BS-3391/2017-VIB · Retten i Viborg
Legislator summary
AI generatedSag om manglende betaling for levering og montering af kedel
Legislator headnote
AI generatedKeywords
AI generatedRelated Decisions
Full text
Sag om manglende betaling for levering og montering af kedel
[DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) R ETTEN I V IB O RG RETSB O G
Den 17. august 2018 kl. 09.00 holdt Retten i Viborg offentligt retsmøde i retsbyg- ningen.
Dommer behandlede sagen.
Sag BS-3391/2017-VIB
Part 1 ApS (advokat Henrik Ejlersen)
mod
Part A * Part A’s Ægtefælle (Tidl. Vidne 3 (A’s Ægf.)) ( * )
For sagsøgeren, Part 1 ApS , og med Vidne 1 mødte advokat Henrik Ejlersen.
For sagsøgte, Part A , mødte dennes ægtefælle A's Ægf. .
oplyste, at A's Ægf. Part A har haft en blodprop og derfor ikke kan gi- ve møde i retten i dag. Hun kan ikke læse og har svært ved at tale. Hun er kom- met hjem.
Ingen af parterne ønskede sagen udsat på grund af Part A's fravær.
Parterne nedlagde påstande, som anført i rettens fortegnelse af 8. august 2018.
Vidne 1 forklarede behørigt formanet, at han er uddannet bygnings- og landbrugssmed og har videreuddannet sig inden for VVS. Part 1 ApS blev startet i 2009. A's Ægf. ringede til ham og 2
sagde, at de ikke havde nogen varme. Vidnet, der ikke tidligere havde udført arbejde på ejendommen, havde da ikke rigtig tid til at hjælpe, men da A's Ægf. senere ringede igen, kørte han hen til A's Ægf. , og de besigtigede sammen det eksisterende anlæg. Vidnet hilste også på Part A under besøget. Hun vid- ste, at han skulle komme. A's Ægf. ønskede at få installeret en ny Alcon 6 ke- del. Det viste sig efter mødet, at vidnet ikke kunne skaffe en sådan kedel, der var gået ud af produktion. Han ringede til A's Ægf. , og de talte om en Alcon 3 A kedel i stedet. De aftalte, at det skulle være den kedel.
Kedlen blev indkøbt, og hans medarbejder Vidne 2 installerede kedlen. Der manglede en termostat til kedlen, og da den kom fra leverandøren lidt senere, blev den også installeret.
Fakturaen for arbejdet blev først udstedt til Virksomhed 1 ApS , som vidnet vidste, at A's Ægf. drev virksomhed gennem.
Han modtog ikke nogen betaling eller reklamation, og der blev derfor anlagt sag mod Virksomhed 1 ApS .
Den sag blev hævet, fordi Virksomhed 1 ApS ikke havde det så godt øko- nomisk, og fordi det faktisk var en privat ting, som de havde installeret på ejen- dommen, hvorfor de valgte at udstede en ny faktura til ejendommens ejer Part A .
Vidne 2 forklarede behørigt formanet, at han har været ansat hos sagsøgeren siden september 2012. Han skulle installere kedlen hos sagsøgte. Kedlen erstattede en gammel kedel og blev installeret i et fyrrum i værksteds- bygningen. Kedlen varmede både værkstedet og privatboligen op. A's Ægf. hjalp med at sætte kedlen op, og det blev kontrolleret, at kedlen også leverede varme i privatboligen, hvor vidnet hilste på Part A .
Vidnet blev tilkendt 80 kr. i almindelig vidnegodtgørelse. Beløbet betales inden 8 dage af advokat Henrik Ejlersen, der foreløbigt afholder beløbet.
A's Ægf. forklarede behørigt formanet, at han ringede til Vidne 1 for at få et nyt fyr. Fyret skulle kunne bruge både træpiller og fast brændsel. Efter at fyret var installeret, manglede der nogen sten inde i kedlen, hvorfor der ikke blev be- talt. Det, der er galt, er, at der ikke kan fyres med fast brændsel, men kun med træpiller. Han har afmonteret kedlen, der nu står i værkstedet og kan afhentes af sagsøgeren. Vidnet har sat en anden kedel op. Den må fyre med fast brænd- sel og træpiller. Den er købt samme sted, som den kedel, som sagsøgeren mon- terede på ejendommen. Han synes, at der skal laves syn og skøn i sagen, inden der træffes afgørelse. 3
Virksomhed 1 ApS blev stiftet den 7. marts 2006. Selskabet blev stiftet og ejedes frem til den 31. januar 2018, hvor selskabet blev taget under konkursbe- handling af hans hustru Part A , der også var og er ejer af ejendommen. For to år siden døde hans ene søn, der var 40 år gammel. Hans anden søn fik konstateret defekte nyrer, men har fået en ny nyre og har det godt. Den blod- prop, som hans kone Part A nu har fået konstateret, er hendes anden blodprop. Den berører hendes talecenter, og hun kan ikke læse.
Procedure fandt sted.
Retten optog sagen til dom, der afsiges om 14 dage, fredag den 31. august 2018 kl. 11.00.
De mødte blev gjort bekendt med tidspunktet, og at dommen afsiges via rettens portal.
Sagen blev udsat.
Retten hævet kl. 09.45.
[DOKUMENT] Afgørelse (4 sider) RETTEN I VIBORG DOM afsagt den 31. august 2018
Sag BS-3391/2017-VIB
Part 1 ApS (Sagsøger) (advokat Henrik Ejlersen)
mod
Part A (Sagsøgte)
( * ) Vidne 3 - Part A's Ægtefælle
Denne afgørelse er truffet af Dommer .
Sagens baggrund og parternes påstande:
Sagen er anlagt den 20. november 2017. Sagen drejer sig om manglende betaling for levering og montering af kedel.
Parterne har fremsat følgende påstande i overensstemmelse med rettens forteg nelse af 8. august 201$:
“ Part 1 ApS' påstand:
Part A skal betale 4$.6$9,06 kr. med procesrente fra den 20. november 2017. 2
Part A's påstande:
Frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre be løb.”
Sagen er behandlet efter reglerne om småsager.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens §218a.
Der er under hovedforhandlingen den 17. august 201$ afgivet forklaringer af Vidne 1 , Vidne 2 og Vidne 3 .
Forklaringerne er gengivet i retsbogen.
Parternes synspunkter er gengivet i rettens fortegnelse således:
“ Part 1 ApS har til støtte for sin påstand anført;
- at sagsøgeren har haft en berettiget forventning om, at sagsøgte i lighed med sin ægtefælle hæfter for betaling for arbejdet,
- at sagsøgte på det foreliggende grundlag bør tilpligtes at betale det påstævnte beløb, idet det bestrides, at der er mangler ved det udførte arbejde eller ved anlægget,
- at den fremsendte regning ikke er urimelig, og
- at der først blev reklameret i forbindelse med det tidligere sagsan læg.
Part A har til støtte for sine påstande anført;
- at sagsøgeren tidligere har hævet en sag om samme krav mod æg- tefællens tømrerfirma Virksomhed 1 ApS . Kedlen er pillet ned og står klar til, at den kan afhentes. Kedlen var mangelfuld, idet den kun kunne fyre med træpiller og ikke med træ. Det var mundtligt aftalt, at kedlen også skulle kunne fyre med træ. Det var ægtefællen, der bestilte kedlen, men det var til Tømrerfirmaet, og det er også der, som fakturaen blev sendt til. Kedlen blev stillet op i virksomhedens lokaler, men det er rigtigt, at den også opvar mer privatboligen.” 3
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat:
Efter bevisførelsen, herunder de afgivne forklaringer, lægges det til grund, at Part A , der var og er ejer af den omhandlede ejendom, var fuldt bekendt med, at hendes ægtefælle Vidne 3 bestilte en ny kedel til ejendommen hos sagsøgeren.
Det lægges videre til grund, at kedlen blev leveret og monteret, og at der først fremkom mangelsindsigelser under den tidligere retssag mod det af ægtefællen drevne tømrerfirma Virksomhed 1 ApS .
Det fremgår af sagen, at Part A var stifter af Virksomhed 1 ApS og ejer af selskabet, indtil dette blev taget under konkursbehandling den 31. januar 2018.
Endeligt lægges det til grund, at Part A på ejendommen hilste på både Vidne 1 og Vidne 2 , da de var på ejendom- men, dels for at besigtige det gamle og på det tidspunkt defekte varmeanlæg, dels for at montere den nye kedel.
Det må efter det anførte have stået klart for Part A , at sagsøgeren regnede med, at arbejdet, der blev udført for at skaffe varme til både værkstedet og boli gen på ejendommen, blev udført efter bestilling fra ejendommens ejer, således at sagsøgeren fik et krav mod Part A , der ikke havde gjort noget forsøg på at bringe sagsøgeren ud af denne vildfarelse.
Under disse omstændigheder finder retten, at Part A som udgangspunkt hæfter for betaling af de udførte arbejder.
Retten finder det ikke bevist af Part A , at der var mangler ved den levere- de kedel, herunder at det var aftalt, at kedlen skulle kunne fyre både med træpiller og fast brændsel.
Retten tager derfor sagsøgerens påstand til følge.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til i alt 5.000 kr. Beløbet er til dækning af retsafgift med 500 kr. og til dækning advokatudgift uden moms med 4.500 kr. Det er oplyst, at Part 1 ApS er momsregistreret. 4
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte, Part A , skal til sagsøgeren, Part 1 ApS , betale 48.689,06 kr. med procesrente fra den 20. november 2017.
Sagsøgte skal til sagsøgeren betale sagsomkostninger med 5.000 kr.
De idømte beløb skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.