BS-1833/2016-KBH · Københavns Byret
Legislator summary
AI generatedSag om køb af aktier og et tab som følge af købet af disse aktier
Legislator headnote
AI generatedKeywords
AI generatedRelated Decisions
Full text
Sag om køb af aktier og et tab som følge af købet af disse aktier
[DOKUMENT] Afgørelse (154 sider) K ØBEN HA V N S B YRE T DOM afsagt den 4. september 2020
Sag BS-1832/2016-KBH
Clipper Group A/S (advokat Jacob Skude Rasmussen) mod Parken Sport & Entertainment A/S (advokat Jakob Dahl Mikkelsen)
og
Sag BS-1833/2016-KBH
Parken Sport & Entertainment A/S (advokat Jakob Dahl Mikkelsen) mod Part A (advokat Sysette Vinding Kruse) og Part B (advokat Karoly Laszlo Nemeth)
Dommer 3 Denne dom er afsagt af Dommer 1 , Dommer 2 og .
Sagernes baggrund og parternes påstande
Begge sager er anlagt den 23. september 2016.
Sagen omhandler Clipper Group A/S´ køb af aktier i 2008 for i alt 90 mio. kr. i det børsnoterede selskab Parken Sport & Entertainment A/S og det tab, som det 2
gøres gældende, at Clipper Group A/S har lidt som følge af købet af disse ak- tier.
Sag BS-1832/2016-KBH:
Clipper Group A/S har nedlagt følgende påstande:
Principalt: Parken Sport & Entertainment A/S skal til Clipper Group A/S betale 82.978.800 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg, subsidiært et mindre beløb efter rettens skøn.
Subsidiært: Parken Sport & Entertainment A/S skal anerkende at være erstat- ningsansvarlig over for Clipper Group A/S for et beløb svarende til købesum- men af de aktier, som Parken Sport & Entertainment A/S solgte til Clipper Group A/S den 10. januar 2008 og den 14. maj 2008, modregnet kursen af aktier- ne på tidspunktet for afsigelse af dom i denne sag.
Clipper Group A/S’ påstand er opgjort således:
Beregning af tab opgjort efter FIFO-princippet
Dato Antal aktier Kurs Handelspris Købt 10. januar 2008: 50.000 aktier 1200 60.000.000,00 Solgt 5. februar 2010: 840 aktier 302 253.680,00 Solgt 8. februar 2010: 6.000 aktier 310 1.860.000,00 Solgt 16. december 2011: 43.160 aktier 72 3.107.520,00
Tab ved aktiekøb den 10. januar 2008 54.778.800,00
Købt 14. maj 2008: 25.000 aktier 1200 30.000.000,00 Solgt 16. december 2011: 25.000 aktier 72 1.800.000,00
Tab ved aktiekøb af 14. maj 2008 28.200.000,00
Samlet tab 82.978.800,00
Parken Sport & Entertainment A/S har nedlagt påstand om frifindelse.
Sag BS-1833/2016-KBH
Parken Sport & Entertainment A/S har over for Part A og Part B nedlagt følgende påstande:
Principalt: Part A og Part B tilpligtes prin- cipalt solidarisk, subsidiært alternativt, at friholde Parken Sport & Entertain- ment A/S for ethvert beløb inklusive renter og sagsomkostninger, som Parken 3
Sport & Entertainment A/S måtte blive tilpligtet at betale til Clipper Group A/S i sagen anlagt ved Københavns byret ved stævning af 22. september 2016, BS- 1832/2016-KBH.
Subsidiært: Part A og Part B skal anerken- de at være principalt solidarisk, subsidiært alternativt, erstatningsansvarlige over for Parken Sport & Entertainment A/S for et beløb svarende til købesum- men af de aktier, som Parken Sport & Entertainment A/S solgte til Clipper Group A/S den 10. januar 2008 og den 14. maj 2008, modregnet kursen af aktier- ne på tidspunktet for afsigelse af dom i denne sag.
Part A har nedlagt følgende påstande:
Principalt: Frifindelse
Subsidiært: Betaling af et mindre beløb end det beløb, inklusiv sagsomkostnin- ger, Parken måtte blive idømt.
Part B har nedlagt påstand om frifindelse.
Sagsfremstilling
Disse sager drejer sig om Clipper Group A/S’ (herefter Clipper) påståede tab i forbindelse med køb af aktier i Parken Sport & Entertainment A/S (herefter Par- ken) henholdsvis den 4. januar 2008 og den 30. april 2008. Den 4. januar 2008 købte Clipper 50.000 aktier i Parken til kurs 1200, og den 30. april 2008 købte Clipper yderligere 25.000 aktier til kurs 1200. Såvel Parken som Parkens besty- relsesformand, Part A , og administrerende direktør, Part B , er efterfølgende dømt for kursmanipulation i den omhandlede periode ved Københavns Byrets dom af 8. september 2015 og Østre Landsrets ankedom af 23. marts 2017.
De nærmere omstændigheder i forbindelse med Clippers aktiekøb er som føl- ger:
I efteråret 2007 undersøgte Clipper mulighederne for at investere i fodboldak- tier. En dialog med Brøndby førte ikke til en aftale. Efterfølgende opstod der kontakt mellem Clippers administrerende direktør, Vidne 1 (V1) , og Part A . På det tidspunkt ejede Clipper 6.550 aktier i Parken.
Den 1. december 2007 skrev Vidne 2 (V2) , ejer og bestyrelsesmedlem i Clip- per, til V1 , at der ville blive afholdt et møde den 13. december 2007 på Clippers hovedkontor, Harbour House, med Part A , hvor Person 1 (P1) , V2's søn og bestyrelsesmedlem, ville foreta- 4
ge en præsentation af Clipper. I mødet deltog også Vidne 3 (V3) , direk- tør i selskabet Greystone Capital A/S (herefter Greystone), et investeringssel- skab ejet af Clipper med 40 % og derudover af bestyrelsesmedlemmer i Clipper samt af V3 .
Efter mødet skrev V3 den 14. december 2007 følgende til V2 , P1 og V1 :
”Godmorgen. Som opfølgning til møde med Part A er det min hensigt i næste uge at lave et notat som kan danne bag- grund for hvordan vi eventuelt kan gå videre med FCK. Det bliver ikke den store akademiske udredning, da jeg ikke tror vi kan finde de vise sten i en masse analyser, men en upside skal nok begrundes i troen på at ledelsen fremadrettet kan levere nye Lalandia/Billund- projekter og lignende. Hvis jeg ikke hører andet går jeg videre den vej.”
Senere samme dag skrev V2 følgende til Part A :
” Det var hyggeligt at møde dig igen i går i Harbour House. Det er altid godt at få snakket lidt om fortiden - og specielt om fremtiden. Jeg håber vi kan finde en måde således at vi kan få et tættere samar- bejde.”
Ligeledes samme dag svarede Part A følgende:
”Tak for jeres venlige modtagelse af mig og jeres præsentation af Clipper Group, der skal meget til før jeg bliver imponeret, men det blev jeg, du kan være stolt V2 . Det ville glæde mig, hvis vi kunne finde frem til et samarbejde til glæde og gavn for alle parter, jeg vil inden for kort tid vende tilbage.”
Den 18. december 2007 skrev V3 til V1 , P1 og V2 samt til Vidne 4 (V4) , CFO i Clipper, følgen- de:
”Som drøftet vedlagt en short+sweet betragtning på samarbejde med FCK. Hovedpunkter i hvordan jeg ser et samarbejde er:
- Såfremt Parken kan holde væksten bør der ved nuværende kurs være et potentiale i aktien - og Part A synes som en god garant for fortsat fremdrift. 5
- Såfremt Greystone skal involveres bør der være et strategisk ratio- nale - såfremt det blot er et aktiekøb på almindelige betingelser, står det alle for at gøre dette på fondsbørsen.
- Jeg kan se følgende to modeller.
1. Aktiekøb kombineret med projektsamarbejde: GC [dvs. Greysto- ne] køber en portion aktier fra eksisterende aktionærer til et sted mellem markedskurs og markedskurs minus 10%, og indgår samti- digt drøftelser om at indgå som projekt/kapitalpartner på nye La- landia-projekter eller andre investeringer, der kan synes nødvendi- ge for at Parken kan fortsætte væksten. Fordelingen kunne være 50-50 mellem aktiekøb og reservation til projektdeltagelse - f.eks. samlet DKK 150 mio. Det giver en ejeran- del i Parken på ca. 2,5%.
2. Rent aktiekøb: Såfremt projektsamarbejde ikke er interessant og vi udelukkende skal se på aktiekøb af samme størrelsesorden er det hensigtsmæssigt og rimeligt at gå efter en discount i niveauet 10%, da vi sikrer salg af en større aktiepost der ellers vil være svær at Person 2 (P2) sælge. Sælgere vil være P2 , LD [Lønmodtagernes Dyrtids- fond] eller Person 3 - alle har haft en betragtelig gevinst på ak- tien. Part A (A) A har nævnt at han mener nuværene aktionærer ikke vil sælge under kurs 1800 - og hvis det er sandt har jeg svært ved at se det in- teressante. Såfremt der kunne være muligheder i kun at udvikle projektsamarbejde synes jeg vi skal forfølge det.
I kombination til ovennævnte kan vi allerede nu overveje om der skulle købes lidt aktier op på fondsbørsen som en god signalværdi til Parken (jeg forstår Clipper allerede har for DKK 8 mio.)
Såfremt vi skal videre kan fremgangsmåden være at tage et møde med A inden 6. januar hvor ovennævnte drøftes. V4 og V3 har d. 11. januar møde med LD/ Person 4 (P4) hvor deres holdning til Parken også kan berøres.
Som nævnt kan jeg godt se et potentiale i Parken på lang sigt som ren aktieinvestering - men det bør overvejes om det ligger indenfor Greystones forretningsområde hvis det blot er ren aktieinvestering i børsnoteret selskab uden yderligere involvering”
Af den vedhæftede analyse fremgår blandt andet følgende: 6
”1. Parken Sport & Entertainment (PSE) kan have attraktivt øko- nomisk potentiale
• PSE-aktien har af analytikere været betragtet som meget dyr. Kursen har haft betydelig højere vækst end omsætning og indtje- ning (jf. graf — index). Markedsmultipler er således væsentligt over hvad andre leisure selskaber handles til (EV/EBIT07 24 mod Peer Group median på 15,6).
• Der er dog parametre der gør aktien mere og mere attraktiv:
• PSE nærmer sig uafhængighed af fodbold og champions league deltagelse med nye fitness og leisure aktiviteter. • Der er betydelige indtjenings og vækstforventninger til fit- ness • Lalandia, bl.a. med etablering i Billund, giver stærk indtje- ning og økonomi de kommende år.
• Ovennævnte er i betydeligt omfang indkalkuleret i kursen Væ- sentlige værdiløft skabes gennem:
• Nye Lalandia/leisureprojekter, der kan skabe omsætnings- vækst og god return • Deltagelse Champions League ultimo 2008
• Nuværende kurs baseres på fortsat vækst. PSE har stærkt likvidi- tetsgrundlag til nuværende drift, men det er usikkert om yderligere vækst begrænses af kapital. Eventuelt en mulighed for GC.
• Følgende omstændigheder begrænser dog attraktiviteten;
• Der er begrænset likviditiet i aktien — større aktionærer holder • Insidere (adm. direktør, bestyrelsesmedlemmer) solgt ud af aktier efteråret til en kurs i niveauet 1500 • Lavt informationsniveau og gennemsigtighed
• Overordnet har PSE en stærk ledelse, attraktiv branche og posi- tion med betydelig potentiale. Kursen har været høj men med kurs- freduktion, til 1245 medio december, er et kurspotentiale realistisk, • Danske Banks kursmål er dog 1380, dvs. 10% højere end nuvæ- rende kurs.” 7
Ved e-mail af samme dag skrev V1 følgende til V3 , V4 , P1 og V2 :
”Også enig i dine betragtninger herfra med følgende kommentarer: Part A (A) 1) Mener vor første prioritet skal være (og så må vi se om det kan lade sig gøre) at søge større aktiepost i Parken til det rette kurs ni- veau. Næppe sandsynligt vi kan opnå større aktiepost i Parken til nuværende kurs niveau minus 10 pct, så det vil nok ikke kunne re- aliseres. Med det kendskab de større aktionærer har til fremtidige projekter (går ud fra de er bekendt med de samme fremtidige pro- jekter A omtalte), vil de nok ikke være sælgere. Set i lyset af vor diskusion med A , ville jeg ikke bede om 10 pct rabat fra nuværen- de kurs, men sige at vi kunne være interesserede i at tage en større aktiepost til nuværende kurs niveau, men ikke til det kurs niveau på 1800 A nævnte under vort møde.
2) Hvis 1 ikke er muligt - synes jeg vi skal pege på de alternativer du fremhæver V3 . Kan meget vel være det er der det bærer hen. Det vil nok også være mere "naturlige" projekter for Greystone
Med udgangspunkt i ovennævnte, kunne vi så søge møde med A 3. eller 4. januar.”
Den 28. december 2007, som var sidste handelsdag på fondsbørsen i 2007, hav- de Part B og Person 5 (P5) , fondsmægler hos FIH Erhvervs- bank A/S, kl. 14:20:57 en telefonsamtale, hvori indgik følgende drøftelse: ”…. Part B : Ja, men altså op til 1200 må I godt købe løs på de her. Det er jo meget små volumer. Der har jeg heller ikke noget imod at komme over 50 procent. / P5 : Nej, okay / Part B : Så bare for købt op, jeg vil være ked af det, hvis den lukkede under 1200. Jeg vil faktisk hellere have den lidt over 1200 / P5 : Ja / Part B : Men 1200 ville jeg i hvert fald. .det er jo årslukningen i dag / P5 : Ja / Part B : Så 1200 ville jeg altså gerne have / P5 : Ja. Jamen Part B vi køber stille og roligt videre her / Part B : Ja / P5 : Og se om vi ikke kan få den til at lukke i 1200 eller bedre /…”
Den 29. december 2007 skrev V1 følgende til V3 , V2 , P1 og V4 : Part A (A) ”A ringede til mig i forgårs. Han ville høre om det var OK han nævnte vor interesse til LD ( P4 ), som han skulle mødes med samme dag. Jeg sagde det var OK, men benyttede chancen til at nævne for ham at vor interesse ikke var det i at gå ind til det høje kursniveau han nævnte under frokosten. I så tilfælde var vor fokus 8 Part A (A)
mere på at deltage i nogle at deres projekter. A sagde at der ikke ville være nogle af de nuværende større aktionærer der ville sælge til nuværende niveau, men at han kunne fortælle os yderligere her- om når vi mødtes. Jeg ar aftalt møde på hans kontor fredag 4. janu- ar kl 1330. A ved at det er du og jeg der deltager fra vor side ( V2 er rejst fra Danmark og P1 er i London).”
Ved e-mail af 4. januar 2008 skrev V1 følgende til Part A :
”Tak for et godt møde og efterfølgende telefonsamtale. Har kopie- ret V4 , som også er partner i Clipper Group og Clip- per Group CFO. V4 er bekendt med vor aftale idag og vil sørge for betalingen af vort aktiekøb.
Vort købende selskab er: Clipper Group A/S
Som aftalt køber vi nu 50,000 aktier til kurs 1.200 (altså DKK 60.0 mio).
Desuden har vi option den 1. maj 2008 til at købe yderligere 50,000 aktier til dagskurs denne dag samt option den 1. september 2008 til at købe yderligere 25,000 aktier til dagskurs denne dag
Som også diskuteret er der ikke behov for offentliggørelse af vor af- tale.
Vi er meget glade for aftalen og håber det bliver begyndelsen på et godt og længerevarende samarbejde.”
V4 videresendte den 7. januar 2008 V1's oven- nævnte e-mail til Vidne 5 , chef for Clippers finansafdeling. Vidne 5 svarede samme dag følgende:
”Have just spoken with Person 6 from Parken (økonomichef) and we will most likely trade sometime next week.”
Købet af de 50.000 aktier blev gennemført med valørdato den 10. januar 2008.
Købet foregik ”over the counter” (OTC), dvs. direkte mellem Clipper og Parken, uden om Fondsbørsen.
Af en oversigt over Parkens egne aktier fremgår, at Parken herefter havde en beholdning på 4.796 stk. 9
Parterne er enige om, at aftalen om Clippers køb af Parkenaktier blev indgået den 4. januar 2008.
Den 16. januar 2008 sendte Part B en e-mail til Part A med emnet ”Update”. Mailen indeholder information vedrørende en række em- ner, herunder:
”e) Kursen Hele markedet styrtdykker pt. (-11 % siden nytår). Vi har på re- kordtid fået 15.000 stk. aktier og er bange for at bruge alt krudtet nu, så vi prøver lige at ligge lidt stille.”
Part A's svar af samme dag vedrørende dette punkt er sålyden- de:
”Det er VIGTIGT af hensyn til CLIPPER at kursen helst ikke er min- dre end 1200.”
Part B besvarede mailen med følgende:
”Kan formentlig godt købe 50.000 stk. aktier i nuværende marked til mellem 1160 og 1200, mener du virkelig vi skal gøre det ?, i så fald vil vi jo mangle det volumen til afregningen omkring 1. maj. Transaktioen for de første 50.000 stk. er på plads.”
Den 21. januar 2008 sendte Part A følgende e-mail til Part B :
”Håber alt er OK - og at du har læst dine mails ! ! ! ! !/kursen- nu blivr du nødt til at tage actions 2/ har netop set på udkast til Budget 2008 – IKKE imponerende , vi bliver nødt til at gennemgå dette grundigt når jeg er tilbage, og tage de nødvendige actions.”
Senere samme dag sendte Part A yderligere følgende mail til Part B :
”Jeg kender godt aktiemarkedets udvikling, men for at jeg kan væfre troværdig overfor [Clipper] som vi solgte vor beholdning på 45.000 stk. til kurs 1200, samt din ”garanti” på kursudviklingen og her taler jeg ikke om totalmarkedet, men PSE markedet, vor vi nu kunne yderligere 45.000 stk. mv. er det vigtigt at vi ikke lover mere end vi kan holde, med de aktier der måtte være i det frie marked.” 10
Part B svarede Part A's e-mail som følger:
”Jeg tror nu godt Clipper kan forstå at et regulært markedssam- menbrud også har indvirken på PARKEN aktien, ellers burde de da i hvert fald ikke beskæftige sig med værdipapirer. Vores aktie kla- rer sig med vores hjælp markant bedre end markedet. Vi kan glim- rende løfte kursen mere og holde den i en uges tid, hvorefter den så vil falde stentungt, og vi vil have brugt vores penge meget ufornuf- tigt. Vi har i dag f.eks. købt 1170 stk aktier eller stået for over 70 % af dagens køb. Lidt økonomisk ansvarlighed tror jeg også vores ak- tionærer incl. Clipper nu forventer af os. Jeg er uforstående overfor din brug af ordet ”garanti”.”
Den 8. februar 2008 skrev V1 følgende til V2 , P1 , V3 , V4 og Person 7 , be- styrelsesmedlem i Clipper:
” V3 og V1 havde møde med Part A ( A ) og Part B ( B ) igår eftermiddags. B er Administrerende Direk- tør i Parken Sport & Entertainment. A deltog kun i begyndelsen af mødet idet han skulle til bestyrelsesmøde. Vort møde havde to for- mål. Først var det en mulighed for at introducere B - nu hvor (som A udtrykte det) Clipper var blevet "en del af familien". Dernæst for at diskutere mulighed for Clipper/Greystone at deltage i et pro- jekt sammmen med Parken.
B gennemgik projekter. Parken er sammen med Person 8 - Lego familien gået sammen om at bygge en skidome ved Billund lufthavn. [..]”
I et vedhæftet oplæg til ejerstruktur for den omhandlede Snowdome fremgår Clipper (og således ikke Greystone) som aktionær sammen med P8 og Par- ken.
V3 (Greystone) skrev følgende til Clipper den 26. februar 2008:
”Tak for grønt lys i forbindelse med Rahbek-investeringen. Jeg hol- der jer informeret om udviklingen.
Mht. Parkens Snowdome-projekt synes jeg det er spændende hvis Parken-samarbejdet kan udvikle sig til flere projekter indenfor om- rådet. 11
På baggrund af Parkens materiale tror jeg godt forudsætningerne kan være til stede for at få et rimeligt afkast på en Snowdome-inve- stering, men investeringen må betragtes som risikofyldt og udvik- lingen er særdeles afhængig af Lalandia-drift og markedsføring som er kontrolleret af Parken. Parkens foreslåede model, hvor Snowdome-investorer står for drift og risiko på Snowdome mens Lalandia drives seperat af Parken, synes derfor uhensigtsmæssig, da Parken kan have større glæde af at gæsterne går i vandland end i Snowdome.”
Den 31. marts 2008 udnyttede Part B en option på at købe 5.000 stk. aktier i Parken.
Fra april 2008 solgte Clipper endvidere drypvis ud af de ”gamle” 6.550 aktier i Parken.
Den 2. april 2008 skrev Vidne 5 til V4 og mindede den- ne om Clippers option på at købe yderligere 50.000 aktier i Parken pr. 1. maj 2008:
“[..] With the current financial turmoil and credit squeeze person- ally I'm inclined not to exercise this option. The purchase price at todays level would be around DKK 59 mill.
Of course there can be other reasons to go ahead (not sure that V2 or V1 has indicated to A ).” Part A (A)
Af et referat fra et partnermøde i Clipper den 16. april 2008 fremgår, at aktieop- tionen pr. 1. maj 2008 i Parken blev drøftet, men der blev ikke truffet nogen be- slutning.
I en e-mail af 16. april 2008 til V1 sendte V3 en præsentation af et projekt vedrørende investering i hytter på skisportsstedet Gautefall i Norge:
”Man kan måske kalde Gautefall en Lalandia-mulighed i Norge in- denfor skisport hvor der er et hav af danskere der tager hen - mon ikke der kan være store synergier med Snowdome, Lalandia, fitness DK osv. ?
Præsentationen må du gerne tage med men det hele skal behandles meget fortroligt. Men dette er en præsentation på de ferieboliger 12
som man forventer skal bygges - Parken/vi vil være en del af det- te.”
Fra Ernst & Young havde Greystone endvidere modtaget et projekt vedrørende udvikling af en golfbane i Sverige. Om dette skrev V3 følgen- de:
”E&Y har selv nævnt det til Parken – såfremt relevant kan vi måske se på det i fællesskab.
Måske betydelig synergier på begge?”
Ved e-mail af 16. april 2008 skrev Person 9 fra LD til Part B , at LD kunne tilkendegive at være indstillet på salg af aktier til brug i forbindelse med finansiering af et projekt, Parken havde under overvejelse i Montepaone i Italien.
”Mht. overvejelserne om LD’s eventuelle salg af aktier i PARKEN, har P4 godkendtfølgende trappestige for LD’s ønskede salg af aktier i PARKEN.
Antal Andel Kurs Værdi
PARKEN behov for antal aktier 200.000 8,10% 1300 260,0 mill.kr.
LD salg 20000 0,81% 1300 26,0 mill.kr. 25000 1,01% 1400 35,0 mill.kr. 35000 1,42% 1500 52,5 mill.kr. 50000 2,03% 1600 80,0 mill.kr. 70000 2,84% 1700 119,0 mill.kr. 95000 3,85% 1800 171,0 mill.kr. 120000 4,86% 1900 228,0 mill.kr.”
Af referat af bestyrelsesmøde i Clipper den 23. april 2008 fremgår:
“Parken V1 has had a meeting with Part A last week. We hold a purchase option on 50,000 shares in Parken on 1 May at the rate of the day on 1 May 2008 and further 25,000 shares on 1 September. We presently hold just under 2%. V1 recommends the purchase the 50,000 shares on 1 May, how- ever V4 suggest that we let Part A know that we are in- terested at a max price of DKK1 ,200. 13
P1 would support this. It was agreed that V1 informs Part A that P1 contacts him next week. Another project with Part A was discussed: "a snow dome in Billund". There is a general agreement that the project may be to big for Greystone. V4 suggests that this investment could be placed in a company "Greystone Leisure" (owned by Clipper). Nothing was decided in this respect. Part A is looking to expanding the cooperation with Clipper. Part A has suggested taking a trip to Lalan- dia and to Billund.”
Den 24. april 2008 skrev V4 følgende til V2 , P1 og Vidne 5 :
“Parken is presently trading around 1,295 but at very low volumes. Suggest we try to offload up to 6,550 shares this week at min. 1,250. As shares have been owned more than 3 years, this can be done with gain free of tax. Part A (A) V1 will this week inform A that we probably are reluctant buy- ers of the option of 50,000 shares on May 1 at present market levels, we are considering and if we will exercise option, then P1 will re- vert to same some time next week and with a price indication of what we feel appropriate price level. Prior to same we will revert to you with a recommendation. As you and I discussed the other evening, we don't have to do this deal, and keep "powder dry" for other investments.
On the other hand:
- if we have a desire long term to have quality investments in leisure, this is probably one of the absolute better vehicles - whereas share price of 1,295 only is 65 pct. of the highest level the share had been at within the past 12 months, the share price is still about 4 times as high as it was about three years ago. - result before tax of approx. DKK IOO mill. versus a present mar- ket cap. of DKK 3.0 bill. not too exiting. However, a doubling or tripling of the result within the next couple of years cannot be ex- cluded. - book equity of less than DKK 700 mill. versus market cap. of DKK 3.0 mill. [formentlig skrivefejl for “bill.”] to be observed - an attractive price for next 50,000 shares can be agreed to I believe we should still keep a door open. 14
Den 29. april 2008 kl. 07:57 skrev P1 til V1 :
“Morning V1 . Just fyg then V2 is not keen on us buying more shares in Parken at the moment. Part A actually called yester- day already to see what the status was. So he will not be happy to- day, when I communicate this to him.”
V1 svarede kl. 12:17:
“Thanks for the update. Had hoped (as discussed) that we woud move ahead taking these optional 50.000 shares.”
Samme dag kl. 17:41 skrev V2 til P1 , V4 og Person 7 , at han havde talt med V1 :
”Long of short I have told V1 that we will only go for more shares in Parken at 1200 (Current share price 1300).”
På bestyrelsesmøde i Clipper den 30. april 2008 enedes man om, at Clipper kun ville kalde optionen på de 50.000 aktier, hvis det kunne ske til en pris på 1200. Af referatet fra mødet fremgår, at aktiekursen dagen før havde været 1300.
Ligeledes den 30. april 2008 skrev V3 følgende til V1 :
”Ved ikke om du hørte min besked i går, for god ordens skyld vil jeg bare lige gøre dig opmærksom på at jeg fra Part B for- stod at Parken med P2 havde aftalt at udnytte option på at købe hans aktier til kurs 1300 hvilket blev udnyttet sidste uge. Såfremt Parken er købere har de jo selv været med til at sætte kur- sen hvilket nok lige er en overvejelse værd?”
V1 svarede samme dag følgende:
”Har svært ved at modtage tlf beskeder hernede (Argentina), så fik ikke din besked
Så godt transaktionen med P2's aktier. Var ikke klar over det var en option til kurs 1,300 Markedskursen var vel omkring 1,295 da de købte - så nogenlunde det samme niveau. 15 Part A (A) P and C - er vi i dialog med A om vor option på 50,000 til mar- kedskurs imorgen. Vi er kun købere til 1,200. Tror ikke Parken kan forsvare dette, så bliver næppe til noget.”
Efter yderligere intern skriftveksling samme dag i Clipper tog V1 kontakt til Part A . Om aftenen den 30. april 2008 skrev V1 følgende til V2 , P1 , Person 7 og V4 :
“Spoke to Part A and explained our agreed position - ie we are very uncertain about general financial and shipping markets and see more and more clouds on the horizon. Explained that best we could do was dkk 1,200. Emphasized that our position should not be interpreted as if we did not have faith in Parken. He was disap- pointed ofourse, but our conversation was OK He had seen our ini- tial investment as the beginning of building a broader and increas- ing relationship . We agreed to talk again when back in Copenha- gen. [..]”
Ligeledes den 30. april 2008 udnyttede Part A en option på køb af 45.000 aktier i Parken.
Den 14. maj 2008 blev det aftalt pr. mail, at Clipper skulle købe 25.000 aktier, og at handlen skulle gennemføres med valør pr. 19. maj 2008.
Person 10 Den 25. august 2008 offentliggjorde Skandinaviska Enskilda Banken v/ en resultatanalyse, hvori opretholdtes ”vores 2/Hold-anbefaling og et uændret kursmål på 1.296 kr. pr. aktie” vedrørende Parken. Følgende fremgår af analysen:
”SEB Enskildas definition af kursmål Vores kursmål er analytikerens vurdering af, hvilket samlet afkast en investor bør kunne forvente over de næste seks til 12 måneder. Målet er baseret på en grundlæggende analyse af aktien og andre faktorer, som analytikeren har skønnet hensigtsmæssige.”
I anledning af Part A's afsked fra Parken skrev V2 følgende til ham i en e-mail af 14. april 2010:
”[..] Du har været en rigtig god mand for PSE/FCK og om end vort aktiekøb ikke har været en gigantsuccess så har du altid gjort dit bedste for at PSE skulle blive en vinder. Det er den type du er – og dem kunne vi godt bruge nogle flere af i Danmark.” 16
Den 1. september 2011 offentliggjorde Finanstilsynet i en pressemeddelelse, at man havde politianmeldt Parken for kursmanipulation med selskabets egne ak- tier begået i perioden fra den 12. november 2007 til den 27. oktober 2008.
Den 13. december 2011 var V4 til afhøring hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet. Han fik oplyst, at ”det var en vidneafhøring i forbindelse med politiets efterforskning i sagen mod PSE, og konkret Clipper Group A/S’ køb af PSE-aktier i 2008.” V4 oplyste, at Clipper netop havde solgt alle PSE-aktierne, og at de aktier, selskabet købte i 2008 for 90 mio. kr., havde indbragt 6 mio. kr. ved salg.
Af afregning fra Danske Bank fremgår, at Clipper med trade date 13. december 2011 og settlement date 16. december 2011 solgte 68.160 stk. Parkenaktier til kurs 72, i alt 4.907.520 kr.
Der blev indgivet anklageskrift i sagen den 8. november 2013, og den 8. septem- ber 2015 afsagde Københavns Byret dom i straffesagen. Af dommen fremgår blandt andet følgende:
”PARKEN Sport & Entertainment A/S, Part B , Part A , [..] er tiltalt for overtrædelse af
1. PARKEN Sport & Entertainment A/S
kursmanipulation under særligt skærpende omstændigheder efter straffelovens § 299 d, (tidligere værdipapirhandelslovens § 94, stk. 1, 2. pkt., jf. § 94, stk. 2, jf. § 93, stk. 6), jf. værdipapirhandelslovens § 39, stk. 1, jf. § 38, stk. 1, nr. 2 og 4, ved som juridisk person at være ansvarlig for at ansatte personer hos tiltalte i perioden fra den 12. november 2007 til den 1. august 2008 på tiltaltes vegne og for tiltaltes regning i nedennævnte be- skrevne omfang og på nedennævnte beskrevne måde købte tiltaltes egne udstedte aktier noteret på Nasdaq OMX København A/S, hvil- ket køb var egnet til at påvirke kursen i en retning, der afveg fra ak- tiens værdi i markedet.
Tiltalte erhvervede i hele perioden i alt 230.530 stk. egne udstedte aktier for ca. 284 mio. kr. på og uden om det regulerede marked Nasdaq OMX København A/S.
Tiltaltes køb på det regulerede marked blev gennemført af og efter aftale med værdipapirhandlerne FIH Erhvervsbank A/S og Capin- ordic Bank A/S. Ansatte hos tiltalte instruerede ansatte hos værdi- 17
papirhandlerne og anviste en ramme for købene, som værdipapir- handlerne agerede i henhold til og som blev justeret løbende, og ansatte hos tiltalte gav i tillæg hertil specifikke daglige telefoniske instruktioner til værdipapirhandlerne om indlæggelse af købsor- drer og gennemførelse af handler.
Tiltaltes køb på det regulerede marked blev gennemført ved - at være kursførende ved o at overbyde de øvrige købere ved afgivelse af bed- ste bud, o at indgå handler til bedste udbudskurs, og o at indgå handler til en højere kurs end den sidste uafhængige handel, der kunne opdatere senest note- rede kurs, - at købe aktier op til bestemte af tiltalte fastlagte kursniveauer uden elle med ringe begrænsning af købsvolumen, - at købe aktier op til og i lukkeauktionen ved afgivelse af bud højere end kursen på den sidste uafhængige handel, der kunne opdatere senest noterede kurs, og/eller højere end kursen på den senest noterede kurs, og - at købe betydelige mængder af de dagligt omsatte ak- tier,hvorved - aktiens likviditet, efterspørgsel og omsætning i marke- det blev øget, - kursen på aktien steg, - fald i kursen på aktien blev forsinket eller helt forhin- dret, - kursen på aktien dagligt lukkede på et bestemt aftalt niveau eller højere, og/eller - kursen på aktien fastholdtes på bestemte niveauer, hvilket var egnet til at give urigtige eller vildledende signaler om efterspørgslen efter eller kursen på aktien, og hvilket sikrede, at kursen på aktien lå på et unor- malt eller kunstigt niveau og var fikseret - ved kurs 1200 eller derover i perioden fra den 12. november 2007 til den 18. januar 2008, [..] - mellem kurs 1280-1300 fra den 15. april 2008 til den 29. april 2008, og [..] 18
Tiltalte havde ikke på forhånd oplyst markedet om aktietilbage- købsprogrammer eller på anden kvalificeret vis redegjort for købsaktivitetens karakter, omfang eller udstrækning i markedet.
Af de i alt 94.345 stk. egne udstedte aktier købt på det regulerede marked blev de 93.035 stk. erhvervet i perioderne beskrevet nær- mere under pkt. a) - c):
a) Perioden fra den 12. november 2007 til den 7. marts 2008
Som grundlag for tiltaltes køb på det regulerede marked afgav vær- dipapirhandlerne FIH Erhvervsbank A/S og Capinordic Bank A/S i alt 1.112 købsordrer, hvoraf de 939 (84%) blev afgivet som bedste bud. Af de 1.004 købsordrer afgivet inden handelsdagenes luk- keauktioner, førte de 544 (54%) til omgående handler til bedste ud- budskurs.
Som grundlag for tiltaltes køb indgik værdipapirhandlerne i alt 1.267 handler, hvoraf de 450 (35%) blev indgået til kurser højere end kursen på den sidste uafhængige handel, der kunne opdatere senest noterede kurs.
Som grundlag for tiltaltes køb havde værdipapirhandlerne aktuelle købsordrer i 76 ud af 80 lukkeauktioner. Heraf var kursen på den højeste aktuelle købsordre i 37 lukkeauktioner højere end kursen på den sidste uafhængige handel inden lukkeauktionen, der kunne opdatere senest noterede kurs, og i 29 lukkeauktioner var den høje- ste aktuelle købsordre årsag til, at aktien lukkede i en højere kurs end senest noterede kurs inden lukkeauktionen.
Tiltalte købte i alt 58.868 stk. aktier for ca. 68,3 mio. kr., hvilke køb udgjorde ikke under 36% af den samlede omsætning af aktien i hele perioden. Tiltaltes køb udgjorde ikke under 54% af den samlede omsætning af aktien i perioden fra den 27. november 2007 til den 17. december 2007 og udgjorde ikke under 53% af den samlede om- sætning af aktien i perioden fra den 19. december 2007 til den 7. marts 2008. Tiltaltes køb i lukkeauktionerne udgjorde ca. 96% af den samlede omsætning af aktien i lukkeauktionerne.
Købene blev gennemført i 75 ud af 80 handelsdage. I 64 henholds- vis 44 handelsdage udgjorde købene mere end 25% henholdsvis mere end 50% af den daglige omsætning af aktien. I 57 lukkeauk- 19
tioner udgjorde købene 75% eller mere af den daglige omsætning af aktien i lukkeauktionen.
Ca. 82% af tiltaltes køb i perioden fra den 12. november 2007 til den 14. januar 2008 blev handlet til kurser mellem 1190-1200, ca. 92% af tiltaltes køb i perioden fra den 22. januar 2008 til den 25. februar 2008 blev handlet til kurser mellem 1050-1070 og ca. 91% af tiltaltes køb i perioden fra den 28. februar 2008 til den 7. marts 2008 blev handlet til kurser mellem 1190-1200.
b) Perioden fra den 31. marts 2008 til den 2. maj 2008 [..] Tiltalte købte i alt 22.371 stk. aktier for ca. 28,6 mio. kr., hvilke køb udgjorde ikke under 73% af den samlede omsætning af aktien i hele perioden. Tiltaltes køb i lukkeauktionerne udgjorde ca. 91% af den samlede omsætning af aktien i lukkeauktionerne. [..] I perioden fra den 31. marts 2008 til den 14. april 2008 blev tiltaltes køb handlet til stigende kurser fra 1170 til 1235, og ca. 90% af tiltal- tes køb i perioden fra den 15. april 2008 til den 2. maj 2008 blev handlet til kurser mellem 1295-1300. [..] 4. Part B
kursmanipulation under særligt skærpende omstændigheder efter straffelovens § 299 d (tidligere værdipapirhandelslovens § 94, stk. 1, 2. pkt.), jf. værdipapirhandelslovens § 39, stk. 1, jf. § 38, stk. 1, nr. 2 og 4, ved som administrerende direktør i PARKEN Sport & Entertain- ment A/S (tiltalte 1) i 2007-2008 at have besluttet, gennemført og in- strueret andre i at foretage de i forhold 1 og 2 beskrevne købsordrer og handler, hvorved han opnåede en ekstra fortjeneste på ikke un- der 2.240.000 kr., da han den 31. marts 2008 udnyttede en aktieop- tionsaftale med PARKEN Sport & Entertainment A/S dateret den 27. maj 2006 og købte 5.000 stk. PARKEN Sport & Entertainment A/S aktier, som han solgte den 2. eller 3. september 2008 til aktiens dagældende noterede kurs.
5. Part A
kursmanipulation under særligt skærpende omstændigheder efter straffelovens § 299 d (tidligere værdipapirhandelslovens § 94, stk. 20
1, 2. pkt.), jf. værdipapirhandelslovens § 39, stk. 1, jf. § 38, stk. 1, nr. 2 og 4, ved som bestyrelsesformand for PARKEN Sport & Entertainment A/S (tiltalte 1) i 2007-2008 at have bemyndiget, besluttet, instrueret og tilskyndet Part B (tiltalte 2) og i dennes fravær Person 6 (tiltalte 4) til at foretage de i forhold 1 og 2 beskrevne købsor- drer og handler, hvorved han opnåede en fortjeneste på 15.549.300 kr., da han den 30. april 2008 udnyttede en aktieoptionsaftale ind- gået med PARKEN Sport & Entertainment A/S dateret den 1. juli 2006 og købte 45.000 stk. PARKEN Sport & Entertainment A/S ak- tier, som han solgte samme dag til gennemsnitskursen den 29. april 2008.”
Om ”oplysningerne i sagen” er følgende angivet i dommen:
”Parkens køb af egne aktier skete i henhold til bemyndigelser fra Parkens generalforsamling til Parkens bestyrelse. Bemyndigelsen er i referatet fra generalforsamlingen den 27. oktober 2006 gengivet således:
”… Bestyrelsen for PARKEN Sport & Entertainment A/S er i en periode på atten måneder fra og med 27. oktober 2006 berettiget til på Københavns Fondsbørs at købe aktier i PARKEN Sport & Entertainment A/S op til en pålydende værdi på 10 % af selskabets nominelle aktie- kapital.
Ved bestyrelsens erhvervelse af aktier i selskabet skal vederlaget være i et interval på + / - 10 % i forhold til den senest noterede handelskurs på Københavns Fondsbørs forud for handelens indgåelse.
Erhvervelsen må kun ske i det omfang, hvori selska- bets egenkapital overstiger det beløb, der ikke kan an- vendes til uddeling af udbytte. …”
I Parkens årsregnskabsmeddelelser for 2005/2006 og i noterne til årsregnskaberne for 2005/2006 og 2006/2007 fremgik, at bemyndi- gelsen var givet til erhvervelse med henblik på incitamentspro- grammer, løbende tilpasning af selskabets kapitalstruktur, finansie- ring af eventuelle opkøb, finansielle transaktioner eller eventuel nedskrivning af aktiekapitalen. 21
[..] Aftalen med Clipper Group A/S ses ikke omtalt i referater fra besty- relsesmøder afholdt i Parken i 2008.” [..] Oktober 2009
I forlængelse af fondsbørsens påtale af 12. oktober 2009 til Parken, sendte Part A den 13. oktober 2009 følgende mail til Part B :
”… Se vedhæftede brev af 12. oktober fra Nasdaq Omx vedr. handel med egne aktier.
Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg er irriteret over, at vi ikke har fulgt de regler, som gælder for være på Kø- benhavns Fondsbørs.
Det var min klare opfattelse, at jeg ikke behøvede at be- kymre mig om dette, og at du i samarbejde med Person 6 havde 100% kontrol med, at vi fulgte de på- gældende regler. …”
Af forklaring afgivet af bestyrelsesmedlem i Parken, Person 11 , er følgende angivet i dommen:
”Parkens behov for egne aktier over for den aktuelle beholdning af egne aktier var meget udførligt gennemgået i revisionsprotokollen, hvor revisor hvert år beskrev, hvad der var købt, hvad der var brugt, kurserne, og hvad der var brugt af optionsprogrammer. Han er usikker på, om de løbende fik information om, hvad der skulle bruges af egne aktier, og hvad de skulle bruges til, men han mener det ikke. Part A informerede én gang om, at Clipper ville købe aktier, og at Clipper kunne købe en meget stor portion i henhold til to optioner. [..] Forevist ekstrakt A1, mappe 2, side 406, fax af 9. januar 2008 vedrø- rende Parkens salg af 50.000 stk. egne aktier til Clipper, forklarede vidnet, at de i bestyrelsen blev orienteret om salget. Vidnet tænkte først, hvad Clipper skulle i Parken. Vidnet kendte V1 fra A.P. Møller, og han vidste, at Clipper havde et lille datter- selskab, Greystone, der blandt andet investerede i sportstøj. Clipper var et meget succesfuldt firma med en meget dygtig ledelse, så da 22
vidnet havde tænkt sig lidt om, blev han voldsomt begejstret over, at et seriøst dansk firma som Clipper ville komme og hjælpe Par- ken, herunder eventuelt som medlemmer af Parkens bestyrelse. Han gjorde sig ikke tanker om, hvor Parken skulle skaffe de 50.000 aktier fra, ud over at det måtte ske gennem tilbagekøbsprogram- met. Der lå en pool af egne aktier, som så blev brugt til køb af Fitt- ness.dk og Lalandia m.v. Foreholdt at de aktier, der lå i beholdnin- gen, var opkøbt til andre, offentliggjorte formål, herunder optioner, og at handlen med Clipper ikke blev offentliggjort, forklarede vid- net, at det ikke blev drøftet i bestyrelsen, at der anvendtes aktier til et ikke offentliggjort formål, men han tror, at han har talt både med Part A og Part B om det. Alle var begej- strede for, at Clipper ville købe aktier. Han blev ikke orienteret om, hvilke konsekvenser salget havde i forhold til Parkens øvrige for- pligtelser. Han husker ikke, om han på daværende tidspunkt blev orienteret om, at der til salget var knyttet en option på yderligere 75.000 stk. aktier. Det kom i hvert fald op senere.”
Af Person 10's forklaring er følgende angivet i dommen:
"... Vidnet forklarede, at han er aktieanalytiker i SEB Enskilda Banken. I 2005 begyndte SEB at lave analyser af Parken aktien, idet en ræk- ke institutionelle investorer var interesserede i, om der var potenti- ale i aktien og i andre small cap aktier, herunder om aktierne blev handlet for billigt i forhold til andre sammenlignelige aktier. Par- ken var på det tidspunkt inde i en ekspansiv udvikling, hvor man gik fra alene at beskæftige sig med fodbolddelen til også at beskæf- tige sig med leisure/ejendomsinvesteringer. Vidnet havde fulgt Par- ken aktien allerede fra 2001 under sin ansættelse hos Alfred Berg. Vidnets grundlag for at udarbejde analysen af 25. august 2008 var hans erfaring på 14-15 år som aktieanalytiker og hans viden om Parkens resultatudvikling i de forudgående år.
Vidnets anbefaling af kursmålet var ikke påvirket af den aktuelle kurs. Vidnets anbefaling byggede på nogle forudsætninger, herun- der navnlig vedrørende det fremadrettede cash flow i selskabet, og han har så vurderet, hvad aktien var værd, hvis de disse forudsæt- ninger blev indfriet. ”DKK 1260” på side 277 øverst var kursen den 26. august 2008 og ”Target price: DKK 1296” var hans kursmål. Grundlaget for kursmålet var primært en analyse af selskabets til- bagediskonterede cash flow i de kommende år. Vidnets vurdering var, at Parken aktien på det tidspunkt var fair prisfastsat, og hans anbefaling var derfor en hold anbefaling.” 23
Af præmisserne i byretsdommen af 8. september 2015 fremgår blandt andet føl- gende:
”[..] Kursniveau og påvirkning i periode A (12. november 2007 til 7. marts 2008)
Handelsdagene 12. november 2007 til 18. januar 2008 [..] Den 28. december 2007 var årets sidste handelsdag på fondsbørsen, og kl. 14:20:57 havde Part B og P5 en telefonsamtale, hvori indgik følgende drøftelse: ”… Part B : Ja. Men altså op til 1200 må i godt købe løs på de her. Det er jo meget små volumer. Der har jeg heller ikke noget imod at komme over 50 pro- cent / P5 : Nej, okay / Part B : Så bare for købt op. jeg ville være ked af det, hvis den lukkede under 1200. Jeg vil faktisk hellere have den lidt over 1200 / P5 : Ja / Part B : Men 1200 ville jeg i hvert fald.. det er jo årslukningen i dag / P5 : Ja / Part B : Så 1200 ville jeg altså gerne have / P5 : Ja. Jamen Part B vi køber stille og ro- ligt videre her / Part B : Ja / P5 : Og se om vi ikke kan få den til at lukke i 1200 eller bedre / …”. (Udskriften af samtalen rettet i overensstemmelse med retsbogen side 96). [..] Sammenfatning af bevisførelsen vedrørende instruktioner i peri- ode A.
[..] Retten lægger også til grund, at Part B løbende i perio- den godkendte eller afgav instruktioner om, at dealerne kunne handle mere end 50 % og flere gange op til 2/3 af dagens omsæt- ning i Parken aktien, samt at Part B var opmærksom på, at dette kunne påvirke kursen på Parken aktien i opadgående retning. Retten lægger endvidere til grund, at Part B den 28. de- cember 2007 instruerede P5 hos FIH Erhvervs- bank i at sørge for, at Parken aktien denne dag – som var årets sid- ste handelsdag – lukkede i kurs 1200 eller bedre, [..]
Kursniveau og påvirkning i periode B (31. marts 2008 til 2. maj 2008) [..] Handelsdagene 30. april 2008 og 2. maj 2008 [..] Den 2. maj 2008 havde Part B i Person 12's fra- vær i forbindelse med Kristi Himmelfartsferien flere samtaler med 24
Person 13 (P13) fra Capinordic. Af telefonsamtale kl. 08:34:19 frem- går bl.a.: ” Part B : Okay. Men nu skal du høre. han har skaffet mig det materiale jeg skal bruge / P13 : Ja / Part B : Så det er kun hvis den dykker, at jeg er interesseret i at få lidt / P13 : Ja / Part B : Så 1245 / P13 : 1245 / Part B : Ja, den lukkede 1270. men der var bud oppe på 1290, som jeg husker det i lukningen / P13 : Ja / Part B : I onsdags / P13 : Så det vil sige, at hvis den går i 1245, så går vi ind og køber / Part B : Ja / …” Klokken 16:40:38 talte de sammen igen, og Part B gav følgende instruks til P13 : ”Nej, okay. Det er i orden. Så det vil sige i byder bare for en 50 stykker på aktionen på 1245, så vi sikre os, den ikke ryger under der”.”
Københavns Byrets dom af 8. september 2015 blev anket til Østre Landsret, og af landsrettens dom af 23. marts 2017 fremgår blandt andet følgende:
”4.2. Parkens varetagelse af andre hensyn ved køb af egne aktier Det er ubestridt, at Parken som selskab har haft en generel og legi- tim interesse i kursudviklingen for Parkenaktien. Endvidere har Parken haft et – om end vekslende – behov for at købe egne aktier til afdækning af optioner og til opfyldelse af retlige forpligtelser over for tredjeparter.
Landsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at Parken i forbin- delse med sine køb af egne aktier også varetog andre hensyn end at opfylde sine retlige forpligtelser i forbindelse med optionsprogram- mer og aftaler med tredjeparter. Landsretten finder det således godtgjort, at det herudover indgik som centrale gennemgående hensyn i Parkens strategi at sikre, at der var likviditet i aktien, og at kursen på aktien var stabil og kom op på eller ikke kom under be- stemte niveauer. Selvom varetagelsen af disse hensyn har vekslet i styrke, finder landsretten, at det sidstnævnte hensyn ikke blot har været et biprodukt af den indflydelse på kursen, som enhver han- del på Fondsbørsen i princippet vil kunne afstedkomme.
Det lægges endvidere til grund, at Parken ikke købte aktier, med- mindre Parken i lyset af sine retlige forpligtelser i et eller andet om- fang havde et behov herfor. Dette behov har imidlertid i vid ud- strækning ikke været afgørende for Parkens handelsadfærd, hvilket navnlig støttes af følgende omstændigheder: [..] 4.2.2. Årslukkekursen 2007/2008 og aftalen med Clipper Parken indgik ved årsskiftet 2007/2008 efter forhandlinger i efterå- ret en aftale med Clipper om Clippers køb af 50.000 stk. Parkenak- tier til kurs 1200 med option på yderligere 50.000 aktier til udnyttel- 25
se den 1. maj 2008, hvilket senere blev ændret til 25.000 aktier, og med option på yderligere 25.000 aktier til udnyttelse den 1. septem- ber 2008.
Den 28. december 2007, der var den sidste handelsdag i 2007, og dermed dagen for fastlæggelse af årslukkekursen, talte Part B kl. 14.20.57 med en værdipapirhandler hos FIH. Det fremgår af denne telefonsamtale, at Part B udtalte, ”jeg ville være ked af det, hvis den lukkede under 1200. Jeg vil faktisk hellere have den lidt over 1200. … Men 1200 ville jeg i hvert fald.. det er jo [års]lukningen i dag”.
Af handelsdata for den 28. december 2007 fremgår, at aktien en ti- mes tid forud for telefonsamtalen var blevet handlet omkring kurs 1190. Kl. 14.19.55 lagde FIH et bud ud i kurs 1210, der førte til to handler til henholdsvis kurs 1198 og 1199. Kl. 14.20.07 bød FIH på 10 aktier til kurs 1210, der førte til en handel, hvorved senest note- rede børskurs steg fra 1199 til 1210. Kl. 16.10.05 var der andre, der købte Parkenaktier til kurser mellem 1192 og 1195. Kort tid herefter indlagde FIH et bud på kurs 1192 og ca. 6 min. efter et nyt bud til kurs 1200, der førte til en handel og en ændring af børskursen fra 1192 til 1200. Der blev herefter af andre indgået en handel ca. kl. 16.40 til kurs 1201 og samtidig en handel med FIH til kurs 1200. Da lukkeauktionen begyndte, var børskursen 1200 med et kursspænd på 1200-1216. Et udbud på 10 aktier i kurs 1164 kl. 16.52.00 opdate- rede kursspændet til 1200-1164. 20 sekunder senere afgav FIH 2 bud på henholdsvis 40 og 360 aktier til kurs 1216. Ingen andre bød mere end 1200 i lukkeauktionen, og da lukkeauktionen sluttede, blev alle handler afregnet til kurs 1216, og FIH var på vegne af Par- ken køber i alle handlerne.
Landsretten finder det på denne baggrund bevist, at Parken sikre- de, at Parkenaktiens årslukkekurs i 2007 blev over kurs 1200.
Fra den 2. januar 2008 til den 14. januar 2008 lukkede Parkenaktien i kurs 1200 eller lige derunder, men den 15. januar 2008 faldt lukke- kursen til 1179, og den 16. januar 2008 faldt den til 1170.
Handelsdatoen for Clippers køb af 50.000 aktier til kurs 1200 blev i telefax af 9. januar 2008 over for Nordea angivet til den 10. januar 2008 med valør den 15. januar 2008.
Ved e-mail af 16. januar 2008 orienterede Part B under overskriften ”kursen” Part A om, at hele markedet 26
styrtdykkede, og at Parken på rekordtid havde fået 15.000 aktier, men at Part B var bange for at ”bruge alt krudtet nu, så vi prøver lige at ligge lidt stille”.
Part A svarede ved en e-mail samme dag, at det var ”VIGTIGT” af hensyn til Clipper, at kursen helst ikke var mindre end 1200. Endvidere skrev Part A den 21. januar 2008 til Part B , at denne nu var nødt til at tage ”actions” med hensyn til kursen. Samme dag skrev Part B til Part A bl.a., at aktien klarede sig ”med vores hjælp mar- kant bedre end markedet”, og endvidere, ”Vi kan glimrende løfte kursen mere og holde den i en uges tid, hvorefter den så vil falde stentungt, og vi vil have brugt vores penge meget ufornuftigt”.
Landsretten finder i lyset af forløbet i forbindelse med årslukkekur- sen ved årsskiftet 2007/2008, at denne e-mailkorrespondance må forstås efter sin ordlyd således, at Part B og Part A havde en klar interesse i, at kursen holdt sig på 1200, hvilket også var den kurs, der var aftalt med Clipper. Det må end- videre lægges til grund, at Parken selv var i stand til og rent faktisk havde understøttet kursen, hvilket også fremgår af handelsdata. [..] 4.2.4. Parkens handelsadfærd i lukkeauktioner Af supplerende analyser dateret november 2014 om ”Handler i for- hold til 3 foregående dages gennemsnitskurs”, der også omfatter pris i forhold til dagens gennemsnitskurs, kan udledes, at ca. 79 % af de handler, som FIH og Capinordic på vegne af Parken i perio- den fra den 21. november 2007 efter det lukkede handelsvindue til den 1. august 2008 indgik i lukkeauktionerne på Fondsbørsen, blev indgået til kurser, der var højere end handelsdagens gennemsnits- kurs, hvori også indgår kursen i handler, som FIH og Capinordic måtte have indgået i løbet af dagen. FIH’s og Capinordics handler på vegne af Parken i lukkeauktionerne til kurser over dagens gen- nemsnit omfatter ca. 80 % (ca. 14.350 stk.) af de Parkenaktier, som disse værdipapirhandlere i alt erhvervede på vegne af Parken (ca. 17.800 stk.) i lukkeauktionerne i den periode. Landsretten lægger på baggrund af de dokumenterede handelsdata og anklagemyndig- hedens beregninger endvidere til grund, at værdipapirhandlerne på vegne af Parken i underperioderne a), b) og c) i forhold 1 – når bortses fra det lukkede handelsvindue i november 2007, hvor Par- ken frifindes, jf. nedenfor om forhold 1 – i lukkeauktionerne er- hvervede henholdsvis ikke under 96 %, ca. 91 % og ca. 86 % af de Parkenaktier, som blev solgt i lukkeauktionerne. Det bemærkes herved i relation til andelen af erhvervede aktier i lukkeauktioner- 27
ne i underperiode a), at andelen ikke reduceres som følge af frifin- delsen i forhold 1 for det lukkede handelsvindue, idet FIH’s andel af handlede aktier i lukkeauktionerne i det lukkede handelsvindue i november 2007 alene udgør ca. 12 %.
Landsretten finder det på denne baggrund og henset til anklage- myndighedens analyse af Parkens aktivitet i og betydning for luk- keauktionen og lukkekursen godtgjort, at Parken som beskrevet i anklageskriftet var kursførende i lukkeauktionerne.
4.2.5. Købte Parken aktier billigst muligt? Part B har forklaret, at Parkens afdækningsstrategi gik ud på at købe aktier billigst muligt enten ved opkøb hos store aktionæ- rer eller på Fondsbørsen, og at han generelt forsøgte at ”fedte” sig igennem. Part B har videre forklaret, at han tilstræbte at sprede købene af egne aktier, idet en stor efterspørgsel ville medfø- re et dyrt opkøb. At Parken bl.a. havde interesse i at købe aktier, når kursniveauet var lavere end tidligere, er også bekræftet af flere af telefonsamtalerne mellem Part B og værdipapirhandler- ne. Det fremgår imidlertid også af en lang række samtaler, at Part B ikke gav udtryk for tilfredshed, når kursen faldt, selv- om Parken dermed havde mulighed for at erhverve aktier billigere. Derimod gav han i en lang række samtaler udtryk for, at Parken havde en interesse i, at kursen blev holdt på eller kom op på et vist niveau, og at Parken havde en interesse i og bidrog til, at der blev skabt likviditet i aktien, der må anses for en illikvid aktie. Part B har også i sin forklaring for byretten givet udtryk for, at det var en positiv bivirkning ved Parkens opkøb, at der blev skabt likviditet i aktien.
Part B's forklaring om, at han i hele forløbet søgte at købe Parkenaktier billigst muligt, findes uforenelig med de omstændig- heder, der er beskrevet i det foregående.
4.3. Strategiens forankring i ledelsen Landsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at Parkens strategi i forbindelse med aktieopkøbene var afstemt mellem Part B og Part A som henholdsvis administrerende direktør og bestyrelsesformand i selskabet. Landsretten har herved navnlig lagt vægt på forløbet vedrørende aftalen med Clipper og den efterfølgende e-mail-korrespondance herom sammenholdt med de instrukser, der blev givet i september 2008 i forbindelse med Part B's fravær i efteråret 2008, bestemmelsen i Part B's direktørkontrakt om Part A's rolle 28
som en aktiv bestyrelsesformand – med hvem Part B skul- le indgå i en nær dialog og et tæt samarbejde – og flere af samtaler- ne mellem Person 6 og Person 12 , hvorefter Person 6 skulle have godkendelse til sine dispositioner hos Part A . Strategien findes endvidere at have haft en fast forank- ring i hvert fald i denne del af ledelsen. [..] 5. Parken – forhold 1 5.1. Lukkede handelsvinduer november 2007 og marts 2008 samt mellem- perioden maj/juni 2008 [..] I perioden fra den 3. maj 2008 til den 24. juni 2008 (mellemperioden mellem periode b) og c)) havde Parken en lavere aktivitet på Fonds- børsen end i perioderne a), b) og c). Anklageskriftet indeholder ik- ke en nærmere beskrivelse af Parkens handelsadfærd på Fondsbør- sen, og på hvilke kursniveauer der skulle være sket kurssikring. På denne baggrund finder landsretten, at der ikke er fuldt tilstrække- ligt grundlag for at dømme for kursmanipulation eller forsøg her- på, hvorfor Parken frifindes for denne del af tiltalen. 5.2. Delperioderne a), b) og c) Det er ubestridt, at Parken i tiltaleperioden har købt egne aktier i det omfang, som fremgår af anklageskriftet, når bortses fra det luk- kede handelsvindue i november 2007. [..] Landsretten finder, at de angivne intervaller falder inden for, hvad der efter markedsmisbrugsforordningens artikel 12, stk. 1, litra a, pkt. ii (tidligere værdipapirhandelslovens § 38, stk. 1, nr. 4), må for- stås ved ”niveau”. Landsretten bemærker herved også, at det af fle- re telefonsamtaler og e-mails fremgår, at kursen skulle lukke i et bestemt niveau eller interval på op til 50 kurspoint. Dette fremgår blandt andet af telefonsamtale af 28. december 2007, hvor Part B over for værdipapirhandleren tilkendegav, ”Jeg vil faktisk hellere have den lidt over 1200” og ”… se om vi ikke kan få den til at lukke i 1200 eller bedre”. [..]
Henset hertil og til Parkenaktiens kursudvikling set i forhold til ud- viklingen i Mid Cap, C20 og CX25 finder landsretten efter en samlet vurdering, at det er godtgjort, at Parkens handelsordrer og indgåe- de handler på Fondsbørsen – når bortses fra det lukkede handels- vindue i november 2007 – har sikret, at kursen på aktien i perioder- ne a), b) og c) har ligget på et unormalt eller kunstigt niveau i for- hold til aktiens værdi i markedet og var fikseret på de kursniveau- er, som er lagt til grund ovenfor, jf. markedsmisbrugsforordningens artikel 12, stk. 1, litra a, pkt. ii, jf. stk. 2, litra a (tidligere værdipapir- 29
handelslovens § 38, stk. 1, nr. 4, jf. stk. 2, nr. 2 og nr. 3), jf. straffe- lovens § 3.
Den omstændighed, at Parkenaktien efter bevisførelsen ikke har været udsat for kursfald med entydig sammenhæng til de lukkede handelsvinduer i november 2007 og marts 2008 samt mellemperio- den i maj/juni 2008, hvor FIH eller Capinordic ikke eller kun i mere begrænset omfang var aktive på Fondsbørsen på vegne af Parken, kan ikke føre til et andet resultat. Der er herved lagt vægt på, at der har været tale om relativt kortvarige perioder, og at det af oplysnin- ger i sagen fremgår, at Part B var klar over, at Parkens fra- vær på Fondsbørsen indebar risiko for kursfald. Dette fremgår ek- sempelvis forudsætningsvis af e-mail af 21. januar 2008 fra Part B til Part A . Det bemærkes endvidere, at Ca- pinordic i et vist omfang også indlagde handelsordrer på vegne af Parken i perioden fra den 3. maj 2008 til den 24. juni 2008.
Landsretten finder på samme baggrund og med henvisning til be- mærkningerne ovenfor om Parkens information til markedet, at Parkens handelsordrer og indgåede handler var egnet til at give urigtige eller vildledende signaler om kursen på aktien, jf. mar- kedsmisbrugsforordningens artikel 12, stk. 1, litra a, pkt. i (tidligere værdipapirhandelslovens § 38, stk. 1, nr. 2, jf. til dels stk. 2, nr. 2), jf. straffelovens § 3.
Da det er lagt til grund, at Parken i perioderne havde et – om end vekslende – behov for egne aktier, findes der ikke at være et fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at Parkens adfærd har været egnet til at give urigtige eller vildledende signaler med hensyn til efterspørgslen efter aktien, jf. markedsmisbrugsforordningens arti- kel 12, stk. 1, litra a, pkt. i (tidligere værdipapirhandelslovens § 38, stk. 1, nr. 2), jf. straffelovens § 3, hvorfor Parken frifindes for denne del af tiltalen.
Som anført under forhold 4 og 5 kan kursmanipulationen tilregnes Part B og Part A , som på daværende tids- punkt var henholdsvis administrerende direktør og bestyrelsesfor- mand i Parken, som forsætlig.
Parken er herefter skyldig i den rejste tiltale i ovennævnte omfang, jf. markedsmisbrugsforordningens artikel 15, jf. artikel 12, stk. 1, li- tra a, pkt. i og ii, jf. artikel 3, stk. 1, nr. 13 (tidligere værdipapirhan- delslovens § 39, stk. 1, jf. § 38, stk. 1, nr. 2 og 4, jf. § 93, stk. 6), jf. straffelovens § 3, idet landsretten finder, at hverken anklagemyn- 30
dighedens skriftlige forelæggelse eller procedure for byretten inde- holder en tiltalebegrænsning, ligesom der ikke i øvrigt savnes grundlag for at domfælde i det anførte mindre omfang end angivet i anklageskriftet.
Forholdet er begået systematisk og i forening af flere ledende med- arbejdere i selskabet over en periode på ca. 8 måneder. Der er op- købt et betydeligt antal aktier på Fondsbørsen for et beløb på ikke under 100 mio. kr. Landsretten finder på denne baggrund, at for- holdet er begået under særligt skærpende omstændigheder, jf. straffelovens § 299 d (tidligere værdipapirhandelslovens § 94, stk. 1, 2. pkt., jf. § 94, stk. 2, jf. § 93, stk. 6), jf. straffelovens § 3. [..] Den af Skandinaviska Enskilda Banken AB udarbejdede analyse af Parkenaktien den 25. august 2008 og Person 10's nær- mere forklaring om analysen kan ikke føre til, at der ikke er tale om kursmanipulation. Der er herved lagt vægt på blandt andet, at Person 10 har forklaret, at der i forbindelse med analy- sen blev foretaget nogle subjektive valg, at han ikke var bekendt med, hvor aktiv Parken var med at opkøbe egne aktier på Fonds- børsen, og at han aldrig har set en investor handle alene på bag- grund af én analyse.
7. Part B – forhold 4 Det kan som ubestridt lægges til grund, at Part B som ad- ministrerende direktør i Parken i hele tiltaleperioden varetog opga- ven med at købe Parkens egne aktier via FIH og Capinordic på Fondsbørsen. Det kan efter bevisførelsen, herunder handelsdataene og telefonsamtalerne, lægges til grund, at værdipapirhandlerne i henhold til opdrag fra Part B indlagde de handelsordrer, der er omfattet af forhold 1 og 2, bortset fra i de lukkede han- delsvinduer, nogle gange i henhold til instrukser givet på dagen, andre gange i henhold til rammer, som Part B havde med- delt tidligere. Det kan endvidere lægges til grund, at Person 6's kontakt og instrukser til værdipapirhandlerne er sket i hen- hold til opdrag fra blandt andre Part B . Landsretten har herved navnlig lagt vægt på Person 6's forklaring, til dels Part B's forklaring og især e-mail af 26. september 2008, hvor Part B bad Person 6 om i hans fravær at ”passe” Par- kenaktien.
Det er herefter bevist, at Part B har besluttet, gennemført og instrueret andre i at indlægge disse købsordrer og deraf følgen- de handler. 31
På denne baggrund og i øvrigt efter telefonsamtalerne mellem Part B og værdipapirhandlerne samt det ovenfor anførte om Parkens strategi ved køb af egne aktier kan det lægges til grund, at Part B foranledigede eller i hvert fald var klar over Par- kens ofte massive tilstedeværelse på Fondsbørsen i forbindelse med Parkens køb af egne aktier, og at opkøbet af aktier også skete med henblik på at støtte kursen.
Herefter finder landsretten det bevist, at Part B har haft forsæt til kursmanipulation og forsøg herpå i det omfang, der er dømt for i forhold 1 og 2, jf. markedsmisbrugsfor-ordningens arti- kel 15, jf. artikel 12, stk. 1, litra a, pkt. i og ii, jf. stk. 4 (tidligere vær- dipapirhandelslovens § 39, stk. 1, jf. § 38, stk. 1, nr. 2 og 4), jf. straf- felovens § 3. Det kan ikke føre til en anden bedømmelse, at Part B har forklaret, at han efter råd fra advokat gik ud fra, at Parken måtte opkøbe egne aktier, når det skete til afdækning af et reelt behov, og kursen ikke blev påvirket betydeligt. [..] Den 3. september 2008 solgte Part B 5.000 aktier til Parken til kursen den 2. september 2008 på 1264. Aktierne havde han købt den 31. marts 2008 til en forud for gerningsperioderne fastsat kurs på 761,18 i forbindelse med udnyttelse af en aktieoptionsaftale med Parken.
Da Parkenaktiens kurs har været sikret på et unormalt eller kun- stigt niveau over aktiens værdi i markedet, er det derfor bevist, at Part B som følge af kursmanipulationen opnåede en fortjeneste, der skønsmæssigt findes at kunne fastsættes til 800.000 kr. Der er i forbindelse med skønnet taget udgangspunkt i først no- terede kurs på Parkenaktien fra en handel mellem andre parter den 21. november 2007 efter kl. 12.17.06, hvor det lukkede handelsvin- due ophørte, og fra hvilket tidspunkt Part B dømmes for kursmanipulation. Der er endvidere taget afsæt i udviklingen i C20-indekset i de perioder, hvor der dømmes for kursmanipula- tion, idet landsretten bemærker, at C20-indekset er det indeks, der medfører det for tiltalte gunstigste resultat set i forhold til Mid Cap og CX25. Der er endvidere taget hensyn til de usikkerheder, som kan være forbundet med et sådant skøn.
Herefter er Part B skyldig i den rejste tiltale i det omfang, som fremgår ovenfor. 32
Forholdet er begået systematisk og i forening med et andet medlem af ledelsen i selskabet – jf. nedenfor om forhold 5 vedrørende Part A – over en periode på næsten 1 år navnlig med henblik på løbende at støtte op om kursens udvikling. Der er op- købt et betydeligt antal aktier på Fondsbørsen for et beløb på ikke under 100 mio. kr., og Part B har personligt opnået en be- tydelig vinding. Landsretten finder på denne baggrund, at forhol- det er begået under særligt skærpende omstændigheder, jf. straffe- lovens § 299 d (tidligere værdipapirhandelslovens § 94, stk. 1, 2. pkt.), jf. straffelovens § 3.
8. Part A – forhold 5 Henset til bemærkningerne ovenfor om Parkens strategi ved køb af egne aktier, herunder om Part A's rolle i Parken, hans tætte samarbejde med Part B og deres strategi for Parkens køb af egne aktier finder landsretten det bevist, at Part A var bekendt med Parkens store og vedvarende be- hov for køb af egne aktier og strategien herfor. Han var blandt an- det tæt på beslutninger om aftaler og også selv involveret i for- handlinger, som førte til, at Parkens behov for egne aktier steg væ- sentligt. Landsretten finder endvidere på denne baggrund og hen- set til hans e-mails af 16. og 21. januar 2008 samt 22. september 2008, at han i hvert fald har været bekendt med, at Part B som et led i strategien også varetog hensynet til at støtte op om kur- sen.
Herefter og ud fra den øvrige bevisførelse, især de dokumenterede e-mails og telefonsamtaler, som Part A er involveret eller omtalt i, samt forklaringen afgivet af Person 6 finder landsretten, at Part A har haft forsæt til kursmani- pulation og forsøg herpå ved at have bemyndiget, besluttet, instru- eret og tilskyndet Part B og i dennes fravær Person 6 til at foretage de købsordrer og handler, der er dømt for i forhold 1 og 2, jf. markedsmisbrugsforordningens artikel 15, jf. artikel 12, stk. 1, litra a, pkt. i og ii, jf. stk. 4 (tidligere værdipapirhandelslovens § 39, stk. 1, jf. § 38, stk. 1, nr. 2 og 4), jf. straffelovens § 3.
Den 30. april 2008 købte Part A i forbindelse med udnyttelse af en aktieoptionsaftale med Parken 45.000 aktier til en forud for gerningsperioderne fastsat kurs på 948,96 og solgte dem samme dag tilbage til Parken til gennemsnitskursen på 1294,5 den 29. april 2008. 33
Da Parkenaktiens kurs har været sikret på et unormalt eller kun- stigt niveau over aktiens værdi i markedet, er det derfor bevist, at Part A som følge af kursmanipulationen opnåede en fortjeneste, der skønsmæssigt findes at kunne fastsættes til 9 mio. kr. Vedrørende udøvelsen af skønnet henvises der til bemærk- ningerne under forhold 4.
Herefter er Part A skyldig i den rejste tiltale i det omfang, som fremgår ovenfor.
Under henvisning til bemærkningerne ovenfor under forhold 4 fin- der landsretten, at forholdet er begået under særligt skærpende omstændigheder, jf. straffelovens § 299 d (tidligere værdipapirhan- delslovens § 94, stk. 1, 2. pkt.), jf. straffelovens § 3. [..] 10. Straf [..] Parken, Part B og Part A har gjort sig skyl- dige i kursmanipulation vedrørende Parkens opkøb af egne aktier. Forholdene er henført under straffelovens § 299 d om kursmanipu- lation under særligt skærpende omstændigheder. Der skal ved straffastsættelsen i skærpende retning tages hensyn hertil, herun- der at forholdene er begået systematisk igennem en periode på sammenlagt næsten 1 år og vedrører betydelige beløb, hvortil kom- mer, at den udviste adfærd i betydeligt omfang har været egnet til at skade tilliden til markedet for handel med værdipapirer. [..] Thi kendes for ret:
Parken Sport & Entertainment A/S straffes med en bøde på 13 mio. kr.
Part B straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder.
Part A straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder. [..] Hos Part B konfiskeres 800.000 kr.
Hos Part A konfiskeres 9 mio. kr.”
Under ankesagens behandling i Østre Landsret fremsatte Clipper den 12. febru- ar 2016 anmodning om, at Clippers erstatningskrav blev forfulgt af anklage- 34
myndigheden under anken, jf. retsplejelovens § 991, stk. 2. Erstatningskravet var opgjort som påstandsbeløbet i nærværende sag til 82.978.800 kr.
Anklagemyndigheden tilsluttede sig denne anmodning, men de tiltalte pro- testerede. Ved Østre Landsrets kendelse af 27. april 2016 blev erstatningskravet henvist til civilt søgsmål under henvisning til, at erstatningskravets behandling under straffesagen ikke kunne ske uden væsentlig ulempe, jf. retsplejelovens § 991, stk. 4.
Den 24. oktober 2017 skrev Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Internatio- nal Kriminalitet følgende til Part A's forsvarer:
”Der var ikke under straffesagen mod Parken Sport & Entertain- ment A/S og Deres klient rejst tiltale for et strafbart forhold med et gerningsindhold, der retter sig konkret imod Clipper Group A/S’ to køb af aktier ved årsskiftet 2007/2008 og i maj 2008 af Parken Sport & Entertainment A/S.
Det konfiskerede beløb på kr. 9 mio. knytter sig til Part A's retsstridige fortjeneste ved udnyttelse af sine aktieop- tioner og har derfor ingen relation til Clipper Group A/S’ eventuel- le tab i forbindelse med køb af aktier af Parken Sport & Entertain- ment A/S.
Jeg mener således ikke, at der er hjemmel til at anvende det konfi- skerede beløb på kr. 9 mio. til dækning af Clipper Group A/S’ even- tuelle kommende krav mod Part A .”
Clippers beholdning af Parken-aktier – tabsopgørelsen
Clipper har udarbejdet følgende oversigt over Clippers beholdning af Parken- aktier med tabsopgørelse svarende til den principalt nedlagte påstand: 35
Skønserklæringer
Af skønsmand Vidne 6's skønserklæring af 17. april 2019 fremgår
”Spørgsmål 1: Idet skønsmanden bedes lægge til grund, at alle de handler oplistet i bilag 8, som er foretaget af Capinordic Bank og FIH Erhvervsbank, er sket på vegne af Parken, bedes skønsmanden oplyse, om det er muligt at identificere handler, hvor Parken har handlet sine egne aktier?
Svar på spørgsmål 1:
På baggrund af bilag 8 har jeg gennemført følgende data analyse; 36
FIH
Sorteret alle handler med FIH som køber er der 1.698 handler (unikke trade no) med samlet volumen på 69.319 aktier. Handlerne foretages i perioden 6. juli 2007 til 7. februar 2008 jf bilag 8.
I 5 tilfælde er FIH også samtidig køber og sælger;
1. 10. august 2007 kl 11.55 til kurs 1.620 kr og volumen 10 ak- tier 2. 21. september 2007 kl 16.59 til kurs 1.458,92 kr og volumen 370 aktier 3. 4. oktober 2007 kl 09.45 til kurs 1.436,59 kr og volumen 6.088 aktier 4. 10. december 2007 kl 08.16 til kurs 1.211,83 og volumen 3.200 aktier 5. 27. december 2007 kl 11.32 til kurs 1.190kr og volumen 10 aktier Det bemærkes at FIH i dagene før 10. december 2007 køber omtrent 3.200 aktier fra flere forskellige modparter.
CAP Sorteret alle handler med CAP som køber er der 669 handler (unik- ke trade no) med samlet volumen på 96.236 aktier. Handlerne fore- tages i perioden 4. februar 2008 til 31. juli 2008 jf bilag 8
I 4 tilfælde er CAP også samtidig køber og sælger;
1. 9. april 2008 kl 10.03 til kurs 1.167,50 kr og volumen 15.340 aktier 2. 5. maj 2008 kl 10.48 til kurs 1.294,75 kr og volumen 3.510 ak- tier 3. 4. juli 2008 kl 13.55 til kurs 1.266,84 kr og volumen 5.820 ak- tier 4. 25. juli 2008 kl 11.55 til kurs 1.243, 09 og voluemn 3.618 ak- tier Det bemærkes at CAP den 4. april 2008 købte 15.340 aktier fra Gud- me til 1.167,50kr
Jeg fandt ingen handler hvor FIH og CAP var direkte modpartner i handler. 37
I det tilfælde hvor der foretages indberetning (som f.eks. FIH til FIH) kan der være tale om egen handel med Parken aktier.
Konklusion
Forudsat at FIH og CAP udelukkende foretager handler på vegne af Parken kan der konstateres at Parken har handlet egne aktier.
For at have fuld indsigt kræves fuldt afviklingsdata om bagvedlig- gende sælger og køber per handel for at kunne gennemskue om der er handlet på vegne af Parken og helst adgang til Parkens aktiebog.
Spørgsmål 2: Baseret på de vedlagte oplysninger fra NASDAQ (bi- lag 8), bedes skønsmandens oplyse, om Parkens handelsaktivitet med egne aktier i perioden omkring den 10. januar 2008 (fx 1.-20. januar 2008) var forskellig fra øvrige dele af perioden fra 1. septem- ber 2007 til 1. august 2008?
Svar på spørgsmål 2:
I hele perioden 1. september 2007 til 1. august 2008 er der 230 hver- dage med børshandel. Parken (FIH og CAP) handler tilsammen 160.291 aktier eller cirka 697 aktier om dagen.
Det er kun FIH der handler for Parken i perioden rundt om 10. ja- nuar 2008.
Vedrørende handelsaktiviteten rundt om 10. januar 2008, hvor Clipper køber 50.000 Parken aktier til kurs 1 .200 kr gælder følgen- de observationer; 38
FIH i handler i gennemsnit 673 aktier om dagen i januar 2008, hvil- ket ikke afviger i forhold til gennemsnit for hele perioden på 697 aktier om dagen
Konklusion FIH (Parkens) handelsaktivitet i perioden rundt om 10. januar 2008 ikke afvigende i forhold til hele perioden 1. september 2007 til 1. august 2008.
Det bemærkes dog at volumen er større i dagene umiddelbart før 10. januar 2008 med f.eks 45% af daglig volumen den 4. januar 2008. Endvidere er lukke kursen på 1.200 højere end de volumen vægte- de kurser der ligger tættere på 1.190 kr. de pågældende dage med højere aktivitet.
Spørgsmål 2a: Såfremt spørgsmål 2 besvares bekræftende, bedes skønsmanden angive, hvordan handelsaktiviteten afveg fra den øv- rige periode, herunder hvornår på dagen. handlerne fandt sted.
Svar på spørgsmål 2a: Der henvises til kommentar til observationer under spørgsmål 2. I tillæg har jeg gennemgået handelstidspunkterne ved sortering af kolonne ‘TlME’ i bilag 8. 39
Jeg undersøgte indberetninger før børsens åbningstid, handler fore- taget de første 15 minutter af børsens åbningstid og handler foreta- get i lukkeauktionen fra 16.50 til 17.00. Bortset fra den handel på 3.200 aktier fortaget 10. december 2007 kl 08.16 om omtalt i spørgs- mål 1 er der ikke foretaget indberetninger udenfor børsens åbnings- tid af FIH og CAP. De handler der er foretaget fra kl 09.00 til 09.15 udmærket sig på in- gen måde og det er i øvrigt forholdsvis få transaktioner.
De handler der er foretaget i lukkeauktionen fra kl 16.50 til 17.00 er mere omfangsrige idet er gennemført 45 handler lukke auktionen i perioden fra 2. januar 2008 til 31. januar 2008.
Konklusion Handelsaktiviteten var i januar 2008 som helhed ikke væsentlig af- vigende i forhold til handels aktiviteten for hele perioden fra sep- tember 2007 til august 2008.
Det bemærkes at volumen er større i dagene umiddelbart før 10. ja- nuar 2008 med f.eks 45% af daglig volumen den 4. januar 2008. Endvidere er lukke kursen på 1.200 højere end de volumen vægte- de kurser der ligger tættere på 1.190 kr. de pågældende dage med højere aktivitet.
Spørgsmål 3: Baseret på de vedlagte oplysninger fra NASDAQ (bi- lag 8), bedes skønsmanden oplyse. om Parkens handelsaktivitet med egne aktier i perioden omkring den 14. maj 2008 (fx 4.-24. maj 2008) var forskellig fra øvrige dele af perioden fra 1. september 2007 til 1. august 2008?
Svar på spørgsmål 3: I hele perioden 1. september 2007 til 1. august 2008 er der 230 hver- dage med børshandel. Parken (FIH og CAP) handler tilsammen 160.291 aktier eller cirka 697 aktier om dagen.
Det er kun Capinordic der handler for Parken i den pågældende periode i maj 2008.
Som skønsmand valgte jeg kun periode og denne går forud for 14. maj, idet der ikke blev foretaget handler fra 14. maj til 28. maj af Ca- pinordic.
I hele den periode hvor Capinordic handler Parken aktier er der 669 handler med samlet 96.236 aktier handlet. CAPs handelsaktivi- 40
tet med Parken aktier er i perioden fra 2. februar 2008 til 31. juli 2008.
Det bemærkes at FIH ikke handler Parken aktier efter 7. februar 2008 og handlen tilsyneladende er overgået til Capinordic.
Der er 129 dage i Capinordies handelsperiode og gennemsnits- handlen er 746 aktier per dag
I perioden mandag 28. april 2008 til 14. maj 2008 handler Capinor- dic 5.800 aktier i 42 handler. Der er 11 handelsdage (Kr Himmelfart 1 maj og Pinsemandag 12. maj er ikke handelsdage) og daglig han- delssnit er da 527 aktier.
Til orientering: De store handler der fremgår af tabel 2 den 2. maj 2008 og 6. maj 2008 er foretaget af henholdsvis Roskilde Bank og Nordea. Den 2. maj 2008 foretager Roskilde bank 2 handler på 29.400 aktier i unikke trade no kl 15.29 og 15.30 Den 6. maj 2008 foretager Nordea 4 handler på 29.400 aktier i unik- ke trade no og indenfor få minutter omkring kl 14.15
Konklusion CAPs handels aktivitet i dagene forud for 14. maj 2008, hvor Clip- per køber 25.000 Parken på kurs 1.200 kr er mindre end CAPs dag- lige handels aktivitet i hele perioden, hvor CAP handler.
Dog er der jf tabel 2 stor andel af markeds aktivitet 28. og 29. april samt 5. maj 2008. 5. maj skiller sig ud med 3.510 aktier handlet kl 1048 til kurs 1.295 kr. 41
Spørgsmål 3a: Såfremt spørgsmål 3 besvares bekræftende, bedes skønsmanden angive omfanget af den afvigende handelsaktivitet.
Svar på spørgsmål 3a: Handelsaktiviteten var mindre i perioden både før og efter 14 maj 2008 jf. beskrivelsen i svaret til spørgsmål 3
Konklusion Handelsaktiviteten malt som volumen er i perioden forud for 14. maj 2008 er lavere end hvad der ellers er observeret. Kursen falder endvidere i dagene op til 14. maj 2008.
Spørgsmål 3b: Baseret på de vedlagte oplysninger fra NASDAQ (bilag 8), bedes skønsmanden oplyse, om Parkens handelsaktivitet med egne aktier i perioden omkring den 1. januar 2008 til 20. maj 2008 var forskellig fra øvrige dele af perioden fra 1. september 2007 til 1. august 2008?
Svar til spørgsmål 3b: I hele perioden 1. september 2007 til 1. august 2008 er der 230 hver- dage med børshandel. Parken (FIH og CAP) handler tilsammen 160.291 aktier eller cirka 697 aktier om dagen.
I perioden 1. januar til 20. maj handler FIH (16.168 aktier) og CAP (96.236 aktier) tilsammen 112.404 aktier i Parken, Der er 94 handels- dage i perioden, hvilket giver daglig gennemsnit på 1.195 aktier.
Såfremt handelsaktiviteten i perioden 1. januar 2008 til 20. maj 2008 fraregnes, bliver den gennemsnitlige daglige handel 352 aktier for den øvrige del af perioden I. september 2007 til 1. august 2008.
Konklusion Handelsvolumen i perioden 1. januar 2008 til 20. maj 2008 er højere end ellers, idet der handles 1.195 aktier/dag mod 352 aktier/dag i øvrig periode
Spørgsmål 3c: Såfremt spørgsmål 3b besvares bekræftende, bedes skønsmanden angive, hvordan handelsaktiviteten afveg fra de øvri- ge perioder.
Svar til spørgsmål 3c: I perioden 1. september 2007 til 1. august 2008 blev der som anført handlet 697 aktier i dagligt gennemsnit. Fraregnes perioden 1. janu- 42
ar 2008 til 20. maj 2008 falder det daglige gennemsnit for den øvrige periode til 352 aktier i gennemsnitlig daglig handel.
Der konstateres at FIH og CAP igennemsnit handler 1.195 Parken aktieer om dagen i perioden 1. januar 2008 til 20. maj 2008
Konklusion Handlen var 1.195 aktier i daglig gennemsnitlig volumen i forhold til 610 aktier i daglig gennemsnitlig volumen i perioden 1.septem- ber til 31 december 2007 og 21. maj 2008 til 1. august 2008.
Handelsaktiviteten var således væsentlig højere i perioden 1. januar 2008 til 20. maj 2008
Spørgsmål 4: Baseret på de vedlagte oplysninger fra NASDAQ (bi- lag 8). bedes skønsmanden oplyse, om der i Parkens handelsaktivi- tet i perioden fra 1. september 2007 til 1. august 2008 kan spores et mønster/en tendens i, hvornår på dagen Parken foretog handler med egne aktier, f.eks. om der har været signifikant aktivitet i luk- keauktioner?
Svar på spørgsmål 4: Handlerne foretages i børsens åbningstid. Jeg fandt kun en indbe- retning foretaget udenfor tidsintervallet 09.00 til 17.00. FIH foretog i perioden 155 handler i lukke auktionen og med en samlet volumen på 9.725 aktier, Af disse 155 handler blev 48 foreta- get i januar 2008.
Dvs omtrent 33% af FIHs deltagelse i lukke auktion faldt sted i 20% af perioden. Af samlet volumen i hele perioden I. september 2007 til 1. august 2008 foretog FIH 14% af sin volumen i lukke auktion.
I januar 2008 handlede FIH 3.850 aktier i lukke auktionen eller 26% af FIH’s samlede volumen i januar
CAP foretog 74 handler på lukkeauktionen i perioden 7. februar 2008 til 31. juli 2008. I alt 10.050 aktier. For CAPs vedkommende er det således 11% af alle handler der gennemføres i lukke auktionen og 8% af den samlede volumen.
I perioden 28. april til 14. maj 2008 handlede CAP kun beskedne 190 aktier i lukke auktionen eller 3% af volumen handlet i lukke auktionen 43
Konklusion Deltagelse i lukkeauktionen udgjorde henholdsvis 14% og 11% af FIHs og CAPs samlede andel handler i hele perioden 1. september 2007 til 1. august 2008.
For FIHs vedkommende er der en store andel af handlen der er fo- retaget i lukke auktionerne i perioden 2. januar 2008 til 28. januar 2008. 26% af handlerne blev afsluttet i lukke auktionen i forhold til FIH ellers havde 14% af sin handel i lukke auktionen. FIHs delta- gelse på lukke auktion var således på et højere aktivitetrs niveau end ellers
For CAPs vedkommende var der 42 handler i perioden 28. april 2008 til 14. maj 2008 og en samlet volumen på 5.800 aktier. Af disse blev 4 handler (10%) foretaget på lukkeauktionen og med en samlet volumen på 190 aktier (3% af de handlede aktier i perioden). CAPs handelsaktivitet har således været markant lavere i lukke auktio- nerne
Spørgsmål 4a: Såfremt spørgsmål 4 besvares bekræftende, bedes skønsmanden oplyse, om handler med Parken-aktier på bestemte tidspunkter af dagen, herunder eksempelvis i forbindelse med luk- keaktioner, har påvirket kursudviklingen og i givet fald hvordan.
Svar på spørgsmål 4a: Af den samlede handel fra alle markedsdeltagere blev der handlet 72.686 aktier i perioden 2. januar til 31. januar 2008. FIH handlede 14.813 aktier af disse eller 20% af samlet volumen
Der blev handlet 7.700 aktier i lukke auktionen i januar 2008 og FIH stod for 3.850 aktier af disse eller 50% af aktiviteten i lukke auktio- nen. Det er specielt 4. januar 2008 hvor FIH handler 1.410 aktier i lukke auktionen som er med til at trække gennemsnittet op.
Jf tabel 1 ses at FIH handler i lukke auktionerne og i perioden frem mod 10. januar 2008 ender dagens handel med kurs 1.199 eller 1.200. Sidste handels kurs skal ses i forhold til volumen vægtet han- delskurs for hele dagen som generelt lå 10 kr lavere (tabel 1)
Vedrørende handel i januar 2018 bør man have i erindring at der var generel markeds uro i starten af 2008. Dette omtales yderligere i spørgsmål 5. 44
CAPs handelsmønstre i april og maj 2008 ligger indenfor eller lave- re end den handelsaktivitet CAP ellers udviser i den periode hvor CAP er aktiv i Parken aktien (start februar 2008 til juni 2008 jf bilg 8)
Jeg kan således konstatere at CAPs handelsmønstre ikke har givet anledning til bemærkning
Spørgsmål 4b:Skønsmanden bedes redegøre for det procentvise omfang af, hvornår Parken fastsatte lukkekursen for aktien ved at foretage den sidste handel inden børsens lukning i perioden 1. sep- tember 2007 til 1. august 2008.
Svar på spørgsmål 4b: Ved gennemgang af samtlige 16.300 handler er 578 handler i lukke auktionen eller 7.1%. Parken (FIH og CAP) med omkring 10% af al- le handler gennemført i lukkeauktionen har derfor muligvis indfly- delse på kursdannelsen for dagens slutkurs.
Data sortering på de dage hvor CAP eller FIK har deltaget i luk- keauktionen og hvor der er større aktivitet (over 49 aktier) har CAP 26 handler og FIH 34 handler. Daglig volumen i Parken-aktien for hele perioden 1. september 2007 til 1. august 2008 er omtrent 4.100 aktier. Det vurderes at min- dre handler og deltagelse med mindre beløb [ikke] har kunne på- virke lukke auktionen i nævneværdig grad. En manuel gennem- gang af bilag 8 har ikke kunne vise at de mindre handler har påvir- ket kursdannelsen i lukkeauktionen.
Data sortering på handler i lukke auktionen:
De dage hvor kursen på lukke auktionen er under 1% fra højeste kurs er markeret med rødt. Og de dage hvor deltagelse på luk- keauktionen udgør mere end 10% er markedet med gult
Denne datasortering viser følgende; 45 46
Konklusion Dage med over 10% af samlet handelsaktivitet i lukke auktionen samt til en kurs der afviger max 1% fra dagens højeste viser at FIK havde høj aktivitet nær dagens højeste 18-21. september 2007 samt 18 december 2007.
Aktiviteten 4. januar 2008 viser at hovedparten af handlen blev fo- retaget i lukke auktionen og til en pris der lå midt i dagens kurs- spænd. De dage hvor der er stor andel af samlet handel i lukke auktionen og foretaget af FIH er der en forskel på høj/lav på 1-2%
FIHs handels adfærd i dagene før 10. januar 2008 viser viser mar- keds deltagelse med høj andel af handlet volumen og til kurser der lukker tæt på kurs 1.200 kr. Volumen vægtede handelspriser var de pågældende dage cirka 10 kr lavere.
For CAPs vedkommende er der tættere korrelation mellem handel til dagens højeste kurs samt stor aktivitet i lukke auktionen. I for- hold til forskellen mellem høj/lav er der tale om 1-2% forskel. De fleste af handlerne fortaget forud for 14. maj 2008 er gennemført på kurser der ligger over 1.200 kr/aktie
Spørgsmål 4c: Såfremt spørgsmål 4 og 4a besvares bekræftende, be- des skønsmanden redegøre for, hvor ofte Parkens har handlet kur- sen på aktien op i forhold til den sidste handel i markedet mellem uafhængige parter. Skønsmanden bedes angive antallet af sådanne handler i procent i forhold til den samlede handelsaktivitet i perio- den samt om der har været særlig aktivitet i udvalgte perioder.
Svar på spørgsmål 4c:
Nedenstående tabel 5 angiver sidste uafhængige handel før lukke auktionen og foretaget af FIH. I januar 2008 foretages flere handler hvor slut kursen bliver højere end seneste uafhængige markeds- kurs. Afvigelse er angivet med rødt. 47
Konklusion 48
I 16 tilfælde har FIH gennemført lukkekurser der er højere end fore- gående uafhængige handel i markedet. I gennemsnit har lukkekur- sen været 1.0% over seneste markedshandel
I 11 tilfælde har CAP gennemført lukkekurser der er højere end fo- regående uafhængige handel i markedet. I gennemsnit har lukke kursen været 0.9% over seneste markedshandel.
Det bemærkes at FIK og CAP i 5 og 6 tilfælde har handlet på lukke- kurser der lavere end seneste forudgående handel i markedet
Spørgsmål 5: Baseret på de vedlagte oplysninger fra NASDAQ (bi- lag8), bedes skønsmanden foretage beregninger samt redegøre for, hvordan kursudviklingen i perioden 1. september 2007 til I. august 2008 har udviklet sig.
Svar på spørgsmål 5: Helt overordnet falder Parken aktien fra niveau 1.500 kr i juli 2007 til niveauet omkring 1050 kr i januar 2008. Derefter stiger Parken aktien igen og bevæger sig i intervallet 1.200 kr til 1.300 kr i perio- den marts til juli 2008. Der handles 4.184 aktier i dagligt gennem- snit i perioden
Spørgsmål 5a: Baseret på beregningerne i spørgsmål 5 bedes skøns- manden udarbejde og vedlægge en grafisk fremstilling (kurvedia- gram) af kursudviklingen i perioden 1. september 2007 til 1. august 2008 baseret på beregningerne i spørgsmål 5.
Svar på spørgsmål 5a: 49
Til orientering er nedenfor kursgraf fra alle handler i bilag 8
Spørgsmål 5b: Baseret på de vedlagte oplysninger NASDAQ (bilag 8), bedes skønsmanden foretage beregninger samt redegøre for, hvorledes kursudviklingen i perioden 1. september 2007 til 1. au- gust 2008 ville være, hvis der renses for de tilfælde, hvor Parken har købt egne aktier til en højere pris end markedskursen på den sidste uafhængige handel (“den korrigerede aktiekurs”).
Svar på spørgsmål 5b: 50
Den generelle markedssituation iperioden 1. september 2007 til 1 august 2008 er illustreret i nedenstående figur 2, hvor KAX (index for alle aktier handlet på Nasdaq København) og Parken er sam- menlignet.
Der er i alt handlet 761.000 Parken aktier i perioden 1. september 2007 til 1. august 2008. Som tidligere anført handlede CAP og FIH tilsammen cirka 160.000 aktier i samme periode.
Handler på mere end 5.000 aktier udgjorde samlet 329.000 aktier og af disse større handler foretog FIH én på 6.088 aktier den 4. oktober 2007 til kurs 1.437 kr og CAP én handel på 5.820 aktier den 7. april 2008 på kurs I .267 kr.
I oktober 2007 ligger Parken aktien forholdsvis stabil. Fra slutnin- gen af oktober 2007 til starten af december 2007 falder aktien fra kurs 1.400 til kurs 1.200. Det bemærkes at der er en nervøs periode i markedet generelt.
I oktober 2007 handles cirka 70.000 aktier og FIH handler 7.888 ak- tier af disse, hvoraf 6.088 er forklaret ovenfor. De resterende 1.800 aktier er stort set handlet i markedet og har ikke haft betydning for lukkekurserne. 51
I november 2007 handles cirka 86.500 aktier og FIH handler 8.205 aktier af disse. Der er ingen større handler i november for FIH’s vedkommende. Jf. tabel 4 foretager FIH nogle handler i lukke auk- tionen hvoraf nogle er 0.7% højere end seneste handel i markedet.
I december 2007 handles cirka 71.000 aktier i alt og FIH handler 7.382 aktier af disse. FIH’s deltagelse i lukke auktioner ses i tabel 4. Den 19. december og den 28. december 2008 foretager FIH-handel i lukke auktionen der ligger 1.2-1.3% over seneste markedshandel.
I januar 2008 handles cirka 52.000 aktier i alt og FIH handler 7.931 aktier af disse. Den forholdsvis store handel på 1.400 aktier i lukke auktionen den 4. januar 2008 skete til kurs 1.199 som er identisk med volumen vægtet kurs for den pågældende dag.
De efterfølgende handler i januar 2008 gav udslag i højere kurs på 0.3% til 2.7% jf. tabel 1 og 5.
I februar 2008 handles cirka 40.000 aktier i alt og CAP/FIH handler 6.567 aktier (6.007 v/CAP og 560 v/FIH)
I marts 2008 handles cirka 29.400 aktier i alt og CAP handler 4.050 aktier af disse
I april 2008 handles cirka 82.000 aktier i alt og CAP handler 39.079 aktier af disse, hvoraf 30.680 aktier foretages via to indberetninger der tidligere er omtalt.
I maj 2008 handles cirka 195.000 aktier i alt og CAP handler 4.060 aktier af disse
I juni 2008 handles cirka 28.700 aktier i alt og CAP handler 590 ak- tier af disse
I juli 2008 handles cirka 28.000 aktier i alt og CAP handler 16.194 aktier af disse. CAPs deltagelse på lukke auktioner skete indenfor et interval af -0.7% til +2.2% jf. tabel 5
Konklusion Det kan være ganske vanskeligt at dissekere prisdannelses faktorer for en mindre likvid aktie i en periode hvor det generelle aktiemar- ked begynder at vise tegn på svaghed. 52
I januar2008 var der større kursfald som følge af nervøsitet om fore- stående lav-konjunktur i både Nordamerika og Europa og som føl- ge af hastigt stigende boligpriser fra 2003-07 samt en uholdbar høj udlånsvækst i bankerne.
Parkens (FIH og CAP) handelsadfærd i perioden 1. september 2007 til 1. august 2008 viser at der på udvalgte dage (27 dage i alt ud af 230 handelsdage) blev foretaget handler i lukke auktionen som gjorde at kursen blev handlet højere end den kurs der lå umiddel- bart forinden og foretaget i markedet. At der foretages køb på en højere kurs end den foregående frie handel giver en aktiekurs der er lidt højere (0.3% til 2.7% jf tabel 5 og 6).
På kort sigt kan stigende efterspørgsel påvirke kursdannelsen, men erfaringsmæssig normaliseres kursen efter en periode såfremt kur- sen kommer for langt væk fra hvad der opfattes for fair vurdering af selskabet i aktiemarkedet.
En enkel vurdering er at sammenligne Parkens kursudvikling med KAX. Fra ultimo 2007 til medio januar 2008 falder index omtrent 7.5% mens Parken aktien faldt omtrent 1.5%. Kurs udviklingen ses i fi- gur 4
Det er tydeligt at Parken aktiekurs er uændret i en periode hvor markedet ellers falder.
Såfremt Parken aktien havde udviklet sig på linie med det generelle marked ville kursen være faldet 7.5% fra ultimo 2007 kurs 1.216 kr til kurs 1.125 kr den 10. januar 2008
Anvendes samme metodik i perioden rundt om 14. maj 2008 ville Parkens aktie kurs ikke været faldet fra 1.299 den 22. april 2008 til 1.200 den 14. maj 2008 eller et fald på 8.3% idet KAX index i den samme periode steg 3.6%. 53
Spørgsmål 5c: Skønsmanden bedes redegøre for, hvordan skøns- manden er kommet frem til den korrigerede kurs på Parken-aktien under spørgsmål 5b, herunder grundlaget for sine beregninger, val- get af beregningsmodel og pålideligheden af beregningen.
Svar på spørgsmål 5c: Der henvises til tidligere svar
Såfremt Parken aktien havde udviklet sig på linie med det generelle marked ville kursen være faldet 7.5% fra ultimo 2007 kurs 1.216 kr til kurs 1.125 kr den 10. januar 2008
Anvendes samme metodik i perioden rundt om 14. maj 2008 ville Parkens aktie kurs ikke været faldet fra 1.299 den 22. april 2008 til 54
1.200 den 14. maj 2008 eller et fald på 8.3% idet KAX index i den samme periode steg 3.6%.
Udviklingen af det generelle aktiemarked anvendes erfaringsmæs- sig som proxy for udviklingen af enkelt aktier. Det er ikke en per- fekt metode, men det er sandsynligvis den mest korrekte metode til den form beregning.
Aktier der omsættes mindre frekvent er udsat for større prisuds- ving, hvorfor pålideligheden af beregningen bør tillægges et inter- val af usikkerhed.
Endvidere bør den selskabsspecifikke udvikling medtages i juste- ring. I foråret 2008 er det regnskabssæson for næste alle børsnotere- de selskaber inklusive Parken, så der indgår en række selskabsspe- cifikke prisdannelses variable som jeg ikke har medtaget i denne beregning
Spørgsmål 5d: Baseret på beregningerne i spørgsmål 5b bedes skønsmanden udarbejde og vedlægge en grafisk fremstilling (kur- vediagram) af den korrigerede kursudviklingen på Parken-aktien i perioden 1. september 2007 til 1. august 2008.
Svar på spørgsmål 5d: Figur 6 viser faktisk kurs (blå) og justeret for over/under pris spre- ad i til lukke kurs og baseret på en simplificeret antagelse om Par- ken udvikler sig som KAX index i perioden 1. januar 2008 til 14. ja- nuar 2008.
Parken og KAX index udvikler sig ikke ens til enhver tid, så under forudsætning om en vis korrelation og normalisering af Parken ak- tien til KAX bevægelse efter 21. januar 2008 (KAX stiger 10.7% fra 21. januar til 21. februar 2008 mens Parken falder 4.6% i samme pe- riode) er figur v konstrueret.
Det bør bemærkes at den slags grafisk datajustering ikke bunder i faktiske handler eller fundamental prisdannelse for Parken aktien og pålideligheden af beregningen er derfor lav. 55
Spørgsmål 5e: Baseret på beregningerne foretaget efter spørgsmål 5 og 5b bedes skønsmanden anføre den talmæssige og den procentu- elle forskel i kursen på Parken-aktien henholdsvis den 10. januar 2008 og 14. maj 2008.
Svar på spørgsmål 5e: Der henvises til tidligere svar;
Kursudvikling relateret til perioden omkring 10. januar 2008 Såfremt Parken aktien havde udviklet sig på linie med det generelle marked ville kursen være faldet 7.5% fra ultimo 2007 kurs 1.216 kr til kurs 1.125 kr den 10. januar 2008
Kursudvikling relateret til perioden omkring 14. maj 2008 Anvendes samme metodik i perioden rundt om 14. maj 2008 ville Parkens aktie kurs ikke været faldet fra 1.299 den 22. april 2008 til 1.200 den 14. maj 2008 eller et fald på 8.3% idet KAX index i den samme periode steg 3.6%. Havde Parken fulgt KAX index ville ak- tien være steget med 3.6% til 1.346 kr
Pålideligheden af svaret vedrørende perioden forud for 10. januar 2008 vurderer jeg at være højere end pålideligheden af beregningen om kursdannelsen forud for 14. maj 2008 56
Spørgsmål 5f: Såfremt skønsmanden ikke kan beregne/opgøre den korrigerede aktiekurs for Parken-aktien, bedes skønsmandens i ste- det skønne den korrigere aktiekurs og besvare spørgsmål 5c. 5d og 5e, på baggrund af denne skønnede korrigerede aktiekurs.
Skønsmanden bedes redegøre for grundlaget for sit skøn.
Svar på spørgsmål 5f: Jeg har besvaret efter bedste evne, erfaring samt vurdering af situa- tionen, men vil gerne gøre opmærksom på at der er stor usikkerhed om nøjagtigheden af de foretagne beregninger. Retningen anser jeg for at være korrekt, men præcisionen i den type beregninger er tæt på umulig at gøre korekt [..] Spørgsmål IC: Skønsmanden bedes besvare, om sagens bilag giver skønsmanden grundlag at fastslå, om den aftalte kurs 1.200 for Clippers køb af ak- tier uden om fondsbørsen henholdsvis den 1. januar og den 14. maj 2008, afveg væsentligt fra markedskursen på daværende tidspunkt?
Skønsmanden bedes oplyse graden af sikkerhed for besvarelsen.
Svar på spørgsmål IC: Markedskursen på Parken aktierne ganske tæt på kurs 1.200 i dage- ne før 10. januar 2008
For så vidt angår prisdannelsen forud for transaktionen den 14. maj 2008 handler Parken aktien cirka 8% højere i dagene før, men aktien falder til kurs 1.200 kr på selve transaktionsdagen
Der henvises i øvrigt til de øvrige spørgsmål for yderligere per- spektivering
Spørgsmål ID: I forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 5 bedes skønsmanden - såfremt der er grundlag herfor - besvare, om den beregnede kurs- udvikling afviger fra den forventede almindelige markedsudvik- ling af Nasdaq-indekset på tidspunktet for handlen og i givet fald hvor meget.
Skønsmanden bedes oplyse, hvilke bilag i sagen, der giver grund- lag for at udtale sig om den forventede almindelige markedsudvik- ling af Nasdaq-indekset på købstidspunktet samt graden af sikker- hed for besvarelsen. 57
Svar på spørgsmål ID: Jeg henviser igen til tidligere svar i spørgsmål 5 til 5f
Den beregnede kursudvikling er målt op mod KAX index. (Nasdaq index er i min objektik de ameriaksnek tech aktier, så jeg valgte det danske index for alle aktier).
Prisdannelsen for en enkelt aktie er ikke tæt korreleret med udvik- lingen for hele aktiemarkedet, hvilket er et forhold jeg tager i bereg- ningen i spørgsmål 5 til 5f.
Jeg har udelukkende anvendt bilag 8 til besvarelse af denne skøns- mands forretning. Jeg skimmede de øvrige dokumenter i starten af opgavens udførelse således jeg kunne få et overblik over sagens scope, men til besvarelsen er kun anvendt bilag 8.
KAX data er indhentet fra Bloomberg og ikke en del af sagens bilag. De brede aktie indeks for Nasdaq OMX Copenhagen findes på ne- destående web-side og er frit tilgængelige for alle;
http://www.nasdaqomxnordic.com/indeks/historiske priser?lnstru- ment=DK0060487577”
Af supplerende skønserklæring af 15. oktober 2019 fremgår:
”Spørgsmål SS 1: Skønmanden blev i henhold til spørgsmål 4b bedt om at “... redegøre for det procentvise omfang af, hvornår Parken fastsatte lukkekursen for ak- tien ved at foretage den sidste handel inden børsens lukning i perioden 1. september 2007 til 1. august 2008”.
• Skønsmanden bedes bekræfte, at han i sin besvarelse af spørgsmål 4b ikke har medtaget handler på mindre end 50 aktier. • Skønsmanden bedes medtage samtlige Parkens handler med egne aktier - også handler under 50 aktier - og redegø- re for det procentvise omfang af, hvornår Parken fastsatte lukkekursen for Parken-aktien, ved at foretage den sidste handel inden børsens lukning i perioden 1. september 2007 til 1. august 2008.
Svar på spørgsmål SS 1: 58
Jeg har som skønsmand har ikke medtaget handler med under 50 aktier. Excel [..] var sorteret efter handler større end 49 aktier.
Når alle transaktioner medtages har Parken foretaget 187 transak- tioner i lukkekurs perioden. Og den handlede mængde i lukke auk- tionerne var 17.615 aktier.
Når man måler alle handler og lukke kurs i forhold til gennemsnit- tet af dagens åben, høj, lav og luk så er der en forskel på 0.12% eller tilsvarende 1.51 kr per aktie baseret på gennemsnits aktiekurs for hele perioden på 1.259 kr.
De dage hvor Parken deltog i lukkeauktionen var forskellen 0.135% eller tilsvarende 1.61 kr per aktie baseret på en gennemsnits aktie- kurs for de pågældende dage på 1.192 kr.
Spørgsmål SS 2: Skønsmanden blev i henhold til spørgsmål 5b bedt om, at ” ... fore- tage beregninger samt redegøre for, hvorledes kursudviklingen i perioden 1. september 2007 til 1. august 2008 ville være, hvis der renses for de til- fælde, hvor Parken har købt egne aktier til en højere pris end markedskur- sen på den sidste uafhængige handel (“den korrigerede aktiekurs”).”
• Skønsmanden bedes bekræfte, at han sin besvarelse af spørgsmål 4b ikke har foretaget beregninger den korrigere- de aktiekurs, men i stedet foretaget sammenligning med udviklingen i KAX-indekset. • Skønsmanden bedes identificere samtlige Parkens handler med egne aktier (herunder også handler under 50 stk. samt intra-dagshandler og lukkeauktionshandler) i perioden 1. september 2007 til 1. august 2008, hvor Parken-aktien blev handlet op i pris i forhold til sidste uafhængige handel, og rense disse handler fra i handelshistorikken, og herefter fo- retage en beregning af kursen på Parken aktien i perioden 1 september 2007 til 1. august 2008. Skønsmanden bedes illu- strere beregningerne ved en graf.
Svar på spørgsmål SS 2: Spørgsmål 5b handler om hvordan kursudviklingen ville have væ- ret såfremt man frasorterer de dage hvor Parken køber aktier til hø- jere kurs end sidste uafhængige prisdannelse. I besvarelse af 5b i fra april 2019 der er sammenlignet med KAX indekset og ikke med justeret aktiekurs. 59
I hele perioden er der 48 observationer, hvor FIH/CAP køber aktier i lukke auktionen og hvor kursen er højere end sidst uafhængige handel (for lukke auktion og uden deltagelse fra Parken (FIH/CAP)).
Største afvigelse er 2.7% den 23. januar 2008 og den gennemsnitlige afvigelse er 0.32%. En grafisk fremstilling er ganske svært at lave en tydelig konklusion ud fra og den ses i figur 1. Bemærk at den hori- sontale tids akse i figur 1 kun indeholder de dage med observatio- ner, hvorfor den ikke viser kalenderårets sædvanlige linearitet.
I bilag A i vedlagte svar er excel med observationerne hvor lukke kurs auktionen er sket på højere kurs end sidst e uafhængige han- del.
Hvis man kun vælger de afvigelser, hvor lukkekursen er højere end seneste uafhængige prisdannelsen og gange kursforskellen med Parken (FIH/CAP) volumen i lukke auktionen er værdiforskellen 118.525 kr. 60
Det bemærkes at der i observations materialet var 28 dage med ne- gativ (i Parkens disfavør) eller ingen afvigelse. Disse afvigelser er ikke medtaget i beregningerne.
Spørgsmål SS IA: I forlængelse af skønsmandens besvarelse af spørgsmål SS1, bedes skønsmanden besvare, om handler under 50 aktier i perioden op til Clippers køb af aktier henholdsvis den 10. januar 2008 og den 14. maj 2008 kunne ændre lukkekursen?
Svar på spørgsmål SS IA: Vedrørende handler under 50 aktier, i lukke perioden kl 16.50 til kl 17.00 samt i de to angivne dato perioder har jeg sorteret bilag 8 ef- ter handler med under 50 aktier og fundet:
Januar 2008 61
For perioden januar 2008 foretog FIH samlet handel på 3.040 Par- ken aktier i lukke periode.. Heraf var 780 aktier handlet i portioner på under 50 aktier. Kursændringer i lukke perioden i forhold til sidste uafhængige kurs er forholdsvis små. er små og indenfor for- skellen mellem købs og salgs priserne.
I dagene op til 10. januar 2008 og umiddelbart efter var Parken ak- tien i kurs niveauet 1.200 kr. Parken (FIH/CAP) stod for 30% af- handlet volumen og 6% af handlet volumen kun i lukke auktionen. Med 70% af alle handler fra andre markedsdeltagere kan der ikke konstateres usædvanlig prisdannelse.
Vedrørende 10. januar blev der handlet 1.278 aktier hele dagen og 50 af disse blev handlet i lukke auktionen af FIH til kurs 1.199 kr. Seneste forgående kurs var 1.191 kr og foretaget af DDB. Kursen af- viger med 0.66% i forhold til en gennemsnit afvigelse på 0.32% og er dermed ikke væsentlig i forhold til den normale forskel mellem købs/salgspriser for aktien, 10. januar var høj/lav indenfor dagen 1.200/1.180. 62
Maj 2008 I perioden op til 14. maj 2008 faldt Parken aktien fra omkring kurs 1.300 kr til kurs 1.220. I perioden efter 14. maj 2008 steg Parken ak- tien til 1.260 -1.300 kr niveauet. Vedrørende 14. maj blev der hand- let 718 aktier hele dagen og Parken (CAP) stod for 14% af volumen og der blev ikke handlet i lukke auktionen.
I perioden op mod 14. maj handlede Parken (CAP) 9.010 aktier (24. april til 14. maj). hvilket var 5% af samlet volumen. Hvis man redu- cerer samlet volumen med 3 store indberetninger fortaget af NDA (Nordea) øges Parkens (CAP) deltagelse til 9% afhandelsvolumen. Handel fra andre markedsdeltagere end Parken (CAP) er derfor ho- vedkilde til prisdannelsen. 63
Vedrørende 14. maj 2008 blev der handlet 718 aktier hele dagen og Parken (CAP) deltog ikke i lukke auktionen og der var således in- gen afvigelse i forhold til sidste uafhængige pris. 14. maj var høj/lav indenfor dagen 1.230/1.185 kr og lukkekurs auktionen blev 1.230 DKK og foretaget af flere forskellige banker. Parkens højeste køber pris var 1.184 kr
Spørgsmål SS IB: I svaret på spørgsmål 5c svarede skønsmanden som følger: 64
”Udviklingen af det generelle aktiemarked anvendes erfaringsmæssig som proxy for udviklingen af enkelt aktier. Det er ikke en perfekt metode, men det er sandsynligvis den mest korrekte metode til den form beregning.”
På baggrund heraf bedes skønsmanden besvare, om den foreslåede fremgangsmåde i spørgsmål SS2 efter skønsmandens vurdering gi- ver et mere retvisende billede af kursudviklingen end en sammen- ligning med KAX indekset, som skønsmanden har anvendt i svaret på spørgsmål 5h, 5c og 5e.
Svar på spørgsmål SS IB: Fra de mindre kursforskelle der observeres i ovenstående svar gi- ver et mere retvisende billede af kursudviklingen i Parken aktien i forhold til Parkens enkelte aktiehandler.
De afvigelser der kan observeres er forholdsvis små og indenfor hvad kursforskellen mellem bud/udbud i aktien har i den løbende handel. Jeg har ikke bud/udbudskurser i bilag 8 databasen, men i small/mid-cap segmentet på OMX Nasdaq Copenhagen er kurs- spread på over 1% ikke usædvanlige og specielt ikke i perioder med højere markeds volatilitet”
Der har endelig under sagen været dokumenteret fra diverse talmateriale ved- rørende udviklingen i Parken-aktien for de berørte perioder.
Forklaringer Der er afgivet forklaring af V2 , Part A , Part B , V1 , V4 , Vidne 5 , V3 og skønsmand Vidne 6 .
Vidne 2 har forklaret bl.a., at Clipper tjente rigtig godt i perioden fra 2003 til 2008, og derfor ville Clipper gerne investere, hvorfor de kiggede på in- vesteringsmuligheder. De investerede blandt andet i DFDS. De kiggede også på fodboldklubber, fordi fodbold lå deres hjerte nært. Det skulle ikke være en be- stemt fodboldklub. De kiggede på Brøndby, FCK og FC Nordsjælland. Vidnet har selv spillet fodbold og har altid godt kunnet lide det. Han tænkte, at hvis man kunne forene interessen med en investering, hvorfor så ikke. De kiggede også på økonomien i investeringen. Det var ikke kun en investering med hjer- tet, men også med hjernen. De kiggede først på Brøndby. Han var ikke selv den udførende kraft. Det blev kørt af andre medarbejdere hos Clipper. Clipper hyre- de et konsulentfirma, hvor der kom en mand fra Manchester United over for at kigge på Brøndby stadion. Det kan passe, at firmaet hed A.T. Kearney. Han hu- sker ikke, hvad firmaet sagde om investering i fodboldaktier. Det lykkedes ikke at komme til enighed med Brøndby. De ønskede at investere for at tjene penge, 65
men det kunne de ikke i Brøndby, sådan som klubben blev kørt på det tids- punkt.
Det var i 2. halvdel af 2007, at de begyndte at interessere sig for Parken. V1 havde kontakt til Part A . Der var et møde mellem de to, hvor Part A bragte op, hvorfor Clipper ikke investerede i Parkenaktier.
V2 fandt, at det kunne være interessant økonomisk. Han mener at kunne huske, at kursen lå omkring 1200 på det tidspunkt. Part A havde givet udtryk for, at kursen skulle op omkring 1800, hvilket den vist også havde været på et tidspunkt. Det må have været i slutningen af 2007, at Part A havde sagt sådan. Udsagnet havde i allerhøjeste grad en betydning for hans vurdering af, om der skulle købes aktier. Part A nævnte ikke, at Parken selv aktivt opkøbte egne aktier på fondsbør- sen. Han nævnte heller ikke, at kursen kunne være for høj. V2 har ikke selv spurgt ind til dette. Han fandt først ud af meget senere, at der var kur- spleje inde i billedet. Han er ikke tilfreds hermed. Det havde han ikke troet om en person som Part A , som i øvrigt har betydet meget for dansk fodbold.
Det var hovedsageligt V1 , der havde kontakten med Part A . Vidnet var med til at par møder. Der var således et møde i Clippers hovedsæde, Harbour House, hvor han deltog.
Foreholdt sin e-mail af 1. december 2007 til V1 har vidnet forkla- ret, at han husker mødet. Han var dog nødt til at gå relativt tidligt. Der blev la- vet en præsentation af Clipper for Part A . Ud over vidnet deltog P1 , V1 , V3 og måske også V4 . Han kan ikke huske, om de talte om et potentielt køb af aktier i Par- ken. Det kan godt være.
Foreholdt V3's e-mail af 14. december 2007 til vidnet, P1 , V1 og V4 har vidnet forklaret, at han hu- sker, at V3 blev bedt om at lave en analyse af Parkenaktien. V3 var direktør for selskabet Greystone. Greystone var en se- parat unit og havde intet med Clipper og Clippers aktiviteter at gøre, men hav- de til formål at investere i og opkøbe mindre danske firmaer med henblik på udvikling og videresalg. Det var ikke Greystone, der skulle købe Parkenaktier; det var der slet ikke penge til. Greystone havde seks ejere, herunder partnere i Clipper og V3 . Vidnet havde da kendt V3 i en periode. V3 blev bedt om at lave analysen, fordi han var en dygtig talknuser og dygtig til at kigge på regnskaber. De havde også brugt ham til at kigge på andre investeringer, herunder i FC Nordsjælland. Det var ik- 66
ke meningen, at Greystone skulle foretage investeringen i Parken; Greystone havde ikke tilstrækkelige midler hertil. Det lå i øvrigt uden for Greystones regi.
Foreholdt e-mail af 18. december 2007 fra V3 til V1 , P1 , vidnet og V4 , har vidnet forklaret, at han ikke husker de konkrete overvejelser eller spørgsmålet om potentiale i aktien. Han kan ikke huske samtaler om V3's analyse. Han husker ik- ke deres overvejelser herom. Part A's person betød noget.
Foreholdt det anførte om, at Parkens nuværende aktionærer ikke ville sælge un- der kurs 1800, har vidnet forklaret, at han kan godt huske, at Part A nævnte kursen 1800 på vidnets forespørgsel om, hvad kursen skulle op i. Vidnet syntes, det var godt, at de kunne købe til kurs 1200, og at den inden for et par år ville komme op i kurs 1800. Det var da en fornuftig investering, og vidnet havde ingen grund til ikke at stole på Part A . Part A havde vist, at han kunne præstere, herunder også med fitness.dk og Lalandia, hvoraf i hvert fald sidstnævnte kørte ok. Vidnet syntes, at det lød godt, hvis man kunne købe til kurs 1200 og efter 1-2 år se kursen i 1800. Part A's udtalelse spillede derfor en rolle for Clippers investering.
Vidnet mener ikke, at de har talt om, hvem der var storaktionærer i Parken, men han har vist læst om det i medierne. Han var således bekendt med, at Person 14 og LD var storaktionærer.
Foreholdt V3's analyse har V2 forklaret, at han mener, at Danske Markets/Danske Bank havde fremsat en target price på 1380. Han ved ikke, hvornår notatet kom ud, eller om det havde betydning for Clip- pers investering. Han havde tillid til de 1800.
Clipper investerede for at købe aktier i Parken, det var ikke for at deltage i en masse projekter. De havde en del kapital, de ville investere, og det var inden for fodbold, de ønskede at investere. Parken var tiltrækkende, det var et godt kon- cept, syntes han selv, og hvis man kunne lave en god forretning samtidig, så var der ikke noget forkert i det. Han baserede det fornuftige på, som forklaret, at kursen skulle op i 1800. Man vurderede i den forbindelse altid modpartens soli- ditet og ærlighed. Han kan ikke på stående fod drage paralleller fra de konkrete omstændigheder til andre investeringer, Clipper har foretaget.
Greystone havde ikke de midler, der skulle til for at lege med, og det lå også uden for Greystones koncept.
Vidnet tænkte ikke nærmere over oplysningen om, at der var en begrænset lik- viditet i Parkenaktien. Det bekymrede ham ikke. Han husker heller ikke, om 67
han tænkte noget over oplysningen om, at insidere havde solgt ud i efteråret til kurs 1500. Han tænkte ikke noget om Danske Banks kursmål.
Foreholdt V1's e-mail af 18. december 2007 til blandt andre V3 har vidnet forklaret, at han ikke husker den mail, men at han har set den sidenhen. Han kan dårligt huske det, men det er rigtigt, at den kurs, de kiggede på i december 2007, lå omkring 1200. Han husker ikke noget om en rabat på 10 %.
Han husker ikke, hvordan det praktiske ved købet foregik, men det er korrekt, at Clipper gav V1 bemyndigelse til køb. Han husker ikke de nær- mere omstændigheder. Han var ikke med inde over at vurdere, om kursen i 2008 skulle være 1200. Han ved ikke, hvordan man kom frem til det. Han går ud fra, at det var dagskursen/markedsniveauet. V1 havde de nærmere drøftelser herom.
Foreholdt e-mail af 24. april 2008 fra V4 til V2 , P1 og Vidne 5 om, at kurs 1295 var 65 % af den højeste kurs, den havde været på inden for de seneste 12 måneder, og at kursen var omkring fire gange så høj, som den var tre år før, har vidnet forklaret, at han ikke kan huske, om man tog historiske kurser med i overvejelserne.
Det var vist også V1 , der fik forhandlet optionerne på plads. At have en option er altid godt. Vidnet husker ikke, om de havde talt om det på forhånd. Han var ikke involveret i detaljerne vedrørende købet.
Op til den 1. maj 2008 havde de i Clippers ledelse flere drøftelser om, hvorvidt de skulle udnytte optionen pr. 1. maj på at købe yderligere 50.000 aktier. Ship- pingmarkedet så lidt grumset ud på det tidspunkt, og de var lidt bange for fremtiden. I ledelsen var der ikke udelt tilslutning til at udnytte optionen. De landede på et kompromis om at købe 25.000 aktier til kurs 1200. Fordi de var mere bange for fremtiden, tænkte de sig mere om, hvorvidt de skulle brænde 60 mio. kr. af igen. De var ikke usikre på Parkenaktien på det tidspunkt. Det var fremtiden for shipping-markedet, de var betænkelige ved. Det var navnlig regnskabschefen V4 , der var betænkelig. Det var V1 , der stod for forhandlingerne. Vidnet husker ikke baggrunden for, at det var kurs 1200. Det var samme kurs, som da de købte sidst. Clipper mente, at hvis de skulle gå med, så skulle det maksimalt være til kurs 1200. De tænkte vel, at det var en ok kurs. De havde stadig tiltro til Parkens ledelse. Der var ingen tegn på, at Parken var på vej ned i et hul. Han husker ikke, at de kiggede på den aktuelle kurs, da de købte. V1 stod for det.
Han husker ikke, hvorfor de besluttede at sælge nogle af de gamle Parkenak- tier. Det var Vidne 5 , der stod for dette. 68
Han husker ikke, hvorfor de solgte aktierne i 2010 og 2011. Det skete på et tids- punkt, hvor tingene var gået rigtig skævt, hvor kursen var faldet til 72. Man kan jo spørge sig selv, om man skulle have solgt noget før. Der kommer et tids- punkt, hvor man må sige, at festen stopper. Det er vanskeligt at tage en sådan beslutning, men man må sælge på et tidspunkt, når man sidder med sådan et tab. Der var ikke andre overvejelser end at slippe af med dem.
Da vidnet læste i medierne om, at der havde været tale om kursmanipulation, blev han skuffet og rystet, fordi han havde tillid til Part A og Part B . Han havde ikke set det komme, før han læste det i medierne. Han husker ikke, hvornår det var.
Foreholdt V4's forklaring til politiet som gengivet i rapport af 13. december 2011, side 2, om at fodboldaktier ikke var det mest oplagte investe- ringsobjekt, har V2 forklaret, at fodbold altid har spillet en stor rolle for vidnet, men de kiggede også på investering i mange andre ting. Hvis man kunne lave en god forretning med fodbold, så ville det gå op i en højere enhed. Fodbold trak, men de ville ikke bare investere i det, hvis de ikke mente, at de kunne få et fornuftigt afkast. Mange hos Clipper var interesseret i fodbold, og de havde i mange år haft en loge i Parken.
Foreholdt sin e-mail af 14. december 2007 til Part A om at få et tættere samarbejde, har V2 forklaret, at ordlyden ikke havde nogen dybere betydning. Han husker ikke, hvad han tænkte helt præcist med ”tættere samarbejde”. Der mentes blot, at de håbede at blive en større aktionær og der- med en større ”spiller” i klubben. Indtrykket af Part A var rigtig godt.
Clipper havde tidligere købt Parken-aktier for 8 mio. kr. af B1903, da de på et tidspunkt solgte ud. Det var B1903 der henvendte sig til Clipper og spurgte, om Clipper ville købe.
Kursen begyndte at falde i september 2008. Han ved ikke, hvordan det gik med Clippers andre aktieinvesteringer. Nogle afhændede de i forbindelse med fi- nanskrisen, og nogle beholdt de. Det gik generelt ikke godt med kurserne på det tidspunkt.
Det hele startede med, at V1 var til et morgenmadsmøde, hvor Part A spurgte, om det var en idé at købe nogle Parkenaktier.
Foreholdt sin e-mail af 1. december 2007 til V1 har vidnet forkla- ret, at Clipper-præsentationen på Harbour House den 13. december 2007 var en video om selskabet, herunder om hvad de lavede, hvor de sejlede osv. Det var, 69
så Part A kunne få et indtryk af, hvad de lavede. De kunne vel også bare have købt aktierne over Børsen. Der var dog ikke noget odiøst i at for- tælle, hvad man lavede. Der var ikke noget behov for det, men det var vel me- get passende at vise Part A , hvordan de tjente deres penge.
Han læste ikke Parkens regnskaber eller selskabsmeddelelser forud for aktiein- vesteringerne. Måske var der andre i Clipper, der gjorde dette. Han kendte Par- ken bedre end Brøndby, og derfor var der ikke sagkyndige på i den forbindelse.
Foreholdt V3's e-mail af 14. december 2007 til vidnet, P1 , V1 og V4 har vidnet forklaret, at han ikke husker, om de har talt om synergieffekter af et samarbejde omkring projekter. Han kan huske, at Part A nævnte SnowDome-projektet, men vidnet har ikke været inde over det. Det var et projekt ved Billund ved Lalan- dia. Det kom ikke i nærheden af at blive en realitet. Han hørte fra Part A på et tidspunkt, at de også kiggede på et projekt i Italien, men det kom der vist heller ikke noget ud af.
Foreholdt mail af 14. december 2007 fra vidnet til Part A , hvor vidnet omtaler ”et tættere samarbejde”, har vidnet forklaret, at det er en sæt- ning, man ofte bruger, men vidnet kan ikke erindre, hvad han tænkte.
Foreholdt e-mail af 14. december 2007 fra Part A til blandt andre vidnet, har vidnet forklaret, at han har set e-mailen. Han er enig i, hvad der står. Part A besøgte efterfølgende V2 på Bahamas, da Part A alligevel var på de kanter. De snakkede om forskellige ting. De har ikke lavet andre ting sammen med Parken, men det var ikke noget odiøst, at man kiggede på det. Vidnet husker ikke nærmere, hvad det samarbej- de skulle gå ud på.
Foreholdt V3's mail af 18. december 2007 til V1 , P1 og vidnet har vidnet forklaret, at Greystone ikke skulle invol- veres i aktiekøbet, men Greystone havde V3 , som var talknu- ser, og derfor havde Clipper bedt V3 om at kigge på det. Vid- net mener ikke, at Part A har nævnt, at de nuværende aktionæ- rer ikke ville sælge under kurs 1800. De har ikke talt om, hvem der var aktionæ- rer, men det har stået i aviserne. Vidnet har hørt, at LD var aktionær. Vidnet har aldrig talt med de øvrige aktionærer. V1 har spurgt Part A , om det var i orden, at han talte med LD.
Foreholdt V1's e-mail af 18. december 2007 til blandt andre V3 har vidnet forklaret, at han deltog i møder omkring projekter. Part A havde nævnt, at han ville gå ind i ishockey og bygge en hal bag Parken. Vidnet har aldrig hørt om et projekt i Norge eller Sverige. 70
Clipper solgte lidt Parkenaktier i 2008 og resten i 2010, idet skibsfarten gik skidt efter 2008. Han ved ikke, om de solgte aktier i 2009. I dag kan man se, at det vil- le have været bedre, hvis de havde solgt aktierne tidligere, men ingen vidste jo, hvordan kursen ville udvikle sig. Han ved ikke, om de havde andre investerin- ger, der ikke gik godt. Efter 2008 gik det skidt for skibsfarten. Molslinjen tjente de godt på, selv om noget andet kom frem i medierne.
Han mener, at det på et tidspunkt blev nævnt, om Clipper skulle have en besty- relsespost i Parken, men han husker ikke nærmere herom.
Part A har som tiltalt under byretssagen afgivet følgende forklaring af betydning for nærværende sag:
”Tiltalte [..] forklarede, at [..] [d]et var Part B , der havde den daglige kompetence til - og ansvar for - køb af egne aktier. Hvis der skulle sælges egne aktier, skulle det tages op på et bestyrelses- møde. Disposition over egne aktier i øvrigt havde Part B kompetence til. [..] Tiltalte [..] forklarede, at han ikke præcist husker, hvordan aftalen med Clipper Group opstod. Men der opstod en dialog om interes- sen i eventuelt at købe aktier gennem et møde med V2 , som er tidligere målmand i B1903, og en god ven, V1 , der var ansat hos Clipper, men havde været ansat hos A.P. Møller. Det var tiltalte, der forhandlede denne aftale. Det ville være fantastisk at få et anerkendt firma ind i deres selskab, og han havde et håb om, at en af de herrer på sigt kunne blive medlem af besty- relsen. Han kan ikke huske, hvorfor de endte på 50.000 stk. aktier. Han talte ikke med Part B om, hvordan beholdningen var. Han fulgte ikke i dagligdagen med i, hvor meget beholdningen var på. Han havde heller ikke orienteret sig om det aktuelle aktiebehov. Han tænkte, at aktierne enten skulle skaffes via fondsbørsen eller fra indkøb hos storaktionærer. Han havde altid godt kunnet tænke sig, at de to store aktionærer kom lidt ned, og at de fik andre med ind. Han har sikkert talt med Person 11 om, at Clipper Group var en mulighed, men han sendte ikke et memo eller nogen anden formel meddelelse rundt til bestyrelsen. Da han indgik afta- len med Clipper Group, vidste han ikke, hvor Parken skulle skaffe aktierne fra. Han vidste ikke, om det var Parken eller en anden, der skulle sælge aktierne. Han afleverede aftalen videre til direktionen, der så ville finde ud af, hvordan aktierne skulle findes. Han kan ik- ke umiddelbart svare på, hvordan han forestillede sig, at Parken skulle levere 50.000 stk. aktier til Clipper Group til kurs 1200 den 4. 71
januar 2008. Kursen var vel gennemsnitskursen på det pågældende tidspunkt, men han kan ikke i detaljer huske dette, da det er 7 år si- den. Det er rigtigt forstået, at da han indgik aftalen om at levere de 50.000 stk. aktier, havde han ikke klargjort, hvordan man skulle le- ve op til denne aftale. Hvis det viste sig, at de 50.000 stk. aktier kun kunne skaffes ved at betale en højere kurs, så ville aftalen ikke kun- ne gennemføres. Han kan ikke se, at der står et sådant forbehold i mailen. Han sendte aftalen videre til Part B , og så måtte han tage sig af dette. Han kan ikke umiddelbart huske, at han fik at vide, hvad Part B fandt ud af. Han gik ud fra, at Part B talte med deres store aktionærer eller fandt aktierne på fondsbørsen. Han havde ikke drøftelser med Part B om, hvordan han fandt de 50.000 aktier. Vedrørende aftalen om optionen på yderligere 50.000 aktier til 1. maj 2008, så var dette en del af for- handlingen. Clipper Group fik det ud af det, at de kom ind i et me- get spændende selskab, og forhåbentlig havde de lavet aftalen for at være med til udviklingen af Parken. Det samme gjorde sig gæl- dende for 1. september 2008-optionen. Clipper Group kunne sik- kert selv have erhvervet aktierne i det frie marked, hvis de havde stor interesse i at blive aktionær. Men det var ikke noget, de drøfte- de. Han må som bestyrelsesformand have haft ret til at sælge fra beholdningen af egne aktier uden at få samtykke fra bestyrelsen. Men han har sikkert diskuteret Clipper Group aftalen med Person 11 , der var formand for revisionsudvalget, og han antog, at samtlige bestyrelsesmedlemmer havde armene i vejret, hvis Clip- per Group blev aktionær i Parken.
Adspurgt af retsformanden vedrørende hans tidligere forklaring om, at salg af egne aktier skulle forelægges for bestyrelsen, forkla- rede tiltalte [..], at det er det, han mener med, at dette ligger 7 år til- bage i tiden. Han siger nu, at han garanteret har diskuteret det med formanden for revisionsudvalget. Han har garanteret diskuteret det med dem.
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at alle i bestyrelsen ville have armene i vejret, hvis Clipper Group blev aktionær. Da besty- relsen blev informeret var alle glade, og de så en masse fordele ved et fremadrettet samarbejde. Han havde ikke i tankerne at kalde sin option på 45.000 aktier og sælge til Clipper. Tiltalte og Part B har måske tænkt mere på firmaets ve og vel end på deres egen økonomi. Han kunne dengang have kaldt sine aktier og tjent en masse penge, men det var ikke aktuelt. Hvis han bare havde gjort det, havde han ikke siddet, hvor han nu sidder i dag. Han kan ikke huske, om Part B ved modtagelsen af Clipper aftalen 72
sagde, at der så ville gå lang tid, inden der ville være aktier nok til tiltaltes option. Clipper Group blev en samarbejdspartner og fik i maj 2008 yderligere 25.000 aktier, men Clipper Group valgte ikke at kalde deres option i september 2008. Man var da tæt på finanskri- sen.”
Part A har vedstået forklaringen og har supplerende forklaret bl.a., at han forud for Clippers investering i Parken kendte V2 af navn. V2 spillede oprindeligt i B1903. Han kendte ham også gennem bestyrelsesformanden i B1903, Person 15 . Hver gang B1903 var i knibe, hjalp V2 ved at købe aktier i klubben. B1903 og KB var hovedaktionærer, da FC København blev dannet i 1992. Part A og V2 havde ikke et personligt eller forretningsmæssigt forhold, før Clipper købte ak- tier i Parken.
Part A kendte V1 , der var ansat i Clipper. Det var gennem den nære ven, Person 16 , der var skibsreder i A.P. Møller. De hav- de mødtes tidligere og mødtes nu igen til et selskab, muligvis Person 16's runde fødselsdag. V1 fortalte, at Clipper havde været igennem overvejelser om et eventuelt køb af aktier i Brøndby. I sidste øjeblik følte de imidlertid ikke, at direktionen og bestyrelsen var troværdige. V1 spurgte da, hvordan det gik i Parken. V1 mente selv, at det gik fantastisk. De talte ikke om køb af aktier på det tidspunkt. Part A mener, at han og V1 efterfølgende talte et par gange over telefonen, hvorefter der blev arrangeret et møde på Part A's kontor i december 2007. Både V1 og Greystone-direktøren, V3 , deltog.
Foreholdt V2's e-mail af 1. december 2007 til V1 har Part A forklaret, at han ikke husker, om det var det første møde, der afholdtes, men det kan det godt være. Han fik en præsentation af Clipper. Det var det, der var agendaen. Clipper ville gerne præsentere deres firma. Det var fordi, det ikke bare var et køb af aktier, der var på tale, men et samarbejde. Clipper havde fulgt udviklingen i Parken. FCK var ikke kun en fodboldklub. Det var et selskab i underholdningsbranchen som sådan. Clipper var imponeret over, at Parken havde set, at man ikke kunne leve af fodbold alene. Parken ville gerne udvide deres forretning og kiggede også internationalt. LD var enig i strategien. Der blev nok nævnt interessen i køb af nogle aktier. Alle forhandlin- ger foregik med V1 . Det var Part A's indtryk, at V1 var bemyndiget til at forhandle. Part A har nok orienteret Parkens revisionsudvalg om forhandlingerne, men der er ikke blevet talt om det på bestyrelsesmøder. 73
Parkens øvrige bestyrelsen bestod da af Person 11 , der tillige var for- mand for revisionsudvalget, Person 17 , Person 15 , Person 18 , Person 19 og P2 .
Antallet på 50.000 stk. aktier kom fra V1 . Han ved ikke nærmere herom, dog at Clippers ejerandel skulle holdes under 5 %, så de ikke skulle ud- sende en fondsbørsmeddelelse. Man kunne købe aktier på det frie marked, men man kunne også købe fra nogle af storaktionærerne, hvis nogen havde interesse i at sælge.
V2 har misforstået det med kurs 1800. Part A kunne ikke garantere en sådan kurs. Han vil tro, at Part B kan forklare nær- mere herom. Som han husker det, ville ingen af storaktionærerne sælge under kurs 1800. P2 havde vist sagt dette. Senere ændrede han det til 1350. Part A er garanteret blev orienteret om salget til kurs 1350. LD lavede vist en plan for salg. Det var vist kurs 1900, de ville sælge for. Det kunne også være Parkens egen beholdning, der kunne sælges. Det havde været undersøgt, at de havde 50.000 aktier. Part A fulgte ikke selv med i aktiebeholdningen. Det var Part B's opgave.
V2 og P1 deltog ikke i forhandlingerne. De blev oriente- ret, så vidt han forstår, via V1 . Det hele foregik via V1 . Part A mener ikke, at der var møder før den 4. januar 2008. De kan have talt i telefon. De blev enige om 50.000 til kurs 1200, og at der også var en option. Part B og Person 20 overtog det efterfølgende.
Part A er sikker på, at han fik en orientering om Greystone i for- bindelse med præsentationen af Clipper. Han kender ikke til Clippers interne e- mails, men hans indtryk var, at det var Clipper, der skulle købe, og at Greysto- ne skulle deltage. Han kan ikke huske detaljer fra mødet, hvor Greystone delt- og, men de talte om Parkens fremadrettede projekter, blandt andet om Snowdo- me. Der var også et projekt i Japan, der blev omtalt.
Part A var interesseret i at se verdens største vandland, Atlantic, på Bahamas, fordi det var sammenligneligt med Lalandia. Han fik mulighed herfor, idet han så venligt blev inviteret af V2 til at komme til Baha- mas. Det var efter, at Clipper havde købt aktier i 2008.
Efter Clippers investering kom V1 vist med et stort projekt i Sve- rige. Dette var i overensstemmelse med det, at de ville prøve, om de kunne fin- de nogen ting, de kunne samarbejde om fremadrettet. Det var hele målsætnin- gen. 74
Part B overtog møderne med Greystone. Part A havde et par telefonsamtaler med V1 indimellem, men ellers var der kun kontakt, når der kom projekter op. De holdt ikke månedlige møder. Part A og Part B samarbejdede i øvrigt om projekterne. Part A blev orienteret herom. Det kan også godt være, at han har deltaget i et par møder. Han havde mange andre ting at tage sig af.
Foreholdt e-mail af 8. februar 2008 fra V1 til blandt andre V2 , V3 og V4 har Part A forklaret, at han er sikker på, at Part B gennemgik projektet grundigt. Part B tog sig af detaljerne i projekterne, og det var han dygtig til.
De var spændt på, om Clipper ville udnytte optionen. De tog det over telefo- nen. V1 ringede til Part A og sagde, at Clippers core-business var presset, og at optionerne ikke ville blive udnyttet. Part A forstod, at Clipper havde tabt et trecifret millionbeløb på Molslinj- en. Dette var Part A ked af, for han så frem til et samarbejde om fremtidige projekter, som var meningen fra starten. V1 sagde, at 1200 var prisen, hvis Clipper skulle købe 25.000. Parken fik en pistol for panden med hensyn til at sige ja eller nej. Markedskursen lå lidt højere på det tids- punkt.
Det er rigtigt, at Part A selv udnyttede sin egen option til at kø- be på det tidspunkt. Han udnyttede den, fordi den var ved at udløbe. Den var indgået i 2006 og løb ud i juni 2008. Hvis han havde ønsket det, havde han kun- net kalde den tidligere og have tjent mange penge. Han tænkte imidlertid mere på firmaet og glemte sin private økonomi. Hvis han havde kaldt optionen tidli- gere, havde Part B skullet finde aktierne ved opkøb. Han fik aktierne i begyndelsen af maj. Gennemsnitskursen var da lige under 1300.
I september 2008 var finanskrisen på vej. Det var fuldt forståeligt, at Clipper ik- ke ville udnytte optionen på det tidspunkt. I mellemtiden havde de skaffet Clip- per en loge i Parken. Clipper gav dem kun ros. Clipper var meget begejstret for Parken.
Part A går ud fra som givet, at Clipper måske ikke havde lavet en due diligence forud for købet, men at de i det mindste havde været Parkens regnskaber og fondsbørsmeddelelser igennem. Clipper sagde, at Parken godt måtte sige til de store aktionærer, at Clipper var interesseret. Der var et møde mellem LD og Clipper. Den begejstring, LD havde vedrørende Parkens udvik- ling, gav de vel også udtryk for over for Clipper. Part A deltog ikke i dette møde. 75
Clipper havde prøvet at forhandle med Brøndby, og det gik i vasken. Han ved ikke, om det var en forudsætning for Clipper, at de skulle investere i fodbold. Parken var og er ikke en fodboldklub; Parken er en del af underholdningsbran- chen. Den store indtægt kommer fra andre steder end fodbold. Clipper havde vel gjort sit hjemmearbejde. Det var V1 , han talte med. V2 involverede sig ikke i selve handlen.
Sådan som han husker købet af de 50.000 stk. aktier, tog man en periode og fandt frem til, at kurs 1200 var den rette pris. Clipper ville gerne købe billigst muligt, men hele idéen var et fremadrettet samarbejde om projekter. Ellers kun- ne enhver anden købe aktier.
Efterfølgende faldt hele markedet. Han hørte ikke, at Clipper var utilfreds med købet. Parken havde andre problemer. Deres næststørste aktionær gik konkurs, hvorefter der kom en masse aktier ud på det åbne marked.
Foreholdt Østre Landsrets dom af 23. marts 2017, side 73, ad pkt. 4.3 om strate- giens forankring i ledelsen, har Part A forklaret, at Part B og Person 20 stod for den daglige drift, mens han selv var bestyrelses- formand. Hans rolle var lige som alle andre bestyrelsesformænd, dog var der enkelte ting, som han tog sig af, men som normalt ikke lå hos bestyrelsesfor- manden. Det drejede sig navnlig om mediekontakten, som Part B ikke ønskede. Han tror, at det er meget normalt, når en person eller et selskab af en vis størrelse ønsker at købe aktier, at så henvender man sig til bestyrelsesfor- manden, og det skete også i denne sag.
Part B var ligesom den øvrige bestyrelse glad for, at de havde fået en aktionær ind, der var interesseret i fremtidige projekter.
Der var ikke noget konkret om aktiekøb under mødet i Harbour House. Det kom først, da V1 vendte tilbage i december, og der blev lavet et møde den 4. januar 2008. Der må have været telefoniske drøftelser forinden. Bagefter fandt han ud af, at der i Clipper ikke var enighed om investeringen. Han husker ikke, om de talte om kurs op til den 4. januar 2008. Han vil tro, at kurs 1200 var en gennemsnitskurs i perioden i januar. Det var vel den kurs, de i al fredsommelighed kunne blive enige om. Han tror, at V1 var mere tilfreds, end han selv var. 1200 var en retfærdig kurs. Men han tror ikke, at kursen var afgørende for nogen af dem. De talte ikke meget om, hvad prisen skulle være. For hans vedkommende var kursen ikke det vigtigste. Det vigtigste var den måde, Clipper solgte sig selv på; at de gerne ville være med på projek- ter fremadrettet. Kort efter kom V1 da også med det omtalte sto- re projekt i Sverige. 76
Efter aftaleindgåelsen den 4. januar 2008 rejste Part A til New Zealand med Person 16 . Det er korrekt, at han sendte en e-mail den 16. ja- nuar 2008, hvor han skrev, at det var vigtigt af hensyn til Clipper, at kursen helst ikke var mindre end 1200. Han husker ikke, hvorfor han sendte e-mailen. Han kan ikke svare på, om kursen var vigtig for Clipper. Det var op til Part B at behandle e-mailen derfra. Han husker ikke, hvorfor det var vigtigt i forhold til Clipper.
Foreholdt sine e-mails af 21. januar 2008 til Part B har Part A forklaret, at selvfølgelig læste Part B sine e-mails, men han mener, at Part B var syg i den periode, og at han indimellem var på Rigshospitalet. Part A vil ikke løbe fra sine e-mails. Det er imid- lertid vigtigt for ham at pointere, at såfremt der var misforståelser, var han sik- ker på, at Part B fulgte de regler, der var for handler med aktier på fondsbørsen. Han var sikker på, at Part B overholdt de bestemmelser, der var.
Han kan ikke huske, hvorfor han sendte mailen af 16. januar. Han kan ikke hu- ske, hvorfor det var vigtigt af hensyn til Clipper, at kursen ikke skulle være un- der 1200.
Ad e-mails af 21. januar 2008 har Part A forklaret, at han ikke husker, hvad de havde lovet Clipper på det tidspunkt, men det ville være rart, hvis kursen lå omkring 1200, som Clipper havde købt for. Man virker mere tro- værdig, hvis det, man har solgt for, også svarer til værdien. Part B be- handlede hans e-mails korrekt, idet han ikke tog nogen actions.
Kirkbi var ikke aktionær i Parken. Både Kirkbi og Parken skulle vist deltage i Snowdome. Der var et nært samarbejde med Kirkbi. Part A hav- de et godt forhold til Person 8 , som de havde købt grunden af til etablering af Lalandia. Han har aldrig sagt, at man skulle købe aktier i Parken som forudsætning for at deltage i projekter. Hvis Parken havde et projekt, og nogen var interesserede i at deltage, ville de altid tage op til overvejelse, om på- gældende kunne deltage som partner.
Projekterne i Sverige og Norge blev ikke til noget. Det skyldtes finanskrisen. Man må spørge Part B , om Clipper sagde, at de gerne ville være med. Alle projekter blev forelagt Clipper og omvendt. Der var dog ingen projekter, der blev til noget.
Der lå en generalforsamlingsbeslutning om, at Parken måtte købe 10 % af egne aktier. Det var til opfyldelse af Parkens forpligtelser. 77
Ved årsskiftet 2007/08 var Part B i mål med at købe aktier op. Part A vidste, at han iht. sin option kunne kalde aktier, hvornår han ville, og det var Part B's opgave at sørge for, at de var til stede. Han kan ikke svare på, hvorfor man solgte 50.000 aktier på det tidspunkt, hvor man var ved at være i mål. Han havde spurgt, om der var aktier, og derfor vidste han det. Han husker ikke, om han talte med Clipper om, hvor de 50.000 aktier kom fra. Han kan ikke huske, om han mente, at markedskursen var højere end den aftalte. Han husker blot, at kursen lå omkring 1200, og det var det, de blev enige om. Aktier er det værd, som markedet bestemmer sig for. Fremadrettet var der mange projekter, og med den historik, der havde været med nye planer, var det op til markedet at bestemme. I flere tilfælde havde de spurgt de 5-6 stør- ste aktionærer, om de ville sælge, og deres vurderinger havde altid været høje- re.
Han talte ikke med V1 om, at Parken selv købte aktier op. V1 deltog i generalforsamlingen, så han kendte til bemyndigelsen. Part A talte dog ikke med ham om de daglige opkøb af aktier. Det havde han bestemt ikke nævnt, og han ved ikke, hvorfor han skulle tale med V1 om det.
Part A har ikke på noget tidspunkt sagt, at kursen skulle være 1800. Han ved ikke, hvor V2 har det fra. Han kan ikke sige, hvad V1 meldte tilbage til V2 . De 1800 kan komme fra, at de talte om, hvilke kurser storaktionærerne ville sælge for. Han har således sagt, at storaktionærerne ikke ville sælge under kurs 1800. Han har ikke sagt, at kursen skulle derop igen.
Foreholdt fondsbørsens påtale af 12. oktober 2009 til Parken og sin e-mail af 13. oktober 2009 til Part B , har Part A forklaret, at Person 6 var regnskabschef i Parken. Det er han vist fortsat. Part A har 100 % tillid til Part B .
Part A nævnte for V1 , at de store aktionærer ikke ville sælge under kurs 1800. Han er nok blevet orienteret af Part B om P2's salg. LD ville sælge for kurs 1900.
Han blev meget overrasket, da han hørte om Clipper-retssagen første gang. Det var den 6. juni 2016, at han læste om sagen i Børsen. Han ringede til V1 , der sagde, at han havde fået mundkurv på.
Han har ikke mulighed for at betale de 82 mio. kr., hvis han bliver dømt.
Part B har som tiltalt under byretssagen afgivet følgende forklaring af betydning for nærværende sag: 78
”Tiltalte [..] forklarede, at [..] årslukkekursen er et af de steder, hvor man sender signaler til markedet, [..]
Tiltalte [..] forklarede, at Part A havde haft nogle drøftelser med Clipper Group. Part A havde lavet aftalen med Clipper Group, og han skulle så sørge for at få aftalen eksekveret. Clipper Group er en shipping- og rederivirksomhed, som er meget succesfuld og har nogle knalddygtige folk. De har dybe lommer og en stor pengepung, og de er en spændende samar- bejdspartner. Part A havde mange relationer med mange personer, og det undrede ikke tiltalte, at Part A også kendte V1 fra Clipper Group. Han mener, at Clipper Group allerede i forvejen var en mindre aktio- nær. Han ved ikke, om han havde hilst på folkene fra Clipper Group under et arrangement i Parken. Han var ikke på nogen må- de involveret i, at der blev indgået aftale med dem. Han blev kaldt op på Part A's kontor den 4. januar 2008 om efter- middagen, hvor han blev orienteret om aftalen. Det var umiddel- bart inden, han fik videresendt mailen med aftalen. Han vil tro, at de snakkede sammen i 10-15 minutter, og denne handel fyldte må- ske 1 minut af samtalen. Resten af tiden drøftede de, hvad man kunne bruge en strategisk alliance med Clipper Group til. Tiltalte mente, at hvis de kom videre med Montepaone projektet, så ville det være relevant at have Clipper Group med der, mens Part A prioriterede, at de fik Clipper Group ind på arena pro- jektet. Den store sag var, hvordan de kunne udnytte alliancen med Clipper Group, mens den lille sag var, at de skulle afvikle nogle ak- tier. Det havde ikke samme betydning, som hvis de kunne få Clip- per Group ind og være en strategisk partner på deres udviklings- projekter. De havde en manko på 14.000 stk. aktier. Ved aftalen med Clipper Group gik denne manko op på 139.000 stk. De havde optioner for 66.100, og nu fik de et yderligere behov på 125.000 stk. Deres beholdning var på 52.116 stk. Det er korrekt, at de skulle afle- vere 50.000 aktier til Clipper Group umiddelbart efter den 4. januar 2008. Han tænkte, at det var fantastisk, hvis de kunne få en så stærk og velrenommeret partner som Clipper Group ind, og specielt hvis de skulle ekspandere på det internationale marked, var det fanta- stisk, hvis de kunne få Clipper Group tiltrukket til at være engage- ret. De aktier, der så manglede til optioner var endnu en arbejdsop- gave, som skulle løses. Han erindrer ikke, at Part A har spurgt, hvad deres beholdning af aktier var. Tiltalte blev bare bekendt med, at der nu var indgået denne aftale, og at han så hav- de en opgave at løse. Adspurgt hvad formålet var med at indgå en 79
aftale om levering af først 50.000 stk. aktier med en option på yder- ligere 75.000 stk. aktier, som Parken ikke havde i beholdning, for- klarede tiltalte, at formålet med at indgå aftalen var, at de stod for- an nogle store projekter og specielt, hvis de kunne få Clipper Group med i Montepaone projektet, ville det med deres erfaringer være en fantastisk mulighed for at drive Parken frem til nye højder. Derfor måtte de bare skaffe de aktier, så de kunne overholde deres kontraktuelle forpligtigelser. De offentliggjorde ikke noget om den- ne aftale, da de havde undersøgt og mente, at det ikke havde nogen betydning, om Clipper Group købte aktier af dem eller af andre. Markedet fik derfor ikke besked om, at de fik et ekstra behov for aktier. Han fik sin viden om aftalen fra Part A , men han ved ikke, om resten af bestyrelsen fik noget at vide om aftalen. Tiltalte blev samme dag, som mailen blev sendt, gjort bekendt med aftalen, og han sendte den videre til Person 6 , så de kunne få aftalen afviklet og overholde forpligtelserne i denne. Tiltalte og Part A havde en voldsom diskussion om, hvilke muligheder, aftalen gav i forhold til deres projekter, fordi Clipper Group er så spændende en samarbejdspartner. Det var det, deres diskussion drejede sig om. Den bekymring, han løbende havde haft om, at hans køb af aktier kunne påvirke kursen, gav ikke anledning til, at de havde en drøftelse om hensigtsmæssigheden af salg af ak- tier til Clipper Group. Han ved ikke, om Part A var bekendt med, hvilken beholdning, de havde af egne aktier. Han gjorde Part A opmærksom på, at der nu ville gå et stykke tid, inden de havde en beholdning som gjorde, at Part A ville kunne kalde sin option. De var lige ved udgangen af det åbne handelsvindue, hvor Part A som insider kunne have kaldt sin option. Part A kunne sådan set bare have kaldt sin option og så solgt denne til Clipper Group. Han ved ikke, hvorfor Part A ikke gjorde det. Han blandede sig ikke i sin chefs privatøkonomi. Han gik tilbage og skulle implementere afviklingen af 50.000 stk. aktier mod betaling af 60 mio. kr. kontant. Derefter skulle der trykkes lidt på speederen, og han begyndte at købe lidt flere aktier op. Han havde stadig frem til 1. maj 2008 til at skaffe aktier, så det måtte han få løst. Han kan ikke forestille sig, at han den 4. januar 2008 drøftede med Part A , hvorfra han skulle skaffe de aktier.
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han ikke informerede FIH om aftalen med Clipper Group. [..] Tiltalte [..] forklarede, at han ikke havde opfattelsen af, at Part A ikke havde besluttet, om aktierne skulle hentes hos 80
Parken eller hos storaktionærer. Tiltalte vidste, at de havde aktier- ne, og han opfattede det sådan, at han bare skulle afvikle aftalen ud fra den beholdning, de havde. Dette kan man også se af, at han 3 minutter efter modtagelse af aftalen har sendt den til Person 6 , der skulle afregne. Han kan ikke huske, om Part A blev informeret om, at tiltalte havde brugt fra egen be- holdning.”
Part B har vedstået forklaringen og har supplerende forklaret bl.a., at han er uddannet cand.merc. i revision. I 2007/08 var han direktør i Parken. Han blev ansat i 2002. Han stoppede i december 2008. Han har afsonet sin straf. Dommen er p.t. indbragt for Klageretten med begæring om genoptagelse.
Han har været lønslave hele sit liv. I 2009 blev han selvstændig, men i 2011 valgte SØIK at lække oplysninger om, at de ville rejse en straffesag, og derefter var det ikke muligt for ham at drive firmaet. Han har derefter levet af sin op- sparing.
I efteråret 2007/08 var han og familiens situation den, at deres datters kræft var kommet tilbage. Hun skulle have foretaget en transplantation. Han gik til Part A og informerede om situationen. Han arbejdede kun 65 % med løntræk i september til december 2007. Det var, så han kunne gå med datteren til hospitalet og være til stede under indlæggelsen. Han skiftedes med hustruen til at bo på Rigshospitalet. I november og december arbejdede han et stykke un- der 50 %, men han fulgte naturligvis med i, hvad der skete. Blandt andet stod de med et stort byggeprojekt, Lalandia, til 1½ mia. kr.
Det var Parkens bestyrelse, der besluttede, at der skulle opkøbes egne aktier. El- lers ville han ikke have haft bemyndigelse til at købe egne aktier. Det forhold, at de opkøbte egne aktier, blev offentliggjort i årsrapporterne. Det fremgår herun- der blandt andet, at generalforsamlingen havde bemyndiget bestyrelsen til at købe aktier. Der blev også redegjort for politikken og for beløbsstørrelser. Bort- set fra Clipper-købet blev det meldt ud til markedet, hvad man havde brugt de opkøbte aktier til, herunder var det meldt ud, at man havde brugt egne aktier til køb af virksomheder. Årsrapporten var fyldt med oplysninger herom, herunder var der oplysninger om opkøb i 2005 og 2006. Disse oplysninger var således Clipper fuldt ud bekendt. Formålet med opkøbene var alene og udelukkende at afdække selskabets juridiske forpligtelser. Det kunne være for at honorere en optionsaftale, bl.a. Part B's på 5.000 og Part A's på 45.000, ved køb af fitness.dk, eller ved aftaler som den, der blev indgået med Clipper. Årsrapporterne indeholdt dog ikke nærmere oplysninger om, hvordan Parken indkøbte aktier, eller hvilken aktivitet der var. Man kunne ikke deri se de daglige handler, eller hvordan bankerne handlede i lukkeauktionerne. Ban- 81
kerne handlede efter rammeaftaler indgået med Parken i løbet af den pågæl- dende dag.
Parken måtte være forberedt på, at Clipper ville udnytte sin option. Han tænk- te, at det var en arbejdsopgave, der skulle løses. Det var først den 28. april 2008, at han havde skaffet alle de aktier, de skulle have for at kunne opfylde Clippers option den 1. maj 2008. Part B sørgede for at købe op til alle forpligtel- ser, der var vedtaget. De 50.000 stk., der aftaltes den 4. januar 2008, kom fra Par- kens beholdning.
Han havde ikke nogen personlig interesse i, at Clipper-handlen faldt på plads. Ved årsskiftet 2007/08 havde han næsten ingen aktier. Han udnyttede sin op- tion den 31. marts 2008. Hans optionskurs var 761. Han solgte aktierne primo september. Han ville gerne have beholdt dem, men da han stod over for at skul- le have foretaget en livsfarlig hjerteoperation, solgte han dem efter anbefaling fra Nordea. Han solgte til kurs 1264, hvilket var markedskursen på det tids- punkt. Salget indbragte 800.000 kr. svarende til det beløb, der blev konfiskeret ved Østre Landsrets dom. Virksomhed 1 A/S (Virk. 1 A/S)
Den største aktionær i Parken var Person 14 med Virk. 1 A/S . Ejerande- len var ca. 32 %. LD lå lige under med 30 %. Samlet havde storaktionærer en ejerandel på omkring 76 %. De var noget bagefter i deres afdækningsprogram. De drøftede løbende med storaktionærerne, om de var interesseret i at sælge. I efteråret 2007 havde han herunder en samtale med P2 , om den- ne ville sælge. Han fik nogle indikationer af, hvilke prisniveauer storaktionæ- rerne ville sælge til. Det var mellem kurs 1325/1300 og 1900/1800 med tyngden omkring de 1800. Person 14 krævede mindst kurs 1800, før han overho- vedet ville tale om det. Den bemyndigelse, Part B havde fået fra gene- ralforsamlingen, lød på markedskursen +/- 10 %, så derfor kunne han ikke tale med Person 14 herom.
Foreholdt e-mail af 16. april 2008 fra Person 21 , LD, har Part B forklaret, at han spurgte LD, om de ville sælge. E-mailen er udtryk for, at LD var meget begejstret over, at de kunne lave et projekt i Italien. De italienske sæl- gere forlangte oprindeligt 200.000 aktier i Parken som betaling, og derfor skulle han finde en måde at skaffe aktierne. Han spurgte LD, og LD svarede, at de ik- ke var interesseret i at sælge, men hvis de kunne hjælpe ved at sælge en mindre del, så ville de gerne det. Det var til det brug, at LD sendte e-mailen. Efter be- myndigelse fra Part A fik han endvidere forhandlet de italien- ske sælgere ned til 102.000 aktier. Besparelsen på 98.000 stk. er lidt mere, end de 94.000 aktier de købte over hele den periode, der er omfattet af dommen.
Det var den 7. eller 8. februar, at han blev introduceret for Clipper og Greysto- ne. Han havde ikke talt med nogen før dette. 82
Foreholdt e-mail af 8. februar 2008 fra V1 til blandt andre V2 , V3 og V4 har Part B forklaret, at det møde, der omtales fra dagen før, var det første møde, han havde med Clipper/Greystone.
Han hørte første gang om Clipper på et møde, han havde med Part A og Person 20 den 4. januar 2008, kl. 12.00. Han havde intet hørt om Clipper før da. Han husker ikke nærmere, hvad han fik oplyst. Han havde ikke været meget på arbejde. Da datteren blev udskrevet, holdt han juleferie hjemme. Hun havde det hårdt. Han kom tilbage på kontoret den 3. januar, hvor der lå rigtig mange arbejdsopgaver.
Han deltog ikke i mødet med Clipper den 4. januar 2008, og han var ikke med i beslutningsprocessen om, hvorvidt man skulle indgå aftale med Clipper. Den 4. januar sidst på eftermiddagen fik han en videresendt e-mail fra V1 til Part A , hvor hele aftalen med Clipper var angivet, inklu- siv antallet af aktier, kursen og en beskrivelse af optionen. Han sendte mailen videre til Person 6 tre minutter efter, at han havde modtaget den. Person 6 var økonomichef i Parken og refererede til vidnet. Det var Person 6 , der sørgede for den praktiske afvikling af aftalen.
Foreholdt e-mailkorrespondance fra 16. og 21. januar 2008 mellem ham og Part A har Part B forklaret, at han blev lidt irriteret over, at han fik den e-mail om, hvad der var vigtigt. Det skulle Part A ikke blande sig i. Clipper er professionel og ved godt, at aktiekurser bevæger sig op og ned. Han husker ikke, om han tænkte over, om der var en grund til, at det var vigtigt. Part B's opgave var at skaffe aktier, og dem skulle han skaffe billigst muligt. Han skrev selvfølgelig tilbage til Part A , at det skulle han ikke blande sig i. Mails og hans telefonsamtaler med FIH Erhvervsbank A/S og kursudviklingen skal sammenholdes, og så kan man se, at han ikke har været i nærheden af kurs 1200. Kursen kom ned i kurs 1020. Hvis man analyserede markedsdata, så kunne man se, at FIH Erhvervs- bank A/S købte under markedskursen, hvilket skønsmanden også var inde på. Part A sendte ikke flere e-mails om, at han skulle gøre noget an- det.
Foreholdt bestyrelsesmedlem Person 17's forklaring for byretten, byrettens dom, side 228, 2. afsnit, har Part B forklaret, at han flere gan- ge sagde fra over for Part A og sørgede for at følge markedet. Al bankkorrespondance, kursudviklingen m.v. viser dette.
Part B havde ingen personlig interesse i, at aftalen med Clipper faldt på plads. Han havde ingen aktier på det tidspunkt. 83
Foreholdt Person 10's forklaring for byretten, byrettens dom, side 274, de første to afsnit af forklaringen, har Part B forklaret, at Parken var et selskab, der blev fulgt af en stribe aktieanalytikere på markedet, bl.a. Person 10 . Disse beregnede, hvad de troede, at aktiekursen skulle være. Det var på baggrund af en gennemgang af regnskaber m.v., ligesom de lagde deres subjektive forudsætninger ind over.
Han har ingen opfattelse af, hvordan Clipper så på tingene. Part A præsenterede det sådan, at det interessante var at få Clipper med på nogen projekter, hvilket blev bekræftet i forbindelse med Snowdome-projektet. Han havde ikke selv nogen kontakt til Clipper.
Det blev meldt ud til markedet, hvor mange egne aktier, man købte, og hvad de blev brugt til, undtagen vedrørende Clipper, og det var Clippers eget ønske. Da det var under 5 %, var det ok.
De talte om projekter, ham og Part A , og om, hvilke projekter Clipper skulle ind i. De havde gennemført et fantastisk projekt omkring Lalan- dia i Billund. For at udnytte yderligere projekter skulle de have andre med ind over. De diskuterede prioriteringen af projekter. Bestyrelsen besluttede dette, og pålagde ham at udføre det. De diskuterede herunder et projekt med en mul- tiarena med skøjtehal og projektet i Montepaone. Derudover havde de projekter i Sverige og også Snowdome, hvor de gerne ville videreudvikle Lalandia i Bil- lund. Part B kendte ikke Clipper. Part A forklarede det, og hvad det var for økonomiske muskler, der var tale om. Det var interna- tionale forretningsfolk, der var kendt for at være i markedet for at investere. Det var en fantastisk partner, men de skulle finde ud af, hvilke projekter Clipper skulle være med til.
Foreholdt sin telefonsamtale af 28. december 2007 med en værdipapirhandler som gengivet i Østre Landsrets dom af 23. marts 2017, side 75, nederst: ”…Jeg vil faktisk hellere have den lidt over 1200” og ”….se om vi ikke kan få den til at lukke i 1200 eller bedre”, og i byrettens dom, side 386, nederst, til side 387, øverst, har Part B forklaret, at han godt kan huske, hvorfor han ville have kursen lidt over 1200. De havde et stort behov. Parkenaktien var i 2007 faldet mere end de fleste aktier på markedet. Mange aktionærer valgte derfor i slutningen af året at sælge for at få skattefradrag, som kunne bruges til modregning, hvis de havde haft gevinster på andre aktier. Men man skal senest sælge med udgan- gen af december. Part B var opmærksom på, at der således ultimo de- cember var et udbud af aktier, der ikke ville være der nogle dage efter. Likvidi- teten i aktien faldt da også til det halve i januar i forhold til december, så hans tese viste sig at være rigtig. Likviditet er et udtryk for, hvor mange aktier der handles hver dag. Han vidste, at kursen dagen inden var endt i 1223, så det at 84
gå lidt over 1200 var på ingen måde aggressivt. Det var stadig udtryk for et pænt fald i forhold til dagen før. Inden FIH Erhvervsbank A/S gik ind, lå den al- lerede over 1200, nemlig i 1201. Da FIH Erhvervsbank A/S lagde bud ud, lagde de bud helt op på 1216, men de havde også bud ude på 1195 og 1200. Hvis det havde været interessant at ligge på et højere niveau, kunne man have fjernet de lavere bud, men det gjorde man ikke, hvilket viser, at man ikke decideret gik ef- ter en årslukkekurs på 1200 eller derover.
Hovedbudskabet var, at han ville have fat i nogle aktier, og at han var villig til at betale op til 1200 eller lidt over. Han beklager, at han ikke i beskederne fik det formuleret bedre og mere præcist, men dealerne forstod, hvad det var, han mente, for de kendte ham godt nok til at vide, at han ville købe aktier billigst muligt. Det havde ikke noget med årslukkekursen at gøre. Der er tale om, at be- skederne blev givet ved ganske korte telefonsamtaler. Det er korrekt, at han i te- lefonsamtalen talte om årslukkekursen. Hvis kursen gik under 1200, så var der nogen aktier, han gerne ville have fat på. Hvis det var årslukkekursen, der var interessant, så kunne han som forklaret blot have fjernet de lavere bud.
Han ville være ked af, at der lå aktier lige over 1200, som han ikke fik fat i. Hvis de lå lidt over 1200, så ville han mene, at det var billige aktier.
På daværende tidspunkt kendte han ikke til, at man forhandlede med Clipper.
Foreholdt Part A's mail af 16. januar 2008 har Part B forklaret, at han blev irriteret over, at han fik den mail, og han tænkte ikke over, hvorfor ”det var vigtigt af hensyn til Clipper at kursen helst ikke er mindre end 1200.”
Købet af egne aktier var til at afdække selskabets juridiske forpligtelser, typisk optionerne, men også Clipperaftalen om de 50.000 aktier pr. 1. maj 2008. Han tænkte, at det var en arbejdsopgave, der skulle løses. Det er korrekt, at det var 125.000 stk. aktier, der skulle hentes hjem. Først den 28. april 2008 havde Parken de aktier, der skulle bruges til Clippers option.
De 50.000 til Clipper i januar 2008 blev taget fra Parkens depot.
Foreholdt fondsbørsens påtale af 12. oktober 2009 til Parken har Part B forklaret, at han husker det. Påtalen skete for to forhold; at de ikke skriftligt havde fået opdateret deres interne regler, og at der var blevet handlet i de luk- kede handelsvinduer. De blev senere frikendt herfor.
V1 har som vidne under landsretssagen afgivet følgende forkla- ring, Østre Landsrets dom, side 36-38: 85
” V1 har forklaret blandt andet, at baggrunden for kontakten i 2007 til Parken var, at Familien , som står bag Clipper Group A/S, er meget fodboldinteresseret, og et af familie- medlemmerne har tidligere spillet i B 1903, som er en del af FCK. Clipper havde en usædvanligt stærk balance, og man så på investe- ringsmuligheder udover shipping. Clipper havde kompetencer i form af personlige relationer og kapital. Clipper havde også kon- takt til andre fodboldklubber, uden at det dog blev til konkrete drøftelser.
Foreholdt underskrevet afhøringsrapport af 17. september 2013, ek- strakt A11, side 328, 2. afsnit: ”…Man havde først dialog med Brøndby IF om, at Clipper skulle gå ind som aktionær. Der opnåedes dog ikke enig- hed med ledelsen derude. Sideløbende gik afhørte, V2 , og P1 til fodbold i Parken, hvor de lejligheds stødte på Part A …” kan han bekræfte, at han har forklaret til politiet som gengivet i rapporten.
Der var nogle drøftelser med Parken i det sene efterår 2007 om nog- le projekter og om et eventuelt køb af aktier i Parken.
Der blev afholdt et frokostmøde mellem Clippers repræsentant og Part A og derudover et par møder hos Part A i Parken. Som han husker det, har Part B stuk- ket hovedet ind ved en enkelt lejlighed. Han husker ikke, om Part B deltog i forhandlingerne, men han er sikker på, at han har hilst på Part B , inden Clipper købte aktier i Parken.
De havde et ledermøde i Clipper, hvor de drøftede aktiekøbet. Han kan ikke huske, hvornår mødet blev afholdt. De havde løbende le- dermøder, hvor forskellige emner og forretningsområder blev drøf- tet. Han husker ikke, hvor lang tid der gik fra ledermødet, til de meddelte Parken, at de gerne ville købe aktierne. Et gæt vil være, at der ikke gik ret lang tid.
Foreholdt sin forklaring i dombogen side 297, 4. afsnit: ”…Efter mø- det med Part A blev et aktiekøb i Parken drøftet på et ledel- sesmøde i Clipper. De vurderede, at det var en god investering og et alter- nativ til shipping, da de troede på en upside i aktien på lang sigt, og så var der selvfølgelig også interessen for fodbold. Det var vidnet, der informere- de Part A om, at de gerne ville købe aktierne, og det var ham, der havde kontakten med Parken. Det var hovedsageligt Part A , han snakkede med. Han mødte også Part B i forløbet, men han husker ikke hvornår. Adspurgt om baggrunden for, at aftalen 86
kom til at omfatte køb af 50.000 stk. aktier, og optioner på henholdsvis 50.000 stk. og 25.000 stk. aktier, forklarede vidnet, at 50.000 stk. aktier var et godt antal for den type investering, de ønskede, og i shippingbran- chen vil man normalt sikre sig optioner, når man køber noget, så man kan købe mere. Derfor forhandlede de også optioner. Han husker ikke, om det var Clipper eller Parken, der kom op med 50.000 stk. som det antal aktier, der skulle købes, men det endte forhandlingerne med. Optionerne var et ønske fra Clippers side….” har han forklaret, at det var Part A , der foreslog, at Clipper skulle købe aktier i Parken. Vidnet havde ikke en formodning om, at aktierne skulle købes på Børsen, for han regnede ikke med, at det ville være muligt at er- hverve det omhandlede volumen på den måde. Derfor var hans tanke, at det måtte være aktier, som Parken havde i sin egen be- holdning. Han mener ikke, at de i Clipper drøftede, hvordan Par- ken ville tilvejebringe de aktier, som aftalen omfattede. De foretog heller ikke en vurdering heraf. Det blev ham bekendt ikke nævnt for Clipper – og i hvert fald ikke for ham – at Parken opkøbte aktier på børsen til at opfylde sine forpligtelser. De spurgte ikke til det, og det var ikke noget, han skænkede en tanke på daværende tids- punkt.
Foreholdt underskrevet afhøringsrapport af 17. september 2013, ek- strakt A11, side 328, 2. sidste afsnit: ”…Afhørte blev foreholdt V4's forklaring (bilag 37-14 side 2) om, at Part A under et frokostmøde i efteråret 2007 med afhørte havde oplyst, at Parken lå inde med en beholdning af egne aktier, som man gerne ville sælge ud af. Hertil forklarede afhørte, at han ikke selv erindrede, at Part A havde sagt så- dan. V4 selv havde formentlig ikke deltaget på møderne, men har fået det refereret fra afhørte, der efter møderne talte med afhørte derom. Det er der- for sandsynligt, at Part A har sagt sådan…” kan han bekræfte, at han har forklaret som gengivet i rapporten. Han kan vedstå forkla- ringen.
Det var Clipper, der købte aktierne. De 50.000 stk. aktier á 1.200 kr. udgjorde en passende investering. I shippingbranchen interesserer man sig sædvanligvis også for at opnå optioner på yderligere køb. Han husker ikke, hvordan de nåede frem til optionerne på i alt 75.000 stk. aktier. Omkring den 30. april 2008 lå kursen på Parken- aktien vist lidt over 1200. Den usikkerhed, som indgik i deres vur- dering af, om de ønskede at udnytte optionerne på køb af yderlige- re aktier, relaterede sig til det generelle marked og makromæssige tendenser og nervøsitet. De endte med at købe yderligere 25.000 stk. aktier til den oprindelige stykpris på 1.200 kr. 87
Greystone Capital er en investeringsfond, som investerer i aktivite- ter uden for shipping-branchen. Greystone ville i forbindelse med investeringer typisk indgå i et mere aktivt ejerskab end Clipper. Han hørte om snow dome-projektet, som blev håndteret af direk- tionen i Greystone. Projektet passede bedre til Greystones investe- ringsprofil end Clippers.
Forevist en e-mail af 17. april 2008 om et projekt i Gautefall, ek- strakt A15, side 5 f., har han forklaret, at dette var et projekt, som også blev overvejet i regi af Greystone. Han var ikke selv involveret i projektet, men har hørt om det.
Han har stadig kontakt til Familien . Han er ikke og har heller ikke været involveret i Clippers retssag mod Parken.”
V1 har vedstået forklaringen, med den tilføjelse, at der havde der været konkrete drøftelser i forhold til andre fodboldklubber.
V1 har supplerende forklaret bl.a., at han blev ansat i Clipper den 1. januar 2008, men begyndte at engagere sig noget før i Clipper. Han for- lod Maersk den 1. juli 2007 og havde en 12 måneders konkurrenceklausul, men det blev aftalt, at han godt kunne tage ansættelse i Clipper pr. 1. januar 2008. Indtil da arbejdede han for Clipper vedrørende de investeringer, der ikke var shippingrelaterede, herunder investeringen i Parken.
Før han blev involveret, havde der været konkrete drøftelser med Brøndby. Det var i det sene efterår 2007. Han blev involveret, idet han også havde en passion for fodbold, ligesom han havde forretningsindsigt. Efter hans råd blev A.T. Kearney sat på sagen. Det er et managementkonsulentfirma, sådan som man tit hyrede i forbindelse med en M&A-proces. Clipper tog fat på dem, fordi de hav- de tilknyttet eksperter inden for fodbold. De lavede en god analyse og lagde op til, at det kunne være interessant at investere i Brøndby. De sammenlignede Brøndby med konkurrenterne og fremhævede nogle af de basale fordele, herun- der at der var en stor fanskare, og at stadion var ejet af klubben. Der blev blandt andet sammenlignet med FC København, herunder med hvad FCK havde gjort ud over fodbold. A.T. Kearney så et godt udviklingspotentiale i Brøndby, hvis man kunne styre den fremadrettede strategi.
Det var selvfølgelig det forretningsmæssige, der drev investeringslysten, men der var også en passion for fodbold. Clipper ville sprede deres risiko og så der- for på andre aktiviteter uden for shipping.
Brøndby blev ikke til noget, fordi det var vigtigt for Clipper, at de havde vetoret vedrørende nogle forhold, der var væsentlige for dem. Det drejede sig blandt 88
andet om selskabets fremadrettede strategi og valg af formand. Det var de to primære forhold. Som resultat af kravene blev det ikke til noget. De var nået langt i drøftelserne, og det var blevet meget konkret.
Foreholdt e-mail af 1. december 2007 fra V2 til vidnet, har vidnet forklaret, at han ikke husker, hvornår Part A henvendte sig til vidnet. Han nævnte vist for Part A , at de også havde en dialog med Brøndby. Det førte senere til en dialog om køb af aktier i FCK. Han husker ikke, om det var ham eller Part A , der foreslog det. Han husker heller ikke, om der forud for det anførte havde været andre møder om køb af aktier.
Han husker mødet den 13. december 2007 med præsentationen af Clipper. Han husker ikke, om der var møder forud herfor. Hvis man mødes med personer med en vis position i erhvervslivet, så er det meget almindeligt at præsentere sig selv. Alle kan godt lide at fortælle om en succes, og Clipper havde haft stor succes og tjente vældig godt og havde et stærkt kapitalberedskab. På mødet gennemgik Part A også Parkens aktiviteter, hvordan udviklin- gen havde været i Parken, ligesom han omtalte fremadrettede projekter. Part A's indlæg var en mundtlig præsentation. Mulighederne for in- vestering i Parken blev drøftet, men der var ikke tale om konkrete forhandlin- ger.
Foreholdt e-mail af 14. december 2007 fra Part A til blandt andre V2 har vidnet forklaret, at han kan huske e-mailen. Det glædede ham, at Part A var imponeret. Det var formålet med præsenta- tionen. Der kunne være mulighed for samarbejde i form af aktiekøb og andre projekter. Der var ikke noget konkret på mødet, heller ikke noget konkret om muligheden for en investering. Muligheden for at få en bestyrelsespost blev be- rørt, men det var Clipper ikke interesseret i. Han ved heller ikke, om der over- hovedet var mulighed herfor med en aktiepost på 2 %.
Foreholdt e-mail af 14. december 2007 fra V3 til V2 , P1 , V1 og V4 har vidnet forklaret, at V3 var direktør for Greystone. De har nok efter mødet bedt V3 om at lave en analyse på Parken. Parkens business-scope var bredere end bare forbolddelen, så det kunne han lave en analyse på. De havde ikke besluttet, hvilket selskab der skulle foretage investeringen. Det kun- ne være Clipper eller Greystone. Det skulle de overveje som en del af processen.
Foreholdt e-mail af 18. december 2007 fra V3 til V1 , P1 , V2 og V4 om, at Part A havde nævnt, at han mente, at de nuværende aktionærer ikke ville sælge under kurs 1800, har V1 forklaret, at de talte i brede ven- 89
dinger om kursniveauet, og at det tilsyneladende lå lavt. Part A nævnte, at kursen havde været højere, vistnok over 2000 på et tidspunkt, og at niveauet nu var ganske lavt. Part A nævnte et tal på 1800. De havde dog ikke en forhandling om et aktiekøb på det tidspunkt. Det var en bred præsentation af, hvem Clipper var, og at det kunne være interessant, hvis der var en måde, de kunne samarbejde på. Clipper var imponeret over Parkens dygtige ledelse og deres beskrivelse af fremtidige forretningsområder. Det fik V3 til at sige, at der kunne være en god mulighed for en lang- sigtet investering. De havde hørt på mødet, at kursen lå meget lavt. Danske Banks aktieanalyseafdeling, Danske Market, havde en target price på 1384.
Kursen var selvfølgelig altafgørende for, om de ville investere. Det var en for- retningsmæssige beslutning. De skulle være overbevist om, at de købte til den rigtige pris, og at det kunne udvikle sig til en god forretning. Den gældende kurs havde således betydning.
Greystones forretningsmodel var ikke køb af aktier i børsnoterede aktieselska- ber. Deres formål var at investere i selskaber, deltage i udviklingen af dem og sælge med fortjeneste efter måske 3-4 år, dvs. ikke blot en passiv investering. Det er meget kapitalfondsagtigt. Det er en mere aktiv investering. Clippers køb på 2 % af Parkenaktier var derimod en passiv investering. Det med, om Clipper skulle have en bestyrelsespost, blev kun perifert berørt. V2 ønskede lav profil omkring investeringen. Aktiekursen er altafgørende for en passiv in- vestering.
Foreholdt på ny e-mail af 18. december 2007 fra V3 , om at det burde overvejes, om en ren aktieinvestering lå inden for Greystones forret- ningsområde, har V1 forklaret, at det ikke var naturligt for Grey- stone at gå ind i en sådan investering. Derfor blev det også Clipper, der foretog investeringen.
Han husker svagt, at der blev drøftet et projekt i Sverige. Men det var i regi af V3 og Greystone, fordi projekterne lå inden for Greystones område. Der har således været drøftelser om mulige investeringer. Dette havde ikke noget at gøre med købet af aktierne og prisen herfor. Aktiekøbet var en for- retningsmæssig vurdering for sig selv.
Foreholdt V3's analyse om de parametre, der gjorde Parken- aktien mere og mere attraktiv, har vidnet forklaret, at det passede med det ind- tryk, han ellers havde fået. Clipper var imponeret over Parkens udvikling og vi- sioner for fremtiden. Disse forhold kunne være med til at sikre væksten fremad- rettet og føre til, at aktiekursen ville stige. Det er visioner for fremtiden, der kan være med til, at den positive vækst fortsætter, og dermed har betydning for kursen. 90
De var blevet fortalt om den mulige udvikling i navnlig underholdningsdelen. De talte ikke specifikt om, at Parken opkøbte aktier. Vidnet har set noget om det i årsregnskabet. Men hvis Clipper havde haft den mindste mistanke om kurs- manipulation, havde de ikke gennemført forretningen. Det ville de ikke være med til.
Foreholdt sin e-mail af 18. december 2007 til blandt andre V3 , pkt. 1, har vidnet forklaret, at det var vidnets vurdering, at det ikke var sand- synligt, at de kunne forhandle kursen længere ned sammenholdt med kurs-tar- get, og hvor kursen havde været.
Kursniveauet på 1800 var blevet nævnt af Part A på mødet den 13. december 2007. En ren aktieinvestering hørte hjemme i Clipper og ikke i Greystone. Vidnet mente, at investering i Parkenaktien var den investeringsmu- lighed, der var her og nu, og så kunne der måske opstå nogle investeringsmu- ligheder i de fremtidige projekter. De købte aktier, alene fordi de anså det for at være en god forretning.
Foreholdt sin e-mail af 4. januar 2018 til Part A og c.c. V4 har vidnet forklaret, at vidnet sagde på mødet, at de ville købe aktier og at de ville have optioner. Det er, hvad vidnet kan huske. Om optionerne blev det aftalt, at de skulle være til markedskurs. 50.000 aktier svarede til en investe- ring på 10 mio. dollars, og kurs 1200 lå lidt under dagskursen, dog ikke 10 % under.
Han husker, at projekterne med Snowdome og Gautefall kom op, men det var V3's område, for det lå i Greystone. Det havde ikke noget med Clipper at gøre. Det blev ikke til noget, fordi tiderne var mere usikre.
Han husker drøftelserne i Clipper om, hvorvidt de skulle udnytte optionen. Drøftelserne gik på, at da de købte i januar, gik markedet godt, men markeder- ne begyndte at være mere usikre. Drøftelserne endte med, at de købte 25.000 stk., for vidnet havde stadig tillid til Parkens ledelse og visionerne i forretnin- gen. Han syntes, at det kunne være en god idé at udnytte optionen. Han havde tillid til aktiekursen. Vidnet sagde, at Clipper ville købe, hvis det var til kurs 1200, som var lidt under dagskursen. De vil købe til den kurs, fordi de mente, at det var en god forretning. Der var stadig en tro på en vækst i forretningen.
Investeringen i Brøndby drejede sig om køb af en større aktiepost, så der ville Clipper være mere aktive. Købet ville have betydet, at de fik en bestyrelsespost. Clipper mente dog ikke, at Brøndbys forretningsmodel var den rigtige. Model- len skulle derfor tilpasses. Det skulle Clipper indover, hvis de skulle investere. 91
Vidnets formodning var, at Clipper med en stærk kapitalbase kunne være inter- essant for Parken. Det er som ledelse altid interessant med en investor med en stærk kapitalbase, og på det menneskelige plan var der også en gensidig sym- pati.
Foreholdt V3's e-mail af 30. april 2008 til vidnet, har vidnet forklaret, at han studsede over, at Parken ”selv var med til sætte kursen,” men de havde tillid til, at det, ledelsen gjorde, var ordentligt, og at de handlede til den aktuelle kurs. Vidnet havde ingen formodning om, at der var tale om kurs- manipulation. Vidnet blev bekendt med det, som V3 oplyste, og vidnet var opmærksom på tilbagekøbsprogrammet i årsregnskabet. Han konkluderede imidlertid, at deres kurs stadig var den rigtige.
Foreholdt V3's analyse har vidnet forklaret, at det altid har betydning, hvad de analytikere, der dækker aktien, mener, og det støttede, at en kurs på 1200 var en rigtig kurs. De havde med analysen af fodbold og entertain- ment som forretning været meget grundige inden for Parkens forretningsområ- de. Det, de lærte i processen om Brøndby, lå også til grund. De havde med A.T. Kearneys vurdering af Brøndby oparbejdet en viden om forretningen fodbold og også om entertainment.
Foreholdt analysens angivelse af en kurs på 1245 har vidnet forklaret, at så vidt han husker, var 1245 det niveau, der blev handlet til på daværende tidspunkt. Clipper mente, at det var rigtigt at købe i kurs 1200. Det blev de enige om i part- nerkredsen. De kiggede selvfølgelig på, hvordan kursen havde udviklet sig over tid.
Foreholdt e-mail af 24. april 2008 fra V4 til V2 , P1 og Vidne 5 om, at kurs 1295 var 65 % af den højeste kurs, den havde været på inden for de seneste 12 måneder, og at kursen var omkring fire gange så høj, som den var tre år før, har vidnet forklaret, at han ikke kan svare på, om det var den periode, man kiggede på. Han indstillede, at de købte til 1200, fordi vidnet vurderede, at det var en god forretning.
Foreholdt V4's forklaring til politiet som gengivet i rapport af 13. december 2011, side 2, om at fodboldaktier ikke var det mest oplagte investe- ringsobjekt, har vidnet forklaret, at de så på investeringer uden for corebusiness og shipping, så det var vel et spørgsmål om V4's holdning.
Clipper havde ingen interesse i eller behov for en omtale af Clipper som inve- stor i dette tilfælde, da det kun var en mindre aktiepost på 2 %.
De handlede direkte med Part A . De fandt, at det var den rigtige måde at gøre det på. 92
Da vidnet kom ind i Clipper, var han ikke klar over, at Clipper løbende havde købt op og allerede ejede i alt 8.000 stk. Parkenaktier.
Vidnet tror ikke, at de bare kunne købe den volumen, de aftalte, på Børsen. Det var et udfald af drøftelserne med Part A , at de skulle købe ak- tierne den vej rundt.
Han husker ikke, om det var i en telefonsamtale eller på et møde, at han og Part A første gang havde en dialog om aktiekøb.
Vidnet deltog ikke i noget møde med LD. Det var vist V4 . Han ved ikke, hvorfor V4 skulle have det møde, men han tænker, at det var fornuftigt at høre, hvad andre store aktionærer tænkte om udviklingen.
Foreholdt sin e-mail af 29. december 2007 til blandt andre V3 har vidnet forklaret, at han med e-mailen mente, at hvis de skulle købe aktier til kurs 1800, så ville det ikke have interesse, men så var der måske andre projek- ter, der kunne være interessante at investere i.
Foreholdt sin e-mail af 8. februar 2008 til blandt andre V2 , V3 og V4 har vidnet forklaret, at han ved, at Part A tog en tur til Bahamas. Det var sikkert både personligt og forret- ningsmæssigt. Han husker godt projektet med Snowdome, men ikke nærmere. Det lå naturligt under Greystone. Som han husker det, var det første gang i for- bindelse Clippers investering i Parken, at han så Part B .
Foreholdt oplæg til ejerstruktur vedrørende Snowdome har vidnet forklaret, at han ikke kan huske at have set dette.
Foreholdt V3's e-mail af 16. april 2008 har vidnet forklaret, at han er sikker på, at projektet med Gautefall blev præsenteret, og at de så på det. Det skulle i givet fald ligge i Greystone. Projekterne var et udslag af dialogen om, at de skulle købe aktier.
Part A var ikke insisterende på, at de skulle købe aktier. Fore- holdt sin forklaring til politiet som gengivet i rapport af 17. september 2013, si- de 2, 4. afsnit: ”…Under møderne drøftedes også muligheden for CG som aktionær i Parken. Part A oplyste, at han gerne så CG som aktionær i Parken. Han forespurg- te om CG kunne være interesseret i en bestyrelsespost, hvilket man dog ikke var. Part A var dog ikke insisterende på, at CG skulle købe aktier, men fremlagde tinge- ne objektivt….”, har vidnet forklaret, at man som sælger ikke kan insistere på, at folk køber. 93
Vidnet deltog i den ordinære generalforsamling den 25. april 2008 som repræ- sentant for Clipper. Han husker ikke, hvad der blev drøftet på generalforsam- lingen.
Foreholdt oversigt over ”Parkens køb af aktier i forhold til alle handler” har vidnet forklaret, at han ikke havde overblik over, hvor aktiv Parken selv var på markedet. Han blev ikke oplyst om det i forbindelse med generalforsamlingen. Han havde ikke syntes, at kurs 1200 var den rigtige, hvis han havde vidst, at der var kursmanipuleret.
V4 har som vidne under byretssagen afgivet følgende forklaring, Københavns Byrets dom af 8. september 2015, side 294-297:
"... Vidnet forklarede, at han i 2007/2008 var administrerende direktør og CFO i Clipper Group A/S, som er Clippers danske holdingsel- skab. Clipper er en rederivirksomhed med enkelte andre investe- ringer. Vidnet er fortsat administrerende direktør i Clipper Group A/S, men han er trådt tilbage fra stillingen som CFO.
Clipper havde været aktionær i Parken siden 2000. I perioden fra 2002 til 2007 handlede de mindre portioner Parken aktier via fonds- børsen.
I efteråret 2007 var der et ledelsesmøde i Clipper Group, hvor en person fra ledelsesgruppen foreslog, at de skulle kigge på at købe yderligere aktier i Parken. Han mener, at det var V1 , der foreslog det. På dette tidspunkt var V1 partner i Clipper og ansvarlig for Clippers tanker aktiviteter. Clipper havde i forvejen aktier i Parken, og der var i ledelsesgruppen generelt en stor interesse for fodbold. De kiggede på udviklingen, hvor de i år 2000 havde købt aktier til kurs 200-300, som de havde solgt igen til kurs 800-900. Dette sammenholdt med at de syntes, at kursniveauet så fornuftigt ud, gjorde at ledelsesgruppen gerne ville kigge på at købe flere aktier i Parken som alternativ til investering i deres ship- pingaktiviteter.
Forud for mødet i ledelsesgruppen havde V1 haft en dialog med Part A , hvor Part A hav- de sagt, at med Clippers baggrund, hvorfor så ikke se på at købe nogle flere aktier i Parken. På mødet i ledelsesgruppen, hvor V1 nævnte dette, blev det så aftalt, at V1 og to andre fra ledelsesgruppen skulle holde et møde med Part A . Der var enighed om, at hvis det så fornuftigt ud, så 94
ville de gerne investere, men de ønskede, at det skulle være en pas- siv investering, og at det foregik diskret. Der blev på mødet i ledel- sesgruppen ikke diskuteret størrelse af investeringen, men det var klart, at aktieposten skulle holdes under 5 %, så erhvervelsen ikke skulle offentliggøres. Clipper ønskede ikke offentliggørelse af er- hvervelsen eller nogen presseomtale. Clippers fokus var på ship- ping, og de ønskede ikke at skabe nogen forvirring ved offentlig omtale af en erhvervelse af aktier i Parken. Så vidt vidnet husker, var der lagt op til, at de skulle købe aktier direkte fra Parken. Der- med kunne det også gøres diskret.
Herefter blev der afholdt et møde mellem V1 og Part A . V1 kom tilbage og fortalte, at det, de kiggede på, var at købe 50.000 stk. Parken aktier og tilknytte to optioner på at erhverve yderligere 50.000 stk. og 25.000 stk. ak- tier. V1 fik fra bestyrelsen mandat til at gå videre med dette og forhandle det på plads. Vidnet var ikke selv med på møderne med Part A , men deltog i de interne mø- der hos Clipper.
Forevist ekstrakt A1, mappe 2, side 404, mail af 4. januar 2008 fra V1 til Part A med kopi til vidnet, og adspurgt om baggrunden for opdelingen i køb af 50.000 stk. aktier og optioner på yderligere aktier, forklarede vidnet, at Clipper er købmænd, og de ville være sikre på at købe til den rigtige pris. In- den for shipping er man vant til at bede om en option på yderligere køb, så man har mulighed for at købe over flere omgange. De ville gerne have aftalt en fast kurs på optionerne på Parken aktierne, da de indgik aftalen, men det blev til en aftale om dagskurs. Han kan ikke sige, hvorfor den samlede aftale endte med at omfatte 125.000 stk. Parken aktier, men det var et forhandlingsforløb, hvor dette var slutresultatet. Han er ikke bekendt med detaljerne i processen, og han ved derfor ikke, om Parken havde aktierne eller skulle ud og skaffe dem.
Foreholdt sin forklaring afgivet til gennemlæst og underskrevet po- litirapport af 13. december 2011, ekstrakt A11, side 163, 2. afsnit: ”Afhørte kendte emailen og oplyste, at der engang i efteråret 2007 havde været et frokostmøde mellem Part A og V1 . Under mødet havde Part A oplyst, at PSE lå inde med en beholdning af egne aktier, og at de ville sælge ud af beholdningen af egne aktier.” forklarede vidnet, at han har forklaret som gengivet i rap- porten. Han ved ikke, om Parken lå inde med alle eller nogen af de 125.000 stk. aktier i egenbeholdning. 95
Adspurgt om optionen på 50.000 stk. Parken aktier, som kunne ud- nyttes i maj 2008, forklarede vidnet, at de i Clipper på dette tids- punkt kunne se, at de gode tider, der havde været i shipping, ikke ville blive ved med at være så gode. I den forbindelse begyndte de at se på deres øvrige investeringer, herunder optionen på 50.000 stk. Parken aktier, og de besluttede, at de ikke ville udnytte optio- nen. V1 meddelte dette til Parken. Hos Parken blev der udtrykt skuffelse over denne beslutning, fordi Parken havde forventet, at Clipper var på vej til at blive en større aktionær i Par- ken. Hos Clipper drøftede de det derfor igen i bestyrelsen, og de besluttede, at de ville udnytte optionen ved køb af 25.000 stk. aktier under forudsætning af, at kursen maksimalt blev 1200. V1 sagde, at han ville kommunikere dette til Part A , men vidnet ved ikke, om det var Part A , V1 talte med. Han ved ikke, hvem fra Parken, der havde udtrykt skuffelse.
Vedrørende den option på 25.000 stk. aktier, som Clipper kunne udnytte i september 2008, forklarede vidnet, at det slet ikke var til diskussion, at de ikke ville udnytte denne option. Det blev besluttet i august/september 2008, at de ikke ville udnytte optionen. Han ved ikke, om dette blev kommunikeret til Parken, men det formoder han, og internt var det i hvert fald besluttet, at de ikke ville gå vide- re med optionen.
Adspurgt af advokat Vinding Kruse har vidnet forklaret, at han ik- ke på noget tidspunkt selv har haft møde med Part A , hvorfor han kun har oplysningerne på anden hånd. Ud over den passive investering i Parken aktier var der også drøftelser om Clippers deltagelse i projekter med Lalandia Billund og et vind- mølleprojekt i Italien. Vidnet har været inde over projekterne. Tan- ken var, at man skulle kigge på andre projekter. Han mindes ikke noget om golf og feriehytter i Sverige eller Norge. Det er korrekt, at Clipper havde lejet sig ind i en loge i Parken. Denne loge lejer de stadig. Det var på grund af mistillid til udviklingen i shippingbran- chen og verdensøkonomien, at de ikke udnyttede optionerne. Han mindes, at han har hørt om et projekt med en snowdome i Billund. I 2007/2008 kiggede de på mange projekter uden for shipping, da de i denne overophedede periode gerne ville sprede deres risiko.
Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at de projekter, han min- des vedrørende Lalandia Billund og vindmøller i Italien, var muli- 96
ge investeringer, som skulle foretages ud over Clippers køb af ak- tier i Parken.”
V4 har vedstået denne forklaring og har supplerende forklaret bl.a., at han var CFO i Clipper på koncernniveau og CEO i Clippers danske hol- dingselskab samt bestyrelsesformand og aktionær i Greystone. Under sin for- klaring i Københavns Byret sammenblandede han lidt disse roller. Det var med ”Greystonehatten” på, at han kiggede på projekterne, og ikke i Clipperregi. Vidnet er i dag stadig partner i Clippergruppen og formand og aktionær i Grey- stone.
Baggrunden for køb af aktier i Parken var bl.a. veneration for fodbold, samt at Clipper var en købmandsforretning, og når man køber noget, så skulle det ger- ne stige i værdi. De havde analyser bl.a. fra Danske Markets om, at de havde forventninger om en højere kurs, og at de anså det som en fornuftig investering, og endvidere var der de aktuelle kurser.
Vidnet modtog skrivelsen af 18. december 2007 fra V3 . For Clippers vedkommende var der tale om en ren aktieinvestering. Greystone køb- te ikke blot aktieposter, men også investeringsmuligheder. Clippers investe- ringsstrategi var som udgangspunkt en passiv investering, dvs. en forventning om værditilvækst, mens Greystone selv gik ind og tog styring. Vidnet kan i dag ikke huske noget om kurs 1800.
Foreholdt V3's notat af 17. december 2007 vedhæftet oven- nævnte mail, har vidnet forklaret, at han ikke kan huske, hvilke overvejelser han gjorde sig om kursen. V1 havde refereret fra et møde, hvor der var blevet nævnt en meget højere kurs end 1500. Det var Parken, der havde nævnt det, men Clipper havde nogle analyser, hvor kursen var omkring 1200 og en potentiel upside på 10-15 % i forhold til erhvervelseskursen. Dagskursen og de fremadrettede omsætningsmuligheder spillede en rolle for købet. De har helt klart kigget på dagskursen.
Foreholdt mail af 18. december 2007 fra V1 til V3 og cc. vidnet, har vidnet forklaret, at der var en del møder, hvor køb af aktiepost og investeringsprojekter blev diskuteret, men det var helt klart, at fo- kus for Clipper var køb af aktiepost, bl.a. på baggrund af V2's ve- neration for fodbold. Det var det, der var drivkraften, og ikke Parkens projekter. Ikke kun hjertet, men også hjernen var med i investeringen, så det skulle også være en forretningsmæssig fornuftig investering.
Vidnet ved ikke, hvorfor man lige endte på 50.000 aktier. De ville gerne have en aktiepost, der signalerede, at de havde stor interesse for Parken, men ikke så 97
stor en position, at de kom over 5 %. Det var Vidne 5 , der stod for det praktiske.
Investeringerne i Snowdome eller Italien mv. blev ikke til noget. Det var for sto- re investeringer for Greystone, og økonomien virkede ikke så fornuftig.
Vidnet var ikke involveret i de konkrete drøftelser med hensyn til aktieoptio- nen, men det var vidnet, der foreslog 25.000 til kurs 1200; det var baseret på Danske Banks target. Shippingmarkedet var på det tidspunkt på vej ned, og de skulle skære ned på investeringerne og forøge kassebeholdningen. Det havde intet at gøre med, at de ikke havde tillid til Parken. Hvis de havde vidst, at Par- ken havde kursmanipuleret, havde de ikke rørt ved det. Hvis de havde vidst, at Parken handlede med egne aktier, så havde de nok tænkt sig godt om.
Clipper vurderede kursen på baggrund af, hvad aktien blev handlet til på bør- sen, analysen fra Danske Market, rapporten fra A.T. Kearney og analysearbejdet fra V3 i relation til Greystone. En isoleret investering i Parken skulle ligge på 10-15 % under laveste analyse, hvilket var den fra Danske Mar- ket. De foretog herefter en vurdering af, hvad de ville give.
Foreholdt e-mail af 24. april 2008 fra V4 til V2 ad ”share price of 1295” har vidnet forklaret, at de må have gået tilbage og set på den historiske kurs. Med det som vidnet ved i dag, så var kurs 1200 for høj, og så havde de slet ikke købt. Vidnet har ingen holdning til, hvad den rigtige kurs var.
I Greystone kiggede de på mange investeringsmuligheder, og med den dyna- mik, der var i Parken, så kunne der være et investeringspotentiale.
Vidnet var godt klar over, at Clipper tidligere havde opkøbt en mindre portion Parkenaktier.
Der var ikke så stor en omsætning af Parkenaktier på Børsen på grund af de sto- re aktionærer, og Clipper ville have en større portion, derfor købte de ikke på Børsen. Det var en af mange investeringer for Clipper, som havde mange bolde i luften. Vidnet vidste ikke, at Parken opkøbte egne aktier. Han havde læst sel- skabsmeddelelser og årsrapporter, men ikke i detaljer. Clipper havde en for- ventning om, at nogen af aktierne var ejet af Parken selv, men om det var no- gen, de havde købt op eller aldrig solgt, vidste han ikke. Vidnet var ikke inde at kigge på herpå. Vidnet har ikke spurgt, om V1 eller andre kigge- de på dette.
Foreholdt at vidnet var til afhøring hos Statsadvokaten den 13. december 2011 sammenholdt med, at Clipper den 16. december 2011 solgte 68.160 Parken ak- 98
tier, har vidnet forklaret, at han ikke kan sige, hvorfor de solgte aktier netop den dag. Vidnet tror ikke, at der var en sammenhæng mellem afhøringen hos Statsadvokaten og salget. Det begyndte at gå ned ad bakke i 2008, og i 2009 ind- gik Clipper en aftale med banken om finansiering. Aftalen blev skærpet i 2011, så vidnet vil tro, at det var en del af aftalen med banken, at de skulle sælge ud af aktiver, der ikke havde betydning for deres fremtidige drift.
De små portioner af Parkenaktier, Clipper løbende solgte, havde de haft i 3 år, og de kunne sælge dem skattefrit og til en højere kurs end erhvervelseskursen. Det var almindelig porteføljepleje. Købet af de 50.000 aktier var en langtidsinve- stering. Clipper ville ikke have kunnet sælge dem i april eller maj 2008, uden at det ville kunne påvirke markedet.
Vidnet vidste ikke noget om straffesagen, da han var til afhøring hos Statsadvo- katen. Han kan ikke huske, om han havde læst pressemeddelelsen om politian- meldelse af Parken.
Vidne 5 har forklaret blandt andet, at han var ansat hos Clipper i årene 1996-2018. Bl.a. i årene 2007 og 2008 var vidnet chef for Clippers finansaf- deling.
Når Clipper investerede, og herunder i aktier, var det fordi, at Clipper gerne ville tjene penge på investeringen. Det skulle være en forretning. Clipper lavede et grundigt stykke arbejde, før de investerede.
Foreholdt e-mail af 4. januar 2008 fra V1 til V4 , som blev videresendt til vidnet den 7. januar 2008, har vidnet forklaret, at V4 bad vidnet om at stå for det praktiske i forbindelse med den han- del, der var blevet aftalt. Vidnet var ikke med i beslutningsprocessen eller med i drøftelserne med Parken. Da det var en handel, der ikke kørte via fondsbørsen, skulle det bl.a. aftales, hvilken dato handlen skulle gennemføres. Det var af praktiske grunde og fuldstændig sædvanligt, at der gik nogle dage, førend handlen effektueredes. Det var Clipper, der var køber, og formålet var at lave en god investering; dvs. de skulle sælges igen på et eller andet tidspunkt.
Vidnet har ikke været involveret i nogle projekter i relation til Greystone. Ad vidnets mail til V4 den 2. april 2008 har vidnet forklaret, at vidnet ikke var fortaler for at udnytte optionen, fordi der i foråret 2008 kom de spæde tegn på den kommende finanskrise. Det var blevet vanskeligere og dyre- re at låne penge i banken, og vidnet syntes, at Clipper skulle passe på sine likvi- der og bruge dem inden for sin kerneforretning. Vidnet havde personlig ingen holdning til Parkenaktier på det tidspunkt. Vidnet var ikke involveret i selve beslutningen om at udnytte optionen; vidnet blev først involveret, da han skulle sørge for den praktiske gennemførelse. 99
Ad mail af 14. maj 2008 fra vidnet til Person 6 bekræftede vidnet, at det var det tidspunkt, de praktisk gennemførte optionen. Person 22 var Clippers aktiehandler i Danske Bank. Vidnet stod for det praktiske med udveksling af ydelserne samtidig. Det at gennemførelsen først skete den 14. maj kan have no- get at gøre med weekend og helligdage, og at der skulle gå tre søgnedage. Vid- net så det ikke som om, at der gik usædvanlig lang tid. De gjorde det så hurtigt som muligt.
Foreholdt ”Oversigt over Clippers beholdning af Parken-aktier” for perioden 7. marts 2000 - 16. december 2011, dateret den 22. september 2016, har vidnet for- klaret, at vidnet har set oversigten før. Vidnet har selv lavet sådanne opgørelser. Ad salget af 1.500 aktier den 24. april 2008 har vidnet forklaret, at Clipper havde en beholdning på ca. 6.500 Parkenaktier, som de havde ejet i over 3 år, og derfor kunne aktierne sælges skattefrit.
Foreholdt e-mailkorrespondancen den 24. april 2008 mellem V4 og V2 sendt cc vidnet har vidnet forklaret, at det var hele grun- den til salget af de 1.500 aktier. Salget skete efter FIFO-princippet, så når der var solgt 6.550 aktier, så var de næste aktier, der skulle sælges, de i nærværende sag omhandlede. Den 4. februar 2010 havde Clipper en beholdning på 75.160 Par- kenaktier. Ved salget den følgende dag af 1.000 aktier begyndte Clipper således at sælge ud af de 75.000 aktier.
Foreholdt salget den 16. december 2011 af 68.160 Parkenaktier har vidnet forkla- ret, at finanskrisen på daværende tidspunkt ikke var overstået for shipping- branchen. Clipper solgte derfor ud af deres aktiver, bl.a. aktierne i DFDS og Parken, for at skaffe likviditet. De solgte også deres to domiciler til Danica for flere hundrede millioner kroner.
Vidnet var ikke inde over beslutningsprocessen. Clipper foretog en grundig un- dersøgelse bl.a. ved regnskabstal, samtaler med børsmæglere og aktieanalytike- re samt ved indhentelse af analyser. De kiggede på indre værdi og benyttede eksterne konsulenter. Det var alle de gængse ting, man kigger på som investor.
Foreholdt den af vidnet anvendte formulering ”other reasons” i e-mail af 2. april 2008 har vidnet forklaret, at det var et udtryk for, at vidnet ikke vidste, hvad der ellers var blevet diskuteret mellem parterne.
Der var ikke andre i vidnets afdeling, der var inde over købet af aktierne. Vid- net har hørt, at Greystone var inde over, men vidnet ved ikke nærmere herom. Der sad også kapable folk i Greystone. Vidnet ved ikke, hvorfor de ikke solgte aktier i 2009. I 2011 var de nødt til at realisere det, de kunne. 100
Foreholdt salget af Parkenaktier den 16. december 2011 har vidnet forklaret, at han ikke var klar over, at en kollega samme dag deltog i en afhøring hos politi- et. Det var på grund af Clippers behov for likviditet, at aktiesalget skete den 16. december 2011.
De havde den gamle beholdning på 6.500 aktier, som de solgte i april/maj 2008 på grund af skattereglerne. Salget skete ikke for at presse kursen ned. De hand- lede i små portioner for ikke at påvirke kursen. Der var meget lidt likviditet i Parkenaktien, så hvis de solgte de 6.500 aktier på én gang, ville det påvirke kur- sen negativt.
Vidnet var involveret i salget af de 68.000 aktier. Clipper var i en svær finansiel situation, og de gjorde mange tiltag for at skaffe likviditet til deres kontrakter. At V4 under sin forklaring til politiet den 13. december 2011 for- klarede, at Clipper netop havde solgte alle sine Parkenaktier kan have noget med valørdage at gøre.
V4 var absolut kapabel til at lave analyser omkring køb af Par- kenaktier.
V3 har blandt andet forklaret, at han har været administre- rende direktør i Greystone siden stiftelsen i maj/juni 2007. Formålet med Grey- stone er at investere i unoterede aktier, det vil sige aktier i mindre og mellem- store privatejede virksomheder, og som en aktiv investering, således at Greysto- ne er med på bestyrelsesniveau og deltager aktivt i at skabe værdier, udarbejde forretningsplaner mv. Selskabet er i dag under afvikling.
40 % af Greystone ejes af Clippergruppen, og 60 % af privatinvestorer, hovedsa- geligt den samme ejerkreds som i Clippergruppen. Greystone er ikke et datter- selskab, men et separat selskab.
Foreholdt vidnets e-mail af 14. december 2007 til V2 , P1 og V1 har vidnet forklaret, at Clipper lige efter sommerfe- rien 2007 begyndte at kigge på Parkenaktier, og vidnet spillede en rolle i vurde- ringen. Ejerkredsen i Greystone kom med et oplæg om investering i Parkenak- tier. Det hele startede med et spørgsmål om investering i Brøndby. Dette anså vidnet som en aktiv investering, idet der potentielt var en bestyrelsesinvolve- ring. De hyrede et konsulentbureau og kiggede generelt på branchen. Investe- ringen i Brøndby blev ikke til noget; der var uenighed bl.a. om hvorledes man valgte bestyrelsesformand. Fra 3. kvartal 2007 kiggede de på Parken. De havde vurderet hele branchen, og det var naturligt at fortsætte overvejelserne om at investere i branchen. På dette tidspunkt var det principielt en Greystone-inve- stering, de kiggede på, som en forlængelse af Brøndby. Aktionærer og bestyrel- 101
sen var klædt på på grundlag af de mange analyser, der var af branchen, herun- der af Parkenaktien, foretaget bl.a. af Danske Markets.
Foreholdt e-mail af 18. december 2007 til V1 , P1 , V4 ad udtrykket ”short + sweet” har vidnet forklaret, at de var i en fase, hvor de skulle konkludere. Vedrørende 2. afsnit i mailen har vidnet for- klaret, at det var baseret på nogle kursvurderinger bl.a. fra Danske Markets. Vidnet fulgte ikke kurserne fra dag til dag. I sidste ende var det afgørende, hvad man kunne købe aktien til. Det var et forhandlingsspørgsmål. Hvis man købte aktien til over dagskurs, så var det et issue. Upsiden blev beregnet ud fra, hvad kursen forventeligt kunne stige til i forhold til gældende markedskurs.
Ad 4. sidste afsnit ad ”ikke vil sælge under kurs 1800” har vidnet forklaret, at vidnet ikke selv har hørt dette. Vidnet kan ikke huske, hvor han har oplysnin- gen fra. Kurs 1800 var for dyrt i forhold til dagskursen og vurderingen fra Dan- ske Markets. Vidnets rationale var, at der burde være en discount i forhold til dagskursen ved at købe en større pulje.
Ad sidste linje: ”..uden yderligere involvering” har vidnet bekræftet, at det i så fald ikke ville være en aktiv investering, men en passiv, dvs. hvor man ikke kunne gøre en indflydelse gældende.
Foreholdt vidnets analyse ”Parken Sport & Entertainment (PSE) kan have at- traktivt økonomisk potentiale” som var vedhæftet vidnets ovennævnte e-mail af 18. december 2007 har vidnet forklaret, at ”Target Price 1,380” er fra Danske Markets analyse baseret på dagskurs og vurdering af udviklingen. Det, der står på den første side, er baseret på dialogen mellem Parken og V1 om at købe aktier til kurs 1800. Det, vidnet skriver, er, at kurs 1800 er for dyrt. At vidnet skriver, at ”der er begrænset likviditet i aktien,” er baseret på, at der var nogle store aktionærer, og hvis de solgte ud, ville det påvirke kursen.
Det, at insidere solgte ud af aktier til kurs 1500, betød, at det var svært at argu- mentere for, at der skulle betales en højere kurs end 1500.
Konklusionen var, at en investering til dagskursen kunne være en god investe- ring. Hvis man skulle investere i Greystone-regi, så skulle Greystone have en aktiv rolle.
Vidnet var ikke involveret i forhandlingerne, som kørte direkte mellem Clipper og Parken.
Drøftelserne vedrørende Snowdome var meget indledningsvise. Disse var i Greystone-regi, idet det skulle være en aktiv investering. Den havde ingen sam- menhæng med aktieinvesteringen i Parken. 102
Foreholdt e-mail af 30. april 2008 fra vidnet til V1 har vidnet for- klaret, at vidnet ikke var direkte involveret i forhandlingerne om udnyttelse af optionen. Vidnet sendte e-mailen i forlængelse af den tidligere dialog om kur- sen på aktierne, idet når Parken selv købte til en lavere kurs på 1300, så var det svært at argumentere for, at Clipper skulle købe til kurs 1500-1800. Vidnet hav- de blot en viden, som han gav videre. Vidnet husker ikke e-mailen samme dag med V1's svar til vidnet.
Vidnet kan huske at ”kurs 1.800” stammede fra en dialog mellem Clipper og Parken, men det var ikke en dialog, vidnet havde deltaget i. Vidnet forstod det sådan, at det var et udspil fra Parken.
Greystone havde ikke nogen speciel interesse i at investere i Parken-projekter pga. Clippers investering. Der var ingen sammenhæng. De havde ikke drøftel- ser om projekter inden aktiekøbet.
Danske Markets tog meget udgangspunkt i dagskursen. Kursmålet var påvirket af dagskursen; target var 1380.
Gautefall-projektet var en investering i leisuremarkedet og som Greystone var blevet foreslået, og Greystone kiggede på det for at se, om det var interessant. Vidnet vurderede, at det kunne være interessant i forhold til Parken. De gik da også til Parken hermed. Projektet vedrørende golf gik de også til Parken med og drøftede i forlængelse heraf.
Foreholdt vidnets e-mail af 30. april 2008 til V1 har vidnet forkla- ret, at de havde fokus på, hvilken pris de købte til, så det var vigtigt at vide, hvilken kurs der blev handlet til af dem, der var tæt på Parken.
En upside baseres bl.a. på fremtidig indtjening ud fra regnskaber og kursmed- delelser. I Greystones bestyrelse sad tre partnere fra Clipper. Greystone havde bankfinansiering i Nordea. Clipper finansierede ikke direkte. Vidnet var ikke blevet involveret, hvis Parken ikke i begyndelsen/som udgangspunkt var tænkt som en Greystone-investering. Clippers bestyrelse var ikke involveret i at høre om Parkens forskellige projekter.
Foreholdt V1's e-mail af 8. februar 2008 til V2 og P1 med kopi til vidnet har vidnet forklaret, at dette var meget ind- ledningsvist i forhold til alle de projekter, de kiggede på.
Foreholdt ”Snowdome, Oplæg fast lejeaftale” har vidnet forklaret, at det må være noget, Parken har lavet. 103
Vidnet og V4 har haft et møde med P4 fra LD; det var foranlediget af LD’s involvering i Parken. Vidnet husker ikke, hvad de drøf- tede. Det var i forlængelse af drøftelserne om aktiekøb, hvilket var hovedemnet. Vidnet husker ikke, hvornår mødet blev afholdt. Det var inden aktiekøbet.
Skønsmand Vidne 6 har vedstået indholdet af de afgivne skønsrapporter og har supplerende forklaret, at han i forbindelse med skønsforretningen modt- og et ret omfattende materiale, herunder blandt andet oplysningerne fra Nas- daq vedrørende samtlige handler på Københavns Fondsbørs med Parken-aktien i perioden 2. juli 2007 til 31. juli 2008 fremlagt i sagen som bilag 8. Han sortere- de aktiesalgene fra og har alene beskæftiget sig med Parkens køb af egne aktier, der blev foretaget gennem FIH og Capinordic. I bilagene var der blandt andet en generel aktieanalyse fra SEB-Banken, men han har ikke forholdt sig til, om denne analyse efter hans opfattelse var korrekt. Han har efter bedste evne sva- ret på de stillede spørgsmål, og han har f.eks. ikke forholdt sig til, hvorvidt kur- sen på aktien i den pågældende periode var retvisende. Der er noget, der tyder på, at de køb, som blev foretaget gennem FIH og Capinordic, afstedkom bevæ- gelser i aktiekursen, som ellers ikke skulle være forekommet, men han er af den opfattelse, at der alene er tale om minimale afvigelser.
Foreholdt konklusionen på spørgsmål 5b har han forklaret, at det er mere retvi- sende at sammenligne kursudviklingen på Parken-aktien med udviklingen i KAX-indekset, som Parken-aktien er en del af, fordi dette indeks, i modsætning til C20- eller C25-indekset, dækker samtlige aktier, der handles på Københavns Fondsbørs, herunder også de små aktier, der ikke handles særligt meget. Par- ken har aldrig været en del af C20- eller C25-indekset. Vedrørende formulerin- gen ”Det er tydeligt, at Parkens aktiekurs er uændret i en periode, hvor markedet ellers falder”, har han forklaret, at den graf, han har udfærdiget i figur 4, viser kursud- viklingen i Parken-aktien sammenlignet med kursudviklingen i KAX-indekset i de anførte perioder. Det fremgår blandt andet af grafen, at Parken-aktien fra 1. januar 2008 til 16. januar 2008 var stabil, mens KAX-indekset i samme periode viste en vigende tendens. Efter den 16. januar 2008 var der en svaghed i Parken- aktien svarende til faldet i KAX-indekset. Han kan ikke sige noget om, hvorfor kursudviklingen på Parken-aktien ikke fulgte KAX-indekset ned i første halvdel af januar 2008. Af figur 3 fremgår, at kursudviklingen på Parken-aktien og KAX-indekset fra 3. september 2007 til den 1. august 2008 ikke følges ad. Det er naturligvis helt normalt, at kursen på aktierne i de enkelte selskaber bevæger sig individuelt i forhold til det overordnede aktiemarked. Foreholdt sit svar til spørgsmål 4 og oplysningerne i tabel 5 og 6, har han forkla- ret, at det ikke var muligt i det modtagne materiale at se købs- og salgskurser, eller se på udbud og efterspørgsel. Han kan kun se de faktiske handler. Det be- tyder blandt andet, at man ikke kan konstatere, om FIH og Capinordic har handlet lukkekursen op eller ned i forhold til markedets udbud og efter- spørgsel. Dette påvirker ikke hans konklusion nævneværdigt, da de kursafvi- 104
gelser, som han kan konstatere, ikke falder i øjnene, ud over et par enkelte. Par- ken-aktien er ikke ret likvid, og forskellen mellem købs- og salgskurser ligger erfaringsmæssigt på ca. 1 %, men forskellen kan også være på 2, 3 eller 4 % i meget volatile perioder. Det er hans generelle vurdering, at priserne på Parken- aktier var markedsnære.
Foreholdt oplysninger om Parkens køb af egne aktier i SØIK’s rapport af 9. november 2012, fremlagt som bilag 9, har skønsmanden forklaret, at han i be- svarelsen af spørgsmål SS IA i den supplerende skønsrapport har søgt at forhol- de sig til, hvor stor en andel af dagens aktiekøb, som Parken har stået for på he- le dagen og i lukkeauktionen.
Foreholdt svaret på spørgsmål SS 1 forklarede han, at han i forbindelse med den første sortering og besvarelsen i den første skønsrapport alene medtog handler med køb af mere end 49 aktier. Baggrunden herfor var, at der var man- ge enkelthandler med 1-3 aktier, som han ikke mente ville kunne påvirke kurs- dannelsen. Ved den supplerende besvarelse lavede han en ny sortering, hvor han medtog alle handler.
Foreholdt besvarelsen af spørgsmål SS 2 og graferne i figur 1 har han forklaret, at den blå graf angiver den sidste uafhængige kurs, der blev handlet mellem to parter, hvor køberen ikke var FIH eller Capinordic, mens den orange graf angi- ver kursen ved de handler, hvor Parken gennem FIH eller Capinordic opkøbte egne aktier ved lukkeauktionen. Graferne viser, at der er forholdsvis tæt korre- lation. I januar 2008 var der nogle mindre afvigelser, hvor FIH eller Capinordic købte aktier i lukkeauktionen til en højere kurs end den sidste uafhængige kurs samme dag. Efter hans opfattelse har lukkeauktionskursen tæt på ingen betyd- ning for åbningskursen den næste dag. Der kan f.eks. ske en udvikling, der på- virker kursdannelsen, mens Børsen har lukket, og man kan ikke generelt bruge en lukkekurs til at forudsige næste dags åbningskurs. Man kan alene få en idé om niveauet. Det har i princippet ingen betydning, om aktien er likvid eller il- likvid.
Foreholdt svaret på spørgsmål SS 1A og oplysningerne i figur 2 har han forkla- ret, at der i denne oversigt er taget højde for samtlige køb af egne aktier. Billedet ændres ikke synderligt ved også at medtage handlerne under 50 aktier, bortset fra en enkelt afvigelse den 23. januar 2008, hvor forskellen på den sidste handel før lukkeauktionen uden FIH´s deltagelse, og kursen efter FIH´s deltagelse i lukkeauktionen var på 2,7 %. Januar 2008 var en volatil periode med et generelt aktiefald på 8-10 % i løbet af ganske få uger, hvorfor prisdannelsen i denne peri- ode kunne blive noget tilfældighedspræget. Han har ikke undersøgt, om den sidste handel den 23. januar 2008 før lukkeauktionen til kurs 1041var et salg fra FIH/Capinordic eller fra en privatpersons salg af f.eks. fem aktier. Som tidligere nævnt omfatter talmaterialet ikke oplysninger om udbud og efterspørgsel, men 105
kun lukkekursen, og grafen kan derfor ikke vise, om aktierne blev handlet op eller ned i lukkeauktionen. Han forsøgte at finde data om dette via andre kilder, men disse data var forældede.
Foreholdt Østre Landsrets præmisser i på side 100 og 101 i dommen af 23. marts 2017 om den skønsmæssige fastsættelse af Part B's fortjeneste ved kursmanipulationen, har skønsmanden forklaret, at landsrettens model me- todemæssigt minder om hans betragtninger i forbindelse med besvarelsen af spørgsmål 5b og figur 3, 4 og 5 i den forbindelse. Mens landsretten tager afsæt i C20 indekset, der ikke omfatter Parken-aktien, sammenligner skønsmanden med udviklingen i KAX-indekset af den grund, som han tidligere har forklaret om.
Med hensyn til svarene på spørgsmål 5b, 5c, 5d og 5e er det hans opfattelse, at bevægelserne i aktiekursen som følge af Parkens egne køb af aktier var minima- le. Han har alene forholdt sig til det generelle markedsniveau, og han har ikke brugt bagvedliggende data, herunder f.eks. regnskabsoplysninger, for at finde ud af, hvad en Parken-aktie burde koste.
Foreholdt den del af besvarelsen af spørgsmål 5b, hvoraf fremgår: ”Såfremt Par- ken-aktien havde udviklet sig på linje med det generelle marked ville kursen være faldet 7,5 % fra ultimo 2007 kurs 1.216 kr. til kurs 1.125 kr. den 10. januar 2008.”, har han forklaret, at svaret alene beror på sammenligningen mellem kursudviklingen på Parken-aktien og udviklingen efter KAX-indekset. I figur 3 sammenholdes da- gens slutkurs i forhold til KAX-indeksets slutkurs samme dag, indekseret til 100 pr. den 3. september 2007.
Det er skønsmandens vurdering, at pålideligheden af beskrivelsen af kursud- viklingen i januar var større end pålideligheden i forhold til kursudviklingen i maj, fordi han ikke ved, hvorfor Parken-aktien faldt i maj. KAX-indekset tager også højde for udbetalinger af udbytte. Han har ikke undersøgt om der var nyhedsstrømme i januar 2008, der kunne påvirke kursen på Parken-aktien. Når kurserne som i januar 2008 faldt generelt, sker det ofte, at det er kurserne på de store aktier, der falder, og at de små selskaber bliver glemt. Det er rigtigt, at ud- viklingen i Parken-aktien i perioden fra september 2007 og indtil et tidspunkt i juni 2008 lå under den generelle udvikling efter KAX-indekset.
Med hensyn til konklusionen på spørgsmål 3 kan skønsmanden bekræfte SØIK´s oplysninger i rapporten af 9. november 2012, fremlagt som bilag 9, om at FIH eller Capinordic og derved Parken ikke opkøbte egne aktier i perioden fra 15. maj 2008 til 27. maj 2008.
Vedrørende besvarelsen af spørgsmål 4b, har skønsmanden oplyst, at der mangler et ”ikke” i sætningen: ”Det vurderes at mindre handler og deltagelse med 106
mindre beløb har kunne påvirke lukke auktionen i nævneværdig grad.” således, at der skulle have stået ”Det vurderes at mindre handler og deltagelse med mindre beløb ik- ke har kunne påvirke lukke auktionen i nævneværdig grad.
Parternes synspunkter
BS-1832/2016-KBH (Clipper mod Parken):
Clipper har i sit påstandsdokument anført følgende:
”…ANBRINGENDER Clipper gør samtlige de anbringender og bevisligheder gældende, som fremgår af processkrifterne i sagen, herunder navnlig:
C-I AFTALEINDGÅELSE OG PARKENS HÆFTELSE
1 Det må lægges til grund, at der var manipuleret med kursen på Parken-ak- tien i perioden for Clippers køb
1.1 Clipper indgik den 4. januar 2008 en aftale med Parken om køb af Parken- aktier, der indeholdt optioner på yderligere køb
1.1.1 Aftalen indebar køb af 50.000 af Parkens egne Parken-aktier (E.486-488). Handlen skulle ske som en såkaldt ”over-the-counter” handel (det vil sige uden om fondsbørsen) til kurs 1.200 svarende til 60 mio. kr.
1.1.2 Clipper aftalte endvidere en option pr. 1. maj 2008 til at købe yderligere 50.000 Parken-aktier af Parken uden om fondsbørsen til dagskursen (”option 1”) samt en option pr. 1. september 2008 til at købe yderligere 25.000 Parken-ak- tier af Parken uden om fondsbørsen til dagskursen (”option 2”) (E.488).
1.1.3 Clipper købte således 50.000 Parken-aktier uden om fondsbørsen til kurs 1.200 svarende til 60 mio. kr. af Parken den 10. januar 2008 (E.1153), ligesom Clipper delvist udnyttede option 1 og købte – på grundlag af forhandlinger, der var gennemført i april 2008 – yderligere 25.000 Parken-aktier den 14 maj 2008 (E.1153).
1.2 Clippers køb af Parken-aktier den 10. januar 2008 og 14. maj 2008 lå i en periode eller i forbindelse med en periode, hvor Parken er dømt for kursma- nipulation
1.2.1 Parken blev den 23. marts 2017 dømt for ”kursmanipulation under særligt skærpende omstændigheder” i medfør af straffelovens § 299 d, jf. Straffedom- men (E.1261). 107
Det var en skærpende omstændighed, at kursmanipulationen var ”begået sy- stematisk igennem en periode på sammenlagt næsten 1 år og vedrører betydelige be- løb, hvortil kommer, at den udviste adfærd i betydeligt omfang har været egnet til at skade tilliden til markedet for handel med værdipapirer”, jf. Straffedommen (E.1261).
Det kan udledes af Straffedommen, at Clippers køb af Parken-aktier den 10. januar 2008 og 14. maj 2008 skete til en kurs, der var kunstigt høj som følge af en ualmindelig høj frekvens af handel med egne aktier fra Parkens side (E.1230-1231).
1.2.2. Parken blev fundet skyldig i kursmanipulation for perioderne (E.1228- 1232):
(i) fra den 21. november 2007 til den 7. marts 2008; (ii) fra den 31. marts 2008 til den 2. maj 2008; (iii) fra den 26. juni 2008 til den 1. august 2008; og (iv) fra den 22. august 2008 til den 24. oktober 2010.
1.2.3 Parken blev dermed fundet skyldig i kursmanipulation på tidspunktet, hvor aftalen om Clippers aktiekøb og de yderligere optioner blev indgået (peri- ode i).
1.2.4 Parken blev videre fundet skyldig i kursmanipulation i perioden, hvor der var drøftelser mellem Parken og Clipper om mulighederne for udnyttelsen af option 1 (periode ii).
2 Parkens kursmanipulationen havde særligt sigte på at få Clipper til at inve- stere i Parken-aktier
2.1 Kursmanipulationen begyndte den 21. november 2007 og derved i forbin- delse med, at Clipper viste interesse for at investere i Parken
2.1.1 Clipper undersøgte i efteråret 2007 mulighederne for at foretage nye inve- steringer og valgte efter nærmere overvejelser at investere i Parken-aktier (E.584 og E.950-951).
Clipper aftalte den 1. december 2007 et møde med ledelsen i Parken for at indhente yderligere oplysninger om selskabet til brug for beslutningen om, hvorvidt Clipper skulle investere i Parken-aktier (E.469).
Den 13. december 2007 og 4. januar 2008 blev der afholdt møder mellem Clippers V1 , og Parkens bestyrelsesformand, 108
Part A , (E.473-485 og E.488), hvor Part A opfordrede Clipper at investere i Parken-aktier (E.1191).
Samme dag som Clipper indgik aftalen med Parken, sendte Part A en e-mail til Part B den 4. januar 2008, hvori der blev lagt vægt på, at aktiekursen ikke måtte falde: ”det er VIGTIGT af hensyn til CLIPPER, at kursen helst ikke er mindre end 1200”, jf. Straffedommen (E.696- 698).
2.2 Parken manipulerede med kursen i forbindelse med drøftelserne med Clipper om udnyttelse af option 1
Clipper og Parken (bestyrelsesformand Part A ) mødtes me- dio april 2008 med henblik på at drøfte muligheden for at udnytte option 1, der gjaldt pr. 1. maj 2008 (E.509). På grundlag af mødet og interne drøftelser valgte Clipper delvist at udnytte option 1 og købte 25.000 Parken-aktier (E.499-501, E.509-511, E.519-523, E.527-529) til kurs 1.200 svarende til en kø- besum på 30 mio. kr. den 14. maj 2008 (E.1153).
Parken manipulerede med kursen i perioden for Clippers beslutning om at udnytte option 1, herunder samtidig med møderne med Parken, jf. Straf- fedommen (E.1228-1232).
3 Parken hæfter for dispositioner foretaget af Parkens ledelse i medfør af af- talelovens § 18 og DL 3-19-2
3.1 Parkens bestyrelsesformand, Part A , fremstod som befuld- mægtiget til at indgå aftalen med Clipper om køb af aktier i Parken
3.1.1 Som bestyrelsesformand havde Part A fuldmagt med sær- lig tilværelse og kunne dermed binde Parken.
3.1.2 Under alle omstændigheder ratihaberede Parken enhver mangel i forbin- delse med aftaleindgåelsen ved rent faktisk at gennemføre salget af egne aktier til Clipper.
3.2 Parken hæfter også for Part A's aftaleindgåelse og svigagti- ge adfærd i medfør af DL 3-19-2
3.2.1 Aftalen med Clipper var ikke abnorm eller unormal, og DL 3-19-2 finder derfor anvendelse.
3.2.2 Vurderingen efter DL 3-19-2 drejer sig ikke om, hvorvidt der er begået strafbart forhold men derimod om, hvorvidt handlingen lå inden for 109
Part A's normale virkefelt. Aftalen med Clipper lå klart inden for bestyrel- sesformandens normale virkefelt, og Parken er dermed ansvarlig over for Clip- per (MS.19, MS.109 og MS.123).
C-II BEVISBYRDE
4 Parken har bevisbyrden for, at forholdene i Straffedommen ikke kan læg- ges til grund
4.1 Det gøres gældende, at Straffedommen har retskraft for så vidt angår kon- klusionen om, at Parken har kursmanipuleret med Parken-aktien i den perio- de, hvor Clipper indgik aftalen om køb af Parken-aktier
4.1.1 Straffedommens konklusioner om de strafbare forhold har retskraft og skal lægges til grund af retten i denne sag.
4.1.2 Det har formodningen for sig, at Straffedommens beskrivelse af faktum – der baserer sig på en langvarig efterforskning og en omfattende bevisførelse for to instanser – er retvisende. Såfremt Parken ønsker at bestride Straffedommens beskrivelse af faktum, er det Parkens bevisbyrde.
4.2 Parken har også efter almindelige bevisbyrderegler bevisbyrden for, at der ikke blev manipuleret med kursen
4.2.1 Parken har under alle omstændigheder bevisbyrden som følge af den asymmetri, der er i niveauet af oplysninger. Det er Parken, der har alle oplys- ninger i sagen. Clipper har handlet i tillid til en aktiekurs og Part A's anprisninger, og det er derfor også Parken, der har bevisbyrden for, at oplysningerne i Straffedommen ikke er korrekte.
4.3 Parken har i medfør af aftalelovens § 30, stk. 2 bevisbyrden for, at Parkens svig ikke har været bestemmende for Clipper (MS.15)
C-III SVIG OG UGYLDIGHED
5 Købsaftalen mellem Parken og Clipper er ugyldig som følge af svig, og Clipper skal derfor stilles som om aftalen aldrig var indgået, jf. aftalelovens § 30
5.1 Det må på grundlag af Straffedommen lægges til grund, at Parken kurs- manipulerede med Parken-aktien og derved handlede svigagtigt over for markedet 110
Parken handlede næsten dagligt med Parken-aktier, hvilket udgjorde en me- get betydelig andel af omsætningen af Parken-aktien. Parken opnåede her- ved en dominerende stilling i forhold til efterspørgslen efter Parken-aktien, jf. Straffedommen (E.1230).
Det følger videre af Straffedommen, at ”Parken ikke på noget tidspunkt oriente- rede markedet om sine forretningsmæssige dispositioner i forhold til Clipper. Det be- mærkes endvidere, at den del af Parkens strategi, der angik hensynet til at skabe lik- viditet i aktien og Parkens varetagelse af hensynet til kursen, ikke var markedet be- kendt” (E.1228).
Landsretten fandt om Parkens information til markedet, at ”Parkens han- delsordrer og indgåede handler var egnet til at give urigtige eller vildledende signa- ler om kursen på aktien” (E.1231)
Landsretten fandt videre, at ”Forholdet er begået systematisk og i forening af flere ledende medarbejdere i selskabet over en periode på ca. 8 måneder. Der er opkøbt et betydeligt antal aktier på Fondsbørsen for et beløb på ikke under 100 mio. kr. Lands- retten finder på denne baggrund, at forholdet er begået under særligt skærpende om- stændigheder […]” (E.1232).
5.2 Parken handlede svigagtigt ved at undlade at oplyse Clipper om, at der var manipuleret med kursen (MS.134)
5.2.1 Parken afgav urigtige oplysninger og fortiede fundamentale oplysninger overfor Clipper om Parken-aktiens egenskaber, herunder aktiens reelle værdi, jf. Straffedommen (E.1220-1224).
5.2.2 Såvel urigtige oplysninger som fortielser kan medføre, at der foreligger svig (MS.129). Svigreglen er nært beslægtet med reglerne om loyal oplysnings- pligt, der følger af den aftaleretlige loyalitetspligt, herunder eksempelvis den køberetlige grundsætning, der har fundet udtryk i KBL § 76, stk. 1, nr. 3, jf. ek- sempelvis Vinding Kruse, der betragter de svigagtige fortielser ”som en særlig kvalificeret tilsidesættelse af sælgerens loyale oplysningspligt” (MS.113, MS.132 og MS.134).
5.2.3 De urigtige oplysninger om aktiernes værdi havde væsentlig betydning for Clippers køb af aktierne, hvilket Parken vidste eller burde have vidst. Det blev f.eks. fremhævet af Parkens bestyrelsesformand, Part A un- der de indledende møder med Clipper, at Parkens daværende (større) aktionæ- rer ikke var interesseret i at sælge deres aktier til den daværende aktiekurs, og at de ikke ville sælge til under kurs 1800 (E.477 og E.485). 111
5.2.4 Aktiekursen var af væsentlig betydning for Clippers beslutning om købet af Parken-aktier, og udgangspunktet for Clippers interne drøftelser var således aktiekursen, herunder at Clipper ikke ville købe til høje aktiekurser, og at Clip- per ønskede at forhandle en rabat (E.471-485, E.499-501, E.509-511, E.519-523, E.527-529).
5.2.5 Det er ubestridt, at Parken ikke oplyste Clipper om, at der var manipuleret med kursen.
Repræsentanter for Clipper har forklaret under Straffesagen, at Clipper ikke var bekendt med, hvorfra Parken fik aktierne, eller at Parken opkøbte aktier til at opfylde sine forpligtelser (E.952 og E.1191).
Clippers møder med Parkens bestyrelsesformand, Part A , havde væsentlig betydning for Clippers beslutning om køb af Parken-aktier- ne. På ingen af møderne oplyste Part A om, at der var mani- puleret med kursen på aktierne.
5.2.6 Oplysningen om kursmanipulation var under alle omstændigheder en ”bestemmende viden”, som Parken loyalt burde havde videregivet til Clipper (MS.113-114).
Det er almindeligt antaget, at ”bestemmende viden er viden, som medkontrahen- ter i almindelighed vil tillægge betydning, og væsentlig viden er en sådan, der i al- mindelighed findes af særlig betydning” (MS.113).
Kursmanipulationen vedrørte selve værdien af aktien og var allerede af den grund betydende. Det følger af korrespondancen i sagen, at Clipper lagde stor vægt på aktiekursen (E.471-485, E.499-501, E.509-511, E.519-523, E.527- 529).
Det var videre væsentligt for Clipper at vide, at selskabet, som Clipper agte- de at investere i, handlede strafbart.
5.3 De svigagtige oplysninger og fortielser skete forsætligt med det formål at overbevise Clipper om at investere i Parken
5.3.1 Parken er dømt for med forsæt at have manipuleret med kursen på aktien (E.1261).
Landsretten fandt det ” […] godtgjort, at det herudover indgik som centrale gennemgående hensyn i Parkens strategi at sikre, at der var likviditet i ak- tien, og at kursen på aktien var stabil og kom op på eller ikke kom under be- stemte niveauer”, jf. Straffedommen (E.1220). 112
Landsretten fandt under overskriften ”Årslukkekursen 2007/2008 og aftalen med Clipper”, at Parken sikrede, at Parken-aktiens årslukkekurs i 2007 blev over kurs 1200 (E.1222-1224).
Landsretten fandt, at ” […] i lyset af forløbet i forbindelse med årslukkekursen ved årsskiftet 2007/2008, at denne e-mailkorrespondance må forstås efter sin ordlyd så- ledes, at Part B og Part A havde en klar interesse i, at kur- sen holdt sig på 1200, hvilket også var den kurs, der var aftalt med Clipper. Det må endvidere lægges til grund, at Parken selv var i stand til og rent faktisk havde un- derstøttet kursen, hvilket også fremgår af handelsdata […]” (E.1224).
5.3.2 Parken tilskydende aktivt Clipper til at købe Parken-aktier.
V1 , tidligere adm. direktør for Clipper Tankers, har forklaret under Straffesagen, at ”det var Part A , der foreslog, at Clipper skulle købe aktier i Parken” (E.1191)
V4 , tidligere adm. direktør og CFO for Clipper Group A/S, har forklaret under straffesagen, at forud ”for mødet i ledelsesgruppen havde V1 haft en dialog med Part A , hvor Part A havde sagt, at med Clippers baggrund, hvorfor så ikke se på at købe nog- le flere aktier i Parken” (E.951)
5.3.3 Part A og Part B vidste, at der var manipuleret med kursen, jf. Straffedommen (E.1254-1256)
Straffedommen fastslår, at ”hensynet til at sikre kursen på et vist niveau og skabe likviditet i aktien var centralt, fremgår af telefonsamtalerne mellem Part B og værdipapirhandlerne i FIH, navnlig følgende samtaler […]” (E.1220).
Part B gav således i en lang række telefonsamtaler udtryk for, ”at Parken havde en interesse i, at kursen blev holdt på eller kom op på et vist niveau, og at Parken havde en interesse i og bidrog til, at der blev skabt likviditet i aktien, der må anses for en illikvid aktie. Part B har også i sin forklaring for byretten givet udtryk for, at det var en positiv bivirkning ved Parkens opkøb, at der blev skabt likviditet i aktien”, jf. Straffedommen (E.1227).
Landsretten henviser særligt til otte telefonsamtaler mellem Part B og FIH for perioden 20. november 2007 til 21. januar 2008, samt 26 telefon- samtaler mellem Part B og Capinordic for perioden 8. februar 2008 til 24. oktober 2008, herunder 13 telefonsamtaler til og med juni 2008 (E.1220-1222). Det fremgår eksempelvis af Straffedommen, at ” […] telefon- samtalen den 2. maj 2008 kl. 16.40.38, at Part B gav besked om, at der 113
skulle bydes på 50 aktier i lukkeauktionen til kurs 1245, så man sikrede sig, ”den ik- ke ryger under der”” (E.1222).
5.3.4 Parken foretog manipulation af Parken-aktierne i perioderne op til og/eller tidspunktet for Clippers køb af Parken-aktierne (E.1228-1232).
Landsretten fandt, at ”det er godtgjort, at Parkens handelsordrer og indgåede handler på Fondsbørsen – når bortses fra det lukkede handelsvindue i november 2007 – har sikret, at kursen på aktien i perioderne a), b) og c) har ligget på et unor- malt eller kunstigt niveau i forhold til aktiens værdi i markedet og var fikseret på de kursniveauer, som er lagt til grund ovenfor”, jf. Straffedommen (E.1231)
Skønserklæringen understøtter, at Parken foretog omfattende handel med egne aktier i forbindelse med aftaleindgåelsen den 4. januar 2008 og købet af 50.000 aktier den 10. januar 2008 (E.166-167 og E.169-171).
5.3.5 Det er skærpende for bedømmelsen af svig, at Clippers køb af Parken-ak- tier skete uden om fondsbørsen, og at kursen på 1200 derfor blev ”fastsat” i henhold til aftale mellem Clipper og Parken.
5.4 Parken har ikke løftet bevisbyrden for, at Clipper ville have købt Parken- aktierne den 10. januar 2008 og 14. maj 2008, selvom Clipper havde været be- kendt med Parkens svigagtige adfærd, jf. aftalelovens § 30, stk. 2
5.4.1 Det er Parkens bevisbyrde, at de svigagtige og urigtige oplysninger og for- tielser ikke havde betydning for indgåelsen af aftalen om køb af aktier, jf. aftale- lovens § 30, stk. 2 (MS.15 og MS.104).
5.4.2 Parkens bevisbyrde er særdeles tung, da det er fast antaget, at der indtræ- der ugyldighed blot svigen har været medbestemmende for aftaleindgåelsen, jf. Lassen: "Svig gjør en Erklæring ugyldig, ikke blot naar Svigen har været afgjø- rende for Erklæringens Afgivelse, men overhovedet naar Svigen har været medbestemmende” (MS.184)
6 Clippers køb af Parken-aktier er også ugyldige som følge af bristede forud- sætninger og illoyal adfærd udvist af Parken med den konsekvens, at Clipper skal stilles som om aftalen aldrig blev indgået, alternativt erstattes sit tab
6.1 Parken tilsidesatte sin loyalitetsforpligtelse og loyale oplysningspligt overfor Clipper, og Clipper skal derfor stilles som om aftalen ikke var indgå- et, alternativt erstattes sit tab
6.1.1 Parken tilbageholdt og afgav urigtige oplysninger om grundlaget for Clip- pers køb af Parken-aktier, se afsnit 5.2 og 5.3. 114
6.1.2 Clipper ville ikke have købt Parken-aktierne, hvis Parken havde oplyst om, at kursen var kunstig høj som følge af kursmanipulation, jf. også Højeste- rets formodningsregel i U.2013.1107H (Bank Trelleborg-dommen) (MS.21), som fastslår, at der gælder en formodning for, at der ikke ville være købt aktier i si- tuationer, hvor køber får urigtige eller mangelfulde oplysninger om aktien (MS.50).
6.2 Forudsætningerne for aftalen mellem Clipper og Parken var ikke tilstede, og aftalen er således ikke bindende (MS.138-139)
6.2.1 Det var en typeforudsætning, at aktierne var prissat med udgangspunkt i en reel aktiekurs.
Clipper forhandlede en pris for sit aktiekøb under den forudsætning, at ak- tiekursen var fastsat ud fra en fri markedsdannelse, og markedets reelle ef- terspørgsel på aktien (E.471-485, E.499-501, E.509-511, E.519-523, E.527-529).
Det var en typeforudsætning, at der ikke var manipuleret med aktiekursen, jf. også U.2005.1978 H (Himmerlandsbanken) (MS.92), der fastslår, at det er en typeforudsætning, at handlen sker på lovlig vis, og hvis dette ikke er til- fældet, skal aftalen tilsidesættes eller anses for ikke-bindende (MS.95 og MS.138-139).
6.2.2 Forudsætningen om, at handelsprisen var retvisende i forhold til aktiens reelle værdi, og at der ikke var manipuleret med kursen, var kendelig, væsent- lig og relevant (MS.92, MS.95 og MS.138-139)
7 Clippers køb af Parken-aktier skal under alle omstændigheder tilsidesæt- tes, jf. aftalelovens § 36 (MS.17), da handlerne er urimelige og strider imod re- delig handlemåde, eftersom forudsætninger for handlerne reelt var baseret på strafbare og urigtige forhold (MS.95)
C-IV FUNDAMENTALE MANGLER
8 Parken-aktierne var behæftet med fundamentale mangler, og Clipper skal også af den grund stilles som om aktierne aldrig var købt (MS.95, MS.144 og MS.149)
8.1 Aktierne var af ringere beskaffenhed end aktierne skulle have været i henhold til købet og de foreliggende omstændigheder, jf. princippet i købe- lovens § 76, stk. 1, nr. 4 (MS.159) 115
8.1.1 Det må på grundlag af Straffedommen lægges til grund, at prisen på Par- ken-aktien ikke var udtryk for en fri markedsdannelse (E.1231). Den væsentlig- ste egenskab ved en aktie er prisen, som forudsættes at være fastsat på grund- lag af et frit marked. Reglerne om forbud mod insiderhandel er vedtaget med henblik på at sikre et frit og effektivt marked.
8.1.2 Skønsrapporten i sagen bekræfter, at aktierne havde en overkurs på tids- punktet for aftaleindgåelsen (E.181). Aktiekursen var dermed ikke retvisende, jf. principperne i købelovens § 43, stk. 2 og § 76, stk. 1, nr. 1 (E1222-1224, se også afsnit 1 og 2) (MS.9, MS.149, MS.157 og MS.159).
8.1.3 Parken forsømte at give Clipper oplysning om forhold, der havde betyd- ning for Clippers bedømmelse af købet af Parken-akterne, jf. principperne i kø- belovens §§ 42 og 76, stk. 1, nr. 1 og 3 (se afsnit 5.1) (MS.9 og MS.154-155).
8.2 Clipper er som følge af de fundamentale mangler berettiget til at ophæve købsaftalen og skal stilles som om handlen aldrig var indgået
8.2.1 Clipper er under alle omstændigheder som følge af de fundamentale mangler berettiget til forholdsmæssigt afslag i købesummen (MS.163-164).
C-V ERSTATNINGSANSVAR
9 Parken er under alle omstændigheder erstatningsansvarlig for Clippers tab
9.1 Parken har handlet culpøst overfor Clipper
9.1.1 Parken handlede ansvarspådragende ved at anbefale køb af Parken-aktien velvidende, at der var manipuleret med kursen (MS.104)
9.1.2 Det spiller ind på ansvarsvurderingen, at Parken handlede i strid med værdipapirhandelslovens bestemmelser om kursmanipulation og insiderhandel samt øvrig finansiel- og selskabsretlig lovgivning.
9.2 Der er årsagssammenhæng mellem Parkens ansvarspådragende handlin- ger og Clippers tab
9.2.1 Clipper ville ikke have købt aktierne, såfremt Clipper var blevet gjort be- kendt med Parkens overtrædelse af lovgivningen, herunder kursmanipulatio- nen, og Clipper ville i så fald ikke have lidt et tab på ca. 83 mio. kr., jf. også Hø- jesterets formodningsregel, se afsnit 6.1.2 om Bank Trelleborg (MS.50). 116
9.2.2 Parken bærer under alle omstændighederne risikoen forbundet hermed, og enhver tvivl skal komme Parken til skade, jf. U.2000.2176 H (BG Bank-dom- men) (MS. 104).
9.2.3 Parken har således bevisbyrden for, at Højesterets formodningsregel, jf. Bank Trelleborg-dommen, skal fraviges, og at Clipper under alle omstændighe- der ville have købt Parken-aktier uanset kursmanipulationen og øvrige lovover- trædelser. Denne bevisbyrde er ikke løftet.
C-VI CLIPPERS TAB
10 Clipper har lidt et tab som følge af købene af Parken-aktier
10.1 Clipper har lidt et tab på 82.978.800 kr. som følge af købet af Parken-ak- tierne og Parkens adfærd forbundet hermed
10.1.1 Tabet kan opgøres til 82.978.800 kr., når købsprisen fratrækkes salgspri- sen.
10.1.2 Aktiekøbet af 10. januar 2008 for 50.000 Parken-aktier medfører et tab på 54.778.800 kr., mens købet af 25.000 aktier den 14. maj 2008 medfører et tab på 28.200.000 kr. (E.1153).
Beregningen af Clippers tab er opgjort efter FIFO-princippet (”First In, First Out”), hvorefter de tidligst købte aktier anses for først solgt.
Købekursen for de i alt 75.000 aktier var 1.200 kr., mens salgskurserne var (i) 302 kr. for 840 aktier solgt den 5. februar 2010, (ii) 310 kr. for 6.000 aktier solgt den 8. februar 2010, og (iii) 72 kr. for 68.160 aktier solgt den 16. decem- ber 2011 (E.1153).
10.1.3 Tabet skal opgøres på samme måde uanset om det beregnes på grundlag af svig, mangler eller Parkens ansvarspådragende handlinger.
10.1.4 Det bestrides, at Parkens beregning af Clippers tab på baggrund af skøn- serklæringerne er retvisende.
10.2 Clipper har opfyldt sin tabsbegrænsningspligt
10.2.1 Clipper har solgt Parken-aktierne på tidspunkter, der efter Clippers vur- dering var mest gunstig, når de kendte forhold var taget i betragtning. Clipper havde ikke viden om de konkrete forhold om kursmanipulationen, herunder særligt den direkte besvigelse af Clipper, forud for straffesagens afslutning i første instans og handlede således i god tro i forbindelse med aktiesalgene. 117
10.2.2 Den faktiske kursudvikling på Parken-aktien kan ikke retrospektivt an- vendes som dokumentation for, hvorvidt Clipper har solgt Parken-aktierne på de rigtige og/eller mest gunstige tidspunkter.
11 Clippers krav er ikke forældet
11.1 Clipper blev først bekendt med sit krav den 8. september 2015, hvor Kø- benhavns Byret afsagde dom i straffesagen
11.1.1 Forældelsesfristen for Clippers krav var suspenderet frem til tidspunktet for Københavns Byrets afsigelse af dom (i første instans) i straffesagen den 8. september 2015, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2, hvor den almindelige 3-årige forældelsesfrist begyndte at løbe (MS.11).
11.1.2 Clipper var forud for dette tidspunkt afskåret fra at afbryde eventuel for- ældelse på grund af ukendskab til forhold, der var nødvendige herfor. Clipper havde blandt andet ikke – og burde heller ikke have haft – viden om Parkens svigagtige og ansvarspådragende forhold, da Clipper ikke havde adgang eller kendskab til de relevante oplysninger og dokumenter, som kravet støttes på.
11.2 Clippers krav er under alle omstændigheder omfattet af forældelseslo- vens § 13, og er heller ikke af denne grund forældet
11.2.1 Det følger af forældelseslovens § 13, at den forurettede kan rejse krav om erstatning inden for ét år efter endelig afgørelse i en straffesag, hvor tiltalte er fundet skyldig, jf. forældelseslovens § 13 (MS.12).
11.2.2 Det afgørende efter forældelseslovens § 13 er, at der gennemføres en straffesag, og at den tiltalte findes skyldig (MS.171-175 og MS.179). Det er ikke en betingelse, at et eventuelt erstatningskrav er forsøgt rejst under straffesagen, hvilket dog er sket i denne sag, og det medfører i øvrigt en foreløbig suspension af eventuelle forældelsesfrister, jf. forældelseslovens § 20 (MS.13).
11.2.3 Retsvirkningen efter forældelseslovens § 13 er, at der fortsat kan rejses krav om erstatning mod Parken, selvom et krav eventuelt er forældet efter al- mindelige forældelsesregler.
11.2.4 Østre Landsret afsagde endelig dom i straffesagen mod Parken den 23. marts 2017, hvor Parken blev fundet skyldig (E.1228-1232). Denne sag er derfor ikke forældet, jf. forældelseslovens § 13, da sagen blev anlagt den 22. september 2016 og udspringer af de strafbare handlinger foretaget af Parken (E.37).…”
…… 118
Parken Sport & Entertainment A/S har i sit påstandsdokumenter anført følgen- de:
”… 1. Om Parken, Part A og Part B Clippers erstatningskrav vedrører dispositioner foretaget af Part A og Part B . Part A var ad- ministrerende direktør i Parken fra 1997 til 2002, hvor han blev bestyrelsesfor- mand. Part A udtrådte af bestyrelsen i 2010. Part B var administrerende direktør i Parken fra 2002 til udgangen af 2008.
2. Clippers aktiekøb og overordnede anbringender Clippers krav vedrører to køb af henholdsvis 50.000 Parken aktier den 10. janu- ar 2008 og 25.000 Parken aktier den 14. maj 2008. Aktiekøbene skete som direkte handler uden om fondsbørsen, hvor parterne indbyrdes var blevet enige om en aktiekurs på 1.200.
Clipper gør grundlæggende gældende, at de indgåede aftaler om aktiekøb er ugyldige som følge af svig, fordi Parken efter Clippers opfattelse ved kursmani- pulation holdt kursen på Parken aktien kunstigt oppe. Clipper gør videre gæl- dende, at Parken handlede ansvarspådragende i forbindelse med indgåelsen af aktiekøbsaftalerne og endelig, at aftalerne i øvrigt skal tilsidesættes som følge af fundamentale mangler, svigtede forudsætninger og urimelighed efter aftale- lovens § 36.
Parken vil i det følgende behandle Clippers anbringender og redegøre for, hvorfor Parken skal frifindes.
3. ANSVARSGRUNDLAGET 3.1 Grundlæggende om ansvarsgrundlaget Clipper støtter i al væsentlighed sin påstand og sine anbringender på dommene i straffesagen, hvor Københavns Byret afsagde dom den 8. september 2015 og hvor Østre Landsret afsagde dom i ankesagen den 23. marts 2017 (i det følgen- de omtalt "Straffesagen"). Clipper har fremlagt Straffesagen i ekstrakten s. 1155.
Clipper har således ikke fremlagt for det hævdede svigagtige og ansvarspådra- gende forhold udover, hvad der blev fremlagt under behandlingen af Straffesa- gen. På baggrund af dommene gør Clipper gældende, at Part A og Part B holdt kursen på Parken aktien kunstigt oppe i den periode, hvor Clipper købte de 75.000 Parken aktier (henholdsvis den 10. januar og 14. 119
maj 2008), og at Clippers beslutning om at købe aktierne derfor var fremkaldt ved svig fra Parkens side og at aftalen i øvrigt må anses som ugyldig. Hertil gør Parken gældende, at Clipper ikke har fremlagt selvstændig doku- mentation for ansvarspådragende forhold, som skulle berettige hverken et civil- retligt erstatningskrav over for Parken eller en indsigelse om svig, ugyldighed, urimelighed eller lignende.
Det påhviler Clipper, at føre selvstændigt bevis for samtlige erstatningsbetin- gelser i relation til Parken, og i forhold til indsigelserne om svig, ugyldighed, urimelighed mv. at dokumentere, at Parken konkret i forhold til Clippes aktie- køb har udvist en sådan adfærd, som kan begrunde Clippers indsigelser. Den blotte henvisning til udvalgte præmisser og strafferetlige vurderinger fra Straffesagen kan ikke i sig selv godtgøre, at Parken i forhold til Clipper har handlet ansvarspådragende eller at aftalen med Clipper i øvrigt var ugyldig el- ler urimelig. Det bemærkes i den forbindelse, at SØIK direkte har bekræftet, at der under Straffesagen mod Parken og de adciterede ikke var rejst tiltale for et strafbart forhold med et gerningsindhold, der rettede sig konkret imod Clippers to aktiekøb (ekstrakten s. 1267).
Hverken Københavns Byret eller Østre Landsret tog derfor stilling til et eventu- elt ansvar eller andet konkret i forhold til Clippers aktiekøb. Af denne grund kan de formelle overtrædelser, som Parken blev dømt for i Straffesagen, ikke uden videre udgøre et ansvarsgrundlag i forhold til Clippers indsigelser. Parken bestrider Clippers anbringende om, at det er Parken, som har bevisbyr- den for, at de strafbare handlinger, som Parken blev domfældt for i Straffesa- gen, ikke har haft betydning for Clippers investeringsbeslutning. Anbringendet er udtryk for et synspunkt om omvendt bevisbyrde, hvilket der ikke er hjemmel til.
Clipper kan heller ikke påvise svigagtig adfærd udvist af Parken i henhold til Aftalelovens § 30 med henvisning til indholdet af Straffesagen. Det må derfor også afvises, når Clipper under sagen har gjort gældende, at Straffesagen skulle vise, at Parken havde til hensigt at besvige Clipper. Hverken Københavns byret eller Østre Landsret forholdt sig til spørgsmålet om svig i forhold til Clipper og intet i dommenes præmisser støtter et sådant synspunkt fra Clippers side. Det fremgår heller ikke af den interne korrespondance fremlagt af Clipper ved- rørende overvejelserne i forbindelse med indgåelsen af aktiekøbsaftalen, at Clipper skulle have lagt afgørende vægt på udsagn fra Part A eller Part B eller på kursen på fondsbørsen i øvrigt. Clipper kan på denne baggrund heller ikke påvise, at Clippers beslutning om at indgå aftalen var fremkaldt ved svig. Det forhold, at de adciterede (eller andre med tilknytning til Parken) ønskede, eller så fordele forbundet med, at Clipper blev aktionær i Parken kan selvsagt ikke sidestilles med svigagtig adfærd. Det kan derimod lægges til grund, at der 120
var løbende kontakt mellem repræsentanter fra Clipper og repræsentanter fra Parken mht. Clippers investering, dvs. drøftelser mellem to professionelle, uaf- hængige parter.
Det er misvisende, når Clipper forsøger at fremlægge hændelsesforløbet for Clippers investering på en måde, hvor Clipper fremstilles uvidende og amatør- agtig. Sandheden er derimod, at Clipper investerede "med åbne øjne" og havde præcis de muligheder for at afdække og overveje risici, forhandle pris og vilkår mv., som enhver anden professionel investor havde qua den løbende kontakt mellem Clipper og repræsentanter fra Parken. Dette understøttes af de af Clip- per fremlagte bilag vedrørende Clippers overvejelser.
3.2 Særligt om Clippers køb af 50.000 aktier den 10. januar 2008 Det gøres gældende, at Clippers køb af 50.000 aktier d. 10. januar 2008 ikke blev fremkaldt ved svig, som påstået af Clipper i replikken, eller at Parken i øvrigt har handlet ansvarspådragende eller urimeligt i forbindelse med indgåelsen af aktiekøbsaftalen.
I forhold til Straffesagens periode A fra 12. november 2007 til 7. marts 2008, æn- drede Østre Landsret byrettens dom og dømte Parken og de adciterede for kursmanipulation.
Det forhold, at Parken og de adciterede blev dømt for kursmanipulation for den periode, hvor Clipper købte de 50.000 aktier, er dog ikke ensbetydende med el- ler bevis for, at Clipper svigagtigt blev forledt til at købe de 50.000 aktier eller at Parken i øvrigt handlede ansvarspådragende over for Clipper i forbindelse med aftaleindgåelsen.
Bevisbyrden for svig og anvendelsen af Aftalelovens § 30 er selvstændig og uaf- hængig af indholdet af Straffesagen. Hverken Københavns Byret eller Østre Landsret tog i Straffesagen stilling til svig og Clipper må derfor konkret bevise, at Parken har handlet ansvarspådragende i forhold til aftaleindgåelsen. Clipper har heller ikke dokumenteret eller godtgjort, at Clipper i overvejelserne om indgåelsen af aktiekøbet den 10. januar 2008 lagde afgørende vægt på aktie- kursen på Fondsbørsen eller på andre forhold, som har sammenhæng med kursmanipulationen. Dette behandles nærmere nedenfor i afsnittet om årsags- sammenhæng.
Af disse grunde kan Clipper ikke påvise, at købet af de 50.000 aktier var frem- kaldt ved svig udvist af Parken eller at Parken i øvrigt handlede ansvarspådra- gende. Clipper købte de 50.000 aktier til en pris, som var baseret på aftalt kurs mellem Clippers repræsentanter, Part A og Part B . Clipper er- hvervede således ikke aktier via fondsbørsen, men indvilligede i og var indfor- 121
stået med, at kursen (og dermed købsprisen) var baseret på parternes aftale frem for markedskursen. Det ligger i øvrigt i sagens natur, at aktiekursen kunne gå op og ned efter Clippers erhvervelse af aktierne. Dette var en risiko, som Clipper var - eller burde være - bekendt og indforstået med.
Clippers aktiekøb skete umiddelbart inden finanskrisen startede i 2008, og det forhold, at aktierne efterfølgende mistede værdi som følge af finanskrisen ud- gør ikke i sig selv et ansvarsgrundlag i forhold til Parken. Parken bestrider, at det er "skærpende for bedømmelsen", at Clippers køb af aktier skete i henhold til aftale med Parken og ikke på fondsbørsen, sådan som Clipper har gjort gæl- dende. Det er uklart for Parken, at det skulle gøre nogen forskel for bedømmel- sen af svig eller ansvarsgrundlaget i øvrigt, om Clipper købte aktier direkte via fondsbørsen i stedet for aktier, som var købt uden om fondsbørsen til en aftalt kurs.
3.3 Særligt om Clippers køb af 25.000 aktier d. 14. maj 2008 Som Clipper korrekt anfører i replikken, pkt. 14, blev Parken og de adciterede ikke fundet skyldige i kursmanipulation i perioderne f) - h). Perioden h) omfat- ter d. 3. maj 2008 til d. 24. juni 2008, og dermed det tidspunkt, hvor Clipper køb- te de 25.000 aktier.
Som forklaret påberåber Clipper sig indholdet af Straffesagen som altovervende grundlag for anbringenderne om svig og erstatningsansvar mv. Østre Lands- rets præmisser i Straffesagen lyder således (ekstrakten s. 1229): "I perioden fra den 3. maj 2008 til den 24. juni 2008 (mellemperioden mellem periode b) og c)) havde Parken en lavere aktivitet på Fondsbørsen end i perioder a), b) og c). Ankla- geskriftet indeholder ikke en nærmere beskrivelse af Parkens handelsadfærd på Fonds- børsen, og på hvilke kursniveauer der skulle være kurssikring. På denne baggrund fin- der landsretten, at der ikke er fuldt tilstrækkeligt grundlag for at dømme for kursmani- pulation eller forsøg herpå, hvorfor Parken frifindes for denne del af tiltalen." (Parkens fremhævning)
Parken gør på denne baggrund gældende, at der ikke er noget i Straffesagen som tilsiger, at Parken har handlet hverken svigagtigt, ansvarspådragende eller lignende over for Clipper i relation til Clippers køb af de 25.000 aktier. Tværti- mod. Parken bestrider Clippers udsagn om, at Parken-aktien var "manipuleret og ikke retvisende" på tidspunktet for Clippers køb af de 25.000 aktier. Der er intet i Straffesagen, som Clippers ellers tillægger afgørende vægt, som støtter Clippers postulat, tværtimod.
3.4 Parken hæfter ikke for Part A og Part B's eventu- elle erstatningsansvar Østre Landsret påpegede i Straffesagen (ekstrakten s. 1232): "Som anført under forhold 4 og 5 kan kursmanipulationen tilregnes Part B og 122
Part A , som på daværende tidspunkt var henholdsvis administrerende direktør og bestyrelsesformand i Parken, som forsætlig."
Parken bærer således ikke et selvstændigt ansvar for kursmanipulationen men kan alene bære et hæftelsesansvar. Det gøres dog gældende, at Parken netop ik- ke hæfter for den kursmanipulation, som blev begået af Part B og Part A . Først og fremmest gøres gældende, at en administreren- de direktør og en bestyrelsesformand ikke er at anse som arbejdstagere og der- med ikke omfattes af principalansvaret i medfør af DL 3-19-2. Allerede af den grund hæfter Parken ikke for de adciteredes strafbare handlinger.
Dernæst bemærkes, at det i øvrigt følger af retspraksis og juridisk litteratur, at en arbejdsgiver ikke (som fravigelse fra udgangspunktet i Danske Lov 3-19-2) hæfter for ansattes abnorme, atypiske og/eller upåregnelige handlinger. Parken gør gældende, at de adciteredes adfærd i form af kursmanipulation under sær- ligt skærpende omstændigheder, jf. indholdet af Straffedommen, udgør sådan- ne abnorme, atypiske og/eller upåregnelige handlinger.
Parken henviser til støtte for ovenstående til U.2005.2990 V, hvor en kommune ikke fandtes erstatningsansvarlig for statens tab ved en skatteinspektørs man- datsvig. Landsretten henviste bl.a. til, at skatteinspektørens handling ikke hav- de haft en naturlig forbindelse til udførelsen af hans arbejde for kommunen. Der henvises endvidere til FED.2000.322, hvor Vestre Landsret konkluderede: "Uanset om det lægges til grund, at sikkerhedsskærmen på rundsaven var blevet fjernet af en anden ansat, findes der heller ikke - under hensyn til den af A udviste betydelige uforsigtighed - grundlag for at pålægge indstævnte et erstatningsansvar i medfør af DL 3-19-2"
Dette må så meget desto mere gælde i et tilfælde, hvor der er udvist forsætlig kursmanipulation. Det må anses for både abnormt og atypisk, at bestyrelsesfor- manden og direktøren i en børsnoteret virksomhed foretager kursmanipulation under særligt skærpende omstændigheder. Hvis retten måtte finde, at Part B og Part A som følge af kursmanipulationen har handlet ansvarspådragende, vil Parken derfor ikke hæfte for disses handlinger, hvorfor Parken også derfor skal frifindes.
4. ÅRSAGSSAMMENHÆNG Såfremt retten måtte finde, at Clipper har godtgjort, at Parken har handlet an- svarspådragende eller svigagtigt bemærkes, at Clipper ikke har løftet bevisbyr- den for årsagssammenhæng mellem en sådan ansvarspådragende handling og Clippers hævdede tab. Først og fremmest bemærkes, at kursfaldet på Parken aktien ikke skyldtes Parkens handel med egne aktier, men derimod var forårsa- get af Finanskrisen. Kursen på Parken aktien steg helt frem til september 2008 og Clipper kunne derfor have solgt aktierne med gevinst frem til dette tids- 123
punkt. Det forhold, at Clipper endte med at tabe på aktierne skyldes således ik- ke de hævdede ansvarspådragende forhold men derimod den almindelige kur- sudvikling, herunder på grund af finanskrisen. Allerede på den baggrund er der ikke årsagssammenhæng mellem Parkens adfærd og Clippers tab ved sal- get af aktierne. Hertil kommer, at Clippers anbringender alle forudsætter, at den hævdede ansvarspådragende handling fra Parkens side - dvs. kursmanipu- lationen udvist af Part A og Part B - havde en afgøren- de betydning for Clippers beslutning om at købe aktier til kurs 1200 den 10. ja- nuar og 14. maj 2008. Det vil sige, at Clippers beslutning om at købe aktier til kurs 1200 den 10. januar og 14. maj 2008 skal have været væsentligt påvirket af en kunstig forøgelse af aktiekursen som følge af kursmanipulationen.
Hvis ikke kursmanipulationen væsentligt påvirkede kursen på fondsbørsen, og hvis ikke en sådan kurspåvirkning var af afgørende betydning for Clippers be- slutning om at indgå aktiekøbsaftalerne, vil der ikke være kausalitet mellem den hævdede ansvarspådragende handling og Clippers beslutning om at købe aktier. Clipper vil derfor ikke kunne gøre hverken ugyldighed, urimelighed el- ler erstatningskrav i øvrigt gældende mod Parken. Clipper har imidlertid ikke bevist (eller blot sandsynliggjort), at kursmanipulationen på afgørende vis på- virkede kursen på fondsbørsen eller, at Clippers beslutning om at købe aktierne blev påvirket af kursen på fondsbørsen.
Clipper har heller ikke har godtgjort - og kan ikke godtgøre - at Clipper fuld- stændigt ville have afstået fra at købe aktier i Parken, såfremt Clipper havde vidst, at kursen var påvirket af Parkens handel med egne aktier. Faktum er tværtimod, at Clipper vidste og forholdt sig til, at Parken handlede med egne aktier men alligevel valgte at købe aktier til kurs 1200. Det følger således af e- mail internt i Clipper af 30. april 2008, dvs. i perioden i mellem de to aktiekøb (ekstrakten s. 525): " V1 , Ved ikke om du hørte min besked i går, for god ordens skyld vil jeg bare lige gore dig op- mærksom på at jeg fra Part B forstod at Parken med P2 havde aftalt at udnytte option pa at købe hans aktier til kurs 1300 hvilket blev udnyttet sidste uge. Såfremt Parken er købere har de jo selv været med til at sætte kursen hvilket nok lige er en overvejelse værd" (Parkens fremhævning)
På trods af dette valgte Clipper alligevel at købe yderligere 25.000 aktier den 14. maj 2008. Dette understreger og dokumenterer, at Clipper var interesseret i at købe Parken aktien også selvom kursen var blevet påvirket af Parkens handel med egne aktier. På denne baggrund kan Clipper aldrig godtgøre, at de ikke ville have købt aktierne, hvis de havde kendt til handelen med egne aktier, da faktum viser det modsatte. Det er endvidere et faktum, at Clipper rent faktisk købte aktier i en periode, hvor Parken ikke blev dømt for kursmanipulation, nemlig den 14. maj 2008. Det er dermed dokumenteret, at Clipper var fuldt ud 124
villig til at købe aktier også selvom kursen ikke var blevet påvirket af Parkens handel med egne aktier.
Retten kan derfor lægge til grund, at der ikke er kausalitet mellem Clippers ak- tiekøb og Parkens køb af egne aktier, da Clipper ville have købt - og også rent faktuelt købte - aktierne uanset om den aktuelle aktiekurs var påvirket af Par- kens køb af egne aktier eller ej. Der er derfor heller ingen usikkerhed om, hvor- dan Clipper ville have ageret, hvis ikke Parken havde handlet egne aktier. For vi ved positivt, hvordan Clipper agerede i og med, at Clipper den 14. maj 2008 købte 25.000 aktier uden at Parken på dette tidspunkt på nogen måde havde på- virket kursen ved at handle med egne aktier, jf. Straffesagen. Der henvises i øv- rigt til afsnit 5 nedenfor, hvor skønserklæringerne gennemgås, som til fulde støtter, at Parkens handel med egne aktier ikke havde nævneværdig betydning for kursudviklingen og dermed heller ikke for Clippers beslutning om at købe aktier til kurs 1200.
Såfremt Clipper måtte kunne godtgøre, at Clipper måske ville have købt aktier- ne men til en lavere pris, må Clippers tab opgøres som differencen mellem den pris, som Clipper betalte (baseret på kurs 1200), og den kurs som Clipper ville have betalt, hvilket i mangel på konkret bevisførelse kan fastsættes til den "reel- le" markedspris renset for Parkens egne køb. Denne "reelle" markedspris har skønsmanden netop vurderet og der henvises herom til afsnit 5 nedenfor.
4.1 Clippers bevæggrunde for at købe Parken aktier Til støtte for Parkens anbringende henvises endvidere til, at Clipper opkøbte og ejede aktier i Parken som led i Clippers almindelige investeringer før Clippers erhvervelse af de i alt 75.000 aktier, som nærværende sag vedrører. Det kan så- ledes lægges til grund, at Clipper allerede inden kursmanipulationen var af den opfattelse, at Parken aktien var en interessant investering. Dette fremgår også klart af den interne korrespondance, som Clipper har fremlagt. Det følger heraf, at Clippers beslutning om at købe aktier ikke var drevet af kursen på fondsbør- sen - og dermed ikke var påvirket af kursmanipulationen - men derimod var drevet af Clippers generelle opfattelse af Parken som et interessant investe- ringsprojekt med fremtidigt potentiale.
Det fremgår af e-mail af 14. december 2007 internt i Clipper (ekstrakten s. 471): "Som opfølgning til møde med Part A er det min hensigt i næste uge at lave et notat som kan danne baggrund for hvordan vi eventuelt kan gå videre med FCK. Det bliver ikke den store akademiske udredning, da jeg ikke tror vi kan finde de vise sten i en masse analyser, men en upside skal nok begrundes i troen på at ledelsen fremadret- tet kan levere nye Lalandia/Billund-projekter og lignende." (Parkens fremhævning) Det følger af e-mailen, at Clippers beslutning om aktiekøb bundede i en tro på, at ledelsen i Parken fremadrettet kunne lave udbytterige projekter. Beslutnin- 125
gen om at købe var således ikke afhængig af kursudviklingen på markedet og var derfor heller ikke påvirket af kursmanipulationen.
Dette støttes endvidere af en e-mail internt i Clipper af 18. december 2007 (ek- strakten s. 477), hvoraf fremgår: "Som nævnt kan jeg godt se et potentiale i Parken på lang sigt som ren aktieinveste- ring…"
Dette understreger igen, at den aktuelle kurs ikke var en afgørende faktor i be- slutningen om at købe aktierne. Med denne e-mail blev fremsendt et internt no- tat, som beskriver Clippers overvejelser omkring købet af Parken aktier. Dette notat understreger igen, dels at markedskursen ikke var en drivende faktor bag købsbeslutningen, som derimod var forankret i det fremtidige potentiale i Par- ken som forretning, og dels, at Clipper var villig til at købe aktier til en højere pris end 1200.
Det følger således af notatet: "Der er dog parametre der gør aktien mere og mere attraktiv: 1. PSE ["Parken Sport & Entertainment] nærmer sig uafhængighed af fodbold og champions league deltagelse med nye fitness og leisure aktiviteter. 2. Der er betydelige indtjenings og vækstforventninger til fitness 3. Lalandia, bl.a. med etablering i Billund, giver stærk indtjening og økonomi de kommende år. […] Overordnet har PSE en stærk ledelse, attraktiv branche og position med betydligt poten- tiale. Kursen har været høj men med kursreduktion [sic.], til 1245 medio december, er et kurspotentiale realistisk, Danske Banks kursmål er dog 1380, dvs. 10 % højere end nu- værende kurs."
Af skemaet på den efterfølgende side fremgår bl.a.: "Ved Danske Banks kursmål [1380] er upside begrænset (10%), men interessant så- fremt vi tror aktien har en større værdi."
Det fremgår tydeligt af notatet, at Clipper foretog en uddybende vurdering af Parkens forretning, ledelse og fremtidsperspektiver, og at det var dette - og ikke den aktuelle markedskurs - som udgjorde det reelle grundlag for beslutningen om at købe aktier. Samtidig fremgår det, at Clipper forholdt sig kritisk til mar- kedskursen og overvejede køb selv ved kurs 1380, dvs. væsentligt højere end de 1200, som parterne endte med at aftale. Det er på den baggrund vanskeligt at se, at en eventuel mindre påvirkning af markedskursen som følge af Parkens handel med egne aktier skulle have haft betydning for Clippers beslutning om at købe aktier til kurs 1200, og den grundlæggende betingelse om årsagssam- menhæng er således ikke opfyldt. Dette fokus på fremtidige projekter går igen i korrespondancen også efter det første aktiekøb. Det fremgår således af e-mail af 126
8. februar 2008 (ekstrakten s. 494-495), at Clipper overvejede at deltage i et så- kaldt "Snowdome-projekt" i Lalandia, hvilket er yderligere belyst i ekstrakten s. 493-494.
I forhold til Clippers køb af aktier den 14. maj 2008 fremgår det direkte af mø- dereferat af 23. april 2008 (ekstrakten s. 509): " V1 recommends the purchase the 50,000 shares on 1 May, however V4 suggest that we let Part A know that we are interested at a max price of DKK 1,200." Kursen på 1200 blev således fastsat af Clipper selv ud fra Clippers egen vurde- ring af værdi og risici.
Det følger videre af e-mail af 24. april 2008 (ekstrakten s. 511), at Clipper anså Parken for at være en interessant investering: "- if we have a desire long term to have quality investments in leisure, this is probable one of the absolute better vehicles"
Denne vurdering var ikke knyttet op på markedskursen, og det er således afgø- rende at bemærke, at Clippers formål med aktiekøbet var en langsigtet investe- ring knyttet op på udsigten til fremtidige projekter i Parken, og ikke var drevet af de aktuelle markedskurser.
Det fremgår videre af denne e-mail, at "an attractive price for next 50,000 shares can be agreed to", hvilket igen understreger, at aktiekursen blev fastsat efter kon- krete forhandlinger mellem parterne og efter en konkret vurdering fra Clippers side, og således ikke blev bestemt alene ud fra den aktuelle markedskurs, som Clipper synes at anføre. Dette understreges igen i e-mails af 29. april 2008 (ek- strakten s. 519) og af 30. april 2008 (ekstrakten s. 523-525), hvor Clipper igen in- ternt anfører, at kursen skal sættes til 1200.
Det gøres på denne baggrund grundlæggende gældende, at der ikke er årsags- sammenhæng mellem de hævdede ansvarspådragende handlinger i form af Parkens køb af egne aktier og Clippers hævdede tab. Det bemærkes, at Clipper trods opfordring ikke har oplyst og dokumenteret, hvilken risikoprofil Clipper havde vedtaget for sine investeringer. Det er endvidere klart, at Clipper har haft yderligere korrespondance om aktiekøbet end den fremlagte, da der undervejs i de fremlagte bilag henvises til andre dokumenter, som ikke er fremlagt.
Da Clipper bærer bevisbyrden er det naturligvis Clippers risiko, at Clipper ikke er i stand til at fremlægge de relevante dokumenter, som kan belyse, hvordan og hvorfor Clipper valgte at købe aktier til kurs 1200 henholdsvis den 10. januar og 14. maj 2008. Enhver usikkerhed i forhold til hændelsesforløbet og Clippers overvejelser og beslutningsgrundlag må derfor naturligvis komme Clipper til skade. 127
5. SKØNSERKLÆRINGERNE Som nævnt forudsætter Clippers synspunkter, at Clippers beslutning om at kø- be aktier den 10. januar og 14. maj 2008 var væsentligt påvirket af den aktuelle aktiekurs på Fondsbørsen, og at denne kurs igen var væsentligt påvirket af Par- kens handel med egne aktier.
Hvis en af disse forudsætninger ikke holder - dvs. Clippers købsbeslutning var ikke væsentligt påvirket af aktiekursen eller aktiekursen var ikke væsentlig på- virket af Parkens handel med egne aktier - vil Clipper ikke kunne gøre hverken et erstatningskrav eller ugyldighed eller lignende gældende mod Parken. Parkens handel med egne aktier vil i så fald ikke have haft nogen indvirkning på aktiekursen og/eller Clippers købsbeslutning og betingelsen om kausalitet vil derfor ikke være opfyldt.
Skønsmanden blev på Clippers foranledning anmodet om at udtale sig netop om, hvilken påvirkning på aktiekursen Parkens handel med egne aktier havde. Skønsmanden afgav skønserklæring den 17. april 2019 samt supplerende skøn- serklæring den 15. oktober 2019. Det er Parkens opfattelse, at begge skønserklæ- ringer på afgørende vis støtter Parkens synspunkt om, at der ikke er årsagssam- menhæng mellerm Parkens køb af egne aktier og Clippers beslutning om at købe aktier, og at Clipper i øvrigt ikke har lidt et tab. De to skønserklæ- ringer skal gennemgås nærmere i det følgende.
5.1 Skønserklæringen af 17. april 2019 (ekstrakten s. 163) I spørgsmål 2 (ekstrakten s. 166) adspurgte Clipper skønsmanden, om Parkens handelsaktivitet med egne aktier i perioden omkring den 10. januar 2008 (hvor Clipper købte 50.000 aktier), var forskellig fra øvrige dele af perioden fra 1. sep- tember 2007 til 1. august 2008.
Skønsmanden svarede: "FIH (Parkens) handelsaktivitet i perioden rundt om 10. januar 2008 ikke afvigende i forhold til hele perioden 1. september 2007 til 1. august 2008. "
Det kan allerede på denne baggrund lægges til grund, at de hævdede ansvar- spådragende handlinger omkring tidspunktet for Clippers aktiekøb den 10. ja- nuar 2008 ikke har medført noget tab for Clipper, da Parkens handel med egne aktier ikke var anderledes end i øvrige perioder. Parkens køb af egne aktier om- kring dette tidspunkt kan således ikke have påvirket Clippers køb eller aktie- kursen nævneværdigt. Skønsmanden bekræftede i svaret på spørgsmål 2a (ekstrakten s. 167) igen, at Parkens handelsaktivitet i januar 2008 ikke afveg væsentligt i forhold til aktivi- teten i den øvrige periode. 128
I spørgsmål 3 (ekstrakten s. 167) anmodede Clipper skønsmanden om at besva- re det samme spørgsmål, nu dog i forhold til perioden omkring den 14. maj 2008, hvor Clipper foretog det andet aktiekøb på 25.000 aktier til kurs 1200. Skønsmanden svarede, at det kun var Capinordic ("CAP"), der havde handlet for Parken i den periode, og konkluderede som følger:
"CAPs handels aktivitet i dagene forud for 14. maj 2008, hvor Clipper køber 25.000 Parken på kurs 1.200 kr er mindre end CAPs daglige handels aktivitet i hele perioden, hvor CAP handler."
Denne besvarelse støtter igen Parkens synspunkt om, at Parkens handel med egne aktier ikke var usædvanlig i perioden omkring Clippers første og andet aktiekøb og derfor heller ikke på utilbørlig måde kan have påvirket Clippers be- slutning eller aktiekursen i øvrigt. Igen støtter skønsmandens besvarelse såle- des, at der ikke er årsagssammenhæng mellem Parkens køb af egne aktier og Clippers beslutning om at købe aktier til kurs 1200.
I svaret på spørgsmål 3a (ekstrakten s. 169) uddybede skønsmanden sin konklu- sion og svarede som følger: "Handelsaktiviteten var mindre i perioden både før og efter 14 maj 2008 jf. beskrivelsen i svaret til spørgsmål 3 Konklusion Handelsaktiviteten målt som volumen er i perioden forud for 14. maj 2008 er lavere end hvad der ellers er observeret. Kursen falder endvidere i dagene op til 14. maj 2008."
Skønsmanden konkluderede således, at kursen på Parken aktien faldt i dagene op til den 14. maj 2008. Det er på den baggrund meget vanskeligt at se, hvordan Parkens handel med egne aktier skulle have fået Clipper til at betale overpris for aktierne, således som Clipper hævder. Også på denne baggrund vil Clipper ikke kunne godtgøre årsagssammenhæng.
I svaret på spørgsmål 4c (ekstrakten s. 174) konkluderede skønsmanden, at FIH og CAP begge havde handlet på lukkekurser, som både lå over og under den seneste forudgående handel i markedet. Dette støtter, at der ikke fra Parkens si- de har været en intention om, at aktien skulle handles op, da handlerne på luk- kekurser i givet fald naturligvis altid ville have været højere end den sidste for- udgående handel.
I spørgsmål 5b (ekstrakten s. 177) adspurgte Clipper skønsmanden som følger: "Baseret på de vedlagte oplysninger NASDAQ (bilag 8), bedes skønsmanden foretage beregninger samt redegøre for, hvorledes kursudviklingen i perioden 1. september 2007 til 1. august 2008 ville være, hvis der renses for de tilfælde, hvor Parken har købt egne aktier til en højere pris end markedskursen på den sidste uafhængige handel (”den korri- gerede aktiekurs”)." 129
Clippers spørgsmål gik således på, hvordan kursen på Parken aktien havde ud- viklet sig efter den almindelige markedsudvikling uden (eventuel) påvirkning fra Parkens egne handler.
Skønsmanden konkluderede: "Såfremt Parken aktien havde udviklet sig på linie med det generelle marked ville kur- sen være faldet 7.5% fra ultimo 2007 kurs 1.216 kr til kurs 1.125 kr den 10. januar 2008 Anvendes samme metodik i perioden rundt om 14. maj 2008 ville Parkens aktie kurs ik- ke været faldet fra 1.299 den 22. april 2008 til 1.200 den 14. maj 2008 eller et fald på 8.3% idet KAX index i den samme periode steg 3.6%."
Skønsmanden fremkom således med to helt afgørende konklusioner: 1. Parken aktien ville efter skønsmandens vurdering være faldet fra kurs 1.216 til kurs 1.125 den 10. januar 2008, såfremt der ses bort fra Parkens egne handler. Dette svarer til et fald på 7,5 %.
En forskel på 7,5 % kan aldrig anses som væsentlig. Uanset om Parkens handel med egne aktier af landsretten blev karakteriseret som kursmanipulation kan retten således lægge til grund, at Parkens egen handel i realiteten ikke havde nogen væsentlig indflydelse på kursen på fondsbørsen.
Denne forskel kan derfor heller ikke have været væsentlig i forhold til Clippers beslutning om at købe aktier til kurs 1200 og der er derfor ikke årsagssammen- hæng mellem den hævdede ansvarspådragende handling og Clippers købsbe- slutning. Clipper vil af samme grund aldrig kunne hævde, at aftalen blev ugyl- dig som følge af Parkens handel med egne aktier eller at Clipper kan hæve afta- len som følge af væsentlige mangler, da Parkens handel med egne aktier ganske enkelt ikke havde nogen væsentlig betydning hverken for kursen eller for Clip- pers købsbeslutning. Der er i øvrigt intet der tyder på, at Clipper slet ikke ville have købt de 50.000 aktier den 10. januar 2008, hvis Clipper havde vist, at den "reelle" værdi af aktien var kurs 1.125. Clipper vil højest kunne hævde, at Clip- per i så fald ville have købt aktien til den "reelle" værdi på kurs 1.125. Clippers tab vil derfor højest udgøre forskellen mellem den "reelle" værdi og købsprisen.
Såfremt dette lægges til grund, kan Clippers tab i relation til købet af 50.000 ak- tier den 10. januar 2008 til kurs 1200 beregnes som følger: Clippers købspris (50.000 X 1.200) - markedsprisen (50.000 X 1.125) = DKK 3.750.000.
Parken fastholder, at Parkens handel med egne aktier ikke har påvirket hverken markedskursen eller Clippers beslutning om at købe aktier. 130
Hvis retten imidlertid måtte finde, at Parken (eller de adciterede) har et ansvar for Clippers hævdede tab, kan dette tab i forhold til købet af aktier den 10. janu- ar 2008 maksimalt udgøre DKK 3.750.000.
2. Kursen på Parken aktien ville ifølge skønsmanden ikke være faldet fra kurs 1.299 den 22. april 2008 til kurs 1.200 den 14. maj 2008, hvis der ses bort fra Par- kens handel med egne aktier.
Tværtimod konkluderede skønsmanden, at kursen ville været steget med yder- ligere 3,6 %, dvs. til 1.346. Det kan herefter lægges til grund, at Parkens handel med egne aktier i perioden omkring det andet aktiekøb den 14. maj 2008 ikke påvirkede kursen på fondsbørsen positivt og derfor heller aldrig kan have på- virket Clippers beslutning om at købe aktierne til kurs 1200. Om noget kan Par- kens køb af egne aktier højest have bevirket, at Clipper besluttede at betale min- dre for aktien, da kursen uden Parkens egne køb efter skønsmandens vurdering ville have været højere. Af samme grund kan Clipper aldrig gøre gældende, at købsaftalen blev ugyldig som følge af Parkens handel med egne aktier eller at Clipper kan hæve aftalen som følge af væsentlige mangler, da Parkens handel med egne aktier ganske enkelt ikke havde nogen væsentlig betydning hverken for kursen eller Clippers købsbeslutning.
Da markedsværdien af Parken aktien var højere end Clippers købspris kan Clipper heller ikke kræve erstatning for prisdifferencen mellem købsprisen og den "reelle værdi". Clippers købspris var 25.000 X 1200 = 30.000.000 kr. Markedsværdien var ifølge skønsmanden 25.000 X 1.346 = 33.650.000 kr. Clipper har dermed uanset hvad ikke lidt et tab i forbindelse med købet af 25.000 aktier den 14. maj 2008. Tværtimod har Clipper med aktiekøbet til kurs 1200 opnået en "berigelse" på 3.650.000 kr. i forhold til aktiens markedspris. Denne berigelse modsvarer så godt som præcist det eventuelle tab på 3.750.000 kr., som Clipper maksimalt kan have lidt i forhold til aktiekøbet den 10. januar 2008.
Det kan således sammenfattende konstateres ud fra skønsmandens besvarelse af spørgsmål 5b, at Clipper samlet set maksimalt kan have lidt et tab på 100.000 kr. (3.750.000 - 3.650.000) som følge af aktiekøbene den 10. januar og 14. maj 2008.
Det gøres på denne baggrund gældende, at Clipper aldrig kan løfte bevisbyr- den for, at Clipper har lidt et tab over 100.000 kr. som følge af de to aktiehand- ler. Skønsmanden bekræftede sine konklusioner i svarene på spørgsmål 5c og 5e. Skønsmandens konklusioner om den "reelle" værdi af Parken aktien er i øv- rigt støttet af en aktieanalyse foretaget af SEB den 25. august 2008 (ekstrakten s. 131
539), dvs. kort efter Clippers aktiekøb, hvor SEB anbefalede en købspris på Par- ken aktien på DKK 1296 per aktie, dvs. højere end den pris Clipper betalte.
5.2 Den supplerende skønsrapport I spørgsmål SS2 (ekstrakten s. 191) anmodede Clipper skønsmanden om at fore- tage en ny beregning af kursen på Parken aktien i perioden 1. september 2007 til 1. august 2008, igen renset for Parkens egne aktiekøb i perioden.
Skønsmanden svarede bl.a. som følger: "I hele perioden er der 48 observationer, hvor FIH/CAP køber aktier i lukke auktionen og hvor kursen er højere end sidst uafhængige handel (før lukke auktion og uden delta- gelse fra Parken (FIH/CAP)).
Største afvigelse er 2.7% den 23. januar 2008 og den gennemsnitlige afvigelse er 0.32%."
Med andre ord har Parkens handel med egne aktier i perioden maksimalt på- virket aktiekursen med gennemsnitligt 0,32 %. En sådan påvirkning kan aldrig have haft en væsentlig påvirkning på Clippers beslutning om at købe aktier til kurs 1200 og kan derfor aldrig støtte hverken et synspunkt om erstatnings- ansvar, ugyldig, urimelighed eller væsentlige mangler.
Såfremt denne gennemsnitlige afvigelse på 0,32 % overføres til Clippers køb af aktier, kan følgende regnestykke opstilles: Clippers købspris: 75.000 * 1200 = 80.000.000 kr. Markedsprisen med gennemsnitlig forøgelse på 0,32 %: 80.000.000 kr. * 1,0032 = 80.256.000.
Det kan herefter lægges til grund, at "overprisen" og dermed Clippers tab efter denne beregningsmetode maksimalt kan udgøre 256.000 kr., hvilket i det store og hele svarer til det tab, som kunne udregnes efter skønsmandens besvarelse af spørgsmål 5b, jf. ovenfor i afsnit 5.1.
Skønsmanden konkluderede endvidere: "Hvis man kun vælger de afvigelser, hvor lukkekursen er højere end seneste uafhængige prisdannelse og ganger kursforskellen med Parken (FIH/CAP) volumen i lukke auktio- nen er værdiforskellen 118.525 kr."
Skønsmanden konkluderede således, at såfremt der kun tages højde for de handler, hvor Parken potentielt har handlet kursen op, kan værdiforskellen op- gøres til DKK 118.525 kr. Med andre ord har Parkens handel med egne aktier altså højest påvirket den samlede aktieværdi med DKK 118.525 kr., hvilket igen i det store og hele svarer til beregningerne af Clippers maksimale tab, jf. afsnit 5.1 ovenfor. 132
Igen kan det herefter konkluderes, at Parkens handel med egne aktier aldrig kan have haft en væsentlig betydning for Clippers beslutning om at købe aktier til kurs 1200.
Disse beregninger har skønsmanden endda foretaget uden at medtage de 28 da- ge i perioden, hvor kursen enten ikke blev handlet op eller faldt ved lukning:
"Det bemærkes at der i observations materialet var 28 dage med negativ (i Parkens dis- favør) eller ingen afvigelse. Disse afvigelser er ikke medtaget i beregningerne."
I spørgsmål SS IB (ekstrakten, s. 195) anmodede Parken skønsmanden om at be- svare, om den metode, skønsmanden havde anvendt ved besvarelsen af spørgs- mål 5b, 5c og 5e, gav et mere retvisende billede af kursudviklingen end den me- tode, skønsmanden anvendte ved besvarelsen af spørgsmål SS2.
Skønsmanden svarede som følger: "Fra de mindre kursforskelle der observeres i ovenstående svar giver et mere retvisende billede af kursudviklingen i Parken aktien i forhold til Parkens enkelte aktiehandler. De afvigelser der kan observeres er forholdsvis små og indenfor hvad kursforskellen mel- lem bud/udbud i aktien har i den løbende handel. Jeg har ikke bud/udbudskurser i bilag 8 databasen, men i small/mid-cap segmentet på OMX Nasdaq Copenhagen er kursspre- ad på over 1% ikke usædvanlige og specielt ikke i perioder med højere markeds volatili- tet."
Skønsmanden konkluderede således for det første, at metoden anvendt ved be- svarelsen af spørgsmål 5b, 5c og 5e, jf. afsnit 5.1 ovenfor, gav et mere retvisende billede. For det andet konkluderede skønsmanden, at de observerede afvigelser i øvrigt var små og at kursspreadet samlet set ikke var usædvanligt. Dette un- derstreger, at Parkens handel med egne aktier uanset hvad ikke har haft en nævneværdig effekt på kursudviklingen og således heller ikke på Clippers be- slutning om at købe til kurs 1200 eller på Clippers hævdede tab.
5.3 Sammenfattende om skønserklæringerne På baggrund af skønserklæringerne kan følgende lægges til grund: Parkens handelsaktivitet i perioderne omkring Clippers aktiekøb afveg ikke væsentligt fra den almindelige aktivitet i den øvrige periode, jf. svaret på spørgsmål 2 og 3.
Såfremt kursen på Parken aktien renses for Parkens egne handler og sam- menlignes med den almindelige markedsudvikling ville kursen ifølge skønsmanden have været på 1.125 den 10. januar 2008 og på 1.346 den 14. maj 2008, jf. svaret på spørgsmål 5b, 5c og 5e. Såfremt dette lægges til grund for beregningen af Clippers hævdede tab, kan det konkluderes, at "overpri- 133
sen" ved købet den 10. januar 2008 maksimalt kan udgøre 3.750.000 kr. og at Clipper ved købet den 14. maj 2008 betalte 3.650.000 kr. under markedspri- sen. Clippers samlede værditab kan således opgøres til maksimalt 100.000 kr.
Baseret på kursudviklingen i de dage, hvor Parken med egne handler deltog i lukkeaktionen, blev markedsprisen på Parken aktien forøget med gennem- snitligt 0,32 %. Set i forhold til Clippers aktiekøb svarer dette til en "over- pris" på maksimalt 256.000 kr., jf. spørgsmål SS2.
Såfremt der kun tages højde for de handler, hvor Parken potentielt havde handlet kursen op, kan værdiforskellen i stedet opgøres til DKK 118.525 kr. og Clippers tab kan efter denne metode aldrig overstige dette beløb, jf. spørgsmål SS2.
Metoden anvendt i besvarelsen af spørgsmål 5b, 5c og 5e var ifølge skøns- manden den mest retvisende, men uanset hvad var kursspreadet i perioden ikke usædvanligt, jf. spørgsmål SS IB.
Skønserklæringerne understøtter således helt afgørende Parkens anbringende om, at Parken ikke handlede kursen op i perioderne omkring Clippers aktiekøb og at Parkens handel med egne aktier under alle omstændigheder ikke havde nævneværdig indflydelse hverken på kursudviklingen eller Clippers beslutning om at købe aktier, og dermed heller ikke på Clippers hævdede tab.
6. EGEN SKYLD OG ACCEPT AF RISIKO Såfremt retten måtte finde, at Parken har handlet ansvarspådragende og at der er årsagssammenhæng i forhold til Clippers indgåelse af købsaftalerne, gøres gældende, at Clippers eventuelle erstatningskrav er bortfaldet som følger af egen skyld og accept af risikoen for kurstab. Clippers aktiekøb skete på grund- lag af en aftalt aktiekurs på 1200, og Clipper var således selv med til at fastsætte kursen for købene. Clipper kan derfor ikke nu hævde, at kursen var for høj og har på denne baggrund fortabt retten til at kræve erstatning som følge af egen skyld og/eller accept af risiko.
Det bemærkes videre, at Clipper som forklaret positivt var bekendt med og havde forholdt sig til Parkens handel med egne aktier og den mulige påvirk- ning af kursen som følge heraf (ekstrakten side 525). Clipper var i hvert fald inden den anden handel i maj 2008 konkret bekendt med, at Parken havde købt egne aktier og dermed også potentielt havde påvir- ket aktiekursen. Clipper må derfor have accepteret dette som led i det andet køb og har på den baggrund fortabt retten til at kræve erstatning som følge af egen skyld og/eller accept af risiko. Hertil kommer, at Clipper i forbindelse med investeringen i Parken aktier nødvendigvis må have accepteret risikoen for, at 134
aktierne kunne falde i værdi. Clippers erstatningskrav må derfor under alle om- stændigheder nedsættes med et beløb svarende til, hvad Clipper efter sin risi- koprofil havde accepteret, at aktien potentielt kunne falde med. Da Clipper trods opfordring ikke har fremlagt dokumentation for sin risikoprofil må retten lægge til grund, at Clipper var indstillet på en investering med høj risiko og derfor også accepterede risikoen for tab.
Det bemærkes i den forbindelse, at aktiens kursfald og Clippers efterfølgende tab skyldtes finanskrisen, som Parken i sagens natur ikke har et ansvar for.
7. SÆRLIGT OM KØBERETLIGE MANGLER OG HÆVEADGANG Clipper har i processkrift V indgivet en uge inden forberedelsen sluttede plud- selig gjort en række nye synspunkter gældende, herunder, at aktierne var be- hæftet med fundamentale mangler, at Clippers aktiekøb var ugyldigt som følge af svigtede forudsætninger og at købsaftalen var urimelig og skal tilsidesættes efter aftalelovens § 36.
Disse nye synspunkter skal behandles i det følgende. Indledningsvist skal dog bemærkes, at det gælder for disse synspunkter som for Clippers øvrige anbrin- gender, at Clipper kun kan få medhold, såfremt Parkens handel med egne ak- tier væsentlige påvirkede kursen på fondsbørsen og endvidere væsentligt på- virkede Clippers beslutning om at købe aktierne til kurs 1200. Dette var som forklaret ovenfor ikke tilfældet, og allerede på den baggrund må også disse an- bringender fra Clippers side afvises.
7.1 Aktierne var ikke behæftet med fundamentale mangler Clipper gør i processkrift V gældende, at aktierne købt den 10. januar 2008 og 14. maj 2008 var behæftet med fundamentale mangler og at Clipper derfor kan hæve handelen. Clipper henviser i den forbindelse til principperne i købelovens § 42 og § 76, stk. 1, nr. 1, 3 og 4. Disse mangler skulle bestå i, at Parken ifølge Clipper skulle have videregivet urigtige oplysninger og skulle have tilsidesat sin loyalitetsforpligtelse og loyale oplysningspligt over for Clipper. Dette bestrides helt grundlæggende, hvilket skal uddybes i det følgende.
Det skal dog indledningsvist bemærkes, at Clipper ikke har hævet købet. I hen- hold til købelovens § 52, stk. 2, skal køber give meddelelse om, at køber vil hæ- ve købet, uden ugrundet ophold. Københavns Byrets dom i Straffesagen blev afsagt i 2015 og Clipper gav først i processkrift V den 2. april 2020 meddelelse om, at Clipper kunne (men ikke ville) hæve købet. Clipper har allerede på den baggrund nu mistet retten til at hæve købet.
Købelovens § 76 vedrører forbrugerkøb og Clipper kan selvsagt ikke påberåbe sig principperne bag denne bestemmelse i en sag om aktiekøb mellem erhvervs- drivende. 135
7.1.1 Parken afgav ikke urigtige oplysninger Det er ikke godtgjort, at Parken i forbindelse med aktiesalget afgav nogen form for urigtige oplysninger og Clipper har da heller ikke henvist til nogen form for dokumentation for disse hævdede urigtige oplysninger. Clipper har alene hen- vist til straffedommen som grundlag for anbringendet om urigtige oplysninger.
I ekstrakten s. 1267 er fremlagt brev fra SØIK af 24. oktober 2017. Det følger her- af, at anklagemyndigheden har bekræftet, at der ikke under Straffesagen mod Parken og de adciterede var rejst tiltale for et strafbart forhold med et gernings- indhold, der rettede sig konkret imod Clippers to aktiekøb. Straffedommen in- deholder i øvrigt ingen betragtninger om urigtige oplysninger fra Parkens side, og da slet konkret ikke i forhold til Clippers aktiekøb, der som nævnt ikke en- gang var omfattet af den rejste tiltale. Allerede på den baggrund kan Clipper ik- ke støtte et synspunkt om urigtige oplysninger - eller et ansvarsgrundlag i øv- rigt - på straffedommen alene.
I forhold til Clippers køb af 25.000 aktier den 14. maj 2008 bemærkes i øvrigt, at Parken og de adciterede som bekendt blev frifundet for periode h), omfattende d. 3. maj 2008 til d. 24. juni 2008. Også på denne baggrund kan Clipper i sagens natur ikke med henvisning til straffedommen godtgøre, at Parken skulle have afgivet urigtige oplysninger - eller i øvrigt skulle have handlet ansvarspådra- gende - i denne periode. Som fastslået af skønsmanden påvirkede Parkens køb af egne aktier i øvrigt ikke aktiekursen nævneværdigt og kan derfor ikke på no- gen måde have haft en væsentlig betydning for Clippers beslutning om at købe aktier til kurs 1200.
Den af Clipper fremlagte korrespondance om Clippers overvejelser i forbindel- se med aktiekøbet godtgør heller ikke, at der skulle være afgivet urigtige eller vildledende oplysninger af Parken eller at Clipper i øvrigt har lagt afgørende vægt på nogen oplysninger fra Parkens side. Tværtimod understreger bilagene, at Clipper forholdt sig selvstændigt til Parkens forretningsmuligheder og at be- slutningen om at købe aktier derfor ikke var båret af kursen på fondsbørsen men derimod på Clippers egen vurdering af aktiens værdi og potentiale.
7.1.2 Parken har ikke tilsidesat loyalitetsforpligtelser Clipper gør videre gældende, at Parken skulle have tilsidesat sin loyale oplys- ningspligt. Igen har Clipper ikke fremlagt nogen form for dokumentation for dette syns- punkt, men har blot henvist til straffedommen som begrundelse. Som forklaret ovenfor kan straffedommen imidlertid ikke danne grundlag for et sådant syns- punkt. Det bestrides i øvrigt, at en eventuel tilsidesættelse af en loyalitetsfor- pligtelse skulle berettige Clipper til at hæve aktiekøbene eller skulle føre til ugyldighed. Det er endvidere udokumenteret, at oplysninger fra Parken skulle 136
have udgjort et væsentligt grundlag for Clippers beslutning om at købe aktier, sådan som Clipper hævder. Endelig er det ukorrekt, at Clipper ikke ville have købt aktierne, hvis Clipper havde vist, at kursen var kunstigt høj. Som fastslået af skønsmanden var kursen netop ikke forhøjet væsentligt som følge af Parkens køb af egne aktier, og dette kan derfor heller aldrig have haft en væsentlig be- tydning for Clippers beslutning om at købe aktierne.
Som tidligere forklaret var Clipper i øvrigt bekendt med, at Parken handlede egne aktier og at dette kunne have en betydning for kursudviklingen, og Clip- per valgte alligevel at købe aktierne til kurs 1200. Endelig fremgår det af den in- terne korrespondance fremlagt af Clipper, at Clipper var villig til at købe aktier- ne til en kurs helt op til Danske Banks kursmål på 1380. Bank Trelleborg dom- men (U.2013.1107 H), som Clipper har påberåbt sig, har ingen relevans for nær- værende sag. Der var tale om en sag om et mangelfuldt børsprospekt over for privatpersoner. Nærværende sag vedrører køb af aktier uden prospekt i en købsaftale mellem to professionelle parter.
Clipper har ikke fremlagt et eneste bevis til støtte for, at der af Parken skulle være tilbageholdt væsentlige oplysninger, eller at dette i øvrigt på nogen måde skulle have haft afgørende betydning for Clippers beslutning om at købe aktier- ne.
7.2 Der var ingen svigtede forudsætninger i forbindelse med Clippers køb Clipper har endvidere gjort gældende, at Clippers køb af aktier skulle være ugyldigt som følge af svigtede forudsætninger. Clipper har i den forbindelse gjort gældende, at det er en typeforudsætning, at aktierne blev handlet i over- ensstemmelse med lovgivningen.
Hertil bemærkes, at Clippers og Parkens aktieaftale var i fuld overensstemmel- se med lovgivningen, og der er ingen beviser til støtte for, at dette ikke skulle være tilfældet. De aktier, som sagen omhandler, blev derfor handlet fuldt lov- ligt. Clippers henvisning til Højesterets dom i U.2005.1978 H er igen misvisende og irrelevant. I dommen lagde Højesteret vægt på, at Himmerlandsbanken ikke havde drevet bankvirksomhed i overensstemmelse med lovens betingelser. Par- ken er ikke en bank og kan ikke sidestilles hermed.
Der er i øvrigt intet grundlag for at hævde, at Parken ikke skulle have drevet forretning i overensstemmelse med gældende lov. Parken hæfter ikke for de adciteredes strafbare handlinger og dette har ingen sammenhæng med Parkens forretningsdrift i øvrigt. Der mindes i øvrigt igen om, at Parken helt blev frifun- det for perioden omkring den 14. maj, og straffedommen kan derfor aldrig støt- te et synspunkt om ugyldighed i forhold til aktiekøbet denne dag. Tværtimod godtgør Clippers køb af aktier den 14. maj 2008 - på et tidspunkt, hvor Parken ikke var skyldig i kursmanipulation - at Parkens handel med egne aktier netop 137
ikke havde væsentlig indflydelse på Clippers beslutning om at købe aktier, hel- ler ikke den 10. januar 2008. Hvis Clipper købte 25.000 aktier den 14. maj 2008 uden nogen form for kursmanipulering fra Parkens side, må dette nødvendig- vis betyde, at Clippers beslutning var grundet i Clippers egen vurdering af Par- kens aktuelle og fremtidige forretningsgrundlag og ikke var knyttet op på ak- tiens aktuelle kurs. På samme vis må retten lægge til grund, at Clippers beslut- ning om at købe 50.000 aktier den 10. januar 2008 (naturligvis) var grundet i samme forhold og derfor heller ikke på nogen måde var påvirket af Parkens handel med egne aktier.
Clipper har i øvrigt ikke godtgjort, at Clipper skulle have indlagt særlige forud- sætninger i forbindelse med aktiekøbet eller at sådanne forudsætninger skulle være bristet.
7.2.1 Aftalelovens § 36 er ikke overtrådt Der er intet grundlag for at hævde, at aftalelovens § 36 skulle være blevet tilsi- desat i forbindelse med aktiekøbene. Allerede fordi Parkens handel med egne aktier ikke havde nogen væsentlig påvirkning på den aktuelle aktiekurs, og for- di Clipper i øvrigt ikke har påvist en sammenhæng mellem aktiekursen og Clip- pers købsbeslutning, kan Parkens køb af egne aktier aldrig have gjort aftalen urimelig.
Det er i øvrigt ikke ubestridt, som hævdet af Clipper, at Parken blev dømt for kursmanipulation. Som allerede nævnt blev Parken frifundet for perioden om- kring aktiekøbet den 14. maj 2008 - et faktum, som Clipper konsekvent undla- der at omtale. Endelig bemærkes, at aftalelovens § 36 ikke kan påberåbes i en sag om aktiekøb mellem to professionelle virksomheder.
8. TABSOPGØRELSE Clipper har opgjort sit tab som forskellen mellem aktiernes købspris og salgs- prisen på det tidspunkt, hvor Clipper valgte at sælge aktierne. Parkens handel med egne aktier kan i sagens natur ikke i sig selv medføre et tab for Clipper. Et erstatningskrav kræver derimod, at Clipper kan godtgøre, at Clippers beslut- ning om at købe aktier var begrundet i aktiekursen og at Parkens handel med egne aktier havde en væsentlig indflydelse på denne kurs. Som forklaret oven- for har skønsmanden imidlertid fastslået, at Parkens køb af egne aktier netop ikke havde nogen nævneværdig effekt på kursudviklingen i den periode, hvor Clipper købte aktierne, og grundlaget for Clippers erstatningskrav er derfor ik- ke til stede.
Forskellen mellem Clippers købspris og salgsprisen er således ikke en konse- kvens af kursmanipulation fra Parkens side, som påstået af Clipper, men er i stedet et resultat af sædvanlige markedsudsving, herunder finanskrisen. Clip- per kan i sagens natur ikke kræve erstatning for et tab, som skyldes markedsud- 138
viklingen, og Clippers tabsopgørelse bestrides derfor. Hertil kommer, at kursen på Parken aktierne var højere end Clippers anskaffelseskurs helt frem til den 8. september 2008, dvs. i over 8 måneder efter købet, hvor kursen lukkede på 1220. Hvis Clipper havde solgt aktierne inden denne dato ville Clipper have haft en betydlelig gevinst. Når Clipper valgt at beholde aktierne er dette udtryk for spekulation, som Parken i sagens natur aldrig kan hæfte for.
I forhold til Clippers tabsopgørelse er det endvidere afgørende at forstå, at Clip- pers påstand bygger på, at hele aftalen er ugyldig eller kan hæves, således at Clipper har ret til at få den fulde købesum tilbage, fratrukket Clippers salgspris. Dette kræver som forklaret, at Parkens handel med egne aktier havde en så væ- sentlig indflydelse på kursen på fondsbørsen og endvidere på Clippers beslut- ning om at købe aktier, at Clipper slet ikke ville have foretaget aktiekøbet - uan- set kursen - hvis Clipper havde vidst, at kursen på fondsbørsen var blevet på- virket af Parkens handler.
Realiteten i sagen er imidlertid, at Parkens handel med egne aktier ikke havde nogen væsentlig betydning for aktiekursen på fondsbørsen og derfor heller ikke kan have haft nogen væsentlig betydning for Clippers beslutning om at købe aktier. Clipper kan derfor aldrig få medhold i, at hele aftalen er ugyldig eller urimelig eller at Clipper kan hæve aftalen. Faktum er endvidere, at Clipper var bekendt med, at Parken handlede med egne aktier og at dette kunne have en betydning for kursen (selvom denne betydning i praksis viste sig at være meget beskeden). Alligevel valgte Clipper at købe aktierne. Dette understreger, at Clipper ville have købt - og rent faktisk købte - aktier, selv hvis Clipper havde vidst, at kursen var blevet påvirket af Parkens egne handler.
Clippers tab kan på denne baggrund højest opgøres til forskellen mellem den "reelle" pris - dvs. aktieprisen renset for Parkens egne handler - og Clippers købspris. Det er dette, som skønsmanden har taget stilling til og beregnet, jf. af- snit 5 ovenfor:
Købet den 10. januar 2008: Clippers købspris (50.000 X 1.200) - markedsprisen (50.000 X 1.125) = 3.750.000 kr.
Købet den 14. maj 2008: Clippers købspris (25.000 X 1200) - markedsprisen (25.000 X 1.346) = - 3.650.000 kr. Ud fra skønsmandens besvarelser har Clipper således samlet set maksimalt lidt et samlet tab på 100.000 kr. (3.750.000 - 3.650.000) som følge af aktiekøbene den 10. januar og 14. maj 2008.
Det gøres på denne baggrund gældende, at Clipper aldrig kan løfte bevisbyr- den for, at Clipper har lidt et tab over 100.000 kr. som følge af de to aktiehand- ler. 139
Skønsmanden beregnede endvidere to alternative tabsopgørelser i den supple- rende skønsrapport. Skønsmanden konkluderede heri, at Parkens handel med egne aktier i hele den relevante periode maksimalt påvirkede aktiekursen med gennemsnitligt 0,32 %.
Såfremt denne gennemsnitlige afvigelse på 0,32 % overføres til Clippers køb af aktier, kan "overprisen" beregnes til 256.000 kr. Der henvises til afsnit 5.2 oven- for, hvor regnestykket er gennemgået.
Det kan herefter lægges til grund, at "overprisen" og dermed Clippers tab efter denne beregningsmetode maksimalt kan udgøre 256.000 kr.
Skønsmanden konkluderede videre, at såfremt der kun tages højde for de hand- ler, hvor Parken potentielt har handlet kursen op, kan værdiforskellen opgøres til DKK 118.525 kr. Med andre ord har Parkens handel med egne aktier efter denne beregningsmetode altså højest påvirket den samlede aktieværdi med 118.525 kr., hvilket i så fald vil udgøre Clippers maksimale tab. Der henvises igen til afsnit 5.2 ovenfor.
Uanset hvilken beregningsmetode der vælges, vil Clippers tab dermed maksi- malt kunne opgøres til et sted imellem 100.000 kr. og 256.000 kr. og dermed en brøkdel af Clippers påståede erstatningskrav.
9. FORÆLDELSE Clippers erstatningskrav vedrører to aktiekøb henholdsvis den 10. januar og 14. maj 2008. Clipper gør i svarskriftet gældende, at erstatningskravet ikke er foræl- det, da forældelsesfristen har været suspenderet frem til afsigelsen af dommen i Straffesagen den 8. september 2015 i medfør af forældelseslovens § 3, stk. 2.
Clipper har anført, at Clipper ikke før Københavns Byrets dom havde mulighed for at få viden om de ”svigagtige og ansvarspådragende forhold”, og at det først var med dommen, at Clipper kunne se, at kursen var holdt kunstigt høj. Da byretsdommen imidlertid fastslog, at Parken netop ikke havde begået kurs- manipulation i de pågældende perioder, kan Clipper ikke meningsfyldt hævde, at byrettens dom skulle give viden om ”svigagtige og ansvarspådragende for- hold”.
Forudsætningerne for at anvende forældelseslovens § 3, stk. 2, er derfor ikke til stede, da der ikke med byrettens dom kom nye forhold frem, som har haft be- tydning for Clippers hævdede erstatningskrav, og som Clipper har været uvi- dende om. Da Clipper som forklaret i hvert fald den 30. april 2008 (ekstrakten side 525) var bekendt med, at Parken købte egne aktier og at dette kunne have 140
en indflydelse på kursen, er der intet grundlag for at udskyde forældelsesfri- stens begyndelse til efter dette tidspunkt.
Da der nu er forløbet mere end 3 år fra det, hvor Clipper købte aktierne til en påstået for høj kurs, og hvor skaden dermed indtrådte, er Clippers krav nu for- ældet, jf. forældelseslovens § 2, stk. 4, og § 3.
Det bemærkes, at forældelseslovens § 13 ikke kan påberåbes i forhold til Clip- pers krav, da Straffesagen som nævnt ikke tog stilling til Clippers aktiekøb, som ikke var omfattet af den rejste tiltale. Hertil kommer, at Parken som forklaret blev frifundet for perioden omkring Clippers andet aktiekøb den 14. maj 2008, og forældelseslovens § 13 kan derfor under alle omstændigheder ikke påberå- bes i forhold til den del af Clippers krav, som vedrører dette aktiekøb. Den del af kravet, som vedrører denne periode må derfor under alle omstændigheder være forældet.”
Ad BS-1833/2016-KBH (Parken mod Part A og Part B )
Parken Sport & Entertainment A/S har i sit påstandsdokument anført følgen- de:
”… 2. ANBRINGENDER Parken henviser til Clippers anbringender over for Parken i Clippers proces- skrifter som fremlagt som bilag Adc. 1 - Adc. 7. Parken viderefører og gør de samme anbringender gældende til støtte for de nedlagte påstande over for de adciterede i nærværende sag.
Parken gør således gældende, at hvis Parken pålægges erstatningsansvar over for Clipper eller hvis Clipper måtte få medhold i synspunkterne om svig, uri- melighed, fundamentale mangler, svigtede forudsætninger eller andet, som måtte føre til købsaftalernes ugyldighed eller måtte berettige Clipper til at hæve aftalerne, skal de adciterede friholde Parken.
Parken gør hertil gældende, at hvis Straffesagen lægges til grund som bevis for Parkens erstatningspligt over for Clipper, må Straffesagen nødvendigvis på til- svarende vis lægges til grund som bevis for de adciteredes pligt til at friholde Parken.
Såfremt retten måtte finde, at Parken har udvist svig og/eller ansvarspådragen- de adfærd over for Clipper, gøres det gældende, at det er de adciterede, som de facto har udvist den svigagtige og/eller ansvarspådragende adfærd. 141
Dette blev direkte fastslået af Østre Landsret i Straffesagen (ekstrakten side 1232): "Som anført under forhold 4 og 5 kan kursmanipulationen tilregnes Part B og Part A , som på daværende tidspunkt var henholdsvis administrerende direktør og bestyrelsesformand i Parken, som forsætlig. […] Forholdet er begået systematisk og i forening af flere ledende medarbejdere i selskabet over en periode på ca. 8 måneder. Der er opkøbt et betydeligt antal aktier på Fondsbørsen for et beløb på ikke under 100 mio. kr. Lands- retten finder på denne baggrund, at forholdet er begået under særligt skærpende omstændigheder…"
Straffesagen indeholder udførlige beskrivelser af og dokumentation for, de adciteredes adfærd, hvilket førte til, at de adciterede blev dømt for kursmanipu- lation. Dertil kommer de fremlagte bilag 11-33 i Hovedsagen, hvor Clipper drøftede aktiehandelen med Part A og i hvert fald i et enkelt til- fælde med Part B (bilag 18). Når dette sammenholdes med Straffesa- gen må det være ubetænkeligt at lægge til grund, at en eventuel utilbørlig på- virkning af Clippers beslutning om at købe aktier eller af aktiekursen blev forår- saget af de to adciterede, enten hver for sig eller i fællesskab. En sådan påvirk- ning vil i givet fald have været resultatet af kriminelle handlinger, jf. Straffesa- gen, som Parken i sagens natur ikke hæfter for.
Såfremt retten måtte nå frem til, at Straffesagen udgør bevis for Clippers erstat- ningskrav over for Parken, må retten derfor nødvendigvis også anse Straffesa- gen for bevis for Parkens friholdelseskrav over for de adciterede.
2.1 Part B I relation til Part B bemærkes, at Part B de facto var involve- ret i aftaleindgåelsen med Clipper samt i de løbende opkøb af aktier på vegne af Parken, jf. forklaringer og e-mails, som er gengivet i Straffesagen. Hvis retten måtte konkludere, at den udviste kursmanipulationen er tilstrække- ligt grundlag for at give Clipper medhold i påstandene over for Parken, hvilket er Clippers hovedanbringende, så gør det ingen forskel for Part B's pligt til at friholde Parken, om Part B konkret var involveret i aftale- indgåelsen med Clipper, eller i hvilket omfang. Det er tilstrækkeligt for Parkens friholdelseskrav over for Part B , at denne - generelt - var medvirkende til og ansvarlig for kursmanipulation.
Det påhviler Part B at redegøre for, hvordan Part B ikke skul- le være forpligtet til at friholde Parken, når nu Østre Landsret i Straffesagen har fundet det bevist, at Part B forsætligt har foretaget kursmanipulation, systematisk og i forening med andre, jf. ovenfor. 142
2.2 Part A I relation til Part A har denne ikke under sagen fremført noget, som kan medføre, at Parken ikke har et friholdelseskrav. Parken gør gældende, at sagens faktum i form af fremlagte e-mails, telefonsamtaler, vidneforklaringer mv., jf. Straffesagen, må lægges til grund. Part A er blevet opfor- dret til at redegøre for og dokumentere, hvis der er konkrete, faktiske forhold af relevans for Parkens friholdelseskrav, som Part A anser for fak- tuelt forkerte, hvilket ikke er blevet imødekommet.
Dertil kommer, at Part A - på samme vis som Part B - blev dømt for forsætlig kursmanipulation under særligt skærpende omstændig- heder. Det fremgår endvidere af Østre Landsrets dom i Straffesagen, at Part A var den helt centrale person - konkret - i relation til kontakten med Clipper og - generelt - i relation til de tiltag, som blev anset for at udgøre kursmanipulation i Straffesagen. Det fremgår også af den e-mail korrespondan- ce, som Clipper har fremlagt vedrørende Clippers overvejelser og forhandlinger om aktiekøbene, at Part A var den centrale person i forhold til forhandlingerne med Clipper.
På baggrund af ovenstående er det klart, at Part A har pligt til at friholde Parken for ethvert tab, som Parken måtte lide som følge af Part A's adfærd. Part A har ikke fremført synspunkter eller fremlagt bevis, som godtgør, at Parken - i tilfælde af Parkens erstatningspligt mv. over for Clipper - ikke skulle have krav på friholdelse fra Part A .
2.3 Parken hæfter ikke for Part A og Part B's eventu- elle erstatningsansvar Østre Landsret påpegede i straffesagen som nævnt, at kursmanipulationen kun- ne tilregnes de adciterede som forsætlig og var begået under særligt skærpende omstændigheder. Parken bærer således ikke et selvstændigt ansvar for kursma- nipulationen men kan alene bære et hæftelsesansvar. Det gøres dog gældende, at Parken netop ikke hæfter for den kursmanipulation, som blev begået af Part B og Part A .
Først og fremmest gøres gældende, at en administrerende direktør og en besty- relsesformand ikke er at anse som arbejdstagere og dermed ikke omfattes af principalansvaret i medfør af DL 3-19-2. Allerede af den grund hæfter Parken ikke for de adciteredes strafbare handlinger.
Dernæst bemærkes, at det følger af retspraksis og juridisk litteratur, at en ar- bejdsgiver i øvrigt ikke (som fravigelse fra udgangspunktet i Danske Lov 3-19- 2) hæfter for ansattes abnorme, atypiske og/eller upåregnelige handlinger. Par- 143
ken gør gældende, at de adciteredes adfærd i form af kursmanipulation under særligt skærpende omstændigheder, jf. indholdet af Straffesagen, udgør sådan- ne abnorme, atypiske og/eller upåregnelige handlinger.
Parken henviser til støtte for ovenstående til U.2005.2990 V, hvor en kommune ikke fandtes erstatningsansvarlig for statens tab ved en skatteinspektørs man- datsvig. Landsretten henviste bl.a. til, at skatteinspektørens handling ikke hav- de haft en naturlig forbindelse til udførelsen af hans arbejde for kommunen.
Der henvises endvidere til FED.2000.322, hvor Vestre Landsret konkluderede: "Uanset om det lægges til grund, at sikkerhedsskærmen på rundsaven var ble- vet fjernet af en anden ansat, findes der heller ikke - under hensyn til den af A udviste betydelige uforsigtighed - grundlag for at pålægge indstævnte et erstat- ningsansvar i medfør af DL 3-19-2"
Dette må så meget desto mere gælde i et tilfælde, hvor der er udvist forsætlig kursmanipulation.
Det må anses for både abnormt og atypisk, at bestyrelsesformanden og direktø- ren i en børsnoteret virksomhed foretager handlinger, som kvalificerer til kurs- manipulation under særligt skærpende omstændigheder. Hvis retten måtte fin- de, at Part B og Part A som følge af kursmanipulatio- nen har handlet ansvarspådragende, vil Parken derfor ikke hæfte for disses handlinger, og de adciterede har derfor en selvstændig pligt til at friholde Par- ken.
2.4 Konkluderende Samlet gør Parken gældende, at de adciterede er de direkte og primære ansvar- lige for den adfærd og de forhold, som Clipper baserer sit erstatningskrav mv. over for Parken på. Såfremt Clipper måtte få medhold i, at Parken har udvist svig og/eller ansvarspådragende adfærd over for Clipper, må de fysiske perso- ner (de adciterede), som reelt udviste adfærden - og i mangel af klart bevis for det modsatte - friholde Parken.…”
Part A har i sit påstandsdokument anført følgen- de:
”… ANBRINGENDER: Ad Clippers principale påstand om udvisning af svig Parkens adcitationsstævning mod adciterede 1 [ Part A ] er en vi- dereførelse af sagsøger Clipper Groups påstand mod Parken, hvor der er ned- lagt en principal påstand om ophævelse af et køb af 75.000 stk. aktier i Parken på grund af udvist svig efter aftalelovens § 30 og dermed ugyldighed, subsi- 144
diært erstatning for det tab, Clipper måtte have lidt ved købet på grund af en påstået for høj kurs.
Adciterede1 afviser, at der af ham er udvist svig overfor Clipper i forbindelse med indgåelsen af aftalen i januar 2008 om køb af 50.000 stk. aktier i Parken med option på køb af yderligere 75.000 kr. i hhv. april og september 2008 af føl- gende grunde:
1. Ledelsen i Clipper henvendte sig selv til adciterede1 i efteråret 2007 og udviste interesse for at købe aktier i Parken, og der blev afholdt flere mø- der mellem ledelsen i Clipper og adciterede1 om Parkens forretningsstra- tegi og Clippers forventning hertil. Det var ikke adciterede1, der hen- vendte sig til Clipper med tilbud om køb af aktier. 2. Ledelsen i Clipper havde tidligere købt aktier i Parken og må have vur- deret kursen selvstændigt og i øvrigt forhandlet om køb af Brøndby ak- tier også på grund af en interesse for at erhverve fodboldaktier som så- dan. 3. Kursen på Parken aktier var ikke afgørende for Clippers køb, det var dels Parkens potentiale til at generere nye forretningsområder end fod- bold og fortjeneste til Parken med kursstigninger til følge, dels Clippers interesse i -evt. via datterselskabet Greystone - at deltage som direkte partner sammen med Parken i de nye forretningsområder. 4. Clipper var via Parkens regnskaber og pressemeddelelser klar over, at Parken opkøbte egne aktier til brug for optioner og betaling for nye pro- jekter. 5. Adciterede1 har derfor ikke ved aftalens indgåelse i januar 2008 svigag- tigt fortiet oplysninger overfor Clipper, der havde betydning for dette selskabs erhvervelse af aktier i Parken.
Den nu nedlagte påstand om ugyldighed på baggrund af svigtende forudsæt- ninger eller ophævelse af aftalen på baggrund af aftalelovens § 36, fordi det vil- le stride mod redelig handlemåde at gøre den gældende, må afvises ud fra de ovenfor anførte betragtninger samt det forhold, at Clipper ikke er en almindelig forbruger men en professionel investor, der fuldt ud var i stand til at vurdere, om den kurs de købte til var en kurs de fandt rimelig ud fra selskabets potentia- le. De var endvidere bekendt med den kurs storaktionærerne kun ville sælge til, og som lå væsentlig over børskursen.
Ad Clippers subsidiære påstand om afslag i købsprisen Adciterede1 må afvise, at Clipper ved erhvervelsen i hhv. januar og maj 2008 har lidt et tab på grund af den dom, hvor adciterede1 er dømt for overtrædelse af værdipapirhandelsloven af følgende grunde: 145
1. kursen på 1200 ved købet af de 50.000 stk. aktier i januar 2008 var fastlagt ved aftale mellem parterne, en kurs der var en smule lavere end dags- kursen, og i øvrigt markant lavere end den kurs storaktionærerne i Par- ken ønskede at sælge egne aktier til og som Clipper var bekendt med, jfr. bilag 13. 2. kursen ved udnyttelsen af optionen i maj 2008 på 25.000 stk. aktier var mellem parterne aftalt til dagskursen på dengang 1295, men Clipper fik den forhandlet ned til 1200. 3. Adciterede1 og Parken er frifundet for overtrædelse af værdipapirhan- delsloven i perioden op til udnyttelsen af optionen i maj 2008 og 4. Skønsmanden har i sin besvarelse af skøntemaerne erklæret, at de køb og salg af egne aktier Parken har foretaget, stort set ikke har haft andet end en bagatelagtig indvirkning på kursen på Parkens aktier, der kan be- grunde et tab for Clipper ved købet af aktierne til i øvrigt en anden og la- vere kurs end børskursen.
Det gøres endvidere gældende, at påstandene om ophævelse af aftalen på bag- grund af aftalelovens regler muligt er forældede, ligesom Clipper ikke har op- fyldt sin tabsbegrænsningspligt ved at søge at sælge aktierne i efteråret 2008 før Finanskrisen satte ind, da Clipper selv havde opgivet at udnytte sin sidste op- tion på grund af dårlige tider for skibsfarten.
Ad adciteredes subsidiære påstand overfor Parken, nedsættelse af et evt. er- statningskrav skal anføres følgende: Adciterede1 erkender, at hvis Parken måtte blive idømt et erstatningsansvar på baggrund af de handlinger, adciterede1 er dømt for, dvs. overtrædelse af værdi- papirhandelens bestemmelser, er der et ansvarsgrundlag for adciterede1. Hvis størrelsen af beløbet er på 82 mio.kr. eller et tilsvarende meget stort beløb gøres det imidlertid gældende, at erstatningen bør nedsættes efter erstatningsansvars- lovens § 24 af følgende grunde:
1. Adciterede1 har ikke selv foretaget køb og salg på Børsen men stolet på, at parkens direktør, der havde ansvaret for dette område, varetog hand- lerne på en lovlig måde, 2. Parken har ikke medindstævnet sin økonomidirektør, Person 6 , der selv på tilsvarende måde som Part B varetog Parkens køb og salg af egne aktier på Børsen og blev dømt herfor og 3. et meget stort erstatningsansvar vil virke urimeligt tyngende for en pri- vatperson, hvorfor det ikke bør overstige de 9 mio.kr. som landsretten mente adciterede1 havde tjent på en optionsaftale indgået i 2006 til en fastsat kurs.…”
Part B har i sit påstandsdokument anført følgende: 146
”…To overordnede forhold kan lægges til grund ved sagens afgørelse.
For det første var der ikke under den mod Parken Sport & Entertainment A/S og de adciterede anlagte straffesag rejst tiltale for strafbart forhold med et ger- ningsindhold, der retter sig konkret imod Clipper Group A/S’ køb af aktier ved årsskiftet 2007/2008 og maj 2008. Der henvises i den forbindelse til SØIK’s skri- velse af 24. oktober 2017 til advokat Sysette Vinding Kruse. Skrivelsen er frem- lagt som bilag Adc. II F.
For det andet kan det ved sagens afgørelse lægges til grund, at adcitations- indstævnte Part B på intet tidspunkt har forhandlet med repræsentan- ter for Clipper Group A/S, hverken forud for indgåelse af optionsaftalen, der gav Clipper Group ret til at erhverve aktier i Parken Sport & Entertainment A/S, eller i forbindelse med Clipper Groups udnyttelse af optionens to trancher. Det- te er bekræftet af Part A i de af ham afgivne forklaringer.
Der henvises i det hele til det af adcitationsindstævnte Part B fremlag- te bilag B A (burde være Adc. II a). Part B (B)
På daværende tidspunkt arbejdede Part B på stærkt nedsat tid (november-december 2007) som følge af hans datters alvorlige sygdom og ind- læggelse i isolation på Rigshospitalet. Kontakten mellem Part A og Part B var i denne periode stærkt sporadisk. De i skrivelsen anførte synspunkter skal betragtes som en integreret del af nærværende sammenfatten- de processkrift og påstandsdokument.
-ooOoo-
Det må ved sagens afgørelse lægges til grund, at sagsøger i hovedsagen repræ- senteret v/ V1 var i dialog med adcitationsindstævnte Part A engang i efteråret 2007. Part A havde også kontakt med stifter og ejer af Clipper Group A/S, V2 , bl.a. på Bahamas.
Det må endvidere lægges til grund, at Clipper Group A/S havde adgang til alle relevante informationer om Parkens strategier og markedsmuligheder, og at disse oplysninger dannede grundlag for Clipper Groups beslutning om at inve- stere i Parken. Clipper Groups beslutningsproces var således baseret på visio- ner og udviklingsplaner, herunder et nyt Lalandia i Billund (der henvises til Parkens selskabsmeddelelse af 21. november 2007). Clipper Group havde end- videre kendskab til planerne om at opføre et Snowdome i Billund. Clipper Group var bekendt med det af Danske Markets udarbejdede rapport i december 2007. Clipper Group var bekendt med det aktiekursfald, der havde ramt Par- 147
ken-aktien i sommeren/ efteråret 2007 fra et topniveau på over kurs 1900 til et niveau mellem 1180-1245.
Der henvises til, at Clipper Group var nøje bekendt med faldet i aktiekursen fra oktober 2007 til december 2007 fra kurs 1400 til kurs 1200. Clipper var nøje be- kendt med, at ingen af storaktionærerne ville sælge til under kurs. Det skal fremhæves, at kursen på Parken-aktierne lå over Clipper Groups anskaffelses- kurs i over 8 måneder – helt frem til den 8. september 2008, hvor kursen lukke- de på 1220. Den følgende kursudvikling er stærkt påvirket af finanskrisen.
Havde Clipper Group afhændet de erhvervede aktier forud for finanskrisen, havde Clipper Group haft en betydelig gevinst. Nu forsøger Clipper Group ved sagsanlæg at overvælte virkningerne af finanskrisen på sagsøgte. Det må læg- ges til grund, at Clipper Group solgte et ikke-ubetydeligt antal aktier i april/maj 2008 – vel egentlig i et forsøg på at påvirke kursen på Parken-aktien i nedadgå- ende retning. Repræsentanter for Clipper Group deltog i Parkens generalfor- samling i april 2008, hvor selskabets aktuelle status blev gennemgået. Clipper var således nøje bekendt med de i årsrapporten indeholdte oplysninger. På ge- neralforsamlingen i april 2008 – ligesom på tidligere generalforsamlinger – be- myndigede generalforsamlingen enstemmigt bestyrelsen til at handle egne ak- tier op til 10 % af kapitalen og til priser på +/- 10 % i forhold til senest noterede kurs. Clipper var således bekendt med alle oplysninger.
Clipper har været bekendt med de udsendte kurspåvirkende selskabsmeddelel- ser, herunder erhvervelse af yderligere andele af det stærkt lønsomme Lalandia med bl.a. delvis betaling med egne aktier, koncernens suverænt bedste økono- miske resultater i selskabets historie, den administrerende direktørs køb af ak- tier i selskabet, udstedelse af flere optionsrettigheder til selskabsaktører og ind- gåelse af aftale om et sportscenter i Italien.
Det må lægges til grund, at Clipper Group havde detailkendskab til markedet med Parken-aktier, idet Clipper Group i perioden 24. april 2008 til 13. maj 2008 solgte 4.500 stk. Parken aktier for 5,3 millioner kroner til kurser i intervallet 1225-1300 (altså en fortjeneste, der ikke afspejles i Clipper Groups tabsopgørel- se). Clipper Group var bekendt med, at Parken havde erhvervet aktier fra P2 ultimo april 2008 til kurs 1300. Clipper Group må betragtes som professionel investor, og Clipper Group/Clipper Groups repræsentanter, V1 m.fl., var bekendt med de for kursfastsættelsen relevante oplys- ninger. Dette bekræftes af V1 og V4 , såvel under forklaringer til politiet som i retten. Det fremgår af bilag 18, at Part A introducerede Part B til Clipper Groups repræsentanter i forbindelse med forhandlinger om etablering af en Skidome. Introduktionen fandt sted 5 uger efter indgåelsen af aktiekøbsaftalen. Mødet, der omtales i bilag [20], mellem V3 og Part B vedrørte heller ikke Clip- 148
per Groups aktieinvestering, men alene Snowdome. Det er væsentligt at erindre og korrigere, at aftalen mellem V1 og Part A er indgået den 4. januar 2008 og ikke den 10. januar 2008.
Det er urigtigt, når Parken anfører, at der foreligger mailkorrespondance mel- lem de adciterede, ligesom det understreges, at der ikke er fremlagt nogen form for korrespondance med adciterede Part B – allerede fordi Part B ikke var bekendt med, at der pågik forhandlinger. Det er urigtigt, når det anføres af Parken, at Part B havde drøftet aktiehandlen med Clipper Group. Det møde, der henvises til, bilag 18, er et møde afholdt den 7. februar 2008 (altså 5 uger efter indgåelsen af aftalen). Mødet omhandlede alene Skido- me-projektet. Der henvises til bilag [20], hvoraf det fremgår: ”Vores møde havde to formål. Først var det en mulighed for at introducere B nu, hvor (som A udtrykte det) Clipper var blevet en del af familien. Dernæst for at diskutere mulighederne for Clipper/Greystone at deltage i projektet sammen med Parken.” Part B (B) Part A (A) -ooOoo-
Det af parterne i hovedsagen rekvirerede syn og skøn, er efter adciterede Part B's opfattelse på en række punkter upræcist. Indholdet skal ikke kom- menteres yderligere, idet adcitationsindstævnte Part B ikke havde ind- flydelse på det afholdte syn og skøn. Det bemærkes, at adcitationsindstævntes repræsentant havde anmodet skønsmanden om, såfremt adcitationsindstævnte skulle involveres, om et formøde/opstartsmøde, som imidlertid aldrig kom i stand. Syn- og skønnet er baseret på fejlagtige forudsætninger, men det er dog ikke relevant i forhold til adcitationsindstævnte, således som påstandene er nedlagt.
-ooOoo-
Adcitationsindstævnte Part B kan i det hele tilslutte sig de af Parken anførte synspunkter og kan tilslutte sig, at et eventuelt berettiget krav (et sådant foreligger ikke) er forældet, hvortil kommer, at Clipper Group på intet tids- punkt har opfyldt sin tabsbegrænsningspligt.
-ooOoo-
Ex tuto bemærkes, at adcitationsindstævnte Part B ingen økonomisk interesse havde i handel med Clipper Group og opnåede økonomisk gevinst i anledning af Clipper Groups erhvervelse af aktier.
-ooOoo- 149
Clipper Group har som hovedanbringende (stævningen side 7, 4.1) gjort gæl- dende: ”De indgåede købsaftaler er ugyldige som følge af svig, og Clipper skal derfor stilles, som om aftalerne aldrig var indgået.”
Allerede fordi adcitationsindstævnte Part B ikke har medvirket til ind- gåelse af købsaftalerne, kan adcitationsindstævnte Part B ikke gøres ansvarlig (udøvet svig).
Det anføres endvidere i stævningen side 8, pkt. 4.2:
”Parken har under alle omstændigheder handlet ansvarspådragende og skal derfor er- statte Clippers tab.”
Udsagnet er ganske urimeligt og ubegrundet. Havde Clipper Group afhændet de erhvervede aktier forud for ultimo september 2008, havde Clipper Group opnået en væsentlig fortjeneste. Clipper Groups tabsopgørelse (stævningen side 8, 4.3) bestrides.
-ooOoo-
Konkluderende skal det anføres, at adcitationsindstævnte Part B ikke har handlet svigagtigt, hvortil kommer, at sagsøger i hovedsagen ikke har lidt noget tab grundet forhold, der kan bebrejdes adciterede Part B . Ex tuto gøres gældende, at sagsøgers krav – og derigennem også adcitationskravet – er forældet.…”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Ad sag 1832/2016 (Clipper Group A/S mod Parken Sport & Entertainment A/S)
Ved Østre Landsrets dom af 23. marts 2017 blev Parken, Part A og Part B dømt for kursmanipulation under særligt skærpende om- stændigheder efter straffelovens § 299 d, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. bl.a. markeds- misbrugsforordningens artikel 15, jf. artikel 12, stk. 1, litra a, pkt. i og ii, for Par- kens opkøb af egne aktier. Parken blev straffet med en bøde på 13.000.000 kr., og Part A og Part B blev hver straffet med fængsel i 1 år og 6 måneder. Landsretten lægger blandt andet til grund, at Parken i forbin- delse med sine køb af egne aktier også varetog andre hensyn end at opfylde si- ne retslige forpligtelser i forbindelse med optionsprogrammer og aftaler med tredjeparter. 150
Landsretten finder det godtgjort, at det indgik som centrale gennemgående hensyn i Parkens strategi at sikre, at der var likviditet i aktien, og at kursen på aktien var stabil og kom op på eller ikke under bestemte niveauer. Landsretten finder det i den forbindelse godtgjort, at Parkens handelsordrer og indgåede handler på Københavns Fondsbørs sikrede, at kursen blandt andet i perioden fra 12. november 2007 til 7. marts 2008 (periode A) og fra 31. marts 2008 til 2. maj 2008 (periode B), i hvilke perioder Clipper traf beslutninger om køb af ak- tierne, lå på et unormalt eller kunstigt niveau over aktiens værdi i markedet. Landsretten lægger til grund, at kursmanipulationen kan tilregnes Part A og Part B som forsætlig, og at Parkens strategi i forbindel- se med aktieopkøbene var afstemt mellem Part A og Part B . Landsretten henviser i den forbindelse specifikt til forløbet vedrørende Clippers køb af aktierne i januar 2008 og udnyttelsen af optionen i maj 2008. I dommen henviser landsretten til mailkorrespondancen mellem Part A og Part B den 16. januar 2008 og 21. januar 2008 og lægger til grund, at Part A og Part B havde en klar interesse i, at kursen holdt sig på kurs 1200. Landsretten lægger også til grund, at Parken var i stand til og rent faktisk have understøttet kursen. Landsretten bemærker endelig, at fordi kursmanipulationen er begået systematisk og i forening af le- dende medarbejdere i Parken over en periode på 8 måneder ved opkøb af egne aktier for et beløb på ikke under 100 mio. kr., er der tale om kursmanipulation under særligt skærpende omstændigheder.
Under de foreliggende omstændigheder finder retten, at Part A og Part B's adfærd, i de to perioder hvor Clipper traf beslutning om at købe for 90 mio. kr. aktier i Parken, hvilken adfærd Parken hæfter for, gav urig- tige eller vildledende signaler med hensyn til efterspørgslen og kursen på ak- tien. Efter de afgivne vidneforklaringer fra ledelsespersonerne i Clipper, V2 , V1 og V4 , som ikke er modbevist ved for- klaringerne fra Part A eller Part B eller på andet grundlag, lægges det til grund, at den aftalte købskurs på 1200 spillede en afgø- rende rolle for Clippers beslutning om at købe aktieposten på de 75.000 aktier for 90 mio. kr. Retten finder endvidere, at det kan lægges til grund, at Clipper ikke kendte til, at Parkens køb af egne aktier også skete for at påvirke kursen og sikre, at kursen på tidspunkterne, hvor Clipper traf beslutning om at købe ak- tieposterne lå stabilt omkring den aftalte kurs på 1200. Når det som anført oven- for kan lægges til grund, at kursen var afgørende for Clippers køb, finder retten, at der er en formodning for, at aktiekøbet ikke var blevet foretaget, hvis Clipper havde haft kendskab til Parkens strafbare kursmanipulation. Under disse om- stændigheder finder retten, at Parken har handlet svigagtigt og derved ansvar- spådragende i forbindelse med salget af de i alt 75.000 stk. aktier til kurs 1200 i januar og maj 2008. 151
Parken har herefter krav på erstatning, hvis Clipper kan bevise at have lidt et tab som følge af kursmanipulationen, med mindre kravet, som påstået af Par- ken, er forældet.
Af Finanstilsynets pressemeddelelse af 1. september 2011 fremgår, at Finanstil- synet havde anmeldt Parken for at have deltaget i kursmanipulation ved i peri- oden 12. november 2007 - 27. oktober 2008 at have været en aktiv opkøber af eg- ne aktier i markedet. Da V4 , som var Clippers økonomidirektør, var til afhøring hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk kriminalitet den 13. december 2011, fik han oplyst, at det var en vidneafhøring i forbindelse med politiets efterforskning i sagen mod Parken og Clippers køb af Parken-aktier i 2008.
Retten finder imidlertid, at Clipper ikke på dette grundlag fik kendskab til eller burde have fået kendskab til sådanne konkrete og relevante omstændigheder, som kunne begrunde et erstatningskrav mod Parken. Retten finder herefter, at Clipper først fik kendskab til oplysninger, som kunne begrunde et erstatnings- krav ved Københavns Byrets dom af 8. september 2015, hvor Parken blev dømt for kursmanipulation, hvorfor forældelsesfristen løber fra dette tidspunkt, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2. Der findes således ikke at være indtrådt forældelse ved sagens anlæg den 23. september 2016. Hertil kommer, at Clipper ved skri- velse af 12. februar 2016 fremsatte anmodning om, at erstatningskravet, opgjort til 82.978.800 kr., blev forfulgt af anklagemyndigheden under ankesagen, hvil- ket anklagemyndigheden tilsluttede sig, men hvor Østre Landsret den 27. april 2016 henviste erstatningskravet til civilt søgsmål, jf. retsplejelovens § 991, stk. 4. Da Østre Landsret ved endelig dom af 23. marts 2017 tillige fandt Parken skyl- dig i kursmanipulation, og da nærværende sag er anlagt den 23. september 2016, finder retten under alle omstændigheder, at Clippers erstatningskrav er omfattet af forældelseslovens § 13, hvorfor forældelse også af denne grund ikke er indtrådt.
Efter bevisførelsen i denne sag og på baggrund af Østre Landsrets dom af 23. marts 2017, er det godtgjort, at købet af aktieposten på de 90 mio. kr., som følge af den strafbare kursmanipulation, skete til en kurs på et kunstigt niveau over Parken-aktiens værdi i markedet, og det er derfor bevist, at Clipper har lidt et tab i forbindelsen købet af Parken aktierne.
Clipper har gjort gældende, at Clipper skal stilles som om, at handlerne med Parken-aktierne aldrig var blevet gennemført og har principalt påstået, at Par- ken skal betale 82.978.800 kr., svarende til differencen mellem købsprisen på 90.000.000 kr. og det samlede beløb på 7.021.200 kr., som Clipper opnåede ved salget af aktierne den 5. februar 2010, den 8. februar 2010 og den 16. december 2011. Efter forklaringerne fra V4 og navnlig Vidne 5 , kan det lægges til grund, at Clippers salg af aktierne på de anførte tidspunkter 152
ikke skete som følge af en mistanke om strafbar kursmanipulation, men fordi Clipper som følge af eftervirkningerne af finanskrisen manglede likviditet. Det tillægges i den forbindelse betydning, at Clipper foruden betydelige aktiesalg også solgte ud af ejendomme blandt andet i København for flere hundrede mil- lioner kr. Retten finder på den baggrund, at Clippers tab væsentligst hidrører fra andre forhold end den ansvarspådragende kursmanipulation. En erstatning kan derfor ikke fastsættes til påstandsbeløbet. I øvrigt bemærkes, at Clipper ik- ke på noget tidspunkt inden sagsanlægget formelt ses at have hævet aftalen om aktiekøbet over for Parken.
Clippers tab findes derfor at skulle fastsættes til forskellen mellem den aftalte købskurs på 1200, og den kurs som Clipper i et uafhængigt marked, uden kurs- manipulation, kunne have erhvervet de pågældende aktieposter til i henholds- vis januar 2008 og maj 2008, og tabet må fastsættes skønsmæssigt.
Parkenaktien var efter skønsmandens forklaring omfattet af KAX indekset. Det- te indeks faldt med 7,5% i perioden fra 28. december 2007 til den 10. januar 2008, hvor købet af de 50.000 aktier blev effektueret, mens Parkenaktien i den tilsvarende periode alene faldt med 1,5%. I perioden fra 22. april 2008 til den 14. maj 2008, hvor købet af den anden portion på 25.000 aktier blev effektueret, steg KAX indekset, mens kursen på Parkenaktien faldt. Der henvises til skønsman- dens besvarelse af spørgsmål 5b. I forbindelse med købet af de 50.000 aktier i ja- nuar finder retten herefter, at Clippers tab skønsmæssigt kan fastsættes til 3.750.000 kr., mens det ikke kan lægges til grund, at Clipper led et tab som følge af kursmanipulationen ved købet af de 25.000 aktier.
Vedrørende sagsomkostningerne finder retten efter en samlet vurdering, at hver part skal betale egne omkostninger. Retten lægger herved vægt på, at Clip- per må anses for at have vundet sagen for så vidt angår ansvarsgrundlaget, mens Parken må anses for at have vundet sagen for så vidt angår den beløbs- mæssige opgørelse. Efter indholdet af skønsrapporterne og på baggrund af sa- gens udfald finder retten herunder, at Clipper endeligt skal afholde udgifterne til syn og skøn.
Ad sag 1833/2016 (Parken Sport & Entertainment A/S mod de adciterede Part A og Part B )
Adciterede Part A :
Vedrørende Parkens konkrete forhandlinger med Clipper om køb af Parkenak- tier i efteråret 2007, hvilke forhandlinger særligt foregik i perioden fra den 1. december 2007 og til aftaleindgåelsen den 4. januar 2008, finder retten, at Part A , som handlede i sin egenskab af bestyrelsesformand, var den centrale person såvel i forhandlingerne som i aftaleindgåelsen. Retten lægger til 153
grund, at det var Part A , som på vegne af Parken deltog i møde- rne med Clipper, og som forhandlede om kursværdierne og stod for (en del af) korrespondancen og telefonsamtalerne med Clipper i forbindelse med forhand- lingerne. Der er ikke grundlag for at antage, at Part A under dis- se forhandlinger har givet Clipper oplysninger om aktiviteten med og omfanget af Parkens opkøb af egne aktier m.v. i efteråret 2007, det vil sige oplysninger om de aktiviteter, der danner grundlag for Østre Landsrets dom om, at der foregik kursmanipulation, som kan tilregnes Part B og Part A som forsætlig.
Retten finder, at Part A herved over for Clipper svigagtigt har fortiet oplysninger, som ville have haft væsentlig betydning for Clippers beslut- ning om køb af aktieposten på 50.000 stk. aktier i Parken, hvorfor Parken har re- gres over for Part A .
Part A skal herefter friholde Parken for betaling af de 3.750.000 kr. Retten finder ikke grundlag for at nedsætte beløbet i medfør af erstatnings- ansvarslovens § 24.
Parken har principalt nedlagt en friholdelsespåstand over for Part A i forhold til hovedsagen, hvor Clippers principale påstand over for Parken vedrører betaling af 82.978.800 kr. Da Parken må anses for at have vun- det sagen for så vidt angår ansvarsgrundlaget, mens Part A må anses for at have vundet sagen for så vidt angår den beløbsmæssige opgørelse, finder retten efter en samlet vurdering, at hver part skal betale egne sagsom- kostninger.
Adciterede Part B :
Efter de afgivne forklaringer og den dokumenterede korrespondance må retten lægge til grund, at Part B ikke var involveret i forhandlingerne med Clipper om køb af aktieposten på 50.000 stk. Parkenaktier, ligesom retten efter bevisførelsen må lægge til grund, at Part B ikke forud for handlens indgåelse blev orienteret af Part A om forhandlingerne eller ind- holdet heraf.
Som anført foran blev Part B imidlertid ved Østre Landsrets dom af 23. marts 2017 dømt for kursmanipulation under særligt skærpende omstæn- digheder vedrørende blandt andet den periode, hvori Clipper traf beslutningen om køb af de 50.000 stk. Parkenaktier. Herefter, og uanset at Part B ef- ter bevisførelsen ikke konkret var involveret i aftalen med Clipper finder retten, at Part B som administrerende direktør i Parken ved sin generelle medvirken til kursmanipulation er erstatningsansvarlig over for Parken. 154
Part B skal herefter - solidarisk med Part A - friholde Parken for betaling af beløbet på 3.750.000 kr. Retten finder ikke grundlag for at nedsætte beløbet i medfør af erstatningsansvarslovens § 24.
Parken har principalt nedlagt en friholdelsespåstand over for Part B i forhold til hovedsagen, hvor Clippers principale påstand over for Parken ved- rører betaling af 82.978.800 kr. Da Parken må anses for at have vundet sagen for så vidt angår ansvarsgrundlaget, mens Part B må anses for at have vundet sagen for så vidt angår den beløbsmæssige opgørelse, finder retten efter en samlet vurdering, at hver part skal betale egne sagsomkostninger.
THI KENDES FOR RET:
Parken Sport & Entertainment A/S skal inden 14 dage til Clipper Group A/S be- tale 3.750.000 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg.
Part A og Part B tilpligtes solidarisk at fri- holde Parken Sport & Entertainment A/S for betaling af det beløb på 3.750.000 kr. inklusive renter, som Parken Sport & Entertainment A/S er blevet tilpligtet at betale til Clipper Group A/S.
Alle parterne skal betale egne sagsomkostninger.