BS-633/2017-KOL · Retten i Kolding
Legislator summary
AI generatedSag om, hvorvidt sagen kunne henvises til Københavns Byret, da begge parters repræsentanter havde kontor og forretningssted i København [DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) Retten i Kolding Den 16. januar 2018 kl. 11:40 blev retten sat på juristkontor 3 af Dommer . Der blev foretaget i offentligt retsmøde sag nr. BS 3-633/2017: Hornskov Vindberg A/S Vestergade 18 E 1456 København K mod British Airways Jernbanegad...
Legislator headnote
Keywords
Placeholder
Full text
Sag om, hvorvidt sagen kunne henvises til Københavns Byret, da begge parters repræsentanter havde kontor og forretningssted i København
[DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) Retten i Kolding
Den 16. januar 2018 kl. 11:40 blev retten sat på juristkontor 3 af Dommer .
Der blev foretaget i offentligt retsmøde sag nr. BS 3-633/2017:
Hornskov Vindberg A/S Vestergade 18 E 1456 København K mod British Airways Jernbanegade 4, 3. sal 1608 København V
Ingen var indkaldt eller mødt.
Der blev fremlagt: Stævning Svarskrift Replik Duplik Processkrift 1
Mail af 10. januar 2018 fra sagsøgtes repræsentant. Mail af 15. januar 2018 fra sagsøgerens repræsentant.
Der blev afsagt
Kendelse:
Parternes påstande Sagsøgte har i mail af 10. januar 2018 anmodet om mundtlig hovedforhand- ling og samtidig anmodet om, at sagen henvises til Københavns Byret. Sagsøgte har anført, at begge parters repræsentanter har kontor og forret- ningssted i København.
Sagsøger har ved mail af 15. januar 2018 anført, at der ingen indvendinger er mod at sagen henvises til Københavns byret jf. retsplejelovens § 226,stk 2.
Rettens bemærkninger Retsplejelovens kapitel 22 omhandler retternes stedlige kompetence.
Sagen er anlagt den 6. april 2017 ved retten i Kolding.
Retten forstår sagsøgtes anmodning således, at der anmodes om henvisning til sideordnet værneting efter retsplejelovens §237, subsidiært efter §238 og STD065548-S01-ST18-K899.02-T2-L01-M14-\R26 Side 2/3
at parterne vedtager sideordnet værneting i henhold til værnetingsaftale efter retsplejelovens § 245 med Københavns Byret som værneting.
Efter retsplejelovens § 245 kan parterne aftale, ved hvilken af flere ligearte- de retter sagen kan anlægges. Efter retspraksis behøver vedtagelsen ikke at ske før retssagen, men kan finde sted under denne, jf. U 1920 509, U 1962 380, der dog ikke omhandler ligeartede retter. Retten finder, at valgfriheden mellem sideordnede retter er afgrænset ved retsplejelovens § 248.
Det fremgår af sagsøgers replik, at sagen er sendt til retten i Kolding, da fly- et enten afgik eller ankom til en destination beliggende i nærværende ret- skreds og hvorfor der jf. artikel 5(1)(b) i Bruxelles I forordningen( Rådets forordning(EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000) er værneting, da aftalen jf. C.204/( Rehder v. Air Baltic Coroparation kan anses som opfyldelsessted i denne retskreds.
Sagsøgte har i duplikken ikke medtaget en påstand om afvisning som i svarskriftet som følge af, at retten ikke havde stedlig kompetence til at be- handle sagen.
Retten i Kolding anses derfor som rette værneting jf. retsplejelovens § 248, stk.1 og retten har herefter ikke hjemmel til at henvise sagen til Københavns Byret i medfør af retsplejelovens § 248, stk. 2.
Da retten i Kolding anses som rette værneting, er der ikke anledning til at ta- ges stilling til om sagen tillige har sideordnet værneting efter retsplejelovens § 237 og eller § 238 ved Københavns byret, da dette spørgsmål må afklares af Københavns byret, såfremt sagen anlægges der.
Retsplejelovens § 226, stk. 2 omhandler saglig kompetence og omhandler henvisning fra byret til landsret, hvorfor retten ej heller kan henvise til side- ordnet værneting med stedlig kompetence ved Københavns Byret efter den- ne bestemmelse.
Sagsøger må derfor hæve sagen og anlægge sagen påny ved Københavns Byret.
Herefter bestemmes: Sagen henvises ikke til Københavns Byret.
Rettens afgørelse kan alene påkæres til Vestre Landsret med kæretilladelse fra Procesbevillingsnævnet.
Ansøgning herom skal skal indgives til Procesbevillingsnævnet inden 2 uger efter at afgørelsen er truffet jf. retsplejelovens § 389a. Side 3/3
Sagen udsat på berammelse af hovedforhandling.
Retten hævet.
Dommer