SS-1379/2020-ESB · Retten i Esbjerg
Legislator summary
AI generatedTiltale for overtrædelse af straffelovens § 232, blufærdighedskrænkelse.
Legislator headnote
AI generatedKeywords
AI generatedRelated Decisions
Full text
Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 232, blufærdighedskrænkelse.
[DOKUMENT] Dom (3 sider) RETTEN I ESBJERG
Udskrift af dombogen
DOM
afsagt den 11. februar 2021
Rettens nr. 10-1379/2020 Politiets nr. 3300-72371-00072-19
Anklagemyndigheden mod Tiltalte født Dato 1
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 11. marts 2020.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
straffelovens § 232, blufærdighedskrænkelse ved i perioden forud for juli 2019 i 3-10 tilfælde på sin bopæl på Adresse i By at have befølt sit barnebarn Forurettede, født Dato 2, ad flere omgange i og omkring hendes kønsdele inden under hendes underbukser.
Påstande
Anklagemyndigheden har efter sin endelige påstand påstået frifindelse for den del af tiltalen, der går på beføling i Forurettedes kønsdel og har i øv-rigt påstået domfældelse efter tiltalen og tiltalte straffet med fængselsstraf.
Forurettede har via sin bistandsadvokat nelagt påstand om, at tiltalte skal betale tortgodtgørelse til hende, jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1 og 2, med 20.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 11. marts 2021.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Han har bestridt erstatningskravet såvel pligt- som størrelsesmæssigt.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne Vidne 1 og Vidne 2.
Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke. Std 75284
/ side 2
Der er - for lukkede døre - foretaget afspilning af videoafhøringer, jf. retsple- jelovens § 745 e, af Forurettede foretaget henholdsvis den 31. okto-ber 2019 og den 19. december 2019 (genafhøring).
Det fremgår af sagen, at Skole den 23. oktober 2019 foretog under-retning vedrørende Forurettede til Varde Kommune, der herefter meldte sagen til politiet.
Det fremgår af en personundersøgelseserklæring af 5. december 2019 vedrø- rende tiltalte, at han findes egnet til en betinget dom med vilkår om sam- fundstjeneste.
Rettens begrundelse og afgørelse
Tiltalte har forklaret, at Forurettede gerne ville nusses på ryg og skulder, hvilket han har gjort, således at det har haft karakter af lidt massage. Forurettede har nogle gange siddet på hans lår, når han har spillet computerspil, men han har ikke haft en hånd nede i hendes underbukser. Han kan dog ikke afvise, at han ved en fejl er kommet til at røre ved underbukserne, hvis Forurettede har siddet uroligt, hvis hun er blevet begejstret over gode kort i poker og så har hoppet på sto-len.
Efter Forurettedes forklaring ved videoafhøringerne, hvilke forklarin-ger retten finder meget troværdige, sammenholdt med forklaringerne fra vid- nerne om tiltaltes efter deres opfattelse grænseoverskridende adfærd over for børnebørn, herunder Forurettede, finder retten det imidlertid bevist, at tiltalte er skyldig i over en længere periode flere gange at have befølt Forurettede omkring hendes kønsdel inden under underbukserne. I overensstemmelse med anklagemyndighedens endelige påstand og det i øvrigt foreliggende fri-findes tiltalte for den del af tiltalen, som omhandler beføling i Forurettedes kønsdel.
Med de anførte begrænsninger findes tiltalte herefter skyldig i tiltalen.
Ved udmålingen af straffen lægges der vægt på bl.a. forurettedes alder, kræn- kelsernes karakter, at de som anført har fundet sted over en længere periode og flere gange, og at de er sket i en nær familiemæssig relation.
Straffen, der fastsættes efter straffelovens § 232, udmåles herefter til fængsel i 40 dage.
Uanset den forløbne tid samt tiltaltes alder, hans ustraffede vandel og i øvrigt gode personlige forhold finder retten efter sagens karakter ikke tilstrækkeligt grundlag for at gøre straffen betinget, heller ikke med vilkår om samfundstje- neste.
/ side 3
Vedrørende erstatningskravet bemærker retsformanden, at det kan lægges til grund, at krænkelserne i hvert fald til dels har fundet sted efter ikrafttrædel- sen den 1. april 2018 af lov 140/2018, hvorved bl.a. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 2, blev ændret. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at tortgodtgørelsesniveauet for seksuelle krænkelser efter lovændringen bør for- højes med ca. 1/3. Herefter tages forurettedes erstatningskrav til følge med et beløb på 15.000 kr. med rente som nærmere anført nedenfor, jf. herved er- statningsansvarslovens § 26, stk. 1 og 2.
Thi kendes for ret:
Tiltalte straffes med fængsel i 40 dage.
Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede betale 15.000 kr. med til-læg af procesrente fra den 11. marts 2021.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dommer
/ /
[DOKUMENT] Retsbog (5 sider) RETTEN I ESBJERG
Udskrift af retsbogen
Den 12. april 2021 kl. 12.00 blev retten sat af Dommer.
Retsmødet var offentligt.
Rettens nr. 10-1379/2020 Politiets nr. 3300-72371-00072-19
Anklagemyndigheden mod Tiltalte født Dato 1
Ingen var mødt eller indkaldt.
Der fremlagdes
- e-mail af 17. februar 2021 (ankemeddelelse) fra den for tiltalte beskikkede forsvarer, advokat Jens Graven Nielsen, - ankemeddelelse af 1. marts 2021 fra Statsadvokaten.
Det bemærkes, at der blev afsagt dom i sagen den 11. februar 2021. Forkla- ringerne blev lydoptaget, jf. retsplejelovens § 711, og blev således ikke gen- givet i retsbogen eller dommen.
Dommen er anket.
Der blev afgivet forklaringer af Tiltalte og vidneforklaring af henholdsvis Vidne 1 og Vidne 2.
Som følge af anken optages forklaringerne i denne retsbog, jf. herved retsple- jelovens § 712, stk. 1, nr. 3.
Tiltalte har forklaret, at Adresse i By er hans bo-pæl. Han bor sammen med sin ægtefælle. De har boet det pågældende sted siden 2016. Forurettede er deres barnebarn. De har i alt 11 børne-børn. De har indtil denne sag haft en meget god relation i familien, men sagen har sat sig sine spor. Forurettede er datter af deres søn Person 1. Forurettedes mor er Vidne 1. Vidne 2 er gift med deres søn Person 2.
Tiltalte og Forurettede har en god relation og har altid haft det. Han og hans ægte-fælle har passet Forurettede. Det har været svingende hvor meget, at de har gjort det. Han har ikke passet Forurettede alene. Når de har passet Forurettede, har de f.eks. spillet kort og leget. Kortspil er gerne foregået ved spisebordet. Det er mere eller mindre, at de passer deres børnebørn. Det er mest hans ægtefælle, der
Std 75286
/ side 2
gør det. Børnebørnene er nu blevet så store, at de efterhånden ikke passer dem så meget mere. Et af deres børnebørn, Person 3, er handicappet. Hun har en kromosomfejl. Hun kan ikke følge med i udviklingen i forhold til andre børn. De har passet hende en del. Person 3 er bevidst om, hvad der foregår. Hun kan f.eks. godt spille lidt kort.
Tiltalte sidder nogle gange ved computeren og spiller. Computeren står inde på et lille værelse. Døren til værelset står altid åben. Hvis tiltalte spiller på computeren, er Forurettede gerne kommet og spillet med. Hun har så siddet ved til-talte på den måde, at hun har siddet på tiltaltes lår og kigget på computeren. Der er meget lidt plads, og så har Forurettede siddet på låret. Der er ikke meget plads til en ekstra stol. Det har altid været sådan, at hun har siddet på låret. Det er bare blevet sådan. Det er ikke noget, som tiltalte har tænkt over. Det har ikke været tiltaltes ide. Forurettede har altid gerne villet det. Det har hun gjort, indtil hun var 12-13 år. Det er mest Forurettede, der har været interesseret i spil. Forurettede vil gerne nusses på sine skuldre og ryg. Hun vil gerne "ridses" med negle og fingerspidser. Det har tiltalte gjort, både når de har siddet ved com-puteren, og i stuen når de har set tv. Det er måske en enkelt gang også sket på Forurettedes mave. Nusningen har haft karakter af lidt massage. Forurettede har altid gerne villet have det, og det er ikke noget, som tiltalte har spekuleret over. Forurettede har ikke sagt eller givet udtryk for, at hun ikke kunne lide det. De er en familie med megen fysisk kontakt, herunder krammere. Det er i forhold til al-le børnebørn.
Tiltalte har ikke haft sin hånd nede i Forurettedes underbukser på noget tidspunkt. Han kan ikke afvise, at hans hånd måske er kommet ned uden på bukserne, når Forurettede har hoppet rundt. Hun havde det med at hoppe lidt rundt, når hun spillede kort. Han kan ikke afvise, at han derved ved en fejl kan være kom-met til at røre Forurettede ved skridtet, hvis hun har siddet uroligt, hvis hun f.eks. er blevet begejstret over gode kort i poker og så har hoppet. Han har ikke selv bemærket det, og det har i givet fald ikke være noget, som han har gjort med vilje.
Der er ikke nogen i familien, der har sagt, at der har været et problem. På et tidspunkt for 2-3 år siden ved en familiefest i form af en julefrokost, hvor og-så børnebørnene var med, nævnte Person 2 i forbifarten til tiltalte, at pigerne var blevet for store til det. Person 2 kom ikke nærmere ind på det, og han sagde såle-des ikke, hvad pigerne var blevet for store til. Tiltalte vidste ikke, hvad Person 2 mente. Han spurgte ikke Person 2 om det.
Tiltalte ved ikke, hvorfor Forurettede har sagt, som hun har gjort. Hun er normalt ikke fantasifuld. Der har ikke været mislyde mellem ham og Forurettede.
Tiltalte har forklaret om sine personlige forhold, at det oplyste i personun- dersøgelseserklæringen af 5. december 2019 er fyldestgørende og fortsat er dækkende.
/ side 3
Vidne 1 har forklaret, at tiltalte er hendes tidligere svigerfar. Hun har haft en almindelig og normal relation til sine tidligere svigerforæl-dre med pasning af børnebørn, og hvor de i familien har set hinanden til jul, påske, familiefødselsdage og lignende. Vidnet er mor til Forurettede. Forurettede har en storebror og en storesøster. Alle børnene er blevet passet af tiltalte og af hans kone, Person 4. Det har dog ikke været så meget igen. Der er mange børne-børn i familien. Forurettede har en næsten jævnaldrende kusine, Person 3. Hun har of-te været hos tiltalte og Person 4, når Forurettede har været der. Det har Person 3 haft stor glæde af. Hun er mentalt handicappet og er ikke alderssvarende. Men Person 3 og Forurettede har sagtens kunnet lege sammen og Person 3 have tilknytning til Forurettede. Forurettede har langt hen af vejen været glad for at komme hos sin farmor og farfar, men på et tidspunkt begyndte hun dog at trække sig. Vidnet tænk-te, at hun trak sig i forhold til Person 3. At Forurettede trak sig, kom til udtryk ved at hun ikke ville være så længe hos sin farmor og farfar, f.eks. i weekender eller i ferier. Hun ville kun være der en enkelt dag. Forurettede sagde ikke noget nærme-re, og vidnet oplevede ikke, at der var noget galt. Det var ca. et år forud for skolens indberetning, at Forurettede begyndte at trække sig.
Forurettede har forsøgt at fortælle vidnet, at der var noget galt. Vidnet tænkte ikke, at det var så slemt eller grænseoverskridende, som Forurettede efterfølgende fortal-te om. I foråret 2018, i april, havde Forurettede været hjemme ved sin farmor og farfar. Vidnet spurgte, hvad de havde lavet, og Forurettede sagde, at de havde hyg-get sig og spist frokost. Hun sagde også, at hun havde siddet ved farfar ved computeren. Farmor var på det tidspunkt ude i byen. Forurettede sagde, at hun sad på skødet af farfar, og at hans hænder havde været irriterende tæt på hendes tissekone, hvilket hun syntes var ulækkert. Vidnet panikkede og spurgte Forurettede, hvorfor hun sad på skødet af sin farfar og ikke på en stol ved siden af. Vidnet blev frustreret på tiltalte. Forurettede sagde, at farfar havde bedt hende om det, og at hun godt kunne sidde på skødet. Vidnet sagde til Forurettede, at hun skulle sidde på en stol ved siden af og ikke på skødet af sin farfar. Forurettede sag-de, at hun også bare var gået.
Vidnet var ikke i tvivl om, at det var korrekt, når Forurettede sagde, at tiltaltes hænder havde været irriterende tæt på hendes tissekone. Forurettede sagde ikke no-get om, at tiltaltes hænder havde været nede i hendes bukser. Det sagde hun først efter skoleindberetningen. Vidnet var heller ikke i tvivl om, at det ikke var en fejl, at tiltaltes hænder havde været tæt på Forurettedes tissekone. Vidnet havde tidligere iagttaget, at tiltalte havde været berøringsmæssigt tæt på Forurettede og andre pigebørnebørn i familien. Vidnet syntes, at det var over grænsen og ikke i orden. Pigerne havde været for store til at sidde på skødet og få en hånd under blusen eller en hånd for tæt på skridtet uden på tøjet. Vidnet har også oplevet, at tiltalte har trukket sig fra de voksne for i stedet at sidde ved børnebørnene og nusse dem under blusen. Tiltalte havde været for tæt på især Forurettede. Vidnet kaldte herefter Forurettede til sig. Vidnet tænkte om hun måske overfortolkede det, idet andre i familien ikke reagerede.
Vidnets svigerinde, Vidne 2, havde sagt til vidnet, at Vidne 2's mand, Person 2, havde / side 4
haft fat i tiltalte og sagt til ham, at børnene var for store til, at tiltalte nussede dem og havde en hånd inde under blusen. Vidnet tænkte, at tiltalte så havde fået det at vide og så ikke gjorde det mere. Vidnet har ikke selv sagt noget til tiltalte og hun sagde heller ikke noget til sin mand, da det var grænseover- skridende, da det omhandlede hans far. Endvidere havde Forurettede ikke sagt, at tiltalte havde hånden nede i bukserne; så havde vidnet reageret anderledes.
Forurettede fortalte om det til en lærer, efter at de havde haft om et lignende emne i skolen. Kommunen blev herefter involveret. Forurettede er en stille, rolig retfærdig og god pige. Hun kunne ikke finde på at sige det om sin farfar, hvis ikke det passede. Forurettede har været ked af det. Hun har haft mareridt og haft svært ved at sove. Hun kunne ikke sove alene. Vidnet har haft sovet ved Forurettede i ca. et år. Forurettede har fået psykologhjælp og er i et kommunalt forløb med en kontakt-person. Hun har ikke længere mareridt. Hun gør sig mange tanker om, at fa-milien er splittet, og at det er svært, når det er hendes farfar, der har gjort det. Hun har et godt og kærligt forhold til sin farmor. Det fylder meget, hvad der skal ske. Vidnet, hendes ex-mand Person 1 og deres børn har ikke siden ind-beretningen haft kontakt med tiltalte og Person 4.
Vidne 2 har forklaret, at hun er gift med Person 2. De har 4 børn, herunder deres yngste datter Person 3 som pga. en kromosomfejl er fy-sisk og psykisk handicappet. Forurettede er vidnets niece. Vidnet har et godt for-hold til Forurettede, der er meget sammen med Person 3. Person 3 har ikke meget sprog, men hun er bevidst om, hvad der foregår, og hun har leget meget sam- men med Forurettede. De har haft en rigtig god relation og har haft meget ud af hi-nanden. Men nu er Forurettede ved udviklingsmæssigt at vokse fra Person 3.
Der har været et godt og normalt forhold til vidnets svigerforældre, hvor fa- milien har mødtes til højtider og fødselsdage, ligesom svigerforældrene har deltaget i børnepasningen af alle vidnet og Person 2's børn. I de senere år er bør-nepasningen dog blevet begrænset mere og mere, idet vidnet har haft følelsen af, at der skete nogle ting, som gik over hendes grænse for, hvad der var i or-den i forhold til berøring af børnebørnene.
Der var f.eks. en episode i 2018, hvor Person 3 var 12-13 år, hvor hun sad i en lænestol, mens tiltalte sad på en skammel. Vidnet kunne da se, at tiltalte hav-de sin hånd for langt oppe mod Person 3's skridt på inderlåret. Vidnet sagde til tiltalte, at han ikke skulle berøre Person 3 der, men reaktionen var nærmest et skuldertræk. Vidnet blev meget utilpas over det passerede.
Hun fortalte efterfølgende sin mand om det. Han havde også oplevet situatio- ner, hvor tiltalte var gået over grænsen for berøring af børnebørn. Vidnet og Person 2 havde også tidligere talt om det. Person 2 havde sagt til tiltalte, at han skul-le stoppe, da børnene var for gamle. Vist ved en julefrokost i 2017 konfron-terede Person 2 tiltalte med, at han skulle stoppe med at røre ved Forurettede, da hun var for gammel til det. De havde en forventning om, at tiltalte stoppede, men der skete ikke rigtig nogen bedring.
/ side 5
Den første episode som vidnet så og reagerede mod var for mange år siden, hvor det meste af familien var oppe ved vidnets svigerinde, Person 5, og svoger i Nordjylland. Person 5 er datter af tiltalte og Person 4. Pigerne legede i kælderen og så fjernsyn. Vidnet så, at tiltalte sad med et af børnene, hvor han havde en hånd inde under barnets undertøje. Det var over vidnets grænse for, hvad der var i orden. Det var en akavet situation. Tiltalte fjernede hånden. Det som til-talte gjorde var forkert. Vidnet sagde ikke noget, hvilket hun har fortrudt. Hun var handlingslammet, og det var uvirkeligt.
Efter episoden talte hun, for 5-6 år siden, med sin svigerinde, Vidne 1, om det. Vidne 1 havde det på samme måde som vidnet. Vidnet har igen talt med Vidne 1 efter episoden med Person 3.
Vidnet har også set episoder i forhold til Forurettede. Forurettede har siddet på skødet af tiltalte, der har aet hende op og ned af låret og langs brystet. Det har vidnet også oplevet i forhold til nogle andre børnebørn.
Forurettede er en stærk og god pige med mange veninder. Hun kunne ikke finde på at lyve. Hun har ikke nogen livlig fantasi.
Da vidnet og hendes mand oplyste deres børn om sagen og spurgte, om de havde oplevet noget, fortalte en af deres piger, at hun ikke var overrasket. Hun fortalte om en episode, hvor hun hos vidnets svigerforældre havde sovet sammen med en fætter og en kusine. Vidnets datter vågnede ved, at tiltalte lå ved siden af kusinen, der lå på en madras på gulvet. Person 4 og Person 5 kom imidlertid ud i gangen og skulle til at gå op på loftet. Tiltalte rejste sig herefter og løb ud af rummet.
Sagen sluttet påny.
Retten hævet.
Dommer
/ /