BS-19/2011-HJR · Højesteret
Legislator summary
AI generatedHøjesteret stadfæster landsrettens dom i sag om, hvorvidt appellanterne som undervisere på indstævnte skole, uden at være omfattet af en overenskomst, har krav på aflønning på samme vilkår som voksenundervisere på daghøjskoler, når henses til lov om tidsbegrænset ansættelse og deltidsloven [DOKUMENT] Afgørelse (13 sider) UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 14. november...
Legislator headnote
Keywords
Placeholder
Full text
Højesteret stadfæster landsrettens dom i sag om, hvorvidt appellanterne som undervisere på indstævnte skole, uden at være omfattet af en overenskomst, har krav på aflønning på samme vilkår som voksenundervisere på daghøjskoler, når henses til lov om tidsbegrænset ansættelse og deltidsloven
[DOKUMENT] Afgørelse (13 sider) UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG
HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 14. november 2012
Sag 19/2011 (l. afdeling)
Uddannelsesforbundet som mandatar for Appellant 1 , Appellant 2 , Appellant 3 , Appellant 4 Appellant 5 , Appellant 6 Appellant 7 Appellant 8 Appellant 9 Appellant 10 og Appellant 11 (advokat Karen-Margrethe Schebye for alle) mod Kofoeds Skoles Oplysningsforbund (advokat Niels Henrik Nielsen)
Biintervenient til støtte for indstævnte: Kulturministeriet (tidligere Undervisningsministeriet) (kammeradvokaten ved advokat Niels Banke)
I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 17. afdeling den 29. november 2010.
I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Børge Dahl, Poul Søgaard, Vibeke Rønne, Hanne Schmidt og Oliver Talevski. - 2 -
Påstande mv. Appellanten, Uddannelsesforbundet som mandatar for Appellant 1 , Appellant 2 , Appellant 3 , Appellant 4 , Appellant 5 Appellant 6 Appellant 7 Appellant 8 , Appellant 9 Appellant 10 og Appellant 11 har gentaget sine på- stande.
Indstævnte, Kofoeds Skoles Oplysningsforbund, har påstået stadfæstelse.
Oplysningsforbundet har frafaldet sit anbringende om, at forbundet ikke er rette sagsøgte.
Supplerende sagsfremstilling Lærerne i Kofoeds Skoles Oplysningsforbund er semester for semester blevet ansat ved brug af ansættelsesbreve med et indhold svarende til følgende ansættelsesbrev, der angår Appellant 6 :
"ANSÆTTELSESBREV (Lærer)
Kofoeds Skoles Oplysningsforbund ansætter herved: Appellant 6 ...
fra den 3. januar 2005 som lærer for undervisningshold, jf. udleverede holdskemaer.
Ansættelsen sker i henhold til det til enhver tid gældende cirkulære om løn og andre an- sættelsesvilkår for ledere og lærere ved undervisning m.v. efter Folkeoplysningsloven.
Lønnen pr. undervisningslektion udgør: pr. 1/10-2004 kr. 230,48 kr. Lønnen udbetales månedsvis bagud via pengeinstitut.
Der optjenes ferie i henhold til ferieloven. Under afholdelse af optjent ferie ydes ferie- godtgørelse på 12 ~ %.
Opsigelsesvarsler: Ansættelsen er tidsbegrænset, og ophører uden yderligere varsel ved arbejdstids ophør den 30. juni 2005. Ved opsigelse i ansættelsesperioden gælder følgen- de opsigelsesvarsler: Fra Kofoeds Skoles Oplysningsforbund: l uge. Fra medarbejder: O dage/uger."
Det cirkulære om løn og andre ansættelsesforhold, der er henvist til, er bekendtgørelse nr. 353 af 15. maj 2003 om løn- og andre ansættelsesvilkår for ledere og lærere ved undervisning mv. efter folkeoplysningsloven (lønbekendtgørelsen). Bekendtgørelsen, der er gengivet i - 3 -
landsrettens dom, er udstedt af undervisningsministeren efter bemyndigelse af finansmini- steren i henhold til folkeoplysningslovens § 52.
Forklaring Person 8 har til brug for Højesteret supplerende forklaret, at underviserne får l ,6 times løn for 45 minutters undervisning og ikke som angivet i dommen l times løn for 45 mi- nutters undervisning. Alle pladser i Oplysningsforbundet er fripladser.
Han har været forstander for Kofoeds Skole i 32 år frem til sin pensionering for et halvt år siden. Han var bestyrelsesmedlem i Kofoeds Skoles Oplysningsforbund. Han deltog ikke i den daglige ledelse af Kofoeds Skoles Oplysningsforbund, hvilken opgave blev varetaget navnlig af Person 7 og formanden Person 2
I forbindelse med etableringen af Kofoeds Skoles Oplysningsforbund blev kontakten til Kø- benhavns Kommune primært varetaget af Person 2 og ham. Københavns Kommune var navnlig interesseret i, at der i tilknytning til Kofoeds Skole blev genoprettet aktiviteter som omfattet af folkeoplysningsloven, hvorimod kommunen havde mindre fokus på licitationsde- len.
Socialministeriet deltog aktivt i forbindelse med etableringen af Kofoeds Skoles Oplysnings- forbund og var med til at skrive retningslinjerne for forbundets aktiviteter og målgruppe. Dette er ikke sædvanligt, men var konkret tilfældet, fordi Kofoeds Skole har driftsoverens- komst med Socialministeriet.
Kofoeds Skoles Oplysningsforbund blev i øvrigt stiftet på baggrund af nogle særlige dispen- sationsbestemmelser i folkeoplysningsloven og skiller sig ud derved, at der udelukkende er tale om fripladser, at målgruppen udelukkende er Kofoeds Skoles elever, og at det er et krav for deltagelse i undervisningen, at eleverne også gør brug af skolens andre tilbud.
Rammeaftalen med Københavns Kommune blev indgået ved udgangen af 2004 samtidig med etableringen af Kofoeds Skoles Oplysningsforbund. Person 2 var hovedansvarlig for udformningen af tilbuddet til Københavns Kommune, hvilket skete allerede l Y2 år før etable- ringen af Kofoeds Skoles Oplysningsforbund. Der er med tiden indgået tre successive ramme- kontrakter med Københavns Kommune, senest i 2012. - 4 -
Rammeaftalen om levering af ydelser til Københavns Kommune dækker en lang række meget forskelligartede aktiverings-, optrænings- og undervisningstilbud på Kofoeds Skole. Kofoeds Skole har en bred palet af tilbud, hvor oplysningsforbundsaktiviteter kun udgør en mindre del.
Aktivering består af en aktivitetsdel og en vejledningsdeL Aktivitetsdelen kan have fokus på specifikke arbejdsrelaterede kompetencer, men kan også være rettet mod følelseslivet og op- nåelse af egentlige levekompetence som f.eks. det at have lyst til at stå op om morgenen. Når der er tale om licitationselever under aktiveringslovgivningen, gælder særlige regler om af- rapportering og evaluering, ligesom der skal udarbejdes progressionsrapporter. Papirarbejdet og afrapporteringen varetages af Kofoeds Skoles socialrådgivere og vejledere. Lærerne står for selve aktiviteterne, dvs. undervisningen, mens socialrådgiverne og vejlederne arbejder mere helhedsorienteret og tager sig af spørgsmål som f.eks. "hvordan håndterer du dit liv" eller "hvor langt kan du nå". Socialrådgivernes vejledning bygger kun i begrænset omfang på indrapporteringen fra lærerne, idet det væsentligste grundlag for vejledningen opnås via den personlige kontakt mellem eleverne og vejlederen.
Der er på Kofoeds Skole indgået en aftale med lærerne om, at de, hvis de udfører andre ar- bejdsopgaver end de specifikke undervisningsrelaterede opgaver, kan få ekstrabetaling herfor. Det benævnes aflønning for A-timer. Aflønningen af A-timer baseres på tidsregistrering. F.eks. registreres anvendt tid til afrapportering til vejlederne. Ifølge opgørelserne udgør kun l promille af den samlede lønsum tillærernes arbejde af denne karakter, dvs. opgaver med lici- tationseleverne. Dette skyldes, at sagsbehandlingsarbejdet med licitationseleverne varetages af skolen, socialrådgiverne og vejlederne. Der har ikke været anledning til forhandlinger om aflønningen for A-timer. Det er muligt, at lærerne nogle gange føler, at de udfører et stykke arbejde, som de ikke får løn for, men som udgangspunkt er der tale om et ret nøjagtigt og vel- fungerende afrapporteringssystem. Andelen på l promille er opgjort på baggrund af afrap- porteringen fra lønsedlerne.
Rammeaftalen med Københavns Kommune omfatter en række forskellige elementer, bl.a. "håndholdte" forløb, hvor der arbejdes støttende, motiverende og helhedsorienteret vedrø- rende hele borgerens situation. Metoden er individuel og omfatter også behandling. Indsatsen omfatter tre elementer, nemlig et jobrelateret element, arbejde med sociale problemer i brede- - s -
ste forstand og sundhedsproblemer. Alt er individuelt tilrettelagt, og der anvendes l 0-15 timer ugentligt, svarende til 1/3 af et normalt heltidsforløb.
Målgruppen er mennesker med komplekse og uklare problemstillinger, mennesker med hel- bredsmæssige og sociale problemer og mennesker, der befinder sig meget langt fra arbejds- markedet, er hjemløse eller socialt udsatte. Målet er at hjælpe disse mennesker til at tage an- svar for eget liv og give dem basale livskompetencer. Beskrivelsen afmålgruppen og indsat- sen er stort set identisk med den grundlæggende målgruppe- og indsatsbeskrivelse fastlagt i retningslinjerne for Kofoeds Skoles Oplysningsforbunds virksomhed.
Rammeaftalen er løbende blevet justeret i takt med den ændrede politiske retorik på området. Senest er retorikken blev blødere, således at der er kommet større forståelse for, at forskellige mennesker har brug for forskellige løsninger og indsatser. Undervisningen under folkeoplys- ningen er rettet mod de svageste i samfundet og nogle gange med en ikke særligjobrelateret indsats.
Rammeaftalen med Københavns Kommune dækker den samme gruppe af ydelser som almin- delige aktiveringsordninger. Der er forskellige tilbudspakker med meget forskelligt fokus. Dermed er differentieringen inden for den overordnede ramme meget tydelig. "Hjemlen" som Kofoeds Skole har indgået rammeaftalen med Københavns Kommune på baggrund af, er den samme, som anvendes ved aktivering af andre typer af borgere.
Brochuren om "Kofoeds Skoles tilbudspakker til matchgruppe 4 og 5" omfatter både den jobrelaterede del af Kofoeds Skoles virksomhed og den undervisningsrelaterede del. Motiva- tionspakken henvender sig til mennesker, der har vanskeligt ved at finde ud af, hvad de vil og kan. Kombinationspakken er rettet mod mennesker med komplekse psykiske problemer, mis- brugsproblemer el.lign. Uddannelsespakken har særlig relevans for Kofoeds Skoles Oplys- ningsforbund, idet der er tale om tilbud om undervisning i f.eks. sprog, sport, computer og kunstneriske fag. Arbejdsprøvningspakken er ikke relevant for Kofoeds Skoles Oplysnings- forbund, men er central for Kofoeds Skoles virksomhed. Jobpakken er den vigtigste pakke for Kofoeds Skole, men denne pakke har ikke noget med Kofoeds Skoles Oplysningsforbunds elever at gøre. Tilsvarende gør sig som udgangspunkt gældende for mentorpakken. - 6 -
Der føres statistik over, hvor mange elever i Kofoeds Skoles Oplysningsforbund, der opnår arbejde og bliver selvforsørgende. Allerhøjest 3-4 % af licitationseleverne opnår beskæfti- gelse efter at have været tilknyttet Kofoeds Skoles Oplysningsforbund. Kofoeds Skole får i den forbindelse udbetalt en lille bonus. Procentdelen svarer i øvrigt til andelen for så vidt an- går de øvrige elever på skolen. Statistikken er imidlertid behæftet med en vis usikkerhed, idet elever, der vælger Kofoeds Skoles Oplysningsforbund eller visiteres hertil, ofte allerede går på Kofoeds Skole eller fortsætter på skolen ved udløbet af aktiveringskontrakten. Skolens edb-system kan ikke tage højde herfor, hvorfor der sker en overrapportering af andelen af li- citationselever. Den omtalte bonus udgør kun omkring 4.000 kr. årligt, hvorfor den ikke på- virker størrelsen af Københavns Kommunes betaling til Kofoeds Skole for leverede ydelser som opgjort for årene 2005-2007 til henholdsvis 3,5 mio. kr., 5, l mio. kr. og 7,6 mio. kr.
Når Kofoeds Skole benytter Kofoeds Skoles Oplysningsforbund til opgaver i relation til de omtalte pakker, bliver der ikke som sådan allokeret penge fra Kofoeds Skole til Kofoeds Skoles Oplysningsforbund via en mellemregningskonto. Indirekte får Kofoeds Skoles Oplys- ningsforbund imidlertid betaling via deltagerbetalingen. Kofoeds Skoles Oplysningsforbunds indtægter består af tilskud fra Københavns Kommunes Oplysningssekretariat, men der er også andre indtægter, f.eks. fondsdonationer. Kofoeds Skoles Oplysningsforbund har ikke direkte indtægter fra Københavns Kommune, men tilskud gives fra Københavns Kommune til Kofo- eds Skoles Oplysningsforbund i overensstemmelse med oplysningsloven. Der er således en grundlæggende finansiering af Kofoeds Skoles Oplysningsforbund til folkeoplysning og akti- viteter. Hertil betaler Københavns Kommune med midler, der i sidste ende kommer fra Un- dervisningsministeriet. Dette udgør grundrarnmen. Dernæst er der i ethvert oplysningsforbund en anden stor indtægt via deltagerbetalingen. Denne indtægt afholdes af Kofoeds Skole. Ko- foeds Skoles Oplysningsforbund har således to hovedindtægter, dels fra deltagerbetaling dels fra elevernes fripladser, der betales af Kofoeds Skole finansieret af Socialministeriet. Indi- rekte går en del af indtægterne fra Københavns Kommune fra Kofoeds Skole til Kofoeds Skoles Oplysningsforbund. Kofoeds Skole anviser i løbet af året et aconto-beløb vedrørende deltagerbetaling til Kofoeds Skoles Oplysningsforbund, således at forbundet kan holde sine aktiviteter i gang. Ved årets udgang opgøres den faktiske deltagerbetaling, og der sker en slut- afregning til Kofoeds Skoles Oplysningsforbund, som Kofoeds Skole står for.
Deltagerbetalingen i den omhandlede periode har haft normale udsving på plus henholdsvis minus 500.000 kr. for ca. 1.600 personnumre om året. Det største beløb i perioden har været - 7 -
på 4, l mio. kr., som Kofoeds Skole betalte til Kofoeds Skoles Oplysningsforbund. Det mind- ste beløb blev betalt i 2008 og var på 2, 7 mio. kr.
Betegnelsen "licitationselever" anvendes for liciterede kontanthjælpsmodtagere fra Køben- havns Kommune under rammeaftalen i matchgruppe 4 og 5, der er blevet elever på Kofoeds Skole. Opgørelsen over, hvor mange timer der er produceret i Kofoeds Skoles Oplysningsfor- bund, og hvor mange timer der er brugt af licitationselever, er korrekt, når bortses fra den omtalte overrapportering. De timer, der ikke er brugt til "licitationselever", er brugt til elever, som Kofoeds Skole hele tiden har haft, dvs. de almindelige ikke visiterede licitationselever, der er kommet af sig selv.
Kofoeds Skole er på finansloven under Socialministeriet. Dette gælder tillige den del af Kofo- eds Skoles socialministerielle midler, der går til at dække aktiviteter med Kofoeds Skoles Oplysningsforbund, som jo samtidig f'ar tilskud efter folkeoplysningsloven. 113 af Kofoeds Skoles Oplysningsforbunds aktivitet finansieres af oplysningstilskuddet fra Københavns Kommune, mens 2/3 finansieres af deltagerbetalinger, udbetalt fra Kofoeds Skoles hoved- kasse. Sidstnævnte er socialministerielle midler, der er godkendt i forbindelse med Kofoeds Skoles finanslovsbevilling, driftsoverenskomst og resultatkontrakt mv. indgået mellem Kofo- eds Skole og Socialministeriet. Formålet med bevillingen er at forsøge at samle mennesker op, som ingen andre kan nå, og hjælpe dem højere op på progressionsstigen.
Kofoeds Skoles Oplysningsforbund betaler ikke husleje til Kofoeds Skole, der gratis stiller lokaler, materialer mv. til rådighed for Kofoeds Skoles Oplysningsforbund. Det eneste Kofo- eds Skoles Oplysningsforbund tager sig af, er i princippet aflønningen. Der er faste og strikse regler for Kofoeds Skoles afrapportering vedrørende bl.a. fremmøde, hvilken afrapportering varetages afvejlederne og socialrådgiverne. Lærerne står alene for fremmøderegistrering, hvilket udgør en del af folkeoplysningsaktiviteterne. Fremmøderegistrering anvendes efter- følgende af vejlederne. Møder en elev ikke, kontakter lærerne som udgangspunkt vejlederne. En lærer kan vælge at ringe til eleven, men det sker i så fald uden for de normale rammer. Der er ikke forskel på afrapporteringsniveauet i Kofoeds Skoles Oplysningsforbund og i et "nor- malt" oplysningsforbund.
Kofoeds Skole har ikke indgået rammeaftaler med andre kommuner end Københavns Kom- mune. Det sker, at andre kommuner retter henvendelse, fordi de konkret har en borger, som - 8 -
de gerne vil have ind på Kofoeds Skole, men det sker kun i begrænset omfang. Der er ca. 4.000 personnumre på skolen årligt, og andelen af borgere, der henvises til skolen fra andre kommuner, udgør skønsmæssigt mellem l Oog l 00 personnumre årligt. Indtægten herfra ud- gør ca. l 00.000 kr. om året ud af en indtægt på 90 mio. kr. I teorien kan en anden kommune end Københavns Kommune godt henvise til de omtalte tilbudspakker, men det er ikke muligt at oplyse, hvorvidt dette konkret er sket, og i givet fald hvilke pakker der har været henvist til.
Kofoeds Skole har omkring 150 undervisningstilbud, hvoraf Kofoeds Skoles Oplysningsfor- bund leverer hovedparten. Som eksempel på undervisning, som ikke rummes under folkeop- lysningslovens normale rammer, kan nævnes et minikursus inden for grafisk design, en gra- fisk cafe, en jobsøgningsaktivitet igangsat af skolens jobkonsulenter, eller sport, der falder uden for folkeoplysningsloven. Sådanne aktiviteter medtages i kataloget, selv om de ikke fal- der ind under folkeoplysningsloven. Normalt står Kofoeds Skoles lærere eller Kofoeds Skoles Oplysningsforbunds lærere for sådanne kurser, men der kan også være brugt en lærer helt udefra. Hvis det er en lærer, der allerede er ansat, vil pågældende som regel enten få udbetalt ekstra løn eller blive fritaget for nogle af sine normale arbejdsforpligtelser.
Selv om alle licitationselever kommer hos Kofoeds Skoles Oplysningsforbund i et beskæfti- gelsesfremmende øjemed, er alle nok klar over, at det nærmest er umuligt at forestille sig, at de kommer i beskæftigelse. Derimod kan de pågældende som regel hjælpes til at få et liv, som de kan håndtere. Borgere, der bliver visiteret af kommunen til licitation, er borgere, der er omfattet af matchgruppe 4 og 5. Det er mennesker, som er socialt udsatte med meget kom- plekse problemer. Kendetegnet for de pågældende er meget langvarig arbejdsledighed, ofte på mere end l O år. De har ofte andre problemstillinger, såsom manglende bolig og misbrugspro- blemer. Personer omfattet af matchgruppe 4 har muligt en jobchance. Personer omfattet af matchgruppe 5 er aktiveringsfri.
Omkring l O % af den samlede volumen i Kofoeds Skoles Oplysningsforbund er licitations- elever målt på personnumre. Hvis der måles på antal timer, er andelen lidt lavere, svarende til at licitationseleverne har en lidt lavere ugetimeprofil end de sædvanlige undervisningselever i Kofoeds Skoles Oplysningsforbund. Andelen af undervisningstimer, der leveres tillicitations- eleverne i Kofoeds Skoles Oplysningsforbund, er skønsmæssigt på l O %, hvis udgangspunkt tages i de statistiske tal. Hvis der tages højde for den omtalte overrapportering, er der kun tale omS%. - 9 -
Licitationseleverne tager del i undervisningstilbuddene i det omfang, de har energi hertil, f.eks. modtager de undervisning i dansk og matematik. De sammensætter et ugeskema, ofte med ra timer, da deres kapacitet er lille. Det er kendetegnende for licitationseleverne, at de har et dårligere fremmøde end skolens øvrige elever, fordi de er svagere og muligt dårligt motive- ret, fordi de er visiteret til forskel fra dem, der har valgt det selv. Der er som sådan ingen for- skel mellem licitationseleverne og de almindelige elever, og det, der adskiller de to ele- vergrupper, tager socialrådgiverne og vejlederne sig af.
Borgerne, der anvises til Kofoeds Skoles Oplysningsforbund, er som sådan ikke egnede til at deltage i aktiviteter i en daghøjskole. Forskellen på en daghøjskole og den undervisningsform, der benyttes i Kofoeds Skoles Oplysningsforbund, er, at Kofoeds Skoles Oplysningsforbunds undervisning er individuelt tilrettelagt, der er kun ra ugetimer, og undervisningen er "hånd- holdt" til forskel for daghøjskolen, hvor der er kontinuerlige heldagsforløb med projektforløb og integreret vejledning. Det er to helt forskellige verdener.
Højesterets begrundelse og resultat
Problemstilling mv. Kofoeds Skoles Oplysningsforbund blev ultimo 2004 oprettet som en forening i henhold til folkeoplysningsloven og har siden 2005 tilbudt voksenundervisning og modtaget tilskud hertil efter folkeoplysningsloven.
Appellant 1 , Appellant 2 , Appellant 3 , Appellant 4 Appellant 5 Appellant 6
, Appellant 7 , Appellant 8 Appellant 9 Appellant 10 og Appellant 11 var i perioden 2005-2007 ansat som lærere i Oplysningsforbundet. Ansættelses-
aftalerne blev indgået semester for semester. De var tidsbegrænsede og bortfaldt uden varsel på en bestemt dato efter ca. et halvt år, når undervisningen i det pågældende semester var af- sluttet. Lærerne var ikke omfattet af nogen kollektiv overenskomst, og det fremgår af ansæt- telsesaftalerne, at deres løn- og ansættelsesvilkår var reguleret afbekendtgørelse nr. 353 af 15. maj 2003 om løn- og andre ansættelsesvilkår for ledere og lærere ved undervisning mv. efter folkeoplysningsloven (lønbekendtgørelsen). Løn- og ansættelsesvilkårene var de samme i 2004, hvor undervisningen foregik i bl.a. Kofoeds Skoles regi. - 10 -
Sagen for Højesteret angår, om lærerne er blevet udsat for forskelsbehandling i strid med del- tidsloven og loven om tidsbegrænset ansættelse, fordi deres løn- og ansættelsesvilkår efter lønbekendtgørelsen er ringere end løn- og ansættelsesvilkårene efter overenskomsten gæl- dende for lærere i daghøjskoler.
Kofoeds Skoles Oplysningsforbund og Kulturministeriet har anført, at Oplysningsforbundet ikke har gjort andet end at følge folkeoplysningsloven, hvorefter det er en betingelse for at få tilskud, at aflønning mv. er i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i lønbekendtgø- relsen, jf. folkeoplysningslovens § 8, stk. l, sammenholdt med § 52. Der kan allerede som følge heraf efter Oplysningsforbundets og Kulturministeriets opfattelse ikke foreligge for- skelsbehandling i strid med deltidsloven og loven om tidsbegrænset ansættelse.
Højesteret bemærker hertil, at Oplysningsforbundet som arbejdsgiver, uanset de tilskudsbe- tingelser, der er fastsat i folkeoplysningsloven, er forpligtet til at følge reglerne om ikke-for- skelsbehandling i deltidsloven og loven om tidsbegrænset ansættelse.
Deltidsloven Efter artiklerne l og 2 i Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 skal medlemsstaterne gennemføre rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der blev indgået den 6. juni 1997 mel- lem tre europæiske arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer.
Det fremgår af rammeaftalens § 4, stk. l , at deltidsansatte, hvad angår ansættelsesvilkår, ikke må behandles på mindre gunstig måde end sammenlignelige fuldtidsansatte, udelukkende fordi de arbejder på deltid, medmindre forskelsbehandlingen er begrundet i objektive forhold.
Efter rammeaftalens§ 3, nr. l, er en "deltidsansat" en ansat, hvis normale arbejdstid, beregnet på en ugentlig basis eller i gennemsnit over en ansættelsesperiode på op til et år, er lavere end den normale arbejdstid for en sammenlignelig fuldtidsansat. Efter§ 3, nr. 2, er en "sammen- lignelig fuldtidsansat" en fuldtidsansat i samme virksomhed, der har samme type ansættelses- kontrakt eller ansættelsesforhold, og som er involveret i samme eller tilsvarende arbej- de/beskæftigelse, idet der tages hensyn til andre forhold, der kan omfatte anciennitet og kvali- fikationer/færdigheder. - 11 -
Direktivet og rammeaftalen er gennemført i dansk ret bl.a. ved deltidsloven, der gælder for lønmodtagere, som ikke i medfør af kollektiv overenskomst er sikret rettigheder, der som mi- nimum svarer til dem, som er fastsat i rammeaftalen, jf. lovens § l og § 2. I lovens § 3, stk. l, er det fastsat, at der i tilfælde, hvor der ikke findes nogen sammenlignelig fuldtidsansat i sam- me virksomhed, og hvor der ikke foreligger en kollektiv overenskomst, der finder anvendelse, eller som i øvrigt regulerer spørgsmålet, anvendes til sammenligning de kollektive overens- komster, som sædvanligvis er gældende inden for vedkommende eller tilsvarende faglige om- råde. Efter deltidslovens § 3, stk. 2, der svarer til rammeaftalens § 4, stk. 2, anvendes, hvor det er hensigtsmæssigt, princippet om forholdsmæssig aflønning og forholdsmæssige rettig- heder for en deltidsansat, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst.
Løn- og ansættelsesvilkårene for lærerne i denne sag er som nævnt reguleret af reglerne i løn- bekendtgørelsen. I denne bekendtgørelse skelnes ikke mellem deltids- og fuldtidsansatte læ- rere i relation til løn- og ansættelsesvilkår. Ansættelsesvilkårene er ens for alle. Lønnen fast- sættes på timebasis, og timelønnen er den samme, hvad enten en lærer arbejder på fuld tid eller på deltid, idet timelønnen for en arbejdstime på 60 minutter udgør 1/1924 af et nærmere angivet skalatrin. Lønforskellen mellem fuldtidsansatte og deltidsansatte lærere er således i overensstemmelse med princippet om forholdsmæssig aflønning alene begrundet i, at fuld- tidsansatte lærere- som f.eks. Appellant 4 og Appellant 8 der havde et antal arbejds- timer pr. uge svarende til fuldtidsansættelse- arbejder i flere timer end de deltidsansatte læ- re re.
Højesteret tiltræder herefter, at der ikke skete forskelsbehandling af deltidsansatte lærere.
Loven om tidsbegrænset ansættelse Efter artiklerne l og 2 i Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 skal medlemsstaterne gennemføre rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der blev indgået den 18. marts 1999 mellem tre europæiske arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer.
Direktivet og rammeaftalen er gennemført i dansk ret bl.a. ved lov om tidsbegrænset ansæt- telse, der gælder for lønmodtagere, der ikke i medfør af en kollektiv overenskomst er sikret rettigheder, der som minimum svarer til dem, der er fastsat i rammeaftalen, jf. lovens § 2, stk. l. - l2 -
Det fremgår af lovens § 4, stk. l , at ansættelsesvilkårene for en tidsbegrænset ansat ikke må være mindre gunstige end de, der gælder for sammenlignelige fastansatte, hvis forskelsbe- handlingen udelukkende er begrundet i ansættelsesforholdets tidsbegrænsede varighed, og den ikke er begrundet i objektive forhold. Ved en sammenlignelig fastansat sigtes til en fastansat i samme virksomhed, der er i et tidsubegrænset ansættelsesforhold, og som udfører samme eller tilsvarende arbejde, idet der tages hensyn til kvalifikationer og færdigheder, jf. lovens § 3, stk. 4. Hvis der ikke findes nogen sammenlignelig fastansat i samme virksomhed, og hvis der ikke foreligger en kollektiv overenskomst, der finder anvendelse, eller som i øvrigt regulerer spørgsmålet, anvendes til sammenligning de kollektive overenskomster, som sædvanligvis er gældende inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område, jf. lovens§ 3, stk. 5.
Parterne er enige om, at der ikke er sammenlignelige fastansatte i Oplysningsforbundet, og at der ikke foreligger en kollektiv overenskomst, som finder anvendelse eller i øvrigt regulerer spørgsmålet. Parterne er endvidere enige om, at bedømmelsen af, om den overenskomst, som gælder for lærere i daghøjskoler, kan benyttes som grundlag for sammenligning, beror på, om den gælder "inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område", jf. lovens § 3, stk. 5.
Afgørende for, om en overenskomst må anses for at være "inden for vedkommende eller til- svarende faglige område", må henset tillovens § 3, stk. 4, være, om de fastansatte lønmodta- gere på overenskomstområdet og de tidsbegrænset ansatte lønmodtagere, der påstår sig for- skelsbehandlet, reelt udfører samme eller tilsvarende arbejde under hensyn til kvalifikationer og færdigheder. Der skal således foretages en samlet bedømmelse af en række forhold, herun- der karakteren af det arbejde, der udføres, de kvalifikationer, som kræves ved arbejdets udfø- relse, og de vilkår, som arbejdet udføres under.
Undervisningsvirksomhed kan være af meget forskellig karakter. Den omstændighed, at læ- rerne i Oplysningsforbundet og lærerne i daghøjskoler underviser voksne, er ikke tilstrækkelig til, at den nævnte overenskomst skal anvendes som sammenligningsgrundlag efter lovens § 3, stk. 5 - som anført skallærerne i daghøjskoler og lærerne i Oplysningsforbundet reelt udføre arbejde af samme eller tilsvarende karakter.
Landsretten har lagt til grund, at der med hensyn til undervisningsformål, målgruppe og undervisningsform mv. er en række væsentlige forskelle mellem arbejdet som lærer i Oplys- ningsforbundet og arbejdet som lærer i daghøjskoler. Højesteret er enig i denne vurdering, der - 13 -
bestyrkes af Person 8's supplerende forklaring. Af denne forklaring fremgår bl.a., at de borgere, som henvises til Oplysningsforbundet, ikke er egnede til at deltage i aktiviteter i en daghøjskole, og at der er tale om "to helt forskellige verdener".
Højesteret tiltræder på denne baggrund, at overenskomsten for lærere i daghøjskoler ikke kan anvendes som sammenligningsgrundlag efter lovens§ 3, stk. 5, og at de tidsbegrænset ansatte lærere derfor ikke er blevet udsat for forskelsbehandling.
Konklusion Højesteret stadfæster herefter dommen.
Thi kendes for ret:
Landsrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for Højesteret skal Uddannelsesforbundet som mandatar for Appellant 1 Appellant 2 , Appellant 3 , Appellant 4 Appellant 5 Appellant 6 Appellant 7 , Appellant 8 Appellant 9 Appellant 10 og Appellant 11 betale 150.000 kr. til Kofoeds Skoles Oplysningsforbund.
De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af- sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.
--ooOoo-- Udskriftens rigtighed bekræftes. Højesteret, den