Legislator Case Law & Legislation
BS-1950/2009-VLR ECLI:DK:VLR:2023:BS0000006278 AI generated

BS-1950/2009-VLR · Vestre Landsret

Case Number BS-1950/2009-VLR
Court / Authority
Jurisdiction Denmark (DK)
Decision Date

Legislator summary

AI generated

Landsretten stadfæster byrettens kendelse i sag om prøvelse af Direktoratet for Kriminalforsorgens afgørelse, hvorved Direktoratet i medfør af straffelovens § 41 traf afgørelse om, at kærende ikke kunne prøveløslades

Legislator headnote

AI generated

BS-1950/2009-VLR · Vestre Landsret: Landsretten stadfæster byrettens kendelse i sag om prøvelse af Direktoratet for Kriminalforsorgens afgørelse, hvorved Direktoratet i medfør af straffelovens § 41 traf afgørelse om, at kærende ikke kunne prøveløslades

Keywords

AI generated
denial of release from custody reintegration prospects remand detention proceedings refusal of semi-detention recidivism risk assessment mootness of detention review
AI generated

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Landsretten stadfæster byrettens kendelse i sag om prøvelse af Direktoratet for Kriminalforsorgens afgørelse, hvorved Direktoratet i medfør af straffelovens § 41 traf afgørelse om, at kærende ikke kunne prøveløslades

[DOKUMENT] Retsbog med kendelse (4 sider) Vestre Landsret holdt den 19. november 2009 kl. 12.45 møde på tingstedet i Århus.

Som dommer fungerede landsdommer Lis Frost.

Som retssekretær fungerede Medarbejder ved retten.

Der foretoges:

V.L. B-1950-09

Kærende, tidligere Domfældte mod Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen

Fremlagte bilag:

- brev af 26. oktober 2009 fra advokat Merethe Stagetorn - brev af 29. oktober 2009 fra Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Sagens øvrige bilag var til stede.

Ved kendelse af 2. september 2009 har Retten i Horsens stadfæstet indkærede, Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgens afgørelse af 3. juli 2009 om ikke at prøveløslade Kærende, tidligere Domfældte (rettens nr. 1929/2009).

Sagen er behandlet af landsdommerne Lis Frost, Marie S. Mikkelsen og Henrik Twilhøj.

Landsretten afsagde

/ K e n d e l s e: -2- Kærende, tidligere Domfældte har i kære af 14. september 2009, nedlagt påstand om, at hun skal prøveløslades inden for en af retten fastsat frist. I processkrift af 26. oktober 2009 har hun henholdt sig til den påstand og de anbringender, som fremgår af den påkærede kendelse.

Indkærede, Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, har i processkrift af 29. oktober 2009 henholdt sig til det anførte i direktoratets redegørelse af 5. august 2009 samt til det anførte, der fremgår af byrettens dom.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Efter straffelovens § 41, stk. 2, forudsætter løsladelse på prøve af en person, der er idømt fængsel på livstid, blandt andet, at den dømtes forhold ikke gør løsladelse utilrådelig. I forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemførelsen af lov om fuldbyrdelse af straf mv. (Ændringer som følge af straffuldbyrdelsesloven, afskaffelse af hæftestraffen og prøveløsladelse af livstidsdømte mv.), L 146 fremsat den 8. december 1999, fremgår det under punkt 3.3., at straffelovens §§ 41-43 hviler på Straffelovrådets forslag om indførelse af en prøveløsladelsesordning for livstidsdømte. Under punkt 3.2. om Straffelovrådets forslag hedder det blandt andet:

"Straffelovrådet forudsætter, at de administrative afgørelser om prøveløsladelse træffes på grundlag af en konkret vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder af den pågældendes eventuelle farlighed svarende til den vurdering, som i dag foretages ved afgørelser om benådning. Det forudsættes herved også, at der som hidtil sker høring af Retslægerådet og anklagemyndigheden, forinden der træffes afgørelse i sagen. Straffelovrådet finder, at adgangen til domstolsprøvelse først bør indtræde efter afsoning / af 14 år af en livstidsstraf. Det er de særlig langvarige afsoninger, der giver mest anledning til at overveje en domstolskontrol. Her må det forventes, at spørgsmålet om vurdering af den dømtes farlighed ofte vil stå i forgrunden, men domstolene vil også have lejlighed til at vurdere, om andre grunde end farlighedshensyn, f.eks. kriminalitetens særlige grovhed og hensynet til retsfølelsen, kan begrunde en særlig langvarig frihedsberøvelse. "

Af afsnittet "Til nr. 8 (straffelovens §§ 41-43)" fremgår blandt andet følgende:

"Det indebærer bl.a., at der i forbindelse med en afgørelse om prøveløsladelse fra straf af fængsel på livstid skal foretages en konkret vurdering af den dømtes forhold svarende til

/ -3- den vurdering, der i dag foretages ved afgørelser om løsladelse af livstidsdømte ved benådning Afgørelsen om, hvorvidt den dømte skal prøveløslades, vil således bero på en afvejning af samtlige sagens omstændigheder. I vurderingen skal bl.a. indgå oplysninger om risikoen for tilbagefald (recidiv) til kriminalitet og oplysninger om den dømtes farlighed. I vurderingen vil desuden skulle inddrages oplysninger om det hidtidige afsoningsforløb, herunder om den indsatte har været i stand til at administrere de lempelser i afsoningsforløbet, der er blevet tildelt den pågældende (udgang, ophold i åben anstalt, udstationering eller frigang mv.)."

Kærende, tidligere Domfældte er dømt for forsætligt drab af en 4-årig og dennes mor ved at have brændt dem inde i en ejendom, og af en 7-årig, som ved ildspåsættelsen fik forbrændinger, der medførte døden.

På den anførte baggrund og af de grunde, som byretten har anført, stadfæster landsretten den påkærede kendelse.

T h i b e s t e m m e s:

Byrettens kendelse stadfæstes.

Statskassen betaler sagens omkostninger for landsretten.

Sagen udsat på fastsættelse af salær til den beskikkede advokat, advokat Merethe Stagetom.

Lis Frost

/ -4-

/ /