Legislator Case Law & Legislation
SS-9301/2012-FRB ECLI:DK:FRB:2022:SS0000000265 AI generated

SS-9301/2012-FRB · Retten på Frederiksberg

Case Number SS-9301/2012-FRB
Court / Authority
Jurisdiction Denmark · Case Law (DK)
Decision Date

Legislator summary

AI generated

Sag om falsk opholdstilladelse [DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) Retten på Frederiksberg Udskrift af retsbogen Den 28. oktober 2012 kl. 9.25 blev Retten på Frederiksberg sat på Politigården af Dommer . Protokolfører var Medarbejder . Retsmødet var offentligt. Rettens nr. 1-9301/2012 Politiets nr. AM 0107-70811-00591-12 Anklagemyndigheden mod Sigtede CPR nr. Grundlovsforhør Anklager var mødt for anklagemyndig...

Legislator headnote

Placeholder

Keywords

Placeholder

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Sag om falsk opholdstilladelse

[DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) Retten på Frederiksberg

Udskrift af retsbogen

Den 28. oktober 2012 kl. 9.25 blev Retten på Frederiksberg sat på Politigården af Dommer . Protokolfører var Medarbejder .

Retsmødet var offentligt.

Rettens nr. 1-9301/2012 Politiets nr. AM 0107-70811-00591-12

Anklagemyndigheden mod Sigtede CPR nr.

Grundlovsforhør

Anklager var mødt for anklagemyndigheden og fremlag- de rapport med bilag.

Advokat Helle Lokdam, der var mødt, blev beskikket som forsvarer for Sigtede .

Som fransk tolk var Tolk mødt.

Sigtede blev fremstillet kl. 9.25, bekræftede sit navn og sin fødsels- dato, og at han blev anholdt den 27. oktober 2012 kl. 09.40.

Sigtede blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig.

Anklageren sigtede Sigtede for

overtrædelse af straffelovens § 171, ved den 27. oktober 2012 kl. 09.40 ved indrejse i Danmark, Kastrup Luft- havn, Kastrup, for at skuffe i retsforhold overfor politiet at have gjort brug af en falsk italiensk opholdstilladelse.

Sigtede havde mulighed for at tale med sin forsvarer.

Sigtede nægtede sig skyldig.

Sigtede forklarede, at han indrejste i Danmark i går. Han havde et senegali- sisk pas. I den senegalisiske ambassade havde han fået at vide, at passet først udløb i 2013. Han havde også en italiensk opholdstilladelse med ved indrej- sen.

Std 75261 side 2

Foreholdt sagens bilag 4 forklarede sigtede, at han ikke vidste, at opholdstil- ladelsen var falsk.

Foreholdt bilag 3, forklarede sigtede, at han er gift med en muslimsk dansk kvinde, som er gravid. De talte sammen i torsdags, og hun havde brug for, at han kom hurtigt. Han skyndte sig derfor at skaffe papirer til indrejsen i Mila- no. Han fik opholdstilladelsen af en person, som sigtede fik oplyst var politi- mand.

Anklageren dokumenterede fra sagens bilag 4 og 3.

Anklageren påstod sigtede varetægtsfængslet i 25 dage i medfør af retspleje- lovens § 762, stk. 1, nr. 1.

Forsvareren protesterede mod fængsling, principalt fordi 24 timers fristen i grundlovens § 71 er overskredet, subsidiært at sigtede skal løslades, da han ikke var klar over, at dokumentet var falsk.

Sigtede havde lejlighed til at udtale sig.

Retten afsagde

Kendelse:

Sigtede er fremstillet kl. 9.25 og dermed inden udløbet af 24 timers fristen. Det forhold, at der i nat er sket skift fra sommertid, kan ikke bevirke, at fri- sten kan anses for overskredet.

Der er efter de foreliggende oplysninger en begrundet mistanke om, at Sigtede har gjort sig skyldig i dokumentfalsk efter straffelovens § 171.

Henset til sigtedes manglende tilknytning til Danmark er der bestemte grunde til at antage, at sigtede på fri fod vil unddrage sig forfølgningen i sagen.

Betingelserne i retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1, er opfyldt.

Derfor bestemmes:

Sigtede varetægtsfængsles.

Fristen efter retsplejelovens § 767, stk. 1, udløber torsdag den 22. november 2012.

Forsvareren kærede kendelsen til Østre Landsret med påstand om løsladelse. side 3

Tolken tillagdes honorar.

Sagen blev henvist til Københavns Byret til videre behandling. Retten hævet kl. 9.55.

Dommer