BS-35/2015-HJR · Højesteret

Sag om prøvelse efter Grundlovens § 63 af et afslag på opholdstilladelse

[DOKUMENT] Afgørelse (6 sider) UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 26. oktober 2015

Sag 35/2015

Udlændingenævnet (kammeradvokaten ved advokat Flemming Orth) mod Indkærede 3 (selv)

I tidligere instanser er afsagt dom afRetten i Glostrup den 9. december 2011 og truffet beslut- ning af Østre Landsrets 11. afdeling den 8. oktober 2014.

I påkendelsen har deltaget tre dommere: Thomas Rørdam, Jon Stokholm og Hanne Schmidt.

Påstande Kærende, Udlændingenævnet, har nedlagt påstand om, at Indkærede 3 , pålæg- ges at betale sagsomkostninger til Udlændingenævnet, subsidiært at hver part bærer egne om- kostninger.

Indkærede 3 har nedlagt påstand om stadfæstelse af landsrettens beslutning.

Sagsfremstilling Ved en afgørelse af 5. maj 2008 meddelte Integrationsministeriet i medfør af den dagældende udlændingelovs§ 9, stk. l , nr. 2, og stk. 13, Indkærede 3 afslag på ansøgning om opholds- tilladelse.

Indkærede 3 anlagde herefter sag mod Integrationsministeriet med påstand om ophævelse af afgørelsen om afslag og hjemvisning af sagen til fornyet behandling. Mens sagen verse- - 2 -

rede, er ansvaret for den del af udlændingeområdet, som sagen vedrører, flyttet og henhører nu under Udlændingenævnet

Den 9. december 2011 stadfæstede Retten i Glostrup afgørelsen af 5. maj 2008. Ved dommen bestemte retten endvidere, at Indkærede 3 skulle betale sagsomkostninger med 25.000 kr. (inkl. moms).

Indkærede 3 indbragte sagen for Østre Landsret med samme påstand som for byretten.

Reglen i den dagældende udlændingelovs § 9, stk. 13, blev ændret ved lov nr. 566 af 18. juni 2012, der indebar en lempelse af reglerne for familiesammenføring. Ved lov nr. 738 af25. juni 2014 om ændring af udlændingeloven blev der skabt hjemmel til genoptagelse afvisse sager, hvor der tidligere var meddelt afslag på familiesammenføring.

På den baggrund blev Indkærede 3's sag genoptaget, og hun blev ved Udlændingestyreisens afgørelse af 9. september 2014 meddelt opholdstilladelse.

Indkærede 3 hævede derfor ankesagen.

I landsrettens retsbog af 8. oktober 2014 hedder det bl.a.:

" ... Indkærede 3 har hævet [ankesagen] som følge af at [hun] .. . har fået meddelt op- holdstilladelse i medfør af lov nr. 738 af25. juni 2014 om ændring af udlændingeloven. De[t] tidligere meddelte afslag på opholdstilladelse er dermed blevet omgjort.

Udlændingenævnet har herved taget bekræftende til genmæle.

Til dækning af advokatomkostninger og retsafgifter m.v. for byret og landsret, skal Udlændingenævnet inden 14 dage betale 41.250 kr. til Indkærede 3 hvoraf 1.250 kr. er til dækning af retsafgifter og 40.000 kr. inkl. moms er til dækning af udgifter til ad- vokatbistand."

Retsgrundlag I § 2, stk. 2, i lov nr. 738 af25. juni 2014 om ændring af udlændingeloven hedder det bl.a.:

"§ 2 .... - 3 -

Stk. 2. En udlænding, der i perioden fra og med den l. juli 2004 til og med den 19. juni 2012 er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. l, nr. 2, under henvisning til at der ikke var grundlag for en vellykket integration her i landet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 16, eller har fået afvist en ansøgning om op- holdstilladelse efter§ 9, stk. l , nr. 2, under henvisning til at udlændingen ikke havde lovligt ophold her i landet, havde fået fastsat en udrejsefrist eller havde en anden ansøg- ning om opholdstilladelse under behandling, jf. udlændingelovens § 9, stk. 21 , kan få sin sag genoptaget, hvis udlændingen

l) i det væsentlige har opholdt sig her i landet i perioden fra afslaget eller afvisningen af ansøgningen og indtil det fyldte 18. år eller, hvis udlændingen er under 18 år, indtil tidspunktet for indgivelsen af anmodning om genoptagelse,

2) ikke er udvist ved dom for strafbart forhold begået her i landet eller er idømt betinget eller ubetinget fængsel for strafbart forhold begået her i landet,

3) ikke efter det fyldte 18. år har fået dækket udgifter til underhold efter udlændinge- lovens § 42 a, stk. 2, og

4) indgiver anmodning om genoptagelse senest den l. januar 2015."

I de almindelige bemærkninger, pkt. 1., tillovforslaget (Folketingstidende 2013-14, tillæg A, lovforslag nr. L 186) hedder det bl.a.:

"Regeringen indgik den 19. marts 2014 en aftale med Socialistisk Folkeparti, Enheds- listen og Det Konservative Folkeparti om at gennemføre en ændring af udlændinge- loven, som skal sikre, at der gives mulighed for genoptagelse af visse sager om familie- sammenføring med børn.

Aftalen blev indgået på baggrund af, at aftaleparterne har noteret sig, at der er en gruppe børn og unge, som har fået afslag efter de tidligere gældende regler om familiesammen- føring med børn, og som på trods heraf er blevet i Danmark i en årrække og er blevet velintegrerede i det danske samfund.

Aftaleparterne finder, at disse børn og unge som udgangspunkt ikke kan bebrejdes den vanskelige situation, de er kommet i, da det først og fremmest skyldes deres forældre, at børnene og de unge har opholdt sig i Danmark uden opholdstilladelse. Aftaleparterne er derfor enige om, at denne særlige gruppe af børn og unge skal have mulighed for at få genoptaget og behandlet deres sag efter de mere lempelige regler om familiesammen- føring med børn, som et bredt flertal i Folketinget vedtog i 2012.

Aftaleparterne er endvidere enige om, at sager, der genoptages, skal behandles efter de regler om familiesammenføring med børn, som blev indført med ikrafttræden den 20. juni 2012, jf. lov nr. 566 af 18. juni 2012, og at det skal indgå, om barnet eller den unge i dag er velintegreret i Danmark.

Formålet med lovforslaget er at gennemføre den politiske aftale." - 4 -

Anbringender Udlændingenævnet har anført, at Udlændingestyreisens afgørelse af9. september 2014, hvor- ved Indkærede 3 er meddelt opholdstilladelse som familiesammenført, er udtrykkeligt truf- fet med henvisning til reglerne i lov nr. 738 af25. juni 2014. Loven trådte i kraft den l . juli 2014. Det fremgår af forarbejderne, at lovændringen ikke var udtryk for en tilsidesættelse af hidtidig administrativ praksis, men hvilede på et politisk ønske om at hjælpe en konkret gruppe børn og unge i en vanskelig situation. Det bestrides derfor, at Udlændingenævnet har "taget bekræftende til genmæle" under ankesagen for landsretten. At tage bekræftende til genmæle ville indebære, at Udlændingenævnet erklærede sig enig i den af Indkærede 3 for landsretten nedlagte påstand.

Det forhold, at Udlændingestyrelsen på grundlag af ny lovgivning har truffet en afgørelse, som imødekommer Indkærede 3's materielle ønske om at opnå opholdstilladelse, indebærer ikke, at Integrationsministeriets afgørelse af 5. maj 2008, som forelå til prøvelse for lands- retten, er ophævet eller på anden måde tilsidesat. Dels har Udlændingestyrelsen ikke kompe- tence til at ophæve en overordnet myndigheds afgørelse, dels indeholder Udlændingestyrei- sens afgørelse intet, der kan udlægges som en ændring af den tidligere afgørelse.

Der er intet grundlag i øvrigt for at anse en forvaltningsmyndigheds afgørelse, som under- gives domstolsprøvelse i medfør af grundlovens § 63, for tilsidesat i en situation, hvor den lovgivning, den anfægtede afgørelse hviler på, senere ændres med den følge, at den sagsøgen- de borger ved en ny forvaltningsafgørelse i overensstemmelse med det ændrede retsgrundlag opnår det materielle resultat, der tilstræbes med søgsmålet. Den sagsøgte myndighed har ikke anerkendt, at den oprindelige afgørelse var i strid med det på afgørelsestidspunktet gældende regelsæt eller i øvrigt var ugyldig, og den nye lovgivning kan ikke siges at udgøre en tilside- sættelse af den administrative praksis, afgørelsen var en del af.

I øvrigt har Indkærede 3 ved at hæve ankesagen opgivet at gennemføre kravet om ophævel- se af2008-afgørelsen, som dermed står ved magt, og Udlændingenævnet skal derfor anses som den vindende part i sagen og tilkendes sagsomkostninger.

Til støtte for den subsidiære påstand henvises til, at nyere landsretspraksis understøtter, at hver part kan pålægges at bære egne omkostninger i sager, hvor en sagsøger som følge af ny - s -

lovgivning opnår det materielle resultat, som var tilstræbt med søgsmålet, uden dog at have opnået medhold i ophævelse af den forvaltningsafgørelse, som var til prøvelse, jf. Vestre Landsrets kendelse af25. november 2014 i sag nr. B-2108-14.

Indkærede 3 har anført, at hendes påstand under ankesagen var ophævelse af Udlændinge- nævnets afgørelse af 5. maj 2008 og hjemvisning til fornyet behandling. Dette er opnået ved genoptagelsen af hendes sag. Bevæggrundene for at genoptage en tidligere afgørelse er- uan- set hvad de måtte være - uden betydning for spørgsmålet om sagsomkostninger.

For så vidt angår Udlændingenævnets subsidiære påstand om ophævelse af sagsomkostnin- gerne er der i den påberåbte kendelse fra Vestre Landsret ingen sammenhæng mellem den anfægtede afgørelse og lovgrundlaget, og der var ikke tale om en genoptagelse. I den forelig- gende sag er der derimod tæt sammenhæng og fuld identitet mellem det oprindelige lov- grundlag og lovgrundlaget for genoptagelsen.

Højesterets begrundelse og resultat Kæremålet angår spørgsmålet om betaling af sagsomkostninger for byret og landsret i en sag om opholdstilladelse anlagt af Indkærede 3 mod udlændingemyndighedeme, hvor Indkærede 3 hævede sin anke tillandsretten af byrettens dom, da hun den 9. september 2014 blev meddelt opholdstilladelse af Udlændingestyrelsen.

Det følger af retsplejelovens § 314, at retten, når en sag hæves, kan pålægge en af parterne at betale fulde eller delvise sagsomkostninger til modparten eller bestemme, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til modparten.

Udlændingestyreisens afgørelse om opholdstilladelse af9. september 2014 er truffet efter vedtagelsen af lov nr. 738 af25 . juni 2014 om ændring af udlændingeloven, der gav mulighed for genoptagelse af visse sager om familiesammenføring af børn, der havde fået afslag på fa- miliesammenføring før ikrafttrædelsen af lempede regler herfor efter en lovændring i 2012.

Udlændingestyreisens afgørelse er således truffet på et andet lovgrundlag end det, der var gældende, da udlændingemyndighederne traf deres oprindelige afgørelse i 2008, og Højesteret finder derfor, at ingen af parterne kan anses for at have fået medhold i deres påstande i sagen. - 6 -

Herefter og under hensyn til sagens karakter finder Højesteret, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for byret eller landsret til den anden part. Udlændingenævnets subsidiære påstand tages således til følge.

Hver part skal endvidere bære egne sagsomkostninger ved kæremålet.

Thi bestemmes:

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for nogen instans til den anden part.

Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger til den anden part.

--ooOoo--

Anonymiseret kontorfuldm