SS-346/2012-HJR · Højesteret

Højesteret stadfæster landsrettens kendelse, hvorefter forsvarerens bevisanmodning ikke tages til følge

[DOKUMENT] Afgørelse (4 sider) UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG

HØJESTERETSKENDELSE afsagt mandag den 26. august 2013

Sag 346/2012

Anklagemyndigheden mod Tiltalte (advokat Finn Roger Nielsen, beskikket)

I tidligere instanser er afsagt kendelse afRetten i Lyngby den 18. april2012 og af Østre Landsrets 14. afdeling den 10. maj 2012.

I påkendelsen har deltaget fem dommere: Niels Grubbe, Marianne Højgaard Pedersen, Jon Stokholm, Michael Rekling og Jens Kruse Mikkelsen.

Påstande Tiltalte har nedlagt påstand om, at Retten i Lyngbys kendelse af 18. april 2012 stadfæstes.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at Østre Landsrets kendelse af l O. maj 2012 stadfæstes.

Sagens omstændigheder Hovedforhandling i sagen blev indledt den 26. januar 2012 ved Retten i Lyngby, hvor der blev afgivet forklaring af Tiltalte , og politibetjent Vidne . Herefter imødekom retten en anmodning fra forsvareren om udsættelse af sagen på indhen- telse af yderligere dokumentation.

Retten i Lyngby pålagde efter anmodning fra forsvareren ved kendelse af 18. april2012 poli- tiet at indhente oplysninger om, hvilke telefoner eller andre kommunikationsapparater, herun- - 2 -

Telefonnummer 2 der hemmeligt eller udeladt nummer, der har været sat i forbindelse med Telefonnummer 1 og Telefonnummer 3 den 14. oktober 2011, jf. retsplejelovens § 786, stk. 2.

Anklagemyndigheden kærede kendelsen til landsretten.

Kæremålet blev ikke forkyndt for tiltalte i medfør af retsplejelovens § 970, stk. l. Tiltalte havde som følge heraf ikke lejlighed til at udtale sig om kæremålet, jf. retsplejelovens § 971, stk. 2.

Landsretten ophævede ved kendelse af 10. maj 2012 byrettens kendelse, således at forsvare- rens bevisanmodning ikke blev taget til følge.

I retsbog af 16. maj 2012 bemærkede landsretten, at det var beklageligt, at forsvareren ikke havde været underrettet om kæremålet, men at det nu fremkomne ikke gav landsretten anled- ning til at foretage sig yderligere.

Procesbevillingsnævnet meddelte fredag den 16. november 2012 tilladelse til, at landsrettens kendelse indbringes for Højesteret, og nævnets afgørelse er modtaget hos Rigsadvokaten mandag den 19. november 2012.

Sagen blev indbragt for Højesteret ved brev af29. november 2012 fra statsadvokaten modta- get i Østre Landsret den 4. december 2012.

Fristen på 14 dage for sagens indbringelse for Højesteret i retsplejelovens § 968 a, stk. 3, er herefter ikke overholdt.

Anbringender Tiltalte har navnlig anført, at de ønskede historiske teleoplysninger vil være afgørende for sagen og for skyldspørgsmålet, da der derved vil blive indhentet dokumentation for, at der ikke har været ført samtaler på hans telefoner på det tidspunkt, hvor han er tiltalt for at have overtrådt færdselslovens §55 a, og det således vil kunne dokumenteres, at han ikke har benyttet håndholdt mobiltelefon under kørslen.

Indhentelse af oplysninger vedrørende ind- og udgående opkald bør derfor af retssikkerheds- mæssige årsager generelt tillades, når omkostningerne forbundet hermed i øvrigt er begræn- - 3 -

sede. Tiltalte skal have ret til at føre bevis for sin uskyld på lige fod med anklagemyndighe- den, jf. princippet om "equality of arms" i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6. Endvidere skal tvivlen komme tiltalte til gode.

Anklagemyndigheden har navnlig anført, at teleoplysninger ikke vil bidrage til belysning af, om Tiltalte benyttede en mobiltelefon under kørsel, og at teleoplysningerne er uden betydning for vurderingen af, om der på tidspunktet blev talt i en anden telefon end dem, der er registreret i Tiltaltes navn. Afgørende i relation til skyldspørgs- målet er alene en konkret bevisvurdering af på den ene side tiltaltes forklaring om ikke at have benyttet håndholdt mobiltelefon og på den anden side politibetjentens forklaring om at have set Tiltalte med en mobiltelefon for øret.

Højesterets begrundelse og resultat

Behandling afkæremålet Da overskridelsen af fristen for sagens indbringelse for Højesteret i retsplejelovens § 968 a, stk. 3, skyldes grunde, som ikke kan tilregnes Tiltalte tillader Højesteret kæremålet, jf. retsplejelovens § 969, stk. l , jf.§ 910, stk. 2.

Højesteret finder, at der i denne sag er rejst spørgsmål af en sådan vidtrækkende principiel betydning, at retsplejelovens § 968, stk. 4, ikke bør være til hinder for, at kæremålet tages under påkendelse.

Kæremålet for landsretten burde, forinden landsretten afsagde kendelse, have været forkyndt for tiltalte, jf. retsplejelovens § 970, stk. l , og tiltalte ville som følge heraf have haft lejlighed til at udtale sig om kæremålet, jf. § 971, stk. 2. Henset til sagens omstændigheder og de for Højesteret nedlagte påstande kan tilsidesættelsen af§ 970, stk. l , og§ 971, stk. 2, ikke be- grunde en ophævelse af kendelsen og hjemvisning af kæremålet til landsretten.

Teleoplysninger Bedømmelsen af skyldspørgsmålet i sagen beror på, om anklagemyndigheden har bevist, at Tiltalte som fører af en bil har benyttet en håndholdt mobiltelefon i strid med færdselslovens § 55 a. Afgørelsen i sådanne sager vil normalt bero på en konkret bedømmelse af de forklaringer, der er afgivet aftiltalte og vidner, herunder navnlig politibetjente. - 4 -

Højesteret finder, at der ikke er grundlag for at antage, at de teleoplysninger, som forsvareren har arunodet om at få indhentet, vil have betydning for tiltaltes forsvar. Selv om de ønskede teleoplysninger måtte vise, at der ikke er ført telefonsamtaler på det relevante tidspunkt, vil tiltalte kunne have ført en samtale via en anden telefon eller via datanet (Sk.ype eller lig- nende), eller tiltalte vil på anden måde kunne have benyttet en håndholdt mobiltelefon, uden at benyttelsen vil fremgå afteleoplysningeme. Den telefonsamtale, som tiltalte ifølge sin for- klaring førte under anvendelse af bilens bluetooth-anlæg, vil endvidere kunne være gennem- ført uden anvendelse af anlægget.

Højesteret tiltræder med disse bemærkninger landsrettens resultat, hvorefter forsvarerens be- visanmodning ikke tages til følge.

Thi bestemmes:

Forsvarerens bevisanmodning tages ikke til følge.

--ooOoo-- Udskriftens rigtighed bekræftes. Højesteret, den