SS-1203/2019-SVE · Retten i Svendborg
Legislator summary
AI generatedTiltale for overtrædelse af straffelovens § 264 d – uberettiget videregivelse af billeder ved den 2. januar 2019 i tidsrummet fra ca. kl. 08.00 til kl. 10.17 på
Legislator headnote
AI generatedKeywords
AI generatedRelated Decisions
Full text
Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 264 d – uberettiget videregivelse af billeder ved den 2. januar 2019 i tidsrummet fra ca. kl. 08.00 til kl. 10.17 på
[DOKUMENT] Afgørelse (9 sider) RETTEN I SVENDBORG
Udskrift af dombogen
DOM
afsagt den 16. maj 2019
Rettens nr. R2-1203/2019 Politiets nr. 2300-74231-00002-19
Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr.
Anklageskrift er modtaget den 1. april 2019. Erstatningsanklageskrift er modtaget den 24. april 2019.
Tiltalte er tiltalt for
1.
straffelovens § 264 d – uberettiget videregivelse af billeder ved den 2. januar 2019 i tidsrummet fra ca. kl. 08.00 til kl. 10.17 på lavbroen over Storebælt ud for Nyborg, uberettiget at have videregivet billeder vedrørende Forurettede 1's private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget en bredere offentlighed, idet tiltalte i et forulykket tog umiddelbart efter ulykken optog et billede af Forurettede 1 , som han videresendte til DR P4, Tv2 Øst, Politiken, svensk TV4 og Associated Press.
2.
straffelovens § 264 d – uberettiget videregivelse af billeder ved den 2. januar 2019 i tidsrummet fra ca. kl. 07.41 til kl. 16.07 på lavbroen over Storebælt ud for Nyborg, uberettiget at have videregivet billeder vedrørende de afdøde personer Forurettede 2 , Forurettede 3 , Forurettede 4 , Forurettede 5 og Forurettede 6's private forhold eller i øvrigt billeder af de pågældende un eder, der åbenbart kan forlanges unddraget en bredere offentlighed, idet tiltalte i et forulykket tog umiddelbart efter ulykken optog billeder og video, der blandt andet viste legemsdele eller andet biologisk materiale fra de 5 afdøde personer Forurettede 2 , Forurettede 3 , Forurettede 4 , Forurettede 5 og Forurettede 6 , som han bl.a. videresendte til DR P4, Tv2 Øst, Politiken, svensk TV4 og Associated Press samt til Person 1 (P1) og Person 2 samt adskillige andre privatpersoner. Std 75271 side 2
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af mobiltelefon hos Tiltalte , jf. straffelovens § 75, stk. 2.
Anklagemyndigheden har nedlagt en påstand efter straffelovens § 271 om at retten pålægger tiltalte og om fornødent andre med rådighed over det pågældende billed- og videomateriale, at materialet slettes.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaringer af Tiltalte og vidne- forklaring af Forurettede 1 .
Tiltalte har forklaret, at han stod på toget i Odense den 2. januar 2019 for at tage på arbejde i Høje Taastrup. Han sad i den ba- gerste halvdel af den forreste togvogn, cirka 5 siddepladser inde i vognen i højre side i kørselsretningen. Han rejste alene, og der sad en herre ved siden af ham. Han fik ingen skader ved ulykken og personerne, der sad i samme del af togvognen som han, fik kun småskader.
Forevist foto af Forurettede 1 forklarede han, at han ikke mener, at han talte med ham, hverken i toget eller efter ulykken. Han tog billedet for at vise skaderne på togets venstre side. Da han tog billedet, var han "ved siden af sig selv". Han tænkte ikke over, at der var et ansigt af en mand på billedet.
Den første video optog han, fordi der blev bedt om lys. Videoen er fra mellemgangen, og han optog den for at vise ødelæggelserne af toget. Han har set på videoen og screenshots igennem flere gange efter ulykken, og han så først ”de uhyggelige dele på billederne”, da politiet henvendte sig til ham. Han fik først senere at vide, at der var legemsdele og andet biologisk materiale fra mennesker på billederne og video. Han optog videoen fra mellemgange ind mod den forreste del af vognen, og en mand sagde til ham, at der lå en mand længere inde i vognen.
Omkring kl. 7.30 sendte han et foto til sin chef med bemærkning om, at toget var blevet påkørt. Senere skrev han, at han var forsinket. Han skrev til P4 Øst, fordi der var brug for alt den frivillige bistand, de kunne få fat i til ulykken.
Foreholdt forhold 1, bilag 6-3, side 3, Messenger nr. 1, kl. 7.31, forklarede side 3
han, at det er til hans chef.
Foreholdt Messenger nr. 13 og 15 (side 5), kl. 7.51, forklarede han, at det var en besked til Danmarks Radio, der var vedhæftet videoen. Han så ikke videoen igennem, før han sendte den. Han sendte videoen, for at medierne skulle vide, at toget var kørt galt.
Foreholdt Messenger nr. 26 kl. 07.57 (side 5), nr. 28 kl. 07.58 og nr. 99 (side 19), kl. 8.56 til P1 , forklarede han, at P1 er hans kammerat, og at han sendte videoen til P1 . Han tog et screenshot. Når han skrev til P1 : "der døde mennesker over alt" og ”alt det er bare blod og menneskekød”, var det for at bearbejde den traumatiske hændelse for sig selv. Da han tog videoen, bemærkede han ikke hovedet fra Forurettede 6 på billedet.
Foreholdt Messenger nr. 196, (side 35), kl. 09.56, forklarede han, at Person 2 er hans bedste ven. Han skrev mailen for, at hun skulle forstå, hvad
han var igennem. Det er korrekt, at han skrev, at ”der hang stykker af mennesker ned fra væggene”.
Foreholdt Messenger nr. 264, (side 46) kl. 10.17 til Person 3 forklarede han, at han sendte hele videoen og materialet til hende. Han skrev efterfølgende en sætning om, at ”there were a lot of blood and small human pieces” for at advare hende om, at det var ubehagelige billeder. Person 3 er fra Associated Press.
Han blev i alt kontaktet af cirka 70 medier, der ville høre om episoden. Han husker ikke, hvor Person 4 var fra. Han husker ikke, hvad han skrev i Messenger nr. 272 til Person 4 .
Forehold Messenger korrespondance nr. 312-316 kl. 10.28-10.31 (side 53- 54) med Person 5 (P5) , Politikens hus, forklarede han, at han aldrig modtog 1.000 kr. fra Politiken. Når han bad om penge, var det for at kunne købe ind til de andre passagerer. Da han førte korrespondancen, var de ved krisecentret i Nyborg. Han sendte materialet sidste gang kl. 16.07 til journalist Person 6 fra ”Go’Morgen Danmark”.
Da han delte fotoerne og videoen med medierne, regnede han med, at de ville anonymisere billederne og fjerne ”det, der var for meget”. Han advarede modtagerne om, at der var noget på billederne, der var ubehageligt. Han mener, at videoen er sendt til medierne, mens screenshottet blev sendt til hans venner.
Foreholdt forhold 1, bilag 6-2, Messenger nr. 7 med Person 7 (P7) kl. 16.32, hvoraf fremgår ”sørg for at få lavet en kontrakt på, hvad billederne må bruges til og skriv, at pengene bliver brugt til fonden, så kan du måske godt side 4
tage 15.-20.000 for dem”, forklarede han, at P7 er en af hans fars venner. Han havde haft en telefonsamtale med P7 , der var på vej til Sjælland i bil, inden han modtog Messenger beskeden, hvor de talte om penge. P7 arbejder på Fyns Stiftstidende. Han tænkte på at lave en fond til ofrene for ulykken, men opgaven blev for stor, og han opgav projektet med fonden.
Om ulykken forklarede han i øvrigt, at han kl. 7.30 troede, at toget var kørt sammen med et andet tog. De kunne ikke komme ud i mellemgangen. En ældre herre knuste ruden til mellemgangen. Cirka 15 minutter efter ulykken var han inde i mellemgangen. Han var ikke inde i den forreste del af togvognen, og kom kun til mellemgangen. Alle passagerne havde indtryk af, at der var hjælp på vej. Han forlod toget som den sidste, efter han havde holdt et bord over en tilskadekommet samt givet en mand sin frakke. Han fandt først rigtig ud af, hvad der var sket om aftenen eller dagen efter.
P1 skrev til ham hele tiden om, hvad der blev offentliggjort i medierne. P5 fra Politiken var den første, der skrev om betaling. Kl. 9.00 blev de ført over i nogle busser og kørt direkte til krisecenteret i Nyborg, hvor politiet fortalte dem om hændelsen. På krisecenteret talte han om episoden sammen med to, der hed Person 8 og P9 . Han fik tilbud om flere interviews, men P9=Person 9
han sagde nej. Han har senere været med til et møde med politiet.
Forurettede 1 har som vidne forklaret, at han den 2. januar 2019 var på vej med tog til København. Han sad i den bagerste halvdel af den forreste vogn i modsat side af, hvor skaden skete. Han er sømand og sad ved siden af sin styrmand. Han kom ikke til skade ved ulykken, og der var ingen alvorlig skade i hans kupé. Han kendte ikke tiltalte i forvejen. Efter ulykken kunne de ikke få dørene op, hverken til den anden togvogn eller til mellemgangen. Han forsøgte sammen med styrmanden at åbne døren til den anden vogn, mens der var andre, der arbejdede med døren til mellemgangen. Da døren til mellemgangen blev åbnet ca. 15 minutter efter ulykken, blev der råbt om hjælp fra den forreste del af toget, og han gik i mellemgangen for at hjælpe. Han og tiltalte stod i døren mellem deres kupé og mellemgangen, hvor han så tiltalte filme ind i den ødelagte kupé. Han bemærkede hurtigt, at der ikke var så meget brug for førstehjælp, da de som kunne komme ud, var kommet ud, og at han ikke kunne gøre noget for de øvrige. Han pegede ned og så, at der lå et kødstykke foran dem. Tiltalte spurgte, om det var madrester, hvortil han sagde, nej, det er rester af menneske ribben. Cirka 10 minutter senere fortalte styrmanden, at der lå billeder på nettet optaget indefra toget. Han så tiltalte stå i toget og holde armene oppe og tage et billede af ham. Tiltalte spurgte ikke, om han måtte fotografere vidnet. Vidnets datter så enten samme aften eller dagen efter et billede af ham på nettet. Han kunne godt have undværet, at der var billederne af ham på nettet. Da han næste dag så de øvrige billeder side 5
på nettet, kunne han se, at der var ligdele på billederne, når man så nøje efter.
Der har været fremlagt billeder og er afspillet video under hovedforhandlin- gen.
Retsgrundlaget
I Straffelovsrådet betænkning om freds- og æreskrænkelser, nr. 1563/2017 er om straffelovens § 264 d blandt andet anført:
"2.6. Videregivelse af meddelelser vedrørende private forhold Straffelovens § 264 d kriminaliserer den, der uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden. Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor meddelelsen eller billedet vedrører en afdød person.
Beskyttelsen efter 1. led angår ”private forhold”. Herunder hører bl.a. interne familieforhold, seksualforbindelser, sygdom, stof- eller spiritusmisbrug, selvmord og selvmordsforsøg. Oplysninger om uddannelse, erhverv og arbejde vil derimod normalt ikke angå private forhold. Oplysninger om, at en person har begået et strafbart forhold, falder antagelig uden for beskyttelsen, hvorimod oplysninger om, at den pågældende har været offer for en forbrydelse, afhængig af det strafbare forholds karakter kan falde indenfor.
Beskyttelsen gælder i forhold til både rigtige og urigtige oplysninger om de pågældende private forhold.
Beskyttelsen efter 2. led angår billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden. Dette led, som er tiltænkt et snævert anvendelsesområde, omfatter eksempelvis billeder af ofre for ulykker. Beskyttelsen angår identificerbare enkeltpersoner. Afdøde beskyttes også uden nogen bestemt tidsgrænse, idet det beror på en konkret afvejning, hvor langt beskyttelsen strækkes i tidsmæssig henseende. Det bemærkes, at de påtaleberettigede er afdødes ægtefælle, forældre, børn og søskende, jf. retsplejelovens § 725, stk. 1, 3. pkt. Da overtrædelse af bl.a. § 264 d er undergivet privat påtale eller betinget offentlig påtale, jf. herom afsnit 4 nedenfor, forudsætter påtale mod en afdød dermed som udgangspunkt, at afdøde efterlader sig ægtefælle, forældre, børn eller søskende, og en yderste tidsgrænse kan dermed også siges at være nået, når disse personer i givet fald selv er døde.
Beskyttelsen antages også at omfatte foreningers private forhold. Bestemmelsen kriminaliserer videregivelse, hvilket omfatter videregivelse i enhver form og både privat og offentlig videregivelse. side 6
Den blotte forevisning af billeder er ikke omfattet, medmindre forevisningen indebærer, at der videregives en meddelelse vedrørende en andens private forhold. Det generelle forbehold om, at der skal være tale om uberettigede handlinger, omtales nedenfor i afsnit 2.7, men der skal dog allerede her gøres den bemærkning i forhold til straffelovens § 264 d, at videregivelse i en snæver privat kreds ofte ikke vil være uberettiget i bestemmelsens forstand. "
Straffelovens § 264 d er seneste blev ændret ved lov nr. 1719 af 27. december 2018, der trådte i kraft den 1. januar 2019.
Af bemærkninger til lovforslaget fremgår blandt andet: "2.10.3. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
Justitsministeriet er enig i Straffelovrådets overvejelser og forslag med hensyn til strafferammerne for freds- og ærekrænkelser, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed. Det bemærkes i den forbindelse, at Straffelovrådets forslag om en ny skærpet sidestrafferamme for overtrædelse af § 264 d er blevet gennemført ved lov nr. 257 af 10. april 2018, dog med den ændring, at sidestrafferammen i det indsatte stk. 2 indeholder hjemmel til fængsel indtil 3 år.
...
For så vidt angår strafniveauet i sager, hvor en freds- eller ærekrænkelse straffes med bøde, er det imidlertid Justitsministeriets opfattelse, at bødeniveauet i dag ikke i tilstrækkelig grad afspejler lovovertrædelsens grovhed.
Justitsministeriet finder således, at der er behov for en meget markant skærpelse af bødeniveauet.
På denne baggrund forudsættes det med lovforslaget, at bødestraf for freds- og ærekrænkelser gennemgående tredobles i forhold til det hidtidige strafniveau. Dette gælder både i sager mod enkeltpersoner, hvor bøderne i dag ofte er forholdsvis beskedne, ofte i størrelsesordenen fra 1.200 kr. op til 5.000 kr., og i sager mod juridiske personer, hvor straffen er markant højere, ofte i størrelsesordenen fra 25.000 kr. op til 45.000 kr. "
Rettens begrundelse og afgørelse
Tiltalte befandt sig i den bagerste halvdel af den forre- ste togvogn på det tog, der forulykkede på Storebæltsbroen den 2. januar 2019. De personer, der omkom ved ulykken, sad i den forreste del af denne togvogn. side 7
Tiltalte har erkendt, at han har optaget billeder og vi- deo inden i toget, og at han samme dag fra kl. 7.41 til kl. 16.07 har videregi- vet billeder og video, til den kreds af personer, der er gengivet i anklageskrif- tet.
Tiltalte har forklaret, at der gik op til 15 minutter, fra toget var stoppet, til det var muligt at komme fra hans del af togvognen via mellemgangen til den forreste del af togvognen. Retten finder det herefter be- vist, at Tiltalte var fuldt bekendt med, at toget var for- ulykket, da han kom frem til den forreste del af togvognen.
Forhold 1. Forurettede 1 har forklaret, at han befandt sig i den bagerste del af den forre- ste togvogn, og at han tydeligt kan genkende sig selv på det ene billede, som Tiltalte optog og videregav.
Tiltalte havde ikke fået hans tilladelse til tage billedet eller til at viderebringe det.
Henset til, at billedet af Forurettede 1 blev optaget uden hans samtykke ved en meget alvorlig ulykke med mange døde og på det centrale uheldsted i to- get, anser retten det for åbenbart, at billedet kan forlanges unddraget en bre- dere offentlighed.
Retten anser herefter Tiltalte skyldig i forhold 1 i over- ensstemmelse med anklageskriftet.
Forhold 2. Forurettede 1 har som vidne forklaret, at han talte med Tiltalte og så, at han holdt sin telefon oppe og fotograferede med den. Han har videre forklaret, at han fortalte Tiltalte , at der var legemsdele og andet biologisk materiale fra mennesker på vægge, gulv og andre steder, da han og tiltalte kom frem til den forreste del af togvognen.
Det fremgår af udskrift fra Tiltaltes Messager fra den 2. januar 2019 blandt andet, at han kl. 7.51 (nr. 17) sendte videoen til DR, og kl. 7.57 til P1 (nr. 26), og at han kl. 7.58 skrev to beskeder til P1 : "der er døde mennesker over alt " (nr. 28) og " der ligger blod og ribben og mennesker døde over alt" (nr. 38).
Retten finder på denne baggrund, at Tiltalte var be- kendt med, at der var legemsdele og andet biologisk på billederne og video- en, ihverfaldt fra kl. 07.57, og at han på trods heraf fortsatte med at dele bil- lederne og videoen mange gange, herunder blandt andet Politiken, svensk TV 4, Associated Press, Person 2 og adskillige andre privatpersoner.
Billederne og videoen viser nogle af de afdøde personers beklædning, lige- side 8
som man kan se legmensdele fra de afdøde. Disse detaljer vil hos de pårøren- de kunne føre til identifikation af de pågældende.
På denne baggrund, anses det åbenbart at billederne kan forlanges unddraget en bredere offentligheden.
Retten tilsidesætter Tiltaltes forklaring om, at han op- tog og delte video og billeder som en del af en psykisk bearbejdning efter den traumatiske hændelse, som utroværdig.
Retten anser herefter Tiltalte skyldig i forhold 2 i over- ensstemmelse med anklageskriftet.
Straffen fastsættes til 10 dagbøder på hver 2.000 kr., jf. straffelovens § 264 d.
Retten har ved udmålingen af bøden lagt vægt på dels, at der i forarbejderne til lov nr. 1719 af 27. december 2018, er lagt op til en væsentlig skrærpelse af straffen for overtrædelse af straffelovens § 264 d, dels at Tiltalte selv henvendte sig til pressen med video og billederne, samt at han havde en drøftelse om betaling for billedmaterialet med Politiken. Retten har på den anden side lagt vægt på, at Tiltalte ikke har modtaget betaling for billedmaterialet, og at han selv befandt sig i toget.
Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.
Idet Tiltalte er dømt for overtrædelse af straffelovens § 264 d, og henset til karaktererne af billedmaterialet tages anklagemyndig- hedens begæring om sletning til følge i medfør af straffelovens § 271, stk. 1 og 2.
Retten følger påstanden om konfiskation, jf. straffelovens § 75, stk. 2.
Thi kendes for ret:
Tiltalte skal betale 10 dagbøder på hver 2.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage.
Hos tiltalte konfiskeres en mobiltelefon.
Tiltalte, og om fornødent andre med rådighed over det pågældende billed- og videomateriale, pålægges at slette materialet.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger. side 9
Dommer
Udskriftens rigtighed bekræftes. RETTEN I SVENDBORG, den 14. maj 2019