Legislator Case Law & Legislation
BS-29/2014-HJR ECLI:DK:HJR:2024:BS0000000734 AI generated

BS-29/2014-HJR · Højesteret

Case Number BS-29/2014-HJR
Court / Authority
Jurisdiction Denmark · Case Law (DK)
Decision Date

Legislator summary

AI generated

Højesteret ændrer landsrettens afgørelse om at lade udlægsforretning nyde fremme og stadfæster fogedrettens kendelse om, at den ikke kan fremmes på grund af forældelse [DOKUMENT] Afgørelse (6 sider) UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 12. juni 2014 Sag 29/2014 Kærende (advokat John Kahlke) mod Sydbank A/S (advokat Nicolai Dyhr) l tidligere in...

Legislator headnote

Placeholder

Keywords

Placeholder

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Højesteret ændrer landsrettens afgørelse om at lade udlægsforretning nyde fremme og stadfæster fogedrettens kendelse om, at den ikke kan fremmes på grund af forældelse

[DOKUMENT] Afgørelse (6 sider) UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 12. juni 2014

Sag 29/2014

Kærende (advokat John Kahlke) mod Sydbank A/S (advokat Nicolai Dyhr)

l tidligere instanser er afsagt kendelse af Fogedretten i Lyngby den 14. juni 2013 og af Østre Landsrets 6. afdeling den 3. oktober 2013.

l påkendelsen har deltaget tre dommere: Vibeke Rønne, Oliver Talevski og Lars Apostoli.

Påstande Kærende , har nedlagt påstand om, at Fogedretten i Lyngbys kendelse af 14. juni 2013 stadfæstes.

lndkærede, Sydbank A/S, har nedlagt påstand om, at Østre Landsrets kendelse af 3. oktober 2013 stadfæstes.

Sagsfremstilling Fogedretten i Lyngby modtog den 29. januar 2013 en fogedrekvisition fra Sydbank om fore- tagelse af udlæg hos Kærende på grundlag af en udeblivelsesdom af 31. januar 1990. Det skyldige beløb er opgjort til 345.639 kr., bestående af hovedstolen med tillæg af tilkendte sagsomkostninger og renter for de seneste 3 år. - 2 -

Sydbank anmodede ved særskilt rekvisition til fogedretten endvidere om foretagelse af udlæg hos Kærende i henhold til et frivilligt forlig af l. december 1988.

Det fremgår af oplysningerne i sagen bl.a., at den daværende kreditor Aktiv Finans A/S den 27. januar 1993 sendte en påmindelse til Kærende vedrørende gælden efter ude- blivelsesdommen af 31. januar I 990. I påmindelsen hedder det bl.a.:

"Vi erindrer Dem hermed om afvikling af vort tilgodehavende fra ovennævnte aftaler kr. 206.283,60 tillige med renter fra 20.01.1989.

Såfremt De ikke kan afvikle restkravet på nuværende tidspunkt, beder vi Dem frem- sende dokumentation for Deres økonomiske situation, for eks. sidste årsopgørelse fra skattevæsenet, regnskaber m.v.

Vi forventer at høre fra Dem snarest og inden 8 dage fra dato.

Venlig hilsen Aktiv Finans

Person 3 Person 4 "

På Aktiv Finans' kopi af påmindelsen havde Person 3 med håndskrift tilføjet et notat af 29. januar 1993. l notatet hedder det:

"Spillet "jazzmusik" de sidste 5 år. Samlever skolelærer. Lejet lejlighed. Søger ikke gældssanering. Vil betale enhver sit. Men hvornår?"

Fogedretten, der behandlede sagerne samlet, nægtede ved kendelse af 14. juni 2013 at fremme udlægsforretningerne med den begrundelse, at kravet efter udeblivelsesdommen var forældet, og at det frivillige forlig måtte anses for indfriet.

Sydbank kærede den del af kendelsen, der vedrørte nægtelse af udlæg på grundlag af udebli- velsesdommen af 31 . januar 1990 til landsretten. - 3 -

For landsretten fremlagde Sydbank en skriftlig erklæring fra Person 3 . Terklæringen hed- der det bl.a.:

"Undertegnede Person 3 erklærer hermed, at det er mig, der har lavet den hånd- skrevne påtegning dateret 29.01. 1993, på brev af27.01.1993 fra Aktiv Finans til Kærende

I sagsbehandlingsarbejdet var det normal procedure, at der ved telefoniske henvendelser fra kunder blev lavet en kort notits (f.eks. på kopi af seneste kundebrev) om indholdet af samtalen."

Ved kendelse af 3. oktober 2013 ændrede landsretten fogedrettens afgørelse således, at ud- lægsforretningen skulle fremmes .

Det er for Højesteret ubestridt, at Sydbank er rette kreditor, at Kærende den 28. januar 1993 modtog en skriftlig påmindelse dateret den 27. januar 1993 om gælden, og at Sydbank i perioden fra den 17. november 1997 til den 1. juli 2012 var afskåret fra at afbryde forældelsen på grund af ukendskab til Kærendes opholdssted i udlandet.

Anbringender Kærende har anført bl.a., at Sydbank først har taget retslige skridt til afbrydelse af forældelse ved indlevering af rekvisition til fogedretten den 29. januar 2013. Forældelsesfri- sten, der skal regnes fra den 28. januar 1993, hvor Kærende modtog en påmin- delse om gælden, er l O år, jf. forældelseslovens § 5, stk. l, nr. 3. På grund af ukendskab til Kærendes opholdssted i udlandet var Sydbank afskåret fra at afbryde forældelsen i perioden fra den 17. november 1997 ti l den 1. juli 2012. Forældelse indtræder derfor tidligst l år efter hindringens ophør, jf. forældelseslovens § 14, stk. l. Dog kan forældelsesfristen ikke forlænges med mere end l O år, jf. forældelseslovens § 14, stk. 2. Derfor udløber foræl- delsesfristen senest den 28. januar 2013. Kravet var således forældet ved fogedrettens modta- gelse af udiægsrekvisitionen den 29. januar 2013 .

Kærende har ikke erkendt kravet under en telefonsamtale. Det bestrides i øvrigt, at en telefonsamtale har fundet sted efter modtagelsen af påmindelsen den 28. januar 1993.

Sydbank har anført bl.a., at forældelsesfristen først skal regnes fra den 29. januar 1993, hvor Kærende i en telefonsamtale med en medarbejder fra den daværende kreditor - 4 -

Aktiv Finans erkendte gælden, jf. forældelseslovens § 15. Af medarbejderens håndskrevne notat, dateret den 29. januar 1993, på kopien af påmindelsen fremgår bl.a., at Kærende vil "betale enhver sit", og at Kærende ikke gjorde indsigelse mod gæl- den. Den mundtlige skylderkendelse er dokumenteret ved medarbejder Person 3's skrift- lige erklæring af l. juli 2013, hvoraf det bl.a. fremgår, at han har udført den håndskrevne på- tegning, og at han som normal procedure ved telefoniske kundehenvendelser noterede sig te- lefonsamtalen. Det er under disse omstændigheder uden betydning, at Kærende i dag ikke længere kan huske telefonsamtalen. Sydbanks krav var derfor ikke forældet ved fo- gedrettens modtagelse af fogedrekvisitionen den 29. januar 2013.

Højesterets begrundelse og resultat Eksistensen og størrelsen af Sydbanks pengefordring er fastslået ved en udeblivelsesdom af 31 . januar 1990, og det er ubestridt, at fordringen ikke var forældet den 1. januar 2008, hvor den nye forældelseslov af 2007 trådte i kraft. Det er endvidere ubestridt, at fordringen hverken var forældet efter de nye eller de gamle forældelsesregler inden udløbet af overgangsordnin- gen for tidligere stiftede fordringer den l. januar 2011 , jf. forældelseslovens § 30, stk. 1. Spørgsmålet om fordringens forældelse skal derfor afgøres efter reglerne i forældelsesloven af 2007.

Forældelsesfristen for krav, der er fastslået ved dom, er l O år, jf. forældelseslovens § 5, stk. l, nr. 3. Sydbanks fordring er derfor som udgangspunkt forældet den 3 1. januar 2000, medmin- dre der er sket afbrydelse af forældelsesfristen forinden .

Efter forældelseslovens § 30, stk. 3, har en afbrydelse af forældelsen, der har fundet sted før lovens ikrafttræden, virkning som afbrydelse efter denne lov, selv om den ikke er sket på den i loven foreskrevne måde. Foræ ldelseslovens regler om forældelse af krav, som er fastslået ved dom, afløste reglen i Danske Lov 5-14-4, hvoraf det fulgte, at fristen for forældelse af sådanne krav var 20 år, og at afbrydelse af forældelsesfristen kunne ske ved skriftlig eller mundtlig påmindelse.

Der er for Højesteret enighed om, at Kærende den 28. januar 1993 modtog en skriftlig påmindelse om gælden, og forældelsesfristen blev således afbrudt efter de dagæl- dende regler i Danske Lov på dette tidspunkt. Derfor begyndte en ny foræ ldelsesfrist på l O år - s -

at løbe fra den 28. januar 1993, jf. forældelseslovens § 5, stk. l, nr. 3, jf. § 19, stk. l, og § 30, stk. 3.

Parterne er enige om, at Sydbank i perioden fra den 17. november 1997 til den l. juli 2012 ikke kendte eller burde kende Kærendes opholdssted i udlandet. Dette medfører efter forældelseslovens § 14, stk. l, at forældelse af Sydbanks krav tidligst indtræder den l. juli 2013. Bestemmelsen i § 14, stk. l, kan imidlertid ikke medføre forlængelse af forældel - sesfristen med mere end l O år, jf. § 14, stk. 2. Forældelsesfristen blev som nævnt foran af- brudt ved påmindelsen den 28. januar 1993, således at en ny forældelsesfrist på l O år be- gyndte at løbe fra dette tidspunkt. Da denne forældelsesfrist ville være udløbet den 28. januar 2003, kan bestemmelsen i § 14, stk. l, sammenholdt med § 14, stk. 2, derfor ikke bevirke, at forældelsesfristen udløber senere end den 28. januar 2013, medmindre forældelsesfristen er afbrudt på ny efter den 28. januar 1993.

Parterne er ikke enige om, hvorvidt en telefonsamtale mellem Kærende og Person 3 har fundet sted den 29. januar 1993. Sydbank har som dokumentation fremlagt bre- vet af 27. januar 1993 fra Aktiv Finans med Person 3's håndskrevne påtegning af 29. ja- nuar 1993. Det fremgår imidlertid hverken af påtegningen eller af den efterfølgende skriftlige erklæring fra Person 3 , om telefonsamtalen fandt sted den 28. januar 1993, hvor Kærende modtog brevet, eller først den efterfølgende dag, som svarer til påtegningens datering. Højesteret finder herefter, at Sydbank ikke har godtgjort, at en telefonsamtale har fundet sted den 29. januar 1993. Forældelsesfristen er derfor ikke afbrudt på ny ved erken- delse eller påmindelse efter den 28. januar 1993, og det betyder, at Sydbanks fordring var forældet på tidspunktet for fogedrettens modtagelse af rekvisitionen den 29. januar 2013.

Højesteret stadfæster herefter fogedrettens kendelse i det omfang, den er påkæret.

I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal Sydbank betale i alt 20.000 kr. til dækning af advokatudgifter.

Thi bestemmes:

Fogedretten i Lyngbys kendelse stadfæstes. - 6 -

I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal Sydbank A/S betale 20.000 kr. til Kærende .

Sagsomkostningsbeløbene skal betales inden 14 dage efter afsigelsen af denne kendelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.

--ooOoo-- Udskriftens rigtighed bekræftes. Højesteret, den