Legislator Case Law & Legislation
SS-1827/2008-ODE ECLI:DK:ODE:2024:SS0000000355 AI generated

SS-1827/2008-ODE · Retten i Odense

Case Number SS-1827/2008-ODE
Court / Authority
Jurisdiction Denmark (DK)
Decision Date

Legislator summary

AI generated

Tiltale for bedrageri efter straffelovens § 279 samt overtrædelse af straffelovens § 165. Påstand om udvisning

Legislator headnote

AI generated

SS-1827/2008-ODE · Retten i Odense: Påstand om udvisning

Keywords

AI generated
lack of standing of complainant inadequate warning notice breach of disclosure duty delayed notice of claim defective notification disclosure of prior convictions
AI generated

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Tiltale for bedrageri efter straffelovens § 279 samt overtrædelse af straffelovens § 165. Påstand om udvisning

[DOKUMENT] Dom (3 sider) Retten i Odense

DOM afsagt den 9. april 2008 af retten i Odense, 9. afdeling

SS 9-1827/2008 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 1967) p.t. Odense arrest

Denne sag er behandlet efter retsplejelovens § 831.

Retsmødebegæring er modtaget den 9. april 2008.

Tiltalte er tiltalt for

A (1-10)

bedrageri efter straffelovens § 279, ved fra 31. maj 2006 til 28. februar 2008, på nedennævnte tidspunkter, over for nedennævnte vandrehjem, ved forudgående booking og betaling via internettet under anvendelse af forskellige opdigtede navne og stjålne kreditkort, svigagtigt at have fremkaldt og udnyttet den vildfarelse, at der var forudbetalt for hans ophold samt eventuelle bookinger, som han aflyste og opnåede værelsesafgiften udbetalt kontant, alt hvorved han påførte vandrehjemmene formuetab som nedenfor anført, da kreditkortbetalingerne blev afvist: 31/5-2/6 2006 Forurettede (Vandrehjem) 1, Adresse 1, 5000 Odense C 1.950 kr. 26/7-30/7 2006 Forurettede (Vandrehjem) 1, Adresse 2 i Odense 2.780 kr. 8/12-10/12 2007 Forurettede (Vandrehjem) 1, Adresse 1, 5000 Odense C 708 kr. 24/2-28/2 2008 Samme 2.121 kr. 21/7-24/7 2006 Forurettede (Vandrehjem) 1, Adresse 3, 6400 Sønderborg 5.535 kr. 13/3-14/3 2007 Forurettede (Vandrehjem) 1, Adresse 4, By 1 920 kr. 31/5-1/6 2007 Forurettede (Vandrehjem) 1 Adresse 5, 6700 Esbjerg 1.400 kr. 6/12-8/12 2007 Forurettede (Vandrehjem) 1,Adresse 6,2300 København 554,90 kr. S 10/12-12/12 2007 Forurettede (Vandrehjem) 2, Adresse 7, By 2 1.000 kr. 12/12-13/12 2007 Forurettede (Vandrehjem) 1, Adresse 8. 8900 Randers 1 overnatning 19/12-20/12 2007 Forurettede (Vandrehjem) 1, Adresse 9, 2700 Brønshøj 719 kr. 12/2-13/2 2008 Forurettede (Vandrehjem) 1, Adresse 10, 4000 Roskilde 150 kr. 20/2-22/2 2008 Forurettede (Vandrehjem) 1, Adresse 11, København 225 kr.

B (11)

overtrædelse af straffelovens § 165, ved den 13. marts 2007, kl. 12.20 til politiet i Glostrup, Hovedvejen 110 / Side 2/3

2600 Glostrup, under anvendelse af Navn 1 f.d. Dato 1, at have indgivet falsk anmeldelse om at han havde været udsat for tyveri på banegårdstoilettet i Glostrup Station, hvor han var frastjålet en håndtaske, sit spanske pas og andre identitetspapirar, diverse credit-card, mobiltelefon, medicin samt rede penge.

c (12) overtrædelse af straffelovens § 165, ved den 10. december 2007, kl. 13.26 til politiet i Skive, Resensvej 10 A, 7800 Skive, under anvendelse af Navn 2, f.d. Dato 2, at have indgivet falsk anmeldelse om at han havde været udsat for tyveri i toget mod Skive, hvor han var frastjålet sit spanske pas og andre identitetspapirer, diverse creditcard, medicin, mobiltelefon, bærbar computer og rede penge.

D (13)

overtrædelse af straffelovens § 165, ved den 10. december 2007, kl. 13.26 til Politiet i Odenses Hans Mules Gade 1, Odense C. under anvendelse af Navn 3, at have indgivet falsk anmeldelse om at han havde været udsat for tyveri i toget på strækningen München til Odense, hvor han var frastjålet håndbagage med identitetspapirer, pas, diverse credit-card, computer og rede penge.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængsel og udvisning.

Tiltalte har erkendt sig skyldig og forklaret i overensstemmelse med tiltalen.

Der foreligger en udtalelse af 2. april 2008 fra Udlændingeservice, hvoraf det bl.a. fremgår, at Udlændingeservice kan tiltræde anklagemyndighedens indstilling om udvisningsspørgsmålet.

Erstatning:

Anklageren har på vegne af de i forhold 1-10 anførte forurettede nedlagt krav om erstatning, idet bemærkes, at Forurettede (Vandrehjem) 1, Adresse 1 i og Forurettede (Vandrehjem) 1, Adresse 2. begge er ejet af Person. Anklageren kunne ikke oplyse indehavernavne på de øvrige forurettede.

Tiltalte kunne anerkende at betale erstatning med de anførte beløb og var indforstået med, at der afsiges dom herom, desuagtet at der ikke fremgår indehavernavne.

Rettens begrundelse og resultat:

Efter tiltaltes tilståelse, der er støttet af de øvrige oplysninger i sagen, finder

/ Side 3/3

retten det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen,

Straffen fastsættes til fængsel i 4 måneder, jf. straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 279 og § 165.

Retten har herved lagt vægt på forholdenes antal og systematiske karakter og det langvarige tidsrum, hvorover de er begået.

Under hensyn til den idømte straf er betingelserne for udvisning af tiltalte efter Udlændingelovens § 24 nr. 2, opfyldt. Tiltalte har efter det oplyste ingen tilknytning til Danmark, og der er ikke i øvrigt forhold efter Udlændingelovens § 26, stk. 1, der taler imod udvisning. Den nedlagte udvisningspåstand tages derfor i medfør af Udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24, nr. 2, og § 32, til følge som nedenfor bestemt,

De rejste erstatningskrav tages endvidere til følge som nedenfor bestemt.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 28. februar 2008.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal straffes med fængsel i 4 måneder.

Tiltalte udvises med indrejseforbud i 5 år, der regnes fra den 1. i den førstkommende måned efter udrejsen eller udsendelsen.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger,

Inden 14 dage skal tiltalte betale

7.559 kr. til Person, Adresse 1, 5000 Odense C, 5.535 kr. til Forurettede (Vandrehjem) 1, Adresse 3, 6400 Sønderborg, 920 kr. til Forurettede (Vandrehjem) 1, Adresse 4, By 1, 1.400 kr. til Forurettede (Vandrehjem) 1, Adresse 5, 6700 Esbjerg, 554,90 kr. til Forurettede (Vandrehjem) 1, Adresse 6, 2300 København S, 1.000 kr. til Forurettede (Vandrehjem) 2, Adresse 7, By 2, 719 kr. til Forurettede (Vandrehjem) 1 Adresse 9, 2700 Brønshøj, 150 kr. til Forurettede (Vandrehjem) 1, Vindeboder 4000 Roskilde og 225 kr. til Forurettede (Vandrehjem) 1, H.C. Andersens Boulevard 50, 1553 København V.

Dommer

/ /