Legislator Case Law & Legislation
FS-676/2013-LYN ECLI:DK:LYN:2024:FS0000000005 AI generated

FS-676/2013-LYN · Retten i Lyngby

Case Number FS-676/2013-LYN
Court / Authority
Jurisdiction Denmark (DK)
Decision Date

Legislator summary

AI generated

Kendelse vedrørende spørgsmål om fremme af udlægsforretning

Legislator headnote

AI generated

FS-676/2013-LYN · Retten i Lyngby: Kendelse vedrørende spørgsmål om fremme af udlægsforretning

Keywords

AI generated
disclosure of banking information account balance banking documentation creditor petition for bankruptcy Debt Collection and Bankruptcy Act denial of pension pre-financing
AI generated

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Kendelse vedrørende spørgsmål om fremme af udlægsforretning

[DOKUMENT] Afgørelse (5 sider) Udskrift af fogedbogen

Retten i Lyngby

Den 14. juni 2013 kl. 13:00 blev fogedretten sat på Tingstedet af Dommer .

Der blev foretaget FS 350-676/2013 og 677/2013

Sydbank A/S Peberlyk 4 6200 Aabenraa mod Skyldner Adresse 1 . By 1

Ingen indkaldt eller mødt.

Det tidligere fremlagte var til stede.

Der blev afsagt:

KENDELSE

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag handler om, hvorvidt rekvirenten, Sydbank A/S, kan foretage udlæg hos Skyldner på baggrund af en dom og et frivilligt forlig fra henholdsvis 31. januar 1990 og l . december 1988.

Sydbank har nedlagt påstand om at udlægsforretningen fremmes over for Skyldner for 4.389,96 kr. med tillæg af renter i henhold til det frivillige forlig og for 345.639,02 kr. i henhold til dommen.

Skyldneren har nedlagt påstand om at udlægsforretningen nægtes fremme, subsidiært at udlægsforretningen fremmes for 4.389,96 kr.

Sagens oplysninger

Denne kendelse indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling jf. retsplejelovens § 218 a.

Skyldneren har forklaret blandt andet, at han blev arkitekt i 1978. Kravene stammer fra virksomhed i forbindelse hermed. Han lavede nogle opfindelser der skabte aktivitet. NBN Inventar A/S solgte de opslagstavler han havde opfundet, og der kom en voldsom omsætning i selskabet. Det tog derfor for meget tid, og en direktør skulle overtage, således at han ikke selv skulle være en del af det længere. Han fik ikke, hvad han skulle have i forbindelse med ll05llDS9-2192-4002·8464·92CA41 E5083C ejerskiftet. Svigerfaderen havde kautioneret i forbindelse med ejerskiftet. Han ville ikke have, at svigerfader skulle hænge på denne kaution, og derfor indgik han og hustruen det frivillige forlig. Svigerfaderen havde stillet sikkerhed i form af nogle ejerpantebreve i en ejendom i Humlebæk. Sikkerhederne blev aktiveret, over for svigerfaderen der var 80 år. Hver den første gik svigerfaderen hen til advokaten og betalte. Sidste betaling var den 30. april 1990. Svigerfaderens sikkerhed blev ikke tvangsfuldbyrdet, da han betalte. Fordringen og det frivillige forlig er derfor betalt. Han har ikke siden svigerfaderens betaling hørt om sagen. Han skrev på et tidspunkt, at han ville have det frivillige forlig udleveret, men har ikke siden hørt herom. Han har ikke modtaget brevet af 21. oktober 1994. Han spillede i perioden mange koncerter i USA og var derfor kun sjældent i Danmark. Han har heller ikke modtaget årsudskrift af 31 . december 2004. Han har aldrig boet på Adresse 2 , som denne og efterfølgende årsopgørelser er sendt til, til og med den 31. december 201 O. Han har heller ikke modtaget rykkere i øvrigt. Angående dommen erindre han ikke at have været i fogedretten med denne i 1990. Han var dog dengang i fogedretten en del gange. Han har dog aldrig været i fogedretten i Vejle og har heller aldrig boet i Vejle. Han har ikke modtaget årsudskrifter. Han erindre ikke at have modtaget påmindelsen af27. januar 1993. Han har heller ikke modtaget nogen underretning om transport af fordringen fra Aktiv Finans. Han kender godt dommen, der er en udeblivelsesdom. Han blev dømt fordi kurator ikke havde videregivet stævningen til ham. Han har derfor ikke set stævningen. Havde han haft mulighed for at gøre indsigelse, ville han have gjort det, da gælden var overtaget af NB Danmark. Kravet havde ikke noget med konkursen at gøre. Kravet vedrørte biler, computere og mobiltelefoner, som de havde leaset. De havde et arrangement i Aktiv Leasing og Fællesbanken. NBN Inventar A/S blev købt af en række mennesker 2 år før konkursen. Kreditkontrakten blev overtaget af NB Danmark A/S. Der er fejl i folkeregisterattesten. I 1992 var han udrej st til Tyskland, og i 1993 boede han ved en kæreste i Italien. Folkeregister oplysninger om hans Adresse 3 er heller ikke korrekt. Han har måske været der fra 1992 til 1994. Han har alene brugt adressen til at søge om visum til USA. Han var ikke i Danmark i 1997. Han har dog løbende været på besøg, da han har børn i Danmark. Dog aldrig mere end 180 dage om året. Han udrejste omkring 1992. Det var efter konkursen ikke muligt for ham at drive forretning i Danmark, han arbejdede derfor i udlandet. Han blev registreret i RKI. Konen smed ham også ud. Han har skrevet en bog og lavet en række opfindelser, der har givet ham arbejde i udlandet. Han har herunder lavet mange opfindelser på bestilling i udlandet. Ved siden af dette, har han haft en neben-geschaft med at spille trompet og synge. Når han har været på besøg, har han boet hos sin tidligere hustru. Han boede på et tidspunkt også i sommerhus. Hustruen gav ikke nogen breve videre. Alt der kom med afsender adresse sendte hun retur. Og ellers kom det i postkassen. På grund af kravet i det frivillige forlig, der også var rettet mod hende, var hun blevet "vaccineret" mod breve med hans navn på. Han er først indrejst til Danmark den l. juli 2012. Han bor nu igen sammen med hustruen. De bor på Adresse 1 . Adresse 3 var en midlertidig lejelejlighed, som hustruen måtte flytte hen til. Hun boede der kun kortvarigt. Han har besøgt hende og børnene på denne adresse. Han har ikke drevet virksomhed herfra. Siden der er kommet e-mails, har han fået post fra forretningsforbindelser på e-mail. Sydbank kunne sagtens have fundet ham på nettet. Han erindre ikke, at have fået noget fra Sydbank, siden B05331l89-2292-4002-8464-92CA4 1E5083C han flyttede tilbage til Danmark. Han har ikke haft nogen dansk indkomst siden 1992.

Parternes synspunkter

Rekvirenten har i det væsentligste gjort gældende, at der foreligger to fundamenter i sagen der kan tvangsfuldbyrdes. For forpligtelsen ifølge dommen, er det dokumenteret, at rekvirenten er rette kreditor, hvilket fremgår af den fuldstændige selskabsrapport for Sydbank A/S, sammenholdt med brevet fra Aktiv Leasing af 8. november 1989. Skyldneren har aldrig kommet med indsigelser mod dommen, selv om han var bekendt med dommens eksistens. Kravet ifølge dommen er heller ikke forældet. Forældelsen blev afbrudt ved påmindelse af27. januar 1993. Brevet er ikke kommet retur, og det er på brevet påført noter, efter samtale med Skyldneren , som følge afbrevets fremkomst. Det må derfor lægges til grund, at brevet er kommet frem. Hertil har han ifølge folkeregisteret været tilmeldt adressen, og han har selv forklaret, at han har været meget i Danmark, bare ikke mere end 180 dage om året. At han skulle være i Danmark på det pågældende tidspunkt stemmer også overens med Skyldners dagældende planer, idet det fremgår af brev af 31 . marts 1990, at han havde planlagt at være bortrejst i ca. 2 år fra den l. april 1990. Skyldners adresse og opholdssted har efterfølgende været ukendt. Kravet bliver derfor ikke forældet før l år efter, at denne hindring er ophørt, jf. forældelseslovens § 14. Skyldneren er først tilmeldt folkeregisteret den l . juli 2012, hvorfor forældelse først indtræder den l . juli 2013. Dette fremgår også afbemærkningeme til betænkningen om forældelseslovens § 13, stk. 2 (nu§ 14, stk. 2) side 471. Heller ikke det frivillige forlig er forældet, da der for så vidt angår denne sag er sendt påmindelser på senere tidspunkter, og da ovennævnte tillige også er gældende i sagen om det frivillige forlig. Der skal derfor fortages udlæg for det resterede krav på 4.389,00 kr. med tillæg af 3 års renter.

Skyldneren har i det væsentligste gjort gældende, at allerede fordi rekvirenten ikke har godtgjort, at han er rette kreditor, skal udlægsforretningerne nægtes fremme. Hertil er kravene forældede. Kravet ifølge dommen er forældet 20 år efter dommens afsigelse. Det er ikke godtgjort, at påmindelse af27. januar 1993 er kommet frem. Rekvirenten har bevisbyrden herfor, og Skyldneren har forklaret, at han ikke var i landet, og at han heller ikke modtog anden post i perioden. Selv hvis påmindelsen skulle være kommet frem, er kravet stadig forældet, da sagen først er sendt i fogedretten den 29. januar 2013, altså mere end 20 år efter seneste påmindelse. Det følger af forældelseslovens § 14, stk. 2, at der er en absolut forældelsesfrist på 20 år. Det frivillige forlig er ligeledes forældet. Der er ikke sendt påmindelser i relation hertil, siden det var i fogedretten den 20. juni 1989. De påmindelser der i øvrigt er fremsendt er ikke modtaget, men vedrører en anden sag, nemlig den kassekredit der var optaget. Dette fremgår direkte af opgørelsen over restgælden, hvor det tillige af rekvirenten er anført, at kravet forældes den 20. november 1999. Hertil fremgår det med al tydelighed, at kravet i henhold til det frivillige forlig er indfriet. Det meddelelse således også direkte til Person 1 at hun er frigjort, idet kravet er indfriet af hendes far. Det øvrige opgør med Skyldneren , der omtales i samme brev, vedrører den øvrige kassekredit gæld, som der aldrig er opnået noget fundament for. Kravet i henhold til forliget er der fuldt indfriet. B0533D89-2292-4002-8464-92CA41E5083C Subsidiært delvist indfriet således at der resterer 4.389,00 kr.

Fogedrettens begrundelse og afgørelse

Ved brev af27. januar 1993 sendte rekvirenten påmindelse til Skyldneren om gælden ifølge dommen. Skyldneren var på dette tidspunkt ifølge folkeregisteret tilmeldt adressen, hvortil brevet blev sendt, ligesom hans tidligere hustru, Person 1 , var tilmeldt samme adresse. Brevet blev ikke modtaget retur, og på kopi af brevet er med håndskrift påført forskellige oplysninger afgivet af Skyldneren til en medarbejder. Det er ikke angivet hvomår samtalen fandt sted, men noterne er dateret den 29. januar 1993- to dage efter brevets fremsendelse.

Retten ligger derfor til grund, at brevet der er sendt med almindelig post, er kommet frem til Skyldneren den 28. januar 1993, dagen efter dateringen. Dette brev er herefter den seneste påmindelse, der er modtaget af Skyldneren .

Forældelsen er derfor senest afbrudt denne dato, jf. forældelseslovens § 30, stk. 3, jf. Danske Lov 5-15-4, og har udløst en ny forældelsesfrist på l O år, løbende fra den 28. januar 1993, jf. forældelseslovens § 19, jf., § 5.

Da rekvirenten ikke før udløbet af denne frist, har haft mulighed for fremdeles at afbryde forældelsen, idet Skyldneren var udrejst, uden at have givet oplysning om ny adresse eller opholdssted, forlænges forældelsesfristen med op til l år efter hindringens ophør, jf. forældelseslovens § 14, stk. l . Forlængelsen af fristen kan dog ikke overstige l O år, jf. forældelseslovens § 14, stk. 2.

Med tillæg af denne yderligere frist på l O år blev kravet derfor allersenest forældet den 28. januar 2013. Anmodning om udlæg for kravet blev modtaget i fogedretten den 29. januar 2013, hvorfor kravet var forældet, da det blev modtaget i fogedretten. Udlæg i henhold til dommen skal derfor nægtes fremme.

Det frivillige forlig med en hovedstol på 113.617,90 kr. blev underskrevet af Skyldneren og Person 1 den l. december 1988. Af Skyldners forklaring og den fremlagte korrespondance fremgår, at Person 2 Person 1's far, indbetalte 133.700 kr. til rekvirenten i forbindelse med en deponentforpligtelse. Det fremgår videre, at rekvirenten anerkendte at der var en sammenhæng mellem faderens indbetalinger og det frivillige forlig. H vorfor rekvirenten ved brev af 19. november 1990 anerkendte, at Person 1 derfor var frigjort for hendes forpligtelser i henhold til forliget, da det var indfriet.

Fogedretten finder herefter at kravet på det foreliggende grundlag må anses for indfriet. Det er derfor betænkeligt at fremme forretningen over for Skyldners på grundlag at det frivillige forlig, jf. retsplejelovens § 501, stk. l.

Efter tvistens art og arbejdets omfang skal rekvirenten som den tabende part betale sagens omkostninger med 14.000 kr. inklusiv moms til Skyldneren , jf. retsplejelovens § 503, sidste pkt. Fogedretten har B05, _1DS9-2292-4002-S464-92CA41 E50S3C ved omkostningsfastsættelsen lagt vægt på, at der under sagen har været udvekslet flere processkrifter i den ikke ukomplicerede sag der har angået væsentlige beløb.

Derfor bestemmes:

Udlægsforretningerne nægtes fremme.

Sydbank A/S, skal som den tabende part, inden 14 dage betale sagens omkostninger til Skyldneren med 14.000 kr.

Sagen sluttet.

Fogedretten hævet.

Dommer Dommer

Udskriftens rigtighed bekræftes. Retten i Lyngby, den 8. juli 2013

Dommer Dommer

B0533D89-2292-4002-S464-92CA41 E5083C