Legislator Case Law & Legislation
BS-2231/2017-GLO ECLI:DK:GLO:2022:BS0000000288 AI generated

BS-2231/2017-GLO · Retten i Glostrup

Case Number BS-2231/2017-GLO
Court / Authority
Jurisdiction Denmark (DK)
Decision Date

Legislator summary

AI generated

Sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt minimalerstatning ydet i medfør af funktionærlovens § 3 kan fradrages i fleksløntilskud ydet efter tidligere gældende lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 70 f og bekendtgørelse fastsat i medfør heraf

Legislator headnote

AI generated
BS-2231/2017-GLO · Retten i Glostrup: Sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt minimalerstatning ydet i medfør af funktionærlovens § 3 kan fradrages i fleksløntilskud ydet efter tidligere gældende lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 70 f og bekendtgørelse fastsat i medfør heraf

Keywords

AI generated
repayment of short-time compensation reimbursement of unemployment benefits retroactive short-time compensation restitution of unemployment benefits overpayment of unemployment benefits reimbursement of unemployment payments

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt minimalerstatning ydet i medfør af funktionærlovens § 3 kan fradrages i fleksløntilskud ydet efter tidligere gældende lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 70 f og bekendtgørelse fastsat i medfør heraf

[DOKUMENT] Afgørelse (10 sider) Retten i Glostrup

Udskrift af dombogen

DOM

Afsagt den 4. juli 2018 i sag nr. BS 10F-2231/2017:

HK Danmark som mandatar for Part 1 (Sagsøger) Adresse 1 By 1 mod Ankestyrelsen 9000 Aalborg

Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt den 18. september 2017, vedrører spørgsmålet om, hvorvidt minimalerstatning ydet i medfør af funktionærlovens § 3 kan fra- drages i fleksløntilskud ydet efter tidligere gældende lov om aktiv beskæf- tigelsesindsats § 70 f og bekendtgørelse fastsat i medfør heraf.

Sagsøgeren, HK Danmark har som mandatar for Part 1 nedlagt påstand om, at Ankestyrelsen tilpligtes til HK som mandatar for Part 1 at betale 36.233,85 kr. med procesrente af 13.541,41 kr. fra den 30. september 2014, af 13.541,41 kr. fra den 31. oktober 2014, af 14.541,41 kr. fra en 30. november 2014 til den 31. maj 2016 og af 9.151,03 kr. fra den 1. juni 2016 til betaling sker.

Kravet fremkommer således: Flexløntilskud for 1. september - 30. november 2014 40.624,23 kr. udbetalt fleksløntilskud for sm. periode 4.390,38 kr. Tilgodehavende flekstilskud 36.233,85 kr.

Sagsøgte, Ankestyrelsen, har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retspleje- lovens § 218 a, stk. 2.

Den 25. april 2016 stadfæstede Ankestyrelsen Herlev Kommunes afgørelse af 12. december 2014 om, at Herlev Kommune var berettiget til at regulere Part 1's fleksløntilskud for perioden den 1. august - 31. oktober 2014 på grundlag af engangsudbetaling af minimalerstatning efter funktio- nærlovens § 3 den 28. august 2014 fra Lønmodtagernes Garantifond, der

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D19 Side 2/10

dækkede perioden den 1. august - 31. oktober 2014.

Sagens nærmere omstændigheder er således, at Part 1 blev an- sat i fleksjob den 1. september 2010 hos Lærernes Indkøbscentral efter de dagældende regler om lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Ordningen funge- rede således, at arbejdsgiveren udbetalte den fulde løn til den ansatte i fleks- job påbegyndt før den 1. januar 2013 og arbejdsgiverens fik herefter et nær- mere reguleret tilskud udbetalt af kommunen.

Den 16. juli 2014 blev Part 1 opsagt og fritstillet som følge af, at arbejdsgiveren gik konkurs.

Den 28. august 2014 udbetalte Lønmodtagernes Garantifond blandt andet minimalerstatning for perioden 1. august - 31. oktober 2014 efter funktio- nærlovens § 3 til Part 1 .

Den 1. september 2014 blev Part 1 ansat i fleksjob hos ny ar- bejdsgiver, Virksomhed 1 ApS . Det fremgår af ansættelseskontrakt af 15. september 2014 blandt andet, at " Part 1 kan arbejde 12 timer u- gentligt med 100 procent intensitet, svarende til en effektiv arbejdstid på 12 timer."

Ansættelsesforholdet blev reguleret af nye regler, der gjaldt for ansættelses- forhold etableret efter den 1. januar 2013. I medfør af lov om aktiv beskæfti- gelsesindsats § 70 f, stk. 1, var ordningen ændret således, at arbejdsgiver alene betalte løn for det af fleksjobberen faktisk udførte antal arbejdstimer, hvorefter kommunen udbetalte fleksløntilskud til fleksjobberen selv som supplement til den løn, der blev udbetalt af arbejdsgiveren.

Den 22. september 2014 beregnede Herlev Kommune Part 1's fleksløntilskud i fleksjobbet hos Virksomhed 1 ApS pr. 1. september 2014. På baggrund af oplysninger om bruttoløn på 6.500 kr./mdr. og ansættelses- forhold om arbejdstid på 12 timer om ugen, som kommunen fik fra Jobcen- teret, beregnede kommunen, at Part 1 var berettiget til brutto 13.541,41 kr. pr. måned i fleksløntilskud.

Den 6. november 2014 traf Herlev Kommune afgørelse om fradrag af ind- tægt i fleksløntilskuddet. Af kommunens afgørelse fremgår blandt andet:

"Du har i forbindelse med etablering af dit nye fleksjob med opstart den 1. september 2014 oplyst, at der for månederne september og oktober 2014 vil blive udbetalt løn fra Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med, at din tidligere arbejdsgiver er gået konkurs.

Center for Borgerservice har truffet beslutning om at lønnen udbetalt i september og oktober måned 2014, skal fratrækkes i dit flekslønstil- skud for oktober og november måned 2014, jf. § 3 stk. 5 og § 8 i Be-

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D19 Side 3/10

kendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud."

Den 1. december 2014 påklagede HK på vegne af Part 1 Herlev Kommunes afgørelse af 6. november 2014.

Den 12. december 2014 fastholdt Herlev Kommune sin tidligere afgørelse og videresendte klagen til Ankestyrelsen.

Den 21. december 2015 traf Ankestyrelsen afgørelse i sagen og stadfæstede kommunens afgørelse. Begrundelsen for afgørelsen lød således:

"Vi lægger til grund, at din hidtidige arbejdsgiver, LIC, gik konkurs den 16. juli 2014, og at du hermed blev opsagt og fritstillet.

Vi lægger også til grund, at du den 1. september 2014 bliver ansat i et nyt fleksjob.

Vi vurderer, at udbetalingerne fra Lønmodtagernes Garantifond (LG) den 30. september 2014 og den 31. oktober 2014 skal fradrages i be- regningen af dit fleksløntilskud for henholdsvis september 2014 og oktober 2014.

Vi har lagt vægt på kommunens oplysninger om, at udbetalingerne fra LG i form af minimalerstatning er foretaget via din tidligere arbejdsgi- vers CVR nummer 31. august 2014, den 30. september 2014 og den 31. oktober 2014 med 19.443 kroner hver måned. Det fremgår des- uden af oplysningerne fra indkomstregisteret, at de nævnte beløb er udbetalt til dig på de nævnte datoer via LIC´s CVR nummer.

Vi har ligeledes lagt vægt på, at minimalerstatningen, som er udbetalt af Lønmodtagernes Garantifond 31. august 2014, den 30. september 2014 og den 31. oktober 2014 med 19.443 kroner hver måned, er løn- indtægt i beskæftigelseslovens forstand, da der er tale om en A-ind- komst, hvoraf du har betalt arbejdsmarkedsbidrag.

Efter reglerne udbetaler kommunen flekstilskud til personer i fleksjob som supplement til den løn, der udbetales af arbejdsgiver.

Fleksløntilskuddet kan maksimalt udgøre et beløb, der svarer til 98 % af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, svarende til 17.008 kr. pr. måned (2013-niveau). Fleksløntilskuddet nedsættes med henholds- vis 30 og 50 % af lønindtægten, alt efter lønindtægtens størrelse.

Reglerne om nedtrapning af fleksløntilskud finder tilsvarende anvend- else, hvis en fleksjobansat har en anden lønindtægt eller indtægt fra selvstændig bibeskæftigelse.

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D19 Side 4/10

Lønindtægt defineres efter reglerne som, løn, som er A-indkomst eller B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag og det sam- lede bidrag til en pensionsordning, som er et led i et ansættelsesfor- hold.

Kommunen skal ved beregningen af fleksløntilskuddet anvende oplys- ninger om løn, løn under sygdom eller barsel, syge- og barselsdagpen- ge m.v., som er indberettet til indkomstregisteret.

Fleksløntilskuddet udbetales månedvis bagud.

Nedsættelsen af fleksløntilskuddet sker bagud i den følgende måned på baggrund af beregning af og fradrag i tilskuddet efter §§ 3-7.

..."

Den 17. marts 2016 meddelte HK til Ankestyrelsen, at Ankestyrelsens afgø- relse syntes at være baseret på faktuelt forkerte oplysninger, idet udbetaling- en af minimalerstatningen efter funktionærlovens § 3 var udbetalt én gang den 28. august 2014 og ikke sket løbende hen over 3 måneder som lagt til grund i Ankestyrelsens afgørelse. Endvidere havde LG over for HK oplyst, at beløbet efter aftale med SKAT teknisk blev placeret på de enkelte måne- der, og det er oplyst, at udbetalingerne fra LG blev indberettet på LG´s cvr. nummer.

Den 25. april 2016 fastholdt Ankestyrelsen sin afgørelse af 21. december 2015. Af afgørelsen fremgår følgende blandt andet:

"Ankestyrelsen har genoptaget sagen på ulovbestemt grundlag, og vi har truffet ny afgørelse i din sag om klage over Herlev Kommunes af- gørelse truffet den 21. december 2014.

Resultatet er:

Kommunen har ret til at regulere fleksløntilskuddet for perioden 1. august 2014 til 31. oktober 2014 på grundlag af engangsudbetalingen af minimalerstatningen af 28 august fra Lønmodtagernes Garantifond, der dækker perioden 1. august til 31. oktober 2014. Udbetalingen fra Lønmodtagernes Garantifond skal fordeles månedsvis over denne pe- riode."

Herefter meddelte Herlev Kommune den 27. maj 2016 til Part 1 , at kommunen herefter havde reguleret fleksløntilskuddet i overens- stemmelse med Ankestyrelsens afgørelse af 25. april 2016. Det fremgår blandt andet af brevet, at der vil ske modregning for perioden 1. september - 30. november 2014. Det fremgår endvidere, at der til brug for beregningen blev anvendt oplysninger fra E-indkomst for samme periode. Beregningen

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D19 Side 5/10

viste herefter, at Part 1 var berettiget til at få udbetalt brutto 4.390,38 kr. for perioden 1. september til 30. november 2014.

Herefter korresponderede HK og Ankestyrelsen om andre afgørelser truffet af Ankestyrelsen. HK var af den opfattelse, at disse afgørelser var lig nær- værende sag. Ankestyrelsen var uenig og Ankestyrelsen fandt ikke anled- ning til at genoptage afgørelsen af 25. april 2016. Parternes korrespondance ophørte i maj 2017, hvorefter nærværende sag blev anlagt den 20. september 2017.

Parternes synspunkter

HK Danmark har som mandatar for Part 1 i påstandsdokument af 23. maj 2018 anført følgende:

"Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at minimalerstatning i medfør af funktionærlovens § 3 er en erstatning og ikke en lønindtægt, der berettiger til modregning.

Minimalerstatning kan således ikke sidestilles med løn.

Minimalerstatning er en tabsuafhængig ydelse, hvor der ikke ved nyt arbejde vil ske fradrag eller modregning. Minimalerstatning betales som følge af ar- bejdsgiverens grove misligholdelse af ansættelsesforholdet, og den forfalder til betaling på én gang og ikke løbende.

Der kan kun foretages modregning i fleksløntilskuddet, hvis der er tale om lønindtægt i overensstemmelse med bekendtgørelse om beregning af og fra- drag i fleksløntilskud § 1, stk.1.

Renter i henhold til rentelovens § 3.

....."

Sagsøger har under sagens behandling supplerende henvist til Lars Svenning Andersen, Funktionærret, 5. udgave, s. 994, hvoraf fremgår: "Det er mere nærliggende at betragte minimalerstatningsreglen som indeholdende tillige en erstatning for det tab af anciennitet, bortvisningen medfører, for den usik- kerhed, der skabes ved, at funktionæren mister sit eksistensgrundlag, og for de ulemper der er knyttet til stillingsskiftet". Dette understøtter således, at der ikke kan ske fradrag. Det forhold at minimalerstatningen er udbetalt af Lønmodtagernes Garantifond gør ingen forskel i nærværende sag.

Den 1. januar 2013 trådte nye regler i kraft, herunder § 70 f i lov om aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter fleksløntilskud herefter var at betragte som et lønsupplement til personen i fleksjob.

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D19 Side 6/10

Af bekendtgørelse nr. 811 af 27. juni 2014 om beregning af og fradrag i fleksløntilskud, som fastsat i medfør af § 70 f i lov om aktiv beskæftigelses- indsats fremgår af bekendtgørelsens § 1, nr. 1, definitionen af lønindtægt så- ledes; Lønindtægt: løn, som er A-indkomst eller B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag og det samlede bidrag til en pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold. Samme bekendtgørelse § 3, stk. 1 og 2, foreskriver, at kommunen udbetaler fleksløntilskud til personer i fleksjob som supplement til den løn, der udbetales af arbejdsgiveren. Der er således intet grundlag for, at kommunen og efterfølgende Ankestyrelsen foretager fradrag i den udbetalte minimalerstatning.

Endvidere er det gjort gældende, at Vejledning nr. 9345 om fleksjob m.v. ik- ke forholder sig til situationen som nærværende, hvorfor der således savner hjemmelsgrundag herfor fra både kommunen og Ankestyrelsen til at fastslå fradragsadgang.

Vejledningen anfører nærmere side 7, at der ikke kan ske fradrag i fleksløn- tilskuddet for arbejdsfrie indtægter. Minimalerstatning i medfør af funkti- onlnærovens § 3 må sidestilles hermed.

Ankestyrelsen har i påstandsdokument af 18. maj 2018 gjort følgende gæl- dende:

"...

Anbringender

RETSGRUNDLAGET Det fremgår af den dagældende beskæftigelsesindsatslovs § 70 f, stk. 11, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilken indkomst der indgår i lønindtægten ved beregning af fleksløntilskud.

Med hjemmel i denne bestemmelse har ministeren udstedt den på afgørel- sestidspunktet gældende bekendtgørelse nr. 811 af 27. juni 2014 om bereg- ning af og fradrag i fleksløntilskud.

I § 1, nr. 1, defineres lønindtægt som:

"Løn, som er A-indkomst eller B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag og det samlede bidrag til en pensionsordning, som er led i ansættelsesforhold."

Det fremgår af dagældende bekendtgørelses § 3, stk. 2, at:

"Fleksløntilskuddet nedsættes med 30 pct. af lønindtægten, indtil ind- tægten inkl. arbejdsgiverens og den ansattes pensionsbidrag pr. må- ned før skat udgør 13.446 kr. (2014-niveau). For den lønindtægt, der

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D19 Side 7/10

ligger over 13.446 kr. (2014-niveau) pr. måned før skat, nedsættes fleksløntilskuddet med 55 pct."

Anden lønindtægt, som den ansatte i fleksjob måtte have, medfører på sam- me måde fradrag i fleksløntilskuddet, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 5, jf. § 3, stk. 2.

Minimalerstatning udbetales af Lønmodtagernes Garantifond efter § 2, stk. 1, 1. pkt. , jf. § 1, stk.1, nr. 1, i lov om Lønmodtagernes Garantifond og be- skattes på samme måde som en lønindtægt, dvs. at der fratrækkes A-skat og AM-bidrag.

Lønmodtagernes Garantifond er en sikringsordning, som alle private ar- bejdsgivere indbetaler bidrag til. Fonden ledes af arbejdsmarkedets parter og er reguleret ved en særlig lov.

Det fremgår således af § 1, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, at fonden er oprettet til sikring af lønmodtagernes krav på løn m.v. i tilfælde af arbejdsgivers konkurs, arbejdsgivers død, virksomhedens ophør og under ar- bejdsgivers rekonstruktionsbehandling.

Ifølge § 2, stk. 1, 1. pkt., omfatter garantien krav på løn og andet vederlag, erstatning for afbrydelse af arbejdsforholdet, godtgørelse i forbindelse med opsigelse eller afbrydelse af arbejdsforholdet samt feriegodtgørelse. Det fremgår af § 2, stk. 1, 2. pkt., at minimalerstatningen ikke omfatter erstat- ning af den del af lønnen, som arbejdsgiveren skulle have indeholdt i skat.

Samtidig fremgår det af "Vejledning om LG´s dækning ved konkurs, ophør eller død", fra marts 2017, at Lønmodtagernes Garantifond udbetaler løn-, erstatnings- og godtgørelseskrav til lønmodtageren. Ved udbetaling af løn beregner og fratrækker Lønmodtagernes Garantifond den A-skat, som ar- bejdsgiver skulle have indeholdt.

Videre fremgår af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionæ- rers (herefter funktionærloven) § 3, at erstatning svarende til lønnen udbeta- les indtil det tidspunkt, til hvilket den ansatte den pågældende dag lovligt kunne have været opsagt, eller - såfremt han allerede var opsagt - til opsigel- sesfristens udløb, hvis almindelige erstatningsregler ikke måtte medføre et større ansvar.

De krav, der ligger bag minimalerstatningen, er således af arbejdsretlig og ikke erstatningsretlig karakter. Der er tale om en sikringsordning, hvor der udbetales et arbejdsretligt krav på løn m.v., som den ansatte har til gode.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at spørgsmålet om ret til minimalerstat- ning heller ikke er omfattet af dansk rets almindelige erstatningsretlige reg- ler.

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D19 Side 8/10

Der kan desuden henvises til Beskæftigelsesministeriets Vejledning om fleksjob m.v. nr. 9345 af 7. april 2017, pkt. 7.1, hvoraf fremgår:

" Fleksløntilskuddet skal supplere en løn, der på grund af den fleks- jobansattes nedsatte arbejdsevne er mindre end lønnen for fuldtids- arbejde. Lønnen behøver ikke at komme til udbetaling samtidig med fleksløntilskuddet, fx det tilfælde hvor en lønudbetaling dækker flere måneder. Det afgørende er, at den fleksjobansatte modtager løn fra arbejdsgiveren for det udførte arbejde. Der kan således ikke udbetales fleksløntilskud til job, hvor der ikke udbetales løn. Dette gælder fx, hvis arbejdsgiveren ikke udbetaler løn i forbindelse med konkurs. Hvis den fleksjobansatte efterfølgende får udbetalt erstatning fra Lønmodtagernes Garantifond, kan kommunen efterfølgende udbetale fleksløntilskud."

Det kan således udledes af vejledningen, at udbetaling af erstatning fra Løn- modtagernes Garantifond anses for lønindtægt.

Endelig kan der henvises til, at det fremgår af forarbejderne til § 68 a, i lov om aktiv socialpolitik (lovforslag L 53 af 1. november 2012, s. 105), at den foreslåede fradragsregel for ressurceforløbsydelse fastsættes i lighed med, hvad der gælder for fleksløntilskuddet. Det fremgår videre, at den høje fra- dragsregel alene gælder for indtægter, der stammer fra arbejde på det ordi- nære arbejdsmarked, herunder udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med arbejdsgivers konkurs m.v.

DEN KONKRETE AFGØRELSE Part 1 har ikke tilvejebragt den fornødne grundlag for at tilside- sætte Ankestyrelsens afgørelse af 25. april 2016 (bilag 11) om, at Herlev Kommune havde ret til at regulere fleksløntilskuddet for perioden 1. august til 31. oktober 2014 på grundlag af engangsudbetalingen af minimalerstat- ning af 28. august 2014 fra Lønmodtagernes Garantifond, der dækker perio- den 1. august til 31. oktober 2014.

Det er Part 1 , som har bevisbyrden for, at der foreligger et grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse, og Part 1 har ikke løftet denne bevisbyrde.

Ved afgørelsen (bilag 11) vurderede Ankestyrelsen, at udbetaling af minima- lerstatningen den 28. august 2014 fra Lønmodtagernes Garantifond, svaren- de til 3 måneders løn, må anses for en lønindtægt i beskæftigelsesindsatslo- vens forstand.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at det fremgår af udbetalingsoplysninger fra Lønmodtagernes Garantifond (bilag 3), at der er tale om A-indkomst, hvoraf Part 1 har betalt arbejdsmarkedsbidrag.

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D19 Side 9/10

Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at Part 1 var ansat i et fleksjob hos Lærernes Indkøbscentral indtil den 16. juli 2014, hvor hun blev opsagt, og at hun den 1. september 2014 blev ansat i nyt fleksjob.

Udbetalingen fra Lønmodtagernes Garantifond dækkede således arbejde, som skulle have været udført i perioden august, september og oktober 2014, hvilket medfører, at udbetalingen skulle modregnes i fleksløntilskuddet for samme periode.

Den omstændighed, at den ydelse, som Lønmodtagernes Garantifond udbe- taler efter § 2, stk. 1, 1. pkt., jf.§ 1, stk. 1, nr. 1, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. funktionærlovens § 3, omtales som erstatning, kan ikke tilsi- desætte det forhold, at der materielt er tale om en sikringsordning, der ikke beror på et erstatningsretligt grundlag.

Sammenfattende gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at tilside- sætte Ankestyrelsens afgørelse af 25. april 2016 (bilag 11) om, at Herlev Kommune havde ret til at foretage modregning i Part 1's fleks- løntilskud."

Rettens begrundelse og afgørelse Forholdet under nærværende skal bedømmes efter reglerne i den på tids- punktet gældende beskæftigelsesindsatslov § 70 f, stk. 11 (L 415 af 24. april 2013), hvoraf fremgik, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg- ler om, hvilken indkomst der indgår i lønindtægten ved beregning af fleks- løntilskud.

Med hjemmel heri udstedte ministeren den på tidspunktet gældende be- kendtgørelse nr. 811 af 27. juni 2014 om beregning af og fradrag i fleksløn- tilskud. Bekendtgørelsens § 1, nr. 1, definerede lønindtægt som løn, der er A-indkomst eller B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag og det samlede bidrag til en pensionsordning, som er et led i et ansættelses- forhold.

Spørgsmålet om, hvad der nærmere specifikt skulle anses som værende om- fattet af definitionen lønindtægt i bekendtgørelsens § 1, nr. 1, ses ikke nær- mere omtalt i forarbejderne til beskæftigelsesindsatsloven mv.

Derimod fremgår det af vejledning nr. 9345 om fleksjob m.v., hvori der gø- res rede for regler og praksis vedrørende fleksjobordningen og som især ret- ter sig mod de ændringer i reglerne for fleksjob, der blev gennemført med reformen af førtidspension og fleksjob, der trådte i kraft den 1. januar 2013, blandt andet, at der ikke skal ske fradrag i fleksløntilskuddet for arbejdsfrie indtægter. Som arbejdsfrie indtægter angives en lang række specificerede indtægter, som f.eks. efterløn efter funktionærlovens § 8, godtgørelse for u- saglig afskedigelse efter funktionærlovens § 2 b m.v., fratrædelsesgodtgørel-

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D19 Side 10/10

se efter funktionærlovens § 2 a. Minimalerstatning efter funktionærlovens § 3 er ikke specifikt nævnt som en arbejdsfri indtægt.

Herefter og når henses minimalerstatningens størrelse og dermed det princip Lønmodtagernes Garantifond lagde til grund ved beregningen heraf, findes det udbetalte beløb at måtte anses som at træde i stedet for, hvad sagsøger ville have oppebåret i sin ansættelse som fleksjobber for tiden fra konkursen og indtil det tidspunkt en opsigelse kunne have været sket. Hertil kommer, at der af beløbet blev betalt arbejdsmarkedsbidrag.

Retten findes derfor, at det udbetalte beløb fra Lønmodtagernes Garantifond er at anse som lønindtægt og dermed omfattet af definitionen i den dagæl- dende bekendtgørelse § 1, nr. 1, med den følge, at der kunne foretages fra- drag i sagsøgers fleksløntilskud som sket.

Det bemærkes, at det efter rettens opfattelse er uden betydning for sagens vurdering, hvorvidt minimalerstatningen er kommet til udbetaling som et engangsbeløb eller i rater.

Ankestyrelsens frifindelsespåstand vil herefter være at tage til følge.

Som mandatar for Part 1 skal HK Danmark betale 12.500 kr. + moms i sagsomkostninger til Ankestyrelsen. Der er lagt vægt på sagens ud- fald, art og omfang.

Thi kendes for ret:

Ankestyrelsen frifindes.

I sagsomkostninger skal HK Danmark som mandatar for Part 1 betale 12.500 kr. + moms til Ankestyrelsen.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

Dommer

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D19