Legislator Case Law & Legislation
BS-5993/2017-ALB ECLI:DK:ALB:2022:BS0000000274 AI generated

BS-5993/2017-ALB · Retten i Aalborg

Case Number BS-5993/2017-ALB
Court / Authority
Jurisdiction Denmark · Case Law (DK)
Decision Date

Legislator summary

AI generated

Sag om, hvorvidt sagsøger havde et krav mod sin tidligere ægtefælle [DOKUMENT] Afgørelse (10 sider) RET TEN I A A LB O RG DOM afsagt den 15. oktober 2018 Sag BS-5993/2017-ALB Part 1 (Sagsøger) (beskikket advokat John Henrik Andersen) mod Part A (Sagsøgte) (advokat Stig B. Jørgensen) Denne afgørelse er truffet af Dommer . Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 14. december 2017 og drejer...

Legislator headnote

Placeholder

Keywords

Placeholder

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Sag om, hvorvidt sagsøger havde et krav mod sin tidligere ægtefælle

[DOKUMENT] Afgørelse (10 sider) RET TEN I A A LB O RG DOM afsagt den 15. oktober 2018

Sag BS-5993/2017-ALB

Part 1 (Sagsøger) (beskikket advokat John Henrik Andersen)

mod

Part A (Sagsøgte) (advokat Stig B. Jørgensen)

Denne afgørelse er truffet af Dommer .

Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 14. december 2017 og drejer sig om, om sagsøgeren, Part 1 , har et krav mod sin tidligere ægtefælle i anledning af dennes dis- positioner over beløb fra Part 1's konto.

Sagsøgeren har påstået sagsøgte dømt til at betale 500.000,00 kr. med almindelig procesrente fra sagens anlæg og til betaling sker, subsidiært et mindre beløb ef- ter rettens skøn.

Sagsøgte, Part A , har påstået afvisning, subsidiært frifindelse. 2

Sagsøgeren har fri proces.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. De afgivne forklaringer er dog medtaget i dommen.

Oplysningerne i sagen Det fremgår af sagen, at parterne blev gift den 23. december 2009. Part 1 blev den 7. august 2014 ramt af en hjerneblødning. Han kan fortsat ikke tale og bor nu i en plejebolig. Anmodning om skilsmisse blev indgivet den 24. november 2016, hvilken dato fællesboet ophørte. Parterne er meddelt skilsmis- se.

Der er afgivet forklaring af Part A og vidneforklaring af Part 1's søn, Vidne 1 .

Part A har forklaret blandt andet, at hun lærte Part 1 at ken- de den 1. juli 2006. Hun boede i Hobro og Part 1 i By1 . Hun flyttede op til ham allerede i 2006. Hun havde da en god stilling med en indtægt på cirka 300.000 kr. om året, og hun havde ingen gæld. I forbindelse med et bankskifte i 2013 kom hun på som medskyldner på Part 1's boliglån. De første 3 måneder arbejdede hun stadig i Hobro, hvorefter hun sagde op og fik arbejde i Nørre- sundby. Dernæst fik hun ved udgangen af 2007 job på slagteriets lager. Her ar- bejdede hun indtil januar 2010. Part 1 havde sit gode job som montør ved Virksomhed 1 . De havde begge bil af hensyn til transport til og fra arbejde. Efter januar 2010 arbejdede hun kortvarigt ved et hjemmeplejefirma og dernæst ved firmaet Virksomhed 2 som syerske. Sidst i 2010 åbnede hun selv forretning med tøj til store piger og egen systue. Indtægtsmæssigt gik det dårligt i den sidstnævnte tid. Part 1 har gennem hele perioden tjent en god løn og det er ham der har ejet aktiverne. I sommeren 2014 blev Part 1 deprimeret og sene- re blev han ramt af hjerneblødningen. De havde ikke mange penge og hun skul- le stå for alle regninger. Part 1 ville ikke – heller ikke før sin sygdom - stå for betalingerne over computeren. Efter sygdommen fik Part 1 cirka 10.000 kro- ner mindre om måneden. Hun havde ikke lige i tankerne at lukke butikken, selvom den gik dårligt. Hun lukkede den i december 2014, hvorefter hun blev ansat ved Virksomhed 2 . Planen var, at hun skulle have købt den butik. I sep- tember 2016 fik hun ansættelse ved Virksomhed 3 . Hun fik også på et tidspunkt et rengøringsjob til cirka 1.000 kr. hver 14. dag. Hun havde regnet ud, at de kunne sidde i husene 2 år frem. Hun arbejdede ved Virksomhed 3 til 135 kr. pr. ti- me. og fik alene cirka 6.000 udbetalt pr. måned. Her arbejdede hun indtil den 1. februar 2017. Hun flyttede til Hobro i december 2016. Part 1's tilstand er så- dan, at han godt kan forstå, hvad der foregår omkring ham. Hun talte løbende med Part 1 om økonomien. Begge husene blev sat til salg. Hun har ikke haft kontakt med ejendomsmægleren efter december 2016. Hun troede egentlig, at 3

de havde et tillidsfuldt forhold til Part 1's børn. Hun fik ikke kritik for de økonomiske dispositioner. Hun og Part 1 var enige om, at de skulle betale et boliglån i ejendommen på Adresse 1 ud. Pengene hertil kom fra et lån i ejen- dommen på Adresse 2 og resten fra lønkontoen. Det er hende, der har lavet alle overførsler fra lønkontoen. Fuldmagterne til kontoen blev oprettet i 2013 i forbindelse med, at de skiftede fra Spar Nord Bank til Nordjyske Bank. Der var også tidligere oprettet tilsvarende fuldmagter. Overførslerne ”Til Part A ” er fra Part 1's lønkonto til hendes konto. Den slags overførsler kunne også fore- komme før 2014. Hun var nødt til at betale de fælles regninger m.v. Der er ikke i perioden anskaffet større ting. Dog etablerede de sidst i 2014 nyt soveværelse (inklusiv ny seng) i den tidligere stue, hvilket formentlig er de 25.000 kr., som er overført til hendes konto den 7. november 2014. Som det fremgår af den frem- lagte salgsslutseddel købte hun den 3. november 2015 en bil, mrk. Seat Altea for 62.500 kr. Pengene kom fra Part 1's lønkonto. Hun ved ikke, om Part 1 vid- ste, at Seaten blev registreret i hendes navn. Part 1 havde en VW Transpor- ter, som hun solgte i oktober 2016 for 16.000 kr. Husene var sat til salg. Ejen- dommen på Adresse 2 var lejet ud og det løb rundt, idet der var stabile lejere. Lejerne flyttede dog efter, at hun var flyttet. Hun mener, at hun har fremlagt de relevante kontoudtog. Hun skiftede i december 2016 til Andelskassen i Hobro. Den 1. december vandt hun 100.000 kr. i Landbrugslotteriet. De penge har hun overført sin søn P1 . De 75.000 kr. som den 31. august 2015 blev hævet fra Person 1 (P1) ” Konto ” gik til udbetaling af boliglån i ejendommen på Adresse 1 . Der blev overført 2.000 kr. pr. måned til ” Kontoen ”. Overførslerne fra lønkontoen markeret med ”til Part A ” er overførsler til hendes lønkonto. Hun har ikke fremlagt kontoudtog vedrørende sin egen lønkonto, der også var i Nordjyske bank. Hver måned blev der hævet 14.500 kr. fra Part 1's lønkonto til budgetkontoen, hvilket skulle dække udgifter til huset. Part 1 betalte såle- des udgifterne til husene og hun betalte diverse andre udgifter. Overførsler fra 2014 markeret med ”overført” på henholdsvis 3 gange 10.000 kr. og 25.000 kr. er også til hendes lønkonto. Overførslen på 1.000 kr. ”sko og diverse køb” i okto- ber 2014 ved hun ikke hvad var. Den tilsvarende og samtidige overførsel ” P1 ” må være en udgift til hendes søn P1 , der var under 18 år og boede hos Person 2 (P2) dem. Udgifterne er disse enkelte gange blevet betalt fra Part 1's lønkonto. P2 , Part 1's den mindste, boede også hos dem indtil cirka 2016. Fra Part 1's konto blev der den 20. juni 2016 til opsparingskontoen overført 75.000 kr. Herfra blev der i august 2016 anvendt 47.500 kr. til et akupunkturkursus for hende. Det har hun købt i samråd med Part 1 og til hjælp for ham. 10.000 kr. er i oktober 2016 anvendt til en el-scooter til Part 1 . I september 2016 stod det klart, at Part 1 ikke ville flytte med til Aalborg, hvilket var det hun gerne vil- le. Part 1 ville helst blive i By 1 . Der var ikke sat tid på, men det tydede på, at de måtte flytte fra hinanden. Underskuddet ved driften af hendes butik var i 2014 på 124.103 kr. Hun startede butik i 2011. Økonomien kunne løbe rundt, da Part 1 var i arbejde, men bagefter var det vanskeligt. Det var – som 4

hun ser det - Part 1's børn, der ønskede skilsmissen. Hun ville på sigt flytte et andet sted hen end By 1 .

Vidne 1 har som vidne forklaret blandt andet, at han er søn af Part 1 og uddannet finansøkonom. Senere har han taget en pædagoguddan- nelse og er ansat som leder på et bosted. Hans far var efter hjerneblødningen helt ukontaktbar i en uges tid. Et længere rehabiliteringsforløb har ad flere om- gange givet skub i den rigtige retning. Faren bor nu i en beskyttet bolig i By 2 . Indbetalingen på farens lønkonto den 28. august 2014 på 100. 000 kr. kom fra In- dustriens Pension og vedrørte ”kritisk sygdom”. Part 1 arbejdede på Virksomhed 1 , hvilket han havde gjort i en årrække. Pension på 12.375 kr. ved vid-

net ikke nærmere hvad er. Heller ikke ”Fonden Skjold” kender han nærmere til, udover at betalingen må have tilknytning til Part 1's arbejdsplads. ”Topdan- mark Liv på 65.626 kr. har han forsøgt at få oplyst nærmere om, men det har han på grund af beskyttelse af persondata ikke kunnet. Han ved ikke, om hans far havde en livsforsikring, men udbetalingen kan godt tyde på det. Oversky- dende skat på 57.509 kr. kan måske skyldes, at Part 1 ikke er blevet rigtigt forskudsregistreret efter at han stoppede med at arbejde. Lønudbetalingen på 65.659 kr. har han ikke fået nærmere information om. Udbetalingen fra LD på 82.979 kr. står i farens e-boks angivet som en aldersudbetaling. Faren er født i 1954. Vidnet har ingen nøjagtig viden om, hvad pensionsudbetalingen den 21. januar 2016 på 27.154 kr. angik. Udbetalingen fra Industriens Pension på 100.000 kr. har han hjulpet sin far med at søge. Der er tale om en invalidesum. Vidnet vidste ikke hvem, der tog sig af økonomien, da faren og Part A boede sammen. Han ved således ikke hvor lang tid ordningen med at overføre 14.500 kr. fra farens lønkonto har eksisteret. Han mener, at ordningen var, at faren be- talte de faste udgifter til ejendommene og Part A betalte de løbende udgifter til mad mv. Han havde ikke nogen detaljeret viden om deres økonomiske forhold. Efter farens sygdom var det klart, at de ikke på længere sigt ville kunne blive boende på Adresse 1 . Det var en ejendom med flere niveauer og en ejendom, som krævede meget vedligeholdelse. Ejendommen på Adresse 2 stammer fra dengang deres far og mor boede sammen. Da de flyttede fra hinanden fik de hver en ejendom. Det har i sygdomsforløbet nogle gange været oppe at vende, at Part A ville flytte. Det er ikke hans opfattelse, at de nødvendigvis skulle skil- les. Part A har lagt meget tid i at hjælpe Part 1 efter hjerneblødningen, og han anerkender, at hun har holdt længe ud i en - også for hende - vanskelig situa- tion. Den 6. november 2016 var de i banken fordi Part A havde afvist deres hjælp med økonomien. Det var for at få overblik over økonomien i forbindelse med, at begge ejendomme skulle sælges. Hans far ville gerne have styr på det, og vid- net fik en stak papirer udleveret. Han blev utrolig overrasket, da han så, at der var indbetalt og hævet mange penge fra farens konto. Han bad derfor om et møde med Part A . Han gjorde på forhånd hende opmærksom på, at det nok ville være en god ide, om hendes søn, Person 3 , også deltog. Person 3 kunne ikke del- tage, men var med over telefon. Det var et rigtig ubehageligt møde, hvor der 5

var høj bølgegang, og hvor der fra Part A's side blev sagt mange ubehagelige ting. Han konfronterede hende med, at hun ikke havde kunnet varetage begge sider i en situation, hvor faren, som følge af hjerneblødningen, ikke kunne tage stilling til noget som helst. Han spurgte, om hun ville forklare hvad de mere end 500.000 kr. som ekstraordinært var gået ind faderens lønkonto var blevet brugt til. Han blev også på et tidspunkt via et kontoudtog, som blev sendt til adressen efter at Part A var flyttet bekendt med, at der var overført 100.000 kr. til Part A's søn P1 . De gik fra mødet mere uenige end inden mødet. Hans far ejer ikke noget i dag. Han modtager førtidspension på 10.602 kr. pr. måned. Ejendommen på Adresse 1 er solgt med cirka 300.000 kr. i underskud. Ejendom- men på Adresse 2 er solgt med et underskud på ca. 150.000 kr. Faren har fået en opkrævning fra Nordjyske Bank på cirka 270.000 kr. Ham bekendt har der ikke tidligere været drøftelser om skilsmisse mellem Part 1 og Part A , i hvert fald ikke det første år efter hjerneblødningen. Der var ikke åbenhed om de øko- nomiske forhold fra Part A's side. Han var ikke bekendt med, at der var et ind- tægtsmæssigt problem. Det var først, da han så kontoudtogene, at han blev op- mærksom på, at der var noget som ikke var som det skulle være. Han var ikke tidligere bekendt med omfanget af de ekstraordinære indtægter. Det var han ik- ke blevet involveret i, bortset fra kritisk sygdom og en forsikringsudbetaling. Han mener, at alle i den første lange tid samarbejdede om at hjælpe faren. Han var ikke bekendt med Part A's kalkulation om, at de kunne sidde i ejendommen i yderligere 2 år. Kommunens visitation anbefalede, at de flyttede. I sommeren 2016 drøftede de med Part A hvad der videre skulle ske. Part A kunne ikke mere og alt tydede på, at Part 1 og Part A skulle hver for sig. De gik ikke i detaljer om skilsmisse eller ej. Han ved ikke, om Part 1 er nært knyttet til sin hje- megn.

Parternes synspunkter Part 1 har i det væsentlige procederet sagen i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 3. september 2018, hvori der er anført følgende til støtte for de nedlagte påstande:

”…

at sagsøger gennem de månedlige indbetalinger til budgetkontoen har opfyldt sagsøgers pligt til at bidrage til familiens forsørgelse at sagsøgte har tilsidesat hendes pligt til at bidrage til familiens forsør- gelse, derved at hun uden nævneværdigt overskud har drevet sy- stue, også efter sagsøgers sygdom at de ekstraordinære indbetalinger, som sagsøger modtog på grund af sygdommen, så som udbetaling af forsikringserstatninger, Lønmod- tagernes Dyrtidsfond, overskydende skat og ekstraordinære ferie- 6

pengeudbetalinger, skal kompensere for sagsøgers mistede erhverv- sevne og forringede muligheder for indtægtsskabelse fremover

at de ekstraordinære indtægter ikke indgår i det indkomstgrundlag hos sagsøger, der statuerer, hvor meget sagsøger skal bidrage til famili- ens underhold at sagsøgte uretmæssigt har benyttet fuldmagten til at hæve langt mere på sagsøgers konti end, hvad sagsøger skal bidrage med til familiens underhold at sagsøgte, udover mange løbende hævninger på sagsøgers konto, ek- straordinært har købt bil i eget navn for sagsøgers penge, ladet sig uddanne for sagsøgers penge, og givet hendes søn en gave på kr. 100.000,00 for sagsøgers penge at sagsøgte må godtgøre sagsøger det tab, der er overgået sagsøger ved sagsøgtes uretmæssige råden over hans konti at sagsøgers tab svarer til det påstævnte beløb at sagsøgte må fralægge sig den vinding, hun har opnået. Sagsøger har krav på, at der tilbageføres det sagsøgte uretmæssigt har overført, så- ledes at situationen før de uretmæssige overførsler bliver genoprettet (restitution).

PROVOKATIONER: Ad sagsøgers opfordring 1: Sagsøgte blev opfordret til at fremlægge posteringsoversigter vedrørende de af sagsøgtes egne konti, der ikke tidligere er fremlagt. Dette for heri- gennem at kunne følge pengestrømmene på sagsøgtes side. Sagsøgte har ikke opfyldt opfordringen.

Bilag 5 viser, at sagsøgte oprettede en konto i Danske Andelskassers Bank A/S den 23. december 2016 og en konto i Nordjyske Bank den 6. februar 2015. Der er ikke fremlagt posteringsoversigter vedrørende disse konti. Ifølge sagsøgtes skattemappe for 2016 var der ultimo 2016 et indestående på kr. 61.616,00 på den nyoprettede konto i Andelskassen.

Som bilag G er fremlagt posteringsoversigt vedrørende den opsparings- konto, der tidligere er fremlagt som bilag 8. Herudover er fremlagt poste- ringsoversigter for to kreditter i Nordjyske Bank ( Kontonr. 1 og Kontonr. 2 ), hvorpå driften af det udlejede hus på Adresse 2 blev poste- ret.

Det bør komme sagsøgte processuelt til skade, at provokationerne ikke er opfyldt. 7

Ad sagsøgers opfordring 2: Der er ikke fremlagt dokumentation for, at sagsøgte har vundet kr. 100.000,00 i Varelotteriet. Det bør derfor lægges til grund, at de kr. 100.000,00, som sagsøgte ube- stridt har overført til hendes søn, stammer fra midler, sagsøgte har over- ført fra sagsøger. De kr. 100.000,00 skulle ”forsvinde” ved, at de blev ført over til sønnen.

…”

Part A har i det væsentlige procederet sagen i overensstem- melse med sit påstandsdokument af 30. august 2018, hvori der er anført følgen- de til støtte for de nedlagte påstande:

”…

Til støtte for den nedlagte påstand om afvisning gøres det gælden- de, at det afvises, at sagsøgte skulle have misbrugt fuldmagten til at disponere over sagsøgers konti, og at det ikke er dokumenteret, at sagsøgte har handlet udenfor sin fuldmagt. Begge ægtefæller er in- solvente, og derfor kan der ikke ved rettens afgørelse tages stilling til krav ægtefællerne indbyrdes, da der ikke skal ske udveksling af boslodskrav.

Til støtte for påstanden om frifindelse gøres følgende anbringender gældende:

Det bestrides, at sagsøger har lidt et tab, og at der [ikke] foreligger ansvarsgrundlag for et tab.

De beløb, som sagsøgte har trukket på sagsøgerens konti, har alene dækket sagsøgerens forsørgelsespligt overfor sagsøgte. Det frem- går, at sagsøger ejede to ejendomme, som efter opstået sygdom har været forsøgt solgt gennem en længere periode. Salget har medført tab, uden, at det overfor sagsøgte er oplyst, hvad tabet ved salget af ejendommene udgjorde.

Sagsøger har derfor ikke dokumenteret, at der er sket et misbrug ved at sagsøgte har disponeret over konti, som sagsøger var med-/ kontohaver til, idet overførslerne blandt andet er foretaget med hensyn til at dække den illikviditet der var på kontoen vedrørende den udlejede ejendom på Adresse 2 . Ejendommen var belånt ved træk på en bankkredit, hvilket forklarer kontoens udvisende. Der er 8

ikke sagsøgte bekendt sket en endelig opgørelse af kontoen efter at salg er sket. Salget er foretaget medens sagen har verseret.

Det bestrides endvidere, at erstatningsbetingelserne er opfyldte, idet bevisbyrden for, at sagsøgte måtte have handlet erstatnings- ansvarspådragende påhviler sagsøgeren, hvilken bevisbyrde ikke er løftet.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det endvidere gældende,

at sagsøgers påstand er ubegrundet og beror på sagsøgers børns fremstilling, idet sagsøger har meddelt sagsøgte fuldmagt el- ler tilladelse til, at sagsøgte har kunnet hæve på sagsøgers konti og i øvrigt foretage dispositioner på begge ægtefællers konti

at der mellem parterne er formuefællesskab, og at sagsøgeren har en forsørgelsespligt overfor sagsøgte

at sagsøgte har foretaget dispositioner, som sagsøgte har været beføjet til

at sagsøgte i Landbrugslotteriet modtog 100.000 kr., som sagsøg- te har foræret til sin søn

at der ikke foreligger dokumentation for, at sagsøgte skulle have misbrugt sin fuldmagt til at disponere over sagsøgers konti.

at sagsøgte alene har foretaget hævninger med henblik på den gensidige forsørgelsespligts opfyldelse

at parterne i øvrigt har haft en fælles økonomi

at sagsøgers sygdom har medført, at sagsøgte har været den ene- ste af de to, der har kunne disponere over parternes fælles økonomi og at det er sagsøgerens arvinger, som nu, på vegne sagsøger, forsøger at opstille en argumentation for, at sagsøg- te skulle have handlet i strid med fuldmagten. De dispositio- ner, som er foretaget af sagsøgte, ligger indenfor rammerne af sædvanlig dispositioner indenfor formuefællesskabets ram- mer. Der er ikke sket nogen begunstigelse af sagsøgte i strid med Ægteskabslovgivningens regler. …” 9

Rettens begrundelse og resultat Uanset at parternes bodele efter de foreliggende oplysninger er negative, er der ikke grundlag for at afvise sagen, hvor Part 1 gør gældende at have et godtgørelseskrav mod sin tidligere ægtefælle.

Part 1 blev ramt af en hjerneblødning den 7. august 2014. Det må ef- ter de afgivne forklaringer lægges til grund, at han mistede talens brug, ligesom han i vidt omfang mistede sine kognitive evner. Part 1 modtager i dag førtidspension, bor i en plejebolig og er kørestolsbruger, alt som følge af hjerneblødningen.

Det kan videre lægges til grund, at Part A i det hele varetog ægtefællernes økonomiske forhold, i hvert fald i tiden efter Part 1's hjerneblødningen og indtil et stykke tid før skilsmissen. Dispositioner over Part 1's konti foretog hun på grundlag af en fuldmagt, som parterne tidligere havde oprettet i Nørresundby Bank.

Det kan videre lægges til grund, at Part 1's løn, senere sygedagpenge og senere igen førtidspension er indgået på hans lønkonto, hvorfra der måned- ligt blev overført cirka 14.500 kr. til parternes budgetkonto. Parternes faste ud- gifter blev betalt fra budgetkontoen. Herudover er der i perioden fra september til og med december 2014 overført i alt 100.000 kr. til Part A's konto, i 2015 i alt 143.000 kr. og i 2016 indtil august 72.000 kr. De omhandlede overførs- ler er i kontoudtoget benævnt ”Til Part A ” og enkelte af dem ”Overført” og vari- erer i størrelse mellem 2.000 og 25.000 kr. Part A købte den 3. november 2015 en brugt bil for 62.500 kr., som efter det oplyste blev betalt kontant. I over- ensstemmelse med Part A's forklaring kom pengene fra Part 1's lønkonto.

Det kan videre lægges til grund, at der i perioden fra hjerneblødningen i august 2014 til skilsmissen i 2016 er blevet indbetalt større enkeltbeløb på Part 1's konto. Således blev der den 28. august 2014 indbetalt 100.000 kr. fra In- dustriens Pension, den 2. januar 2015 65.626 kr. fra ”Topdanmark Liv” og den 21. januar 2016 igen 100.000 kr. fra Industriens Pension. Hertil kommer store lønbeløb og beløb fra LD i slutningen af 2015 og yderligere pensionsbeløb, ferie- penge, overskydende skat, m.v.

Efter den dagældende bestemmelse i retsvirkningslovens § 2 havde ægtefæller- ne gensidig forsørgelsespligt overfor hinanden. Der er i udgangspunktet vide rammer for, hvordan ægtefæller indretter deres økonomiske forhold. Part A har imidlertid overført betydelige beløb fra Part 1's konto til sin egen konto og hun har købt en bil i eget navn for Part 1's penge. Hun kan videre, som følge af Part 1's meget alvorlige sygdom, ikke i 10

væsentligt omfang have inddraget ham i de økonomiske beslutninger. På den baggrund finder retten, at der efter almindelige formueretlige regler tilkommer Part 1 et godtgørelseskrav. I den forbindelse tillægges det yderligere betydning, at retten ikke er bibragt et fuldstændigt overblik over parternes kon- ti og bevægelserne herpå. Part A har således alene fremlagt posterings- oversigt vedrørende en fælles opsparingskonto i Nordjyske Bank, men har – trods sagsøgerens opfordring 1 - ikke fremlagt kontoudtog med oplysning om bevægelserne på egne konti. Dette må – i hvert fald i et vist omfang – komme Part A bevismæssigt til skade. Retten finder dog ikke, at der er grundlag for at imødekomme Part 1's krav i fuldt omfang, og lægger i den for- bindelse vægt på, at Part A efter Part 1's sygdom var den ene- ste af de to, der kunne varetage de fælles økonomiske forhold, som blandt an- det omfattede Part 1's to huse, hvoraf det ene var lejet ud.

Efter en samlet skønsmæssig vurdering, hvori ovenstående momenter indgår, fastsætter retten skønsmæssigt godtgørelseskravet til 200.000 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg.

Efter dette resultat skal Part A betale sagsomkostninger til Part 1 . Retten lægger i den forbindelse vægt på, at Part A ikke kan an- tages at have haft merudgifter som følge af Part 1's beløbsmæssigt vi- deregående påstand. Sagsomkostningerne fastsættes efter det vundne beløb, og sagens forløb og udfald til dækning af advokatudgift med 37.500 kr. Det er op- lyst, at Part 1 ikke er momsregistreret, hvorfor beløbet er inclusive moms. Herudover skal sagsøgte betale et beløb svarende til retsafgiften af det vundne beløb, hvis Part 1 ikke havde haft fri proces, jf. herved rets- afgiftslovens § 13. Dette beløb udgør 5.100 kr. De nævnte sagsomkostningsbe- løb skal, henset til at sagsøgeren har fri proces, betales til statskassen.

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte, Part A , skal inden 14 dage til sagsøgeren, Part 1 , betale 200.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 14. december 2017

Sagsøgte skal til statskassen inden samme frist betale sagsomkostninger med i alt 42.600 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.