SS-1623/2008-VLR · SS-1623/2008-VLR · Vestre Landsret
Summary
AI generatedByrettens kendelse stadfæstes [DOKUMENT] Afgørelse (5 sider) Vestre Landsret holdt den 8. august 2008 kl. 9.00 møde på tingstedet i Viborg. Som dommere fungerede landsdommerne Lis Sejr, Lars Christen sen og Hans-Jørgen Nymark Beck. Som retssekretær fungerede Medarbejder . V.L. 5—1623-08 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 Tiltalte 2 Tiltalte 3 Tiltalte 4 og Tiltalte 5 . Fremlagte bilag: Kæreskrift af 9. jul...
Full Text of the Judgment · SS-1623/2008-VLR
Byrettens kendelse stadfæstes
[DOKUMENT] Afgørelse (5 sider) Vestre Landsret holdt den 8. august 2008 kl. 9.00 møde på tingstedet i Viborg.
Som dommere fungerede landsdommerne Lis Sejr, Lars Christen sen og Hans-Jørgen Nymark Beck.
Som retssekretær fungerede Medarbejder .
V.L. 5—1623-08
Anklagemyndigheden
mod Tiltalte 1
Tiltalte 2
Tiltalte 3
Tiltalte 4
og Tiltalte 5 .
Fremlagte bilag:
Kæreskrift af 9. juli 2008 fra Stadsadvokaten for Nord- og
Østjylland.
Udskrift af retsbogen for Retten i Aalborg, 1. afdeling. (SS-1-1533/2008)
Svarskrift af 10. juli 2008 med bilag fra advokat Thorkild
Høyer.
Brev af 30. juli 2008 fra Retten i Aalborg.
E-mail af 7. august 2008 fra advokat Kåre Pihlmann.
E-mail af 7. august 2008 fra advokat Thorkild Høyer.
Telefax af 7. august 2008 fra advokat Gitte Juul Jensen.
E-mail af 8. august 2008 fra advokat Sten Balslev.
Sagens øvrige bilag var til stede. —2—
Den 1. juli 2008 har byretten afsagt kendelse om, at ekstrakt I vedrørende de tiltaltes personlige forhold m.v.
først udleveres til nævningerne, når — og hvis — der skal tages stilling til sanktionsspørgsmål.
Kendelsen er kæret af anklagemyndigheden med påstand om, at ekstrakt I skal udleveres til nævningerne fra sagens start.
Landsretten afsagde
KENDELSE:
Det følger af retsplejelovens § 968, stk. 4, at kendelser og andre beslutninger, der afsiges under hovedforhandlingen el ler under dennes forberedelse i en straffesag — med de i be stemmelsen nævnte undtagelser — ikke kan påkæres. Byrettens kendelse af 1. juli 2008 er ikke umiddelbart omfattet af de nævnte undtagelser.
Da landsrettens behandling af kæremålet imidlertid ikke vil
nødvendiggøre en udsættelse af den berammede hovedforhand
ling, og da det spørgsmål, byrettens kendelse angår, har en
generel betydning for, hvorledes anklagemyndigheden skal ud-
færdige ekstrakter efter nævningereformens ikrafttræden,
tillader landsretten kæremålet.
I betænkning nr. 1352 af 1998 om behandling af nævningesager er der på side 62 om baggrunden for den nugældende bestem melse i retsplejelovens § 888, 1. pkt., blandt andet anført følgende:
“For at forbedre nævningernes muligheder for at følge med i sagen skal der som det i dag sker — —3—
til dommerne — udfærdiges en ekstrakt at sagen, der udleveres både til dommerne og til nævningerne.”
Det er anført i samme betænkning side 128, at “Ekstrakten vil således normalt indeholde udskrift at retsbogen vedrørende retsmøder, der har været afholdt inden domsforhandlingen, dokumenter, der skal anvendes som bevis, sagkyndige erklæringer, herunder lægeerklæringer, og de relevante politirapporter.”
I forarbejderne til den nævnte bestemmelse, jf. FT 2005-06, Tillæg A, side 5422, anføres blandt andet følgende:
“Efter den foreslåede bestemmelse, som er ny, skal anklageren udlevere en ekstrakt til hver at nævningerne, når de har indtaget deres pladser. Ekstrakterne må ikke benyttes uden for retslokalet før voteringen. Ekstrakten skal således kun anvendes at nævningerne i retslokalet for bedre at kunne følge med under hovedforhandlingen. Nævningerne skal endvidere kunne medtage ekstrakten, når de træder sammen med dommerne for at afgøre skyldsspørgsmålet, således at de kan orientere sig i sagens akter under voteringen i samme omfang som dommerne.”
Videre anføres i forarbejderne, jf. FT 2005-06, Tillæg A,
side 5421, om den nugældende bestemmelse i retsplejelovens § 886 blandt andet følgende:
“Det foreslås, at der indsættes en udtrykkelig be stemmelse om, at der skal udarbejdes ekstrakt til brug for behandlingen at nævningesager. Ekstrakten skal indeholde de dokumenter, som skal indleveres til retten efter forslaget til retsplejelovens § 837 og § 839 (dvs, udskrift af retsbogen vedrørende retsmøder, der har været afholdt inden hovedforhandlingen, dokumenter, der skal anvendes som bevis, sagkyndige erklæringer, herunder lægeerklæringer, relevante politirapporter mv.) Ekstrakten skal i modsætning til i dag også —4—
udleveres til nævningerne, jf. forslaget til retsplejelovens § 888 og bemærkningerne hertil.”
På denne baggrund må det anses for forudsat ved lovens ord ning, at de juridiske dommere og nævningerne har det samme materiale til rådighed under hovedforhandlingen.
Det findes imidlertid ikke at stride mod lovgivers intention — der har været at forbedre nævningernes muligheder for at følge med i sagen — at der alene udleveres materiale til nævningerne til den igangværende del af nævningesagen, således at materiale, der alene har betydning ved en eventuel strafudmåling, ikke udleveres straks ved hovedforhandlingens begyndelse. Det bemærkes i den forbindelse, at det med bestemmelsen i retsplejelovens § 888, 2. pkt., må anses for forudsat, at nævningerne alene skal have mulighed for at orientere sig i materialet i det omfang, dokumentationen under den igangværende hovedforhandling giver anledning hertil.
Landsretten finder herefter ikke grundlag for at tilsidesætte byrettens afgørelse om, at ekstraktoplysninger udelukkende til brug for sanktionsspørgsmål først udleveres til nævningerne, når - og hvis - der skal tages stilling til sanktionsspørgsmål.
Landsretten bemærker dog, at der i henhold til anklageskrif Let i denne sag er spørgsmål om anvendelse af straffelovens
§ 247, stk. 1, for så vidt angår samtlige tiltalte, og at det således til brug for afgørelsen af skyldsspørgsmålet kan komme på tale at foretage dokumentation af de tiltaltes for- straffe. Det materiale, der agtes dokumenteret i den forbin delse, bør således tillades indeholdt i den ekstrakt, der —5
udleveres til nævningerne ved starten af hovedforhandlingen,
jf. retsplejelovens § 888.
Med denne bemærkning, og da anklagemyndigheden ikke i øvrigt har anført omstændigheder, som kan begrunde, at Ekstrakt I udleveres til nævningerne ved hovedforhandlingens start, stadfæster landsretten kendelsen.
Thi bestemmes:
Byrettens kendelse stadfæstes.
Sagen sluttet.
Lis Sejr