BS-1327/2009-OLRBS-1327/2009-OLR · Østre Landsret
Summary AI generated
Landsretten stadfæster byrettens beslutning om, at der kan afsiges dom efter sagsøgers påstand, såfremt frist for endeligt svarskrift ikke overholdes [DOKUMENT] Retsbog med kendelse (2 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________ Den 15. juni 2009 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen, Bredgade 42, København. Som dommere fungerede landsdommerne B. Tegldal, Black og Per Frydenreim Møller (ks...
Landsretten stadfæster byrettens beslutning om, at der kan afsiges dom efter sagsøgers påstand, såfremt frist for endeligt svarskrift ikke overholdes
[DOKUMENT] Retsbog med kendelse (2 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________
Den 15. juni 2009 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen, Bredgade 42, København.
Som dommere fungerede landsdommerne B. Tegldal, Black og Per Frydenreim Møller (kst.), førstnævnte som rettens formand.
Som protokolfører fungerede Medarbejder ved retten.
Der foretoges
Ingen var mødt eller indkaldt.
Der fremlagdes kæreskrift af 7. maj 2009, hvorved Kærende, tidligere Sagsøgte har kæret Københavns By-rets beslutning af 30. april 2009 (BS 19C-6627/2008) om ikke at afvise sagen, rettens fremsendelsesbrev af 15. maj 2009 og udskrift af retsbogen indeholdende den kærede afgø-relse.
Indkærede har ikke udtalt sig vedrørende kæren.
Dommeren har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.
/ -2-
De modtagne bilag var til stede.
Efter votering afsagdes sålydende
k e n d e l s e:
Byretten har i retsbogen af 16. marts 2009, da fristerne for den videre skriftveksling blev fastsat, anført, at retten i tilfælde af fristoverskridelse kan træffe bestemmelse om udebli- velsesvirkning, jf. retsplejelovens § 360, stk. 5, jf. § 355, stk. 2. Såfremt fristoverskridelsen ikke tillægges udeblivelsesvirkning, kan retten i stedet afskære nye påstande, anbringender og beviser, der fremkommer efter fristens udløb, jf. retsplejelovens § 358, stk. 4, jf. stk. 1.
Byretten har besluttet ikke at afvise sagen under henvisning til, at sagsøgeren har frafaldet replik.
På det således foreliggende grundlag finder landsretten ikke grundlag for at tilsidesætte det af byretten udøvede skøn, der er i overensstemmelse med det i forarbejderne forudsatte udgangspunkt.
T h i b e s t e m m e s:
Byrettens beslutning stadfæstes.
Retten hævet.
/