SS-100/2015-HJR · Højesteret

Landsrettens kendelse, hvorefter domsmand ikke fandtes at være inhabil, stadfæstet

[DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG

HØJESTERETSKENDELSE afsagt fredag den 11. september 2015

Sag 100/2015

Anklagemyndigheden mod Tiltalte (advokat Kåre Pihlmann)

I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 15. januar 2015 og kendelse af Østre Landsrets 3. afdeling den 12. marts 2015.

I påkendelsen har deltaget tre dommere: Jens Peter Christensen, Hanne Schmidt og Oliver Talevski.

Påstande Tiltalte har nedlagt påstand om, at Københavns Byrets dom af 15. januar 2015 ophæves, og at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Københavns Byret.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling Tiltalte blev ved Københavns Byrets dom af 15. januar 2015 fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 119, stk. l , jf. § 81 , nr. 7, idet han ved skub havde overfaldet medlem af Borgerrepræsentationen Vidne 1 i anledning af dennes offentlige ytringer i forbindelse med en demonstration mod statens salg af DONG-aktier (sagens forhold l). Dommen blev afsagt med dommerstemmerne 2-1 , idet en dommer stemte for frifindelse i dette forhold. Vidne 1 havde anmeldt det pådømte forhold og afgav vidneforklaring i byretten. - 2 -

Tiltalte ankede dommen med påstand om frifindelse i forhold l. Senere gjorde Tiltalte opmærksom på, at Lægdommer 1 , der havde medvirket ved pådømmelsen af sagen i Københavns Byret, på det sociale medie Facehook var registreret som "ven" med Vidne 1 . Tiltalte nedlagde herefter påstand om ophævelse af byrettens dom og hjemvisning af sagen til fornyet behandling, da det var hans opfattelse, at Lægdommer 1 var inhabil.

Højesterets begrundelse og resultat Lægdommer 1 var som et borgerligt ombud domsmand i Københavns Byret ved behandlingen af straffesagen mod Tiltalte , der blev dømt i sagens forhold l for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. l , jf. § 81, nr. 7, for ved skub at have overfaldet medlem af Borgerrepræsentationen Vidne 1 , der havde anmeldt forholdet, og som afgav vidneforklaring for byretten.

Tiltalte har efter sagens behandling i byretten rejst spørgsmål om Lægdommer 1's habilitet som følge af, at Lægdommer 1 på Facehook er registreret som "ven" med Vidne 1 .

Det følger af retsplejelovens § 66, at de forskrifter, der gælder for dommere, også finder anvendelse på bl.a. domsmænd. I den foreliggende sag skal spørgsmålet om Lægdommer 1 inhabilitet afgøres efter retsplejelovens § 61 , jf. § 66, hvorefter ingen må handle som domsmand, hvis der i øvrigt - dvs. uden for de tilfælde, der er nævnt i § 60 - foreligger omstændigheder, som er egnet til at rejse tvivl om domsmandens fuldstændige upartiskhed.

Det følger af Højesterets praksis, at bestemmelsen i § 61 har et dobbelt formål, nemlig dels at undgå en reel risiko for, at afgørelsen i den konkrete sag påvirkes af uvedkommende hensyn, dels at undgå, at der hos parterne eller omverdenen opstår mistillid til upartiskheden hos bl.a. de domsmænd, der skal medvirke i sagen. Det sidstnævnte indebærer, at en domsmand er inhabil, hvis der på grund af domsmandens tilknytning til sagen eller sagens parter kan rejses tvivl om domsmandens fuldstændige upartiskhed. For at føre til inhabilitet skal tvivlen være rimeligt begrundet i objektive omstændigheder. § 61 skal i øvrigt fortolkes i lyset af artikel 6, stk. l , i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvorefter enhver har ret til retter- - 3 -

gang for en uafhængig og upartisk domstol, og den hertil relaterede praksis fra Menneskerettighedsdomstolen.

Det må lægges til grund, at der ikke har været anden kontakt mellem Lægdommer 1 og Vidne 1 end de i landsrettens kendelse refererede tilkendegivelser fra Lægdommer 1 på Facehook samt i to tilfælde et kort svar herpå fra Vidne 1 . Disse tilkendegivelser mv. vedrører ikke straffesagen mod Tiltalte .

Den omstændighed, at Lægdommer 1 på Facehook er registreret som "ven" med Vidne 1 , og den interaktion, der har været på Facehook mellem Lægdommer 1 og Vidne 1 , er efter Højesterets opfattelse ikke egnet til at rejse berettiget tvivl om Lægdommer 1's fuldstændige upartiskhed i straffesagen, jf. retsplejelovens § 61 og § 66 som fortolket i lyset af artikel 6, stk. l , i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Højesteret stadfæster herefter landsrettens kendelse.

Under hensyn til karakteren af det spørgsmål, som Højesteret har skullet tage stilling til, skal statskassen betale sagens omkostninger for Højesteret.

Thi bestemmes:

Østre Landsrets kendelse af 12. marts 2015 stadfæstes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.

--ooOoo-- Udskriftens rigtighed bekræftes. Højesteret, den 11. september 2015.

Anonymiseret kontorfuldmægtig