BS-3/2013-HJR · Højesteret

Højesteret ændrer landsrettens kendelse, og hjemviser sagen til fogedretten til fortsat behandling af rekvirentens anmodning om tvangsrealisation på grundlag af udlægget i mælkekvoten

[DOKUMENT] Afgørelse (4 sider) UDSKRIFT (__ \ AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. august 2013

Sag 3/2013

Kærende (advokat Mogens Olesen) mod Indkærede (advokat Bjarne Henriksen) DLR Kredit A/S (advokat Mogens Hebbelstrup) Vestjysk Bank A/S (advokat Bjarne Henriksen) De Danske Mejeriers Mælkeudvalg (advokat Jan Bech)

I tidligere instanser er afsagt kendelser af fogedretten i Aalborg den 13. januar 2012 og af Vestre Landsrets 13. afdeling den l. august 2012.

I påkendelsen har deltaget fem dommere: Lene Pagter Kristensen, Marianne Højgaard Pedersen, Jon Stokholm, Michael Rekling og Jens Kruse Mikkelsen.

Påstande Kærende , har nedlagt følgende påstande:

l. Det af fogedretten den 6. maj 2010 efter begæring af Kærende hos Indkærede foretagne udlæg i mælkekvote stadfæstes.

2. Det af fogedretten den 6. maj 20 l O foretagne udlæg i den Indkærede tilhørende mælkekvote fremmes til tvangsrealisation i overensstemmelse med rekvirentens anmodning af l 7. - 2 -

marts 2011 enten ved tvangsauktion eller ved salg på mælkebørsen alt efter fogedrettens nærmere bestemmelse.

De indkærede, Indkærede , DLR Kredit A/S, Vestjysk Bank A/S og De Danske Mejeriers Mælkeudvalg (Mælkeudvalget), har over for påstand l nedlagt påstand om stadfæstelse og over for påstand 2 nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært hjemvisning.

Supplerende sagsfremstilling Af retsbogen fra Fogedretten i Aalborg for tvangsauktionen den 31. marts 20 Il over ejendommen beliggende Adresse 2 i Mariager fremgår bl.a.:

"Mælkekvoten følger med ejendommen på auktion, men der verserer en tvist om et i 20 l O af Kærende foretaget udlæg heri samt i leveringsrettigheder. Tvisten udskydes til efter auktionen, idet bemærkes, at der er indgivet tvangsrealisationsbegæring vedrørende begge dele. Leveringsrettigheder medfølger ikke ejendommen på auktionen."

Umiddelbart efter tvangsauktionen den 31. marts 2011 købte Indkærede ægtefælle Person 2 ejendommen af Hadsten Bank (nu Vestjysk Bank), der som ufyldestgjort panthaver havde overtaget ejendommen på tvangsauktionen.

Person 2 ansøgte den 29. april 2011 Mælkeudvalget om godkendelse af overdragelse af den omhandlede mælkekvote pr. 31. marts 20 11 til sig. Ansøgningen blev godkendt af Mælkeudvalget den 25. maj 2011 med følgende bemærkning:

"Med henvisning til udskrift af retsbogen fra Retten i Aalborg er overdragelsen sket med forbehold. Det er oplyst, at der verserer en tvist om et i 20 l O foretaget udlæg af Kærende ."

Anbringender Kærende har navnlig anført, at han som kreditor ikke kan nægtes udlæg i et formueaktiv, som Indkærede som skyldner selv kan disponere over i fri handel og tjene betydelige beløb på. Det gælder, uanset om aktivet kan tvangsrealiseres særskilt eller ej. De begrænsninger med hensyn til tvangsrealisation, der følger af mælkekvotebekendtgørelsen, savner i øvrigt lovhjemmel. Ved den gennemførte tvangsauktion er Aarhus Lokalbank (nu Vestjysk Bank) reelt blevet begunstiget med værdien af mælkekvoten, selv om kvoten ikke er - 3 -

omfattet afbankens pant, hverken efter tinglysningslovens § 37 eller§ 38. Mælkekvoten har ikke karakter af en fremtidig erhvervelse, blot fordi den først bliver omsat til et pengebeløb ved et senere salg. Landsretspraksis fra 1992, der nægter udlæg i mælkekvoter, er ikke længere relevant, fordi der dengang ikke var adgang til frit at sælge kvoten til tredjemand uden medfølgende jord, herunder på den såkaldte kvotebørs.

Kærende har ikke for Højesteret gentaget sine anbringender om manglende retlig interesse og manglende grundlag for at genoptage fogedsagen.

Mælkeudvalget har navnlig anført, at en mælkekvote ikke er et selvstændigt formueaktiv for skyldneren, men en offentligretlig begrænsning af landbrugsbedriftens mælkeproduktion. Mælkekvoten kan også betegnes som en særegen immateriel ejendomsbestanddel, jf. tinglysningslovens § 38. Hvis mælkekvoten anses som et selvstændigt formueaktiv, må den anses som en fremtidig erhvervelse, der ikke kan foretages udlæg i efter retsplejelovens § 508, idet det efter mælkekvotebekendtgørelsen alene tilkommer ejeren af landbrugsbedriften at træffe beslutning om salg af mælkekvoten. Efter mælkekvotebekendtgørelsen kan der endvidere i praksis ikke ske tvangsrealisation, idet det ville kræve samtykke fra samtlige panthavere i landbrugsejendommen. Selv om der siden 1992 er sket en liberalisering i adgangen til at overdrage mælkekvoter, var der også før indførelsen afkvotebørsen i 1998 adgang til at sælge mælkekvoter særskilt. Det skete blot til Mælkeudvalget til en politisk fastsat pris.

Mælkeudvalget har endvidere anført, at kærendes påstand 2 skal afvises, fordi den er for uspecifik og ikke kan tvangsfuldbyrdes, subsidiært skal den hjemvises til fogedretten, idet hverken fogedretten eller landsretten har behandlet påstanden.

Indkærede , DLR Kredit og Vestjysk Bank har tilsluttet sig Mælkeudvalgets anbringender.

Højesterets begrundelse og resultat Sagens hovedspørgsmål er, om der kan foretages udlæg i en mælkekvote.

På tidspunktet for foretagelsen af udlægget i maj 20 l O kunne Indkærede under iagttagelse af reglerne i den dagældende mælkekvotebekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 203 af 26. marts 2008 om mælkekvoter) overdrage mælkekvoten til en anden bedrift uden samtidig - 4 -

overdragelse af et landbrugsareal, ligesom den efter reglerne i bekendtgørelsens kapitel 4 kunne sælges på kvotebørsen.

På denne baggrundog da en mælkekvote ikke kan anses for omfattet af tinglysningslovens § 38- finder Højesteret, at mælkekvoten må anses for at være et formueaktiv, der kan foretages udlæg i.

Fogedrettens udlæg af 6. maj 2010 er derfor foretaget med rette, og Højesteret tager Kærendes påstand l til følge.

Kærende har herefter krav på behandling af sin anmodning af 17. marts 20 11 om tvangsrealisation på grundlag af udlægget i mælkekvoten, herunder en stillingtagen til om dette indebærer et krav på andel i provenuet på tvangsauktionen den 31. marts 2011 , på afholdelse af tvangsauktion over den mælkekvote, som Person 2 overtog i forlængelse af tvangsauktionen, eller på tvangssalg af denne på kvotebørsen.

Sagen hjemvises derfor til fogedretten til fortsat behandling af Kærendes anmodning af 17. marts 20 11.

Afgørelse om sagsomkostninger ved dette kæremål træffes i forbindelse med sagens fortsatte behandling ved fogedretten.

Thi bestemmes:

Det udlæg i en mælkekvote, som fogedretten har foretaget den 6. maj 2010 hos Indkærede efter anmodning fra Kærende , stadfæstes.

Sagen hjemvises til fogedretten til fortsat behandling af Kærendes anmodning af 17. marts 2011 om tvangsrealisation på grundlag af udlægget i mælkekvoten.

--ooOoo-- Udskriftens rigtighed bekræftes.

Høj