Legislator Case Law & Legislation
BS-26453/2022-OLR ECLI:DK:OLR:2024:BS0000000630 AI generated

BS-26453/2022-OLR · Østre Landsret

Case Number BS-26453/2022-OLR
Court / Authority
Jurisdiction Denmark · Case Law (DK)
Decision Date

Legislator summary

AI generated

Byrettens dom i sag om frakendelse af dansk statsborgerskab i medfør af indfødsretslovens § 8 B, stk. 3 stadfæstes [DOKUMENT] Dom (4 sider) ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 16. maj 2023 Sag BS-26453/2022-OLR (24. afdeling) Appellant, tidligere Sagsøger (advokat Dorthe Kynde Nielsen, beskikket) mod Udlændinge- og Integrationsministeriet (advokat Paw Bladt Fruerlund) Københavns Byret har den 1. juli 2022 afsagt...

Legislator headnote

Placeholder

Keywords

Placeholder

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Byrettens dom i sag om frakendelse af dansk statsborgerskab i medfør af indfødsretslovens § 8 B, stk. 3 stadfæstes

[DOKUMENT] Dom (4 sider) ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 16. maj 2023

Sag BS-26453/2022-OLR (24. afdeling)

Appellant, tidligere Sagsøger (advokat Dorthe Kynde Nielsen, beskikket)

mod

Udlændinge- og Integrationsministeriet (advokat Paw Bladt Fruerlund)

Københavns Byret har den 1. juli 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 1515/2021-KBH).

Landsdommerne Steen Mejer, Janni Christoffersen og Anne-Sophie Abel Lohse (kst.) har deltaget i sagens afgørelse.

Sagen har været behandlet mundtligt.

Påstande Appellant, tidligere Sagsøger, har nedlagt påstand om, at byrettens dom ophæves, og at sagen hjemvises til realitetsbehandling ved Københavns Byret.

Indkærede, Udlændinge- og Integrationsministeriet, har nedlagt påstand om stadfæstelse.

Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. 2

Appellant, tidligere Sagsøger har for landsretten yderligere anført, at da der ikke findes somaliske myndigheder med kompetence til at udstede statsborger- skabsdokumenter, burde ministeriet forud for afgørelsen have sikret sig, at Appellant, tidligere Sagsøger har somalisk statsborgerskab.

Landsrettens begrundelse og resultat Udlændinge- og Integrationsministeriet traf den 10. december 2020 afgørelse om at fratage Appellant, tidligere Sagsøger hans danske statsborgerskab, og afgørelsen blev samme dag sendt til hans e-Boks.

Det er ubestridt, at Appellant, tidligere Sagsøger fortsat var tilsluttet den of- fentlige digitale postløsning på dette tidspunkt, og at afgørelsen derfor anses for at være kommet frem til ham den 10. december 2020. Det er endvidere ube- stridt, at Appellant, tidligere Sagsøger ikke har indbragt afgørelsen for dom- stolene inden for fristen på 4 uger i indfødsretslovens § 8 F, stk. 1, 1. pkt.

Efter indfødsretslovens § 8 F, stk. 1, 2. pkt., kan byretten undtagelsesvis tillade en indbringelse af sagen efter fristens udløb. Som anført af byretten fremgår det af lovforarbejderne bl.a., at dette f.eks. kan være i tilfælde, hvor parten på grund af undskyldelige forhold kan godtgøre ikke at være blevet bekendt med klagefristen til domstolene. Det vil imidlertid ikke være et undskyldeligt for- hold, at parten har bragt sig i en situation, hvor det ikke er muligt for vedkom- mende at tilgå sin e-Boks.

Af de af byretten anførte grunde tiltræder landsretten, at Appellant, tidligere Sagsøger selv har bragt sig i en situation, hvor det kan være vanskeligt eller umuligt for ham at tilgå sin e-Boks.

Appellant, tidligere Sagsøger har endvidere undladt at søge fritagelse fra den obligatoriske tilslutning til den offentlige digitale postløsning til trods for, at en sådan anmodning ville være imødekommet i medfør af lov om Digital Post fra offentlige afsendere § 5, stk. 1, 2. pkt.

Som også anført af byretten vil Appellant, tidligere Sagsøger kunne anmode Udlændinge- og Integrationsministeriet om genoptagelse af sagen, hvis der fremkommer oplysninger om væsentlige nye retlige eller faktiske omstændig- heder, som vil kunne føre til et andet resultat.

Herefter, og da landsretten finder, at der heller ikke i øvrigt er grundlag for undtagelsesvis at tillade en indbringelse af sagen efter fristen på 4 uger, stadfæ- ster landsretten byrettens dom.

Efter sagens karakter finder landsretten, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part. 3

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. Publiceret til portalen d. 16-05-2023 kl. 10:00 Modtagere: Indkærede Udlændinge- og Integrationsministeriet, Appellant, tidligere Sagsøger