BS-645/2008-ESB · Retten i Esbjerg
Legislator summary
AI generatedSag om bortvisning fra arbejdsplads på grund af kørselsforbud
Legislator headnote
AI generatedBS-645/2008-ESB · Retten i Esbjerg: Sag om bortvisning fra arbejdsplads på grund af kørselsforbud
Keywords
AI generatedRelated Decisions
AI generatedFull text
Sag om bortvisning fra arbejdsplads på grund af kørselsforbud
[DOKUMENT] Dom (6 sider) RETTEN I ESBJERG
DOM
Afsagt den 13. maj 2009 i sag nr. BS 7-645/2008:
Sagsøger Adresse 1 6700 Esbjerg mod Sagsøgte A/S Adresse 2 By
Sagens baggrund og parternes påstande
Under denne sag, som drejer sig om ophævelse af ansættelsesforhold, har Sagsøger, påstået Sagsøgte A/S, dømt til at betale 497.936,62 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 15. juni 2007.
Sagsøgers krav består af posterne:
Løn i opsigelsesperioden med tillæg af feriepenge 302.134,75 kr. Godtgørelse, jf. funktionærlovens § 2a 41.057,00 kr. Godtgørelse, jf. § 2b, stk. 2, (4 måneders løn) 164.228,00 kr. 507.419,75 kr. Fradrag for telefon 9.483,13 kr. 497.936,62 kr.
Sagsøgte A/S har påstået frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb.
Sagsøgte A/S har endvidere, til selvstændig dom, påstået Sagsøger dømt til at betale 9.483,13 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 11. november 2008.
Over for selskabets selvstændige påstand har Sagsøger taget bekræftende til genmæle.
Oplysningerne i sagen
Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.
Sagsøger blev den 31. august 1994 ansat som funktionær hos Virksomhed og fortsatte sin ansættelse, da virksomheden ved efterfølgen-de fusioner blev omdannet til det nu sagsøgte selskab. Den 21. oktober 2006 kørte Sagsøger bil i spirituspåvirket tilstand, hvorfor hans fø- STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22 Side 2/6
rerret blev inddraget den 21. november 2006. Det er oplyst, at han efterfølgende blev frakendt førerretten i 3 år.
I brev af 16. april 2007 fra Vidne 1, IT Manager hos Sagsøgte A/S til Sagsøger hedder det
" I forbindelse med frakendelsen af dit kørekort skal det hermed meddeles, at dit fortsatte virke i virksomheden er betinget af, at du hurtigst muligt generhverver dit kørekort, når du kan legalt har mulighed for dette. Det bliver betragtet som misligholdelse af din ansættelse hvis du:
kører i bil i firmaets tjeneste. Du må derfor finde alternativ befordring, når du skal til møder og lignende såvel i som udenfor virksomheden. får forlænget din karantæne i forhold til at generhverve dit køre-kort.
Såfremt misligholdelse konstateres kan du påregne at blive opsagt el-ler bortvist afhængigt at misligholdelses karakter.".
I brev af 15. juni 2007 fra Vidne 1 til Sagsøger hedder det:
"Vedr. Ophævelse af ansættelsesforhold
Vi har konstateret, at du 13. juni har kørt bil i firmaets tjeneste. Du har tidligere modtaget en advarsel om, at du kan påregne ansættelsesretslige konsekvenser, såfremt du alligevel kører i bil i tjenesten.
På dette grundlag finder vi, at du har misligeholdt dit ansættelsesforhold, som hermed ophæves med øjeblikkelig virkning. Du er således fra i dag ikke længere ansat på virksomheden.
Tilgodehavende feriegodtgørelse vil blive indsendt til Feriekonto.".
Forklaringer:
Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af Sagsøger samt af Vidne 2 og Vidne 1.
Parternes synspunkter
Sagsøger har jf. påstandsdokument af 31. marts 2009 til støt-te for sin påstand gjort gældende,
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22 Side 3/6
at han med urette er afskediget og bortvist,
at ophævelsen af ansættelsesforholdet har anden grund som følge af stillin gens nedlæggelse, og at begrundelsen således ikke er sand.
at sagsøgte tidligere har frafaldet en meddelt advarsel og tillæg til ansættelsesaftalen om samme forhold.
at ansættelsen ikke indebar krav om førerbevis til bil.
at han havde fast tjenestested i Esbjerg, og at sagsøgte ikke kunne kræve, at han anvendte bil, herunder egen bil.
at sagsøgte således ikke kunne kræve, at sagsøger mødte på arbejde, herun der kursus andet sted end på arbejdsstedet eller i omegnen.
at kørsel i privat vogn uden førerbevis ingen som helst indflydelse har på sagsøgers egenskab til at kunne bestride stillingen og på ingen måde be rører arbejdsindsatsen, ligesom det må anses for uomtvistet, at nævnte forhold ikke kunne give anledning til misbrug af stillingen.
Sagsøgte A/S har til støtte for sin frifindelsespåstand jf. påstandsdoku-ment af 31. marts 2009 gjort gældende:
at sagsøger den 16. april 2007 har modtaget en skriftlig advarsel,
at det således efter den 16. april 2007 har stået - eller burde have stået - sagsøger klart, at sagsøgte ikke ville acceptere, at han under ansættelsen og i forbindelse med udførelsen af sit arbejde for sagsøgte kørte i bil uden at have et gyldigt kørekort.
at sagsøger ved at føre sin bil til et af sagsøgte arrangeret møde den 13. juni 2007 dermed forbrød sig mod den udtrykkelige instruks i advarslen og således væsentligt har misligholdt ansættelsesforholdet,
at sagsøgte derfor har været berettiget til at bortvise sagsøger,
at sagsøger som følge heraf ikke er berettiget til erstatning efter funktionærlovens § 3, ligesom sagsøger ikke er berettiget til hverken fratrædelsesgodtgørelse eller godtgørelse efter henholdsvis § 2a og § 2b i funktionærloven.
at sagsøger ved sin handlemåde - udover at have overtrådt en række straffebestemmelser - direkte eller i hvert fald potentielt har givet anledning til at bringe sagsøgte som virksomhed i miskredit i forhold til omverde-nen, ligesom sagsøger har bragt sagsøgte i en potentiel risiko for virk-somhed at pådrage sig et erstatningsansvar overfor tredjemand, såfremt STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22 Side 4/6
sagsøger under sin kørsel havde pådraget tredjemand skade, og at sagsøgte alene af disse grunde som en nødvendig konsekvens heraf var berettiget til at bortvise sagsøger.
Omkring selve erstatningskravet har Sagsøgte A/S gjort gældende,
at sagsøgers eventuelle erstatningskrav efter funktionærlovens § 3 skal reduceres med det feriepengebeløb, som sagsøgte efter fratrædelsen har afregnet for optjeningsåret 2006, og
at et eventuelt erstatningskrav efter funktionærlovens § 3 yderligere skal reduceres med eventuel anden arbejdsindkomst, som er indtjent i perioden frem til 31. december 2007, ligesom den afledte feriepengeret at et eventuelt lønerstatningskrav skal alene betale feriepenge af løn indtil 20. august 2007, i det omfang sagsøger har haft anden arbejdsindkomst i perioden.
Såfremt Sagsøger måtte få medhold i, at der var tale om en u-berettiget bortvisning, har Sagsøgte A/S gjort gældende,
at sagsøger under alle omstændigheder kunne have været opsagt begrundet i sagsøgers forhold og således ikke er berettiget til nogen godtgørelse efter funktionærlovens § 2b.
Sagsøgte A/S har vedrørende selskabets selvstændige påstand gjort gældende,
at sagsøger efter arbejdsophøret ved en fejl har haft fri telefon og fri ADSL stillet til rådighed af sagsøgte,
at sagsøger udtrykkeligt burde have gjort sagsøgte opmærksom herpå, hvilket imidlertid ikke er sket, hvorved denne ydelse er fortsat indtil august 2008, hvor det blev opdaget af sagsøgte, og
at sagsøgte derfor ud fra almindelige obligationsretlige grundprincipper er berettiget til at kræve tilbagebetaling af denne ydelse på i alt 9.483,13 kr.
Rettens begrundelse og afgørelse
Efter ordlyden af Sagsøgte A/S' brev af 15. juni 2007 var opsigelsen af Sagsøger begrundet i, at han den 13. juni 2007 havde kørt bil i firmaets tjeneste. Sagsøger har under sin forklaring bekræftet, at han, selvom han da var frakendt førerretten, selv kørte til og fra et internt møde arrangeret af virksomheden medio juni 2007.
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22 Side 5/6
Efter Sagsøgers forklaring lægger retten til grund, at han i april 2007 af Vidne 1 blev præsenteret for et dokument hvoraf fremgik, at Sagsøgte A/S ville betragte det som misligholdelse af ansættelsesforholdet, såfremt Sagsøger, uden at have generhvervet kørekortet, kørte bil i "firmaets tjeneste". Sagsøger har forklaret, at han for så vidt angår kørsel til f.eks. firmaets kunder fandt det forståeligt, at Sagsøgte A/S som en transportvirksomhed ikke kunne acceptere, at han kørte uden at have kørekort. Herefter og efter Vidne 1's forklaring om, hvorledes hun og Sagsøger drøftede alternative transportmuligheder, lægger retten til grund, at Sagsøger var fuldt ud bekendt med Sagsøgte A/S' holdning til det omhandlede emne. Efter Sagsøgers forklaring lægger retten endvidere til grund, at han deltog i mødet medio juni 2007 som led i sin ansættelse hos Sagsøgte A/S. Henset hertil og sammenholdt med at det af påbuddet af 16. april 2007 klart fremgår, at også kørsel til møder i virksomheden blev betragtet som omfattet, finder retten, at Sagsøgers kørsel til og fra mødet var en overtrædelse af påbuddet. Idet retten bemærker, at påbuddet i hvert fald på ovennævnte punkt ikke findes urimeligt, har Sagsøger herved misligeholdt ansættelsesforholdet. Særligt henset til at Sagsøger på daværende tidspunkt havde været ansat i knap 13 år, og at der efter bevisførelsen var tale om en enkeltstående overtrædelse, finder retten ikke, at denne har været af en sådan grov karakter, at Sagsøgte A/S var berettiget til at bortvise ham. Sagsøger har derfor krav på erstatning for mistet opsigelsesvarsel jf. funktionærlovens § 3 samt krav på godtgørelse jf. § 2 a, stk. 1, jf. stk. 5. Overtrædelsen, som fandt sted få måneder efter, at Sagsøger var blevet informeret om Sagsøgte A/S' holdning, var af en sådan karakter, at Sagsøger med rette kunne have været opsagt, hvorfor han ikke har krav på godtgørelse jf. § 2b. Der skal ved opgørelsen af erstatningen jf. § 3 udover den minimalerstatning, som fremgår af bestemmelsen, foretages fradrag for den lønindtægt, som Sagsøger har oppebåret, efter at han den 20. august 2007 tiltrådt en anden stilling. Vedrørende spørgsmålet om tillæg af feriepenge fremgår det af Søog Handelsrettens afgørelse refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 1972, side 77, at minimalerstatningen jf. § 3, stk. 2, 3. pkt. alene skal tillægges feriepenge frem til tidspunktet for den nye ansættelse. Vedrørende spørgsmålet om fradrag for optjent men endnu ikke afviklet ferie bemærkes, at varslingen af restferien jf. ferielovens § 15, stk. 2 og Sagsøgers optjente ferie kan rummes indenfor det tidsrum, som svarer til fritstillingsperioden efter ferielovens § 16, stk. 2, hvorfor erstatningen jf. også Østre Landsrets afgørelse refereret i Ugeskrift for
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22 Side 6/6
Retsvæsen 2007, side 2568, skal nedsættes med feriepengebeløbet. Herefter og idet det bemærkes, at Sagsøger udover at have anført, at månedslønnen inkl. pensionsbidrag var 41.057 kr., ikke iøvrigt har gjort indsigelser mod Sagsøgte A/S' beregning af erstatningsog godtgørelseskravet, tages Sagsøgers påstand til følge med 141.972,94 kr. Vedrørende sagens omkostninger lægger retten vægt på, at Sagsøger har fået medhold i, at bortvisningen var uberettiget. Beløbsmæssigt har Sagsøger imidlertid alene fået medhold i noget under halvdelen af det opgjort krav for mistet opsigelsesvarsel. Han har tillige fået medhold i sit krav om godtgørelse jf. funktionærlovens § 2a, men har ikke fået medhold i sit krav om godtgørelse jf. funktionærlovens § 2b. Efter en samlet vurdering skal Sagsøger derfor betale delvise sagsomkostninger til Sagsøgte A/S med 15.000 kr. Beløbet vedrører udgift til advokat.
Thi kendes for ret:
Inden 14 dage skal Sagsøgte A/S betale 141.972,94 kr. med tillæg af procesrente fra den 15. juni 2007 til Sagsøger.
Inden samme frist skal Sagsøger betale 15.000 kr. i sagsom-kostninger til Sagsøgte A/S.
Dommer
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22