BS-74/2019-VLR · Vestre Landsret
Legislator summary
AI generatedFogedrettens kendelse ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling [DOKUMENT] Afgørelse (2 sider) Vestre Landsrets 11. afdeling holdt den 29. marts 2019 kl. 11.15 møde på tingstedet i Vi- borg. Som dommere fungerede landsdommerne Elisabeth Mejnertz, Thomas Klyver og Neia Volstrup Andersen (kst.). V.L. B–0074–19 Lowell Danmark A/S mod Debitor Fremlagte bilag: kæreskrift brev af 18. februar 20...
Legislator headnote
Keywords
Placeholder
Full text
Fogedrettens kendelse ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling
[DOKUMENT] Afgørelse (2 sider) Vestre Landsrets 11. afdeling holdt den 29. marts 2019 kl. 11.15 møde på tingstedet i Vi- borg.
Som dommere fungerede landsdommerne Elisabeth Mejnertz, Thomas Klyver og Neia Volstrup Andersen (kst.).
V.L. B–0074–19
Lowell Danmark A/S mod Debitor
Fremlagte bilag:
kæreskrift brev af 18. februar 2019 fra Fogedretten i Aarhus udskrift af retsbogen (sag nr. FS 20-11882/2018).
Ved kendelse af 18. januar 2019 har Fogedretten i Aarhus afvist en udlægsbegæring mod Debitor .
Kendelsen er kæret af Lowell Danmark A/S med påstand om, at sagen fremmes i henhold til Lowell Danmark A/S’ justerede begæring, subsidiært at sagen hjemvises til fornyet be- handling. Til støtte for påstanden har Lowell Danmark A/S navnlig anført, at der kan gøres renter gældende, som disse var opgjort ved daværende kreditor, Nordea Bank Danmark A/S’ udlægsbegæring af 6. januar 2009, idet forældelsen af disse renter herved blev af- brudt, uanset at udlægsbegæringen var begrænset beløbsmæssigt.
Debitor har ikke udtalt sig i anledning af kæremålet.
Landsretten afsagde -2-
K e n d e l s e:
Forældelsen af renterne af hovedstolen i henhold til gældsbrevet blev afbrudt ved indgivel- se af udlægsbegæringen i 2009, der indeholdt en opgørelse af det fulde rentebeløb og for- behold om udlæg for daværende kreditor Nordea Bank Danmark A/S’ fulde tilgodehaven- de. Hovedstolen blev i 2009 opgjort til 182.532,81 kr. med tillæg af renter 6.707,66 kr. Den omstændighed, at udlægsbegæringen i 2009 foreløbig var begrænset til et mindre be- løb, ændrer ikke herved.
Sagen kan derfor fremmes i overensstemmelse med Lowell Danmark A/S’ opgørelse i kæ- reskriftet med udgangspunkt i den begrænsede del af fordringen, som denne blev opgjort af fogedretten den 3. marts 2009 til 30.440 kr. med tillæg af renter på 6.707,66 kr.
Sagen hjemvises derfor til fornyet behandling ved fogedretten.
T h i b e s t e m m e s:
Fogedrettens kendelse ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling.
Kæremålets omkostninger ophæves.
Kæreafgiften skal betales tilbage.
Sagen sluttet.
Elisabeth Mejnertz