BS-74/1990-HJRBS-74/1990-HJR · Højesteret
Summary AI generated
Stadfæstelse af landsrettens dom vedrørende anvendelse af lov om kemiske stoffer og produkter i forbindelse med ansøgning om godkendelse af bekæmpelsesmidler [DOKUMENT] Afgørelse (2 sider) UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG II 74/1990 Dansk Agrokemisk Forening mod Miljøministeriet. I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 8. af- deling den 22. februar 1990. I denne sag blev af H Ø J E S T E R E T ...
Stadfæstelse af landsrettens dom vedrørende anvendelse af lov om kemiske stoffer og produkter i forbindelse med ansøgning om godkendelse af bekæmpelsesmidler
[DOKUMENT] Afgørelse (2 sider) UDSKRIFT AF
HØJESTERETS DOMBOG
mod
Miljøministeriet.
deling den 22. februar 1990.
D o m:
Den indankede dom er afsagt af Østre Landsret.
Kiil, Marie- Louise Andreasen og Melchior.
Appellanten har gentaget sin påstand.
Indstævnte har påstået stadfæstel se.
Efter § 34 i lov om kemiske stoffer og produkter skal
en ansøgning om godkendelse af et bekæmpelsesmiddel indeholde .
sådanne oplysninger, at de fornødne vilkår for godkendelsen
kan fastsættes. Det fremgår ikke af loven eller dennes forar-
bejder, at Miljøministeriet ved behandling af en ansøgning om
godkendelse kun med samtykke fra en tidligere ansøger er be-
rettiget til at benytte dokumentationsmateriale, som denne - 2 -
har indsendt som grundlag for godkendelse af et identisk stof
eller produkt. En sådan begrænsning følger heller ikke af
art. 6 i Rådets direktiv 67 / 548/ EØF om tilnærmelse af lovgiv -
ning om klassificering, emballering og etikettering af far-
lige stoffer som ændret ved Rådets direktiv af 18. september
1979 (79/ 831/ EØF), jf. herved art. 1, stk. 4, litra b, hvor-
efter art. 6 ikke anvendes på bekæmpelsesmidler, der er
underkastet godkendelsesprocedurer, som endnu ikke er har-
moniseret.
gentagelse af den tidligere ansøgers undersøgelser ikke nød-
vendig for at tilgodese formålet med lovens krav om god-
kendelse af bekæmpelsesmidler. At dette kan medføre, at to
ansøgere i økonomisk henseende stilles forskelligt, kan ikke
anses for at være i strid med en almindelig lighedsgrundsæt-
ning.
Det af appellanten anførte vedrørende tavshedspligt kan
heller ikke føre til, at ophævelsen af kravet om samtykke fra
den tidligere ansøger kan anses for uberettiget. Højesteret stadfæster derfor dommen.
Thi kendes for ret:
Landsrettens dom bør ved magt at stande .
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for Højeste-
ret til den anden part.
--ooOoo--
Udskriftens rigtighed bekræftes .
København, den 17. februar 1992. Sagsbehandler
...." ..... " ! • •'I
~- -