Legislator Case Law & Legislation
SS-3516/2017-OLR ECLI:DK:OLR:2022:SS0000000361 AI generated

SS-3516/2017-OLR · Østre Landsret

Case Number SS-3516/2017-OLR
Court / Authority
Jurisdiction Denmark · Case Law (DK)
Decision Date

Legislator summary

AI generated

Byrettens dom i sagen mod tiltalte 2 stadfæstes med den ændring, at det har sit forblivende ved en tidligere doms idømte ungdomssanktion. [DOKUMENT] Afgørelse (2 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM Afsagt den 11. april 2018 af Østre Landsrets 18. afdeling (landsdommerne Ole Græsbøll Olesen, Ulla Staal og Alex Puggaard med domsmænd). 18. afd. nr. S-3516-17: Anklagemyndigheden mod Til...

Legislator headnote

Placeholder

Keywords

Placeholder

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Byrettens dom i sagen mod tiltalte 2 stadfæstes med den ændring, at det har sit forblivende ved en tidligere doms idømte ungdomssanktion.

[DOKUMENT] Afgørelse (2 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM

Afsagt den 11. april 2018 af Østre Landsrets 18. afdeling (landsdommerne Ole Græsbøll Olesen, Ulla Staal og Alex Puggaard med domsmænd).

18. afd. nr. S-3516-17: Anklagemyndigheden mod Tiltalte 2

( CPR nr. 2 ) (advokat Lise Holten, besk.)

Retten i Lyngbys dom af 30. november 2017 (1-4780/2017) er anket af Tiltalte 2

med påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har endeligt påstået formildelse, således at det har sit forblivende ved den ved Retten i Roskildes dom af 31. august 2017 idømte ungdomssanktion.

Forsvareren har endeligt tilsluttet sig anklagemyndighedens endelige påstand for så vidt angår sanktionen.

Der er i landsretten forevist flere videooptagelser fra overvågningskameraer.

Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte.

De i byretten af Tiltalte 3 , Tiltalte 4 , Tiltalte 5 , Tiltalte 6 , Forurettede , Vidne 1 , -2-

Vidne 2 og politiassistent Vidne 3 afgivne forklaringer er doku- menteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han og flere kammerater efter en privat fest var på vej hjem med toget, da forurettede, som han ikke kendte, kom ind i toget og sagde noget til ham, som gjorde ham sur. Han husker ikke, hvad forurettede sagde, men han husker, at han skubbede til pågældende, og at der herefter opstod en slåskamp, som han blev en del af. Først under den efterfølgende episode på perronen blev han opmærk- som på, at Tiltalte 3 , som også havde været med til festen, havde en kniv på sig, idet pågældende da trak en kniv og stak ud med den mod forurettede. Han ophørte her- efter selv med at udøve vold mod forurettede, men blev på perronen for at se, hvad der videre skete. Han var ikke klar over, at politiet var tilkaldt.

Personlige oplysninger Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret blandt andet, at han er glad for at bo på Opholdssted , og at han håber, at han til sommer kan bestå 9. klasses eksamen.

Landsrettens begrundelse og resultat Også efter bevisførelsen for landsretten, herunder navnlig videooptagelser fra overvåg- ningskameraer, findes tiltalte skyldig i overensstemmelse med byrettens bevisresultat.

Da forholdet er begået forud for den ved dommen af 31. august 2017 idømte ungdoms- sanktion, er der ikke hjemmel til at forlænge denne foranstaltning, jf. straffelovens § 74 a, stk. 2, 2. pkt. I overensstemmelse med anklagemyndighedens og forsvarerens samstem- mende påstande har det herefter sit forblivende ved denne sanktion.

I øvrigt stadfæstes dommen.

Thi kendes for ret:

Byrettens dom i sagen mod Tiltalte 2 stadfæstes med den ændring, at det har sit forblivende ved den ved Retten i Roskildes dom af 31. august 2017 idømte ung- domssanktion.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.