SS-243/2008-VLR · Vestre Landsret

Byrettens dom ændres, således at straffen forhøjes til fængsel i 30 dage

[DOKUMENT] Afgørelse (4 sider) D 0 P4

afsagt den 19. august 2008 at Vestre Landsrets 5. afdeling (dommerne Dorte Jensen, Lilholt og Thomas Jønler med doms mænd) i ankesag 5-0243-08

Anklagemyndigheden

mod Tiltalte , født den Dato 1 1956 (Advokat Hanne Sølgaard, Hornslet)

Retten i Århus har den 15. januar 2008 afsagt dom i 1. in stans (SS 6.5296/2007)

Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse, navnlig således at straffen gøres betinget.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, og at forholdet påstås henført til straffelovens § 247, stk. 1.

Tiltalte har påstået frifindelse for påstanden om, at for holdet henføres under straffelovens § 247.

Forurettede 1 har gentaget sin påstand i 1. instans om erstatning og godtgørelse.

Tiltalte har påstået frifindelse for kravene om erstatning

og godtgørelse. —2—

Tiltalte har bestridt, at der er grundlag for at tilkende Forurettede 1 godtgørelse for svie og smerte. Kravet om erstatning for udgift til tandlæge anerkendes størrelses mæssigt.

Tiltalte og vidnet Forurettede 1 har for landsretten vedstået deres forklaringer i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han fastholder, at han ikke har været tættere på Forurettede 1 end Ca. 114 m. Hunden kan godt være stødt ind i Forurettede 1's

hund; men tiltalte har ikke set det. Tiltalte har ikke set, om Forurettede 1 stødte ind mod husmuren, men han befandt sig helt op ad muren. Da tiltalte fik fat i Hunden, trak han hunden væk, men Hunden rev sig fri, uden at den dog nåede hen til Forurettede 1 igen, idet til talte fik fat i hundens hale.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han bor alene i en lejet lejlighed. Han har været pensionist si

den slutningen af 2006. Han har for stort hjerte og har på

draget sig insulinkrævende diabetes. Hans hjerteproblemer har medført 6-7 hospitalsindlæggelser i de senere år. Hans diabetes behandles med to daglige insulinindsprøjtninger. På

grund af hans hjerteproblemer ville man ikke modtage ham i

statsfængslet i Sdr. Omme til afsoning af en straf for kør

sel uden kørekort. Den dom afsoner han nu i Pension Skejby,

som ligger tæt ved Skejby Sygehus.

Forurettede 1 har supplerende forklaret, at hans hund blev presset ind mod en husmur. Vidnet bøjede sig ned for at

samle sin egen hund op. Vidnet befandt sig oa. 20 cm fra mu ren. Vidnet stak sin venstre hånd ned mellem hundene. Den —3—

anden hund befandt sig oven på vidnets hund. Vidnets hund lå ned helt inde mod muren. Vidnet kunne se begge hunde. Det var på det tidspunkt, han fik slaget. Han så ikke, hvor det kom fra. Han finder det fuldstændig usandsynligt, at det kan være en af hundene, der kan være sprunget op i hans ansigt. Heller ikke andet eller andre end tiltalte kan have forårsa get, at vidnet blev ramt på læben. Han er 100 sikker på, at hans ansigt ikke ramte muren. Hvis det have været tilfæl det, går han ud fra, at hans tænder ville være knækket. Umiddelbart efter, at han blev ramt, så han tiltalte trække sin hund væk. Vidnet er sikker på, at tiltalte sagde: “Det var bare en lussing.”. Vidnet har ikke erindring om, at no gen anden hund har været i nærheden af vidnet; men han kan ikke afvise, at det kan have været tilfældet.

Landsrettens begrundelse og resultat:

At de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 244 ved at have tildelt Forurettede 1 et slag i ansigtet med flad hånd.

Da tiltalte tidligere ved dom af 30. januar 2001 er straffet for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 244, jf. § 21, begået den 22. november 1999, vil den forskyldte straf blive fastsat i medfør af straffelovens § 244, jf. § 247,

stk. 1, jf. straffelovens § 84, stk. 1 og stk. 3.

Efter forholdets karakter, men under hensyn til forstraffens karakter og gerningstidspunkt er der efter omstændighederne ikke grundlag for at forhøje straffen til mere end fængsel i 30 dage. —4—

Da tiltalte tidligere er straffet for overtrædelse at straf

felovens § 244, og da Forurettede 1 ikke har givet anledning til den udøvede vold, er der - uanset tiltaltes oplysninger om sine personlige forhold - ikke grundlag for at gøre straffen betinget.

De juridiske dommere tiltræder dommens afgørelse om erstat

ning og godtgørelse.

Landsretten stadfæster derfor dommen med den ændring, at straffen forhøjes til fængsel i 30 dage.

Thi kendes for ret:

Byrettens dom ændres, således at straffen forhøjes til fæng sel i 30 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Erstatningen skal betales inden 14 dage.

Dorte Jensen Lilholt Thomas Jønler

Anonymiseret