Legislator Swiss Legal AI Agent Case Law & Legislation
DK ·

BS-1597/2013-OLRBS-1597/2013-OLR · Østre Landsret

· ECLI:DK:OLR:2024:BS0000000363

Summary AI generated

Landsretten ophæver byrettens kendelse i sag om, hvorvidt førstafdødes tjenestemandspension er omfattet af arvelovens § 11, stk. 3, og hjemviser sagen til fornyet behandling i byretten [DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________ Den 5. juli 2013 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne Olaf Tingleff, John Mo...

Landsretten ophæver byrettens kendelse i sag om, hvorvidt førstafdødes tjenestemandspension er omfattet af arvelovens § 11, stk. 3, og hjemviser sagen til fornyet behandling i byretten

[DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________

Den 5. juli 2013 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, København.

Som dommere fungerede landsdommerne Olaf Tingleff, John Mosegaard og Søren Schou Frandsen (kst.), førstnævnte som rettens formand.

Som protokolfører fungerede Medarbejder .

Der foretoges

1.
afd. kære nr. B-1597-13: Afdødes ægtefælle

(advokat Peter Bang-Olsen) kærer afgørelse om berigtigelse af boet efter Afdøde

Ingen var mødt eller indkaldt.

Der fremlagdes kæreskrift af 14. maj 2013, hvorved advokat Peter Bang-Olsen på vegne Afdødes ægtefælle har kæret Svendborg Skifterets kendelse af 2. maj 2013 (SKS 1571/2012), om at boet efter Afdøde ikke udlægges i henhold til dødsbo- skiftelovens § 22, jf. arvelovens § 11, stk. 3.

Endvidere fremlagdes skifterettens fremsendelsesbrev af 16. maj 2013 og udskrift af rets- bogen indeholdende den kærede afgørelse. -2-

Skifteretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.

De modtagne bilag var til stede.

Efter votering afsagdes

kendelse:

Efter arvelovens § 11, stk. 3, 2. punktum, medregnes i beregningen efter stk. 2 længstle- vendes øvrige rettigheder, der er uoverdragelige eller af personlig karakter, kun i den ud- strækning disse rettigheder, hvis de var fælleseje, ville indgå i ligedelingen på skifte i den længstlevende ægtefælles levende live.

Af lovbemærkningerne til arvelovens § 11, stk. 3, (lovforslag nr. 100 af 6. december 2006) fremgår følgende blandt andet:

”… Længstlevendes øvrige § 15, stk. 2-rettigheder skal kun indgå ved beregningen af retten til suppleringsarv i den udstrækning, disse rettigheder ville indgå i ligedelingen på skifte i længstlevendes levende live, hvis de var fælleseje, jf. 2. pkt. Længstlevende kan således f.eks. holde sine egne indekskontrakter uden for opgørelsen efter stk. 2.

Af § 16 a, stk. 1, i lov om ægteskabets retsvirkninger som indsat ved § 1, nr. 1, i lov nr. 483 af 7. juni 2006 om ændring af lov om ægteskabets retsvirkninger og lov om skifte af fællesbo mv. (pensionsrettigheders behandling ved død samt separation og skilsmisse) fremgår det, at den længstlevende ægtefælle ved skifte efter en ægtefælles død udtager egne pensionsrettigheder og lignende rettigheder forlods af boet …”

Efter retsvirkningslovens § 16 a, stk. 1, udtager den længstlevende ægtefælle ved skifte efter en ægtefælles død egne pensionsrettigheder og lignende rettigheder forlods af fælles- boet.

Af lovbemærkningerne til retsvirkningslovens § 16 a, stk. 1, (lovforslag nr. 146 af 26. januar 2006) fremgår følgende blandt andet:

”… 2.2. Ægtefællepensionsudvalgets overvejelser Ægtefællepensionsudvalget har ved sine overvejelser taget udgangspunkt i en afvejning af hensynet til længstlevende ægtefælle over for hensynet til førstafdøde ægtefælles ar- vinger. … -3-

Det har været udvalgets opfattelse, at afvejningen bør falde ud til fordel for den efterle- vende ægtefælle, idet udvalget finder, at den ægtefællevenlige holdning og tendens ved skifte i anledning af en ægtefælles død er velbegrundet og bør fortsættes. … Konsekvensen af udvalgets forslag vil være, at længstlevende ægtefælle eksempelvis vil være berettiget til forlods at udtage: Tjenstemandspensioner - herunder ægtefællepension i henhold til tjenestemandspen- sionsloven og lignende offentlige tilsagnsordninger ... 2.3. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders overvejelser Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender er enig i, at hensynet til den efterleven- de ægtefælle er tungtvejende, og at en afvejning bør falde ud til fordel for denne. … Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender kan derfor tilslutte sig forslaget fra Ægtefællepensionsudvalget, hvorved en efterlevende ægtefælle på skifte med førstafdøde ægtefælles arvinger forlods er berettiget til at udtage sine egne pensionsrettigheder og lignende ordninger, der tjener pensionsformål …”

På denne baggrund finder landsretten, at kærendes ægtefællepension efter tjenestemandspensionsloven ikke skal indgå i beregningen i henhold til arvelovens § 11, stk. 2.

Landsretten ophæver derfor skifterettens kendelse og hjemviser sagen til fornyet behand- ling i skifteretten.

Thi bestemmes:

Skifterettens kendelse ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling i skifteretten.

Retten hævet.