Legislator Case Law & Legislation
SS-11645/2019-KBH ECLI:DK:KBH:2023:SS0000001338 AI generated

SS-11645/2019-KBH · Københavns Byret

Case Number SS-11645/2019-KBH
Court / Authority
Jurisdiction Denmark · Case Law (DK)
Decision Date

Legislator summary

AI generated

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3. Påstand om konfiskation [DOKUMENT] Afgørelse (4 sider) Københavns Byret Adv. DO 0100-71289-00041-18 Den 3. juli 2019 kl. 9:30 blev Københavns Byret sat i retssal 14 af Dommer . Protokolfører var Medarbejder . Retsmødet var offentligt. Der foretoges sag SS 2-11645/2019 Anklagemyndighe...

Legislator headnote

Placeholder

Keywords

Placeholder

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3. Påstand om konfiskation

[DOKUMENT] Afgørelse (4 sider) Københavns Byret

Adv. DO 0100-71289-00041-18

Den 3. juli 2019 kl. 9:30 blev Københavns Byret sat i retssal 14 af Dommer . Protokolfører var Medarbejder .

Retsmødet var offentligt.

Der foretoges sag SS 2-11645/2019 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr.

Under hovedforhandlingen blev der afgivet forklaring af tiltalte og Vidne 1 . forklaringeme blev ikke gengivet i dommen, idet disse blev lydoptaget.

Det er nu oplyst, at dommen i sagen er blevet anket, hvorfor forklaringeme gengives.

Tiltalte vedstod sig forklaringen fra grundlovsforhøret den 1. december 201$.

Tiltaltes forklarede supplerende, at han var påvirket af kokain og alkohol den aften, hvor han købte våbnene. Han har ikke haft gæld på grund af stof fer. Han tog våbnene med hjem til lejligheden i Køge, som han var ved at fraflytte på det pågældende tidspunkt. Han satte dem ned i sit kælderrum, hvor hans flyttegods stod. Våbnene nåede at stå i kælderrummet i Køge i 3-4 dage eller en uges tid. I forbindelse med flytningen, flyttede han våbnene ind i Bådehavnsgade til opmagasinering. De stod der, indtil han ringede til poli tiet og fortalte, at han havde dem. Grunden til, at han ikke ringede til politiet med det samme efter han havde købt våbnene var, at han håbede på, at der ville komme frit lej de, eller at han fik en anden mulighed for at aflevere dem. Det var ikke gennemtænkt. Han købte ikke våbnene, fordi han ville vi dereoverdrage dem. Han kender ingen, der vil have våben. Han kontaktede politiet en aften i slutningen af november. Han havde siddet og drukket den pågældende aften, og blev herefter rigtig ked af det. Det var noget skidt, han havde rodet sig ud i, og han vidste ikke, hvordan han skulle komme ud af det. Han knækkede bare sammen og ringede til politiet. Han havde brug for hjælp til at komme af med våbnene. Han vidste ikke, hvad han skulle gøre. Han ville give dem til nogle “voksne”.

Han kunne ikke fa fat på riflen, fordi den var låst inde i opbevaringsrummet, da han ikke havde betalt regningen. De andre våben var flyttet ud, da han skulle flytte nogle ting fra båden og over i opmagasineringen. Han ved ikke, side 2

hvor længe de havde været ude af opbevaringsboksen, før han ringede til po litiet, men måske Ca. 1-2 måneder. Våbnene havde ligget i en flyttekasse som ved en fejl kom med over på båden. Det var ikke meningen, at han skulle have våbnene med ud. De lå bare i kasserne. Rummet blev låst af, før han kunne f fat i riflen. Riflen lå for sig selv. De andre våben lå sammen i en sportstaske, som lå under noget værktøj i flyttekassen.

Han mødtes ikke med politiet, fordi han var bange for at blive vare tægtsfængslet, og forinden ville han betale sine regninger og gøre båden fær dig. Da han talte med politiet, var han på båden. Han tog direkte ned til bå den efter at have stillet våbnene bag askebægret ved opbevaringsrummet. Han er sikker på, at han ringede til politiet, før han efterlod våbnene. Han spiste ikke pizza med en kammerat, som det fremgår af politiets rapport. Han sad på båden. Det sagde han ikke til politiet, da han ikke havde lyst til at blive anholdt.

foreholdt forhold 1, bilag 2-1, side 1-3, forklarede tiltalte, at det var det sted, han efterlod våbnene. Han har ikke selv brugt våbnene. Han har ingen forstand på skydevåben. Han har hverken vist våbnene til nogen eller snak ket med nogen om dem. Han har ingen oplysninger på dem, han købte våb nene af Det er nogen, han mødte på gaden. Han har ingen kriminelle venner eller bekendte. Han opbevarede ikke våbnene for andre. Der var ingen andre involveret i besiddelsen afvåbnene.

De tanker han havde, da han sad på båden handlede om hans fremtid. Han havde en masse planer med sin båd, sin uddannelse og sin fremtid. Hans for brug af kokain og alkohol stoppede, da han blev anholdt, og han har ikke rørt det siden. Nu arbejder han for Virk. 2 med at bringe mad ud og for et vi Virksomhed 2 (Virk. 2)

karbureau. Til januar starter han på uddannelsen til anlægsgartner. Han er blevet optaget på uddannelsen og starter den 13. januar.

Forevist billeder (forhold 1, bilag 6-3), forklarede tiltalte, at han ikke havde været involveret i slagsmål eller andet, den dag han blev anholdt. Han havde været på værtshus, og så kørte han hjem. Foreholdt foto 2 på side 2, forkla rede tiltalte, at bulen, der ses på billedet, ikke var kommet den aften. Det er sikkert sket ude på båden, fordi der er lavt til loftet. Han slår sig tit på båden.

Adspurgt af forsvareren, forklarede tiltalte, at der er Udeladt mellem City Self Storage og hans båd. City $elf Storage har åben i receptionen fra kl. 10-18. Derudover er der adgang med en kode frem til kl. 22. Hvis man ikke har koden ti porten, kan man ikke komme ind.

Foreholdt forhold 1, bilag 2-2, sidste billede, side 7, forklarede tiltalte, at ri flen ikke ville kunne være i badmintontasken. Han har rørt ved riflen, da han håndterede den og pakkede den ind i sengelinned. Han kontaktede politiet efter grundlovsforhøret og aftalte, at politiet skulle komme og hente riflen. Han mødtes med dem kl. 10, og viste dem, hvor den var. Han skulle have side 3

hjælp til at låse sit opbevaringsrum op, da City Seif Storage havde sat en ekstra lås på hans rum. Han er ikke blevet kontaktet af politiet herefter. Det næste, han hørte til sagen, var, da han modtog et anklageskrift.

Adspurgt på fly af anklageren og foreholdt forhold 1, bilag 2-2, foto 1-6, be kræftede tiltalte, at våbnene på billederne ligner de våben, han havde. Han husker ikke farven på de oversavede haglgeværer.

Han genkender også badmintontasken.

Vidne 1 har forklaret, at han var en del af en af de patrul jer, der kørte ud og fandt våbnene. Han snakkede ikke med tiltalte, før de kørte ud og fandt våbnene. Våbnene var ikke skjult. De stod foran hovedind gangen i to tasker. Stedet var dårligt oplyst, så de brugte tre kvarter på at fin de våbnene. Der har tidligere været nogle situationer med “suicide by cop”, hvor psykisk syge personer gerne vil slås ihjel af politiet. De var derfor på passelige med at gå rundt i mørket. Våbnene stod op ad hovedindgangen. Han ringede til tiltalte, på anmodning fra Den Centrale Efterforskningsleder kaldet CE. Tiltalte fremstod rolig og ædru. Han var klar og fremstod normal i sin tale. Han var ikke interesseret i at snakke med politiet, fordi han skulle spise pizza med en kammerat, men han indvilligede i at komme ned på stati onen og snakke med dem i løbet af natten. Vidnet lagde på for at spørge CE, om det var okay. Da CE havde godkendt dette, ringede han igen til tiltalte. Tiltalte oplyste i den forbindelse, at han alligevel ikke ville komme i løbet af natten, men i stedet dagen efter. En anden patrulje var kørt ud til tiltaltes po stadresse i Område . De traf ikke tiltalte.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han snakkede med tiltalte om kring kl. 01.00. Han husker, at det var om natten.

foreholdt forhold 1, bilag 1-1, bekræftede vidnet, at det ville være normalt, at det i rapporten anførte anmeldelsestidspunkt er det tidspunkt, hvor der er blevet ringet ind. Han husker ikke det præcise tidspunkt, hvor de blev sendt ud til City SeIf Storage. Han husker, at de hørte over radioen, at der blev sendt en “ung” patrulje derud, og han og hans makker besluttede, at de ville assistere på grund af risikoen for “suicide by cop”. På det tidspunkt befandt vidnet og hans makker sig omkring Nørrebro. De ledte i hvert fald tre kvar ter inden de fandt våbnene. Han var ikke selv nede ved husbåden. Han ved derfor ikke, hvornår den anden patrulje var nede ved båden. Han hørte bare over radioen, at der blev korresponderet om, at nogen skulle derned og kigge efter tiltalte. Han havde intet med sagen at gøre bagefter.

Adspurgt på ny af anklageren forklarede vidnet, at det var den unge patrulje, der stod for sikringen afvåbnene. Han stod bare og kiggede på. Den ene af disse betjente var våbenkyndig fra forsvaret, så han fik lov til at stå for at tjekke, om de var ladt. Vidnet så, at der ikke var nogen patroner i våbnene, men der var patroner i en taske ved siden af. side 4

Retten hævet.

Dommer

[DOKUMENT] Afgørelse (5 sider) Københavns Byret

Udskrift af dombogen

DOM

afsagt den 18. juni 2019 i sag

SS 2-11645/2019 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. Adresse 1 By 1

Sagens baggrund og parternes påstande

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 16. maj 2019.

Tiltalte er tiltalt for

1. overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, ved forud for den 28. november 2018 ca. kl. 23.30 ud for City Self Storage, Bådehavnsgade 42A i København SV, under særligt skærpende omstændig- heder og på offentligt tilgængeligt sted, at have været i besiddelse af 2 over- savede haglgeværer, en 9 mm. pistol af mærket Luger, en 6 mm. pistol, 16 haglpatroner og 40 stk. diverse ammunition, herunder 9 mm. ammunition.

2. overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 1, stk. 1, ved den 4. december 2018 ca. kl. 10.00 i City Self Storage, rum Ano. , Bå- dehavnsgade 42A i København SV, at have været i besiddelse af en riffel af mærket Antonio Zoli.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der hos tiltalte i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, konfiskeres to oversavede haglgevær, en 6 mm pistol med tilhørende magasin, en 9 mm pistol med to tilhørende maga- siner, ca. 16 stk. haglpatroner, ca. 40 stk. diverse ammunition, en badminton- side 2

taske og en riffel.

Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, og gjort gældende at forholdet i stedet skal hen- føres under våbenlovens § 10, stk. 1. Tiltalte har subsidiært nedlagt påstand om rettens mildeste dom.

Tiltalte har ikke protesteret mod konfiskationspåstanden.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnet politibetjent Vidne 1 .

Forklaringerne gengives ikke i dommen, idet disse er blevet lydoptaget.

Oplysningerne i sagen

Der er dokumenteret fra Våbenteknisk Erklæring af 18. december 2018 og Kriminalteknisk Erklæringer af 14. februar 2019 fra Nationalt Kriminaltek- nisk Center, Rigspolitiet, hvoraf det blandt andet fremgår at alle 5 våben var funktionsdygtige.

Personlige oplysninger

Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse vedrørende til- talte, hvoraf det blandt andet fremgår, at tiltalte er fundet egnet til betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at siden udarbejdelse af § 808-undersøgelsen har fået et ekstra job som vikar. Han har en samlet ind- tægt på mellem 13.000-18.000 kr. om måneden.

Tiltalte er tidligere straffet

ved Retten i Roskildes dom af 7. november 2017 med fængsel i 30 dage for overtrædelse af straffelovens § 244. Straffen blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste.

Rettens begrundelse og afgørelse

Tiltalte har erkendt de faktiske forhold og forklaret, at han købte de pågæl- dende våben for at bringe dem ud af det kriminelle miljø ca. 3-4 måneder in- den den 28. november 2018. Tiltalte har endvidere forklaret, at han efter kø- bet transporterede våbnene til sin daværende lejlighed i Køge, som han var ved at fraflytte. I forbindelse med flytningen fra Køge til en husbåd i Område blev våbnene opbevaret i et lejet boksrum ved City Self Storage, der lig- ger tæt på tiltaltes husbåd. Ved en fejl kom de to oversavede jagtgeværer, de side 3

to pistoler og den pågældende ammunition med over i tiltaltes husbåd, da de lå i en flyttekasse. Jagtriflen forblev i boksrummet. Efter ca. en måned, fik til- talte dårlig samvittighed, og ringede til politiet og fortalte, at han ville efterla- de de oversavede jagtgeværer, de to pistoler og ammunitionen foran City Self Storage, hvor politiet kunne komme og hente dem. Han havde ikke mu- lighed for at hente og efterlade jagtriflen i forhold 2, da han City Self Stora- ge, som følge af en betalingsrestance, havde sat en ekstra lås på hans boks- rum.

2 dommere udtaler: Forhold 1 og 2 Efter tiltaltes forklaring, der findes detaljeret og troværdig, finder vi ikke, at tiltalte har haft fortsæt til at besidde de pågældende våben under sådanne særligt skærpende omstændigheder, og i forhold 1 på offentligt tilgængeligt sted, at forholdene kan henføres under straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1 og stk. 3. Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at tiltalte i forhold 1 efterlod våbnene med henblik på at politiet skulle komme og afhente dem og i forhold 2 medvirkede til udleveringen af jagtriflen. Vi stemmer derfor for, at forhol- det skal henføres under våbenlovens § 10, stk. 1.

1 dommer udtaler: Forhold 1 Jeg finder det bevist, at tiltalte i forhold 1 under særligt skærpende omstæn- digheder, og på offentligt tilgængeligt sted, har besiddet de pågældende vå- ben i strid med straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3. Jeg har i den for- bindelse lagt vægt på, at våbnene efter tiltaltes forklaring blev købt ved baga- gerummet på en bil, at tiltalte ikke havde en lovlig anledning til at købe eller opbevare de pågældende våben og endelig at tiltalte transporterede de pågæl- dende våben inkl. ammunition fra sin husbåd til City Self Storage, hvor han efterlod våben og tilhørende ammunition uden opsyn efter at have kontaktet politiet.

Jeg finder ikke, at der i det konkrete tilfælde foreligger sådanne helt specielle omstændigheder, at forholdene ikke skal henføres til straffelovens § 192 a, stk. 1, men under våbenlovens § 10, stk. 1. Jeg har i den forbindelse lagt vægt på måden tiltalte kom i besiddelse af de pågældende våben, samt den måde, som tiltalte transporterede og efterlod de pågældende våben med til- hørende ammunition på.

Forhold 2 Jeg lægger indledningsvist til grund, at den pågældende jagtriffel blev besid- det på et ikke-offentligt tilgængeligt sted, da den var opbevaret i et aflåst boksrum hos City Self Storage. Riflen blev beslaglagt af politiet den 4. de- cember 2018 efter at være blevet udpeget af tiltalte.

Fra forarbejderne skal følgende fremhæves: side 4

I det lovforslag, der førte til lov nr. 501 af 12. juni 2009, var der bl.a. et forslag om at flytte ulovlig besiddelse under særlig skærpende omstændigheder af skydevåben på bopælen eller andre ikke offentligt tilgængelige steder fra våbenlovens § 10, stk. 2, til straffelovens § 192 a, stk. 2, med en strafferamme på fængsel indtil 6 år.

Af bemærkningerne til § 192 a, stk. 2, fremgår vedrørende begrebet »særlig skærpende omstændigheder«, at besiddelse af skydevåben på bopælen ikke altid vil udgøre særlig skærpende omstændigheder. Det er således anført, at personer uden kriminel baggrund i øvrigt, som f.eks. har arvet et skydevåben og igennem en årrække i strid med våbenlovgivningen har haft våbnet liggende ubenyttet (måske glemt) på bopælen, ikke vil være omfattet. Det samme gælder for personer uden kriminel baggrund i øvrigt, der har våbentilladelse eller jagttegn, og som blot har glemt at forny våbentilladelsen eller jagttegnet inden for de relevante frister. Endvidere er det anført, at bestemmelsen vil omfatte de overtrædelser af våbenlovgivningen under særlig skærpende omstændigheder, som hidtil har været omfattet af våbenlovens § 10, stk. 2. I forbindelse med ændringen under Folketingets behandling, hvorved de her behandlede forhold blev flyttet fra forslaget til straffelovens § 192 a, stk. 2, til § 192 a, stk. 1, nr. 1, fremkom der ikke yderligere bidrag til fastlæggelsen af, hvad der skal forstås ved »særlig skærpende omstændigheder«.

Det må herefter bero på en samlet vurdering af de foreliggende omstændigheder, om besiddelse af skydevåben på et ikke offentligt tilgængeligt sted må anses for begået under særlig skærpende omstændigheder i straffelovens § 192 a, stk. 1's, forstand.

I det foreliggende tilfælde, hvor riflen ligesom våbnene i forhold 1 var anskaffet på strafbar vis, da tiltalte ikke efter det oplyste har haft jagttegn eller våbentilladelse samt henset til måden hvorpå riflen blev opbevaret, finder jeg, at besiddelsen er sket under særligt skærpende omstændigheder, hvorfor forholdet skal henføres under straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1.

Jeg stemmer derfor for, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen i forhold 1 og 2.

Efter stemmeflertal henføres forhold 1 og 2 til våbenlovens § 10, stk. 1.

Straffastsættelse 2 dommere udtaler Henset til antallet og farligheden af de pågældende våben, som tiltalte sam- men med tilhørende ammunition efterlod uden opsyn, finder vi, at der forelig- ger skærpende omstændigheder efter våbenlovens § 10, stk. 1, hvorfor straf- fen kan fastsættes op til fængsel i 2 år. Efter en samlet konkret vurdering fin- der vi, at straffen skal fastsættes til fængsel i 1 år. side 5

Af de samme grunde finder vi ikke grundlag for at gøre straffen helt eller del- vist betinget, herunder med vilkår om samfundstjeneste.

1 dommer udtaler Efter de samme grunde som anført ovenfor finder jeg at straffen passende bør fastsættes til ubetinget fængsel i 6 måneder.

Efter stemmeflertal fastsættes staffen til fængsel i 1 år, jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3.

Konfiskation Påstanden om konfiskation tages i medfør af den påberåbte bestemmelse til følge som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret:

Tiltalte straffes med fængsel i 1 år.

Hos tiltalte konfiskeres to oversavede haglgevær, en 6 mm pistol med tilhø- rende magasin, en 9 mm pistol med to tilhørende magasiner, ca. 16 stk. haglpatroner, ca. 40 stk. diverse ammunition, en badmintontaske og en riffel.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 9.796 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Casper Andreasen.

Dommer