Legislator Swiss Legal AI Agent Case Law & Legislation
DK ·

SS-3349/2007-OLRSS-3349/2007-OLR · Østre Landsret

· ECLI:DK:OLR:2023:SS0000001142

Summary AI generated

Anmodning om yderligere salær til tidligere beskikket forsvarer tages ikke til følge [DOKUMENT] Retsbog med kendelse (2 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________ Den 17. januar 2008 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, København. Som dommer fungerede landsdommer Ole Dybdahl, Engler og Sanne Egekvist (kst.), førstnævnte som rettens formand. Som protokolfører fungerede Meda...

Anmodning om yderligere salær til tidligere beskikket forsvarer tages ikke til følge

[DOKUMENT] Retsbog med kendelse (2 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________

Den 17. januar 2008 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, København.

Som dommer fungerede landsdommer Ole Dybdahl, Engler og Sanne Egekvist (kst.), førstnævnte som rettens formand.

Som protokolfører fungerede Medarbejder ved retten.

Der foretoges

16.
afd. a.s. nr. S-3349-07: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (CPR nr. (Født 1972)) (advokat Knud Ole Ravn Meden, besk.).

Ingen var tilsagt eller mødt.

Der fremlagdes salæropgørelse af 9. januar 2008 fra den for tiltalte for landsretten tidligere beskikkede forsvarer, Advokat. Advokaten anmoder om at få tilkendt ”det sædvanlige ulejlighedssalær” .

Det fremgår af sagen, at Advokat var beskikket forsvarer for byretten, at byrettens fældende dom blev anket af tiltalte ved domsafsigelsen, at sagen blev berammet med Advokat som forsvarer til den 10. januar 2008, og at landsretten den 2. januar 2008 meddelte Advokat, at der var indtrådt ny forsvarer.

/ -2-

Advokaten har ikke oplyst om arbejde med sagen efter domsafsigelsen i byretten.

Landsretten finder herefter ikke grundlag for at fastsætte et ”sædvanligt ulejlighedssalær” , hvilket landsretten forstår som et ekspeditionssalær for sluttede sager uden retsmøde, jf. landsretspræsidenternes vejledende salærtakster for 2007, pkt. A 9.

Retten hævet.

(Sign.) ___ ___ ___

/