Legislator Case Law & Legislation
SS-3643/2010-OLR ECLI:DK:OLR:2022:SS0000000269 AI generated

SS-3643/2010-OLR · SS-3643/2010-OLR · Østre Landsret

Case Number SS-3643/2010-OLR
Court / Authority
Jurisdiction Denmark · Case Law (DK)
Decision Date

Summary

AI generated

Byrettens dom i sagen mod tiltalte ændret, således at tiltalte blev straffet med en bøde på 42.500 kr. Dommens bestemmelse om frakendelse af førerretten i 1 år blev stadfæstet [DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM Afsagt den 11. januar 2011 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Linde Jensen, Jon Fridrik Kjølbro og Birgitte Grønborg Juul (kst.) med d...

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full Text of the Judgment · SS-3643/2010-OLR

Byrettens dom i sagen mod tiltalte ændret, således at tiltalte blev straffet med en bøde på 42.500 kr. Dommens bestemmelse om frakendelse af førerretten i 1 år blev stadfæstet

[DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM

Afsagt den 11. januar 2011 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Linde Jensen, Jon Fridrik Kjølbro og Birgitte Grønborg Juul (kst.) med domsmænd).

19. afd. a.s. nr. S-3643-10: Anklagemyndigheden mod Tiltalte

( CPR nr. ) (advokat Georg Steensboe, besk.)

Odense Rets dom af 17. november 2010 (12-3242/2010) er anket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse af bøden og frakendelsestiden.

Forsvareren har påstået stadfæstelse.

Tiltalte har ikke personligt givet møde i landsretten.

Virksomhed (Virk.) Forsvareren har oplyst, at tiltalte fortsat arbejder som chauffør for Virk. men at han vil miste sit arbejde på grund af denne sag, hvor han er frakendt førerretten ubetinget.

Tiltalte har den 26. januar 2010 for overtrædelse af færdselslovens § 42 vedtaget en bøde på 3.000 kr. og betinget førerretsfrakendelse efter færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 3.

Landsrettens begrundelse og resultat -2-

Efter færdselslovens § 118 a, stk. 3 og 5, skal bøden i en sag som den foreliggende som udgangspunkt fastsættes ved absolut kumulation af bøden for de enkelte overtrædelser.

Efter færdselslovens § 118 a, stk. 5, kan udgangspunktet om absolut kumulation imidlertid fraviges, når særlige grunde taler herfor.

Af forarbejderne til bestemmelsen som affattet ved lov nr. 557 af 24. juni 2005, jf. lov- forslag nr. 153 af 13. april 2005, afsnit 3.2.1.2 i de almindelige bemærkninger, fremgår blandt andet:

”Anvendelsen af reglerne om absolut kumulation kan efter Justitsministeriets opfat- telse bidrage til, at de skærpede bøder bliver af en sådan størrelse, at det ikke vil kunne betale sig at overtræde reglerne. Justitsministeriet har dog – særligt i forhold til chaufføren – lagt vægt på, at reglerne om absolut kumulation kan fraviges, når særlige grunde taler derfor. Det fremgår således af bemærkningerne til § 118 a, stk. 5, der blev indført ved lov nr. 475 af 31. maj 2000, at en bøde ikke bør have en sådan størrelse, at den pågældende som følge af sine indkomstforhold ikke kan betale den, og at der i konkrete tilfælde kan være behov for at nedsætte en kumuleret bøde, hvis den samlede størrelse i sig selv ikke forekommer rimelig. … Domstolene er ikke af- skåret fra i særlige tilfælde ud fra en konkret, individuel vurdering at fravige de an- givne bødetakster i den enkelte sag i op- eller nedadgående retning.”

Spørgsmålet om lempelse af sanktionen for overtrædelse af køre- og hviletidsregler har efterfølgende været overvejet, senest i forbindelse med lov nr. 347 af 6. maj 2009, uden at det har ført til lempelser af betydning for denne sag.

Der er ikke for landsretten oplyst forhold, herunder vedrørende tiltaltes økonomiske for- hold, der ud fra en konkret og individuel vurdering kan begrunde en fravigelse af udgangs- punktet om absolut komulation, hvorfor bøden, der fastsættes efter de i dommen nævnte bestemmelser og tillige § 11, nr. 3, og § 12, stk. 1, nr. 3, litra c, i bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007, bør forhøjes til 42.500 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 20 dage.

Landsretten tiltræder, at tiltalte er frakendt førerretten som bestemt i dommen.

Thi kendes for ret: -3-

Byrettens dom i sagen mod Tiltalte ændres, således at tiltalte straffes med en bøde på 42.500 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 20 dage.

Dommens bestemmelse om frakendelse af førerretten i 1 år stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

(Sign.) ___ ___ ___ Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den