Legislator Case Law & Legislation
SS-2830/2010-ALB ECLI:DK:ALB:2022:SS0000001951 AI generated

SS-2830/2010-ALB · Retten i Aalborg

Case Number SS-2830/2010-ALB
Court / Authority
Jurisdiction Denmark (DK)
Decision Date

Legislator summary

AI generated

Sag om, hvorvidt en beskikket bistandsadvokat kan begære indenretlig afhøring af 4 betjente

Legislator headnote

AI generated
Art. 2 og; SS-2830/2010-ALB · Retten i Aalborg: Sag om, hvorvidt en beskikket bistandsadvokat kan begære indenretlig afhøring af 4 betjente «Advokat Tyge Trier er beskikket som advokat for Forurettedes nærmeste pårørende i medfør af retsplejelovens § 1020 e, stk. 2.»

Keywords

AI generated
refusal of postponement request refusal of evidence refusal to testify hearing of sworn witnesses denial of oral hearing hearing of the parties Art. 2 og

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Sag om, hvorvidt en beskikket bistandsadvokat kan begære indenretlig afhøring af 4 betjente

[DOKUMENT] Retsbog med kendelse (3 sider) RETTEN I AALBORG

Udskrift af retsbogen

Den 11. august 2010 kl. 13.00 blev retten i Aalborg, 3. afdeling sat på Tinghuset, Badehusvej 17, Aalborg af Dommer.

Retsmødet var offentligt.

Rettens nr. 3-2830/2010 Politiets nr. SA4-2009-322-0007

Anmodning om indenretlig afhøring vedr. Forurettede

Der fremlagdes: E-mail af 20. juli 2010 fra advokat Tyge Trier med en række bilag. Telefax af 23. juli 2010 fra advokat Tyge Trier. Telefax af 9. august 2010 fra statsadvokat Kirsten Dyrman.

Øvrige bilag var til stede.

Ingen var mødt eller indkaldt.

Der afsagdes følgende

K e n d e l s e:

Det fremgår af det fremlagte, at advokat Tyge Trier i forbindelse med stats- advokatens undersøgelse af Forurettedes død til retten har fremsat begæring om en indenretlig afhøring af 4 politibetjente, der tidligere har væ-ret afhørt af statsadvokaten, og at statsadvokaten har protestereret herimod.

Rettens bemærkninger:

Advokat Tyge Trier er beskikket som advokat for Forurettedes nærmeste pårørende i medfør af retsplejelovens § 1020 e, stk. 2.

Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 910 af 27. september 2005 om ænd- ring af retsplejeloven. Af bemærkningerne til bestemmelsen i lovforslaget (2004/2 LF 160) fremgår om den beskikkede advokats beføjelser nærmere:

"Bistandsadvokaten for de pårørende har de samme beføjelser som en bi- standsadvokat beskikket efter § 1020 e, stk. 1, jf. § 1020 e, stk. 3, der bliver stk. 4. Bistandsadvokaten vil således i de omhandlede sager bl.a. kunne ori-

Std 75286

/ side 2

entere de efterladte om sagens gang, herunder status for efterforskning, yde bistand ved afhøringer, hvis de efterladte selv skal afhøres til sagen, vejlede om adgangen til at søge aktindsigt i sagen, yde bistand i forbindelse med sa- gens afgørelse, f.eks. gennemgang af selve afgørelsen m.v., vejlede om even- tuel klageadgang og yde bistand med de mere praktiske aspekter af sagen, såsom udlevering af liget, effekter m.v.".

Af bestemmelsen i § 1020 e, stk. 4, fremgår endvidere, at bestemmelserne i kapitel 66 a - om forurettede - i øvrigt finder anvendelse. Det indebærer navnlig, at bestemmelsen i § 741 c om bistandsadvokatens almindelige befø- jelser finder anvendelse.

Det fremgår imidlertid hverken af den særlige bestemmelse af i retspleje- lovens § 1020 e, stk. 2 og forarbejderne hertil, af den almindelige bestem- melse i retsplejelovens § 741 c eller i øvrigt - så vidt ses - af retspraksis, at en bistandsadvokat har beføjelse til at fremsætte begæring om iværksættelse af en indenretlig afhøring i medfør af retsplejelovens § 746 eller § 747.

Retten finder endvidere, at der heller ikke på baggrund af det, der er anført af advokat Tyge Trier, herunder principperne som følger af § 1019 f eller hensynene der ligger bag § 1020 a, er grundlag for at antage, at en bistands- advokat under de foreliggende omstændigheder kan fremsætte begæring om en indenretlig afhøring.

Endelig bemærkes, at EMRK artikel 2 og de øvrige betragtninger, advokat Tyge Trier har anført, ikke kan føre til et andet resultat.

Der er på baggrund af det anførte således ikke hjemmel til, at advokat Tyge Trier til retten kan fremsætte begæring om iværksættelse af en indenretlig afhøring af de 4 betjente.

Allerede som følge heraf tages begæringen ikke til følge, hvorfor

b e s t e m m e s:

Amnodningen om, at betjentene Person 1, Person 2, Person 3 og Person 4 afhøres indenretligt tages ik-ke til følge.

Udskrift sendes til advokat Tyge Trier, statsadvokaten samt forsvarerne for de fire betjente.

Sagen sluttet.

Retten hævet .

/ side 3

Dommer

/ /