Legislator Swiss Legal AI Agent Case Law & Legislation
DK ·

BS-347/2019-VLRBS-347/2019-VLR · Vestre Landsret

· ECLI:DK:VLR:2023:BS0000001147

Summary AI generated

Landsretten stadfæster Tinglysningsrettens afgørelse i sag, hvor Tinglysningsretten (indkærede) har afvist at tinglyse en vedtægtsændring for kærende med henvisning til, at samtlige ejere skal tiltræde anmeldelsen [DOKUMENT] Retsbog med kendelse (2 sider) Vestre Landsrets 7. afdeling holdt den 23. september 2019 kl. 11.45 møde på bitingstedet i Kolding. Som dommer fungerede landsdommer Karen Foldager, Jen...

Landsretten stadfæster Tinglysningsrettens afgørelse i sag, hvor Tinglysningsretten (indkærede) har afvist at tinglyse en vedtægtsændring for kærende med henvisning til, at samtlige ejere skal tiltræde anmeldelsen

[DOKUMENT] Retsbog med kendelse (2 sider) Vestre Landsrets 7. afdeling holdt den 23. september 2019 kl. 11.45 møde på bitingstedet i Kolding.

Som dommer fungerede landsdommer Karen Foldager, Jens Hartig Danielsen og Anne Knie Andresen (kst.).

V.L. B – 0347 – 19

Kærende (Ejerforening) mod Tinglysningsretten

Fremlagte bilag:

− kæreskrift − brev af 7. august 2019 fra Tinglysningsretten med bilag A-C samt bilag 1-3.

Ved afgørelse af 24. juli 2019 har Tinglysningsretten afvist at tinglyse en vedtægtsændring for Kærende (Ejerforening) med henvisning til, at samtlige ejere skal tiltræde anmeldel-sen.

Afgørelsen er kæret af advokat Lone Refshammer på vegne af ejerforeningen med påstand om tinglysning af vedtægtsændringens § 9, 1. afsnit og § 9, 4. afsnit. Til støtte for påstan-dene har advokat Lone Refshammer navnlig anført, at et forbud mod udlejning i kortere tidsrum end 3 måneder pr. gang ikke kan betegnes som en særlig bebyrdende forpligtelse, der kræver enstemmighed. Der er alene tale om præcisering af, at der ikke må drives er-hverv fra ejerlejlighederne. Det er desuden anført, at Tinglysningsretten ikke har taget stil-ling til, om vedtægtsændringen i § 9, 4. afsnit kan tinglyses.

Tinglysningsretten har ved fremsendelsen af kæremålet anført, at et forbud mod udlejning i kortere tidsrum end 3 måneder pr. gang må anses for at være et sådant indgreb i den enkel-te ejerlejlighedsejers rettighed over ejerlejligheden, at det ikke gyldigt kan vedtages uden tiltrædelse fra samtlige ejere i ejerlejlighedsforeningen. / Tinglysningsretten har desuden anført, at vedtægtsændringen i § 9, 4. afsnit kan genanmeldes.

/ -2-

Landsretten afsagde

K e n d e l s e:

Landsretten er enig i, at det anmeldte tillæg til vedtægternes § 9, 1. afsnit, indebærer et indgreb i ejernes individuelle rettigheder over lejlighederne på en sådan måde, at tillægget ikke kan tinglyses uden samtykke fra alle ejere.

Efter parternes påstande kan vedtægternes § 9, 4. afsnit, genanmeldes.

Landsretten stadfæster derfor Tinglysningsrettens afgørelse.

T h i b e s t e m m e s:

Tinglysningsrettens afgørelse stadfæstes.

Kæremålets omkostninger ophæves.

Sagen sluttet.

Karen Foldager

/ /