Legislator Case Law & Legislation
SS-55/2017-LYN ECLI:DK:LYN:2022:SS0000000290 AI generated

SS-55/2017-LYN · Retten i Lyngby

Case Number SS-55/2017-LYN
Court / Authority
Jurisdiction Denmark · Case Law (DK)
Decision Date

Legislator summary

AI generated

Tiltale for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 15, stk. 3 og færdselslovens § 118, jf. § 4, stk. 1 [DOKUMENT] Afgørelse (1 sider) Retten i Lyngby Udskrift af retsbogen Den 7. september 2017 kl. 13.00 blev retten sat af Dommer . Retsmødet var offentligt. Rettens nr. 1-55/2017 Politiets nr. 0900-81061-00081-16 Anklagemyndigheden mod Tiltalte cpr-nummer 120578- Ingen var mødt.. Der blev fremlagt e-...

Legislator headnote

Placeholder

Keywords

Placeholder

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Tiltale for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 15, stk. 3 og færdselslovens § 118, jf. § 4, stk. 1

[DOKUMENT] Afgørelse (1 sider) Retten i Lyngby

Udskrift af retsbogen

Den 7. september 2017 kl. 13.00 blev retten sat af Dommer .

Retsmødet var offentligt.

Rettens nr. 1-55/2017 Politiets nr. 0900-81061-00081-16

Anklagemyndigheden mod Tiltalte cpr-nummer 120578-

Ingen var mødt..

Der blev fremlagt e-mail af den 30. august 2017 fra advokat Glen Odgaard.

Det bemærkedes, at begge de to aflysninger, der er nævnt af forsvareren, er foretaget to dage før de planlagte retsmøder. Herefter og efter resultatet ved dommen er der ikke grundlag for at lade statskassen betale delvise sagsom- kostninger.

Retten afsagde

Dom: (se dombogen)

Retten fastsatte salær på 7.500 kr. med tillæg af moms til den beskikkede ad- vokat, advokat Glen Odgaard. Salæret betales af domfældte.

Sagen sluttet.

Retten hævet.

Dommer

Std 75309

[DOKUMENT] Afgørelse (5 sider) Retten i Lyngby

DOM

afsagt den 7. september 2017

Rettens nr. 1-55/2017 Politiets nr. 0900-81061-00081-16

Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. Adresse By

Anklageskrift er modtaget den 5. januar 2017.

Tiltalte er tiltalt til bødestraf for

1. overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 15, stk. 3, ved den 30. septem- ber 2016 ca. kl. 09.42 at have ført personbil Reg.nr. ad Hillerødmotorve- jen i retning fra Farum ca. fra 17,3 km-mrk. og ca. 350 meter mod Værløse med en så kort afstand til forankørende, at der var fare for påkørsel, hvis kø- retøjet foran standsede eller nedsatte hastigheden, idet rådighedstiden var mindre end 0,48 sekunder ved 127 km/t. og mindre end 0,44 sekunder ved 119 km/t.

2. overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 15, stk. 3, ved den 30. septem- ber 2016 ca. kl. 09.42 at have ført personbil Reg.nr. ad Hillerødmotorve- jen i retning fra Farum ca. fra 16,4 km-mrk. og ca. 560 meter mod Værløse med en så kort afstand til forankørende, at der var fare for påkørsel, hvis kø- retøjet foran standsede eller nedsatte hastigheden, idet rådighedstiden var mindre end 0,64 sekunder ved 100 km/t. og mindre end 0,64 sekunder ved 113 km/t.

3. overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 4, stk. 1, ved den 30. septem- ber 2016 ca. kl. 09.43 at have ført personbil Reg.nr. ad Hillerødmotorve- jen i sydlig retning ved Værløse over en strækning på 1.061 meter med en gennemsnitshastighed på mindst 144 km/t., selv om det ved færdselstavle er angivet, at hastigheden ikke må overstige 110 km/t., hvilket udgjorde en overskridelse på mere end 30 procent af den tilladte hastighed.

Std 75273 side 2

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte skal fra- kendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, og at frakendelsen skal ske betinget, jf. færdselslo- vens § 125, stk. 2, nr. 1, og nr. 5, jf. stk. 5.

Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 1 og har nægtet sig skyldig i forhold 2 og 3.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte og et vidne samt foretaget dokumentation og afspilning af videoer.

Forklaringerne er gengivet i retsbogen således:

"Tiltalte forklarede, at han den 30. september 2016 førte bil ad Hillerødmo- torvejen fra Farum i retning mod Værløse i en Golf fra 2009, Reg.nr. . På det sted, der er nævnt i anklageskriftets forhold 1, kørte han så tæt på en forankørende bil, at han kan erkende det forhold. Tiltalte fortsatte med at køre i overhalingsbanen, venstre vognbane, lige ud. Der trak en bil ud foran tiltalte. Tiltalte fortsatte videre i den vognbane. Så kunne han se et blink i sit bakspejl og fandt ud af, at det var en civil Audi med politiet. Til- talte kørte ind til siden. Der blev forevist en videoafspilning for ham. Tiltalte blev ærgerlig over at se det og sagde, at det, der svarer til forhold 2 i ankla- geskriftet, svarer til, at politibetjenten kørte først i højre vognhane og deref- ter trak ind foran tiltalte i venstre vognbane. Ved videoafspilningen sagde politibetjenten til ham, at han var i færd med at filme en anden bilist, da han gjorde det. Det er korrekt, at han kørte den strækning, som er beskrevet i an- klageskriftets forhold 2. Det var to forskellige biler, tiltalte kørte bagved. In- gen var Audien med politiet. For så vidt angår forhold 3 kørte han for hurtigt i forhold til den tilladte hastighed på 110 km/t, men ikke som nævnt i ankla- geskriftet. På hans speedometer i bilen stod der 140 km/t, og det speedome- ter plejer at være retvisende.

Forsvareren bemærkede, at forhold 1 og forhold 2 kan være byttet om i for- bindelse med forklaringen, idet begge forhold indeholder kl. 09.42.

Tiltalte forklarede videre, at han har et videokamera i sin bil, oprindeligt in- stalleret på grund af problemer med gearet, men han har ladet det sidde. Han foretog en optagelse af kørslen. Den har ikke tidligere været udleveret til an- klagemyndigheden. Der blev i retssalen med anklagerens samtykke afspillet video med Audien, da den kørte foran tiltalte. Tiltalte forklarede under af- spilningen, at man kan se, hvordan Audien kørte først i venstre vognbane, side 3

derefter nærmest på midten og senere i højre vognhane, svarende til, hvad man måske kunne kalde forhold 0.

Politiassistent Vidne mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han den 30. september 2016 kørte ad Hillerødmotorve- jen i en civil patruljebil, en Audi, som indeholder videokamera. Han kørte og så en mørk kassevogn foran ham. Han opdagede i bakspejlet, at der bag ved ham kom en mørk personbil, en Golf, som tiltalte kørte i. Så trak vidnet fra venstre vognbane ind i højre vognhane. Efter at Golfen havde overhalet ham, trak vidnet ind i venstre vognbane igen. Golfen kørte tæt på kassevog- nen, som derefter kørte ind i højre vognbane. Det blev ikke målt. Tiltalte øgede hastigheden. En personbil længere fremme kørte fra højre vognbane til venstre vognbane. Den bil kørte tiltalte også for tæt på. Forevist bilag 3 til forhold 1, forklarede vidnet, at det var den bil, en lille mørk bil, som man kan se på billedet. Da den bil trak ind i højre vognbane, øgede tiltalte igen hastigheden og kørte for tæt på en varebil, hvilket er blevet til forhold 2 i sa- gen. Forevist bilag 3 til forhold 2 forklarede vidnet, at det er den varebil, man kan se på billedet. Da varebilen var trukket ind, var der en længere strækning, hvor der ikke var forankørende. Vidnet optog videofilm af det passerede, og efterfølgende har rigspolitiet målt hastigheden til 144 km/t. Vidnet bragte tiltalte til standsning på Ring 4. Tiltalte så videooptagelsen. Tiltalte erkendte de faktiske forhold på stedet, derunder at have kørt for hur- tigt, men han nægtede at have kørt for tæt på forankørende. Vidnet kunne ik- ke sige, hvilken præcis hastighed tiltalte kørte med, idet den som forklaret først blev målt senere. Vidnet var oprindeligt blevet opmærksom på tiltalte, idet han var kørt for tæt på vidnet på Hillerødmotorvejen.

Foreholdt tiltaltes forklaring forklarede vidnet, at han er nødt til at køre lidt ind i højre vognbane fra venstre vognbane, når han optager video af biler. Han kan have trukket halvt ind i den anden vognbane og ligge lidt i to vogn- baner. Vidnet skal i forbindelse med videooptagelsen placere sig, så rigspo- litiet efterfølgende ud fra udstyret i Audien kan måle afstanden mellem den forankørendes baghjul og den andens bil forhjul samt hastigheden.

Forespurgt af forsvareren kan vidnet ikke sige, hvor lang tid, der gik mel- lem, han blev opmærksom på tiltalte, og de forskellige efterfølgende for- hold. Ud fra print af videooptagelserne forklarede vidnet, at der gik 11 se- kunder fra forhold 1 slutter, til forhold 2 starter. Der gik 9 sekunder fra for- hold 2 slutter, til forhold 3 starter. De røde streger på billederne i bilag 3 til forhold 2, nr. 7 og nr. 8, under tallene 020840 m og 0214400 m er fra en triptæller, der skal vise strækningens længde. På nr. 9 og nr. 10 er der røder streger fra den forankørendes baghul (placering på vejen) og den anden bils forhjul (placering på vejen). Samtidigt er der understreget tal, på nr. 9 under 028009 og på nr. 10 nr. 028025. Der bliver taget 25 billeder i sekundet. Ved at tælle antal billeder har man forskel i tid på, hvornår de to billeder er taget. side 4

På foto nr. 10 ses, at stregen er bag forhjulet, hvorfor tilalte har fået rabat, idet man normalt tager mere præcist på hjulens placering på vejen.

Forespurgt yderligere af forsvareren forklarede vidnet, at han ikke bragte til- talte til standsning efter forhold 1 på grund af trafikken. Det var ikke sikkert i forhold til trafikken at standse ham tidligere. Vidnet har ikke kørt for tæt på nogen.

Vidnet afspillede videooptagelser af tiltaltes bil den 30. september 2016."

Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for denne sag.

Rettens begrundelse og afgørelse

Ad forhold 1:

Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op- lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i dette forhold.

Ad forhold 2:

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at tiltalte har kørt med en så kort afstand til en forankørende varebil som beskrevet i anklageskriftet. Retten lægger samtididigt til grund, at der i forhold 1 og 2 var tale om to kørselsfor- løb, og at den forankørende i forhold 1 ikke var den samme bil som nævnt i anklageskriftets forhold 2. Herefter og efter sagens øvrige oplysninger findes det bevist, at tiltalte er skyldig også i dette forhold.

Ad forhold 3:

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at tiltaltes hastighed på det i an- klageskriftet nævnte tidspunkt og sted var mindst 144 km/t, hvor den højst tilladte hastighed var 110 km/t. Tiltalte findes derfor endvidere skyldig i det- te forhold.

Straffen fastsættes efter færdselslovens § 118, jf. § 15, stk. 3, og § 4, stk. 1, til en bøde på 7.000 kr.

Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

Det følger af færdselslovens § 125, stk. 2, nr. 1, og nr. 5, jf. stk. 5, som an- klagemyndigheden har påberåbt sig, at tiltalte betinget skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert. Det betyder, at tiltalte beholder førerretten, hvis han ikke inden for 3 år fra endelig dom igen fører motordrevet køretøj på en sådan måde, at fø- rerretten skal frakendes. Tiltalte skal desuden bestå en kontrollerende køre- side 5

prøve, jf. færdselslovens § 60 b.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal betale en bøde på 7.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage.

Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert. Tiltalte beholder dog førerretten, hvis han ikke igen inden for 3 år fra endelig dom fører motordrevet køretøj på en så- dan måde, at førerretten skal frakendes ham.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Dommer