SKS-1305/2017-ARH · SKS-1305/2017-ARH · Retten i Aarhus

Sag om gyldigheden af testamente

[DOKUMENT] Afgørelse (9 sider) Retten i Aarhus

DOM

Afsagt den 2. maj 2018 af Skifteretten i Aarhus

BS SKSd-1305/2017

Arving 1 (A1)

(advokat Birgitte Sølvkær Olesen ved Advokatfuldmægtig )

mod Arving 2 og Arving 3 og Arving 4 (advokat Lars Broni)

Sagens baggrund og parternes påstande

Afdøde afgik ved døden den 2. juni 2016 om aftenen. Han havde i mere end 25 år samlevet med sagsøgeren, A1 , og havde 3 særbørn, de sagsøgte Arving 2 , Arving 3 og Arving 4 . Tidligere på dagen den 2. juni 2016 havde Afdøde underskrevet et nødtestamente, nedskrevet af ad- vokat Kristian Ravn-Petersen, der efter anmodning fra A1 , havde indfundet sig i Afdødes og A1's hjem. Advo- katen medunderskrev ikke testamentet, som heller ikke blev underskrevet af andre vidner.

Testamentet indeholdt en bestemmelse om, at A1 skulle arve på lige fod med Afdødes børn, dvs. en fjerdedel.

Boet efter Afdøde behandles som bobestyrerbo, og un- der boets behandling har Arving 2 , Arving 3 og Arving 4 bestridt, at testamentet, der hverken er oprettet for notar eller testamenstsvidner, kan danne grundlag for skiftet.

Ved stævning af 1. august 2017 indbragte A1 spørgsmålet om nød- testamentets gyldighed for skifteretten.

A1 har påstået, at Arving 2 , Arving 3 og Arving 4 skal anerkende, at det af Afdøde Side 2/9

udfærdigede testamente, dateret 3. juni 2016, lægges til grund ved skiftet ef- ter Afdøde .

Arving 2 , Arving 3 og Arving 4 har påstået frifindelse.

Sagens oplysninger

I det håndskrevne testamente står der:

NØDTESTAMENTE

Jeg Afdøde , cpr. nr. 100138- , boende Adresse , By erklærer følgende:

Ved min død skal min samleverske, A1 , 141153- , ligestilles med mine 3 børn, således at de hver især arver ¼ af arven efter mig. Derudover skal A1 have ret til at bebo ejendommen i 6 måneder efter min død mod til boet at betale leje, svarende til de løbende forbrugsudgifter, dvs el, vand og varme.

By , d. 03.06.2016 Afdøde (sign.)

Det er ubestridt, at det er advokat Kristian Ravn-Petersen, der i hånden har skrevet testamentet. Der er også enighed om, at testamentet ved en fejl blev dateret 3. juni 2016, idet testamentet blev oprettet og underskrevet den 2. ju- ni 2016 om formiddagen.

Det er oplyst, at advokat Kristian Ravn-Petersen om formiddagen den 2. ju- ni 2016 indfandt sig på Afdøde og A1's bopæl, Adresse i By . Afdøde var senge- liggende og var lige blevet tilset af en sygeplejerske. Efter oprettelsen af te- stamentet tog advokat Ravn-Petersen tilbage til sit kontor, hvorfra han sam- me dag kl. 12.44 sendte en mail til Afdøde . Mailen var vedhæftet et brev og et udkast til et vidnetestamente, der med visse præcise- ringer og tilføjelser svarede til nødtestamentet.

Det fremgår endvidere af sagen, at Afdøde i 2015 fik konstateret kræft, som han blev helbredt for. I foråret 2016 fik han det på ny dårligere, og i slutningen af maj 2016 syntes det at stå klart, at hans levetid var begrænset. Den 2. juni fik han næseblod, og der blev rekvireret en ambu- lance. Først kl. 14 blev Afdøde kørt på sygehuset, hvor det lykkedes at få standset blødningen, og Afdøde Side 3/9

blev kørt hjem omkring kl. 17. Senere på dagen, omkring kl. 21.45, døde Afdøde . Hans bo blev den 29. juni 2016 udleveret til advokat Lars Grøngaard til bobestyrerbehandling.

Under bobehandlingen var der tvist om arveforholdene. Advokat Lars Broni, der repræsenterede de 3 særbørn, fremsatte den 10. maj 2017 et forligsfors- lag, som ikke blev accepteret. Ved stævning af 1. august 2017 indbragte A1 spørgsmålet om testamentets gyldighed for skifteretten.

Under hovedforhandlingen er der afgivet forklaring af A1 , Arving 2 , advokat Kristian Ravn-Petersen, sygeplejerske Person 1 , social- og sundhedshjælper Person 2 og læge Person 3 .

A1 har blandt andet forklaret, at hun lærte Afdøde at kende i 1984. De flyttede sammen og har boet sammen siden. De har levet sammen som alle andre ægtefæller og omtalte hinanden som sådanne. Der var en aldersforskel mellem dem på 16 år. De har haft hver deres arbejde. Hun har fra ejendommen i By drevet en mindre tøjbutik med salg af også andre varer. Hun har været fuldtidsbeskæftiget hermed. Hun har omsat for over 2 mio. kr. årligt. Hun fik i 1999 udbetalt en erstatning på 750.00 kr., som er indgået i den fælles husførelse. Hun har været nødt til at afvikle sin forretning – med tab – og er fraflyttet ejendommen, som er solgt til en nabo. Hun har haft et godt forhold til Afdødes døtre, men det gode forhold sluttede, da døtrene fik at vide, at deres far havde oprettet testamen- te.

Afdøde fik konstateret tarmkræft i 2015. Han blev opereret og fik kemo med store bivirkninger. I februar/marts måned 2016 blev han raskmeldt, men allerede i april blev han dårligere. Læge slog det lidt hen, men en scan- ning i maj måned viste, at kæften havde bredt sig til lever og lunger. Hun har været med til stort set alle behandlinger og samtaler på sygehuset. Afdøde havde ikke tillid til sin læge. Den sidste uge før Afdøde døde var præ- get af hans vrede og afmagt. Han var ked af det. Han blev tilbudt behandling for gulsot. Hun var ikke med Afdøde på sygehuset i den anledning, da Afdøde var enig i, at hun skulle se til sin ligeledes kræftsyge søster. Afdøde på var det tidspunkt selvhjulpen og ikke sengeliggende. Hun kom tilbage fra søsteren onsdag i den uge, hvor Afdøde døde. Han var helt forandret, lå i en hospitalsseng og ville intet have. Den 2. juni fandt hun Afdøde blodig i sin seng. Hun forsøgte at standse hans næseblødning. Omkring kl. 8 kom hjem- meplejen og de fik Afdøde vasket og soigneret. Hjemmeplejen havde me- get travlt på grund af en konkurs dagen før, Da advokat Ravn-Petersen kom ved 10 tiden, lå Afdøde pænt i sin seng. Da han var gået, begyndte blodet at sive. Hun tog noget gaze ud, men det medførte, at blodet løb tilbage og Afdøde hostede og kunne ikke sige noget. Hun ringede til læge, som foreslog, Side 4/9

at Afdøde kom på skadestuen. En ambulance kunne dog først komme kl. 14.00. Hun underrettede døtrene, som kom kort tid efter. Da Arving 3 kom, sagde Afdøde til hende, at ”det er klaret”. Døtrene tog med Afdøde på hospitalet, mens hun foretog indkøb af de ting, som en sygeplejerske, der var kommet kl. 13.30 havde fortalt, at de havde brug for. Kl. 17 kom Afdøde tilbage. Der kom også en sygeplejerske. Da Afdøde havde smerter, fik han en indsprøjtning og faldt i dyb søvn.

Hun har talt med Afdøde mange gange om testamente. Afdøde sagde, at hun ikke skulle bekymre sig, der skulle nok blive sørget for hende. Afdøde var trods aldersforskellen overbevist om, at han ville overleve hende, og han fandt det ubehageligt at tale om døden. Da Afdøde fik at vide, at han var u- helbredelig syg talte de igen om emnet. Afdøde sagde, at hun kunne ringe til en advokat. Hun kontaktede et advokatkontor, hvor hun talte med en sek- retær, der sagde, at hun bare kunne ringe. Hun ringede til advokaten om tirs- dagen, da Afdøde havde sagt, at det var nu. Det var en helt tilfældigt valgt advokat. Hun aftalte et møde om torsdagen. Da advokaten kom, var pleje- personalet ved at gå. Hun hørte, at advokaten spurgte til Afdøde , og at han fik at vide, at Afdøde kunne lave testamente, men at det skulle gå stærkt. Hun var til stede i samme rum, som Afdøde og advokaten, men blandede sig ikke. Advokaten opstillede nogle løsningsmuligheder, som Afdøde sag- de ja eller nej til. Da advokaten var færdig, sagde han, at Afdøde var helt klar til at lave testamente, og at nødtestamentet havde gyldighed i 90 dage. Hun kunne derfor tage det roligt. Hun havde ansatte i sin butik, men de mødte først ind kl. 14. Afdøde døde roligt kl. 21.45. Næste dag fortalte hun døtrene om testamentet. Det var ikke en nyhed, da Arving 3 allerede vidste, at der var oprettet et. Døtrene reagerede helt uventet og blev rasende på hen- de. Hun følte sig helt overfaldet af døtrene og brød sammen.

Det er rigtigt, at hun ca. 14 dage før Afdøde døde havde friet til ham. Det syntes han ikke, at de skulle gøre, men han sagde, at der skulle sørges for hende, dvs. med et testamente. Det har ligget i luften, at testamentet skulle gå ud på, at hun skulle have en fjerdedel. Det var Afdødes beslutning, at der skulle ringes til advokaten.

Hun skulle forlade gården den 2. december og skulle have afviklet butikken forinden. Hun havde tidligere truffet beslutning om afvikling, da hun fik at vide, at Afdøde var uhelbredelig syg. Men hun fik ikke tid til en rolig af- vikling uden tab.

Arving 2 har blandt andet forklaret, at hun har haft et godt, men aldrig tæt forhold til A1 , som havde meget travlt med sin butik. De var altid velkomne hos deres far, men det var sjældent, at de blev inviterede. Da hun flyttede til Aarhus, kom faren uopfordret på besøg. Det var vigtigt Side 5/9

for ham, at alle søskende blev behandlet ens. Hun har på et tidspunkt spurgt faren om et lån på 300.000 kr. til etablering af et galleri. Hun fik lånet, men først efter at faren havde talt med hendes søskende. Hun har haft et fortroligt forhold til faren, men om de store ting. Der har været talt om testamente i 30 år. Spørgsmålet blev bragt op jævnligt. Det, der var på tale, var, at de alle 4 skulle dele lige. Faren har senere givet udtryk for, at de ikke skulle giftes, og at der ikke skulle skrives testamente. I forbindelse med en planlagt undersø- gelse af faren på hospitalet den 23 – 24. maj 2016 fortalte A1 , at hun gerne ville giftes, men at det ville faren ikke. Hun bad A1 tale med faren om det. Hun talte med faren om det, og han var godt klar over, at A1 gerne ville giftes, men det ville han ikke. A1 skulle ikke have gården. Om søndagen før faren døde om torsdagen, kunne faren ikke huske, hvor undersøgelsen om mandagen skulle finde sted. Han kunne heller ikke tale i hele sætninger. Om tirsdagen kontaktede hun farens læge, der kom ud. Faren kunne ikke kommunikere med lægen. Hun måtte gentage alt. Om onsdagen måtte hun rekvirere en hospitalsseng. Faren var meget konfus. Om torsdagen var læge på besøg. Hendes far kunne se, at det var lægen, men han kunne ikke kom- munikere med ham. En tilkaldt ambulance skulle komme kl. 12. Da hun kom, spurgte hun faren, om han ville på sygehuset. Hun blev ikke klar over hans holdning. Faren talte ikke om testamente. Hendes svigersøn skulle have nogle af farens våben, og faren var meget opmærksom på, at A1 ikke fik koden til våbenskabet.

Advokat Kristian Ravn-Petersen har blandt andet forklaret,. at hans første kontakt med A1 var i april måned, hvor hun ringede til kontoret. Det er muligt, at han har talt med hende ved den lejlighed. Han har ikke lavet en sag på det. Aftalen om mødet på bopælen er indgået på et senere tidspunkt. Der er på sagen et notat om, at Afdøde havde lever- og lungekræft og var begyndt at blive gul. Han kom den 2. juni til Afdødes bopæl. Afta- len om mødet var indgået om tirsdagen. han havde ikke overvejet at tage no- tar eller vidner med. Da han kom, var der sundhedspersonale til stede, og han måtte vente, indtil de var færdige med Afdøde . Han spurgte en sundhedsperson, om Afdøde var klar nok til at skrive testamente og sva- ret var, at det var han, men det skulle gå stærkt. Da han kom ind talte han først med A1 og senere med Afdøde . Han var svækket og ikke i stand til at formulere lange sætninger. Han vidste, at et testamente var nød- vendigt. Afdøde bekræftede, at han ønskede at sikre sin samlever. Vid- net spurgte, om det skulle ske ved en ordning, hvor A1 blev be- gunstiget mest muligt. Det svarede Afdøde nej til. Vidnet foreslog he- refter en ordning, hvorefter A1 skulle dele lige med de 3 børn. Den løsning svarede Afdøde ja til. De har sikkert talt om beboelsesretten, der hang sammen med, at A1 drev en butik fra en af ejendommens ud- bygninger. A1 var til stede, men supplerede ikke. Afdøde gav ikke lange svar, han nærmest gryntede sine ja'er og nej'er. Afdøde boe- Side 6/9

de ud til en markvej. Han vurderede, at det var vigtigt at få noget skrevet ned hurtigst muligt. Der kunne ikke ventes på at få tilkaldt vidner, og derfor var et nødtestamente løsningen. Testamentet skulle så suppleres op med et egentligt vidnetestamente. Han skyndte sig hjem til kontoret og fik skrevet og sendt vidnetestamentet. Han har nok forladt Afdødes ejendom kl. 9.30 eller 9.45. Han blev opmærksom på dateringsfejlen, men valgte ikke at gøre noget ved den. Inden han gik, talte han kort med A1 og gav ud- tryk for, at nødtestamentet med dets gyldighed på 3 måneder burde suppleres med et rigtigt vidnetestamente. Han havde fået cpr. numrene af A1 .

I det vidnetestamente, han oprettede, er der ting, der ikke var drøftet med Afdøde . Han har således ikke drøftet situationen, hvor en af arvingerne skulle dø før Afdøde . Testamentet er på det punkt udtryk for en stan- dardløsning.

Person 1 har bælandt andet forklaret, at hun var på Afdødes ejendom den 2. juni. Det var første gang, hun var der. Hun kan huske, at hun havde fået at vide, at Afdøde var alvorlig syg. Hun kan ikke huske, om der var tale om et planlagt eller akut besøg. Hun talte med borgerens samle- ver, A1 . Hun kan ikke specifikt huske, hvad hun foretog sig under besøget. Hun mener at kunne huske, at borgeren var med i det, hun foretog med ham. Hun kan ikke huske, om hun har givet borgeren medicin. Hun mødte en ad- vokat, og har genkendt forrige vidne. Han skulle lave et testamente. Hun tænkte, at det skulle gå stærkt. Hun var på vej væk, da advokaten kom. Ad- vokaten blev bedt om at vente, indtil hun var færdig. Hun kan ikke huske med sikkerhed, om advokaten spurgte, om borgeren var i stand til at skrive testamente. Det var hendes faglige vurdering, at det skulle gå stærkt. Hun beskæftiger sig meget med terminale patienter, og det kom ikke bag på hen- de, at borgeren ikke var i live den følgende dag. Hun ville - hvis hun var ble- vet spurgt - ikke have haft lyst til at være testamentsvidne. Hun ville have svært ved at vurdere habiliteten.

Person 2 har blandt andet forklaret, at hun er social- og sundhedshjælper. Hun var på sin vagt forbi Afdøde natten til den 2. juni. Hun havde fået at vide, at hun skulle ud til en terminal. Hun har kendt Afdøde i mange år, idet hendes far var gode venner med Afdøde . Hun var kortvarigt inde hos Afdøde , som genkendte hende, nævnte hendes navn og spurgte til, hvordan familien havde det. Afdøde havde ikke svært ved at kommunikere med andre. Hun havde også været forbi Afdøde om eftermiddagen. Der var han ikke så kontaktbar, men bekræftede at det var i orden, at hun kom forbi senere.

Læge Person 3 har blandt andet forklaret, at Afdøde har været en af hans patienter i den praksis, han deler med flere andre. Han har set Afdøde i marts, i begyndelsen af marts, 17. maj, hvor han blev henvist og to gange den 1. juni. Der har været tale om et kort, men alvorligt sygdomsforløb. Der Side 7/9

har ikke været ordineret ret meget medicin. Den 17. maj var han blevet gul og blev henvist til scanning. Den 1. juni så han Afdøde omkring middagstid på et hjemmebesøg. Afdøde var blevet noget dårligere. Der skulle ikke laves mere. Afdøde var terminal og klar over, at han var alvorlig syg. Han var fraværende og havde svært ved at forstå, hvad han sagde. Afdøde kunne kun svare med enstavelsesord. Det andet besøg var akut ved 16-tiden. Afdøde var kommet i en hospitalsseng. Han benægtede smerter og fik intet smertestillende. Vidnet var i tvivl om, hvor meget han forstod af det, der foregik omkring ham

Parternes synspunkter (procedure)

A1 har gjort gældende, at nødtestamentet, dateret 3. juni 2016, men oprettet den 2. juni 2016, er et gyldigt nødtestamente, jf. arvelovens § 65. Afdøde var som følge af sin tilstand forhindret i at be- nytte de ordinære testamentsformer, i hvilken forbindelse det må tages i be- tragtning, at Afdøde afgik ved døden senere samme dag. Næseblødningen var begyndt allerede om morgenen, men var blevet standset, da advokat Ravn-Petersen ankom til bopælen. Blødningen tog til efter underskrivelsen af nødtestamentet, hvorefter A1 ringede til Afdødes læge og fik ham kørt på sygehuset. På grund af sin fysiske til- stand var Afdøde ikke i stand til den 2. juni at få oprettet et testamente i de ordinære former, og blev det heller ikke senere på dagen. Der var ikke, da testamentet blev underskrevet, andre til stede på bopælen end A1 og advokaten, og der var ikke tidsmæssige muligheder for at tilkalde uvillige vidner. Efter den besked, som Rav-Petersen havde fået af den sygeplejerske, der var i hjemmet, da han ankom til det, stod det klart, at testamentsoprettel- sen hastede, men at Afdøde på den anden side var i stand til at oprette testamente. Ravn-Petersen udarbejdede umiddelbart efter at han var kommet tilbage til sit kontor et vidnetestamente, som samme dag blev fremsendt til Afdøde og A1 . Testamentsoprettelsen er sket uden indblanding fra A1 , og der kan ikke sættes spørgsmålstegn ved, at testamentet er udtryk for Afdødes sidste vilje. Afdødes helbreds- mæssige problemer var forankret i fysiske forhold, men hans mentale evner var ikke svækkede. Afdøde var således fuldt ud testamentsha- bil.

Arving 2 , Arving 3 og Arving 4 har gjort gældende, at betingelserne i arvelovens § 65 for oprettelse af et nødte- stamente har ikke været opfyldt. Afdøde var ikke forhindret i at oprette et ordinært testamente, herunder et vidnetestamente. Advokat Ravn- Petersen kunne have fungeret som vidne sammen med f.eks. den sygeple- jerske, der var på ejendommen, da Ravn-Petersen ankom. Det er ikke oplyst, at det ikke har været muligt at tilkalde notaren, og det har i al fald været mu- ligt at tilkalde et eller to vidner. Nødtestamentet, der ikke opfylder form- Side 8/9

forskrifterne i arvelovens § 63 og 64, kan derfor ikke lægges til grund for skiftet. Det er i sig selv uden betydning, om nødtestamentet var udtryk for Afdødes ønske, men der er intet, der støtter, at Afdøde faktisk ønskede, at A1 skulle arve ham i konkurrence med hans egne børn.

Skifterettens resultat og begrundelse

Efter arvelovens § 65 kan den, der på grund af sygdom eller andet nødstil- fælde er forhindret i at oprette testamente i overensstemmelsen med form- forskrifterne i arvelovens § 63 og § 64 oprette et nødtestamente ”på en hvil- ken som helst måde”.

Det må lægges til grund for afgørelsen, at A1 med advokat Kristian Ravn-Petersens kontor nogle få dage forinden havde aftalt, at advokaten skulle give møde på bopælen den 2. juni 2016 om morgenen. Det må videre lægges til grund, at advokaten ikke inden han ankom til bopælen havde fået indtryk af, at testamentsoprettelsen var presserende på grund af Afdødes sygdom, men at advokaten, da han kom frem, af den tilstede- værende sygeplejerske fik at vide, at Afdøde var i stand til at oprette testamente, men at det hastede. Det er derfor godtgjort, at Afdøde på dette tidspunkt på grund af sygdom ikke var i stand til at ind- finde sig på et notarkontor, og at han på bopælen, hvor der ikke var andre tilstede end advokaten, som kunne optræde som testamentsvidne, og hvor der heller ingen mulighed var for inden for kort tid at tilkalde et yderligere vidne, heller ikke havde mulighed for at oprette et vidnetestamente. Afdøde har derfor ikke på dette tidspunkt været i stand til at oprette et vidne- eller notartestamente. Der har således foreligget en sådan nødstituati- on, at betingelserne for at oprette nødtestamentet var opfyldt.

Der er ikke grundlag for at anlægge en udvidende fortolkning af arvelovens § 65 med hensyn til betingelserne for oprettelse af et nødtestamente, men der kan ikke bortses fra, at det ved vurderingen af dispositionens forsvarlighed kan tages i betragtning, at én advokat i andre sammenhænge kan erstatte to vidner.

Der er heller ikke grundlag for at antage, at Afdøde på tids- punktet for oprettelsen af nødtestamentet ikke har været i stand til fornufts- mæssigt at oprette testamente. Det kan herved tages i betragtning, at testa- mentet efter sit indhold er udtryk for en afvejning på den ene side af hensy- net til A1 , som i mange år havde levet sammen med Afdøde i et ægteskabslignende forhold, og på den anden side Afdødes særbørn, at denne afvejning på ingen måde forekommer urimelig og også svarer til den ordning, som A1 og Afdøde – efter Side 9/9

A1's forklaring – tidligere havde drøftet.

A1's påstand tages derfor til følge som anført nedenfor.

A1 har fri proces. Efter sagens udfald skal Arving 2 , Arving 3 og Arving 4 betale sagsomkostninger til det offentlige. Efter sagens forløb og sagens værdi, der kun skønsmæssigt lader sig fastslå, fastsættes omkostningsbeløbet til 30.000 kr.

Thi kendes for ret:

De sagsøgte, Arving 2 , Arving 3 og Arving 4 skal anerkende, at det af Afdøde den 2. juni 2016 udfærdigede nødtestamente, dateret 3. juni 2016, lægges til grund ved skiftet efter Afdøde .

Inden 14 dage skal de sagsøgte i sagsomkostninger til statskassen betale 30.000 kr.

Omkostningsbeløbet forrentes som anført i rentelovens § 8 a.

Dommer