SS-3/2011-VLR · Vestre Landsret

Byrettens dom stadfæstes med de ændringer, at frihedsstraffen forhøjes til fængsel i 1 år og 3 måneder, der i det hele gøres ubetinget, samt at bøden nedsættes til 1.500 kr., og at forvandlingsstraffen nedsættes til fængsel i 6 dage i sag om våben og spirituskørsel

[DOKUMENT] Afgørelse (5 sider) DOM

afsagt den 30. juni 2011 af Vestre Landsrets 10. afdeling (dommerne Poul Hansen, Nikolaj Aarø-Hansen og Würtzen med domsmænd) i ankesag

V.L. 5—0003—I I

Anklagemyndigheden mod Tiltalte

født den Dato 1992 (advokat Arne Paabøl Andersen, Esbjerg).

Retten i Esbjerg har den 20. december 2010 afsagt dom i I. instans (99-2984/2010).

Påstande

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse affrihedsstraffen og formildelse af bødestraf fen til 1.500 kr.

Tiltalte har påstået frifindelse i forhold I —3 og i øvrigt formildelse.

Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen i forhold I, således at der efter “ 192 a, stk. I,” indsættes:” nr.1,jf. principalt våbenlovens § 10, stk. l,jf. § 2, stk. l,jf § 1, stk. 1, nr. I og 3, subsidiært våbenlovens § 10, stk. 3,jf. våbenbekendtgørelsens § 44, stk. 2,jf stk. I”.

Hovedforhandlingen blev påbegyndt den 7. februar 2011.

Under den fortsatte hovedforhandling den 30. juni 2011 havde en afdomsmændene for fald. Sagen er herefter behandlet under medvirken af alene 2 domsmænd, jf retsplejelo vens § 214, stk. 4. -7-

Supplerende oplysninger

Der er for landsretten fremlagt R75-udskrift fra Statens Ligningssystem vedrørende tiltalte for 2010. Det fremgår heraf blandt andet, at tiltalte det pågældende år havde en lønind komst på 109.027 kr.

Forklaringer

Tiltalte og vidnet Forurettede 1 (F1) har for landsretten i det væsentlige forklaret som i I. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at lian ikke ved, hvad der var grunden til, at lian hentede geværet. Måske var det for at skabe frygt. Han ville nok bare vise, at han havde et gevær. Han tror ikke, at det var meningen, at han skulle affyre geværet, og han ved ikke, hvorfor det var ladt, og lian tog yderligere 4 patroner med. Det skulle kun bruges til at true med. Det er helt sikkert, at det forhold, at han havde fået noget at drikke, havde haft indflydelse på hans handlinger. Han parkerede bilen uden foran Børsen. Han sagde ikke noget. Han stak nok geværet 20-25 cm ud gennem bilvinduet. Det pegede skråt opad. Han gik i panik, da Forurettede 2 (F2) og F1 greb fat i ham og geværet, og det var derfor, han gassede op og lod bilen trille lidt fremad. F2 småløb ved siden afbilen, mens han holdt tiltalte om halsen. F2 kunne godt have sluppet ham, hvis han havde ønsket dette. F2 gav imidlertid ikke slip og holdt fast i tiltalte, indtil politiet kom. Det var således F2 , der rev ham ud afbilen, da han standsede. F1 slap geværet, straks tiltalte begyndte at køre med bilen. Han tror, at han selv først slap geværet under kørslen, efter F1 havde givet slip på det.

Om sine personlige forhold har han supplerende forklaret, at han fortsat bor hos sin far. Han er arbejdsløs og har ingen kæreste.

F1 har supplerende forklaret, at det godt kan være, at der er huller i hans hukommelse vedrørende episoden, fordi han havde drukket. Han blev bange, da han så geværet. Det eneste, han tænkte på, var at komme i en bue uden om geværet og tage fat i det, så tiltalte ikke kunne pege på ham med det. Det hele gik meget stærkt. Måske var det bare noget, han gjorde, fordi han blev chokeret. Vidnet slap geværet, da tiltalte begyndte at -3-

køre. Tiltalte holdt fast i geværet, der hele tiden stak ud af vinduet. Vidnet mener, at F2 havde åbnet døren og taget fat i tiltalte. F2 kunne vel have sluppet tiltal te. Vidnet så, at F2 væltede, da tiltalte satte bilen i gang. Han mener ikke, at F2 løb ved siden af bilen.

Procedure

Anklagemyndigheden har til støtte for domfældelse efter den principale tiltale i forhold I navnlig gjort gældende, at tiltalte har handlet uden tilladelse fra justitsministeren eller den ministeren bemyndiger hertil, jf våbenlovens § 2, stk. I, og at bestemmelsen i våbenlovens

§ 2 a, stk. I, således helt mister sin betydning, idet den handling, for hvilken der er rejst tiltale for, intet har med tiltaltes jagttegn (hans tilladelse) at gøre. Til støtte for den subsi diære tiltale i forhold I har anklagemyndigheden navnlig henvist til, at tiltalte har overtrådt et vilkår for sit jagttegn. Det må være åbenbart, at et jagttegn ikke giver tilladelse til at be gå strafbare handlinger med det våben, som han kun lovligt kan besidde og anvende til jagt.

Forsvareren har heroverfor navnlig anført, at tiltalte havde jagttegn, og at han efter våbenlovens § 2 a derfor lovligt kunne besidde og anvende jagtgeværet.

Landsrettens begrundelse og resultat

Ad forhold I

Af de grunde, der er anført afbyretten, tiltrædes det, at tiltalte har begået de handlinger under de omstændigheder, der er lagt til grund afbyretten.

Der er afgivet 5 stemmer for følgende:

Da denne anvendelse afjagtgeværet findes at ligge uden for, hvad der i medfør afvåbenlo vens § 2 a, stk. I, i kraft af tiltaltes jagttegn er undtaget fra forbuddet i våbenlovens § 2, stk. 1, finder vi, at tiltalte herved har overtrådt våbenlovens § 2, stk. I, jf. § I, stk. I, nr. I og 3. Det tiltrædes, at forholdet er henført under straffelovens § 192 a, stk. I, nr. I. Vi stemmer derfor for at tiltræde, at tiltalte er fundet skyldig som sket. -4-

Der er afgivet I stemme for følgende:

Det er ubestridt, at tiltalte på gerningstidspunktet havde jagttegn, og atjagtgeværet er om fattet afvåbenlovens § 2 a, stk. I, nr. I. Tiltalte kunne på den baggrund uanset forbuddet i våbenlovens § 2, stk. I, uden justitsministerens tilladelse lovligt besidde, bære eller anven de sit jagtgevær, jf. våbenlovens § 2 a, stk. I. Som følge heraf finder jeg ikke, at det for hold, at tiltalte har anvendt sit jagtgevær, udgør en overtrædelse afvåbenlovens § 2, stk. I. Det forhold, at den beskrevne anvendelse som anført i forhold 3 udgør en overtrædelse af anden lovgivning, kan efter min opfattelse ikke i sig selv føre til, at anvendelsen tillige udgør en selvstændig overtrædelse afvåbenlovens § 2, stk. I. På den baggrund, og da det ikke er bevist, at tiltalte har overtrådt konkrete vilkår for en våbentilladelse eller våbenpå tegning mv., der er udfærdiget i medfør afvåbenbekendtgørelsen, stemmer jeg for at frifinde tiltalte i den rejste tiltale i forhold I.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ad forhold 2 og 3 Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Ad strafudmålinizen

FHhedsstraffen, der fastsættes efter straffelovens § 192 a, stk, I, nr. I, jf. våbenlovens § 10, stk. 1,jf. § 2, stk. l,jf § 1, stk. 1, nr. I og 3, § 252, stk.1, og § 266, fastsættes efter forhol dets karakter til fængsel i 1 år og 3 måneder.

Efter anklagemyndighedens påstand nedsættes bødestraffen for overtrædelsen af færdsels loven til 1.500kr.

Efter forholdets karakter er der ikke grundlag for at gøre frihedsstraffen helt eller delvist betinget.

Landsretten tiltræder, at påstanden om konfiskation er taget til følge som sket.

Med de nævnte ændringer stadfæster landsretten herefter dommen. -5-

Thi kendes for ret:

Byrettens dorn stadfæstes med de ændringer, at frihedsstraffen forhøjes til fængsel i 1 år og 3 måneder, der i det hele gøres ubetinget, at boden nedsættes til 1.500 kr., og at forvand lingsstraffen nedsættes til fængsel i 6 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Poul Hansen Nikolaj Aaro-Hansen Würtzen