BS-252/2013-HJR · BS-252/2013-HJR · Højesteret

Landsrettens dom blev stadfæstet

[DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 21. maj 2014

Sag 252/2013 ( l . afdeling)

Part A

(advokat Jens Jacob Halling) mod Part 1

(advokat Erik Høimark)

I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Randers den 17. april 2012 og af Vestre Lands- rets 3. afdeling den 8. april 2013.

I pådømmelsen har deltaget syv dommere: Børge Dahl, Jytte Scharl ing, Thomas Rørdam, Poul Dahl Jensen, Vibeke Rønne, Hanne Schmidt og Jan Schans Christensen.

Påstande Parterne har gentaget deres påstande.

Supplerende om retsgrundJaget I boligreguleringslovens § 29 b hedder det:

"Reglerne i dette kapitel gælder for lejeforhold i ejendomme, som den I. januar 1995 omfattede 6 eller færre beboelseslejligheder. I ejendomme, som ejes af andelsboligfor- eninger, gælder reglerne, såfremt der i ejendommen er 6 eller færre beboelseslejlighe- der, der er udlejet af andelsboligforeningen."

I Boligministeriets (nu Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter) vejledning om ændringer i lejelovgivningen pr. 1. juli 1994 og 1. januar 1995 hedder det bl.a.: - 2 -

"6. Småejendomme

6.1.1. Andelsboligforeninger

For ejendomme, som tilhører andelsboligforeninger, gælder den særlige regel i § 29 b, stk. 1, 2. pkt., hvorefter det er antallet af beboelseslejligheder, som er udlejet af andels- boligforeningen, der er afgørende for, om de udlejede lejligheder er omfattet af reglerne for små-ejendomme.

Det er således uden betydning, hvor mange beboelseslejligheder ejendommen under et indeholder. Kun hvis der i ejendommen er færre end 7 udlejede beboelseslejligheder, vil disse lejeforhold være omfattet afreglerne for små-ejendomme.

Også for sådanne lejemål er det antallet pr. 1. januar 1995, der er afgørende for den statusmæssige karakter. Dette betyder, at hvis der pr. 1. januar 1995 er 7 el ler flere be- boelseslejligheder i ejendommen, vedbliver disse lejemål at være omfattet afreglerne om omkostningsbestemt husleje, selvom antallet på et senere tidspunkt bringes under 7."

Højesterets begrundelse og resultat Boligreguleringslovens § 29 b, 1. pkt., bestemmer, at reglerne i lovens kapitel N A om hus- lejeregulering for mindre ejendomme (småhuse) gælder for lejeforhold i ejendomme, som den 1. januar 1995 omfattede 6 eller færre beboelseslejligheder. § 29 b, 2. pkt., angår tilfælde, hvor ejendommen ejes af en andelsboligforening, og bestemmer herom, at reglerne i kapitel IV A gælder, hvis der i ejendommen er 6 eller færre beboelseslejligheder, der er udlejet af andelsboligforeningen.

Sagen angår en ejendom i Randers med 10 beboelseslejligheder. Den 1. januar 1995 var den ejet af en andelsboligforening, og 2 af lejlighederne var lejet ud af foreningen. Ejendommen var derfor - for så vidt angår den udlejede del - i medfør af boligreguleringslovens § 29 b, 2. pkt., omfattet afregleme om småhuse i lovens kapitel N A. Ejendommen er senere solgt til en privat udlejer og har således skiftet status fra andelsboligforeningsejendom til privat udlej - ningsejendom. Hovedspørgsmålet under sagen er, om ejendommen fortsat er omfattet af små- husregleme i lovens kapitel IV A.

Højesteret tiltræder, at § 29 b, 2. pkt., må forstås således, at den kun finder anvendelse på ejendomme, som ejes af en andelsboligforening. Efter forarbejderne er meningen med § 29 b, 2. pkt., at lade det antal lejligheder, en andelsboligforening udlejede pr. 1. januar 1995, være - 3 -

afgørende for, om foreningen - for så vidt angår den udlejede del af ejendommen - er omfat- tet af småhus-regleme. Ændringer i antallet af beboelseslejligheder udlejet af andelsboligfor- eningen skal således ikke påvirke, om ejendommen skal anses for et småhus eller ej. Der er efter bestemmelsens formål og begrundelse imidlertid ikke grundlag for at anse det antal lej- ligheder, andelsboligforeningen har udlejet, for at være afgørende, når der efterfølgende sker en ændring vedrørende ejendommen som helhed, fordi den skifter status fra andelsboligfor- eningsejendom til privat udlejningsejendom. Det er da også i god overensstemmelse med ordlyden af§ 29 b, 2. pkt., alene at anvende reglen på ejendomme, som ejes af andelsbolig- foreninger.

Det følger af det foran anførte, at ejendommen i Randers efter at være blevet privat udlej- ningsejendom ikke falder ind under reglerne i § 29 b, og at lovens kapitel IV A ikke gælder for ejendommen.

Højesteret stadfæster herefter landsrettens og dermed byrettens dom.

Thi kendes for ret:

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal Part A inden 14 dage efter denne hø- jesteretsdoms afsigelse betale 30.000 kr. til Part 1 .

Sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.