SS-5335/2009-ALB · SS-5335/2009-ALB · Retten i Aalborg
Summary
AI generatedTiltale for overtrædelse af Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 § 35, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, jf. § 25 samt Rådets forordning (EF) nr. 1/2005, artikel 1, stk. 3 og artikel 4, stk. 1 [DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) RETTEN I AALBORG Udskrift af dombogen DOMMEN ER ANKET TIL VESTRE LANDSRET den 27. JANUAR 2010, j.nr. SA4-2010-851-0015. DOM afsagt den 14. januar 2010 Rettens nr. 21-533...
Full Text of the Judgment · SS-5335/2009-ALB
Tiltale for overtrædelse af Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 § 35, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, jf. § 25 samt Rådets forordning (EF) nr. 1/2005, artikel 1, stk. 3 og artikel 4, stk. 1
[DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) RETTEN I AALBORG
Udskrift af dombogen
DOMMEN ER ANKET TIL VESTRE LANDSRET den 27. JANUAR 2010, j.nr. SA4-2010-851-0015.
DOM
afsagt den 14. januar 2010
Rettens nr. 21-5335/2009 Politiets nr. 5100-89120-00001-09
Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr.
Anklageskrift er modtaget den 14. oktober 2009.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 § 35, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, jf. § 25 samt Rå- dets forordning (EF) nr. 1/2005, artikel 1, stk. 3 og artikel 4, stk. 1, ved som transportør torsdag den 4. juni 2009 kl. 15.05, at have ført lastbil Reg.nr. 1 ad Ålborgvej mod nord ud for nr. 775, 9320 Hjallerup og herunder foretaget transport af 2 heste, selv om gulvet i transportmidlet ikke var forsynet med passende strøelse eller tilsvarende materiale, der kunne give den fornødne komfort og sikre en passende absorption af urin og ekskrementer samt der i køretøjet ikke var medbragt dokumenter, der indeholdt oplysninger om dyre- nes oprindelse og ejer, afgangssted, dato og tidspunkt, forventede bestem- melsessted og transportens forventede varighed.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger:
Under sagen er afgivet forklaring af tiltalte og vidnet, politiassistent Vidne 1 .
Tiltalte har forklaret, at han havde solgt 2 egne heste og at han, da
Std 75271 Side 2/3
lastbilen blev standset for kontrol, var i færd med at transportere hestene til køber over en afstand under 50 km. Transportens varighed ville være 15-20 minutter. Det var og er hans opfattelse, at en sådan transport i eget køretøj fra egen ejendom under 50 km ikke gør det fornødent at medbringe transportdokumenter.
Lastbilen var forsynet med en helstøbt gummibund i lastrummet, som opfyldte betingelserne for fornøden komfort for de transporterede dyr under transporten. Der var udstyr i lastbilen til fjernelse af ekskrementer, og under en så kort transport vil der ikke forekomme urin fra hestene. Transporten opfyldte efter tiltaltes opfattelse derfor i det hele de krav, der stilles til sikring af dyrenes velfærd. Tiltalte driver en landbrugsejendom på 58 ha og en virksomhed med hestehandel fra ejendommen.
Politiassistent Vidne 1 har forklaret, at han sammen med flere kolleger foretog kontrol af dyretransporter i forbindelse med Hjallerup Marked. Ved forespørgsel blev det konstateret, at der ikke var medbragt transportdokumenter i køretøjet, og at der ikke var udlagt strøelse i vognbunden i lastrummet til absorption af ekskrementer og urin. Vognbunden var af fast materiale. Der lå ekskrementer på vognbunden.
Rettens begrundelse og afgørelse:
Det lægges efter det oplyste til grund, at transporten vedrørte levering af 2 heste, som tiltalte havde solgt i forbindelse med, at han fra sin landbrugse- jendom drev virksomhed med hestehandel. Selvom hestene hidrørte fra til- taltes landbrugsejendom og skete i eget køretøj, har transporten herefter ikke været omfattet af undtagelsesbestemmelsen i transportforordningens artikel 1, stk. 2, litra b). Efter det oplyste var der ikke medbragt de krævede transportdokumenter og gulvet i transportmidlet var ikke forsynet med pas- sende strøelse eller tilsvarende materiale til sikring af en passende absorpti- on af urin og ekskrementer. Tiltalte er derfor skyldig i tiltalen.
Straffen fastsættes til en bøde på 7.000 kr., jf. Justitsministeriets bekendtgø- relse nr. 1729 af 21. december 2006 § 35, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, jf. § 25 samt Rådets forordning (EF) nr. 1/2005, artikel 1, stk. 3 og artikel 4, stk. 1
Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret:
Tiltalte skal betale en bøde på 7.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage.
Tiltalte skal på grund af ventetid kun delvis betale sagens omkostninger. Side 3/3
Dommer