Legislator Case Law & Legislation
BS-30473/2019-HJR ECLI:DK:HJR:2022:BS0000000269 AI generated

BS-30473/2019-HJR · BS-30473/2019-HJR · Højesteret

Case Number BS-30473/2019-HJR
Court / Authority
Jurisdiction Denmark · Case Law (DK)
Decision Date

Summary

AI generated

Landsrettens kendelse stadfæstes. [DOKUMENT] Domsresumé (2 sider) 1. BS-30473/2019-HJR og BS-30487/2019-HJR 2. 3. Icopal Entreprise ApS mod Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge og Part A A/S mod Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge 4. 5. 15-04-2020 6. Resumé: Isoleret bevisoptagelse kunne gennemføres ved de almindelige domstole Sagen angik, ...

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full Text of the Judgment · BS-30473/2019-HJR

Landsrettens kendelse stadfæstes.

[DOKUMENT] Domsresumé (2 sider) 1.

BS-30473/2019-HJR og BS-30487/2019-HJR

2. 3.

Icopal Entreprise ApS mod Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge og Part A A/S mod Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge

4. 5.

15-04-2020

6.

Resumé:

Isoleret bevisoptagelse kunne gennemføres ved de almindelige domstole

Sagen angik, om Gjensidige Forsikring kan få optaget isoleret bevis i form af syn og skøn ved de almindelige domstole, eller om syn og skøn skal foregå ved Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed. Formålet med den isolerede bevisoptagelse er at få belyst årsagen til den brand, som opstod i en ejendom tilhørende bygherren Boligforening, for at vurdere, om forsikringsselskabet kan kræve, at entreprenørerne Part A A/S og Icopal Entreprise skal dække det beløb, som er udbetalt til bygherren.

Af den brand- og stormskadeforsikring, som bygherren i overensstemmelse med aftalegrundlaget for entreprisen havde tegnet hos forsikringsselskabet, fremgår, at entreprenørerne tillige var sikrede efter forsikringen.

Højesteret lagde til grund, at forsikringsselskabets regreskrav mod entreprenørerne er baseret på den forsikring, som er tegnet af bygherren, og at entreprenørerne i forhold til de dækkede skader er medsikrede efter forsikringen. Højesteret tiltrådte, at forsikringsselskabets adgang til at gøre regreskrav gældende mod entreprenørerne således beror på det di- rekte retsforhold mellem forsikringsselskabet og de medsikrede entreprenører, som følger af forsikringsaftalen, og der- med på, om entreprenørernes dækning efter brandforsikringen er bortfaldet efter forsikringsaftalelovens § 18.

Forsikringsaftalen indeholder ikke nogen bestemmelse om voldgift, herunder i relation til isoleret bevisoptagelse. Højesteret tiltrådte på denne baggrund, at der ikke var grundlag for at afvise forsikringsselskabets anmodning om isoleret bevisoptagelse i form af syn og skøn ved de almindelige domstole efter retsplejelovens § 343.

Landsretten var nået til samme resultat.

[DOKUMENT] Afgørelse (6 sider) HØJESTE RE TS KE N D ELSE afsagt onsdag den 15. april 2020

Sag BS-30473/2019-HJR

Icopal Entreprise ApS (advokat Ulrik Christrup)

mod

Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge (advokat Mette Echwald Sevel)

og

Sag BS-30487/2019-HJR

Part A A/S (advokat Søren Bergenser)

mod

Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge (advokat Mette Echwald Sevel)

I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Kolding den 25. september 2018 (BS 9-679/2017) og af Vestre Landsrets 2. afdeling den 7. februar 2019 (BS- 37644/2018).

I påkendelsen har deltaget fem dommere: Michael Rekling, Oliver Talevski, Lars Apostoli, Anne Louise Bormann og Kristian Korfits Nielsen. 2

Påstande Icopal Entreprise ApS og Part A A/S har gentaget deres påstande for landsretten om, at anmodningen fra Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge, om isoleret bevisoptagelse i form af syn og skøn afvises fra de almindelige domstole.

Gjensidige Forsikring har som for landsretten påstået stadfæstelse.

Sagsfremstilling Den almennyttige Boligforening 1 indgik i 2013 en entre- priseaftale med Part A A/S om renovering, modernisering og ombyg- ning af en del af boligforeningens bebyggelse i afdelingen Område 1 i By 1 . Part A A/S indgik efterfølgende en underentrepriseaftale med Icopal Entreprise om tagdækningsentreprisen.

Af det acceptbrev af 25. september 2013, som Rambøll på vegne af Boligforening 1 sendte til Part A A/S , fremgår, at acceptgrundlaget ud- gøres af bl.a. udbudsbrevet af 8. februar 2013. I dette brev er anført, at udbuds- materialet bl.a. består af byggesagsbeskrivelse af 6. februar 2013. Af byggesags- beskrivelsen fremgår, at AB 92 skal anvendes, og det fremgår under punktet ”Forsikring” som en præcisering til § 8, stk. 1, i AB 92, at ”entreprenøren og dennes underentreprenører medtages som sikret. Bygherren betaler præmien.”

Boligforening 1 havde i overensstemmelse hermed tegnet en forsikring hos Gjensidige Forsikring, som bl.a. omfattede brand- og stormskadeforsikring. Forsikringsbetingelserne indeholder under pkt. 1.30 om generelle udvidelser til de valgte dækninger bl.a. følgende vilkår i pkt. 1.30.12: ”Entreprenører er tillige sikrede på under brand og stormskadeforsikringen.”

Natten mellem den 10. og 11. april 2014 opstod der brand i en del af bebyggel- sen i Område 1 . Gjensidige Forsikring udbetalte i henhold til bygnings- brandforsikringen erstatning for de skete skader til Boligforening 1 .

Den 10. april 2017 indgav Gjensidige Forsikring i henhold til retsplejelovens § 343 anmodning til Retten i Kolding om isoleret bevisoptagelse i form af syn og skøn. Formålet er at få belyst årsagen til branden for at vurdere, om forsikrings- selskabet kan kræve, at Part A A/S og Icopal Entreprise skal dække det beløb, som forsikringsselskabet har udbetalt til Boligforening 1 .

Part A A/S og Icopal Entreprise protesterede mod, at der blev optaget isoleret bevis ved de almindelige domstole, navnlig under henvisning til, at de dagældende almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og an- lægsvirksomhed (AB 92) finder anvendelse i forholdet mellem Boligforening 1 3

og Part A A/S og i forholdet mellem Part A A/S og Icopal Entreprise.

Ved kendelse af 25. september 2018 traf Retten i Kolding afgørelse om, at der ikke var grundlag for at afvise anmodningen om isoleret bevisoptagelse. I be- grundelsen hedder det:

”Indledningsvist bemærkes, at det efter bevisførelsen lægges til grund, at AB 92 var aftalt mellem såvel Boligforening 1 som bygherre og Part A A/S som entreprenør som i forholdet mellem Part A A/S og Icopal som underentreprenør.

Om betydningen heraf i relation til anmodningen om isoleret bevisopta- gelse ved de almindelige domstole, skal retten bemærke, at det er ube- stridt, at Boligforening 1 som bygherre havde indgået en forsik- ringsaftale med Gjensidige Forsikring, der i henhold til bestemmelsen i punkt 1.30.12 indebar, at Part A A/S og Icopal som entreprenø- rer var medsikrede under storm- og brandforsikringen. Spørgsmålet om regres i en sådan situation beror på det direkte retsforhold, der ved forsik- ringsaftalen er etableret mellem forsikringsselskabet og entreprenøren og dermed bestemmelserne i forsikringsaftalelovens §§ 18 og 20. Herefter, og da det er ubestridt, at forsikringsaftalen ikke indeholder en voldgiftsaftale, er der ikke grundlag for at afvise anmodningen om isoleret bevisoptagelse ved de almindelige domstole.”

Ved kendelse af 7. februar 2019 stadfæstede landsretten byrettens afgørelse med følgende begrundelse:

”Gjensidige Forsikring har betalt erstatning til bygherren, Boligforening 1 , i anledning af brandskade opstået i forbindelse med renovering af en af selskabets ejendomme, og Gjensidige Forsikring ønsker gennem- ført syn og skøn med henblik på at vurdere, om skaden kan kræves dæk- ket af de medvirkende entreprenører, Part A A/S og Icopal En- treprise.

Problemstillingen under kæremålet er, hvorvidt der mod Part A A/S' og Icopal Entreprises protest kan optages syn og skøn ved de almindelige domstole efter retsplejelovens § 343, selv om retsforholdet mellem Boligforening 1 og entreprenørerne er reguleret af AB 92, hvorefter begæring om syn og skøn efter § 45, stk. 1, skal fremsættes over for Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.

Landsretten er enig i, at der i den foreliggende situation, hvor Icopal En- treprise og Part A A/S er omfattet af brandforsikringen tegnet af 4

Boligforening 1 , hvorefter spørgsmålet om regres er reguleret af bl.a. forsikringsaftalelovens § 18, og hvor aftalen ikke indeholder en regel om voldgift, ikke er grundlag for at afvise begæringen om isoleret bevis- optagelse ved de almindelige domstole. Landsretten stadfæster derfor by- rettens kendelse.

Efter sagens udfald skal Icopal Entreprise og Part A A/S i sags- omkostninger for landsretten solidarisk betale 15.000 kr. til Gjensidige For- sikring til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Der er taget hensyn til kæremålets omfang og forhandlingens varighed.”

Anbringender Icopal Entreprise har anført navnlig, at Gjensidige Forsikring er indtrådt i sin forsikringstager Boligforening 1's eventuelle krav mod Icopal Entre- prise, hvilket indebærer, at der ikke kan udmeldes syn og skøn i medfør af rets- plejelovens § 343.

Det er ubestridt, at AB 92 finder anvendelse i forholdet mellem Boligforening 1 og Part A A/S og i forholdet mellem Part A A/S og Icopal Entreprise. AB 92 finder derfor også anvendelse i forholdet mellem Boligforening 1 og Icopal Entreprise, jf. bl.a. UfR 2014.2042 H.

Det følger af erstatningsansvarslovens § 22, stk. 1, og af almindelige obligations- retlige principper, at Gjensidige Forsikring ikke kan opnå en bedre retsstilling over for Icopal Entreprise end den, der består mellem forsikringstager Boligforening 1 og Icopal Entreprise. Gjensidige Forsikring kan derfor alene få udmeldt syn og skøn ved Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed, jf. § 45, stk. 1, i AB 92 og UfR 1987.820 H.

Det forhold, at Icopal Entreprise er sikret efter den bygningsbrandforsikring, som Boligforening 1 har tegnet hos Gjensidige Forsikring, kan ikke føre til et andet resultat. Forsikringsdækningen beror ikke på en aftale mellem Ico- pal Entreprise og Gjensidige Forsikring, men på at forsikringsselskabet ensidigt i pkt. 1.30.12 i sine forsikringsbetingelser har bestemt, at entreprenører er dæk- ket under bygningsbrandforsikringen.

Der er ingen hjemmel i lovgivningen, herunder forsikringsaftaleloven, til, at et forsikringsselskab, som har fremsat et regreskrav over for en sikret, kan få ud- meldt syn og skøn ved de almindelige domstole, når der ikke foreligger et afta- leforhold mellem forsikringsselskabet og den sikrede, og når forsikringsselska- bet ikke ville have været berettiget til at få udmeldt syn og skøn ved de almin- delige domstole, hvis den sikrede ikke havde været sikret under forsikringen.

Part A A/S har tilsluttet sig det, som er anført af Icopal Entreprise. 5

Gjensidige Forsikring har anført navnlig, at forsikringsselskabets anmodning om isoleret bevisoptagelse i form af syn og skøn skal fremmes ved de alminde- lige domstole i henhold til retsplejelovens § 343.

Det følger af forsikringsbetingelserne (pkt. 1.30.12), at Part A A/S og Icopal Entreprise – i deres egenskab af entreprenører – var medsikrede på den brand- og stormskadeforsikring, som har dækket skaderne ved branden i Boligforening 1's ejendom. Regreskravet mod Part A A/S og Icopal Entreprise beror herefter på, om disse selskaber har mistet deres krav på forsik- ringsdækning, jf. forsikringsaftalelovens § 18 (såkaldt policeregres).

Part A A/S og Icopal Entreprises krav på forsikringsdækning (som sikrede under den tegnede forsikring) – og dermed også Gjensidige Forsikrings regreskrav i anledning af fortabelsen heraf – beror på det direkte retsforhold mellem de sikrede og forsikringsselskabet, jf. forsikringsaftalelovens § 57. Når Part A A/S og Icopal Entreprise faktisk er anført som sikrede på for- sikringen, udledes deres rettigheder direkte af forsikringsaftalen, og ikke af de- res eventuelle aftaler med bygherren. Det gælder, selv om entreprenører i en af- tale med en bygherre ikke har aftalt eller begæret medsikring. Også i den situa- tion vil forsikringsselskabets regresret således være begrænset af forsikringsaf- talelovens regler, når entreprenørerne faktisk er anført som sikrede på policen.

Forsikringsaftalen indeholder ikke nogen voldgiftsaftale, heller ikke i relation til syn og skøn. Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed er derfor ikke eksklusivt værneting for Gjensidige Forsikrings erstatningskrav over for Part A A/S og Icopal Entreprise – eller for syn og skøn i forbindelse her- med.

UfR 2014.2042 H adskiller sig afgørende fra den foreliggende sag. Sager vedrø- rende forsikringsselskabers krav mod medsikrede entreprenører, der forvolder brandskade, afgøres efter praksis ved de almindelige domstole, også selv om der i entrepriseaftalerne måtte være aftalt AB 92 eller tilsvarende, jf. navnlig UfR 1996.1161 H.

Højesterets begrundelse og resultat Sagen angår, om Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge, kan få optaget isoleret bevis i form af syn og skøn ved de alminde- lige domstole, eller om syn og skøn skal foregå ved Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed.

Som anført af landsretten er formålet med den isolerede bevisoptagelse at få be- lyst årsagen til den brand, som opstod i en ejendom tilhørende bygherren Boligforening 1 , for at vurdere, om forsikringsselskabet kan kræve, at entre- 6

prenørerne Part A A/S og Icopal Entreprise ApS skal dække det beløb, som er udbetalt til Boligforening 1 .

Af den brand- og stormskadeforsikring, som Boligforening 1 i overens- stemmelse med aftalegrundlaget for entreprisen havde tegnet hos Gjensidige Forsikring, fremgår, at entreprenører tillige var sikrede efter forsikringen.

Højesteret lægger til grund, at Gjensidige Forsikrings regreskrav mod Part A A/S og Icopal Entreprise er baseret på den forsikring, som er tegnet af Boligforening 1 , og at entreprenørerne i forhold til de dækkede skader er medsikrede efter forsikringen. Højesteret tiltræder, at forsikringsselskabets adgang til at gøre regreskrav gældende mod entreprenørerne således beror på det direkte retsforhold mellem forsikringsselskabet og de medsikrede entrepre- nører, som følger af forsikringsaftalen, og dermed på, om entreprenørernes dækning efter brandforsikringen er bortfaldet efter forsikringsaftalelovens § 18.

Forsikringsaftalen indeholder ikke nogen bestemmelse om voldgift, herunder i relation til isoleret bevisoptagelse.

Højesteret tiltræder på denne baggrund, at der ikke er grundlag for at afvise forsikringsselskabets anmodning om isoleret bevisoptagelse i form af syn og skøn ved de almindelige domstole efter retsplejelovens § 343.

Højesteret stadfæster herefter landsrettens kendelse.

THI BESTEMMES:

Landsrettens kendelse stadfæstes.

I kæremålsomkostninger for Højesteret skal Part A A/S og Icopal Entreprise ApS solidarisk betale 10.000 kr. til Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge.

Sagsomkostningsbeløbet skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsken- delses afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.