Legislator Case Law & Legislation
BS-1802/2016-VLR ECLI:DK:VLR:2023:BS0000003210 AI generated

BS-1802/2016-VLR · Vestre Landsret

Case Number BS-1802/2016-VLR
Court / Authority
Jurisdiction Denmark (DK)
Decision Date

Legislator summary

AI generated

Landsretten ændrede byrettens afgørelse, således at kærende er berettiget til erstatning for udgifter til advokatbistand

Legislator headnote

AI generated

BS-1802/2016-VLR · Vestre Landsret: Landsretten ændrede byrettens afgørelse, således at kærende er berettiget til erstatning for udgifter til advokatbistand

Keywords

AI generated
party costs of attorney legal representation costs compensation for legal representation costs and party compensation denial of costs compensation refusal of legal representation
AI generated

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Landsretten ændrede byrettens afgørelse, således at kærende er berettiget til erstatning for udgifter til advokatbistand

[DOKUMENT] Retsbog med kendelse (4 sider) Vestre Landsrets 3. afdeling holdt den 5. januar 2017 kl. 14.45 møde på tingstedet i Viborg.

Som dommere fungerede landsdommerne Lisbeth Parbo, Lars Christensen og Julie Breum (kst.).

V.L. B – 1802 – 16

Kærende, tidligere Rekvirent A/S mod Indkærede, tidligere Modpart

Fremlagte bilag:

− kæreskrift med bilag − brev af 13. december 2016 fra Fogedretten i Aalborg − udskrift af retsbogen (sag nr. FS 77-2998/2016).

Ved kendelse af 3. oktober 2016 har Fogedretten i Aalborg fastsat sagsomkostningerne i forbindelse med et betalingspåkrav til 400 kr., svarende til retsafgiften. Ved kendelsen af-viste fogedretten at tilkende sagsomkostninger til dækning af advokatbistand.

Kendelsen er kæret af Kærende, tidligere Rekvirent A/S med påstand om, at selskabet er berettiget til erstatning for udgifter til advokatbistand. Til støtte for påstanden har advokat Nicoline E. Hyldahl navnlig anført, at hun som koncernadvokat i Kærende, tidligere Rekvirent A/S repræsenterer selskabet ved indlevering af betalingspåkravet. Hun er leder af selskabets juridiske afdeling og har ansvaret for alt juridisk arbejde, der udgår fra Kærende, tidligere Rekvirent A/S. Hun har ansvaret for det arbejde, de juridiske medarbejdere i inkassoafdelingen og juridisk afdeling udfører. Som et led heri uddelegerer hun opgaver til de juridiske medarbejdere og udarbejder vejledninger. Arbejdet hos Kærende, tidligere Rekvirent A/S er tilrettelagt som i et eksternt advokatfirma.

Indkærede, tidligere Modpart har ikke udtalt sig i anledning af kæremålet. Fogedretten har i sit fremsendelsesbrev uddybet baggrunden for afgørelsen. -2-

Landsretten afsagde

K e n d e l s e:

Det fremgår af retsplejelovens § 477 c, stk. 4, at fogedretten træffer afgørelse om betaling af sagsomkostninger og giver betalingspåkravet påtegning herom.

Af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 side 422 fremgår om sagsomkostninger i den forenklede inkassoproces bl.a.:

”Sagsomkostningerne omfatter retsafgiften samt fordringshaverens udgifter til advokat, hvis betalingspåkravet er indleveret til fogedretten af fordrings haverens advokat.”

Efter retsplejelovens § 316, stk. 1, er det de udgifter, der har været fornødne til sagens forsvarlige udførelse, som kran kræves erstattes som sagsomkostninger. Udgifter til advokatbistand erstattes med et passende beløb, og øvrige udgifter erstattes fuldt ud.

I de almindelige bemærkninger til lovforslag LFF 2005-03-30 nr. 132 står der om retsplejelovens § 316 bl.a.:

”2.3.3. Justitsministeriet finder ligesom Retsplejerådet, at udgifter til advokatbistand i forbindelse med retssagen fortsat bør erstattes med et passende standardiseret beløb. Justitsministeriet finder, at dette bør gælde i alle tilfælde, hvor en part under sagen er repræsenteret af en mødeberettiget advokat, herunder når den pågældende advokat er ansat hos parten eller hos en mandatar, der fører retssagen på partens vegne. I nyeste retspraksis tilkendes ikke sagsomkostninger til dækning af advokatbistand, når den vindende part under sagen er repræsenteret af en advokat, der er ansat hos parten eller hos en mandatar, der fører retssagen på partens vegne, idet der henvises til, at parten henholdsvis mandataren ikke har haft udgifter til advokatsalær. Justitsministeriet finder imidlertid, at det vil være mest hensigtsmæssigt, at størrelsen af sagsomkostningerne til den vindende part alene afhænger af, om parten under sagen er repræsenteret af en mødeberettiget advokat, og ikke af, om den pågældende advokat modtager betaling i form af salær eller løn. Dette gælder, selv om lønudgiften til en ansat advokat generelt måtte være lavere end salæret til en ekstern advokat, idet sagsomkostningerne udmåles efter standardtakster, der ikke afhænger af partens konkrete udgifter t il advokatbistand.” -3-

I betalingspåkravets rubrik 1 er som repræsentant anført ”Nicoline E. Hyldahl, Koncerna d-vokat” . I betalingspåkravets rubrik 9, der har teksten ”Indsendt af (kreditor eller kreditors repræsen tant)” , er ligeledes anført ”Nicoline E. Hyldahl, Koncernadvokat” .

Landsretten lægger herefter til grund, at advokat Nicoline E. Hyldahl som mødeberettiget ansat advokat har indleveret betalingspåkravet som repræsentant for kreditor, Kærende, tidligere Rekvirent A/S, og at advokaten er ansvarlig for betalingspåkravets indhold. Efter ordlyden og forarbejderne til retsplejelovens § 316, stk. 1, kan det ikke anses for en betingelse for at tillægge sagsomkostninger til dækning af udgifter til advokatbistand, at arbejdet med betalingspåkravet er udført af advokaten selv eller en autoriseret fuldmægtig under advokaten.

Landsretten tager herefter Kærendes, tidligere Rekvirent A/S påstand til følge.

Efter omstændighederne ophæves kæremålets omkostninger.

T h i b e s t e m m e s:

Kærendes, tidligere Rekvirent A/S påstand tages til følge, således at Kærende, tidligere Rekvirent A/S er berettiget til erstatning for udgifter til advokatbistand.

Kæremålets omkostninger ophæves.

Kæreafgiften skal betales tilbage.

Sagen sluttet.

Lisbeth Parbo -4-