Legislator Case Law & Legislation
BS-837/2012-VLR ECLI:DK:VLR:2023:BS0000003765 AI generated

BS-837/2012-VLR · Vestre Landsret

Case Number BS-837/2012-VLR
Court / Authority
Jurisdiction Denmark · Case Law (DK)
Decision Date

Legislator summary

AI generated

Landsretten ændrede skifterettens afgørelse, således at boet genoptages [DOKUMENT] Retsbog med kendelse (3 sider) Vestre Landsret holdt den 25. maj 2012 kl. 10.15 møde på tingstedet i Viborg. Som dommere fungerede landsdommerne Lisbeth Parbo, Annette Dellgren og Nikolaj K. Andersen (kst.). V.L. B – 0837 – 12 Kærende, tidligere Arving kærer Skifteretten i Hjørrings beslutning om ikke at genoptage boet e...

Legislator headnote

Placeholder

Keywords

Placeholder

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Landsretten ændrede skifterettens afgørelse, således at boet genoptages

[DOKUMENT] Retsbog med kendelse (3 sider) Vestre Landsret holdt den 25. maj 2012 kl. 10.15 møde på tingstedet i Viborg.

Som dommere fungerede landsdommerne Lisbeth Parbo, Annette Dellgren og Nikolaj K. Andersen (kst.).

V.L. B – 0837 – 12

Kærende, tidligere Arving kærer Skifteretten i Hjørrings beslutning om ikke at genoptage boet efter Afdøde.

Fremlagte bilag:

− kæreskrift − brev af 26. marts 2012 fra Skifteretten i Hjørring − breve af 29. februar og 13. marts 2012 fra Skifteretten i Hjørring (sag nr. SKS 2312/2009) − e-mail af 10. april 2012 med bilag fra Kærende, tidligere Arving.

Den 13. marts 2012 har Skifteretten i Hjørring besluttet ikke at omgøre boopgørelsen og ikke at genoptage boet efter Afdøde.

Afgørelsen er kæret af Kærende, tidligere Arving, der navnlig har anført, at arvingerne ikke er blevet vejledt om, at boets faste ejendom kunne medtages i boopgørelsen til 15 % under den offentlige ejendomsvurdering.

Landsretten afsagde / K e n d e l s e:

Landsretten er enig med fogedretten i, at der ikke er hjemmel til at omgøre boopgørelsen.

Efter dødsboskiftelovens § 91 vejleder skifteretten arvingerne om deres retsstilling, medmindre bistanden på grund af boets størrelse eller andre forhold vil være særlig tidkrævende eller vil kræve særlige undersøgelser. I bemærkningerne til bestemmelsen (Lovforslag nr. 120 af 8. december 1995) anføres det side 108, at bestemmelsen pålægger skifteretten en vejledningspligt for så vidt angår arveretlige spørgsmål, skifteretlige spørgsmål og inden for visse grænser skatte- og afgiftsmæssige spørgsmål. Det fremgår endvidere, at også mere standardmæssige spørgsmål, der har relation til dødsboskatteforhold, er omfattet af vejledningspligten.

En vejledning til arvingerne om, hvilken værdi arvingerne kan medtage boets væsentligste aktiv til, må anses for omfattet af vejledningspligten efter dødsboskiftelovens § 91.

Det fremgår af sagen, at arvingerne har været til møde i skifteretten og der er vejledt om, at aktiverne som udgangspunkt skal opgøres til handelsværdien.

Det må på den baggrund anses for tvivlsomt, om skifteretten har opfyldt sin vejledningspligt, og / boet bør derfor genoptages i medfør af dødsboskiftlovens § 103.

Landsretten ændrer herefter skifterettens afgørelse, således at boet genoptages.

T h i b e s t e m m e s:

Skifterettens afgørelse ændres, således at boet efter Afdøde genoptages.

Kæreafgiften skal betales tilbage til Kærende, tidligere Arving.

Sagen sluttet.

/ Lisbeth Parbo

/ /