SS-21144/2018-KBH · SS-21144/2018-KBH · Københavns Byret

Sag om groft bedrageri af særlig grov beskaffenhed

[DOKUMENT] Domsresumé (1 sider) 28 SEP 2020

KØBENHAVNS BYRET

Dom i en sag om groft bedrageri mm.

Københavns Byret har den 28. september 2020 idømt en 50- årig mand fængsel i 4 år og 6 måneder. Han er endvidere idømt en tillægsbøde på 7,3 mio. kr. og indtil videre frakendt retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtigelser. Han er endeligt blevet idømt sagens omkostninger, herun-der de omkostninger der har været til hans forsvarer og tidligere beskikkede forsvarere i en sag, som hans sag blev udskilt fra i 2017.

Den 50-årige var tiltalt for i årene 2006-2008 som daglig leder af et anpartsselskab, der drev entreprenørvirksomhed, at have indgået 53 leasingkon-trakter med flere leasingselskaber vedrørende entreprenørmaskiner til en samlet værdi af mere end 80 mio. kroner, selvom maskinerne ikke var leve-rede. Endvidere var han tiltalt for grov overtrædelse af momsloven i samme selskab og for grov afpresning over flere år indtil marts 2013 for 4-5 mio. kr.

Retten fandt i alt væsentligt tiltalte skyldig i groft bedrageri i overensstemmelse med gerningsbeskrivelsen. Bedrageriet skete ved, at selskabet, som han var daglig leder af, og som hans far var direktør for, indgik leasingkontrakter med flere leasingselskaber vedrørende ikke leverede maskiner, hvoraf de fleste maskiner aldrig havde eksisteret. Herefter udstedte en anden faktura for maskinerne til leasingselskabet, der enten led et formuetab svarende til købsprisen eller var i væsentlig risiko for at lide et sådant tab. Retten fandt også tiltalte skyldig i nogle forhold, hvor det ikke var det sel-skab, tiltalte ledede, der var leasingtager, men hvor fremgangsmåden var den samme.

Tiltalte blev frifundet i et enkelt forhold og delvist frifundet i nogle få forhold, fordi beviset for, at maskinerne ikke var leverede, ikke var tilstrækkeligt. Endvidere blev tiltalte frifundet i et forhold, hvor han var tiltalt for bedrageri i forbindelse med, at leasingselskabet var blevet faktureret en højere pris, end han havde forhandlet. Det samlede bedrageri var på ca. 78.680.000 kr.

Tiltalte blev endvidere som daglig leder i det ovennævnte selskab dømt for bevidst fejlagtige momsangivelser for ca. 7,3 mio. kr.

Som nævnt var tiltalte endvidere tiltalt for grov afpresning ved i mange år ved trussel om vold at have afpresset en mand 4-5 mio. kr. Manden begik selvmord og efterlod et brev, hvor han skrev, at han var blevet afpresset af tiltalte og ikke kunne holde til det længere. Retten fandt det bevist, at af- presning havde fundet sted, og også at det var sket ved trusler om vold, men retten fandt ikke, at bevisførelsen tilstrækkeligt støttede, at afpresningen havde haft det omfang, som anklageskriftet beskrev. Tiltalte blev dømt for afpresning for 169.000 kr. i december 2012 og januar 2013 og forsøg på afpresning for 165.000 kr. på den dag, hvor selvmordet skete.

Tiltalte skulle være mødt første gang i retten i januar 2015 i sagen, som var rejst mod ham og fire andre tiltalte i komplekset. Imidlertid meldte han sig stadigt syg, og til sidst blev han på grund af sygemelding udskilt af sagen den 30. august 2017.

Der blev ved strafudmålingen i skærpende retning lagt vægt på, at tiltalte i oktober 2007 var idømt 2 år og 3 måneders fængsel for bl.a. groft bedrageri, og at de fleste af sagens forhold blev begået i tidsrummet mellem denne dom og indtil den skulle afsones. I formildende retning blev der taget hensyn til, at der gik vel lang tid, før der blev rejst tiltale i bedrageriforholdene, men retten har i øvrigt ikke fundet grundlag for at nedsætte straffen på grund af de begåede forholds alder.

Herom fremgår det af præmisserne:

” Det er dokumenteret, at Retslægerådet i alt væ sentligt har fundet, at tiltaltes sygemeldinger i sag 3-4503/2014 var uden lægefagligt grundlag.

Retten har herefter fundet, at hensynet til retshåndhævelsen kræver, at tiltalte straffes uden yderligere hensyn til forholdenes alder end de allerede nævnte.”

Sagen har journalnummer SS 1-21144/2018

[DOKUMENT] Afgørelse (253 sider) Københavns Byret

BIND I Bilag til dom i 21144/2018 Forklaringer

Vidn e1 side 2

Indholdsfortegnelse Tiltaltes forklaring Retsmøde den 11. marts 2019, generelt og forhold 1 .......................................................... s. 4 Retsmøde den 15. august 2019, generelt og forhold 1 ........................................................ s. 9 Retsmøde den 4. november 2019, forhold 2, forhold 57-60, forhold 3 ............................... s. 14 Retsmøde den 7. november 2019, forhold 3-7 .................................................................... s. 20 Retsmøde den 8. november 2019, forhold 8-12 .................................................................. s. 24 Retsmøde den 21. november 2019, forhold 13-20 og 22-34 ............................................... s. 27 Retsmøde den 26. november 2019, forhold 35-52 .............................................................. s. 35 Retsmøde den 6. januar 2020, forhold 53-55, forhold 57-60 og udspurgt af forsvareren generelt ................................................................................................................................ s. 43 Retsmøde den 14. januar 2020, udspurgt af forsvareren generelt og nærmere om maskiner ............................................................................................................................................. s. 55 Retsmøde den 28. februar 2020, forhold 56 ....................................................................... s. 58 Retsmøde den 19. juni 2020, forhold 56 og gennemgang af fotomappe, forhold 1-55 ............................................................................................................................................. s. 62

Vidneforklaringer afgivet af tiltalte i sag 3-4503/2014 Vidne 2 (V2) i retsmøde den 18. juni 2020 ..................................................................... s. 66 Vidne 1 i retsmøde den 19. juni 2020 ................................................... s. 131 Vidne 3 i retsmøde den 2. juni 2020 forhold 12, 25, 30, 39 og 40 ........................................................................................................................................... s. 153

Vidneforklaringer om generelle forhold og i et vist omfang til flere af anklageskriftets forhold Vidne 43's forklaring i retsmøde den 29. august 2019 (revisor for V1 ApS ) ................................................................................................................................ s. 167 Vidne 13's forklaring i retsmøde den 27. februar 2019 (medarbejder i SKAT) ........................................................................................................................................ s. 177 Vidne 46's forklaring i retsmøde den 4. marts 2020 (om anpartsoverdragelse af V1 ApS i januar 2009) ................................................................................................................ s. 200 Vidne 47's forklaring i retsmøde den 7. februar 2020 (kurator i V1 ApS under konkurs) ....................................................................................................................... s. 201 side 3

Vidne 32's forklaring i retsmøde den 7. november 2019 (direktør i V5 A/S m.fl.,) ......................................................................................................................... s. 205 Vidne 6's forklaring i retsmøde den 4. november 2019 (ansat i V1 ApS i to omgange) .................................................................................................................. s. 209 Vidne 7's forklaring i retsmøde den 25. november 2019 (ansat i V1 ApS fra januar 2008 til konkursen) ........................................................................................................... s. 219 Vidne 4's (V4) forklaring i retsmøde den 18. maj 2019 (ansat i V1 ApS og tiltaltes bror) ................................................................................................................................. s. 222 Vidne 44's forklaring i retsmøde den 18. maj 2020 (om finansieringen af byggeri i Vej 1 , By 4 ) ......................................................................................... s. 230 Advokat 1 i retsmøde den 18. maj 2020 (om anpartsoverdragelse af V1 ApS i januar 2009) ........................................................................................................... s. 232 Vidne 5's (V5) forklaring i retsmøde den 2. juni 2020 (ansat i V1 ApS og tiltaltes bror) ............................................................................................................................... s. 235 side 4

Tiltaltes forklaring

Retsmøde den 11. marts 2019

Tiltalte forklarede, at han er uddannet som smed i 1989. Han har siden da arbejdet indenfor byggebranchen som smed, håndværker og entreprenør. Virksomhed 33 (Virk. 33) Han stiftede en enkeltmandsvirksomhed i 1995, Virk. 33 , der eksisterede indtil 1997-98. Han har været medejer men ikke stifter af et firma, der Virksomhed 34 ApS (V35 ApS) udlejede entreprenørmateriale, V34 ApS . Det startede med at hedde V V36 ApS . Det lukkede i 2004. Virksomheden blev kaldt V3ir Virksomhed 36 ApS (V36 ApS) k V34 ApS i 2000, da de begyndte at udleje maskiner. Det var hans bror, 5 Aps V5 , der startede virksomheden i 1995-96. Tiltalte var ansat som nedriver So i starten. Han var direktør og med til at drive virksomheden, måske de tre m sidste år. De var flere om at drive virksomheden. Til sidst var Person 20 h e direktør. Virksomheden ophørte i december 2004. Den gik konkurs, d fordi konkurrenter udsatte dem for dårlig medieomtale. Vidne 1 3 og Vidne 4 (V4) var også ansat. V4 var chauffør. V5 og V4 5 er tiltaltes brødre og Vidne 1 er tiltaltes far. A p S Han vil tro, at det var Vidne 1 , der fik ideen til at etablere V1 ApS ( . De talte om det i familien, men han og hans brødre var ikke med tilVat træffe beslutning om at stifte selskabet. Tiltaltes rolle i V1 ApS var, at han 3 skulle udføre arbejde, med lidt folk under sig. Tiltaltes brødre var også 5 beskæftiget i V1 ApS . De startede alle med at arbejde i V1 ApS i slutningen A p 2005. V1 ApS blev stiftet i november 2003. Inden 2005 arbejdede tiltalteSi V34 ApS og prøvede, at få det til at fungere. Tiltalte kan ikke huske,)at der skete noget i V1 ApS indtil 2005. Han mener, at V1 ApS lå stille i den periode. Faderen blev direktør i V1 ApS , fordi han var ejer. Det skyldtes ikke, at tiltalte var registreret i RKI. Det blev han først i 2006. I perioden 1999-2006, måske også 2007, var han ikke registreret i RKI.

Tiltalte begyndte at arbejde i V1 ApS i medio eller ultimo 2005, samtidig med sine brødre. Tiltalte begyndte at arbejde der, da tiltalte havde talt med en anden i Næstved, der havde en stor opgave. Der var 43 lejligheder, der skulle renoveres. Tiltalte talte derfor med sin far. Inden da havde V1 ApS vist solgt maling fra et konkursbo. Tiltalte fik en ansættelseskontrakt, da han startede arbejdet med Bygning 1 . Hans stillingsbetegnelse var arbejdende formand. Han kan ikke huske lønnens størrelse. Han fik løn hver måned. I starten fik han den udbetalt kontant, senere via et lønsystem.

Virksomheden havde adresse på Vej 2 i Næstved, hvor der var kontor, lager og skibscontainere. Udlejeren drev også virksomhed fra adressen, en elektronikvirksomhed. Vej 2 var det første sted, de havde et lager. Det kan godt være, at V1 ApS havde adresse på faderens bopæl først.

I V1 ApS arbejdede familien, det vil sige de tre brødre og faderen, samt side 5

nogle ansatte og underentreprenører, der varierede i antal, afhængig af opgaver, men ca. 10-20 mand. Tiltalte var ikke helt inde i, om det var ansatte eller underentreprenører. Det var hovedsageligt V5 , der ansatte folk. Tiltalte har også selv søgt efter folk, hvis han kendte nogen og havde en opgave. I så fald talte han med V5 om det, og V5 tog sig af det videre. Tiltalte kunne komme med ønsker til, hvem der skulle ansættes, og nogle gange blev det efterkommet. Tiltalte vil tro, at det var V5 , der stod for afskedigelser. Tiltalte mener ikke, at han selv har fyret nogen.

Tiltaltes brødre havde også ansættelseskontrakter. Det må have været Vidne 1 , der bad dem om at arbejde der. Det var ikke tiltalte. De var en tæt familie, og de talte sammen om virksomheden til familiemiddage.

Tiltalte var formand på byggepladsen i Næstved. Han beregnede priser, indhentede tilbud og førte tilsyn med pladsen. Han tog sig af de håndværksmæssige ting. V5's arbejdsopgaver var mere administrative. V4 stod for kørsel, herunder med gravemaskiner og lastbiler. Han havde stort kørekort. Efter 2005 modtog tiltalte løn ved check eller bankoverførsler. Han steg i løn i perioden, fordi han blev bedre til arbejdet. Lønnen kunne godt svinge. Han fik en fast månedlig løn og herudover betaling for overtid. Det kunne godt ske, at overtiden først blev udbetalt, når arbejdet var afsluttet. Han har ikke taget bonus fra f.eks. en kontantkasse i firmaet.

På Adresse 1 var der et kontor på 15-20 kvadratmeter. En masse andre virksomheder havde også kontor der, men der var ikke en fælles reception. V1 ApS havde ikke nogen ansatte siddende der fast. V1 ApS fik kontor på Adresse 1 , da de skulle flytte fra Vej 2 i Næstved til Vej 3 , hvor der ikke var ibrugtagningstilladelse. Kontoret på Adresse 1 var indrettet med kontormøbler. Der var mapper, reoler, skrivebord, computer mm. Tiltalte har været der, men han brugte ikke kontoret. Tiltalte ved ikke, hvad der var i ringbindene. Der var nogen, der hentede post på adressen. Tiltalte vil tro, at det var V5 , der tog bilag med ud på kontoret. Tiltalte ved ikke, om der var nogen, der gjorde noget ved dokumenterne i ringbindene, eller om der var bilag i dem.

Bortset fra kontoret, der blev flyttet til Adresse 1 , blev tingene fra Vej 2 flyttet til Vej 3 i 2006. Der var ikke mange ting, men der var noget værktøj. De nåede aldrig at få ibrugtagningstilladelse på Vej 3 , så de fik aldrig adresse derude.

De havde haft i alt 500 kvadratmeter på Vej 2 . De havde en kontordame, Vidne 6 , der, udover V5 , betjente kontoret. V1 ApS' papirer, bilag, fakturaer osv. var på kontoret på Vej 2 . Det var praktisk at flytte til Vej 3 , da tiltalte havde fået en byggeopgave derude. Det var Vidne 1 , der skrev under på lejekontrakten på Vej 3 , og tiltalte vil tro, at vilkårene også blev drøftet med Vidne 1 . Tiltalte var ikke med til at forhandle vilkårene, men han har nok været inde over side 6

drøftelser om størrelsen, og hvad man kunne disponere over, fordi han skulle være med til det håndværksmæssige.

De fik adgang til flere bygninger over tid. De startede med at rive en masse ned, og så byggede de nyt op. De startede med at flytte ind i Adresse 2 , der kaldes Hovedmagasinet. Det er den største af bygningerne, hvor de blandt andet havde kontor. De havde 4.300 kvadratmeter indendørs og 5.000 Virksomhed 35 (Virk. 35) kvadratmeter udendørs. Det var det gamle Virk. 35 . Det var Vidne 1 , der skrev under på lejeaftalen. V5 stod for at aftale vilkår vedrørende leje, depositum, datoer mv. De begyndte at bruge Hovedmagasinet i slutningen af 2006 eller i starten af 2007. De andre bygninger kom løbende til. Den anden bygning de fik, var hallen, der er blevet brugt til at afholde Arrangement i, som var på 10.000 kvadratmeter. Den fik de medio 2007. Tiltalte tog sig af det håndværksmæssige. V5 tog sig af detaljerne og Vidne 1 underskrev. De moderniserede Musikskolen, der var på 2.500-3.000 kvadratmeter. De skulle selv bruge halvdelen til udlejning, og Københavns Kommune skulle bruge den anden halvdel. De fik også Hal 1 på 600- 800 kvadratmeter indenfor og 2.000 kvadratmeter udenfor, som de selv skulle bruge, i slutningen af 2007. De fik Hal 2 i løbet af 2007. Der var også en betonhal ved knusepladsen, P1, på 3.000 kvadratmeter indenfor og 15.000-20.000 kvadratmeter udenfor, som de brugte løbende, mens de renoverede den. Det var vist de lejemål, V1 ApS havde på Område 1 .

I Hovedmagasinet, var der tre etager. I stuen var der toiletter, kontorer, 3-4 aflåste rum med værktøj, dieselrum og lager. På 1. sal var der kontor, arkiv og køkken. På 2. sal var der trivselsrum herunder med billard, træningsrum, bordfodbold, køkken mv. I Hal 1 tæt på Hovedmagasinet var der stilladser, transportbånd, blandeudstyr, trillebør mv. I indhegningen var der lastbiler etc. I Hal 2 var halvdelen lejet ud, og i den anden halvdel var der leasede maskiner. P1 brugte de som støbehal, udenfor var der knuseanlæg. Ved Hal 3 havde de 300 skibscontainere, som blev lejet ud til håndværkere. De fyldte 2 km i længden. De havde folk boende i Musikskolen.

På Vej 3 arbejdede der, udover tiltaltes far og brødre, én der hed V2 . Tiltalte kan ikke huske, om Vidne 6 flyttede med derud. Resten var underentreprenører. Da de solgte V1 ApS ved udgangen af december 2008 var der nok 8-10 ansatte og underentreprenører. Tiltalte, V5 og V4 var der. Og der var et par lastbilchauffører og nogle maskinførere. Vidne 1 var syg på det tidspunkt.

Foreholdt ekstrakten, forhold 1-6, side 84, oversigt over medarbejdere, forklarede tiltalte, at Vidne 7 ikke er ham, der blev omtalt før. Vidne Vidne 7 er ” Vidne 7 ”. Han var vist ansat på fuld tid. Tiltalte havde 6 indstillet ham til ansættelse, da han kendte ham fra tidligere. Vidne 8 var maskinfører. Tiltalte indstillede også ham til ansættelse. Han kendte ham fra en byggeplads. Person 2 var lastbilchauffør, og han skulle styre en kran side 7

på lastbilen. Tiltalte indstillede til V5 , at han skulle ansættes. Tiltalte ved ikke, hvorfor han ikke selv står på listen over medarbejdere eller, hvem der har lavet listen.

Vidne 2 fra V2 Tr. var underentreprenør. Vidne 42 var knuser * Vidne 7 og lastbilchauffør. Der var 2-3 forskellige, der hjalp med VVS. * var den kvikke af dem. De andre var mere arbejdsfolk, som V5 havde taget ind, og som assisterede * . Tiltalte ved ikke, om de var fastlønnede. De var der i perioder. Hvis der skulle bruges to mand på Hovedmagasinet, så blev de taget ind for at hjælpe * . Der var en del lastbilchauffører, der fik fast løn. Der var nok 4-5 stykker gennem tiden. Det var mest V4 , der havde med kørslen at gøre. Når der var meget at lave, så hyrede de flere folk ind. Der var nok i alt 30-40 mand, eksklusive familie, faste folk og udenlandske arbejdere. Det drejede sig om håndværkere, lastbilchauffører, maskinførere, knusefolk, støbefolk mv. Han kan ikke huske deres navne. Han omgikkes ikke socialt med dem.

De renoverede nogle af bygningerne på Område 1 og flyttede ind i dem. De havde byggepladser rundt om på O1 . Hovedmagasinet krævede Område 1 (O1) ibrugtagningstilladelse, men ikke de øvrige bygninger. De arbejdede for udlejeren, V5 A/S og renoverede for ca. 75 mio. kr. Tiltalte stod for renoveringerne. De havde også byggepladser rundt omkring på Sjælland, herunder på Vej 1 i By 4 , hvor de lavede kloakker, rejste betonvægge og lagde tag, der imidlertid blæste af i en storm. Det var nybyggeri på 5.000-6.000 kvadratmeter. De havde én bygning i nr. 6-8 på 6.000 kvadratmeter og en i nr. 1 på 2.500 kvadratmeter. De startede på opgaven i 2007, men i 2008 faldt spær og lægter af i en storm. De havde nok arbejdet der i halvandet år. Det varierede, hvor mange der var beskæftiget på byggepladsen. Der var måske 30-35 mand, der arbejdede på opgaven, når der skulle støbes fundamenter. Da de rejste elementer var der måske 5-8 mand og måske nogle maskinførere. Tiltalte var formand.

De havde også en opgave i Augustagade på Amager. Det var V5 , der indgik aftalen, og tiltalte har formentlig kun været derude en enkelt gang for at drikke en øl med V5 . Det var 10 lejligheder, der skulle renoveres. Det var en opgave til 5-6 mio. kr.

Derudover var der mange mindre opgaver på 200.000-300.000 kr. forskellige steder. Det var typisk tungt arbejde med at grave ud eller rejse vægge. Han vil tro, at der har været 30-40 opgaver i perioden 2006-2008. Det var forskellige af deres underentreprenører, der var formænd på opgaverne. Tiltalte besøgte måske 4-5 af stederne. Han førte ikke tilsyn. Der var en formand på, som tiltalte holdt møde med. Underentreprenørerne kom ud på Vej 3 , i firmaets trælasthandel, for at hente materialer, og tiltalte talte med dem i den forbindelse. De talte med V4 om biler. Der var travlt i perioden op til finanskrisen, så det var lidt tilfældigt, hvem der blev hyret ind. Tiltalte havde kontakten til nogen af underentreprenørerne og V5 side 8

havde kontakten til de andre, alt afhængig af hvilken type opgave det drejede sig om. Tiltalte tog sig af det håndværksmæssige og kom folk tidligt ind, kunne det godt være tiltalte, de talte med om tegningerne. Men de skulle komme tidligt, da tiltalte ofte var plørestiv efter kl. 12.00. Hvis nogle håndværkere arbejdede for langsomt, lavede sjusk eller lignende, så var det tiltalte, der brokkede sig. Hvis det havde noget med penge at gøre, så tog V5 sig af det. V4 var arbejdsbien.

De sad som regel i Hovedmagasinet, når de holdt møder, herunder med folk udefra. Det var et fælles sted for de faste ansatte. Alle andre steder var der larm og rod. Tiltalte opholdt sig i Hovedmagasinet, gerne i nærheden af køleskabet. Post til V1 ApS blev hentet af dem, der kørte forbi Adresse 1 . Posten blev læst af Vidne 1 , V5 eller V2 fra V2 Tr. . Hvis der kom tilbud, fik tiltalte dem. Det var tilfældigt, hvem der åbnede brevene. Han åbnede brevene, hvis de lignede noget, der var til ham, fx breve fra Starck. Han har også åbnet, sorteret og fordelt post. Det gjorde V5 , V4 , Vidne 1 og V2 fra V2 Tr. også.

Det var V5 , der godkendte betalinger. Tiltalte godkendte, at arbejdet var lavet, og at der kunne ske betaling, hvis tiltalte havde været inde over en specifik opgave. Det var Vidne 1 , der sørgede for, at betaling skete. Der var ikke IT og netbank dengang, så Vidne 1 blev kørt i banken, og tog derefter ud og betalte. Det var dem på kontoret, V5 og Vidne 6 og andre kontordamer end Vidne 6 , der udskrev regninger. De havde nogle formularer, som tiltalte udfyldte. De blev givet til V5 , så betaling kunne ske. Tiltalte tjekkede ikke, om pengene gik ind. Han indberettede blot udgifterne. Der var en arkitekt, som godkendte a conto betalinger for deres kunde. Det var tiltalte, der tog samtalen, hvis en kunde ikke kunne godkende et arbejde, tiltalte havde været ind over.

V5 bestemte, hvilke maskiner der skulle købes. Tiltalte kunne indstille, hvilke maskiner der skulle købes. Det kom an på, hvilket udstyr der var tale om, hvem der testede maskinerne og aftalte priserne. Tiltalte kendte ikke nogen af leverandørerne privat. Fra Virksomhed 32 ApS kendte han Vidne 38 . Han havde lært ham at kende gennem en anden entreprenør i slutningen af 2006, måske i 2007. Tiltalte er ikke sikker på, at Virksomhed 18 ApS har leveret noget til V1 ApS . Han kan ikke huske at have mødt Vidne 39 . Navnet Vidne 40 siger ham ikke noget, og han mener ikke at have mødt ham, men han kan ikke udelukke det. Firmanavnet har han hørt. Forurettede 1 (F1) fra V17 ApS har han kendt fra starten af årtusindskiftet. F1 lavede alt muligt. Han leverede maskiner og udførte Vidne 35 (Vid. 35) arbejde for dem. Vidne 35 var F1's søn. Vid. 35 var ikke maskinleverandør til V1 ApS .

Der var et bogholderi i V1 ApS . Han vil formode, at ind- og udbetalinger blev bogført. Det var kontordamerne, der gjorde det, herunder Vidne 6 . Han havde ikke noget med kontordamerne at gøre, hvorfor han side 9

ikke kan huske navnene på de andre. Tiltalte havde et kontor på det indskudte dæk i Hovedmagasinet. Her havde han i et skuffedarium sine tegninger, byggesager, budget mv. Han havde ikke noget med regninger at gøre. Det var V5 eller kontordamerne, der tog sig af regningerne og havde dem liggende. Hvis der var et tilbud på en maskine, så kom V5 og spurgte, f.eks. tiltalte, om han kunne bruge maskinen, og hvor mange indtægter den kunne generere. Hvem V5 henvendte sig til, kom an på, hvem der vidste noget om det, og hvem der skulle bruge maskinen. Det var tiltaltes far, der sørgede for, at regninger blev betalt i banken.

Retsmøde den 15. august 2019

Tiltalte forklarede, vedrørende bogholderiet i V1 ApS , at han ikke ved, hvem bogholderen henvendte sig til, hvis vedkommende var i tvivl om en poste- ring. Han er ikke selv blevet spurgt hertil. Han ved ikke, hvor bogholderiet blev opbevaret, men han vil tro, at det blev opbevaret på et arkiv på Område 1 . V1 ApS havde bankkonto i Danske Bank og Forstædernes Bank. Han ved ikke, om V1 ApS havde de pågældende bankkonti samtidig. Vidne 1 disponerede over V1 ApS' bankkonto. Tiltalte kunne ikke disponere over bankkontoen.

V1 ApS havde en revisor ved navn * . Tiltalte kan ikke huske hans efter- * Vidne 43

navn. Tiltalte ved ikke, hvilket arbejde revisoren var ansat til at lave, men det var højst sandsynligt regnskabet. Tiltalte ved ikke, om revisoren lavede arbejde herudover. Tiltalte ved ikke, hvem der havde kontakt til revisoren. Kontakten til revisoren afhang af opgaverne. Tiltalte havde selv kontakt til revisoren i forbindelse med konkrete byggesager, hvor tiltalte kunne have nogle specifikke spørgsmål. Han har afleveret papirer til revisoren, hvis han alligevel var på vej til byggepladsen og kom forbi. Tiltalte har talt med revi- sor om, hvordan det gik i V1 ApS , men han lavede ikke generelt regnskab med ham. Han husker ikke at have drøftet momsopgørelser med ham. Han har aldrig besøgt revisoren i Ringsted. Afhængig af opgaver vekslede det, hvor tit revisoren var i V1 ApS , nogle gange kom han hver anden eller tredje måned og nogle gange to gange om ugen. Tiltalte har ingen idé om, hvor mange gange han selv mødtes med revisoren. Revisoren kom også på Vej Vej 3 . Tiltalte ved ikke, hvor mange gange, men mere end én gang. An- 3 ledningen kunne være, at de holdt fest eller indvielse, eller han kom for at tale om regnskaberne med kontordamerne eller om en konkret byggesag med tiltalte. Tiltalte har ikke givet instruktioner eller i øvrigt fortalt reviso- ren, hvordan han skulle udføre sit arbejde.

Tiltalte kender V12 ApS eller V20 ApS , der var ejet af tiltaltes far. Tiltalte kan ikke huske, hvilke aktiviteter eller kunder, der var i selskabet. Tiltalte havde ingen tilknytning til selskabet og mindes ikke at ha- ve været ansat der. Han har ikke haft med driften at gøre, og han husker ikke at have disponeret på vegne af V20 ApS . Han kan godt have modtaget penge på vegne af selskabet. Han kan også godt have udbetalt penge fra V2 0 Ap S side 10

V20 ApS , i den forstand, at han kan have fået 500 kr. af sin far og så har sendt nogen afsted for at købe benzin, men han har ikke udbetalt beløb i en størrelsesorden af 100.000 kr. Han kan ikke huske, hvad V20 ApS la- vede.

Tiltalte kan ikke huske, hvornår han lærte V2 at kende. Han lær- te ham at kende gennem arbejde. De var ikke personlige venner. Tiltalte husker ikke, om han samarbejdede med V2 , før deres samarbej- de i V1 ApS . Sidste gang tiltalte kommunikerede med V2 var i 2008. Han har mødt V2 i byen efterfølgende, hvor de har hilst på hinanden. De har ikke talt om denne sag. V2 var konsulent i V1 ApS . Tiltalte mener, at V2 fik et fast beløb på 30.000 kr. om måneden. Tiltalte har ikke udbetalt penge til ham. V2 kunne herudover disponere over biler. Han tog sig en del friheder, og han havde så- ledes en Porsche Cayenne og en campingvogn finansieret gennem firmaet. Han havde også mulighed for at bruge maskiner og tage materialer til opga- ver udenfor V1 ApS , hvilket han også gjorde. Tiltalte ved ikke, om det var V5 , der ansatte V2 . V2 blev tilknyttet V1 ApS i 2005-2006 med henblik på at udføre forefaldent kontorarbejde, da tiltaltes far ikke er god til tal. Han skulle køre tiltaltes far til banken, have kontakt til leasingselskaber og banker. V2 havde ikke et medejerskab i V1 ApS . Tiltalte vil tro, at det var V5 , der gav V2 besked om at kontakte leasingselskaber, banker mv. Tiltalte talte med V2 om leasing af maskiner og viste leasingfolk rundt, når V2 bad ham om det. Leasingfolkene var nysgerrige på, hvad de lavede, og tiltalte fortalte dem om det. Tiltalte har også vist forsikringsselskaber rundt. V2 købte værktøj og maskiner ind for V1 ApS , som et led i sit arbejde. Tiltalte ved ikke, om han var kvalificeret til det, men så vidt tiltalte ved, var V2 maskinhandler. Da tiltalte mødte V2 10-15 år tidligere, fortalte V2 , at han var vvs lærling. V2 var sælger og havde et værktøjsfirma, umiddelbart inden han blev tilknyttet V1 ApS . Vidne V2 indkøbte værktøj for V1 ApS , og efterhånden som opgaverne blev 2 større, skulle der indkøbes større maskiner, og V2's opgaver vok- sede således. V2 var der ikke hver dag, idet han som nævnt tog sig nogle friheder. Tiltalte ringede ikke og bad V2 om at kom- me, men stillede V2 spørgsmål, når han var der. V2 kom tit på Vej 3 .

Tiltalte kender Person 1 fra V4 A/S . Han lærte ham at kende i star- Virksomhed 4 A/S (V4 A/S) ten af 00’erne. Person 1 solgte maskiner og tiltalte lejede maskiner ud. De var ikke personlige venner. Person 1 blev brugt af V1 ApS , fordi han solgte maskiner. De brugte både ham og V2 , fordi ingen af dem solgte det hele. Person 1 var ikke ansat i V1 ApS . Tiltalte ved ikke, om V1 ApS har lånt penge ud til Person 1 . Person 1 servicerede ik- ke nødvendigvis de maskiner, han havde leveret. Person 1 reparerede maskiner for V1 ApS , også maskiner han ikke havde solgt til V1 ApS . Tiltal- te vil tro, at det var V5 , der lavede en aftale med ham om det. Tiltalte ved side 11

ikke, om der var nogen skriftlige aftaler. Tiltalte ringede til Person 1 , hvis han havde brug for reparation af en maskine på en byggeplads. Tiltalte vil tro, at det havde noget med prisen at gøre, at V1 ApS brugte Person 1 fremfor leverandøren til at reparere maskiner.

Tiltalte ved ikke, om V2 har repareret og serviceret maskiner.

Vidne 3 overtog V1 ApS . Tiltalte husker ikke, hvornår eller i hvil- ken anledning han lærte ham at kende. Tiltalte ved ikke, hvorfor det var Vidne 3 , der overtog V1 ApS . Tiltaltes far ønskede at sælge V1 ApS , fordi han blev syg. Tiltalte har ingen kommentarer til, hvorfor det lige blev Vidne 3 , som tiltaltes far overdrog V1 ApS til, eller til om der var andre interessenter. Tiltalte husker ikke, hvilke kvalifikationer Vidne 3 havde. Tiltalte aner ikke, om Vidne 3 havde planer om at afvikle eller drive V1 ApS videre.

Overtagelsen skete i december 2008. Tiltalte hørte først om overdragelsen, da hans far blev syg. Tiltalte går ud fra, at hans far ikke kunne drive V1 ApS mere. Tiltalte kendte ikke til, at V1 ApS havde økonomiske problemer. Til- talte husker ikke, at han skulle have haft forretningsmæssige forbindelser med Vidne 3 inden. Tiltalte mindes ikke at have undersøgt Vidne 3's baggrund, og han er ikke bekendt med, at Vidne 3 havde 34 konkurser bag sig. Tiltalte husker ikke, hvad salgsprisen var, eller om Vidne 3 betalte. Tiltalte ved ikke, om der blev lavet en skriftlig afta- le om købet, men det vil han tro. Han ved ikke, hvor aftalen i så fald er. Han mindes ikke at have set den. Tiltalte var til et møde med en advokat vedrø- rende salget. Han kan ikke huske navnet på advokaten, men det kan godt passe, at det var en af Vidne 46's ansatte. Han deltog i mødet, fordi hans far ikke kunne på grund af sygdom. Det var ikke en forhandling om salget, men en gennemgang af papirer. Der blev formentlig udarbejdet en opgørelse over, hvilke maskiner der fulgte med i salget.

Foreholdt ekstrakten, Nykreditmappen, forhold 1-6, side 83, brev af 6. sep- tember 2009 til Vidne 3 "Vedr, deres stilling som direktør i selska- bet V1 ApS ", forklarede tiltalte, at han ikke umiddelbart mener, at han skrev det pågældende brev. Han var på ferie fra den 6. februar 2009 til au- gust 2010. Han har ikke set brevet, og han ved ikke, hvad anledningen til brevet var, eller hvorfor det er dateret i 2009. Foreholdt samme ekstrakt side 93-94, forklarede tiltalte, at han ikke ved, om det er de i brevet omtalte li- ster. Ved mødet med advokaten deltog også Vidne 3 , og de gennem- gik lister. Tiltalte kan ikke huske, om der er gennemgået lister over aktiver ved andre lejligheder. Tiltalte har set Vidne 3 gå rundt og se på maskiner på Område 1 . Han har dog ikke set Vidne 3 gå rundt med lister, og han ved ikke, hvad han tjekkede. Tiltalte husker ikke, om han har set Vidne 3 se på maskiner andre steder.

Efter salget omkring årsskiftet 2008/2009 talte tiltalte ikke med de ansatte side 12

specifikt om salget, men salget var ikke hemmeligt, og der var blevet talt om det til fester op til jul og nytår. Tiltalte foretog ikke dispositioner på vegne af V1 ApS efter salget. Han mener ikke, at han bistod i en overgangsfase. Han var på Område 1 en aften i januar 2009, hvor han blandt andet mødte sine brødre V5 og V4 . Der havde været indbrud derude. Han var derude flere gange i januar 2009, idet der blev begået mange indbrud. Han var også ude at tale med en ny direktør for ejendomsselskabet omkring årsskiftet. Han var indsat som ny direktør fra 1. december 2008. Et af lejemålene, Musikskolen, skulle overdrages til et datterselskab af V1 ApS , da lejemålet ikke havde re- levans for V1 ApS mere. Fogedforretningen blev foretaget i den store lager- bygning, hvor der har været Arrangement . Den var ikke lejet af V1 ApS .

De i anklageskriftet nævnte maskiner skulle bruges, dels til egne byggeopga- ver og dels til udlån og udlejning. Det var ikke V1 ApS' personale, der kørte alle maskinerne. Han ved ikke i hvor stort omfang maskinerne blev udlejet. Det kunne godt være 90 % af maskinerne i antal, der var lejet ud, men i for- hold til værdien, udgjorde de måske kun 40 %, da mange af maskinerne var små. Det er et eksempel, han kan ikke sige noget om, hvordan det reelt for- holdt sig i forhold til økonomien. Det afhang af, hvem der skulle leje maski- nerne, hvem der stod for udlejningen. Såfremt det var én af hans underentre- prenører, der skulle leje en maskine, stod han selv for det, og ellers stod hans far eller bror for det. Han vil tro, at lejerne skrev under på skriftlige le- jeaftaler, og at der blev udstedt fakturaer vedrørende udlejning til eksterne. Han har ikke selv udstedt fakturaer herfor, idet han er ordblind, men han kan godt have givet oplysninger til brug for faktureringen. Han har selv været med til at indgå skriftlige lejeaftaler. Han vil tro, at lejeaftalerne er hos kura- tor sammen med boets øvrige dokumenter. Han kan ikke huske firmanavne på de eksterne aktører, der lejede maskiner. Han har ikke kendskab til, hvor lejeindtægten blev bogført, idet han ikke havde noget med bogføringen at gøre, og han ved ikke, hvor store lejeindtægterne var.

De vidste, hvor alle maskiner var. De havde et nøgleskab med nøgler og op- lysning om, hvor udlejede maskiner var. Tiltalte ved ikke, hvordan Vidne 3 tjekkede maskinernes tilstedeværelse. Han ved ikke, hvorfor lea- singselskaberne ikke kunne finde maskinerne. De pågældende maskiner kan være blevet stjålet, idet der var mange indbrud. Hvis han skulle finde en spe- cifik maskine, fx en asfaltlægger, ville han slå op på sin liste, hvor den var, tage derud og tjekke om nummeret på listen stemte med nummeret på mas- kinen. Mange firmaer lavede deres eget register og egen nummerering. Det gjorde V1 ApS også. De satte en plade med deres eget nummer på deres maskiner. Pladen blev sat et sted, den ikke kunne falde af.

Tiltalte formoder, at der kan være sket misforståelser, idet leasingselskaber- ne ikke har genkendt maskinerne på grund af V1 ApS' egen skiltning. De kan have hjemtaget maskiner, der umiddelbart havde et andet nummer, end det der fremgik af deres liste, og solgt de pågældende maskiner. Tiltalte ved, at Vidne 12 , der var ansat af et konsortium af leasingselskaber, der var side 13

gået i panik, begik indbrud alle mulige steder på Område 1 og blandt an- det kørte en gravemaskine igennem jordvolde og hegn, der blev klippet i stykker. Vidne 12 lavede hasarderede ting. Det var det vilde vesten. Til- talte har set hullerne i hegnet og jordvolden.

Tiltalte afsonede en fængselsstraf, den tidligere omtalte "ferie" da politiet ringede og fortalte om den igangværende sag. Han blev oplyst om sigtelser for bedrageri på samlet 64 mio. kr. Han udtalte sig ikke, idet sigtelsen ikke var nærmere præciseret. Da han fik sigtelsen nærmere præciseret, havde hans brødre fået tiltalefrafald, og han gik derfor ud fra, at det ikke var nød- vendigt at udtale sig. Han er aldrig blevet spurgt ind til sagen. Han fandt ik- ke anledning til at fortælle, at der var et register over maskinerne, idet han sad fængslet, og da han i øvrigt fortabte muligheden for prøveløsladelse på grund af den nye sigtelse.

De havde et stort antal maskiner i forhold til antallet af ansatte, da det kunne betale sig at leje de leasede maskiner ud. En gravemaskine til 150.000 kr., vil være 75.000 kr. værd efter 5 år. Den kan lejes ud for 2.500 kr. i døgnet.

Tiltalte har ad forhold 1 forklaret, at V1 ApS fik den pågældende flismaski- ne leveret. De havde 3-4 stk. i forskellige afskygninger. Tiltalte havde fået Virksomhed 36 A/S (V36 A/S) en idé til et samarbejde med et affaldshåndteringsfirma, V36 A/S . Han havde mødt direktøren, som var italiener og vist nok hed Person 21 , og en konsulent der hed P22 . V36 A/S havde en masse træaffald. V1 ApS skulle Person 22 (P22) knuse deres træaffald, og returnere det som flis, og V1 ApS kunne til gen- gæld komme af med deres byggeaffald. De anskaffede sig derfor flismaski- ner.

Maskinen i forhold 1 kan han ikke adskille fra de andre. Tiltalte ved ikke noget om papirerne på maskinen, herunder faktura og købsaftale. Han har kun set en instruktionsbog. Tiltalte tror ikke, at de havde mange maskiner, der ikke var leasede, så papirerne må befinde sig sammen med en leasing- kontrakt.

Det var tiltalte, V5 , * , en ansat, tiltalte ikke kan huske efternavnet på, * Vidne 42 samt P23 og Vidne 8 , der har anvendt maskinen. Tiltalte ved ikke om Person 23 (P23) V36 A/S også havde en mand ovre og blive lært op i maskinen. Tiltalte kan ikke huske, om V1 ApS videresolgte maskinen til V2 Tr. .

Foreholdt ekstrakt, Nykreditmappen, forhold 1-6, side 30, faktura 1202 af 6. februar 2007, udstedt af V2 Tr. til LeasIT Finans A/S, forklarede tiltal- te, at fakturaen ser forkert ud, da den anførte pris er for lav. Han mener der- for, at der må være tale om levering af udstyr til maskinen med det pågæl- dende stelnummer. Den maskine, han tænker på, kostede en smule mere, måske halvanden til to millioner kr. Alternativt kan det være en brugt maski- ne, men han mener ikke, at de havde en maskine, der kun skulle koste ¼ af prisen. V1 ApS havde to 3060-maskiner og yderligere to screddere, så de side 14

havde 4 screddere i alt.

Det var en vognmand, der kom med maskinerne, og ikke V2 selv. Tiltalte ved ikke, hvad der blev leveret, i henhold til den pågældende faktura. V2 foranledigede transport og fakturerede leasingsel- skabet. Tiltalte var meget optaget af maskiner, og var nysgerrig, når han hør- te, at der kom en ny maskine. Der var en løbende samhandel mellem V1 ApS og V2 Tr. . Han ved, at V1 ApS har solgt maskiner til V2 Tr. , men han ved ikke, hvem hos V1 ApS , der stod for dette, herunder ud- stedte fakturaer. Tiltalte har ikke gjort det. Det kan godt være V5 . V4 har i hvert fald ikke. Og tiltaltes far har heller ikke gjort det. De havde en konsu- lent, der tog sig af det. Det kunne således være V2 selv, der la- vede fakturaen. V2 havde mulighed for at lave alt papirarbejde. Tiltalte kan godt have givet V2 faktiske oplysninger om maski- ner til brug for fakturering, hvor han fx har sendt nogle medarbejdere ud for at tjekke stelnumre på maskiner. Tiltalte ved ikke, om den pågældende scredder blev leveret, før fakturaen blev udstedt. Generelt kunne det godt ske, at der blev leveret en maskine til V1 ApS , som V2 fik oplysningerne på, og som han skrev fakturaen på baggrund af. Tiltalte har ikke talt med V2 i forbindelse med, at han udstedte fakturaer til leasingselska- berne. Tiltalte ved ikke, hvor pengene fra leasingselskaberne endte. Han kan ikke forestille sig, at V1 ApS fik nogen af de penge. Han sad dog ikke med regnskaberne. Tiltalte ved ikke, hvem der etablerede kontakt til leasingsels- kaberne.

Foreholdt samme ekstrakt s. 25 og 26 bemærkede tiltalte, at underskriften ikke ligner hans fars. Tiltalte har set sin far underskrive leasingaftaler, men ikke den her, og det ligner ikke hans fars underskrift. Det gælder også under- skriften på leverancegodkendelsen på s. 27. Tiltalte har ikke hjulpet i forbin- delse med den pågældende leasingkontrakt, og han ved ikke, hvem der kon- trollerede maskinen ved leveringen. Det var forskelligt, hvem der kontrolle- rede leverancerne. Tiltalte har ikke fået en kopi af fakturaen.

Retsmøde den 4 november 2019

Tiltalte forklarede ad forhold 2, og foreholdt ekstrakt, forhold 1-6, Nykredit, side 167, leasingaftale, at han har set to Terex teleskoplæssere ude på O1 . Det er V5 , der har truffet den endelige afgørelse om, at de skulle indkøbes. Tiltalte har ikke umiddelbart været inde over beslutningen.

Tiltalte ved ikke, hvem der leverede de to teleskoplæssere. Foreholdt, at det fremgår af leasingaftalen, at V2 Tr. er leverandør, forklarede tiltalte, at han vil tro, at det så var V2 fra V2 Tr. , der var leverandør. Tiltalte var dog ikke involveret.

Tiltalte har heller ikke kendskab til eller været involveret i videresalg af tele- skoplæsserne. Dokumenter vedrørende udstyret, såsom ordrebekræftelse, side 15

manualer mv, befandt sig dengang ved disken i hovedmagasinet, hvor alt lå. Han har set brugermanualer og sikkerhedsliner til teleskoplæssere i hoved- magasinet. V1 ApS havde 6-10 Terex teleskoplæssere på Område 1 . Til- talte har ingen erindring om de to konkrete Terex teleskoplæssere.

Foreholdt ekstrakten side 169, leverancegodkendelse, fastholdt tiltalte, at han ingen nærmere erindring har om de to Terex teleskoplæssere. Den slags maskiner leveres typisk på et fejeblad af en almindelig vognmand, men til- talte husker ikke, hvilken vognmand, der kom med dem. Tiltalte kontrollere- de ikke serienumre på maskinerne. Tiltalte vil dog formode, at serienumrene er blevet kontrolleret, som de plejede at blive. Tiltalte ved ikke, hvem der sørgede for betaling af leasingydelser. Men han vil gå ud fra, at V1 ApS har betalt leasingydelserne.

Tiltalte har besøgt V2 på hans bopæl. Adspurgt om det var tiltal- tes indtryk, at V2 var sælger af entreprenørmaskiner, herunder om han havde et showroom, forklarede tiltalte, at der engang imellem stod maskiner på en p-plads ude foran V2's bolig.Tiltalte vil tro, at V2 har købt dem hos forskellige maskinhandlere.

Tiltalte har ikke kendskab til, at V1 ApS har solgt teleskoplæssere til Vidne V2 . 2

* Vidne 2 Foreholdt * betalinger, faneblad 13, fakturaer udstedt i 2007 af V1 ApS til V2 Tr. , forklarede tiltalte, at det fremgår, at V1 ApS har udstedt de på- gældende fakturaer, og han vil tro, at det var kontorpersonalet, der skrev fak- turaerne. I 2007 var der tre kontordamer ansat. V2 var finans- medarbejder og fik et fast beløb om måneden for det. Han kan ikke huske navnet på de pågældende kontordamer, men deres ansættelse er oplyst til SKAT. Tiltalte vil umiddelbart tro, at V2 har givet kontordamer- ne besked på at skrive fakturaerne. Tiltalte har ikke givet kontordamerne be- sked på at skrive dem.

Tiltalte vil tro, at V2 har indkøbt maskiner til V1 ApS og videre- solgt dem til sig selv, det vil sige til V2 Tr. . Tiltalte har hørt fra V5 , at det skete efter aftale med V5 . V2 kunne handle på V1 ApS' vegne. Tiltalte har set fakturaer fra V1 ApS til V2 Tr. for mere end en million kroner. Det var, når V2 havde købt maskiner og værtøj i V1 ApS' navn. Tiltalte var ikke involveret. Tiltalte kender ikke til årsagen, men gætter på, at det kan have haft noget at gøre med V1 ApS' bedre kredit- værdighed, og at det var for at hjælpe V2 . Tiltalte havde kend- skab til denne praksis, også mens V1 ApS blev drevet, og han har utallige gange drøftet det med V5 . Endvidere kunne V2 f.eks. købe en gammel hydraulikhammer af V1 ApS og lade den indgå i en handel med en ny maskine i V2 Tr. .

Tiltalte ved ikke, om de fakturaer, han har set fra V1 ApS til V2 Tr. , er side 16

netop de fakturaer, som er indsat under faneblad 13. Han ved ikke, hvad fak- turaerne i faneblad 13 vedrører. Han har ikke været involveret i V1 ApS på det plan.

Ad faneblad 14, fakturaer udstedt i 2008 af V1 ApS til V2 Tr. , forkla- rede tiltalte, at han er rimelig sikker på, at det er ham, der har skrevet faktu- raen i ekstrakten side 220, faktura af 16. maj 2008, med faktura nr. 1172 10674, da det hele er skrevet med småt, hvilket er en fejl, tiltalte typisk la- ver. Fakturaen vedrører muligvis nogle maskiner, der blev indkøbt i forbin- delse med en tur i udlandet, som tiltalte og V5 tog på. De indkøbte blandt andet betonknusere, betonsakse og store hydraulikhammere til store gravemaskiner. De kan have købt nogle maskiner med hjem til V2 . Det er kun denne ene faktura, der springer i øjnene. Det samme gør sig gældende, som for fakturaerne fra 2007 i ekstrakten under faneblad 13, at han ikke kan sige noget nærmere om, hvad der er blevet solgt. Det vil være gætværk.

Tiltalte var ikke på Område 1 døgnet rundt, idet han også arbejdede på an- dre pladser. Maskinerne kan være leveret direkte til V2 Tr. . Maskiner- ne omfattet af anklageskriftet udgør omkring 20-30 pct. af den samlede mas- kinpark på Område 1 . V1 ApS var en stor virksomhed. Der var mange kontrakter. Der var måske omkring 260-360 maskiner og 400 biler. Det er således svært at sige noget om den enkelte maskine. Tiltalte kunne ikke hol- de øje med hele pladsen.

Foreholdt at revisoren Vidne 43 har forklaret, at V1 ApS alene ejede et par biler, og at resten var leaset, forklarede tiltalte, at dette ikke stemmer. Han har ikke yderligere at tilføje i forhold til det under faneblad 13 forklare- de. Tiltalte kan ikke identificere nogen af de maskiner, der er solgt. Tiltalte var byggepladsleder, og han var ikke med til at drive virksomheden. Han deltog ikke i bogholderifunktionen. Samarbejdet med V2 har va- ret over flere år.

Tiltalte ved ikke, hvorfor fakturaerne under faneblad 13 og 14 ikke er mere detaljerede. Han har ikke drøftet dette med V5 . Tiltalte vil tro, at den faktura, han selv har skrevet, side 220, var skrevet på samme måde, for- mentlig fordi der var tale om en ”nu og her”-handel.

Foreholdt forhold 57-60, skattemappen, faneblad 10, fakturaer udstedt af V17 ApS til V1 ApS , forklarede tiltalte, at han ikke har set dem, og at han ikke ved, hvad de vedrører. Det er højst sandsynligt V5 , der har fo- retaget indkøb hos V17 ApS . Tiltalte kendte F1 fra V17 ApS . De har arbejdet meget sammen, og han har lejet maskiner hos dem. Til- talte mener ikke, at han har købt noget fra V17 ApS i V1 ApS regi.

Foreholdt forhold 57-60, skattemappen, faneblad 11, fakturaer udstedt af Virksomhed 18 ApS til V1 ApS , forklarede tiltalte, at V1 ApS har arbejdet side 17

sammen med Virksomhed 18 ApS . Der var vist to brødre i Virksomhed 18 ApS . Direktøren hed Vidne 39 . Virksomhed 18 ApS var en samarbejdspartner. V1 ApS har købt udstyr hos Virksomhed 18 ApS . Adspurgt til, hvor godt tiltal- te og Vidne 39 kendte hinanden, forklarede tiltalte, at han ikke kan si- ge, om han måske har mødt ham i byen nogle gange, inden deres samarbejde startede.

Tiltalte ved, at V5 har haft med disse handler at gøre. Tiltalte ved ikke, hvilke maskiner fakturaerne drejer sig om. Tiltale har ikke lavet en af- tale med Vidne 39 om køb af maskiner. Tiltalte har set fakturaer fra * i dueslaget. De havde meget samarbejde, og tiltalte vil tro, at der var * Virksomhed 18 ApS flere fakturaer. Tiltalte så blot brevhovedet på de fakturaer, der lå i duesla- get. Tiltalte kan ikke ud af fakturaerne se, hvilket værktøj eller maskiner det drejer sig om køb af. Tiltalte ved ikke, hvordan fakturaerne blev betalt.

Tiltalte kan have givet Vidne 39 nogle kuverter, som tiltalte har taget fra dueslaget, men tiltalte ved ikke, om der var checks eller penge i kuverter- ne. Det var deres forretningsgang, at der blev lagt ting i dueslaget. Tiltalte tænkte ikke over, hvad der var i kuverterne.

Der må også være andre fakturaer fra Virksomhed 18 ApS , da V1 ApS havde et større samarbejde med dem. Tiltalte har godkendt fakturaer, der vedrørte byggerier, de arbejdede sammen om. Virksomhed 18 ApS leverede folk til ar- bejdspladserne i By 4 og Næstved.

Foreholdt forhold 57-60, skattemappen, faneblad 12, fakturaer udstedt af V37 ApS til V1 ApS , forklarede tiltalte, at han vil tro, at han kender Vidne 40 Virksomhed 37 ApS (V37 ApS)

. Han har arbejdet sammen med de to brødre.Han ved ikke, hvad V1 ApS har erhvervet gennem Vidne 40 .

Tiltalte vil tro, at Vidne 40 fik betaling via dueslag eller bankoverførsel. Tiltalte husker ikke, at han skulle have leveret kuverter til Vidne 40 . Til- talte mener ikke umiddelbart, at han har set fakturaerne før.

Foreholdt forhold 57-60, skattemappen, faneblad 13, fakturaer udstedt af Virksomhed 32 ApS til V1 ApS , forklarede tiltalte, at han kender Vidne 38 . Tiltalte mener, at han forud for samarbejdet i 2006, har mødt ham i byen. Tiltalte ved ikke, om han betragtede ham som en ven, måske når de blev fulde.

Tiltalte mener, at fakturaerne blandt andet drejer sig om køb af minigravere. Han kan ikke udpege præcis, hvilken faktura der drejer sig om køb af mini- gravere, i så fald skal han have de specificerede lister, der henvises til.

Tiltalte har både givet og modtaget kuverter fra dueslaget til og fra Vidne 38 . Som regel var det V5 , der udleverede kuverterne, men el- lers ringede han, og fortalte tiltalte, at de lå i dueslaget. Hvis tiltalte modtog side 18

kuverter fra Vidne 38 , afleverede han dem i dueslaget. Det var V5 og nogle gange Vidne 1 , der skulle have pengene.

Tiltalte vil tro, at fakturaerne vedrører entreprenørmaskiner. Han kan ikke koble de enkelte fakturaer til specifikke maskiner. Tiltalte ved ikke, hvorfor revisoren har forklaret, at V1 ApS ikke ejede maskiner.

Forsvareren advokat Jakob Iuel Lunøe protesterede mod anklagerens gengi- velse af revisor Vidne 43's forklaring, idet forsvareren præciserede, at re- visoren forklarede, at årsopgørelserne var et øjebliksbillede.

Tiltalte forklarede herefter, at han kan forklare om alle de maskiner, der var på O1 . Det var en blanding af leasede og ejede maskiner. I grove træk havde de rådighed over følgende maskiner:

4-5 stk. hydrauliske betonknusere i forskellige størrelser, 3-4 stk. store hyd- rauliske hammere, 30-40 stk. motorbører, herunder superskubbere, 50-60 stk. minigravere i forskellige størrelser, fra 900 kg. til de store, herunder gummigeder, minigravere, større gravemaskiner, rendegravere i forskellige afskygninger, 2 stk. betonpumper, 2-3 stk. centralsug, 3 stk. blandeværk, der også kaldes mørtel- eller betonværk, 2-3 stk. gipsanlæg, et hav af stilladsma- teriel, gaffeltrucks, 5-6 stk. nye og 10-12 stk. ældre, der blev anskaffet i for- bindelse med et nedrivningsarbejde, 2-4 stk. lifte, blandemaskiner, 20 stk. transportable stilladser, under 10 stk. transportbånd i forskellige længder, 25 stk. varebiler, betonbiler, herunder en lastbil med betonblander, 3-4 stk. sæt- tevognstrailere med betonblandere, 3-4 stk. trailere med betonkanoner på, diamantværktøj, 3-4 stk. komplette sæt betonboremaskiner, 160-170 stk. bil- er i forskellige afskygninger, og 3-4 stk. asfaltudlæggere.

Tiltalte ved, at de ikke har købt fx en 30 tons gravemaskine af en underleve- randør. I forhold til alle underleverandørerne, det vil sige V17 ApS , Virksomhed 32 ApS og * , leverede de ikke udstyr, der var større, * Virksomhed 18 ApS end at det kunne leveres på et fejeblad. Det har fået leveret udstyr, der højst har vejet 10 tons, fx asfaltudlæggere.

Adspurgt af forsvareren advokat Niels Henrik Kromann, forklarede tiltalte, at han kan huske, at han så to Terex teleskoplæssere blive leveret på et fe- jeblad. Der var ofte fejring af, at de fik maskiner leveret. Tiltalte gik op i le- vering af maskiner. Tiltalte tror ikke, at han har set lige netop de to Terex te- leskoplæssere hos V2 .

Tiltalte husker, at han engang så en 8003 8 tons gravemaskine på parke- ringspladsen ved V2 og grunden til, at han kan huske det er, at hans datter var med og sad på den.

Tiltalte forklarede ad forhold 3, at V1 ApS har fået leveret en Bomag tromle, som de selv hentede på Sydsjælland. V5 besluttede endvidere at side 19

anskaffe to Bomag tromler under en tur til Tyskland. Tiltalte sagde god for det, da de skulle bruge dem til asfaltarbejde ude på O1 . Tiltalte ved ikke, hvem leverandøren af Bomag tromlerne var, men det må have været V2 V2 Tr. . De havde tre Bomag tromler, og i hvert fald to af dem, kom Tr.fra ud- landet. To af tromlerne blev hentet i Tyskland af V1 ApS' egne biler. V1 ApS var transportøren. Tiltalte vil tro, at V2 tjente penge på det.

Tiltalte og V5 var i Tyskland og Holland, hvor de besøgte flere forskellige maskinleverandører. Tiltalte mener, at V2 havde bedt V5 , om at holde øje med Bomag tromler, og V5 ringede og talte med V2 på turen. Tiltalte vil tro, at V2 be- talte for Bomag tromlerne.

Han ved ikke, om den ene tromle kan være omfattet af fakturaerne under fa- neblad 13 og 14. Det ville være gætværk.

Foreholdt, forhold 1-6, Nykredit, side 236, forklarede tiltalte, at det var V5 , der forhandlede aftaler med V2 . Tiltalte ved ikke, om Bomag tromlerne var kommet til hjem, da * udskrev fakturaen til LeasIT. * V2 Tr.

Adspurgt til, om tiltalte kendte til en mulig årsag til mellemhandlerne, for- klarede tiltalte, at der skal være et CE mærke på maskiner, hvis de skal sæl- ges mellem maskinhandlere i EU. Eneleverandører i Danmark kan selv sætte prisen på maskinerne. Der kan derfor være en besparelse i at købe maskiner i udlandet, herunder amerikanske maskiner uden CE mærker, da der ikke kræves et CE mærke i USA. Det vil sige maskiner, der først er solgt til USA og derefter handlet tilbage. Maskinen ville så kunne købes billigere af et al- mindeligt entreprenørfirma.

Tiltalte har ikke været involveret i eller talt med nogen fra LeasIT. De blev opkøbt af Nykredit. Tiltalte har talt med én, der hedder Vidne 48 , der var ansat i Nykredit, i hvert fald én gang, da hun kom med en gave til Vidne V2 på byggepladsen i By 4 . Tiltalte viste hende rundt på Område2 1 en til to gange. Tiltalte mener, at hun også havde været ansat i et andet firma, Amagerbank og/eller AB Finans. Han viste hende rundt, fordi Vidne V2 2 bad ham om det. Tiltalte vil tro, at hun forsøgte at få flere forret- ninger. Hun var lidt frisk i det. Den ene gang han viste hende rundt, var hun ansat i Nykredit, og havde med V1 ApS at gøre. Tiltalte har vist mange rundt. Vidne 48 ville se de ting, Nykredit havde finansieret. Tiltalte ved ikke, om hun kontrollerede maskiner for stelnumre. Han har ikke haft andre samtaler med Vidne 48 .

Tiltalte har også talt med en person ved navn Person 24 1-2 måneder efter, at V1 ApS var blevet solgt. Person 24 skabte en masse ballade og forvirring, der førte til, at der blev oprettet et konsortium og flere opsagde leasingaftaler med V1 ApS . Person 24 ville mø- des med tiltalte for at snakke, og han spurgte, hvor de havde maskinerne side 20

henne. Tiltalte fortalte ham, at han var stoppet i V1 ApS . Tiltalte fortalte, hvor de kunne finde maskinerne. Tiltalte har ikke talt med ham efterfølgen- de, og han ved ikke, om han fandt maskinerne.

Tiltalte ved ikke, om alle fakturaerne fra V1 ApS blev betalt af V2 Tr. . Men han kan ikke forestille sig, at de havde fortsat samhandlen, hvis der ik- ke var blevet betalt. Tiltalte har ikke modtaget store beløb fra V2 Tr. . Han har hverken fået checks personligt eller til V1 ApS . Han har modtaget masser af papirer, som han har lagt i dueslaget, og han ved ikke, om der har været checks i dem.

Retsmøde den 7. november 2019

Tiltalte (T1) forklarede supplerende foreholdt ekstrakten, forhold 1-6, Nykre- dit ad forhold 3, s. 231, at V1 ApS har modtaget den Bomag tromle, som er nævnt i leasingaftalen. Han har ikke selv kontrolleret stelnummeret, men han vil tro, at V5 har gjort det. Det var hans opgave. Han har set V5 gå rundt om maskinerne, men ved ikke præcist, hvad han har lavet.

Det var V5 eller V2 , der har besluttet anskaffelsen. V2 havde kompetence til at beslutte det. Han var ledende medarbejder i V1 ApS sammen med V5 . V2 havde med leasing, ind- køb og økonomi at gøre. Det var han ansat til af V5 . V2 betalte alle regninger, der blev betalt ved hjælp af computer, og han kunne indgå le- asingaftaler på vegne af V1 ApS . V2 traf også beslutning om indkøb af maskiner. Hvis de skulle bruge en 5 tons gravemaskine, var det V2 , der kunne beslutte, hvilken type maskine der skulle købes. Det kunne også være V2 , der traf afgørelse om at indkøbe en 5 tons gravemaskine.

Tiltalte kunne godt fortælle V5 , at de ville kunne spare nogle penge, hvis de anskaffede den og den maskine. Men den endelige beslutning blev truffet af V5 .

Leverandøren af tromlen var ifølge kontrakten V2 Tr. . Tiltalte har ikke forhandlet prisen. Det var kun V5 , der kunne forhandle prisen.

Forespurgt om Bomag tromlen blev solgt af V1 ApS , har tiltalte gene- relt forklaret, at han af V5 efter salget af V1 ApS / konkursen har fået fortalt, at papirgangen kunne være, at V2 købte en maskine i V1 V1 ApS' navn og efterfølgende solgte den ved en salgsfaktura til V2 Tr.Ap S , eventuelt ved en mellemregning. V2 Tr. solgte efterfølgende maskinen til leasingselskabet, og derefter indgik V1 ApS i en leasing- kontrakt vedrørende maskinen via V2 . Tiltalte vidste, at det kun- ne forholde sig sådan, før V1 ApS blev solgt, men han havde ikke kendskab til omfanget. Han ved ikke, hvem der betalte, når en maskine var købt i V1 ApS' navn. Han har ikke deltaget i den proces. Han kan ikke side 21

sige noget om betaling, levering etc. Papirgangen i forhold 3 kan godt have været som beskrevet generelt, men han ved det ikke. Det var V2 , der stod for det. V1 ApS var ikke involveret. Tromlen er ikke blevet solgt af V1 ApS , efter at selskabet har indgået leasingaftalen.

Tiltalte har ikke haft noget med aftalerne om Bomag tromlen at gøre.

Foreholdt, at V2 Tr. skrev meget præcise fakturaer, mens de fakturaer som V1 ApS skrev til V2 Tr. var meget upræcise, har tiltalte for- klaret, at det ved han ikke noget om. Han har som tidligere forklaret kun skrevet en enkelt faktura, og han har skrevet det, han er blevet bedt om af V2 eller V5 .

Tiltalte har været med på messer og lignende. Han har også set maskiner, der bleve leveret, men han har ikke været involveret i selve købet.

Hvis V1 ApS købte en maskine, kunne den blive leveret på en bygge- plads eller, hvor det ellers var aftalt.

Forevist ekstrakt, forhold 1-6, Nykredit, s 236, faktura til LeasIT A/S har til- talte bemærket vedrørende Bomag Tromle BWD211D, at det ikke fremgår af fakturaen, at det oplyste nr. 101664051421 er et stelnummer, serienum- mer eller registreringsnr. Det oplyste nummer kan bare være et id nr i et in- ternt system. I leasingaftalen er det så pludselig angivet som et serienr/stelnr.

Maskiner, der er videresolgt til V2 Tr. , kan være leveret til V1 ApS , før de er solgt. Tiltalte ved ikke, hvor en faktura for indkøb af Bomag trom- len er eller, hvorfor den ikke er fundet.

Han ved, at der er blevet fundet Bomag tromler på byggepladsen i By 4 . Han mener, at der blev fundet to. Han ved ikke, hvorfor der er et leasingsel- skab, der mangler en Bomag tromle.

Foreholdt leasingaftalen s. 231 har han forklaret, at han ikke mener at have set aftalen i V1 ApS . Han vidste godt, at en Bomag tromle var leaset. Det var 90 % af udstyret.

Tiltalte forklarede ad forhold 4, ekstrakt 1-6, s. 287, Nykredit, at V1 ApS rådede over noget Putzmeister, men der var tale om et mindre anlæg til udsprøjtning af beton på vægge ude på Område 1 . Han ved ikke, hvad der menes med "mørtelværk". I hans verden er det et stort anlæg. De havde tryk- luftstransportører, som blev brugt til at flytte beton. Han har ikke kontrolle- ret serienumrene. V5 og V2 var de eneste, der kunne træffe beslutning om anskaffelsen. V5 kunne spørge tiltalte, om det var en god ide, og tiltal- te kunne foreslå indkøb. Han har indstillet, at de anskaffede noget til at sprøjte gips. Han ved ikke, om det er dette anlæg. side 22

Putzmeister er et tysk mærke. Derfor kan den oprindelige leverandør være tysk. V2 Tr. er ifølge kontrakten leverandør. V2 produce- rede ikke noget selv. Tiltalte ved ikke, hvem der var V2's leve- randører, dog er trykluftstransportørerne formentlig købt i Danmark af Vidne V2 . 2

Før finanskrisen var det væsentlige i forbindelse med en leasing af maskiner de månedlige leasingydelser. Den samlede pris var ikke så vigtig, og derfor er der måske ikke forhandlet pris med V2 . Men det var kun V5 , der kunne forhandle priser, og de månedlige leasingydelser blev for- handlet af V5 .

Han har ikke solgt nogen af maskinerne i forhold 4 til V2 Tr. , og han har ikke givet V2 besked om, hvad der skulle stå i fakturaen til LeasIT, ekstrakt forhold 1-6, Nykredit, s. 292. Også de numre, der er oplyst i denne faktura, ændrer sig i leasingkontrakten til at være serienr./stelnr. Han kan ikke forestille sig, at de i samme faktura nævnte rørlægningslasere er forsynet med andet en interne id.numre for V2 Tr. .

Det blev fejret med øl, når der blev leveret maskiner, så han ved, at maski- nerne i forhold 4 er leveret, og han vidste, at de var leaset. Han ved ikke, hvor maskinerne er nu.

På Område 1 havde de selv identifikationsnumre på indgraverede plader og klistermærker. Han ved, at V2 har fået lavet nogen. Og tiltalte har også selv bedt om at få lavet nogen.

Tiltalte forklarede ad forhold 5, ekstrakt 1-6, s. 361, Nykredit at V1 ApS fik en Doosan graver model 255 leveret. Han vidste godt, at den var leaset. Til- talte har ikke kontrolleret stelnummeret. Han vejede 170-180 kg. dengang og kravlede ikke rundt. Det var V5 og de udenlandske arbejdere, der kon- trollerede det. De havde 50-60, slovakkere, polakkere og tyskere ansat.

Han ønskede en stor gravemaskine til brug for V39 A/S pladsen ved Område 2 . Han ved ikke, om det præcis er den gravemaskine, som er nævnt i forhold 5. Senere fik de en større maskine, og de tog den gamle hjem. Det var på det tidspunkt, hvor de begyndte at knuse træ selv. Deres leverandør var V2 Tr. . Han ved ikke hvor V2 har købt maskinen.

Foreholdt samme ekstrakt, s. 366, faktura til Nykredit Leasing A/S, har til- talte forklaret, at han ikke ved, hvor V2 havde de nærmere op- lysninger i fakturaen fra.

Han ved ikke, om det var den gravemaskine, som "ham detektiven" kørte igennem volden ude på Område 1 . Han er sikker på, at det var den. Han tror, at de havde to maskiner i den størrelse. Den anden kørte Vidne 8 i. side 23

Tiltalte forklarede ad forhold 6, foreholdt ekstrakt forhold 1-6, Nykredit, s. 429, leasingaftale, at de to Daewoo gravere blev leveret på Område 1 . Han var klar over, at de var leasede. Beslutningen om at lease dem blev truf- fet af V5 . Tiltalte har ikke indstillet indkøbet til V5 . V2 Tr. var ifølge kontrakten leverandør. Han ved ikke, hvem der var V2 Tr.'s le- verandør. Han har ikke fortalt V2 , hvad der skal stå i fakturaen, samme ekstrakt s. 434. Han ved ikke, hvor V2 har fået oplysnin- gerne i fakturaen fra. Det kan være, at maskinerne ikke er fundet, fordi man har kigget efter nogle forkerte numre. Mange af de maskiner, der var lejet ud, stod rundt omkring og blev aldrig hentet. Leasingkonsortiet ansatte Vidn Vidne 12 . Hans ansatte fik dusør for de maskiner, de fandt. Alle var ikke elige 12 hjælpsomme med at finde maskiner og biler. Nogen så det som en billig må- de at komme til en maskine på. Tiltalte hjalp heller ikke. Han sad i fængsel.

Tiltalte tilføjer, at de håndskrevne numre på forsikrings/panthaverdeklaratio- nen, samme ekstrakt, s. 432, formentlig er stelnumrene, da de skal fremgå.

Forespurgt af forsvareren, advokat Jacob Lunøe, har tiltalte forklaret, at V1 V1 ApS havde plader med numre til værktøj. Hans far kunne selv indgrave- Ap S re numre i hundetegn i metalnøgleringe til det brug. Når det var større mas- kiner brugte de i starten klistermærker, men det var en dårlig ide på grave- maskiner og lignende. I stedet pånittede de en blikplade eller messingplade. De plader blev bestilt i byen af V2 . Han ved ikke, hvordan num- merserierne blev lavet – måske var der tale om 5 eller 10 i rækkefølge. V5 havde i " * " levet af at leje udstyr ud, og det var et system, han havde fun- * V35 ApS det på i den forbindelse. De numre, de påførte, brugte de til forsikringen. De havde all risk forsikring, som blev justeret hvert halve år, hvor alle maskiner skulle gennemgås og præmien reguleres. Han husker, at Vidne 48 kiggede på nogle numre på en container. Ellers husker han ikke, at leasings- elskaberne interesserede sig for identifikation af deres materiel.

Han husker, at de fik et automatisk betonanlæg uden plade, og at V2 kørte ned til Virksomhed 38 A/S og fik lavet en plade. Det anlæg blev efterføl- gende solgt til Norge. Det kan være et af de anlæg, anklageren leder efter.

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 7, ekstrakt forhold 7-13, AB-finans s. 22.-23, leasingaftale, at han kan huske, at der blev drukket øl i anledning af levering af nogle Saxlifte. Men det kan være svært at se, om det lige var dem, der er nævnt i forhold 7, da numrene i leasingaftalen, side 23, er iden- tiske. Herefter foreholdt allongen, s. 26, har han forklaret, at de er leveret. Han var klar over, at de var leasede. De tre saxlifte blev brugt i Hovedmaga- sinet/kontorbygningen. Minilæsseren kørte rundt med en kost. Upright Tele- skop Bom liften var på Område 1 . Han har ikke kontrolleret serienumre. Han har set V5 og V2 gå rundt om bilen, da udstyret blev leveret. Det virkede som, at de tjekkede numrene. Han har ikke indstillet, at maskinerne blev købt. Han har ikke kendskab til andre leverandører end V2 Tr. , som fremgår af leasingaftalen. Han ved ikke, hvordan papirgangen har væ- side 24

ret, men det kunne godt være som forklaret om under forhold 3 tidligere i dag. Tiltalte ved ikke, hvor maskinerne er blevet af

Retsmøde den 8. november 2019

Tiltalte forklarede ad forhold 8, og foreholdt ekstrakt, forhold 7-13, AB Fi- nans, side 140, faktura, forklarede tiltalte at han kan se, at der er faktureret en FUCHS materiale håndteringsmaskine, men han har ikke haft noget med indkøbet af den at gøre. Han har vistnok i 2007 testkørt en sådan maskine i Ringsted. Tiltalte ved ikke, hvem der har købt maskinen i Sverige. Det ser underligt ud. Han testkørte den hos importøren i Ringsted for at prøve den. Han blev imidlertid halvuvenner med dem, da en af cheferne var bekendt til en person, som tiltalte havde et anstrengt forhold til i forbindelse med * -ti- V34 ApS den tilbage i ca. 2004. Tiltalte ville ikke købe maskinen i forbindelse med testkørslen, da han ikke havde pengene. Men han ville undersøge, om han kunne bruge den på én af byggepladserne. Han var rundt og prøve mange forskellige gravemaskiner. Maskinen ligner en gravemaskine, den har bare gummihjul og en utroligt lang arm. De brugte FUCHS maskiner til at fjerne transformerstationer på Område 1 . Det var en opgave, de havde for V5 A/S . Tiltalte har ikke kendskab til et køb i Sverige.

Foreholdt at tiltalte er angivet som reference på fakturaen, fastholdt tiltalte, at han ikke har været involveret i indkøbet af maskinen. Det var kun V5 el- ler V2 , der kunne købe maskiner, hvorfor det må være en af dem, der har indkøbt den. Han ved ikke, om de har indkøbt maskiner i Sverige.

Tiltalte forklarede, at ”levering” i hans optik er den fysiske levering på plad- V2 Tr. sen, hvilken tiltalte overværede. er leverandør i tiltaltes øjne. Kiesel var underleverandør til V2 Tr. eller V1 ApS .

Tiltalte ved ikke, hvorfor der er skrevet en faktura til V1 ApS , men det kan skyldes, at V2 indkøbte maskinen på vegne af V1 ApS og solgte den videre til V2 Tr. .

Tiltalte ved ikke om V1 ApS solgte maskinen til V2 Tr. . V2 Tr. måtte jo købe maskinen et sted, inden han kunne indgå i en leasingaftale som leverandør. V1 ApS har med sikkerhed ikke solgt udstyr, efter der er indgået en leasingaftale.

Foreholdt ekstrakten side 140, faktura, og side 131, leasingaftale, og at de er V2 underskrevet samme dag, forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvorfor indgik leasingaftale samme dag, som fakturaen fra Kiesel Scandi- navia til V1 ApS er dateret.

Spurgt hvorfor maskinen er købt af V1 ApS til 1,6 mio. kr. og solgt af V2 V2 Tr. til AB Finans for 1,8 mio. kr., hvorved der efter leasingaftalen Tr. skul- side 25

le betales tilsvarende højere bidrag, forklarede tiltalte, at han ikke kender nærmere til den forretningsmæssige baggrund herfor, men at det er meget normalt i branchen, at der tjenes 10-15 % ved videresalg af maskiner.

Foreholdt ekstrakten side 140, faktura fra Kiesel Scandinavia til V1 ApS , og side 136, faktura fra V2 Tr. til ab Finans, forklarede tiltalte, at han ik- ke ved, hvordan V1 ApS håndterede momsen.

V5 var den eneste, der forhandlede priser med V2 Tr. , og det har væ- ret V5 og V2 , der har truffet beslutning om et videresalg af maskinen til V2 Tr. .

Tiltalte kan ikke svare på, hvorfor der netop i forhold 8 er en faktura til V1 ApS fra leverandøren, jf. fakturaen side 140, og at der ikke findes tilsvarende fakturaer i andre forhold. Han kan ikke udtale sig generelt herom, da forhol- dene ikke er ens.

Tiltalte anmodede om tilladelse til at udtale sig om personlige forhold, uden det blev refereret i retsbogen, med henblik på at forklare, hvorfor han ser an- derledes på tingene.

Retsformanden afslog at udelade dele af tiltaltes forklaring fra retsbogen.

Tiltalte forklarede ad forhold 9, foreholdt ekstrakten, forhold 7-13, AB Fi- nans, side 174, leasingaftale, at han har set V1 ApS få leveret en Dynapac asfaltudlægger. Han ved ikke, hvor den fysisk blev placeret. Den skulle for- mentlig bruges til at lægge asfalt. De har i hvert fald udlagt asfalt på Område 1 .

Tiltalte har ikke kontrolleret stelnummeret. Det er formentlig V5 eller V2 , der har tjekket det.

Tiltalte forklarede nu generelt, at han er helt sikker på, at stelnumrene på de maskiner, V1 ApS fik leveret, blev kontrolleret ved modtagelsen, da V1 ApS udlejede maskiner mv. Stelnumrene skulle derfor registreres i udlejningssy- stemet, før maskinerne kunne tages i drift. De registrerede nummeret fra pla- den. V1 ApS' registreringssystem blev opbevaret i blå ringbind. Han vil ikke kunne fremskaffe ringbindene på nuværende tidspunkt. Det nu forklarede vedrører alle maskiner. Han er kommet i tanke om det efter de foregående dages afhøring om kontrol af stelnumre.

Tiltalte har ikke indstillet anskaffelse af asfaltudlæggeren. Det har været V5 eller V2 , der har truffet beslutning om det. V2 Tr. har været leverandør i henholdt til leasingkontrakten. Hvis V1 ApS har fået en faktura, så er det helt sikker foregået sådan, at V2 har indkøbt maskiner i udlandet eller i Danmark i V1 ApS' navn, fået købet faktureret til V1 ApS , selv har håndtereret betalingen og selv har videresolgt til V2 Tr. side 26

og igen til et leasingselskab. Ingen i V1 ApS har været involveret i det- te. Der er ikke leveret noget til V1 ApS , forud for at der er indgået leasing- kontrakt.

Generelt har maskinerne aldrig fysisk været på Område 1 , før efter lea- singaftalerne blev indgået. Dette gælder samtlige forhold.

Foreholdt ekstrakten side 181, faktura fra V2 Tr. til AB Finans, forkla- rede tiltalte, at han ikke har givet V2 oplysninger til brug for ud- færdigelse af fakturaen. Tiltalte ved ikke, hvorfra V2 har fået oplysningerne.

Asfaltudlæggeren var på Område 1 . Tiltalte ved ikke, hvor den er blevet af. Der kom så mange og tog maskiner, hvorfor tiltalte ikke ved, hvem der har taget den.

Tiltalte husker ikke at have set leasingaftalen, men han var klar over, at mas- kinen var leaset. Han vidste, at finansieringen var i orden.

Tiltalte forklarede ad forhold 10 og foreholdt ekstrakten, forhold 7-13, AB Finans, side 249ff, leasingaftale, og side 265, faktura, at de 5 New Holland minigravere blev leveret. Han kontrollerede ikke serienumre på maskinerne. Tiltalte har hverken indstillet, aftalt noget om eller bestemt, at de skulle ind- købes. Det kom som en overraskelse, da de blev leveret. Det må være V2 eller V5 , der har besluttet indkøbet.

V2 Tr. var leverandør i henhold til leasingkontrakten. Tiltalte ved ik- ke, hvordan V2 Tr. var kommet i besiddelse af maskinerne. De er for- mentlig på tilsvarende vis, som beskrevet under forhold 9, købt af V2 i V1 ApS' navn og derefter solgt til V2 Tr. .

Tiltalte har ikke hjulpet med at udfylde fakturaen i ekstrakten, side 265. Til- talte har aldrig udfyldt fakturaer i V2 Tr.'s navn. Tiltalte har aldrig for- ud for, at der var indgået en leasingaftale givet oplysninger om fx et stel- nummer. Men efterfølgende kan tiltalte godt have givet oplysningerne i for- længelse af, at han har sendt nogen ud for at kigge på maskinen.

De brugte New Holland maskinerne til at grave med på byggepladserne på Vej 4 , By 4 og kollegiet. Det var meget små maskiner. De hav- de omkring 30 af dem. Tiltalte ved ikke, hvor de stod, eller hvor de blev af. Det var populære udlejningsmaskiner, så de var formentlig udlejet, og hvis lejeren af maskinen ikke har henvendt sig, kan det være årsagen til, at lea- singfirmaerne ikke har kunnet finde dem. Tiltalte var klar over, at maskiner- ne var leasede. Det fik han at vide, efter de blev leveret.

Tiltalte forklarede ad forhold 11, og foreholdt ekstrakten, forhold 7-13, AB Finans, leasingaftale side 340 og 341, at de har fået leveret en Thwaites side 27

dumper, 2 gravere og en Ahlman 6 tons maskine. Maskinerne i er ikke iden- tificeret i leasing aftalen. Herefter foreholdt allonge til leasingaftalen, s. 344ff, forklarede tiltalte om kontrol af stelnumre som tidligere, at det var V5 eller V2 , der gjorde det. Tiltalte har hverken indstillet, af- talt eller besluttet anskaffelsen. Det var kun V2 eller V5 , der kunne beslutte det.

V2 Tr. var leverandør i henhold til leasingkontrakten. V1 ApS har ikke været involveret i indkøb af maskinerne. V2 kan dog have ind- købt maskinerne i V1 ApS' navn og videresolgte dem, formentlig på tilsva- rende vis, som beskrevet under forhold 9 og 10.

Foreholdt ekstrakten side 360, faktura fra V2 Tr. til ab Finans, forkla- rede tiltalte, at han ikke har givet oplysninger til V2 til brug for V2 Tr.'s fakturering.

Tiltalte ved ikke, hvor maskinerne er blevet af i forbindelse med konkursen. Tiltalte var fra det tidspunkt i fængsel i 1½ år, og han fik ikke udgang.

Tiltalte vidste, at det var leasede maskiner, da de blev leveret på Område 1 .

Tiltalte forklarede ad forhold 12 foreholdt ekstrakten, forhold 7-13, AB Fi- nans, side 450, leasingaftale mellem ab Finans og V3 ApS , tiltalte, at han ikke kender til leasingaftalen. V3 ApS lejede lokaler i " Hal 4 " på Område 1 . Der var kontor-, oplags- og produktionslokaler. Tiltalte har ikke set Vidne 3 få leveret en minigraver, men tiltalte har set en minigraver i V3 ApS' lokaler.

Tiltalte ved ikke, hvorfor V3 ApS benyttede V2 Tr. som leveran- dør. Det kan være, at de har mødtes ude på O1 , men det er ikke noget, han kender til. Han kan have introduceret eller anbefalet V2 Tr. til V3 ApS , eller omvendt. Han husker det ikke konkret, men hvis nogen har spurgt, hvem V1 ApS brugte til finansiering, kan han godt have fortalt dem om V2 Tr. . Tiltalte ved ikke, hvordan V2 Tr. har anskaffet mas- kinen.

Retsmøde den 21. november 2019

Tiltalte forklarede ad forhold 13 og foreholdt ekstrakt, forhold 7-13, AB Fi- nans, s. 531, og forespurgt om en Rhino betonknuser RHL 532, at V1 ApS havde sådan en maskine. Han havde været på studietur i Tyskland sammen med V4 , V5 og en, som hed Navn 2 . Et sted så de på knusere og klapskov- le. Det var maskiner, der vejede fra 1 til 2, 5 tons. Præcis det sted syntes han var et latterligt firma. Der var ikke stelnumre på maskinerne, og der var ikke fæste på. Derefter gik der 4-5 måneder, og så kom der en sættevogn med be- tonknusere og andet lignende udstyr. Han formoder, at maskinerne kom fra side 28

det pågældende firma. V5 fortalte ham, at de var købt i Tyskland. Tiltalte fik til opgave af V5 at sørge for, at der kom fæste på med beslag, således at maskinerne kunne bruges. Tiltalte talte med Person 1 fra V4 A/S mas- kiner, som skulle forsyne maskinerne med fæste. Da V1 ApS gik konkurs, var maskinerne ikke leveret tilbage fra V4 A/S til V1 ApS . Det er tiltaltes opfattelse, at udstyret blev afhentet hos V4 A/S af Vidne 12 fra leasing- konsortiet. Der var ikke numre på det udstyr. De numre, der var, var deres egne identifikationsnumre, der var ordnet således, at der i en æske for hver maskine ved V1 ApS' dueslag lå et foto af maskinen og et skilt. Han er sik- ker på, at det er det nummer, der er anført i leasingaftalen. Han er sikker på, at betonknuseren i forhold 13 var en af de maskiner. Alt udstyr, de havde af det mærke, kom fra det samme læs. Han kan ikke huske, hvad det tyske fir- ma hed. De var mange steder. Han talte ikke med nogen i firmaet. Det var mest en hyggetur. Byen lå tæt på den hollandske grænse.

Han vidste godt, at maskinerne var leasede i efteråret i 2008, men han vidste det ikke i maj 2008. Han havde været sygemeldt på grund af sukkersyge. Maskinerne blev på Område 1 indtil efteråret 2008, hvor de blev kørt til Person 1's forretningsadresse.

Tiltalte var vred over det ekstraarbejde maskinerne gav og havde intet med anskaffelsen at gøre.

Han kan godt have henvist V2 til æsken med det interne num- mer, og det kan være det nummer, som V2 har brugt.

Tiltalte forklarede ad forhold 14 og foreholdt, ekstrakt, forhold 14, 14A, 15B, SEB Leasing Cito Leasing, s. 186- 187, faktura fra V4 A/S til Cito leasing A/S, at V1 ApS fik leveret 2 MB 90.3 betonknusere til maskinmon- tering. Han blev i efteråret 2008 klar over, at de var leasede. De blev leveret på Vej 3 i det samme læs, som han har beskrevet i forhold 13. Maski- nerne havde ikke fæste og blev derfor ikke taget i brug. V4 A/S skulle mon- tere fæste, og det skete ikke før konkursen. Tiltalte kan dog ikke helt ude- lukke, at en maskine er hastet igennem og leveret tilbage og brugt af V1 ApS . Vedrørende disse maskiner ringede Person 1 på et tidspunkt, in- den maskinerne blev flyttet ud til V4 A/S , til V5 , fordi maskinerne skulle besigtiges af et leasingselskab. V5 brugte en dag eller to på at få dem sat frem, men leasingselskabet kom ikke, så det er noget, de kan huske i V1 ApS .

Det var oprindeligt meningen, at maskinerne skulle sælges af V5 eller Vid V2 , men nogle af dem endte så på en leasingaftale og forsvandtne fra2 Person 1 . Det var V5 , der indkøbte maskinerne i V20 ApS' regi eller V1 ApS' regi i forventning om en god forretning. Han ved ikke, hvor- for V20 ApS eventuelt skulle være involveret.

Han ved ikke, hvorfor V4 A/S står som leverandør på betonknuserne. side 29

Foreholdt faktura fra V1 ApS til V4 A/S , samme ekstrakt, s. 187 A, for- klarede tiltalte, at det sagtens kan være ham, der har skrevet fakturaen. Han ved ikke, om fakturaen vedrører det samme materiel, som V4 A/S solgte til CITO Leasing.

Tiltalte forklarede ad forhold 15 A og foreholdt ekstrakt 14, 15A, 15 B, SEB Leasing Cito Leasing, s. 31, faktura fra V2 Tr. til Cito Leasing, leasin- gaftalen, s. 23, og bilag A til leasingaftalen, s. 29 ff, særligt s. 29, at V1 ApS havde masser af New Hollander minigravere. De havde leasede New Hol- lander minigravere, som V2 Tr. havde været leverandør af. Han kan ikke sige noget konkret om netop disse 5 minigravere. Han ved ikke, hvor de blev leveret. Der er blevet brugt New Hollander minigravere på Område 1 og på V1 ApS' andre byggepladser. Han har ikke kontrolleret stelnumre. Han har ikke indstillet anskaffelsen. Han ved ikke, om V5 har for- handlet prisen. Han har ikke givet V2 oplysninger til brug for V2 Tr.'s faktura til Cito Leasing. Han ved ikke, hvor maskinerne er blevet af.

Tiltalte forklarede ad forhold 15 B og foreholdt ekstrakt, 14A, 15A og 15 B, SEB Leasing Cito Leasing, s 32-34, særligt s. 34, faktura fra V4 A/S til Cito Leasing, dateret den 16, juni 2008, leasingkontrakt s 23, og bilag A til leasingkontrakt, s 29ff, særligt s. 30 og faktura fra V2 Tr. til V4 A/S , dateret den 24. juni 2008, at han ikke ved, om V1 ApS har fået den på- gældende MB 90 3 betonknuser og IHI 65 gravemaskiner incl. skovle leve- ret. Han har kun kendskab til pladevibratorerne. Han har ikke kendskab til, hvorfor V2 Tr. har faktureret V4 A/S de maskiner, som V4 A/S har solgt til Cito Leasing eller til, om det var de samme maskiner. Han har ikke haft kendskab til leasingaftalen.

Han var pladsformand og havde ikke et udvidet ansvarsområde. I forbindelse med, at tiltalte har præciseret, at leverandøren, er den part, man kan brokke sig over for, blev tiltalte spurgt, om han nogensinde havde brok- ket sig til V2 Tr. . Tiltalte forklarede, at han har brokket sig til V2 over funktionsfejl mm. Han vil tro, at V5 også mange gange har klaget til V2 .

Tiltalte forklarede ad forhold 16, og foreholdt ekstrakt forhold 16, Focus Le- asing, leasingaftalen s. 19ff, leverancegodkendelsen, s. 21 og faktura fra V2 V2 Tr. til Focus Leasing A/S, s. 22, at V1 ApS som nævnt havde minigra- Tr. vere, og de har også haft over 5 TCM gastrucks. Han vidste ikke på davæ- rende tidspunkt, at en var en leaset. Han har ikke indstillet, at V1 ApS an- skaffede minigraver og gastruck. De havde 4-5 spritnye trucks fra Toyota, som var leaset/lejet hos dem. Han har ikke haft noget med papirgangene at gøre.

Tiltalte forklarede ad forhold 17 A og foreholdt ekstrakt forhold 17 A-17 B, Lion Leasing, leasingkontrakt s. 112, leverancegodkendelse, s. 115, og fak- side 30

tura fra V2 Tr. til Lion Leasing A/S ff, s. 116, vedrørende 1 TCM 1,8 tons Truck, at V1 ApS har haft nogle TCM Trucks. Han husker ikke den konkrete TCM, og han har ikke kendt til leasingaftalen, før den er indgået. Han har ikke haft noget med indgåelsen af leasingaftalen at gøre. Han har ik- ke set, at trucken er blevet leveret. Det var kun V2 og V5 , der kunne indgå aftaler. Han vil tro, at maskinen er hjemtaget af Lion Leasing A/S.

Han kan være stødt på leasingaftaler, efter aftalerne er indgået. Det har væ- ret i forbindelse med, at han har vist f.eks. forsikringsfolk rundt.

Tiltalte forklarede ad forhold 17 B, ekstrakt forhold 17A-17B, Lion Leasing, og foreholdt leasingkontrakt s. 23, og faktura fra V2 Tr. til Lion Lea- sing A/S, at han har set nogle tvangsblandere, og han har set nogle transport- bånd. V1 ApS har haft 10-20 Soroto tvangsblandere og 8-10 transportbånd. De har ikke alle været funktionsdygtige. De går nemt i stykker, når de bliver snavsede. Han har ikke set, at maskinerne er blevet leveret. Han har ikke kontrolleret stelnumre. Han har ikke foreslået anskaffelsen af maskinerne. Han må formode, at det er V2 og V5 , der har truffet beslutningen om anskaffelsen. Han har ikke givet V2 oplysninger til brug for V2 V2 Tr.'s faktura til leasingselskabet. Tr.

Tiltalte forklarede ad forhold 18 og foreholdt ekstrakt, forhold 18-22, DnB Nor Leasing, leasingaftale s. 21ff, leverancegodkendelse s. 24, og faktura fra V2 Tr. til DnB Nor, s 26, at han formoder, at det fuldautomatiske mørtelværk og det fuldautomatiske betonværk blev leveret til V1 ApS , men han har ikke set dem komme. Han har set flere forskellige mørtelværk. Han har selv skrevet dateringen og Glostrup på leverancegodkendelsen. Det er måske hans fars underskrift på leverancegodkendelsen, men han tvivler på det. V1 ApS havde mørtelværk forskellige steder på Område 1 , herunder et mobilt værk ved hallen på betonknusepladsen og et fast på byggepladsen i By 4 . Der har været i alt 3 forskellige mobile mørtelværk på Vej 3 .I slutningen af 2008 var der et fast mørtelværk i By 4 . Det var nok bedst eg- net til at blande beton. Mørtel- eller betonværk kommer an på definitionen. Han tror, at betonblandeværket i By 4 stadig står på stedet. Han har været med til at udvikle et mørtelværk, men han er ikke sikker på, at det er dette. Det er V5 , der har forhandlet priserne med V2 Tr. , og det er V5 , der har besluttet at anskaffe maskinerne. Tiltalte har ikke givet V2 oplysninger til brug for V2 Tr.'s faktura.

Hvis det er det mørtelværk, han tænker på, der er omtalt her, vil han tro, at det står i Norge. Det har han fået at vide af producenten, Person 25 , som ejer Virksomhed 39 , i vist nok 2011. V1 ApS har købt i hvert fald et mørtelværk der. Tiltalte var meget inde over det tekniske. Det var i givet fald V5 , der forhandlede priserne. Han vidste ikke, at mørtelværket blev leaset. V1 ApS solgte det ikke. Han er rimelig sikker på, at han så værket på Område 1 i januar 2009. side 31

Han tror, at han kan have skaffet kontakten til DnB Nor gennem en Merce- des mand, han kender. Han har talt med Person 26 fra DnB Nor. Han ved ikke, hvor det andet værk er.

Tiltalte forklarede ad forhold 19 og foreholdt, ekstrakt, forhold 18-22, DnB Nor Leasing, leasingaftale, s. 100, leverancegodkendelse, s. 103, og faktura fra V2 Tr. til DnB Nor, s. 106, at han har set en Thwaites 9 tons dum- per. Han kan ikke huske, om V1 ApS havde mere end en. Han har også set en Neusson 8003 8 tons Graver. Han tror, at de havde flere. Han havde ikke kendskab til, at maskinerne var leasede, før leasingkontrakten forelå. Han ved ikke, hvad de har brugt dumperen til. Neusson graverne var på flere for- skellige pladser. Han har hverken indstillet eller aftalt anskaffelsen. Prisen blev forhandlet af V5 eller V2 , da de var de eneste, der kunne. Han har ikke givet V2 oplysninger til brug for V2 Tr.'s faktura til DnB Nor Leasing. Han håber, at maskinerne er hjemtaget - ellers er de ude i samfundet et sted.

Tiltalte forklarede ad forhold 20 og foreholdt ekstrakt, forhold 18-22, DnB Nor Leasing, leasingkontrakt s. 182, leverancegodkendelse s. 185 og faktura fra V2 Tr. til DnB Nor Finans A/S, s. 187, at han ikke har set beton- knuseren og Doosan hydraulikhammeren blive leveret. De havde mange hydraulikhammere, men han ved ikke, om de var af mærket Doosan. Han vidste intet om leasingaftalerne, før de blev indgået. Han ved, at Person 26 var ude at kontrollere nogle maskiner. Tiltalte har ikke kontrolleret stelnum- re. Det har været V5 eller V2 , der traf beslutning om anskaf- felsen. Tiltalte har ikke givet V2 oplysninger til brug for V2 V2 Tr.'s udstedelse af faktura til DnB Nor. Rhinoen er den betonknuser,Tr.'s som blev taget af detektiven, Vidne 12 , hos Person 1 . Han ved ikke, hvor Doosan hydraulikhammeren er.

...

Tiltalte forklarede ad forhold 22, og foreholdt ekstrakt 18-22, DnB Nor Lea- sing, leasingaftale s. 252, leverancegodkendelse, s. 255, og fakturaen fra V2 Tr. til DnB Nor Finans A/S, s. 258, at han ikke har set de fire Te- rex teleskoplæssere blive leveret. V1 ApS har haft 8-10 teleskoplæssere. De kan godt have været af mærket Terex, men han ved det ikke. Han har først været bekendt med leasingaftalerne, efter de var indgået. Person 26 var meget striks med at komme ud og kontrollere. Han havde orden i tingene og gennemgik maskinerne. Han var professionel. Han har mødt ham flere gan- ge på Område 1 . Tiltalte har ikke indstillet anskaffelsen af teleskoplæsser- ne og han har ikke kontrolleret stelnumre. Han har ikke givet V2 oplysninger til brug for fakturaen fra V2 Tr. til DnB Nor. Han ved ik- ke, hvem der har besluttet anskaffelsen af teleskoplæsserne. Han formoder, at maskinerne er blevet hjemtaget.

Tiltalte forklarede ad forhold 23 og foreholdt ekstrakt, forhold 23-26, V3 ApS side 32

, leasingaftalen s. 24-25, leveringserklæring s. 26, samt bilag til leasingaf- tale, s 27-32, at han har set udstyr svarende til det i containerne. Han har ik- ke set, at det blev leveret. Han har kun set et VVS-udstyr, og han ved derfor ikke, om der er kommet to containere med VVS-udstyr, som det fremgår vedrørende containerne 3 og 4, s. 29 og s. 30. Han har kun set en søjlebore- maskine og ikke to, som nævnt under containerne 5 og 6. Han kan ikke sige om udstyret, han har set, nøjagtigt er det i containerne. Han har ikke set con- tainerne 7 og 8 blive leveret, men V1 ApS har haft masser af 40 fods contai- nere. LF-mærkerne, som er nævnt som identifikation, er Leasing Fyn mær- ker. Der var containere med værktøj på Vej 3 , og der var også udstyr, der var taget ud af containerne. Han har ikke indstillet, at udstyret blev an- skaffet. Det må være V5 , der har truffet beslutningen om anskaffelsen. V5 har måske talt med VVS-manden om anskaffelsen af VVS-udstyret. Det kan kun være V5 , der har forhandlet priserne. Tiltalte har ikke givet V2 oplysninger til brug for fakturaen fra V2 Tr. til Leasing Fyn, s. 33. Han har ikke nogen ide om, hvor udstyret var, da V1 ApS blev solgt, men han vil tro, at det befandt sig på Område 1 .

Tiltalte forklarede ad forhold 24, og foreholdt ekstrakt, forhold 23-26, V3 ApS , s. 74f leasingaftale, s. 77, leveringserklæring, og s. 78, faktura fra V2 V2 Tr. til Leasing Fyn, at V1 ApS havde 2-3 Dynapac asfaltudlæggere. Tr.De har været på Område 1 . Han har ikke selv kørt med dem. Han ved ikke, om de har været på andre byggepladser. Han har set to Kioti traktorer med pumpeanlæg bag på. Han har ikke set, at de blev leveret. Han ved ikke, om de maskiner, han har set, var identiske med dem i leasingkontrakten. Maski- nerne har med sikkerhed ikke været leveret på Adresse 1 i Glost- rup, som det fremgår af leasingaftalen. Han har ikke været til stede ved leve- ringen, og han har ikke tjekket stelnumre. Han har ikke indstillet anskaffel- sen af udstyret. Det er V5 eller V2 , der har besluttet anskaffelsen. V5 var den eneste, der kunne forhandle pris. Han har ikke givet V2 oplysninger til brug for V2 Tr.'s faktura til Leasing Fyn. Udstyret var på Område 1 eller ude i det ganske lande, da V1 ApS gik konkurs.

Tiltalte forklarede ad forhold 25 og foreholdt ekstrakt, forhold 23-26, V3 ApS , leasingaftale, s. 198f, leveringserklæring s. 201, og faktura fra V2 Tr. til Leasing Fyn, s. 206, at han ikke har været involveret i indgåelsen af leasingaftalen. Hvis han har talt med nogen i V3 ApS om finansiering, kan han godt have oplyst, at V1 ApS brugte V2 Tr. . Hvis han har talt med nogen, har det været F1 ikke Vidne 3 . F1 var efter hans opfattelse V3 ApS . Han kender ikke umid- delbart nogen fra Leasing Fyn, så han har nok ikke omtalt dem over for F1 . Han har set nogle New Holland minigravere på V3 ApS' biler, men han kan ikke sige, om det var dem, der er omfattet af forholdet. Han har kendt F1 længe. De har nok drukket øl over 100 gange. Tiltalte har intet haft med forholdet at gøre, han har således heller ikke mod- taget provision eller lignende. Han har heller ikke videregivet oplysninger til V2 til brug for V2 Tr.'s faktura til Leasing Fyn. side 33

Tiltalte forklarede ad forhold 26 og foreholdt ekstrakt, forhold 23-26, V3 ApS , leasingaftale s. 286f, leveringsaftalen s. 289, V2 Tr.'s faktura til Le- asing Fyn, s. 290, at V1 ApS havde Terex teleskoplæssere, og han har set en Metalac 714 gravemaskine. Han har også set en Neuson gravemaskine, men han mener ikke, at de havde en Neuson gravemaskine med hydraulisk skift. Det må være en fejl. Han har set maskinerne på Område 1 . Han har ikke set, at maskinerne blev leveret. Han har ikke kontrolleret stelnumrene, men han ved med sikkerhed, at stelnumrene blev kontrolleret, inden maskinerne eventuelt blev udlejet. Maskinerne er ikke blevet udlejet, før der var indgået en leasingaftale. Han vidste, at V1 ApS leasede temmelig mange maskiner. V5 og V2 var dem, der kunne forhandle priser. V2 har forhandlet prisen med sin leverandør. Han har ikke givet V2 oplysninger til brug for fakturaen fra V2 Tr. til Leasing Fyn.

Tiltalte forklarede ad forhold 27 og foreholdt ekstrakt forhold 27, Jyske Fi- nans, leasingaftalen, s. 14 ff, tillæg til leasingaftalen s. 25ff, leverancegod- kendelse s. 33 ff og fakturaer fra V2 Tr. til Jyske Finans, s. 52 og s. 53, at han helt sikkert aldrig har talt med Jyske Finans i V1 ApS . Han havde et anspændt forhold til dem fra tidligere. Han kan se, at Vidne 26 har skre- vet under som vitterlighedsvidne på leasingaftalen, s. 24. Tiltalte vidste, at han ikke skulle være der, når Jyske Finans kom. Han har ikke set maskiner- ne, før leasingaftalen er indgået. Han har ikke set, at maskinerne blev leveret og har heller ikke kontrolleret stelnumrene. De brugte New Hollander mini- gravere på byggepladserne. De vejer kun 900 kg. Han har ikke indstillet an- skaffelsen. Han ved ikke, hvem der har taget beslutning om anskaffelsen. Han har ikke givet V2 oplysninger til brug for V2 Tr.'s fakturaer. Han er 100 % sikker på, at de maskiner er ude at køre. De var gode at leje ud. Leasingkonsortiet kunne have kigget i udlejningsmappen. Han ved ikke, hvor maskinerne er nu.

Tiltalte forklarede ad forhold 28 og foreholdt ekstrakt forhold 28-30, Jyl- lands Leasing, leasingaftalen, s. 11f, leverancegodkendelse s. 13, faktura fra V2 Tr. til Jyllands Leasing, s. 15, at de havde 2-3 asfaltudlæggere. Han ved, at de havde et sæt inkl. tromle. Han har ikke set, at den pågælden- de maskine blev leveret. Han vidste, at en stor del af V1 ApS' maskiner var leasede. Han har ikke indstillet anskaffelsen. De havde andre asfaltudlægge- re. Han har ikke givet oplysninger til V2 om, hvad der skulle stå i V2 Tr.'s faktura til Jyllands Leasing. Han går ud fra, at asfaltudlægge- ren stod på Område 1 under tag i Hal 2 .

Tiltalte forklarede ad forhold 29 og foreholdt ekstrakt, forhold 28-30, Jyl- lands Leasing, leasingaftalen, s. 90f, leverancegodkendelsen s. 92, og faktu- ra fra V2 Tr. til Jyllands Leasing, at han har set minigravere af mærket New Holland og IHI hos V3 ApS . IHI’en kan han huske, da den ikke bruges af så mange professionelle. Det var hans opfattelse, at det var F1 , som drev virksomheden. Han kan helt henholde sig til sin side 34

forklaring i forbindelse med forhold 25.

Tiltalte forklarede, ad forhold 30, og foreholdt ekstrakt forhold 28-30, Jyl- lands Leasing, leasingaftalen, s. 186f, leverancegodkendelse, s. 188, og fak- tura fra V2 Tr. til Jyllands Leasing, s 192, samt forevist foto af Neus- son Dumper, at han har set den på V3 ApS' trailer utallige gange. Han er rimeligt sikker på, at F1 lejede både en firehjulstrækker og trailer, så han kunne køre rundt med den. Han ved ikke, hvor de brugte den eller, hvor den befandt sig i slutningen af 2008 eller i 2009. Han kan helt henholde sig til sin forklaring i forbindelse med forhold 25.

Tiltalte forklarede ad forhold 31 og foreholdt ekstrakt, forhold 31-34, Sydle- asing, leasingaftalen, s. 12ff, leveringsgodkendelse, s. 20, og faktura fra V2 Tr. V2 Tr. til Sydleasing, s. 21, at hvis det er de anlæg, han tror, så har de haft tre anlæg. Han ved ikke, hvor det konkrete anlæg er. Han har hverken været til stede under leveringen af anlægget eller kontrolleret serienummeret. Han vidste, at der var en mulighed for, at anlæggene var leasede. De blev brugt på flere byggepladser, herunder på Område 1 , til at sprøjte gips på. Det var tyske medarbejdere, der betjente dem. De er blevet brugt i Augustagade på Amager, hvor V1 ApS lavede 10-12 lejligheder og muligt også på byg- gepladsen i Næstved. Han har ikke indstillet anskaffelsen af maskinerne. Det er V5 , der har truffet beslutningen. Han er den eneste, der kan tale tysk. Maskinerne gik i stykker hele tiden. Han har ikke givet V2 op- lysninger til brug for V2 Tr.'s faktura til Sydleasing. Anlæggene har helt sikkert været på Område 1 , men han ved ikke, om de var der i decem- ber 2008 eller i 2009.

Tiltalte forklarede ad forhold 32 og foreholdt ekstrakt, forhold 31-34. Sydle- asing, leasingaftale, s. 103 ff, leveringsgodkendelse s. 109 og V2 Tr.'s faktura til Sydleasing, s. 110/114, at han ikke har set mørtelværket. Han me- ner, at nogen har fundet på at benævne flere anlæg mørtelværker. V2 har måske fået kaldt lidt meget et mørtelværk. Han kan ikke huske så mange mørtelværker. Han står ved, at der var 2-3 mørtelværker. Han mindes ikke flere. Han synes, nu hvor han bliver foreholdt flere aftaler, at mørtelværker- ne ”står i lag”, og at han har svaret på spørgsmål om mere end 2-3 stykker. Han kan muligt have fået besked om leasingaftalen, efter den er indgået.

Han vil tro, at tvangsblander og transportbånd var opbevaret i Hal 1 , som dengang var en faldefærdig bygning, som nu formentlig er revet ned. De opbevarede stilladser i samme bygning, når de ikke var i brug. Det er V5 eller V2 , der har anskaffet materiellet. Han har ikke givet V2 oplysninger til brug for V2 Tr.'s faktura til Sydleasing. Han ved ikke, hvor maskiner og anlæg er.

Foreholdt printet kort, blå tilbudsmappe, s. 1, med røde ringafmærkninger forklarede tiltalte, at V1 ApS rådede over kontorbygningen (Hovedmagasinet) og vest for den over Hal 1 og Hal 2 . Lidt sydøst side 35

for Kontorbygningen rådede V1 ApS over en lille del af Musikskolen og over Lærlingeskolen. Lidt nordøst for Kontorbygningen rådede de over en del af Hal 4 (S1), hvor der var indrettet trælast. På et tidspunkt, hvor de var ”mandet op” havde de folk i en lille bygning på den nordvestlige spids af Område 1 . Øst for Kontorbygningen og i nærheden af Musikskolen, Lær- lingeskolen og Hal 4 havde de skibscontainere. På den østlige spids lå Knusepladsen med bygningen P1. Det var ved Knusepladsen, at der stod en gravemaskine, som senere forsvandt efter at være blevet kørt igennem en vold.

Tiltalte forklarede ad forhold 33 og foreholdt ekstrakt, forhold 31-34, Sydle- asing, leasingaftale, s. 160 ff, faktura fra V2 Tr. til Sydleasing, s 167, at de havde to-tre Dynapac asfaltudlæggere. Han var klar over, at en stor del af materiellet var leasede maskiner. Han har ikke set den blive leveret. Han har set, at der var plader på asfaltudlæggerne, når de skulle ”ud af huset”. Han har ikke registreret stelnumre. Han har ikke indstillet anskaffelsen. Det har været V5 og V2 , der har besluttet anskaffelsen. Han ved ikke, hvem der har aftalt priserne. Han har ikke givet V2 oplysninger til brug for V2 Tr.'s faktura til Sydleasing. Når leasingkonsortiet ikke har kunne finde den pågældende asfaltudlægger, vil han tro, at det skyldes, at de har kigget efter de forkerte numre, f.eks. fabriks- eller stelnummer. Desuden var entreprenørbranchen ”lidt frisk” dengang. Hvis materiellet var udlejet, ville fem ud af ti ikke have afleveret det ved V1 ApS' konkurs.

Tiltalte forklarede ad forhold 34 og foreholdt ekstrakt, forhold 31-34, Sydle- asing, leasingaftale s.220ff, og V2 Tr.'s faktura til Sydleasing, s. 226, at han ikke har været til stede ved leveringen af denne Terex teleskoplæsser. Han er heller ikke blevet bekendt med modtagelsen af netop denne Terex model 4013 teleskoplæsser med fjernbetjening. Han har set 8-10 teleskop- læssere af mærket Terex. Han har ikke set nogen med fjernbetjening. Han kender den ikke.

Retsmøde den 26. november 2020

Tiltalte forklarede, ad forhold 35 og foreholdt ekstrakt, forhold 35-37, Nor- disk Finans Leasing, leasingkontrakten, s. 10-11, at han ikke har set nogen Probst stenlæggervogn i 2006, men set en i slut 2007 i By 4 . Han havde en formodning om, at den var leaset. Han er ikke brolægger, han har kun set nogen køre den. Han har ikke set den blive leveret, og han har ikke kontrol- leret stelnummer. Det kan kun være V5 eller V2 , der har besluttet an- skaffelsen. Han ved ikke, hvem der har forhandlet priser med leverandøren af maskinen. Foreholdt transporterklæring til Nordea Finans A/S, samme ekstrakt, s.12, selvskyldnerkaution underskrevet Vidne 1 , s. 13, faktura fra Nordisk Finans Leasing A/S til Nordea Finans A/S, s. 14, medde- lelse om bankoverførsel fra Nordea Finans Danmark til Nordisk Finans ApS, s. 15, og faktura fra V2 Tr. til Nordisk Finans Leasing A/S, s. 16, har han forklaret, at han ikke har givet V2 oplysninger til brug side 36

for V2 Tr.'s faktura. Han har set to stenlæggervogne i Hal 1 på Område 1 i midt 2008, og det kan have været en af de to.

Tiltalte forklarede ad forhold 36 og foreholdt ekstrakt, forhold 35-37, Nor- disk Finans Leasing, leasingaftalen, s. 71, at han ikke har set materiellet, 9 stk. Soroto tvangsblandere og 6 stk. Soroto transportbånd, blive leveret, men han har set tvangsblandere og transportbånd. V1 ApS havde fra 1,5 meter til 6 meter transportbånd. Den type udstyr kunne både være noget, V1 ApS hav- de købt, og udstyr, som blev leaset. Det er en type udstyr, som er blevet brugt på alle byggepladser. Man kan ikke mure uden tvangsblandere og transportbånd. Det har nok været V5 , der har besluttet anskaffelsen. Han ved, at der er købt flere tvangsblandere hos Stark i Næstved. Han har også været på messe i 2007 eller 2008 med Person 27 , som er Stilling i Stark, hvor de har set sådan noget udstyr. Køb og finansiering kan være sket, som forklaret i forbindelse med forholdene 9 og 10. Foreholdt samme eks- trakt, s. 73, transporterklæring fra Nordisk Finans Leasing A/S til Nordea. Finans A/S, s. 74, faktura fra Nordisk Finans Leasing A/S til Nordea Finans A/S, samt, s. 75, bankoverførsel fra Nordea Finans A/S til Nordisk Finans Leasing A/S og s. 76, faktura fra V2 Tr. til Nordisk Finans Leasing A/S forklarede tiltalte, at han ikke har givet V2 oplysninger til brug for V2 Tr.'s faktura. Han har set tilsvarende materiel i Hal 1 i efteråret 2008, men det er en type materiel, som også vil have stået på byg- gepladserne. Han kan ikke sige noget nærmere om antallet af tvangsblandere og transportbånd i Hal 1 .

Tiltalte forklarede ad forhold 37 og foreholdt ekstrakt, forhold 35-37, Nor- disk Finans Leasing, leasingaftalen, s 122-123, at der var mange New Hol- land minigravere på O1 . Han har ikke tjekket stelnumre og ved derfor ikke, om netop disse har været der. Han ved ikke, hvornår de blev leveret. De blev brugt på mindre opgaver også på etagerne på Område 1 . Der er helt sik- kert nogen, der har kontrolleret stelnumrene. Han ved ikke, om det har været V5 selv eller, om V5 har bedt nogen om det. Det har været V5 eller V2 , der har besluttet anskaffelsen. Der er overvejende sandsyn- lighed for, at det er V5 , der har forhandlet priserne. Det var nogle af de maskiner, V5 særligt havde noget at gøre med. Tiltalte ved ikke, hvor de er købt. Han har ikke givet V2 oplysninger til brug for V2 Tr.'s faktura til Nordisk Finans Leasing A/S, s. 128. Der er forsvundet en del minigravere fra By 4 . Naboerne ringede en nat, hvor han tog derud. Der forsvandt 3-4 minigravere i januar 2009. Der var et stort åbent hul i heg- net. Der var også lokale, der havde været inde på pladsen. Men V1 ApS kun- ne ikke bevise, at de lokale havde taget noget. Der blev indgivet politianmel- delse af V5 . Tiltalte har set politiet på stedet. V5 fik kvittering for anmel- delsen, men tiltalte ved ikke, om han stadigvæk har den. Det kan også være en af de politianmeldelser, som tiltalte har haft med til sin forsvarer. En an- den forklaring på, at minigraverne ikke er fundet, kunne være, at der er ledt efter nogle forkerte numre. side 37

Tiltalte forklarede ad forhold 38 og foreholdt ekstrakt, forhold 38-40, De La- age Landen Finans Danmark, s. 10 ff, leasingaftalen, at de har haft asfaltud- læggere af mærkerne Volvo og Dynapac. Når han har set et sæt til asfaltud- lægning, så består det af en asfaltudlægger, en tromle og en traktor. Han kan ikke placere to traktorer i sådan et sæt. Han var klar over, at Dynapac as- faltudlæggeren var leaset. Det blev han klar over efter leasingen. Han ved ikke, hvordan det forholder sig med de andre ting. Sættet kan godt være ble- vet leveret i Industriparken i Ballerup. Han ved, at han var derude, fordi der skulle asfalteres en stor parkeringsplads. Ejeren Person 28 arbejdede Virksomhed 40 ApS (V40 ApS) han for. Person 28's firma, Adresse 4 eller V40 ApS , le- jede også Hal 4 og ejendommen i Næstved, Adresse 4 . Han kan ikke vide, om det præcis er Dynapacen fra forhold 9 eller denne, han har set. Han mener også, at F1 lejede Dynapac asfaltudlægge- ren på et tidspunkt. Tiltalte har ikke kontrolleret stelnumre. Det er V5 , der har besluttet anskaffelsen og forhandlet pris. Men tiltalte kan godt have talt med V5 om opgaven i Industriparken. Foreholdt denunciation - tillæg til leasingaftalen, s. 14, og faktura fra angiveligt V2 Tr. til De Lage Lan- den Finans Danmark, forklarede tiltalte, at han ikke har givet V2 oplysninger til brug for V2 Tr.'s faktura.

Ad forhold 39, og foreholdt ekstrakt, forhold 38-40, Ikano Finans A/S, s. 10f, leasingaftalen, og foreholdt faktura fra V2 Tr. til Ikano Finans A/ S, s. 12, bemærkede tiltalte, at beskrivelsen af tvangsblanderne ikke er iden- tisk mht størrelse, idet der er angivet 100 liter i leasingaftalen og 140 liter i fakturaen fra V2 Tr. . Han har ikke givet V2 oplysninger til brug for fakturaen. Tiltalte kender dog Person 29 , som i fakturaen er opgi- vet som kontaktperson. Det var V2 , der henviste Person 29 til tiltalte, mens V1 ApS arbejdede i Næstved. Person 29 var interesseret i at få noget entreprise, og fik vist en entreprise på en elevatorskakt, som han la- vede i sit eget eller konens firma. Tvangsblanderne har været på Område 1 . De kan meget vel være taget med hjem af nogle af de udenlandske folk i V1 ApS eller nappet af nogle folk ude på Område 1 . Mange af V1 ApS' medarbejdere var slovakker og de drev også forretning derhjemme. Der var adskillige politianmeldelser om tyveri. Han har kendskab til 4-5 stykker. Der er anmeldt tyveri af tvangsblandere fra Område 1 , fra en byggeplads i Roskilde, som F1 havde, og fra Næstved.

Tiltalte forklarede ad forhold 40 og foreholdt ekstrakt, forhold 38-40, Ikano Finans A/S, s. 77, leasingaftalen vedrørende bl.a. 2 stk. New Holland mini- gravere og faktura, s. 80, at han ikke har kendskab til leasingaftalen eller fakturaen. I slutningen af 2008 har han måske hørt, at V2 jamre- de sig over noget manglende betaling fra V3 ApS til leasingselskabet. V3 ApS har også lavet noget arbejde hos V2 . I øvrigt har tiltalte forklaret som i forhold 25.

Tiltalte forklarede, ad forhold 41 og foreholdt ekstrakt forhold 41-44, DjS leasing, leasingaftalen vedrørende Kalmar DC 10-500, s. 12 f, og faktura fra side 38

V2 Tr. til DjS Leasing A/S, s.14, at han har set en Kalmar truck, som var leveret af Toyota. Det er en kæmpe maskine. Han var klar over, at der var indgået en operationel leasingaftale eller en lejeaftale med Toyota. Toyo- ta ville skulle have trucken tilbage efter et vist tidsrum. Han vidste, at V1 ApS ikke ejede trucken. Den blev brugt på containerpladsen ved Område 1 . Han så ikke trucken blive leveret. Han ved ikke, om stelnummeret blev kontrollere. Han har ikke kendskab til en maskine, der blev leaset af DjS Le- asing A/S. Han har talt med Person 30 fra Toyota, hvor Person 30 fortalte tiltalte, at han havde sådan en maskine. Tiltalte kan godt have fået nogle priser af ham. Han mener ikke, at han kan have fået priser vedrørende netop denne truck. Det er V5 eller V2 , der har truffet beslutning om an- skaffelsen af den. Han har ikke givet V2 oplysninger til brug for V2 Tr.'s faktura.

Tiltalte forklarede ad forhold 42 og foreholdt ekstrakt forhold 41-44, DjS Leasing, leasingaftalen vedrørende to Terex 4013 teleskoplæssere m/kran- bom & mandskabskurv, s. 62 f, leverancegodkendelse, s. 66, faktura fra * V2 V2 Tr. til DjS Leasing A/S, at han ikke kan se underskriften på leverance- Tr. godkendelsen. Anklageren foreviste en bedre kopi, forsynet med Vidne 1's underskrift. Tiltalte forklarede, at han har set Terex teleskoplæssere i V1 ApS . Under henvisning til fakturaen fra V2 Tr. forklarede tiltalte, at han er 99,9 % sikker på, at V1 ApS ikke kørte med mandskabskurv med fjernbetjening. Hvis de har haft mandskabskurv, har det været en manuel mandskabskurv. Han mener, at teleskoplæsserne vejer omkring 13 tons. Han var klar over, at teleskoplæsserne i V1 ApS højst sandsynligt var leasede. De blev brugt med skovl m.m. på forskellige byggepladser. Han har ikke regist- reret stelnumre, men han er sikker på, at numrene er blevet tjekket, og at V1 ApS' egne numre er sat på, så teleskoplæsserne er indgået i deres lejesystem. De havde masser af dem. Han har ikke indstillet anskaffelsen. Det har sand- synligvis været V5 , der har forhandlet prisen af den type maskiner. Han har ikke givet V2 oplysninger til brug for V2 Tr.'s faktura. Han kan ikke udelukke, at V2 har finansieret V2 Tr.'s køb, som forklaret i forholdene 9 og 10. Han ved ikke, hvor de to Terex teleskop- læssere er blevet af. Han vil ikke tro, at de var lejet ud.

Tiltalte forklarede ad forhold 43 og foreholdt ekstrakt forhold 41-44, Dansk Erhvervsfinansiering, leasingaftalen vedrørende bl.a. en Rhino Betonknuser RHL532, årgang 2008 s. 12ff, leverancegodkendelsen, s. 18, selvskyldner- kaution underskrevet Vidne 1 , s 19, og faktura fra V2 Tr. til Dansk Erhvervsfinansiering, s. 21, at der kom en Rhino betonknuser. Han mener, at det var en del af læsset fra Tyskland, som han har forklaret om tid- ligere. Den var uden fæste og blev sendt til V4 A/S . Han vidste derfor ikke fra starten, at den var leaset. Han ved 100 procent, at der blev sat nummer på den. Han er 99 procent sikker på, at nummeret på maskinen er et internt nummer fra V1 ApS . V2 har kunnet tage pladen fra den æske, V1 ApS havde med fotografi og nummer og har kunnet identificere betonk- side 39

nuseren ud fra det. Hvis betonknuseren var kommet retur fra V4 A/S , fordi arbejdet var hastet igennem, har den været identificeret ved V1 ApS' eget nummer. Det var V5 , der besluttede anskaffelsen og forhandlede pris. Der foreligger kvitteringer for handlen med den tyske eller hollandske maskin- handler. Der vil man kunne se, hvor den er købt. SKAT har, så vidt han ved, oplyst, at de har lavet deres opgørelser på grundlag af kvitteringer. SKAT må derfor være i besiddelse af bilagsmaterialet. Han har ikke givet V2 oplysninger til brug for V2 Tr.'s faktura til Dansk Erhvervsfi- nansiering. Han går ud fra, at betonknuseren er en af de maskiner, som for- vandt fra Område 1 eller V4 A/S .

Tiltalte forklarede ad forhold 44 og foreholdt ekstrakt 41-44, Dansk Er- hvervsfinansiering, leasingaftalen vedrørende bl.a. en fabriksny teleskoplæs- ser Terex model, Tele Lift Gladiator, s. 85ff, leverancegodkendelse, s. 92, selvskyldnerkaution underskrevet Vidne 1 , s. 93 og faktura fra V2 Tr. til Dansk Erhvervsfinansiering, s. 94, at han ikke ved, hvordan en Terex teleskoplæsser, model Gladiator ser ud. Den siger ham ikke noget, Gladiator peger på noget terrængående. Der er nogle begreber blandet sam- men i faktura og leasingaftale. Enten er det en teleskoplæsser eller også er det en lift.

Anklageren oplyste på tiltaltes forespørgsel, at der ikke forefindes et foto af den pågældende maskine i fotomappen.

Tiltalte forklarede ad forhold 45 og foreholdt ekstrakt forhold 45-47, Nordea Finans, leasingaftale s.11ff og s. 19. faktura fra V2 Tr. til Nordea Fi- nans Danmark A/S vedrørende fuldautomatisk mørtelværk incl. blandings computer, at han efter sin sidste forklaring har overvejet, hvad der menes med mørtelværker. De har haft flere store mørtelblandere, der har stået på et lad/en stålramme, som kunne flyttes til byggepladserne. Det kunne være dem. Han har set 4 af dem på Område 1 . De har været ved musikskolen og kontorbygningen. Steder, hvor de skulle bruge rigtig meget mørtel. Han har også set dem på lastbiler. De er blevet kørt til byggepladser. Han vil tro, at de har været forsynet med computer. Silo og vandtank har der også været. Benene fungerer som vægte og giver besked til computeren. I udseende var de lidt som betonkanoner, men ikke helt det samme, da der er forskel på mørtel og beton. Han kan sagtens have sagt til V5 , at det ville være ”fedt” med maskiner af den slags. Tiltalte har ikke kontrolleret serienummeret, men det er helt sikkert kontrolleret. Det er V5 , der har taget beslutningen om anskaffelsen. De kan være anskaffet fra Sverige. Hvis det er V2 , der har indkøbt til V1 ApS og solgt til sig selv og efterfølgende leaset ud, som forklaret om i forholdene 9 og 10, har han forhandlet priserne. Men tiltalte ved ikke, om det er foregået sådan. Han vil gå ud fra, at maskinen er blevet hjemtaget af leasingselskabet. Maskinen er for stor til, at den bare for- svinder. Han har ikke givet V2 oplysninger til brug for V2 Tr.'s faktura. side 40

...

Tiltalte forklarede ad forhold 46 og foreholdt ekstrakt forhold 45-47, Nordea Finans, leasingaftalen, s. 71 ff, leveringserklæring s. 75 og faktura fra V2 V2 Tr. til Nordea Finans A/S vedrørende et fuldautomatisk mørtelværk, Tr.'s6 stk. Soroto tvangsblandere, 3 stk. Soroto transportbånd 4,5 meter og 2 stk. Soroto transportbånd 6 meter, at han har set de ting, som fremgår af faktura- en. Det er højst sandsynligt V5 , som har truffet beslutningen om anskaffel- sen. Maskinerne har været registreret i V1 ApS' udlejningssystem. Han har ikke givet V2 oplysninger til brug for V2 Tr.'s faktura. Hvis det er et mørtelværk svarende til dem, han har forklaret om i forhold 45, har han set det læsset på Virksomhed 11 den 2. eller 3. uge i janu- ar 2009, hvor detektiven Vidne 12 var derude. Det var på Område 1 på con- tainerpladsen. Der blev læsset af fra de biler, som holdt der, men han er ikke sikker på, at ikke en af bilerne nåede væk, inden politiet kom. Der manglede et par anlæg. De forsvandt. Han har også fået fortalt af V5 , at der blev hen- tet noget efterfølgende.

Tiltalte forklarede ad forhold 47, og foreholdt ekstrakt forhold 45-47, Nor- dea Finans, leasingaftale, s. 126 ff, og faktura fra V2 Tr. til Nordea Fi- nans Danmark A/S, s. 130 at han har set 2-3 Fuchs materialehåndterings- maskiner. Han har set dem i foråret 2008, hvor de blev brugt til nedrivning af transformerstationer. Han har ikke haft nogen sikker viden om, at de var leaset. Men han vidste, at en meget stor del af V1 ApS' materiel var leaset. Han har set id-numre på alle Fuchsmaskinerne, fordi han selv har siddet i dem. De har i hvert fald været forsynet med V1 ApS' eget id-nummer. Han har ikke kontrolleret serienumre, men de har været kontrolleret til brug for udlejningssystemet. Det har været V5 , der besluttede anskaffelsen. Han ved ikke, hvor den omhandlede maskine er købt. Han ved ikke, hvem der har forhandlet leasingvilkårene. Det er ikke nemt at fodre en træknuser med en almindelig gravemaskine. Med materialehåndteringsmaskinen kunne de fodre træknuseren og fjerne materialet efterfølgende, ligesom de kunne fjer- ne materiale efter brug af en betonknuser. De skulle give 7.000 kr. ex. moms for at komme af med en container med 10 tons affald. I stedet knuste de det det og kom af med det gratis hos V39 A/S mod, at V1 ApS knuste beton for dem. V1 ApS ville kunne knuse det, der svarede til indholdet af 20 containe- re på en dag, men gjorde det ikke dagligt.

Der kom også flere andre entreprenører og læssede affald af hos dem. Det vil fremgå af V1 ApS' bogholderi, da entreprenørerne betalte for det. V1 ApS har bl.a. knust for Person 31 i By 7 , der også har haft materiel hos dem. V1 ApS kunne selv fra en nedrivning producere 200-300 tons affald.

Tiltalte forklarede ad forhold 48 og foreholdt ekstrakt 48-50, Sparbank, lea- singkontrakt, s. 11 ff, og faktura fra V2 Tr. til Sparbank A/S, s. 14, at det er rigtigt, at denne Fuchs materialehåndteringsmaskine var billigere end den i forhold 47. Det ses af fakturaen, at den er fra 2005. De havde sådan en side 41

brugt maskine med magnetanlæg og massive dæk. Den kunne suge jern op. De andre håndteringsmaskiner var med grab. Han er, efter leasingaftalen blev indgået, blevet klar over, at den var leaset. Den har været brugt på knu- sepladsen og inde i Hal 4 . De sorterede affald fra transformerstationer, og maskinen kan rense et større areal for søm og skruer. Han har ikke kon- trolleret et serienummer, men er sikker på, at andre har tjekket et eventuelt id-nummer og påsat V1 ApS' id-nummer. Han er ikke klar over, hvor et se- rie- eller stelnummer sidder på maskinen. Det er ikke ham, der har foreslået eller besluttet anskaffelsen. Det var V5 . Han ved ikke, hvor den blev købt. Han har ikke givet V2 oplysninger til brug for fakturaen fra V2 V2 Tr. til Sparbank A/S. Sidst han så maskinen var den på Område 1 .Tr.

Tiltalte forklarede ad forhold 49 og foreholdt ekstrakt forhold 48-50, Spar- bank, leasingaftale s.62, ordrebekræftelse fra V2 Tr. til Sparbank A/S, s. 66-67, og faktura fra V2 Tr. til Sparbank A/S, at V1 ApS havde nog- le stykker af Mecalac 14 tons gravere, og han tror, at de havde to mobilkra- ner af mærket Unic. Han har set det materiel, men ved ikke om det præcis er det, der henvises til i forholdet. Han tror, at han har talt med nogen fra Spar- bank A/S. V1 ApS havde besøg af en direktør og en ansat, Vidne 49 , derfra på et tidspunkt, hvor de talte om reklame på nogle biler og finansiering af det. Han tror ikke, at han har drøftet leasingkontrakten med dem. Det med biler- ne var tiltaltes kæphest, og det var det, direktøren ville tale om.

Før det, i 2007, har han talt med Vidne 49 ude hos V4 A/S . Det var i forbin- delse med en misligholdt kontrakt, hvor Person 1 stod for at skulle hjemtage en maskine, som var leaset hos Sparbank. Tiltalte blev spurgt, om V1 ApS ville overtage kontrakten. Tiltalte nævnte det for V5 , og V1 ApS endte med at overtage kontrakten. Herefter brugte Vidne 49 tiltalte som kon- taktperson i V1 ApS , og tiltalte talte med hende, hver gang hun var på besøg. Han var klar over, at Mecalac graveren var leaset. Han var ikke bekendt med, at mobilkranen var det, men han vidste, at det var sandsynligt. Han har ikke kontrolleret stelnumre, og han ved ikke, om det skete. Han indstillede ikke anskaffelsen. Det har været V5 eller V2 , der besluttede anskaffelsen. Han vil gå ud fra, at graveren er købt i Holland eller Tyskland, hvor han har set Mecalac gravere. Han var fra 2006-2008 i udlandet 20-30 gange. Tiltalte har været på drukture og besigtigelsesture i Tyskland og Hol- land, men han har ikke været med til at købe en Mecalac graver. Han ved Virksomhed 41 ApS (V41 ApS) med sikkerhed, at de har lejet nogle mobilkraner hos V41 ApS . Han ved ikke, hvor mobilkranen i V2 Tr.'s faktura er købt eller, hvor den er ble- vet af. Han har ikke givet V2 oplysninger til brug for fakturaen fra V2 Tr. til Sparbank A/S. Gravemaskinen var en 14 tons maskine. Den blev ikke flyttet noget sted hen. Den var på Område 1 . Når den ikke er fundet, er det, fordi leasingkonsortiet har ledt efter noget forkert.

Tiltalte forklarede ad forhold 50, og foreholdt ekstrakt forhold 48-50, Spar- bank, leasingkontrakten, s. 124 ff, faktura fra V4 A/S til Sparbank Vest, s. 127 og fakturaer fra V2 Tr. til V4 A/S , s. 128 og s. 128 A, at han ik- side 42

ke kan se fidusen i, at V2 Tr. skulle have solgt disse maskiner til V4 A/S . Han ved ikke, om V2 Tr. har fået dem leveret. V4 A/S var V1 ApS' leverandør. Det var V4 A/S , V1 ApS reklamerede til. V4 A/S har leveret maskiner svarende til de maskiner, der er beskrevet, 2 stk. Daewoo 225 LC-V med graveskovl og hydraulikhammer. Han ved ikke, om det præ- cis var de maskiner, som forholdet omhandler. V1 ApS har brugt den slags maskiner på knusepladsen på Område 1 og på byggepladserne. Han har ikke selv tjekket stelnumre. Han har ikke foreslået anskaffelsen. Det kan kun have været V5 , der kan have besluttet anskaffelsen. Han tror ikke, at V4 A/S havde en sættevogn, således at de kunne aflevere maskinerne til V1 ApS . Han ved ikke, hvor maskinerne kom fra. Han har ikke været inde over, men han har afleveret kuverter med papir i fra dueslaget til V4 A/S . Han har taget kuverterne med, hvis han var ude hos V4 A/S og drøfte noget om de maskiner, der skulle forsynes med fæste. Det var en sag, han interesserede sig mere for end V5 .

Der var mange af de større maskiner på Område 1 , som forsvandt som dug for solen. Forespurgt, om de kunne være stjålet, mener han, at det kan de være i hans optik. Foreholdt fakturaer fra V4 A/S , har han forklaret, at han ikke ved, hvorfor V4 A/S var leverandør. Han har ikke bedt V4 A/S være leverandør. Det ville ikke være smart, da han kan se, at udgiften er ste- get med 150.000 kr. Han kan sagtens have talt med Person 1 , når Spar- bank Vest har været inde over. De har snakket om, at maskinerne var kom- met – det har været til orientering og ikke en del af en aftale. Måske har Vidne 49 krævet, at V4 A/S skulle være leverandør, fordi V4 A/S har haft en

kreditramme hos Sparbank Vest. Foreholdt fakturaen fra V2 Tr. til V4 A/S , s. 128, synes han, at det ser åndsvagt ud med priserne. V4 A/S var leverandør af maskiner til V1 ApS i flere tilfælde, som ikke er en del af sa- gen. Det er ikke en enkeltstående leverance. Han har ikke truffet beslutning om, at V4 A/S kom ind over som leverandør, og han har ikke bedt V2 Tr. om at fakturere til V4 A/S .

Tiltalte forklarede ad forhold 51 og foreholdt ekstrakt forhold 51-52, Sie- mens Financial Service, og foreholdt leasingaftale, s. 13 f, faktura fra V2 Tr. V2 Tr. til Siemens Financial Services, s. 15, bilagt bilagene A-F, s. 16-21, leverancegodkendelse underskrevet Vidne 1 og faktura fra V2 V2 Tr. til De Lage Landen, s. 25 ff, har han forklaret, at V1 ApS havde Tr. nogle computere. Han ved ikke, om det var disse, som V1 ApS fik leveret. De kan have haft 20-40 arbejdsstationer. Han blev klar over, at computerne var leasede. Der var opstillet arbejdspladser rundt omkring i hovedmagasi- net/kontorbygningen. Han ved ikke, hvor mange arbejdsstationer der var. Det var ikke på hans forslag, at it-udstyret blev indkøbt. Han ved ikke, hvor udstyret er blevet indkøbt, eller hvor V2 har indkøbt det udstyr, som han har faktureret til Siemens Financial Services.

Tiltalte forklarede ad forhold 52 og foreholdt ekstrakt forhold 51-52, GE Ca- pital Solutions, leasingaftale, s. 15 ff, leasingaftalens bilag 1, s. 18, pantha- side 43

verdeklarationer underskrevet Vidne 1 , s. 19 og 20, erklæring, s. 21, underskrevet Vidne 1 om salg af udstyr til leverandøren, fak- tura fra V2 Tr. til V4 A/S , s. 22-24, og V4 A/S' faktura til GE Capital Solutions s. 25-28, at han ikke ved, om V1 ApS har fået det på- gældende materiel. Han var ude at rejse i september til afslutningen af efter- årsferien i 2007, og kan derfor ikke sige noget særligt om forholdet. Han har set en schredder til træ hos V1 ApS . Men hvis man ser på V2 Tr.'s fak- tura til V4 A/S , så er den schredder beskrevet med en indføringskasse Ø 3 meter. Det betyder, at den skulle være forsynet med en indføringskasse med en diameter på 3 meter. Sådan en maskine, hvis bredde vil være over tre meter, kan man ikke køre med. Alle deres schreddere har haft firkantede eller aflange indføringskasser. Han kan ikke huske at have set en med en rund indføringskasse.

Forevist fotomappe, s. 32 -33, en Dopstadt schredder, forklarede han, at der ikke er et rundt hul til at smide træet ind. Det vil være et firkantet hul, såle- des at maskinen ikke bliver mere end 2,55 meter bred. Det er det, man kan køre med uden specialtransport. Det Caddy, han har set, har været til at pud- se mørtel og gips på væggene med. Et mobil blandetårn ved han ikke, hvad er. Stenlæggervogne har de haft flere af. De var orange. V1 ApS har haft en Neuson 8003 gravemaskine. Mørtelværkerne kan være dem på ramme, som han har forklaret om tidligere. Han har ikke kontrolleret serienumre på ud- styret. Det har ikke været på hans forslag, at det er anskaffet. Det har været V5 eller V2 , der har truffet beslutning om anskaffelsen. Mate- riellet må være indkøbt mange forskellige steder. Han har ikke givet V2 eller Person 1 oplysninger til brug for V2 Tr. eller V4 A/S' fakturaer. Han har ikke nogen anelse om, hvorfor V4 A/S er inde over. Han har ikke forhandlet leasingaftalen. Men han kendte GE Capital Solution fra * tiden. Den person han kendte blev senere lastbilforhandler * V35 ApS hos Mercedes. De kan måske have drøftet en ramme for leasing, og så har tiltalte sendt ham videre til V5 . Det kan godt være foregået sådan. Men han ved det ikke. Han har ikke drøftet de indgåede aftaler med V4 A/S eller V2 Tr. . Han var, som nævnt, ikke hjemme på det tidspunkt.

Retsmøde den 6. januar 2020

Tiltalte forklarede ad forhold 53 og foreholdt ekstrakt forhold 53-55, Handelsbanken Finans s. 11f, leasingaftale med Handelsbanken Finans, s. 16, allonge, s. 17, leveringsgodkendelse underskrevet af Vidne 1 , s. 18f, kautionserklæring underskrevet af Vidne 1 og s. 20, faktura fra V2 V2 Tr. til Handelsbanken Finans, at han vil tro, at V1 ApS har fåetTr. leveret nye Soroto tvangsblandere og transportbånd. Materiellet blev højst sandsynligt leveret på Vej 4 i Næstved. Han har set, at der kom nyt materiel af den type på en af deres egne biler. De brugte meget af det i den periode. Han ved ikke, om det var nøjagtigt de maskiner, som er nævnt kontrakten. De byggede ikke i hele perioden på Vej 4 , så materiellet har været flyttet til nogle af deres andre byggepladser. Deres egne side 44

numre var på materiellet, da han så det. Han kan sagtens have set, at stelnumrene blev tjekket. Tjek af stelnummer var normal procedure for, at materiellet kunne gå ind i deres udlejningssystem. Han har forslået indkøb af den type materiel, men beslutningen er truffet af V5 eller V2 . Maskiner af den type kan sagtens være købt i Stark, hvor V1 ApS havde en konto, som V2 havde adgang til. Hvis det er indkøbt hos Stark, kan tiltalte godt have forhandlet priserne. Tiltalte handlede også materiel hos Stark. Han havde en aftale med Person 27 om, hvilken rabat der blev givet på hvilke maskiner. Når V2 så ringede, var der en rabataftale, som bestemte prisen. Han ved ikke, hvor materiellet er blevet af i forbindelse med konkursen. Men da det er materiel, der bliver hurtigt slidt, kan det være kasseret.

Tiltalte forklarede ad forhold 54 og foreholdt ekstrakt forhold 53-55, Nordfyns Finans, s. 13f, leasingkontrakt, s. 15, leveringserklæring underskrevet af Vidne 1 , s. 16f, faktura fra V2 Tr. til Nordfyns Finans, at de havde nogle Knickmops minilæssere på Område 1 , og at han var klar over, at de var leasede. Det er mindre maskiner, som kunne køres rundt på en ladbil eller en trailer, så de har været flyttet til forskellige byggepladser. Tiltalte har ikke kontrolleret stelnumre. Han kan sagtens have foreslået indkøbet. Det kan kun være V5 , der har besluttet indkøbet. Han ved ikke, hvor de var købt, men han vil tro, at de var købt hos en maskinhandler i Ringsted, Person 1 . Det var de nok, hvis de var nye. Det var V2 Tr. , der var V1 ApS' leverandør. Men hvis der var noget, der gik i stykker, så ville de henvende sig til Person 1 , medmindre det var en mindre reparation, som bedst blev klaret på stedet. Var det indenfor garantiperioden, ville de rette klagen til V2 Tr. . Maskinerne er små og mobile. De kan stå i folks garager og alle mulige steder.

Tiltalte forklarede ad forhold 55, ekstrakten forhold 53-55, Grenke Leasing A/S, leasingaftale, s. 10f, faktura, s. 12 f, samt bilagene A-H, s. 15-22, at han har set masser af pc’er hos V1 ApS . Han var klar over, at de var leasede. Han ved ikke, om der blev kontrolleret serienumre. Han har ikke gjort det. De var opstillede, da han så dem. Han har godt kunnet bruge en enkelt pc’er, men han har ikke foreslået, at alle disse blev leaset. Beslutningen er truffet af V5 . Han har selv været nede at se på forskellige muligheder i Fona, Køge, for at se på, hvilken pc der ville passe ham. Han har kunnet indstille indkøb til sig selv på lige fod med andre medarbejdere. Beslutningen om indkøbet og om, hvor der skulle handles, er truffet af V5 . Han ved ikke, om udstyret kom fra Fona. Han tror, at det var meningen, at V1 ApS ville have kontorhotel, når de fik ibrugtagningstilladelse på Hovedmagasinet. Det blev lovet flere gange, at der ville komme ibrugtagningstilladelse. Det var V5 A/S , der havde kontakten til Københavns Kommune. Udstyret skulle også

bruges af deres egne ansatte. Udstyret var sat op på kontorer. Hvis han skulle bruge en pc’er kunne han gå op og tænde den. De var alle koblet til. Foreholdt s. 23, lejeaftale indgået med de Lage Landen, s. 24 og faktura s. 25, forklarede tiltalte, at det passer meget godt, at der har været samlet 50 side 45

enheder eller flere. De havde også pc’ere med på byggepladser.

Foreholdt samme forhold, samme ekstrakt, bilag A, s. 26 og sammenholdt med bilag A, s. 15, spurgte tiltalte, hvordan de to sæt bilag er kommet frem, og anklageren oplyste, at leasingaftalerne er modtaget fra leasingselskaberne. Tiltalte påpegede, at han selv i sit forsvar har haft brug for de leasingaftaler, som V1 ApS har indgået, men at han hverken har kunnet få dem via politiet eller hos leasingselskaberne. Han har set de kontrakter, som hans far har kautioneret på i nyere tid. Han mener ikke, at de nu foreviste bilag kan være kommet frem på en rigtig måde. Han vil få kontrakterne gennem sin far og vil fremlægge dem.

Tiltalte forklarede ad forhold 57-60, at han ikke ved, hvem der indberettede moms på vegne V1 ApS . Han var i retten i sommeren 2007 og var optaget der, dels af retsmøder, dels af forberedelsen til dem. Han havde fravær fra V1 ApS i perioden. Deraf kan det sluttes, at det i hvert fald ikke var ham, der indberettede moms for den periode.

Han ved heller ikke, hvem der beregnede momsangivelserne. Beregningen skete vel på grund af bilagene. Det kunne være V5 , revisor, V2 eller Vidne 6 , som har siddet med det. Dengang var det papirindberetninger. Han har været inde over med sine egne sager, når de skulle afsluttes. Han ved, at det blev drøftet med SKAT, om indberetning af tilgodehavende moms skulle ske, når de havde faktureret eller, når de modtog pengene. SKAT mente, at de havde indberettet forkert, fordi momsindberetningerne skulle forholde sig til de tidspunkter, hvor de modtog fakturaer, og hvor de udskrev fakturaer. For hans vedkommende betød det, at han skulle være mere opmærksom på afslutning af sager etc. Det var V5 , der gav ham besked. Det var ekstraarbejde, og V5 forklarede grunden til de ny retningslinjer.

Det var vel bogholderiet, der havde en kopi af momsindberetningerne. Han har også kastet nogle af momsindberetningerne, som ikke var i kuverter, i en postkasse.

I slutningen af 2007 indberettede Danske Bank V1 ApS i forbindelse med hvidvask. Hans far havde hævet på sit firmakort for at betale regninger. Det blev registreret som kontant betaling i banken, og de blev indkaldt til afhøring hos politiet. Tiltalte var i den forbindelse med til at finde alle papirer frem, ansættelsespapirer, skattepapirer etc.

Han har afleveret bilag til revisoren, Vidne 43 . Han har svaret på spørgsmål i sine sager. Hvis der var noget, tiltalte skulle have opgjort eller sat op i excel, havde han også kontakt til revisor. Han afleverede bilag, når han skulle den vej. Vidne 43 kan sagtens have givet udtryk for, at han manglede nogle ting, noget til årsregnskabet eller bilag til igangværende arbejde. Hvis Vidne 43 sagde, at han manglede noget, gav tiltalte det side 46

videre til kontoret. Han husker ikke, at Vidne 43 beklagede sig.

Der var et anlægskartotek, hvor maskiner og deres værdi var anført. Det blev udarbejdet hver 6. måned til brug for forsikringen. Det var det, deres forsikringspræmie blev fastsat efter. V1 ApS havde en entrepriseforsikring svarende til kaskoen på en bil. Forsikringen var helårlig, men blev reguleret hver 6. måned. Ud over det havde de ansvarsforsikring på alt, hvad der kunne køre, ligesom på en bil. Der fremgik antal, stelnummer, hvornår aktivet var kommet til, og om det var stationært eller mobilt. Endvidere fremgik nypriser. Opgørelsen er nok lavet af V2 eller V5 . T1 har fysisk haft listen i hånden og har kørt rundt med en mand fra Top Danmark, vist nok Person 32 , og fremvist maskiner ud fra listen. Hvis Vidne 43 har spurgt til maskiner, er det den liste, han har fået. Vidne 43 kan sagtens have spurgt, om tiltalte har haft andre informationer, men det har tiltalte ikke haft.

V1 ApS havde efter nutidens normer et primitivt anlægskartotek. De havde på Område 1 i bogholderiet et kartotek, hvoraf fremgik ankomst, stelnummer, værdi og internt nummer. En maskine og tilbehøret var værdisat samlet. Afskrivning var ikke anført. Stamdata var anført, og de kunne finde en maskine ud fra stelnr. og id.nr. Han mener ikke, at der blev anført nøjagtig indkøbs- og salgsdato. Det kartotek har Vidne 43 også set. Det lignede meget det, som forsikringsselskaberne havde brug for. Vid ne Vidne 43 var nok interesseret i flere bilag, men V1 ApS var ikke interesseret i 42 at få lavet ting af revisor, som kunne laves af en kontormedarbejder.

Moms blev lagt til betaling af V5 og betalt af deres far, som var den, der havde bemyndigelsen. Han tog i banken med 200-300 girokort på en gang. Bankdamen indførte det som en postering, og så lavede hun det i løbet af dagen, og når hans far så kom i banken igen fik han kvitteringerne. Problemet var, at det fremstod som en kontant betaling på kontoen i banken.

Han mener, at SKAT aflagde besøg på Område 1 . Det var i den periode, hvor der var uenighed om opgørelsen af momsen, og det endte med at V1 ApS efterbetalte til SKAT. Han har ikke kendskab til, at der i en periode ikke blev indberettet moms til SKAT.

Foreholdt, at en medarbejder fra SKAT har forklaret, at der var en difference mellem bogføringen hos V1 ApS og indberetningerne, mener han, at det var på grund af det, han tidligere har forklaret. De rettede ind, da de blev opmærksomme på problemet. Det må være sket i sommeren eller sidst på sommeren i 2008.

Foreholdt, at en medarbejder fra SKAT har forklaret, at da han gennemgik V1 ApS' bogholderi, kunne han se et andet momstilsvar end det, der blev indberettet, forklarede tiltalte, at Vidne 43 sikkert havde lavet momstilsvaret korrekt, men firmaet på grund af den nævnte fejl havde side 47

opgjort det anderledes. Tiltalte kan sagtens have afleveret momsindberetningen til Vidne 43 med besked om, at det var den momsindberetning, han havde fået besked om, skulle indberettes, hvis Vid Vidne 43 har haft bemærkninger til indberetningen. ne 42 V1 ApS efterbetalte 6,1 mio kr. til SKAT. Tiltalte kørte V5 ud til SKAT, da der skulle betales. Det var A-skat og arbejdsmarkedsbidrag og moms. Hovedansvaret for momsangivelserne var V5's , men han ved ikke, om det var V2 , der havde sat det op i et regneark.

Foreholdt ekstrakt, forhold 57-60, SKAT mappe 2, forklarede tiltalte ad forhold 59-60, fanebladene 10, 11, 12 og 13, at maskinerne i faneblad 13 er videresolgt. De blev indkøbt i V1 ApS af V2 , som har videresolgt til sig selv i V2 Tr. og solgt dem til leasingselskaber. Han vil tro, at det er V2 , som har viderefaktureret til V2 Tr. , og ingen i V1 ApS har været inde over. Den fysiske forretningsgang var sådan, at det var V2 Tr. , der var leverandør. V1 ApS kunne have indgået en aftale med et leasingselskab, hvor V2 Tr. var leverandør. V2 brugte bare V1 ApS som kredit, hvilket han havde bemyndigelse til fra V5 . Virksomhed 32 ApS kan godt have leveret som transportør. Noget af værktøjet og mindre maskiner kan godt være indkøbt direkte til V1 ApS . Det var specielt maskiner fra udlandet, der blev handlet ind.

Vedrørende fanebladene 10, 11 og 12 har han ikke tilføjelser til sin forklaring den 4. november 2019.

Han ved ikke noget om konteringen, men de var en meget lille personkreds, familie og V2 , som havde tillid til hinanden.

Tiltaltes forsvarer har efter aftale med retsformanden ikke haft lejlighed til at stille supplerende spørgsmål til tiltalte under anklageren og de øvrige forsvareres afhøring af tiltalte. * Bogstav Forespurgt af forsvareren forklarede tiltalte supplerende, at * i V36 ApS stod for V5 . V5 ejede virksomheden. Tiltalte kom til at eje 40 %, da virksomheden overgik til at være en udlejningsvirksomhed. V5 ejede fortsat de resterende 60 %. Tiltalte blev direktør, da han havde flere kontakter med de relevante kunder for udlejning af entreprenørmateriel, herunder byggepladsledere mv. Det var ikke på grund af hans administrative evner.

Tiltalte blev ansat i V1 ApS , fordi han havde kontakt til den ejendomsmægler, der havde Bygning 1 til salg. Der opstod en mulighed for, at V1 ApS kunne stå for nedrivning af bygningen. De indgik en aftale om en entreprise på nedrivningen på 1 mio. kr. Entrepriseaftalen blev indgået i V1 ApS , da det var det eneste firma, der var. Efter V1 ApS side 48

indledningsvist solgte maling, begyndte V1 ApS at beskæftige sig med nedrivning og derefter entreprise.

Entreprisen med at tømme bygningen tog nogle måneder. Ejeren så derefter en interesse i at lave bygningen om til lejligheder og spurgte, om de var Person 33 (P33) interesserede i den entreprise. Tiltalte havde kontakt til en arkitekt, P33 , der kunne hjælpe med byggeriet. V1 ApS indgik en entrepriseaftale med ejeren, oprindeligt på 20 mio. kr., der imidlertid endte på 22-23 mio. kr. på grund af ekstraarbejder, som følge af krav fra kommunen. Det var tiltalte, der stod for den byggesag, fordi han havde kontakten.

V1 ApS' omsætning inden da var nærmest ingenting, men steg voldsomt. De fik en fornuftig indtjening. Det startede en udvikling med flere ansatte, herunder udenlandske ansatte, og indkøb af maskiner og biler.

De udenlandske ansatte, var nogen V4 skaffede. Tiltalte og V4 havde mødt én af dem på en ferie i Tjekkiet. V4 tog efterfølgende derned igen, og Person 34 (P34) herefter kom der udenlandske folk til. Det var særligt én, som hed P34 , der skaffede de øvrige udenlandske arbejdere. Tiltalte var beskæftiget med de udenlandske arbejdere vedrørende det arbejdsmæssige. De talte dårligt engelsk, så det var bøvlet.

Selvom Vidne 1 var direktør, var det V5 , der havde med det overordnede at gøre. V5 udarbejdede kontrakter, herunder ansættelseskontrakter med de udenlandske arbejdere. P34 havde sit eget firma og var underentreprenør. De første udenlandske arbejdere, der kom var P34's ansatte. De havde eget værktøj.

Entreprisen med Bygning 1 varede omkring 1½-2 år med forskellige afbræk. I perioder lå opgaven stille, fordi der var yderligere krav til byggeriet. I pauserne skaffede F1 andre småjobs til V1 ApS . Og på et tidspunkt kom de ind på Område 1 og begyndte at arbejde der. Kontakten blev skaffet via en VVS’er, Person 35 , som V1 ApS arbejdede med, og som kendte en elektriker, som arbejdede på Område 1 . De fik indledningsvist en entreprise med at skære kedler ned på ca. 200.000 kr. Det var først senere, de flyttede ind på Område 1 .

Person 36 , der var vicevært og ejendomsinspektør for V5 A/S , syntes den første nedrivningsopgave var gået godt, og han fortalte at Hovedmagasinet, der var forfaldent, formentlig skulle udlejes. Det kom på tale, at de skulle tømme bygningen. De tog over og så på det. Direktøren kom også derover. De fik entreprisen på tømning af hele bygningen. Person 36 spurgte, om de kunne tænke sig at rykke ind på Område 1 , da der var en masse arbejde til dem. V5 , Vidne 1 og tiltalte talte om det. Da bygningen var meget forfalden, spurgte de Person 36 eller direktøren, om de ville betale for V1 ApS' istandsættelse af bygningen. Der var hverken indlagt strøm, vand eller varme. V5 A/S gik med til at betale for istandsættelsen, hvis de ville leje side 49

bygningen. Der var begrænsninger på, hvad der måtte laves. Det skulle ikke være en luksus bygning. Hvis de skulle leje bygningen for en mio. kr. om året ville det køre fint rundt, hvis de kunne tjene 10 mio. kr. på entreprisen med istandsættelsen. Han var selv med til at forhandle pris og beregnede tilbuddet. De fik 25.250.000 kr. ekskl. moms for entreprisen. Det var fast arbejde, og de havde en løbende indtægt. De to store opgaver i henholdsvis Næstved og på Område 1 var mere eller mindre sideløbende, da arbejdet i Næstved blev udført i 2005-2006, og de begyndte på Hovedmagasinet i 2006.

De fik lejekontrakten og entrepriseopgaven som et samlet oplæg fra V5 A/S. V5 , Vidne 1 og tiltalte tog papirerne med hjem og kiggede det igennem. Det så fint ud. Tiltalte beregnede entreprisesummen sammen med V4 . Der var ikke nogen forhandling af vilkår i lejekontrakten.

Der kom andre renoveringsopgaver til. De fik en entreprise på renovering af Musikskolen på omkring 16 mio. kr. ekskl. moms. Opgaverne kom som perler på en snor. Det var en god tid. Det hele kørte godt, og med en fornuftig indtjening op til finanskrisen. Man kunne få de opgaver, man ville. De ville gerne leje noget af Musikskolen, da de havde brug for overnatningssteder til de udenlandske folk. Der var imidlertid ikke tilladelse til beboelse, men V5 A/S gik med til, at V1 ApS , kunne indrette nogle rum til brug for ”vagtfaciliteter” og desuden et stort køkken på ca. 100 kvm, beregnet til 40-50 mand.

De købte materialer mv. hos Stark i Næstved, efter aftale med Stilling 2 , Person 27 . Der var specielle krav til Musikskolen vedrørende lydtæthed, der gjorde det dyrt. De eksperimenterede med flydende gips og nogle særlige sten. Hertil kom, at den udenlandske arbejdskraft ikke kunne læse de danske vejledninger. Dette førte til, at tiltalte, sammen med den tyskfødte arkitekt P33 , undersøgte om de i stedet kunne foretage deres indkøb af materialer i Tyskland. Det var dels billigere og dels var der i Tyskland vejledninger på flere sprog.

Derefter kom Hal 3 til. Den var ikke ejet af V5 A/S , men af Person 28 , der også var ejer af Bygning 1 i Næstved. Han havde købt hallen, da det var et indendørs golfcenter, og han havde undersøgt mulighederne for at lave et vandland eller lignende, hvilket imidlertid ikke lykkedes. V1 ApS manglede lagerplads. Tiltalte og V5 blev enige om, at de kunne lave en trælast. De lejede hallen for at få plads til byggematerialer og et trælastsalg. De ville kunne opnå rabatter ved at købe stort ind. De havde kun småentrepriser og små husopgaver i den hal, og det var primært til egne byggeopgaver.

De fik også en entreprise ved Hal 1 , hvor de skulle plane ud og sætte hegn op. De måtte ikke parkere deres biler ude foran Hovedmagasinet, så de var nødt til at leje sig ind dér, for at få parkeringspladser. De havde også side 50

småentrepriser ved Hal 2 , der blev brugt til opmagasinering, hvor de lagde lidt asfalt, og ved Lærlingeskolen, hvor de foretog en renovering til 1- 2 mio. kr. Der var også knusepladsen, hvor de fjernede forskellige ting fra pladsen for omkring 3 mio. kr., og havde en entreprise vedrørende nedrivning og renovering af en bygning på 13-14 mio. kr. Tiltalte vil tro, at de lavede arbejder på Område 1 for ca. 55 mio. kr. ekskl. moms.

Inden V1 ApS gik i gang med opgaven i Næstved, havde V1 ApS ingen maskiner. De fik først en stor lastbil til at hente materialer i Tyskland. Da de flyttede ud på Område 1 , fik de forskellige småmaskiner, herunder minigravere, transportbånd, stilladser mv. De tog uofficielt Hovedmagasinet i brug til opmagasinering, i takt med der blev klar til det i bygningen. De begyndte at få brug for større maskiner til de større arealer, og de begyndte ret hurtigt at udleje maskiner mv.

Han kan ikke sige noget nærmere om omsætningen i udlejningsvirksomheden, da udlejningen var blandet sammen med underentrepriserne. En underentreprenør, der f.eks. skulle udføre arbejde for V1 ApS for 1 mio. kr., lejede samtidig maskiner af V1 ApS for f.eks. 500.000 kr., således at entreprisesummen alene var 500.000 kr. Herved fik V1 ApS en fortjeneste. Der blev ikke lavet en officiel faktura. De havde udlejningsmapper, ligesom i * , én mappe til virksomheder og én til V34 ApS private. Der blev lavet en udlejningsseddel, hvor varighed og maskinoplysninger blev angivet. V5 havde mapperne.

Den anden halvdel af Hal 2 blev lejet af F1's selskab, . Tiltalte har arbejdet meget sammen med F1 også V17 ApS privat, det vil sige uden om V1 ApS , hvor han også havde P34 til at hjælpe. Tiltalte tjente godt på det, og han vil tro, at han har efterangivet 500.000-700.000 kr. som B-indtægt, hvilket fremgår af hans årsopgørelser.

I By 4 på byggegrunden i Vej 1 , havde V1 ApS en entreprise på ca. 15-20 mio. kr. over tid. Tiltalte kan ikke huske, hvem der ejede grunden. På Augustagade havde de en entreprise på 5 mio. kr. ekskl. moms. Det var tiltalte, der havde 30-40 opgaver på ca. 300.000 kr. for V1 ApS . Det var årligt. V4 og V5 havde også ekstra opgaver i samme størrelsesorden. De renoverede også kollegiet i By 4 , hvor der var 240 et-værelses lejligheder, for ca. 5 mio. kr. ekskl. moms.

Der blev også brugt maskiner til småopgaverne. Afhængig af pladsforholdene på byggepladserne eller f.eks. i et villakvarter brugte de større eller mindre maskiner, herunder mindre maskiner som New Holland og motorbører.

Post til V1 ApS blev leveret på Adresse 1 . Postgangen var, at når nogen kørte forbi, tog de post med. Det hændte, at tiltalte sad med i bilen. Han kørte som regel ikke bilen selv, idet han ofte havde drukket for meget. side 51

Hvis V5 kørte bilen, sad han og åbnede posten. Han var ikke inde over fordelingen af post. Dueslaget var et sted, han lagde eller hentede ting. Han havde P34 og hans folk under sig, på de byggepladser, han ledede. Overordnet var det V5 og V2 , der tog beslutninger. Der var ikke demokrati. Tingene gik for hurtigt, og der var for meget druk. Hvis der var post til tiltalte, blev det lagt i hans dueslag. Hvis der kom en regning, var det V5 eller V2 , der godkendte den. Tiltalte kunne godt godkende, at en faktura var rigtig, hvis det havde med en af hans byggesager at gøre.

V1 ApS var heldig at være husentreprenør for V5 A/S . De tog sig bl.a. af løbende at overmale graffiti på Hal 3 ved hjælp af lift eller kran. De fik også en entreprise med at fjerne rør til fjernvarme i hallen, hvor Teater 1 havde deres kulisser. Entreprisen var på mellem 500.000 kr. og 2 mio. kr.

Det var tiltalte, der stod for kontakten til V5 A/S i forhold til byggeopgaver. Aftaleindgåelsen foregik således, at han blot fik nogle papirer. Han kunne sige ja eller nej. Der var ikke så meget snak.

Der var to forsikringssager i forbindelse med Hovedmagasinet. Da bygningen var ved at være klar til ibrugtagningstilladelse i foråret 2008, kom der en vandskade, i forbindelse med noget VVS arbejde, som Vidne 7 skulle lave. Han fik ikke lukket for vandet, fordi viceværterne, mens han arbejdede, havde lukket for hovedhanen. Et stort gulvareal blev ødelagt. Derudover blæste taget af. Det var blandt andet grundet disse forhold, at ibrugtagningstilladelsen blev udskudt. Han tror ikke, at de fik forsikringssummerne udbetalt.

Som tidligere forklaret, havde V1 ApS også en indtjening fra knusning af materialer for V36 A/S . V1 ApS solgte det materiale de knuste. V1 ApS havde mange lastbiler og kørte også materiale til knusning for andre.

De solgte byggematerialer fra trælasthandlen. Deres kunder var håndværkere, som købte det, der kunne være i en lastbil. De kunne også leje containere, som de kunne oplagre det købte i, således at de kunne komme til det døgnet rundt.

V5 havde et firma i Sverige, Virksomhed 42 , der lejede maskiner af V1 ApS i et rimelig stort omfang. Måske for 3-5 mio. kr. om året. Der blev kørt en del maskiner derop.

Når maskiner blev udlejet, kunne V1 ApS transportere dem til lejer på egne biler, men de brugte også andre vognmænd. Lejeren afgjorde selv, om han selv ønskede at afhente det lejede. V1 ApS tog markedsprisen for transporten. Det var ikke noget problem for lejer, som viderefakturerede til bygherren. Transport var ikke et marked, V1 ApS opsøgte, men de sagde side 52

ikke nej. De udlejede også nogle gange de store maskiner med en fører, typisk en udenlandsk fører, afhængig af byggepladsen, og typisk i forbindelse med en entreprise.

Adspurgt til tiltaltes rolle i forhold til momsangivelser, har tiltalte forklaret, som da han blev udspurgt af anklageren.

Foreholdt tiltaltes forklaring til retsbog af 15. august 2019, side 13, herunder om at Vidne 1 disponerede over V1 ApS' bankkonto, og adspurgt til om andre havde denne adgang, forklarede tiltalte, at han mener, at V2 , som den eneste, havde netadgang til V1 ApS' konti. Han mener, at de på det tidspunkt havde V1 ApS' konti i Forstædernes Bank, der insisterede på, at de skulle have netadgang. Men tiltalte kan ikke huske, præcis hvordan V1 ApS havde adgang til kontiene. V2 kunne disponere, men tiltalte kender ikke nærmere til fuldmagtforholdet.

Tiltalte lærte V2 at kende, da V1 ApS skulle have en kopimaskine. V2 var sælger, og tiltalte mener, at han også havde et værktøjsfirma. V1 ApS startede i det små med konkurssalg. Virksomheden voksede. V2 var helt tæt på fra start og voksede med opgaverne. Derfor blev han ansat. Han var i V1 ApS , da de udenlandske arbejdere kom til.

Foreholdt fra retsbog af 11. oktober 2017 i sagen 3-4503/2014, side 176 (side 2 i retsbogen), V2's forklaring, herunder om den indledende kontakt til V1 ApS , herunder tiltaltes rolle i V1 ApS , har han forklaret, at det på sin vis er korrekt. Han har testet og set maskiner, men han har ikke haft beslutningskompetence. Han kan ikke redegøre for, hvilke entreprenørmaskiner V2 har leveret til V1 ApS . Han har ikke haft drøftelser om sale and lease back med V2 . Han var ligeglad med, hvor maskinerne kom fra, bare han fik de maskiner, han skulle bruge på byggepladsen. Det ville da være bøvlet, hvis V1 ApS selv var leverandør af maskinerne, og det ville tage ekstra tid med en mellemmand. Desuden var maskinhandlerne dengang ofte ”forlovet med” en leverandør. V1 ApS udliciterede opgaven med at finde maskiner.

Foreholdt, at V2 har forklaret, at tiltalte selv udfærdigede fakturaer, forklarede tiltalte, at han kun har lavet 2-3 fakturaer, som tidligere forklaret. Tiltalte kan have lavet håndskrevne kladder til en faktura, men han var ikke involveret i udfærdigelse af fakturaen på computeren.

Virk. 8 ApS var et datterselskab til V1 ApS . Tiltalte var ikke direktør i selskabet, men har været primus motor på trælasten, som var blevet drevet frem af ham og Person 37.

Foreholdt, at V2 har forklaret, at tiltalte fremstod som byggepladsleder og ofte var på byggepladserne, at tiltalte stod for side 53

udfakturering, ansættelser, afskedigelser, og var den besluttende i forhold til leasingaftaler, forklarede tiltalte, at han godt kan havde været involveret i ansættelser og afskedigelser på byggepladserne. Det havde en indirekte betydning for en fyring, hvis tiltalte ikke havde lyst til at se folk på byggepladsen, f.eks hvis de havde stjålet eller udført dårligt arbejde. Tiltalte kan have været involveret i udfakturering, hvis V1 ApS f.eks. havde lejet lastbiler ud. Tiltalte lavede en seddel på det og afleverede den i bogholderiet eller lagde den i dueslaget til blandt andet Vidne 6 eller Vidne 1 .

Foreholdt fra samme retsbog, side 4, 4. afsnit, at V2 har forklaret, at tiltalte traf bestemmelse om indgåelse af leasingaftaler, forklarede tiltalte, at han godt kunne have indirekte indflydelse på, hvilke maskiner der blev leaset. Han talte med V5 om, hvilke maskiner de manglede. Kom der maskiner, der ikke svarede til ønskerne, så kunne V5 godt glemme det, og maskinerne blev returneret. Det kunne være, hvis han kom med ”kinesermaskiner”. De brugte de ringere maskiner ”kinesermaskiner”, hvis maskinerne f.eks. skulle stå udenfor. V1 ApS har aldrig sat CE mærker på ”kinesermaskiner” eller videresolgt dem.

Foreholdt, at V2 har forklaret, at det var V1 ApS , der selv fandt frem til leverandøren, og at tiltalte alene oplyste overfor ham, hvorvidt det var en dansk samarbejdspartner eller udenlandsk leverandør, forklarede tiltalte, at han var involveret i indkøb fra udlandet i den forstand, at han var med på mange ture til udlandet, hvor han prøvekørte maskiner osv. Tiltalte havde ikke noget med indkøbene eller faktureringen at gøre. V5 og Vidne V2 har helt sikkert diskuteret indkøbsprisen. 2

Foreholdt, at V2 har forklaret, at tiltalte har bedt om, at betalingen fra leasingselskabet skulle viderebetales til andre end V1 ApS , forklarede tiltalte, at han ikke kan huske noget i den retning.

Tiltalte kan have præsenteret V2 for Virksomhed 32 ApS og givet råd til, hvor han kunne finde maskiner. V2 lagde penge i dueslaget. Der blev fx lagt penge i dueslaget til Vidne 38 . Tiltalte har set kuverter i dueslaget med beløb, der kunne ligne en årsløn. Han vil anslå, at der lå beløb op til en halv million kroner. Tiltalte så nogle gange beløbene, hvis kuverterne blev åbnet med det samme.

Foreholdt, at V2 har forklaret, at tiltalte har fortalt ham, at kontantbetalinger blandt andet blev anvendt til betaling af de slovakiske ansatte, forklarede tiltalte, at han ikke har sagt sådan til V2 . Han har kun betalt de udenlandske arbejdere, hvis de arbejdede på tiltaltes private opgaver, og ikke V1 ApS' opgaver. De slovakiske ansatte i V1 ApS fik betaling via bankoverførsler. Der var en problemstilling med SKAT, fordi V1 ApS ikke havde tilbageholdt A-skat med 50 %, da de udenlandske medarbejdere ikke havde et skattekort. Tiltalte har ikke set dem få kontanter. side 54

P34 havde sit eget system og arbejdede også for andre.

Foreholdt, at V2 har forklaret, at tiltalte overtog en del af kontakten til leasingselskaberne primært i forbindelse med indgåelse af rammeaftaler, forklarede tiltalte, at han ikke har indgået rammeaftaler med leasingselskaber på 10 mio. kr., men han kan have talt med leasingselskaber om mindre rammeaftaler. Det var absolut ikke tiltalte, der havde kontakten til leasingselskaberne. Tiltalte havde på et tidspunkt en idé om at udleje reklamebiler for 1 kr., og i den forbindelse havde han kontakt med leasingselskaber, idet han stod for det projekt.

Foreholdt, at V2 har forklaret, at tiltalte overfor ham havde oplyst, at tiltalte ikke selv kunne være direktør i V1 ApS , på grund af en tidligere konkurs, og at V2's ansættelsesforhold som konsulent hos V1 ApS blev aftalt med tiltalte, forklarede tiltalte, at der ikke var noget til hinder for, at han selv kunne have været direktør i V1 ApS . Tiltalte har ikke været i konkurskarantæne, der vist ikke fandtes dengang, eller på anden vis været frataget retten til at indgå i ledelsen i en virksomhed. Det har bare aldrig været meningen, at han skulle være direktør i V1 ApS . Tiltalte underskrev ikke ansættelsesaftalen med V2 . Der var ikke et formelt ansættelsesmøde, ansættelsen var baseret på tillid. Aftalen med V2 om en aflønning på 30.000 kr. om måneden faldt på plads hen ad vejen, mens de sad og drak øl.

Foreholdt, at V2 har forklaret, at han ikke har viden om, hvorvidt identifikationsskilte til maskinerne faktisk blev lavet, forklarede tiltalte, at han har oplevet V2 få lavet skilte. Det var nødvendigt at få lavet skiltene, så de kunne identificere maskinerne, der skulle udlejes. Dette diskuterede tiltalte med V2 . Tiltalte mener, at det var V2's ansvar. V2 fik produceret skilte til dem.

Foreholdt, at V2 har forklaret, at det navnlig var tiltalte, der havde givet ham oplysninger om stelnumre til brug for fakturering, forklarede tiltalte, at han sagtens, hvis V2 spurgte, kan have taget telefonen, fået nogen til at finde stelnumre og givet oplysningerne videre til V2 . Men tiltalte har ikke generelt instrueret V2 om, hvordan der skulle faktureres og oplyst stelnumre til brug herfor.

Der var id-plader på alle V1 ApS' maskiner. Der var ikke nogen særlig opbygning af numrene. Han lavede ikke selv skiltene, så han ved ikke, om der var anført anskaffelsesår eller lignende. Det var V5 , der bestemte opbygningen af numrene. Han kan ikke huske andre steder, pladerne blev lavet, end det allerede nævnte sted. De havde altid plader liggende, således at de, hvis der f.eks. var faldet en id-plade af en maskine, eller et hundetegn af en ledning, kunne sætte en ny på. De gav ikke besked til leasingselskaberne herom, og leasingkontrakterne blev således ikke side 55

korrigeret med eventuelle nye numre. Tiltalte tænkte ikke over, at det kunne være et problem. De rettede det blot på stamkortet. Maskinerne kunne altid følges.

Foreholdt tiltaltes forklaring til retsbog af 15. august 2019, side 15 f, vedrørende tiltaltes deltagelse i et møde hos en advokat omkring overdragelsen af V1 ApS , forklarede tiltalte, at tiltalte kendte og havde kontakten til Person 38 , der var højt på strå i Forstædernes Bank. Der var nogle værdier i V20 ApS , hvorfor Person 38 ville have kreditten flyttet over til V20 ApS , inden V1 ApS blev solgt. Pers Person 38 havde en advokatveninde, Vidne 46 on for, at , der skulle sørge 38 det gik ordentligt til. Det var således på grund af tiltaltes kontakt til Pers Person 38 , at tiltalte talte med advokat Vidne 46 on og var til et møde 38 med hende, vist nok hos Plesner.

Vidne 46 sendte den 31. december 2008 et oplæg til overdragelsesaftale til tiltalte, der havde mail. Tiltalte skulle printe den og viderebringe den til sin far. De kendte Vidne 3 gennem F1 .

Overdragelsesaftalen blev udformet af Vidne 46 . Der blev afholdt et møde med deltagelse af Advokat 4 , en advokat der arbejdede på sagen for Vidne 46 , tiltalte, Vidne 3 og måske også Vidne 1 . Tiltalte mener ikke, at V5 var med til mødet, men han er ikke sikker.

Anklageren oplyste, at der ikke forefindes en overdragelsesaftale i sagens bilag.

Tiltalte forklarede, at der blev lavet en egentlig overdragelsesaftale på advokatens brevpapir, med flere punkter og bestemmelser om due diligence, som de gennemgik.

Tiltalte mener, at Vidne 1 er i besiddelse af overdragelsesaftalen, og vil spørge ham.

Retsmøde den 14. januar 2020

Udspurgt af forsvareren forklarede tiltalte supplerende, at han efter sidste retsmøde har fundet et kontoudtog fra Forstædernes Bank, hvor første dato er i april 2008. Der er trukket gebyr for netbank, så der har i hvert fald fra april 2008 været netbank i Forstædernes Bank. V2 havde adgang til netbank. Han ved ikke, hvorledes fuldmagtsforholdet blev bragt på plads, men mener, at V2 formentlig har kunnet bringe adgangen i orden med banken. Person 38 tog det ikke så tungt.

V2 havde kontor i Hovedmagasinet, hvor han var, når han var side 56

på arbejde. Det var meget op og ned, hvor meget han var der. Han havde mødebord, kopimaskine og skrivebord. På kontoret lå bl.a. fakturaer og leasingkontrakter.

V2 henvendte sig ikke til ham om, hvilke maskiner der skulle leases. Det var noget, tiltalte familiært tog med V5 , hvis tiltalte havde ønsker til maskiner.

Forespurgt om antallet af containere på containerpladsen forklarede tiltalte, at der på containerpladsen stod ca. 300 20-fods containere. Der var ca.200- 250 containere opstillet langs siderne af pladsen og desuden ca. 50 i midten. Det svingede meget, hvor mange der var udlejet til entreprenører, som opbevarede trælastvarer og maskiner i dem. Det kunne være 100, men også være færre eller flere. Han mener, at de fik omkring 1.000 kr. ekskl. moms i leje pr. container. Derudover kunne der også være tale om leje af parkeringsplads til maskiner på pladsen.

De brugte også containerne til oplagring af egne mindre maskiner, således at de kunne låse af. Desuden var Hal 3 en fugtig og ikke særlig tæt hal. Derfor kunne de ikke have f.eks. poser med cement opbevaret der. De blev også opbevaret i containere.

I Trælasten var der en ekspedient. Endvidere var der en fast vagt, der i hvert fald i starten var en ansat. Senere kan han have været ansat via underentreprenør.

På det areal, hvor Vidne 12 kørte en gravemaskine gennem volden og ud, stod der desuden 2 eller 3 Fuchs materialehåndteringsmaskiner, i hvert fald en stor 9 tons Thwaites dumper, en eller to 20 tons gummiged (han er ikke sikker på, om de kan have være i Hal 3 ), og tre eller fire større gravemaskiner på over 20 tons hver.

Området omkring knusepladsen er ændret en del, siden V1 ApS rådede over det. Det område, V1 ApS rådede over, gik helt hen til området ved tørdokken og P1 bygningen. Maskinerne stod ca. 100 meter fra det sted, hvor retten besigtigede pladsen.

I Hal 2 stod asfaltmaskiner, udlægger og traktor, og en eller to 8 tons Neuson og nogle containere. F1 havde også maskiner/materiale der.

Efter Vidne 6 var stoppet i bogholderiet var der andre ansatte bogholdere. Det højeste antal var to på en gang. De var ansat af V5 . De fakturerede og bogførte. Vidne 43 bogførte i sit system. Han vil formode, at der er indberettet A-skat for disse medarbejdere, men han ved ikke, om V5 har benyttet sig af bogholderifirmaer.

Den liste, der fremgår i ekstrakt, forhold 1-6, Nykredit, s. 84, er en side 57

opremsning af de ansatte, før V1 ApS ophørte. V1 ApS havde flere ansatte. Han vil mene 15-18 ansatte. Vidne 6 var ansat i flere omgange. Der var som nævnt to ansatte i Trælasten. Der var tre lasbilchauffører. Desuden * Person 2 var ansat * , Vidne 8 og en håndmand, Vidne 7 , to elektrikere, Person 39 og Person 40 . Endvidere var der en hjælper for elektrikeren. Der var Vidne 6 og 3-4 damer ud over hende og nogle knægte på 18-22 år, som gik til hånde i Hovedmagasinet.

Forespurgt om en 255 gravemaskine fra V4 A/S forklarede tiltalte, at V1 ApS havde flere 255 gravemaskiner fra V4 A/S , men ingen af dem er krediteret og tilbageleveret til V4 A/S .

Foreholdt, at Vidne 12 har forklaret, at der var ca. 15 steder, hvor der var fundet leasede genstande, men at han, da han afgav forklaring, huskede færre adresser, og spurgt, om han kunne bidrage med oplysninger om adresser med leasede genstande, som ikke har været nævnt tidligere, forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvor Vidne 12 har været. Tiltalte er ved at indsamle dokumentation på byggepladser og på maskiner, som han vil fremlægge i retten.

Formelt var advokat Vidne 46 nok V1 ApS' advokat i forbindelse med salget, men det var Person 38 fra Forstædernes Bank, der skaffede kontakten. Det var F1 , der kendte til Vidne 3 , som han oplyste havde en masse ejendomme på Lolland og Falster, og som kunne være interesseret i selskabet.

Lejemålet i Musikskolen mener tiltalte lå i et datterselskab til V1 ApS , og det blev overtaget af et af F1's firmaer.

Spurgt om Vidne 38 fra Virksomhed 32 ApS forklarede tiltalte, at han ikke præcis kan huske, hvad Vidne 38 leverede til V1 ApS . Det var V5 og V2 , der stod for køb og salg. Det kan være tiltalte, der har sat Vidne 38 i forbindelse med dem. Vidne 38 havde leveret folk til tiltalte på de arbejdspladser, tiltalte havde. Det var sjak – 2-3 mand minimum og fra opgave til opgave. Han ved, at Vidne 38 har leveret maskiner til V1 ApS . Han har set mindre maskiner blive leveret, det har været nogle tromler. Det kunne godt være Bomag tromler. Han vil tro, at Vidne 38 leverede maskiner for 20-25 mio. kr. Han leverede Soroto, bånd og tromler og minigravere op til 7-8 tons.

Spurgt om Vidne 48 mødte han hende først i By 4 . Det var V2 , der introducerede hende. Han husker, at hun forærede V2 en del gaver, selvom tiltalte var formand for pladsen. Han har vist hende rundt flere gang, og hun fotograferede altid nogle maskiner tæt på. Det virkede som, at hun skulle dokumentere noget. Han ved ikke, om det var stelnumre etc. Det var tiltalte, der viste hende og andre rundt, fordi han vidste, hvor maskinerne var placeret. Leasingselskaberne var ellers mest side 58

interesseret i arealet, og en gang imellem fik de udpeget en maskine, som var deres. Det var anderledes med enkelte leasingselskaber, og han husker særligt Vidne 26 , som var ret krakilsk.

Retsmøde den 28. februar 2020

Foreholdt af anklageren ekstrakt forhold 56, s. 81, bilag 36-5, Afhøringsrap- port sigtet, afhøringsform telefonisk, sigtelse af 29. august 2013, forklarede tiltalte ad forhold 56, at han ikke kan huske, at han er blevet sigtet.

Han lærte F1 at kende i begyndelsen af nullerne i V34 ApS V34 ApS / V43 ApS . F1 var ikke ansat i * , men han lejede mange maskiner hos dem. F1 lavede vist nok en vaskeplads for * , Virksomhed 43 ApS (V43 ApS)

og måske lavede han også noget kloakarbejde. F1 kom nok et par gange om ugen i * . Han og F1 fik et godt forhold, sås privat og rej- ste sammen. De var f.eks. i Norge sammen og se fodboldkamp. Efter 2003 var de sammen ugentligt. På Område 1 sås de flere gange om ugen. De havde et fint forhold. Det ændrede sig ikke gennem perioden. Deres forhold var vedvarende godt. V1 ApS havde et meget stort samarbejde med F1 og et samarbejde fortsatte efter V1 ApS' konkurs. F1 la- vede entreprenørarbejde, specielt kloakarbejde, men også maskinarbejde, li- gesom han var beskæftiget med køb og salg indenfor området. F1 har stort set arbejdet for alle de firmaer, som V5 har haft.

Tiltalte mener, at F1 udførte samme type arbejde for V20 ApS / V12 ApS , som han havde gjort for V1 ApS . Han mener, at F1 overtog et eller to datterselskaber i V1 ApS , Virk. 8 ApS / Virksomhed 10 ApS. F1 var en ven af huset. Vidne 1 havde meget at gøre med F1 i * , hvor Vidne 1 stod i udleveringen. F1 hjalp også V5 i hans selskaber, og tiltalte flyttede i 2005 til By 8 i Sve- rige ind i en lejlighed, som F1 hjalp med at skaffe. Tiltalte arbejdede desuden for F1 , mens tiltalte sad i fængsel.

Spurgt nærmere om, hvor og hvornår tiltalte har boet i Sverige foruden i By 8 By 8 , forklarede han, at han boede i Malmø fra vist nok et tidspunkt i 2008. Tiltalte flyttede tilbage til Danmark i 2012.

Det var V5 , der i V1 ApS regi indgik aftaler med F1 . Tiltalte har også arbejdet sammen med F1 . Det har været, når tiltalte, som han tidligere har forklaret, har haft egne selvstændige entreprenøropgaver, som er opgivet som B-indkomst. F1 har tilkøbt arbejdskraft gennem til- talte. Der har samlet været aftaler for måske 500.000-600.000 kr. F1 var chef eller daglig leder i alle de firmaer, han havde med at gø- Virksomhed 19 ApS (V19 ApS) re. Tiltalte husker umiddelbart V19 ApS og V3 ApS .

F1 har måske arbejdet på lidt mere end halvdelen af de større entre- priser, V1 ApS havde, By 4 , Næstved, Område 1 , Roskilde og Hedehu- side 59

sene. F1 havde ikke selv autorisation som kloakmester. Ham, der Person 41 (P41) havde autorisationen, hed vist P41 , og han var en gennemgående medarbej- der hos F1 . Det vil fremgå af alle de arbejder, F1 lavede, at det var P41 , der havde autorisationen. En anden af de kvikkere medarbejde- Person 42 (P42) re hos F1 hed P42 . F1's lastbilchauffør var P43 og end- videre arbejdede hans søn, Vid. 35 , for ham. Person 43 (P43)

F1 lavede ikke sort arbejde for V1 ApS . Der blev udstedt fakturaer. Det er V5 , der ved, hvordan F1 blev betalt. Tiltalte har givet F1 masser af kuverter - om det har været kontrakter eller penge, ved han ikke. Det har været fra 2002-2003 op til F1 døde. Kuverterne fik tiltalte i dueslaget eller af V5 . Altså i forbindelse med ”skal du til By 4 , kan du ikke tage den med” og omvendt. Der var masser af handel mellem deres selskaber. Tiltalte har selv givet F1 penge i mindre omfang, f.eks. for udlæg i forbindelse med rejser o.lign. og for mindre arbejder, lige- som F1 har betalt kontante beløb til ham, bl.a. for tiltaltes arbejde i fængslet.

V1 ApS har hovedsageligt hjulpet F1 med maskiner og nogle gange med mandskab. Hvis det var arbejde, han havde for V1 ApS , fik han maski- nerne med. Der var et meget tæt samarbejde. F1 købte også rigtig mange materialer i V1 ApS . V1 ApS lavede nedrivning for F1 på Vester Voldgade, Valby, og i Hedehusene. F1 var entreprenør og havde mange kontakter.

Tiltalte har mødt Vid. 35 , F1's søn, masser af gange fra starten af V34 ApS 00’erne ved julefrokoster og fester i * regi. Han har nok mødt ham et par gange om året. Senere tog F1 Vid. 35 ind, hvor han lavede noget ar- bejde. Han ved, at F1 hyrede Vid. 35 til at lave noget drænarbejde hos V2 og også til at lave noget drænarbejde et sted omkring Viby for ham, der installerede de elevatorer, som retten kørte i ved besigtigelsen af Hovedmagasinet. Det drænarbejde gik op i hat og briller og måtte laves om. Vid. 35 har også afleveret kuverter et par gange om året, hvor tiltalte har modtaget dem. Det har nok været papir fra F1 . Tiltalte afleverede kuverterne til V5 .

Tiltalte blev fængslet den 6. februar 2009. Han havde ikke noget med kon- kursen i V1 ApS at gøre. V1 ApS har ikke haft F1 til at køre rundt med maskiner op til konkursen. F1 arbejdede normalt i samarbejde med V1 ApS indtil december 2008. Det sidste, de havde sammen, var en fødselsdag i slutningen af januar 2009.

Tiltalte ringede til F1 flere gange den dag, han døde. P41 havde la- vet noget kloakarbejde i Næstved, hvor der var oversvømmelse i kælderen. P41 kørte fra Næstved, fordi ingen kunne få fat i F1 . Tiltalte var på sygehuset Hamlet. side 60

Tiltalte omgås ikke privat med rockere. Tiltalte har ikke truet F1 . Tiltalte har ikke sagt til F1 , at han har rockervenner, som kunne stik- ke F1 ned eller lignende. Tiltalte har ikke slået F1 og har ik- ke bedt andre om det. F1 har betalt tiltalte løn kontant. Det var en månedsløn, mens tiltalte var i fængsel. Fængslet fik en kopi af lønsedlen. Tiltalte fik nogle og 20.000 kr. i månedsløn for tegninger og projekter, tiltal- te lavede for F1 . F1 var på besøg og der skete bankoverførs- ler til tiltaltes konto i fængslet eller til tiltaltes bank. Tiltalte kunne også få mindre kontante beløb i fængslet. Det skulle altid foregå foran fængselsper- sonalet. Tiltaltes ansættelse fortsatte ikke, da han kom ud. Tiltalte arbejdede som kokkelærling til måske 2012. Tiltalte blev inden løsladelsen flyttet i pension og fik arbejde som kokkelærling på Restaurant 1 . Det var en plads, som F1 skaffede. Derefter kom tiltalte ud som kokkelærling på Restaurant 2 i Hellerup. Virksomhed 23 ApS (V23 ApS) V5 drev V23 ApS i By 4 . Det var overskudsmaterialer, som han solgte til F1 . Nogle af materialerne blev hentet af Vid. 35 . Tiltalte har i hvert fald set Vid. 35 betale V5 , og tiltalte har også modtaget nogle småbe- løb, samlet under 50.000 kr.

Tiltalte ved, at V5 indgik i V23 ApS / V24 ApS . F1's Virksomhed 44 ApS (V44 ApS) ægtefælle, P13 , havde stiftet V24 ApS og også V44 ApS . Da F1 ikke brugte V24 ApS mere, købte V5 selskabet og ændrede navnet til V23 ApS . V23 ApS købte Adresse 11 og 9 i By 4 . Der blev en masse materialer og ting i overskud, som F1 i et andet selskab købte for 2-3 mio. kr. Som tiltalte har forstået det, betalt F1 løbende af på det. Nogle gange krævede F1 rabat, fordi han havde ejet V23 ApS tidligere. F1 havde også sat næsen op efter nogle store entrepriser til 13-14 mio. kr. i V5's selskab, som han ikke fik. F1 havde måske en forestilling om, at det var de samme penge, der skulle køre rundt. Han kan derfor være blevet skuffet. F1 bad tiltalte hjæl- pe, da V5 ikke gav ham entrepriserne, men tiltalte havde ikke nogen ind- flydelse på det.

Foreholdt ekstrakt forhold 56, bilag 38-12-2, s. 233, salgsaftale mellem V23 V23 ApS og Virksomhed 26 A/S (V26 A/S) forklarede ApS til- talte, at aftalen vedrører salg af armeringsjern og alt muligt fra en bygge- plads. F1 var chef i V26 A/S . P43 hentede tingene i en lastbil, og Vid. 35 hentede ting, der kunne være i en mindre bil. Han mener ikke, at F1 nogensinde fik betalt betonanlæg- get, som V26 A/S købte af V23 ApS , samme ekstrakt s. 234-235. Han hentede det i hvert fald ikke. Fore- holdt samme ekstrakt, s. 236- 237, Entreprisekontrakt vedrørende Adresse 11 , By 4 , forklarede tiltalte, at den er underskrevet af F1 for entreprenøren V26 A/S , men den er ikke underskrevet af bygherren V23 ApS . Han tror, at det er den entreprise, F1 ikke fik. Foreholdt samme ekstrakt side 61

s. 238, brev af 31. maj 2012 til V23 ApS fra V25 ApS om tilgodehavende for V23 ApS på 1.125.000 kr., for- klarede tiltalte, at F1 formentlig også har været chef i V25 ApS . F1 har aldrig repræsenteret nogen, hvor han ikke har bestemt. Han tror, at det var en stor sag, som F1 ikke kunne lave selv, og som V5 udførte i V23 ApS . Foreholdt Entreprisekontrakt vedrørende Vej 1 Adresse 9 , By 4 , samme ekstrakt, s. 239-240 underskrevet af F1 samme dag, mener tiltalte ikke, at kontrakten blev til noget.

Foreholdt ekstrakt forhold 56, s 241ff, købsaftale erhvervsejendom under- skrevet for køber af direktør Vidne 37 , tegningsberettiget, og P15 , bestyrelsesmedlem, og af V5 for sælger, forklarede til- talte, at F1 i V26 A/S skulle købe Adresse 11 af V23 ApS . Det var en færdig ejendom. Vej 1 Adresse 9 var en byggeplads.

Forsvareren, advokat Jakob Lunøe, fremhævede punkterne 5.1. om sædvan- lig refusionsopgørelse og 6.1 om købesummens berigtigelse samt under- skrifter for sælger og køber.

Tiltalte forklarede, at Vidne 37 måske var en af F1's bekendtes datter. Handlen blev ikke opfyldt, fordi F1 ikke fik entre- priserne, og betingelserne for handlen blev ikke opfyldt. Han mener, at F1 deponerede nogle af de første penge i forbindelse med købet. F1 finansierede vist sine kontrakter ved avance af køb og salg. Det var først i 2012 og 2013, at F1 virkede presset likviditetsmæssigt. Det var en erhvervsejendom, der blev købt. Han er usikker på, om der var udlejet noget. Ejendommen blev senere overtaget af Vidne 44 som ufyldestgjort panthaver. Vidne 44 lejer ejendommen i nr. 1 ud, og han overtog også Adresse 9 .

Rygterne om, at tiltalte har rockerrelationer, er usande, men florerer stadig- væk på nettet. De opstod, da * indgik et sponsorat med Brøndby IF. * V34 ApS fik i den forbindelse 100 billetter til hver kamp. Så var de så uheldige, at nogle af deres kunder, herunder måske F1 , havde nogle venner, som var rockere, og det blev bemærket. Tiltalte selv befandt sig på en af de 24 pladser, * havde i loungen, hvor F1 også altid var med. Tiltalte har aldrig været rocker. Han har aldrig været medlem af en rockerklub. Han er langhåret, fordi han har haft en pige, der kunne lide det og syntes, at det så godt ud. Og siden har det hængt ved.

Tiltalte har ikke modtaget 100.000 kr. om måneden i en årrække af F1 . Tiltalte ved hvem Vidne 36 er.

Tiltalte flyttede til By 2 i midten af 2012. Han blev sat ud af lejemålet, fordi han ikke kunne betale. Lejemålet kostede 5.000 kr. om måneden. Han nåede vist aldrig at betale til tiden. side 62

Anklageren dokumenterede forhold 56, s. 15 og 16, F1's af- skedsbrev af 20. marts 2013.

Tiltalte forklarede på ny, at han ikke har modtaget 100.000 kr. om måneden af F1 . V23 ApS kan i nogle måneder have modtaget større og mindre beløb. Det har været begrundet i de forretningsforhold, der har været mellem V23 ApS og F1's selskaber. Tiltalte ved ikke umiddelbart, hvem Vidne 34 er. P12 er formentlig en af F1's folk. Tiltalte mener, at han er isolatør. Vidne 3 kan være hvem som helst. P13 er F1's eks-kone. Tiltalte kender ikke noget til de trusler, der er nævnt. Tiltalte har ikke modtaget 4-5 mio. kr. V1 ApS har heller ikke modtaget de penge. V1 ApS var gået konkurs. Han ved ikke af, at F1 flyttede ak- tiver rundt på Sjælland. Han har ikke sagt til F1 , at han skyldte pen- ge. Han har heller aldrig henvendt sig til F1 med nogle rockere. Virksomhed 27 ApS (V27 ApS) V27 ApS åbnede i januar-februar 2013. Det var det samme firma som V23 ApS . Tiltalte kender ikke til en præcis opgave i Ballerup. Han har ikke kendskab til de 200.000 kr. om måneden, som skulle være overført til V23 ApS . Tiltalte kender ingen med kaldenavnet ”Hund”.

Tiltalte stod ikke bag V1 ApS , og han var ikke ”hjernen”.

Tiltalte havde ikke pengeaftaler med F1 . Han ved ikke, om F1 skulle betale penge til nogle af de selskaber, som er nævnt i dag. F1 havde som nævnt forretninger både med V1 ApS og V23 ApS . Tiltalte har ikke nogen forklaring på, hvorfor F1 har skrevet, at han er blevet truet.

Retsmøde den 19. juni 2020

Foreholdt af forsvareren ekstrakt mappe 56, s. 227, overførsel af 29. marts 2012 forklarede tiltalte, at han ikke har modtaget 100.000 kr. fra V25 ApS . Tiltalte have på det pågældende tidspunkt en fin økonomi og havde ikke brug for penge.

Herefter gennemgik forsvareren med tiltalte udvalgte fotos fra fotomappe, der består af foto 1-168 afleveret af tiltalte. Tiltalte afgav følgende forklaring:

Foto 4: En Scania Truck, som blev brugt til at hente materialer i bl.a. Tyskland. Foto 8: Der ses fire lastbiler, som tilhørte V1 ApS , bl.a et fejeblad og en med lukket kasse. Til venstre i foto varebiler Foto 9: En hvid kassebil, en gul Bomag tromle. Endvidere en blå maskine, som tiltalte ikke kan se, hvad er. Foto 11: To Volvo kranbiler. Til venstre i billedet en Bomag tromle og side 63

formentlig en Mecalac læssemaskine. Foto 13: En anden Scania lastbil. Traileren var særligt velegnet til asfalt. Lastbilen blev også udlejet til eksterne. Foto 14: Den røde maskine er en Neusson 8003, den gule i midten er en Bomag tromle og bag containeren en Terexmaskine Foto 15: To Neusson gravemaskiner bag lastbilen. Foto 16: Der holder en gaffeltruck bag en container. Han kan ikke se mærket, men det kan være en TCM Foto 17: Gravemaskine på gummihjul, kan være en Doosan. Bag den er der en gul Bomag tromle og en bobkat, hvid. Foto 18: De to kranbiler til venstre er de samme som tidligere. Den tredje lastbil kan transportere gravemaskiner på bånd og hjul. Den sidste var en lastbil, som blev brugt til at køre udlejningsudstyr. Foto 19: V5's Porsche. Til højre en kranbil, som ikke er set før, og som blev brugt til kørsel af jord og grus. Den kranbil, der er til venstre er set før. Foto 21: Containere Foto 25: En speciel kranbil af mrk. Scania. Laddet blev brugt specielt til at køre de betonklodser, som ses i baggrunden. Foto 29: En truck og en Terex maskine Foto 32: En anden Neusson 8003. Han kan ikke genkende stedet. Det er på en byggeplads. Foto 38: Der er ikke noget i fotoet, som ikke også ses på fotos 14 og 29 Foto 43: New Hollændere som ser ud til at være på vej til udlejning, 5 stk. Desuden et Soroto transportbånd. Foto 44: En Terex læsser og en masse stillads Foto 45: En teleskoplæsser. Det er ikke muligt at se fabrikatet. Foto 49: En gul jordkompakter, en betonfabrik (fuldautomatisk betonværk) og en masse stillads. Foto 59: Dieselgenerator, Thwaites 9 tons dumper og en masse stillads. Stilladset var V1 ApS' . Foto 52: Stillads, murstillads og teleskoplæsser Foto 53: En Doosan gravemaskine i baggrunden til højre og en betonpumpe, som skal sættes på en kranarm Foto 54: Fuldautomatisk betonværk under udvikling, som efterfølgende blev leveret fra fabrik i Støvring, Nordjylland. Foto 55: Terex teleskoplæsser, stillads, skure i baggrunden Foto 57: Teleskoplæsser, men ikke en Terex Foto 60: Til venstre i foto en Bomag tromle og til højre en Doosan gravemaskine Foto 61: I baggrunden ses en formentlig Mecalac gravemaskine. Foto 63: Samme betonværk som set tidligere Foto 65: Doosan gravemaskine 22 eller 25 tons Foto 67: Foran i foto en Neusson Gravemaskine, to IHI gravemaskiner og en gul 9 tons dumper Thwaites Foto 68: Teleskoplæsser Foto 69: Teleskoplæsser. Det er muligt, at det er den samme som i foto 68. Der var mange af dem. Der kan sagtens være lejet teleskoplæssere fra side 64

V41 ApS , men der blev ikke købt teleskoplæssere hos V41 ApS . Den kan være købt i udlandet. Foto 73: En bomlift, mrk. muligvis JGL. Til venstre ses en kranarm. Det kan være en mobilkran. Foto 74: En frontlæsser og den gule maskine kunne være en Mecalac Foto 75: To kompressorer Foto 76: En IHI gravemaskine og en gul 9 tons dumper. Føreren af dumperen ligner F1 . Foto 77: En Fuchs materialehåndteringsmaskine og 1 træknuser og to betonknusere * Vidne 48 Foto 78: Vidne 50 og * fra Nykredit Leasing Foto 80: En Bomag tromle og en Mecalac læsser Foto 83: Terex teleskoplæsser til venstre og to trucks til højre. Desuden er der en truck i midten, der kunne ligne en Kalmar. Den til højre er af ubestemt mrk. Det kunne godt være en, der var importeret og ikke CE mærket. Foto 86: Til venstre to Terex maskiner, en kranlift i midten og en bomlift til højre Foto 87: En IHI gravemaskine og en Terex Foto 88: De tre biler er eksterne. De er indlejede, men to af dem kører med deres betonkanoner, som kunne blande. Nogle kalder dem betonværk, fordi de kunne blande. Endvidere en Bomag tromle og Doosan minigraver under 8 tons Foto 89: Neusson 8003 med hydraulikhammer. Ikke alle maskinerne har udtag til hammer. Foto 90: IHI gravemaskine, Neusson dumper, Neusson gravemaskine og en Thwaites dumper. Lastbilen er ekstern. Foto 91: En elektrisk stabler Foto 93: Til højre en New Holland 09, til venstre en IHI gravemaskine, og desuden også til højre en minidumper Foto 94: Soroto transportbånd, til højre i fotoet hydraulisk klapskovl/knuser til V1 ApS' 22 og 25 tons maskiner. En polyp. Foto 95: De to orange ting bag i foto er grabbe til lastbiler. To beskidte Sorotoblandere og en stor betonsav til venstre. Foto 100: EnTerex teleskoplæsser og til venstre en truck, mærket kan tiltalte ikke se. Foto102: En bomlift. Tiltalte kan ikke huske mærket. Foto 103: Terex teleskoplæsser i bunden og betonlegoklodser Foto 106: Id mærke på en Mecalac. Det var et af de skilte, de selv lavede og satte på. Foto 107: Armen fra en Fuchsmaterialehåndteringsmaskine, en betonknuser og lidt af en træknuser til højre i foto. Foto 109: En ”kineser” truck og en Bomag tromle Foto 110: En Doosan gravemaskine 22 eller 25 tons på larvefødder. Foto 111: En teleskoplæsser Terex Foto 112: En IHI gravemaskine 5-8 tons og en Doosan gravemaskine over 20-25 tons side 65

Person 44 (P44) Foto 114: En Doosan minigraver, F1 og elektriker P44 Foto 117: En brændeflækker, en pallestabler og en minidumper Foto 118: En Soroto blander Foto 119: En Knikmops læsser, Toyota truck, minidumper Foto 120: Soroto blander Foto 121: Pallereoler og container Foto 122: En truck, en slovak og tiltalte Foto 124: To saxlifte Foto 127: En IHI gravemaskine, den turkise. Den anden ligner en Neusson minigraver med rød arm. Foto 128: En saxlift, en Toyota Truck, en gravemaskine 8 tons Foto 129: En IHI gravemaskine og en Knikmops minilæsser Foto 130: To bomlifte af mærket JLG Foto 132: En Knikmops og formentlig en Mecalac frontlæsser Foto 133: To superskub eller multiskub, en IHI minigraver Foto 134: Pudsemaskine, mrk formentlig Putzmeister eller Caddy Foto 136: Til højre en IHI gravemaskine, en Terex læssemaskine og til venstre en IHI gravemaskine Foto 139: Betonbil af mrk. Mercedes 3544 Foto 140: Hydraulikhammer og diverse skovle, nogle med hydraulik, Toyota truck Foto 146: F1's lastbil Foto 149: En trailer til brug for maskiner op til over 20 tons Foto 155: En Doosan gravemaskine og et betonværk, som er set tidligere Foto 156: En bomlift Foto 159: Slovakker, der holder fødselsdagsfest Foto 160: Bomag tromle til venstre Foto 164: En Thwaites dumper og en IHI gravemaskine Foto 165: En truck Foto 167: En kloakbil af mrk. Mercedes Foto 168: En Doosan gravemaskine 25 tons.

Foreholdt, at V5 har forklaret om udlejningsforretning i V1 ApS , forklarede tiltalte, at der blev lejet gravemaskiner og materiel ud. Det var V5 , der stod for den del af forretningen. Der blev også lejet ud fra Sverige, hvor der var udlejningsvirksomhed, som var videreført af V5 fra * . Der V34 ApS blev transporteret maskiner til Sverige. Det var et bredt udvalg af maskiner, men ikke de helt store som f.eks. Fuchs materialehåndteringsmaskiner. Han tvivler på, at alt blev leveret tilbage i forbindelse med konkursen.

Tiltalte ønsker ikke at udtale sig mere vedrørende forhold 56.

Nyt til forhold 56 Anklageren dokumenterede: Fra cpr. registeret tiltaltes udrejse til Sverige i perioden 11.05.2005 til den 01.07.2013 Fra cpr. registeret tiltaltes ægtefælles bopæl i Næstved fra den 30. januar side 66

2004. Anklageren dokumenterede fra google maps 2,5 km afstand fra Område 3 til tiltaltes ægtefælles adresse.

Tiltalte forklarede, at han ikke har været samboende med sin ægtefælle siden august 2003.

Vidneforklaringer afgivet af tiltalte i sag 3-4503/2014

V2's forklaring i retsmøde den 28. juni 2020:

V2's forklaring til retsbog af 11. oktober 2017 i sag 3-4503/2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

”Tiltalte V2 forklarede, at han ikke har nogen uddannelse ud over afsluttet folkeskole. Efter endt skolegang havde han forskellige former for arbejde. I 2006 blev han selvstændig med det personligt ejede selskab V2 Tr. , der drev salg med værktøj, skruer og bolte m.v. V2 Tr. blev drevet som en on-line webshop. Nogle leverancer skete direkte fra tiltaltes levandører til kunderne. Andre leverancer skete på den måde, at varerne først blev sendt til selskabets adresse og herefter blev varene videresendt til den enkelte kunde f.eks. i forbindelse med en ompakning. Selskabet blev drevet fra tiltaltes bopæl i Næstved, og der var ingen ansatte. Han havde ekstern bogføring i form af en bogholder, Person 45 , idet tiltalte dog selv lagde fakturaer ind i bogholderisystemet. Han havde den samme bogholder hele tiden. Der var ingen revisor. Bogholderen udarbejdede også årsregnskabet i forhold til banken. Person 45 arbejdede først fra virksomhedsadressen og senere hjemme fra. Person 45 fik alle bilag, og denne udarbejdede også momsbilag. Tiltalte foretog ikke kontrol heraf. V2 Tr. ophørte som virksomhed den 13. november 2011, idet selskabet på det tidspunkt reelt var konkurs.

Foreholdt personrapport, sagens bilag 3-4, ekstrakten side 484 f, forklarede tiltalte, at det på side 486 beskrevne er korrekt. V45 ApS var en slags efterfølger for V2 Tr. og Virksomhed 45 ApS (V48 ApS)

blev stiftet i 2008 og var et forsøg på, at udvide med salg af maskiner. Der var ingen ansatte. Tiltaltes bror tog mere og mere over fra 2012, da tiltalte på det tidspunkt blev ansat i et tysk firma. V45 ApS gik senere konkurs, og det skete efter, at tiltaltes bror havde overtaget selskabet. Tiltalte arbejder fortsat i det tyske firma. Tiltaltes ægtefælle udøver selvstændig virksomhed med salg af skruer og bolte, hvor side 67

tiltalte bistår i mindre grad. Regnskabstallene, ekstrakten side 487, forekommer rigtige. Det var broderens del af V45 ApS , der medførte tab og den senere konkurs.

Fra 2006 fik tiltalte kontakt med V1 ApS . Det skete igennem T1 . I første omgang gik kontakten på salg af værktøj, bolte og skruer fra V2 Tr. til V1 ApS . Tiltalte kom også i den forbindelse i kontakt med Vidne 1 . Tiltalte blev herefter spurgt, om han kunne hjælpe V1 ApS i forbindelse med finansiering af værktøj m.v. gennem forskellige leasingarrangementer, hvilket godt kunne lade sig gøre. I den forbindelse var det T1 , der var V1 ApS' repræsentant, mens Vidne 1 var den, der underskrev de enkelte leasingaftaler. V2 Tr. har også i flere tilfælde selv leveret entreprenørmaskiner til V1 ApS . Det skete på den måde, at V1 ApS selv skulle finde frem til de enkelte maskiner, mens tiltalte skulle være formidler i forhold til leasingselskaber. Det var T1 , der var V1 ApS' repræsentant i forbindelse hermed. Tiltalte var ikke en del af leasingselskabets godkendelse af V1 ApS . Leasingselskabernes godkendelser skete via V1 ApS' revisor. Tiltalte har selv modtaget end del af leasingkontrakterne, mens andre er blevet sendt direkte til V1 ApS . Det var generelt således, at det var Vidne 1 , som underskrev leasingaftalerne. Han har set et antal leverancegodkendelser fra V1 ApS . De enkelte maskiner blev altid leveret til V1 ApS og ikke via V2 V2 Tr. . Tr.

I 2006 blev der nok indgået 1-3 leasingaftaler. Fra 2007 var leasingaftalernes antal betydeligt større. Tiltalte fik oplyst af T1 , at V1 ApS ikke selv kunne indgå leasingaftalerne, men at dette skulle ske via et mellemled, navnlig for at sikre, at der ikke blev tale om et sale og lease back forhold. Tiltalte fik også at vide, at der var en rentefordel ved den metode, at der blev indsat et mellemled. Fra 2006 eller 2007 fik tiltalte en slags konsulentstilling hos V1 ApS . Aflønningen herfor var 30.000 kr. + moms om måneden. Det var tiltaltes opgave at bistå i forbindelse med den enkelte leasingaftale, ligesom han skulle deltage i forefaldende arbejde. Dette udviklede sig til fuldtids beskæftigelse for tiltalte fra medio 2007.

V1 ApS havde en postkasse på adressen i Glostrup, men der var ingen egentlige kontorlokaler i Glostrup. V1 ApS havde først lokaler på Vej 2 i Næstved, men senere blev de flyttet til Vej 3 . Tiltalte mødte Vidne 1 første gang i 2006, hvilket skete i V1 ApS' regi. De har ikke haft privat omgang med hinanden. Vidne 1 var ofte på side 68

V1 ApS' adresser i Næstved og Vej 3 . Vidne 1 udleverede værktøj til bl.a. en række slovakiske ansatte og instruerede også disse, ligesom Vidne 1 forestod forefaldende arbejde. Vidne 1 tog sig også af de danske ansatte. Tiltalte kørte ofte Vidne 1 i banken i forbindelse med betalinger, ligesom der blev hævet kontanter til betaling af bl.a. de slovakiske ansatte, der ikke havde danske bankkonti. Vidne 1 stod ofte for mindre køb, mens T1 stod for bestilling af større køb. Regninger og fakturaer blev udfærdiget af T1 . Bogholderiet i V1 ApS bestod af 1-2 personer. Tiltalte er ikke bekendt med, hvem der regnskabsmæssigt håndterede indgåede leasingaftaler. Det var generelt T1 og ikke Vidne 1 , der stod for de daglige beslutninger af større betydning i V1 ApS , f.eks. i relation til beslutninger om erhvervelse af større maskiner.

V1 ApS havde som sideaktivitet vist nok fra 2008 også en trælastvirksomhed. Denne virksomhed blev drevet under navnet Virk. 8 ApS . T1 forestod denne del af virksomheden. I Virk. 8 ApS var der en række ansatte. Trælastvirksomheden blev drevet fra Vej 3 .

T1 var ofte på virksomhedsadressen i Næstved, og fremstod som en slags byggepladsleder og var derfor også ofte på de enkelte byggepladser. På byggepladserne var der typisk mellem 20-50 ansatte. T1's arbejdsopgave var udfakturering, ansættelser og afskedigelser. T1 var også den besluttende i forbindelse med de enkelte leasingaftaler. Tiltalte har ikke haft kontakt med T1 efter V1 ApS' konkurs.

V4 og V5 assisterede med at styre byggepladser, ligesom de kørte lastbiler m.v.

Tiltalte erindrer ikke hans relationer til Person 1 ud over, at der var en vis samhandel omkring nogle større maskiner, men tiltalte har i dag ikke nærmere erindring herom.

Vidne 3 kender tiltalte alene gennem denne sag. Vidne 3 havde et selskab sammen med F1 , der arbejdede på adressen på Vej 3 . Dette firma var oprindeligt et kloakfirma startet af F1 . Vidne 3 kom derfor fra tid til anden på Vej 3 . De har ingen personlige relationer.

I relation til indgåelse af leasingaftaler var det T1 , der side 69

på vegne V1 ApS traf bestemmelse herom. Herefter blev tiltalte kontaktet, hvorefter det var tiltaltes opgave at finde et leasingselskab, der kunne financiere den enkelte maskine gennem en leasingaftale. Det skete i regi af V2 Tr. . V2 V2 Tr.'s opgaver i forbindelse med de enkelte leasingaftaler Tr.'s var ikke ukendt for leasingselskaberne og blev oplyst til disse ved forespørgsel herom. Leasingselskaberne havde forskellige godkendelsesprocedurer, men som udgangspunkt foretog leasingselskaber ikke besøg hos V1 ApS i forbindelse med de enkelte aftaler, ligesom de enkelte maskiner normalt ikke blev besigtiget af leasingselskaberne. T1 deltog i de tilfælde, hvor leasingselskaberne aflagde besøg hos V1 ApS .

Leasingkontrakterne blev fremsendt enten direkte til V1 ApS eller til V2 Tr. . Det var Vidne 1 , der underskrev kontrakterne, der herefter blev returneret til leasingselskabet ofte sammen med leverancegodkendelsen og tiltaltes faktura. Når tiltalte fik oplyst, at der var leveret, blev leverancegodkendelsen underskrevet af Vidne 1 .I nogle tilfælde så tiltalte de leverede maskiner. Det har nok været i halvdelen af tilfældene, men han kontrollerede ikke stelnummer eller andet identifikationsnummer i forbindelse hermed. Når leasingaftalen og leverancegodkendelsen var underskrevet, udskrev tiltalte sin faktura til leasingsselskabet. Herefter udbetalte leasingselskabet maskinprisen til tiltalte, og tiltalte viderebetalte herefter hele beløbet til V1 ApS efter V1 ApS' faktura. Tiltalte har ikke set købsdokumenter i forbindelse med V1 ApS's oprindelige køb fra leverandører, hvor V1 ApS selv fandt frem til leverandøren. Det tiltalte fik oplyst i forbindelse hermed var alene, at der var tale om en udenlandsk leverandør eller en dansk samarbejdspartner. Oplysningerne blev afgivet af T1 . Tiltalte beskæftigede sig ikke nærmere hermed, da tiltaltes opgave alene var formidlingen af leasingfinancieringen. I visse tilfælde videreudbetalte tiltalte også maskinprisen eller dele heraf til andre end til V1 ApS selv, hvilket skete efter anvisning fra T1 . Nogle betalinger fra tiltalte skete kontant. Tiltaltes kontant betalinger har anslået udgjort 6 mill. kr. ud af et samlet maskinkøb på 120 mill. kr. I forbindelse med kontantbetalingerne fik tiltalte af T1 oplyst, at kontanterne skulle anvendes til betaling af de slovakiske ansatte. Tiltalte fik tillige oplyst af T1 , at V1 ApS højst kunne hæve 50.000 kr. dagligt på selskabets konto, og at de slovakiske ansatte ikke havde danske konti.

I 3-4 tilfælde har tiltalte selv indkøbt maskiner til V1 ApS . Nogle maskiner blev leveret til tiltaltes adresse og side 70

efterfølgende afhentet af V1 ApS . Ellers blev maskinerne leveret direkte til V1 ApS . Også i disse tilfælde blev der indgået leasingaftaler. I de tilfælde, hvor maskinerne blev leveret på tiltaltes egen adresse, kontrollerede han stelnumre.

Udspurgt af sin forsvarer, forklarede tiltalte supplerende, at T T1 selv på et tidspunkt overtog en del af kontakten til leasingselskaberne, men tiltalte skulle også i de tilfælde optræde som mellemmand. I de tilfælde, hvor T1 selv stod for kontakten til leasingselskaberne, skete det primært i forbindelse med indgåelse af rammeaftaler med de enkelte leasingselskaber. En sådan rammeaftale kunne lyde på eksempeltvis 10 mill. kr. For tiltaltes fremstod i V1 ApS som et solidt selskab, hvilket tiltalte bl.a. byggede på, at V1 ApS havde bankindeståender på flere mill. kr.

Der var enkelte tilfælde, hvor der ikke blev indbetalt rettidigt på de enkelte leasingkontrakter, men i sådanne tilfælde blev restancerne betalt med det samme, når dette forelå oplyst. Det var også tilfælde, hvor leasingbetalingerne fra V1 ApS blev forudbetalt.

Tiltalte har som følge af V1 ApS' konkurs haft et økonomisk tab.

V1 ApS gjorde brug af flere forskellige leasingselskaber. Baggrunden herfor var den, at nogle af selskaberne havde beløbsmæssige begrænsninger, ligesom andre af leasingsselskaberne var specialiseret i relation til, hvilke former for udstyr, man indgik leasingkontrakter om. Leasingselskaberne var generelt meget villige til at indgå nye aftaler.

Det var vist nok T1 , som forestod behandlingen af V1 ApS' indkomne post.

Tiltalte har ikke nogen viden om, hvilken faktisk kontrol der skete i V1 ApS' regi i relation til kontrol af stelnumre eller andre identifikationsangivelser. Tiltalte har således ikke viden om hvilken kontrol, der blev udøvet i forbindelse hermed af V1 ApS , udover at de antalmæssigt få maskiner, der blev leveret til tiltaltes bopæl, blev kontrolleret af tiltalte.

Tiltalte fik af T1 oplyst, at denne ikke selv kunne registeres som direktør for V1 ApS på grund af en tidligere konkurs. Tiltaltes ansættelsesforhold hos V1 ApS som konsulent blev aftalt med T1 . side 71

T1 gav på et tidspunkt udtryk for, at der skulle laves forskellige former for skilte med stelnummerangivelse i relation til de enkelte maskiner, idet visse af maskinerne ikke var forsynet med sådanne numre. Om sådanne skilte faktisk blev produceret, har tiltalte ingen viden om.

På V1 ApS' faktura til tiltalte blev maskinernes stelnumre ikke anført, men denne oplysning var der på de enkelte leasingkontrakter. Stelnummeret blev oplyst af navnlig T T1 , men også af andre, herunder Vidne 1 ,i forbindelse med at de enkelete leasingaftaler skulle udfyldes.

Der forelå nok rammeaftaler med 10 selskaber beløbsmæssigt op til 10-15 mill. kr. Det var T1 , der indgik rammeaftalerne med leasingselskaberne. Tiltalte var ikke involveret heri. Det var tiltaltes indtryk, at det forudsætter en vis økonomisk solidaritet, før leasingselskaberne accepterer, at der indgås en rammeaftale. Leasingselskaberne var i alle tilfælde fuldt ud klar over tiltaltes rolle. I visse aftaler fik tiltalte at vide af T1 , at der skulle ske fakturering til V4 A/S . Baggrunden herfor var som forklaret af Person 1 . Der var i disse tilfælde tale om store kontrakter, som var vanskelige af finansiere. T1 oplyste i disse tilfælde, at sagen skulle afvente lidt, og efter et stykke tid vendte T1 tilbage og oplyste, at der skulle faktureres til V4 A/S .

Det undrede ikke tiltalte, at V1 ApS ikke anførte stelnumre på sine fakturaer, og tiltalte havde ikke selv brug for denne oplysning.”

V2 vedstod forklaringen. V2 Tr. blev et mellemled i forhold til leasingselskaberne. Som han husker det, fik han at vide, at renten var højere ved sale and lease back, end når maskinerne blev leveret af et selskab uafhængigt af V1 ApS .

Det var typisk T1 , der oplyste ham om, at maskinerne var leveret.

Han kan ikke huske, hvad begrundelsen var for, at han i visse tilfælde skulle betale betalingerne fra leasingselskaberne videre til andre end V1 ApS . I nogle tilfælde fik han oplyst stelnumre af T1 , og i nogle tilfælde henviste T1 til, hvem han kunne få oplyst stelnummer af ude på pladsen. Han kan huske, at han har fået oplysning af en, der hed Ano , ude på pladsen. I nogle tilfælde fik han udleveret sedler med stelnumre. Det har nok i de fleste tilfælde været T1 , der har givet ham sedlerne, men han kan ikke sige det med sikkerhed i dag. Han husker, at han fik en lang side 72

liste over stelnumre af T1 på O1 , og en gang fik han en seddel med stelnumre på sin adresse.

Foreholdt notat af 11. marts 2009 udarbejdet af SKAT Nordsjælland, ”Møde med V2 Tr. v/ V2 ”, side 1 til 2, 4. afsnit, ekstrakt SKAT, s. 32a-32b, forklarede vidnet, at det ikke er et korrekt notat. Der blev mest talt om maskiner på mødet. Det var T1 , der stod for de ting, hvor V5 er nævnt i notatet. Det var T1 , der stod for det økonomiske i V1 ApS og for prisfastsættelserne. Vidnet talte ikke meget med V5 . Han var på byggepladserne.

Han havde ikke rigtigt lyst til at tale med SKAT. Han var indkaldt, fordi de ville gennemgå hans regnskab. Han skulle møde Vidne 13 , men han tog en anden med til mødet. De var temmeligt ubehagelige og spurgte til, om han kunne sove om natten. Det blev et kort møde, som han forlod uden at skrive noget under. Han kan med stor sikkerhed sige, at han aldrig har fortalt dem, at V5 stod for det økonomiske i V1 ApS . Han fortalte inden mødet T1 , at han var indkaldt til SKAT, og T1 fortalte ved den lejlighed, at V1 ApS også skulle indlevere regnskab. Han var ikke på daværende tidspunkt bange for T1 . T1 var en stor mand og kunne virke aggressiv. Vidnet har imidlertid aldrig haft konflikter med ham. T1 kunne skælde ud, men vidnet var ikke bange for ham. Han husker, at han var på arbejde på Område 1 og kørte truck, da Vidne 13 havde banket på derhjemme, og vidnet blev ringet op af sin kone. Det var den dag, han på pladsen fortalte T1 , at han skulle aflevere regnskabsmateriale. Han afleverede materialet, og derefter blev han indkaldt til et møde, som blev aflyst. Derefter blev mødet afholdt den 11. marts 2009. Opkaldet fra hans kone må have været måneder før, måske allerede i 2008.

Han ved ikke, hvorfor SKAT har fået den opfattelse, at han har nævnt V5 i forbindelse med deres spørgsmål, men navnet V5 har været nævnt. Det var et kort møde, men dialogen er ikke gengivet korrekt. Der har også været andre forkerte oplysninger fra SKAT. De oplyste, at hans regnskabsmateriale var indleveret i en stor rodebunke, og det er heller ikke korrekt.

V2's forklaring til retsbog af 20. marts 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

”Tiltalte V2's forklaring ad konkrete betalinger.

Tiltalte V2 forklarede, at materialet, ekstrakten (mappe V2 betalinger), faneblad 2-8, er udleveret i kopi fra SKAT og politiet. Materialet er oprindeligt beslaglagt side 73

materiale, der til dels er genudleveret til tiltalte i kopi. Tiltalte kan ikke sige, hvorfor han ikke har fået udleveret alt materiale. Faneblad 9 og 10 er udskrifter fra tiltaltes bogholderi. Faneblad 11 og 12 er også materiale, der er genudleveret af politiet, hvilket også er tilfældet for det materiale, der er medtaget under faneblad 13 og 14. Materialet under faneblad 1 er materiale, som tiltalte selv har udarbejdet på baggrund af det genudleverede materiale og oplysninger fra tiltaltes bogholderi.

Foreholdt ekstrakten (mappe V2 betalinger) side 112 under den 9. februar 2007, forklarede tiltalte V2 ad forhold 1, at posteringen på 562.500,00 kr. er indgået på tiltaltes konto. De efterfølgende betalinger til V1 ApS på henholdsvis 200.000 kr., 200.000 kr. og 100.000 kr. er formentlig henholdsvis en check-betaling, en kontanthævning og en kontooverførsel. Differencen på 62.500 kr. er overført på et senere tidspunkt til V1 ApS . Det var generelt således, at det var V1 ApS , der bestemte, hvornår og hvorledes der fra V2 Tr.'s mellemregningskonto skulle overføres penge til V1 ApS selv eller betales regninger på vegne af V1 ApS fra kontoen. Det var bl.a. begrundet i, at V1 ApS ikke kunne foretage kontanthævninger på over 50.000 kr. pr. dag fra V1 ApS' egen bankkonto. Tiltalte fik aldrig kvittering fra V1 ApS for kontantbetalinger til selskabet. Tiltalte har på intet tidspunkt haft adgang til V1 ApS' bankkonto.

Anklageren dokumenterede fra ekstrakten (ekstrabeviser - Vidne 3 ) side 18-19, posteringer under den 9. februar 2007 og den 13. februar 2007.

Tiltalte forklarede, at checks udskrevet til V1 ApS altid var bankudstedte checks, der blev udstedt til V1 ApS , og disse checks til V1 ApS var altid crossede checks.

De tre betalinger på i alt 500.000 kr. (2 x 200.000 kr. og 1 x 1000.000 kr.) dækker fakturaer, ekstrakten ( V2 betalinger), side 189 - 191. Faktureringer fra V1 ApS skete kutymemæssigt som "værktøj" eller som "maskiner" og blev normalt ikke præciseret yderligere. Restbeløbet på 62.500 kr. i forhold på den samlede postering på 562.500 kr. kan meget sandsynligt være tilgået V1 ApS på fakturaer på et andet beløb, * V2 Tr. idet mellemværendet mellem * og V1 ApS blev betraget som et samlet mellemværende omfattende alle posteringer og ikke posteringsopdelt. Tiltalte førte således et sideordnet regnskab i excelark over saldoen på det samlede mellemværende mellem * og V1 ApS . V1 ApS førte et side 74

tilsvarende regnskab.

I relation til ekstrakten ( V2 betalinger), side 94, forklarede tiltalte, at der er tale om en udskrift fra tiltaltes bogholderi, hvor betalingerne til V1 ApS fremgår. Mellemværendet på et givet tidspunkt til V1 ApS fremgår således ikke direkte af tiltaltes bogføring, men af exelopgørelsen. Tiltalte er ikke længere i besiddelse af excelopgørelserne. De negative beløbsangivelser i tiltaltes bogholderi er betalinger af konkrete fakturaer. De positive beløbsangivelser dækker modposteringer (fakturaer fra V1 ApS ). Fakturaer fra V1 ApS fik tiltalte på forskellig vis, men oftest mest som fakturaer på papir. Det varierede, om betalinger til V1 ApS skete før eller efter tidspunktet for tiltaltes modtagelse af fakturaer. I visse tilfælde måtte tiltalte rykke for modtagelse af fakturaer fra V1 ApS . Det afgørende for tiltaltes betalinger til V1 ApS var, om der var et positivt tilgodehavende for V1 ApS i tiltaltes excelregnskab. Det var udelukkende T1 , der bestemte, hvornår der skulle ske betalinger fra tiltalte til V1 ApS .

V1 ApS' regnskab blev ført af en revisor fra Næstved.

Tiltalte forklarede, at han anvendte ekstern bogholderibistand ( Person 45 ). Bogføringen skete frem til 2009 på tiltalte adresse. Person 45 kom normalt en gang om måneden.

Tiltalte forklarede ad ekstrakten ( V2 betalinger) under faneblad 2, side 20, at det er et eksempel på en udgift, som tiltalte har afholdt på vegne V1 ApS . Betalingen indgik herefter i tiltaltes løbende excelopgørels over mellemværerende mellem V1 ApS og tiltalte. Det samme gælder ekstrakten side 19.

Foreholdt ekstrakten (ekstrabeviser - Vidne 3 ) side 18, under faneblad 4, forklarede tiltalte, at posteringen på 200.000 kr. under den 9. februar 2007 tilsvarer checkbetalingen af samme dato, ekstrakten ( V2 betalinger) side 112. For så vidt angår posteringen den 13. februar 2007 (eks-trakten (ekstrabeviser - Vidne 3 ) på 100.000 kr., er der tale om en bankoverførsel tilsvarende samme beløb som ekstrakten ( V2 betalinger), side 112.”

V2 forklarede, at han ikke kan huske så meget fra forklaringen. Han kan godt huske, at der blev talt om fakturaerne, og der er ikke noget i retsbogens gengivelse, der lyder forkert for ham. side 75

Vidnets forklaring til retsbog af 21. marts 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

”Tiltalte V2 forklarede i forlængelse af sin forklaring i retsmødet den 20. marts 2018, at i tilfælde af kontanthævninger blev sådanne hævninger normalt angivet i bankkontoudskriften som en "hævning". Indbetalinger fra leasingselskaberne til tiltaltes konto blev løbende oplyst til V1 ApS . V1 ApS modtog dog ikke kontoudskrifter fra tiltalte eller genpart af tiltaltes excelregnskab over det indbyrdes mellemværende. V1 ApS modtog heller ikke genpart af tiltaltes faktura til leasingselskaberne. Foreholdt posteringen, ekstrakten ( V2 betalinger), side 112 under den 12. februar 2007 på 100.000 kr. forklarede tiltalte, at denne betaling ikke med sikkerhed kan henføres til forhold 1. Tiltalte kan således ikke på det foreliggende grundlag sige, hvorledes beløbet på 562.500 kr. er tilgået V1 ApS , idet mellemværende mellem * og V1 ApS blev opgjort * V2 Tr. som et samlet mellemværende og ikke for hver enkel leasingaftale.

Foreholdt samme ekstrakt side 133 under posteringe den 16. juli 2008 på 1.937.500 kr. forklarede tiltalte, at dette beløb tilsvarer leasingbeløbet under forhold 2. Tiltalte kan ikke med sikkerhed angive, hvilke poster, der er udlignet med det pågældende beløb, hvilket beror på den ovenfor anførte opgørelsesmåde for mellemværendet mellem * og V1 ApS . Det fremgår dog af kontoudskriften, at der pr. 10. juli 2006 henstod en saldo på omkring 66.000 kr., og dette saldobeløb var omtrent det samme pr. 1. august 2008. I den pågældende periode har der været et antal ind- og udbetalinger på kontoen, og disse ind- og udbetalinger dækker samlet set stort set hinanden.

Kontanthævninger blev i alle tilfælde viderebetalt til T1 , hvorefter tiltaltes rolle for disse beløbs vedkommende var tilendebragt, idet tiltalte ikke var involveret i eller havde indflydelse på beløbenes anvendelse. Der blev aldrig udstedt kvitteringer for kontantbetalinger til T1 .

Tiltalte modtog i en række tilfælde fakturaer fra T1 for leverancer til V1 ApS og andre selskaber, som tiltalte herefter * V2 Tr. betalte efter anvisning fra T1 over *'s bankkonto. Det var tillige således, at * selv foretog indkøb af materiel til disse selskaber. Disse betalinger indgik i tiltaltes excelopgørelse i forhold til V1 ApS . Betalingerne fra * side 76

fremgår til dels af ekstrakten ( V2 betalinger) under faneblad 2-8, idet der dog ikke er tale om en fuldstændig opgørelse. Der er således i dette matreiale ikke medtaget en række fakturaer, skønsmæssigt samlet i størrelsesorden 1-2 mill. kr. Enkelte af de pågældende fakturaer fra V19 ApS Virksomhed 46 ApS (V46 ApS) og muligvis også fra V46 ApS modtog tiltalte fra F1 , men de øvrige fakturaer er modtaget fra T1 , ligesom indkøbene er foretaget efter anvisning fra T1 .

I relation til ekstrakten ( V2 betalinger) side 10-14 forklarede tiltalte, at dette er eksempler på fakturaer for afregning af materiel til eje og brug for V1 ApS . Det gælder også eksemplerne, samme ekstrakt side 18 f. Baggrunden for, at tiltalte foretog indkøb på vegne V1 ApS og andre selskaber, var den, at tiltalte ofte kunne købe værktøj og andre ting til mere fordelagtige priser, end V1 ApS selv kunne købe til. Det var ikke usædvanligt, at der ikke skete viderefakturering sted til V1 ApS for de indkøb, som tiltalte foretog af materiel til brug for V1 ApS m. fl., men indkøbene indgik i tiltaltes løbende mellemværendeexelopgørelse

Foreholdt ekstrakten ( V2 betalinger) side 4 forklarede tiltalte, at der er tale om de maskiner, som han tidligere har forklaret blev leveret på tiltaltes bopæl. I relation til ekstrakten ( V2 betalinger) side 1 f forklarede tiltalte i relation til checks og kontanthævninger, at checks alle blev udleveret til T1 bortset fra i et tilfælde, hvor checken efter ønske fra T1 blev udleveret til en advokat. Denne checkoverlevering fremgår af ekstrakten ( V2 betalinger) side 120 under posten " Advokat 5 ". Checkene var i alle tilfælde banknoterede, og checks blev udstedt til V1 ApS .

Kontanthævninger blev alle viderebetalt til V1 ApS . I langt de fleste tilfælde til T1 . Hævningen på 300.000 kr. den 24. august 2007, ekstrakten ( V2 betalinger) side 118 nederst er også en hævning til V1 ApS . Det samme gælder hævningen på 50.000 kr. den 11. september 2007, samme ekstrakt side 119, og hævningen på 403.200 kr. den 5. oktober 2007, ekstrakten side 120. Tilsvarende gælder øvrige hævninger, herunder de hævninger, hvor det af kontoudskriften ikke udtrykkeligt er anført, at hævningen er sket til betaling til V1 ApS . Det er banken, som har angivet i hævningsteksten. I tilfælde, hvor det ikke er angivet, at hæv- ningen er sket til V1 ApS , beror det på en forglemmelse hos enten tiltalte selv eller er udtryk for en fejl fra bankens side. side 77

Det var altid T1 , der bestemte, i hvilken form en given betaling skulle ske ved. Tiltalte har ikke foretaget kontantbetalinger til V46 ApS .”

V2 vedstod forklaringen.

Vidnets forklaring til retsbog af 29. maj 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

”Forhold 1-55. Tiltalte V2 forklarede ad ekstrakten ( V2 betalinger), faneblad 19, at dette ekstraktmateriale er udarbejdet af tiltalte selv. I relation til side 260 forklarede tiltalte, at der er tale om en oversigt over hævninger på V2 V2 Tr.'s konto i 2008 sammenholdt med konkrete fakturaer Tr.'s og kontoudtog. Det er herunder angivet, hvorledes hævningerne er sket. Der er ikke tale om en fuldstændig oversigt, idet det ikke har været muligt at foretage en fuldstændig hævningsafstemning. Der mangler således afstemningsmateriale for cirka 10 posteringer. De sidste po- steringer, ekstrakten side 264, beror på tiltaltes erindringer, sammenholdt med kontoudtog.

I relation til postering 2, ekstrakten side 260, forklarede tiltalte, at der er tale om betaling for en lastbil til V1 ApS .

I relation til ekstrakten, faneblad 13, side 142, forklarede tiltalte, at betalingen fremgår af ekstrakten under faneblad 19, side 260, postering 5.

I relation til ekstrakten, faneblad 3, Virksomhed 21 ApS , forklarede tiltalte, at han ikke er bekendt med, hvem der stod for dette firma. Tiltalte havde ikke selv kontakt med dette firma. De angivne fakturaer er formentlig modtaget fra T1 . Tiltalte gjorde sig ikke særlige overvejelser i forbindelse hermed. Betalinger fremgår af ekstrakten side 262 under den 1. september 2008. Betalingsangivelserne "betalt" er ikke påført af tiltalte. Tiltalte kan ikke sige, hvilke maskiner fakturaerne dækker. Der er tale om maskiner, der er dækket af leasingaftaler.

Vid. 35 er F1's søn. Vid. 35 var ikke ansat i V1 ApS , men arbejdede for V17 ApS eller V19 ApS . Tiltalte har ikke drøftet køb af maskiner eller andet material med Vid. 35 . side 78

I relation til ekstrakten under faneblad 4, Virksomhed 18 ApS , forklarede tiltalte, at Virksomhed 18 ApS blev drevet af to brødre, hvilket først efterfølgende er blevet tiltalte bekendt. Tiltalte har aldrig mødt Vidne 39 eller Vidne 40 eller har haft kontakt med disse. Fakturaerne er modtaget fra T1 . Tiltalte kan ikke sige,hvilket værktøj og maskiner, fakturaerne dækker. Underskriftterne på fakturaerne er ikke påført fakturaerne, medens tiltalte var til stede, men fakturaerne er modtaget af tiltalte således, som de fremstår i ekstrakten. De maskiner m.v., som er omfattet af fakturaerne, er omfattet af en eller flere leasingaftaler.

I relation til ekstrakten under faneblad 5 og 6 forklarede tiltalte, at V17 ApS blev drevet af F1 . Tiltalte har ikke drøftet maskinkøb med F1 . Fakturaerne er til dels modtaget fra F1 . Tiltalte har også modtaget * fakturaer fra T1 . * V17 ApS Tiltalte har muligvis også modtaget fakturaer fra F1 i relation til V19 ApS . Det forholder sig i øvrigt med disse fakturaer som forklaret vedrørende Virksomhed 18 ApS .

I relation til V20 ApS (ekstrakten, faneblad 7), forklarede tiltalte, at det var et firma, der blev ledet af T1 T1 . Selskabet var ejet af V1 ApS . Tiltalte er ikke bekendt med, om der var ansatte i firmaet, og hvorledes firmaet skaffede finansiering til ejendomskøb. Tiltalte har ikke kendskab til selskabet udover de fakturaer, der er modtaget under faneblad 7. Tiltalte kan ikke sige, hvilket materiel fakturaerne dækker. Det forholder sig i øvrigt med disse fakturaer, som forklaret under de forrige faneblade.

I relation til ekstrakten under faneblad 8 forklarede tiltalte, at V19 ApS i den daglige drift blev ledet af F1 , men skriftlige kontrakter blev på selskabets vegne underskrevet af Vidne 3 . V42 V19 ApS arbejdede som underentreprenører for V1 ApS ApS. Tiltalte har ikke kendskab til, hvilken sammenhæng der var mellem V19 ApS og V17 ApS . Fakturaerne er modtaget fra T1 og F1 For disse fakturaer gælder i øvrigt som forklaret ovenfor under de forrige faneblade.

Selskabet V37 ApS siger ikke tiltalte noget.

I relation til ekstrakten under faneblad 13 og 14, V1 ApS fakturaer, forklarede tiltalte, at disse fakturaer i alt side 79

væsentlighed, er modtaget fra T1 . For disse fakturaer gælder i øvrigt som forklaret under de forrige faneblade. Tiltalte har ikke undret sig over de enkelte fakturaer.

Tiltalte forklarede supplerende, at han samlet set, nok har modtaget 10 fakturaer fra F1 .

Tiltalte forklarede endvidere supplerende vedrørende faneblad 3, at det er tiltalte, der har påført fakturaerne med et "B" og en efterfølgende dato.

Tiltalte forklarede, at de ovenstående fakturaer tidsmæssigt er modtaget af V2 Tr. efter at der var indgået leasingaftaler for det angivne material.”

V2 vedstod forklaringen. Han forklarede supplerende, at han har relateret sin oversigt over hævninger, check og overførsler, ekstrakt, V2 Betalinger, s260ff, til materiale, han har haft til rådighed. Han kan ikke huske, hvilken maskine postering 5 vedrørte.

Han kan ikke henføre fakturaerne i ekstrakt V2 Betalinger, fanerne 13 og 14, til de enkelte leasingkontrakter. Han var ren mellemmand. Det vigtige i hans bogføring var, at beløbene gik i 0. Nogle gange kom fakturaerne, før leasingkontrakterne var underskrevet. Når der eksempelvis skete indbetaling til V2 Tr. efter en indgået leasingkontrakt på 1 mio. kr., så skulle der 1 mio. kr. videre til V1 ApS eller til deres samarbejdspartner.

T1 spurgte selv, om det var i orden, at der blot stod "salg af maskiner" i V1 ApS' fakturaer til V2 Tr. . Vidnet har ikke skrevet nogen af fakturaerne fra V1 ApS til V2 Tr. . Han fik at vide fra V1 ApS , at maskinerne var leveret. Nogle maskiner konstaterede han selv var leveret. Alle priser og kontrakter blev aftalt med T1 . Når han fik fakturaerne, fik han typisk at vide af T1 , hvordan de skulle betales, (check, kontant eller overførsel) og hvornår.

Hans egen fortjeneste var den månedlige betaling, som han fik for sit arbejde, herunder også at køre noget truck på Område 1 .

Foreholdt ekstrakt V2 Betalinger, faneblad 3-8, fakturaer fra andre end V1 ApS , forklarede han, at fakturaerne var fra samarbejdspartnere med V1 ApS . Han fik at vide af T1 , at fakturaerne til V2 Tr. kunne komme forskellige steder fra. Det var de fakturaer, som han typisk viderefakturerede til leasingselskaberne. Der kunne imidlertid godt indgå ting i fakturaerne, som han havde købt for V1 ApS .

Foreholdt ekstrakt V2 Betalinger, faneblad 2, s. 3 og 4, s. 12, s. 18 var indkøb han gjorde for V1 ApS . Aftalen var indgået af V1 ApS og fakturaen side 80

blev sendt direkte til V2 Tr. med henblik på betaling. Vidnet havde ikke selv kendskab til maskiner og tilbehør.

Han havde ikke råd til at betale indkøbte maskiner til for eksempel 1 mio. kr. og vente på betalingen fra leasingselskabet. Derfor købte V1 ApS selv maskinerne og videresolgte dem til ham. Når leasingkontrakten var på plads betalte han pengene retur til V1 ApS . Fakturaerne var ikke 1-1 med leasingkontrakterne, fordi de nogle gange blev faktureret til V2 Tr. af forskellige leverandører, og i nogle tilfælde skulle betalingen fra V2 Tr. V2 Tr. ske på forskellig vis, bankoverførsel, kontant eller ved check.

De maskiner, der er faktureret til ham, vidste han stort set aldrig, hvor blev leveret. Han fik oplyst af T1 eller en på pladsen, der har bekræftet modtagelsen, at maskinerne var modtaget.

Det var T1 , der forhandlede med leverandørerne af maskinerne.

Foreholdt T1's forklaring til retsbog af 15. august 2019 i denne sag, s. 18, sidste afsnit, de første 10 linjer, forklarede vidnet, at han aldrig lavede fakturaer fra V1 ApS til V2 Tr. . Han lavede noget papirarbejde for V1 ApS , bl.a. nogle excelark i forbindelse med udlån af værktøj og nogle papirer, der skulle underskrives af håndværkere, der lånte værktøj - den slags forefaldende arbejde lavede han. Foreholdt samme afsnit, de sidste 4 linjer forklarede vidnet, at det var T1 , han betalte til, når V1 ApS fik pengene fra leasingselskaberne. Det har været check eller kontant. Han kan ikke afvise, at han i enkelte tilfælde har afleveret en check eller kontant betaling til V4 , V5 eller Vidne 1 .

Foreholdt retsbogen af 4. november 2009 i denne sag, T1's forklaring, s. 17, 3. afsnit, fra 4. linje og resten, har vidnet forklaret, at han aldrig har snakket med kontordamerne i V1 ApS . Han har kun mødt en af dem. Han har ikke givet kontordamerne besked på at udskrive nogen fakturaer. V1 ApS havde i starten en kontordame fra Næstved, og da hun stoppede, blev der ansat en ny.

Foreholdt 4. afsnit, de første 4 linjer, har vidnet forklaret, at han aldrig har indkøbt maskiner til V1 ApS , som han har videresolgt til V2 Tr. . Han indkøbte på et tidspunkt 5 maskiner i V2 Tr. . Maskinerne blev solgt til leasingselskaberne og leveret til V1 ApS .

Foreholdt samme retsbog s. 21, 2. nederste afsnit, har vidnet forklaret, at T T1 har modtaget både checks og kontanter af ham, og det var primært T1 , der modtog dem.

Foreholdt retsbog af 7. november 2009 i denne sag, T1's forklaring, s. 13, 2. øverste afsnit, har vidnet forklaret, at han ikke havde ledelsesansvar. Vidnet bestilte ikke maskiner. Det var T1 eller dem i V1 ApS sammen. side 81

Foreholdt samme retsbog, s. 16 øverste afsnit, fra 3. linje, forklarede vidnet, at han ikke indkøbte skilte til maskiner, men han blev på et tidspunkt bedt om at finde frem til en prægemaskine. Det lykkedes ikke. Han har ikke været ude at købe skilte til V1 ApS , bortset fra de skilte, som retten tidligere i dag har set faktura på. Det var til mødelokaler.

Foreholdt retsbog af 8. november 2019 i denne sag, T1's forklaring, s. 11, de nederste to linjer, har vidnet forklaret, at han intet kender til maskiner. Han har aldrig været i udlandet og kigge på maskiner. Han har aldrig håndteret køb af maskiner. De 5 maskiner, som han netop har forklaret om, var fem små gravemaskiner. T1 havde fortalt ham, hvilken model, det skulle være, og hvilket tilbehør der skulle med. Vidnet fik en pris fra en lokal leverandør. I første omgang var det for dyrt, men senere blev prisen forhandlet på plads. De maskiner blev faktureret til V2 V2 Tr. , og fakturaen blev efterfølgende sendt til leasingselskabet. Tr.

Foreholdt fra samme retsbog, samme side, 2. afsnit, forklarede han, at der kunne være leveret maskiner, før leasingkontrakterne blev indgået. I nogle tilfælde kunne det godt være sket, da V1 ApS købte maskinerne selv. Men det kan han ikke sige med sikkerhed.

Foreholdt retsbog af 6. januar 2020 i denne sag, T1's forklaring, s. 3, nederste afsnit, forklarede vidnet, at han ikke har haft med momsangivelserne for V1 ApS at gøre. Han har ikke beregnet eller indberettet noget.

Foreholdt samme retsbog, s. 10 nederst, forklarede vidnet, at før netbank, brugte V1 ApS girokort og kontant betaling. Det var derfor, at han nogle gange kørte Vidne 1 i banken. Da V1 ApS fik netadgang, fik vidnet ikke adgang til netbank, men han underviste T1 i brugen af netbank. Det var, mens T1 havde kontor på 1. sal. Han kan ikke huske, hvordan netbank var indrettet dengang. Der var nok ikke nøglekort dengang. Han hjalp T1 med at logge på. Han fik ikke i den anledning koden. Han havde ikke fuldmagt fra banken.

V2's forklaring til retsbog af 25. oktober 2017 i sag 3-4503/2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

”Forhold 1.

Forevist foto, bilag 38-18-4, og leasingkontrakten, ekstrakten side 25, forklarede V2 , at det var tiltalte, der havde kontakten til leasingselskabet. Han ka ikke sige, om leasingselskabets folk har fået forevist maskinen hos V1 ApS . Tiltalte har selv set maskinen. Forsikringsselskabet besigtigede side 82

generelt ikke de forsikrede maskiner. Leasingkontrakten blev sendt til tiltalte eller til V1 ApS . Kontrakten er underskrevet af Vidne 1 . Det var normal procedure, at leasingkontrakten efter underskrift blev returneret til leasingselskabet. Det var normalt tiltalte, der forestod dette. Det håndskrevne serienummer er påført af tiltalte, idet det ofte var således, at nummeret først blev kendt i forbindelse med leveringen af maskinen. Tiltalte kan ikke sige, om serienummeret fremgår af ordrebekræftelsen eller af et andet dokument. Det påførte cpr.nr., nederst, ekstrakten side 25, er ikke påført af tiltalte.

Leverancegodkendelsen, ekstrakten side 27, er underskrevet af Vidne 1 og derefter af tiltalte sendt til leasingselskabet. Det påførte serienummer er foretaget af tiltalte.

Foreholdt ekstrakten side 28, bilag til leasingaftale, forklarede tiltalte, at bilaget er underskrevet af Vidne 1 og herefter af tiltalte fremsendt med leverancegodkendelsen og leasingaftalen. Dette materiale blev ofte modtaget samlet, hvorefter tiltalte foranledigede, at Vidne 1 underskrev.

Flismaskinen har tiltalte ikke nærmere kendskab til. Maskinen blev vist nok indkøbt af V1 ApS' repræsenteret ved T1 . Tiltalte har ikke overværet, at maskinen blev leveret, men set maskinen eller en tilsvarende på Vej 3 og måske også i By 4 . Tiltalte kontrollerede ikke maskinens stelnummer.

Foreholdt fakturaen, ekstrakten side 30, tiltalte forklarede, at den er udstedt af tiltalte. Fakturaoplysningerne kom normalt fra V1 ApS . Tiltalte har ikke set den underliggende aftale med leverandøren, og det havde tiltalte heller ikke brug for. V1 ApS udstedte også en faktura til tiltalte. Denne faktura var ikke nærmere specificeret. Fakturaen indgik i tiltaltes bogholderi. Tiltaltes bogholderi er blevet beslaglagt af SKAT og politiet.

Beløbet 562.500,00 kr. anført nederst ekstrakten side 50 og ekstrakten side 66 B blev viderebetalt til V1 ApS . Checks blev udstedt til V1 ApS eller til en af V1 ApS' samarbejdspartnere efter angivelse af T1 . Nogle af samarbejdspartnerne erindrer tiltalte navnene på, herunder Virksomhed 18 ApS , V17 V17 ApS , * , V3 ApS , Virksomhed 21 ApS . ApS * Virksomhed 47 ApS (V47 ApS) Efterfølgende har tiltalte af politiet fået oplyst, at der var i alt omkring 75 af sådanne samarbejdspartnere. side 83

Ekstrakten side 66 B er en bankudskrift. Kontantudbetalingen på 200.000 kr. er foretaget til V1 ApS . Kontantudbetalinger skete typisk til T1 . Tiltalte fik ingen kvitteringer for disse betalinger. Det undrede ikke tiltalte, at der skete store kontantudbetalinger, da V1 ApS' slovenske arbejdere blev lønnet ved kontantbetalinger. I nogle tilfælde var V1 ApS' faktureringer delt op i flere fakturaer, og tiltalte fik i disse tilfælde oplyst, at der var flere leverandører, der skulle betales i forbindelse med den enkelte maskine. Det kunne f.eks. være tilfældet, når maskinen var påført ekstraudstyr. Tiltaltes egen honorering var først provisionsbetaling, men senere overgik han til en månedsbetaling på 30.000 kr. + moms. Provisionsbetaling er alene sket i ganske få tilfælde. Momsangivelsen, nederst side 66 B i ekstrakten, er udtryk for, at omsætningen i V2 Tr. var ganske lille. Skattemyndighederne har efterfølgende gennemgået samtlige fakturaer fra V1 ApS til V2 Tr. , hvilket har medført et momskrav på omkring 30 millioner kr. til tiltalte. Tiltalte vil antage, at ca. 80 % af fakturaerne fra V1 ApS ikke er blevet anerkendt af skattemyndighederne. Momskravet på 30 millioner kroner vedrører perioden 2006 - 2008. Når V2 V2 Tr. modtog skriftligt materiale, var det på tiltaltesTr. erhvervsadresse på bopælen.

Tiltalte har ikke udstedt fakturaer på vegne af V1 ApS . Tiltalte har købt en vandhane på V1 ApS' regning til sig selv, og det er rigtigt, at han kunne gøre brug af V1 ApS' biler.

Foreholdt bilag 36-2-10-1, kontoudtog, forklarede tiltalte ad side 2 og 3, at ud- og indbetalingerne ikke med sikkerhed kan knyttes til hinanden uden kontrol heraf fra de underliggende bilag.”

Fotomappehenvisningerne i forklaringerne i 4503/2014 har generelt ikke kunnet identificeres. V2 vedstod forklaringen Han havde ikke brug for fakturaerne fra underleverandørerne til V1 ApS . Hvis fakturaen ikke var udstedt til V2 Tr. , kunne den ikke bruges til noget. Han fik aldrig kvitteringer for kontante betalinger til V1 ApS . Der var et tillidsforhold. Den eneste dokumentation, han havde, var at pengene var hævet i banken. Retten blev hævet kl. 12.00. Retten blev sat på ny kl. 12.45. side 84

V2's forklaring til retsbog af 25. oktober 2017 i sag 3-4503/2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

”Forhold 2.

Tiltalte V2 forklarede, foreholdt fotomappe, bilag 38-18-1, og leasingaftale, ekstrakten side 167, at det var tiltalte, der havde kontakten med leasingselskabet, medens dette hed LeasiT A/S, men kontakten overgik til V1 ApS efter leasingselskabets navneændring til Nykredit. Det var Vidne 1 , som har underskrevet leasingaftalen. Han kan ikke sige, hvorfor serienummer ikke er påført i kontrakten. Serienummeret er påført af tiltalte på leverancegodkendelsen, ekstrakten side 169. Det er Vidne 1 , der har underskrevet, ekstrakten side 169 og 170.

Tiltalte har set maskinerne herunder på byggepladsen i By 4 i 2008, men tiltalte har ikke deltaget i modtagelsen af maskinerne. V1 ApS havde nok 3-4 maskiner af denne type, og disse var placeret fortrinsvis i By 4 . Tiltalte har ikke kontrolleret maskinernes maskinnumre. Tiltalte antager, at det var T1 , der indkøbte maskinerne. Fakturaen, ekstrakten side 172, beror på oplysninger fra V1 ApS . Det var alene tiltalte, som udstedte fakturaer fra V2 Tr. . Priser blev generelt oplyst af T1 . Tiltalte så ikke de oprindelige aftaler med maskinleverandørerne. Tiltalte modtog også fakturaer fra V1 ApS' samarbejdspartnere, ellers kom disse fra V1 ApS .

Foreholdt kontoudskrift, ekstrakten side 204 B, forklarede tiltalte, at posteringen på 1.937.500 kr. svarede til maskinernes fakturabeløb. De efterfølgende posteringer til V1 ApS kan meget muligt vedrøre videreposteringen af dette beløb. Tiltalte har ikke modtaget provisionsbetalinger vedrørende maskinerne, idet tiltalte ret hurtigt kom på en fast månedlig provision hos V1 ApS .

Tiltalte forklarede supplerende ad ekstrakten side 167 og 168, at leasingaftalen er udfyldt af leasingselskabet.

Foreholdt ekstrakten side 172 forklarede tiltalte, at der i bilaget formentlig også er angivet ekstraudstyr til teleskoplæssere.

Foreholdt bilag 20-22-1 og 20-22-2, forklarede tiltalte i relation til maskiner anført under "Ahlmann", at han ikke kan sige, om disse er identiske med de maskiner, der er omfattet af side 85

sagens forhold 2.

Foreholdt ekstrakten side 184 øverst, forklarede tiltalte, at det nummer, som tiltalte modtog fra V1 ApS , er svar på tiltaltes spørgsmål om at modtage maskinens identifikationsnummer.

Foreholdt ekstrakten side 121, 3. afsnit og følgende, afhøringsrapport, forklarede tiltalte, at han ikke erindrer antallet af teleskoplæssere, men rapportens oplysninger herom er formentlig rigtige. Tiltalte erindrer, at han aflæste numre på to af maskinerne.

På ny forevist ekstrakten, side 167, ad feltet "udstyr" forklarede tiltalte ad "udstyr", at feltet er udfyldt på normal vis. Han kan ikke sige, hvem der har påført maskinens serienummer.

Foreholdt ekstrakten, side 180 og 181, forklarede tiltalte, at han ikke har set bilagene før og ikke kan udtale sig nærmere herom.”

Bilagene 20-22.1 og 20-22-1 forelå ikke V2 vedstod forklaringen. Forsvareren dokumenterede fra ekstrakt Nykredit, forhold 1-6, s. 184, Rapport V41 ApS , s. 3, 1. afsnit. V2's forklaring til retsbog af 31. oktober 2017 i sag 3-4503/2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

”Forhold 3.

Foreholdt fotomappen side 6 og leasingkontrakt, ekstrakten side 231 f, forklarede tiltalte V2 , at han i starten forestod kontakten til Nykredit. Tiltalte erindrer ikke, om han havde kontakten til Nykredit i forbindelse med den maskine, der er omfattet af forhold 3. Aftalen er underskrevet af Vidne 1 . Tiltalte kan ikke sige, om det er ham, der har påført stelnummeret på kontrakten.

Leverancegodkendelsen, ekstrakten side 233, er også underskrevet af Vidne 1 . Det er T1 , der har indkøbt maskinen. Tiltalte har set maskinen på Vej 3 , men ikke kontrolleret maskinens stelnummer. Tiltalte er ikke bekendt med, om der hos V1 ApS var flere maskiner af den side 86

pågældende slags.

Fakturaen, ekstrakten side 236, er udfærdiget af tiltalte. Tiltalte kan ikke forklare, hvorfor denne ikke er påført logo, hvilket ellers var sædvanligt. Det beror muligvis på, at fakturaen er udfærdiget på tiltaltes kontor hos V1 ApS . Maskinoplysningerne er påført efter oplysning fra V1 ApS . Tiltalte erindrer ikke at have set salgsfakturaen, men generelt var det sådan, at han alene har set enkelte af disse. Tiltalte havde ikke selv brug for og efterlyste derfor ikke salgsfakturaen. Det påførte om modregning dækker over en udbetaling på maskinerne. Faktura til V2 Tr. kunne komme fra V1 ApS eller fra en af V1 ApS' samarbejdspartnere.

Foreholdt betalingsoplysninger, ekstrakten side 260 b, forklarede tiltalte, at beløbet pr. 1 september 2008 på 2.084.000 kr. fra leasingselskabet og efterfølgende posteringer formentlig relaterer sig til maskinen. De efterfølgende posteringer relaterer sig til viderebetalingerne til V1 ApS . Tiltalte havde på sin computer et excel regneark, hvor ind-og udgående beløb i relation til V1 ApS kunne styres, således at der på den måde var en løbende opgørelse over mellemværendet mellem V2 Tr. og V1 ApS . Kontanthævninger blev typisk overgivet til T1 , og der blev ikke afgivet kvitteringer i forbindelse med sådanne betalinger.

Foreholdt afhøringsrapport, ekstrakten side 212 midt, erindrer tiltalte fortsat alene at have set en tromle på Område 1 , men det herom angivne tal i rapporten kan udmærket passe.

Foreholdt ekstrakten side 260 B forklarede tiltalte, at udbetalinger og hævninger til V1 ApS generelt ikke kan henføres til bestemte leasingkontrakter uden at de underliggende bilag hertil er til stede. En nøje forbindelse mellem ind- og udbetalingerne til en bestemt kontrakt Tiltalte er ikke bekendt med, hvorledes de enkelte leasingsselskaber kontrollerede maskinpriser.”

V2 vedstod forklaringen. Det var kun V2 Tr.'s fakturaer, han udfærdigede i V1 ApS' bygning på Område 1 .

V2's forklaring til retsbog af 31. oktober 2017 i sag 3-4503/2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter: side 87

”Forhold 4.

Foreholdt fotomappen side 237 og 241 forklarede tiltalte V2 , at han ikke kan genkende de her afbillede maskiner.

Foreholdt ekstrakten side 287 forklarede tiltalte, at han ikke kan erindre, om det var ham, der havde kontakten til Nykredit. Det er Vidne 1 , der har underskrevet, ekstrakten side 288. Nummeroplysninger, ekstrakten side 287, er muligvis videregivet af tiltalte. I relation til fakturaen, ekstrakten side 292, forklarede tiltalte, at nummeroplysningerne er kommet fra V1 ApS . Leverancegodkendelsen, ekstrakten side 289, er underskrevet af Vidne 1 . Det var ofte af praktiske årsager, at der i leverancegodkendelsen er henvist til leverandørens faktura. Panthaverdeklarationen, ekstrakten side 290, er underskrevet af Vidne 1 . Tiltalte har ikke nærmere kendskab til maskinerne og erindrer ikke, hvem der indkøbte disse. Tiltalte mener at erindre, at han har set et mørtelværk på byggepladsen i By 4 og mulivis også et anlæg på Vej 3 . Tiltalte har ikke kontrolleret stelnumre på maskinerne. Fakturaoplysningerne kommer fra V1 ApS og oplysningerne er muligvis suppleret med detaljeoplysninger indhentet af tiltalte via internettet. Det skete ikke ofte, at tiltalte indhentede supplerende oplysninger i relation til de enkelte maskiner via internettet, men når det var tilfældet var det sædvanligvis i reltion til maskinernes ekstraudstyr. Prisfastsættelse kom altid fra V1 ApS . Modregningsoplysningen var som tidligere forklaret i relation til foretaget udbetaling. Tiltalte har ikke set købsfakturaen og har ikke efterspurgt denne.

Foreholdt betalingsoplysninger, ekstrakten side 334 B, forklarede tiltalte, at betalingen pr. 8. oktober 2008 tilsvarer fakturaprisen. De fire efterstående hævninger/overførsler relatere sig formentlig hertil, men en præcis angivelse heraf kræver tilstedeværelse af de underliggende betalingsbilag. Det forholder sig iralation hertil tilsvarende som forklaret under forhold 3.

Foreholdt forklaring til politirapport, ekstrakten side 267 midt, forklarede tiltalte, at han ikke erindrer nærmere herom. Tiltalte erindrer ikke at have modtaget en faktura fra en udenlandsk leverandør.

Foreholdt ekstrakten side 275, hvorefter der er indgået 24 leasingaftaler med Nykredit, forklarede tiltalte, at dette tal godt side 88

kan passe. Hver aftale omfattende typisk flere maskiner.

Anbringelsesstedet som angivet i leasingaftalen side 287 er påført af leasingselskabet.

Foreholdt ekstrakten side 314 forklarede tiltalte, at betonværket havde en højde på ca. 10 meter. Der var tilknyttet et transportbånd til maskinen. Maskinen var computerstyret og bestod af flere forskellige dele herunder en silo og flere forskellige pumper. Computeren og mørtelværket havde eksempelvis særskilte serienumre.

Foreholdt leverancegodkendelse, ekstrakten side 289, forklarede tiltalte, at formularen er udfyldt af leasingsselskabet.

Foreholdt politirapport, ekstrakten side 267, midt, forklarede, at han formentlig har forklaret således som angivet i rapporten. Tiltalte erindrer, at der også blev produceret betonklodser på Vej 3 .”

V2 vedstod forklaringen.

V2's forklaring til retsbog af 31. oktober 2017 i sag 3-4503/2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

Forhold 5.

Foreholdt fotomappe side 19 og leasingkontrakt, ekstrakten side 361, forklarede V2 , at aftalen er udfyldt af leasingsselskabet. Nummeret, der er angivet på fakturaen, ekstrakten side 366, har tiltalte modtaget fra V1 ApS . Det er Vidne 1 , der har underskrevet ekstrakten side 362 og 363. Serienummeret er påført af tiltalte. Oplysningerne i faktura og ordrebekræftelse er normalt identiske og sammenfaldende, såfremt alle oplysninger foreligger på udstedelsesdagen. Maskinen er indkøbt af V1 ApS eller en samarbejdspartner. Tiltalte har set maskinen på Vej 3 . Tiltalte er ikke bekendt med, om V1 ApS havde flere maskiner af denne type. V1 ApS havde flere store gravemaskiner. Tiltalte har ikke kontrolleret maskinens nummer. At faktura, ekstrakten side 366, mangler logo, hænger muligvis sammen med, at denne er udskrevet på Vej 3 som forklaret i relation til forhold 4. side 89

Foreholdt bankudskrift, ekstrakten side 402 B, forklarede tiltalte, at det er en fakturabetaling svarende til maskinprisen. Med de efterfølgende betalinger til V1 ApS forholder det sig tilsvarende som forklaret under foregående forhold. Når betalinger til V1 ApS ofte blev splittet op i flere delbetalinger hang det bl.a. sammen med, at der kunne være flere leverandører, f.eks. når der var leverandører til ekstraudstyr til den enkelte maskine.

Foreholdt politirapporten, ekstrakten side 343 in fine, forklarede tiltalte, at han har forklaret således til politiet.

Foreholdt forklaring til politiet, ekstrakten side 367 nederst, kan tiltalte vedstå den der gengivne forklaring.

Forespørgsler til leasingsselskabet skete som regel i form af en ordrebekræftelse, som baserede sig på oplysninger fra V1 ApS .

Foreholdt ekstrakten side 367, ad punkt 11, og ekstrakten side 396 og side 361 forklarede tiltalte, at han ikke har kendskab til serienummerangivelsen "1109" angivet ekstrakten side 396.”

Ekstrakt s. 367, forklaring til politiet, kunne ikke identificeres

V2 vedstod forklaringen

Vidnets forklaring til retsbog af 31. oktober 2017 i sag 3-4503/2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

”Forhold 6.

Foreholdt fotomappen side 13 og leasingsaftale, ekstrakten side 429, og leverancegodkendelsen, ekstrakten side 431, forklarede V2 , at forretningsgange, underskrifter og papirgange i relation til dette forhold, var tilsvarende de forhold, som han har afgivet forklaring om i relation til de forudgående forhold. Det samme gælder posteringer, ekstrakten side 478 B. Tiltalte har set tilsvarende maskiner hos V1 ApS som omhandlet under dette forhold. Det var T1 , der traf afgørelse om erhvervelsen. Det er T1 , som har afgivet oplysningerne om maskinen i leasingaftalen.

Foreholdt afhøringsrapport, ekstrakten side 410 næstsidste afsnit, forklarede tiltalte, at der var et tilfælde, hvor en finansiering ikke kunne blive godkendt, hvorfor denne opgave gik til V4 A/S . Tiltalte erindrer ikke, om det var tilfældet i side 90

forhold 6.”

V2 vedstod forklaringen. På forsvareren for T1's forespørgsel forklarede han supplerende, at han ikke altid var på kontoret, og at det skete, at han googlede sig til specifikationer, som han ikke havde fået fra V1 ApS . Han forklarede supplerende ad forhold 6, at han husker en eller to aftaler, som ikke blev godkendt til finansiering. Han kan ikke huske, hvordan de gik videre til V4 A/S . V2's forklaring til retsbog af 1. november 2017 i sag 3-4503/ 2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

”Forhold 8.

Forevist fotomappe side 86 f og leasingaftale, ekstrakten side 131 f, forklarede tiltalte V2 , at aftalen er underskrevet af Vidne 1 , hvilket også gælder for aftalens allonge.

Maskinen er indkøbt af T1 . Tiltalte har set maskinen på Vej 3 . Tiltalte erindrer ikke at have set flere maskiner af denne type hos V1 ApS .

Fakturaen, ekstrakten side 136, baserer sig på oplysninger fra V1 ApS eller internettet. Prisen af oplyst af V1 ApS . Tiltalte har ikke set den originale salgsfaktura. Tiltalte har modtaget faktura fra V1 ApS på maskinen og modtaget betaling fra leasingselskabet, hvilket også fremgår af kontoudskriften, ekstrakten side 153 B. Beløbet er videresendt til V1 ApS . De efterfølgende posteringer er formentlig udtryk herfor, men de underliggende bilag mangler. Fakturaudstedelsen fra V1 ApS er i øvrigt som forklaret ad forrige forhold.

Fakturaen, ekstrakten side 140, har tiltalte ikke set tidligere. Tiltaltes egen faktura herunder med angivet pris, ekstrakten side 136, er udarbejdet på baggrund af oplysninger fra V1 ApS .

Tiltalte har ikke nægtet at afgive forklaring om forholdet til politiet.

V2 vedstod forklaringen. side 91

V2's forklaring til retsbog af 1. november 2017 i sag 3-4503/ 2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

”Forhold 9.

Foreholdt fotomappe side 79 og 80 og leasingaftale, ekstrakten side 174 f, forklarede tiltalte V2 , at aftalen er underskrevet af Vidne 1 . Allongen, ekstrakten side 177, er tillige underskrevet af Vidne 1 . Nummeroplysningerne hidrører fra V1 ApS . Leverandørerklæringen, ekstrakten side 178, er underskrevet af tiltalte. Det var almindelig praksis hos AB Finans, at der var en sådan leverandørerklæring i forbindelse med de enkelte leasingkontrakter. Panthaverdeklarationen, ekstrakten side 179, har tiltalte ikke set tidligere.

Maskinen er købt af V1 ApS og formentlig af T1 . Tiltalte har set en tilsvarende maskine på Område 1 . Tiltalte erindrer ikke, om der var flere maskiner af denne slags. Tiltalte tjekkede ikke maskinens stelnummer.

Fakturaen, ekstrakten side 181, er udfyldt på baggrund af oplysninger fra V1 ApS . Tiltalte har ikke set den originale faktura. I relation til udbetalinger, kontoudskriften, ekstrakten side 228 B, forklarede tiltalte, at det forholder sig som forklaret under de forrige forhold.

Tiltalte erindrer, at T1 havde et møde med en hollandsk leverandør, men om det relaterer sig til denne maskine, kan tiltalte ikke sige med sikkerhed. Tiltalte erindrer, at maskinen skulle anvendes til et større asfaltarbejde på Område 1 .

I relation til ekstrakten side 228 B forklarede tiltalte, at tiltalte ikke kan sige, hvem checkbeløbet på 500.000 kr. er udstedt til.

I relation til leverandørerklæringen, ekstrakten side 178, forklarede tiltalte, at AB Finans var det eneste leasingselskab, der anvendte en sådan. Leasingselskabet var fuldt ud bekendt med, hvilken rolle tiltalte havde i forbindelse med de enkelte aftaler. Tiltalte deltog i et par møder med AB Finans, hvorefter V1 ApS overtog kontakten til leasingselskabet. AB Finans var bekendt med, at tiltalte eksempelvis ikke kunne servicere maskinerne.”

V2 vedstod forklaringen. Han forklarede supplerende, at enkelte side 92

leasingselskaber spurgte ind til hans rolle, og det har han svaret ærligt på. Han har oplyst, at han ikke er maskinhandler. Han holdt styr på de penge, der tilkom V1 ApS på et excelark. Så hvis hele beløbet fra leasingselskabet til V2 Tr. ikke blev betalt videre til V1 ApS med det samme, blev resten betalt senere. Han kan ikke huske, hvem checken på 500.000 kr. den 27. februar 2008 er udstedt til, men det er formentlig til V1 ApS . Det kan også ske, at udbetalingen er sket til en af V1 ApS' samarbejdspartnere efter instruktion af T1 . Hvem checken var udstedt til, kan man formentlig finde ud af, da checks er forsynet med et nummer. V2's forklaring til retsbog af 1. november 2017 i sag 3-4503/ 2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

”Forhold 10. Foreholdt fotomappen side 45 f og leasingaftale og allonge hertil, ekstrakten side 251f, forklarede tiltalte V2 , at det er Vidne 1 , der har underskrevet leasingaftalen og allongen hertil. Det på allongen med håndskrift påførte er skrevet af tiltalte efter oplysninger fra V1 ApS . Det er tiltalte, som har underskrevet leverandørerklæringen, ekstrakten side 296 f. Tiltalte har ikke tidligere set panthaverdeklarationen, ekstrakten side 259.

Maskinerne blev købt af T1 . Der var nok omkring 20 tilsvarende maskiner. Tiltalte tjekkede ikke stelnumre m.v. Tiltalte har ikke set salgsfakturaen. Fakturaen, ekstrakten side 264, beror på oplysninger fra V1 ApS .

Af kontoudtoget, ekstrakten side 319 b, ses fakturabeløbet. Med de efterfølgende posteringer forholder det sig på tilsvarende vis som forklaret under de forrige forhold. Bankoverførslen den 25. april 2008 til Dahle vedrører varekøb (kontorudstyr) til V1 ApS . Det var ikke usædvanligt, at tiltalte betalte for vareleverancer til V1 ApS .

Tiltalte erindrer, at der blev bestilt 5 maskiner, da der skulle ske udlejning af disse. Tiltalte kan ikke afvise, at V1 ApS' interne maskinnumre har været anvendt som stelnumre i forbindelse med leasingaftalen.

Foreholdt forklaringen til politiet, ekstrakten side 236, forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at han har forklaret som angivet i rapporten, men i dag har han ingen nærmere side 93

erindring herom.

Vidne 48 var tiltaltes kontaktperson hos AB Finans.

Foreholdt faktura, ekstrakten side 265, forklarede tiltalte, at han ikke erindrer prisen på en hydraulikhammer.

Før fremsendelse af faktura blev der udsendt en ordrebekræftelse til leasingselskabet.”

V2 forklarede supplerende, at han ikke kan huske den konkrete sag og handel. Der blev handlet mange minigravere. Referatet i retsbogen lyder dog ikke forkert på ham Foreholdt ad forhold 10, fotomappen, s. 45, ekstrakt AB Finans forhold 7- 13, s. 236, afhøringsrapport sigtet, af 29. oktober 2009 og samme ekstrakt, kontoudtog s 319 B, forklarede vidnet, at han heller ikke i dette forhold husker, hvorfor der umiddelbart er en difference mellem det indgåede beløb fra leasingselskabet til V2 Tr. og de umiddelbart efter udbetalte beløb, men som nævnt førte han løbende et excelark over mellemværendet med V1 V1 ApS. Ap S Han førte excelarket fra dag ét i samarbejdet. Han indførte sin egen faktura og indbetalingen fra leasingselskabet. Når han udbetalte beløb til V1 ApS eller deres samarbejdspartnere, førte han også disse beløb ind, og han ajourførte med T1 og V1 ApS , hvis der var tilgodehavender for dem. Foruden, at det skulle stemme, var det vigtigt for ham, at fakturaerne fra V1 ApS kom i samme momsangivelsesperiode som indbetalingerne fra leasingselskaberne, så han ikke kom i klemme med et stort beløb i skyldig moms. Han lønnede sig selv i V2 Tr. . De første 2 eller 3 leasingkontrakter, der blev indgået, fik han provision af, og han trak vist så 20.000 kr. i løn til sig selv. Efterfølgende fakturerede han V1 ApS 30.000 kr. + moms. Han førte ikke sin løn i excelarket. Lønnen var en separat faktura til V1 ApS . Han mener, at T1 afstemte ind- og udgående beløb med sin revisor. Han husker en konkret sag, hvor der manglede 12.500 kr., som vidnet havde styr på, men det troede T1 ikke, og T1 gav ham en skideballe. Excelarket var vidnets måde at holde styr på de mange fakturaer. Hvis der var indgået aftale med leasingselskabet om, at den første rate skulle modregnes over for V2 Tr. , så var det, det mindre udbetalte beløb han indførte i excelarket som indgået. V2's forklaring til retsbog af 1. november 2017 i sag 3-4503/ 2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

”Forhold 11. side 94

Foreholdt fotomappen side 52 og leasingsaftale, ekstrakten side 340 f, forklarede tiltalte V2 , at han muligvis har påført stelnumre på aftalen. Det er Vidne 1 , som har underskrevet aftalen og allongen hertil. På indkøbsordren, ekstrakten side 348, er det tiltalte, som har påført oplysninger med håndskrift og underskrevet denne. Det samme gælder leverandørerklæringen, ekstrakten side 352. Maskinerne blev købt af V1 ApS . Fakturaen, ekstrakten side 360, er tiltaltes faktura og oplysningerne heri er modtaget fra V1 ApS . Tiltalte erindrer ikke, om han har set maskinerne, men han har ikke kontrolleret maskinerens stelnumre. Det kan godt passe, at han har forklaret som angivet i ekstrakten side 327, men han har i dag ikke nogen nærmere erindring herom.

Fakturabeløbet fremgår af kontoudtoget, ekstrakten side 420 B, under datoen den 2. maj 2008 sammen med andre fakturaer.

Foreholdt ekstrakten side 359 og 360 forklarede tiltalte, at han ikke kan sige, hvad "anvisningsgebyr" dækker over. Viderebetaling til V1 ApS skete som forklaret under de foregående forhold.

Tiltalte kunne godt afgive ordrebekræftelse til leasing- selskabet uden kendskab til maskinernes stelnumre. I disse tilfælde blev stelnumre til tider påført leasingaftalen med håndskrift og efter oplysning fra V1 ApS .

Leasingaftalen, ekstrakten side 340 f, er udtryk for en almindelig kontrakt. Det var således ikke usædvanligt, at der i rubrikken "yderligere udstyr" blev tilføjet andre maskiner. Specifikation af udstyret skete typisk i allongen, som der altid var knyttet til selve leasingaftaler indgået med AB Finans.

I indkøbsordren, ekstrakten side 348, blev angivet anskaffelsesprisen, hvilket ikke skete i selve leasingaftalen. For AB Finans var det typisk, at der forelå leasingaftale, allonge hertil, indkøbsordre og leverandørerklæring. Leverancegodkendelsen fremgår af leasingaftalen. Tiltalte vil antage ad ekstrakten side 342, at årgangsangivelsen formentlig er et stelnummer. Det næsten nummer siger ikke tiltalte noget, og det sidste nummer er et faxnummer.”

V2 vedstod forklaringen.

V2's forklaring til retsbog af 1. november 2017 i sag 3-4503/ 2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen side 95

nævnte dokumenter:

”Forhold 13.

Foreholdt fotomappen side 20 og leasingsaftale, ekstrakten side 531f, forklarede tiltalte V2 , at han har påført det med håndskrift afgivne. Det er Vidne 1 , der har underskrevet aftalen og allongen hertil. Leverandørerklæringen er underskrevet af tiltalte, ligesom det med håndskrift angivne formentlig er påført af tiltalte. Det samme gælder indkøbsordren. Tiltalte mener at erindre at have set en betonknuser på Vej 3 . Han har ikke kontrolleret stelnummer, som er modtaget fra V1 ApS . Fakturaen, ekstrakten side 544, er udfyldt efter oplysninger fra V1 ApS eller V4 A/S .

Foreholdt politirapport, ekstrakten side 517, forklarede tiltalte, at han ikke erindrer, hvad han forklarede til politiet, men det kan godt passe, at han har forklaret som angivet i rapporten. Maskinen skulle muligvis leveres af V4 A/S til V1 ApS .

Maskinprisen er fremkommet efter oplysninger fra V1 ApS . Det samme gælder serienummeroplysninger. Fakturaprisen fremgår af kontoudskriften, ekstrakten side 584 B. Med de efterfølgende betalinger til V1 ApS forholder det sig på tilsvarende vis som tidligere forklaret under de forrige forhold.

Foreholdt afhøringsrapport, ekstrakten side 517, forklarede tiltalte, at han ikke erindrer at have talt med Person 1 .

Foreholdt ekstrakten side 544 og 545 forklarede tiltalte, at forskellen på serienumreangivelsen muligvis beror på en fejl. Tiltalte vil ikke kunne se forskel på forskellige typer af betonknusere.”

Vidnet forklarede, at han ikke kan huske forklaringen til politirapporten. Men der er ikke noget i politirapporten eller retsbogen, som virker forkert. Foreholdt de i fakturaen oplyste numre, forklarede han, at Leasing Fyn var det eneste leasingselskab, som brugte egne numre til at identificere maskiner. Der var også snak om, at V1 ApS ville indføre den slags numre, men om det skete, kan han ikke huske. V2's forklaring til retsbog af 8. november 2017 i sag 3-4503/ 2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter: side 96

”Forhold 7.

Foreholdt fotomappen, side 55 f og ekstrakten side 22 f forklarede tiltalte V2 , at aftalen og allongen hertil er underskrevet af Vidne 1 .

De påførte håndskrevne noter er ikke påført af tiltalte. Maskinerne er købt af V1 ApS . Tiltalte har set forskellige saxlifte hos V1 ApS , men tiltalte erindrer ikke antallet heraf. Indkøbsordren, ekstrakten side 28, er underskrevet af tiltalte. De med håndskrift påførte numre er foretaget af tiltalte. Det samme gælder leverandørerklæringen, ekstrakten side 32 f. Fakturaen, ekstrakten side 29, er udstedt af tiltalte. Oplysningerne i dokumenterne hidrører fra V1 ApS . Kontoudskriften, ekstrakten side 110 B, viser fakturabeløbet. Med de efterfølgende udbetalinger forholder det sig som forklaret under de forrige forhold.

Foreholdt sin forklaring til politiet, ekstrakten side 8, forklarede tiltalte, at han har forklaret således, som det fremgår af rapporten. Det er ikke tiltalte, som har bestilt maskinerne. Tiltalte har ikke set den oprindelige leverandørfaktura.

Foreholdt ekstrakten side 110 B og pengestrømsanalyse, faneblad 4, side 4, (bilag 3-17-14), forklarede tiltalte ad de efterfølgende betalinger, at han ikke kan udtale sig nærmere herom uden at have adgang til de underliggende bilag.

Foreholdt ekstrakten side 23 forklarede tiltalte, at det er leasingselskabet, som har påført numrene. Det ene nummer er et telefaxnummer, men tiltaltes ikke kan sige, hvad det andet nummer dækker over.

Saxlifte produceres af forskellige producenter og i mange forskellige udgaver og størrelser.

Leasingaftalen indeholder også en leverancegodkendelse.

De maskiner i leasingaftalen, som ikke er omfattet af tiltalen, kom fra V1 ApS . De to først nævnte maskiner, ekstrakten side 49, hidrører formentlig fra V1 ApS .”

V2 forklarede, at han ikke husker forklaringen vedrørende forhold 7, men at den forekommer korrekt.

V2's forklaring til retsbog af 8. november 2017 i sag 3-4503/ 2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen side 97

nævnte dokumenter:

”Forhold 12.

Tiltalte V2 har til retsboigen afgivet følgende forklaring:

"... Foreholdt faktura, ekstrakten side 457, forklarede tiltalte , at han på et tidspunkt blev kontaktet af T1 med henblik på et leasingforhold for V3 ApS . Fakturaen er et resultat heraf. V3 ApS var repræsenteret af F1 . Tiltalte havde ikke kontakt med Vidne 3 herom. Tiltalte er ikke bekendt med, hvem der har købt maskinen, og tiltalte har ikke set, at maskinen blev leveret, men der var mange minigravere på Vej 3 . Det er tiltalte, som har påført stelnummeret med hånden i leasingaftalen og allongen hertil. T1 begrundede ikke nærmere, hvorfor tiltalte skulle bistå, ud over, at V3 ApS var en samarbejdspartner. I relation til beløbet 757.500 kr., ekstrakten side 509 B, forklarede tiltalte, at beløbet er videreudbetalt på baggrund af en faktura, men tiltalte erindrer ikke nærmere denne faktura. Tiltalte har ikke kontrolleret stelnumre.

En del af det leasede udstyr var forsynet med GPS, men tiltalte har ikke nærmere kendskab hertil, herunder om der er monteret GPS på det udstyr, der er omfattet af nærværende forhold. Tiltalte modtog ikke særskilt betaling vedrørende minigraveren. Tiltalte er ikke bekendt med, hvilke økonomiske oplysninger leasingselskabet havde om V3 ApS . Forskelsbeløbet på 757.500 kr., ekstrakten side 455, og fakturabeløbet på 750.000 kr. er muligvis udtryk for et anvisningsgebyr til tiltalte. Det var ikke usædvanligt, at der blev udstedt faktura, før leasingaftalen var underskrevet. V1 ApS havde selv flere minigravere. Tiltalte kan ikke angive antallet heraf, men der var mange minigravere hos V1 ApS . Tiltalte erindrer ikke, hvem beløbet for redegraveren blev viderebetalt til. ?? beløbet for rendegraveren eller erindrer ikke, hvem beløbet for rendegraveren blev viderebetalt til.”

V2 vedstod forklaringen med bemærkning, at denne forklaring kan han huske, og at den er rigtigt gengivet.

V2's forklaring til retsbog af 8. november 2017 i sag 3-4503/ 2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter: side 98

Forhold 14.

Foreholdt afhøringsrapport, ekstrakten side 7 midt, forklarede tiltalte V2 , at han kan vedstå den der gengivne forklaring.

V2 vedstod forklaringen. Vidnets forklaring til retsbog af 9. november 2017 i sag 3-4503/2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

”Forhold 15 A.

Foreholdt fotomappe side 45 f og leasingaftalen, ekstrakten side 23 f, forklarede tiltalte V2 , at han ikke kan sige, hvem der har underskrevet aftalen. Leverancegodkendelsen, ekstrakten side 25, er underskrevet af Vidne 1 . Overdragelsen, ekstrakten side 26, er tillige underskrevet af Vidne 1 . Fakturaen, ekstrakten side 31, er også underskrevet af Vidne 1 . Det er formentlig sket efter ønske fra Cito Leasing. Cito Leasing og V1 ApS havde en financieringsrammeaftale. Tiltalte deltog ikke i relation til indgåelsen af leasingaftalen. Bilag A, ekstrakten, side 29, er udarbejdet af Cito Leasing. Det var T1 eller Vidne 51 fra Cito Leasing, som anmodede tiltalte om, at fakturere de 5 minigravere. Serienumre, ekstrakten side 31, er oplyst af T1 . Tiltalte har set mange minigravere hos V1 ApS .

Af kontoudskriften, ekstrakten side 151, fremgår faktura nummer 1448. Med de efterfølgende betalinger forholder det sig på samme vis som forklaret under de forrige forhold.

Tiltaltes faktura er udarbejdet efter anvisning fra T1 . Fakturaen relaterer sig ikke til V4 A/S .

I relation til ekstrakten side 48 nederst forklarede tiltalte, at der er visuelle forskelle på de nævnte maskiner.

Serienumre blev oplyst af T1 . Hvor T1 havde oplysningerne fra, er tiltalte ikke bekendt med.

I relation til fakturaen, ekstrakten side 31, forklarede tiltalte, at de angivne skovle kunne på- og afmonteres på de enkelte maskiner. Tiltalte kan ikke udtale sig om værdien af skovlene. side 99

Skovlene er ikke faktureret særskilt, og fakturaen er udarbejdet efter anvisning og oplysninger fra T1 . T1 havde i den forbindelse udarbejdet en håndskreven seddel med oplysningerne.

Forhold 15 B.

Foreholdt ekstrakten side 34 A-B, faktura, forklarede Vidne V2 , at det er hans faktura. Fakturaen er udstedt efter 2 anvisning og oplysninger fra T1 . Tiltalte har ikke selv leveret maskinerne. Tiltalte har set en eller flere IHI gravemaskiner hos V1 ApS . Faktura blev fremsendt enten som almindelig post eller ved mail. Tiltalte har ikke drøftet fakturaudstedelsen med V4 A/S . Tiltalte kan ikke redegøre for, at datoen på V4 A/S' faktura, ekstrakten side 34, er tidligere end tiltaltes fakturadato, ekstrakten side 34 A - B. Tiltaltes har muligvis forud for sin faktura, hvilket var normalt, fremsendt ordrebekræftelse. Det med håndskrift påførte, ekstrakten side 34 A, er ikke påført af tiltalte. Det var T1 , som ønskede, at der skulle faktureres til V4 A/S . Det hang sammen med muligheden for, at få maskinerne finansieret, idet V1 ApS ikke selv kunne få finansieret alle maskinerne. Tiltaltes fakturaoplysninger hidrører fra T1 , der havde udfærdiget en håndskreven seddel herom. Ellers var det således, at V1 ApS og Cito Leasing havde en rammeaftale. Cito Leasing var bekendt med samarbejdsforholdet mellem V2 Tr. og V1 ApS .

V2 forklarede, at han ikke kan huske hele forklaringen i forholdene 15A og 15B, men den virker rigtig på ham. I forhold 15B kan han huske, at han fik en lang liste fra T1 med serienumrene. Han ved ikke, om T1 havde lavet listen, men han fik den udleveret af ham. Han skrev det, han fik oplyst fra T1 i fakturaerne. Det var i 90 % af tilfældene, at han fik oplysningerne fra ham. T1 boede i Næstved og kom tit forbi vidnets hus og afleverede ting.

V2's forklaring til retsbog af 9. november 2017 i sag 3-4503/ 2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

”Forhold 16.

Foreholdt fotomappen side 70 og 45 og leasingaftalen, ekstrakten side 19 f, forklarede tiltalte V2 , at aftalen er underskrevet af Vidne 1 . Leverancegodkendelsen, ekstrakten side 21, er tillige underskrevet af Vidne 1 . Tiltalte erindrer ikke, om side 100

han hos V1 ApS har set en gastruck. Oplysningerne i fakturaen, ekstrakten side 22, hidrører fra T1 . Tiltalte erindrer ikke, hvorfor der i leasingaftalen ikke er angivet et serienummer. Tiltalte kan ikke med sikkerhed sige, om kontakten med Focus Leasing gik gennem tiltalte eller V1 ApS .

Foreholdt ekstrakten side 25 midt forklarede tiltalte, at det deri gengivne er udtryk for tiltaltes reelle rolle og funktion i forhold til V1 ApS .”

V2 vedstod forklaringen.

V2's forklaring til retsbog af 9. november 2017 i sag 3-4503/ 2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter: ”Forhold 17 A.

Foreholdt leasingaftale, ekstrakten side 112, forklarede tiltalte V2 , at aftalen er underskrevet af Vidne 1 . Det samme gælder leverancegodkendelsen, ekstrakten side 115. Tiltalte har set trucken hos V1 ApS . Fakturaoplysningerne, ekstrakten side 116, hidrører fra T1 . Tiltalte er ikke bekendt med, om maskinen har været påført flere forskellige identifikationsnumre.

V1 ApS anvendte Top Danmark som forsikringsselskab. Tiltalte erindrer ikke med sikkerhed, om forsikringsselskabets folk kom hos V1 ApS .

Foreholdt ekstrakten side 158 midt forklarede tiltalte, at det deri anførte ikke siger tiltalte noget.”

Ekstraktens s. 158 kunne ikke identificeres V2 vedstod forklaringen.

V2's forklaring til retsbog af 9. november 2017 i sag 3-4503/ 2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

”Forhold 17 B.

Forevist fotomappen side 72 og 74 og leasingaftale, ekstrakten side 23, forklarede tiltalte V2 , at aftalen er underskrevet af Vidne 1 . Fakturaen, ekstrakten side side 101

24, er tiltaltes og beror på, at oplysninger fra V1 ApS . Det med håndskrift påførte, ekstrakten side 28, er påført af tiltalte eller hans bogholder. Fakturaen, ekstrakten side 29, er udfærdiget efter oplysninger fra V1 ApS . At samme tvangsblander er angivet på begge fakturaer, ekstrakten side 28 og 29, beror på, at oplysningerne til begge fakturaer er oplyst af V1 ApS . Tiltalte kontrollerede ikke oplysningerne. Tiltalte har set flere tvangsblandere hos V1 ApS . T1 oplyste, at han havde Virksomhed 48 A/S (V48 A/S) en god aftale med firmaet V48 A/S vedrørende tvangsblandere og transportbånd. En tvangsblander er en almindelig maskine på en byggeplads. V1 ApS havde mange tvangsblandere.”

V2 vedstod forklaringen.

Vidnets forklaring til retsbog af 9. november 2017 i sag 3-4503/2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

”Forhold 18.

Foreholdt fotomappen side 41 og leasingaftale, ekstrakten side 21 f, forklarede V2 at aftalen er underskrevet af Vidne 1 . Leverancegodkendelsen, ekstrakten side 24, er underskrevet af Vidne 1 . Forsikringsdeklarationen, ekstrakten side 25, er underskrevet af Vidne 1 . Ekstrakten side 26, faktura, er underskrevet efter oplysninger fra T1 . Tiltalte kan henholde sig til sin tidligere forklaring vedrørende eksistensen af mørtel-og betonværker hos V1 ApS .

På et tidspunkt modtog tiltalte én eller to henvendelser fra et leasingselskab omkring manglende betaling af en leasingydelse. Foreholdt ekstrakten side 46 øverst forklarede tiltalte, at det der gengivne godt kan passe. Tiltalte har også modtaget en henvendelse fra et leasingselskab i et tilfælde, hvor der var betalt for meget i leasingydelse. T1 begrundede dette overfor tiltalte med, at V1 ApS på den måde viste, at V1 ApS ikke havde likviditetsvanskeligheder.”

V2 vedstod forklaringen.

V2's forklaring til retsbog af 22. november 2017 i sag 3-4503/ 2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

”Forhold 19. side 102

Foreholdt fotomappen side 52 og 76 og leasingaftale, ekstrakten side 100, forklarede tiltalte V2 , at aftalen er underskrevet af Vidne 1 . Leasingodkendelsen, ekstrakten side 103, er ligeledes underskrevet af Vidne 1 . Det med håndskrift påførte, er skrevet af tiltalte. Fakturaen, ekstrakten side 106, er udstedt af tiltalte. Tiltalte har set dumperen hos V1 ApS . V1 ApS havde flere dumpere. Oplysningerne i leverancegodkendelsen, ekstrakten side 103, hidrører fra T1 . DnB Nord Finans havde tiltalte kontakt med via V5 Person 46 og Person 26 . Tiltaltes rolle i forhold til 0 A/S leasingselskabet var som forklaret under de forrige forhold formidling. Ret hurtigt overtog V1 ApS selv kontakten til leasingselskabet. I forbindelse med konkursen eller selskabsoverdragelsen blev tiltalte kontaktet af leasingselskabet, idet leasingselskabet ikke kunne få kontakt til V1 ApS .

Foreholdt ekstrakten side 86 midt og følgende forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at han har forklaret som angivet til politiet. Tiltalte har i dag ikke en fuldstændig erindring herom. Der var et par tilfælde, hvor leasingselskabet kontaktede tiltalte på grund af V1 ApS' betalingsmora.

Foreholdt ekstrakten side 116-117 forklarede tiltalte, at han erindrer at have købt maskiner fra firmaet Virksomhed 15 A/S , men han erindrer ikke, hvilke maskiner, der blev købt, bortset fra, at der blev købt en dumper. Tiltalte har i forholdet alene udfærdiget fakturaen, ekstrakten side 106. DnB Nord Finans var bekendt med og informeret om, hvilken tilknytning, funktion og rolle tiltalte havde i forhold til V1 ApS . Foreholdt deklaration, ekstrakten side 104, forklarede tiltalte, at denne er underskrevet af Vidne 1 .”

V2 vedstod forklaringen. Han er nok tilbøjelig til at sige, at han ikke har haft kontakt til Virksomhed 15 A/S . Men han kan ikke huske det med sikkerhed. Han kan ikke huske, om han skrev stelnumrene på før eller efter Vidne 1's underskrift på leverancegodkendelsen. Han fik typisk numrene at vide. Derefter sendte han V2 Tr.'s faktura. V2's forklaring til retsbog af 22. november 2017 i sag 3-4503/ 2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter: ”Forhold 20. side 103

Foreholdt fotomappen side 20 og leasingaftalen, ekstrakten side 182, forklarede tiltalte V2 , at aftalen er underskrevet af Vidne 1 . Det samme gælder leverancegodkendelsen, ekstrakten side 185, og forsikringsdeklarationen, ekstrakten side 186. Tiltalte mener at erindre at have set maskinerne og udstyret hos V1 ApS på Vej 3 . Tiltalte kan ikke erindre antallet af maskiner og udstyr. Tiltalte erindrer ikke, hvem der var leverandør. Leasingselskabet var bekendt med, at tiltalte ikke selv var leverandør til V1 ApS .

Foreholdt ekstrakten side 169, politiafhøring, forklarede tiltalte, at han har forklaret som angivet til politiet. V4 A/S var leverandør af Doosan-maskiner. Fakturaen, ekstrakten side 187, er udstedt af tiltalte. Tiltaltes opgave var alene at udfærdige fakturaen. Oplysningerne i fakturaen kommer fra T T1 . Tiltalte kan ikke sige, hvor stelnummeret på leverancegodkendelsen kommer fra. Betaling til tiltalte fra leasingselskabet skete, når tiltalte havde udstedt sin faktura.”

V2 forklarede, at han ikke kan huske sagen, men at gengivelsen i retsbogen må være korrekt. V2's forklaring til retsbog af 22. november 2017 i sag 3-4503/ 2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

”Forhold 22.

Foreholdt fotomappen side 2 og leasingaftale, ekstrakten side 252, forklarede tiltalte V2 , at aftalen er underskrevet af Vidne 1 . Det samme gælder leverancegodkendelsen, ekstrakten side 255. Det med håndskrift påførte, er påført af tiltalte. Tiltalte erindrer ikke, hvornår det skete. Det tilsvarende gælder for deklarationen, ekstrakten side 256. Fakturaen, ekstrakten side 258, er tiltaltes faktura. Tiltalte har set flere teleskoplæssere hos V1 ApS . På et tidspunkt blev tiltalte forespurgt af DnB Nord Finans, om tiltalte ville stå som leverandør af en helikopter til V1 ApS , men det blev ikke til noget. Baggrunden for henvendelse var den, at V5 havde taget helikoptercertifikat.”

V2 vedstod forklaringen.

V2's forklaring til retsbog af 22. november 2017 i sag 3-4503/ 2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen side 104

nævnte dokumenter:

”Forhold 23.

Foreholdt leasingaftale, ekstrakten side 24, forklarede tiltalte V2 , at Leasing Fyn Bank A/S i relation til tiltalte var repræsenteret af Person 47 og Person 48 . Tiltalte havde samme og tilsvarende funktion i forhold til Leasing Fyn, som forklaret under de forrige forhold i relation til de involverede leasingselskaber. Leasingaftalen er underskrevet af Vidne 1 . Det samme gælder leveringserklæringen, ekstrakten side 26, samt bilagene til leasingaftalen, ekstrakten side 27 f. Det med håndskrift påførte, er påført af tiltalte. Bilagene er underskrevet af Vidne 1 . Fakturaen, ekstrakten side 33, er tiltaltes faktura. Prisfastsættelsen blev oplyst af V1 ApS . Udstyret er indkøbt af V1 ApS . "LF- numrene" var leasing-selskabets numre, der skulle påføres materiellet med klistermærker. Tiltalte har ikke set, om klistermærkerne faktisk blev påført dette. Tiltalte har set containerne indrettet med værktøj hos V1 ApS , både på Vej 3 og i By 4 . Klistermærkerne kom fra leasingselskabet i form af ark med klistermærkerne på. V1 ApS havde meget håndværktøj forskellige steder, bl.a. en blå søjleboremaskine af mrk. Scantol. Tiltalte kan ikke sige, hvem der var leverandør af værktøjet, men der blev bl.a. indkøbt en del værktøj i Stark i Næstved. Der blev flyttet en del værktøj fra By 4 til Vej 3 . Tiltalte erindrer, at Person 48 og også Person 47 fra Leasing Fyn Bank på et tidspunkt var på pladsen på Vej 3 .

Foreholdt forklaring til politiet, ekstrakten side 208 øverst, forklarede tiltalte, at han har forklaret således til politiet.

Tiltalte kan ikke sige, om der blev fjernet containere fra Vej 3 i forbindelse med V1 ApS' konkurs og i tiden forud herfor. Tiltalte kan ikke udtale sig om prisen på selve containerne.

I relation til "LF-mærkerne" forklarede tiltalte supplerende, at mærkernes numre var påført klistermærkerne af leasingselskabet, før mærkerne blev modtaget. Det var ikke på forhånd aftalt hvilket materiel, der skulle have et bestemt LF- nummer. LF-numrene skulle påføres materiel, der ikke i forvejen havde et serienummer eller lignende. Der var ingen efterfølgende kontrol med mærkningen fra leasingselskabet. Tiltalte er således ikke bekendt med, at leasingselskabets folk side 105

skulle have foretaget kontrol heraf i forbindelse med deres besøg hos V1 ApS . De påførte serienumre på bilagene til leasing-aftalen blev oplyst af T1 . Bilagene til leasingaftalen blev udfyldt af tiltalte sammen med T1 . Det undrede ikke tiltalte, at hvert værktøj ikke var prisfastsat separat.”

Anklageren oplyste, at forklaring til ”afhøringsrapport sigtet” rettelig er ekstrakt Leasing Fyn forhold 23-26 s. 8 og ikke s. 208.

V2 vedstod forklaringen. Han forklarede supplerende, at Leasing Fyn var det eneste selskab, der brugte egne mærker. V2's forklaring til retsbog af 22. november 2017 i sag 3-4503/ 2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

”Forhold 24.

Foreholdt ekstrakten side 87 og leasingaftalen, ekstrakten side 75, forklarede V2 , at aftalen er underskrevet af Vidne 1 . Leveringserklæringen, ekstrakten side 77, er tillige underskrevet af Vidne 1 . Det med håndskrift påførte, er påført af tiltalte. Fakturaen, ekstrakten side 78, er tiltaltes. Tiltalte har set flere asfaltudlægger hos V1 ApS både i By 4 og på Vej 3 . Tiltalte kan ikke med sikkerhed sige, om han har set minitraktorerne hos V1 ApS .

Foreholdt afhøringsrapport, ekstrakten side 57, forklarede tiltalte, at han har forklaret således til politiet.”

V2 vedstod forklaringen.

V2's forklaring til retsbog af 22. november 2017 i sag 3-4503/ 2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

”Forhold 26.

Foreholdt leasingaftale, ekstrakten side 286 og 287, og foto, ekstrakten side 309, forklarede tiltalte V2 at aftalen er underskrevet af Vidne 1 . Tiltalte og tiltaltes ægtefælle har underskrevet som vitterlighedsvidner. Tiltalte erindrer ikke baggrunden herfor, men tiltalte har i flere tilfælde været ude for, at leasingselskaberne krævede side 106

vitterlighedpåtegninger. Leveringserklæringen, ekstrakten side 289, er underskrevet af Vidne 1 . Det med håndskrift påførte, er påført af tiltalte. Fakturaen, ekstrakten side 290, er tiltaltes. Tiltalte kan ikke med sikkerhed sige, om han har set en Mecalac gravemaskine hos V1 ApS . Tiltalte har set flere Nouson gravemaskiner hos V1 ApS .

Tiltalte har købt flere maskiner hos firmaet Virksomhed 15 A/S til brug for V1 ApS , herunder maskiner af mærket Neuson.”

V2 vedstod forklaringen. Han mener, at hans kone har været med ude på Vej 3 og underskrive til vitterlighed.

V2's forklaring til retsbog af 12. december 2017 i sag 3-4503/ 2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

”Forhold 27.

Tiltalte V2 forklarede, at tiltaltes kontaktperson i Jyske Finans var Vidne 26 . Tiltalte havde kontakt med Vidne 26 et par gange, hvorefter kontakten til leasingselskabet overgik til T1 . Vidne 26 var flere gange på pladsen på Vej 3 . Tiltalte erindrer, at han viste Vidne 26 rundt på pladsen en enkelt gang. Tiltaltes opgave i forhold til leasingselskabet var som forklaret under de forrige forhold. Tiltalte har set en del minigravere på Vej 3 . Det var T T1 , der repræsenterede V1 ApS i relation til Jyske Finans.

Foreholdt ekstrakten side 14 f, leasingaftale, forklarede tiltalte, at aftalen er underskrevet af Vidne 1 . Det samme gælder tillægget hertil, ekstrakten side 25 f, og leverancegodkendelserne, ekstrakten side 33 f.

Foreholdt ekstrakten side 12, faktura, forklarede tiltalte, at det er tiltaltes faktura. De angivne identifikationsnumre kommer fra V1 ApS . Det samme gælder faktura, ekstrakten side 13. Det med stempel anførte hidrører ikke fra tiltalte.

Foreholdt ekstrakten side 40 f, brev af 17. marts 2009, forklarede tiltalte, at han ikke erindrer brevet. I forbindelse med V1 ApS' konkurs modtog tiltalte talrige mundtlige og skriftlige henvendelser i relation til de indgåede leasingaftaler. Disse henvendelser afleverede tiltalte til sin daværende advokat og foretog sig ikke videre, herunder i relation til V1 ApS side 107

. Det skete efter advokatens råd. Tiltalte var på det tidspunkt også lidt nervøs ved situationen, idet der var rygter om, at Bandidos rockere var indblandet. Tiltalte har ikke set rockere på V1 ApS' byggepladser.

I relation til Vidne 26 og foreholdt afhøringsrapport, ekstrakten side 6 øverst til midt, forklarede tiltalte, at han kan vedstå det der gengivne.

Det var Vidne 26 , som udfærdigede leasingaftalerne med Jyske Finans.

Det undrede tiltalte, at alene Vidne 26 underskrev aftalerne som vitterlighedsvidne.

Tiltalte erindrer, at tiltalte var involveret i en hjemmeside, hvilket skete efter opfordring fra T1 og F1 . Formålet med hjemmesiden var at udleje forskelligt udstyr, herunder minigraverne. Hjemmesiden havde navnet Hjemmeside 1 . Det er den hjemmeside, som fremgår af forklaringen, ekstrakten side 7 øverst.

Tiltalte erindrer ikke, hvem der forelagde leasingaftalerne til Vidne 1 til underskrift.

Vidne 26 var meget interesseret i at indgå nye leasingaftaler. Det er muligvis baggrunden for, at leasinggodkendelse og leverancegodkendelse ikke indeholder identifikationsnumre på de enkelte maskiner. Alt skulle for Vidne 26 gå "meget hurtigt".

Tiltalte erindrer ikke, hvor mange leasingaftaler der blev indgået med Jyske Finans.

Det er ikke normalt, at leverancegodkendelser og leasingaftaler udfærdiges samtidigt. Tiltalte har ikke overværet, at aftalerne under dette forhold blev underskrevet.”

V2 vedstod forklaringen. Han forklarede supplerende, at han ikke kan ikke huske, hvornår han skulle oprette hjemmesiden Hjemmeside 1 . Han tror, at de fik nogle enkelte ordrer på afhentning af affald. F1 fortalte, at der var kommet ordrer til afhentning af affald. Han mindes ikke, om der blev udlejet noget via hjemmesiden. V2's forklaring til retsbog af 12. december 2017 i sag 3-4503/ 2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen side 108

nævnte dokumenter:

”Forhold 28.

Tiltalte V2 forklarede, at kontakten til leasingselskabet skete via Virksomhed 49 , der var repræsenteret af Vidne 52 . Tiltalte havde således ikke nogen direkte kontakt til Jyllands Leasing bortset fra muligvis i forbindelse med en betaling, hvor der var betalt for lidt eller for meget. Virksomhed 49 var en slags leasingbrooker, der videreformidlede de enkelte leasingaftaler.

Foreholdt leasingaftale, ekstrakten side 11 f, forklarede tiltalte, at aftalen er underskrevet af Vidne 1 . Tiltalte og hans ægtefælle har underskrevet, som vitterlighedsvidner. Tiltalte erindrer ikke selve underskriftpåtegningerne. Leverancegodkendelsen, ekstrakten side 13, er underskrevet af Vidne 1 . Det er ikke tiltalte, som har været leverandør. Ekstrakten side 15, faktura, er tiltaltes faktura. Det med håndskrift påførte er ikke foretaget af tiltalte. Fakturaerne er udfærdiget efter oplysninger fra V1 ApS . Tiltalte har set flere asfaltudlæggere hos V1 ApS . V1 ApS havde en del asfalteringsopgaver, bl.a. i relation til V5 A/S , i hvilken forbindelse T1 oplyste, at der var brug for en ny asfaltudleder. Tiltalte er ikke bekendt med prisen på en kombitromle.

Tiltalte forklarede supplerende, at tiltalte ikke var involveret i forbindelse med udlån af maskiner til V1 ApS' samarbejdspartnere.”

V2 vedstod forklaringen.

V2's forklaring til retsbog af 12. december 2017 i sag 3-4503/ 2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

”Forhold 31.

Foreholdt fotomappen side 84 forklarede tiltalte V2 , at fotobilledet ikke siger ham noget.

Tiltalte forklarede, at han ikke erindrer, om han selv havde kontakt med Sydleasing. Tiltalte har set en Caddymaskine, der var en gipsmaskine, hos V1 ApS på Vej 3 og i Næstved. Tiltalte ved ikke, hvad et blandetårn er. V1 ApS havde flere side 109

automatiske mørtelværker.

Foreholdt ekstrakten side 6, afhøringsrapport, forklarede tiltalte, at han ikke har nærmere erindring herom.

Foreholdt leasingaftale, ekstrakten side 12, forklarede tiltalte, at Vidne 1 har underskrevet aftalen. Det er tiltalte og tiltaltes ægtefælle, der har underskrevet som vitterlighedsvidner. Leveringsgodkendelsen, ekstrakten side 18 f, er underskrevet af Vidne 1 . Det med håndskrift påførte på dokumenterne, er påtegnet af tiltalte. Fakturaen, ekstrakten side 21, er tiltaltes faktura. Fakturaoplysningerne kommer fra T1 . Tiltalte har set flere mørtelværker hos V1 ApS . Tiltalte erindre ikke, om Vidne 1 var til stede, da han underskrev som vitterlighedsvidne.

Tiltalte er ikke bekendt med, om Sydleasing var bekendt med tiltaltes rolle i forhold til V1 ApS .”

V2 vedstod forklaringen og forklarede supplerende, at han ikke kan huske selve aftalen. Hans kone var med på besøg i V1 ApS på Område 1 et par gange og en enkelt gang i Næstved. Men ”de” kom også forbi ham på bopælen. Det kan ikke udelukkes, at han har haft en kontrakt, der var underskrevet, med hjem til sin kone, og at han har bedt hende skrive under til vitterlighed. Når han har forklaret, at Vidne 1 har underskrevet er det i nogle tilfælde, fordi han har set ham skrive under, og andre gange, fordi han genkender hans underskrift. V2's forklaring til retsbog af 12. december 2017 i sag 3-4503/ 2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

”Forhold 32.

Foreholdt afhøringsrapport, ekstrakten side 98, forklarede tiltalte V2 , at han kan vedstå forklaringen som angivet i rapporten, men at han i dag ikke erindrer at have haft kontakt med Sydleasing.

Foreholdt leasingaftale, ekstrakten side 103 f, forklarede tiltalte, at han har hørt navnet Person 49 før. Aftalen er underskrevet af Vidne 1 . Leveringsgodkendelsen, ekstrakten side 109, er også underskrevet af Vidne 1 . Fakturaen, ekstrakten side 110, er tiltaltes faktura. Oplysningerne heri stammer fra V1 ApS . Tiltalte har set flere side 110

tvangsblandere hos V1 ApS , bl.a. i Næstved. Disse blev på et tidspunkt flyttet til Vej 3 . Det undrede ikke tiltalte, at priserne var i "runde" tal. Tiltalte er ikke bekendt med, om maskinerne havde serienumre. Det var generelt således, at leveringsaftalen, leverencegodkendelse og faktura, blev udstedt i nævnte orden, men denne orden blev i praksis ofte fraveget.

Tiltalte kan ikke med sikkerhed sige, om ekstrakten side 110 vedrører de maskiner, som er omhandlet af forhold 32.”

V2 vedstod forklaringen.

V2's forklaring til retsbog af 12. december 2017 i sag 3-4503/ 2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

Forhold 33.

Foreholdt leasingaftale, ekstrakten side 160 f, forklarede tiltalte V2 , at han har påført det med håndskrift angivne, ekstrakten side 160. Tiltalte har underskrevet som vitterlighedsvidne. Aftalen er underskrevet af Vidne 1 . Fakturaen, ekstrakten side 167, er tiltaltes faktura. Tiltalte erindrer ikke, om V1 ApS' asfaltudlæggere var købt til forskellige priser.

Foreholdt politirapport, ekstrakten side 155, forklarede tiltalte, at han har forklaret således til politiet, men tiltalte har i dag ikke nærmere erindring herom.

Tiltaltes faktura blev generelt sendt til leasingselskaberne, og der blev ikke sendt kopi til V1 ApS eller Vidne 1 .

Tiltalte erindrer ikke, om der i forholdet er udfærdiget en leveringsgodkendelse.

Tiltalte kan ikke med sikkerhed sige, hvem der har oplyst serienumrene til leasingselskabet.

Tiltalte kan heller ikke udtale sig om, hvilken kontakt der var mellem V1 ApS og leasingselskabet.

Tiltalte erindrer ikke, om tiltaltes faktura er udfærdiget på baggrund af oplysningerne i leasingaftalen.” side 111

V2 vedstod forklaringen.

V2's forklaring til retsbog af 12. december 2017 i sag 3-4503/ 2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

”Forhold 34

Foreholdt leasingaftale, ekstrakten side 220 f, forklarede tiltalte V2 , at aftalen er underskrevet af Vidne 1 Faktura, ekstrakten side 226, er tiltaltes faktura. Fakturaen baserer sig på oplysninger fra V1 ApS .

Foreholdt forklaring til politiet, ekstrakten side 215 midt, forklarede tiltalte, at han genkender navnet Person 49 . Det kan godt passe, at han har forklaret, som angivet i rapporten. Tiltalte erindrer ikke baggrunden for tidsforskellen mellem leasingaftalen og faktura, ekstrakten side 226.

Tiltalte erindrer ikke, om Sydleasing altid krævede leverancegodkendelser. Tiltalte erindrer ikke i relation til sin faktura, ekstrakten side 226, efter hvilke kriterier tiltalte har angivet referencenummer, men ofte brugte tiltalte den pågældendes hovedtelefonnummer.”

V2 vedstod forklaringen. V2's forklaring til retsbog af 23. januar 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

”Ad V20 ApS :

Anklageren dokumenterede fra ekstraktmappen V20 ApS ) bilag 11-2-1, 11-1 ( V22 ApS ), 3-1- 4, (underretning om mulig hvidvaskning), 3-1-5 (underretning om mulig hvidvaskning), 3-1-6 (indbetalings-oversigt), 3-1-7, 3-1-10, 3-1-11, 3-1-14, 3-1-13, 3-1-15, 3-1-16, 3-1-17, 3-1-18, 3-1-19, 3-1-22, 3-1-23, 3-1-24 (oversigt over udbetalinger) og 3-1-25 (overførsel til Tyskland til dækning af faktura).

Tiltalte V2 forklarede, at Vidne 32 vist nok var leder af ejendomsselskabet V5 A/S . Tiltalte har ikke kendskab til dennes relation til V20 ApS . side 112

Aktiviteten i V20 ApS var at erhverve bygge-grunde, hvorefter V1 ApS skulle forestå bebyggelsen af disse grunde. Aktiviteten i V20 ApS blev udført af V1 ApS' ansatte. Tiltalte har overført penge i V1 ApS' regi til V20 ApS , men tiltalte erindrer ikke baggrunden herfor. Det skete efter anvisninger fra T1 . Det var T1 , der tog beslutningerne i V20 ApS' regi. Tiltalte er ikke bekendt med, om V4 har truffet beslutninger i V20 ApS . Tiltalte er ikke bekendt med kontante hævninger og indsættelser på V20 ApS' bankkonto eller med hvem, der har forestået disse. Eventuelle relationer mellem V20 ApS og V22 ApS er tiltalte ikke bekendt med.

Firmaet Virksomhed 50 A/S var leverandører til V1 ApS af VVS arbejde.

Ejendomselskabet, bilag 3-1-18, har tiltalte ikke kendskab til.

Selskabet, bilag 3-1-18, er et selskab tilhørende Person 50 . Person 50 er T1's ægefælle.

Selskabet, bilag 3-1-22, er vist nok F1's firma.

I relation til bilag 3-1-124, udbetalinger, forklarede tiltalte, at betalingerne til Fakse Kommune vist nok er betalinger i Person 51 er muligvis forbindelse med et grundkøb. Betalingen til Person 51 er identisk med person 44 muligvis betaling til en ansat i V1 ApS . V44 ApS var F1's selskab. V51 ApS er et selskab, der er Virksomhed 51 (V51 ApS) relateret til V1 ApS . V52 ApS var et firma, der stod i Perso Virksomhed 52 (V52 ApS) Person 50's navn. Betalingen den 5. januar 2009 til V2n 51 V2 Tr. er til tiltaltes selskab og vedrører løn til tiltalte. Tr. Tiltalte erindrer ikke at have faktureret til V20 ApS . Betalingen til Rønnede Tryk er betaling for navnestremere. Betalingen til Københavns Kredit og Dansk Erhvervsråd er betalinger til et selskab i V1 ApS' regi. Bilag 3-1-25 siger ikke tiltalte noget. Tiltalte er bekendt med, at V1 ApS til dels byggede på nogle grunde beliggende i Vej 1 i By 6 . Der var i alt 3 grunde. Tiltalte er ikke bekendt med, om bygningerne blev gjort færdige i V1 ApS' regi.”

Anklageren oplyste, at henvisningen til bilag 3-1-18, retsbogens s. 3, 2. afsnit, vedrørende et selskab tilhørende Person 50 rettelig er bilag 3-1-19. Vidnet vedstod forklaringen. V20 ApS blev startet op tæt på V1 ApS' konkurs. Det var V1 ApS , der skulle bygge. Grundene lå i By 6 og By 4 . Han er ikke sikker på, at det var grunde i Vej 1 . De side 113

fortalte, at de købte et par grunde, den ene var i By 6 og den anden i By 4 .

V2's forklaring til retsbog af 23. januar 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

”Forhold 35

Foreholdt leasingaftale, ekstrakten side10 f, forklarede tiltalte V2 , at det er Vidne 1 , der har underskrevet aftalen. Foreholdt ekstrakten side 13, selvskyldnerkaution, forklarede tiltalte, at denne er underskrevet af Vidne 1 . Foreholdt faktura, ekstrakten side 16, forklarede tiltalte, at det er hans faktura. Fakturaen er udfyldt efter oplysninger fra T1 . Tiltalte har ikke set en stenlæggervogn i V1 ApS regi. T1 oplyste, at maskinen skulle anvendes i forbindelse med en række LIDL-byggerier. Tiltalte erindrer ikke, om han var til stede, da Vidne 1 underskrev aftalerne, ekstrakten side 11 og 13. Leasingaftalen er udfærdiget af leasingselskabet. Tiltalte erindrer ikke den tidsmæssige rækkefølge af leasingaftalen og tiltaltes faktura. Transporterklæringen, ekstrakten side 12, og fakturaen, ekstrakten side 14, erindrer tiltalte ikke at have set tidligere. Tiltalte har ikke overværet eller været vidende om, at andre muligvis underskrev eller kunne underskrive på Vidne 1's vegne.”

V2 vedstod forklaringen.

V2's forklaring til retsbog af 23. januar 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

”Forhold 36.

Foreholdt leasingaftale, ekstrakten side 71 f, forklarede tiltalte V2 , at aftalen er underskrevet af Vidne 1 . Fakturaen, ekstrakten side 76, er tiltaltes faktura. Tiltalte erindrer ikke, hvorfor ikke alle transportbåndene er angivet med stelnumre. Oplysningerne på fakturaen hidrører fra V1 ApS . Fakturaen, ekstrakten side 74, har tiltalte ikke nærmere kendskab til. Tiltalte har set mange tvangsblandere på forskellige af V1 ApS' byggepladser og på Område 1 . Mange af maskinerne var defekte. Tiltalte kan ikke sige i relation til de angivne transportbånd, om de anførte numre på side 114

hans fakturaer relatere sig til de enkelte transportbånd eller kørevognene.”

V2 vedstod forklaringen.

V2's forklaring til retsbog af 23. januar 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

”Forhold 37.

Foreholdt leasingaftale, ekstrakten side 122 f, forklarede tiltalte V2 , at aftalen er underskrevet af Vidne 1 . Fakturaen, side 128, er tiltaltes faktura. V1 ApS havde minigravere flere steder. Tiltalte erindrer ikke, hvem kontaktpersonen var i relation til leasingselskabet. De oplysninger, der fremgår af politirapporten, ekstrakten side 118, kan godt passe.”

V2 vedstod forklaringen.

V2's forklaring til retsbog af 23. januar 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

”Forhold 38.

Foreholdt leasingaftale, ekstrakten side 10 f, forklarede tiltalte V2 , at aftalen er underskrevet af Vidne 1 . Foreholdt faktura, ekstrakten side 16, forklarede tiltalte, at det er tiltaltes faktura. Oplysningerne heri er kommet fra V1 ApS . Tiltalte erindrer ikke, om han selv havde kontakt til leasingselskabet. Tiltalte har set en af traktorerne hos V1 ApS . Tiltalte har set flere asfaltudlæggere hos V1 ApS . Antallet heraf undrede ikke tiltalte.

Foreholdt sin forklaring til politiet, ekstrakten side 5-6, forklarede tiltalte, at de deri angivne oplysninger godt kan passe. Tiltalte har ikke - helt eller delvist - købt maskinerne af V4 A/S . Tiltalte erindrer ikke at have set leasingaftalen tidligere. Tiltalte erindrer ikke antallet af leverandører. Tiltalte erindrer ikke, at andre end Leasing Fyn fremsendte identifikationsmærker til de forskellige maskiner. Tiltalte erindrer ikke, om han var til stede, da Vidne 1 underskrev leasingaftalen. Tiltalte erindrer ikke, om der foreligger en leverancegodkendelse.” side 115

V2 vedstod forklaringen. Han forklarede supplerende,at han ikke har været med i Holland og købe pladevibratorer. V2's forklaring til retsbog af 23. januar 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

”Forhold 39.

Foreholdt leasingaftale og leverancegodkendelse, ekstrakten side 10 f, forklarede tiltalte V2 , at de er underskrevet af Vidne 1 . Fakturaen, ekstrakten side 12, er tiltaltes faktura. Modtagerstemplerne på leasingaftale og faktura er ikke tiltaltes stempel. Sorotomaskinerne blev købt gennem firmaet V48 A/S .

Den sidste post i tiltaltes faktura er udtryk for en modregningsadgang vedrørende første leasingydelse.”

V2 vedstod forklaringen. V2's forklaring til retsbog af 24. januar 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

Forhold 25.

Foreholdt leasingaftale, ekstrakten side 128 f, forklarede tiltalte V2 , at han erindrer ét tilfælde, hvor han forelagde medtiltalte Vidne 3 en leasingaftale til underskrift. Tiltalte kan ikke med sikkerhed sige, om det er den aftale, der er omfattet af forhold 25. Tiltalte og tiltaltes ægtefælle har underskrevet aftalen som vitterlighedsvidner. Foreholdt leveringserklæring, ekstrakten side 201, forklarede tiltalte, at erklæringen er underskrevet af medtiltalte Vidne 3 . Det med håndskrift angivne er påført af tiltalte efter oplysninger fra V1 ApS eller F1 . F1 var ansat i V3 ApS . Fakturaen, ekstrakten side 206, er tiltaltes faktura. Hvor de af forholdet omfattede maskiner skulle anvendes, er tiltalte ikke bekendt med. V3 ApS' maskiner og V1 ApS' maskiner blev i et vist omfang opbevaret samme sted. Det var T1 , som foranledigede, at tiltalte ydede bistand i forbindelse med, at V3 ApS skulle have finansieret maskinerne. V3 ApS og V1 ApS var samarbejdspartnere. Tiltalte erindrer ikke nærmere om maskinernes indkøbsfaktura og til hvem, der er sket betaling til i relation hertil. side 116

Foreholdt sin forklaring til politirapport, ekstrakten side 156, forklarede tiltalte, at det der anførte godt kan passe. Tiltalte havde ikke en mere omfattende kontakt med V3 ApS , men alene en sporadisk kontakt, og i så tilfælde var det som oftest med F1 . For tiltalte var V3 ApS , V42 V19 ApS og medtiltalte Vidne 3 den samme juridiskeApS person, som tiltalte ikke sondrede mellem. Tiltalte kan ikke sige, hvor maskinerne blev leveret. F1 gik ofte rundt med tøj med navnet " V3 ApS " påført.”

Anklageren korrigerede, leasingaftale ekstrakt s. 128 f, rettelig er ekstrakt Leasing Fyn forhold 23-26, s. 198. V2 vedstod forklaringen. Han var ude at få underskriften på leasingaftalen hos Vidne 3 . Han kone var ikke med. V2's forklaring til retsbog af 24. januar 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

”Forhold 29.

Foreholdt leasingaftale, ekstrakten side 90 f, forklarede tiltalte V2 , at han og hans ægtefælle har underskrevet aftalen som vitterlighedvidner. Tiltalte erindrer ikke, om han var til stede, da kontrakten iøvrigt blev underskrevet. Det var ofte således, at vitterlighedspåtegningerne blev påført separat og efterfølgende. Fakturaen, ekstrakten side 96, er tiltaltes faktura. Oplysningerne heri hidrører fra V1 ApS eller F1 . Tiltalte erindrer ikke pengeoverførslerne i forbindelse med aftalen. Jyllands Leasing anvendte firmaet Virksomhed 49 som "mellemmand", og det var derfor Virksomhed 49 , som tiltalte havde kontakt med. Tiltalte har set en lukket minigraver (IHI) hos V1 ApS og lånte også selv en sådan maskine i V1 ApS' regi til arbejde på sin private ejendom.

Foreholdt sin forklaring til politirapport, ekstrakten side 83 midt, kan tiltalte vedstå den der gengivne forklaring.

I relation til tiltaltes faktura forklarede tiltalte, at den nederst på fakturaen angivne ydelse er første leasingydelse i hvilken forbindelse, der blev udfærdige en kreditnota til leasingselskabet. Det varierede fra selskab til selskab, om værdien af første leasingydelse blev udbetalt eller ikke. Det var side 117

leasing-selskabet, som afgjorde dette spørgsmål i forbindelse med formuleringen af deres kontraktsbestemmelser. V2 Tr. V2 Tr. sendte månedligt kontoudtog til leasingselskaberne, når der var kredit.

I relation til leasingaftalen forklarede tiltalte, at de på aftalen påførte krydser og tal ikke er påført af tiltalte. Det samme gælder for leverancegodkendelsen.

Stelnumrene på tiltaltes faktura er påført af tiltalte på hans eget initiativ. Tiltalte er ikke bekendt med leverandørerne af maskinerne, men maskinerne er meget muligt indkøbt af V1 ApS .

Leasingselskaberne udbad sig ikke dokumentation for, at første leasingydelse faktisk blev betalt, men dette forhold fremgik af de kontoudtog, som løbende blev tilsendt leasingselskaberne. Det var på den måde muligt for leasingselskaberne at se om der var anvendt kreditnota i stedet for faktisk betaling. Tiltalte modtog ingen reklamationer i forbindelse hermed fra leasingselskaberne. Kontoudtog blev udsendt automatisk og elektronisk.”

V2 vedstod forklaringen. V2's forklaring til retsbog af 30. januar 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

”Forhold 30.

Foreholdt leasingaftale, ekstrakten side 186 f, forklarede Vidne V2 , at han ikke kan se, hvem der har underskrevet 2 aftalen og den dertil hørende leverancegodkendelse. Fakturaen, ekstrakten side 192, er tiltaltes. Tiltalte kan ikke med sikkerhed sige, hvor oplysningerne i fakturaen stammer fra. Tiltalte kan heller ikke sige, hvem der er maskinleverandør. Tiltalte erindrer ikke, om han har set en dumper hos V1 ApS . Leasingaftalen blev indgået via Virksomhed 49 . Tiltalte har ikke drøftet leasingaftalen med medtiltalte Vidne 3 eller haft anden kontakt med denne om aftalen. Kontakten til V3 ApS gik enten gennem T1 hos V1 ApS eller F1 . Tiltalte fik på et tidspunkt af leasingselskabet oplyst, at betalingsforpligtelsen var misligholdt. Tiltalte videregav vist nok denne oplysning til T1 hos V1 ApS .

Foreholdt forklaringen til politiet, ekstrakten side 179, kan side 118

tiltalte vedstå den der gengivne forklaring. Det var T1 , der havde kontakten til V3 ApS og ikke tiltalte. Tiltalte har ikke hæftet sig ved, at medtiltalte Vidne 3 var selvkyldnerkautionist for forpligtelserne. Tiltalte erindrer, at V1 ApS i en anden aftale med V3 ApS stod som kautionist. Det var T1 og ikke F1 , som tiltalte havde den daglige kontakt med. Det er ikke tiltalte, der var påført leasingaftalen de oplysninger, der er påført aftalen med håndskrift.”

V2 vedstod forklaringen.

V2's forklaring til retsbog af 30. januar 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

Forhold 40.

Foreholdt leasingaftale, ekstrakten side 77 f, forklarede tiltalte V2 , at aftalen er underskrevet af medtiltalte Vidne 3 . Stelnumreoplysningerne kommer formentlig fra V1 ApS . Fakturaen, ekstrakten side 80, er tiltaltes faktura. Tiltalte er ikke bekendt med, hvem der var maskinleverandør. Der er ikke betalt penge til V3 ApS eller F1 i forbindelse med aftalen.

Foreholdt ekstrakten side 133 B forklarede tiltalte, at bankhævningen på 500.000 kr. formentlig er videregivet til T T1 . Der blev ikke udfærdiget kvittering for overdragelsen. Tiltalte kan ikke sige, hvem der var leverandør af maskinerne, men det har enten været V1 ApS selv eller en af V1 ApS' samarbejdspartnere.

Foreholdt sin forklaring til politiet, ekstrakten side 62, kan tiltalte vedstå den der gengivne forklaring, men tiltalte har i dag ikke nærmere erindring herom.Tiltalte fik mange henvendelser fra leasingselskaberne efter konkursen.”

V2 vedstod forklaringen. Han forklarede supplerende, at han ikke rigtig kunne gøre noget, når leasingselskaberne ringede om manglende betaling af leasingydelser.

V2's forklaring til retsbog af 30. januar 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

”Forhold 41. side 119

Foreholdt leasingaftale, ekstrakten side 12 f, forklarede tiltalte V2 , at aftalen er underskrevet af Vidne 1 . Tiltalte erindrer ikke nærmere om kontakten til DJS Leasing. Fakturaen, ekstrakten side 14, er tiltaltes faktura. Oplysningerne i fakturaen hidrører fra V1 ApS . Tiltalte kan ikke med sikkerhed sige, om han har set trucken hos V1 ApS . Tiltalte erindrer ikke, om V17 ApS har været relateret til leasingaftalen. I relation til posteringsoversigten, ekstrakten side 47, erindrer tiltalte ikke nærmere om checkudbetalingen på 398.700 kr. og hævningen til V17 ApS . V17 ApS var vist nok et selskab, som F1 ejede. Hævningen til V17 ApS er vist nok en kontanthævning. Tiltalte kan ikke med sikkerhed udtale sig om baggrunden for hævningen.

Foreholdt sin forklaring til politirapport, ekstrakten side 6 midt, kan tiltalte vedstå den der gengivne forklaring. Tiltalte erindrer ikke, om DJS Leasing anvendte leveranceerklæringer. Leasingaftalen er muligvis indgået med Virksomhed 49 .”

Vidnet forklarede, at han ikke kan huske sagen, men han har ikke indvendinger mod gengivelsen i retsbogen. Advokat Christian Laubjerg forlod retsmødet kl. 17.30. Advokat Torben Svensson mødte for ham og advokat Eigil Strand. Retten blev hævet. Retten blev sat på ny kl. 18.15. V2's forklaring til retsbog af 30. januar 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

”Forhold 42.

Foreholdt leasingaftale, ekstrakten side 62 f, forklarede tiltalte V2 , at aftalen er underskrevet af Vidne 1 . Det med håndskrift anførte er ikke påført af tiltalte. Fakturaen, ekstrakten side 67, er tiltaltes faktura og er skrevet efter oplysninger fra V1 ApS . Tiltalte har set Terex teleskoplæssere hos V1 ApS . Det med håndskrift påførte, ekstrakten side 75, er påført af tiltalte og er indbetalingsoplysninger i forhold til tiltaltes regnskab. Elektronisk udsendte fakturaer fra V2 Tr. var ikke forsynet med logo. Foreholdt posteringsoversigt, ekstrakten side 91, erindrer tiltalte ikke overførslerne den 4. august 2008 til V1 ApS og V19 ApS , men der foreligger side 120

formentlig faktura herfor.

Foreholdt sin forklaring til politiet, ekstrakten side 53, kan tiltalte vedstå den der gengivne forklaring. Tiltalte erindrer ikke, hvem der var maskinleverandør. Tiltalte erindrer at have modtaget et antal fakturaer fra V3 ApS vedrørende maskinleverancer fra V3 ApS . I forbindelse med afhøringen den 1. december 2009 forelå der vist nok ikke posteringsoversigt, ekstrakten side 91.”

V2 vedstod forklaringen.

”Forhold 43.

Foreholdt leasingaftale, ekstrakten side 12 f, forklarede tiltalte V2 , at aftalen er underskrevet af Vidne 1 . Serienummeret er ikke påført af tiltalte. Det var T T1 og ikke tiltalte, der havde kontakten til leasingselskabet. Leverancegodkendelsen, ekstrakten side 18, er underskrevet af Vidne 1 . Tiltalte er ikke bekendt med baggrunden for, at der på denne ikke er påført stelnummer. Selvskyldnerkautionen, ekstrakten side 19, er underskrevet af Vidne 1 . Fakturaen, ekstrakten side 21, er tiltaltes og udarbejdet på baggrund af oplysninger fra V1 V1 ApS. ApS

Foreholdt sin forklaring til poltiet, ekstrakten side 53, kan tiltalte vedstå den der gengivne forklaring, der beror på oplysninger fra T1 , men tiltalte har i dag ikke nærmere erindring herom. Tiltaltte har set flere betonknusere hos V1 ApS . I relation til ekstrakten side 14, ad § 2, nr. 3, forklarede tiltalte, at han ikke har oplevet tilfælde, hvor den i bestemmelsen anførte ret har været udnyttet, udover mærkningsretten, hvilket Leasing Fyn gjorde brug af.

Anklageren korrigerede forklaring til politiet, ekstrakten side 53, rettelig er ekstrakt forhold 41-44, side 5-6. V2 vedstod forklaringen og forklarede supplerende, at det typisk var V4 A/S , der havde betonknusere. Han har ikke kunnet udtale sig meget om forholdet, fordi det var V1 ApS , der selv havde kontakten med Dansk Erhvervsfinansiering. Det var T1 , der havde dem ude på Område 1 . Vidnet var på pladsen, da de kom, og det var T1 , som kørte dem rundt på pladsen. Han fulgte dem ikke rundt. Han kan huske, at det var et finansieringsselskab fra Køge, der kom. Derfor slutter han, at det var folk fra Dansk Erhvervsfinansiering, der blev vist rundt. side 121

V2's forklaring til retsbog af 31. januar 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

”Forhold 44.

Foreholdt leasingaftale, ekstrakten side 85 f, forklarede tiltalte V2 , at aftalen er underskrevet af Vidne 1 . Det med håndskrift påførte er påført af tiltalte. Leverancegodkendelsen, ekstrakten side 92, er underskrevet af Vidne 1 . Det samme gælder selvskyldnerkautionserklæringen, ekstrakten side 92. Fakturaen, ekstrakten side 94, er tiltaltes faktura. Tiltalte har set flere teleskoplæssere hos V1 ApS .

Foreholdt sin forklaring til politiet, ekstrakten side 78 midt, kan tiltalte vedstå den der gengivne forklaring. Tiltalte forklarede i relation til sin faktura supplerende, at han ikke med sikkerhed kan sige, om han var bekendt med indholdet af leasingaftalen, idet T1 selv havde kontakten til leasingselskabet.”

Anklageren korrigerede ad forhold 44, at selvskyldnerkautionen rettelig er ekstrakt forhold 41-44, side 93. V2 vedstod forklaringen. Han forklarede supplerende, at hans opgave var at udstede en faktura i forbindelse med finansieringen. V2's forklaring til retsbog af 31. januar 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

”Forhold 45.

Foreholdt leasingaftale, ekstrakten side 11 f, forklarede tiltalte V2 , at aftalen er underskrevet af Vidne 1 . De med håndskrift påførte tal er påført af tiltalte. Faktura, ekstrakten side 19, er tiltaltes faktura. Oplysningerne heri er oplyst af T1 og hentet af tiltalte via internettet. Tiltalte kan ikke sige, hvorfor leasingaftalen ikke indeholder oplysninger om stelnumre. Tiltalte har set flere mørtelværker hos V1 ApS . Om der var forskel på mørtelværkerne, kan tiltalte ikke sige.

Foreholdt sin forklaring til politiet, ekstrakten side 6, kan tiltalte vedstå den der gengivne forklaring. Tiltaltes kontaktperson hos Nordea Finans var Vidne 53 .” side 122

V2 vedstod forklaringen. Han kan ikke i dag huske, hvorfra han vidste, at mørtelværkerne var købt samme sted, som forklaret til politiet. De havde nogle fuldautomatiske mørtelværker med en høj silo og med et transportbånd. Han har fået et demonstreret på Område 1 , hvor der blev lavet nogle betonklodser, som skulle gøre det enklere at bygge. Han har også set et i Vej 1 i By 4 . V2's forklaring til retsbog af 31. januar 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

”Forhold 46.

Foreholdt leasingaftale, ekstrakten side 71 f, forklarede tiltalte V2 , at aftalen er underskrevet af Vidne 1 , der tillige har underskrevet som selvskyldnerkautionist. Leveringserklæringen, ekstrakten side 75, er også underskrevet af Vidne 1 . Faktura, ekstrakten side 76, er tiltaltes faktura. Oplysningerne i tiltaltes faktura er meddelt af T1 . Faktura og leasingaftale er muligvis afleveret af tiltalte direkte til Nordea Finans. Der var mørtelværker både i Vej 1 i By 4 og på Område 1 . T1 omtalte for tiltalte flere mørtelværker. Tiltalte har set et mørtelværk eller dele heraf blive leveret eller flyttet til Vej 1 . Flytningen skete på en blokvogn. Det med håndskrift påførte på leveringserklæringen er formentlig påført af tiltalte. Oplysningerne i tiltaltes faktura hidrører fra T1 . Stempletet på fakturaen er ikke tiltaltes stempel.”

V2 vedstod forklaringen.

V2's forklaring til retsbog af 31. januar 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

”Forhold 47.

Foreholdt fotomappen side 89 f og leasingaftale, ekstrakten side 126 f, forklarede tiltalte V2 at aftalen er underskrevet af Vidne 1 , der tillige har underskrevet som selvskyldnerkautionist. Faktura, ekstrakten side 130, er tiltaltes faktura. Oplysningerne heri hidrører fra T1 . Tiltalte erindrer, at han sammen med T1 deltog i et møde i Ringsted med repræsentanter for sælgere af maskiner af mærket "Fuchs". Under mødet afbrød T1 pludselig side 123

dette, idet han samtidig gav udtryk for, at der ikke ville blive indgået en handel. T1 havde af og til kraftige vredesudbrud. Tiltalte blev de følgende dage flere gange ringet op af indehaveren af maskinsælgerforretnngen. Der blev efterfølgende indgået en maskinhandel. Tiltalte har set en Fuchs håndteringsmaskine på Område 1 og måske også en i Vej 1 i By 4 .

Foreholdt sin forklaring til politiet, ekstrakten side 121, kan tiltalte vedstå den der gengivne forklaring.

Det er tiltalte, som har påført tal med håndskrift på leasingaftalen. Tiltalte erindrer ikke, om der blev udarbejdet en leveringserklæring.”

V2 vedstod forklaringen.

V2's forklaring til retsbog af 31. januar 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

”Forhold 48.

Foreholdt leasingaftale, ekstrakten side 11 f, forklarede tiltalte V2 , at aftalen er underskrevet af Vidne 1 . Faktura, ekstrakten side 14, er tiltaltes faktura. Tiltalte erindrer ikke, hvor han har fået fakturaoplysningerne fra.

Foreholdt ekstrakten side 14 sammenholdt med ekstrakten vedrørende Nordea Finans, side 130 og 143, forklarede tiltalte i relation til prisforskellen, at tiltalte ikke selv var inde over prissætningen, idet tiltalte fik prisoplysninger fra T1 . Tiltalte erindrer ikke at have set den svenske faktura tidligere. På de enkelte maskiner kunne der ofte opstå store prisforskelle på grund af forskelligt ekstraudstyr. Tiltalte havde ikke selv kontakt med Spar Bank, idet T1 selv varetog denne kontakt.”

V2 vedstod forklaringen.

V2's forklaring til retsbog af 31. januar 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

”Forhold 49.

Foreholdt leasingaftale, ekstrakten side 62 f, forklarede tiltalte side 124

V2 , at aftalen er underskrevet af Vidne 1 . Faktura, ekstrakten side 6 f, er tiltaltes faktura. Ordrebekræftelse, ekstrakten side 65, er tiltaltes. Tiltalte havde på tidspunktet for ordrebekræftelsen ikke oplysning om serienummer. Tiltaltes ordrebekræftelser havde fortløbende numre. Tiltaltes faktura havde i forhold til ordrebekræftelserne et separat nummersystem.

Tiltalte udarbejdede i flere tilfælde faktura efter anvisning fra T1 uden samtidigt at have kendskab til den enkelte leasingaftale. Tiltalte har ikke selv haft kontakt til Spar Bank Leasing, og tiltalte har af denne grund ikke kendskab til, hvorvidt leasingselskabet var bekendt med tiltaltes rolle i relation til V1 ApS , men tiltalte har generelt ikke lagt skjul på sin funktion og sin rolle i forhold til V1 ApS overfor de leasingselskaber, han havde kontakt med. Tiltalte har heller ikke haft kontakt med leasingselskabet Dansk Erhvervsleasing, hvor T1 også selv stod for kontakten.”

V2 vedstod forklaringen. V2's forklaring til retsbog af 6. februar 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

”Forhold 50.

Foreholdt leasingaftale, ekstrakten side 124 f, forklarede tiltalte V2 , at aftalen er underskrevet af Vidne 1 . Faktura, ekstrakten side 128, er tiltaltes faktura. Kontakten til Spar Bank blev forestået af T1 . Tiltalte har således ikke selv haft kontakt til Spar Bank. Spar Bank var på et tidspunkt på rundvisning på Område 1 , hvor Spar Banks repræsentanter var repræsenteret af en kvindelig repræsentant. Det var generelt således, at leasingselskaberne alene i forhold til det leasede interesserede sig for leasingbeløbet og maskinarten. Tiltaltes fakturaoplysninger hidrører fra V1 ApS . Det varierede meget, om tiltalte på sit fakturerings- og transaktionstidspunkt havde kendskab til V1 ApS' underliggende faktura. Det var T1 , der oplyste, at V4 A/S havde godkendt, at de skulle finansiere købet. Tiltalte havde ikke efterfølgende kontakt med V4 A/S om aftalen. Tiltaltes samlede kontakt med V4 A/S har generelt og konkret været meget sporadisk. Foreholdt faktura, ekstrakten side 127, forklarede tiltalte, at han ikke er bekendt med, om maskiner af mærket "Dossan" er de samme, som maskiner af side 125

mærket "Daewoo". Tiltalte har ikke kendskab til V4 A/S' faktura, ekstrakten side 127. Tiltalte kan ikke sige, hvorfor V4 A/S skulle indgå som et led i finansieringen udover, at V4 A/S på et tidspunkt fik leasingfinansieret et maskinkøb, som tiltalte ikke selv kunne skaffe finansieringen til.

Foreholdt faktura, ekstrakten side 128 A, forklarede tiltalte, at det er tiltaltes faktura. Fakturaen vedrører de samme maskiner, som angivet under fakturaen, ekstrakten side 128, hvilket formentlig beror på, at der foreligger en kreditnota under faktura nr. 1479, formentlig på grund af fejl i faktura nr. 1478, men tiltalte har i dag ikke nærmere erindring herom. Foreholdt posteringsoversigt, ekstrakten side 167, forklarede tiltalte, at bogføringen hos V4 A/S formentlig er sket før fakturaberigtigelsen.

Foreholdt sin forklaring til politiet, ekstrakten side 117, kan tiltalte vedstå den der gengivne forklaring. Tiltalte erindrer ikke baggrunden for, hvorfor tiltalte ikke selv kunne fremskaffe finansiering til maskinerne.

Tiltalte erindrer ikke, om han har set leasingaftalen tidligere. Tiltalte erindrer ikke betalingen for hans faktura, men beløbet fremgår af bankkonto, ekstrakten side 163, og ses videreført til V1 ApS , ekstrakten side 164.”

V2 forklarede, at han ikke kan huske det nøjagtige forløb i dag, men at han ikke har bemærkninger til retsbogens gengivelse af hans tidligere forklaring. V2's forklaring til retsbog af 6. februar 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

”Forhold 51.

Foreholdt leasingaftale, ekstrakten side 113 f, forklarede tiltalte V2 , at aftalen er underskrevet af Vidne 1 . Faktura med bilag, ekstrakten side 15 f, er tiltaltes faktura. Det med håndskrift påførte på leasingaftalen og faktura er ikke påført af tiltalte. Fakturabilag er udarbejdet af tiltalte. Leasingaftalen er én af 2-3 leasingaftaler om EDB- udstyr. Udstyret blev købt i Fona i Køge, og det udstyr, der er omfattet af nærværende forhold blev afhentet af tiltalte, der på sin bopæl gjorde udstyret klar til brug. EDB-udstyret blev placeret på Vej 3 , i Næstved og på en adresse i Nakskov. De senere leverancer blev klargjort og leveret af Fona selv. Det side 126

materiel, som tiltalte afhentede og klargjorde, blev af tiltalte placeret på Vej 3 . Computere og -skærme havde serienumre. Der blev anvendt 2 forskellige leasingselskaber til indkøb af edb-udstyr. Det andet leasingselskab, som blev benyttet, var Grenke Leasing, der beså udstyret (forhold 55). Leverancegodkendelse, ekstrakten side 22, er underskrevet af Vidne 1 .

Foreholdt lejeaftale, ekstrakten side 25 f og fakturabilag, forklarede tiltalte, at det er tiltalte, som har udfærdiget disse bilag, der fremkom via brug af exelark. Foreholdt ekstrakten side 50 forklarede tiltalte, at oplysningerne i bilagene er meddelt af V1 ApS . Det har ikke undret tiltalte, at der har været tale om to ensartede ordrer. Tiltalte har set EDB-udstyr hos V1 ApS både på Vej 3 og i Næstved.

Foreholdt afhøringsrapport, ekstrakten side 5 A og følgende, kan tiltalte vedstå den der gengivne forklaring, men tiltalte har i dag ikke en konkret erindring om placeringen af udstyret. Tiltalte deltog ikke i installationen af servere. Tiltalte blev efterfølgende af politiet oplyst om, at en af ordrene hos Fona blev bestilt, men senere afbestilt, af T1 .”

Anklageren korrigerede i forhold 51, at leasingaftalen findes ekstrakt forhold 51-53, s. 13 og ikke side 113. V2 vedstod forklaringen. Han lavede begge leasingkontrakter vedrørende it-udstyr, både den med de Laage Landen og den senere med Siemens. Han så aldrig udstyret, der blev leaset hos Siemens. Han har tidligere forklaret til politiet, at han fik serienumrene på linjeret papir af T T1 , og det står han ved, selvom han ikke kan huske det i dag. Han opdagede ikke, at serienumrene fra den sidste levering lignede den første leverings serienumre utroligt meget. V2's forklaring til retsbog af 6. februar 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

”Forhold 52.

Foreholdt leasingaftale, ekstrakten side 15 f, forklarede tiltalte V2 , at aftalen er underskrevet af Vidne 1 . Tiltalte har ikke nærmere erindring om forholdet. Panthaverdeklarationerne, ekstrakten side 19 - 20, er underskrevet af Vidne 1 . Det samme gælder bekræftelseserklæringen, ekstrakten side 21. Faktura og ordrebekræftelse, ekstrakten side 22 f, er tiltaltes. side 127

Tiltalte havde ikke selv kontakt til GE Capital Solution Equipment Financing. Oplysningerne i tiltaltes faktura, ekstrakten side 22 f, er oplyst af V1 ApS . Tiltalte kan ikke sige, om han har set maskinerne. Tiltalte kan ikke oplyse, hvem der har været leverandør. Det er ikke tiltalte, der har påført det med håndskrift påførte, ekstrakten side 24 C. Tiltalte kan ikke udtale sig om baggrunden for, at V4 A/S har medvirket som et led i leasingaftalen, og tiltalte har ikke selv haft kontakt med V4 A/S herom. Tiltalte har ikke kendskab til V4 A/S' fakturering, ekstrakten side 25 f. Faktura, ekstrakten side 59-61, er tiltaltes faktura og vedrører muligvis samme gravemaskine og den maskine, som fremgår af ordrebekræftelsen, ekstrakten side 67. Tiltalte lagde de priser til grund, som han fik oplyst af V1 ApS . Neusonmaskinen er et af de tilfælde, hvor faktura blev udstedt direkte til V2 Tr. .

Tiltalte har ikke viden eller erindring om, hvorvidt V4 A/S på et tidspunkt skulle ihave lånt penge af V1 ApS .

Foreholdt sin forklaring til politiet, ekstrakten side 6, forklarede tiltalte, at han kan vedstå den der gengivne forklaring. Betalingerne, ekstrakten side 131, fra den 9. oktober vedrørende faktura nr. 2316 vedrører reelt faktura nr. 1315, idet fakturanummerangivelsen er forkert angivet i posteringsoversigten.”

V2 vedstod forklaringen. V2's forklaring til retsbog af 7. februar 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

”Forhold 53.

Foreholdt leasingaftale, ekstrakten side 11 f, forklarede tiltalte V2 , at aftalen er underskrevet af Vidne 1 . Det med håndskrift påførte er ikke påført af tiltalte. Det samme gælder allongen, ekstrakten side 16, leveringsgodkendelse og kautionserklæring, ekstrakten side 17 f. Tiltalte og tiltaltes ægtefælle har underskrevet som vitterlighedsvidner. Om det skete samtidig med Vidne 1's underskrift, erindrer tiltalte ikke.

Faktura, ekstrakten side 20, er tiltaltes faktura. Kontaktperson side 128

hos Handelsbank Finans var Person 52 . Der blev vist nok indgået en aftale med dette leasingselskab. Fakturaoplysningerne hidrører fra T1 . Faktura, ekstrakten side 34, er tiltaltes faktura. De angivne stelnumre heri er oplyst af V1 ApS . Det med håndskrift påførte er påført af tiltalte. Tiltalte har ikke været bekendt med, at serienumrene, ekstrakten side 34, er anvendt 2 gange, ekstrakten side 204. Tiltalte har ikke selv haft kontakt med Lion Leasing. Tiltalte bekendt var Handelsbanken Finans ikke på kontrolbesøg hos V1 ApS . Tiltalte bekendt kontrollerede T T1 ikke selv stelnumre. Det blev overladt til andre hos V1 ApS . Tiltalte modtog også stelnumreoplysninger fra andre end T1 i V1 ApS regi. Det skete både mundligt og skriftligt.”

Anklageren korrigerede, at ”at serienumrene, ekstrakten side 204”, retteligt er ekstrakt, forhold 53-55, s. 24. V2 vedstod forklaringen. V2's forklaring til retsbog af 7. februar 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

”Forhold 54.

Foreholdt leasingaftale, ekstrakten side 13 f, forklarede tiltalte V2 , at aftalen er underskrevet af Vidne 1 . Det med håndskrift påførte er ikke påført af tiltalte. Tiltalte kan ikke angive rækkefølgen af stelnumre i forhold til udstyrsangivelsen. Oplysningerne er modtaget af V1 ApS . Faktura, ekstrakten side 16, er tiltaltes faktura, og oplysningerne heri er modtaget fra V1 ApS . Tilmeldingsblanket, ekstrakten side 31, er underskrevet af Vidne 1 . Det var tiltalte, som havde kontakten med leasingselskabet. Tiltalte erindrer ikke, om Nordfyns Finans var på kontrolbesøg hos V1 ApS . Tiltalte erindrer, at Nordfyns Finans på et tidspnkt ikke ønskede at finansiere et konkret leasingarrangement, hvilket muligvis hang sammen med, at Nordfyns Finans var et mindre leasingselskab. Hvert leasingselskab havde en overgrænse for, hvor stort et samlet mellemværende man ønskede at have med leasingtagerne.

Foreholdt sin forklaring til politiet, ekstrakten side 6, kan tiltalte vedstå den der gengivne forklaring, men tiltalte har ikke nærmere erindring herom i dag. Tiltalte er ikke bekendt med, om V4 A/S har solgt tilsvarende maskinudstyr til V1 ApS . Oplysninger om stelnumre er formentlig modtaget fra V1 ApS side 129

.”

V2 vedstod forklaringen.

V2's forklaring til retsbog af 7. februar 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

Forhold 55.

Foreholdt leasingaftale, ekstrakten side 10 f, forklarede tiltalte V2 , at aftalen er underskrevet af Vidne 1 , der tillige har underskrevet som selvskyldnerkautionist. Leveranceerklæringen, ekstrakten side 11, er underskrevet af Vidne 1 . Det med håndskrift påførte er ikke påført af tiltalte. Leasingselskabet var repræsenteret af "Vidne 54 ", der også var på besøg hos V1 ApS . Faktura, ekstrakten side 12 f, er tiltaltes faktura. Det med håndskrift påførte er ikke påført af tiltalte. Faktura, ekstrakten side 14 f, er tiltaltes faktura med bilag, der i det hele er udfærdiget af tiltalte. Faktura, ekstrakten side 25 f, er også tiltaltes faktura. At de samme serienummre fremgår i begge tilfælde må bero på, at tiltalte har fået oplyst de samme numre, som han tidligere selv havde aflæst, eller bilagene til fakturaen ved en fejl af tiltalte er tilsendt leasingselskabet p.g.a. en forvekslingsfejl. V1 ApS havde en del EDB-udstyr på forskellige lokaliteter. Det var meningen, at V1 ApS også skulle udleje kontorer med computerudstyr, men det blev ikke til nogen realitet, inden V1 ApS blev taget under konkursbehandling. Der blev på Område 1 indrettet en kontoretage til brug for kontorudlejning. Tiltalte har selv installeret ca. 30 computere på Område 1 .

Foreholdt lejeaftalen, ekstrakten side 23, forklarede tiltalte, at Vidne 55 var ansat i De Lage Landen. Tiltalte har ikke haft adresse på Vej 5 i By 9 .

Foreholdt leveranceerklæringen, ekstrakten side 11, forklarede tiltalte, at han har underskrevet nederst på siden, men han har ikke foretaget kontrol af udstyret, men han er bekendt med, at der blev leveret kasser med edb-udstyr på V1 ApS' adresse på Område 1 . I forbindelse med sin underskrift fik han oplyst, at udstyret var leveret. Tiltalte fik oplyst, at udstyret var indkøbt hos Fona i Køge.”

V2 vedstod forklaringen. Han forklarede supplerende, at han side 130

ikke kan huske, hvem der fortalte ham, at udstyret var leveret. Generelt V2 forklarede supplerende, at T1 var den, der bestemte i V1 ApS . Derefter var det måske V4 , V5 og til sidst Vidne 1 . V5 kørte typisk lastbil. Han var på byggepladser og på Område 1 . Vidnet kender ikke Virksomhed 42 , og han har ikke kendskab til, at V5 skulle have kørt til Sverige med maskiner. Han kan godt have afleveret kontrakter til T1 eller V5 , som har taget dem med til Vidne 1 . Han har også overværet, at Vidne 1 har underskrevet hos ham på hans adresse om aftenen. Vidne 1 kørte da sammen med T1 . Det var nok, mens de endnu havde adresse på Vej 2 i Næstved. Han var på Område 1 2-3 gange om ugen. Han arbejdede fra 37 timer til meget mere for V1 ApS . Han har arbejdet med klargøring til leasingkontrak- ter og udfakturering. Han har aldrig mødt Vidne 39 . Virksomhed 32 ApS siger ham noget, men han kan ikke placere det. De kontante betalinger til V1 ApS fik han ikke kvittering for. Han afleverede kontanterne på den måde, han fik dem fra banken, i en konvolut. Han ved ikke, hvad et ”dueslag” er. Foreholdt, at det er en reol til fordeling af post, forklarede han, at han ikke husker sådan en. Han har ikke selv afleveret pen- ge i kuverter i sådan en. Der var snak om udlejning af maskiner fra V1 ApS . Han observerede at F1 kom og hentede maskiner. Han ved ikke, om han lejede dem. V3 ApS kom i deres egen lastbil. V1 ApS havde en ladbil til transport af maskiner. Han har set den køre rundt med maskiner. Han var i flere tilfælde selv med hos leverandører, hvor T1 forhand- lede med leverandøren. Der er i dag nævnt et besøg hos en forhandler i Ringsted [forhold 47], og der var også en anden gang, hvor han var med. T T1 har også selv oplyst, når han havde købt maskiner. Fra han lærte T1 at kende, drak T1 en del, og det kunne væ- re fra morgenstunden. Men han stoppede fra den ene dag til den anden 2 el- ler 3 år senere. T1 har nok drukket i både 2007 og 2008. Han kan ik- ke huske, at T1 begyndte igen. T1 var en stor mand og hav- de brystsmerter. Hans helbred var ikke for godt - om det var derfor han stop- pede, ved vidnet ikke. Det var V5 og V4 , der havde lastbilkørekort. Det havde T1 ikke. Forespurgt om luksusbiler, forklarede han, at han blev bedt om at køre V5 side 131

ind til en Lamborghini forhandler i forbindelse med en bil til V4 . T1 havde mange biler. Han ved ikke, om der var blevet be- talt afgift af bilerne. Nogle af bilerne var en Porsche Cayenne, en Porsche sportsvogn og en Bentley. De var alle på danske nummerplader. T1 kørte i Bentleyen. Han kan ikke huske nogen snak om limousinekørsel. Der var snak om en virtuel "shopping ting", hvor man vist i et år kunne vinde en bil at køre i for 1 kr. Han var med i Jylland for at drøfte en hjemmeside. Der blev købt lidt over 100 små biler. Det var Rønnede Tryk, der lavede rekla- merne til siderne af bilerne. De biler skulle indgå i den virtuelle shopping. Foreholdt T1's forklaring, om at der i V1 ApS var kasser med skilte, som skulle påmonteres maskiner eller som vedrørte maskiner, som var lejet ud, har vidnet forklaret, at det ikke siger ham noget. Af byggepladser husker han, at V1 ApS renoverede for V5 A/S på flere om- råder af Område 1 . Der var byggeplads i Vej 1 , noget renovering af Ambassade 1 , et mindre byggeri i Hellerup og den gamle Bygning 1 i Næstved. Det blev altid foregivet, at der var masser af byggepladser. Der var malere og elektrikere i firmaet. Der var en VVS’er, * Vidne 7 der hed * , som var på mange byggepladser. Vidne 1's forklaring i retsmøde den 19. juni 2020: Vidne 1's forklaring til retsbog af 11. oktober 2017 i sag 3-4503/ 2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

”Tiltalte Vidne 1 forklarede, at han ikke har nogen egentlig uddannelse, men har arbejdet i forskellige bran- cher igennem en lang årrække. Det var tiltalte, som var stifter af V1 ApS , ligesom han var direktør for selskabet indtil den 29. december 2008, hvor selskabet blev solgt. V1 ApS var en bygge- og nedrivningsvirksomhed. Det var tiltalte, der ejede anparterne i selskabet. De første ansættelser i selskabet skete i 2005. Det var T1 , som er tiltaltes søn, der stod for an- sættelser, og afskedigelser i firmaet. Tiltaltes andre sønner, V4 og V5 , deltog også i virksomheden. På et tids- punkt fik selskabet adresse i Glostrup, men der var ingen egentlig virksomhed på denne adresse. På adressen modtog man selskabets post, men ellers skete aktiviteterne fra de en- kelte forskellige byggepladser, først fra Vej 2 i Næstved, hvor også firmaets papirer blev opbevaret. Disse aktiviteter blev i første halvdel af 2006 flyttet til Vej 3 . På Vej 3 var der også et lager, ligesom der blev drevet en trælast- handel fra adressen. Det var T1 , der stod for byggeop- gaverne. V4 og V5 havde mere underordnede opga- ver. Tiltalte selv er bedst til mindre opgaver. Vidne 2 side 132

var tiltaltes "højre hånd". Det var forskelligt, hvem der afhen- tede post i Glostrup. Tiltalte har nok selv hentet post i Glostrup samlet 4 gange. Det var for det meste T1 , der stod for håndteringen af posten. Det var i alt væsentligt T1 , der indgik aftaler på V1 ApS' vegne. Det var dog tiltalte, der un- derskrev på selskabets vegne og betalte regninger. Der var an- sat en kontordame, Vidne 6 , der samlede virksomhedens regnskabsbilag. Bankforbindelsen var Danske Bank og senere Forstædernes Bank. Tiltalte havde hævekort til bankkonto, og der var ikke andre, der havde adgang til kontoen. Selskabets revisor var Person 53 fra Næstved. Denne forestod afstem- ning og udarbejdelse af regnskab, herunder momsregnskab m.v. Tiltalte foretog ikke selv kontrol i forbindelse hermed. Alt regnskabsmateriale var tilgængeligt for revisor. Tiltalte er ikke bekendt med, hvem der på selskabets vegne indgav mom- sangivelser. Revisor kom ikke med bemærkninger i forbindel- se med regnskaber m.v. Foreholdt personrapporten, bilag 3-4, ekstrakten side 490, for- klarede tiltalte, at de deri angive oplysninger godt kan passe, men han har ingen sikker erindring herom. Virksomhed 53 ApS var datterselskab til V1 ApS , og selskabet ejede nogle grunde. Hvor midlerne hertil kom fra, er tiltalte ikke bekendt med. Virksomhed 10 ApS var det selskab, hvor trælasthandlen blev drevet i. Tiltalte kan ikke oplyse noget om omsætningen i dette selskab. Virksomhed 10 ApS blev vist nok oprettet af kreditmæssige årsager, vist nok på forslag fra revisor. Der var en vis sammenblanding mellem underselskaberne og V1 ApS , som tiltalte ikke nærmere kan redegøre for. V12 ApS var også en dattervirksomhed. Tiltalte kan ikke erindre hvilke aktiviteter, der var i dette selskab. V2 mødte tiltalte i 2006 i forbindelse med erhver- velse af nogle kontormaskiner og værktøj. Det var V2's kendskab til værktøj og leasing, der dannede baggrund for, at V2 blev tilknyttet V1 ApS . Det var T1 , der stod herfor. V2 skulle hjælpe i forbindelse med de enkelte leasingaftaler, men havde også andre arbejds- opgaver af forskellig karakter. Person 1 traf tiltalte i 2006 i forbindelse med en maskin- handel, men tiltalte har ikke nærmere erindring herom. De har nok set hinanden 5-6 gange. Den 29. december 2008 overtog Vidne 3 V1 ApS . De havde forinden truffet hinanden i forbindelse med nogle byggeopgaver i 2006/2007. Vidne 3 havde byggeopgaver til- svarende V1 ApS' , hvilket var baggrunden for Vidne 3's køb af V1 ApS . På det tidspunkt var tiltalte meget syg, og det var side 133

T1 og selskabets advokat, som stod for overdragelsen. Købesummen var på 10,3 mill. kr. Af dette beløb har tiltalte alene modtaget 250.000 kr. i kontanter. Det skete umiddelbart før nytåret 2008/2009. På overdragelsestidspunktet opfattede tiltalte det ikke således, at V1 ApS havde økonomiske proble- mer. Der blev oprettet overtagelsespapirer, men tiltalte har ik- ke nærmere kendskab hertil udover, at der blev udarbejdet en overdragelsesaftale af advokatfirmaet Plesner. Det var T1 , der i øvrigt stod for overdragelsen. Efter overdragel- sen har tiltalte ikke haft noget med V1 ApS at gøre. Selskabets maskiner blev opbevaret på Vej 3 eller på de enkelte byggepladser. Der blev ikke ført nærmere kontrol med maskinerne eller ført en egentlig liste over disse, men der blev i et vist omfang udarbejdet håndskrevne sedler for de enkelte maskiner, hvilket tiltalte dog ikke selv deltog i. Tiltalte kan ik- ke forklare, hvorfor et antal maskiner ikke er blevet fundet.”

Personsrapporten bilag 3-4 blev ikke dokumenteret. De under 4503-2014 foreviste fotos fra fotomappe kan ikke nærmere identificeres og er ikke forevist under afhøringen.

Vidne 1 forklarede, at flere ting i retsbogen er misforståede. Han arbejdede for sin søn, V5 , da V1 ApS blev stiftet. Den reelle ejer af V1 ApS var V5 , og det var ham, der stod for virksomheden, selvom det var vidnet, der stod som direktør. Det var V5 , der bestemte det hele i V1 ApS . Foreholdt, at han til den dokumenterede retsbog har forklaret, at V5 havde en underordnet rolle, forklarede han, at han nok har tænkt på, at det var hans søn T1 , der tog sig af byggesagerne – samtaler med arkitekter og deslige, men det var V5 , der havde det overordnede ansvar med indkøb af maskiner osv. Vidnet begyndte at arbejde sammen med V5 i 1995-96. De har altid arbejdet sammen. Den, der var bedst til en opgave var den, der varetog den. Det er sådan, de altid har haft det. V2 var også inde i V1 ApS med mange gode ting.

Sidst i 2008, hvor de var gået i gang med V20 ApS og nogle byggeopgaver, var det et krav fra Person 38 fra Forstædernes Bank, at V1 ApS skulle sælges, hvis Forstædernes Bank skulle gå ind i finansieringen. Vidnets helbred var dårligt på det tidspunkt. V5 kørte vidnet og T1 ind til advokaten, der forestod papirarbejdet i forbindelse med salget. Som han husker det, var de hos advokaten i 20-25 minutter. V5 skulle parkere og nåede ikke op til mødet, før papirerne var skrevet under.

Person 38 talte med forskellige i V1 ApS . På grund af det fremtidige samarbejde var T1 med inde over der.

Maskinerne blev ført i bogholderiet, efterhånden som de kom til. I det side 134

daglige brugte de i V1 ApS ikke serienumre, men omtalte maskinerne med henvisning til mærke og egenvægt. De brugte egne numre i forbindelse med udlejning.

Foreholdt Skattemappen, bilag 32 d, moms angivelse for 3. kvt. 2007, forklarede han, at det er V1 ApS' revisor, der lavede bogføringen. Papirerne fra revisor blev taget med ind af dem fra Næstved, T1 eller V2 . Han ved i princippet ikke noget særligt om momsangivelserne. Han husker ikke, om han har underskrevet momsangivelser. Det er ikke hans underskrift, der er på bilaget. Underskriften siger ham ikke noget. Men det var ham, der fik lavet checken i banken.

Det var deres kontakter i forbindelse med underleverandører, der lejede maskiner i særligt Virksomhed 42 . V1 ApS var ikke en decideret udlejningsvirksomhed. Men der blev flere gange transporteret maskiner fra V1 ApS til Virksomhed 42 . Det var noget, V5 ordnede internt. Maskinerne blev kørt til Sverige af V5 eller V1 ApS' chauffør.

Vidne 1's forklaring til retsbog af 24. oktober 2017 i sag 3-4503/ 2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

"Tiltalte Vidne 1 forklarede yderligere, at på salgs- tidspunktet for V1 ApS , havde tiltalte det indtryk, at det gik økonimisk godt for firmaet. Det var således alene tiltaltes syg- dom og ikke selskabets økonomi, der var årsag til virksom- hedssalget. Salgsprisen var aftalt til 10,3 mill. kr. Tiltalte er ik- ke længere i besiddelse af en kopi af overdragelsesaftalen. I forbindelse med at overdragelsesaftalen blev underskrevet, modtog tiltalte 250.000 kr. kontant. Forud for salget kendte til- talte alene Vidne 3 som samarbejdspartner, og det var T1 , der havde den primære kontakt til Vidne 3 . Tiltalte er ikke klar over, om der forud for overdra- gelsen blev udarbejdet en maskinopgørelse. Foreholdt ekstrakten side 83 forklarede tiltalte, at han ikke erindrer nærmere herom, men han kan genkende sin under- skrift på bilaget. Bilaget siger ikke tiltalte noget. Tiltalte vil antage, at Vidne 3 i forbindelse med overdragelsen besigtigede de maskiner, der hørte til V1 ApS . Foreholdt ekstrakten side 84 forklarede tiltalte, at fortegnelsen vedrører V1 ApS . Det er en fortegnelse over selskabets "faste folk". Tiltalte vil tro, at fortegnelsen er fra 2008. Fortegnelsen er ikke udarbejdet af tiltalte selv. Foreholdt ekstrakten side 93 - 94 forklarede tiltalte, at han ikke side 135

har set bilaget tidligere. Fortegnelsen siger ikke tiltalte noget udover, at bilaget viser nogle af de anvendte leasingselskaber. Foreholdt ekstrakten side 83 forklarede tiltalte, at han ikke selv har udfærdiget bilaget. Det kan han sige allerede fordi, han ik- ke selv skriver på maskine. Efter overdragelsen af V1 ApS havde han ingen kontakt med selskabet, og selskabets bankkonto, som han indtil da havde haft adgang til, blev ophævet. V1 ApS' maskiner blev opbevaret dels på Vej 3 og dels på de enkelte byggepladser. Der var i alt ca. 200 maskiner og biler. Mange af dem var forsynet med nummerplader. I forbin- delse med, at maskiner eller værktøj blev udleveret til brug på en anden arbejdsplads, blev udleveringen noteret i et seddelsy- stem, som blev ført og opbevaret på Vej 3 . Tiltalte er ik- ke blevet udspurgt herom af politiet. I relation til leasingsaftaler var det tiltalte eller T1 , der traf afgørelse om, hvorvidt der skulle erhverves en ny maskine eller ej. Når en beslutning herom var truffet, blev der rettet henvendelse til V2 , der skulle undersøge markedet og finde et leasingsselskab, som kunne finansiere maskinen. Det var herefter V2 eller T1 , der foretog det videre fornødne. Tiltalte var ikke involveret i overdragelser m.v. Tiltalte sørgede for betalinger, når han fik besked herpå. Tiltalte kan ikke sige, hvem der gav ham besked om betalin- ger, det var flere forskellige, der gjorde. Tiltalte kan heller ikke sige, om betaling af de enkelte leasede maskiner fandt sted for- ud for eller efterfølgende leveringen af den pågældende maski- ne. De enkelte maskiner blev leveret til den byggeplads, hvor mas- kinen skulle anvendes. Det varierede meget, hvem der modtog en maskine på vegne af V1 ApS . Tiltalte selv var ikke involve- ret i modtagelsen. Det var V2 , der herefter forestod det videre papirarbejde. Tiltalte kan ikke nærmere redegøre herfor. I visse tilfælde kom leasingsselskabernes folk på de en- kelte pladser. Tiltalte hilste på, når han selv var til stede, men havde ikke i øvrigt kontakt til disse. Det var således V2 eller T1 , der viste leasingfolkene rundt på byggepladserne. Det skete også, at V2 også forevi- ste V1 ApS' regnskaber til leasingfolkene. Det var V2 , der generelt forestod kontakten til de enkelte leasings- selskaber. V2 havde en funktion som en slags ind- køber i V1 ApS . Det var V2 eller T1 , der forelagde leasingsaftaler og leverancegodkendelser for tiltalte, der herefter blot underskrev. Tiltalte havde ikke noget at gøre side 136

med det efterfølgende papirarbejde. Generelt var det således, at tiltalte ikke forstod den papirmæssige gang i de enkelte leasin- gaftaler og blot skrev under, når han blev bedt herom, uden at han i den forbindelse foretog nogen form for kontrol. Tiltalte forklarede supplerende, at han var registreret som di- rektør i V1 ApS , fordi han ikke var registreret i Ribers, medens dette var tilfældet for alle hans sønner. Tiltalte forestod ikke post m.v. i V1 ApS , og han var nok mere direktør af navn end af gavn. Momsafregninger blev forestået af revisor. Det var T T1 , der besluttede, at V1 ApS skulle sælges til Vidne 3 .

Købsaftalen vedrørende V1 ApS var tiltalte ikke involveret i i relation til salgsprisen. Tiltalte var bekendt med, at der efter salget af V1 ApS blev afhentet maskiner af leasingselskaberne, men tiltalte kom efter salget generelt ikke på arbejdspladserne, bortset fra enkelte gange, blant andet på grund af sin sygdom. V2 havde sit eget kontor på Vej 3 og kom der næsten dagligt. Når V2 eller T1 fore- lagde ham et dokument til underskrift, skimmede han i begyn- delsen hurtigt papiret igennem, hvorefter han underskrev, men senere underskrev han blot uden gennemlæsning eller anden kontrol af, hvad han underskrev. Efter tidspunktet for salget af V1 ApS , kan tiltalte ikke sige, hvilke aktiver tiltaltes sønner havde."

Vidne 1 vedstod forklaringen, men forklarede supplerende, at han, V5 , T1 og V2 talte om tingene, men det var V5 , der traf de endelige beslutninger. Han havde den aftale med V5 , at han ikke skulle ødelægge hans fremtidige muligheder for byggeri, leasing af maskiner o.s.v., og det er derfor V5's navn er blevet holdt tilbage. Vidnet ønsker tilført retsbogen, at det er et generelt forbehold, han har over for alle sine tidligere forklaringer, også hvis disse i øvrigt vedstås.

T1 stod for byggepladserne.

Det var generelt V5 , der stod for lejedelen. Det var typisk samarbejds- partnere eller egentlige lejere, der lejede maskinerne. Faktureringen foregik på kontoret. Det har været V2 , Vidne 6 eller V5 , der har forestået faktureringen.

Der var nogle fortrykte sedler til brug ved udlejning. Det var A4 sedler med gennemslag. Der var lavet individuelle id-numre, men indbyrdes kaldte de f.eks. en lille gravemaskine ved egenvægten, f.eks. 09 og til brug for udlej- ning også id-nummeret. De havde metalplader med id-numre. Det var ho- vedsageligt V5 , der bestilte pladerne og stod for det. Udlejningspapirerne kom på kontoret. side 137

Vidne 1's forklaring til retsbog af 25. oktober 2017 i sag 3-4503/ 2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumente ”Forhold 1. …

Tiltalte Vidne 1 forklarede foreholdt foto, bilag 38-18-4 og leasingkontrakt, ekstrakten side 25, at han ikke er bekendt med, om maski- nen blev beset af forsikringsselskabet eller lea- singselskabet hos V1 ApS , men der kom jævnligt en repræsentant fra forsikringsselskabet på byg- gepladsen. Det er rigtigt, at tiltalte har underskre- vet leasingaftalen. Det er ikke tiltalte, som har opført serienummeret. Foreholdt leverancegodkendelse, ekstrakten side 27, forklarede tiltalte, at han har underskrevet denne, men ikke foretaget den kontrol, som frem- går i underskriftrubrikken. Forholdt bilag til leasingaftalen, forklarede tiltal- te, at det er rigtigt, at det er ham, der har under- skrevet bilaget. Dokumenterne modtog tiltalte ty- pisk fra V2 eller fra T1 . Det var T1 , der indkøbte maskinen. Tiltalte har ikke overværet leveringen heraf, men set maskinen på Vej 3 , hvor der var en del fli- sarbejde. Maskinen har også været anvendt andre steder end på Vej 3 . Det var på en gen- brugsplads. Betalinger skete via girobetalinger, og betalings- bilagene blev samlet i ringbind. Regninger blev lagt til betaling hos tiltalte, der så kørte i banken og foretog betaling her-af. Det er ikke tiltalte, der har givet dokumentoplysningerne til V2 . Tiltalte har ikke set leverandør-oplysninger. Tiltalte deltog ikke i udfaktureringer til V2 . Disse faktureringer er tiltalte først gjort bekendt med efterfølgende. V2 kun- ne udfakturere fra V1 ApS til V2 Tr. . Kopier af fakturaerne fra V1 ApS til V2 Tr. fremgår af V1 ApS' bogholderi. side 138

Tiltalte så sidst flismaskinen i sommeren eller ef- teråret 2008 på Vej 3 eller på genbrugs- pladsen. Tiltalte har ikke kontrolleret maskinens serienummer. Maskinen var forsynet med en blå eller grøn farve. Tiltalte kan ikke udelukke, at V1 ApS havde en anden og tilsvarende flismaskine. Betalinger til maskinleverandørere skete via bank og ikke som kontantbetalinger. V2's vederlæggelse var et anliggende, som T1 forestod. V2 kunne i et vist omfang købe mindre ting på V1 ApS' konto til sig selv, men tiltalte har ikke nærmere kendskab hertil. V2 kunne også køre i V1 ApS' biler. Når tiltalte underskrev dokumenter, læste han i begyndelsen dokumenterne igennem, men ret hurtigt blev det således, at han blot underskrev de dokumenter, der blev forelagt ham. Maskinens serienummer, påført maskinen, har tiltalte ikke nærmere kendskab til. I visse tilfælde fik V1 ApS lavet maskinskilte hos en gørtler, hvilket vist nok skete efter ønske fra leasingsel- skaberne. Tiltalte er generelt ikke bekendt med, i hvilket omfang de leasede maskiner var forsynet med et serienummer eller andet tilsvarende iden- tifikationsnummer. ” Vidne 1 vedstod forklaringen, men forklarede, at han studser over, at det er noteret, at det er T1 , der bestilte maskinen. Det er ikke tilfældet.

Vidne 1's forklaring til retsbog af 25. oktober 2017 i sag 3-4503/ 2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter: ”Forhold 2. … Tiltalte Vidne 1 forklarede, foreholdt fotomappen, bilag 38-18-1 og leasingsaftalen, ekstrakten side 167, at han ikke er bekendt med, om teleskoplæsserne er forevist Nykredit. Det er rigtigt, at han har underskrevet aftalen, ekstrakten side 168-170. Det er ikke tiltalte, som har påført serienummeret, ekstrakten side 169. Tiltalte går ud fra, at det er T1 , som har indkøbt maskinerne. V1 ApS havde omkring 2007/2008 i alt 6-8 teleskoplæssere vist nok i forskellige størrelser. Tiltalte har side 139

ikke foretaget de undersøgelser, som fremgår af underskriftafsnittet. Der var teleskoplæssere på Vej 3 , men tiltalte har ikke kontrolleret stelnumre på disse. Tiltalte kan ikke erindre, om han var til stede, da maskinerne blev leveret, eller om han har afgivet oplysninger til V2 om maskinerne. Tiltalte kan heller ikke vedrørende dette forhold udtale sig om dokumenter eller om pengestrømme i forbindelse med erhvervelsen af maskinerne. Det beskæftigede tiltalte sig generelt ikke med i sin periode som direktør for V1 ApS . Tiltalte har således ingen viden herom. Det var forskellige, der forestod papirarbejdet på kontoret. Tiltalte kan ikke oplyse, hvor maskinerne befinder sig. Tiltalte forklarede supplerende og forevist ekstrakten side 168- 170, at dateringen side 169 ikke er påført af ham. Foreholdt ekstrakten, side 183 forklarede tiltalte, at han ikke erindrer, at der blev returneret teleskoplæssere. Tiltalte forklarede supplerende, at han ikke har et detaljeret kendskab til, hvilket arbejde V2 udførte for V1 ApS .

Vidne 1 forklarede i forbindelse med gennemgangen af bilagene i forhold 2, at V1 ApS brugte id-numre, ikke stelnumre. De førte et stamkort på de maskiner, som de fik, ved ankomsten til virksomheden. De brugte ikke serienumre. Hans kontrol som direktør i firmaet var kontrol af id-numre.

Det er ikke T1 , der har indkøbt maskinerne, da det overordnede ansvar hele vejen igennem har været V5's . Dette forbehold gælder alle forklaringer, hvor det modsatte fremgår.

Vidne 1's forklaring til retsbog af 31. oktober 2017 i sag 3-4503/ 2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter: ”Forhold 3. … Foreholdt fotomappe, side 6 -7 og leasingkontrakt, ekstrakten side 132 f og leverancegodkendelse, ekstrakten side 233, forklarede tiltalte Vidne 1 , at han har underskrevet disse dokumenter. Tromlen er indkøbt af T1 eller V2 . Maskinen blev leveret på Vej 3 . V1 ApS havde forskellige typer af tromler. Tiltalte kan ikke med sikkerhed sige, om der var flere tromlemaskiner af netop denne type hos V1 ApS . Tiltalte har ikke kontrolleret maskinens stelnummer. Tiltalte var ikke en del af papirgangen omkring side 140

maskinen bortset fra, at han har underskrevet som forklaret. Tiltalte kan ikke forklare, hvad der er blevet af maskinen. Tiltalte forklarede, at har modtaget kontanter fra V2 . Tiltalte har aldrig truffet beslutninger om maskinindkøb. Tiltalte erindrer ikke forsikringsdeklarationen, ekstrakten side 234.” Vidne 1 vedstod forklaringen. Vidne 1's forklaring til retsbog af 31. oktober 2017 i sag 3-4503/ 2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter: ”Forhold 4. … Foreholdt fotomappe side 37 og 41 og leasingkontrakt, ekstrakten 287 f, forklarede Vidne 1 , at han har underskrevet denne og leverancegodkendelsen. Ma-skinerne er indkøbt af V2 eller T1 . Han har set tryklufttranportøren, men ikke kontrolleret stelnumre på disse. Han har set en af tryklufttranportørerne på Vej 3 , men ikke kontrolleret stelnumre på disse. Tiltalte er ikke bekendt med, hvor maskinerne nu befinder sig. Tiltalte kan ikke genkende mørtelværket, som ikke siger tiltalte noget. Tiltalte har set et mørtelværk på Vej 3 med en højde på omkring 2 meter. Det er enten T1 eller V2 , der bestilte maskinerne. Tiltalte er ike bekendt med, hvor original- kvitteringerne befinder sig. Tiltalte beskæftigede sig generelt ikke med papirgangen i V1 ApS bortset fra de tilfælde, hvor han skulle underskreve et dokument, ligesom pengestrømme i forbindelse med de enkelte aftaler, ikke er tiltalte bekendt. Foreholdt ekstrakten, side 292, faktura, forklarede tiltalte, at han ikke kan forklare nærmere herom. Et stort mørtelværk siger ikke tiltalte noget. I By 4 stod der et betonværk. Engangsydelsen, ekstrakten side 287, siger heller ikke tiltalte noget. I relation til leverancegodkendel-sen, ekstrakten side 289, forklarede tiltalte, at han blot underskrev dette dokument uden nærmere kontrol. Det lille mørtelværk på Vej 3 var forsynet med en trækkrog, så det kunne transporteres." Vidne 1 vedstod forklaringen. Vidne 1's forklaring til retsbog af 31. oktober 2017 i sag 3-4503/ 2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter: side 141

”Forhold 5. … Foreholdt fotomappen side 19 og leasingkontrakt, ekstrakten side 371, forklarede tiltalte Vidne 1 , at det er tiltalte, der har underskrevet aftalen. Han skrev under som tidligere forklaret uden at foretage nogen kontrol. Tiltalte har tillige underskrevet leverancegodkendelsen, ekstrakten side 363. Tiltalte har i forbindelse hermed ikke kontrolleret serienummeret. Maskinen er indkøbt af T1 eller Vidne V2 . Der var nok tre tilsvarende maskiner hos V1 ApS2 , to på Vej 3 og en på byggepladsen i By 4 . Tiltalte er ikke bekendt med med, hvor maskinerne befinder sig. Tiltalte har, som tidligere forklaret, ikke ud over sin underskrift på dokumenterne deltaget i papirgangen i V1 ApS . Tiltalte underskrev således uden nærmere kontrol de dokumenter, han blev bedt om at underskrive. Tiltalte var ikke involveret i køb af maskiner, men blev ofte bekent hermed i forbindelse med uformelle drøftelser med forskellige i V1 ApS . Den indbyrdes kompetance- og opgavefordeling mellem T1 og Vidne V2 kan tiltalte ikke udtale sig om.” 2

Anklageren korrigerede ad forhold 5, at leasingkontrakten rettelig findes i ekstrakt Nykredit, forhold 1-6, s. 361”

Vidne 1 vedstod forklaringen. Vidne 1's forklaring til retsbog af 31. oktober 2017 i sag 3-4503/ 2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter: ”Forhold 6. …

”Foreholdt fotomappe side 13 og ekstrakten side 429 ff forklarede tiltalte Vidne 1 , at opgaver, underskrifter og forretningsgange vedrørende dette forhold er de samme, som han har forklaret i forbindelse med de foregående forhold. Der var flere tilsvarende maskiner hos V1 ApS som omfattet af dette forhold. I relation til underskrifter og udfyldelse af dokumenter forklarede tiltalte, at han alene har underskrevet med sted og datooplysninger samt sin underskrift.” Vidne 1 vedstod forklaringen. Vidne 1's forklaring til retsbog af 1. november 2017 i sag 3-4503/ 2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen side 142

nævnte dokumenter: ”Forhold 8. … Foreholdt fotomappe side 86 f og leasingaftalen, ekstrakten side 31 f, forklarede Vidne 1 , at maskinen er indkøbt af T1 eller Vidne 2 . Tiltalte har underskrevet aftalen. Der var to maskiner af den pågældende type, én på Vej 3 og én i By 4 . Tiltalte erindrer ikke om betalingen af maskinen. Han undrede sig ikke over de to forskellige fakturabeløb, ekstrakten side 136 og side 140. Tiltalte erindrer ikke checken angivet i ekstrakten side 153 B, men checks gik igennem tiltalte. Tiltalte har ikke været bekendt med indkøbsprisen, ekstrakten side 140.” Anklageren korrigerede, at leasingaftalen findes i ekstrakt AB Finans, forhold 7-13, s. 131.

Vidne 1 vedstod forklaringen. Han forklarede supplerende, at det var ham, der kørte i banken og satte checks ind.

Vidne 1's forklaring til retsbog af 1. november 2017 i sag 3-4503/ 2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter: ”Forhold 9. … Foreholdt fotomappen side 79 til 80 og leasingaftalen, ekstrakten side 174 f, forklarede tiltalte Vidne 1 , at tiltalte har underskrevet aftalen og allongen hertil. Tiltalte har ikke set panthaverdeklarationen, ekstrakten side 179. Tiltalte har set maskinen, og der var nok i alt 4 maskiner af denne type i V1 ApS regi. Tiltalte har ikke kontrolleret serienumrene m.v. på maskinerne. Tiltalte har ud over sine underskrifter på leasingaftalen og allongen ikke beskæftiget sig med det papirmæssige i aftaeln, idet det også vedrørende dette leasingforhold var som forklaret under de forrige forhold. Maskinen skulle anvendes til et større asfaltarbejde for boligselskabet V5 A/S , som V1 ApS havde en del arbejde for, som samlet have en værdi på angiveligt 50 mill. kr.” Vidne 1 vedstod forklaringen. Han forklarede supplerende, at det ikke var V1 ApS , der havde asfaltarbejde for V5 A/S til en værdi af 50 mio. kr. Det var dem, der lejede asfaltmaskinerne af dem, der havde et projekt til 50 mio. kr. side 143

Vidne 1's forklaring til retsbog af 1. november 2017 i sag 3-4503/ 2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter: ”Forhold 10. … Foreholdt fotomappen side 45 f og leasingsftale, ekstrakten side 249 f, forklarede tiltalte Vidne 1 , at han ikke har erindring om aftalen. Det er tiltalte, der har underskrevet allongen til aftalen. Panthaverdeklarationen siger ikke tiltalte noget. Det var T1 eller V2 , der foretog bestilling af maskinen. Der var ialt 30-40 maskiner af denne type hos V1 ApS . Tiltalte kontrollerede ikke stelnumre på maskinerne eller så den originale købsfaktura. Tiltalte havde ikke kendskab til priserne på hydraulikhamre til maskinerne.” Vidne 1 vedstod forklaringen. Vidne 1's forklaring til retsbog af 1. november 2017 i sag 3-4503/ 2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter: ”Forhold 11. …

Foreholdt fotomappen side 52 og leasingaftalen, ekstrakten side 340 f, forklarede tiltalte Vidne 1 , at han har underskrevet aftalen og allongen hertil. Det er T1 eller V2 , der har bestilt maskinerne. Tiltalte har set maskinerne bl.a. i By 4 , men tiltalte har ikke kontrolleret stelnumre. Tiltalte erindrer ikke flere end to gravemaskiner. Ahlmanmaskinen siger ikke tiltalte noget, men der er nok tale om en minilæsser, som tiltalte har set i By 4 . Tiltalte har ikke kontrolleret stelnumre på maskinerne.” Vidne 1 vedstod forklaringen. Vidne 1's forklaring til retsbog af 1. november 2017 i sag 3-4503/ 2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter: ”Forhold 13. Foreholdt fotomappe side 20 og leasingaftale, ekstrakten side 531 f, forklarede tiltalte Vidne 1 , at han har underskrevet leasingaftalen og allongen hertil. Tiltalte har set flere betonknusere hos V1 ApS , men ikke kontrolleret maskinernes stelnumre. Det var T1 eller V2 side 144

, som bestilte maskinerne. Tiltalte har ikke kontrolleret betalingerne i forbindelse hermed.” Vidne 1 vedstod forklaringen Vidne 1's forklaring til retsbog af 8. november 2017 i sag 3-4503/ 2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter: ”Forhold 7. … Foreholdt fotomappe, side 55 f og ekstrakten side 22 f forklarede tiltalte Vidne 1 , at han har underskrevet leasingaftalen og allongen hertil. Tiltalte har ikke påført de numre, som er påført med håndskrift. Tiltalte har set liftene hos V1 ApS på Vej 3 . Der var flere forskellige typer og størrelser og flere, end hvad fremgår af tiltalen. Der var også flere minilæssere, men tiltalte erindrer ikke antallet heraf. Foreholdt ekstrakten (Nykredit) side 71 nederst og følgende, afhøringsrrapport, forklarede tiltalte, at at det er rigtigt, at han har forklaret til politiet som angivet i rapporten. Foreholdt side72 nederst forklarede tiltalte, at han har forklaret således. Foreholdt side 75 midt forklarede tiltalte, at det forholder sig på samme måde, idet han var selskabets direktør. Foreholdt side 81 forklarede tiltalte, at han ikke erindrer at have forklaret således. Det angivne siger ikke tiltalte noget. Tiltalte følte sig presset i forbindelse med sin frihedsberøvelse. Tiltaltes faktiske funktion var, som han har forklaret i retten.” Vidne 1 vedstod forklaringen. Vidne 1's forklaring til retsbog af 8. november 2017 i sag 3-4503/ 2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter: ”Forhold 10. Foreholdt ekstrakten side 249 f forklarede tiltalte Vidne 1 supplerende, at han har underskrevet aftalen og allongen hertil. Tiltalte har ikke påført aftalen de med håndskrift markerede krydser, men tiltalte har påført de med håndskrift skrevne tal. Tiltalte kan ikke sige, om V1 ApS stillede sikkerhed overfor leasingselskaberne.” Vidne 1 vedstod forklaringen. Vidne 1's forklaring til retsbog af 8. november 2017 i sag 3-4503/ 2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter: side 145

”Forhold 14. Foreholdt leasingaftale, ekstrakten side 177 f, forklarede Vidne 1 , at han har underskrevet aftalen. Tiltalte har ikke foretaget kontrol i forbindelse hermed. Tiltalte har også underskrevet overdragelsesdokumentet for leasingaftalen. I relation til ekstrakten side 178 forklarede tiltalte, at han har set overfalds skovlen og også set 1 måske 2 betonknusere. Tiltalte kan ikke erindre, om han har set en stentromle. Tiltalte har også set gummihjulslæsseren. Skovlene bruges på forskellige maskiner.” Vidne 1 vedstod forklaringen. Vidne 1's forklaring til retsbog af 9. november 2017 i sag 3-4503/ 2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter: ”Forhold 15 A. … Foreholdt fotomappe side 45 f og leasingaftale, ekstrakten side 23 f., forklarede Vidne 1 , at underskriften er for utydelig til at kunne læses. Han kan således ikke sige, om underskriften e hans. Tiltalte har underskrevet leverancegodkendelsen og overdragelsen, ekstrakten side 25 og 26. Maskinerne er leveret til V1 ApS . Tiltalte erindrer ikke underskriften, ekstrakten side 31. Underskriften ligner tiltaltes underskrift. Overdragelsen, ekstrakten side 26, er formentlig underskrevet samtidig med leasingaftalen. Tiltalte har ikke tidligere set fakturaen, ekstrakten side 27. Tiltalte har ikke tidligere set erklæringen, ekstrakten side 123 a f. Tiltalte var ikke bekendt med, at Cito Leasing videresolgte leasingforholdet til SEB.” Vidne 1 vedstod forklaringen. Vidne 1's forklaring til retsbog af 9. november 2017 i sag 3-4503/ 2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter: ”Forhold 16. … Foreholdt fotomappen side 70 og 45, og leasingsaftalen, ekstrakten side 19 f, forklarede tiltalte Vidne 1 , at underskriften på leasingaftalen ligner tiltaltes underskrift, ligesom dateringen ligner tiltaltes skrift. Tiltalte erindrer at have set maskinerne. Dateringen, ekstrakten side 21, er ikke side 146

foretaget af tiltalte. Tiltalte er i tvivl om, hvorvidt underskriften er hans. Det med håndskrift påførte, ekstrakten side 22, er ikke påført af tiltalte. Tiltalte erindrer, at maskinen fremstod noget ramponeret. Foreholdt ekstrakten side 90 midt til nederst forklarede tiltalte, at han ikke er bekendt med, hvem der har afgivet disse oplysninger. De er ikke afgivet af tiltalte selv.” Vidne 1 vedstod forklaringen. Han forklarede supplerende, at V5 godt kan have skrevet under for ham, men så vil der have været signeret ”for Vidne 1 ”. Vidne 1's forklaring til retsbog af 9. november 2017 i sag 3-4503/ 2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter: ”Forhold 17 A. … Foreholdt leasingaftale, ekstrakten side 112 f, forklarede Vidne 1 , at han har underskrevet aftalen. Det samme gælder leverancegodkendelsen for så vidt angår den øverste underskrift og muligvis også den nederste underskrift.” Vidne 1 vedstod forklaringen. Vidne 1's forklaring til retsbog af 9. november 2017 i sag 3-4503/ 2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter: ”Forhold 17 B. Foreholdt fotomappe side 72-74 og leasingaftalen, ekstrakten side 23, forklarede Vidne 1 , at han har underskrevet aftalen. Titelangivelsen er dog ikke påført af tiltalte. V1 ApS havde mange tvangsblandere. Sådanne maskiner er udsat for megen slitage, og enkeltdele genbruges derfor ofte på andre maskiner. Eksempelvis kan motoren anvendes på flere forskellige modeller.” Vidne 1 vedstod forklaringen. Vidne 1's forklaring til retsbog af 9. november 2017 i sag 3-4503/ 2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter: ”Forhold 18. … Foreholdt leasingsaftale, ekstrakten side 21 f, forklarede tiltalte Vidne 1 at han har underskrevet aftalen, men ikke side 147

påført dateringen. Leverancegodkendelsen, ekstrakten side 24, har han ikke underskrevet. Der var ikke andre i V1 ApS , der underskrev på tiltaltes vegne. Tiltalte har underskrevet forsikringsdeklarationen, ekstrakten side 25, men dateringen er ikke foretaget af tiltalte. V1 ApS havde forskellige typer af mørtelværker, men tiltalte kan ikke udtale sig i relation til producentnavne. Det samme gælder betonværker.” Vidne 1 vedstod forklaringen. Vidne 1's forklaring til retsbog af 22. november 2017 i sag 3-4503/ 2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter: ”Forhold 19. … Foreholdt fotomappe side 52 og 76 og leasingaftale, ekstrakten side 100, forklarede tiltalte Vidne 1 , at han har underskrevet leasingaftalen, leverancegodkendelsen og deklarationen, ekstrakten side 103 og 104. Tiltalte har set maskinerne hos V1 ApS . Der var flere dumpere hos V1 ApS , nok 2-3 stykker. Der var også flere 8 tons gravemaskiner, nok 3 - 4 maskiner af denne slags.” Vidne 1 vedstod forklaringen. Vidne 1's forklaring til retsbog af 22. november 2017 i sag 3-4503/ 2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter: ”Forhold 20. … Foreholdt fotomappe side 20 og leasingaftale, ekstrakten side 182, forklarede tiltalte Vidne 1 , at han har underskrevet leasingaftalen, leverancegodkendelsen og forsikringsdeklarationen, ekstrakten side 182 f. V1 ApS havde omkring 10 hydralikhamre i forskellige størrelser. V1 ApS havde vist nok 4 Rhino betonknusere.” Vidne 1 vedstod forklaringen. Vidne 1's forklaring til retsbog af 22. november 2017 i sag 3-4503/ 2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter: ”Forhold 22. … side 148

Foreholdt fototmappe side 2 og leasingaftale, ekstrakten side 252, forklarede tiltalte Vidne 1 , at han har underskrevet leasingaftalen og leverancegodkendelsen, ekstrakten side 255, og deklarationen, ekstrakten side 256. V1 ApS havde mere end 10 teleskoplæssere af den pågældende type.” Vidne 1 vedstod forklaringen. Han forklarede supplerende, at de havde 200-300 maskiner i V1 ApS . Hans angivelse af antallet af teleskoplæssere i forklaringen passer.

Vidne 1's forklaring til retsbog af 22. november 2017 i sag 3-4503/ 2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter: ”Forhold 23. … Foreholdt leasingaftale, ekstrakten side 24 -25, forklarede tiltalte Vidne 1 , at han er i tvivl om, hvorvidt underskriften er hans. Det samme gælder ekstrakten side 26. Dateringerne, ekstrakten side 25, er tiltaltes, mens det ikke gælder for dateringerne, ekstrakten side 26. Tiltalte er sikker på, at underskrifterne, ekstrakten side 27 - 31, ikke er hans. Det samme gælder dateringerne. Tiltalte har ikke set underskrifterne hos politiet. Tiltaltes sædvanlige underskrift er som eksempelvis ekstrakten side 75. Tiltalte har set udstyret hos V1 ApS , men har ikke bemærket, at der skulle være påført klistermærker fra leasingselskabet på materiellet. Containerne var placeret på forskellige byggepladser, til sidst på Vej 3 . Det var ikke således, at andre kunne underskrive med tiltaltes navn. Da tiltalte reelt ophørte i V1 ApS på grund af sin sygdom, var leasingselskaberne ikke begyndt med at tilbagetage materiel. Tiltalte kan ikke med sikkerhed sige, om containerne med værktøj befandt sig på Vej 3 , da han gik fra hos V1 ApS p.g.a. af sin sygdom. V1 ApS havde omkring 100 containere. Containerne med værktøj var placeret indendørs i en hal.” Vidne 1 vedstod forklaringen, men forklarede, at V1 ApS nærmere havde 300 containere. Vidne 1's forklaring til retsbog af 22. november 2017 i sag 3-4503/ 2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter: ”Forhold 24. … side 149

Foreholdt leasingaftale og leveringserklæring, ekstrakten side 75 og 77, forklarede tiltalte Vidne 1 , at han har underskrevet dokumenterne. V1 ApS havde 3-4 asfaltudlæggere. Han erindrer ikke at have talt med V2 om en asfaltudlægger Tiltalte traf ikke selv beslutning om erhvervelse af en sådan. Det ville i så fald være en beslutning truffet af T1 . V1 ApS havde 2-4 minitraktorer placeret på Vej 3 og i By 4 .” Vidne 1 vedstod forklaringen. Vidne 1's forklaring til retsbog af 22. november 2017 i sag 3-4503/ 2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter: ”Forhold 26. … Foreholdt leasingaftale, ekstrakten side 286 - 287, forklarede tiltalte Vidne 1 , at det er tiltalte, som har underskrevet aftalen. Det samme gælder leveringserklæringen, ekstrakten side 289. Tiltalte forbinder Mecalacmaskinen med en gummihjulsmaskine. Han er ikke bekendt med, hvorfor Leasing Fyn pludselig ville have vitterlighedsvidner. ” Vidne 1 vedstod forklaringen. Vidne 1's forklaring til retsbog af 12. december 2017 i sag 3-4503/ 2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter: ”Forhold 27. … Foreholdt leasingaftale og tillæg hertil, ekstrakten side 14 f, forklarede tiltalte Vidne 1 , at han har underskrevet aftalerne. Det samme gælder leverancegodkendelserne, ekstrakten side 33 f. Tiltalte har ikke i forbindelse med sin underskrift kontrolleret maskinernes stelnumre. Vidne 26 kom på Vej 3 , hvor han medbragte leasingaftalerne til tiltaltes underskrift. Det skete over to gange. Vidne 26 var i øvrigt flere gange på Vej 3 . Dateringen dækker over de faktiske underskriftsdatoer. Tiltalte har ikke tænkt over, at der i aftalerne ikke er angivet identifikationsnumre på maskinerne. Foreholdt breve, ekstrakten side 36 f og 38 f, forklarede tiltalte, at tiltalte i den periode fik en del henvendelser. Nogle af disse henvendelser blev besvaret. Tiltalte var i forbindelse side 150

hermed bistået af T1 . Et eksempel på besvarelse fremgår af ekstrakten side 44. Det var T1 , som formulerede besvarelsen. Det samme gælder ekstrakten side 45. Tiltalte erindrer ikke, om han foretog sig videre i relation til de pågældende henvendelser. Tiltalte foretog besvarelsen som kautionist for V1 ApS' forpligtelser, idet han på dette tidspunkt var udtrådt af selskabet. Tiltalte er sikker på, at maskinerne blev leveret til V1 ApS . Maskinerne blev leveret over to gange. Tiltalte underskrev leasingaftalerne og leveranceerklæringerne uden nærmere kontrol Der var nok 40 - 50 minigravere i V1 ApS' regi, idet der også skete udlejning af disse maskiner. Der var på Vej 3 mapper for maskiner, der var udlånt til samarbejdspartnere eller udlejet til andre. Tiltalte erindrer ikke, at Vidne 26 i forbindelse med dokumentunderskrifterne foretog kontrol af maskinernes faktiske tilstedeværelse. Tiltalte har ikke tidligere set fakturaerne, ekstrakten side 12 og 13.” Vidne 1 vedstod forklaringen. Han forklarede supplerende, at han ikke kan skrive på maskine, så det er V5 og resten af familien, der har hjulpet ham med at sætte brevene til leasingselskaberne op.

Vidne 1's forklaring til retsbog af 12. december 2017 i sag 3-4503/ 2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter: ”Forhold 28. … Foreholdt leasingaftale, ekstrakten side 11 f, forklarede tiltalte Vidne 1 at aftalen er underskrevet af ham. Det samme gælder leverancegodkendelsen, ekstrakten side 13. Dateringerne er ikke foretaget af tiltalte. Dokumenterne er formentlig modtaget pr. post. Tiltalte foretog ikke kontrol i forbindelse med, at han underskrev dokumenterne, men tiltalte har set nye, tilsvarende maskiner hos V1 ApS . V1 ApS havde 4 asfaltudlæggere, der også blev brugt af V1 ApS' samarbejdspartnere. Tiltalte har ikke set V2 Tr.'s faktura i forbindelse med asfaltudlæggeren. V1 ApS havde en del større asfalteringsopgaver, ligesom asfaltudlæggerne blev brugt af en række samarbejdspartnere.” Vidne 1 vedstod forklaringen. Vidne 1's forklaring til retsbog af 12. december 2017 i sag 3-4503/ 2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen side 151

nævnte dokumenter: ”Forhold 31. … Foreholdt leasingaftale, ekstrakten side 13. forklarede tiltalte Vidne 1 at dateringen og underskriften på aftalen ikke er hans. Underskriften er heller ikke påført efter tiltalte accept eller indforståelse. V1 ApS havde 5 - 6 maskiner af dem, der er illustreret i fotomappen side 84. Der er tale om 2 maskiner, en pumpestation og et mobilt blandetårn, men maskinerne anvendes sammen. Leveringsgodkendelsen, ekstrakten side 18, er ikke underskrevet af tiltalte eller med tiltaltes accept og indforståelse. Det samme gælde leverancegodkendelserne, ekstrakten side 19 og 20. Tiltalte kan ikke udtale sig om baggrunden for underskrifterne. Fakturaen, ekstrakten side 21, har tiltalte ikke set tidligere. V1 ApS havde flere forskellige mørtelværker. Caddymaskinen blev anvendt i forbindelse med gipsarbejde. Maskinen blev betjent af en række tyske ansatte. ” Vidne 1 vedstod forklaringen. Forespurgt om vitterlighedsvidne Person 54 (P54) på leasingaftalen, forklarede han, at han kender både V2 og hans kone. V2 kan have afleveret kontrakten til ham til underskrift, og så har P54 måske skrevet under hjemme.

Vidne 1's forklaring til retsbog af 12. december 2017 i sag 3-4503/ 2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter: ”Forhold 32. … Foreholdt leasingaftale, ekstrakten side 103 f, forklarede tiltalte Vidne 1 , at han har underskrevet denne, hvilket også gælder leverancegodkendelsen, ekstrakten side 109. Tiltalte kan ikke med sikkerhed udtale sig om fabrikatmærket/producent af det angivne mørtelværk. Tiltalte har ikke set faktura, ekstrakten side 110, tidligere. Fakturaen blev sendt direkte til leasingselskabet.” Vidne 1 vedstod forklaringen.

Vidne 1's forklaring til retsbog af 12. december 2017 i sag 3-4503/ 2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter: side 152

”Forhold 33. Foreholdt leasingaftale, ekstrakten side 160 f, forklarede tiltalte Vidne 1 , at han har underskrevet aftalen. Navnet Person 55 siger ikke tiltalte noget. Vidne 1 vedstod forklaringen. Han forklarede supplerende, at vitterlighedsvidnet Person 55 var en sælger for Mercedes Benz. Han har nok været inde på Område 1 og har skrevet under. Vidne 1's forklaring til retsbog af 12. december 2017 i sag 3-4503/ 2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter: ”Forhold 34 Foreholdt ekstrakten side 220 f forklarede tiltalte Vidne 1 , at han har underskrevet aftalen. V1 ApS havde 10 - 20 teleskoplæssere, der navnlig var placeret på Vej 3 . Tiltalte erindrer ikke, i hvilket omfang Sydleasing anvendte leveringsgodkendelser.” Vidne 1 vedstod forklaringen Anklageren dokumenterede fra retsbog af 16. januar 2018 i sag 3-4503/ 2014.

”Forsvareren for tiltalte Vidne 1 , advokat Torben Svensson, oplyste, at tiltalte Vidne 1 fremtidigt ikke ønsker at afgive forklaring under sagen samt endvidere anmoder om fritagelse for fremtidigt at give møde under hovedforhandlingen, jf. retsplejelovens § 853. Det blev oplyst, at tiltalte og forsvareren forud for retsmødet har haft indgående drøftelser herom.”

Forespurgt, om han har drøftet med T1 eller V5 , at han skulle ændre forklaring i forhold til sin tidligere forklaring om deres roller i V1 ApS , forklarede vidnet, at det ikke er noget, han har drøftet med dem. Det har altid været sådan, at det endelige ansvar i V1 ApS var V5's , men at de i V1 ApS har snakket om tingene undervejs.

Forespurgt om T1's alkoholforbrug forklarede han, at det har været ”i den gode ende.”

Det var en stor del af maskinerne i V1 ApS , der kom til Sverige. Han ved ikke, hvilke maskiner der er leveret tilbage. Han mistede kontakten til V1 ApS efter salget. Det var V5 , der havde den mappe, hvor udlejningerne fremgik. side 153

Vidne 3's forklaring i retsmøde den 2. juni 2020:

"Vidnet ønskede at udtale sig.

Vidnets forklaring til retsbog af 24 oktober 2017 i sag 3-4503/2014 blev op- læst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte do- kumenter:

"Tiltalte Vidne 3 forklarede, at han næsten er færdiguddan- net fra Handelshøjskolen i København, men han har dog ikke taget ad- gangseksamen herfra. I 1986 startede han som selvstændig er- hvervsdrivende først i computerbranchen og efterfølgende i forskellige andre brancher.

Foreholdt personrapport, sagens bilag 3-4, ekstrakten side 494, forkla- rede tiltalte, at han nu ikke driver personlig virksomhed eller har di- rektørposter, men tiltalte er involveret i en række handels-og ejen- domsprojekter, i alt nok 6-8 projekter. Han er medinvestor i disse pro- jekter. Det er rigtigt. at han har været direktør i de selskaber, der frem- går af ekstrakten side 494 og 495, men også i andre selskaber, hvis an- tal er større end det antal selskaber, der fremgår af ekstraktudskriften. Mange af selskaberne har været forretnings- eller koncernforbundne. De fleste af selskaberne har ikke været registreret på tiltaltes bopæl- sadresse. Der er mange forskellige forklaringer på selskabernes kon- kurs. Mange af konkurserne har været mere "praktisk bestemt" end solvensbestemt. Tiltalte har på intet tidspunkt optrådt som "skraldemandsdirektør". Mange af selskaberne var tiltalte ikke direktør for på konkurstidspunktet. Tiltalte har for et par år siden vundet en sag om konkurskarentæne. Tiltalte har alene været involveret i selskaber, hvor han har haft en ejerandel, men har også bistået andre selskaber med forskellige former for virksomhedsrådgivning. Flere af de selska- ber, hvor han har været involveret, er endt med konkurs eller tvangs- opløsning på grund af omtalen af nærværende sag. Det gælder nok for 10 selskabers vedkommende. Det er tiltaltes opfattelse, at han fra bl.a. flere offentlige myndigheder og i offentligheden har været udsat for en "heksejagt". Det har medført betydelige vanskeligheder i hans forret- ningsarbejde.

Selskabet V3 ApS har tiltalte været direktør for fra september 2005 og frem til 27. januar 2012. Ejer af selskabet var tiltalte og tiltaltes børn, og selskabet havde adresse på tiltaltes bopæl. Selskabet var et ejendomselskab med udvikling, renovering og drift af fast ejendom, og selskabet ejede omkring 20 ejendomme. Selskabet havde en række datterselskaber, som også udførte arbejde for eksterne kunder. Det samlede antal ansatte var på et tidspunkt 30-45, fordelt på 3-4 selska- ber. I V3 ApS var der op til 4-5 ansatte, der tog sig af selska- bets ejendomme. Der var en projektansat, og resten var håndværkere side 154

og lignende. Tiltalte forestod selv på overordnet plan bogholderiarbej- det, men der var også et administrationsselskab, der forestod husleje- opkrævninger og den almindelige drift. Det var tiltalte, der var den, der disponerede på selskabets vegne. Efter finanskrisen blev der taget andre opgaver ind i selskabet på grund af de meget dårlige tider. I for- bindelse hermed var det tiltalte, der forestod fakturaudstedelser og ind- gav momsopgørelser. I selskabets sidste kvartaler blev der ikke fuldt ud bogført og angivet momsopgørelser m.v. Finanskrisen var meget hård ved selskabet. V3 ApS havde konti i flere banker, og det var tiltalte alene, der havde rådighed over disse. Selskabet havde revisorbistand til årsregnskaberne. Der blev indgivet årsregnskaber, indtil sidste års- regnskab.

Virksomhed 54 ApS havde adresse på tiltaltes kontoradresse i By 10 , hvor tiltalte formelt også var folkeregistertilmeldt. Tiltalte havde over tid forskellige ejerandele i selskabet. Selskabet drev virksomhed med transport og underentrepriser i forbindelse hermed. Selskabet havde 10-20 ansatte, der udførte chaufførarbejde og lignende. Det var tiltalte, der disponerede på firmaets vegne, udstedte fakturaer og fore- stod bogholderiet. Bankforbindelsen var Danske Bank, og det var ale- ne tiltalte, der kunne disponere over kontoen. Momsopgørelse m.v. blev forestået af tiltalte. Der blev angivet og indeholdt skat i selskabet. Tiltalte erindrer ikke i hvilket omfang, der faktisk blev indeholdt A- skatter. Regnskab blev indgivet indtil tæt på selskabets ophør, det vil sige til og med 2010. Tiltalte er ikke sikker på, at der var revisorbi- stand i forbindelse med regnskaberne.

V1 ApS erhvervede tiltalte i forbindelse med et forudgående sam- arbejde med tiltaltes selskaber, ligesom tiltalte i forvejen til dels drev lignende aktiviteter. Der var drøftelser om overtagelsen fra august 2008, og tiltalte havde i forbindelse hermed kontakt til T1 , men ikke med Vidne 1 eller V2 . Det var advo- katfirmaet Plesner, der forestod udfærdigelsen af overdragelsesaftalen. Tiltalte erindrer, at overdragelsesprisen vist nok var på 7 mill. kr. og med en udbetaling på 500.000 kr. Trælasthandlen og entreprenørmas- kinerne var tiltaltes primære interesse, mens V1 ApS' beholdning af biler ikke var interessant for tiltalte. Udbetalingen på 500.000 kr. blev betalt i kontanter. På det tidspunkt havde tiltalte på baggrund af fi- nanskrisen ikke tillid til bankvæsenet Beløbet fremkom vist nok fra V3 ApS . I forbindelse med overdragelsen kontrollerede tiltal- te "alt", herunder om maskiner og udstyr var til stede, men der blev i den forbindelse ikke kontrolleret stelnumre eller andre identifikations- numre. Tiltalte havde i forbindelse med sin kontrol adgang til V1 ApS i Glostrup. I forbindelse hermed forelå en aktivfortegnelse over lease- de og lejede maskiner, og tiltalte kontrollerede, at aktiverne også fak- tisk forelå og var til stede. side 155

Foreholdt ekstrakten side 95 forklarede tiltalte, at dette udgør en del af afleveringsforretningen i relation til V1 ApS .

Foreholdt ekstrakten side 83 forklarede tiltalte, at han har modtaget og underskrevet bilaget. Indholdet heri er i overensstemmelse med den skriftlige overdragelsesaftale. Tiltalte har ikke drøftet bilaget med Vidne 1 .

Foreholdt ekstrakten side 84 forklarede tiltalte, at der er tale om ansat- te i V1 ApS pr. ultimo 2008. Vidne 8 og Person 2 fortsatte muligvis efter tiltaltes overtagelse af selskabet. V1 ApS ophørte i 2009 efter selskabets konkurs. Baggrunden herfor var, at udlejede maskiner i stigende omfang blev leveret tilbage til selskabet, ligesom leasings- elskaberne nærmest var i panik og foretog tilbagetagelser af leaset ud- styr i strid med de indgåede leasingaftaler. På det tidspunkt var der lik- viditetsproblemer i V1 ApS , og som følge heraf var der et ønske om at få de indgående leasingaftaler ændret med tilpasning til likviditetssitu- ationen. Leasingselskabernes panik var begrundet i finanskrisen, og "Stein Bagger sagen", ligesom leasingselskaberne var skeptiske i rela- tion til det skete ejerskifte i V1 ApS . Udbetalingen på 500.000 kr. blev betalt i forbindelse med underskrivelsen af overdragelsesaftalen, og beløbet blev betalt til enten T1 eller Vidne 1 . Tiltalte erind- rer ikke, om der blev udarbejdet en særskilt kvittering herfor, udover overdragelsesaftalens ordlyd herom.

Selskabet V2 Tr. har tiltalte aldrig haft et forretningsmæssigt samarbejde med. Selskabet V19 ApS ejede tiltalte sammen med F1 . Dette selskabet blev i praksis drevet af F1 . Leasingforhold vedrørende entrepriseselskabet blev imidlertid indgået med V3 ApS , idet entrepriseselskabet ikke hav- de økonomisk soliditet hertil. Tiltalte og V3 ApS hæftede overfor lea- singsselskaberne. De maskiner, som er omfattet af sagens forhold 12, 25, 29, 30 og 40, har tiltalte selv konstateret leveringen af. Tiltalte har positivt kendskab til, at Leasing Fyn har afhentet de maskiner, der er omfattet af forhold 2, men maskinerne blev videreoverdraget til Nyk- redit Leasing på grundlag af maskinernes stelnumre. Denne oplysning har tiltalte fra en repræsentant fra Leasing Fyn. Tiltalte underskrev lea- singkontrakterne, hvorefter der blev betalt i henhold til disse. V3 ApS eller V19 ApS har ikke selv ejet de maskiner, som leasingaftalerne vedrører.

Tiltalte har ikke kendskab til V2 udover i forbindelse med nærværende sag.

Vidne 1 har tiltalte ikke et personligt forhold til, og Vidne 1 var meget fraværende i sidste halvdel af 2008 på grund af sin sygdom. Tiltalte kan ikke udtale sig om, hvilken rolle Vidne 1 side 156

havde i V1 ApS .

T1 har tiltalte kendskab til fra V1 ApS . Tiltalte lærte T1 at kende i foråret 2008. men de havde ikke et personligt forhold til hinanden. Det var T1 , som tiltalte havde kontakt med i relati- on til V1 ApS . Hvilken rolle T1 iøvrigt havde i V1 ApS , har tiltalte ikke kendskab til. Det var dog T1 , som formidlede kontakten til V1 ApS' revisor.

Tiltalte kender kun Person 1 gennem nærværende sag.

I relation til F1 forklarede tiltalte supplerende, at den- ne var en forretningsforbindelse, og tiltalte og F1 etab- lerede et par selskaber sammen. F1 havde oprindeligt et kloakfirma, og det var via F1 , at tiltalte kom i kon- takt med V1 ApS .

Leasingaftaler er ofte er mere fordelagtige end leje, idet man blandt herved får mulighed for at videreudleje i perioder, hvor man ikke selv gør brug af maskinen.

Tiltalte kan ikke med sikkerhed sige, om ejerskiftet i V1 ApS generelt blev meddelt omverdenen, herunder til leasingselskaberne.

I relation til ekstrakten side 83 forklarede tiltalte supplerende, at han ikke erindrer, under hvilke omstændigheder, han underskrev bilaget.

I relation til leasingselskabernes tilbagetagelse af tingene, forklarede tiltalte supplerende, at maskiner blev bortfjernet uden forudgående af- tale eller varsel herom. Det skete således ved selvtægt og ofte om nat- ten og fra iindhegnede områder, hvor indhegningen blev nedbrudt. Det var Vidne 12 , der stod herfor på vegne af leasingselskaberne. Der var på det tidspunkt nærmest tale om kaotiske forhold uden nogen kontrol, og maskiner blev bortfjernet også for materiel, hvor leasingaf- talerne ikke var opsagte. I forbindelse med fogedrettens tilbagetagelse af maskiner skete det også uden forudgående varsel eller underretning. Tiltalte har på et tidspunkt gennemgået fogedrettens papirmateriale, og i dette materiale er angivet tilbagetagne maskiner, som efterfølgende er angivet som ikke fundne. Tiltalte kan ikke med sikkerhed sige, om fogedretten har afhentet maskiner andre steder end på Vej 3 . Det var tiltaltes indtryk, at der i forbindelse med tilbagetagelsen blev "stjålet med arme og ben". Vidne 12 ville ikke afgive kvitteringer i forbindelse med konkrete tilbagetagelser, idet hans tilbagemelding på et ønsske om kvittering blot var, at "det var der styr på"."

Retten har ikke ekstrakten Nykredit, forhold 1-6. side 494 side 157

Vidnet vedstod forklaringen. Vidne 3 forklarede supplerende, foreholdt retsbogen af 24. oktober 2017, s. 4, 2. afsnit, at han som følge af sagen er blevet svinet til på google og det har været selvforstærkende. Erhvervsstyrelsen lukkede for hans indberetninger. Det klagede han over, og der blev åbnet. Men efterfølgende er hans indberetninger hver gang blevet udtaget til manuel kontrol. Han mener også, at han er blevet gjort til prügelknabe for Erhvervsstyrelsen efter to tv-udsendelse, der var kritiske over for Erhvervsstyrelsen. Han oplever tilsvarende, at SKAT udtager ham til kontrol.

Det er rigtigt, at han har været direktør i 36 selskaber, som er gået konkurs. Mange af hans selskaber er forbundne på kryds og tværs, og i forbindelse med finanskrisen gik mange konkurs. Sammen med V3 ApS gik 10-12 andre selskaber ned. Han har ikke nødvendigvis været direktør på det tidspunkt, hvor selskaberne gik konkurs. Han er meget erhvervsaktiv. Han har været involveret i mange flere selskaber som medejer. Rapporten viser ikke et korrekt billede af, hvad man laver erhvervsmæssigt.

Foreholdt retsbogens s. 5, andet afsnit, forklarede han, at han, som han husker det, havde daglig kontakt med T1 på Område 1 ,via det selskab han havde sammen med F1 , som havde kontor derude og også havde kloakentreprisen. Han mener, at T1 var daglig leder af det praktiske i V1 ApS .

Det er svært for ham at sige, hvem der havde snakket med hvem, før han overtog anparterne. De nåede aldrig at betale mere end udbetalingen. Det var ikke ham, der skulle betale Plesner for deres arbejde. Han mindes ikke at have betalt Plesner.

Han mener, at de hang med en del ydelser i V1 ApS fra januar 2009. Den 1. februar blev der ikke betalt ydelser. Han mener heller ikke, at ydelserne i december var betalt. Fra december gik det meget hurtigt galt. Udstyr, der var udlejet, kom hjem i et meget stort omfang. Alt aktivitet stoppede. Det var i januar 2009 bankpakke I blev vedtaget for at redde Danske Bank, så det var en speciel tid. Udlejningsprocenten behøvede ikke at være særlig høj for at være rentabel, men udstyret kom bare hjem. Han mener, at de fik langt de fleste maskiner ind på pladsen. Alt stoppede. Ingen ville have dyrt udstyr stående, når der ikke var arbejde. V1 ApS leasede for at leje ud som forretning. V3 ApS og associerede selskaber og kloakfirmaet ville også kunne leje maskinerne. Det, det koster at lease en entreprenørmaskine, svarer til tre dages leje. Hvis man desuden side 158

selv løbende har brug for en maskine, så kan det svare sig at lease den. Det var den forretning, der lå i V1 ApS . Det er en succes at leje ud i 5-6 dage om måneden.

Han har talt med både politifolk og Vidne 12 . Han hjalp Vidne 12 . Han fik en liste over maskiner, som ikke var fundet. Da han sammenholdt med fogedrettens liste, var der flere ting, som var udleveret. Da han fik aktindsigt hos fogedretten mandagen efter fogedforretningen, hentede han referater af fogedsagen. Der var fogedrekvisition og referat for hver maskine. Det var en meget høj stak papirer. Han gjorde Vidne 12 opmærksom på, at nogle af de maskiner, der fortsat var på hans liste, var hentet. Men det var Vidne 12 ret ligeglad med. Politiet har efter ransagning beholdt alle kopier af fogedsagerne. De er i politiets materiale.

Der var i hvert fald to selskaber, der hed noget med V3 ApS . Der var V3 ApS og V19 ApS . Det var V19 ApS , som var det kloakselskab, han havde sammen med F1 .

Roskilde Bank var gået ned i juli 2008, og han havde adskillige byggeprojekter, som ikke var afsluttede. På det tidspunkt var Roskilde Banks konkurs for ham at se et isoleret problem. Han havde tidligere haft tømmerhandel og havde set sig lun på tømmerhandlen på Område 1 og det lavpriskoncept, der var omkring den. Han var også lun på de maskiner, der var i V1 ApS , fordi han skulle have sine ting bygget færdige. Han ville løse likviditeten ved at være hård i filten over for leasingselskaberne ud fra devisen, at det var leasingselskaberne, der havde et problem på grund af de økonomisk omfattende engagementer . Han regnede med, at han ville kunne indgå dialog om kontrakterne med leasingselskaberne. Han interesserede sig ikke for bilerne, alle biler og varevogne indgik han aftale om at levere tilbage, også selvom Vidne 1 hæftede personligt.

Han kendte til leasing før V1 ApS . Han mødte Person 1 første gang i retssagen. V2 har han mødt på pladsen, men han har aldrig haft kontakt med ham. Han har mødt Vidne 1 på O1 , men det var T T1 , som han havde drøftelser med.

Vidnets forklaring til retsbog af 8. november 2017 i sag 3-4503/2014, fra si- de 3 fra "Forhold 12", til og med s. 4, 3. sidste afsnit., blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

"Forhold 12.

Foreholdt fotomappen side 45 og ekstrakten side 450 f forklarede til- Vidne 3 talte , at han har underskrevet aftalen og allongen hertil. Det med håndskrift påførte, ekstrakten side 453, er ikke skrevet side 159

af tiltalte. Det modsatte er tilfældet med det påførte, ekstrakten side 451. Det er F1 , der har bestilt maskinerne. Tiltalte kan ikke sige, hvem der havde kontakten til AB Finans. Maskinen skulle anvendes i V3 ApS og V19 ApS . Det var V3 ApS , der havde økonomien til leasingforholdet. Tiltalte kan ikke sige, hvem der var leverandør. Tiltalte har ikke kendskab til andre dokumenter vedrø- rende maskinen end leasingaftalen. Tiltalte har set maskinen, der blev anvendt på flere forskellige arbejdspladser. Tiltalte har ikke kontrolle- ret stelnummeret på maskinen. Tiltalte har ikke haft kontakt med Vid V2 vedrørende maskinen. Tiltalte kan ikke sige, om der ine 2 V42 V19 ApS' regi har været andre dokumenter vedrørende maski- Ap S nen end leasingaftalen. Tiltalte så sidst maskinen i januar 2009, for- mentlig på Vej 3 . Tiltalte har flere gange forsøgt at politianmel- de tyverierne fra bl.a. Vej 3 til Københavns Politi, som tidligere forklaret, men politiet ville ikke modtage anmeldelser herom. Politiet henviste til civilt søgsmål, når tiltalte oplyste, at bortfjernelsen for- mentlig var sket under brug af rette nøgler til maskinerne, hvorfor han derfor oplyste, at maskinerne formentlig var bortfjernet af leasingsels- kaberne. Tiltaltes anmeldelser har til dels været skriftlige. Det gælder i det mindste i relation til forhold 25. Til sidst fandt tiltalte det for- målsløst at politianmelde maskinfjernelserne, hvorefter han ophørte hermed.

V3 ApS har ikke modtaget et beløb tilsvarende værdien af maski- nen på sin konto. Det samme gælder formentlig V19 ApS . Det var F1 , der havde kontakten til maskinleve- randører m.v. i entrepriseselskabet.

I relation til leasingaftalen forklarede tiltalte, at den indgåede aftale er udtryk for en sædvanlig aftale bortset fra, at der ikke er angivet et for- sikringsselskab. Fogedretsstemplet på kontrakten skete i forbindelse med, at tiltalte skulle afgive forklaring om, hvor maskinen befandt sig. Underskriften, ekstrakten side 454, er den endelige underskrift, der fandt sted efter den første underskrift, ekstrakten side 451. Den ekstra- ordinære ydelse er en ydelse, som betales, før levering finder sted. Ekstrakten side 500 er fra AB Finans. Den sidste postering dækker første betaling incl. den ekstraordinære ydelse.

I relation til allongen, ekstrakten side 453, forklarede tiltalte ad kon- tantkøberklausulen, at der var aftalt en bestemt pris pr. dato, og at der således forelå en forpligtelse til at anvise en køber til den angivne pris.

Tiltalte var ikke direktør eller havde ejerandel i selskabet i gerningspe- rioden. Fakturaen, ekstrakten side 457, er vedrører ikke V3 ApS . Tiltaltes andre selskabet havde i gerningsperioden mange andre lea- singsforhold i relation til andre maskiner. Tiltalte kan ikke erindre, om stelnummeret var angivet på leasingaftalen på tidspunktet, hvor tiltalte side 160

underskrev denne. I foråret 2009 opsagde leasingselskabet aftalen. Le- asingselskabet har i den forbindelse rejst et økonomisk krav. Det før- ste beløb blev betalt senest den 16. maj 2008, idet maskinen ellers ik- ke ville være blevet leveret..."

Vidnet vedstod forklaringen

Spurgt om anmeldelse til politiet om tyveri har han bekræftet, at der kun var en skriftlig anmeldelse om tyveri af en maskine, og at der i den ikke blev oplyst serienummer på den stjålne maskine. Han mente, at anmeldelsen var specificeret tilstrækkeligt. Han sendte desuden en kopi af anmeldelsen til Leasing Fyn. V3 ApS havde små gravemaskiner. De havde nok 3-4 minigravere. De blev leveret tilbage til Leasing Fyn fra adressen på Adresse 13 . Efterfølgende har Leasing Fyn udleveret maskinerne til andre, fordi de ikke mente, at de udleverede maskiner havde de rigtige stelnumre. Der er forsvundet en maskine fra Adresse 3 , men han er usikker på om det er denne. Den kan også være forsvundet fra O1 . V1 ApS havde måske 50 minigravere, så en sammenblanding mellem V3 ApS' og V1 ApS' maskiner er bestemt også en mulighed.

Gerningstidspunket i forhold 12 er lang tid før, han overvejede erhvervelsen af V1 ApS .

Da V3 ApS blev hvirvlet ind i balladen med V1 ApS , havde de en maskine, som blev fjernet fra Adresse 3 og en maskine, der blev fjernet fra Adresse 13 . Desuden havde de de maskiner, som blev udleveret til Leasing Fyn. De havde også maskiner på O1 .

Vidnets forklaring til retsbog af 24. januar 2018 i sag 3-4503/2014, vedrø- rende forhold 25, fra side 2, næstsidste afsnit til og med s. 4, 3. afsnit, blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

"Forhold 25.

...

Foreholdt sin forklaring til politirapport, ekstrakten side 156, forklarede tiltalte, at det der anførte godt kan passe. Tiltalte havde ikke en mere omfattende kontakt med V3 ApS , men alene en sporadisk kontakt, og i så tilfælde var det som oftest med F1 . For tiltalte var V3 ApS , V19 ApS og medtiltalte Vidne 3 den samme juridiske person, som tiltalte ikke sondrede mellem. Tiltalte kan ikke sige, hvor ma-skinerne blev leveret. F1 side 161

F1 gik ofte rundt med tøj med navnet "V3 ApS " påført.

Foreholdt leasingaftale, ekstrakten side 198 f, forklarede tiltalte Vidne 3 at aftalen er underskrevet af ham. Tiltalte erindrer ikke, om vitterlighedsvidnerne var til stede, da han selv underskrev. Tiltalte har modtaget skrivelsen, ekstrakten side 200. Tiltalte har underskrevet på leveringserklæringen, ekstrakten side 201. De med håndskrift påførte tal er ikke påført af tiltalte.

Tiltalte havde kontorfaciliteter på adressen Adresse 3 , By 1 , og havde også bopæl på adressen i en periode.

Maskinerne blev leveret på Vej 3 , og en af maskinerne har også været anvendt på adressen i By 1 . Tiltalte har ikke kontrolleret maskinernes stelnumre. Maskinerne blev indkøbt til brug for V42 V19 ApS , men indkøbt i V3 ApS' ApS regi af finansieringsmæssige årsager. Det var F1 , der stod for det leasingsmæssige i V3 ApS' regi. Tiltalte var dog den, der endeligt skulle godkende leasingaftalerne og indkøbet af maskinerne. Tiltalte kan ikke sige, hvem der har været leverandør af maskinerne, og det interesserede tiltalte sig heller ikke for, idet han ikke skulle anvende denne oplysning til noget.

Tiltalte har set maskinerne. En af maskinerne blev stjålet fra adressen i By 1 . Omkring årsskiftet 2008/2009 havde V3 ApS maskiner stående i By 1 og på Adresse 13 , By 11 . På det tidspunkt oplyste tiltalte til Person 48 , der var ansat i Leasing Fyn, hvor maskinerne befandt sig. Den 20. januar 2009 politianmeldte tiltalte tyveri af en af minigraverne. Den anden minigraver er afhentet af Leasing Fyn på adressen på Adresse 13 . Politianmeldelsen fremgår af ekstrakten side 156 A, og kvitteringen for anmeldelsen fremgår af ekstrakten side 186 B. Person 48's visitkort fremgår af ekstrakten side 187 C. Efterfølgende modtog tiltalte en erstatningsfaktura fra leasingselskabet og fik mundtligt oplyst, at den gravemaskine, som var blevet afhentet på Adresse 13 , ikke havde leasingselskabets stelnummer, hvorfor leasingselskabet havde måtte aflevere maskinen til et andet leasingselskab. Det var vist nok Person 48 , som gav tiltalte disse oplysninger.

Tiltalte har set en række mellemfaktureringer mellem V19 ApS og og V1 ApS , som F1 har forestået, men tiltalte har ikke et detaljeret kendskab hertil. V19 ApS var ejet af tiltalte og F1 . Det var F1 , der stod for V19 ApS' bogholderi. I relation til pengestrømme har tiltalte ikke kendskab til betalingerne i henhold til leasingaftalen, og der er ikke modtaget pengeoverførsler fra medtiltalte V2 side 162

til V3 ApS og V19 ApS eller andre af tiltaltes selskaber.

I 2008 gik V3 ApS , som tidligere forklaret, i vidt omfang over til at foretage kontantbetalinger i stedet for bankbetalinger. V3 ApS' bankhævninger fremgår af selskabets kontoudskrifter.

Foreholdt skrivelser, ekstrakten side 202 og 205, forklarede tiltalte, at der var tilfælde af betalingsmora. Tiltalte anmodede leasingselskabet om at afhente maskinerne i februar 2009. Det skete på den baggrund, at tiltalte kunne konstatere, at udstyr og maskiner løbende blev bortfjernet uden aftale.

Tiltalte var til politiafhøring den 13. oktober 2009 vedrørende de maskiner og det udstyr, som manglede. Der blev i den forbindelse gennemgået leasingaftaler, leveringer og betalinger i relation hertil. Tiltalte erindrer ikke med sikkerhed, om der på det tidspunkt forelå en samlet mangelsliste.

Omsætningen i V3 ApS var budgetmæssigt i 2008 budgetteret med et overskud på 8 mill., men endte med et underskud på 10 mill. kr. Den samlede omsætning var på 30-35 mill. kr. Selskabets indtægt ved udlejning af maskiner var gode. Det var V19 ApS , der stod herfor. V3 ApS stod således alene for finansieringsdelen af maskinerne. Det var F1 , der forestod aktiviteterne i V19 ApS . Mange betalinger, også større betalinger, foregik på det tidspunkt kontant.

I relation til anmeldelseskvittering, ekstrakten side 186 og 186 a, forklarede tiltalte, at han i denne relation alene har indgivet en anmeldelse. Alt leaset udstyr var forsikret. Der blev anvendt forskellige forsikringsselskaber. Alle forsikringsaftaler var formuleret således, at udbetalinger i henhold hertil altid skulle ske til leasingselskaberne."

Ekstrakt, forhold 25, 186 a, b og c er ikke i rettens besiddelse og vil blive dokumenteret for retten senere.

Anklageren korrigerede s. 3 i andet afsnit, at de omhandlede bilag er 186 A, B og C,

Vidnet korrigerede side 3, 2. afsnit, at den der nævnte adresse skulle Adresse 13 . Anmeldelsen om tyveri skete den 20. februar 2009.

Vidnet vedstod i øvrigt forklaringen.

Ham bekendt er der ikke betalt erstatning for minigraverne, selvom alt deres side 163

udstyr var forsikret. Vedrørende forsikring kan han henvise til forhold 24, ekstrakten s. 128

Vidnets forklaring til retsbog af 24. januar 2018 i sag 3-4503/2014 "forhold 29", der retteligt er forhold 39, fra side 5, 3. afsnit, blev oplæst, og der ske- te undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

"Forhold 29. [Forhold 39]

...

Foreholdt leasingaftale, ekstrakten side 90 f, forklarede tiltalte Vidne 3 , at han har underskrevet aftalen. Han erindrer ikke, om han underskrev samtidigt med vitterlighedspåtegningen på aftalen. Tiltalte har tillige underskrevet leverancegodkendelsen, ekstrakten side 92. Tiltalte havde ikke derudover kontakt til eller med leasingselskabet. Det var F1 , der stod for denne kontakt. Udstyret er formentlig leveret på pladsen på Område 1 . Tiltalte er sikker på, at maskinerne blev leveret. Tiltalte er ikke bekendt med, hvem der var le- verandør af maskinerne. I relation til beløbet den 26. maj 2008 på 50.052 kr. og beløbet den 29. maj 2008 på 47.500 kr., ekstrakten side 172, forklarede tiltalte, at disse betalinger formentligt er foretaget via V19 ApS . Maskinerne blev indkøbt efter ønske fra F1 og efter tiltaltes godkendelse. Tiltalte kan ikke sige, hvorle- des stelnumrene på maskinerne er fremkommet.

De med håndskrift påførte krydser på leasingaftalen er ikke påført af tiltalte, men det er tiltalte, der har påført forsikringsselskabets navn. Tiltalte har ikke set fakturaen, ekstrakten side 93, tidligere, men han anser ikke en sådan faktura som usædvanlig. "

Vidnet vedstod forklaringen. Han har en god ide om, hvor man kigger efter et stelnummer. Men det er ikke noget, han har kigget efter i forbindelse med de omhandlede maskiner.

Vidnets forklaring til retsbog af 30. januar 2018 vedrørende forhold 30, s 2, sidste afsnit og side 3 til og med 3. afsnit, blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter.

"Forhold 30 ...

Foreholdt leasingaftale, ekstrakten side 186 f, forklarede tiltalte Vidn Vidne 3 , at han har underskrevet denne og leveringsgodken-e3 delsen, ekstrakten side 188. Det var F1 , der stod for kontakten til leasingselskabet. Tiltalte var ikke bekendt med, hvem der side 164

var maskinleverandør, og det interesserede heller ikke tiltalte. Dette spørgsmål blev heller ikke drøftet med F1 . Dumperen skulle anvendes på forskellige byggepladser, og tiltalte har sidst set maskinen på en byggeplads i By 12 . Det var F1 , der stod for, hvilket udstyr som skulle vælges, men det var tiltalte, som stod for den endelige godkendelse. Tiltalte var enig i, at der var behov for en "knækstyret" maskine. Tiltalte erindrer ikke, om V3 ApS havde mere end én dumper. Tiltalte var ikke til stede ved leveringen af mas- kinen, men fik oplyst, at maskinen var leveret. Maskinen blev afhentet omkring det tidspunkt, hvor leasingselskaberne fra januar 2009 be- gyndte at tilbagetage maskiner. Samtidig var der mange andre, der borttog maskiner fra V3 ApS' byggepladser. V3 ApS har ikke i forbin- delse med aftalen modtaget betalinger fra medtiltalte V2 . Det er tiltalte, der har skrevet det med håndskrift påførte på leasingaf- talen, det gælder dog ikke krydserne. Der var en forudgående kredit- godkendelse i forhold til leasingaftalen. Tiltalte har i forbindelse med aftalen påtaget sig selvskyldnerkaution. Denne kaution er gjort gæl- dende overfor tiltalte.

Tiltalte modtog på et tidspunkt i maj eller juni 2019 en "mangelliste" fra Vidne 12 . Mangellisten angav de maskiner, der manglede. Til- talte fandt på forskellige byggepladser efterfølgende noget af dette ud- styr, bl.a. en stor gravemaskine, hvilket blev meddelt Vidne 12 . I forbindelse hermed fik tiltalte på et tidspunkt 10.-15.000 kr. kontant i "findeløn" fra Vidne 12 forud for, at tiltalte afgav oplysninger om, hvor en bestemt maskine befandt sig. Betalingen fandt sted ud for IKEA i By 13 .

Det var i andet halvår af 2008 ikke usædvanligt, at der i V3 ApS var likviditetsproblemer på grund af bankernes daværende kreditpolitik, hvorfor det heller ikke var usædvanligt, at der var betalingsmislighol- delse på leasingaftalerne. I forbindelse med, at Vidne 12 tilbagetog maskiner for leasing-selskaberne, blev der ikke givet kvitteringer eller foretaget andre registreringer af de maskiner, der blev tilbagetaget. Det skete på trods af, at tiltalte udbad sig kvitteringer. Vidne 12 oplyste hertil blot, at "det var der styr på". Samlet hjemtog Vidne 12 nok udstyr af værdi i størrelsesorden 50 mill. kroner. Tiltalte anmeldte fle- re gange tilbagetagelsen af maskinerne til politiet, men blev flere gan- ge afvist og henvist til civilt søgsmål, hvorefter tiltalte ophørte med at indgive anmeldelser, da det ikke havde nogen mening. Tiltalte er ikke af politiet blevet udspurgt om, hvem der var leverandør af det mang- lende udstyr. Det var ikke usædvanligt, at leasingselskaberne under- skrev leasingaftalen, som den første aftalepart."

Vidnet berigtigede, at han modtog findeløn fra Person 1 foran IKEA, By 14. side 165

Vidnet vedstod forklaringen.

Vidnets forklaring til retsbog af 30. januar 2018 vedrørende forhold 40, s 3, fra tredie sidste afsnit og side 4 til og med 3. afsnit, blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter.

"Forhold 40.

...

Foreholdt leasingaftale, ekstrakten side 77 f, forklarede Vidne 3 , at han har underskrevet aftalen og den dertil hørende leverancegodkendelse. Tiltalte erindrer ikke selv at have haft kontakt med Ikano Finans. Maskinerne skulle anvendes af V19 ApS og efter ønske af F1 . V3 ApS' opgave i forbindelse hermed var at skulle stå for finansieringen af maskinerne. Der var formentlig en forudgående kreditgodkendelse fra leasingselskabet, men tiltalte har ikke konkret erindring herom. Det var normalt, at der forud for en leasingaftale skulle foreligge en forudgående kreditgodkendelse. Maskinerne blev formentlig leveret til Område 1 , og tiltalte har set maskinerne. Tiltalte interesserede sig ikke for, hvem der var maskinleverandør. V3 ApS og V19 ApS modtog ingen betalinger fra V2 i forbindelse med aftalen. Tiltalte var forud for købet af V1 ApS kun sporadisk på Område 1 , men derefter næsten dagligt.

I relation til leverancegodkendelserne, ekstrakten side 77 og 131, forklarede tiltalte, at de dækker over det samme udstyr. Tiltalte har set alt udstyret, men har ikke kontrolleret stelnumre i forbindelse hermed. På aftalen blev forud for leveringen indbetalt 100.000 kr. som førstegangsydelse. Tiltalte har ikke nærmere erindring om tidspunktet for tillægget til leasingaftalen, ekstrakten side 78. V3 ApS havde ikke rammeaftaler med leasingselskaberne. Tiltalte har ikke erindring om en eventuel kautionserklæring i forbindelse med aftalen. Der var ikke andre end tiltalte, som kautionerede for V3 ApS' forpligtelser. På det tidspunkt var det ikke normalt, at leasingselskaberne stillede krav om personlig selvskyldnererklæring fra tiltalte."

Vidnet vedstod forklaringen

Minigraverne blev brugt til kloakarbejde. De stod typisk på pladsen, til opgaven var færdig. Maskinerne er et værktøj, og de er ikke af en type, hvor der bruges penge på at fragte dem frem og tilbage til byggepladsen. Det er også derfor, at det er rart at have flere. De havde typisk opgaver 6-8 steder ad gangen. side 166

V19 ApS havde altid mellem 6 og 10 arbejdspladser kørende. De brugte ikke maskintrailere. De flyttede maskinerne på lastbil og i container. Selvom det er ens eget udstyr, er det dyrt.

Den knækstyrede dumper var til større sager, hvor der skulle flyttes jord.

Foreholdt V2 betalinger, fane 8, fakturaer fra V19 ApS , forklarede han, at han slet ikke var indblandet i faktureringen af maskiner. Han havde intet med den del af V19 ApS at gøre.

Forespurgt om han har nogen forestilling om, hvorfor nogle maskiner ikke har kunnet findes, har han forklaret, at nogle få leasingselskaber oprindeligt indgik aftale med Virksomhed 55 med henblik på at afhente udstyr. Men pludselig repræsenterede de alle leasingselskaber, og de afhentede bare det, de fandt, uden hensyn til om leasingaftalerne var opsagt, eller om forfaldsdagen for leasingydelserne var indtruffet. De afhentede udstyr om natten, brækkede ind på byggepladser etc. Ingen ved, hvad de har hentet. Det blev almindeligt kendt, at det var helt ude af kontrol. Der gik ikke en dag, hvor der ikke var klippet et hegn op, og det var umuligt at finde ud af, hvem der havde gjort det, og hvad ærindet var. Det var helt umuligt at føre kontrol med noget som helst. Der mødte folk op, som skulle hente det ene og det andet. Den selvbetjening har efter hans opfattelse betydet, at der er nogen, der har tjent mange penge.

Foreholdt det af V5 fremlagte, bilag B, fotomappe, foto 17, forklarede han, at han vil gætte på, at lastbilen med det hvide styrehus og den røde kran kunne være V19 ApS' . Lastbilen bagved ser gammel ud. Alle deres maskiner var nye og leasede. Men han kan ikke udelukke, at den ældre lastbil har været ejet af F1 i et andet selskab. Gravemaskinerne er af en type, som V1 ApS har haft.

Spurgt af retsformanden, om han ikke selv tog kontakt til leasingselskaberne med henblik på tilbagelevering af de leasede maskiner i V1 ApS , forklarede vidnet, at han i forbindelse med overtagelsen dels leverede leasede biler og varebiler tilbage, dels indgik i dialog med leasingselskaber om leasingydelserne. Men ligegyldigt, hvad han havde lavet af aftaler, løb alle fra dem."

Vidneforklaringer om generelle forhold og i et vist omfang til flere af anklageskriftets forhold

Vidne 43's forklaring i retsmøde den 29. august 2019

Vidne 43 mødte som vidne og blev gjort bekendt med side 167

vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnets forklaring til retsbog af 6. november 2018 og 9. januar 2019 i sag 3- 4503/2014 blev oplæst og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter.

I retsbog af 6. november 2018 fremgår:

"Vidnet forklarede ad forhold 1-60, at han er registreret revisor og blev revisor for V1 ApS i forbindelse med selskabets stiftelse. Vidnet afleverede selskabets regnskabsmateriale til Vidne 3 primo 2009. Vidnets sidste arbejde for V1 ApS var udfærdigelse af en foreløbig balance for selskabet pr. 31. oktober 2008.

Det var Vidne 6 der i sin tid rettede henvendelse til vidnet med henblik på vidnets antagelse som revisor for V1 ApS . Vidne 6 oplyste, at hun fremsatte sin forespørgsel på vegne af selskabets direktør Vidne 1 . Vidne 6 blev selv senere ansat i V1 ApS . I forbindelse med selskabsstiftelsen af anpartsselskabet skulle der foretages vurdering af et antal maskiner, som skulle indgå som aktiver i selskabet. Disse maskiner befandt sig i en maskinhal på Sydsjælland. Vidnet havde dengang ikke et forudgående kendskab til Vidne 1 og dennes sønner. Vidnet har dog også været revisor for andre selskaber ejet af Vidne 1 og dennes sønner. Således Virk. 8 ApS , som var et datterselskab af V1 ApS . Dette selskab var et hvilende selskab og således uden aktivitet. Vidnet mener at erindre at have udarbejdet regnskab for dette selskab. Vidne 1 var selskabets direktør. Vidnet har ogs været revisor for selskabet V20 ApS . Dette selskab var ejet af T1's døtre, og Vidne 1 var registreret som selskabets direktør. I dette selskab blev indkøbt tre grundstykker, hvor der skulle opføres tre haller, som dog ikke blev færdig-opførte. Det var T1 , som var kontaktperson til vidnet i relation til dette selskab. Vidnet har som selskabets revisor udarbejdet en årsrapport for selskabet. Der var af selskabet alene ansat en ulønnet direktion. Der blev i V20 ApS' regi købt materialer og arbejde i V1 ApS . Vidnet udtrådte som revisor for selskabet pr. 1. september 2009. V1 ApS havde også et andet datterselskab, Virksomhed 7 ApS . I dette selskab var der heller ikke nogen aktivitet. Vidnet var også revisor for dette selskab frem til den 31. august 2009. Selskabets direktør var Vidne 1 .

Vidnet forklarede, at han tidligere drev revisionsvirksomhed fra Næstved. Vidnets opgaver i relation til V1 ApS var udfærdigelse af årsrapport samt forestå førelsen af selskabets bogholderi. Der blev løbende, først kvartalvis og senere månedsvis, afleveret side 168

bogholderibilag af navnlig T1 til vidnet. Vidnet førte bogholderiet via systemet Navision C5. Der blev på baggrund af bogføringen udfærdiget balance, der primært blev tilsendt T1 . Eventuelle uklarheder i forbindelse med bogholderiførelsen blev løbende afklaret med T1 . Vidnet udarbejdede også kvartalsmæssige moms-opgørelser til SKAT. Momsafstemningen skete efter oplysningerne, der lå til grund for bogføringen. Momsopgørelserne blev også videresendt til T1 eller direkte til V1 ApS . Vidnet forklarede, at T1 i et enkelt tilfælde i 2007 eller 2008 rettede henvendelse til ham, idet T1 fremsatte et ønske om, at salgsmomsen for den pågældende periode skulle udskydes. Vidnet efterkom ønsket herom, der var likviditetsmæssigt begrundet. Oplysninger herom blev angivet i årsrapporten, hvor den korrekte salgsmoms blev angivet. Vidnet forklarede, at indberetningerne fra V1 ApS ikke undrede vidnet, men der var mange køb og salg af maskiner. Vidnet fik i den forbindelse oplyst, at V1 ApS også var en handelsvirksomhed.

Vidnet forklarede, at antallet af ansatte i V1 ApS varierede, muligvis med et antal ansatte på op til 20-30. Det var Vidne 6 , som indberettede lønninger. Der blev anvendt et manuelt system via et regneark. Der blev beregnet og indeholdt A-SKAT, AM-Bidrag og ATP-bidrag af Vidne 6 , hvilke oplysninger tilgik vidnet via lønsedlerne. Oplysningerne heri anvendte vidnet i bogføringen. A- skatter m.v. blev indeholdt af Vidne 6 . Der fandt ofte kontant lønudbetalinger sted. Disse udbetalinger blev forestået af T1 eller Vidne 6 . Lønudbetalingerne til Familienavn 1 skete normalt som kontantbetalinger efter fradrag af A-skat m.v. Der var bilag for disse lønudbetalinger, der tilgik vidnet til brug for bogføringen. Vidnet erindrer, at der i 2005 og 2006 fandt kontante lønudbetalinger sted i V1 ApS regi til en række udenlandske ansatte. Det samlede beløb herfor udgjorde nok et nettolønbeløb på omkring 1 million kroner, hvilket medførte en tilsvarende efterfølgende skatteopkrævning fra SKAT i 2007 eller 2008 på et tilsvarende beløb. Vidnet erindrer ikke, i hvilket omfang der forelå bilag herfor. Vidnet havde på et tidspunkt en samtale om V1 ApS' kontante lønudbetalinger, hvorefter vidnet tilrådede, at disse betalinger ophørte eller blev reduceret, og at betalinger derfor skulle ske som bankbetalinger. Vidnet har ikke foretaget myndighedsindberetning for de skete kontantlønsudbetalinger fra V1 ApS

Vidnet forklarede, at han har set mindst 10 udenlandske ansatte på V1 ApS' adresse på Vej 3 .

Vidnet forklarede, at han modtog kontoudskrifter for V1 ApS' bankkonto i først Danske Bank og senere Forstædernes Bank. Vidnet havde ikke selv adgang til kontoen. I V1 ApS var der endvidere en side 169

kontantkasse, som i hvert tilfælde T1 havde adgang til. Det var Vidne 6 , som førte registreringen af kontantkassen. Der blev ugentligt hævet penge fra bankkontoen til kontantkassen. Vidnet erindrer ikke kontantkassens størrelse.

I V1 ApS' bogholderi var en særlig post for kontantkassen. Vidne 6 førte en daglig registrering i relation til kontantkassen. Der var også udlæg fra kontantkassen. Vidnet har ikke i forbindelse med sin revisionsvirksomhed foretaget kasseeftersyn i relation til kontantkassen. Alle kontante ind- og udbetalinger i V1 ApS skete over kontantkassen. Vidnet har ikke konstateret ulovlige anpartshaverlån over kontantkassen. Det var almindeligt, at der over bankkontoen blev hævet 2.-5.000 kroner to gange om ugen til kontantkassen. Disse hævninger blev i væsentlig grad anvendt i forbindelse med kontantaflønningen af Familienavn 1 . Der forelå månedsvis betalingsbilag herfor.

Vidnet forklarede, at han aflagde flere planlagte og på forhånd til T T1 oplyste revisionsbesøg hos V1 ApS . I forbindelse hermed blev der foretaget lagerkontrol af lageroptællingerne. Vidnets kontrol heraf skete stikprøvevis. Der var også budgetmøder og planlægningsmøder hos V1 ApS , som vidnet deltog i.

Vidnet forklarede, at vidnet førte et anlægskartotek for V1 ApS , der blev ført på baggrund af indberettede bogholderioplysninger. Anlægskartoteket blev ført som en maskinfortegnelse med en købsdato, der så kunne kobles til købsfakturaen for maskinen. I anlægskartoteket blev ikke angivet maskinens serienummer eller tilsvarende identifikation.

Vidnet forklarede, at han stikprøvevis foretog kontrol af anlægskartotekets aktiver. Denne kontrol blev i vidt omfang udøvet som et sammenhold med V1 ApS' forsikringsoversigt. V1 ApS havde alene et fåtal af entreprenørmaskiner, som selskabet selv ejede (ikke leasede maskiner).

V1 ApS' egne aktiver bestod primært af biler. Leasede genstande blev optaget i et særskilt anlægskartotek. Værdien heraf blev fastsat efter leasingkon-traktens oplysninger herom eller efter dokumentoplysninger indhentet via V1 ApS med erklæring fra leasingselskabets om aktivets værdi. Anlægskartoteket for leasede effekter blev også ført af vidnet. Som grundlag herfor modtog vidnet genpart af indgåede leasingaftaler. I forbindelse med de enkelte leasede genstande blev angivet leasingselskab samt anskaffelsesdato og anskaffelsespris, og der blev løbende foretaget afskrivninger og angivet leasingforpligtelser. Vidnets kontrol i forbindelse med tilstedeværelsen af leasede genstande bestod i sammenhold af side 170

indgåede leasingforpligtigelser med faktiske betalinger fra V1 ApS på disse aftaler samt med sammenhold af forsikringsoversigter. Vidnet foretog endvidere fysisk stikprøvekontrol af større leasingaktiver, herunder af et knuseanlæg og af lastbiler, men foretog i forbindelse hermed ikke kontrol i relation til eksempelvis serienumre.

Vidnet forklarede, at han ikke har betalt regninger for V1 ApS eller modtaget kontant betalinger fra selskabet.

Foreholdt ekstrakten V1 ApS SKAT-mappe II – forhold 57-60 under fane-blad 10, fakturaer, forklarede vidnet, at han har modtaget disse fakturaer. De angivne køb er optaget i V1 ApS' bogføring som varekøb med henblik på videresalg og dermed ikke medtaget i anlægsaktivopgørelsen. Vidnet efterspurgte underliggende bilag for købene, men modtog dem ikke. Vidnet kan ikke sige, om betalinger for købene er sket som kontantbetalinger eller via bank.

Foreholdt samme ekstrakt under faneblad 11 forklarede vidnet, at der gælder tilsvarende som forklaret ovenfor. Vidnet erindrer ikke nærmere om bogføringen i relation hertil.

Foreholdt samme ekstrakt under faneblad 12 forklarede vidnet, at disse fakturaer hidrører fra en periode, hvor vidnet ikke har modtaget materiale fra V1 ApS .

Foreholdt samme ekstrakt under faneblad 13 forklarede vidnet, at han ikke kan udtale sig om betalingen heraf. Vidnet forklarede, at V1 ApS' kontantkasse på et tidspunkt i 2006 eller tidligere var på et millionbeløb. Indkøbene har ikke medført en opskrivning af V1 ApS' varelager.

Foreholdt ekstrakten V2 -Betalinger under faneblad 13, salgsfakturaer, forklarede vidnet, at vidnet har været bekendt med disse fakturaer. Bogføringen heraf skete som almindeligt salg. Der er foretaget betalingsafstemning herfor.

Vidnet forklarede, at han har truffet V2 fra V2 Tr. , men vidnet har ikke erindring om, at der skulle have være en fast månedlig honorarafregning til denne. V2 var således en samarbejdspartner i forhold til V1 ApS . Vidnet er ikke bekendt med baggrunden for de skete salg til V2 Tr. . Betalingerne i forbindelse hermed er afstemt af vidnet i sin helhed.

Vidnet forklarede, at V1 ApS havde betydelige indtægter både fra entreprenørarbejder, ejendomsrenoveringer og fra salg af maskiner og andet materiel. side 171

Foreholdt ekstrakten V1 ApS Regnskaber side 52, planlægningsnotat, forklarede vidnet, at det er udarbejdet af vidnet primo juni 2006. Foreholdt side 53, andet afsnit under punktet ”Beskrivelse af virksomheden” kan vidnet vedstå det der gengivne. Vidne 6 blev vist nok ansat i V1 ApS i 2005. Foreholdt femte afsnit under samme overskrift kan vidnet vedstå det der gengivne. Den manglende sammenhæng relaterer sig til den af Vidne 6 førte kasseklade og vidnets bogføring. Vidnet kan vedstå det sidste afsnit under samme overskrift. Foreholdt ekstrakten side 54 under overskriften ”EDB- anvendelse” forklarede vidnet, at vidnet fra det følgende år forestod V1 ApS' momsangivelser. Begrebet ”substansrevision” er udtryk for konkret bilagsrevision."

I retsbog af 9. januar 2019 fremgår:

"Vidnet vedstod sin forklaring afgivet i retsmødet den 6. november 2018 med den ændring, at vidnet i relation til V20 ApS alene har forestået selskabets bogføring.

Vidnet forklarede behørigt formanet supplerende forholdt ekstrakten V1 ApS Regnskaber side 55, 4 afsnit, planlægningsmemo ad avanceprocentstørrelsen, at der alene er tale om en konstatering.

I relation til soliditetsoplysninger, ekstrakten side 55 nederst, forklarede vidnet, at oplysningen relaterer sig til selskabets egenkapital i forhold til den samlede balancesum. Selskabet havde en god soliditet. Der var på det tidspunkt ikke krav om, at leasingforpligtelser indgik i balanceopgørelsen. Hvis dette havde været tilfældet og forpligtigelserne var medtaget i balanceopgørelsen, ville soliditeten havde været på omkring 30 %.

Foreholdt ekstrakten side 64 og 65 forklarede vidnet, at udviklingen i antallet af ansatte i V1 ApS sammenholdt med opnåede bruttoresultater ikke undrede vidnet, idet der i vidt omfang blev anvendt arbejdskraft fra underentreprenører. Ændringerne i bruttoresultaterne skete blandt andet på baggrund af et øget maskinesalg og store bygningsrenoveringsopgaver.

Vidnet forklarede, at man fra V2 Tr. modtog kontoudtog i relation til køb fra V1 ApS . Disse kontoudtog blev anvendt til at afstemme det interne mellemværende mellem de to selskaber.

Vidnet forklarede, at der forelå fakturaer fra V1 ApS' underleverandører. Vidnet foretog kontrol i relation til faktiske betalinger heraf.

Vidnet forklarede, at der alene forelå én omsætningskonto for V1 ApS . side 172

Af denne årsag kunne der ikke umiddelbart skelnes mellem udlejninger, salg og øvrige omsætningsaktiviteter. Omsætningskarakteren skulle således, hvis der var et ønske eller et behov herfor, udfindes ved en undersøgelse af den underliggende faktura eller det underliggende materiale til den enkelte faktura.

Vidnet forklarede i relation til ekstrakten side 65, at V1 ApS i perioden 2005 til 2008 havde et renoveringsprojekt på Adresse 4 i Næstved, men projektet blev ikke afsluttet, mens vidnet var revisor for V1 ApS . Der var løbende á conto faktureringer i forbindelse med dette projekt. Værdien for det igangværende arbejde på projektet var som følgende heraf nærmest konstant. Vidnet har ikke konkret erindring om andre igangværende arbejder i V1 ApS regi. Sådanne opgaver blev generelt løbende fakturaafregnet.

Vidnet forklarede, at vidnet ikke erindrer om andre aktiviteter i V2 V20 ApS end tidligere forklaret. 0 Ap S Foreholdt sin forklaring til politiet den 10. december 2010, ekstrakten side 58, 4 afsnit, forklarede vidnet, at lønningsregnskabet aldrig blev indlagt på Dan-løn. Der blev af Vidne 6 udfærdiget lønsedler, der indgik som regnskabsbilag som tidligere forklaret. I forbindelse med Vidne 6's indtastning af lønoplysninger til SKAT, opstod der i et vist omfang en afvigelse i forhold til de enkelte lønsedler på grund af tastefejl. Vidnet erindrer ikke omfanget eller størrelsen af de herved opståede differencer.

Foreholdt samme ekstraktside, 5 afsnit, forklarede vidnet, at det foregik således som der beskrevet i hvert tilfælde fra starten efter stiftelsen af V1 ApS og den efterfølgende 4 års periode. Det var T T1 eller Vidne 6 , som indberettede moms til SKAT. Vidnet erindrer ikke med sikkerhed, hvorvidt han selv har foretaget momsindberetninger til SKAT i form af en indberetningskorrektion i 2008. Vidnet forklarede, at V1 ApS' momsangivelser skete på baggrund af de af Vidne 6 manuelt førte kassereporter. I forbindelse med bogføringen kunne vidnet konstatere en række fejl i momsangivelserne. Disse fejl blev korrigeret i 2007 og 2008 med efterangivelser. Korrektionerne skete, efter at SKAT havde foretaget kontrolbesøg i relation til V1 ApS . Vidnet angav i årsrapporterne de manglende momsbetalinger, som vidnet løbende påtalte. Den manglende momsafregning var likviditetsmæssigt begrundet. Forholdt ekstrakten, side 60 øverst, kan vidnet således vedstå det der gengivne.

Vidnet forklarede, at han fratrådte som revisor for V1 ApS i 2008 på den baggrund, at han fik oplyst, at selskabet skulle sælges.

Vidnet forklarede uddybende ad momsangivelser for V1 ApS , at side 173

momsangivelserne i de første år frem til 2006 blev indgivet af V1 ApS selv. Vidnet kan nærmere udspurgt herom ikke med sikkerhed nu sige, hvem der herefter forestod indberetninger af moms til SKAT.

Vidnet forklarede, at momsforpligtelser etableres som aktuelle på faktureringstidspunktet.

Vidnet forklarede, at der på V1 ApS' stiftelsestidspunkt indgik vidst nok 3 maskiner som en del af den indskudte partkapital som tidligere forklaret.

Vidnet forklarede supplerende ad V1 ApS' omsætningskonto, at T T1 overfor vidnet gav udtryk for, at han ikke selv havde nogen interesse i en opdeling af kontoen, men T1 havde efter vidnets vurdering ikke forudsætninger for at foretage en faglig vurdering af dette spørgsmål.

Vidnet forklarede, at han aldrig modtog specifikationer i relation til fakturaer, som ikke var udspecificeret, således som tidligere forklaret.

Vidnet forklarede, at Vidne 6 forsat var ansat i V1 ApS , da vidnet ophørte som revisor for selskabet.

Vidnet forklarede, at han i alt har foretaget omkring 15 besøg på V1 ApS' adresse på Vej 3 .

Forholdt ekstrakten, side 55 øverst ad kontantkasse, forklarede vidnet, at det der gengivne relaterer sig til manglende tilstedeværelse af et egentligt kasseapparat.

Foreholdt sin forklaring til politiet, ekstrakten side 58, fra næstsidste afsnit, forklarede vidnet, at det godt kan passe, at han har forklaret således til politiet. Anvendelse af operativ leasing er regnskabsmæssigt nemmere og billigere. Den regnskabsmæssige anvendelse heraf skete på vidnets råd, men efterfølgende blev denne fremgangsmåde ændret på grund af ændrede regnskabsmæssige krav. V1 ApS' leasingaftaler overgik regnskabsmæssigt herefter til at være finansielle leasinger. Ved operationelle leasinger indgår leasingydelserne som en almindelig driftsmæssig udgift, og leasingaftalerne indgår i disse tilfælde således ikke i regnskabsbalancen.

Vidnet forklarede ad årsrapporter, ekstrakten side 55 ff, at regnskabssoliditeten for regnskabsåret i 2006/2007 var væsentlig større end for regnskabsåret 2007/2008. Efter vidnets vurdering giver regnskabet for 2006/2007 grundlag for at anlægge en positiv kreditvurdering af V1 ApS . Det samme gælder for regnskabsåret 2007/ side 174

2008.

Foreholdt ekstrakten Forhold 57 til 60, V1 ApS SKAT II, under faneblad 2, 4. sidste side (momsangivelse for 3 kvartal 2007), forklarede vidnet, at angivelsen er underskrevet af Vidne 1 . Vidnet underrettede løbende V1 ApS om størrelsen af selskabets momstilsvar.

Vidnet forklarede, at han ikke kan angive konkursårsagen for V1 ApS .

Vidnet forklarede, at han ikke selv har modtaget erstatningskrav fra de leasingselskaber, som V1 ApS har indgået leasingaftaler med."

Vidne 43 vedstod forklaringen og forklarede supplerende vedrørende forholden 57-67 .

Foreholdt retsbog af 6. november side 3, 1. afsnit, "Vidnet forklarede i et enkelt tilfælde i 2007 eller 2008 rettede T1 henvendelse til ham, idet T1 fremsatte et ønske om, at salgsmomsen for den pågældende peri- ode skulle udskydes. Vidnet efterkom ønsket herom.", forklarede vidnet, at bogholderiet ikke blev ikke ændret. Både købs- og salgsmoms blev ført kor- rekt og overgivet til selskabet. Han mener, at det var selskabet, der indberet- tede momsen på det tidspunkt, men han er ikke sikker. Han kan ikke huske, hvad der menes med ”vidnet efterkom ønsket.” Vedholdende spurgt og fore- holdt, at advokat Torben Svensson og advokat Jakob Lunøe har noteret det samme, som fremgår af retsbogen, har vidnet forklaret, at han ikke har noget at tilføje. Han kan ikke huske det i dag.

Vidne 6 indberettede lønnen til hende og Familienavn 1 i SKAT e- indkomst. Han indberettede ikke til SØIK, at der var mistanke om sorte ud- betalinger. Han mener, at det nærmere var noget praktik, der ikke var på plads. V1 ApS var længe om at indberette, men han tror ikke, at det var på grund af "sorte penge" eller lignende. Efter en kontrol fra SKAT var der krav om efterbetaling af A-skat. Selskabet havde en del østeuropæiske me- darbejdere.

Foreholdt retsbog af 6. november 2018 side 4, 2. afsnit, har han forklaret, at det var T1 og dem, der deltog i budgetmøder og planlægningsmø- der. Møderne blev holdt i den sidste del af perioden, han var revisor for V1 V1 ApS . Der var to eller tre møder på Område 1's kontorer på 1. sal. Ap Vid S ne Vidne 6 deltog aldrig i møderne. 6

Han førte anlægskartoteket, der er en fortegnelse over selskabets aktiver. V1 V1 ApS ejede i det væsentlige to biler. Der blev endvidere oprettet et an-Ap S lægskartotek over leasede aktiver. Normalt skrev de bare i anlægskartoteket, hvad det var for en maskine. De skrev ikke stel/serienumre ind. Kartoteker- side 175

ne blev på baggrund af de oplysninger, der indgik i bogholderiet.

Forsikringsoversigten har givet anført serienummer. Han holdt anlægsakti- verne op mod forsikringsoversigten. Han gik ud fra, at der ikke ville være forsikret ikke eksisterende maskiner. Der ville heller ikke være grund til at betale leasingydelserne på maskiner, der ikke eksisterede. Han foretog ikke en kontrol ud fra forsikringsoversigten på pladsen. Han har lavet fysisk stik- prøvekontrol i den store hal på Område 1 . Der var gang i virksomheden. Der var en del maskiner. Han kontrollerede ikke serienumre på maskinerne.

Der var en masse små biler, som der skulle reklamer på, på stedet. Det var en del af det, det var hensigten at udvide virksomhedens aktiviteter med. Det blev drøftet på planlægningsmøderne.

Foreholdt ekstrakt 57-60, SKAT mappe 2, fanerne 10 og 11, fakturaer ved- rørende V1 ApS' køb af ikke nærmere identificerede maskiner, værktøj mm, har han forklaret, at han spurgte T1 om de underliggende bilag/ lister, men han fik dem aldrig. Han fik at vide af T1 , at indkøbte maskiner var til videresalg. Han ville ikke på baggrund af fakturaerne kunne optage maskinerne i anlægskartoteket, da der ikke er en nærmere identifika- tion.

"Netto kontant" er kun en tilkendegivelse af, at kravet er forfaldent straks. Kontant betaling kan ske via banken ved fysisk betaling og ved modregning. Der er anført posteringsnumre på de foreviste fakturaer, og det vil af boghol- deriet fremgå, hvorledes der er sket postering.

Han har påset, at V1 ApS har betalt fakturaerne. Alle regninger med bilagsnummer er bogført, og så er der taget stilling til, at der er sket betaling. Når han har fået den enkelte faktura, har han sikret sig, at den er betalt ved modregning eller på anden måde.

Foreholdt retsbogen af 6. november 2018 s. 5, afsnittene 4 og 5, V2 -betalin- ger, faneblad 13, har vidnet forklaret, at der er foretaget kontrol af, at alle fakturaer udstedt af V1 ApS til V2 Tr. er betalt. Det er fast proce- dure, at det skal kontrolleres, at der er blevet betalt, ellers er der et tilgode- havende, og der skal i den situation også tages stilling til, om der skal afskri- ves. I salgssituationen skal V1 ApS svare salgsmoms. Vidnet kan ikke se, hvad formålet skulle være med svindel med salg. Det var ham, der mod- tog kontoudtogene fra V2 Tr. , således at han kunne afstemme de inter- ne mellemværender mellem V1 ApS og V2 Tr. .

Vidne 6 førte en fortegnelse over kontantkassen. Han har betragtet den som en form for udlægskonto. Kontantkassen er anført i bogholderiet. Der har været store udsving, og i årsregnskaberne har de muligt været tæt på 0 kr. side 176

Foreholdt planlægningsmemo 2006/2007, udleveret plastmappe side 53, hvor bl.a. fremgår ”I praksis er det sønnen T1 , der er den egentlige leder og forestår, salg, indkøb, betaling af regninger" har han forklaret, at det er den konklusion, han kom til på grundlag af samtaler med T1 selv og Vid Vidne 6 . Det var T1 , der var primus motor, vidste noget omne 6 virksomheden og som var leder. Men hele familien kendte til, hvad der fore- gik.

Forespurgt nærmere om, hvem der deltog i møderne på Område 1 forkla- rede vidnet, at begge brødre, V5 og T1 , og Vidne 1 var til stede.

Han tiltrådte som revisor for V1 ApS i starten af 2003. Foreholdt, Rap- port, Vidne 43 , reg, revisor, afhøring af politiet den 10. december på bopælen, udleveret plastmappe, s. 58 øverst, har han forklaret, at V1 ApS al- drig selv bogførte. Han havde virksomhed i Næstved. Han er enig i, at der ikke var noget mærkeligt i, at T1 kom med virksomhedens papirer, da han også boede i Næstved.

Han kan bekræfte, at der af bogholderiet vil fremgå både en registrering af et salg og en registrering af betalingen/det skyldige beløb.

Foreholdt retsbogen af 6. november, side 2, 2 afsnit, har vidnet forklaret, at der ved stiftelsen af V1 ApS blev registreret de maskiner,som på det tidspunkt blev skudt ind i selskabet. Der er intet til hinder for, at de maski- ner på et senere tidspunkt kunne sælges i et sale og lease back engagement. Skæringsdatoen for årsregnskabet var 30. april. Indkøbte varer vil i det om- fang, de ikke er solgt, indgå i varelageret. Det vil ikke fremgå, hvor meget der er købt og solgt for i årets løb, men et overskud vil fremgå.

V1 ApS udstedte salgsfakturaerne. Han ved ikke, hvem der faktisk skrev fakturaerne. Det kunne godt, som foreslået af T1's forsvarer, være V2 . V2 var konsulent for V1 ApS . Han var i hvert fald samarbejdspartner. Han ved ikke med sikkerhed, hvem der udbetalte kontantbeløb. Han har nævnt Vidne 6 og T1 , men det kunne også være en af de andre brødre.

Forespurgt om han vidste, hvem der havde adgang til V1 ApS' bank- konto, har han forklaret, at den eneste tegningsberettigede var Vidne 1 . Men han kan ikke uden sine arbejdspapirer oplyse, hvem der even- tuelt yderligere havde fuldmagt til bankkontoen.

Der var et stort lager på 18 mio. Han var på kontrolbesøg og tjekkede, at de største ting var til stede. Han fik optællingslister fra virksomheden med byg- gemateriel, isoleringsmateriale, kloakrør mv. Det var ikke maskiner. V1 V1 ApS havde lejet hele området på Område 1 , og der var to store Ap haller, S hvor der var lager. side 177

Han har lavet momsopgørelserne, men han kan ikke huske, om han lavede momsangivelserne på noget tidspunkt.

Han havde kontor næsten ved siden af V1 ApS' renoveringsopgave i Næstved. Det var en erhvervsejendom på fem etager, som blev lavet om til lejligheder. Han ved ikke præcis, hvor mange lejligheder det drejede sig om, men måske 50-60 stykker. Det var den gamle Bygning 1 .

Momsudskydelsen i 2007 eller 2008, som han har forklaret om, skete, fordi V1 ApS ikke var i stand til at betale hele momstilsvaret. Det er ikke u- sædvanligt, at der opstår likviditetsmangel i virksomheder med stærkt sti- gende vækst. Han undrede sig ikke over, at V1 ApS var i den situation. Han har ikke set Vidne 1 skrive under på momsangivelsen for 3. kvartal 2007, ekstrakt forhold 57-60, SKAT, mappe 2, under faneblad 2, 4. sidste side.

Vidne 13's forklaring i retsmøde den 27. februar 2019:

Vidne 13 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidne- pligten og vidneansvaret.

Vidnets forklaring afgivet til retsbogen i sagen SS 3-4503/2014 den 9. maj 2018 blev dokumenteret:

"Vidnet forklarede, at han tidligere i mange år har været ansat i SKAT. Fra 1990 var hans arbejdsområde i SKAT kontrolvirksomhed i relati- on til blandt andet momstilsvar. Blandt vidnets sager i forbindelse her- med var V1 ApS . V1 ApS indgav i 4 tilfælde ikke momsangivel- ser i 2008. Virksomheden blev bl.a. på denne baggrund udtaget til kontrol.

Ad forhold 57

Vidnet forklarede, at det er vidnet, som har udskrevet oplysningerne medtaget i ekstrakten (forhold 57-60/SKAT II) under faneblad 4. Vidnet forklarede i relation hertil, ekstrakten side 26, at første linie i udskriften vedrører V1 ApS' registrering som arbejdsgiver. Oplysningerne er indgivet af virksomheden selv, idet konkursoplysningerne dog formentlig ikke hidrører var virksomeden selv.

Vidnet forklarede i relation til ekstrakten side 27, at denne viser selskabets registrerede ledelsesform. side 178

Ekstrakten side 28 viser selskabets virksomhedsadresseregistreringer, og disse oplysninger er indberettet af selskabet selv.

Ekstrakten side 30 viser selskabets ejerforhold, og disse oplysninger beror tillige på selskabets egne indberetninger.

I relation til ekstrakten side 32, under faneblad 5, forklarede vidnet, at den der gengivne virksomhedsoversigt er udarbejdet af vidnet.

I relation til ekstrakten under faneblad 15, side 299, forklarede vidnet, at der er tale om en opgørelse af selskabets egne angivelser. Der er tale om en udvidet periode på 3 måneder, hvilket er udtryk for, at der er indgivet op-lysninger med tilbagevirkende kraft. Perioden vedrører 3. kvartal 2004.

Ekstrakten side 300 viser angivelserne for 4. kvartal 2004.

Ekstrakten side 301 til 304 viser kvartalsangivelserne for 2005. Angivelsen under "ialt" angiver det samlede afgiftstilsvar. Betegnelsen "FF" angiver en af SKAT selv fastsat foreløbig angivelse.

Ekstrakten side 305 til 308, viser kvartalsangivelserne for 2006.

Kvartalsangivelserne for 2007 fremgår af ekstrakten side 309 - 312.

Ekstrakten side 323 omfatter oktober måned 2008. Der kan være flere forklaringer på, at der er skiftet fra kvartalsindberetninger til månedsindbe-retninger. Månedlige indberetninger anvendes bl.a. for virksomheder, som har en omsætning af en vis størrelse.

Vidnets indtryk efter kontrol af de indberettede oplysninger var, at oplys-ningerne var urigtige. Vidnet tilskrev herefter V1 ApS herom. Vidnet modtog ingen reaktion herpå. Vidnet tog herefter på kontrolbesøg på virksomhedsadressen i Glostrup, men fandt alene en overfyldt postkasse. Vidnet foretog også kontrolbesøg på Vidne 1's bopælsadresse, hvilket førte til, at V5 efter nogle dage afleverede selskabets regnskabsmateriale fra revisor, herunder bogføring. Vidnet kunne efter gennemgang heraf se, at de indgivne momsopgørelser ikke var retvisende. Afvigelserne fremgår af ekstrakten side 224 - 225, der er udtryk for vidnets opgørelser heraf. At der i ekstrakten side 225 ikke er medtaget salgsmoms beror på, at der ikke er konstateret afvigelser for de angivne måneder i 2008.

Ad forhold 58 side 179

I relation til ekstrakten side 313 forklarede vidnet, at der er tale om en af SKAT foretaget foreløbig ansættelse., idet der ikke af V1 ApS er indgivet angivelse for den pågældende måned. Det samme gælder for de måneder, der er omfattet af ekstrakten side 314-316. Momsopgørelsen for disse måneder fremgår af ekstrakten side 225. De af SKAT foreløbigt ansatte beløb er efter fast praksis fratrukket de opgjorte ikke indberettede momsforhold.

Ad forhold 59-60.

Vidnet forklarede, at der er foretaget kontrol af V1 ApS' leverandørfak-turaer. Nogle af disse fakturaer fremgår af ekstrakten side 228, 230 og 231 samt side 233-239. Beløbene under forhold 59 og 60 er en sammenregning af momsbeløbene, for disse fakturaer.

Det var vidnets vurdering på det tidspunkt, at de nævnte fakturaer var uspecifikke og ikke opfyldte momslovens fakturakrav, hvorfor han påbegyndte en realitetsprøvelse heraf. Denne prøvelse af leverandørselskaberne viste, at leverandørselskaberne ikke selv havde indgivet momsafgørelser herfor, og på forespørgsel kunne disse selskaber ikke redegøre for leverancerne, ligesom disse ikke var i besiddelse af materiale herom, og der kunne ikke udfindes betalingsstrømme til understørrelse af transaktionerne. Vidnet fik tillige oplyst, at selskaberne i vidt omfang var Bandidosrelaterede. I forbindelse med vidnets kontrol fremkom en del andre fakturaer, som heller ikke var fornødent specificerede efter momslovens regler herfor, men disse fakturaer indgår ikke under denne sag. Det er udtryk for en vis sagstilskæring.

Vidnets momsafgørelse for perioden er ikke blevet påklaget af V1 V1 ApS. Ap S

Vidnet er bekendt med, at vidnets momsopgørelser, ekstrakten side 224-225, efterfølgende blev accepteret og underskrevet af Vidne 1 , hvorefter der ret hurtigt fandt betaling sted i henhold til opgørelserne. Det skete i 2008.

Det var vidnets indtryk i forbindelse med det udførte kontrolarbejde, at det reelt var T1 , som havde den ledende funktion i V1 ApS , men vidnet har alene en gang haft telefonisk kontakt med T1 .

Vidnet forklarede supplerende, at han ikke har modtaget bogføringsbilag fra Vidne 3 vedrørende V1 ApS . Det materiale, vidnet har modtaget fra Vidne 3 , var forskellige side 180

regnskabsbilag samt breve og lignende fra en række leasingselskaber. Vidnet modtog materialet fra Vidne 3 omkring årsskiftet 2008/2009. Materialet var ikke egnet til at indgå i et momsregnskab.

Den i ekstrakten side 295 angivne skønsmæssigt afløftede moms af leasingafgift vedrørende fiktive driftmidler er ansat skønsmæssigt af SKAT til 50 %.

I relation til ekstrakten side 325 forklarede vidnet, at angivelsen i anden spalte er udtryk for en 0-angivelse i forhold til angivelsen i første spalte. Vidnet har ikke kendskab til efterangivelsen pr. 22. januar 2009. Det samme gælder angivelsen ekstrakten side 326. Vidnet antager, at det materiale, der er modtaget fra Vidne 3 , er udleveret til politiet.

Efter momsloven skal et urigtigt angivet momsbeløb i en faktura berigtiges overfor den pågældende kunde. Hvis dette ikke sker skal momsen afregnes overfor SKAT."

Vidnet vedstod forklaringen.

Vidnet bekræftede, at der i retsbogen, side 2, afsnit 11, er en slåfejl, idet der retteligt skal henvises til side 31 i ekstrakten, forhold 57-60, skattemappen, i stedet for side 30, og at der i retsbogen, side 3, afsnit 8, retteligt skal henvi- ses til side 224 i ekstrakten, i stedet for side 225, samt at der i retsbogen, si- de 4, afsnit 1, retteligt skal stå "momsangivelser" i stedet for "momsafgørelser".

Forhold 57

Vidnet forklarede supplerende vedrørende oplysningerne i ekstrakten, for- hold 57-60, skattemappen, faneblad 4, side 26, "Alle registreringsforhold", at de angivne slutdatoer for registreringsforholdene ikke siger ham noget. Det var først i forbindelse med virksomhedens konkurs den 18. februar 2009, at indeholdelse af A-skat mv. ophørte.

Han har i skitsen "Leasingtransaktioner - V1 ApS -sagskomplekset", samme mappe, s. 32, markeret, at der er flere "Leverandørselskaber" og flere "Leasingselskaber". Han har ikke i skitsen taget stilling til, hvor mange. Pi- lene viser den type af transaktioner, han er stødt på.

Revision af en virksomheds momsangivelser sker som udgangspunkt på virksomhedens adresse. Før SKAT møder op, får virksomheden i overens- stemmelse med reglerne i retssikkerhedsloven 14 dage forinden tilsendt et brev om møde på adressen og muligheden for at have bisiddere og rådgivere med. Hos virksomheden gennemgår SKAT materialet, herunder bogføring side 181

og bilag, og sammenholder med de oplysninger, der er indberettet. Det er kun undtagelsesvis, at der sker uanmeldte besøg.

En specifikation af en maskine vil typisk være angivelse af model, fabrikat, typebetegnelse og serienummer Serienummeret er et individuelt identifika- tionsnummer for den enkelte maskine. Producenten benytter ofte en struktu- reret opbygning af serienummeret. Serienummeret er ikke noget, der er skjult. Det er ikke nødvendigt at kravle ind under maskinen. Det er som på en bil, hvor det ofte står i et felt under forruden, synligt.

Foreholdt, mappe Nykredit, forhold 1-6, side 30, faktura af 6. februar 2007 fra V2 Tr. til LeaseIT, har han forklaret, at det er en faktura, som han i sin skitse i ekstrakten, forhold 57-60, skattemappen, s. 32, har karakteriseret som "specificeret salg entreprenørmaskiner". Fakturaen er udstedt af V2 Tr. til leasingselskabet. V1 ApS har indgået aftale om at lease akti- vet og opkræves for leasingydelser af leasingselskabet.

Vidnet har forklaret vedrørende ekstrakten, forhold 57-60, skattemappen, si- de 299, Virk kontrol, at der ud for "Periode" altid er oplyst den sidste dato i perioden. Koden 940 under "Ukto-art" fortæller, at det er en virksomhed, der har ladet sig registrere for sent. Det er ikke usædvanligt, og perioden udvi- des da, så den kommer til at passe med et kvartal. "Ukto-art" vil være 900, hvis der er tale om almindelig kvartalsafregning, og 901, hvis det er måned- safregning. Modt dato er den dato, angivelsen er modtaget i SKAT's system. Det er en 0-angivelse for så vidt angår både købs- og salgsmoms, samt ener- giafgift mv.

Samme mappe side 301 er et eksempel på, at afgiftsangivelsen er modtaget for sent, hvorfor afgifterne er fastsat foreløbigt. Da virksomheden efterføl- gende den 27. juni 2005 indgav afgiftsoplysninger, bortfaldt de foreløbige ansættelser.

Virksomheden indberettede ikke afgifter i 4 måneder i 2008. Desuden viste et sammenhold mellem de af virksomheden indberettede årsrapporter til Er- hvervsstyrelsen og de tidligere afgiftsindberetninger, at der overhovedet ikke var nogen sammenhæng mellem oplysningerne i årsrapporterne og niveauet for momsangivelser. Derfor skrev han til V1 ApS . Da der ikke kom no- gen reaktion, tog han ud på Adresse 1 i Glostrup, der var oplyst som både hjemsteds- og virksomhedsadresse. Det viste sig at være et kon- torhotel, hvor han fandt en overfyldt postkasse med V1 ApS' navn. Den var så fyldt, at der ikke kunne lægges flere breve i. Der var ingen oplysninger om, hvor man kunne henvende sig til virksomheden. Han besluttede sig der- for at foretage et kontrolbesøg på direktøren, Vidne 1's bopæl. Han traf ham ikke og smed derfor en seddel ind. Han traf ham først under et ef- terfølgende besøg den 6. august 2008 kl. 18.30. På det tidspunkt foreholdt vidnet ham den store momsdifference, som vidnet havde konstateret på grundlag af det materiale, han havde fået ind, og at SKAT ville foretage en side 182

kontrol af virksomhedens momsregnskaber. Vidne 1 oplyste, at han var direktør i V1 ApS , og at han drev virksomheden i fællesskab med sin søn T1 . De aftalte, at han dagen efter ville kontakte sin revi- sor vedrørende momsdifferencen. Forinden det sidste besøg på Vidne 1's bopæl, havde vidnet været i kontakt med T1 , og han havde på kontoret fået flere flyttekasser med regnskabsmateriale fra V5 , som er en bror til T1 . Endvidere havde han modtaget bogføringsma- teriale fra selskabets revisor, Vidne 43 i Næstved. Bogføringen viste, at der var angivet for lidt i moms med 4,8 mio. kr. Dagen efter besøget hos Vidne 1 , fik han besked fra Vidne 43 om, at V1 ApS var enig i den opgjorte difference på 4.881.408 kr., som fremgår af samme map- pe, s. 224.

Anklageren oplyste, at forhold 57 er opgjort på grundlag af ekstrakten, for- hold 57-60, skattemappen, s. 224, juli kvartal 04 til og med oktober kvartal 07 og s. 225 for oktober 2008.

Vidnet forklarede, at der ved beregningerne i overensstemmelse med SKAT's retningslinjer er fratrukket beløb, der er foreløbigt ansat af SKAT.

Vidnet forklarede, at han ikke har taget stilling til sigtelserne. Det har SKAT's ansvarsafdeling. Han har opgjort momstilsvaret indtil den 31. okto- ber 2008, hvor Vidne 43 fratrådte som revisor. Man vil kunne se at tilsvar og tilgodehavender for månederne maj 2008 til september 2008 udligner hi- nanden, således at det kun er beregningen for oktober 2008, der går igen i den acc. difference.

Forhold 58

Anklageren oplyste, at forhold 58 er opgjort i ekstrakten, forhold 57-60, skattemappen, på s. 224.

Forholdene 59-60

Foreholdt ekstrakten, forhold 57-60, skattemappen, s. 228, har vidnet forkla- ret, at fakturaerne fra V17 ApS ikke er indgået i hans opgørelse.

De har ikke lavet en nægtelse af fradrag på den faktura, fordi V1 ApS vide- refakturerede til V2 Tr. på en ligeledes uspecificeret faktura. Det går momsmæssigt i 0 og derfor interesserede han sig ikke for det.

Anklageren oplyste, at beløbene i forholdene 59 og 60 er i forhold 59 moms- beløb i fakturaer, samme mappe, s. 228 - 230 og 232 - 239 og i forhold 60 s. 231

Forholdene 1 - 55 side 183

Foreholdt igen ekstrakten, forhold 57-60, skattemappen, s. 228 har vidnet forklaret, at han ikke har konstateret nogen underliggende aftale. Det var Person 56 , der var ude i V17 ApS . Han ved, at Person 56 har spurgt om disse ting.

I det omfang leverandørselskaberne havde indsendt momsangivelser, frem- gik der ikke noget om de salg, han undersøgte. Det var Person 56 , dert talte med F1 fra V17 ApS . Vidnet har selv talt med Vidne 39 fra Virksomhed 18 ApS . Vidne 39 kendte ikke til maskiner- ne og kunne ikke forklare, hvor de var indkøbt. Han vidste godt, at han hav- de skrevet under på noget på et tidspunkt, men han kunne ikke forklare nær- mere om det. Vidnet deltog i en ransagning hos Vidne 39 , og der blev ikke fundet noget materiale, der kunne belyse, hvilke maskiner der skulle være tale om. Under henvisning til ekstrakten, forhold 57-60, skattemappen, side 233, faktura fra Virksomhed 18 ApS af 20. juni 2008, på 627.500 kr. inkl. moms til V1 ApS , har vidnet forklaret, at kontant betaling i denne størrelsesorden er højst usædvanlig. Der er fundet bankoverførsler mellem de to selskaber, men ikke noget nævneværdigt, og slet ikke i dette omfang.

Det var hans indtryk, at T1 havde den ledende funktion i V1 ApS , dels fordi Vidne 1 oplyste, at han drev virksomheden sam- men med sin søn. Endvidere baserede han det på V2 fra V2 V2 Tr. og revisors oplysninger. Tr.

De konstaterede ved deres undersøgelser, at der var maskiner, men at der manglede utroligt mange af de maskiner, som V1 ApS skulle have leaset. Det førte til "Sagsfremstilling", i ekstrakten, forhold 57-60, skattemappen, side 295, og SKAT's forslag til afgørelse. Forslaget omhandler dels en ned- skrivning af den afløftede moms af leasingydelser med skønsmæssigt 50%, dels en posteringsfejl og endelig en fejlagtig opskrivning af indgående afgift. Virksomheden fremsatte ingen bemærkninger til SKAT's forslag.

Mens momsdifferencerne i forholdene 57 og 58 var teknisk relativt enkle at opgøre, da han havde fået bogføringen, var efterforskningen vedrørende momsangivelserne af leasingydelserne noget mere kompliceret. Han var nødt til for hver kontrakt at rette henvendelse til både importører og paralle- limportører for at spore maskinerne. De pågældende virksomheder har nor- malt godt styr på det, idet de også leverer service og reparationer. Virksom- hederne fik ved hans forespørgsel oplyst maskinspecifikationerne, som de fremgik af V2 Tr.'s oplysninger i fakturaerne til leasingselskaberne og af leasingkontrakterne. Det var V2's opgave at udfærdige disse fakturaer.

...

Vidnet bekræftede, at det ville have været rigtigst i retsbogen, s. 4, næstsid- ste afsnit, i forhold til ekstrakten, forhold 57-60, skattemappen, s. 325, at ha- side 184

ve betegnet "første spalte" som "anden spalte" og "anden spalte" som "tredje spalte".

Anklageren dokumenterede vidnets forklaring til retsbogen i SS 3-4503/ 2014 den 1. november 2018:

"Vidnet forklarede ad forhold 1-55 supplerende, foreholdt ekstrakten V1 ApS forhold 57-60 under faneblad 14, side 295 f, at det er en sagsfremstilling, der er skrevet af vidnet. Baggrunden for sagsfremstillingen er, at det var vidnets vurdering, at der var indgået "for mange" leasingaftaler af V1 ApS i forhold til størrelsen af aktiviteten i selskabet. Vidnet havde endvidere besvær med at konstatere tilstedeværelsen af det materiel, som skulle være leaset. Selskabets revisor oplyste derudover, at denne ikke havde foretaget kontrol i relation til tilstedeværelsen af aktiver. Vidnet havde endvidere ikke adgang til V1 ApS' eventuelle anlægskartotek. Yderligere foretog vidnet kontrolbesøg på blandt andet V1 ApS' adresse på Vej 3 . Vidner kunne eksempelvis i den forbindelse alene konstatere tilstedeværelsen af 5 New Holland minigravere, mens der var leasingaftaler, som omfattede 40 maskiner. Yderligere modtog vidnet agentur- og importøroplysninger, hvorefter angivne serienumre på maskinerne ikke var valide. På et kontrolbesøg på V1 ApS' plads i By 4 på Vej 1 kunne vidnet udefra endvidere konstatere et halvopført byggeri og et rustent betonknuseanlæg. Vidnet foretog også et kontrolbesøg på T1's daværende bopæl i Næstved på Pers Adresse 14 , hvor vidnet ikke kunne konstatere tilstedeværelsen on af 57 leasede aktiver.

Vidnet forklarede, at det generelt er således, at leasingleverendørselskabernes momsregnskaber i vidt omfang er blevet tilsidesat af SKAT i relation til de pågældende leverandørtransaktioner, og at disse selskaber i øvrigt i udpræget grad ikke havde udarbejdet fuldstændigt regnskabsmateriale. Dertil kom, at leverandørfakturaerne ikke var specificerede i fornødent og sædvanligt omfang.

Vidnet forklarede, at vidnet i forbindelse med sit kontrolarbejde ikke har fundet eksempler på betalte førstegangsleasingydelser fra V1 ApS til V2 Tr. .

Foreholdt ekstrakten under faneblad 15, side 328 f, forklarede vidnet, at det er en fortegnelse udarbejdet af vidnet. Listen er udarbejdet på baggrund af V2 Tr.'s fakturaer til leasingselskaberne sammenholdt med modtagne oplysninger fra danske importører og agenturhavere over ikke valide (fiktive) serienumre. Som baggrund for vidnets liste foreligger endvidere en rækker mailkorrespondancer blandt andet med politiet og forskellige danske importører m.v. Et side 185

eksempel herpå fremgår af ekstrakten Nykredit side 237 f (forhold 3). I de tilfælde, hvor der i fortegnelsen er en henvisning til V4 A/S , er det udtryk for tilfælde, hvor der fra V2 Tr. er foretaget en viderefakturering til V4 A/S og en efterfølgende fakturering fra V4 A/S til et leasingselskab. Vidnet forklarede, at et andet eksempel på vidnets henvendelser til politiet og danske importører fremgår af samme ekstrakt side 312 f. Vidnet kan vedstå indholdet i korrespondancen. Et yderligere eksempel herpå fremgår af samme ekstrakt side 367 f, hvis indhold vidnet ligeledes kan vedstå. Indholdet heri bygger på de oplysninger, vidnet har modtaget som importøroplysninger. Mailskrivelsen side 369 er en videresendelse til vidnet af oplysninger, som afsender tidligere havde afgivet til Nykredit Leasing.

Foreholdt ekstrakten Nykredit side 438 f forklarede vidnet, at det er notat udarbejdet af vidnet på baggrund af telefonoplysninger fra Vidn e Vidne 16 , Jamas A/S. Notatet er muligvis efterfølgende blevet tilsendt 15's Vidne 16 , men vidnet har ikke en konkret erindring herom. Vidnet kan vedstå notatets indhold. Det med kursiv angivne i notatet er udtryk for efterfølgende telefoniske oplysninger afgivet af Vidn Vidne 16 . e 15's

Foreholdt ekstrakten De Lage Landen Finans side 18 f forklarede vidnet, at vidnet havde et møde med en repræsentant fra TopDanmark, der overgav vidnet en række lister over leasingaktiver. Materialet blev af vidnet vurderet til at have begrænset værdi for vidnets kontrolarbejde.

Foreholdt ekstrakten DJS Leasing side 71-74 forklarede vidnet ad side 73, at det er en af vidnet udarbejdet oversigt over leasede Terex teleskoplæssere. Henvendelse herom er sendt til importøren af maskinerne, og svaret herpå fremgår af ekstrakten side 72 og af side 71, som er vidnets henvendelse i samme anledning til politiet. Fabrikanten anvendte efter de modtagne oplysninger i sin produktion alene ét serienummersystem for alle typer af de maskiner, fabrikanten producerede.

Vidnet forklarede, at han fra V1 ApS' revisor, revisor Vidne 43 , Næstved, fik udleveret V1 ApS' bogføring, der blev oplyst at være forestået af revisor. Vidnet modtog bogføringsmateriale for perioden fra den 1. juni 2004 og frem til den 31. oktober 2008. Vidnet har modtaget momsafgiftopgørelser for denne periode for V1 ApS bortset fra fire afgiftsperioder, der dækker tidsperioden januar til april 2008."

Forholdene 1-55

Vidnet vedstod forklaringen og oplyste, at det "betonknuseanlæg", som er side 186

nævnt i retsbogen side 2, 3. afsnit, var et mørtelværk.

Han forklarede supplerende, at antallet af leasede maskiner var helt ude af proportion med den aktivitet, de kunne se i V1 ApS . Endvidere har de ikke kunnet finde maskinerne fysisk. Man kunne godt forestille sig, at mas- kinerne blev lejet ud, men der var ikke noget, der tydede på, at de blev udle- jet, bortset fra i meget få tilfælde. Han ved, at et leasingselskab fandt nogle maskiner i den store Hal 1 på Område 1 . Han var selv på den af V1 ApS benyttede adresse på Vej 3 den 29. juli 2008. Han fandt byg- ningen, som var istandsat og aflåst. Der var ingen mennesker til stede. Han ved ikke, hvilket tidspunkt på dagen, han var der, men det var ikke om afte- nen. Der er aldrig konstateret noget anlægskartotek.

Foreholdt den dokumenterede retsbog, s. 2, næstsidste afsnit, og Nykredit- mappen, forhold 1-6, side 236, fakturanr. 1484 udstedt af V2 Tr. til LeasIT, forklarede vidnet, vedrørende bemærkningen i fakturaen "Der må på faktura modregnes kr. 416.800,00 + moms til ekstraordinær leasingydel- se", at det i forhold til nogle leasingselskaber blev aftalt, at den ekstraordi- nære leasingydelse, førstegangsydelsen, som leasingselskabet kræver betalt af leasingtager, i stedet blev betalt af leasingtager direkte til maskinleveran- døren. Det er disse forudsatte betalinger fra V1 ApS til V2 Tr. , der ik- ke er fundet eksempler på.

Foreholdt, skattemappen, forhold 57-60, side 328 ff, " V2 Tr. v/ Vidne V2 2 , Fiktive serienumre på solgte leasingaktiver", har vidnet suppleren- de forklaret, at han har udarbejdet listen på grundlag af de undersøgelser, han foretog.

Foreholdt, Nykreditmappen, forhold 1-6, side 237 f, har vidnet bekræftet, at Person 57 var den politimand, han havde kontakt til i forbindelse med sagen.

Ad Nykreditmappen, forhold 1-6, side s. 314, har vidnet supplerende forkla- ret, at han skrev notat, "Verifikation af serienumre Putzmeister beton- og mørtelværker" idet mørtel- og betonværker i fakturaerne var kendetegnet ved, at der ikke var nævnt et fabrikat undtagen i et enkelt tilfælde, hvor det var anført som Putzmeister. Direktøren for importøren af det fabrikat oply- ste, at Putzmeister ikke fremstillede beton- eller mørtelværker. Vidnet har kun konstateret et mørtelværk, det i By 4 , selvom V2 i V2 V2 Tr. fakturerede en del mørtel- og betonværker til leasingselskaber. Tr.

Vedrørende Nykreditmappen, forhold 1-6, s. 438, notat " Vedr. Doosan, Da- ewoo og Rhino", har vidnet supplerende forklaret, at dette er udarbejdet på grundlag af den mailkorrespondance, f.eks det foreholdte s. 374-384, som han har haft med Jamas A/S' Stilling Vidne 16 , samt supple- rende telefonoplysninger, og som han har viderebragt til Person 57 i mail af 18. september 2009, samme mappe side 367. side 187

Der ligger et chartek for hver importør med alle mails i SKAT.

Ad mappe, De Lage Landen, forhold 38-40, side 18 f, har vidnet suppleren- de forklaret, at han havde udvidet tavshedspligt som ansat i SKAT, jf. skat- teforvaltningsloven. Det var TopDanmarks repræsentant, der gerne ville ha- ve et møde, da de efterforskede nogle af de samme forhold som SKAT i for- bindelse med en forsikringssag.

Ad mappe, DJS Leasing, forhold 41-42, side 71-74, forklarede vidnet, at der mangler materiale i ekstrakten. En del af kommunikationen fremgår ikke, eventuelt kan det findes i den vedhæftede fil, der henvises til i Vidne 15's mail af 31. juli 2009 til vidnet.

Vidnets forklaring afgivet til retsbogen i sag SS 3-4503/2014 den 8. januar 2019 blev dokumenteret:

"Vidnet forklarede behørigt formanet supplerende, at vidnet første gang havde kontakt med tiltalte Vidne 3 i 2008 i anledning af et antal faktureringer til V1 ApS fra en række af Vidne 3 le- det selskaber. Det skete i forbindelse med vidnets undersøgelser i rela- tion til V1 ApS om faktisk eksistens af leasede maskiner. Vidnet erind- rer i forbindelse hermed et maskindkøb i Holland, der fremstod som et reelt salg. Vidnet havde også kontakt med Vidne 3 i 2009. Vidne 3's selskaber blev i SKAT’s regi i øvrigt behandlet af en an- den medarbejder i SKAT, Person 56 .

I august 2008 kontaktede vidnet Vidne 1 . Denne kontakt medførte, at der efter kort tid til Skat blev indleveret 3 kasser med regnskabsmateriale for V1 ApS . Materialet, der var ordnet i mapper, vedrørte materiale fremt til april 2008. Vidnet har ikke foretaget fysisk revisionskontrol hos V1 ApS , hvilket er usædvanligt. Om baggrunden herfor forklarede vidnet, at han indfandt sig to gange på V1 ApS' ad- resse i Glostrup og en gang på V1 ApS' adresse på Vej 3 , men der blev i ingen af tilfældene antruffet personer på adresserne. Bag- grunden for vidnets henvendelser var V1 ApS' manglende momsangi- velser. Det var også på den baggrund, at vidnet i august 2008 rettede henvendelse til Vidne 1 på dennes bopæl, idet det heller ik- ke var muligt for vidnet at opnå telefonisk kontakt med V1 ApS .

Vidnet har fra V1 ApS' revisor modtaget regnskabsmateriale frem til pr. 31. oktober 2008. I forbindelse hermed oplyste revisor, at han per denne dato var fratrådt som revisor for V1 ApS .

Vidnet har derudover i januar 2009, forud for V1 ApS' konkurs, fra Vidne 3 modtaget ”en række løse breve og andet materia- le”, herunder materiale fra en række leasingselskaber, hvor erstat- side 188

ningskrav mod V1 ApS blev opgjort. Materialet var ikke systematise- ret. Det modtagne materiale omfatter ikke egentlige momsangivelser eller egentligt bogføringsmateriale eller materiale, der kan anses som egnet til at udgøre dele af sådanne opgørelser eller som en væsentlig del af et bogføringsmateriale.

Vidnets forklaring til retsbogen fra retsmødet den 9. maj 2018, side 4, 5. afsnit, blev dokumenteret. Vidnet kunne vedstå forklaringen og for- klarede supplerende, at det materiale, der blev modtaget, skete på Vid Vidne 3's ne eget initiativ. Vidnet kan ikke med sikkerhed sige, 3 om SKAT’s ”tast selv system” fungerede på det tidspunkt. Vidnet kan heller ikke sige, hvor det modtagne materiale nu fysisk befinder sig.

Vidnet forklarede uddybende, at han ikke erindrer i relation til V1 ApS at have modtaget momsopgørelse fra Vidne 3 , men så vidt vidnet erindrer, var der i det materiale, som vidnet modtog fra Vidne 3 , en form for momsopgørelse af indtalte erstatningskrav fra en række leasingselskaber.

Vidnet forklarede, at revisor i forbindelse med vidnets kontakt med denne oplyste, at V1 ApS' momsangivelse ikke var indgivet rettidigt, hvilket også fremgik af selskabets årsrapport. Revisor oplyste endvide- re, at revisor ikke selv forestod og udarbejdede momsangivelse for V1 V1 ApS. ApS

Vidnet forklarede, at fakturadatoen er afgørende for, til hvilken perio- de momsforpligtelsen for denne skal henføres til i momsangivelsen til SKAT. Eventuelle forudgående á konto betalinger skal angives på se- parate faktureringer. Det gælder både for ind- og udgående moms.

Vidnet forklarede, at V1 ApS' bogføring blev indgivet gennem V1 ApS' revisor i Næstved.

Vidnet forklarede, at han efter sin telefoniske kontakt med Vidne 1 , som forklaret ovenfor, efterfølgende telefonisk blev kontaktet af T1 , hvor et møde blev aftalt. Dette møde fandt dog aldrig sted, men der blev efter telefonsamtalen indgivet en momsefterangi- velse for V1 ApS og indgivet det materiale, som vidnet har forklaret om ovenfor.

Vidnet forklarede i relation til kontrol af maskinserienumre, at kon- trollen fandt sted på den måde, at oplyste fabrikatserienumre blev sam- menholdt med de serienummerangivelser, som fremkom navnlig af det materiale, som relaterede sig til V2 Tr. . V2 fra V2 V2 Tr. oplyste i relation hertil, at serienumre til V2 Tr. Tr. normalt blev oplyst af V5 og muligvis tillige, at disse numre "systemmæssigt" af V2 blev googlet. Vidnet har ikke side 189

kendskab til eller oplysninger om, at en given ma-skine kunne have flere identifikationer efter flere nummersystemer m.v.

Foreholdt mødenotat, ekstrakten forhold 57-60, V1 ApS SKAT II, kunne vidnet vedstå indholdet heraf.

Vidnet forklarede, at han har modtaget regnskabsmateriale for V2 Tr. V2 Tr. formentligt for perioden fra 1. januar 2006 til 31. december 2008. Materialet så ”meget godt ud”.

Vidnet forklarede, at han i 2009 foretog et besøg hos V4 A/S . Vidnet talte ved den lejlighed med Person 1 . Besøget var en del af vidnets undersøgelser i relation til de af V1 ApS indgåede leasingafta- ler, herunder om disse aftaler var reelle eller fiktive. Der var 5-10 fak- tureringer, der kunne forbindes med V4 A/S . Fra V4 A/S' revi- sor fik vidnet adgang til købs- og salgsfakturaer herfor, der alle var forsynet med serienummerangivelser. Faktureringerne var fra V2 V2 Tr. til V4 A/S , der samme dag, typisk med et tillæg på 5 %, Tr. vide- refakturerede til et leasingselskab. Det undrede vidnet. Vidnet har også haft kontakt med en ansat hos V4 A/S i relation til kontrol af serie- numre.

Foreholdt ekstrakten forhold 57-60, V1 ApS SKAT II, side 328 øverst, forklarede vidnet, at han ikke er bekendt med en leasingleverandørs mulige serviceforpligtelser. Fortegnelsen er udarbejdet af vidnet som et løbende arbejdspapir og udarbejdet forud for vidnets indstillinger til SKAT’s ansvars-afdeling. Angivelsen, ekstrakten side 331, markeret med ”Politiets initiativ” hidrører ikke fra vidnets egne undersøgelser og oplysninger, men fra politiundersøgelser. Vidnet kan ikke udtale sig om baggrunden for, hvorfor ikke alle angivelserne på fortegnelsen er medtaget under nærværende sag. Serienummerangivelsen på vid- nets fortegnelse er taget fra fakturaangivelserne heraf.

Foreholdt ekstrakten SEB Leasing/Cito Leasing, side 41 f, forklarede vidnet, at oplysningerne i vidnets mail, side 41, hidrører fra det nævnte tyske selskab og det danske datterselskab. Den fulde korrespondance med selskabet er ikke medtaget i ekstrakten på de pågældende sider.

Vidnet forklarede præciserende ad sin forklaring gengivet i retsbogen fra den 1. november 2018, side 2 ad tilstedeværelsen af New Holland minigravere, at han ikke fysisk har set maskinerne hos V1 ApS , men alene set fakturaer for 5 sådanne maskiner."

Vidnet vedstod forklaringen.Vidnet bekræftede, at der retsbogens side 3, tredje sidste afsnit, skulle være tilføjet "s. 32 A".

Vedrørende mappe, SEB Leasing/Cito Leasing, forhold 14-15A-B, side 40, side 190

New Holland E9SR, s 41, vidnets mail af 28. september 2009 til Person 57 , og notat, s. 42, "Vedr Doppstadt shreddere og MB chrushere" har vidnet supplerende forklaret, at der til grund lå en mailkorrespondance med Doppstadt Danmark, der havde haft kontakt til Doppstadt i Tyskland.

Han kender ikke til status på SKAT's IT-driftssystemer på forskellige tids- punkter.

Han har skrevet et notat i juni 2010, hans sidste i sagen, efter at have talt med Vidne 43 . Det blev oplyst, at Vidne 43 ikke havde udarbejdet V1 ApS' momsangivelser. Bogføringen har han fået gennem Vidne 43 .

Foreholdt skattemappen, forhold 57-60, side 32 A, har vidnet forklaret, at det er et referat, der er bygget op med hans spørgsmål, og V2's svar. V2 afleverede noget regnskabsmateriale den 16. december 2008, som bogføringsteknisk var meget pænt. Fakturaerne var dog ikke for- skriftsmæssige. De bad om yderligere materiale, men fik det ikke. Han me- ner ikke, at han fik det yderligere regnskabsmateriale, som, V2 i mødet oplyste, var sendt dagen før.

Adspurgt af forsvareren, advokat Jakob Lunøe, har vidnet forklaret, at han ikke kan vide, om V1 ApS modtog det retssikkerhedsbrev, han sendte før besøget på Adresse 1 . Det er korrekt, at postkassen var fyldt.

Han har en logbog for sine besøg

Den 24. juli 2008 var han på Adresse 1 - ingen tilstede Den 28. juli 2008 var han igen på besøg på Adresse 1 - ingen til- stede. Den 28. juli 2008 var han på besøg på Vidne 1's bopæl, afleverede retssikkerhedsbrev. Den 28. juli 2008, kl. 16.10 kontaktet af T1 telefonisk. Det aftaltes, at Vidne 1 vil aftale nærmere. Den 29. juli 2008, kontaktet af V5 , som spurgte, hvor han kunne aflevere regnskabsmaterialet. Den 29. juli 2008, revisor Vidne 43 oplyste, at alt regnskabsmateriale og revisionsprotokollen ville blive sendt. Den 29. juli 2008, V5 afleverede 3 flyttekasser med regnskabsma- teriale. V5 er en af Vidne 1's sønner. V5 sagde, at han kun var arbejdsmand i virksomheden. Den 29. juli 2008 tog vidnet ud til den oplyste adresse på Vej 3 , hvor han kiggede efter maskiner. Den 4. august 2008 kontaktede han revisor telefonisk og foreholdt ham den foreløbige ansættelse af momsdifferencen. Revisor var enig. Den 6. august 2008 besøgte vidnet revisor i Næstved for at få den resterede bogføring. Derefter kørte han ud til T1's bopæl. Der er en høj mur omkring bopælen, og den er forsynet med en bred port, hvorfra han kunne side 191

kigge ind. Han så intet entreprenørmateriel. Porten var så bred, at der kunne køres ind med maskiner. Den 6. august 2008 besøgte han Vidne 1 på adressen i By 15 . Vidne 1 oplyste, at han var direktør i V1 ApS , og at han drev virksomheden sammen med sine sønner. Det blev aftalt, at Vidne 1 ville kontakte revisor med henblik på et møde om momsdifferencen. Den 7. august 2008 modtog vidnet efterangivelse af moms.

Vidnet mødte først Vidne 1 , efter han havde modtaget regnskabs- materialet. Han havde ikke noget møde med V5 . V5 kom blot med kasserne med regnskabsmateriale til skattecenteret i Høje Taastrup. Det var den eneste gang, han mødte V5 .

Det er hans indtryk, at det skyldige momsbeløb blev betalt relativt hurtigt. Det var inddrivelsesafdelingen, der stod for den del.

Det regnskabsmateriale, vidnet har modtaget, fik politiet overført.

Forespurgt om serienumre og stelnumre, har vidnet forklaret, at stelnummer er en uautoriseret betegnelse, som han tror dækker det samme som serie- nummer. Man bruger serienummer. Enten er nummeret hugget ind i maski- nen eller det er sat på med en tyk plade. Det er ikke hans indtryk, at serie- nummeret fjernes eller ændres. Det kan ikke afvises, at der sættes andre numre på, fx interne virksomhedsnumre på maskiner. Han har forespurgt på de serienumre, der fremgår af fakturaerne. Han har ikke oplevet, at der bru- ges andre numre til identifikation end serienumre.

Han er enig i, at der ved private handler af biler ofte også benyttes registre- ringsnummeret ud over stelnummer. Typisk vil begge numre være anført i forbindelse med bilhandler.

Foreholdt, mappe Nordea Finans, forhold 45, side 19, fakturanr. 1279 fra V2 Tr. til Nordea Finans Danmark, vedrørende et fuldautomatisk mør- telværk, har vidnet forklaret, at der som hovedregel i fakturaerne vedrørende mørtelværker ikke var angivet fabrikat, med den undtagelse, hvor fabrikatet var oplyst som Putzmeister.

Foreholdt samme mappe side 20, notat "Verifikation af serienummer Putzmeister beton- og mørtelværker", har vidnet forklaret, at han ikke med udgangspunkt i fakturaerne, hvor fabrikatet ikke er nævnt, kan afvise, at der findes andre mørtelværker i verden med det serienummer. Vidnet har taget udgangspunkt i det, han har haft at undersøge efter. Han kan ikke forholde sig til, om mørtelværket s. 19, var af fabrikatet Weber. Mørtel- og beton- værker er rigtigt store, og ingen har fundet dem, hverken vidnet, leasingsel- skaberne eller politiet.

Vidnet oplyste, at han kan give møde den 11. marts 2019, kl. 9.30, med hen- side 192

blik på at fortsætte sin vidneforklaring. Han anmodede om, at han også tilsi- ges i E-boks.

Vidne 13's forklaring i retsmøde den 11. marts 2019:

Vidne 13 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Adspurgt af retsformanden forklarede vidnet, at det var et betonblandeværk, han så på sit besøg i By 4 . Vidnet mener, at mørtelværk og betonblandeværk, formentlig dækker over det samme.

Adspurgt af anklageren og foreholdt retsbog af 27. februar 2019, side 10, 2. sidste afsnit, forklarede vidnet supplerende, at et anlægskartotek er noget virksomheder kan vælge at oprette for at holde styr på deres maskiner i forhold til, hvornår den har været til service, hvilke reparationer, der er foretaget mv. Det er ikke et krav efter momsloven, at der oprettes et anlægskartotek. Typisk vil tilgang og afgang af maskiner være noteret.

Foreholdt retsbog af 27. februar 2019, side 14, sidste afsnit og side 15 øverst, har vidnet supplerende forklaret, at vidnet ikke er bekendt med, at SKAT skulle have fået det fremsendte retssikkerhedsbrev retur. Vidnet vil tro, at man uden at åbne brevet kunne se, at det var sendt fra SKAT, da de brugte kuverter med SKAT’s logo. Han havde et nyt retssikkerhedsbrev med, da han mødte op på Vidne 1's bopæl. Han så ingen opslag om ferie på nogen af de adresser, han besøgte.

Adspurgt af forsvareren, advokat Jakob Iuel Lunøe, og foreholdt ekstrakten, forhold 57-60, skattemappen, side 224, kolonne 8, samlet difference, forklarede vidnet, at der ud for januar kvartal 2006 er anført - 6.972,41, da virksomheden har penge til gode for det kvartal. Det samme gør sig gældende for april kvartal 2006, oktober kvartal 2007, samt februar og marts kvartal 2008. Udsvingene, hvor virksomheden henholdsvis har og ikke har penge til gode, tyder på, at virksomheden ikke har brugt bogføringen som grundlag for momsangivelserne. Vidnet ved ikke, hvorvidt dette kan skyldes at revisoren har haft bilagene, og at virksomheden først senere har fået dem tilbage. Det ville være gætværk. Erfaringsmæssigt skyldes det, at man ikke har brugt bogføringen ved momsangivelsen. Man har en måned og 10 dage efter periodeudløbet til at få bogført de fakturaer, der vedrører perioden og få angivet momsen på baggrund heraf. Hvis der efterfølgende kommer flere bilag til, bliver bogføringen ikke korrekt.

Vidnet sendte den 11. maj 2009, samme mappe side, 295, sagsfremstilling, og forslag til afgørelse om endelig afkrævning til kurator, revisor og Vidne 1 . Den blev sendt til Vidne 1 , da han havde været direktør i den periode, det drejede sig om. Vidnet fik ikke svar fra kurator vedrørende afgørelsen, og vidnet rykkede ikke for svar. I afgørelsen side 193

stod der, at virksomheden kunne indbringe sagen indenfor en frist på 3 måneder. Vidnet ved ikke, hvor tit en kurator indbringer en sag for landsskatteretten, men det er hans indtryk, at det ikke sker tit. Kurator indbringer en sag, hvis han ser en fordel for konkursboet.

Forhold 52

Forsvareren udleverede ubilageret afgørelse fra landsskatteretten, SKM 2012.339.LSR.

Foreholdt afgørelsen, forklarede vidnet, at det er hans opfattelse, at der ikke er fradrag for fiktive aktiver. Efter momslovens § 37 er der momsfradrag af indkøb til momspligtige aktiviteter. Hvis indkøbene ikke vedrører virksomhedens momspligtige aktiviteter er der ikke fradrag.Vidnet mener, at SKM 2012.339 LSR blev indbragt for domstolene. I afgørelsen indgår en vurdering af god og ond tro i forhold til den svig, der er begået. En række EU domme har beskrevet, hvornår der foreligger god og ond tro. Vidnet har ikke foretaget en korrektion af sagsfremstilling af 11. maj 2009 på grundlag af afgørelsen. SKAT anså ikke V1 ApS for at være i god tro. Det er ikke vidnet alene, der har truffet afgørelsen. Der var også en ledelse, den blev vendt med. De fulgte et koncept benævnt "andre øjne". Dengang har det formentlig været afdelingsleder Person 58 , der var med til at vurdere sagen.

Anklageren oplyste, at bilaget med afgørelsen fra landsskatteretten, SKM 2012.339.LSR, vil blive indsat i mappen til forhold 52.

Generelt

Forsvareren udleverede ubilageret fuldstændig udskrift fra Erhvervsstyrelsen vedrørende V1 ApS under konkurs.

Anklageren oplyste, at bilaget kan indsættes i ekstrakten, forhold 1-6, side 159 a ff.

Vidnet forklarede ad bilagets side 7, ekstraktens side 159 g, om det angivne antal medarbejdere, at han ikke ved, hvor Erhvervsstyrelsen har tallene fra. Efter hans opfattelse ville det være naturligt, at de kiggede på indeholdelsespligt og lønindberetninger, men han ved ikke, om de henter oplysningerne fra SKAT.

...

Vidnet forklarede videre, at han tog ud til virksomhedens bygning på Område 1 den 29. juli 2008 om eftermiddagen. Det er den sidste opgave, han har noteret den dag. Vinduerne sad så højt, at han ikke kunne se ind. Han var alene bekendt med Adresse 2 , som han havde fået side 194

oplyst af revisor Vidne 43 . Han var således kun ved bygningen på den adresse. Vidnet husker ikke, hvorvidt der var en glasport. Vidnet hørte først om Hal 1 på et senere tidspunkt, hvor nogle leasingselskaber havde fundet aktiver der. Han var ikke ude i Hal 1 efterfølgende. Han plejer at notere, hvis han ulejliger folk aftener eller weekender. Han har forstået, at V1 ApS på et senere tidspunkt købte fabriksnye personbiler i bundter af 25 styk. Dem så han således heller ikke ved sit besøg.

Forsvareren ønskede af foreholde fra V1 ApS' årsrapport for perioden 1. maj 2007 til 30. april 2008, der imidlertid ikke kunne findes i ekstrakterne i nærværende sag. Et eksemplar fra parallelsagen blev fremskaffet og foreholdt vidnet.

Foreholdt årsrapporten, side 11, ad driftsmidler, forklarede vidnet, at han i forbindelse med udarbejdelse af sagsfremstillingen gennemgik det tilgængelige regnskabsmateriale, herunder årsrapporter, der typisk ikke er tilstrækkeligt specificerede. Man kigger på det hele, men især bogføringen af indtægter, når man skal vurdere et selskabs aktivitetsniveau, og man ser på, hvad virksomheden arbejder med, og hvor de arbejder.

Foreholdt årsrapporten side 10 og forespurgt om bruttofortjenesten på ca. 35 mio. kr. forklarede vidnet, at det er virksomhedens omsætning med fradrag af omkostninger og vareforbrug. Foreholdt at personaleudgifterne var på ca. 4,6 mio. kr., forklarede vidnet, at det efter hans vurdering svarer til ca. 10-11 ansatte, inkl. arbejdsgiverrelaterede sociale omkostninger, såsom pensionsordninger mv., forudsat at de ansatte har modtaget typiske lønninger. Foreholdt at bundresultatet var på ca. 23 mio. kr., forklarede vidnet, at det er et meget flot resultat.

Foreholdt årsrapporten side 11, ad driftsmidler, og forespurgt til, at virksomheden havde bogført driftsmidler for 77 mio. kr., forklarede vidnet, at det kan dække over et sammensurium af finansiel leasing og direkte anskaffelser. Varebeholdningen var anført med ca. 18 mio. kr., tilgodehavender med ca. 19,7 mio. kr., heraf igangværende arbejder med 4,3 mio. kr. Aktiver var opgjort til 118 mio. kr.

Foreholdt årsrapporten side 12, ad passiver, herunder at langfristede gældsforpligtelser var anført til 57,9 mio. kr., kortfristede gældsforpligtelser til i alt ca. 34 mio. kr. og egenkapitalen til 23,3 mio. kr., forklarede vidnet, at virksomheden ifølge regnskabstallene ikke var nødlidende, forudsat at regnskabstallene var korrekte. Det kommer an på sigtet, hvorvidt det kan være attraktivt at oplyse et bedre resultat, end det reelt er tilfældet. Det kan f.eks. være, fordi sigtet er at indgå leasingaftaler. Leasingselskaberne var begejstrede for at se sådanne regnskaber. Vidnet har ikke undersøgt, hvorvidt der var restancer på leasingydelserne. Vidnet mener, at konstruktionen i denne sag, er et såkaldt Ponzi scheme, eller er tilsvarende side 195

det man kender fra Madoff sagen, en amerikansk sag, hvor der troligt blev betalt forpligtelser ifølge tidligere aftaler, ikke med penge fra indtjening, men med penge fra nye investeringer.

Det var vidnets indtryk, at en del af V1 ApS' aktiviteter var realiteter, og at en hel del var fiktive transaktioner. Vidnet er bekendt med, at V1 ApS stod for at renovere en ejendom i Næstved. Vidnet erindrer ikke, om der var tale om mere end én boligblok. Det var hans indtryk, at der var ca. 20 lejligheder i blokken. Vidnet har ikke set nogen entreprisekontrakter i forbindelse med udleveringen af regnskabsmateriale. Det ville ellers være det typiske. Det er vidnets opfattelse, at det fiktive relaterede sig til leasingaftalerne. Det er vigtigt at sørge for at betale leasingydelser på de tidligere kontrakter, da leasingselskaberne i modsat fald reagerer med det samme.

Forhold 17 b

Foreholdt ekstrakten, forhold 17 a - b, side 27, notat Soroto entreprenørmateriel, forklarede vidnet, at han fik at vide, at Soroto tvangsblanderne ikke har serienumre, men at transportbåndene har serienumre efter et specielt mønster bestående af produktionsdato og løbenummer.

Foreholdt samme ekstrakt side 25, mail af 7. oktober 2009 til Person 57 , og samme ekstrakt side 28, faktura nr. 1154 til Lion Leasing A/S fra V2 Tr. , ad de anførte stelnumre for Soroto tvangsblanderne, forklarede vidnet, at han ikke undersøgte tvangsblanderne nærmere, idet de blev skåret væk fra sagen, da han grundet de manglende serienumre ikke kunne konstatere, om de var fiktive, og da de alene stod til en pris på 10.000 kr. Han koncentrerede sig om de maskiner, hvor der var serienumre. Soroto transportbåndene blev taget med, trods deres lave værdi, da fabrikanten var dansk, og det således var enklere at foretage undersøgelser og få forklaringer mv. ...

Forsvareren dokumenterede samme ekstrakt, side 28, faktura nr. 1154 til Lion Leasing A/S fra V2 Tr. , og oplæste fra udskrift af retsbog fra fogedforretning foretaget af Retten i Glostrup den 30. januar 2009, FS 12- 1776/2009, indsat i ekstrakten, mappen yderligere efterforskning, der ikke var til stede under retsmødet, hvoraf blandt andet fremgår, at rekvirenten blev indsat i besiddelse af en række aktiver, herunder Soroto Tvangsblandere, angivet som nr. 6 og 7 på listen, og angivet med stelnumrene 060339-384 og 060339-625.

Generelt

Foreholdt ekstrakten, skattemappen, forhold 57-60, side 32a, notat, Møde * V2 Tr. med * v/ V2 , forklarede vidnet, at han kan henholde sig til det side 196

i notatet anførte. Person 59 fra SKAT var også til stede ved mødet. V2 oplyste, at det var V5 , der stod for prisfastsættelserne og det økonomiske i øvrigt, at V5 fortalte hvad og hvem der skulle indkøbes fra, indgik aftaler om leverancer, samt kunne give oplysninger om maskiner og serienumre til brug for viderefakturering. V2 oplyste endvidere overfor vidnet, at det var tiltalte, der stod for byggepladserne.

Vidnets indtryk af, at tiltalte var daglig leder af V1 ApS , havde han fra besøget hos Vidne 1 den 6. august 2008, hvor Vidne 1 sagde, at han drev virksomheden sammen med sin søn, T1 .

Foreholdt ekstrakten, skattemappen, forhold 57-60, fane 13, side 243-294, en række fakturaer fra Virksomhed 32 ApS til V1 ApS , forklarede vidnet, at de pågældende fakturaer ikke opfyldte kravene til specifikation. Det er ikke lykkedes at finde de lister, der er henvist til. De lå ikke i V1 ApS' regnskabsmateriale. Det var Person 56 fra SKAT, der tog sig af underentreprenørselskaberne, herunder Virksomhed 32 ApS . Det materiel V1 ApS indkøbte viderefakturerede de til V2 Tr. , således at købs- og salgsmomsen gik op mod hinanden.

Forespurgt hvorvidt vidnet anser det for en fordel at købe noget og viderefakturere det, forklarede vidnet, at man derved får pustet sin omsætning op. Om det er en fordel kommer an på interessenterne. Det kan måske have set mere imponerende ud for banker og leasingselskaber. Om det har været formålet, vil være gætværk fra hans side. Fortjenesten er uændret ved en gennemfakturering.

Der var efter hans vurdering for lidt aktivitet i V1 ApS i forhold til antallet af leasede maskiner. Ejendommen i Næstved var virksomhedens største aktivitet. De lavede også noget på Område 1 . Det virkede uforeneligt med leasingaktiver for 100 mio. kr., som ikke kunne identificeres. Dertil kom de maskiner, som er taget ud af sagen på grund af tilskæring. Vidnet mener ikke, at der ved fogedforretningen blev fundet nogen af de maskiner, der indgår i sagen.

Foreholdt ekstrakten, Nykreditmappen, forhold 1-6, side 56, Vidne 50's forklaring vedrørende fogedforretningen på Område 1 den 30. januar 2009, forklarede vidnet, at han har forstået, at der kom aktiver til, efter han var på virksomhedens adresser. Han var ikke i Hal 1 . Den bygning, han så på Vej 3 , passede med oversigtskortet, der blev fremvist tidligere. Han er sikker på, at han stod ved den rigtige bygning på Adresse 2 .

I nogle af kontrakterne med leasingselskaberne fremgik, at leasingselskabet skulle afregne et mindre beløb, da førstegangsydelsen blev betalt direkte fra side 197

V1 ApS til V2 Tr. . Han så ikke pengetransaktioner, der lignede en sådan førstegangsydelse, da han kiggede på regnskabet og bogføringen. Der er faktureret materiel fra V1 ApS til V2 , og i princippet kan der være sket modregning i den forbindelse. Men det kan ikke udledes af fakturaerne, der var uspecificerede. Der var også ufatteligt mange kontanthævninger, enten ved check eller direkte kontantudbetalinger. Det var ikke muligt at finde ud af, hvad der var sket med alle de kontanter. Vidne V2 oplyste, at han alene fik 30.000 kr. for at lave 2 gennemfaktureringen. Han ved ikke, hvordan V2 har fået sin bogføring til at stemme. Han har ikke set kreditnotaer fra V2 til leasingselskaberne på førstegangsydelsen. Der var nogle kreditnotaer fra V2 til leasingselskaberne, men det var ikke kreditnotaer, leasingselskaberne modtog, og de er en del af 6-7 forhold mod V2 , og vedrører noget andet. Specificerede fakturaer optræder først ved V2's viderefakturering til leasingselskaberne eller til V4 A/S , en enkelt gang.

Vidnet husker ikke, om han spurgte revisor Vidne 43 , hvorvidt der var et anlægskartotek.

Vidnet forklarede, at han blev orienteret om, at V1 ApS indbetalte efterangivelsen på 4,8 mio. kr., som han traf afgørelse om. Han er ikke bekendt med andre indbetalinger. Den sagsfremstilling han lavede i 2009, vedrørende betaling af 6,8 mio. kr., blev ikke betalt, da den først blev lavet efter konkursen.

Forsvareren anmodede anklageren om at fremskaffe en udskrift af betalinger fra V1 ApS til SKAT i perioden 1. januar 2004 til 31. december 2008.

Vidnet forklarede, at det var på et tidspunkt under sagens forløb, der strakte sig over halvandet års tid, at han hørte, at leverandørselskaberne var rockerrelaterede. Han talte med mange, og hørte det enten fra SKAT's ”øko krim afdeling” eller fra politiet. Han har ikke hørt, at Familienavn 1 skulle være rockerrelateret.

Vidnet kunne ikke udlede noget om maskinerne, udstyret eller værktøjet af fakturaerne udstedt fra V2 Tr. til V1 ApS , da fakturaerne var uspecifikke.

Vidnet kom uhindret ind på Område 1 . Der var ikke en port, han skulle igennem.

Vidnet havde et møde med Københavns Politi den 7. maj 2009, hvor også Person 56 fra SKAT deltog, med henblik på drøftelse af sagskomplekser og koordinering. Den 20. maj 2009 anmodede skattecenteret officielt Københavns politi om bistand i den yderligere efterforskning af V1 ApS og V2 Tr. . side 198

Sammenbyggede maskiner kan godt have flere serienumre og maskinnumre, hvis de består af flere forskellige enheder med hver deres serienummer. Et eksempel på dette er et mørtelværk, hvor en pumpe fra Putzmeister har et selvstændigt serienummer. Serienummeret trykkes ind et sted, hvor det ikke falder af, f.eks. på en kraftig vange.

Der var 40 New Holland minigravere i sagen, heraf var der 5 minigravere, der var indkøbsfakturaer på. Der er et brugtmarked for maskiner, men det er vidnets opfattelse, at importøren har et god styr på hvilke maskiner, der er i landet, da der skal skaffes reservedele via importøren, hvis maskinerne går i stykker.

...

Vidnet forklarede videre, at han gennemgik V2's bogføring og regnskabsbilag, og at der er lavet særskilte momssager på V2 . Det lykkedes ikke vidnet, at få en ordentlig afstemning, da der var enorme kontantudbetalinger. Indbetalingerne fra leasingselskaberne skete ved bankoverførsler til V2 , og de kunne således følges. Han har også set på V1 ApS' kontoudtog, men dem kunne han heller ikke bruge til noget.

Hvis man køber entreprenørmaskiner fra andre EU-lande, leveres de uden national moms, købervirksomheden beregner sig erhvervelsesmoms, der i princippet skal indbetales som en form for salgsmoms. Men den samme erhvervelsesmoms kan man trække fra som købsmoms, så virksomheden ikke påvirkes likviditetsmæssigt. Sådan vil det være for en fuldt momspligtig virksomhed som V1 ApS .

Forevist kort over området på Område 1 , udpegede vidnet Adresse 2 , hvor han var. Han mindes ikke, at der var en glasport. Han gik også rundt på bagsiden af bygningen.

Vidnet var på en egenhændig observation ud for T1's bopæl på Adr ess Adresse 14 i Næstved den 6. august 2008 i forbindelse med et besøg hos e 14 revisoren i Næstved. Vidnet ved ikke, om T1 boede på adressen, men han ejede ejendommen i fællesskab med sin kone. Vidnet mener, at han på et tidspunkt faldt over en adresse i Sverige for Vidne 1's sønner, men om de reelt boede der, ved vidnet ikke.

Vidnet havde en liste på 39 eller 40 New Holland minigravere, som han nærmere undersøgte om eksisterede.

Forespurgt om, hvorledes momsindberetninger foregik i 2007-2008, forklarede vidnet, at han mener, at der var mulighed for en digital indberetning. Det han så kunne være indberettet digitalt, men det kunne også være indsendt fysisk. Vidnet lavede kontrolarbejdet ud fra de indberettede side 199

tal. De fandt en fysisk blanket i arkivet vedrørende 3. kvartal 2007, der godt kan have haft Vidne 1's underskrift.

Forevist skattemappen, forhold 57-60, bilag 32 d, bekræftede vidnet, at det er den indberetning. Det er den eneste fysiske momsindberetning, vidnet har set. Han har ikke konkret viden om, at T1 har indberettet moms.

Foreholdt retsbog af 27. februar 2019, side 6, 3. afsnit, og forespurgt om denne forklarings sammenhæng med V1 ApS' sidste årsrapport, har vidnet forklaret, at det er momstilsvaret, som ikke passede med oplysningerne i årsrapporten. Når der ikke foreligger egentlige regnskabstal, kan man indhente årsrapporten fra Erhvervsstyrelsen. I den kan der tages udgangspunkt i bruttofortjenesten minus forøgelsen af momspligtige anlægsinvesteringer og varelager i løbet af året. Deraf tager man 25 % og sammenholder med, det angivne momstilsvar. Hvis angivelserne af momstilsvaret efter denne grove beregningsmetode år for år burde være større end dem, der er indberettet, så er selskabet revisionsmæssigt interessant.

Vidnet mener ikke, at V1 ApS indberettede erhvervelsesmoms. Der har således som udgangspunkt ikke været køb fra EU lande. Hvis der imidlertid har været køb fra EU lande, uden at det blev bogført, havde det betydet en forøgelse af virksomhedens anlægsaktiver, hvorved købsmomsen ifølge årsrapporten var blevet mindre og momstilsvaret større. Køb i udlandet er derfor ikke en forklaring på den nævnte forskel.

Foreholdt ekstrakt, forhold 57-60, skattemappen, side 225, første linje, forklarede vidnet, at opgørelsen kun går på købsmoms. Salgsmomsen stemte. Virksomheden havde oplyst købsmoms på 0 kr., men efter bogføringen skulle købsmomsen retteligt være 1.190.149,97 kr. Hvis kontrollen var sluttet pr. 31. maj 2008 villr virksomheden have haft 1.190.149,97 til gode. Til og med september 2008 udlignede beløbene sig næsten, og derfor blev kun oktober måned taget med i kravet. Der var ikke bogføring for november, idet Vidne 43 stoppede med at lave bogføring pr. 31. oktober 2008. SKAT afsluttede regnskabskontrollen pr. samme dato. Vidnet har ikke lavet regnskabskontrol for den efterfølgende periode, og kan ikke afgøre om tilsvaret for den periode skulle være større eller mindre.

Vidne 3 , der var direktør siden december 2008, kom ind med to plastikkasser med bilag den 27. januar 2009. Der manglede lønsedler og bogføring. Vidnet husker, at der lå en række erstatningskrav fra ophidsede leasingselskaber i kassen. Der var ingen bogføring eller fakturaer i kasserne. Vidnet sagde til Vidne 3 , at han skulle bruge bogføringen. Officialmaksimen gælder, men han har ikke pligt til at lave en regnskabsrevision, når der ikke er bogføring. Det der kan bruges til at opgøre momstilsvar er fakturaer og kreditnotaer. side 200

Foreholdt retsbogen side 8, 2. afsnit, forklarede vidnet, at han ikke rettede henvendelse til parallelimportører, men til importører og agenturer, med henblik på at få verificeret serienumre og undersøge, hvordan serienumrene fra de pågældende producenter ser ud.

Adspurgt på ny af anklageren og foreholdt ekstrakten, forhold 57-60, skattemappen, side 300, virk kontrol, forklarede vidnet, at der er plads til at angive køb af maskiner både indenfor og udenfor EU i standardopstillingen. I teksten på angivelsen er det angivet som ”moms af udenlandske varekøb” og ”moms af udenlandske ydelseskøb”. Udenfor EU hedder det importmoms i stedet for erhvervelsesmoms. Køb af maskiner i udlandet bør fremgå af indberetningen, der kan ses på side 300, for så vidt angår den angivne periode, såfremt maskinen er købt fra en virksomhed. Man køber typisk de store entreprenørmaskiner af momsregistrerede virksomheder i udlandet. De angivne driftsmidler på 70 mio. kr. kan godt være leasede maskiner.

Adspurgt af advokat Torben Svensson, forklarede vidnet, at han var på Vej 3 én gang. Han kan ikke huske, om der var vinduer på bagsiden. Der var ingen vinduer, man kunne se ind af. Han bankede på en dør, der vendte ud mod parkeringspladsen på bagsiden. Forevist kort over området udpegede vidnet, hvor han var. Han fik adressen fra revisoren, Vidne 43 .

Forhold 58 og 60

Adspurgt af advokat Eigil Strand, forklarede vidnet, at V1 ApS gik konkurs den 18. februar 2008. Kurator sendte ingen bemærkninger til den af vidnet fremsendte sagsfremstilling med afgørelse. De bilag Vidne 3 afleverede blev ikke katalogiseret eller registreret i SKAT. De blev udleveret til politiet sammen med det øvrige regnskabsmateriale, og der foreligger i den forbindelse højst en summarisk liste over antal kasser. Der ligger ikke regnskabsmateriale i SKAT i Høje Taastrup længere. I materialet lå breve med opgjorte krav fra leasingselskaberne, men ikke fakturaer. Kravene er først tilstrækkeligt klare til, at der kan fratrækkes moms, når der ligger en faktura fra leasingselskabet til V1 ApS . Hvis leasingselskabet fastholder deres krav, udsteder de en faktura. Det kan afhænge af mange ting, om leasingselskabet vælger at udstede en faktura på det opgjorte krav. Køberen kan ikke fratrække momsen, blot fordi de mener, at leasingselskabet skulle have udstedt en faktura. Det ligger ikke i officialmaksimen, at SKAT skal udføre bogføringen for selskabet.

Vidne 46's forklaring i retsmøde den 4. marts 2020:

Forespurgt af forsvareren, advokat Jakob Lunøe, forklarede hun, at hun ikke har nogen erindring om et salg af V1 ApS . En søgning på hendes tidligere kontor, Plesner, har heller ikke givet noget resultat. Hun kender Person 38 . Han havde flere sager fra Forstædernes Bank, som han henviste til hende. Søgningen på V1 ApS kom kun op med en sag ført af Advokat 6 . side 201

Der er ikke søgt på Forstædernes Bank, som klient. Forespurgt om Advokat 4 har været praktisk udførende advokat, har hun forklaret, at det ikke kan afvises, da han var associeret partner hos Plesner på det tidspunkt. Men en søgning på V1 ApS burde så også være kommet op. Navnet Vidne 3 siger hende ikke noget. Der er ikke søgt på Vidne 1 . Der kan ikke i Plesners system søges på cvr.nr.

Foreholdt af forsvareren, advokat Jakob Lunøe, at han netop på mail, kl. 10.09, fra tiltalte har fået oplysning om, at vidnet sendte tiltalte en mail den 31.12.2008, kl. 17.28, har hun forklaret, at en sådan mail formentlig er slet- tet. Oplysningen bringer hende ikke nærmere en forklaring. Da sagen er gammel, er der en risiko for, at en eventuel sag er makuleret.

Vidnet vil undersøge og give besked til anklageren, om der ved søgning på Forstædernes Bank/Nykredit Bank er udført arbejde af den omhandlede ka- rakter i december 2008.

Vidne 47's forklaring i retsmøde den 7. februar 2020:

Vidnets forklaring til retsbog af 2. april 2019 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumen- ter:

"Vidnet forklarede behørigt formanet ad forhold 1 - 60, at han er praktiserende advokat og på kurators vegne har forestået behandlingen af konkursboet efter V1 ApS . Bobehandlingen er endnu ikke afsluttet. V1 ApS havde adresse i Glostrup, men der er ikke af kurator konstateret aktivitet eller aktiver på denne adresse. Vidnet er alene bekendt med regnskabsmateriale og andre registreringer på papir i relation til V1 ApS' virksomhed fra indholdet af en flyttekasse, som boet har modtaget fra Vidne 3 . Boets adgang og kendskab til selskabets regnskabsmateriale og andre dokumenter har således været mangelfuldt og meget begrænset. Vidnet har i forbindelse med bobehandlingen alene haft en meget begrænset kommunikation med selskabets tidligere ledelse. Boet har på den nævnte baggrund alene et begrænset kendskab til selskabets drift og virksomhed forud for konkursen. Vidnet er efter det indtryk, han har fået gennem den indtil nu skete bobehandling, dog ikke i tvivl om, at T1 har været den person, som primært har ”trukket i trådene” i forbindelse med selskabets virksomhed, men vidnet kan ikke konkret angive grundlaget for denne antagelse. Vidnet forklarede uddybende i relation hertil, at han tillige har deltaget i bobehandlingen i relation til selskabet V34 ApS , hvor brødrene T1 , V5 og V4 udgjorde selskabets ledelse. Endvidere har vidnet under bobehandlingen fået det indtryk, at Vidne 3 i december 2008 blev indsat som V1 ApS' direktør og ejer som ”stråmand”. Vidnet er bekendt med, at Vidne 3 side 202

tidligere har været registreret som direktør i en række selskaber, der derefter er blevet taget under konkursbehandling.

Vidnet forklarede, at der i forbindelse med konkursbehandlingen af V1 ApS udover separatistaktiver er realiseret aktiver for omkring 1 million kr., hvoraf en del af beløbet hidrører fra afhændelse af et cementparti. Det angivne beløb tilsvarer konkursboets nuværende kontantbeholdning.

Vidnet forklarede, at han ikke erindrer omfanget af udfundne entreprenørmaskiner, hvor der er konstateret separatistsikkerhed.

Vidnet forklarede, at han ikke erindrer nærmere i relation til selskabets årsrapporter. Det er ikke lykkedes at inddrive udestående fordringer under bobehandlingen. Vidnet er ikke bekendt med lejeindtægter i selskabet fra udlejede maskiner. Vidnet har blandt andet på den baggrund ikke kunne udfinde en konkret forretningsmæssig begrundelse for størrelsen og omfanget af indgåede leasingaftaler. Vidnet har ikke kendskab til konkrete entreprenørarbejder udført af V1 ApS udover en arbejdsopgave for virksomheden V5 A/S på Område 1 , hvilket arbejde vidnet ikke i øvrigt har nærmere oplysninger om. Foreholdt ekstrakten V1 ApS , Regnskaber, side 65, forklarede vidnet, at bilaget ikke afspejler de reelle forhold, som vidnet har konstateret under bobehandlingen.

Vidnet forklarede, at der af boet ikke er sikret aktiver på V1 ApS' adresse på Vej 3 .

I relation til den ovenfor angivne flyttekasse med blandt andet regnskabsmateriale, modtaget af boet fra Vidne 3 , forklarede vidnet, at modtagelsen skete på baggrund af en oplysning fra V1 ApS' revisor, der henviste vidnet til Vidne 3 .

Vidnet forklarede, at der i boet er anmeldt lønmodtagerkrav via Lønmodtagernes Garantifond for samlet cirka 350.000 kr. inklusive skatter mv.

Vidnet forklarede, at vidnets tidsbrug i relation til bobehandlingen af V1 ApS per november 2018 udgjorde 138 timer.

Vidnet forklarede, at Vidne 3 deltog i det skifteretsretsmøde i februar 2009, hvor V1 ApS blev taget under konkursbehandling. Derudover har vidnets kontakt med Vidne 3 alene bestået i en begrænset mailkorrespondance, hvilket blandt andet er sket på den baggrund, at der allerede på konkurstidspunktet var en igangværende politi- og skattemæssig efterforskning i relation til selskabet. Bobehandlingen har på den baggrund væsentligst bestået i udfindning side 203

af aktiver.

Vidnet forklarede, foreholdt ekstrakten Ekstrabeviser Vidne 3 under faneblad 6, side 6, skrivelse fra vidnet til V2 Tr. , at det dér opgjorte krav er baseret på fakturakrav, som boet blev gjort bekendt gennem det papirmateriale, som boet har modtaget fra Vidne 3 . Vidnet har ikke deltaljeret erindring om skrivelsen i dag. Vidnet kan ikke udelukke, at skrivelsen er udtryk for en ”helgardering” fra boets side i relation til kravets beståen. Der er ikke fremkommet betalinger til boet som følge af skrivelsen, og vidnet har ikke foretaget sig videre i relation hertil også ud fra en vis antagelse af, at de bagvedliggende fakturakrav ikke er begrundet i reelle og faktiske krav.

Vidnet forklarede, at han ikke har kendskab til V1 ApS' tidligere byggepladser eksempelvis i Næstved og By 4 .

Vidnet forklarede, at hans besøg på V1 ApS' plads på Vej 3 har været resultatløse.

Vidnet forklarede, at han mener at erindre, at han i forbindelse med konkursbehandlingen i relation til Familienavn 1 alene har haft kontakt med V4 . Det skete i forbindelse med en beslaglæggelsessag vedrørende ovennævnte cementparti.

Vidnet forklarede, at han under bobehandlingen ikke er fundet grundlag for at opgøre et negativt momskrav i relation til SKAT."

Vidne 47 vedstod forklaringen. Han har ikke nogen erindring om, hvad der var i den kasse, som Vidne 3 afleverede. De fik en kasse med materiale, og man måtte forvente meget mere administration end det, hvis V1 ApS reelt var en virksomhed med en aktivitet, som vist i graf i den foreviste tilbudsmappe s. 65. Der var ikke et bogholderi, der kunne føres år tilbage.

Kolleger fra hans kontor havde før konkursen gjort en indsats for at finde aktiver, der tilhørte forskellige leasingselskaber. Han var ikke en del af det. Han kan ikke uddybe sit indtryk af, at det var T1 , der "trak i tråde- ne" i V1 ApS . Han kan ikke udelukke, at hans vurdering er influeret af hans tidligere arbejde som kurator i konkursboet V34 ApS.

Da han kom ind i billedet, var der et 10 kvadratmeter kontor i Glostrup, hvor selskabet havde adresse, og der fandt de ikke noget af interesse. Han har ik- ke kendskab til nogen byggerier.

Han kendte ikke Vidne 3 på forhånd, men de tog et tjek på ham, og det var på det grundlag, at han antog, at Vidne 3 var indsat som side 204

stråmand. Han kan ikke huske, hvor mange selskaber Vidne 3 havde været involveret i. Det er ikke usædvanligt, at ledelsen før en konkurs forsøger at lægge afstand til selskabet, således at en konkursbehandling i første omgang retter sig mod den seneste ledelse. Det var Vidne 3 der mød- te i forbindelse med konkursbegæringen.

Han mener, at der var en overdragelsesaftale vedrørende anparter, men ikke en overdragelsesaftale vedrørende selskabets aktiver. Han mener ikke, at overdragelsesaftalen var udarbejdet af Plesner. Det ville i givet fald være helt nyt for ham. Han har ikke hørt, at der skulle være et betydeligt materiale afleveret af Vidne 3 til SKAT. Det siger ham ikke noget. Det siger ham heller ikke noget, at Vidne 3 i forbindelse med dekretet skulle have forkla- ret, at han mente, at V1 ApS havde penge til gode.

Der er i boet 1 mio. kr., heraf indgår værdien af det parti, som cementen indgik i, med 300.000 kr. Resten hidrører også fra genstande, der kunne sæl- ges.

Nykredit og Forstædernes Bank har virksomhedspant og vil således få udbe- talt en del af boets aktiver.

Det var svært at se en sammenhæng mellem de mange leasede aktiver og ak- tiviteten i V1 ApS .

Han var på Vej 3 , fordi han fik at vide, at det var der, V1 ApS reelt var drevet fra. Han var der for at kigge efter aktiver og for at stille lejemålene til rådighed for udlejer. Han kan dårligt huske, om de var indenfor nogen steder. Han har ikke haft indtryk af drift, aktiver eller noget. I dag kan han kun huske, at det sneede.

De fandt ikke grundlag for fradragsberettiget negativ moms. En sjælden gang er der i et bo mulighed for det, og det vil så være et aktiv. De har ikke herved taget stilling til, om fakturaer i boet vedrørte korrekt leverede gen- stande. Det har han ikke nogen konkret viden om.

Foreholdt, at fogeden har forklaret til retsbogen af 21. november 2019, s. 16 øverst, at der var en masse ting, som ikke blev taget med, har han forklaret, at de normalt tjekker aktiver samme dag som konkursen. Han kan ikke hus- ke, hvor de var. Der havde været aktivitet inden konkursen med bistand af ekstern hjælp, hvor leasingselskaberne havde kigget efter manglende leaset materiel.

Byggematerialer blev, hvis han husker rigtigt, fundet i en hal i Køge. Der blev ikke fundet nogen materialer i en stor hal. Han vil tro, at han var i Hal 3 . Han er ikke bekendt med, at der skulle være materialer der. Han har ikke nogen erindring om, at Vidne 3 i forbindelse med der- kretet forklarede, at han havde drevet trælast. Han var på Område 1 sam- side 205

men med sin kollega, Vidne 10 , og lænede sig op af den vi- den, som Vidne 10 allerede havde.

Han mener kun, at han har været på Område 1 en gang.

Han ved, at Vidne 1 er T1's far.

Han kan ikke huske, om de kontaktede selskabets revisor. Boet har været atypisk. Det gik først og fremmest ud på sikring af leasingselskabets aktiver. Anklageren foreholdt, at der har været kontakt til revisor, jf. den foreholdte retsbog af 2. april 2019. Vidnet kunne fortsat vedstå forklaringen, som gen- givet i retsbogen.

Vidne 32's forklaring i retsmøde den 7. november 2019:

Vidnets forklaring til retsbog af 14. juni 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumen- ter:

"Vidnet forklarede ad forhold 1-55, at han indtil december 2008 var direktør for Virksomhed 56 A/S , V5 A/S og V57 A/S . Selskaberne havde en ejendomsportefølge omfattende bl.a. Virksomhed 57 A/S (V57 A/S) Virk. 35's gamle ejendomme på Område 1 . Disse ejendomme lå pri-

mært i selskabet V5 A/S . Ejendomsselskabet var et holdingselskab for de to andre selskaber. Efter sin fratræden som direktør havde vid- net efterfølgende en periode, som konsulent for selskaberne.

Der var et forretningsmæssigt samarbejde mellem navnlig V5 A/S og V1 ApS . V1 ApS udførte således forskellige arbejder for * V5 A/S og V33 A/S . V1 ApS var i denne forbindelse primært repræsenteret

af T1 .

V1 ApS lejede, efter at udført de første arbejder for V5 A/S , sig ind i en række af V5 A/S' ejendomme på Vej 3 , og der blev herunder ind- gået flere lejekontrakter. V1 ApS fortsatte i mindre omfang med at ud- føre forskelligt arbejde for V5 A/S , herunder muligt også asfaltarbejde, men højst i mindre omfang. V1 ApS' arbejdsopgaver for V5 A/S var så- ledes samlet set af mere sporadisk karakter. V5 A/S havde ikke selv mange folk på Vej 3 .

Det var typisk T1 , vidnet havde kontakt med i relation til V1 ApS , medens det var Vidne 1 , som underskrev aftaler på vegne af selskabet.

Vidnet mener at erindre, at nogle af de indgående aftaler var med an- dre, men relaterede selskaber til V1 ApS , men vidnet har ikke nærmere eller en sikker erindring herom. side 206

Vidnet har ikke selv haft interesser i V1 ApS eller relaterede selskaber til dette selskab.

Foreholdt ekstrakten, V20 ApS , forhold 11, bilag 11-2-1, si- de 2, vedrørende V12 ApS forklarede vidnet, at hans re- gistrering som direktør i dette selskab indtil nu ikke har været ham be- kendt. Vidnet erindrer, at han af T1 på et tidspunkt blev spurgt, om vidnet var interesseret i en post i et selskab, men dertil tak- kede vidnet nej.

Ejendomsselskabet V58 ApS med Adresse 15 , Virksomhed 58 ApS (V58 ApS)

København, har vidnet ikke hørt om før.

Vidnet har ikke kendskab til personerne Vidne 3 , F1 og V2 , og vidnet har heller ikke kendskab til selskaberne V47 ApS , V17 ApS , V19 ApS eller andre selskaber, hvori navnet V3 ApS indgår, samt Virksomhed 54 ApS .

Der blev indgået flere lejekontrakter med V1 ApS . Det var vidnet, der indgik lejeaftalerne på vegne af V5 A/S .

Vidnet har ikke kendskab til, hvor mange ansatte V1 ApS havde. Vid- net havde selv kontor på Vej 3 . Det vekslede meget, hvor meget materiel V1 ApS havde placeret på de lejede arealer på Vej 3 , herunder også et større antal personbiler. Der var også en trælasthan- del, men vidnet har i dag ikke deltajeret erindring herom.

Vidnet har ikke kendskab til en børsnotering af V1 ApS .

Vidnet erindrer ikke, om V1 ApS havde kontorpersonale på Vej 3 . Vidnet er bekendt med, at V1 ApS indrettede en slags kontorhotel på Vej 3 .

Forholdet mellem V5 A/S og V1 ApS forløb uproblematisk i hele perio- den frem til V1 ApS' konkurs, og V1 ApS opfyldte sine forpligtelser i forhold til V5 A/S , herunder sine lejebetalinger, frem til selskabets kon- kurs.

Vidnet erindrer, at V1 ApS havde en betonknuser på Vej 3 samt at der var placeret et antal containere på Vej 3 , men vidnet har ikke nærmere erindring om omfanget heraf. V1 ApS havde personbiler placeret både udenfor og indenfor.

Vidnet er bekendt med, at et mindre antal udenlandske arbejdere i en periode var indkvarteret i nogle af de lejede lokaliteter på Vej 3 . side 207

Vidnet havde næsten dagligt sin gang på Vej 3 . Der var ad- gangskontrol til og hegnet på V5 A/S' ejendomme på Vej 3 . Der var således tale om et lukket område. Det skete dog jævnligt, at perso- ner uberettiget skaffede sig adgang til området for at holde fester og lignende."

Vidne 32 vedstod forklaringen.

Han forklarede supplerende, at Vidne 1 formelt var direktør for V1 ApS , men at det var T1 , han havde kontakt med vedrørende de forretningsmæssige opgaver. Forespurgt om T1 var den daglige leder, forklarede vidnet, at det var T1 , som stod for alt det praktiske, og at det var ham, han kommunikerede med. De indgik aftaler om små en- trepriseopgaver, og de praktiske problemer blev drøftet løbende. Det er de færreste firmaer, hvor det er direktøren, der udfører det daglige arbejde. Han havde ikke indtryk af, hvad Vidne 1 lavede.

V1 ApS udførte entrepriseopgaver af mindre karakter, og nogle gange meget små opgaver, for V5 A/S på Område 1 . Han kan ikke huske den beløbs- mæssige størrelsesorden. Renovering og istandsættelse af hele bygninger er også småopgaver i hans optik. Det drejede sig om at rive vægge ned og læg- ge gulve. En mindre opgave kunne være en renovering af en lang lav byg- ning, som V1 ApS stod for. Bygningen havde været brugt som omklæd- ningsrum og bad for håndværkerne på Virk. 35 . Det er den bygning, der er identisk med Musikskolen.

Den største opgave V1 ApS havde for V5 A/S var renoveringen af den byg- ning V1 ApS , selv havde til huse i.

Hele området på Område 1 var gammelt og slidt. Der blev ikke lavet store asfaltarbejder, men V1 ApS lappede huller rundt omkring.

Hal 2 siger ham ikke noget. Forevist kort har han forklaret, at han ikke tror, at V1 ApS havde med den bygning at gøre. Den blev i hvert fald ikke renoveret. V1 ApS havde heller ikke renoveringsopgaver i Hal 3 .

Der var noget lagerplads på O1 mod øst, og det var vist der, betonknuseren stod.

V1 ApS havde oprindeligt noget lagerplads i stueetagen af kontorbygningen. V5 A/S havde på det tidspunkt drøftelser med "3" om at lave en renovering af resten af bygningen til dem. Det blev ikke til noget. Det var nok på det tidspunkt, at T1 fattede interesse for bygningen. Der blev indrettet en masse små cellekontorer, men ikke fjernet vægge i større omfang. Der var ikke tale om en renovering svarende til den, der skulle være sket ved ud- lejning til "3". V1 ApS havde også en lille ende af ”Musikskolen”. Han me- side 208

ner, at det var nogle få rum i enden, hvor de indkvarterede nogle udenlands- ke medarbejdere. Forespurgt om det var 20-30 medarbejdere, svarede vid- net, at "så har de ligget tæt".

Forespurgt om en bygning "Panelværkstedet", har vidnet forklaret, at V1 ApS disponerede over lidt af den. Det var et råt lejemål.

På et tidspunkt, sent i perioden, havde V1 ApS trælast i en del af S1. Tea Teater 1 havde også lagerplads i den bygning. ter 1 V1 ApS pudsede den gamle skole op og skiftede vinduer ud, så der kunne le- jes ud som enkeltværelser.

V5 A/S' store renoveringer var Virk. 35 Bygningen mm, bygninger med bli- vende værdi. De projekter havde de Arkitekt 1 på.

V1 ApS havde vist containere i S1. Udendørs var der ikke containere i større mængder.

De små personbiler stod parkeret bagved kontorbygningen.

Lejekontrakterne blev forhandlet med T1 . Enkelte gange så han Vidne 1 skrive under. Han har mødt både V4 og V5 . De virkede som en slags formænd for T1 og lavede også fysisk ar- bejde selv. Man kan også bruge et lidt kedeligere udtryk end formænd – ”stik i rend drenge”.

Han har aldrig været interesseret i bestyrelsesarbejde. Det var derfor, han sagde nej, da T1 tilbød ham en post i et selskab.

Forespurgt om bygninger ved siden af kontorbygningen, har vidnet forklaret, at der lå en gammel barakbygning, som han ikke mener, der blev gjort noget ved.

Forespurgt om transformerstationerne, har vidnet forklaret, at arbejdet ved- rørende dem var klassificeret arbejde, som blev lavet af et elforsyningssel- skab. V5 A/S havde ikke selv fingrene i det projekt. Det var det københavn- ske elforsyningsselskab, der omlagde hele elforsyningen og forberedte områ- det til bebyggelse.

Vidnet husker ikke, om V1 ApS stod for maling af " Hal 4 ", også kaldet S1.

Forespurgt om "lærlingeskolen", har vidnet forklaret, at den blev kaldt "Dødens Hule". Alle skadede medarbejdere arbejdede der i Virk. 38's tid. V1 ApS har ikke haft renoveringsopgaver der. Det var en opgave, som Arkitekt Arkitekt 1 forestod. Arkitekt 1 stod også for Teater 1's 1 side 209

bygning. Den bygning var i øvrigt solgt til Teater 1 , og det var teatret, der istandsatte bygningen.

Forespurgt om "hovedmagasinet" har vidnet forklaret, at der ikke blev lavet noget der.

Han har ikke kendskab til byggeopgaver, som V1 ApS måtte have haft andre steder på Sjælland.

Vidne 6's forklaring i retsmøde den 4. november 2019:

Vidnets forklaring til retsbog af 30. oktober 2018 i sag 3-4503/2014 blev op- læst og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte doku- menter:

"Vidnet forklarede ad forhold 1-60, at hun tidligere har været ansat i V1 ApS i en cirka tre måneders periode i sidste halvår af 2008 frem til vist nok engang i december 2008, hvor hun blev sygemeldt. Vidnet forklarede, at hun er bankuddannet.

Vidnet forklarede, at hun ikke erindrer, at hun skulle være afhørt af politiet i relation til V1 ApS . Foreholdt ekstrakten Forhold 57-60, mappe II, under faneblad 6, side 67 A, forklarede vidnet ad afhøringsrapport fra den 26. oktober 2009, at hun kan bekræfte, at hun blev kontaktet af politiet. Vidnet erindrer ikke, at hun under afhøringen skulle have givet udtryk for ikke at ville afgive forklaring til politiet.

Vidnet forklarede, at hendes primære opgave i V1 ApS var at opdatere kundeoplysninger i selskabets EDB system med henblik på fremsættelse af tilbud til disse om gratis biludlån, mod at disse fremstod som ”reklamebiler”. Derudover bestod vidnets arbejdsopgaver i at skrive fakturaer samt sætte indgåede leasingkontrakter i mapper ordnet efter leasingselskab. Vidnet havde ikke andre opgaver i V1 ApS . Det var T1 , der ansatte og afskedigede vidnet. Vidnet fik i den forbindelse oplyst, at selskabet skulle ”handles”. Vidnet forklarede, at vidnet tidligere har været ansat i firmaet V43 ApS med binavnet V34 ApS fra omkring år 2000 til cirka 2004. I dette selskab var T1 registreret som direktør. Vidnets opgave i det selskab var styring af debitorkartotek og af selskabets udlejningskartotek. Vidnet blev også i i år 2000 ansat af T1 . Vidnet kendte T1 som kunde i den bank, hvor vidnet tidligere har arbejdet. V43 ApS blev taget under konkursbehandling i 2004 eller 2005. Selskabet drev virksomhed med entreprenørarbejde, nedrivning og maskinudlejning fra adresser i By 16 og By 17 . V5 , V4 og Vidne 1 var ansatte i virksomheden. Efter selskabets side 210

konkurs blev der ført en bedragerisag, som vidnet dog ikke har nærmere kendskab til.

Vidnet forklarede, at hun havde arbejdsplads i V1 ApS' kontorbygning på Vej 3 . Der var ikke andre kontoransatte i V1 ApS end vidnet. Selskabets bogføring blev vist nok foretaget af selskabets revisor. Revisor var Vidne 43 , der havde kontor i Næstved. Vidnet har mødt denne flere gange og har et privat kendskab til denne. Vidnet mener at erindre at hun også på et tidspunkt afleverede nogle virksomhedspapirer fra V1 ApS til revisor.

Vidnet forklarede, at hun ikke har kendskab til V1 ApS' bogføring. Vidnet forklarede endvidere, at hun efter sin erindring heller ikke har været bekendt med V1 ApS' øvrige regnskabsmateriale herunder selskabets regnskab. Det var vidnets generelle indtryk, at V1 ApS gik godt økonomisk. Vidnet har ikke kendskab til andre ansatte i V1 ApS end hende selv og Familienavn 1 . Vidnet har ikke kendskab aflønningen af disse. Posthåndtering i V1 ApS var ikke en del af vidnets arbejdsopgaver. Vidnet har ikke kendskab til V1 ApS' bankkonto. V1 ApS havde en kontantkasse i forbindelse med en trælastvirksomhed på adressen. Denne kasse, der ikke beløbsmæssig var stor, stod i en periode på vidnets kontor. Der var et tilhørerende kasseapparat med strimmel til kontantkassen. Vidnet erindrer ikke at have modtaget eller betalt i kontanter i relation til V1 ApS .

Vidnet forklarede, at hun ikke har erindring om, at revisor skulle have foretaget besøg på V1 ApS' adresse på Vej 3 .

Vidnet forklarede, at hun ikke har nærmere erindring eller kendskab til et eventuelt anlægskartotek i V1 ApS .

Vidnet forklarede, at hun ikke har kendskab til, hvem der betalte regninger i V1 ApS .

I relation til fakturaer fra V1 ApS forklarede vidnet, at disse blev udarbejdet af vidnet efter håndskrevne sedler med fakturaoplysninger fra T1 , Vidne 1 eller V5 . De af vidnet udarbejdede fakturaer blev udprintet af vidnet i to eksemplarer, hvoraf det ene eksemplar blev sat i en fakturamappe, og det andet eksemplar blev postudsendt eller afleveret til et medlem af Familienavn 1 . Indholdet af fakturaerne undrede ikke vidnet.

Vidnet har ikke kendskab til, hvad der skete med indgående fakturaer hos V1 ApS .

Foreholdt samme ekstrakt under faneblad 10, side 22 f, forklarede vidnet, at hun ikke har kendskab til de pågældende fakturaer fra V17 ApS side 211

V17 ApS . Vidnet erindrer personen F1 , men har ikke nærmere kendskab til denne, udover at F1 drev entreprenørvirksomhed. Vidnet erindrer ikke, om hun har mødt F1 hos V1 ApS på Vej 3 . Vidnet har ikke kendskab til de angivne fakturabetalinger herunder om betalingsmåden.

Foreholdt samme ekstrakt under faneblad 11, ekstrakten side 233 f, forklarede vidnet, at hun ikke tidligere har hørt om firmaet Virksomhed V18 ApS eller personer relateret hertil. Hun har heller ikke Virksomhed 18 ApS (V18 ApS) kendskab til de pågældende fakturaer og de dertil hørende betalinger, herunder betalingsmåden for disse.

Foreholdt samme ekstrakt under faneblad 12, side 240 f, forklarede vidnet, at det forholder sig tilsvarende som forklaret ovenfor.

Foreholdt samme ekstrakt under faneblad 13, side 243 f, forklarede vidnet, at hun ikke har kendskab til de pågældende salg eller til firmaet Virksomhed 32 ApS eller til personen Vidne 38 .

Foreholdt ekstrakten V2 Betalinger under faneblad 13, side 143 f, forklarede vidnet, at hun erindrer navnet V2 , men vidnet erindrer ikke at have mødt den pågældende eller at have ført telefonsamtaler med den pågældende. Der blev udstedt en række fakturaer til V2's firma V2 Tr. , men vidnet har ikke nærmere erindring herom. Fakturaer, der er fra før vidnets ansættelse i V1 ApS , har vidnet intet kendskab til.

Foreholdt samme ekstrakt under faneblad 14, side 192 f, forklarede vidnet påny, at vidnet ikke har kendskab til fakturaer dateret før hendes ansættelse. Efterfølgende fakturaer har vidnet muligvis udarbejdet, men vidnet har ikke nærmere erindring herom i dag. Vidnet mener at erindre, at hun har udarbejdet fakturaer til V2 V2 Tr. , men hun har ikke kendskab til eventuelle betalinger Tr.i relation hertil. Vidner har intet kendskab til de i forhold til fakturerne bagvedliggende maskiner og materiel. Vidnet har således intet kendskab til de pågældende maskiner eller materiel eller viden om, hvor og hvornår dette materiel er erhvervet.

Vidnet forklarede, at hun ikke erindrer selskabet V20 ApS . Vidnet har tidligere hørt om selskabet V3 ApS , men har nu ikke nærmere erindring om selskabet. Vidnet erindrer ikke at have mødt personen Vidne 3 , men erindrer at det var på tale, at denne skulle overtage V1 ApS .

Vidnet forklarede, at hun ikke har kendskab til V1 ApS' betalinger på side 212

indgåede leasingaftaler.

Vidnet forklarede, at hun ikke har medvirket i forbindelse med lønudbetalinger fra V1 ApS .

Vidnet forklarede, at hun ikke er bekendt med, hvem der ud over hende selv har skrevet fakturaer på vegne af V1 ApS .

Vidnet forklarede, at hun ikke efter sit ansættelsesophør hos V1 ApS har haft kontakt til Familienavn 1 .

Vidnet forklarede, at hun ikke erindrer at have talt med eller haft telefonisk kontakt med V2 .

Vidnet forklarede, at der var ”mange maskiner og biler” på V1 ApS' adresse på Vej 3 .

Vidnet forklarede, at hun intet kendskab har til den registrering der fandt sted i V1 ApS i forbindelse med udlejning eller udlåning af materiel.

Vidnet forklarede, at der også var en ansat i V1 ApS' trælasthandel på Vej 3 , men vidnet har ikke nærmere erindring eller viden om denne ansættelse.

Vidnet forklarede, at hun ikke deltog eller var involveret, når der blev modtaget nye maskiner hos V1 ApS . Vidnet har heller intet kendskab til registreringen af de enkelte maskiner hos V1 ApS .

Vidnet forklarede, at hun ikke har nærmere kendskab til V1 ApS' byggepladser bortset fra, at hun var bekendt med, at der var byggepladser i Næstved og i By 4 .

Vidnet forklarede, at hun ikke har kendskab til arbejdsfordelingen hos Familienavn 1 i relation til V1 ApS , men det var vidnets indtryk, at det var T1 , som var den primære person i V1 ApS . Det var Vidne 1 som ”styrede skranken” på Vej 3 ."

Vidnets forklaring til retsbog af 22. januar 2019 i sag 3-4503/2014 blev op- læst og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte doku- menter:

"Fortsat forklaring

Vidnet vedstod sin forklaring afgivet i retsmødet den 30. oktober 2018 og forklarede behørigt formanet supplerende, at hun har svært ved at skelne mellem, hvad der fandt sted i selskabet V43 ApS side 213

, og hvad der skete i V1 ApS . Hun vil nu ikke afvise, at Vidne V2 havde sin gang på V1 ApS' adresse på Vej 3 2 , men hun er ikke sikker herpå, men hun erindrer svagt en person med fornavnet V2 , der kom på adressen på Vej 3 .

Foreholdt den af revisor Vidne 43 i retsmødet den 6. november 2018 afgivne forklaring, gengivet i retsbogen fra denne dato, side 5, næstsidste afsnit, forklarede vidnet, at vidnet fra engang i 2005 og muligvis i en periode på op til 1 år var ansat i V1 ApS , men vidnet er usikker på perioden herfor. Vidnet stoppede i V1 ApS i oktober eller november måned 2006. Vidnet blev også i 2005 ansat af T1 . Vidnet stoppede i V1 ApS , da der ikke længere var arbejde til vidnet. Vidnet blev genansat i V1 ApS i 2008 som tidligere forklaret i en cirka 3 måneders periode. Vidnet har des uden i 2006, efter sin fratræden i V1 ApS , udført faktureringsarbejde for V1 ApS i Næstved. Dette arbejde fandt sted over nogle få måneder. Vidnet havde i 2005 og 2006 arbejdssted hos V1 ApS på Vej 2 i Næstved.

I relation til vidnets arbejdsopgaver i V1 ApS i 2005 og 2006 forklarede vidnet, at hun forestod faktureringer, udarbejdede lønsedler til Familienavn 1 og sig selv samt skulle være til stede for at kunne betjene eventuelle kunder i forbindelse med malingsalg fra adressen på Vej 2 . Vidnet er næsten sikker på, at hun i den periode ikke betalte regninger og forestod posten i V1 ApS . Vidnet erindrer ikke andre ansatte i V1 ApS i den periode end Familienavn 1 og vidnet selv bortset fra en chauffør og T1's ægtefælle, Person 50 . Løn blev betalt ved bankchecks. Det var medlemmerne af Familienavn 1 , der stod for disse checks. Månedslønningerne udgjorde faste beløb. Der fandt ikke andre udbetalinger sted til medlemmerne af Familienavn 1 end lønudbetalingerne. Det var T1 , som oplyste lønningernes størrelse. Der blev beregnet skat af lønningerne, og vidnet skatteindberettede månedligt til SKAT, først på papir og senere muligvis elektronisk. Skattebetalinger til SKAT blev ikke forestået af vidnet, og vidnet er ikke bekendt med, hvem der havde denne opgave.

I relation til faktureringer i 2005 og 2006 forklarede vidnet, at hun ikke har nærmere erindring herom. Der blev solgt maling ”over disken” i Næstved mod kontantbetaling, og der var ikke mulighed for dankortbetaling heraf. Vidnet har ikke erindring om igangværende arbejder i Næstved i den pågældende periode udover et renoveringsarbejde på en bygning beliggende ved Næstved Havn.

Foreholdt revisors forklaring, retsbogen fra den 6. november 2018, side 3 ad lønudbetalinger, forklarede vidnet, at hun ikke har nærmere erindring om de pågældende lønudbetalinger udover de betalinger, side 214

som hun har forklaret om ovenfor. Hun har ingen erindring om kontante lønudbetalinger, men der var en kontantkasse med et tilhørende kasseapparat.

Foreholdt revisors forklaring, samme retsbog side 3, næstsidste afsnit, kan vidnet bekræfte den der angivne registrering i forhold til kontantkassen. Videt erindrer ikke kontantkassen størrelse. Det var alene medlemmer af Familienavn 1 , der havde adgang til kontantkassen. Vidnet har ikke hævet beløb til kontantkassen.

Vidnet forklarede, at hun udover kassekladder ikke erindrer at have forestået registrering af de daglige ind- og udbetalinger i V1 ApS .

Vidnet forklarede ad selskabet V3 ApS , at hun ikke har erindring om andre selskaber, hvori navnet V3 ApS indgår, eller om selskabet har haft et nærtbeslægtet navn til navnet V3 ApS .

Vidnet forklarede, at hun ikke har nærmere erindring om personen V2 , som vidnet har truffet på V1 ApS' adresse på Vej 3 .

Vidnet erindrer ikke faktureringer til en elektriker i Nordsjælland, som V1 ApS skulle have benyttet.

Vidnet forklarede, at hendes arbejdsopgaver i V1 ApS var meget begrænsede, hvilket også dengang undrede vidnet. Vidnet erindrer ikke, at hun skulle have udarbejdet lønsedler i V1 ApS regi i 2008. Det var vist nok revisor, som forestod dette arbejde.

Vidnet forklarede, at hun ikke er bekendt med, hvilke arbejdsopgaver Vidne 1 havde i V1 ApS . Der var ikke udenlandske arbejdere i V1 ApS regi i de perioder, hvor vidnet var ansat i V1 ApS .

Vidnet forklarede, at T1 i 2005 og 2006 havde en månedsløn på omkring 40.000 kr., og de øvrige medlemmer af Familienavn 1 havde en månedsløn på ca. 30.000 kr. Vidnets egen løn var på omkring 26.000 kr. pr. måned.

Foreholdt revisors forklaring til retsbogen fra den 6. november 2018, side 3 midt, vedrørende lønninger og indberetninger heraf kan vidnet henholde sig til sin ovenfor angivne forklaring herom. Vidnet erindrer ikke kontante løn-udbetalinger.

Vidnet erindrer ikke at have forestået momsindberetninger for V1 ApS ."

Anklageren oplyste, at der i retsbog af 30. oktober 2018, side 4, sidste linje, retteligt skal henvises til "side 228 f" i stedet for "side 22 f.", og side 5, side 215

midtfor retteligt skal henvises til "side 142" istedet for "side 143".

Vidne 6 vedstod forklaringerne, idet hun dog korrigerede, at hun holdt op hos V1 ApS i 2005 og ikke i 2006, som hun ved en fejl forkla- rede i retsmødet den 22. januar 2019. Hun kom i tanke om fejlen i forlæn- gelse af retsmødet. Alle angivelser vedrørende 2005-2006 skal ændres til 2004-2005. I 2008 arbejdede hun i V1 ApS i nogle måneder. Vidnet kan ik- ke huske, at hun i retsmødet den 22. januar 2019 fik oplæst revisoren Vidne 43's forklaring.

Vidnet forklarede supplerende ad forhold 1-60, at hun håndterede lønninger til hende selv og Familienavn 1 , men ikke for andre ansatte. Hun stod ikke for indeholdelse af A-skat mv. Dette må Familienavn 1 eller revisoren ha- ve stået for. Det var alene T1 af Familienavn 1's medlemmer, der beskæftigede sig med bogholderifunktioner.

Foreholdt retsbog af 30. oktober 2018, side 3, 2. afsnit af forklaringen, og politirapport af 26. oktober 2009, forklarede vidnet, at hun ikke kan huske nærmere herom. Det var først, da hun fik rapporten oplæst i retsmødet den 30. oktober 2018, at hun huskede, at hun havde talt med politiet. Hun husker ikke, at hun afvistr at udtale sig af personlige årsager. Hun kan ikke komme med nogen forklaring på, hvorfor hun ikke ville udtale sig, udover at det kan skyldes, at hun havde lagt låg på. Det viste sig at være en dårlig beslutning at blive ansat i V1 ApS igen. Hun var kun ansat i 3-4 måneder, men der var ikke noget at lave. Hun havde regnet med, at det var en fast stilling, og hun havde lavet en aftale med V1 ApS om, at hun kunne arbejde hjemmefra nog- le af dagene, idet hendes mand var syg. Hjemmefra lavede hun blandt andet en database, med registrering af kunder, der skulle tilbydes reklamebiler.

Årsagen til, at hun ikke oplyste om sin ansættelse hos V1 ApS i 2004-2005 ved retsmødet den 30. oktober 2018 var, at hun kun blev purgt om ansættel- sen i 2008 og forhold vedrørende den periode. Der var ikke tale om en forti- else.

Hun vil gerne udtale sig, men hun kan vitterligt ikke huske noget af betyd- ning, udover det hun allerede har forklaret.

Vidnet fik i 2008 oplyst af T1 , at selskabet skulle handles. Hun vid- ste ikke i forvejen, hvem det skulle handles til. Hun kendte ikke Vidne 3 , og havde ikke hørt T1 omtale ham.

Vidnet mener at årsagen til, at der blev indrettet 30 arbejdspladser med PC’ere på Vej 3 var, at det skulle se pænt ud. V1 ApS skulle syne af at være en stor og velfungerende virksomhed med masser at lave. Der var imidlertid ingen ansatte, der benyttede arbejdspladserne.

Foreholdt sin forklaring til retsbog af 30. oktober 2018, side 4, 3. sidste af- side 216

snit, forklarede vidnet, at hun ikke kan uddybe dette yderligere. Hun kan ik- ke huske, om hun fik de håndskrevne sedler til brug for udarbejdelse af fak- turaer fra skranken af Vidne 1 eller, om de lå på hendes bord. Der stod, hvad fakturaen skulle lyde på, dvs. beløb, indhold og hvem modtage- ren af fakturaen skulle være.

Foreholdt ekstrakt, V2 betalinger, faneblad 13, fakturaer udstedt af V1 ApS til V2 Tr. i 2007, forklarede vidnet, at hun ikke kan huske nogle af de navne, der fremgår af fakturaerne. Hun var ikke ansat i 2007.

Foreholdt ekstrakt, V2 betalinger, faneblad 14, fakturaer udstedt af V1 ApS til V2 Tr. i 2008, forklarede vidnet, at hun ikke kan huske, om hun har skrevet nogle af de fakturaer, men det vil hun tro. Alene set ud fra datoangi- velsen, mener hun, at hun skrev fakturaen på side 192. Hun kan ikke huske, om fakturaen blev sendt med post eller afleveret til V2 Tr. . Det kortfattede indhold i fakturaen undrede hende ikke, og hun stillede ikke spørgsmål til det. Hun brugte en standard skabelon i Word, og det er en del af standarden, at der er anført ”til intern brug”. "Netto kontant” betyder beta- ling inden for 8 dage. Hun mener - nu hvor hun ser fakturaerne under faneb- * V2 Tr. ladet - at hun må have faktureret * regelmæssigt, men hun husker ikke nærmere om det. Hun har skrevet fakturaer til V2 Tr. , og formentlig også til andre firmaer, men det er ikke noget, hun husker nærmere om.

Hun har ikke kendskab til fakturaer fra V1 ApS' kreditorer..

Foreholdt ekstrakt, forhold 57-60, skattemappe, faneblad 10, fakturaer ud- stedt af V17 ApS til V1 ApS , forklarede vidnet, at hun ikke kan huske noget om V17 ApS , udover at manden bag vist hed F1 .

Foreholdt ekstrakt, forhold 57-60, skattemappe, faneblad 11, fakturaer ud- stedt af Virksomhed 18 ApS til V1 ApS , forklarede vidnet, at hun ikke kan hus- ke noget om Virksomhed 18 ApS ud over, at de er blevet nævnt under tidligere afhøringer. Hun har ikke set fakturaerne tidligere i virksomheden.

Foreholdt ekstrakt, forhold 57-60, skattemappe, faneblad 12, fakturaer ud- stedt af V37 ApS til V1 ApS forklarede vidnet, at hun ikke har set faktura- erne tidligere.

Vidnet vil tro, at der har været et ringbind, hvor fakturaerne blev indsat, men det er ikke noget, hun vidste noget om. Det var T1 , der stod for den slags. Vidnet havde således ikke kendskab til, hvor indgående fakturaer blev opbevaret. Vidnet ved ikke noget om, hvordan V1 ApS betalte sine kredito- rer.

Foreholdt forklaring til retsbog af 30. oktober 2018, side 6, sidste afsnit af forklaringen, forklarede vidnet, at det var hendes indtryk, at T1 var den primære person i V1 ApS . Det var han. Det var vidnets indtryk, at T side 217

T1 tog beslutningerne i V1 ApS , og at han bestemte, hvad der skulle ske i det daglige. Vidne 1 styrede skranken, det vil sige at han passede indgangspartiet, hvis der kom folk ind og ud af virksomheden.

Hun ved ikke, hvilket arbejde der blev lavet i V1 ApS , herunder om der blev sat folk i arbejde. Hun ved ikke, om T1 satte folk i arbejde. Inden hun startede i 2008 havde der været nogle udenlandske arbejdere, og nogen må jo have sat dem i arbejde. Hun har ikke kendskab til, at V1 ApS lavede andet arbejde end renoveringen af kontorbygningen, hvor hun sad, og byg- ningen ved siden af. Da hun startede i 2008, var de færdige med renoverin- gen.

Det var T1 , Vidne 1 , V4 og V5 , der arbejdede i V1 ApS . Vid- net ved ikke, hvad V4 eller V5 lavede i V1 ApS . Der var ikke an- dre ansatte i V1 ApS , udover en person ansat i trælasten, som hun ikke kan huske navnet på.

Der var ikke ret meget aktivitet på Område 1 . Der var mange maskiner og små biler på pladsen. Der var en ekstern person, der satte reklamer på biler- ne. Hun undrede sig over, at aktivitetsniveauet ikke var særligt højt, men hun sagde ikke noget.

Foreholdt forklaring til retsbog af 22. januar 2019, side 3, 2. sidste afsnit, forklarede vidnet, at det var hendes indtryk, at T1 fik en højere må- nedsløn, end de øvrige i familien, fordi han styrede virksomheden.

Vidnet er bekendt med, at V1 ApS havde to byggepladser, én i Næstved og én i By 4 . Det var vist i 2004-2005, at V1 ApS renoverede en ejendom, der blev kaldt Bygning 2 , der lå ved havnen i Næstved. De ind- rettede den til små lejligheder. Hun mener, at renoveringen blev færdiggjort i 2005. Hun kan ikke huske, hvem de foretog renoveringen for, men det var ikke en ejendom, som V1 ApS ejede.

Vidnet mener, at V1 ApS påbegyndte renoveringen af en ejendom i By 4 , men at renoveringen ikke blev afsluttet. Hun ved ikke, om V1 ApS ejede ejendommen. Hun har ikke hørt om andre arbejds- eller byggepladser end de to.

Adspurgt af forsvareren, advokat Jakob Iuel Lunøe, forklarede vidnet, at hun blev ansat i august 2008, og at det lave aktivitetsniveau også kan skyldes, at finanskrisen indtrådte juli 2008.

Hun mindes ikke at have set T1 lave bogføring. Det har revisoren gjort. Men T1 stod for det økonomiske i V1 ApS .

Hun mindes ikke, at V5 har lavet papirarbejde eller bogholderi. Hun mener ikke, at V5 havde noget med økonomien at gøre. side 218

Hun ved ikke, hvordan aflevering af bilag til revisoren foregik i 2008. Hun har i 2005 afleveret noget hos revisoren, men hun husker ikke nærmere, da hun var også budbringer for nogle andre, og således ikke husker, om hun af- leverede papirer for den ene eller den anden.

Hun har ikke arbejdet for Vidne 43 . Hun havde ikke et nærtstående for- hold til ham, men han var en bekendt via fodboldklubben.

Hun ved ikke, om V2 var ansat i V1 ApS .

Forespurgt om hun kendte Vidne 8 , og om han var maskin- fører i V1 ApS , forklarede vidnet, at der på et tidspunkt var en lastbilchauf- før ansat i Næstved.

Forespurgt om hun kendte Vidne 7 , forklarede vidnet, at der kom en person ved navn ” * ” i huset, men hun ved ikke, om det var den pågæl- * Navn 3 dende. Hun kan ikke specifikt huske en vvs mand ved det navn.

Der var ikke udenlandske arbejdere i V1 ApS i 2004-2005. Der var ikke læn- gere udenlandske medarbejdere i V1 ApS , da hun begyndte igen i august 2008.

Adspurgt til vidnets forklaring om, at der var indrettet 30 kontorpladser, for at det skulle se flot ud, forklarede vidnet uddybende, at hun vist fik at vide, at der skulle være plads til udvidelser. Hun havde ikke hørt om, at V1 ApS ville leje det ud som kontorhotel. Hun ved ikke noget om ibrugtagningstilla- delse til bygningen.

Hun har ikke set lister over værktøj og maskiner.

Foreholdt ekstrakt, V2 betalinger, faneblad 13, side 183, faktura, fastholdt vidnet, at hun ikke har set lister af den art, der henvises til.

Adspurgt til, at vidnet skulle have ført en liste i Excel, der blev afleveret til revisoren Vidne 43 , forklarede vidnet, at der blev lavet en liste over ind- gåede leasingkontrakter. Hun lavede også en kassekladde over ind- og udbe- talinger i 2004-2005, men ikke i 2008. Hun ved ikke, hvordan Vidne 43 fik informationerne i 2008. Hun har ikke mødt V2 , og hun ved ikke, om han sad og lavede fakturaer. Hun ved ikke, hvem han er.

Der eksisterede en kontantkasse i 2004-2005 og i 2008. I 2008 vedrørte kon- tantkassen trælasthandlen. Hun fik kassestrimlen og talte kassen op. Der var aldrig millionbeløb i den kasse.

Adspurgt af forsvareren, advokat Torben Svensson, forklarede vidnet, at det var entreprenørmaskiner, der stod på pladsen, herunder knusere og grave- side 219

maskiner i større og mindre størrelse. Der var mange, mere end 20. Hun så ikke asfaltudlæggere. Vidnet vil tro, at der var omkring 100 reklamebiler på pladsen.

Hun var rundt og se området på Område 1 , herunder trælasthandlen. Der var en ansat i trælasten. Hun mindes ikke helt, hvad der var i trælasten ud- over, at der ikke var så meget aktivitet. Der må have været materialer. Det var en hal. Idéen var, at de skulle forsøge at lave en trælasthandel. Der var også en del containere placeret på området.

Det var vidnets indtryk, at det gik godt for V1 ApS i 2008, men rent kontor- mæssigt, var der ikke noget at lave. Der havde været høj aktivitet, da de re- noverede, og hun har også hørt, at de udenlandske arbejdere boede der på dét tidspunkt, men det var forud for, at hun blev genansat.

Da hun var ansat i 2004-2005 arbejdede hun på virksomhedsadressen i Næstved.

Adspurgt af forsvareren, advokat Niels Henrik Kromann, forklarede vidnet, at hun vil tro, at hun i 2008 var på arbejdspladsen på Område 1 tre dage om ugen. Det var forskelligt, hvilke ugedage hun mødte. Hun var der typisk fra kl. 9 til 16 eller 16.30.

Vidnet aftrådte med 80 kr. i vidnegodtgørelse og godtgørelse for transpor- tudgift på 232 kr. for togbillet t/r.

Vidne 7's forklaring i retsmøde den 25. november 2019:

Vidnets forklaring til retsbog af 30. maj 2018 i sag 4503/2014 blev oplæst og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumen- ter:

Forhold 1-55. Vidnet forklarede, at han var ansat i V1 ApS fra januar 2008 og frem til selskabets konkurs. Det var V5 , som udfærdigede vidnets ansættelseskontrakt. Vidnet skulle udføre almindeligt VVS-arbejde i V1 ApS . Vidnet arbejdede på V1 ApS' forskellige byggepladser herun- der på Vej 3 . Det var bl.a. T1 , der anviste vidnet hans arbejdsopgaver, men vidnet fik også sådane anvisninger fra andre i V1 ApS , f.eks. af personer på kontoret i V1 ApS .

Vidne 1 ejede V1 ApS . Vidnet kan ikke sige, hvem der reelt bestemte i V1 ApS , men det var nok Vidne 1 og dennes søn- ner. Når Vidne 1 råbte op, "blev der rettet ind".

V1 ApS havde mange personbiler, lastbiler, gravemaskiner, traktorer side 220

og mange andre maskiner og værktøj.

Vidnet har intet kendskab til V1 ApS' modtagelse af maskiner og andet udstyr. Vidnet har heller ikke kendskab til V1 ApS' økonomiske forhold, herunder om en eventuel børsnotering af V1 ApS , hvilket vidnet har læst om i en avis.

Foreholdt sin forklaring til politirapport den 14. november 2014, eks- traktten yderligere efterforskning V1 ApS under faneblad 23, bilag 23- 25-2, side 4, første afsnit, forklarede vidnet, at han ikke erindrer at ha- ve forklaret således som der angivet. Dengang ville en eventuel børs- notering ikke have undret vidnet. Det kan godt passe, at han har for- klaret som angivet rapporten side 4, 2. afsnit. Foreholdt side 2, næst- sidste afsnit in fine, forklarede vidnet, at dette udsagn relaterer sig til en bestemt lokalitet på Vej 3 , mens de pågældende maskiner blandt andet var placeret andre steder på Vej 3 .

Vidnet mener at erindre, at V1 ApS udførte asfaltarbejder på Vej 3 , men han har ikke nærmere erindring herom i dag.

V1 ApS havde mange maskiner og meget værktøj på Vej 3 , men vidnet kan ikke nærmere angive omfanget af dette materiel. Der be- fandt sig også en del materiel på de forskellige arbejdspladser, hvor V1 ApS arbejdede.

Når vidnet skulle anvende en maskine, skulle han udfylde en seddel herom med angivelse af hvilken maskine, vidnet skulle bruge. Det var primært Vidne 1 , der stod for denne registrering. Hver mas- kine havde et internt nummer i V1 ApS ofte i form af en metalplade med nummeret indgraveret. Vidnet erindrer ikke nærmere om V1 ApS' nummersystem, men der var både tal og bogstaver i den enkelte identifikationsangivelse. Det var V1 ApS' eget nummersystem. Vidnets indtryk af V2 var den, at han var "kontormand" i V1 ApS . Vidnet havde i øvrigt ikke noget at gøre med V2 . Vidnets løn blev udbetalt via bankoverførsel.

Anklageren berigtigede forklaringen s. 334, sidste afsnit, den foreholdte po- litirapport fra bilag 23-25.2 til 23-5-2.

Vidne 7 vedstod forklaringen til retsbogen og forklarede yderligere ad forhold 1-55 foreholdt, bilag 23-5-2, politrapport af 14. november 2014, s. 4, 1. afsnit, at den omstændighed, at V1 ApS "var blevet meget "stort og godt" ikke hang sammen med den virkelighed afhørte var en del af.", at han godt kan forestille sig, at han har forklaret sådan. Foreholdt samme rapport, sam- me side, 2. afsnit, "det var Vidne 1 som ejede firmaet, men at det var hans indtryk, at det i mindst lige så høj grad var T1 , som rent side 221

faktisk drev det.", at han godt kan have sagt sådan.

Når han skulle bruge elektrisk værktøj, skulle han ikke kun tale med Vidne Vidne 1 . V5 1 blandede sig også. Vidnet brugte bl.a. lift, når han skulle i højden. Han skulle også bruge skæreværktøj, gevindskærer og sådan noget. Han har også brugt andre maskiner. Han har ikke været den, der kørte gravemaskiner. Han har kørt nogle minigravere.

Der sad på alle maskiner og større værktøj nogle runde messingplader. Det kan godt passse, at det var hundetegn, som sad i en wire, der sad på alt det større værktøj. Når der skulle bruges mindre værktøj, havde man sin egen faste kasse.

Der stod tal og bogstaver på pladerne. Der stod ikke et navn på et leasingsel- skab. Der var ikke navne på. Han ved ikke, om de maskiner havde numre i forvejen. Han har aldrig set indgraverede numre på maskinerne. Han ved ik- ke, hvem der havde lavet skiltene. På minigraverne sad der også noget num- mersystem, men han kørte ikke generelt maskinerne. Det var ikke stelnumre, han så. Der var sat noget ekstra pladeværk på. Det var stadigvæk ”hundetegn”. Han gik ikke op i, hvordan numrene var sat sammen og heller ikke i, om nummeret på "hundetegnet" var identisk med et stelnummer. Alle firmaer sørger for identifikation af deres maskiner for at holde styr på, hvad der bliver brugt. "Hundetegnene" sad bl.a. på skæremaskinen, og generelt på alt elværktøj.

Han har mødt T1 og V5 et par gange efter konkursen. Han mødte dem sidst for en måned eller halvanden måned siden på en tank i Næstved. Det var et tilfældigt møde. De bor i et lille samfund. På det tids- punkt havde han ikke fået vidneindkaldelsen, så det snakkede de ikke om. Men han har nok tidligere snakket om, at han har været inde at vidne.

Han tror, at det var V5 , der ansatte ham. De manglede en VVS’er. De kendte hinanden, fordi han tidligere havde lavet noget sort arbejde gen- nem en fælles bekendt ude på landet.

Det var bomlifte, han brugte i sit arbejde i V1 ApS . Forespurgt om han kan have brugt sakslifte, har han forklaret, at sådan nogle har han nok også brugt. Han har brugt en Rigid skæremaskine. Han har lavet småkloakker in- dendørs.

Firmaet så ud, som det kørte meget godt, men det var først efterfølgende, han læste, at der var tale om en børsnotering.

Hans løn hos V1 ApS blev bankoverført. Han ved ikke, hvem der sørgede for det. Det var meget V5 , der kørte arbejdet ude på pladserne. Hvis han manglede maskiner gik det også igennem V5 . side 222

Han ved ikke, hvad T1's hovedfunktion var, eller hvad de andres ho- vedfunktioner var.

Aktivitetsniveauet på Område 1 var ret højt. Der var mange udenlandske arbejdere. Standarden var ca. 30 udenlandske arbejdere. Nogle af dem boede ude på området i kortere tid. Han kom ikke i trælasten. Han kom i hoved- bygningen og i andre haller. Han har været på en byggeplads i By 4 og på et sted på Amager.

Der holdt en masse minibiler på Område 1 . Det var nærmere 50 end 20. Der stod også en masse containere i et hjørne. Han ved ikke, hvad V1 ApS brugte dem til.

Han ved ikke, om der var andre danske ansatte end ham. Der var folk inde at * Navn 5 køre gravemaskiner, men om de hed Navn 4 eller * eller, om de var ind- lejede, ved han ikke. Han havde selv en hjælp, P60 . Det var ikke en rig- Person 60 (P60) tig ansat.

T1 havde et stort alkoholforbrug. Efter kl. 12.00 skulle man ikke spørge ham om noget.

V2 var på kontoret. Han ved ikke, om han var ansat. Han var der ofte. Han var der ikke i starten, men han kom hen ad vejen.

V4's forklaring i retsmøde den 18. maj 2020:

Vidnets forklaring til retsbog af 23. maj 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

”Vidnet forklarede, at han af uddannelse forlod folkeskolen efter 9. klasse.

Vidnet forklarede adforhold 1-55, at han var ansat i V1 ApS indtil selskabets konkurs i 2009. Vidnet arbejdede på pladsen på Vej 3 og på V1 ApS' øvrige byggepladser. Vidnet havde ikke administrative opgaver i V1 ApS .

Vidnet havde intet at gøre med V1 ApS' leasingaftaler, herunder indgåelsen af disse. Leasingaftalerne blev underskrevet af vidnets far.

Det var tilfældigt, hvem der modtog maskiner i forbindelse med leverancer til V1 ApS . Maskinerne blev bare sat af fra f.eks. en blokvogn. Der var ikke papirarbejde i V1 ApS i forbindelse hermed.

Leasingfolkene og en forsikringskonsulent kom på pladsen på Vej 3 , men vidnet var ikke selv involveret i disse besøg. side 223

Vidnet har ikke selv været involveret i V1 ApS' betalinger. Det var vidnets far, der gik i banken.

Der var altid mindst 50 udenlandske folk på V1 ApS' pladser, og disse boede på pladsen på Vej 3 . Der har nok over tid været i alt 10- 15 ansatte på V1 ApS' kontor på Vej 3 . V2 var ansat som konsulent og havde blandt andet til opgave at forstå indkøb af maskiner. Det var på kontoret, man forelagde ønsker om nye maskiner.

Vidnet er ikke bekendt med aflønningsmåden af V1 ApS' udenlandske arbejdere.

Maskiner og værktøj var placeret på forskellige lokaliteter på Vej 3 . V1 ApS havde mange maskiner og meget værktøj. På et tidspnkt blev der også indkøbt mere end 100 personbiler til udlejning.

Vidnet forklarede, at der i V1 ApS var et internt ID-nummersystem for maskiner m.v., og på de enkelte maskiner blev nummeret påført med indgravering, ved et skiltesystem eller på andet vis. Alle maskiner og alt værktøj, udover småværktøj, blev tildelt et internt ID-nummer.

Vidnet forklarede foreholdt angivelsen i forhold 1-55 af maskiner m.v., at V1 ApS i alle tilfælde har haft det pågældende materiel i et større antal, end angivet i tiltalen. I relation til forhold 30 har vidnet dog ikke en konkret erindring om den der nævnte dumper. I relation til forhold 31 har vidnet ikke en konkret viden om et mobilt blandetårn.

Vidnet forklarede, at han ikke har deltaget i forbindelse med de fogedforretninger, der blev foretaget hos V1 ApS kort tid forud for selskabets konkurs.

Vidnet forklarede, at han var til stede under en episode også kort tid forud for V1 ApS' konkurs, hvor advokat Vidne 10 mødte op på V1 ApS' adresse på Vej 3 . Advokaten havde uberettiget skaffet sig adgang til pladsen, men blev bortvist. I forbindelse hermed blev der ikke bortskaffet maskiner fra pladsen.

Vidnet forklarede endvidere, at han tillige var til stede i forbindelse med en episode, hvor Vidne 12 , der oplyste at repræsentere en række leasingselskaber, indfandt sig på V1 ApS' plads på Vej 3 med en række folk. I forbindelse hermed blev der læsset maskiner på et antal lastbiler, men Vidne 12 blev bortvist af vidnets bror V5 . I forbindelse med denne episode var politiet til stede. Vidnet er endvidere bekendt med, at det i 5-8 tilfælde er blevet konstateret, at der er bortskaffet maskiner fra V1 ApS' plads på Vej 3 .I side 224

forbindelse hermed blev der i et tilfælde bortgravet en jordvold. Vidnet har ikke selv været til stede i forbindele med de sidst nævnte episoder.

V1 ApS havde mere end 150 underleverandører, der ofte lånte eller lejede maskiner af V1 ApS . Disse udlån/lejeforhold blev registreret i V1 ApS' seddelsystem. Vidnet er ikke bekendt med, om udlånt og udlejet materiel er blevet tilbageleveret i forbindelse med V1 ApS' konkurs.

Vidnet er bekendt med, at Vidne 3 erhvervede V1 ApS . Denne havde forud sammen med F1 arbejdet som underleverandører for V1 ApS .

Vidnet er ikke bekendt med, hvem der i V1 ApS' regi forestod momsangivelser.

V1 ApS havde over tid mere end 100 forskellige byggepladser.

V1 ApS havde mange forskellige leverandører, herunder Person 1 og Vidne 38 samt Familienavn 2 og V2 Tr. .

F1 arbejdede som V1 ApS' "kloakentreprenør", og denne lånte og lejede også materiel af V1 ApS .

V1 ApS købte maskiner og udstyr i bl.a. Tyskland. I forbindelse hermed blev der betalt med bankoverførsler, men aldrig i kontanter. Betalingerne skete altid samtidig med leveringerne eller som forudbetaling. Der blev også købt maskiner fra Asien, hvilket skete via Holland.

Vidnet er ikke bekendt med V1 ApS' leasingforhold.

Vidnet har overværet, at der har været repræsentanter fra leasingselskaberne til stede i forbindelse med maskinleverancer, men under disse besøg blev der ikke kontrolleret maskinnumre eller lignende.

Vidnet forklarede, at han under sagen som sigtet ikke har ønsket af afgive forklaring til politiet, og at han ikke har villet afgive forklaring, uden at der var en advokat til stede.

Vidnet er ikke bekendt med hvilke aktiviteter, der var i V2 Tr. . Selskabet var ejet af V2 . Vidnet fik den opfattelse, at V2 V2 Tr. købte og solgte maskiner og andet materiel, men vidnet har Tr. ikke en konkret viden herom. Vidnet er ikke bekendt med, hvorledes salg fra V2 Tr. til V1 ApS fandt sted. Vidnet er heller ikke side 225

bekendt med hvilke fakturaer, der fremkom i forbindelse med leverancer, der blev forestået af V2 . Vidnet er tillige bekendt med, at maskiner i V1 ApS regi blev erhvervet gennem leasingaftaler, der blev underskrevet af vidnets far. Det var V2 , der formidlede leasingforholdene. Vidnet er ikke bekendt med ejerskabet til de leasede maskiner. Vidnet er heller ikke bekendt med, om V2 solgte maskiner til leasingselskaberne eller direkte til V1 ApS . Det samme gælder i relation til Vidne 38 og Familienavn 2 .

Virksomhed 18 ApS , V37 ApS og Virksomhed 21 ApS siger ikke vidnet noget. Vidnet kender ikke personerne Vidne 40 og Vidne 39 .

Vid. 35 er F1's søn. Vidnet har ikke kendskab til firmaet Virksomhed 32 ApS .

Vidnet har ikke kendskab til, om nogle af de ovennævnte selskaber eller personer har solgt maskiner eller andet materiel til V1 ApS eller til de af V1 ApS anvendte leasingselskaber.

Vidnet er bekendt med, at Vidne 38 faktisk har leveret forskellige maskiner til V1 ApS . Denne viden har vidnet fra andre personer.

Selskabet V17 ApS siger ikke vidnet noget.

Vidnet er ikke bekendt med, om F1 har solgt maskiner til V1 ApS eller til de leasingselskaber, som V1 ApS anvendte.

Selskabet V19 ApS siger ikke vidnet noget.

Vidne 3 ved vidnet hvem er. Vidnet er ikke bekendt med, om Vidne 3 har solgt maskiner til V1 ApS eller til de leasingslskaber, som V1 ApS gjorde brug af. Vidne 3 og F1 drev sammen et kloakfirma.

Selskabet V22 ApS siger ikke vidnet noget.

Det var vidnets far, vidnet og vidnets brødre, som i fælleskab traf beslutninger om maskinkøb. Beslutningerne herom blev ikke truffet af V2 .

Vidnet havde det indtryk, at V2 "styrede" kontoret i V1 V1 ApS. Ap S side 226

Vidnet erindrer ikke, hvornår Vidne 3 i 2009 overtog V1 ApS . Det var vist nok i januar 2009. I forbindelse hermed blev vidnet afskediget. Vidnet har således ikke haft sin gang i V1 ApS efter dette tidspunkt, men kom på Vej 3 i trælasthandelen, som lå placeret i et selvstændigt selskab.

Vidnet er ikke bekendt med, at V1 ApS skulle have haft økonomiske problemer forud for salget til Vidne 3 .

Vidnet er bekendt med, at firmaet V4 A/S har solgt maskiner til V1 ApS . Vidnet er ikke bekendt med financieringen af disse køb.

Vidnet forklarede, at F1 lånte og lejede maskiner fra V1 ApS . Om dette også var tilfældet for Vidne 3's vedkommende, er vidnet ikke bekendt med. V4 A/S udførte forskelligt "maskintilpasningsarbejde" og maskinreparationer for V1 ApS , ligsom V4 A/S udførte service på V1 ApS' maskiner. V1 ApS anvendte dog flere forskellige servicefirmaer i forbindelse med maskinservice og lignende. ”

V4 korrigerede, at maskiner, der blev indkøbt i Tyskland og Holland, også blev betalt kontant. Der blev taget en kuvert med og så betalt. Det må have været en misforståelse, at det fremgår af forklaringen, at betalingerne skete ved bankoverførsler.

Han forklarede supplerende ad forhold 1-55 og 57-60, at når de købte hydraulikhammere og skovle til gravemaskiner, så var det Person 1 , der tilpassede maskinerne. Det var specielt med Rhinoerne.

De havde et dueslag ved indgangen. Der lå en seddel med det skilt, plade, klistermærke eller aluskilt, der skulle sættes på en maskine. Om det var en plade eller andet kom nok lidt an på, hvad de havde ved hånden eller havde haft tid til af få lavet. V5 købte 20 plader ad gangen. Vidnet kender ikke til systematikken, men mærkningen bestod af bogstaver og 4 til 8 cifre. Hvis det måske var en Soroto blandemaskine, så var det mindre skilte, der kom på, og måske kun fire cifre. På store maskiner blev skiltene sat, hvor de ikke var i vejen. V5 fortalte ham, at han bare købte tyve færdige skilte ad gangen. Der var en liste, hvor de kunne se, hvor maskinen var.

Han har enten hørt eller set, at der blev fjernet maskiner fra V1 ApS . Han har i nogle tilfælde selv set, at de er forsvundet, og han har også hørt det fra V5 . Han så selv, at en gravemaskine var gravet ud fra bag en vold. Han skal ikke kunne svare på, om der var forsvundet andre maskiner fra bag volden.

Det var hovedsageligt V2 Tr. og V1 ApS , der købte maskiner i udlandet. Hvis de manglede en maskine, så snakkede de med V5 om det, side 227

og så gik han videre til V2 . Vidnet har selv været i Tyskland og Holland og hente maskiner. V5 og T1 har været med nogle gange. Det var særligt Rhino knuserne, de købte udlandet. Dem var der mange af. Han vil tro, at V2 var med til finansieringen.

Maskiner fra Asien blev også købt via Holland og Tyskland. De har ikke selv hentet maskiner i Asien. Maskinerne var typisk ikke CE mærket, og det var afspejlet i prisen.

Han ved ikke, hvorfor manglende maskiner ikke er fundet.

Han kan huske alle de maskiner, han kørte med.

En Dopstadt Scredder er en maskine på larvebånd. Det er en meget stor maskine. Der stod en på knusepladsen. V39 A/S brugte den også. Han mener, at de havde tre schreddere.

Forespurgt om Terex teleskoplæssere, havde de 10-12 af dem. Den er knækstyret og man kan sætte en arbejdskurv eller en stor frontskovl på. De var næsten uundværlige til aflæsning, hvor de kunne sætte pallegafler på. De var også gode, når der skulle køres materialer frem og tilbage.

De havde vist fire Bomag asfalttromler. De blev brugt til at rette op på pladser. Hvis der skulle lægges knust beton ud, så pressede man det ned. I By 4 blev det brugt på et større areal. De brugte dem også til asfaltarbejde på Område 1 . Ved medicinalfirmaet Løven ligger et industrikvarter, hvor der blev lavet parkeringspladser. Det er det sted, der kaldes Mileparken. Tromlerne blev også lejet ud. De blev hovedsageligt lejet ud sammen med Kioto traktorer. Asfaltudlæggerne var på larvebånd og kunne køre selv. Ellers var det op på et fejeblad eller en blokvogn med maskinerne.

Han er ikke sikker på, hvad en trykluftstransportør er. Kan det være en kompressor?

De havde flere mørtelværk. De havde de helt små, Soroto blandere, som man skovler op i. Men der var også større anlæg, der var fuldautomatiske og til større opgaver. De kunne også blive fodret med en Terex- eller en gravemaskine. De større var i Vej 1 og på Område 1 . Der var også en byggeplads i Nordsjælland, hvor han aldrig har været.

Han har ikke erindring om mørtelværk, som blev solgt til Norge.

Doosan graver model 255 er en stor gravemaskine. De havde 20 tons og 25 tons gravemaskiner. De havde flere af dem. Der har været 6-8 stykker. Dawood 225 gravemaskiner hørte med blandt de 6-8 stykker.

De havde også nogle smarte Fuchs materialehåndteringsmaskiner. De er side 228

hovedsageligt på hjul. Man sætter en klo på, så den kan tage det hele. Men man kan også sætte skovle på og fodre f.eks. et knuseanlæg. Dem havde de flere af. De brugte dem hovedsageligt på Område 1 , til V39 A/S og i By 4 .

På Område 1 blev byggeaffald sorteret. Træ blev knust og solgt til svenskerne. Jern og beton blev knust og brugt til anlæg af vej.

Knikmops minilæsser er knækstyret. Den er en meter lang. De satte koste på, så den kunne feje sne, og den kunne også løfte, men ikke så meget som Terex teleskoplæsserne.

De havde masser af minigravere. Der var flest New Holland minigravere. De kunne komme ind i indkørsler og på små pladser, og når der skulle blandes i en Soroto blander brugte de minigraverne til at skovle op i dem i stedet for, at der skulle stå en mand med en skovl. De havde 30-40 af dem og de blev også lejet ud. De lejede dem ud fra Område 1 . Han har mange gange kørt minigravere ud til udlejning. Der lå altid en aftale. Det skete, at han også skulle opkræve penge for det. Det har nok været V5 eller T1 , der har givet ham besked om det.

En Rhino betonknuser er en meget stor skovl. Det er ekstra tilbehør til en stor gravemaskine. Når den blive sat på armen bliver den monteret til hydraulikslangerne, og det gør, at den kan knuse. Den er ikke fuldautomatisk. De havde nok en 10-20 stykker i tilbehør fra Holland. Der var også hydraulikhammere. Der har nok været andre mærker end Rhino betonknusere. Når de købte en gravemaskine, kunne der godt være noget gammelt udstyr med.

TCM 8 tons truck er en almindelig truck, som man ser på et lager. De brugte dem i Næstved på den gamle Bygning 1 dernede. Det jern, der skulle sættes op, blev lavet på Vej 2 ved brug af den truck.

De havde mange Soroto tvangsblandere, som er små blandemaskiner. Når de var snavsede og havde stået stille for længe, så skete det, at det blev forsøgt at banke dem rene. Det gik de ofte i stykker af. Så blev de sat til side, og senere kunne de tage en snegl eller noget andet fra dem og sætte på en anden maskine.

Thwaites 9 tons dumper er en maskine med en åben kabine. Den er to meter høj. Der kastes ting over i den fra gravemaskinen, og så kører føreren med dumperen. Han har kørt en dumper mange gange.

Migatronic er svejseudstyr. Det havde de forskelligt af. De havde et smedehjørne til blikkenslageren hvor der også var forskellige ting fra scantool. side 229

Minitraktorer er dem, som man ser, der bliver fejet eller saltet med. De havde 4-5 af dem. Når de lejede Dynapac asfaltudlæggere ud, tog lejer også sådan en maskine med.

Han havde ikke noget med udlejning at gøre. Han har nok leveret asfaltudlægger to gange til lejere. Det har ikke været som med andre maskiner, som han måske har været med til at levere 300 gange.

Spurgt om Caddy G5 superpumpestation, forklarede han, de særligt benyttes i Tyskland. I steder for at sætte gips op, så sprøjtes der gips op med Caddy’en, der er en gipsmaskine. Når gipsen var sprøjet op, kom murerne og glattede efter. De brugte Caddy'en bl.a. i Næstved. Han kan huske maskinen, men ikke at den blev brugt andre steder. Det var kun tyskerne, der kunne bruge den.

Han mener, at stenlæggervognen blev brugt på Adresse 11 , hvor der blev lagt sf-sten ud over det hele.

En Kalmar DC 10 truck er en stor truck med pallegafler på 10-25 tons til at flytte skibscontainere med, både 20 og 40 fods. Den blev brugt på O1 . Der var planer om, at folk kunne leje skibscontainere, og der blev sat en masse containere op.

En Mecalac 14 tons graver var vist fra V4 A/S . Den er på hjul, ikke på larvebånd. Den er vist kun på 12-15 tons, og den blev brugt meget på O1 . Mobil kran Unic 295 ved han ikke præcis, hvad er, men der blev købt en lastbil med en kæmpe kran i Holland eller Tyskland.

Der stod edb-udstyr på Område 1 . Han ved ikke, om der var edb-udstyr andre steder.

Han kan ikke huske, hvem leverandørerne i udlandet var. Han har selv været nede og hente maskiner. Han fik et kort med og hentede nogle gange maskinerne i lastbil. Det er sket, at han på vejen har set en blokvogn køre modsat med en maskine til dem, men så var det leverandøren, der havde bestilt leveringen. Han har også været på besigtigelse i udlandet i personbil.

Det skete han havde kuverter med til betaling i udlandet. Det er derfor han ikke kunne vedstå forklaringen vedrørende, at betaling af maskiner i udlandet kun skete ved bankoverførsler.

Spurgt om danske leverandører, forklarede han, at han husker V4 A/S fra vist nok Ringsted. Han forklarede sidst, at han har fået at vide i firmaet, at nogle af maskinerne var leveret af * . Han har ikke selv hentet maskiner * Virksomhed 18 ApS hos dem. Når der blev leveret maskiner, så blev der holdt fest med mad og drikke. Det kunne også være, når der kom f.eks. 10 små maskiner. side 230

Spurgt om, hvorvidt T1 har kørt i store amerikanerbiler, forklarede han, at han husker, at der var en Hummer. Han har ikke kendskab til ejerforholdene vedrørende biler, T1 kørte i. Han ved ikke, om V5 havde nogen biler fra Sverige.

Det var bogholderiet, Vidne 6 og V5 , der lavede fakturaer i V1 ApS . De havde et dueslag. Hvis man havde tømt post i Glostrup, blev posten lagt til bogholderiet i dueslaget. Det skete, at nogle kom og hentede kuverter i dueslaget. Han ved ikke, hvad der har været i kuverterne.

Spurgt om, hvem der har kørt med Dynapac asfaltudlæggere, forklarede han, Person 61 (P61) at han kan huske P61 . De brugte ikke efternavne.

Bygning 1 lå Adresse 4 og blev lavet om til ejerlejligheder.

Der blev købt flest maskiner ind efterhånden som opgaverne voksede i 2007 og 2008. Opgaverne forsvandt, da hans far blev syg i slutningen af 2008.

Den udenlandske arbejdskraft boede i starten på Område 1 , hvor der kunne bo 30-50 stykker. Inden da havde de boet på kollegiet i By 4 . I sommeren 2008 havde de udenlandsk arbejdskraft. Han kan ikke huske, hvornår det stoppede. De hjalp også med byggeriet i By 4 .

Bygning 1 blev lavet mellem 2006 og 2008. Han var byggeleder der. Han kom hver eller hver anden dag ind på Område 1 for at hente materialer og for at køre maskiner ud til andre steder. Han var chauffør og arbejdende formand.

Vidne 44's forklaring i retsmøde den 18. maj 2020

Vidne 44 forklarede, at han kender T1 . Han har kendt ham i nogle år. I nullerne og før det brugte de ham en del som nedriver. Det gik lidt galt mellem dem, da T1 ikke kunne klare Vej 1 , som vidnet måtte købe. V5 er T1's bror. Han lærte dem at kende på samme tid. Det var altid T1 , der var hans kontaktperson, og så , der havde kontakt til de andre. T1

V1 ApS beskæftigede sig med noget byggeri. * havde noget V34 ApS udlejning. T1 har også revet ned for ham i de perioder, hvor han var kunde hos * . Han tror, at det var T1 , der drev * , men han har ikke været inde at kigge på selskabsopbygningen. V1 ApS var i Vej 1 , og de havde måske adresse i København/Glostrup. T1 bad om at låne penge til byggeriet i Vej 1 . Han vil mene, at det var T1 , der stod for det daglige i V1 ApS . Han har også talt med V5 og V4 . På det seneste blev der ansat en direktør i V1 ApS ,og vidnet gav et bud på køb af Vej 1 . Forespurgt om navnet Vidne 3 siger navnet ham intet. Han synes ikke, at det var Vidne 3 , direktøren hed. Det side 231

er mange år siden, han er stødt på Vidne 1 . Det var dengang, de havde deres nedrivningsfirma. Det er der, han har set Vidne 1 mest og måske også under omstændigheder, hvor Vidne 1 har kørt * V35 ApS rundt med udlejningsudstyr i * . Han har ikke talt med Vidne 1 om V1 ApS . Så skal Vidne 1 have været forbi og snakke om et eller andet, men det tror han ikke.

Hans betingelse for at låne T1 penge til byggeriet i Vej 1 var, at han skulle have først prioritet i ejendommen. Det har nok været i 2006/2007/ 2008 stykker. Han tror, at udlånet i første omgang var 2-3-4 mio. kr. Han satte først i penge i Adresse 11 og senere også i Adresse 9 . Han mener, at hans tilgodehavende kom op på omkring 8 mio. kr. Han var ikke så bekymret, fordi han havde en sikkerhed i ejendommene. Han overtog ikke ejendommene på tvangsauktion, men købte dem ud og byggede selv færdig.

Byggeriet på Vej 1 er rent erhvervsbyggeri. På Adresse 11 er der 2.400 kvadratmeter under tag og på Adr. 9 er der 2.200 under tag på den Adresse 9 (Adr. 9) ene del. Den sidste del prøver de at få lov til at bygge boliger på og der kan være ca. 2.500-2.600 kvadratmeter under tag. Det er der faktisk støbt til, men de byggede de andet færdig først. Lånene blev sat ind på en bankkonto. Det var hans advokat, der sørgede for det. Det er kun T1 , han har talt med om vilkårene for lånet.

På et tidspunkt pressede han på for, at de skulle blive færdige. Han syntes, at de puttede for mange penge i nr. 6 og ikke gjorde nr. 1 færdig, som han syntes, de skulle. De havde måske noget andet i gang, hvor de brugte nogle af hans penge.

Det var meningen, at han skulle have sine penge, når de fik byggelån. Men det fik de aldrig, fordi de ikke blev færdige og fik lejet ud, hvilket er vilkårene for optagelsen af et byggelån.

Der lå en låneaftale, som både hans revisor og hans advokat havde set. Han kan ikke huske, om den blev indgået med V1 ApS eller T1 .

Som han så det, kunne V1 ApS godt finde ud af byggeopgaven. Det er rigtigt, at der var en stormskade på et tidspunkt, hvor der var blevet rejst nogle spær, som de ikke havde fået sikret. Men han har også haft bøvl med de entreprenører, han har brugt efterfølgende.

Stormskaden var på en del af Adresse 9 . Det var mest tagkonstruktionen, der skulle genopføres. Fundamenter og bygning stod der.

Foreholdt Afhøringsrapport Vidne af 22. august 2019, s. 2, punkt 5 har han forklaret, at arbejdet var lavet fint, men tagkonstruktionen var faldet sammen. Han pillede taget af, fordi det var rådnet op, og de skiftede lidt side 232

isolering i væggene, fordi de havde fået noget vand. Det lå faldet sammen, og de kørte det væk. Foreholdt sidste afsnit under punktet har han forklaret, at de lavede noget om, fordi de syntes, at det skulle laves anderledes. Der var lavet arbejde indvendig og fundamentet var der, men man kan godt sige, at de var inde ved skelettet.

Da han overtog var der et betonværk, som han solgte til skrot. Det kan beskrives som et stenknuse, blande og betonværk. Han fik et beløb for det. Han fik vistnok 50.000 kr. for det. Det var et knuseanlæg og så kunne sten m.m. genanvendes som cement. Men alt styringsværk var i stykker. Man skulle nok være mere end dygtig for at få det i gang igen.

Han har bygget færdig og vil ikke sige, at han har haft gevinst nu. Et af lejemålene var fyldt med en masse ting, som blev beslaglagt, og han fik at vide, at han ikke måtte flytte det af politiet eller kurator. Der lå en masse papirer og sådan noget, som politiet så på. Der var også nogle ting, som han havde købt efterfølgende, hårde hvidevare og sådan noget, som han måtte købe ind igen.

Forespurgt af forsvareren advokat Jakob Lunøe forklarede vidnet, at han mener at han lånte til V1 ApS , men det kan også være et firma, * . Han har * V29 ApS en låneaftale. Han kan sagtens have fået lavet udkast til en stævning. Han kan ikke huske, hvem der blev stævnet. Men det har været det firma, som stod for det. Det er papirer, der er til at få fat i. Forevist udkast til stævning af advokat Lunøe, forklarede vidnet, at det kan godt være, at der blev lavet udkast til stævning den 13. marts 2013 mod V29 ApS .

Det kan godt passe, at han havde lånt lidt over en 8 mio. kr. ud og betalte 1,3 mio. kr. ved en bankoverførsel.

Papirarbejdet har nok været lavet af vidnets revisor. Kontakten med T1 var mundtlig og pr. mail. Han har vist aldrig set T1 udfylde papirer eller kontrakter.

Retsformanden afbrød foreholdelsen af udkast til stævning, idet hverken anklageren eller retten har den. Vidnet oplyste, at han fortsat har låneaftalen, sp. Retsformanden bemærkede, at parterne må vurdere, om de oplysninger, der nu er, har betydning for sagen, eventuelt efter yderligere efterforskning.

Advokat 1's forklaring i retstmøde den 18. maj 2020:

Advokat 1 forklarede, at han kom på sagen i januar 2009. Sagen var startet op i slutningen af 2008 af Vidne 46 , der var hans chef. Plesners kontor skulle bistå med en aftale om overdragelse af anparterne i V1 ApS til V6 ApS , som Vidne 3 var ejer af. side 233

Sagen var henvist til Plesners kontor af Forstædernes Bank, der havde virksomhedspant i varelageret. Plesners kontor skulle blot lave anpartsoverdragelsesaftalen. De var ikke ansat til at lave en due deligence erklæring. Som han husker det, fik de oplyst, at den var lavet. Vidne 46 havde lavet et udkast til overdragelsesaftalen. Han blev koblet på og blev formentlig bedt om få oplyst de uafklarede punkter.

Der var et signing og closing møde på Plesners kontor, hvor Vidne 1 , T1 og Vidne 3 var til stede. Købsaftalen/ overdragelsesaftalen og bilag har været til stede. Der var nogle specifikationer af ansatte, leasingaftaler og håndpantsætningsaftaler. Der var vedlagt lister og han har aftalen med bilag. Det var ikke alle handlens bilag men oversigter over bilag, der var vedlagt.

Der blev etableret håndpant i kapitalandelene for V1 ApS som sikkerhed for restkøbesummen. Der blev udbetalt 200.000 kr., og købesummen var 10.000.000 kr.

Han ved ikke, hvem der har forestået gennemgangen af selskabet. De lavede ikke kontrol af leasingkontrakterne. Det var overladt til køber. De sikrede blot, at Vidne 1 ikke havde personlige hæftelser.

De havde fået at vide, at varelageret var overdraget inden salget, og Forstædernes Bank skulle indfris i den forbindelse. Han ved ikke, om Forstædernes Bank blev indfriet. Han ved ikke, hvad varelageret bestod af.

De har formentlig afregnet sagen lige efter den 14. januar 2009. Det vil normalt være køber, der skal betale. Han kan ikke huske, om det var V1 V1 ApS eller V6 ApS , der skulle betale. Han har Ap S konstateret, at der er afskrevet på kravet. Han ved ikke, om de opnåede delvis betaling.

Han kan ikke huske, om der var lister over andre aktiver end leasingaftaler.

Vidnet fremsendte anpartsoverdragelsesaftale med bilag til forsvareren, og den blev printet ud af retten.

Der blev herefter fremlagt: Anpartsoverdragelsesaftale mellem Vidne 1 og V6 V6 ApS ApS Bilag 4.1 (II) – Oversigt over Selskabets 7 medarbejdere Bilag 4.5.1. – Oversigt over Selskabets øvrige lokalelejekontrakter (viii) Bilag 4.9.1 – Oversigt over Selskabets forsikringsaftaler Overdragelse af anparter i Virksomhed 7 ApS underskrevet af Vidne 3 på vegne V1 ApS og af Vidne 1 som køber, købesum 125.000 kr. Overdragelse af anparter i Virksomhed 7 ApS (aftale om at side 234

Virksomhed 7 ApS med frigørende virkning for hæftelse for skat skulle indbetale 11.650 kr. til V1 ApS ) Anpartshaverfortegnelse Virksomhed 7 ApS Overdragelse af anparter i selskabet Virk. 8 ApS , underskrevet af Vidne Vidne 3 på vegne V1 ApS og af Vidne 1 3 som køber. Overdragelse af anparter i selskabet Virk. 8 ApS (aftale om at Vir k. Virk. 8 ApS med frigørende virkning for hæftelse for skat skulle modtage 8 650 kr. fra V1 ApS ) Ap Anpartshaverfortegnelse Virk. 8 ApS S Bilag 4.1. (I) – Oversigt over Selskabets leasingkontrakter Vedtægter for V1 ApS . Binavn Virksomhed 59 ApS , s. 1 (viii) bilag 5.9.1 – Oversigt over Selskabets forsikringsaftaler

Forsvareren dokumenterede anpartsoverdragelsesaftalen fra punkt 4.1. Due Diligence og Sælgers Indeståelser, punkt 5 med underpunkter, Betingelser for Closing (Opfyldelse) med underpunkter og punkt 6, Underskrift og Closing, med underpunkter.

Vidnet forklarede, at han husker, at opfyldelsen af aftalen skete. Han kan dog ikke huske, om der var kvitteringer eller andet.

Han husker ikke, at der var korrektioner til medarbejderlisten. Det fremgår af aftalen, at medarbejderne er opsagt efter aftale.

Lejekontrakterne og forsikringsaftalerne mener han ikke var til stede. Det er køber, som har gennemgået dem.

Vidne 1 beholdt selv Virksomhed 7 ApS og Virk. 8 ApS .

Spurgt om ”Oversigt over selskabets leasingkontrakter” forklarede han, at det var en liste, de havde fået tilsendt, og de skulle ikke kontrollere tilstedeværelsen.

Det var en almindelig anpartsoverdragelsesaftale. Det eneste usædvanlige ved den var, at det var Forstædernes Bank, der havde henvendt sig for at få den bragt på plads.

Han vil formode, at udbetalingen blev udbetalt. Han kan ikke huske, om der var en kvittering. Det var ikke penge, der blev indbetalt til dem. Han ved ikke, om købesummen på 10 mio. kr. blev betalt.

Vidne 1 var sælger. T1 var hans søn og hjalp med aftalen. Det var T1 , vidnet havde det meste korrespondance med inden mødet. Det skete telefonisk og ved mail. De har talt sammen flere gange fra den 2. januar til den 14. januar 2009. Der var nogle mails og tilpasninger til bilag. Det virkede, som T1 var godt inde i sagerne. Vidne 3 var side 235

køber. Prisen var aftalt, inden advokatfirmaet kom på.

Listen over lejemål er blot en del af overdragelsesaftalen. Det var selskabets lejemål. Om V5 A/S har skullet involveres i forbindelse med anpartsoverdragelsen kom an på lejekontrakterne, som de ikke har gennemgået. Han så kun T1 på det ene møde. Som han husker det, assisterede T1 sin far på mødet. Han har ikke erindring om en omtale af en V5 . Som han husker det, var der lavet en aftale gennem Forstædernes Bank og alt forarbejdet var gjort, men banken ville gerne have papirarbejdet i orden.

De havde trukket oplysninger på Vidne 3 gennem Erhvervsstyrelsen. Det var på det grundlag lidt usikkert, om V6 V6 ApS ApS ville kunne opfylde aftalen. De skrev til deres klient, at der var en stor risiko for, at betalingsforpligtelsen ikke kunne opfyldes. De orienterede også om, at der var en risiko, hvis leasingaftalerne blev misligholdt, og Vidne 1 hæftede personligt. De forsøgte at anbefale en selvskyldnerkaution ud over håndpanterklæringen, men det kunne man ikke få. Han havde en forståelse at, at man havde en tro på, at købesummen ville blive betalt, da Vidne 3 havde nogle ejendomme, som kunne bygges færdig ved brug af aktiver i V1 ApS . Advokatfirmaets opgave var at påpege risikoen, og det var herefter op til klienten.

De konstaterede, at Vidne 3 havde en del konkurser bag sig, og det skrev de til Vidne 1 .

Han kan sagtens sende brevet, som de sendte til Vidne 1 og muligvis også til T1 . Han vil sende det til anklageren.

Hans indtryk var at T1 bistod sin far. Han ved ikke, hvilken rolle T T1 havde i retten.

V5's forklaring i retsmøde den 2. juli 2020.

"Vidnet ønskede at udtale sig.

Vidnets forklaring til retsbog af 16. maj 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

"Ad forhold 1-55:

Vidnet forklarede, at han af uddannelse har 9 års skoleuddannelse.

Vidnet forklarede, at han var ansat i V1 ApS frem til selskabets konkurs. Hans funktion i selskabet var at styre byggesager. V1 ApS havde byggepladser flere steder på Sjælland herunder på Vej 3 . side 236

Vidnet arbejdede over tid på flere af pladserne. Vidnet var med til at vurdere behovet for nye maskiner og nyt værktøj. Såfremt der skulle indkøbes nyt materiel forestod V2 denne opgave. Vidnet var ikke involveret i V1 ApS' papirarbejde herunder i relation til leasingselskaber.

Der kom ofte leasingfolk på Vej 3 , der blev vist rundt på pladsen af V2 . Leasingfolkene kontrollerede ikke stelnumre m.v. i forbindelse med disse besøg.

Vidnet havde ikke noget at gøre med V1 ApS' økonomi og pengebetalinger. Vidnet var bekendt med, at Vidne 1 forestod kontakten til V1 ApS' bankforbindelse, ligesom det var Vidne 1 , der gik i banken for at hæve penge m.v.

V2 blev over tid nærmest fastansat i V1 ApS . Når der var behov for en maskine eller nyt værktøj, gik man til V2 , der så sørgede for, at materielet blev fremskaffet. Der var ca. 15-20 folk på kontoret på Vej 3 . Derudover var der ca. 50-60 ansatte, der arbejdede blandt andet på pladsen på på Vej 3 , samt et større antal udenlandske arbejdere (polakker, tyskere, slovakkere m.v.), omkring 150 i alt. Disse kørte rundt på de forskellige byggepladser og arbejdede der, hvor der var behov for deres arbejde. De udenlandske arbejdere blev aflønnet med kontanter.

V2 anmodede ofte om at få oplyst et serienummer på en maskine eller maskinens interne maskinnummer i V1 ApS .. V1 ApS havde således deres eget identifikationsnummersystem. De enkelte maskiner blev til at begynde med identificeret med et nummer, der var påklistret maskinen med en dymostrimmel. Senere gik man over til klistermærker, og til sidst havde man et egentligt skiltesystem. Skiltene blev produceret flere forskellige steder. Når der ikke var plads til et skilt på en maskine eller et stykke værktøj anvendte man i stedet for en indgravering af det interne nummer. Det interne nummersystem var alene til internt brug.

V1 ApS' maskiner befandt sig foruden på Vej 3 på de forskellige byggepladser, ligesom der også var udlejningsvirksomhed/ udlån til underentreprenører. Der var registrering i forbindelse med disse udlejninger/udlån. Det fungerede via et seddelsystem, hvori udlånet/udlåningen blev angivet.

Der var mange maskiner og meget værktøj på Vej 3 herunder værktøj placeret i store containere. Der var også et større antal biler, som blev erhvervet med henblik på udlejning.

Vidnet blev foreholdt de maskiner m.v., som er angivet i tiltalen side 237

forhold 1-55.

Vidnet forklarede hertil, at maskiner (samtlige) svarende til de i forholdene angivne har han set hos V1 ApS i et større antal end angivet under de enkelte forhold. Maskinerne befandt sig, som tidligere forklaret, enten på pladsen på Vej 3 eller på de forskellige byggepladser. V1 ApS har nok samlet set haft omkring 100 forskellige byggepladser.

Forud for V1 ApS' konkurs var der et antal fogedforretninger, hvor der blev medtaget en del maskiner, udstyr m.v., men vidnet var ikke selv til stede i forbindelse med disse tilbagetagelsesforretninger. Forinden fogedforretningerne havde der været en række episoder, hvor der var forsøgt medtaget maskiner fra V1 ApS uden om fogedretten. Der var i alt 3 episoder af denne karakter. Alle disse episoder fandt sted i januar 2009. Ved den første episode mødte advokat Vidne 10 op på pladsen på Vej 3 . Advokat Vidne 10 oplyste, at han repræsenterede Simens Financiering. Vidnet bortviste advokat Vidne 10 , og der blev ikke medtaget maskiner eller udstyr. Ved episode 2 mødte Vidne 12 op på pladsen på Vej 3 . Vidne 12 oplyste, at han repræsenterede en række store leasingselskaber. Sammen med Vidne 12 var der flere lastbiler og mandskab. Vidnet kunne konstatere, at der var læsset maskiner m.v. på disse lastbiler. Politiet blev tilkaldt, og Vidne 12 blev bortvist fra pladsen, ligsom de pålæssede lastbiler med maskiner blev aflastet. Vidnet har ikke set, om der i forbindelse med denne episode faktisk blev borttaget maskiner fra pladsen. Under den 3. episode var vidnet ikke til stede, men han kunne efterfølgende konstatere, at der var bortfjernet mindst en stor gravemaskine fra V1 ApS' plads på Vej 3 . Gravemaskinen var bortfjernet ved opgravning af en jordvold.

Vidnet er ikke bekendt med, hvorvidt udlånte og udlejede maskiner og andet udstyr blev returneret i forbindelse med V1 ApS' konkurs."

V5 forklarede, at han har været sigtet i samme sag og derfor som vidne i retsmødet, hvor bl.a. hans far var tiltalt, var bange for at inkriminere sig selv. Desuden er der flere misforståelser i retsbogen. Han bad flere gange anklageren om at være mere specifik i sine spørgsmål, uden at det skete, og det afspejler sig i gengivelsen i retsbogen. Det er således misforstået, når der s. 194 i andet store afsnit af hans forklaring står: "Vidnet var ikke involveret i V1 ApS' papirarbejde herunder i relation til leasingselskaber." Det var ham, der bestemte, hvad der skulle leases, og godkendte det. De andre kunne komme med ønsker, men den endelige beslutning var hans. Det var ham, der gav deres far besked om, at en maskine skulle leases. Hvis han ikke mente, side 238

at et tilbud var godt nok, blev der ikke leaset nogen maskiner. Det var ham, der havde det overordnede ansvar, men han bogførte ikke og han gik heller ikke i banken, hvis det er det, der menes med papirarbejde. Han kunne godt køre sin far i banken.

Han førte tilsyn med bogholderiet, og gik tingene igennem med Vidne 6 . Det var Vidne 6 , som afstemte bogholderiet.

Forklaringen samme side, 5 afsnit, skal korrigeres således, at der var 15-20 folk på kontoret over tid.

Forklaringen i sidste afsnit samme side, skal korrigeres således, at det var maskinernes id-nummer, V2 skulle bruge til kontrakterne. Han tror ikke, at han har hørt V2 spørge efter et serienummer.

Forklaringen s. 195, 1. afsnit, 2. og 3. linje skal korrigeres således, at maski- nerne ikke blev identificeret af V1 ApS med en dymostrimmel. Identifikatio- nen skete med skilte - små runde skilte eller firkantede. Det var hans ansvar at mærke maskinerne. Han købte skiltene hos låsesmede og i hælebare, hvor han nu var. Han lavede også skilte ved brug af en dorn. Han kaldte ikke maskinerne noget bestemt. Hans system var bare, at de numre, han brugte, ikke måtte ligne hinanden, og om de gjorde det, kunne han tjekke i V1 ApS' udlejningsmappe. Udlejningsmappen var nødvendig, når de lejede maskiner ud.

Han har ikke nogen viden om, hvordan serienumre er opbygget. Han brugte ikke serienumre, fordi de nemt kunne misforstås. F.eks. kunne folkene væl- ge at fjerne et førerhus og skifte med et andet, hvis der var for lavt til loftet. Der er mange serienumre på en maskine. Han syntes, at det var nemmere med et id.

Forklaringen s. 195, 5. afsnit skal korrigeres således, at V1 ApS samlet set har haft minimum 100 byggepladser.

Forklaringen s. 195. 6. afsnit 5. linje, skal korrigeres således, at der var mindst tre episoder, hvor maskiner blev forsøgt medtaget af andre inden fo- gedforretningerne.

Vedrørende episoderne forklarede vidnet supplerende, at advokat Vidne 10 Vidne 10 blev truffet i Hovedmagasinet på første sal, hvor han var brudt ind med låsesmed. Han mente, at han havde ret til at se leaset udstyr. Det drejede sig nærmere om det motionsudstyr, som var i Hovedmagasinet. Vidnet bortviste Vidne 10 . Vidne 12 var inde på containerpladsen, selvom det ikke var muligt at komme ind der, da den var indrammet af V1 ApS' containere, som stod tæt, side 239

og en jernport aflåst med hængelås. Det var også indbrud og politiet blev til- kaldt.

Forklaringen s 196, 1. afsnit, skal suppleres med, at det ville fremgå af ud- lejningsmappen, hvorvidt udlånt og udlejet udstyr blev returneret. Det for- klarede han også i retten sidst. V1 ApS blev solgt i slut 2008, og indtil da havde han ansvaret for udlejningsmappen.

Vidnets forklaring til retsbog af 23. maj 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumen- ter:

"Vidnet forklarede supplerende vedrørende forhold 1-55, at det var vidnet, som afleverede momschecks til SKAT på omkring 6,2 mill. kr. Person 56 (P56) Det skete i 2008. Repræsentanten hos SKAT hed P56 , og denne udstedte en kvittering for checkmodtagelsen. Vidnet var ikke informeret om baggrunden for betalingen. Vidnet havde ikke sin daglige gang på V1 ApS' kontor.

V1 ApS' udenlandske arbejdere var organiseret således, at når disse ek-sempelvis var i hjemlandet, var der afløsere, som erstattede dem, som var fraværende. Det var normalt, at de udenlandske arbejdere arbejdede periodevis for V1 ApS , eksempelvis 5-6 uger ad gangen. De udenlandske arbejdere arbejdede på de pladser, hvor der var brug for deres arbejdskraft, hvorfor de ofte havde skiftede arbejdssteder. V1 ApS havde til dette brug et antal arbejdsvogne. De udenlandske arbejdere var en blanding af faglærte og ufaglærte. Der blev arbejdet på timeløn.Lønbetalingerne til de udenlandske arbejdere foregik over bankkonti og ikke med kontanter. Vidnet har intet kendskab til V1 ApS' kontantbetalinger.

I 2007 eller 2008 var V1 ApS' årsomsætning på omkring 75 mill. kr.

Vidnet har ikke kendskab til V1 ApS' momsregnskab og bogføring.

T1's opgave i V1 ApS var byggeledelse.

Køb af maskiner og værktøj i udlandet skete efter forudgående besigtigelse eller efter telefonisk aftale. Maskinerne blev betalt ved betalingsoverførsler, og betalingerne fandt sted, inden maskiner eller værktøj blev leveret. Det skete jævnligt, at der blev købt materiel i udlandet, og det var maskiner af mange forskellige størrelser og typer. Der blev købt maskiner i flere europæiske lande, der blev udfundet ofte efter annoncering i bladet "Mobile". side 240

Indkøbte maskiner fik et internt V1 ApS identifikationsnummer, som tiltalte tidligere har forklaret om.

Når der i V1 ApS blev anvendt underentreprenører, skete det ofte på den måde, at det meste af arbejdet blev udført af V1 ApS' egne folk, men under ledelse af underentreprenøren, når særlig fagkundskab var fornøden. Underentreprenørerne gjorde ofte brug af V1 ApS' maskiner og værktøj.

F1 var underentreprenør for V1 ApS , men havde ikke en særlig stilling, der adskilte sig fra V1 ApS' andre underentreprenører.

Nøgler til maskiner m.v. blev opbevaret i et aflåst nøgleskab på Vej 3 . Værktøj og maskiner var papirregistreret i et særligt kartoktek. Når maskiner og værktøj blev anvendt af andre en V1 ApS' egne folk, blev det registreret i papirregistreringen.

Vidnet havde i det daglige ikke noget professionelt samarbejde med V2 . V2 arbejdede på V1 ApS' kontor, medens vidnet arbejdede på de forskellige byggepladser.

V1 ApS havde reelt ikke nogen egentlig ledelse. Beslutninger blev taget situationsbestemt.

Vidnet har intet kendskab til V1 ApS' leasingaftaler, fakturaer eller andet af V1 ApS' skriftlige materialer.

Vidnet har som tidligere sigtet ikke ønsket at afgive forklaring til politiet i relation til nærværende sag.

Det var mange forskellige, der kvitterede for modtagelse af maskiner og andet material. Nogle af de udenlandske arbejdere kunne også kvittere for modtagelse af forskelligt materiel. Ofte blev der i forbindelse med modtagelse af materiel afleveret en kopi af disse kvitteringer (på fragtbrev) til V1 ApS , der så tilgik V1 ApS' kontor.

Udenlandske leverandører blev foruden gennem bladet "Mobile" udfundet enten efter anbefaling fra samarbejdspartnere eller ved læsning af andre blade. Der blev både købt nye og brugte maskiner i udlandet. Vidnet kan ikke sige, hvor mange maskiner V1 ApS havde, men det var mange maskiner og meget værktøj.

Vidnet har overværet en diskussion mellem et antal af V1 ApS' side 241

udenlandske arbejdere om betaling af disse med kontanter, men vidnet har ikke nærmere kendskab til sådanne betalinger. På et tidspunkt blev det udmeldt fra kontoret i V1 ApS , at der ikke kunne ske lønudbetalinger sted med kontanter.

V2 var indehaver af V2 Tr. . V2 var flere gange om ugen på Vej 3 , men kom også på V1 ApS' andre byggepladser. Vidnet opfattede V2 som V1 ApS' "finansmand". V2 var til at begynde med ikke egenlig ansat i V1 ApS , men gik på et tidspunkt over til at blive ansat i V1 V1 ApS. Ap S

Vidnet har intet kendskab til V1 ApS' leasingaftaler, ejerskabet af V1 ApS' materiel samt om V1 ApS' salg og køb af maskiner og værktøj.

Vidnet var fastlønnet i V1 ApS og havde fri bil af mærket Porsche, der fungerede som en slags "visitkort" for V1 ApS . For at opnå større byggeordre var det i praksis vigtigt, at V1 ApS kunne præsentere sig som et selskab, "der havde magt over tingene".

Vidnet ved, hvem Person 1 er. Person 1's firma, V4 A/S , reparerede maskiner og udførte service for V1 ApS . Vidnet er ikke bekendt med, om der i V1 ApS regi er købt eller solgt maskiner fra eller til V4 A/S . Vidnet kan ikke udtale sig om omfanget af det økonomiske samarbejde mellem V1 ApS og V4 A/S .

Vidnet havde ikke selv administrative opgaver i V1 ApS .

Vidnet har alene rygtesvis hørt om salget af V1 ApS , men vidnet har ikke i dag nærmere erindring herom. Vidnet er ikke bekendt med, hvem køberen af V1 ApS var, ligesom vidnet ikke er bekendt med, om V1 ApS , da det belv solgt, havde økonomiske vanskeligheder. .

Vidnet er bekendt med, at Virksomhed 18 ApS har arbejdet på pladsen på Vej 3 flere gange.

Selskabet V37 ApS og personen Vidne 40 har vidnet hørt om før, men har nu ikke nærmere erindring om dette selskab og om Vidne 40 .

Virksomhed 21 ApS har vidnet også hørt om før, men har heller ikke i dag erindring om dette selskab.

Vid. 35 er søn af F1 , og Vid. 35 udførte side 242

arbejde for sin far og V1 ApS .

Vidnet har også tidligere hørt om Virksomhed 32 ApS samt om V17 ApS , V58 ApS V19 ApS og V47 ApS . Disse har meget muligt arbejdet som underentreprenører for V1 ApS .

Personen Vidne 38 kender vidnet via sit arbejde i V1 ApS , men vidnet har i dag ikke nærmere erindring om denne person. Personen Vidne 3 var også underentreprenør for V1 ApS , ligesom Vidne 3 fore-tog køb i V1 ApS' trælast.

Vidnet kan ikke sige, om de ovenstående selskaber og personer har foretaget salg til V1 ApS ."

V5 forklarede, at forklaringen i retsbogens s. 2, 2. afsnit skal sup- pleres med, at han godt vidste, hvad momsbetalingen gik ud på. Han var ik- ke informeret i detaljer. Han indberettede moms, men bogføringen stod Vid Vidne 6 for og på pc var det revisor, der stod for det. ne 6

Forklaringen side 3 6. afsnit, hvor fremgår, at beslutninger blev taget situati- onsbestemt, skal korrigeres således, at alle overordnede beslutninger blev ta- get af ham. Det overordnede ansvar var hans. Men i øvrigt blev beslutnin- gerne truffet af dem, der havde noget med området at gøre.

Vedrørende beslutningen om, at der ikke måtte ske udbetaling af løn i kon- tanter, s. 4, 1. afsnit, forklarede han supplerende, at det var ham, der bestem- te, at der ikke måtte betales løn med kontanter. Betalinger foregik i øvrigt således, at Vidne 1 blev kørt i banken, hvor han lagde V1 ApS' girokort. Derefter tastede bankdamen samtlige girokort, og det blev registre- ret som en kontant hævning.

Han har aldrig selv modtaget løn kontant.

Forklaringen s. 4, 5. afsnit skal suppleres med, at han vidste, at det var Vidne 3 , som købte V1 ApS . Da deres far blev syg og finanskrisen kom til, besluttede vidnet at sælge V1 ApS . Vidnet ved ikke præcis, hvordan han kom i kontakt med køberen, men entreprenører taler sammen frem og tilbage. Det var vidnet, som sendte T1 for at tale med Person 38 fra Forstædernes Bank og videre til advokaten. Han havde ikke selv lyst til at træde frem. Han drev V1 ApS , som var det hans fars firma. Han kørte deres far og T1 ud til Plesner i Københavns Havn, og da han havde parkeret, var de færdige.

Forespurgt om forklaringen gengivet i retsbogen af 16. maj 2018, Side 194, 2. nederste afsnit, forklarede han, at ”man” var ham. Det var ham, der bad side 243

om finansieringen af en maskine eller nyt værktøj, men det var V2 , der brugte tiden på det.

Forespurgt om forklaringen gengivet i retsbogen af 16. maj 2018, s 195, 2. afsnit forklarede han, at de havde to udlejningsmapper, erhverv og privat. De annoncerede ikke med udlejning. I udlejningsmappen til erhverv regist- rerede de udlejning til underentreprenører. Han overdrog ikke udlejnings- mapperne til den ny ejer. Han fremviste heller ikke mapperne for den ny ejer, men den ny ejer fik en liste. Ejeren må jo have konstateret, at alt var der. Der var ro på. Han mindes ikke, at han satte nogen til at fremvise noget. Men det er muligt.

De registrerede ikke, hvilket materiel der stod på deres egne byggepladser. Det vidste han nogenlunde. Firmaet var ikke større.

Det var kun ham, der havde en reel ledelse. Hans brødre var ansatte. De hav- de ikke beslutningskompetence. Brødrene kunne bestemme indkøb relateret til byggesager.

T1 var først og fremmest doven. Hans arbejdsfunktion var at styre bygge- pladser og han var også teknisk inde over. Det var han god til. Leasingkontrakterne lå i bogholderiet, og det er det, vidnet har henvist til, når han har sagt, at han ikke havde kendskab til dem

Han var ikke i V1 ApS op til konkursen. Så på det tidspunkt kunne han ikke fortælle, hvor maskinerne var. Mens han var i firmaet, kunne han det til fin- gerspidserne.

Forespurgt, hvorfor han i retsmødet den 23. maj, retsbogens side 4, 3. afsnit, forklarede "Vidnet har intet kendskab til V1 ApS' leasingaftaler, ejerskabet af V1 ApS' materiel samt om V1 ApS' salg og køb af maskiner og værktøj." forklarede han, at det var for ikke at inkriminere sig selv, at han forklarede, som det fremgår der.

Foreholdt, at han i retsmøde den 23. maj, retsbogens s. 4, 6. afsnit, forklare- de "Vidnet havde ikke selv administrative opgaver" forklarede han, at de ad- ministrative opgaver er sådan noget som at bogføre, og det var ikke lige ham. Foreholdt, at han om leverandørerne til V1 ApS tidligere har forklaret, at han havde kendskab til dem, men ikke erindring om dem, forklarede han, at han havde styr på leverandørerne, og på det tidspunkt var han også tilbagehol- dende med at tale om F1 , som var død. Familienavn 2 var underentreprenører for V1 ApS . Virksomhed 21 ApS var F1's selskab, måske var der indsat en stråmand for F1 .

Foreholdt at han i retsmøde den 23. maj, retsbogen s. 5, 3. afsnit, forklarede, at han ikke kunne sige om Virksomhed 32 ApS , V17 ApS side 244

, V19 ApS og Vidne 38 havde "foretaget salg" til V1 ApS , forklarede han, at han i retsmødet henviste til bogholderiet.

T1 var ikke med til at bestemme indkøb. Han kunne foreslå indkøb, men be- slutningerne blev truffet af vidnet.

Vidnet bekræftedet, at han i sidste uge afleverede bilag til politiet på Teglholmen, nu fremlagt og betegnet bilag B. Det er korrekt, at Forstæder- nes Bank havde virksomhedpant i V1 ApS . Det var bl.a. derfor, at han valgte, at V1 ApS skulle sælges. På det tidspunkt var han i gang med færdig- bygningen af nogle lagerhaller i By 4 . Hvis salget kunne falde på plads, så ville Forstædernes Bank finansiere afslutningen af arbejdet.

Det var V20 ApS , der var bygherre på grundene i By 4 . Det var et selskab, vidnet startede, og han bad sin bror, V4 , stå som strå- mand i selskabet.

En anden grund til at sælge end hans fars sygdom var, at hans gamle ven,. Vidne 32 , fratrådte som direktør i V5 A/S , og der kom en ny direktør, som ville noget andet. Han lærte Vidne 32 at kende i 1990'erne, hvor de kom og spiste samme sted. Senere lærte han Vidne 32 at kende på V5 A/S .

Desuden kom finanskrisen, så han gad ikke V1 ApS mere.

Foreholdt dateringen af ansættelseskontrakten vedrørende hans ansættelse den 1. august 2006 og ansættelsesdatoen den 1. oktober 2004, forklarede han, at ansættelseskontrakten blev lavet for, at deres far kunne få ro i sindet. Det er rigtigt, at hans løn var 45.000 kr. brutto, og han kan også bekræfte, at lønnen ifølge lønsedlen for december 2008 udgjorde 55.000 kr. brutto. Han tror, at hans brødre og deres far havde en løn på 35.000 – 50.000. Det var normalt for området. Han er ikke sikker på, at de andre havde samme løns- tigning, som han selv.

Efter han stoppede i firmaet i 2008, fortsatte de med at lave noget småarbej- de i Hovedmagasinet, men så fik han brev af 26. januar 2009, bilag B, fra Vidne 3 om afhentningen af V1 ApS' eller deres leasingsamar- bejdspartneres genstande i bygningen. Brevet er stilet til Virksomhed 10 ApS , som var et selskab, han oprindeligt var ansat i, men senere overtog. Han me- ner, at det var i forbindelse med nogle firmaer han havde rodet med. Fore- spurgt om det havde med V1 ApS at gøre, forklarede han, at der må være nogle papirer på det.

Forespurgt om det fremlagte, bilag B, brev af 2. juli 2009 fra SKAT til deres far, forklarede han, at det var ham, der indleverede regnskabsmaterialet i V1 ApS til SKAT til gennemgang. Det var den aftale han havde med sin far. side 245

Han kørte ud med 20 flyttekasser med bilag og afleverede dem. Han fik at vide, at de ville få dem retur.

Forespurgt om fremlagt mail af 23. april 2010, bilag B, forklarede han, at der var en cd-rom med fotos fra byggepladser. Det var før og efter fotos fra byggepladser, vandskader m.m. Han havde ikke kopi af cd-rommen.

Forespurgt om "Anmeldelsen omkring indbrud og hærværk" til politiet på vegne Virksomhed 10 ApS vedrørende indbrud den 23. januar 2009 på contai- nerpladsen, bilag B, forklarede han, at han to måneder efter anmeldelsen fik brev fra politiet om, at han kunne kigge forbi, hvis han havde mere at tilføje. På det tidspunkt var han ikke i V1 ApS , og han reagerede derfor ikke på bre- vet. Hvis der havde været indbrud, var der efter hans opfattelse ikke mere at snakke om. Hans formål med tilkaldelsen af politiet og anmeldelsen var at få de medbragte lastbiler tømt og for at få Vidne 12 til at forlade pladsen. Han underskrev på vegne Virksomhed 10 ApS , fordi grunden, som containere m.v. stod på, var lejet af Virksomhed 10 ApS , som han arbejdede for.

Foreholdt fra den fremlagt retsbog af 5. marts 2010 vedrørende opretholdel- se af, beslaglæggelse hos T1 og V5 , og at han s. 2 næstsidste afsnit på det tidspunkt ikke synes at have været bekymret for selvinkriminering, da han på det tidspunkt forklarede, at han var daglig leder af V1 ApS , forklare- de han, at hans tillid til retsvæsenet m.v. var i top dengang, men at domme- ren uanset hans forklaring opretholdt beslaglæggelsen.

Herefter blev de fremlagte fotos, bilag B fotos 1-71, gennemgået. V5 forklarede:

Foto 1: Hovedmagasinet efter renovering. De satte bl.a. ny vinduer i. Der står en bomlift og en saxlift. Fotos 2 og 3: Byggepladsen i By 4 . Foto 2: Den blå lastbil er F1's . Der ses to gravemaskiner, en Thwai- tes dumper, en Terex teleskoplæsser og noget af et betonblandeværk, som formentlig ikke er samlet. Endvidere er der en yderligere lastbil. Foto 3: To af F1's lastbiler, en IHI gravemaskine, en Thwai- tes dumper og en truck. Foto 4: Hovedmagasinet inden renovering. Der ses tre lastbiler og en bil, som var V1 ApS' . V1 ApS kørte ikke med reklamer på bilerne. Fotos 5-6-7-8: Renoveringen af Hovedmagasinet. Småværktøj, nogle palle- reoler, materialer og en truck. På foto 8 ses den del, hvor blev sat en trappe op. Det var der, der blev holdt møder, indtil 1. og 2. sal var færdige. Fotos: 9-10-11: Der ses en rød lastbil med kran af mærket Volvo, som vid- net købte. Fotos 12-13-14: Vej 4 i Næstved, hvor de renoverede lejligheder, T1 ses på fotos. Foto 14: Maskinen kunne være en teleskoplæsser med specialarm. Der er et andet ord for den. Den blev brugt i forbindelse med støbning af tag. side 246

Foto 15: Lærlingeskolen. Der byggede V1 ApS elevatortårn på bagsiden og renoverede noget indvendigt. De anlagde også vejen på bagsiden. Foto 16-17-18-19: er af byggepladsen i Vej 1 , By 4 . Foto 16: en Terex teleskoplæser, som er alsidig og terrængående. Foto 17: F1's lastbiler, 2 IHI maskiner og en Terex teleskoplæsser Foto 18: truck og en IHI Foto 19: Terex teleskoplæsser, F1's lastbiler Foto 20: V1 ApS' lastbil af mrk. Scania Foto 21: Vidne 1 ved lastbil Foto 22: Hovedmagasinet, saxlift egen container Foto 23: V1 ApS' blokvogn Foto 24: Udsigten til Hal 1 , som den så ud, før de anlagde vej. Deres eg- ne containere. Foto 25: Knust asfalt, som var der, da de overtog pladsen. Endvidere ses P1 Foto 26: Hovedmagasinet under renovering og truck Foto 27: Vej 4 renovering. Stilladset var lejet. Foto 28: Lille lift og småmaterialer Foto 29: Minigraver uden førerhus i baggrunden og en IHI maskine Foto 30: V4 A/S eller en tilsvarende minilæsser, truck og en Soroto tvangs- blander Foto 31: Knickmops minilæsser med to hydraulikudtag Fotos 32 - 37: Vandskader i hovedmagasinen Foto 38: Mørtel, gipspuds til gipsmaskiner, truck (2 ½-3 tons). Foto 39: Styreenheden til gipspudsmaskine. Foto 40: Opmagasinering af byggematerialer før renovering af Hovedmaga- sinet. Foto 41: Industristøvsuger og masser af klinker i baggrunden, toiletter Foto 42: Byggematerialer i Hovedmagasinet Fotos 43-45: Skade på taget af Hovedmagasinet, som de renoverede i to om- gange. Det var et tysk sjak, som ikke havde fæstet taget korrekt, og halvde- len af taget blæste væk. Foto 46: 2. sal i Hovedmagasinget, gipspudsemaskine Foto 47: Omklædningen, som senere blev kaldt Musikskolen Foto 48: Stueetagen i Hovedmagasinet. IHI maskine, truckkar, saxlift Fotos 49- 51: Materialer i Hovedmagasinet Foto 52: Anden sal i Hovedmagasinet Fotos 53-55: Hovedmagasinet før renoveringen Foto 56: Betonknuser på knusepladsen og Fuchs materialehåndteringsmaski- ne i baggrunden, endvidere masser af containere i baggrunden tilhørende V1 V1 ApS Ap S Foto 57: Stor gummiged, træknuser Foto 58: Træknuser Foto 59: Doosan gravemaskine, containere i baggrunden Foto 60: Træknuser og en stor gummiged Foto 61: Fuchs materialehåndteringsmaskine og to træknusere Foto 62: To betonknusere (gul arm af den ene), Daewoo gravemaskine, træknuser, stor gummiged, Fuchs materialehåndteringsmaskine, containere side 247

Foto 63: Træknuser Foto 64: Fuchs materialehåndteringsmaskine, gravemaskine Daewoo (10-15 ton) Foto 65: do Foto 66: do, stor gummiged, træknuser, containere Foto 67: Containere og knust asfalt, vidnets bil. Foto 68: En lastbil af mærket Scania tilhørende V1 ApS Foto 69: Neusson 8003 Foto 70: Hovedmagasinet, to bomlifte Foto 71: V1 ApS' kloakbil af mærket Mercedes.

Retten blev hævet kl. 12.00.

Retten blev sat på ny kl. 12.45

V5 forklarede videre ad forhold 56, at T1 og F1 havde en arbejdsrelation. Det ændrede sig ikke. Vidnet og F1 har kendt hinanden fra 1998. Vidnet startede et nedrivnigsfirma i 1995 og han og F1 stødte tit på hinanden. F1 blev kunde i * . F1 støbte V34 ApS fundamentet til hans sommerhus. I * var der en masse fodboldture, hvor T1 og F1 mødte hinanden, men de mødte også hinanden ved private lejligheder.

V29 ApS og V23 ApS var vidnets selskaber. Foreholdt eks- trakt forhold 56, s. 194-195, kan han bekræfte, at de to selskaber har samme cvr. nr. Han var direktør og ejer af selskabet, men det er muligt, at der var en stråmand sat ind. Han købte selskabet af F1 , som havde V24 ApS . Den 15.09 2009 indtrådte vidnet som direktør. Han var ejer og chef. Selskabet beskæftigede sig med ejendomme, rejseselskab og handelsselskab. På et tidspunkt var der mellem 20 og 40 ansatte, hvis ikke flere. Han har væ- ret involveret i mange selskaber siden 1995. Han var reel ejer, men kan ikke huske, om der var sat en stråmand ind. T1 var ansat i V23 ApS og derefter i V29 ApS . Han kom til skade i V29 ApS . T1 udførte forefaldende kontorarbejde, men ikke regnskaber m.v. I en overgang prøvede vidnet på at starte et rejseselskab op, og da arbejdede de 5-6 mand og sad og googlede og satte rejser sammen. Ellers udførte T1 det arbejde, vidnet bad ham om. Foreholdt at Vidne 45 blev direktør i juni 2013, forklarede han, at selskabet blev solgt på grund af en mediestorm mod V27 ApS . Den kørte i 30 dage og inddrog også T1 og V4 , selvom de kun var ansatte. Han valgte derfor at sælge selskabet til Vidne 45 . Han kan ikke huske, hvordan han fandt frem til ham. Vidnet forlod selskabet. Vidnet har en straffesag om V29 ApS , som han er indkaldt til, så han ved ikke hvor smart, det er at udtale sig om selskabet her. Han har ikke indsat Vidne 45 som direk- tør, uden at han vidste det. Han og F1 havde også i perioden med V2 V29 ApS et tæt samarbejde. De var venner og gjorde også forretninger sam- 9 Ap men. S side 248

Foreholdt ekstrakt forhold 56, side 233, salgsaftale mellem V23 ApS og V26 A/S (herefter * ) om byggemateria- * V26 A/S ler, forklarede han, at han har skrevet under som sælger. Købers undeskrift ligner F1's . Han kan ikke huske, om de var til stede samtidig. Aftalen blev gennemført.

Foreholdt ekstrakt forhold 56, s. 234, salgsaftale mellem samme parter over- dragelse af betonanlæg, har vidnet forklaret, at det er ham, der har under- skrevet som sælger. Han tør ikke sige, hvem der har underskrevet som kø- ber. Det er formentlig en, som F1 har bedt om at skrive under. Han kan ikke huske, om de var samtidig til stede, eller om aftalen blev gennmført. Foreholdt samme ekstrakt s. 235, entreprisekontrakt vedrørende Adresse 9 , By 4 , om istandsættelse af hal, forklarede han, at det er F1 , der har skrevet under som entreprenør. F1 var interesseret i både at købe hallerne og udføre entreprisen. Han ville have penge for entre- prisen og bruge pengene til at købe bygningen. Aftalen blev ikke gennem- ført. Vidnet stoppede samarbejdet. Vidnet mente, at det var som at give sine egne penge til F1 . T1 prøvede at mægle og bad vidnet om at tænke over det. Tak, men nej tak. Hallerne skulle bygges færdig. Vidnet lånte pen- gene af Vidne 44 til at gøre det færdig, og senere købte Vidne 44 ejendom- men og gjorde den færdig.

Foreholdt samme ekstrakt, s. 238, kvittering for arbejde på Plejecenter i Vid By 5 , underskrevet afV25 ApS , forklarede vidnet, at det ikke har nogetne 44 med ham at gøre. Han husker ikke at have set den før. Han kan ikke huske, om de har udført arbejdet. Han har lavet så mange opgaver.

Foreholdt samme ekstrakt, s 239, Entreprisekontrakt vedrørende Adresse 9 , By 4 , mellem V23 ApS og * , forklarede han, at * V26 A/S han ikke kan se, hvem der var til stede ved underskriften. Den aftale blev heller ikke gennemført. Foreholdt samme ekstrakt, s. 241-251, købsaftale om erhvervsejendom mellem V23 ApS som sælger og * som køber, forklarede han, at aftalen ikke blev til noget. Det ligner hans underskrift. Han var ikke til stede, da køber underskrev. Det var der han valgte at afbry- de samarbejdet. Aftalen var ugyldig, fordi han sagde nej tak. F1 hav- de ikke pengene, men ville have pengene via entreprisen. Han ved ikke, om Vidne 38 var Vidne 38 . Vidne 38 var un- derentreprenør i V1 ApS . Han kender ikke Vidne 37 .

Foreholdt fremsendelsesbrev af 3. september 2013 fra advokat Jakob Iuul Lunøe, samme ekstrakt s. 232, og at de nu gennemgåede bilag først kom ind i sagen på det tidspunkt, forklarede han, at det er ham, der har givet T1 afta- lerne. Spurgt hvorfor han har beholdt dem, selvom han ikke ville gennemfø- re dem, forklarede han, at det er rart at have noget på skrift. T1 havde ikke som sådan noget med papirarbejdet i V29 ApS at gøre.

Foreholdt ekstrakt forhold 56, s. 72, rapport ransagning Adresse 8 side 249

, s. 73, 2. sidste afsnit og 3. sidste afsnit forklarede han, at han havde væ- ret på besøg hos T1 , da politiet kom for at ransage. Han gik sine papirer igennem, mens han var der. Han havde medbragt dokumenterne og kunne arbejde lidt på computeren midt på dagen. Det kunne han gøre, mens T1 sov til middag. T1 har sukkersyge.

T1 og F1 havde et samarbejde, når T1 havde fri. F1 købte materi- aler af vidnet "en masse". F1 har skyldt vidnet penge, men han har ikke kendskab til, at F1 skyldte T1 penge. De penge, F1 skyldte ham, frafaldt han, da T1 døde.

I dag har vidnet afgivet ”den åbne udgave” af en forklaring. Det var efter * Rådgiver 1 rådgivning af * , at han tidligere har været forsigtig med at inkrimine- re sig selv, selvom han havde modtaget et påtalefrafaæd. Nu har to advoka- ter fortalt ham, at han ikke behøver at være nervøs for selvinkriminering.

Forespurgt af forsvareren, advokat Jakob Lunøe, forklarede vidnet, at V V36 ApS , var V5 5 Entreprise. Han kom ud fra militæret i 1994. Han lavede nogle småopgaver bl.a. for Person 62 , som i dag har en stor VVS forretning. Vidnet købte et par Hi-Acere og begyndte at skære olietanke, oliefyr og varmtvandsbeholdere op for VVS'ere. T1 , V4 og der- es far ville ikke være med i selskabet. De ville være ansatte. V36 ApS udviklede sig til at være en god forretning, Det eskalerede, så han havde 50 mand og 10-12 Hi Acere. Han købte en lastbil og derefter startede han med indendørs nedrivning og havde store opgaver med eksempelvis nedrivning af Bygning 3 og Bygning 4 . I 2001 startede han * med ud- V34 ApS lejning af maskiner. Han købte for 50-60 mio. kr. maskiner og kom til at sid- de på 23 % af udlejningsmarkedet på tre år. Han tog halv pris af, hvad andre tog. Transporten af de store maskiner var en forretning i sig selv. Han ejede V36 ApS 100 %. Da han havde leaset maskiner for 20-30 mio. kr., kom leasingselskaberne rendende af sig selv, og han sagde ja tak. En af dem havde så tilknyttet selvskyldnerkaution, og så ville de også have T1 med som medejer. Derefter gik han til sin advokat og fik T1 sat ind for 40 %. Det var rent proforma.

I 1996-1997 havde han et kildevandsselskab, hvor han importerede kilde- vand fra Spanien. Da brugte han Diba Bank, hvor Vidne 6 arbejde- de. Da der kom gang i nedrivningen, lukkede han kildevandsselskabet. Vidne 6 huskede ham på at indfri kassekreditten, da kildevandsselskabet blev solgt. Han beholdt banken. V36 ApS købte ældre maskiner rundt omkring på Sjælland til brug for nedrivning - ofte godt udtjente maskiner - saxlifte, bomlifte mm. Da han skulle bruge en kontordame ansatte han Vidne 6 som bogholder. Hun var ansat fra 1996-97 til 2001 og stod for lønnin- ger, A-skat m.m. Men han var inde over.

Mens han havde nedrivningsopgaven i Esbjerg, kom der en maskinhandler, som solgte ny maskiner og viste ham en leasingkontrakt. Endvidere ville side 250

maskinhandleren gerne låne ham pengene til udbetalingen. Det var en helt ny verden. Da han kom tilbage fra Esbjerg startede han * og begyndte at V34 ApS lease maskinerne. Han havde 3-5.000 faste firmaer som lejere, og han om- satte for 20-25 mio kr. Når han selv havde leaset, så kunne det godt svare sig at leje ud i kortere tid til andre. Brolæggere lejede måske kun i 3 dage, men havde mange maskiner og 100 mand ude 50 forskellige steder. Han lavede nogle sponsorater, og de tog ud i samlet flok til fodboldkampe, og nogle af dem, der var med, havde tatoveringer op og ned af armene. Det kunne kun- derne ikke lide, og det kunne bankerne heller ikke lide. De ville indfris. Han startede et byggefirma, fordi han ville bruge maskinerne, når de ikke var lejet ud. Han aftalte med sin far, at han skulle være ejer og direktør. Men det var vidnet, der stod for det. Kunderne havde ikke glemt hans telefon- nummer, og derfor kunne han fortsætte udlejningen i V1 ApS med samme type udlejningssystem som i * . Det var ham, der lejede ud i stor stil både i Danmark og i Sverige.

F1 havde en lejlighed 10-15 km fra Helsingborg, og vidnet ville gerne have lidt frisk luft efter * og bo i Sverige og arbejde i Danmark. Han lejede to lejligheder overfor F1 , en til kontor og en til bolig. En stor dansk vognmand, Person 63 , byggede transithal, så han kunne om- laste mellem Danmark og Sverige. Vidnet kom i snak med entreprenørerne på den plads og andre steder, og så startede han udlejning gennem Virksomhed 42 . De fleste af maskinerne kom fra V1 ApS . De blev løbende kørt over, men først fra efter 2006. I 2006 var de kun på Vej 2 og byggeriet på Vej 4 var lige startet. V1 ApS startede med salg af maling. Han startede fra bunden igen. Han sad på det hele, og T1 tog sig af byggeop- gaverne. Udlejning skulle noteres i udlejningsmappen. Han havde ladbil og trailere og flere blokvogne, de kunne transportere maskiner på.

Når V1 ApS fik en byggeopgave vurderede de, hvad de skulle bruge. De an- dre i V1 ApS kunne så fremsætte ønsker om maskiner, men han var den ene- ste, der kunne godkende en leasing. Han havde kontakter fra * i Sydkorea og Italien og undersøgte markedet for brugte maskiner hos deres forhandle- re. De var ikke store nok til at købe brugte maskiner på maskinauktionerne i Holland, fordi der blev stillet krav om køb af maskiner for 10-20 mio kr. ad gangen. I stedet tog han kontakt til køberne af maskinerne og fik aftalt en pris med dem. Så tog han hjem, og når leasingkontrakten gik igennem, kom maskinen.

Virksomhed 32 ApS havde han et fint samarbejde med. Det er mu- ligt, at han også har sendt dem i byen for at købe maskiner. Han har aldrig lagt vægt på detaljerede fakturaer. Han vidste, hvad der var købt. Det var Vidne 38 , der var direktør i Virksomhed 32 ApS . Da han lavede VVS arbejde stødte han på V2 og han mødte ham igen på Vej 2 , hvor han skulle bruge en printer. Der skulle indrettes kontor til Vidne 6 . Det var V2 , der skulle levere og opsætte printeren. side 251

Vidne 32 boede lige overfor ham i en periode, hvor han boede på Adresse 16 , og de kom begge på bodegaen. De snakkede overfladisk. Vidne 32 fortalte om sit sommerhus i Nordsjælland etc. Der var ikke noget arbejdsmæssigt i det. Da han var ude at rive varmecentralen ned på Lærlin- geskolen, fik han et par øl med viceværten, Person 36 , som fortalte, at Hovedmagasinet skulle tømmes. Han spurgte til, hvad den opgave ville give. Så fik han den ide, at han også kunne leje Hovedmagasinet. Han luftede ide- en for Person 36 . Han forhandlede lejemålet på plads med Vidne 32 . Foreholdt, at Vidne 32 ikke husker det sådan, forklarede vidnet, at der ikke er mange, der vil kendes ved ham. Der er en berøringsangst. T1 var inde over det tekniske. Så meget teknisk var der ikke, for bygningen var der. F1 var med som kloakmand for ham og kom langsomt ind i arbejdet derude.

T1 fik vist 45.000 kr. om måneden i løn. V4 fik 30.000- 35.000 kr. om måneden i løn. De havde nogle goder ved siden af lønnen. Deres far lejede måske lidt sort ud og der blev også købt ind på Stark kontoen til hjemmet.

Det skete, at der blev betalt kontant. De fleste røg videre til banken og andet ud til den videre forretning. Virksomhed 46 blev ikke bygget for lånte penge.

Nummersystemet i * var meget simpelt. Det var som i V1 ApS . Det var * V35 ApS plader, diverse, som blev sat på maskinen efter hans eget system, hvor to numre ikke måtte være ens.

Foreholdt ekstrakt forhold 57-60, Skat mappe 2, faneblad 13, kan han godt genkende fakturaerne fra Virksomhed 32 ApS . Specifikationen af det indkøbte fremgår af den liste, der henvises til. Overordnet var det småværktøj og maskiner op til 5-7 tons. Det kunne være New Hollandere, gipspudsemaskiner, boremaskiner, diamantskæremaskiner, nivelleringsudstyr. V1 ApS købte maskinerne. Man skal se listen for at kunne følge maskinerne. Listerne var med blandt de bilag, som han kørte ud til SKAT. Det er ikke sikkert, at det er de samme maskiner, der blev videresolgt til V2 Tr. . Det var ikke ham, der skrev fakturaerne. Det var bogholderiet. V2 måtte skrive fakturaer for V1 ApS , det var med vidnets accept, og så kunne der blive tale om modregning.

Når han fandt en brugt maskine, så købte han den. Hvis maskinen ikke var CE mærket fik han rabat og ekstraudstyr. De, der lejer maskinerne er ligeglade, og ellers havde de egne byggepladser, hvor det ikke var et problem.

Vidnet havde Mustang, Mercedes, Hummer, Porsche i V1 ApS . De rigtigt dyre biler, han har haft, har han haft i Virksomhed 42 . Bilerne i V1 ApS side 252

var leasede og han lejede dem også ud. Der var ikke mening i at binde meget store beløb i biler. T1 lånte også bilerne. Det gjorde alle undtagen deres far, som ikke havde kørekort.

Det er muligt, at F1 var med i udlandet på indkøbsture. Han var i hvert fald med på en fodboldtur til Albanien, hvor også V4 , en bogholder og en mand fra NCC var med. Vidnet viste foto fra turen.

Han og F1 talte om betalingen for arbejde, f.eks. fundamentet på vidnets sommerhus. F1 udførte arbejde for ham og lejede så med rabat. T1 hentede aldrig penge hos F1 .

Det var Vidne 6 , der foreslog Vidne 43 som revisor. Hun kendte ham fra en boldklub og tog ham med ud til vidnet, som på det tidspunkt solgte maling.

Foreholdt at Vidne 43 har forklaret, at hans kontakt var T T1 , forklarede han, at han har givet T1 papirer, som han kunne tage * Vidne 43 med til * . * var ude sammen med vidnet og lave status. Ofte var det Vidne 6 og * , der kørte det.

Forespurgt om sit kendskab til en momsangivelse, som ikke var korrekt, forklarede han, at SKAT gjorde dem opmærksomme på, at momsregnskabet skulle føres straks fakturaen forelå. Han havde altid ført momsen i forbindelse med, at betalingen faldt. Det var ham, der bad T1 høre * , om det var muligt at angive momsen noget mindre. Men de rettede sig ind efter det nye. Vidne 6 blev ansat "on and off" fra slutningen af 90’erne til 2008. I en periode ville hun have fast løn og lønseddel, og i andre perioder fik hun fri bil, lov til at købe ind på kontoen og til at låne maskiner til eget brug.

Han fortsatte et stykke tid med udlejning af biler fra Virksomhed 42 , men ikke maskiner. Når en kunde ringede for at aflevere en maskine, henviste han til kurator eller politiet. Nogle af maskinerne blev vel afleveret, og nogle kørte vel videre. Han ville ikke have noget med dem at gøre. Hvis han selv hentede en maskine, ville han blive beskyldt for at stjæle den. Han gjorde, hvad han kunne, for at maskinerne blev afleveret korrekt. Han ved ikke om Vidne 12 var på Virksomhed 42 . Vidnet havde til slut to haller, en i By 18 og en i By 19 , en lille havneby vest for Malmø.

Udlejningsmapperne havde han i By 18 . Han har været flyttet til Spanien et stykke tid, og til sidst er mapperne blevet væk i flytterod.

Forespurgt af anklageren forklarede han, at de maskiner, der var i By 18 , ikke var V1 ApS' maskiner. side 253

Forespurgt af forsvareren forklared han om de maskiner, som han tidligere har forklaret røg til By 18 , at han ikke kan garantere, at de kom retur til V1 V1 ApS. Ap S Ved overleveringsforretningen til V1 ApS fik køber lister over det udlejede etc., svarende til det, han havde i sin udlejningsmappe. Der var på det tidspunkt maskiner i Sverige udlejet til danske entreprenører, men han kan ikke sige det 100 %.

Forespurgt af advokat Niels Henrik Kromann forklarede han, at han ikke kan huske præcis, hvor han mødte V2 i 90’erne i forbindelse med noget VVS-arbejde, forklarede han, men at det har været i Storkøbenhavn.

Han ved ikke, hvorfor det leasede ikke blev leveret frivilligt tilbage. Han anmeldte de indbrud, som skete i Hovedmagasinet og på containerpladsen"

[DOKUMENT] Afgørelse (224 sider) Side 1

BIND II Bilag til dom i 21144/2018 Forklaringer Side 2

Indholdsfortegnelse Vidneforklaringer generelle om forhold 1-55 Virksomhed 1 ApS (V1 ApS)

Dommer 2's , der forestod fogedforretning mod V1 ApS ) forklaring i retsmøde den 22. november 2019 ......................................................................................................................... s. 9 Vidne 10's (advokat antaget af leasingselskaber forud for konkursen) forklaring i retsmøde den 2. september 2019 .............................................................................................. s. 14 Vidne 12's (selvstændig antaget af leasingselskaber forud for konkursen) forklaring i retsmøde den 13. januar 2020 .................................................................................................. s. 18 Vidne 56's (medhjælp for Vidne 12 ) forklaring i retsmøde den 4. marts 2020 .................................................................................................................................................. s. 29 Vidne 9's (skadesinspektør i forsikringsselskabet Topdanmark) forklaring i retsmøde den 7. februar 2020 ............................................................................................................................ s. 31 Fra Retten i Glostrups dom af 21. maj 2012 er dokumenteret afdøde Vidne 50's , Stilling i Nykredit Leasing, forklaring .................................................................................................. s. 34

Vidne 42's (ansat i V1 ApS fra august 2007 til marts 2008) forklaring i retsmøde den 25. november 2019 .......................................................................................................... s. 37 Vidne 8's (tidligere ansat i V1 ApS – nogle måneder i 2007 eller 2008) forklaring i retsmøde den 3. marts 2020 ................................................................................................... s. 40 Vidne 41's (vicepolitikommisær, leder af efterforskningen vedrørende V1 ApS ) forklaring i retsmøde den 4. februar 2020 ............................................................................................... s. 42 Vidne 57's (V57) (ansat i Virksomhed 56 A/S ) forklaring i retsmøde den 18. februar 2020 ........................................................................................................................... s. 48 Vidne 58's (ansat i Virksomhed 56 A/S ) forklaring i retsmøde den 18. februar 2020 ....................................................................................................................................... s. 50 Vidne 59's (indehaver af Virksomhed 60 ) forklaring i retsmøde den 18. februar 2020 .......................................................................................................................... s. 52 Vidne 24 (tidligere ansat i forsikringsselskabet Codan, forhold 23) dokumenteret forklaring i retsmøde den 17. august 2020 ............................................................................................... s. 56 Vidne 38's (ejer af og direktør i Virksomhed 32 ApS ) forklaring i retsmøde den 3. marts 2020 ....................................... .......................................................................... s. 57

Forklaringer afgivet af vidner, der har repræsenteret leasingselskaber Side 3

Nykredit og AB Finans, forhold 1-6 og 7-13 Vidne 48's forklaring i retsmøde den 7. november 2019 ............................. s. 62

AB Finans, forhold 7-13 Vidne 60's forklaring i retsmøde den 2. september 2019 ................................................................................................................................................. s. 68

Forhold 14, 15 A og 15 B A. Cito Leasing, Vidne 61's forklaring i retsmøde den 2. september 2019 ........................................... s. 72 Vidne 51's forklaring i retsmøde den 25. november 2019 ............................. s. 74 B. SEB Leasing Vidne 20's forklaring i retsmøde den 25. november 2019 ........................................ s. 79

Focus Leasing A/S, forhold 16 Vidne 62's forklaring i retsmøde den 29. august 2019 ................................................... s. 82 Vidne 63's forklaring i retsmøde den 15. august 2019 ..................................................... s. 85

Lion Leasing, forhold 17 A og 17 B Vidne 64's forklaring i retsmøde den 15. august 2019 .................................. s. 88

Dnb Nor Leasing, forhold 18-22 Vidne 65's forklaring i retsmøde den 4. november 2019 ......................................... s. 92 (Tidl. person 26)

Leasing Fyn Bank A/S, forhold 23-26 Vidne 66's forklaring i retsmøde den 23. august 2019 ........................................ s. 95 Vidne 67's forklaring i retsmøde den 23. august 2019 ....................................................... s. 98 (Tidl. person 48)

Jyske Finans, forhold 27 Side 4

Vidne 26's forklaring i retsmøde den 22. november 2019 ............................................. s. 101

Jyllands Leasing, 28-30 Vidne 68's forklaring i retsmøde den 3. marts 2020 ............................................................ s. 107

Brokervirksomheden Virksomhed 49 , forhold 35-37 og 41-42 Vidne 52's forklaring i retsmøde den 23. august 2019 ...................................................... s. 109

Nordisk Finans Leasing A/S, forhold 35-37 Vidne 69's forklaring i retsmøde den 23. august 2019 ....................................... s. 111

De Lage Landen, forhold 38 Vidne 70's forklaring i retsmøde den 16. august 2019 .......................................... s. 114 Vidne 55's forklaring i retsmøde den 16. august 2019 ................................................. s. 117 Vidne 71's forklaring i retsmøde den 30. august 2019 ........................................................ s. 119

Ikano Finans A/S, forhold 39-40 Vidne 72's forklaring i retsmøde den 16. august 2019 ........................................................ s. 121

DJS Leasing A/S, forhold 41-42 Vidne 73's forklaring i retsmøde den 30. august 2019 ....................................... s. 124

Dansk Erhvervsfinansiering, forhold 43-44 Vidne 74's forklaring i retsmøde den 2. september 2019 ........................................ s. 127 Vidne 75's forklaring i retsmøde den 29. august 2019 ............................................. s. 129

Nordea Finans Danmark A/S, forhold 45-47 Vidne 53's forklaring i retsmøde den 29. august 2019 .................................................... s. 132 Side 5

Sparbank A/S, forhold 48-50 Vidne 76's forklaring i retsmøde den 21. februar 2020 ...................................................... s. 134 Vidne 77's forklaring i retsmøde den 27. februar 2020 .......................................... s. 135 Vidne 49's forklaring i retsmøde den 3. marts 2020 ......................................................... s. 138 Vidne 78's forklaring i retsmøde den 3. marts 2020 ..................................................... s. 140

Siemens Finansiel Services, forhold 51 Vidne 11's forklaring i retsmøde den 29. august 2019 ...................... s. 141 Vidne 79's forklaring i retsmøde den 18. februar 2020 ...................................................... s. 144

GE Capital Solution Equipment Financing, forhold 52 Vidne 80's forklaring i retsmøde den 18. maj 2020 ............................................. s. 145

Handelsbanken Finans, forhold 53 Vidne 81's forklaring i retsmøde den 27. februar 2020 ............................................... s. 147

Nordfyns Finans A/S, forhold 54 Vidne 82's (V82) forklaring i retsmøde den 23. august 2019 ............................................ s. 149 Vidne 83's forklaring i retsmøde den 27. februar 2020 .................................................... s. 152

Grenke Leasing, forhold 55 Vidne 84's forklaring i retsmøde den 18. februar 2020 ...................................... s. 154 Vidne 54's forklaring i retsmøde den 15. august 2019 .......................................... s. 156

Forklaringer vedrørende identifikation af maskiner Flismaskine Doppstadt Scredder og MB 90.3 betonknuser, forhold 1 og 14 Vidne 14's forklaring i retsmøde den 21. februar 2020 ...................................... s. 158 Side 6

Terex teleskoplæssere, forhold 2, 22, 26, 34, 42 og 44 Vidne 85's forklaring i retsmøde den 25. november 2019 ....................................... s. 160 Vidne 15's forklaring i retsmøde den 27. februar 2020 ......................................... s. 162

Bomag tromle, forhold 3 Vidne 86's forklaring i retsmøde den 18. februar 2020 ....................................... s. 164

Trykluftransportør, Estromat, forhold 4 Vidne 87's forklaring i retsmøde den 29. august 2019 ......................................... s. 165

Doosan, tidligere Daewoo, og Rhino betonknuser, forhold 5, 6, 13, 20, 43 og 50 Vidne 16's forklaring i retsmøde den 25. november 2019 ................................. s. 167

Putzmeister, forhold 4, 18, 31, 32, 45, 46 og 52 Vidne 31's forklaring i retsmøde den 4. februar 2020 ........................................................... s. 170

Upright lifte, forhold 7 Vidne 88's forklaring i retsmøde den 2. september 2019 .................................................... s. 173

JLG saxlift, forhold 7 Vidne 89's forklaring i retsmøde den 21. februar 2020 ..................................... s. 174

Knikmops, forhold 7 og54, Kioti minitraktorer, forhold 24 og 38 Vidne 17's forklaring i retsmøde den 18. februar 2020 ......................................... s. 175

Dynapac asfaltudlægger, forhold 9, 24, 28, 33 og 38 Vidne 18's forklaring i retsmøde den 27. februar 2020 ............................................. s. 177

Soroto tvangsblander og Soroto Transportbånd, forhold 17B, 32, 36, 39, 46, 53 Side 7

Vidne 22's forklaring i retsmøde den 8. november 2019 ............................. s. 179

New Holland minigraver, forhold 10, 12, 15A, 16, 25, 27, 29, 37 og 40 Vidne 21's forklaring i retsmøde den 8. november 2019 ............................. s. 181

Thwaites dumpere, forhold 11 og 19 Vidne 19's forklaring i retsmøde den 30. august 2019 ....................................................... s. 186

IHI maskiner, forhold 11 og 29 Vidne 90's forklaring i retsmøde den 30. august 2019 ................................ s. 187

TCM trucks, forhold 16 og 17 A Vidne 91's forklaring i retsmøde den 30. august 2019 ....................................... s. 189

Neusson gravemaskine, forhold 19,26, 30 og 52 Vidne 23's forklaring i retsmøde den 21. februar 2020 ...................................... s. 191

Værktøj Scantool Group, Migatronic og Ridgid Scandinavia SS, forhold 23 Vidne 24's forklaring i retsmøde den 10. april 2019 i sag 3-4503/2014. Dokumenteret i retten den 17. august 2020 ................................................................................................................... s. 193

Mecalac gravemaskine, forhold 26 og 49 Vidne 25's forklaring i retsmøde den 28. februar 2020 ............................................. s. 193

Caddy G5 pumpestation mm, forhold 31, 36 og 52 Vidne 27's forklaring i retsmøde den 27. februar 2020 .................................................. s. 194

Kalmar-truck, forhold 41 Vidne 28's forklaring i retsmøde den 21. februar 2020 ...................................... s. 196 Side 8

Fuchs materialehåndteringsmaskine, forhold 8, 47 og 48 Vidne 29's forklaring i retsmøde den 18. februar 2020 ......................................... s. 197

Unic mobilkran, forhold 49 Vidne 30's forklaring i retsmøde den 27. februar 2020 .................................................... s. 199

Acer, forhold 51 Vidne 92's forklaring i retsmøde den 28. februar 2020 ............................................ s. 201

Hewlett Packard Bell, forhold 51 Vidne 93's forklaring i retsmøde den 28. februar 2020 ............................... s. 201

Forhold 56 Vidne 33's forklaring i retsmøde den 15. maj 2020...... s. 202 Vidne 37's forklaring i retsmøde den 15. maj 2020 ........................................... s. 206 Vidne 34's forklaring i retsmøde den 15. maj 2020 ...................................... .s. 209 Vidne 36's forklaring i retsmøde den 18. maj 2020 ...................................................... s. 211 Vidne 45's forklaring i retsmøde den 18. maj 2020 ........................................................ s. 212 Vid. 35's forklaring i retsmøde den 18. maj 2020 .............................................................. s. 213 Vidne 35 (Vid. 35)

Forhold 59 og 60 Vidne 40's forklaring i retsmøde den 13. januar 2020 ........................... s. 216 Vidne 39's forklaring i retsmøde den 13. januar 2020 ........................... s. 218 Side 9

Generelle forklaringer, forholdene 1-55

Dommer 2's forklaring i retsmøde den 22. november 2019:

Vidnets forklaring til retsbog af 7. juni 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

"Vidnet forklarede ad forhold 1-55, at hun i 2009 og fortsat er Dommer ved Fogedretten i Glostrup. Det var vidnet, som beklædte fogedretten i forbindelse med en række udleveringsbegæringer rettet mod V1 ApS , der blev behandlet af fogedretten ultimo januar 2009. Vidnet kan i det hele henholde sig til det i fogedprotokollen gengivne i relation til det passede under de pågældende retsmøder, gengivet mappe 3-1, side 2 ff, der blev dokumenteret og foreholdt vidnet i uddrag.

I relation til fogedforretningen den 29. januar 2009, mappe 3-1, side 2 nederst ff, forklarede vidnet, at sagens oplysninger hidrører fra sagens rekvirenter. Det påberåbte besiddelseskrav relaterer sig til ophævede leasingaftaler.

I relation til fogedforretningen den 30. januar 2009, mappe 3-1, side 7 ff, forklarede vidnet, at rekvirenterne var repræsenteret som angivet i fogedprotokollen, mappe 3-1, side 10 midt. De enkelte rekvirentselskaber var repræsenteret ved hver sin repræsentant, og alle rekvirenterne var tillige repræsenteret af Vidne 12 , der fremviste fuldmagt fra alle rekvirenterne.

Vidnet forklarede i relation til den udkørende fogedforretning den 30. januar 2009, at der ikke blev antruffet repræsentanter fra V1 ApS . Vidnet indskærpede ved fogedforretningens påbegyndelse, at der ikke måtte fjernes genstande uden vidnets udtrykkelige godkendelse.

Under fogedforretningen oplyste rekvirenterne, at de var bekymrede for, at effekterne på pladsen ville blive ført ud af landet, da der var konstateret et antal containere på pladsen. Et antal af disse containere blev åbnet og konstateret tomme.

Der var til brug for for fogedforretningen udarbejdet en samlet fortegnelse fælles for alle rekvirenterne, der angav samtlige de genstande, der blev begæret udleveret. De enkelte stedlokaliteter blev gennemgået separat, således at hvert sted blev behandlet færdigt, før næste sted blev påbegyndt. Lokaliteterne fremgår af mappe 3-1, side 10 midt, og af sagens kortbilag, mappe 3-1, side 86. Lokaliteterne er på kortet angivet med en rød ring. De enkelte genstande , der blev forefundet, blev sammenholdt med den samlede udlevringsliste, og der blev iforbindelse hermed af vidnet kontrolleret stel-, serie- og registeringsnumre. Enkelte genstande, eksempelvis et rullestilads og et antal bukke, havde ikke et sådant nummer eller andet identifikationsnummer. Materielidentifikationen for de enkelte udleverede genstande er angivet i fogedretsprotokollen. Vidnet har ikke erindring om interne identifikationskilte eller tilsvarende for de enkelte genstande. . Side 10

Der var en del genstande på den samlede rekvisitionsliste, som ikke blev udfundet.

Alt udleveret materiel i forbindelse med fogedforretningen fremgår af fogedretsprotokollen.

Vidnet har i forbindelse med fogedforretningen ikke været på V1 ApS' adresse i Glostrup.

Efterfølgende blev sagen videresendt til Fogedretten i Næstved i relation til de genstande, der ikke blev udfundet under fogedforretningen den 30. januar 2009. Behandlingen i Næstved Fogedret er vidnet ikke bekendt med.

Vidnet forklarede, at der efterfølgende skete forkyndelse af den foretagne fogedforretning for Vidne 3 , der samtidig blev meddelt kærevejledning. Der fandt ikke efterfølgende kære sted.

Vidnet forklarede, at der i forbindelse med fogedforretningen blev konstateret to parkerede personbiler af mrk. Porche Cayenne. Disse biler blev ikke medtaget i forbindelse med fogedforretningen, idet bilerne ikke fremgik af den samlede rekvisitionsbefortegnelse.

I relation til den udførte kontrol forklarede vidnet, at hun førte nøje kontrol. Genstande, som ikke fremgik af rekvitionslisten, blev således ikke udleveret . Serie, stel- og registeringsnumre m.v. fra rekvisitionslisten skulle således stemme fuldstændig overens med de samme numre på de udfundne genstande før vidnet tillod udlevering. Identifikationsoplysninger for de enkelte maskiner m.v., fremgår af fogedprotokollen.

Den samlede rekvisitionsliste i forbindelse med fogedsagen eksisterer fortsat. Listen blev videresendt til fogedretten i Næstved i forbindelse med dennes fogedrets videre behandling af udleveringsanmodningerne.

Det var primært større maskiner, der blev medtaget i forbindelse med fogedforretningen den 30. januar 2009 , men dog også et mindre antal mindre genstande. Genstandende, som rekvirenterne blev indsat i, blev af rekvirenterne borttransporteret under fogedforretningen. En række bilnøgler blev fundet under fogedforretningen i et nøgleskab.

V1 ApS blev forgæves forsøgt kontaktet telefonisk under fogedforret-ningen.

I relation til sagens rekvisitioner forklarede vidnet, at disse blev videresendt til fogedretten i Næstved.

Vidnet forklarede, at hver lokalitet som forklaret ovenfor blev gennemgået hver for sig. De enklete lokaliteter blev aflåst, når det pågældende sted var gennemgået. Vidnet kan dog ikke ganske udelukke, at der i forbindelse med fogedforretningen af rekvirenterne er bortfjernet genstande, som der ikke af vidnet udtrykkeligt blev udleveret til rekvirenterne. Vidnet kontrollerede således ikke hvilke genstande, der faktisk blev bortfjernet under Side 11

fogedforretningen. Der var imidlertid nøje instruks til rekvirenterne om, at alene udtrykkeligt udleverede genstande måtte bortfjernes, ligsom de enkelte lokaliteter blev forladt i aflåset stand, hvilket vidnet kontrollerede.

I forbindelse med fogedforretningen anvendte vidnet den samlede udleveringsliste. Vidnet er fortsat i besiddelse af den originale liste, som hun anvendte i forbindles med fogedforretningen. Når en genstand blev udleveret blev udleveret, blev genstanden markeret på listen med en gul overstregningstusch og ofte også med et "hak" ud for den pågældende genstand på listen.

Forevist mappe 3-1 bilag 20-22-2, forklarede vidnet, at denne liste ikke er så omfattende, som vidnets "stregeliste".

Vidnet forklarede, at der efterfølgende fogedforretningen af en ukendt person blev parkeret en personbil udenfor Retten i Glostrup. Personen, der kom med bilen, "lagde nøglen i retten", hvorefter denne forlod stedet.

Vidnet forklarede, at hun var den sidste, der forlod adressen på Vej 3 i forbindelse med fogedsagens afslutning.

Vidnet forklarede supplerende, at der i forbindelse med fogedforretningen den 30. januar 2009 blev anvendt et større antal transportbiler af rekvirenterne. Det var rekvirenterne, der selv havde ansvaret, for at bortskaffe genstandene.

De stelnumre og andre numre, som vidnet kontrollerede, fremgik ofte af små metalplader, der så blev kontrolleret af vidnet i forhold til rekvisitionslistens angivelse af de samme numre.

Der blev ikke anvendt låsesmed i forbindelse med fogedforretningen den 30. januar 2009.

I relation til mappe 3-1, side 7, under nr. 5, forklarede vidnet, at de der gengivne skovle m.v. blev udfundet umiddelbart ved maskinen eller påmonteret denne.

Vidnet forklarede, at hun ikke erindrer med sikkerhed, om alt materiel var placeret indenfor i en af pladsens bygninger, eller om der også blev udleveret genstande, som var placeret udenfor."

Vidnet vedstod forklaringen og forklarede supplerende, at de enkelte rekvirentselskaber var repræ- senteret ved fogedforretningen. Vidne 12 havde fuldmagt til at repræsentere dem alle, men nogle af dem havde tillige sendt deres egne repræsentanter.

Foreholdt ekstrakt i blå tilbudsmappe, side 2 ff. (angivet i ekstrakten med sidetal 1 ff.), fortegnelse over effekter, forklarede vidnet, at det er den liste, hun anvendte i forbindelse med udlevering af ef- fekter. Det er hendes håndskrevne noter, der fremgår i venstre side. Det er sagsnumrene, hun dér har Side 12

påført. Det var rekvirenterne, Advokat 7 og Vidne 10 , der på hendes opfordring, gav hende listen. Hun havde, grundet sagens størrelse, bedt dem lave en samlet liste over de ting, de mente at have krav på, som kunne befinde sig på Område 1 . Det var hendes ind- tryk, at det var Vidne 12 , der havde lavet listen, men det var Advokat 7 og advokat Vidne 10 , der havde listen med.

De holdt først et møde i fogedretten, hvor der var tre ting fogedretten skulle tage stilling til. Rekvi- renterne skulle som nævnt godtgøre, at de havde et besiddelseskrav. Dernæst skulle de godtgøre, at der var en forstikkelsesrisiko, da det var en begæring om udkørende fogedforretning uden underret- ning. Og endelig skulle hun tage stilling til begæringen om at køre ind i Københavns Byrets ret- skreds.

I forhold til forstikkelsesrisikoen, skulle rekvirenterne godtgøre, at der var grund til at frygte, at gen- standene ville forsvinde, hvis rekvisitus blev underrettet forlods. Der skal noget til, idet udgangs- punktet er, at alle parterne skal høres.

I forhold til besiddelseskravet, skulle rekvirenterne dokumentere ejerskabet til de pågældende gen- stande. De fremlagde leasingkontrakter, hvor hun kontrollerede, at genstandene var individualisere- de, og hvem der havde underskrevet dem. Og det blev dokumenteret, at leasingaftalerne var ophæ- vet.

Hun behandlede de 18 rekvisitioner hver for sig, med særskilt dokumentation, procedure, og ken- delse. Hun brugte ikke listen i den blå tilbudsmappe, side 2 ff., i forbindelse med prøvelsen af kra- vene i fogedretten. Listen var kun udarbejdet for det tilfælde, at sagerne skulle fortsættes som udkø- rende.

Foreholdt retsbogen side 347, forklarede vidnet, at hun selvfølgelig ikke kan udelukke at nogen har stjålet noget. Det var en kæmpe fogedforretning og på et meget stort område. Hun var derfor nødt til have styr på tingene, og hun gav nøje instrukser, og fortalte, at hun bestemte. Det var hendes ind- tryk, at det blev efterfulgt, men hun kan bare ikke udelukke, at nogen har forbrudt sig mod instruk- sen.

Foreholdt ekstrakt i blå tilbudsmappe, side 2 ff. (angivet i ekstrakten med sidetal 1 ff.), fortegnelse over effekter, ad Porsche Cayenne Turbo sagsnr. 1763, forklarede vidnet, at de effekter, der blev fundet og udleveret, blev markeret med gul, med undtagelse af en enkelt bil, der blev afleveret ved fogedretten i Glostrup efterfølgende.

Hun forberedte sig grundigt aftenen før fogedforretningen, herunder søgte hun på de forskellige ent- reprenørmaskiner på internettet, så hun vidste nogenlunde, hvordan de så ud. På stedet kunne rekvi- renterne, herunder Vidne 12 , også fortælle nærmere om maskinerne. De forskellige rekvirenter kunne fortælle, hvor stelnummeret kunne findes. Hun bad således om hjælp til identificering, men hun gik selv hen og tjekkede stelnummeret med listen i hånden. Hvis det stemte med leasingaftalen, blev genstanden udleveret med tilhørende nøgle. De fandt nøgler til mange af maskinerne. Dem, der ikke var nøgler til, blev slæbt væk. Resten blev kørt væk.

Foreholdt retsbogen side 348, 2. afsnit, gentog vidnet, at der sad små metalplader med stelnumre på Side 13

maskinerne, også på de store grabber.

Foreholdt retsbogen side 346, 1. afsnit, og adspurgt til interne identifikationsskilte eller tilsvarende, gentog vidnet, at de numre hun så var stelnumre fx på biler og entreprenørmaskiner. De sad på en lille metalplade lidt gemt. Hvis fx bilerne havde et registreringsnummer, fandt de bilerne på bag- grund af det, og derefter tjekkede de stelnummer. Hun har ingen erindring om interne identifikati- onsskilte. Det er ikke noget, hun stødte på. Hun tjekkede, at hun ikke udleverede genstande, der ikke skulle udleveres. Hun sørgede for, at tingene var i orden.

Adspurgt af forsvareren advokat Jakob Iuel Lunøe, og foreholdt fogedretsbog af 30. januar 2009, si- de 10, 5. afsnit, angivelse af de effekter rekvirenten blev indsat i besiddelse af, forklarede vidnet, at denne angivelse efterfølgende er berigtiget i fogedrettens retsbog på side 12.

Foreholdt fogedretsbog side 64, forklarede vidnet, at hun ikke kan huske, hvordan hun konkret tjek- kede numrene på de anførte Soroto tvangsblandere. Men hun tjekkede alt. De effekter, der var ble- vet tjekket og udleveret, blev kørt væk med det samme.

Hun mindes ikke at have set papirklistermærker med identifikationsnumre. Stelnumrene var indgra- veret i en metalplade eller i stellet. Hun husker ikke præcis, hvordan det så ud.

De var færdige med fogedforretningen på Område 1 kl. 01.50. Der var en masse ting, rekvirenter- ne ikke tog med. Det kunne fx være indholdet i en kassevogn, hvor det alene var kassevognen, der skulle udleveres. Her blev indholdet taget ud, og kassevognen blev kørt væk. Det samme, hvor der havde stået maskiner på en trailer, hvor det kun var traileren, der skulle udleveres. Her blev maski- nerne fjernet fra traileren og efterladt. Det var et kæmpe stort område, og hun husker ikke, hvad der blev efterladt.

Hun mindes ikke at have været et sted, hvor der var gravet hul i en vold. De ankom først til Område 1 kl. 14.10 og det var blevet mørkt, inden de kom i gang. Rekvirenterne stod for transporten fra området. Hun havde sagt til rekvirenterne, at de selv skulle transportere materiel væk, da dette er ik- ke fogedrettens opgave. Der holdt biler til transporten flere steder på O1 . Område 1 (01)

Foreholdt fogedretsbog side 7, ad nr. 1, i listen over effekter rekvirenten begærede sig i besiddelse af, Porsche Cayenne Turbo, sammenholdt med side 12, sidste afsnit bekræftede vidnet, at det frem- går, at den pågældende Porsche Cayenne ikke blev udleveret ved fogedforretningen på Område 1 . Hun har ikke efterfølgende modtaget oplysninger om, hvilke effekter der sidenhen er blevet fundet. Sagen blev efterfølgende sendt til Fogedretten i Næstved. Hun skrev retsbogen med henvisning til effekternes numre af hensyn til, at det ellers ville tage for lang tid at skrive retsbøgerne.

Vidnet kan ikke huske, hvordan de effekter, der ikke havde stelnumre eller lignende, fx stilladser, konkret blev identificeret. Hun lænede sig op af dem, der havde forstand på det, fx en beskrivelse af, hvordan en endegavl ser ud. De var rundt på store arealer, og hun henviste rekvirenterne til at frem- finde deres effekter. Hun har fået en form for identifikation vedrørende effekterne. Rekvirenterne fik kun de effekter med, der med sikkerhed kunne identificeres. De fik ikke effekter udleveret ude- lukkende på baggrund af en forklaring. Side 14

Foreholdt fogedretsbog side 64, ad de anførte 780 stk. endegavle à 5 meter, forklarede vidnet at hun ikke kan huske, hvordan de pågældende endegavle konkret blev identificeret, men hun har helt sik- kert ikke ladet rekvirenterne tage endegavle med, blot fordi de har sagt, at det var deres eller peget på dem.

Adspurgt af forsvareren advokat Torben Svensson, forklarede vidnet, at hun havde adviseret politiet om fogedforretningen, da hun havde fået at vide, at der var rockerrelationer, men der viste sig at væ- re helt fredeligt. De åbnede op ind til en bygning, hvor der var fitness udstyr, it udstyr, billardbord mv., her fandt de kobberkogle-lamper stablet og Harley Davidson motorcykler. Hun valgte at give politiet besked herom. Politiet kom således ud forbi på et tidspunkt. Der kom, vidnet bekendt, ikke nogen repræsentanter fra V1 ApS eller nogen, der lignede rockere under fogedforretningen. Politiet gjorde ikke noget i anledning af de fundne lamper og motorcykler.

Området var ikke indhegnet, og man kunne således komme ind flere steder. Det er et stort område. Den store fogedforretning var en opfølgning på en forretning på Område 1 dagen før. Hun mødte i den forbindelse Forurettede 1 (F1) , der var direktør for V10 ApS . Han viste hende en byg- ning, de kom ind i, og her fremgik det på et skilt, at V1 ApS var fraflyttet. Imidlertid mødte de til- fældigt udlejeren, Person 64 , der fortalte, at der var ti lejemål. Virksomhed 10 ApS (V10 ApS)

Foreholdt ekstrakt i blå tilbudsmappe, side 1, kortudsnit over Område 1 , udpegede vidnet den bygning, de startede i. Det var bygningen med den mindste røde cirkel på kortudsnittet, det vil sige kontorbygningen.

Foreholdt, at et vidne fra Soroto til retsbog af 8. november 2019 i nærværende sag, side 9, har for- klaret, at Soroto tvangsblandere ikke var påført stelnumre før 2013, forklarede vidnet, at hun ikke var bekendt hermed. Der var anført stelnumre i leasingkontrakterne, og hun må henholde sig til det i fogedretsbogen anførte.

Vidne 10's forklaring i retsmøde den 2. september 2019:

Vidnets forklaring til retsbog af 4. september 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete un- dervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

" Vidne 10 forklarede ad forhold 1-55, at han er praktiserende advokat og i januar 2009 blandt andet repræsenterede leasingselskabet Siemens Leasing, der på det tidspunkt havde indgået to leasingkontrakter med V1 ApS . Vidnet havde på sit kontor en kollega, Advokat 7 , som repræsenterede Nykredit Leasing. For begge leasingselskabers aftaler med V1 ApS blev det konstateret, at der var betalingsmisligholdelse, hvorfor der blev fremsendt hæveskrivelser samt indsendt begæringer til fogedretten med henblik på leasingselskabernes indsættelse idet leasede materiel. Der fremkom ingen reaktioner fra V1 ApS på hæveskrivelserne, hvorefter der den den 22. januar 2009 blev indgivet konkursbegæring mod V1 ApS , og den 23. januar 2009 blev der rettet henvendelse til Københavns politi. Denne henvendelse fremgår af ekstrakten, Nykredit Leasing, side 10 f. Baggrunden for denne henvendelse var blandt andet den, at personkredsen bag V1 ApS havde Side 15

været involveret i en tidligere konkurs i relation til et selskab V34 ApS . I forbindelse med dette konkursbo forelå det i forhold, at en række leasede genstande manglede i konkursboet. Virksomhed 34 ApS (V34 ApS)

Ekstrakten side 10 f blev dokumenteret. Vidnet forklarede i overensstemmelse hermed og kunne vedstå indholdet af skrivelsen.

I relation til fogedforretning foretaget den 30. januar 2009 på V1 ApS' adresse på Vej 3 forklarede vidnet, at han under denne fogedforretning repræsenterede i alt 18 leasingselskaber. Fogedforretningen havde som formål at effektuere udlevering af genstande, som var omfattet af misligholdte og ophævede leasingaftaler. Under fogedforretningen blev medtaget blandt andet et større antal biler, og de enkelte leasede genstande blev søgt identificeret ved hjælp af serienumre mv. Efter kontrol heraf af fogedretten blev fundne, identificere genstande udleveret til det respektive leasingselskab.

Foreholdt underbilag til bilag 23-3-1-2, ekstrakten Yderligere efterforskning, under faneblad 23, forklarede vidnet, at de med rød og grøn farve markerede affekter er affekter, som er udleveret af fogedretten til leasingselskabene eller tilbagetaget efterfølgende. Listen er en totalliste over kendte leasede affekter. Listen er udarbejdet af Vidne 12 , der bistod i forbindelse med fogedforretningen den 30 januar 2009.

Efter fogedforretningen den 30. januar 2009 blev der indgivet begæringer om tilsvarende fogedforretninger på Adresse 14 , Næstved ,og på Adresse 11 og 9 i By 4 . Inden disse fogedforretninger blev afholdt, blev der dog udenretligt afhentet materiel på Adresse 11 og 9 , hvilket medførte aflysning af fogedforretningen i relation til begæringerne for adresserne i By 4 , mens fogedforretningen i * Person 50 Næstved blev gennemført den 11. februar 2009. * og Tiltalte 1 (T1) havde adresse på Adr ess Adresse 14 . Der blev ikke fundet leasede affekter på denne adressen i forbindelse med e 14 fogedforretningen den 11. februar 2009.

Vidnet forklarede, at der efterfølgende er fundet eller returneret forskellige leasede genstande, herunder en leaset rendegraver og 2-3 personbiler. Vidnet har selv overværet tilbagetagelsen af rendegraveren, der blev fremfundet ved et tilfælde.

Vidnet forklarede, at Vidne 12 var tilknyttet vidnets kontor som antaget konsulent med henblik på at udfinde leasede genstande, som der ikke var tilbagetaget i forbindelse med de ovennævnte fogedforretninger. Fundne maskiner og andet leaset materiel blev af Vidne 12 indberettet til vidnet, og materiellet blev efterfølgende udleveret til det pågældende leasingselskab. Vidne 12's bistand ophørte ultimo februar, men et antal leasingselskaber indgik efterfølgende et aftaleforhold med Vidne 12 . Vidnet var ikke involveret heri. Side 16

Vidnet forklarede i relation til leaset IT udstyr (De Lage Landen Finans Danmark og Siemens Finansiel Service), at det ret hurtigt stod klart, at det af leasingaftalerne omfattede udstyr hos de to leasingselskaber havde næsten parallelle serienumre således, at nummereringen i de 2 aftaler blot var forskudt. Vidnet fik således også på den baggrund det indtryk, at der i en række tilfælde var indgået fiktive leasingaftaler i V1 ApS regi. Det byggede vidnet også på, at et betydeligt antal leasede genstande ikke kunne udfindes hos V1 ApS .

Foreholdt ekstrakten, Leasing Fyn, side 207 forklarede vidnet, at vidnet formentligt har modtaget sådanne meddelelser fra Vidne 12 .

Vidne 12 afregnede direkte over for de enkelte leasingselskaber, og det gjorde vidnet også. Vidne 12 opnåede en ”findeløn” fra de enkelte leasingselskaber, når et leasingaktiv fremkom.

Vidnet forklarede, at det er vidnets erfaring, at det er almindeligt, at leasede effekter i leasingdokumenterne identificeres ved serienumre eller tilsvarende.

Vidnet forklarede supplerende i relation til udleveringen af genstande i By 4 , at der var tale om en frivillig udlevering.

Vidnet forklarede, at fortegnelsen over udleveret/tilbagetaget materiel, underbilag til bilag 23- 3-1-2, ekstrakten Yderligere efterforskning under faneblad 23, også omfatter de effekter, som er tilbagetaget efter fogedforretningen den 30. januar 2009.

Forholdt ovennævnte fortegnelse sammenholdt med bilag 23-1-5 under samme faneblad forklarede vidnet, at begge fortegnelser er udarbejde af Vidne 12 . "

Vidne 10 vedstod forklaringen, dog at hans klient var Siemens Financial Services.

Forevist to excelark bilagene 23-3-1-2 og 23-1-5, medbragt af anklageren i retten, forklarede vidnet supplerende, at der blev udarbejdet forskellige excelark over leasede aktiver, som sagen skred frem. De første ark havde kun fem kolonner, de senere ark fik tilføjet kolonner.

Han ved ikke, hvem den person, der afviste ham og repræsentanter for leasingselskaber ved deres første besøg på Område 1 , var. Det var Vidne 5 (V5) , der indgav politianmeldelse, og i øvrigt sendte den i kopi til Siemens Financial Services hovedkontor.

Siemens Financial Services havde to leasingaftaler med V1 ApS . Den ene vedrørte it-udstyr og den anden fitnessudstyr. Da de kom ud til stedet første gang, var der folk på stedet, men de blev ikke lukket ind. Side 17

Der blev indleveret fogedbegæringer til Retten i Glostrup og Københavns Byret. Københavns Byret reagerede ikke på anmodningen om en hastesag, og det blev derfor Fogedretten i Glostrup, der tog teten på den uanmeldte udkørende fogedforretning på Område 1 denn 30. januar 2009. På rekvi- rentsiden deltog ca. 20 selskaber. På fogedrettens kontor blev gennemgået dokumentation for ejer- forholdene, og efter et par timer fortsatte fogedforretningen på Område 1 . Bygningerne og plad- serne blev gennemgået en for en. Når identiteten af et aktiv var fastlagt, fik det leasingselskab, der havde dokumenteret at være ejer, aktivet udleveret.

De var først i den grå bygning, hvor der var garageanlæg i bunden, og hvor der stod nogle biler lige indenfor døren. Det var i samme bygning, hvor de i forbindelse med deres først besøg kunne se no- get fitnessudstyr på 2. sal ind ad vinduerne. Der var et nøgleskab, hvor nøglerne til bilerne på plad- sen hang. Det var et skab på ca 0,80 x 1 meter. Spurgt, om der hang 900 nøgler, har han forklaret, at det gjorde der ikke. Han kan ikke nærmere fastslå et antal. Der var også nogle nøglebrikker, der pas- sede til nogle boliger. De gennemgik den grå bygning, herunder første sal, hvor der var kontorer, og 2. sal, hvor der var fitness, billard og en biograf. Der lå en kæmpe PH kogle på gulvet. Derefter var de i Hal 3 (ST2), i et bådehus, i en bygning med værelser, hvortil nøglebrikkerne passede, samt i en hal på en sidevej.

I Hal 3 var der kun byggematerialer og nogle lastbiler. I hallen på sidevejen var der entreprenørmateriel.

Bag kontorbygningen var der en plads fyldt med biler. Der var ingen spor af mennesker i de bygnin- ger, hvor der var indrettet boliger. De var i fem bygninger, men på i alt seks lokaliteter, når lokalite- ten med et cementblandeanlæg indregnes.

Han har ikke været ved musikskolen.

Bag Hal 3 stod der et antal containere, hvilket de har billeder af.

Under fogedforretningen mødte de to gårdmænd, som havde med V5 A/S at gøre. Der var i øvrigt ik- ke nogen aktivitet på stedet. Virksomhed 5 A/S (V5 A/S)

De havde transportere med. Transporterne holdt i en sidegade og ventede, til de fik besked om at køre ind. Det var fogeden, der gav besked om, hvad der kunne tages med, f.eks. 10 bestemte biler og kun dem. Han kan ikke forestille sig, at der er forsvundet nogen aktiver under fogedforretningen. De var fire medarbejdere med fra hans kontor, og der blev gennemgået én lokation ad gangen.

Han har aldrig hørt om, at Vidne 12 på et tidspunkt skulle have gravet sig gennem en jordvold og være kørt med en gravemaskine. Han er også uforstående over for det, da maskinerne helt lovligt kunne bringes i sikkerhed.

Vidnet ved, at der har været en oplagringsplads i Lolland.

Det tilbagetagne udstyr blev kørt til By 20 , hvor der lå en grund, som Vidne 12 havde lejet. Han mener, at der blev betalt leje til en landmand. Side 18

De Lage Landen fik deres it-udstyr, men Siemens Financiel Services fik ikke deres.

Det var leasingselskaberne, der betalte Vidne 12 for at eftersøge aktiver. Vidne 12 var ikke en person, han bragte på banen. Det var Nykredit Leasing, der havde kontakten til ham.

Han kan ikke sige noget om antal af biler og entreprenørmateriel.

Vidnet deltog også i en fogedforretning på T1's adresse på Adresse 14 . Det var en speciel ejendom med nedkørsel til en kælder, som bredte sig ud under grunden og huset. Men de fandt intet af interesse. Han har ikke været med på en fogedforretning i Nakskov, men har hørt, at der blev udleveret nogle få maskiner.

Der var i By 4 en frivillig udleveringsforretning, efter der var indgivet begæring til fogedretten. Han kan ikke huske, at han så et mobilt cementblandeanlæg. Han kan huske, at der stod sådan et an- læg ved enden af kajarealet på Område 1 , som de så i forbindelse med deltagelsen i fogedforret- ningen den 30. januar 2009. Det var på det tidspunkt mørkt, men de kunne identificere det, og det tilhørte ikke noget leasingselskab. Han ved ikke, om det var V1 ApS' '.

Under udleveringen i By 4 bemærkede han en vognmand, der hentede nogle jernplader, som ikke var betalt, og han så to-tre containere fra selskabet Ramirent, som han også er advokat for. De blev udleveret senere.

Der er afleveret udstyr på Kalvebod Brygge og på hans kontor. De havde statusmøde i midten af februar 2009, og på det møde, hvor konkursen var en realitet, blev leasingselskabernes samlede ind- sats stoppet.

Foreholdt excelark bilag 23-3-1-2, har han forklaret, forudsat at det er den sidste liste, der findes over udstyr, så er det det udstyr, der er skrevet med sort tekst, som aldrig er fundet. Han kan ikke vi- de, om der kan være fundet noget efterfølgende.

Han har ikke repræsenteret andre leasingselskaber end Siemens Financial Services, og han har ikke været de andre selskaber behjælpelig med indgivelse af politianmeldelse.

Der var leasingaftaler indgået for 145 mio kr.

Foreholdt, at Vidne 50 i forbindelse med en civil sag mellem et leasingselskab og et forsikrings- selskab har forklaret, at der blev fundet materiel for 70-80 mio. kr., har han ingen ide om værdien, men der blev fundet en del materiel.

Vidne 12's forklaring i retmøde den 13. januar 2020:

Vidnets forklaring til retsbog af 25. oktober og 11. december 2018 i sag 4503/2014 blev oplæst og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

" Vidnet forklarede ad forhold 1-55, at han tidligere har været ansat i politiet og i en årrække Side 19

blandt andet har beskæftiget sig med udlejning og udfinding af blandt andet entreprenørmateriel. Vidnet har i relation til sin virksomhed med udfinding tidligere haft arbejdsopgaver i relation til V34 ApS , der blev ledet af brødrene T1 , V4 og V5 , ligesom vidnet har udført en del andet arbejde i relation til udfindelse af effekter for forskellige leasingselskaber. Vidne 4 (V4)

I januar 2009 rettede Jyske Finans henvendelse til ham, idet der ikke var betalt på en række leasingaftaler indgået med V1 ApS som leasingtager. Det blev i forbindelse hermed oplyst, at leasingselskabet ikke kunne få kontakt med V1 ApS . Værdien af Jyske Finans’ aftaler med V1 ApS var på det tidspunkt oplyst til omkring 20 millioner kroner. Vidnets opgave var at fremfinde det leasede udstyr. Vidnet tog derfor til V1 ApS' adresse på Vej 3 , hvor der blev forefundet en del aflåst udstyr, ligesom der blev udfundet udstyr på en adresse på Vej 6 i Nakskov. Udstyret placeret i Nakskov blev af vidnet flyttet til en anden adresse. Vidnet var også på en a-dresse i Vej 1 i By 4 , hvor der ligeledes blev udfundet aflåst udstyr. Dette udstyr blev ikke medtaget af vidnet. Vidnet var på Vej 6 og i By 4 den 22. januar 2009. Vidnet tog derfra tilbage til V1 ApS' adresse på Vej 3 , hvor en 22 tons gravemaskine blev fjernet fra adressen. Gravemaskinen blev bortfjernet ved, at en jordvold delvist blev bortgravet. Tæt på det sted. hvor gravemaskinen blev udfundet, var tillige placeret forskellige knuseværker, der dog ikke blev medtaget.

Den 23. januar 2009 tog vidnet på ny til adressen i By 4 , hvor vidnet fik kontakt til en person ” * ”, der oplyste, at han var blevet instrueret i at meddele, at der ikke blev udleveret * Navn 6 materiel fra adressen uden om fogedretten. Vidnet tog herefter fra adressen og returnerede til V1 ApS' adresse på Vej 3 , hvor der blev udfundet et antal trailere, containere og et antal skiftelad til lastbiler. Disse effekter kunne relateres til Jyske Finans’ leasing-aftaler med V1 ApS . Vidnet besluttede sig derfor for at sikre sig de pågældende aktiver med udstyr, og effekterne blev læsset på lastbiler. V5 ankom nu til adressen og blokerede med sin bil udkørslen. Der ankom også politi, og efter forskellige drøftelser blev de pålæssede effekter aflæsset, hvorefter vidnet forlod stedet uden at medtage effekter.

Vidnet forklarede, at han de følgende dage modtog en række henvendelser fra omkring 32 leasingselskaber, der ligeledes ønskede udleasede effekter til V1 ApS tilbagetaget, og vidnet fik af leasingselskaberne meddelt fuldmagt hertil. Der blev i den forbindelse af vidnet udarbejdet en samlet fortegnelse over de forskellige leasingselskabers udleasede genstande.

Den 29. januar 2009 forelå en færdigudarbejdet liste, og der blev afholdt en fogedforretning på V1 ApS' adresse på Vej 3 med det formål at indsætte SEB Leasing i besiddelsen af en udleaset ummiged til en værdi af 3 millioner kroner. Fogedretten var beklædt af Dommer 2 . På adressen blev antruffet F1 , og gummigeden blev udleveret.

Den følgende dag, den 30. januar 2009, blev der afholdt en ny udkørende fogedforretning på Vej 3 , hvor vidnet også var tilstede. Det var Dommer 2 , der på ny beklædte fogedretten. Der blev ikke antruffet personer på adressen. Fogedretten skaffede sig derfor adgang til adressen med bistand af en låsesmed, og de leasingselskaber, som vidnet Side 20

repræsenterede, blev under fogedforretningen indsat i aktiver for omkring 80 millioner kroner. Vidnets opgave under fogedforretningen var at udfinde leasingselskabernes udstyr. Når en leaset genstand var udfundet af vidnet, blev denne kontrolgennemgået af fogedretten blandt andet i relation til udfinding af stel- eller serienummer, hvorefter genstanden med det pågældende nummer blev udleveret af fogedretten. Fogedretten stillede samtidig krav om, at der forelå dokumentation for en indgået leasingaftale, der angav at omfatte det pågældende aktiv, og at serie- eller stelnummer fremgik af denne aftale. Vidnet forklarede i relation hertil, at stelnumre ofte er påført en maskine med et popnittet metalskilt samt ved at nummeret er indhugget i maskinens chassis. Det er vidnets erfaring, at mange leasingselskaber tillige påfører udleaset materiel et skilt eller en mærkat eller lignende, hvor leasingselskabets navn fremgår, og i visse tilfælde tillige med leasingselskabets leasingkontraktnummer. Skiltene er umiddelbart synlige, mens det kan være mere vanskeligt at udfinde indhuggede numre.

Vidnet forklarede, at han ikke erindrer, om de under fogedforretningen udleverede effekter var påført mærkning fra det enkelte leasingselskab.

Den 5. eller 6. februar 2009 var vidnet påny på adressen i By 4 . V5 oplyste telefonisk, mens vidnet var på vej til By 4 , at alt materiel på adressen var stillet frem og kunne afhentes, hvilket skete. Alt materiel, som var konstateret på adressen under vidnets første besøg, blev medtaget bortset fra en minigraver, som ikke blev udfundet på adressen. Vidnet forklarede, at han to dage senere var på besøg på en adresse i Næstved, hvor T1 var registreret med bopæl, men der blev ikke udfundet leaset materiel på adressen.

Vidnet forklarede, at han fik det indtryk, at mange af de genstande, der var omfattet af leasingselskabernes aftaler, aldrig har befundet sig hos V1 ApS og aldrig har eksisteret. Vidnets indtryk heraf skete blandt andet på den baggrund, at aftalernes stel- og serienummerangivelser i vidt omfang efterfølgende af producenter eller importører blev oplyst som ikke eksisterende. Det virkede også påfaldende for vidnet, at der var etableret ”parallelle” leasingaftaler hos forskellige leasingselskaber omfattende ens og tilsvarende udstyr.

Vidnet forklarede, at der efterfølgende i et vist omfang løbende blev udfundet udstyr og biler blandt andet på en adresse i Sverige, der kunne relateres til F1 . Der blev også hensat et antal biler på V1 ApS' adresser i Glostrup og på Vej 3 .

Vidnet forklarede, at hans ovennævnte arbejde for leasingselskaberne forløb sig over en periode på omkring 4 måneder. Vidnets aflønning var en blanding af betaling efter timeforbrug og en provisionsbetaling udregnet som ti procent af salgssummen for tilbagetaget udstyr. Salg at dette udstyr skete som oftest via vidnet eller til den forhandleren af det pågældende aktiv. Salgsmåden varierede fra sag til sag, herunder i form af auktionssalg og via vidnets firma, Virksomhed 61.

Vidnet forklarede, at han på et tidspunkt fik en telefonisk opringning fra Vidne 50 hos Nykredit Leasing, som oplyste til vidnet, at Vidne 50 havde modtaget en henvendelse fra Vidne 3 , der af Vidne 50 blev henvist til vidnet. Vidnet mødte herefter op i en Side 21

haveforening ved By 21 , hvor der var placeret en leaset rendegraver. Vidne 3's betingelse for oplysning om aktivets placering var, at han modtog 10.000 kroner som betaling for oplysningen herom, hvilket beløb vidnet så betalte. Vidne 3 udleverede til vidnet nøgler til maskinen, som vidnet medtog. Vidnet har ikke derudover fået udleveret maskiner gennem Vidne 3 eller haft kontakt med denne. "

...

"Vidnet forklarede supplerende, at han ikke har haft kontakt med medlemmer af Familienavn 1 i forbindelse med tilbagetagelse af leaset materiel hos V1 ApS . Flere medlemmer af Familienavn 1 opsøgte dog vidnet i flere tilfælde i den periode, hvor arbejdede hermed, herunder på vidnets bopæl, og udviste en attitude, som vidnet fandt truende. Vidnet foretog politianmeldelse heraf, men det førte ikke til noget. Vidnet har ikke haft anden kontakt med tiltalte Vidne 3 udover den kontakt, der var i forbindelse med en rendegraver, som vidnet tidligere har forklaret om. Vidnet mener nu at erindre, at han afgav en kvittering til Vidne 3 i forbindelse med tilbagetagelsen af rendegraveren.

Foreholdt tiltalte Vidne 3's forklaring til retsbogen den 30. januar 2018, side 3, sidste afsnit af forklaringen, forklarede vidnet, at han aldrig har nægtet at udfærdige kvitteringer i forbin- delse med tilbagetagelse af maskiner. Alle tilbagetagne maskiner blev registreret af vidnet.

Vidnet forklarede, at han ikke erindrer at have samarbejdet med eller blevet kontaktet af re- præsentanter fra SKAT i forbindelse med hans arbejde med tilbagetagelse af maskiner fra V1 ApS .

Foreholdt ekstrakten Nykredit, side 402D f, fortegnelse, sammenholdt med side 402C, mail, forklarede vidnet, at fortegnelsen er udarbejdet af ham. Fortegnelsen blev løbende ajourført. Vidnet kan vedstå mailskrivelsens indhold, herunder om farveangivelsen på fortegnelsen.

I relation til Soroto tvangsblandere forklarede vidnet, at der blev hjemtaget vist nok 1-2 mas- kiner, jf. ekstrakten side 402H.

Foreholdt ekstrakten Lion Leasing, side 70 nederst til side 71 midt, afhøringsrapport, forkla- rede vidnet, at det godt kan passe, at han har forklaret som angivet i rapporten herunder i re- lation til indhuggede serienumre.

I relation til ekstrakten Nykredit, side 402F, ad tredje angivne gravemaskine (forhold 5), for- klarede vidnet, at vidnet har set maskinen hos V4 A/S . Person 1 oplyste, at en re- præsentant fra V1 ApS havde besigtiget maskinen, og at der i den forbindelse var ytret ønske om køb af maskinen, men et endeligt salg ikke blev gennemført. Virksomhed 4 A/S (V4 A/S)

Foreholdt samme politirapport som angivet ovenfor, ekstrakten Lion Leasing side 72, kan vidnet vedstå den der gengivne forklaring. Der er tale om spekulationer fra vidnets side, men de angivne faktiske oplysninger kan vidnet vedstå som oplyst til ham.

Foreholdt ekstrakten Nykredit, side 192-193, mail, forklarede vidnet, at det er en mail til vid- Side 22

net fra Person 65 fra firmaet Terax i forbindelse med de undersøgelser, som vidnet fore- tog vedrørende eksistensen af bestemte maskiner.

Foreholdt ekstrakten AB Finans, side 458 f (forhold 12), forklarede vidnet, at mailen af 6. marts 2009 er udsendt af vidnet på baggrund af et forudgående møde med repræsentanter fra leasingselskaberne. På det tidspunkt havde vidnet fuldmagter fra 34 leasingselskaber. Vidnet kan vedstå oplysningerne i mailen.

Foreholdt ekstrakten Lion Leasing, side 57-58 (forhold 17A og B), forklarede vidnet, at han kan vedstå oplysningerne i de pågældende mails vedrørende de nævnte Soroto tvangsblande- re.

Foreholdt ekstrakten Jyske Leasing, side 47, mailkorrespondance (forhold 27), kan vidnet vedstå indholdet i de angivne mails.

Vidnet forklarede, at han ikke har set skilte, mærkater eller tilsvarende på tilbagetaget maski- ner med et internt V1 ApS maskinnummer.

Vidnet forklarede, at der udover de tidligere forklarede findesteder blandt andet blev fundet materiel i Sverige. Dette materiel blev efter udfindelsen konstateret flyttet til F1's bopælsadresse på Vej 7 i By 2 . Vidnet fik oplyst mange adresser fra for- skellige kilder, herunder fra Vidne 50 i Nykredit, som vidnet så kontrollerede for materi- el. Vidnet vil anslå, at der blev fundet materiel på cirka 15 forskellige adresser, herunder på Falster og i By 22 . På visse af adresserne blev udlevering af fundet materiel nægtet, hvorfor udlevering ikke fandt sted.

Vidnet forklarede, at F1 havde en ansat chauffør, som kørte lastbil for F1 . Lastbilen blev "skygget” af vidnet og vidnets hjælpere, hvilket eksempelvis var tilfældet i forbindelse med en transport af en gravemaskine, der blev sat af på en adresse i By 22 . Der var på lastbilen monteret sporingsudstyr således, at der kunne finde tracking sted. Der blev tillige på en gård, ”Gårdnavn ”, beliggende ved By 23 , fundet en del håndværktøj, som vidnet oprindeligt havde konstateret på V1 ApS' adresse på Vej 3 . Håndværktøjet blev ikke udleveret til vidnet. I forbindelse med den fogedforretning, der fandt sted på V1 ApS' adresse på Vej 3 , konstaterede vidnet, at der i den store hal be- fandt sig materialer svarende til ”et velassorteret byggemarked”, herunder eksempelvis store mængder af isoleringsmaterialer, tømmer og cementsække.

Vidnet forklarede uddybende, at den ovenfor omtalte lastbil, der kørte for F1 , på et tidpunkt under vidnets undersøgelser blev konstateret på tiltalte Vidne 3's adres- se på Adresse 3 i By 1 .

Der blev medtaget flere maskiner på den ovenfor nævnte adresse i By 2 , hvor der tidli- gere havde været et gartneri. F1 ønskede på adresssen ike at udlevere fun- det materiel til vidnet, og det var først i forbindelse med politiets tilstedeværelse, at vidnet kunne medtage et antal maskiner fra adressen. Det var blandt andet det materiel, der tidligere var udfundet i Sverige som forklaret ovenfor. Side 23

Vidnet udpegede på sagens kort over V1 ApS' plads på Vej 3 findestederne for tilba- getaget materiel og maskiner.

Vidnet forklarede, at ikke alle af fogedretten udleverede maskiner blev medtaget straks og i umiddelbart forlængelse med fogedforretningen på Vej 3 . Det materiel, der ikke blev medtaget umiddelbart, blev således henstillet på et aflåst område på pladsen på Vej 3 . De maskiner, der blev medtaget, blev placeret på en plads i By 20 .

Vidnet forklarede, at der på adressen på Vej 6 i Nakskov, som vidnet tidligere har forklaret om, blev udfundet et antal gravemaskiner med tilhørende udstyr, bl.a. knuseudstyr. Vidnet forklarede, at alt udstyr, som blev udfundet på adressen, blev medtaget og placeret på pladsen i By 20 , som var en gårdhal og et udeareal hertil. Alt medtaget udstyr blev regist- reret.

Vidnet forklarede, at næsten alt tilbagetaget udstyr blev bortsolgt eller udleveret til det ene- kelte leasingselskab. Der var dog Soroto tvangsblandere, der ikke blev afhentet af Lion Lea- sing, og det samme var gældende for et antal stilladsdele.

Vidnet forklarede, at der udover på gården i By 20 blev placeret materiel på en adresse i By 10 .

Vidnet forklarede, at gravemaskinen, der blev påvist af tiltalte Vidne 3 , blev tilbagetaget omkring januar 2010.

Vidnet forklarede ad tilbagetagelsen af materiel på Vej 6 i Nakskov, at denne tilbage- tagelse fandt sted den 22. januar 2009. Tilbagetagelsen skete på foranledning af Jyske Lea- sing. Alt fundet materiel blev medtaget, og dette blev i sin helhed efterfølgende udleveret til de leasingselskaber, som havde ejerskabet til det enkelte effekter.

Vidnet forklarede, at der på tiltalte Vidne 3's bopæl blev tilbagetaget en motorbør og en gravemaskine.

Vidnet forklarede, at hallen i By 20 var aflåst, og at det var ejendommens ejer, der havde nøglen til hallen.

Vidnet forklarede, at nogle leasingselskaber havde egne metalskilte på de udleasede maski- ner. Af skiltene fremgik oplysninger om ejerforhold og angivelse af nummeret på den leasin- gaftale, som maskinen var omfattet af. Skiltene var beregnet til påsætning på de enkelte mas- kiner ved popnitning, men vidnet bekendt førte leasingselskaberne ikke kontrol med, om skiltningen faktisk fandt sted.

Vidnet forklarede, at hans virksomhed med tilbagetagning og efterfølgende salg af maskiner ophørte omkring foråret 2010.

Vidnet forklarede, at Person 1 overfor vidnet påviste forskelligt udstyr til en gravemas- Side 24

kine, der var placeret hos V4 A/S . Udstyret blev udleveret til vidnet. Doosan-maskinen hos V4 A/S , som vidnet tidligere har forklaret om, blev ikke udleveret til vidnet. Der var generelt et godt samarbejde mellem vidnet og Person 1 . Person 1 var bl.a. behjæl- pelig med fremskaffelse af oplysninger om maskinstelnumre mv. "

Anklageren oplyste, at der i ekstrakten, forhold 1-6, Nykredit, mangler side 402 C-I, der vil blive udleveret på et senere tidspunkt.

Vidnet vedstod sin forklaring, dog således at han forklarede korrigerende til retsbog af 11. december 2018, side 3, 2. sidste afsnit, at han ikke har forklaret, at F1 havde bopæl på Vej Vej 7 . Han havde bopæl i Sverige. De kunne konstatere, at F1 7 til hver dag kørte adressen i Sverige og overnattede.

Vidnet forklarede supplerende ad forhold 1-55, og foreholdt retsbog af 25. oktober 2018, side 5, 2. sidste afsnit, at han mener, at den gravemaskine, de gravede fri på Område 1 , var leaset af Jyske Finans. Gravemaskinen befandt sig på et stort areal, hvor der blev knust beton og træflis. Der stod et betonknuseanlæg. Der var en jordvold omkring. Vidnet vil tro, at jordvolden var der enten som af- skærmning mod støj, eller så man kunne arbejde i fred. De startede gravemaskinen op, og fjernede 5-6 skovle jord fra jordvolden, så de kunne køre over. De var to derude, vidnet og en medhjælper. Medhjælperen var en slags underentreprenør til vidnet. Person 1 var ikke med. Gravemaskinen blev afleveret til Jyske Finans.

Foreholdt retsbog af 11. december side 2, 5. afsnit, vedrørende at flere medlemmer af Familienavn 1 havde opsøgt vidnet, forklarede vidnet, at det var svært at se, hvem der præcis var tale om, da det var mørkt, og de sad i en bil. Under forløbet var der stor aktivitet, både fra V1 ApS' side – der forsøgte at forputte materiel, og fra vidnets side - der forsøgte at finde det pågældende materiel. Vidnet antager at det var medlemmer af Familienavn 1 , da det var den samme sorte varebil, som vidnet og hans medhjælpere havde set på de forskellige pladser, som holdt længe ude foran hans hjem og lyste ind. Han kendte også registreringsnummeret. Vidnet opfattede det som, at de prøvede at skræmme ham væk. De viste, at de vidste, hvor han boede privat. Ved episoden på Område 1 , hvor politiet kom til stede, udviste V5 og V4 , der var til stede, meget truende ad- færd over for vidnet. Efter politiet var taget afsted, sagde de til vidnet: ” Vi ved hvor du bor og pas nu på”. Der var truende adfærd generelt. Vidnet fik opfattelsen af, at det nok var bedst, hvis de ikke fandt mere grej. Der var også optræk til korporligheder. Vidnet var oppe at slås korporligt med F1 to gange.

Foreholdt retsbog af 11. december 2018 side 4, 5. afsnit, forklarede vidnet, at de maskiner de ikke straks tog med ved fogedforretningen, og som blev henstillet i en aflåst hal, blev afhentet senere.

Der var noget materiel, herunder Soroto tvangsblandere og noget stillads, der aldrig blev afhentet af leasingselskaberne. Det var materiel af mindre værdi. Problemet med de specifikke Soroto tvangs- blandere, der havde kostet 12-13.000 kr. var, at de var smurt ind i mørtel og ikke gjort ordentligt re- ne. De kunne således ikke bruges, og ingen ville købe dem. De stod på pladsen i By 20 . Lion Leasing hentede dem ikke, selvom de fik at vide, at vidnet ville bortskaffe dem, hvis de ikke hente- de dem, da de ikke længere skulle leje pladsen i By 20 . Vidnet kunne måske have fået 1.000- 2.000 kr. for dem. Side 25

Foreholdt, at fabrikanten har oplyst, at der ikke var serienummer på Soroto tvangsblandere før 2013, forklarede vidnet, at V1 ApS selv kan have hugget et nummer ind i dem. Hvis det var brugte maski- ner, kan den tidligere ejer også have hugget et nummer ind i dem.

Foreholdt retsbog af 11. december 2018, side 5, 2. afsnit, vedrørende leasingselskabernes egne skilte på maskinerne, forklarede vidnet, at det var en generel bemærkning, ud fra hans egen erfaring om, hvad leasingselskaber typisk gør. Vidnet har også selv haft en udlejningsvirksomhed. Han havde omkring 100 skilte liggende, som han selv skulle sætte på. Det er en gråzone, om man ønsker at op- lyse overfor tredjemand, at det er en leaset maskine. Vidnet har ikke set skilte fra leasingselskaber på V1 ApS' materiel.

Vidnet brugte lang tid på sagen med at fremskaffe V1 ApS' leasede aktiver. Vidnet svarede på mails fra politiet 1½ år senere og han udarbejdede også en rapport til politiet efterfølgende.

Adspurgt af retsformanden forklarede vidnet, at det var hans opfattelse, at T1 var den admi- nistrative i V1 ApS , og at det var ham, der havde kontakt med leasingselskaberne og indgik leasing- kontrakterne. Vidnet havde ikke kontakt til T1 . Det var ikke T1 , men V5 og V4 , der kom til stede i forbindelse med episoden på Område 1 . Vidnet kan ikke sige, om T1 havde særlige kendetegn/mærker i forhold til de andre.

Vidnet har mødt V5 efterfølgende, så han er sikker på, at det var ham, der kom til stede på Område 1 . Vidnet ved ikke med sikkerhed, om den anden var V4 . Manden var kraftig af statur og havde ikke så meget hår. Vidnet så ikke nogen med en hestehale. Vidnet har fået beskrevet T1 , men han har ikke set ham.

Det var vidnets overordnede indtryk, at T1's rolle var administrativ, og at specielt F1 , V5 og V4 var de praktisk udøvende, der befandt sig på byggepladser. Det er svært at sige, præcis hvor indtrykket kommer fra. Vidnet har senere, men for år tilbage, mødt V5 på Roskilde politigård i forbindelse med en politiafhøring.

Adspurgt af forsvareren, advokat Jakob Iuel Lunøe, forklarede vidnet, at hans første indtryk af T1 kommer fra * sagen i 2005-2006. Dengang fik vidnet at vide, at han skulle passe på dem, V34 ApS på grund af rockerrelationer og folk med tatoveringer. Vidnets indtryk af T1's rolle i V1 ApS er blevet forstærket hen ad vejen af leasingkonsulenterne. De har fortalt, at det har været T1 , de er mødtes med, når de har indgået leasingkontrakter. Vidnet ved ikke, hvem leasingselska- berne i øvrigt mødtes med. Vidnet bekræftede, at hans indtryk af T1 bygger på andenhånds- indtryk.

Foreholdt retsbog af 11. december 2018, side 3, 6. afsnit, forklarede vidnet, at han ikke har set et nummer med angivelse af V1 ApS . Vidnet kan ikke vide, om et eventuelt indhugget nummer, var V1 ApS' interne nummer.

F1 havde også en fortid i forbindelse med * . Dengang fandt vidnet en del * -ud- V34 ApS styr hos F1 . Da vidnet stødte på F1 igen i V1 ApS , syntes F1 , at vidnet var træls, og sagde til vidnet, at vidnet havde jagtet ham i 4 år, hvilket han på Side 26

sin vis havde ret i.

Vidnet erkender, at han muligvis ikke helt fulgte reglerne vedrørende påsætning af GPS-tracker på en lastbil. Men grundet de store værdier, der var i sagen, mente vidnet, at de var berettigede til at se, hvor de kørte hen. Vidnet havde uden held prøvet at få politiet til at hjælpe med at finde materiel. Vidnet traf derfor en beslutning.

De havde ikke fogeden med, udover ved de egentlige fogedforretninger. De havde således ikke fo- geden med i By 23 , men havde via en fuldmagt fra leasingselskaberne bemyndigelse til at sætte sig i besiddelse af de aktiver, der tilhørte leasingselskaberne. Der var en fare for, at aktiverne ville forsvinde igen, hvis de ikke satte sig i besiddelse af det udstyr, de fandt

De fandt også udstyr, der ikke kunne relateres til en leasingkontrakt. Der stod f.eks. 120 skibscontai- nere på Område 1 . Vidnet vidste, at V1 ApS havde rådighed over dem og nøglerne til dem, men vidnet kunne indledningsvist ikke finde ud af, hvem de tilhørte. AB finans og en eller to mere havde leasingkontrakter vedrørende skibscontainere, men de numre der stod i kontrakterne havde aldrig været skibscontainernumre. Leasingselskaberne havde ikke været gode nok til at kontrollere de an- førte numre. Det var ikke interne V1 ApS numre, der var anført. Skibscontainere har et internatio- nalt unikt nummer. Vidnet sporede numrene, og containerne viste sig at tilhøre V41 ApS . Virksomhed 41 ApS (V41 ApS) Vidnet gravede en maskine igennem en jordvold og anvendte en GPS-tracker, idet leasingselskaber- ne var gået til vidnet, for at få tingene gjort, og så kunne de tage det juridiske slagsmål bagefter. Der var tale om meget store værdier. Der var åbent i jordvolden bagefter. Der stod to kæmpe knusemas- kiner tilbage, som ikke umiddelbart kunne transporteres væk.

De efterlod materiel ved fogedforretningen den 30. januar 2009, der ikke matchede fogedrekvisitio- nen. Område 1 er et kæmpestort område, og der har sikkert befundet sig materiel, de ikke kiggede efter. Der kunne f.eks. være anført en rød gravemaskine i en leasingkontrakt, hvis de så fandt en sort gravemaskine, tog de den ikke med. Tilsvarende med serienumre, der ikke matchede. Der henstod også maskiner i hallen, der ikke matchede nogen af leasingkontrakterne. Vidnet ved ikke, hvad der skete med de maskiner. Vidnet og leasingselskaberne gjorde ikke noget ved dem. Der var tre lifte, der tilhørte Vidne 85 .

Der var en del biler på Område 1 , som blev taget med. En bil fandt de i Sverige, hvor F1's søn kørte i den. En Porsche Cayenne blev fundet på en tankstation. Vidnet ved ikke, hvem der var registreret som bruger af den. I Sverige fandt de kun maskiner hos F1 . Vidnet kender Virksomhed 42 fra en tidligere sag, men ikke i forbindelse med denne sag.

Vidnet fandt materiel på ca. 15 forskellige adresser. Han har nævnt en del af dem i tidligere forkla- ringer, og vil skulle støtte sig til mails, for at kunne liste stederne op.

Foreholdt retsbog af 11. december 2018, side 4, 3. afsnit, forklarede vidnet, at han var på Vej 7 , hvor enten F1 eller V1 ApS var i gang med en nedrivning af drivhuse. Vidnet var blevet ringet op og havde fået fortalt, at der stod maskiner der. Vidnet bemærkede, at tre af de maskiner, der før havde stået i Sverige, nu stod på Vej 7 . To stod omme bagved. Mens vidnet var der, kom F1 ud af et hus, og sagde, at vidnet skulle gå. Han sparkede og spytte- Side 27

de på vidnet. Politiet kom til stede. Efter en lang snak fik vidnet udleveret de pågældende maskiner. Fogeden var ikke med.

Forevist kort over Område 1 udpegede vidnet Hal 2 , hvor de efterlod materiel i den aflåste hal. De fik adgang til hallen via ejendomsselskabet. Vidnet ved ikke, om det var V1 ApS' lejemål. Det var ejendomsselskabet, der havde anvist vidnet at stille materiel i Hal 2 . Han var selv med ude, da det resterende materiel i Hal 2 blev hentet. De maskiner, der ikke var deres, lod de stå.

Foreholdt ekstrakt 17 a og b, side 57, mail til Person 66 , forklarede vidnet, at resterende maski- ner på pladsen i By 20 blev solgt eller kørt på genbrugspladsen. Indtjeningen fra salg af materi- el, der ikke blev hentet af leasingselskaberne, bl.a. skovle fra gravemaskiner, som ikke kunne identi- ficeres til en specifik gravemaskine, blev overdraget til kuratoren, Vidne 47 hos Advo Advokatfirma . Vidnet kan ikke huske den beløbsmæssig størrelse. katfir ma

Forsvareren advokat Jakob Iuel Lunøe udleverede seks fotos, tilsendt fra T1 .

Foreholdt foto 1, forklarede vidnet, at han har haft en BMW, som den på billedet og at det godt kan passe, at registreringsnummeret var Reg.nr. 1 . Det kan også godt passe, at billedet blev taget den 23. januar 2009, kl. 20.17.

Foreholdt foto 2, forklarede vidnet, at man på billedet kan se de tre lastbiler, vidnet havde med ud på Område 1 .

Foreholdt foto 3, og oplyst, at billedet forestiller en container, hvor låsen er fjernet, bemærkede vid- net, at det ikke er tydeligt for ham at se, hvad billedet forestiller.

Foreholdt foto 4, forklarede vidnet, at de godt kan have fjernet porte, for at kunne komme til, men de har ikke fjernet låse fra containere. De havde ikke værktøj med til at bryde eller bore containerlå- se op med. De trak heller ikke låse ud. Det er rigtigt, at de løftede porte af.

Foreholdt foto 5, forklarede vidnet, at det er V5 , man ser til højre i billedet, og V4 man ser til venstre.

Foreholdt foto 6, forklarede vidnet at det er et skiftelad man kan se på billedet. Et skiftelad kan til- kobles en tom lastbil, der passer til. På billedet ses et skiftelad med en blandemaskine/ et mørtel- værk på. Dem stod der 3-4 af derude. De havde ikke mere end tre lastbiler med, og læssede de tre skiftelad på dem. De læssede dem også af igen og satte dem samme sted. De havde kontrolleret seri- enumrene, inden de læssede de pågældende skiftelad op på lastbilerne. De fik fat i de pågældende skiftelad med blandeværk efterfølgende. Fabrikatet på dem var CIFA.

Adspurgt af retsformanden forklarede vidnet, at der bestemt ikke slap nogen lastbil ud med materiel, inden politiet kom. De blev omringet af dem. der kom til stede, og af politiet.

Adspurgt af forsvareren, advokat Jakob Iuel Lunøe, på ny, forklarede vidnet, at de, herunder vidnet selv, mange gange forsøgte at ringe til T1 og spørge, hvor effekterne var. Vidnet var ikke bekendt med, at T1 afsonede i en periode fra februar 2009. Vidnet har hverken talt med el- Side 28

ler mødt T1 , og han er ikke blevet truet direkte af T1 . Vidnet har følt sig truet gene- relt i forbindelse med sagen, herunder ved tilstedeværelsen af en bil registreret til V1 ApS ved vid- nets bopæl.

Adspurgt af forsvarer Torben Svensson og foreholdt retsbog af 11. december 2018, side 3, næstsid- ste afsnit, sidste pkt., forklarede vidnet, at der ikke skete udlevering af materiel på byggepladsen i By 4 , da det blev nægtet. Men de havde været rundt og kigge på byggepladsen i By 4 , da den var åben. De var iført hjelm og arbejdstøj, og de kunne nemt gå ind og kigge, da de lignede nogen, der skulle reparere noget. Vidnet husker, at der stod adskillige gravemaskiner i forskellige størrelser, et par Volvo lastbiler, og et meget stort beton-blandeværk. De fik det pågældende materiel udleveret efterfølgende. Leasingselskaberne bad dem holde byggepladsen under observation på grund af faren for, at det pågældende materiel ville forsvinde. Da de havde gjort det i tre døgn, blev gravemaski- nerne og lastbilerne mv. kørt ud foran porten af arbejderne på byggepladsen og porten blev smækket i. Han fik en opringning fra leasingselskabet om, at de kunne hente det hele. Vidnets teori er, at V1 ApS havde indset, at der ellers ville komme en fogedforretning.

De fik fat i de tre blandeværk, der havde stået på skiftelad på Område 1 , efterfølgende. Vidnet er i tvivl om, hvorvidt de tog dem med i forbindelse med fogedforretningen, da de dér prioriterede mas- kiner med højest værdi.

Fogedforretningen skulle være startet kl. 8.00, hvor de stod klar med lastbiler, men på grund af den store mængde leasingkontrakter tog det fogeden 6 timer at komme igennem papirarbejdet, og foge- den ankom derfor først på Område 1 kl. 14.30. Lastbilchaufførerne havde opbrugt deres køretid, og de havde store udfordringer med at finde lastbiler og chauffører nok. En af lastbilerne blev f.eks. kørt væk af en advokat, der havde lastbilkørekort. De var derfor nødt til at prioritere, hvad de tog med med det samme.

Vidnet har ikke selv konkret kendskab til, at V1 ApS har haft udlejningsvirksomhed eller at de har udlånt materiel til samarbejdspartnere og underentreprenører, men han har fået oplyst af andre, at f.eks. V41 ApS lånte gravemaskiner til at lave en vaskeplads.

Foreholdt at tiltalte har forklaret, at de udlånte og udlejede maskiner, og at der var mapper med sed- ler vedr. udlejning, forklarede vidnet, at det ikke er noget, han kender til. De tømte ikke bygninger- ne, da de var på Område 1 . I Hovedmagasinet stod der to aflåste biler og værktøj i stueetagen. Alt det, der stod i stueetagen, fandt de senere på en gård på Sydsjælland.

Vidnet har ikke mødt Vidne 1 , men han har set Vidne 1 på afstand på en tank- station i By 9 . Vidnet formoder, at det var Vidne 1 , da mandens udseende stemte overens med den beskrivelse, vidnet havde fået af leasingselskaberne. De havde skygget sønnerne, som han formoder mødte Vidne 1 .

Da vidnet ikke kunne nå at udføre alle opgaverne selv, havde han underentreprenører og vogn- mandsfirmaer til at hjælpe sig. Vidnet kan ikke huske navne på disse medhjælpere, udover én ved navn Vidne 56 , der har holdt vagt for vidnet. Vidnet vil kunne finde navne og kontaktoplys- ninger på medhjælperne, hvis det er nødvendigt. Side 29

Det store blandeværk i By 4 blev aldrig afhentet. Det var finansieret med 5 mio. kr. og det var ”ikke det jern værd, det var bygget af”. Leasingselskabet ville ikke påtage sig udgiften til at fjerne det, og det kan godt passe, at det stadigvæk står samme sted, men vidnet ved det ikke. Vidnet kan ikke huske, hvilket leasingselskab der havde finansieret blandeværket, men det fremgår af en liste.

Vidnet kontakter anklageren pr. mail med oplysning om, hvem der har finansieret blandeværket og kontaktoplysninger på medhjælperen Vidne 56 .

Adspurgt af forsvareren, advokat Eigil Strand, vedrørende skifteladet med blandeværk, forklarede vidnet, at han så 3-4 stk. på Område 1 . Det er en løs enhed, der kan placeres/monteres på en tom lastbil. Skifteladene kunne sættes på en hvilken som helst lastbil, der har et tilkoblingssystem, der passer til. Det var et helt andet blandeværk, der stod på byggepladsen i By 4 . Det var enormt stort, ca. 20 meter højt og 40 meter langt, med kæmpe siloer i enden, hvori man hældte pulveret. Man kunne med blandeværket producere gasbetonblokke på stedet til brug for byggeriet. Der var flere forskellige ude og se på blandeværket, men ingen ville røre det. Det var for omkostningsfuldt at skille det ad.

De fandt en motorbør og gravemaskine på Adresse 3 . Der var ingen mennesker, så de tog maskiner- ne med. Naboerne fortalte, at der ikke havde været aktivitet på stedet i 14 dage. Vidnet ved ikke, om det pågældende materiel blev meldt stjålet.

Adspurgt på ny af anklageren forklarede vidnet, at de to knuseværker, der befandt sig indenfor jord- volden på Område 1 , blev hentet af dem i forbindelse med fogedforretningen.

Vidne 56's forklaring i retsmøde den 4. marts 2020:

Vidne 56 forklarede, at han var underentreprenør til Vidne 12 i forbindelse med eftersøgningen af maskiner tilhørende V1 ApS for leasingselskaber. Han er i byggebranchen. Den- gang var han nystartet. Han var hyret til at køre med ud at hente maskiner. Han blev ringet op af Vidne 12 og bedt om at køre med til Nakskov. Det var en indhegnet plads, og det var et leasingselskab, der havde bedt Vidne 12 se på maskinerne. Maskinerne stod på en græs- mark med byggepladshegn. Så gik de rundt med en liste fra leasingselskaberne, hvor der stod stel- numre, og det passede på de fleste maskiner. Der var enkelte maskiner, som ikke stod på listen, men som de senere fandt ud af tilhørte nogle andre leasingselskaber. Der blev ringet efter nogle vognmænd, som kom og hentede maskinerne. Som han husker det, kørte han og Vidne 12 , før maskinerne blev afhentet. De var i samme bil. Det var Vidne 12 , der havde for- bindelsen med vognmændene. Vidnet havde ikke mere med pladsen på Lolland at gøre. Han vil tro, at det var i februar 2009.

Han deltog i fogedforretningen. De afventede nærmest hele dagen, mens fogeden gennemgik papi- rerne. Da fogeden kom, gik Vidne 12 sammen med fogeden, og de gennemgik listen. Ef- terhånden som maskinerne blev frigivet, blev de kørt væk på lastbiler. Fogeden og * tog et sted * Vidne 12 ad gangen og fogeden tillod bortkørsel. Virksomhed 62 kørte personbiler og små varebi- ler væk. De andre maskiner og stillads blev læsset og kørt væk. Som han husker det, var der ikke meget tilbage, bortset fra byggematerialer, paller med brædder etc. Han husker ikke, at der var flere maskiner tilbage. Side 30

De var på alle mulige adresse for at se efter maskiner. En ud af 10 gange var der ikke noget. De var på en byggeplads i By 4 , hvor byggelederen ikke vidste, at firmaet var lukket. Der kom også nogle grumme fyre, mens de var der. De var på en privatadresse i Næstved med fogeden, hvor der var en kælder under huset, men hvor der ikke blev fundet noget. Lige inden de stoppede med at lede, var de på et gartneri i By 2 , hvor der var en gravemaskine. De var i Malmø på vistnok en ansats pri- vatadresse, hvor de fandt en gravemaskine. Mens de ventede, kom en ansat eller en søn til en ansat. Han var kørende i en lille Fiat, som også var leaset – det var en af de biler, der var 30 af. De har måske kørt på 30 adresser, men kun fundet noget 4-5 steder. Nogle adresser tjekkede de flere gange. De fik tip af vognmænd, der måske havde flyttet samme maskine før, og naboer til adresserne.

Efter fogedforretningen ventede de om morgenen på Vej 3 på de personer med relation til V1 ApS , der fortsat var der, og så fulgte de efter dem for at se, hvilke adresser, der blev benyttet. Men det gav ikke nogen maskiner. Det var mest byggematerialer, de så, der blev flyttet. De undersøgte adresserne, når de pågældende ikke var der.

Under fogedforretningen var det Vidne 12 og fogeden, der gennemgik stelnumrene, og det holdt fogeden meget hånd i hanke med, før materiellet blev frigivet. Vidnet, Vidne 12 og en, som hed Navn 7 , sørgede for, at der kun blev læsset det, som var frigivet af fogeden.

De mødte flere gange under deres søgen en lille fyr med en tatovering på halsen, som repræsentere- de V1 ApS . Forespurgt af forsvareren om navnene V5 , V2 og F1 , forklarede vidnet, at F1 kunne være et godt bud.

Vidnet har også været på Sydsjælland hos en "camping-mand", hvor der stod to rendegravere og en gummiged og nogle containere. Der har måske været 4-6 containere. Det var containerne, der fange- de deres øje. Manden fortalte, at han havde lånt maskinerne.

I starten havde de kun et leasingselskab som kunde, og da var der maskiner, som ikke tilhørte deres kunde. Han husker, at de også ledte efter maskiner, som det viste sig fortsat stod hos forhandleren til salg et sted på Sydsjælland.

Forespurgt af advokat Torben Svensson forklarede vidnet, at han husker typeplader på maskinen, som ofte passer med stelnummeret. Han har ikke bemærket andre numre på maskinerne.

På Lolland hentede de måske 6-8 maskiner, og så var der måske 3-4 stykker tilbage. Han fik at vide af Vidne 12 efterfølgende, at der også var gevinst på dem. De havde skrevet stelnumrene ned på listen, før de forlod stedet.

Han har kun kørt alene for at holde øje med f.eks. en lastbil ellers ikke. Han har ikke set noget system for udlejning på Vej 3 . Der var et nøgleskab, der blev åbnet af en låsesmed under fogedforretningen. Der var bilnøgler i skabet.

Nøglerne til entreprenørmaskinerne sad for det meste i maskineren. Men i øvrigt er det sådan med entreprenørmaskiner, at nøglerne er standardnøgler, som kan flyttes fra den ene maskine til den an- Side 31

den. Han kan ikke huske, at de havde nogen problemer med maskiner, som de ikke kun få med, for- di de ikke kunne starte dem.

Nøglerne til gravemaskinerne sad i dem.

Containerne på Område 1 var for de flestes vedkommende åbne, og de var tomme. Nogle var brugt til at afskærme pladsen, og nogle stod åbne. Det var nye blå containere. Det var ikke sådan, at alle containere blev åbnet. Som han husker det, stod der nok også nogle containere indenfor i Hal 3 .

Vidne 9's forklaring i retsmøde den 7. februar 2020:

Vidnets forklaring til retsbog af 10. april 2019 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

"Vidnet forklarede behørigt formanet ad forhold 1 til 55, at han var ansat i forsikringsselska- bet Topdanmark i perioden fra 2000 til 2018. Vidnet havde titel af skadesinspektør. Vidnets arbejde bestod navnlig i at foretage undersøgelser i forbindelse med sager om potentielt for- sikringsbedrageri.

I 2009 blev der rejst et samlet krav mod Topdanmark på omkring 141 mio. kr. af en række le- asingselskaber i forbindelse med mulige forsikringsforpligtelser i relation til leasingaftaler indgået med V1 ApS . Vidnet modtog i den anledning blandt andet opgørelser og forteg- nelser over maskiner og andet materielt, som ikke var udfundet forud for og i forbindelse med V1 ApS' konkurs, og som angiveligt skulle være forsikringsdækket i Topdanmark. Vidnet fo- retog i forbindelse hermed undersøgelser i relation til, hvorvidt de enkelte maskiners serie- numre var reelle. Det skete blandt andet via henvendelser til maskinfabrikanterne for det på- gældende maskiner eller maskinimportørerne. Vidnet havde derudover løbende kontakt herom med leasingselskabernes repræsentanter, herunder navnlig Vidne 50 fra Nykredit. Vidnet havde også kontakt til andre om spørgsmålet, herunder repræsentanter fra SKAT og kurator for V1 ApS . I forbindelse med sine undersøgelser stod det for vidnet mere og mere klart, at mange af maskinerne aldrig havde eksisteret.

Foreholdt ekstrakten Nykredit side 21 forklarede vidnet, at den dér gengivet liste er udarbej- det af vidnet, men fortegnelsen er ikke den endelige og komplette liste over ikke eksisterende eller ikke leverede maskiner. Notatet, ekstrakten side 22 - 24, er ligeledes udarbejdet af vidnet, hvis indhold vidnet kan vedstå. Notatet er udarbejdet i umiddelbar forlængelse af samtalerne med de i notatet nævnte personer. Samtalerne blev lydoptaget af vidnet. Vidnets undersøgelser viste også, at et vist antal af leasede maskiner blev udfundet, mens vidnets undersøgelser stod på. Kontakten med Person 1 , som angivet i notatet, fandt sted på den baggrund, at lea- singselskabet Spar Bank havde placeret et antal tilbagetaget maskiner hos V4 A/S , lige- som V4 A/S selv stod som leverandør for et antal af de leasede maskiner. * Person 1 Vidnet forklarede ad ekstrakten side 21, at kontakten ” * ” er identisk med Person 1 , hvilket også fremgår af vidnets notat, ekstrakten side 22 f. Vidnet havde kontakt med Perso n1 Person 1 flere gange, og vidnet fik i forbindelse hermed udleveret V4 A/S' fakturaer. Vidnet Side 32

foretog eksistensundersøgelser også for disse maskiner.

Vidnet forklarede, at han i forbindelse med sine undersøgelser fik det indtryk, at V4 A/S over tid forestod en del maskinservice for V1 ApS . De oplysninger, vidnet modtog fra Person 1 , fremgår af notatet, ekstrakten side 22 f.

Anklageren dokumenteret notatet i uddrag.

Vidnet forklarede, at hans indtryk fra sine undersøgelser og samtaler var den, at leasingselska- berne generelt ikke kontrollerede serienumre på og priser for leasede udstyr. Vidnet kunne så- ledes konstatere, at mange af de maskiner, som angiveligt skulle være leaset, i de enkelte lea- singaftaler værdimæssigt var ansat således, at denne væsentligt oversteg den sædvanlige mar- kedspris for den pågældende maskine ved handel mellem uafhængige parter.

Vidnet forklarede, at han i forbindelse med sine undersøgelser ikke har haft kontakt med V1 ApS' tidligere direktør, Vidne 1 , eller nogen af dennes sønner. Vidnet har heller ik- ke haft kontakt med Vidne 3 .

Vidnet forklarede, at han selv foretog besøg på en af V1 ApS' byggepladser i By 4 , men der blev i forbindelse hermed ikke udfundet relevante maskiner.

Anklageren foretog dokumentation af vidnets indenretlige forklaring, ekstrakten side 57 ne- derst til side 60 øverst.

Vidnet kunne vedstå forklaringen."

Vidnets forklaring til retsbog af 19. juni 2019 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

"Vidnet forklarede behørigt formanet, at han kan vedstå sin forklaring gengivet i retsbogen fra den 10. april 2019. Vidnet forklaret supplerende, at han påbegyndte arbejdet med forsikringssagen den 3. februar 2009, hvilket også fremgår af hans hovedrapport, ekstrakten Topdanmark m.v. side 1. Vidnet kan vedstå indholdet af denne rapport. Topdanmark foretog ikke kontrol af serienumre for forsikrede leasingaktiver, ligesom der ikke blev foretaget kontrolbesøg hos leasingkunderne.

Foreholdt ekstrakten side 58f forklarede vidnet, at det er en fortegnelse, som vidnet har udarbejdet. Fortegnelsen er en samlet fortegnelse over indtalte erstatningskrav. En del af aktiverne heri er efterfølgende tilbagetaget herunder navnlig i relation til biler. I relation til kolonnen ”Ej eksisteret/leveret” forklarede vidnet, at krydsmarkeringerne angiver effekter, som vidnet har kontrolleret, og at denne kontrol har haft som resultat, at de pågældende effekter enten ikke har eksisteret eller ikke har været leveret. Vidnet har ikke foretaget sådanne undersøgelser i relation til samtlige aktiver på fortegnelsen, men blandt andet for de effekter, som er medtaget i kolonnen "Ej eksisteret/leveret." Side 33

Vidne 9 vedstod forklaringerne.

Vidnet forklarede supplerende, at han først fik sagen overgivet den 3. februar 2009. Den vedståede interne rapport, begyndelsesdato 3. februar 2009, slutdato 7. januar 2014, samt bilag indeholder alt om hans undersøgelser i forbindelse med sagen.

Han undersøgte først de 36 anmeldte New Holland minigravere. Heraf var kun de fem leverede. De var leveret fra en virksomhed i By 6 . Efter nogle få dage fandt de ud, at maskiner for et stort be- løb ikke eksisterede, og nogle maskiner var solgt for f.eks. 1.5 mio. kr. men kun var 800.000 kr. værd. Nogle maskiner var leveret, og nogle maskinere eksisterede, men var aldrig leveret til V1 ApS .

Der var leaset 279 pladevibratorer til en virksomhed på ca. 9 mand. V1 ApS havde kun fået leveret to. Der er pladevibratorer på op til 5 tons og pladevibratorer, der kan købes i Harald Nyborg. De ko- ster fra 250.000 kr. til 1.000 kr.

Hver eneste anmeldte maskine blev undersøgt. V1 ApS havde i nogle tilfælde bare "ført stelnumre videre"og de maskiner kunne spores til Tyskland og Italien, hvor de hele tiden havde været. Han un- dersøgte, om maskinerne eksisterede gennem importøren, men i nogle tilfælde skrev han også mail direkte til fabrikkerne.

Den liste, som er i ekstrakt forhold 1-6. s. 21, dateret den 26. marts 2009 var hans første undersøgel- se. Derefter lavede han en rapport på hver leasingselskab for at styre det. Det endelige resultat af un- dersøgelserne fremgår af excelarket til hans samlede rapport.

Der var enkelte ting, som de fandt ud af eksisterede, men var forsvundet, og de blev erstattet af Top Danmark. Som han husker det, var tre minigravere forsvundet og en kom tilbage. Mange biler blev efterlyst og fundet i Norge og andre steder. Ad åre fik de de fleste biler tilbage. Der dukkede også en maskine op i Sønderborg, som de havde efterlyst.

Retssagen anlagt af Nykredit mod Topdanmark, som blev foretagt i Retten i Glostrup var en prøve- sag, der medførte, at de andre leasingselskaber frafaldt krav mod Topdanmark på ikke eksisterende maskiner.

Han var ude at tale med Person 1 i By 24 . Han optog en lydfil af samtalen. På Person 1's forretningssted så han et kæmpe værksted og de maskiner, som Spar Nord havde sat der. Spar Nords maskiner var hegnet ind. Han tjekkede stelnumre og tog fotos af alle maskiner og stelnumre. Han er uddannet lastvognsmekaniker, og han har sikret, at han har set stelnumrene i stålvangen. Alle andre numre kan være påsat og forfalskede. Nogle gange brugte han lige en stålbørste, så man kunne se stelnummeret rigtigt. Han var interesseret i at strege de maskiner, som eksisterede, fra sin liste. Pers Person 1 oplyste selv, at han havde foretaget service i et ikke ubetydeligt omfang på V1 ApS' maski-on 1 ner. Efterfølgende indhentede vidnet med Person 1's samtykke oplysninger fra SKAT, fakturaer mm. på maskiner, der var købt hos V4 A/S , og service, som var ydet af V4 A/S . Person 1 sam- arbejdede med ham, og han fik det han bad om. Der var en overordnet sammenhæng mellem det, Person 1 sagde, og det han viste vidnet. Side 34

Da han var på Område 1 , stod der fortsat containere derude. Vidne 50 fra Nykredit vidste no- get om disse. Han var også på byggepladsen i Vej 1 i By 4 . Det vil fremgå af hans rap- port s. 23 f. Det var en kæmpe byggeplads over 3 gadenumre. Byggepladsen var helt lukket. Der så han et betonværk. Han var på V1 ApS' adresse i Glostrup, hvor der kun var en postkasse. Han var forbi V2's bopæl i By 4 , rapportens s. 21 og 22, for at se efter biler. V2 boede på en øde landevej med kun et enkelt nabohus. Der var ikke noget bagved andet end marker. Huset er afbilledet rapportens s. 22.

Han har ikke været på en byggeplads i Næstved.

Betonværket på byggepladsen i By 4 , rapportens s. 24, har han fotograferet på et tidligt tidspunkt. På det tidspunkt vidste han ikke, hvem betonværket tilhørte.

Han fik de adresser, han har været på, af Vidne 50 fra Nykredit. Han ved ikke, hvor Vidne 50 havde adresserne fra. De havde i starten et godt samarbejde, indtil det gik op for Vidne 50 , at de havde modsatrettede interesser. Der kan godt have været flere byggepladser. Nykredit havde et helt korps bestående af fire gamle betjente til at køre rundt og kigge på byggepladser og i lagerlokaler. Han kan ikke lige komme på, hvem Vidne 12 var. Det kan godt have været ham, der kørte rundt og ledte efter maskiner.

Vidnet husker to konkrete dyre gravemaskiner, som aldrig var leveret til V1 ApS , en fandt han i Tyskland og den anden stod hos importøren i By 25 . Den sidste var faktureret med 1.5 mio kr. og værdien var 800.000 kr.

De 5 leverede minigravere har han set fakturaerne på, og leveringen kunne bekræftes af importøren. Der blev fundet to, Topdanmark erstattede tre, og en dukkede op senere.

Hans interesse var at spare penge for Topdanmark. Han har ikke fulgt op på, om leasingselskaberne har hentet deres grej.

De popnittede typeplader kan være ændret, forfalskede. Han fandt ikke på V1 ApS' maskiner andre stelnumre eller egne identifikationsnumre for V1 ApS eller andre. På 80 procent af maskinerne vil stelnumrene være gentaget på typepladen. De store tyske producenter bruger det, men det er ikke nødvendigvis tilfældet for kinesiske produkter.

Fra Retten i Glostrups dom af 21. maj 2012 er dokumenteret afdøde Vidne 50's , Stilling i Nykredit Leasing, forklaring:

" Vidne 50 har blandt andet forklaret, at han er Stilling i Nykredit Leasing og har været det siden 2006. Han er leder af en afdeling med 7 medarbejdere. Han har kendt til V1 ApS siden 2006, hvor Nykredit Leasing indgik de første leasingkontrakter med anpartsselskabet. I 2008 fremkom V1 ApS første gang på leasingselskabets rykkerliste, hvorfor der i januar 2009 blev sendt to rykkerbreve til anpartsselskabet. Det fremgik endvidere af registreringerne i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vedrørende V1 ApS , at der på det tidspunkt skete ændringer i ledelsesforholdet, da der tiltrådte en ny direktør. Dette havde Nykredit Leasing ikke hørt noget om fra selskabet. De kunne ikke få fat i selskabet telefonisk og tog derfor ud til selskabets Side 35

adresse. Det lykkedes efter gentagne forsøg at få kontakt. Vidnet mødtes med T1 , der oplyste, at selskabet var solgt til Vidne 3 . Han lovede, at han ville lave en liste over, hvor Nykredit Leasing kunne hente det leasede udstyr, men han vendte trods flere rykkere aldrig tilbage. Derefter kom der en advarsel fra Finansrådet vedrørende V1 ApS , hvorhvor Nykredit Leasing tog kontakt til en advokat og hævede hele engagementet med V1 ApS .

Vidnet tog initiativ til et samarbejde med andre leasinggivere, som havde udestående krav mod V1 ApS . Han ansatte på leasingselskabernes vegne Vidne 12 som konsulent. Vidne 12 samlede oplysninger om udstyret og udarbejdede lister over dette. Opsigelserne af engagementerne blev samlet hos Advokat 7 .

Vidnet og hans medarbejdere tog ud på alle de forretningssteder, som de kendte til fra egne og andre leasinggiveres oplysninger om V1 ApS . De havde forud for den 23. januar 2009 forsøgt at hente deres udstyr på Område 1 sammen med Jyske Finans. Aktionen blev imidlertid forhindret af T1, V4 og V5 . De fik lastet nogle betonkanoner op på nogle blokvogne, som de havde medbragt, men T1, V4 og V5 tog kontakt til politiet, der kom til stede og bad dem sætte det tilbage. Udstyret var ikke meldt stjålet, og politiet ville ikke acceptere deres dokumentation, hvorfor det blev betragtet som selvtægt. De forlod derfor stedet uden udstyr.

Fra den 23. januar til den 30. januar 2009 holdt de pladsen under opsyn fra en nabolejers adresse udenfor det indhegnede område og så, at der blev kørt udstyr væk blandt andet betonkanoer og trailere. Der er ikke udarbejdet rapporter over dette. En del af udstyret, der blev kørt væk, var gemt i containere. I perioden frem til den 30. januar 2009 observerede de blandt andet, at betonkanoner og trailere blev kørt væk fra adressen på Område 1 og ikke var der ved den senere fogedforretning den 30. januar 2009.

V1 ApS' forretningsområde på Område 1 lå på det gamle Virk. 38 -område. Der var blandt andet en kontorbygning, en lagerhal, hvor der stod entreprenørmaskiner, og en hal, der var fyldt med blandt andet lastbiler og byggemateriel. Et andet sted stod nogle meget dyre biler oplagret.

Den 30. januar 2009 blev der ved fogedforretningen fundet mange biler, herunder nogle fra Fiat, Mercedes, Ford, en enkelt Porsche, varebiler, en mindre slamsuger, lastbiltrailere, lastbiler med anhængere, en stor gravmaskine, m.v. Der blev også fundet udstyr, der tilhørte andre leasingselskaber end Nykredit Leasing. Der blev i alt fundet udstyr til ca. 60 - 70.000.000 kr. den dag.

Nykredit Leasing ledte fortsat efter nye adresser, der blev anvendt af virksomheden og fandt blandt andet en byggeplads i By 4 , hvor der stod noget leaset udstyr. De indgav fogedbegæring til Retten i Næstved, men de fik forinden lov til at hente udstyret på pladsen af Vidne 3 .

Nykredit Leasing indledte samtidig en fogedforretning mod T1's kones adresse i Næstved, men de fandt ikke noget på adressen.

Derefter gik de videre i jagten på adresser ved hjælp af Vidne 12 og hans ansatte. Alle Side 36

konsulenterne hos de enkelte leasinggivere blev endvidere bedt om at holde øje med det udstyr, der fremgik af de udarbejdede lister. Nykredit Leasing fandt noget udstyr i en lagerhal i By 23 , hvor der stod en truck, og hvor der lå noget byggeudstyr fra hallen på Område 1 . De tog trucken med, da de ejede den. De tog endvidere 2 Mercedes Sprinter med fra en anden adresse og fik senere fat i yderligere 2 personbiler. I foråret 2010 fandt de en rendegraver. Nykredit Leasing holder fortsat øje med personkredsen bag V1 ApS , der fortsat er aktive.

Vidnet har været på adressen på Adresse 1 i Glostrup. Der var en postkassen, og der stod udstyr på pladsen foran, blandt andet en fejemaskine og en trailer, der var leaset fra Nykredit Leasing.

Efter at V1 ApS havde leaset udstyr foretog Nykredit Leasing stikprøvekontrol for så vidt angik eksistensen af det leasede materiel og noterede det på kundens log. Kontrollen foretages ud fra oplysningerne i de enkelte leasingaftaler. Han har samlet oplysningerne i den rapport, der en lavet over, hvilket udstyr de har set og fundet. Stikprøvekontrollerne foretages løbende og ikke nødvendigvis på tidspunktet for indgåelsen af leasingaftalen. Hvert år bliver større arrangementer gennemgået og genforhandlet. I sommeren 2008 foretog Vidne 48 og Stilling Person 67 en stikprøveundersøgelse hos V1 ApS på Område 1 . De kontrollere udstyrets art og stelnummer, men de noterede det ikke i loggen. Anvendelsen af stikprøver er almindelig branchekutyme. I forbindelse med stikprøvekontrollen blev det observeret, at der boede 30-40 østarbejdere i en hal på Område 1 på virksomhedens område. Det var ikke usdvan1igt på den tid at se den slags indkvartering.

Nykredit Leasing har endvidere foretaget stikprøvekontroller på adressen i By 4 .

Ved ophævelsen af aftalerne er beløbene opgjort med moms og tilbagediskonteret. Det er den fremgangsmåde, der følger af leasingaftalerne. Over for Topdanmark er kravet opgjort uden moms.

Vidnet har lavet listen, hvori det endelige krav er opgjort. Listen omfatter alle de aktiver, der er rejst krav vedrørende, hvoraf nogle af de betonkanoner, der fremgår af listen, kan være dem, de ikke måtte medtage fra Område 1 , da de forsøgte at hente dem uden en fogedforretning. På listen over det udstyr, der kræves erstatning for, er alene anført nyværdien af udstyret, idet det ikke er oplyst, hvor mange timer udstyret har været brugt. Denne faktor er helt afgørende ved fastsættelsen af en brugtværdi, hvorfor det ikke er muligt at anslå en brugtværdi uden denne oplysning. Vidnet har ved udarbejdelsen af listen taget laveste pris af enten nyværdi eller restgælden og mener ikke, at der skal fradrages selvrisiko i restgældsprisen.

Der er endvidere lavet en liste over det udstyr, der er blevet fundet. Den samlede værdi heraf udgør 7.645.888,64 kr.

Den gaffeltruck af mærket Maximal FD 35 T, der er anført på listen over manglende udstyr for alle leasingselskaber, er efterfølgende fundet i By 23 . Det skete en måneds tid efter fogedforretningens gennemførelse. Side 37

Listen over dels fundet udstyr, dels udstyr set i By 4 og udstyr set i København, har vidnet lavet ud fra konsulenternes og egne oplysninger og observationer op til fogedforretningen. De største lokationer var Område 1 og pladsen i By 4 , men der er også hentet udstyr i Glostrup. Det udstyr, der er anført under Daimler/Chrysler Dodge Ram har de fået retur fra en anden kunde, selvom det var leaset til V1 ApS . Nykredit Leasing har fået erstatning fra Topdanmark for dette. Udstyret mærket Hydrema er efterfølgende fundet. 2 New Holland maskiner er set, men ikke fundet. Topdanmark har udbetalt erstatning for disse.

Der bliver altid lavet en kreditvurdering af nye leasingtagere. Kreditvurderingen foretages ud fra de tilgængelige oplysninger om virksomheden, direktørens navn, virksomhedens art, regnskaber og udviklingen i tallene herunder sammenhængen mellem omsætning og overskud m.v. Kreditvurderingen vedrørende V1 ApS blev forelagt en central afdeling i Nykredit Leasing.

Det fremgår af opgørelsen, at 3 diesel G 30 generatorerne er blevet solgt på auktion. Efter fradrag af transportudgifter og auktionshonorar indbragte de 12.000 kr. pr. stk. Nyprisen er 78.000 kr. pr. stk. Nykredit Leasing har ikke konstateret producentens navn, kun hvilken type og stelnummer maskinerne havde. Topdanmark bad først om oplysning om producent i januar 2012. Nykredit Leasing har stadig et krav vedrørende 2 generatorer af den type, der ikke er b1evet fundet."

Vidne 42's forklaring i retsmøde den 25. november 2019:

Vidnets forklaring til retsbog af 14. juni 2018 i sag 4503/2014 blev oplæst og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

"Vidnet forklarede ad forhold 1-55, at han fra omkring august 2007 til marts 2008 var ansat i V1 ApS . Vidnet havde før sin ansættelse et personligt og privat kendskab til Vidne 1 og dennes sønner. Vidnets opgave i V1 ApS var især lastbilkørsel med afhentning af for-skelligt materiel og materialer, navnlig til byggeopgaver på Vej 3 , men også til brug for andre af V1 ApS' byggepladser, f.eks. i Næstved. Det var forskelligt, hvem der instruerede vidnet om dennes opgaver. Det var således både Vidne 1 , T1 , V4 og V5 , der instruerede vidnet. Vidnets ansættelse i V1 ApS ophørte på grund af en lønuenighed, men vidnet har fortsat sporadisk, tilfældig kontakt med Vidne 1 . De mødte sidst hinanden engang sidste år. Vidnet har ikke drøftet vidnets forklaring i dag med Vidne 1 eller andre.

Vidnet er bekendt med en person ved navn V2 , som var ansat i V1 ApS , men vidnet har ikke nærmere kendskab til denne person. Der var også en anden person ved navn * i V1 * Vidne 7 V1 ApS. Denne udførte navnlig VVS arbejde. Ap S V1 ApS havde mange byggeopgaver på Vej 3 herunder en del større renoveringsopgaver. Der var en del udenlandske arbejdere, der arbejdede for V1 ApS . Der var Side 38

således typisk omkring 20 udenlandske arbejdere ad gangen. Det var vistnok mest rumænere. Disse arbejdede tillige på V1 ApS' andre byggepladser.

V1 ApS havde meget materiel på Vej 3 , herunder nok omkring 10 containere. Vidnet erindrer ikke, at der blev udført asfalterbejder af V1 ApS på Vej 3 , eller at V1 ApS skulle havde ejet et større antal personbiler. V1 ApS havde i sidste del af vidnets ansættelsesperiode kontor på Vej 3 . Vidnet er ikke bekendt med, om V1 ApS' maskiner var forsynet med en identifikationsplade eller anden form for registering.

V1 ApS havde flere byggepladser, og i vidnets ansættelsesperiode var "der godt gang i den".

Vidnet har ikke kendskab til en eventuel børsnotering af V1 ApS .

Vidnet er bekendt med, at V1 ApS på Vej 3 havde bl.a. en betonknuser og også en maskine tilsvarende den, som fremgår af sagens fotomappe side 89. Vidnet har betjent en gravemaskine i V1 ApS , som vist i sagens fotomappe side 19, og en træknuser som vist på sagens fotomappe side 10, men farven på maskinen var blå, samt en gummiged.

Han har ikke set en maskine, svarende til s. 89. og en træknuser, men farven var blå, mærket var et andet, og indretningen var lidt anderledes. Den foreviste maskine er s. 32 -33 og ikke 10. Størrelsesforhold minder om den, han arbejdede med.

Vidne 42 vedstod forklaringen.

Han forklarede yderligere ad forhold 1-55, forevist fotomappe, s. 89, at maskinen på fotoet er vold- somt stor og at han ikke har set den i V1 ApS . Han har betjent en gravemaskine, der ligner den på si- de 19 i fotomappen. Han har betjent en træknuser. Forevist fotopmappen s. 32 og 33 har han forkla- ret, at træknuseren var lidt anderledes, mærket var et andet, og at den var blå.

Han og hans kone har boet i samme ejendom som Vidne 1 og hans kone. Dengang så de hinanden privat. Han har kendt sønnerne fra de var små. Vidnet flyttede, og det gik lidt i sig selv.

Han har ikke haft meget kontakt med Familienavn 1 siden han holdt op i V1 ApS . Han har mødt Vidne 1 i By 15 for et årstid siden.

Han stoppede hos V1 ApS , fordi T1 på et tidspunkt mente, at han ikke skulle have så meget i løn, som han havde fået det sidste halve år. Han valgte derfor at stoppe.

Da han blev ansat, tror han, at det var Vidne 1 , som mente, at V1 ApS kunne bruge en mand til at hente noget materiale i Tyskland og køre rundt til byggepladserne. Han kendte alle tre brødre ud på stedet. De var der allesammen, da han blev ansat. Han kan ikke huske, hvem han aftal- te lønnen med.

Det var ikke nemt at finde ud af, hvem der drev V1 ApS . Det var V5 , som var der om mor- genen og satte alle i arbejde. Side 39

Han kan godt huske, at han blev ringet op af politiet, som gerne ville have hans forklaring. Han var i bil og kørte ind til siden. De talte sammen i 10-20 minutter. Foreholdt politirapport af 13. november 2014, s. 2, 3. afsnit, "Forespurgt til hvem chefen var oplyste afhørte promte, at det naturligvis var T1 ", har han forklaret, at han godt kan have sagt sådan, men ikke kan huske, om han gjorde det. I dag er det hans opfattelse, at de var chefer alle sammen. Om morgenen var det V5 , der satte ham i gang. Midt på dagen var det V4 , der kom og sagde, at han skulle lave noget andet. T1 er den ældste af de tre brødre. Det kan godt være, at vidnet dengang mente, at det var ham, der var chefen. T1 var der aldrig om morgenen. Han kom til fyraften, hvis han i det hele taget var der.

Vidnet kørte lastbil. V4 var formand på byggepladsen i Næstved, hvor en stor bygning blev indrettet med lejligheder. Vidnet kørte derned med byggematerialer.

Foreholdt forklaring til samme politirapport, s. 2, næstsidste afsnit, "Vedr. maskinparken og hvem der havde ansvaret for denne var det T1 som stod for denne. Det var også T1 , som tog sig af det, når der kom nye maskiner til firmaet, herunder besigtigelsen af disse. Afhørte supplerede med, at det var T1 , som havde forstand til at stå for disse ting.", har vidnet forklaret, at han ikke kan fore- stille sig, at han har forklaret sådan. Det er V5 , der ved alt om maskiner i den familie. Han tror, at politimanden har fejlopfattet det. Han ved ikke, hvem der købte maskinerne, men det var V5 , der havde forstand på det. Hvis maskinerne skulle demonstreres, var det V5 , der stod for det. V5 kunne køre med alt.

Mens vidnet var i virksomheden, kom der 15-20 rumænere. Desuden var der kun Vidne 7 og Vidne 7's "mand". Desuden var der V2 . V2 kom i fint tøj, og vidnet så ham tit. Han så V2 gå og vise rundt på lageret.

Han husker ikke andre ansatte. Han kan ikke huske Vidne 8 .

V1 ApS' haller var fyldt med byggematerialer.

Når der på enkelte dage ikke var noget at foretage sig ved kørsel i lastbil, så kørte han gummiged og gravemaskine ude på Tippen. Det blev også kaldt Knusepladsen. Han arbejdede også med knuseren. Han ved ikke, hvad en teleskoplæsser er. Han har kørt minigravere. Der stod måske en gang i mel- lem et par stykker af dem udenfor, og så er de blev kørt ind i hallen igen, hvor der var maskiner og byggemateriale..

De havde truck til at læsse bilerne med, og der var små gravemaskiner i forskellig størrelse. Der var en stor gravemaskine på Knusepladsen. På byggepladserne var der som regel kun trucks.

Han har i Hobro eller Holstebro hentet et beton- eller mørtelværk, som de skulle have gang i. Han ved ikke, om de fik det, fordi han stoppede. Han afleverede det på Område 1 .

Han hentede mursten, isolering og gipsplader i Tyskland. Han hentede ikke sække med mørtel.

T1 drak på det tidspunkt hver dag og i større mængder. Side 40

Det var V5 , der om morgenen gav instruktion om, at vidnet f.eks. skulle til Tyskland og hente materialer. Af byggepladser var der By 4 og Næstved og Område 1 . Endvidere havde V1 ApS noget invendig nedrivning eller renovering af noget beboelse på Amager. Han kørte containere ind til et sted ved Søerne over to-tre dage. De blev fyldt, og han kørte ud og tømte dem. Han kan ik- ke huske andre byggepladser.

De 10 containere, som de havde ude på pladsen, var til byggeaffald i forbindelse med renoveringen. Han kørte byggemateriale til Hal 4 (S1). Der var også noget håndværktøj, som formentlig blev købt i Tyskland, men det var ikke noget, han hentede. V1 ApS åbnede en form for byggemarked, men han ved ikke, om det kom op at stå

Han ved ikke, hvornår T1 mødte ind. Han så ham ved fyraften. Han har aldrig set nogen da- mer på Område 1 . Han husker ikke at have set T1 gå rundt og vise ting frem. V2 var altid i det pæne tøj. Han kørte ikke maskiner eller noget. Han har aldrig talt med V2 om maskiner.

Han mødte selv kl. 7.00 og kørte højst to timer senere.

Han har set 6-8 minigravere på Vej 3 på samme tid. Forevist, fotomappe s. 3 , teleskoplæsser af mærket TEREX, forklarede han, at han ikke kan udelukke, at der var en. Men det var ikke det, de gjorde det i. Det var gravemaskiner etc.

Vidne 8's forklaring i retsmøde den 3. marts 2020:

Vidnets forklaring til retsbog af 3. oktober 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete under- vejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

" Vidnet forklarede ad forhold 1-55 via videoforbindelse fra Retten i Holbæk, at han i nogle måneder i 2007 eller 2008 arbejdede hos V1 ApS , hvorefter vidnets ansættelse ophørte. Vidnet et ikke bekendt med, om hans ansættelsesophør skete som en konsekvens af V1 ApS' konkurs. Vidnet erindrer ikke, hvem som ansatte ham. Vidnets arbejde for V1 ApS bestod i lastbilsaf- og pålæsning af jord med en gravemaskine, og det skete på forskellige arbejdssteder. Vidnet er ikke bekendt med, hvem der havde ledelsen i V1 ApS . Vidnet kender ikke personer med navnene Vidne 1 , T1 , V4 og V5 .

Vidnet forklarede, at han under sin ansættelse i V1 ApS blev instruereret af forskellige personer i V1 ApS . Vidnet har højest én gang været på V1 ApS' adresse på Vej 3 , men vidnet har ikke nærmere erindring herom.

Foreholdt sin forklaring til politiet, ekstrakten Yderligere Efterforskning under faneblad 23, bilag 23-5-3, side 2, forklarede vidnet, at han på afhøringstidspunktet var alvorlig syg og derfor ikke har nærmere erindring om afhøringen. Vidnet erindrer ikke at have arbejdet for V1 ApS på Område 1 , men han kan ikke udelukke, at han muligvis har afhentet noget graveudstyr på adressen. Vidnet erindrer ikke at have arbejdet med en jordvold på V1 ApS' på Vej 3 . Vidnet erindrer heller ikke, at han skulle have forklaret til politiet, at der var Side 41

gravet et hul i en jordvold på adressen, og at der i den forbindelse manglede tre maskiner. Foreholdt samme afhøring side 3, første afsnit, forklarede vidnet, at han ikke har nærmere erindring om de der nævnte forhold. Foreholdt samme afhøring side 3, andet afsnit, forklarede vidnet, at han ikke erindrer at have forklaret således til politiet. Indholdet i denne del af rapporten lyder forkert på vidnet. Foreholdt samme afhøring side 4, andet afsnit, forklarede vidnet, at han ikke erindrer at have forklaret således, men at det undrede ham, at der var så lidt kontakt med V1 ApS' ledelse. Vidnet havde ikke et egentligt indtryk af, hvor stor en virksomhed V1 ApS var. Foreholdt samme afhøring side 4, tredje afsnit, forklarede vidnet, at han ikke erindrer at have forklaret således som angivet i rapporten.

Vidnet forklarede, at hans arbejde for V1 ApS alene var som afløser. Vidnet arbejdede for V1 ApS med en stor gravemaskine af forskellige typer. Vidnet erindrer ikke, hvorledes han blev vederlagt.

Vidnet forklarede, at navnet V2 ikke siger ham noget. "

Vidne 8 vedstod sin forklaring til forhold 1-55.

Foreholdt ekstrakten, Yderligere Efterforskning, faneblad 23, bilag 23-5-3, afhøringsrapport, side 3, andet sidste afsnit, forklarede vidnet, at det var T1's navn, der gik igen igennem hele vidnets ansættelse. De andre navne husker han ikke. Overfor vidnet var T1 ”kommandanten”, men vidnet ved ikke, hvordan det forholdt sig indadtil i V1 ApS .

Foreholdt afhøringsrapporten, side 4, andet afsnit, forklarede vidnet, at som V1 ApS blev fremstillet, så det ud til at være et firma i udvikling og med ambitioner. Han var meget syg, dengang han afgav forklaring til politiet, og han var ved at miste livet. Han er blevet førtidspensionist som følge af syg- dommen. Det kan godt være, at han dengang har sagt, at firmaet var lidt ”lumsk”, men dengang kan han, grundet sin sygdom, have fået sagt nogle ting, han ikke helt kan stå inde for nu, for at komme hurtigt ”fri af situationen”. Han var ikke rationel på daværende tidspunkt. Han ved ikke helt, hvad der foregik i V1 ApS . V1 ApS var lidt anderledes drevet. Han vil helst ikke hænges op på noget. Hans liv har været turbulent nok. Han har svært ved at møde i retten på grund af sin sygdom. Han har været inde og afgive forklaring tre gange i denne sag, hos politiet og nu for anden gang i retten. Vidnet er ikke bange for at afgive forklaring.

Adspurgt af retsformanden, forklarede vidnet, at han ikke kender hverken V4 , V5 eller Vidne Vidne 1 . 1's

Adspurgt af forsvareren, advokat Jakob Iuel Lunøe, forklarede vidnet, at han kørte orange grave- maskiner for V1 ApS , vist nok af mærket Daewoo og Doosan. Det var 25-30 tons maskiner. Han har også kørt en gummiged. Han har ikke kørt andre maskiner for V1 ApS .

Foreholdt at han til politiet har forklaret, at der stod et betonværk på knusepladsen, forklarede vid- net, at han ikke i dag husker noget om, at der stod et betonværk. Knusepladsen var en modtageplads for beton og jord.

Vidnets gravearbejde foregik på forskellige lokationer, hvor der var overskudsjord, eller hvor der Side 42

skulle laves anlægsarbejde. Gravemaskinerne blev flyttet rundt til de forskellige lokationer, og blev brugt til læsse- og reguleringsarbejde. Gummigeden stod på Område 1 .

Foreholdt retsbogen side 4, 1. afsnit, forklarede vidnet, at han har været ude at lægge jord på en lo- kation i Næstved, hvor vidnet jo også holdt til. Vidnet arbejdede også for andre entreprenører end T1 . Det var et vikar/afløserjob, han havde for T1 . Han er uddannet landmand, men har sidenhen lært at køre andre maskiner, og han har derefter haft forskellige afløsningsopgaver for forskellige entreprenører.

Adspurgt af retsformanden forklarede vidnet, at det var de samme to gravemaskiner, vidnet an- vendte for V1 ApS på forskellige V1 ApS byggepladser. Han kender ikke til, at V1 ApS udlejede maskiner. Han anvendte ikke V1 ApS' maskiner i forbindelse med opgaver for andre entreprenører.

Vidnet har aldrig bemærket, at T1 skulle være beruset.

Vidne 41's forklaring i retsmøde den 4. februar 2020.

Vidnets forklaring til retsbog af 22. maj 2019 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

"Vidnet forklarede behørigt formanet, at han i en lang årrække har været ansat i blandt andet Københavns Politi. Vidnet blev pensioneret i 2014, hvor han havde titel af vicepolitikommi- sær. I de sidste 8 år forud for sin pensionering arbejdede vidnet i Københavns Politi med efter- forskningen af økonomisk kriminalitet.

Fra 2009 var vidnet efterforskningsleder i sagen vedrørende V1 ApS , og vidnet havde således det overordnede ansvar for efterforskningen. Baggrunden for efterforskningen var en anmeldelse fra forsikringsselskabet Topdanmark, der havde fået anmeldt et stort millionkrav i relation til et større antal leasede maskiner og andet leaset materiel, som ikke kunne udfindes i forbindelse med V1 ApS' konkurs. Efterforskningen tog i den første tid udgangspunkt i personkredsen omkring V1 ApS , det vil sige Vidne 1 og dennes sønner, men efterfølgende blev den personkrreds, som der blev efterforsket i relation til, udvidet. De helt centrale dokumenter i efterforskningen var de leasingaftaler med tilhørende dokumenter, som V1 ApS havde indgået. Efterforskningen var særligt rettet mod serienumrene på de enkelte leasede genstande, og det blev i den forbindelse kontrolleret, hvorvidt genstandene med de pågældende serienumre reelt eksisterede. Sideløbende med sagen i Københavns Politi verseret en skattesag for V1 ApS hos SKAT.

Vidnet forklarede, at efterforskningen i relation til udenlandske vidner skete via Interpol. Denne del af efterforskningen blev primært forestået af kriminalassistent Person 68 .

I forbindelse med efterforskningen fandt der i 2009 et antal ransagninger og anholdelser sted, men vidnet har ikke nu en detaljeret erindring herom. Efterforskningen blev i det væsentlige afsluttet i 2011, hvor sagen overgik til juridisk behandling i anklagemyndigheden. Forud herfor havde der mellem politi og anklagemyndighed på det overordnede plan været en Side 43

løbende dialog om sagen. Efterforskningsmæssigt blev det overvejet, om nogle af sagens sigtede skulle udskilles fra den øvrige efterforskning, men vurderingen var, at forholdene og de sigtedes sager var således forbundet, at en samlet behandling af sagen var mest hensigtsmæssig.

Vidnet forklarede, at han ikke selv har foretaget afhøringer i sagen udover en afhøring i forbindelse med et møde med Person 1 og dennes forsvarer. Vidnet har ikke nu en detaljeret erindring om dette møde og den i forbindelse hermed foretaget afhøring, og vidnet erindrer ikke, at der under afhøringen skulle være fremkommmet nye, væsentlige oplysninger i sagen. Vidnet udfærdigede en rapport i relation til det pågældende møde og afhø-ringen.

Foreholdt ekstrakten Cito Leasing side 23 f, leasingaftale med tilhørende dokumenter, forklarede vidnet ad forhold 15B, at efterforskningen i sagen i væsentligt omfang bestod i en efterforskning i relation til, hvorvidt de leasede maskiner var produceret med de i aftalen angivet serienumre. Vidnet erindrer ikke indholdet af en leverancegodkendelse, og disse erklæringer har generelt ikke indgået i efterforskningen som centrale dokumenter.

Vidnet forklarede, at tilbagetaget leaset materiel ikke fysisk er blevet undersøgt af Københavns Politi ud over i relation til en stor gravemaskine. Der blev fotooptaget af politiet i forbindelse med denne maskine.

Vidnet forklarede, at der, såvidt han erindrer, har været ialt 10 - 15 personer, som har været sigtet under efterforskningen.

Vidnet forklarede, at der i relation til de skattemæssige forhold i sagen ikke i politiets regi har fundet en selvstændigt efterforskning sted.

Vidnet forklarede, at der ikke har fundet selvstændig efterforskning sted i relation til Vidne 3 .

Vidnet forklarede, at mange af de sigtede i sagen ikke ønskede at udtale sig under efterforskningen. Det var dog ikke gældende for V2's vedkommende. Der er også afgivet forklaring til politiet af Vidne 3 , men vidnet har ikke selv deltaget i afhøringen af denne.

Vidnet forklarede, at der af politiet ikke er foretaget aktiv efterforskning i relation til udfindelse af maskiner.

Vidnet forklarede, at efterforskningen dokumentmæssigt primært har rettet sig mod de enkelte leasingaftalers indhold og de dertil hørende fakturaer, herunder særligt leverandørfakturaerne.

Vidnet forklarede, at der ikke er udført selvstændigt efterforskning i relation til eventuelt andre nummersystemer end leasingproducenternes serienumre.

Vidnet forklarede, at V2 under efterforskningen oplyste, at leasingproducenternes serienumre blev oplyst til ham af T1 . Side 44

Vidnet forklarede, at han ikke nu erindrer efterforskningen i relation til faktureringen fra V1 ApS til V2 Tr. . Fakturaerne blev ikke fingeraftryksundersøgt. Virksomhed 2 Trading (V2 Tr.)

Vidnet forklarede, at der under efterforskningen blev rettet henvendelse til et antal gørtlere i Københavnsområdet med henblik på oplysning om, hvorvidt de pågældende havde produceret maskinskilte til V1 ApS , men der blev i alle tilfælde tilbagemeldt et negativt svar herfor.

Vidnet forklarede, at der efterforskningsmæssigt ikke af politiet er foretaget besøg på V1 ApS' byggepladser eller andre adresser med henblik på udfinding af maskiner.

Vidnet forklarede, at Vidne 3 under efterforskningen henviste til et dokument, hvoraf det fremgik, at denne ved selvsyn havde kontrolleret eksistensen af alle aktiver i forbindelse med Vidne 3's erhvervelse af V1 ApS .

Vidnet forklarede, at der i forbindelse med den fogedforretning, som fandt sted i begyndelsen af 2009 på V1 ApS' adressse på Vej 3 , blandt andet blev tilbagetaget 2 tvangsblandere. De 2 tvangsblandere var hver forsynet med et serienummer og blev udleveret til et af de involverede leasingselskaber. Efterfølgende kunne vidnet konstatere, at de pågældende serienumre også fremgik af en leasingafale med et andet leasingselskab.

Vidnet forklarede, at ingen af sagens sigtede eller tiltalte har udpeget placeringssteder for de af sagen omfattede leasede genstande eller under efterforskningen angivet, at leasingaftalernes serienummerangivelser er udtryk for andre nummersystemer end leasingproducentens serienummer.

Vidnet forklarede, at han under efterforskningen fik det indtryk, at der var en vis tilbageholdenhed i relation til at afgive forklaring til politiet hos mange af de personer, der blev politiafhørt under efterforskningen. Vidnet opfattede det således, at denne tilbageholdenhed havde sin baggrund i den personkreds, som T1 havde på det tidspunkt. Efterforskningen gav endvidere vidnet det indtryk, at T1 var den ”styrende” person i V1 ApS ."

Vidnet vedstod forklaringen.

Vidnet forklarede supplerende, foreholdt retsbog af 22. maj 2019, side 2, andet sidste afsnit, vedrø- rende anholdelser, at han husker, at der var to, der blev varetægtsfængslet i en kortere periode i 2009 i forbindelse med sagen. Den ene var Vidne 1 , men vidnet kan ikke huske navnet på den anden. Foreholdt at den anden var V2 havde vidnet ikke yderligere bemærkninger hertil.

Vidnet mener at T1 boede på Midtsjælland eller Sydsjælland. Vidnet vil tro, at de har været på den adresse, og at årsagen til, at T1 ikke blev varetægtsfængslet, må have været, at han ikke blev truffet på bopælen. T1 har på et tidspunkt haft bopæl i Malmø, men vidnet husker ikke, om det var i 2009. Dansk politi kunne ikke bare køre til Sverige og anholde T1 dér. Side 45

Hvis de havde vidst, at T1 var fængslet, skulle han have været fremstillet med henblik på varetægtsfængsling.

Foreholdt retsbog af 22. maj 2019, side 2, sidste afsnit og side 3, første afsnit, vedrørende vidnets møde med Person 1 og dennes forsvarer, og foreholdt afhøringsrapport af 24. februar 2014, ekstrakten, forhold 14,15 a og b, Cito Leasing, side 227, forklarede vidnet, at han ikke mener, at det er dén rapport, han udfærdigede i forbindelse med dét møde, som. Person 1 og hans forsvarer bad om. Det blev oplyst, at Person 1 ønskede ”at lægge kortene på bordet”. Den foreholdte rap- port indeholder alene en gengivelse af sigtelserne og indeholder ikke nogen forklaring. Den davæ- rende anklager ønskede ikke at deltage i mødet. I mødet forklarede Person 1 sagen ud fra sit perspektiv. Vidnet skrev en rapport, som han afleverede til anklageren. Den foreholdte rapport er dateret i 2014, det vil sige tre år efter sagen blev afleveret til anklagemyndigheden.

I rapporten er det angivet, at Person 1 "fortsat intet havde at tilføje". Det undrer vidnet, hvis der ikke findes en yderligere rapport. En forklaring kan været, at Person 1 ikke har ønsket forkla- ringen gengivet i rapporten. Der har kun været ét enkelt møde mellem vidnet og Person 1 .

Foreholdt retsbog af 22. maj 2019, side 3, tredje afsnit, og ekstrakten, forhold 1-6, Nykredit, side 393, foto af plade med stelnummer, forklarede vidnet, at det meget vel kan være denne maskine po- litiet så og tog billeder af. Den blev set hos en maskinhandler et sted mellem Holbæk og Frederiks- værk. De havde således fundet en fysisk maskine, der ikke havde været andre steder, og alligevel fremgik maskinen i en leasingaftale med samme stelnummer og maskinangivelse. Han mener at kunne huske, at en maskine i en kortere periode havde været lånt ud til V1 ApS , og at V1 ApS i den forbindelse havde fået oplysninger om stelnummer mv. Foreholdt at Vidne 85 har forklaret, at de havde udlånt materiel til V1 ApS , forklarede vidnet, at han godt kan have blandet det sammen.

Foreholdt retsbog af 22. maj 2019, side 3, femte sidste afsnit, forklarede vidnet, at politiet ikke ledte efter maskiner. Men der var et firma specialiseret i det og, som havde deltaget i fogedsagen, som ledte efter maskinerne. Vidnet husker ikke, om SKAT også ledte efter maskiner. De fik nogle oplys- ninger om maskiner i en skrivelse fra SKAT, som de tog med, da de søgte oplysninger via Interpol. De overvejede naturligvis at eftersøge maskiner, men vurderingen var, at der ikke var grund til at bruge ressourcer på at lede efter maskiner, der - efter producentens oplysninger - slet ikke var pro- duceret.

Foreholdt retsbog af 22.. maj 2019, side 3, sidste afsnit, forklarede vidnet, at det ikke gav mening at lave fingeraftryksundersøgelser af fakturaer mv., da det bilagsmateriale, de havde, var kopier, fax og fakturaer, der var sendt elektronisk mv.

Foreholdt retsbog af 22. maj 2019, side 4, første afsnit og femte afsnit, forklarede vidnet, at det un- der efterforskningen viste sig, at der under fogedforretningen var blevet udleveret tvangsblandere med angivelse af serienumre, selvomt fabrikken, der producerede de pågældende tvangsblandere, oplyste, at tvangsblanderne på det tidspunkt ikke var forsynet med serienumre. Derfor undersøgte de, om gørtlere i området havde indhugget serienumre for V1 ApS . De kunne ikke få nogen i relati- on til sagen til at udtale sig om, hvem der i givet fald havde sat serienumre på, så de rettede henven- delse til gørtlere indenfor en overskuelig omkreds. Der var ingen af gørtlerne, der kendte til det. Side 46

Et serienummer skal være hugget ind i maskinen. Et klistermærke kan falde af, hvorved den unikke angivelse forsvinder. Vidnet har ikke hørt om, at leasingselskaber påsætter klistermærker med serie- numre på deres maskiner.

De ville gerne have set de tvangsblandere, der var udleveret. Men da de henvendte sig til leasings- elskabet, var de destruerede. Der blev rejst sigtelse, fordi tvangsblanderne var angivet med samme serienummer i forskellige kontrakter.

Vidnet husker ikke, om V2 blev afhørt om serienumrene på tvangsblanderne. Person 57 vil vide, hvis V2 har forklaret, at der eksisterede et privat nummersystem i V1 ApS .

Foreholdt retsbog af 22. maj 2019, side 4 nederst, forklarede vidnet, at hans indtryk af, at der var flere, der udviste tilbageholdenhed med at afgive forklaring i sagen, som følge af T1's om- gangskreds, herunder bekendtskab med personer fra motorcykelklubber med rygmærker, hidrørte fra efterforskningen. Der var ingen, der sagde, at T1 selv var medlem af sådan en klub. Hans indtryk af T1 og hans omgangskreds skyldes ikke en avisartikel. Der var ingen af de andre tiltalte, der blev anset for rockerrelaterede.

Vidnets indtryk af, at T1 var den styrende, kom fra den løbende efterforskning. Selskabet hed V1 ApS – formentlig opkaldt efter faderen, Vidne 1 , men han blev beskrevet som ”en mand med en kost”.

Som efterforskningsleder fik vidnet de rapporter, der blev skrevet i sagen.Vidnet havde 6-8 mand på sit hold, hvoraf en stor del var involveret i denne sag. De havde hver deres opgaver. Vidnet havde overblikket over sagen og var ansvarlig for de sigtelser, der blev rejst. Indtrykket af T1 som den styrende i V1 ApS vart tydelig for ham.

Vidnet husker ikke, at der er taget fingeraftryk af fakturaer overhovedet. De har efterforsket på bag- grund af de fiktive serienumre. Vidnet husker ikke, at der blev fundet fingeraftryk fra Vidne 38 på en faktura.

Anklageren bemærkede, at fundet af fingeraftryk fra Vidne 38 var i forbindelse med en anden sag, under dette sagskompleks.

Foreholdt af forsvareren, advokat Jakob Lunøe, at SKAT har udarbejdet et notat, hvor V5 nævnes som hovedmand, forklarede vidnet, at han må have modtaget det, hvis det ligger i sagen, men det siger ham ikke noget.

Vidnet afleverede sagen til juridisk sagsbehandling i 2011. Han ved ikke, hvorfor der først blev rejst tiltale ved et anklageskrift i december 2014.

Foreholdt retsbog af 22. maj 2019, side 4, tredje afsnit, forklarede vidnet, at Vidne 3 henviste til et stykke papir, hvor han havde skrevet under på, at han havde set samtlige maski- ner, der fremgik af leasingkontrakter. Da deres efterforskning viste, at nogle af maskinerne ikke var Side 47

producerede, forekom det ham ikke troværdigt. Der har været en sagsbehandler på Vidne 3 , og sagsbehandleren har givet talt med Vidne 3 om dokumentet. Sagsbehandleren var måske Person 69 .

T1 blev sigtet på et senere tidspunkt end de øvrige tiltalte, uden at politiet forinden havde truffet ham.

Vidnet er bekendt med, at Familienavn 1 også havde haft et selskab ved navn * . Vidnet har ikke V34 ApS efterforsket dette selskab.

Adspurgt af forsvareren, advokat Christian Laubjerg, og foreholdt afhøringsrapport af 24. januar 2014, ekstrakten, forhold 14,15 a og b, Cito Leasing, side 227, forklarede vidnet, at han kun kan huske en afhøring af Person 1 , som han selv har foretaget. Det var da, der blev bedt om et mø- de, og hvor det blev oplyst, at man ville ”lægge kortene på bordet”. Den foreholdte rapport indehol- der kun sigtelsen. Han blev enig med den daværende anklager, Anklager 1 , om, at der skulle la- ves et referat. Han ved, at mødet blev afholdt, og at der faldt nogle udtalelser. Han kan ikke huske, om Person 1 faktisk "lagde kortene på bordet".

Foreholdt at Person 1 skulle have udleveret dokumenter under afhøringen, forklarede vidnet, at han ikke kan huske dette. Vidnet havde det overordnede ansvar, men den respektive sagsbehandler, i dette tilfælde Person 57 , indkaldte til afhøringer. Vidnet har – helt naturligt – bedt sagsbe- handlerne indkalde alle de sigtede i sagskomplekset til at afgive forklaring. Hvis de ikke er mødt op eller ikke har udtalt sig, er det blevet noteret, at de ikke ønskede at udtale sig, og dette har vidnet modtaget en rapport om. Dette må fremgå af sagen. Hvis der ikke foreligger en rapport med en for- klaring fra Person 1 , så skyldes det, at Person 1 ikke har villet afgive forklaring.

Foreholdt at der på et møde blev udleveret fakturaer, vedrørende køb og videresalg, og posterings- oversigter, vedrørende modtagelse og viderebetaling af beløb, som dokumentation for, at der var ta- le om rent videresalg, forklarede vidnet, at han ikke husker at have modtaget sådan dokumentation under mødet, men hvis han har modtaget det, ville der – helt naturligt – være blevet skrevet en rap- port om det, og dokumenterne ville være blevet bilagt sagen.

Adspurgt af forsvareren, advokat Torben Svensson, foreholdt afhøringsrapport af 24. januar 2014, ekstrakten, forhold 14, 15 a og b, Cito Leasing, side 227, vedrørende at Person 1 blev gjort be- kendt med, at han fortsat ikke havde pligt til at udtale sig, forklarede vidnet, at ordvalget ”fortsat”, må være anvendt som følge af, at Person 1 , på et tidligere tidspunkt, var instrueret om, at han ikke havde pligt til at afgive forklaring, det kunne relatere sig til grundlovsforhøret eller et møde hos sagsbehandleren.

Deres efterforskning i forhold til kontrol af serienumrene var helt konkret, at de kiggede på serie- numrene, angivet i leasingaftaler, samt maskinbeskrivelsen. De tog herefter kontakt til producenten, fx en japansk producent af minigravere, og forhørte sig om, hvorvidt den pågældende maskine, med de pågældende specifikationer, var produceret. Hvis dette kunne bekræftes, tog de fat i den næste aftale.

Han har aldrig selv været på Vej 3 . Han har været på adressen i Glostrup, hvor V1 ApS havde Side 48

et lille kontor, og hvor der ikke foregik ret meget. De var ikke på byggepladser. Ingen af de invol- verede ville udtale sig, udover V2 , der ikke havde haft meget med byggepladser at gøre. De spurgte ikke V2 om adresser.

Han har hørt om, at der kan popnittes skilte på maskiner. Vidnet har ikke et nærmere kendskab til popnittede skilte, men han mener, at de anvendes på samme måde til angivelse af serienumre, som når serienumre er hugget ind i metallet.

Adspurgt på ny af forsvareren advokat Jakob Iuel Lunøe, forklarede vidnet, at de beløb, der blev ud- betalt til V2 , som vidnet husker det, blev brugt til at betale ydelserne på eksisterende le- asingkontrakter. Han må henvise Person 57 for en nærmere redegørelse for pengestrømmen.

Vidne 57's (V57) forklaring i retsmøde den 18. februar 2020:

Vidnets forklaring til retsbog af 9. oktober 2019 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete under- vejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

"Vidnet forklarede behørigt formanet ad forhold 1- 55, at han siden 2007 har været ansat i Virksomhed 56 A/S som ejendomsinspektør. Han erindrer, at V1 ApS i en pe- riode var lejer hos ejendomsselskabet. V1 ApS foretog blandt andet renovering af en række bygninger på Område 1 , ligesom V1 ApS havde salg af byggematerialer fra den tidligere T Hal 5 . Vidnet er bekendt med, at V1 ApS endvidere drev virksomhed på en række byggep- 1 , ladser forskellige steder på Sjælland blandt andet i By 4 . V 4 Vidnet forklarede, at vidnet fik det indtryk, at ledelsen i V1 ApS blev forestået af o Vidne 1 , T1 , V4 og V5 . Vidne 1 og g V T1 var på pladsen på Område 1 dagligt. 5

Vidnet forklarede, at F1 var V1 ApS' opsynsmand på Område 1 .

Vidnet forklarede, at navnet Vidne 3 ikke siger ham noget.

Vidnet forklarede, at han erindrer, at V1 ApS udførte et asfaltarbejde på Område 1 . Der blev i forbindelse hermed asfalteret et areal på ca. 100 x 8 meter. Vidnet erindrer ikke i den forbin- delse at have set en asfaltudlægger. Asfalten blev udlagt manuelt og derefter tromlet.

Vidnet forklarede, at V1 ApS havde en del maskiner og biler på pladsen på Område 1 . Vidnet har således nok set omkring 20 minigraverer på pladsen, lastbiler, varebiler, 1-2 tele- skoplæssere, cirka 50 20 fods containere, omkring 100 mindre personbiler samt andre maski- ner på pladsen herunder dumpere, knuseværker, tromler, forskellige former for trucks og gra- vemaskiner. Det var vidnets indtryk, at de opstillede containere blandt andet indeholdt bygge- materialer til afhentning, men vidnet har ikke nogen konkret viden herom. Personbilerne kun- ne, vidnet bekendt, lejes for et symbolsk beløb.

Vidnet forklarede, at V1 ApS opbevarede forskellige former for byggematerialer i den tidligere Hal 5 . Disse byggematerialer blev til dels anvendt i forbindelse med renove- Side 49

ringsarbejderne på Område 1 . Der skete også salg af byggematerialer fra hallen.

Vidnet forklarede, at V1 ApS nok havde 20-30 udenlandske arbejdere gående på pladsen på Område 1 . Disse boede også på området. Der var aktivitet på området hver dag.

Vidnet forklarede, at V1 ApS tillige havde en knuseplads på Område 1 , hvor blandt an- det træ, beton og asfalt blev knust. Der var i forbindelse hermed opstillet forskellige knuse- maskiner.

Vidnet forklarede, at han var til stede i forbindelse med den fogedforretning, hvor der blev af- hentet biler, maskiner og andet materiel hos V1 ApS på pladsen på Område 1 . Det af- hentede materiel befandt sig i en række bygninger og i det fri. Den tidligere Hal 5 var på det tidspunkt tømt og stod tom. Alle biler og maskiner og andet materiel blev medtaget i for- bindelse med fogedforretningen, og alt medtaget blev forinden registeret af fogedretten. Mas- kinerne og køretøjerne blev placeret to steder i Nordsjælland."

Vidne 57 vedstod forklaringen.

Vidnet forklarede supplerende ad forhold 1-55, at han ikke har været på nogen af V1 ApS' byggep- ladser, men han ved, at de fik jord fra en byggeplads i By 4 . Han mener også, at V1 ApS lavede noget byggearbejde på Amagerbrogade, men han er ikke helt sikker.

Foreholdt retsbogen side 2, 4. sidste afsnit, forklarede vidnet, at Vidne 1 og T1 var på Område 1 dagligt. Vidnet havde indtryk af, at T1 stod for det pengemæssige i V1 ApS , det vil sige inddrivelse af penge for færdiggjorte arbejder, betaling af regninger og andet papi- rarbejde. Vidnet så ind i mellem T1 sidde og ordne papirarbejde lige inden for døren i Ho- vedmagasinet. Faderen Vidne 1 stod for materialeudlevering og fyldte brændstof på mas- kiner, biler mv., så de var klar, når håndværkerne kom for at hente dem. V4 og V5 var der ikke altid. Han ved ikke umiddelbart, hvad de foretog sig, men efter hans umiddelbare vurde- ring, var de ”stik i rend drenge” for T1 og Vidne 1 .

Foreholdt retsbogen side 3, øverst, forklarede vidnet, at han har set omkring 20 minigraverer, af mærket JBS eller JBG, samlet et sted. De blev én gang om ugen samlet et sted, hvor de blev gjort rene. Han ved ikke hvor maskinerne kom fra, herunder om de også kom fra byggepladsen i By 4 .

Foreholdt underskrevet afhøringsrapport af 2. september 2019, side 28ff, i udleveret rød tilbudsmap- pe, forklarede vidnet, at han ikke ved, hvem der stod for indkøb af maskiner, men han kan forestille sig, at det var T1 , da det var ham, der havde med pengene at gøre.

Foreholdt afhøringsrapporten, side 3 øverst, vidnets svar til spørgsmål 7, vedstod vidnet svaret og forklarede supplerende, at han fik indtryk af, at det primært var T1 , der indkøbte og leasede maskiner, idet han så T1 tage imod maskinerne. T1 har ikke derudover givet ham oplysninger om sin rolle. Vidnet vidste, at det var leasede maskiner, da han havde hørt T1 og Vidne Vidne 1 tale om det. De små varebiler (u. 3500 kg totalvægt) var leaset gennem Mercedes. 1Der var også en teleskoplæsser, der var leaset. Det var hans fornemmelse, både nu og dengang, at V1 ApS leasede næsten det hele. Side 50

Foreholdt afhøringsrapporten side 3, vidnets svar til spørgsmål 13, vedstod vidnet svaret og forkla- rede supplerende, at selve knusemaskinen ikke hedder en ”Poly Gravko”, men en ”Mis”. En Poly Gravko anvendes til at læsse selve knusemaskinen med. Der var to Poly Gravkøer til at fodre knuse- maskiner med. Der var én knusemaskine til beton og asfalt og én til træ.

Foreholdt afhøringsrapporten side 3, vidnets svar til spørgsmål 14, vedstod vidnet svaret og forklarede supplerende, at V1 ApS havde to store polygravkøer og to store gravkø- er, det vil sige i alt fire store gravemaskiner.

V1 ApS havde også en stor vibrator tromle, man kunne sidde oppe i. Den blev anvendt til at tromle, efter der var lagt grus ud. De havde således 4-5 store maskiner, ellers var det bare minigravere.

Foreholdt afhøringsrapporten side 4, vidnets svar til spørgsmål 18, vedstod vidnet svaret og forkla- rede supplerende, at der fra trælasthandlen i Hal 5 blev hentet materiale, der blev kørt til V1 ApS' byggepladser. De lastbiler, der kom kørende udefra Område 1 og kørte materialer væk, var også V1 ApS' lastbiler. Han havde ikke indtryk af, at der kom folk udefra og handlede i trælasten. Aktiviteten i trælasthandlen kom fra V1 ApS' egne folk. Den heftige aktivitet var der kun, når de st- artede nye sager op ude på Område 1 . Det var ikke en til stadighed voldsom aktivitet.

Adspurgt af forsvareren advokat Jakob Iuel Lunøe, forklarede vidnet, at han så T1 godken- de regninger. Han så ikke, hvilke regninger.

Vidnet var ikke til stede, hver gang der blev leveret maskiner til V1 ApS , og han ved således ikke, om T1 var til stede, de gange han ikke selv var der.

Han husker at have set én teleskoplæsser. Han kan ikke umiddelbart mindes at have set flere.

I Hal 2 opbevarede V1 ApS lastbiler, gravemaskiner, tromlen, rendegravere, minigravere, last- biler med grab og tip, samt motorbører. Han er i tvivl om, hvorvidt der var en 25 tons gravemaskine.

T1 var altid nogenlunde pænt klædt. V5 kom i arbejdstøj eller almindeligt tøj.

De gange vidnet var i Hovedmagasinet, blev han vist rundt af T1 eller Vidne 1 . Han så ikke, om V5 også havde kontor dér. Der var skilte på kontorerne, hvor der som re- gel stod ”optaget”.

Vidne 58's forklaring i retsmøde den 18. februar 2020:

Vidnets forklaring til retsbog af 27. september 2019 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

" Vidne 58 forklarede behørigt formanet ad forhold 1-55, at han i mange år har været ansat i Virksomhed 56 A/S som vicevært. Side 51

Vidnet forklarede, at V1 ApS i en periode var lejer hos ejendomsselskabet. Vidnet har dog alene haft en sporadisk kontakt til dette selskab og personer relateret til dette. Vidnet er dog bekendt med, hvem der forestod ledelsen af V1 ApS . Vidnet ved således, hvem Vidne 1 , T1 , V5 og V4 er.

Vidnet forklarede, at han ikke kender virksomheden V2 Tr. eller V2 .

Vidnet forklarede, at vidnet gennem sin daglige gang på Område 1 fik det indtryk, at V1 V1 ApS ikke havde nogen stor aktivitet på de lejede lokaliteter på Område 1 . Derimod Ap S opbevarede selskabet en del byggematerialer og værktøj på Område 1 blandt andet i Hal 5 . V1 ApS havde også en nedbrydningsplads på området, hvor forskellige former for materialer blev nedbrudt, men vidnet har ikke nærmere kendskab hertil. Over tid havde V1 ApS en del biler, både person- og lastbiler, og forskellige former for entreprenør- maskiner placeret på pladsen. Entreprenørmaskinerne var både store og små maskiner, og maskinerne fordelte sig på mange forskellige maskintyper. Der var tillige af V1 ApS opstillet en del containere på pladsen. Vidnet er ikke bekendt med, hvad containerne blev anvendt til.

Vidnet forklarede, at V1 ApS havde et antal udenlandske arbejdere tilknyttet, der boede på området.

Vidnet forklarede, at navnet Vidne 3 ikke siger ham noget.

Vidnet forklarede, at V1 ApS' aktivitet på pladsen ophørte primo 2009 efter en gennem- ført fogedforretning."

Vidne 58 vedstod forklaringen.

Foreholdt retsbogen side 4, 5. afsnit, forklarede vidnet supplerende, at det uofficielt var T1 der forestod ledelsen i V1 ApS . T1's far, Vidne 1 , var den officielle direktør. Det var vidnets indtryk, at T1 var den daglige leder. Han bevægede sig rundt på området. Det var ikke meget, man så til Vidne 1 . Vidnet så T1 give ordre til de udenlandske ar- bejdere, der var ansat af V1 ApS . Vidnet fik et klart indtryk af, at T1 var den, der bestemte.

Vidnet havde mest kontakt til T1 , hvis han havde kontakt med nogen fra V1 ApS . Han kun- ne også have kontakt til V5 . Han mener, at T1 ringede engang i mellem, men T1 var jo ikke vidnets arbejdsgiver, og han kunne ikke ringe og bede vidnet lave opgaver.

Foreholdt afhøringsrapport af 9. september 2019, s. 61ff, i udleveret rød tilbudsmappe, forklarede vidnet at spørgsmålene og hans svar blev oplæst for ham i telefonen.

Foreholdt afhøringsrapporten side 3, spørgsmål 12, forklarede vidnet, at han efter afhøringen under- søgte, hvordan en Fuchs materialehåndteringsmaskine ser ud, og at der havde været sådan en knuse- maskine. Den kan knuse beton og asfalt. Vidnet kan dog ikke huske, hvilket fabrikat den havde.

Vidnet har drøftet det med sin kollega V57 , der kunne huske, at der havde været én mere. Vidnet kan alene huske én knusemaskine. Side 52

Foreholdt afhøringsrapporten side 4, spørgsmål 18, vedstod vidnet svaret og fastholdt, at aktivitets- niveauet i trælasthandlen var max to kunder pr. dag.

Adspurgt af forsvareren advokat Jakob Iuel Lunøe, forklarede vidnet, at han ikke kan huske navne på øvrige maskiner, der var på Område 1 . Der var mange maskiner, herunder Mercedes lastbiler. Der var to store lastbiler med gravegrab. Der var også i hvert fald to vejtromler. Den ene var kæm- pestor, og den anden mindre. Der var måske én til, der var endnu mindre. Der var en del minigrave- re, og trailere hertil, samt Mercedes ladvogne. Han mindes ikke nogen sakslifte. Der kom også på et tidspunkt en slamsuger. Han kan ikke huske, om der var en teleskoplæsser, men det har der garante- ret været, idet der var meget entreprenørmateriel, der blev flyttet rundt mellem de forskellige lokati- oner, V1 ApS var på.

Han husker ikke, hvad der stod i Hal 2 , udover at der under fogedforretningen stod en kæmpe maskine i Hal 2 , som ejeren var lykkelig for at finde, idet den var meget værd. Han husker ik- ke, at der var nogen, der gravede sig ud igennem en jordvold, men han har set hullet i volden. Der må have stået en dozer af en eller anden art, da det var en stor vold, men han husker ikke, hvilken maskine der stod bag volden.

Han var til stede under fogedforretningen, men han blev der ikke hele natten. Vidnet har aldrig set så mange lastbiler komme og hente grej. Det meste blev afhentet. Der var nogle personbiler, kasse- vogne og lidt grej tilbage dagen efter, som efterfølgende blev hentet.

Han har ikke set T1 give deciderede ordrer til V5 eller Vidne 1 . Han har dog hørt ham bede V5 eller Vidne 1 om at gøre et eller andet, køre et sted hen eller lignende.

De udenlandske arbejdere havde en bus, og han har overværet T1 sende dem afsted til en opgave, men han vil ikke sige, at T1 dér gav dem deciderede ordrer.

Vidne 59's forklaring i retsmøde den 18. februar 2020:

Vidnets forklaring til retsbog af 27. september 2019 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

" Vidne 59 forklarede behørigt formanet ad forhold 1-55, at han i årene 2005-2010 var indehaver af Virksomhed 60 , der havde adresse i By 26 på Sydsjælland. Vidnet kender firmaet V1 ApS og personerne T1 , V5 og V4 , der var brødre og repræsenterede selskabet. Det er rigtigt, at V1 ApS har haft forskelligt materiel stående på ejendommen i By 26 . Først var der tale om en lastbil, men senere også 2 rendegravere af fabrikatet Huddig. På et tidspunkt blev der af V1 ApS også placeret tre containere indeholdende brugte stålreoler og to tomme containere samt en maskintrailer på ejendommen. Vidnet fik oplyst, at containerne med stålreolerne skulle stå på pladsen i tre år. Vidnet fik som en slags modydelse mulighed for at gøre brug af de opstille- de maskiner. I en periode kom en eller flere af T1, V4 og V5 næsten dagligt på ejendom- men i By 26 . Det var primært T1 , som kom på adressen. Side 53

Vidnet forklarede, at han har været tre gange på V1 ApS' plads på Område 1 . På Omr Område 1 havde V1 ApS åde opstillet mange forskellige store og mindre entreprenørmaskiner. 1 Vidnet mener at erindre blandt andet at have set en asfaltudlægger på pladsen. Der befandt sig også en del personbiler på pladsen, nok i alt 150-200 biler. Vidnet fik oplyst, at bilerne skulle anvendes i reklameøjemed. Vidnet har også fået forevist en knuseplads på Område 1 . V1 ApS opbevarede tillige forskellige materialer og værktøj i Hal 5 . Der var tale om store mængder af materialer og værktøj, men vidnet fik det indtryk, at der alene kom få kunder på pladsen. Vidnet fik således det indtryk, at der generelt var lav aktivitet på pladsen.

Vidnet forklarede, at V1 ApS også havde et antal udenlandske arbejdere boende på plad- sen.

Vidnet forklarede, at T1, V4 og V5 på et tidspunkt rettede henvendelse til ham og oplyste, at V1 ApS var taget under konkursbehandling. De to opstillede rendegravere i By 26 blev et par dage senere afhentet af konkursboets kurator meget muligt med bistand af foged- retten. Vidnet antager, at de afhentede maskiners stelnumre blev kontrolleret i forbindelse med denne afhentning. Der blev samtidigt medtaget en gummiged, der var sat hos vidnet et par må- neder tidligere. Kort tid forud for maskinafhentningen havde V4 ringet til vidnet og meddelt, at vidnet ikke måtte udlevere maskinerne.

Vidnet forklarede, at han ikke kender Vidne 12 .

Vidnet forklarede, at V1 ApS' kurator senere også afhentede den opstillede maskintrailer. Samtidigt blev det aftalt med kurator, at vidnet uden betaling kunne beholde de opstillede con- tainere med indhold. I forbindelse med afhentningen af maskintraileren kontrollerede kurator containernes og trailerens serienumre. Vidnet har efterfølgende skrottet og bortsolgt container- ne for nogle få tusinde kroner.

Vidnet forklarede, at han også har udleveret to udlånte personbiler til V1 ApS' kurator."

Vidne 59 vedstod forklaringen.

Foreholdt retsbogen side 5, 1. afsnit, forklarede vidnet supplerende ad forhold 1-55, at lastbilen, der stod på hans ejendom i By 26 , kom i starten af forløbet.

T1 , der boede i Næstved, kørte ud til vidnet om morgenen i en personbil, hvorefter han tog lastbilen og formentlig kørte til Område 1 . Om aftenen kom han retur med lastbilen og tog per- sonbilen hjem. Det begyndte i hvert fald 3 år før det tidspunkt, hvor vidnet fik besøg af kuratoren for V1 ApS .

Vidnet lærte T1, V4 og V5 at kende, da han i forbindelse med sin opstart af Virksomhed 60 , skulle flytte en indkørsel. Han gravede ud og lagde brokker ned. Det havde brød- rene set, og på et tidspunkt kom V4 forbi og spurgte, om vidnet kunne tage imod flere brokker, idet de havde byggeaffald, de skulle af med. Det drejede sig om et læs, og det sagde vidnet ja til. Efter en dag, så kom læsset, og efter endnu et par dage, spurgte V4 , om vidnet var interesseret i mere. Vidnet sagde først nej, da den rendegraver, han havde købt, ikke kunne magte Side 54

det. V4 sagde hertil, at det ikke var noget problem, da han kunne stille en stor gravemaski- ne på 25 tons til rådighed for vidnet. De aftalte, at der kom 3-4 læs byggeaffald mere, der blev hånd- teret med gravemaskinen. Læssene kom efter et par dage. Efter et par dage yderligere kom T1 og præsenterede sig som chef for firmaet.

T1 spurgte, om lastbilen kunne holde hos vidnet, så han ikke skulle køre ind i sit eget vil- lakvarter med den. Så kunne han komme i sin personbil og hente lastbilen hos vidnet om morgenen. I starten skete det kun engang i mellem, men sidst i forløbet var det stort set hver dag. ”Sidst i forlø- bet” var omkring et halvt års tid før kuratorens besøg. I perioder stod lastbilen hos vidnet, uden at den blev brugt, men den blev brugt rimelig tit.

Det hændte, at T1 lod lastbilen stå og tog en personbil i stedet for. T1 spiste typisk morgenmad i vidnets værksted og talte i telefon. Derefter tog han enten en personbil eller lastbilen videre. Vidnet ved ikke, hvor han kørte hen, men han gik ud fra, at han kørte til Område 1 . T1 fortsatte typisk i den samme personbil, men det skete, at han også havde andre dyre person- biler holdende. Det var dyre biler, herunder af mærkerne Porsche Cayenne, Bentley og Lamborghi- ni, samt en stor Mercedes. Der var almindelige nummerplader på bilerne. Vidnet ved ikke, hvad for- målet var med T1's mellemstation hos vidnet var, men han vil tro, at T1 syntes, at det var hyggeligt. Det var sjældent vidnet snakkede mere end 5 minutter med T1 , der blot stod og spiste morgenmad, drak cola og talte i telefon. Vidnet fik ikke indtryk af, at T1 var beruset - hverken morgen eller aften.

Den store gravemaskine på 25 tons, som vidnet havde lånt, var en Hyundai på larvefødder.

Virksomhed 60 beskæftigede sig med reparation af campingvogne.

En dag, da han kom hjem, holdt der en rendegraver. T1 ringede en time efter og spurgte, hvad han syntes om den. T1 sagde, at han kunne "lege med den". T1 fortalte ikke hvorfor, og vidnet havde ikke bedt om at låne den, men det skal ses i sammenhæng med, at han sta- dig var i gang med at lave plads til opbevaring af campingvogne. Han kunne ikke køre den model i forvejen, men han lærte at bruge den, og han fik også brugt den. Efter et stykke tid kom der endnu en rendegraver, der var nummeret ældre.

Han havde sagt ja til, at tre containere kunne stå hos ham. Han fik at vide, at det var leaset materiel, og at kontrakten udløb efter tre år. Han ved imidlertid ikke, hvorfor de skulle stå hos ham i tre år. Der blev ikke hentet noget fra containerne. Containerne var ikke låst.

Det var primært T1 , der kom hos vidnet. Han præsenterede sig som chef for firmaet, der vist hed V1 ApS . Firmaet havde på daværende tidspunkt tilholdssted på Vej 2 i Næstved, hvor vidnet også har været. T1 havde spurgt ham, om han kunne skære noget jern op. Arbejdsop- gaven tog omkring 3-4 timer. Han fik ikke betaling for det. Han gjorde det for at gengælde lån af maskinerne.

Han har været på Område 1 tre gange. Han var der på et tidspunkt, fordi han havde fået lov til at låne en bil til sin datter. T1 hentede ham en lørdag morgen, hvor de kørte derud i lastbilen. Han blev vist rundt og fik så en bil til låns. Han betalte ikke for det, og han vil tro, at T1 ud- Side 55

lånte bilen, for at være flink. Vidnets datter havde den til rådighed i ca. 8 måneder. Det var en sølv- grå Citroën C1.

Han har også været på Område 1 en anden gang for at låne en bil. T1 skulle have lavet en kæmpe kælder under sin ejendom i Næstved, og i den forbindelse skulle han bruge vidnets hjælp til at skære jern op. Dette gjorde vidnet mod at låne en bil mere. Vidnet hentede bilen på samme vis på Område 1 . Det var en Smart bil. Han lånte den i omkring 7 måneder. Han betalte selv for benzin. Han fik at vide, at de øvrige udgifter var betalt. Første gang han var på Område 1 , var han der for at få en rundvisning, derefter var han der de to nævnte gange for at låne biler.

Han mener, at kælderen under T1's hus skulle anvendes til alle hans personbiler. Han vil tro, at T1 havde i hvert fald 10 personbiler. Han har set T1 køre rundt i omkring 10 for- skellige personbiler. Der holdt 4-5 forskellige personbiler hos vidnet. Ud over de nævnte, var der også to Ford Mustang'er, hvor han har set T1 køre i den ene. På Område 1 var der en æld- re Bentley og nogle andre ældre, store, dyre biler, i alt 6-7 personbiler. T1 oplyste ikke over- for vidnet, at det var hans biler, men det gik vidnet ud fra. T1 havde også en masse andre biler, herunder ladvogne. Han havde også lukkede varebiler. Han havde nok omkring 5-6 stk. Mer- cedes Sprinter ladvogne og kassevogne.

Adspurgt af forsvareren advokat Jakob Iuel Lunøe, forklarede vidnet, at han ikke kan huske, hvilken titel T1 anvendte om sin stilling.

Det var helt nye personbiler, der holdt hos vidnet, herunder biler af mærket Bentley og Mustang. T1 T1 havde selv valgt betrækket i Bentley’en. Nogle af bilerne var store og ville godt kunne bru- ges til limousineservice. Lamborghini’en var også helt ny og på danske nummerplader.

Han er næsten sikker på, at gravemaskinen på 25 tons var af mærket Hyundai. Han ved ikke, om V1 ApS også stillede deres materiel på andre adresser end vidnets. Han har ingen anelse om, hvorfor det skulle stå hos ham. Han kan ikke huske, hvornår V1 ApS havde til huse på Vej 2 i Næstved.

Da han besøgte Område 1 , var der en betonknuser på knusepladsen. Der var en hal bagved ind- hegningen, hvor der også var nogle maskiner. Der var f.eks. gravemaskiner og minigravere. Han mener ikke, at minigraverne var af mærket New Holland. Han mener snarere, at de var af mærket IHI. Der var også en hel masse motorbører. Måske omkring 10 stk. Vidnet har et billede af omkring 6 motorbører på T1's privatadresse. De stod der, mens han var ved at lave kælder.

Af større maskiner kan han huske en Neusson 8 tons gravemaskine, og en Bomag asfalttromle, som vidnet har lånt. Han så ikke vogne, der kunne sættes bagpå asfalttromlen. Han havde de pågældende maskiner stående. Han havde lånt asfalttromlen til at tromle pladsen. Han har også lånt en sakslift, men han kan ikke huske af hvilket fabrikat.

T1 havde et hav af forskellige lastbiler, også en med kran på, som han var meget stolt over. Han kom med sin far og viste den frem for vidnet. Den havde en kæmpe stor kran. Den kunne løfte 120 tons. Den var af fabrikatet Volvo. Side 56

Han har besøgt en byggeplads i By 4 , hvor V1 ApS var i gang med at bygge noget. Der stod et højt betonværk. Der stod et hav af maskiner, herunder også en eller to teleskoplæssere, og alle muli- ge forskellige gravemaskiner og bæltekøretøjer. Der var måske i alt ti maskiner.

Da han var på rundvisning på Område 1 , så han – udover knusepladsen og kontorbygningen - den store hal – hvor det var meningen, at T1 ville lave drive-in byggemarked. Han hilste på T1' T1's far på Område 1 . Han kan ikke huske, om de to andre brødre var der. T1's s brødre har også været hos vidnet. Ingen af dem kommer hos vidnet mere.

Han var også inde i de bygninger, hvor de udenlandske arbejdere boede, idet T1 skulle give en besked. Vidnet kan ikke huske, hvor mange udenlandske arbejdere, der var der.

I containerne, der stod hos vidnet, befandt sig nogle reolsystemer, som V1 ApS havde pillet ned hos Colgate, og som vidnet efterfølgende solgte som gammelt jern. Det var et reolsystem, der ikke fandtes nogen steder, og ingen kunne bruge det. Den ene container og jernet inde i var helt smadret, idet den var væltet i forbindelse med, at den skulle læsses. Vidnet fik lov til at beholde containerne af kurator.

T1 kom forbi vidnets adresse i slutningen af forløbet. Det var meningen, at de skulle have tømt de to containere, men de konstaterede hurtigt, at de skulle bruge flere uger på at filtre det smadrede jern i den ene container op. De lod det derfor stå. Vidnet vil tro, at det var en af de sidste gange, han så T1 . Det var, før kuratoren besøgte vidnet. T1 spurgte vidnet, om det var ok, at boet tog sig af det.

Kurator tog maskinerne, som de kunne bevise var deres. V4 havde forinden ringet til vid- net og sagt, at han ikke måtte udlevere maskinerne. Kurator hentede to rendegravere og en gummi- ged. Gravemaskinen var fjernet inden. Der stod kun de tre ting tilbage.

Adspurgt af advokat Torben Svensson, forklarede vidnet, at der efter nogle dage yderligere blev hentet en maskintrailer. Der blev således i alt hentet fire ting fra vidnets adresse.

T1's far hed Vidne 1 . V4 og V5's opgaver og status var ”stik i rend drenge” i lighed med Vidne 1 . Vidnet er sikker på, at det var T1 , der styrede det meste. Vidne 24's forklaring dokumenteret i retsmøde den 17. august 2020

Vidnets forklaring til retsbog af 10. april 2019 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete under- vejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

"Vidnet forklarede behørigt formanet ad forhold 23, at han i perioden fra 2009 til 2014 var an- sat i forsikringsselskabet Codan, hvor vidnets opgaver blandt andet bestod i behandling af for- sikringssager, hvor der var mistanke om forsikringssvig.

Foreholdt ekstrakten Leasing Fyn side 34, skrivelse af 27. maj 2009, forklarede vidnet, at han har udfærdiget skrivelsen, hvis indhold vidnet kan vedstå. De lister, der er angivet i skrivel- sen, fremgår af ekstrakten side 26 - 32. Ekstrakten side 35 - 40 er udtryk for nogle af vidnets Side 57

undersøgelser i relation til eksistensen af forsikret udstyr. Vidnet har dog ikke nu en aktuel erindring herom.

I relation til betegnelsen ”LF-mærke” forklarede vidnet, at betegnelsen dækker over Leasing Fyns eget nummersystem for udleasede genstande. Vidnet er bekendt med, at Leasing Fyn havde den praksis, at selskabet sendte klistermærker med Leasing Fyns eget leasingnummer til leasingtager med henblik på påklistring af mærkerne på det leasede materiel.

Vidnet forklarede, at forsikringsselskabet Codan i forbindelse med sin egen virksomhed ikke kontrollerede serienumre på forsikrede maskiner."

Vidne 38's forklaring i retsmøde den 3. marts 2020:

Vidnets forklaring til retsbog af 29. august 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete under- vejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

"Vidnet forklarede ad forhold 57-60, at han fra 2006 og frem til november 2007 var ejer af og direktør for Virksomhed 32 ApS . Han etablerede selskabet med henblik på køb og salg af maskiner. Vidnet havde ikke foregående erfaringer hermed. Der var ingen andre an- satte i firmaet.

Foreholdt kontoudskrift, ekstrakten vedrørende forhold 37 - 2 - Vidne 38 , s. 102- 103, forklarede vidnet, at det er en udskrift af selskabets bankkonto. De fleste betalinger i selskabet foregik imidlertidig som kontantbetalinger. Der var en del aktivitet i selskabet. Der blev ikke indgivet momsoplysninger i selskabet til afgiftsmyndighederne, og der blev ikke udarbejdet regnskaber i selskabet.

Foreholdt faktura, ekstrakten s. 60, forklarede vidnet, at det er vidnets faktura. Der hører en værktøjsliste med til fakturaen, der indgår som et bilag hertil. Fakturaen er sendt eller overbragt til V1 ApS . Vidnet kan ikke sige hvilket værktøj, fakturaen omfatter. Betaling er modtaget kontant. Når vidnet skulle betale sine leverandører, skete det tillige i kontanter. Ingen del af fakturabeløbet er tilbagegivet V1 ApS . Vidnets fortjeneste var momsbeløbet, som således ikke blev betalt til SKAT.

Vidnet er ikke længere i besiddelse af regnskabsmateriale eller bogholderimateriale i relation til selskabet. Disse ting blev stjålet i forbindelse med, at han blev udsat af en tidligere fælles fra deres fælles bolig. Materialet blev af vidnets ægtefælle blot sat ud på vejen foran bopælen, hvorefter det forsvandt.

Foreholdt ekstrakten side 61 forklarede vidnet, at der gælder det samme vedrørende denne faktura som forklaret ovenfor. Fakturabeløbet blev afhentet af vidnet i en kuvert, der lå i et dueslag på V1 ApS' adresse på Vej 3 , hvorefter vidnets leverandører blev betalt som forklaret ovenfor. Mange af vidnets leverandører var udenlandske, og der var kun få danske leverandører. Vidnet erindrer ikke nærmere om identiteten af sine leverandører. Side 58

Foreholdt ekstrakten s. 62-101 forklarede vidnet, at det forholder sig som ovenfor forklaret vedrørende disse faktura. Fakturaen, ekstrakten s. 63, vedrører mandskabsudlejning. Det samme gælder en del af de efterfølgende fakturaer. Der var tale om arbejde for V1 ApS på Vej 3 . Vidnet erindrer ikke, om aftalerne med V1 ApS var skriftlige eller mundtlige. De solgte maskiner var både store og små maskiner, eksempelsvis elværktøj og større gravemaskiner. Det var forskellige i V1 ApS , som vidnet havde kontakt med, men de personer i V1 ApS , som vidnet havde kontakt med, var blandt andet Vidne 1 og T1 samt flere forskellige ”pladsmænd”.

De maskinkøb og værktøjskøb, som vidnet foretog, blev returneret til leverandørerne, såfremt vidnet alligevel ikke kunne videresælge maskinerne og værktøjet. Vidnets leverandører gav ingen begrundelse for, hvorfor de ønskede kontantbetalinger. Det var sædvanligt, at der var bilagslister med til vidnets fakturaer. Det var i helt overvejende grad eller udelukkende V1 ApS , vidnet solgte maskiner og værktøj til.

Vidnet har også truffet V4 og V5 samt V2 på V1 ApS' adresse på Vej 3 . Vidnet har ikke nærmere erindring om personen Vidne 3 eller et selskabet med navnet V3 ApS . Det samme gælder personerne Person 1 , Vid. 35 og F1 . Vidnet ved, hvem Vidne 40 er, men har ikke større bekendtskab til denne. Det samme gælder Vidne 39 . Virksomhed 3 ApS (V3 ApS)

Foreholdt ekstrakten s. 107, faktura, forklarede vidnet, at han ikke har nærmere erindring herom. Han har ikke haft et forretningsmæssigt samarbejde med selskabet Virksomhed 18 A/S .

Foreholdt sin indenretlige forklaring, ekstrakten s. 3, forklarede vidnet, at han kan vedstå den der gengivne forklaring. Vidnet er dig nu usikker på, om han lejede arbejdskraft af den der angivne person ved navn * . I relation til vidnets fortjeneste i forbindelse med salg af * Vidne 58 maskiner m.v. til V1 ApS fastholder vidnet den forklaring, som han har afgivet i retsmødet i dag.

Vidnet forklarede supplerende, at han som tidligere medlem af Bandidos ikke ønsker at oplyse navne i sagen.

De fleste større solgte maskiner forsynede vidnet med en metalplade påført sit eget nummersystem. Vidnet havde således sit eget nummersystem for at kunne identificere de enkelte maskiner. Helt små maskiner og håndværktøj blev dog ikke nummereret. Metalpladerne blev indkøbt fra forskellige leverandører (hælebarer mv.). Skiltene havde 4-6 cifre. Skiltene var metalskilte der blev popnittet på.

De større maskiner, som vidnet solgte, var af forskellig type og af forskellige fabrikater.

Foreholdt anklageskriftets angivelse af maskiner mv. forklarede vidnet ad forhold 1, at han ikke udelukke, at han kan have solgt en sådan maskine til V1 ApS . Vidnet forklarede ad forhold 12, at han har solgt minigravere til V1 ApS . Vidnet forklarede ad forhold 13, at han Side 59

ikke kan udelukke at have solgt en maskine til V1 ApS som angivet i dette forhold. Vidnet forklarede ad forhold 17 A, at han har solgt en tilsvarende maskine som der angivet til V1 ApS . Vidnet forklarede ad forhold 17 B, at han har solgt flere af de pågældende maskiner med tilhørende transportbånd til V1 ApS . Vidnet forklarede ad forhold 20, at han har solgt flere tilsvarende hydraulikhamre til V1 ApS . Vidnet forklarede ad forhold 23, at han har solgt værktøj af de pågældende mærker til V1 ApS . Vidnet forklarede ad forhold 25, at han har solgt flere minigravere af den pågældende art til V1 ApS samt flere større gravemaskiner. Vidnet forklarede ad forhold 30, at han muligvis har solgt en sådan maskine til V1 ApS . Vidnet forklarede ad forhold 35, at han har solgt en tilsvarende maskine som omfattet af dette forhold. til V1 ApS . Vidnet forklarede ad forhold 44, at han ikke med sikkerhed kan sige, om han har solgt en sådan maskine til V1 ApS . Vidnet forklarede ad forhold 54, at han har solgt flere minilæssere til V1 ApS . Vidnet har tillige solgt et antal store gravemaskiner til V1 ApS , men vidnet erindrer ikke mærket på de pågældende gravemaskiner.

Vidnet forklarede, at han aldrig har modtaget pengebeløb af V2 .

Vidnet forklarede supplerende, at han havde sit eget dueslag hos V1 ApS på Vej 3 , hvor han modtog betalingerne for det udstyr og de maskiner, han leverede til V1 ApS . Når vidnet modtog en betaling, afgav han samtidig en skriftlig kvittering herfor.

Vidnet forklarede yderligere supplerende, at de større maskiner, han har solgt til V1 ApS , var af forskellig typer og af forskellige fabrikater."

Anklageren oplyste, at der i retsbogen side 4, 3. afsnit, 3. linje, rettelig skulle stå ”ægtefælle” i ste- det for ”fælles”.

Anklageren dokumenterede ekstrakten, udleveret tilbudsmappe, side 104-106, Daktyloskopisk er- klæring af 1. juni 2010, herunder side 106.

Anklageren oplyste, at der i ekstrakten, udleveret tilbudsmappe, side 3, 7. afsnit, henvises til bilag 37—1 og 36-12, der er indsat i ekstrakten på henholdsvis side 44 og 39. I ekstrakten side 4, 3. af- snit, skal der rettelig henvises til faneblad 6, og bilaget er indsat på side 59 ff. I ekstrakten side 4, 5. afsnit, henvises til bilag 5, der er indsat i ekstrakten side 44. Bilaget under faneblad 14, side 2, der er henvist til i ekstrakten side 5, 5. afsnit, er ved en fejl ikke indsat i ekstrakten, men udleveres på et senere tidspunkt. I ekstrakten side 5, afsnit 7, er henvisningen til bilag 37-2 formentlig udtryk for en henvisning til sagen mod vidnet, og bilag 36-12-1 kan findes i ekstrakten side 47-49.

Vidne 38 forklarede korrigerende ad retsbogen side 4 (side 373), andet afsnit, at det ik- ke er gengivet korrekt. Han tjente 1-2 % af det, han solgte for. Det var aldrig meningen, at han ikke skulle betale moms. Det blev bare sådan.

Vidnet vedstod i øvrigt forklaringen til forhold 12, 13, 17 a-b, 20, 23, 25, 30, 35, 37, 44, 54, og 57- 60.

Foreholdt retsbogen side 3 (side 372), andet sidste afsnit, forklarede vidnet supplerende, at han ka- Side 60

stede sig over branchen, da han mødte Vidne 1 . Han var portør, da han var 18-20 år gam- mel. Han har været alt muligt andet efterfølgende, blandt andet arbejdsmand, stilladsmand, gulvsli- ber, nedriver mv. Han har lastbilkørekort, men han har ikke derudover særligt kørekort til maskiner.

Foreholdt retsbogen side 4 (side 373), 4. afsnit, forklarede vidnet, at han ikke kan huske, hvordan det foregik med de udenlandske leverandører, herunder om de gav ham kredit. Han betalte først, når maskinerne var leveret. Han vil tro, at de gik med til denne fremgangsmåde, idet han havde nogle bekendte, der havde kendskab til de udenlandske leverandører. Han tog enten selv ned til de uden- landske leverandører og betalte, og ellers blev de betalt gennem de personer, der kendte de uden- landske leverandører.

Det var Vidne 1 eller V5 , der tog sig af bestilling af maskiner. V5 var en arbejdsmand. Vidnet havde ikke det store kendskab til V4 eller T1 . Han har set T1 , men han kan ikke huske hvor og hvornår, men det har været i V1 ApS sammenhænge. Det er muligt, at han også har mødt T1 i byen. Vidnet har været medlem af Bandidos, men han er ikke stødt på T1 i den sammenhæng.

Han skaffede eksempelvis minigravere, tvangsblandere, betonblandere mv. til V1 ApS . Han fik en liste over de maskiner, der skulle bruges, og så gik han i gang med at finde ud af, hvor de kunne skaffes. Denne ordning kom i stand gennem Vidne 1 . Han havde ikke et nært kendskab til Vidne 1 , og han ved ikke, hvorfor V1 ApS anvendte vidnet, der ikke havde særligt fag- kundskab, til indkøb af maskiner.

Vidnet forhandlede priser på maskinerne med Vidne 1 eller V5 .

Foreholdt retsbogen side 4 (side 373), sidste afsnit, og adspurgt til, hvordan maskinerne blev retur- neret, forklarede vidnet, at han for så vidt angår de danske leverandører blot leverede maskinerne re- tur i Danmark. For så vidt angår de udenlandske leverandører, husker han det ikke, men han vil tro, at de selv hentede maskinerne retur.

Han solgte kun til V1 ApS . Der var ikke den store fortjeneste. Det var det personlige kendskab til V1 ApS der gjorde, at han kun solgte til dem.

Han ved ikke, hvorfor hans fingeraftryk sidder på en faktura fra Virksomhed 18 A/S . Den kan have ligget sammen med noget andet i dueslaget, hvorved han har rørt den.

Foreholdt retsbogen side 5 (side 374), tredje sidste afsnit, forklarede vidnet supplerende, at han la- vede sit eget ”hundemærke” med et påført nummer til maskinerne, fordi det ikke var så nemt at fin- de stelnumrene.

Han lavede en skriftlig kvittering, der blev afleveret enten til V5 , Vidne 1 eller dem, der lige var der, eller i dueslaget, hvis der ikke var nogen. Forespurgte bekræftede han, at der var fri adgang til dueslagene, hvor der lå kuverter med penge.

Han havde forretningsadresse hos Person 19 , da det var der firmaet blev stiftet. Side 61

Det hele foregik kontant, da det passede bedst begge veje. Leverandørerne ønskede det sådan. Det gav de ikke en begrundelse for. Det var også nemt for vidnet.

Adspurgt af forsvareren advokat Jakob Iuel Lunøe, forklarede vidnet, at det godt kan være, at han har mødt Vidne 39 og 40 hos Person 19 . Vidnet har et vist kendskab til Vidne 39 og 40 . De kom- mer fra samme område som vidnet. Han kender dem ikke socialt.

Vidnet mener, at han har leveret dele af, men ikke den fulde Doppstadt Schredder maskine.

Vidnet forklarede ad forhold 35, at han mener, at han har leveret to stenlæggervogne. Han har i hvert fald leveret én.

Foreholdt ekstrakten, forhold 35-37, side 16, faktura fra V2 Tr. , forklarede vidnet, at han hus- ker at have leveret en stenlæggervogn, men han kan ikke huske, om den var af mærket Probst.

Forespurgt om han har leveret Soroto tvangsblandere til V1 ApS , forklarede vidnet, at han vil tro, at han over tid har leveret 14-16 Soroto tvangsblandere. Han har også leveret 10-11 transportbånd. Han kan ikke huske, hvor han indkøbte dem, heller ikke om det var i udlandet eller i Danmark.

Han har leveret maskiner af mærket New Hollander. Han kan ikke huske, om det var minigravere. Han har leveret en stor gravemaskine og asfalttromler. Bomag siger ham noget. Han har svært ved at huske navne på andre maskiner.

Forespurgt om, hvilket værktøj, han leverede, forklarede han, at han leverede håndværktøj og alt muligt småværktøj, mest til smedeværksted, til V1 ApS . V1 ApS lavede værksteder i 20 fods contai- nere, der kunne tages med. De indeholdt værktøj, vinkelslibere og diverse ting. Han kan ikke huske mærkerne på småværktøjet. Han mindes ikke værktøj af mærkerne Scantools eller Migatronic.

Forespurgt om han har leveret en mørtel- eller gipspumpestation, forklarede han, at han har leveret en maskine, der kan sprøjte ting op ad vægge. Det kan have været en pumpestation, men han husker ikke mærket, herunder om det var en ”Caddy”. Han husker ikke, om den var til gips eller mørtel. Han mener, at han fik den fra Tyskland, vist nok samme sted, som han fik et mørtelværk fra. Han har således også leveret et mørtelværk til V1 ApS .

Forespurgt om han har leveret teleskoplæssere og minilæssere, forklarede han, at han leverede én minilæsser og fire teleskoplæsser, eller måske det omvendte i antal, samt en sakslift og en bomlift. Han leverede mange ting.

Han mødte ikke køberen af V1 ApS . Han husker, at der blev afregnet for nogle tromler, der først blev leveret sent i forhold til konkursen. Han husker ikke helt, om de blev leveret før, V1 ApS gik konkurs.

Forespurgt om specifikation af de solgte maskiner og værktøj mv, forklarede vidnet, at han lavede lister over det solgte, der blev lagt sammen med fakturaen. Vidnet ved ikke, om V2 Tr. fik li- sterne. Han ved heller ikke om V1 ApS videresolgte maskiner. Side 62

Vidnet forlangte af V1 ApS , at der skulle ske betaling med kontanter, da leverandørerne ville have det sådan.

Vidnet havde lige så meget at gøre med V5 , som med Vidne 1 . Vidnet husker ikke, om der var en forskel på, hvor mange gange den ene frem for den anden betalte ham. Penge blev også lagt i kuverter i dueslaget. T1 gav ham ikke penge.

Adspurgt af forsvareren, advokat Torben Svensson, forklarede vidnet, at han mødte Vidne 1 på en byggeplads, men vidnet husker ikke præcis hvor.

Foreholdt retsbogen side 4 (side 373), andet sidste afsnit, herunder at han har forklaret, at han havde kontakt med Vidne 1 og T1 , forklarede vidnet at det rettelig var Vidne 1 og V5 , han havde kontakt med.

Det var svært at finde ud af, præcis hvem der bestemte i V1 ApS , men det var i hvert fald enten V5 eller Vidne 1 .

Adspurgt på ny af anklageren forklarede vidnet, at det bare var nemmere for ham, at lave en særskilt liste med specifikationer på de solgte varer, end at skrive specifikationerne direkte i fakturaen. Det var bare sådan, han gjorde.

Han har ikke hørt om V2 Tr. før end i forbindelse med denne sag. Han kender ikke noget til en person ved navn V2 , men der var én ude hos V1 ApS , der hed Navn 3.

Han er ikke sikker på, hvad en Dobbstadt Schredder er. Han har kun solgt dele af en sådan maski- ne."

Forklaringer afgivet af vidner, der har repræsenteret leasingselskaber

Nykredit og AB Finans, forhold 1-6 og 7-13

Vidne 48's forklaring i retsmøde den 7. november 2019:

Vidnets forklaring til retsbog af 12. december 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete un- dervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter. :

" Vidne 48 var mødt som vidne og afgav behørigt formanet vidneforklaring ad forhold 1-13.

Vidnet forklarede, at hun tidligere har været ansat i Nykredit Leasing A/S og AB Finans. Vid- net var ansat i Nykredit Leasing i perioden fra juni 2008 til maj måned 2012. Vidnets opgaver i begge leasingselskaber bestod i kundekontakt til blandt andet leasingkunder.

Større aftaler i Nykredit Leasing skulle kreditgodkendes i selskabets kredit-afdeling eller Side 63

”højere oppe” afhængig af aftalens størrelse. Mindre aftaler, til en værdi op til 1 million ko- ner, kunne vidnet selv kreditgodkende efter nærmere angivne retningslinjer herfor og på bag- grund af navnlig oplysninger fra virksomhedsregnskaber, kreditoplysningsbureauregisteringer og kundebesøg. Vidnets virke i Nykredit Leasing omfattede blandt andet leasingaftaler vedrø- rende EDB-udstyr og entreprenørmateriale, brugt materiel såvel som nyt. Oplysninger om eventuelt brugt udstyr fremgik ikke altid af leasingaftalen. En oplysning fremgik som oftest af leverandørfakturaen, og Nykredit var således ikke i alle tilfælde på forhånd bekendt med, at det leasede udstyr var brugt.

Vidnet erindrer firmaet V1 ApS , som vidnet overtog som eksisterende kunde i forbin- delse med sin overgang fra sin ansættelse i AB Finans til Nykredit Leasing. Vidnet er bekendt med, hvem T1 fra V1 ApS er. T1 var vidnets kontaktperson i V1 ApS . Vidnet har ikke haft kontakt med andre personer fra V1 ApS end T1 . Vidnet kender også V1 ApS fra sin ansættelse i AB Finans. Vidnet er tillige bekendt med, hvem V2 fra V2 Tr. er. V2 Tr. havde forhandlerstatus i forhold til V1 ApS . Vidnet har under sin ansættelse i Nykredit Leasing i flere tilfælde, nok ialt 4 til 5 gange, foretaget kundebesøg på V1 ApS' adresse på Vej 3 . Vidnets nærmeste leder deltog i mindst et af disse besøg. Formålet med disse var at ”hilse på” og danne sig et indtryk af virksomheden. Under et af dis- se besøg fandt der en rundvisning sted på adressen på Vej 3 , og der blev i den forbin- delse udpeget forskellige maskiner, som blev oplyst at tilhøre Nykredit Leasing, men der blev i forbindelse hermed ikke foretaget kontrol af stelnumre eller andre identifikatiosnumre for de enkelte maskiner.

Foreholdt ekstrakten Nykredit side 25 f (forhold 1) forklarede vidnet, at der er tale om en stan- dardaftale, der dog er indgået forud for vidnets ansættelse i Nykredit Leasing. Vidnet havde generelt ikke noget med dokumenthåndteringen i Nykredit Leasing at gøre, idet denne blev fo- restået af leasingselskabets supportafdeling. Ekstrakten side 27 er aftalens leverancegodken- delse, og side 28 er aftalens forsikringsdeklaration. Aftalens leverandør er V2 Tr. , og le- verandørfakturaen fremgår af ekstrakten side 30.

Vidnet erindrer ikke at have været på V1 ApS' adresse i Glostrup eller foretaget besøg hos V2 Tr. , men vidnet har truffet V2 et antal gange på forskellige byggeplad- ser, ligesom vidnet og V2 har haft telefonisk kontakt. I forbindelse med vidnets besøg på de forskellige bygge-pladser fik vidnet af V2 forevist et antal maskiner, men vidnet har ikke nærmere erindring herom. Vidnet opfattede V2 som en leverandør til V1 ApS .

Vidnet forklarede, at vidnet var ansat i perioden 2006 til 2008 i AB Finans, og efter sin ansæt- telse dér blev vidnet ansat i Nykredit Leasing som forklaret ovenfor.

Foreholdt ekstrakten AB Finans side 22 f (forhold 7) forklarede vidnet, at det er en leasingaf- tale indgået med AB Finans som leasinggiver. Vidnet havde de samme opgaver i AB Finans som i Nykredit Leasing. Vidnet erindrer ikke, om hun selv kunne kreditgodkende leasingtage- re i AB Finans regi. Vidnets opgaver i AB Finans omfattede ikke dokumenthåndtering. Det var leasingselskabets kreditafdeling, der foretog kreditgodkendelsen af den enkelte leasingta- ger tilsvarende som forklaret ovenfor i relation til Nykredit Leasing. Vidnet erindrer ikke, om Side 64

hun har deltaget i formidlingen af aftalen. Det er ikke usædvanligt, at angivelsen af det leasede materiel først sker i leverandørfakturaen eller på et andet tidspunkt senere end udfærdigelsen af selve leasingaftalen. Det varierede, hvorledes leasingtagers underskrift fremkom, men oftest blev denne indhentet via papirpost og i nogle tilfælde via aftalens leverandør. I aftalens allon- ge, ekstrakten side 25, er der foretaget en individualisering af de leasede materiel, men udfær- digelsen af denne del af aftalen har vidnet heller ikke deltaget i. Det samme gælder leverandø- rerklæringen og indkøbsordren, ekstrakten side 32 f og 28 f, samt panthaverdeklarationen, ekstrakten side 35 f, og afregningen, ekstrakten side 38. Udbetalinger fra leasingselskabet for- udsatte normalt, at der forelå en underskrevet leasingaftale, en underskrevet leverancegodken- delse samt en leverandørfaktura. Det var ikke normalt, at der af leasingselskabet blev foretaget kontrol af faktisk levering til leasingtager, idet dette alene skete stikprøvevis, som vidnet ikke har nærmere erindring om.

Vidnet forklarede, at vidnet ikke har været bekendt med, at V2 Tr. ikke skulle have væ- ret den egentlige leverandør i henhold til aftalen. Både Nykredit Leasing og AB Finans indgik dog i sale og lease back aftaler, men sådanne aftaler forudsatte i begge selskaber kendskab til den oprindelige købsfaktura. Det var endvidere sædvanligt, at der for sådanne aftalers ved- kommende skulle foreligge revisorerklæring om aktivernes tilstedeværelse samt om, at akti- verne var frie og ubehæftede.

Vidnet forklarede, at oplysningerne i den enkelte leasingaftale fremkom enten som oplysnin- ger fra leasingtager eller fra leasingleverandøren herunder fra leverandørfakturaen.

Både AB Finans og Nykredit Leasing arbejdede med finansieringsrammeaftaler. Vidnet har ikke en konkret erindring om, hvovidt V1 ApS havde rammeaftaler med AB Finans og Nykre- dit Leasing, men det har formentlig været tilfældet. Så vidt vidnet erindrer havde V1 ApS en god kreditrating. I kreditværdighedsvurderingen indgår ud over de egentlige virksomhedsop- lysninger også arten og karakteren af det leasede udstyr under de enkelte aftaler. Entreprenø- rudstyr anses i leasingbranchen normalt som relativt værdifast, hvilket er med til at gøre en le- asingfinansiering nemmere sammenholdt med andre leasingområder.

Det var ikke sædvanligt, at leasingselskabet foretog en egentlig kontrol af leverandørfaktura- prisen i relation til en sædvanlig markedspris for tilsvarende udstyr.

Foreholdt ekstrakten AB Finans side 130 f [131 f] (forhold 8) forklarede vidnet, at det i ud- gangspunktet vedrørende dette forhold forholder sig tilsvarende som forklaret ovenfor under forhold 7. Vidnet har ikke nærmere erindring om aftalen. Fakturaen, ekstrakten side 140, har vidnet ingen erindring om. Vidnet er ikke i tvivl om, at selskabets supportafdeling ville have reageret, såfremt man havde haft kendskab til både denne faktura og fakturaen fra V2 Tr. , ekstrakten side 136, idet der umiddelbart er tale om en overfinansering, men markeds- maskinprisniveauet i eksempelvis Sverige og Danmark er ikke nødvendigvis det samme.

Foreholdt ekstrakten AB Finans side 174 f (forhold 9) forklarede vidnet, at der vedrørende denne aftale i udgangspunktet gælder det samme som forklaret ovenfor. Vidnet har nu ingen konkret erindring om aftalen. Årsagen til, at fakturaen er med vidnets navn, er den, at vidnet har været kundeansvarlig for aftalen, men fakturaen er efter normal forretningsgang forment- Side 65

lig tilgået selskabets supportafdeling direkte og uden om vidnet. I relation til leverandørerklæ- ringen, ekstrakten side 178, forklarede vidnet, at det angivne servicevilkår ikke har været til- lagt særlig betydning. Det var normalt, at der var en en kortfattet dialog med leasingtager om anvendelsen af de enkelte maskiner, men at dialogen herom var mindre, hvor der blev indgået aftaler under en finanseringsrammeaftale.

Foreholdt ekstrakten AB Finans side 249 f (forhold 10) forklarede vidnet, at der for denne af- tales vedkommende i udgangspunktet gælder det samme som forklaret ovenfor. Vidnet har i dag ingen konkret erindring om aftalen.

Vidnet forklarede, at hun ikke konkret erindrer indholdet af kontakten med T1 og V2 V2 . Det samlede antal aftaler i V1 ApS og værdien heraf og betalingsforpligtelserne i relation hertil virkede ikke påfaldende for vidnet. I den pågældende periode var der højkon- junktur. V1 ApS var en af vidnets større kunder.

Foreholdt ekstrakten AB Finans side 340 f (forhold 11) forklarede vidnet, at der for denne af- tale i udgangspunktet gælder det samme som forklaret ovenfor. Vidnet har ingen konkret erindring om aftalen.

Foreholdt ekstrakten AB Finans side 450 f (forhold 12) forklarede vidnet, at der for denne af- tale i udgangspunktet gælder tilsvarende som forklaret ovenfor. Vidnet har ingen konkret erindring om aftalen. Vidnet har ingen erindring om selskabet V3 ApS herunder om en eventuel kontaktperson i selskabet. Navnene Vidne 3 og F1 siger ikke vidnet noget.

Foreholdt ekstrakten AB Finans side 531 f (forhold 13) forklarede vidnet, at der for denne af- tale i udgangspunktet gælder det samme som forklaret ovenfor i relation til V1 ApS' øvrige aftaler. Vidnet har ingen konkret erindring om aftalen. Vidnet erindrer ikke, om V1 ApS var tilknyttet andre leasingkonsulenter i leasingselskabet end vidnet selv.

Vidnet forklarede, at V1 ApS fortsat var kunde hos AB Finans, da vidnet fratrådte sin stilling dér. Vidnet erindrer ikke, om det i vidnets ansættelsesperiode skulle have været på tale at stoppe for indgåelse af nye aftaler med V1 ApS . Vidnet ophørte sin ansættelse i AB Finans, idet vidnet generelt opfattede det således, at der blev ”indgået for mange aftaler”, men at dette dog ikke var tilfældet for V1 ApS' vedkommende.

Foreholdt ekstrakten Nykredit side 167 f (forhold 2) forklarede vidnet, at det for denne aftales vedkommende forholder sig tilsvarende som forklaret ovenfor under forhold 1. Vidnet fulgte med LeasIT over i Nykredit Leasing, da sidstnævnte selskab erhvervede LeasIT. Vidnet deltog heller ikke i dokumenthåndteringen i LeasIT. Vidnet har ingen konkret erindring om aftalen. Vidnets arbejdsopgaver i Nykredit Leasing var tilsvarende som i AB Finans. Vidnet var i beg- ge selskaber fastlønnet og ikke provisionslønnet.

Foreholdt ekstrakten Nykredit side 231 f (forhold 3) forklarede vidnet, at der vedrørende de- nne aftale gælder tilsvarende som forklaret under forhold 1 og 2. Vidnet har ingen konkret erindring om aftalen, men vidnet kan se, at hun har været konsulent på aftalen, idet vidnets in- Side 66

itialer fremgår af denne, ekstrakten side 231 nederst. Vidnet mener at erindre at have set en stor tromle eller en stor maskine på V1 ApS' adresse på Vej 3 , hvor vidnet fik oplyst, at maskinen tilhørte leasingselskabet. Fakturaangivelsen om modreg-ning, ekstrakten side 236, er ikke usædvanlig og en sådan klausul er særlig udbredt for vidt angår transportmidler. Mod- regningen i forbindelse med førstegangsydelsen, som er betalt direkte til leverandøren, mod- regnes på den måde i leasingselskabets betaling af leverandørfakturaen.

Foreholdt ekstrakten Nykredit side 287 f (forhold 4) forklarede vidnet, at det i udgangspunktet forholder sig tilsvarende vedrørende denne aftale som forklaret ovenfor. Vidnet forklarede, at hun også har været leasingkonsulent på denne aftale, men at hun ikke har en konkret erindring om aftalen. Aftalens henvisning til leverandørfakturaen, ekstrakten side 287, er ikke usædvan- lig, men aftalen kan meget muligt i al væsentlighed være behandlet af leasing-selskabets sup- portafdeling, hvilket tilsvarende gælder i de overstående forhold. Særligt i de tilfælde, hvor der forelå en finanseringsrammeaftale, blev aftaler ofte indgået direkte mellem leasingtager og leasingselskabets supportafdeling, og uden at vidnet således selv var involveret direkte i ind- gåelsen heraf. Vidnet er ikke nærmere bekendt med aftalens udstyrsmateriel for så vidt angår udseende og funktioner.

Vidnet forklarede, at V1 ApS' konkurs kom overraskende for vidnet. Vidnet havde en efter- følgende samtale med sin leder herom, men de var enige om, at de "ikke havde kunne handle på anden vis end sket".

Foreholdt ekstrakten Nykredit side 361 f (forhold 5) forklarede vidnet, at det vedrørende den- ne aftale forholder sig tilsvarende som forklaret ovenfor. Vidnet forklarede, at hun heller ikke for denne aftales vedkommende har en konkret erindring om aftalen. Vidnet forklarede, at hun ikke har været bekendt med V2's relationer til V1 ApS udover, at hun opfattede det således, at V2 var leverandør til V1 ApS .

Vidnet forklarede, at hun sammen med sin leder efter V1 ApS' betalingsmisligholdelser havde et kort møde med T1 på omkring 10 min på en tankstation. I forbindelse hermed tog T1 billeder af vidnet og vidnets leder og oplyste, at ”han nu havde dem på sin tele- fon”. I relation til dette møde forklarede vidnet endvidere, at der på tankstationen tillige var en anden person til stede, som befandt sig siddende i en bil. Den pågældende fremstod for vidnet ud fra sin fremtoning som rockerrelateret og med en slags rygmærke. For vidnet så det ud som om, at den pågældende fulgte med i mødet på tankstationen. Vidnet kan dog ikke med sikker- hed sige, om T1 og den pågældende havde noget med hinanden og gøre. Vidnet har i øvrigt ingen erindring om mødet. Vidnet har ikke deltaget i den efterfølgende fremfinding af leasede genstande.

Vidnet forklarede, at det er hende sindtryk, at leasingselskaber på baggrund af blandt andet nærværende sag har ændret praksis i relation til kontrol af tilstedeværelsen af leasede gen- stande hos leasingtager. Det er således nu almindeligt, at der i videre omfang end tidligere fo- retages stikprøvevis kontrol af effekternes tilstedeværelse hos leasingtager, ligesom der altid foretages kontrol i relation tilstedeværelsen af leasede genstande, når aftalen overstiger et af det enkelte leasingselskab fastsat bestemt beløb. Side 67

Vidne 48 vedstod forklaringen. Hun forklarede supplerende, at det var hendes op- fattelse, at T1 var direktøren i virksomheden, og at det var ham, der traf beslutningerne. Han opførte sig som om, det var ham, der bestemte i firmaet.

Hun kan ikke huske, hvordan hun kom i kontakt med V1 ApS . Hun kan ikke huske, hvornår hun lærte V2 at kende, men det kan godt være ham, der har introduceret hende for V1 ApS . Hun har været på nogle byggepladser, formentlig omkring Slagelse/Ringsted. Det var V2 , der viste hende rundt. Hun var der primært for at se udstyret og vurdere, hvordan det gik med kunden. Hun kan ikke konkret huske det udstyr, hun så. Dengang kontrollerede man ikke serienum- re. Spurgt nærmere om udstyr, forklarede hun, at hun med sikkerhed kan huske, at hun har set nogle saxlifte på en byggeplads.

Der har formentlig været løbende kontakt med T1 på telefonen. Hun var også ude på Vej Vej 3 med sin leder, hvor T1 3 viste dem rundt. Hun er sikker på, at han har været til stede nogle gange, hvor hun har været på besøg på Vej 3 . Leasingselskaberne giver julegaver til nogle af deres kunder. Hun kan ikke huske om V2 eller T1 har fået julegaver.

Foreholdt ekstrakt forhold 7-13, AB-Finans, vedrørende forhold 7, s. 22, leasingaftale, har hun for- klaret, at hun ikke har været involveret i betalingen af den ekstraordinære leasingafgift på 229.650 kr. Men der må ikke udbetales noget, før den ekstraordinære ydelse er modtaget. Foreholdt s. 25 har hun forklaret, at hun ikke ved, hvem der har påført serienumre i hånden. Foreholdt s. 27, adressefel- tet, har hun forklaret, at hun ikke kan huske, om hun har set Vidne 1 underskrive. Fore- holdt at serienumrenes 7 taller ikke er identiske med 7-tallet i dateringen over Vidne 1's underskrift, forklarede hun, at hun ikke ved, om det er leasingselskabet selv, der har påført serie- numrene.

Foreholdt samme ekstrakt, ad forhold 13, s. 531, har hun forklaret, at hun ikke ved, hvem der har skrevet stelnummeret i hånden. Hvis de har kendt stelnummeret på forhånd, ville de have indført det i den oprindelige computergenererede kontrakt. Så stelnummeret må være påført efterfølgende.

Forespurgt om mødet med T1 på tankstationen har hun forklaret, at kunden formentlig har foreslået mødestedet. Det er ikke et mødested, de foreslår. Mødet fandt formentlig sted, fordi de nok var desperate for at få at vide, hvad der var sket. Hun kan ikke udelukke, at den mand, som hun har omtalt som rocker, bare kiggede på hende.

Hun tror ikke, at hun har mødt Vidne 1 . Hun havde ikke hørt om ham, før hun mødte ham i retten.

Der blev kun foretaget stikprøver af materiellets eksistens, hvis kreditafdelingen bad om det.

Hun husker intet om aktiviteten på Område 1 . De var rundt i bil, og de har også gået rundt. Hun kan intet huske om antallet af maskiner. Hun har ikke hørt om V4 eller V5 .

Hun studsede ikke over, at V2 viste byggepladser frem i forhold til, at han var leveran- dør. Side 68

Hun er enig i, at en overfinansiering af et aktiv vil medføre et større tab for leasingselskabet, hvis af- dragene, der typisk vil være højere, udebliver.

AB Finans, forhold 7-13

Vidne 60's forklaring i retsmøde den 2. september 2019.

Vidnets forklaring til retsbog af 4. september 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete un- dervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

"Vidnet forklarede ad forhold 7-13, at han i perioden fra 1. juni 2007 og frem til Amagerbankens konkurs i begyndelsen af 2011 var ansat i AB Finans. Vidnet havde titel af Stilling og var nærmeste leder for blandt andet Vidne 48 . Kontakten med V1 ApS blev forestået af Vidne 48 . Vidnet foretog selv i 2007 eller 2008 besøg hos V1 ApS på Vej 3 . Vidnet blev vist rundt på pladsen og forevist en række lokaliteter herunder en nyindrettet kontorbygning, hvor der dog ikke var nogen mennesker til stede. Den pågældende, der viste vidnet rundt, oplyste, at han var fast leverandør til V1 ApS . Vidnet erindrer, at pågældende kørte rundt i en Porsche Cayenne. Under sit besøg hos V1 ApS hilste vidnet på V1 ApS' direktør, Vidne 1 . Sidstnævnte kunne dog blandt andet ikke redegøre for, hvilke entrepriser V1 ApS havde, hvorfor vidnet besluttede, at der ikke skulle indgås nye aftaler i en periode med selskabet, uanset at baggrunden for vidnets besøg var et ønske fra V1 ApS om at forøge engagementet med AB Finans. I forbindelse med sit besøg så vidnet ikke maskiner på pladsen, men fik oplyst, at disse befandt sig på V1 ApS' forskellige byggepladser.

Foreholdt ekstrakten, AB Finans, side 22 f, leasingaftale, forklarede vidnet, at der er tale om en standardaftale. Sagsbehandleren hos AB Finans var Vidne 48 . Denne omtalte på et tidspunkt en person med navnet " " hos T1 V1 ApS , men vidnet kan ikke med sikkerhed oplyse, hvem der var kontaktperson hos V1 ApS . Det maskinelt anførte på aftalen er påført af AB Finans. Det var sædvanligt, at AB Finans foretog en form for kreditværdighedsbedømmelse for en potentiel leasingtager, hvilket blandt skete via et besøg hos den enkelte leasingtager samt træk på offentligt tilgængelige regnskabsoplysninger eller på baggrund af regnskabsoplysninger udleveret fra selskabet selv. Vidnet erindrer, at det af de oplysninger, som vidnet modtog i relation til V1 ApS , fremgik, at V1 ApS ”tjente gode penge”, hvilket undrede vidnet lidt, da han ikke forud havde hørt om V1 ApS . Leverandør for aftalen er V2 V2 Tr. . Vidnet har ikke været bekendt med, at det leasede udstyr skulle være indkøbt afTr. V1 ApS selv. De leasede aktiver er angivet i leasingaftalen, hvilket er udtryk for en normal praksis. Allongen til leasingaftalen, ekstrakten side 25, indeholder tillige oplysninger om leasingaktivernes stelnumre, hvilket AB Finans af individualiserings-mæssige årsager lagde vægt på. Den endelige og underskrevne leasingaftale med allonge sendes altid til leasingtager. Side 69

Foreholdt indkøbsordre, ekstrakten side 28, forklarede vidnet, at en sådan i alle tilfælde sendes til leverandøren og muligvis også til leasingtager selv.

Foreholdt leverandørerklæring, ekstrakten side 32, forklarede vidnet, at det er leasingtagers bekræftelse på at have modtaget de leasede genstande. Panthaverdeklarationen, ekstrakten side 35 f, er sædvanlig for et leasingforhold og tjerner til sikring af leasingselskabets ejerrettigheder. Det var normalt, at en repræsentant for leasingselskabet er til stede i forbindelse af leasingtagers underskrivelse af en leasingaftale.

Udbetaling af fakturabeløbet til en leverandør kræver, når der foreligger en underskrevet leasingaftale inklusiv eventuel allonge, en underskrevet leverancegodkendelse, en indkøbsordre samt faktura fra leverandøren.

AB Finans foretog ikke fysisk kontrol af, om leasede genstande faktisk var leveret til leasingtager. Der var heller ikke fra leasingselskabet nogen kontrol i relation til den, som skulle forestå service, reparationer mv. i relation til leasede genstande.

Det var sædvanligt, at der af AB Finans blev foretaget kundebesøg i relation til nye leasingkunder.

Vidnet erindrer, at der i forbindelse med V1 ApS' konkurs blev tilbageleveret en stor, blå maskine, men vidnet har ikke nærmere erindring herom herunder hvilken maskine, der blev modtaget.

Vidnet kan ikke sige, hvem der med håndskrift på allongen har påført stelnumre for det leasede udstyr. I en periode havde AB Finans den praksis, at man til leasingtagere udleverede skilte til påsætning på leaset materiel, hvorpå var angivet, at genstanden tilhørte AB Finans, men denne praksis ophørte, da man erfarede, at skiltene reelt ikke blev påmonteret af leasingtagerne.

Det varierede, hvorledes stelnumre blev oplyst til leasingselskabet, og hvornår disse blev påført leasingaftalen og de dertil knyttede dokumenter. Principielt var det et krav for leasingselskabet, at stel- og serienumre m.v. var oplyst og angivet i det skriftlige grundlag for leasingaftalen før udbetaling fra leasingselskabet kunne ske, men der var i praksis undtagelser herfor. Omfanget heraf kan vidnet ikke udtale sig om.

Vidnet præciserer, at hans ovennævnte forklaring beror på AB Finans’ generelle forhold, idet vidnet ikke konkret har deltaget i indgåelsen af den pågældende leasingaftale.

Vidnet kan ikke oplyse på hvilket tidspunkt, der opstod generel betalingsmisligholdelse hos Side 70

V1 ApS .

Forholdt leasingaftale, ekstrakten side 131 f, forklarede vidnet, at der i udgangspunktet gælder det samme, som forklaret ovenfor. Det samme gælder allongen, ekstrakten side 134 f. I relation til faktura, ekstrakten side 140, forklarede vidnet, at han ikke kan sige, om AB Finans var bekendt med denne og at V2 Tr. således ikke har været leverandør. Det var ikke praksis, bortset fra i særlige tilfælde, at AB Finans foretog en egentlig kontrol af det leasedes værdi, idet man forudsatte, at leasingtager og leverandør handlede på sædvanlige markedsvilkår.

Foreholdt ekstrakten side 136 og side 140, fakturaer, forklarede vidnet, at der umiddelbart efter vidnets opfattelse er tale om overfinansiering i relation til den indgåede leasingaftale, som AB Leasing ikke ville have accepteret, såfremt man havde haft kendskab hertil. Vidnet kan dog ikke udelukke, at der i dette tilfælde foreligger særlige forhold, herunder at markedsværdien af det leasede i Sverige og Danmark har været forskellige.

Foreholdt leasingaftale, ekstrakten side 174 f, forklarede vidnet, at der for denne aftale gælder tilsvarende, som forklaret ovenfor. Vidnet har ikke været bekendt med, at den leasede genstand skulle have været indkøbt af V1 ApS selv. Det var ikke unormalt, at der i et leasingarrangement indgik et sale and lease back-forhold, men i sådanne tilfælde krævede man blandt kendskab til den oprindelige indkøbsfaktura.

Foreholdt leasingaftale, ekstrakten side 249 f, forklarede vidnet, at der gælder tilsvarende som forklaret ovenfor. Vidnet har ikke været bekendt med, at de leasede genstanden skulle være indkøbt af V1 ApS selv.

Foreholdt leasingaftale, ekstrakten side 340 f, forklarede vidnet, at der for denne aftale gælder tilsvarende som forklaret ovenfor. Heller ikke i dette tilfælde har vidnet været bekendt med, at de leasede genstande skulle være indkøbt af V1 ApS selv.

Foreholdt leasingaftale, ekstrakten side 450 f, forklarede vidnet, at der gælder tilsvarende som forklaret ovenfor. Vidnet har ikke været bekendt med, at de leasede genstande skulle være indkøbt af V1 ApS selv. Vidnet erindrer ikke selskabet V3 ApS eller personen Vidne 3 . Der var tilfælde, hvor leasingselskabet ikke krævede panthaverdeklarationer. Det var navnlig i tilfælde, hvor leasingtager var en større virksomhed. Vidnet kan ikke med sikkerhed sige, om der i dette tilfælde er udarbejdet en panthaverdeklaration, ,men der er afkrævet gebyr herfor, hvilket fremgår af ekstrakten side 450. Det beror på sjusk fra leasingselskabets side, at der ikke er sket nummerangivelse, ekstrakten side 450.

Foreholdt leasingaftale, ekstrakten side 531 f, forklarede vidnet, at der for denne aftale gælder Side 71

tilsvarende som forklaret ovenfor. Vidnet har heller ikke i dette tilfælde været bekendt med, at de leasede genstande skulle være indkøbt af V1 ApS selv."

Vidne 60 vedstod forklaringen ad forhold 7-13, bortset fra at han korrigerede retsbo- gens s. 3, 3. afsnit, at der var en til stede fra leasingselskabet, da leasingaftalen blev underskrevet. De var ikke til stede.

Leasingselskabet forlader sig på en leverancegodkendelse, før de betaler leverandøren hvis der er ta- le om et almindeligt leasingforhold. Aftalen er indgået mellem kunden og leverandøren, og leasings- elskabet har så givet et tilbud på finansiering. Ved sale and lease back vil de kræve at se en kopi af den originale faktura og et regnskabsbilag fra virksomheden, således at der ikke finansieres mere end den bogførte værdi. Efter finanskrisen har man også bedt om revisorerklæringer, men han me- ner ikke, at det var standard, før man begyndte at lide tab på sale and lease back transaktioner.

Der er tale om overfinansiering, hvis et selskab, f.eks. ved sale and lease back, køber et produkt til 1 mio. kr. og sælger det til leasingselskabet for 1,2 mio. kr. Det forårsager et tab hos leasingselskabet, hvis aktivet er købt for dyrt, og aftalen efterfølgende bliver nødlidende. Han er enig i, at leasingsel- skabets højere købspris vil resultere i højere leasingydelser.

Der er ikke noget odiøst i at videresælge engagementet til et andet finansieringsselskab.

Hvis kunden var god, kunne man tage en større risiko på aktivet. Hvis kunden var knapt så god, tjente man noget ekstra på aktivet.

Han aflagde besøg hos V1 ApS , da deres engagement med dem efterhånden var blevet stort. Under besøget på Område 1 mødte han en hvid/gråhåret man i overalls, Vidne 1 . Der- udover husker han "blæksprutten", som kørte ham rundt i en Porsche Cayenne. De så bl.a. en kæm- pe hal med byggematerialer stablet højt på paller. Det så vildt ud. Det var som at gå ind i en Silvan - blot var der meget højere til loftet. Der var ikke maskiner i hallen. Der var vist bemandede kasser, men ikke nogen kunder.

Han mødtes med manden, der viste ham rundt, i kælderen til en bygning, hvor der var fine lokaler ovenpå. Han fik en rundvisning i lokalerne ovenpå, hvor der ikke var nogen mennesker. Han fik at vide, at det var, fordi man stod for at skulle flytte ind. Virksomhedens personale var på den gamle adresse.

Han syntes, at han generelt havde styr på branchen og spurgte derfor ind til, hvorfor han ikke havde set nogen af deres biler i gadebilledet. Han undrede sig også over, at han ikke kendte nogen byggep- ladser og spurgte ind til det. En stor succesfuld entreprenør vil normalt have biler, man ser i gadebil- ledet, og man vil kende til nogle af byggepladserne.

Han så ikke noget byggeudstyr på stedet.

Det kan godt passe, at de har fået udleveret en stor blå maskine, og det kan godt have været en Fuchs materialehåndteringsmaskine. Leverandøren eller importøren af den maskine, han taler om, Side 72

var Kiesel Scandinavia. Den maskine så han første gang ved udleveringen i Køge. Han fik den udle- veret efter at have dokumenteret ejerskabet ved leasingaftalen, og serienummeret blev sammenholdt med det på maskinen. Han fik den efterfølgende solgt til en kunde i By 27 .

Han husker ikke præcis, hvornår han var på Område 1 , men det var efter den sidste aftale, der er indgået, fordi han efter mødet sagde nej til yderligere engagementer. Det forekom ham for besynder- ligt med et selskab med så flot et regnskab, som var styret af en mand i overalls, som ikke kunne fortælle, hvor de havde deres entrepriser. Han husker, at han havde et stik at dårlig samvittighed, fordi han sagde nej, henset til at selskabet jo havde flotte regnskaber.

Cito Leasing, forhold 14, 15 A og 15B

Vidne 61's forklaring i retsmøde den 2. september 2019:

Vidnets forklaring til retsbog af 10. oktober 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete under- vejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

"Vidnet forklarede ad forhold 14, 15 A og B, Udeladt . Leasingselskabet indgik en række leasingaftaler med V1 ApS . Kontakten til V1 ApS blev etableret via vidnets kollegaer. Vidnet har haft kontakt med blandt andet T1 hos V1 ApS . Vidnet opfattede T1 , som vidnet har haft kontakt med, som medejer af selskabet, og at de øvrige ejere var T1's far og brødre. Vidnet har nok mødt T1 5-6 gange. Møderne fandt sted på vidnets kontor. Møderne vedrørte konkrete leasingaftaler. Vidnet har også i meget begrænset omfang mødt Vidne 1 , hvilket ty- pisk skete i forbindelse med, at Vidne 1 afleverede underskrevne leasingaftaler til leasingselskabet. Navnet V2 siger ikke vidnet noget. Cito Leasing drev virksom- hed som broker indfor leasingaftaler, og det var således de af leasingselskabets samarbejds- partnere, som forestod finansieringen af de enkelte aftaler, som forestod kreditvurderingen af de enkelte leasing-tagere.

Foreholdt ekstrakten, SEB Leasing og Cito Leasing, side 177 f (forhold 14) forklarede vidnet, at der er tale om en standardaftale. Aftalens maskinleverandør er V4 A/S . Det var ikke u- sædvanligt, at leasingaftalen ikke direkte angav eksempelvis serienumre på det leasede materi- el, hvilke numre så ofte fremgik af leverandørfakturaen, ekstrakten side 186 og 187. Ofte var det således, at leasingaftalen omfattede genstande, som skulle ordreproduceres, hvorfor oplys- ningerne om serienumre ikke forelå på aftaletidspunktet. Det er vidnets faste overbevisning, at SEB leasing ikke ville foretage udbetaling efter aftalen, før serienummeroplysningerne forelå. Vidnet er medunderskriver af leasingaftalen. Ekstrakten side 176 er Cito Leasings faktura til SEB Leasing. Transportoverdragelsen af aftalen fremgår af ekstrakten side 182 f. Det fremgår af SEB Leasings almindelige betingelser (§ 8 K og L) at der skulle foreligge et trepartsforhold og ikke et sale og lease back forhold, som ikke er tilladt i blandt andet Sverige. SEB Leasing er et svensk baseret selskab. Forud for leasingaftalens indgåelse har der foreligget en kredit- godkendelse fra SEB Leasing. Dateringerne på aftalen og de dertil knyttede dokumenter fravi- ger ikke fra et normalt tidsforløb. Leasing-tager modtog altid kopi af den endeligt underskrev- ne leasingaftale. Leasingtager modtog tillige en fakturakopi. Det skete blandt andet på den baggrund, at leasingtager selv havde prisforhandlet det leasede udstyr med leverandøren. Det Side 73

var således forudsætningen, at prisforhandlingen fandt sted på sædvanlige markedsbetingelser. Det var ikke normalt, at leasingselskabet foretog kontrol af aftalens leverandør, hvilken prak- sis i branchen nu har ændret sig i et vist omfang.

Foreholdt ekstrakten side 187 A forklarede vidnet, at Cito Leasing ikke har været bekendt med den pågældende faktura fra V1 ApS til V4 A/S . I et sådant forhold ville der blive stillet krav om eksempelvis en revisorerklæring om, at effekterne var frie og ubehæftede, og muligvis ville der tillige blive foretaget markedspriskontrol i forhold til den oprindelige an- skaffelsespris. Cito Leasing foretog normalt ikke selv priskontrol af leasede affekters mar- kedsværdi, ligesom Cito Leasing ikke selv foretog kontrol i relation til serienumre m.v. Der fandt først betaling til en leverandør sted, når der forelå en underskrevet leasingaftale, en leve- ringsgodkendelse, en faktura fra leverandøren samt at den endelige bankfinansiering var udbe- talt til Cito Leasing fra den finansierende bank.

Vidnet forklarede, at det beror på en fejl, at serienumre ikke er påført leasingaftalens bilag A, ekstrakten side 178.

Vidnet forklarede, at der blev indgået en del leasingaftaler med V1 ApS . Mange af disse afta- ler vedrørte personbiler.

Vidnet har ikke nærmere kendskab til V1 ApS' betalingsmisligholdelser af indgåede aftaler.

Vidnet forklarede uddybende, at det var vidnets kollega, Vidne 51 , der på Cito Lea- sings vegne forestod aftalerne i relation til V1 ApS . Vidnet har således ikke selv deltaget i drøftelserne omkring aftalen og derfor ikke en konkret viden om denne. Vidnets ovennævnte forklaring beror derfor på Cito Leasings normale forretningsgang og vidnets generelle viden. Det var ikke sædvanligt, at leasingselskabet foretog kontrol af leverandørens egen erhvervelse af det leasede materiel. Vidnet har ikke selv nærmere kendskab til V4 A/S .

Cito Leasings fortjeneste udgjorde differencen på selskabets viderefakturering til den finansie- rende bank og leverandørfakturaren.

Vidnet forklarede, at leasingselskabet ikke foretog selvstændig kontrol hos leasingtager. Lea- singaftalerne var således generelt i vidt omfang tillidsbaseret.

Vidnet forklarede, at SEB Leasing i forbindelse med en eller flere af de indgåede leasingafta- ler med V1 ApS efterfølgende V1 ApS' konkurs fremsatte krav mod Cito Leasing, idet tilste- deværelsen af de af leasingaftalerne omfattede genstande ikke i det hele kunne dokumenteres. Ekstrakten side 207 f og side 211 A f er udtryk herfor. SEB Leasings krav medførte i realite- ten Cito Leasings efterfølgende konkurs. Oplysningerne, ekstrakten side 211 A, 3. afsnit, hid- rører fra vidnets kollega, Vidne 51 .

Foreholdt ekstrakten side 23 f (forhold 15 A og B) forklarede vidnet, at der vedrørende denne aftale i udgangspunktet gælder de samme forhold som forklaret ovenfor. For denne aftale fo- religger en separat leverancegodkendelse. Vidnet har heller ikke for denne aftales vedkom- mende selv medvirket i forbindelse med indgåelsen af denne. Der er to leverandører i henhold Side 74

til aftalen, hvilket ikke var usædvanligt. Vidnet har ikke kendskab til selskabet V2 Tr. .

Det har ikke været vidnet bekendt, at minigraverne oprindeligt skulle være erhvervet af V1 ApS selv.

Vidnet forklarede, at der med andre finansierende banker end SEB blev indgået leasingaftaler med sale og lease arrangementer. SEB indgik som tidligere forklaret som svensk selskab ikke i sale og lease back aftaler.

Vidnet forklarede, at stemplet, ekstrakten side 32 nederst, er leasingselskabets stempel.

Vidnet forklarede ad ekstrakten side 34, at vidnet ikke har været bekendt med, at de leasede genstande ikke alle blev leveret af V4 A/S . Det er forudsat i aftalen, at der foreligger et sædvanligt trepartsforhold mellem leasingtager, leverendør og leasingselskab.

Vidnet forklarede, at han ikke har deltaget i forbindelse med tilbagetagelsesforanstaltninger af leaset materiel i relation til V1 ApS' betalingsmisligholdelser og efterfølgende konkurs."

Vidne 61 vedstod forklaringen.

Anklageren rettede henvisningen på retsbogens side 2, sidste afsnit, fra s. 176 til s. 179f. Anklage- ren vil medbringe siderne 187 A og 211 A til retten i næste retmøde. Siderne var indsat i vidnets eksemplar af ekstrakten, forhold 14, 15a og 15b.

Vidnet forklarede supplerende ad forhold 14, 15a og 15b, at han ikke har været på besøg på Vej 3 . Vidne 1 kom alene, når han kom med underskrevne leasingkontrakter. Når T1 kom, talte han om kommende investeringer, og de fik en forespørgsel om, hvorvidt de kunne hjælpe med finansieringen. De finansierede over 50 personbiler for V1 ApS .

Vidne 1 var en ældre herre – mellemstørrelse måske lidt kraftig, gråhåret. Han så ud, som de ser ud, når man kommer i en entreprenørvirksomhed.

T1 beskrev en tømmerhandel, hvor håndværkere kunne bestille og afhente materialer og containere 24-7. Endvidere beskrev han en traditionel entreprenørvirksomhed. Han snakkede også om andre nye ideer til at lave forretning. Det var vidnets opfattelse, at T1 var en del af le- delsen i selskabet. Han var innovativ og så muligheder. Det var kolleger, der havde Cito Leasings almindelige kontakt til V1 ApS , og han ved derfor ikke, om T1 var den drivende kraft i V1 ApS . Han har ikke mødt de andre brødre

Vidne 51's forklaring i retsmøde den 25. november 2019:

Vidnets forklaring til retsbog af 11. september 2018 i sag 4503/2014 blev oplæst og der skete under- vejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

Side 211A i ekstrakt, forhold 14 A, 15 A og 15 B, blev forevist for retten. Vidne 51 Side 75

oplyste, at siden er i den mappe, han har fået udleveret. Anklageren vil sørge for, at siden kopieres til rettens mapper.

Vidne 51 var mødt som vidne.

"Vidnet forklarede ad forhold 14-15 B, at Udeladt .

Vidnet var involveret i de leasingaftaler, der blev indgået med V1 ApS . Leasingselskabet og V1 ApS kom i forbindelse med hinanden vist nok skabt via Den Norske Bank. Kontakten med V1 ApS var primært med T1 og Vidne 1 . Vidnet opfattede det således, at T1 var den daglige leder af V1 ApS , og vidnet har haft omkring 10-15 møder med T1 . Møderne omhandlende finansiering af nyt udstyr. Vidne 1 har vidnet mødt 5-10 gange. Det var Vidne 1 , som underskrev leasingaftaler mv. på vegne af V1 ApS . Vidnet har aldrig mødt eller talt med V2 eller haft kontakt med V2 Tr. . Vidnet har haft flere møder hos V1 ApS på Vej 3 . Der var også et møde på en byggeplads omkring Næstved. Vidnet erindrer ikke antallet af indgåede leasingaftaler med V1 ApS . Der var også andre fra Cito Leasing, som indgik aftaler med V1 ApS , fx om biler, som ikke var en del af vidnets arbejdsområde.

Indgåede leasingaftaler blev videresolgt til forskellige banker med henblik på finansiering. Det var bankerne selv, som forestod kreditvurderingen af V1 ApS .

Foreholdt ekstrakten SEB Leasing/Cito Leasing, side 177 f (forhold 14) forklarede vidnet, at der er tale om en standardaftale. Der forelå på forhånd bankaccept for kreditværdighed, værdistørrelse samt løbetidsgodkendelse.

Cito Leasing krævede ikke en præcis beskrivelse og individualisering af de leasede genstande, men af salgsfakturaen fremgik ofte, men ikke altid, et serienummer eller et tilsvarende nummer. Det varierede i hvilket omfang, bankerne krævede individualisering. Cito Leasings leasingaftaler indeholdt standardmæssigt tillige en leverancegodkendelse. Leasingaftaler krævede altid 2 underskrifter fra leasingselskabet. Vidnet har i et antal tilfælde overværet, at Vidne 1 underskrev leasingaftaler på vegne af V1 ApS .

Ekstrakten side 181 er leasingselskabets almindelige vilkår.

Ekstrakten side 179 f er leasingselskabets overdragelse til den finansierende bank.

Ekstrakten side 182 er overdragelsesmeddelelsen til V1 ApS .

Ekstrakten side 183 f er formentlig standardvilkår for SEB.

Det var normalt, at samtlige aftaledokumenter i et leasingaftale blev udfærdiget indenfor 1-3 dage, men i visse tilfælde tog det dog længere tid. Side 76

I tilfælde af et sale og lease back forhold skulle der foreligge en revisorerklæring for, at leasingeffekterne var frie og ubehæftede.

Det er Cito Leasings stempler, som fremgår af fakturaer, ekstrakten side 186 f.

Det var ikke i alle tilfælde, at maskinleverandøren var bekendt med, at der blev inddgået en parallel leasingaftale eller at leverandøren havde kendskab til leasingaftalens indhold. Den finansierende bank og leasingtager modtog kopi af den endelige og fuldt underskrevne leasingaftale, men sådanne blev ikke sendt til leverandøren.

Vidnet forklarede, at V4 A/S var en større aftalepartner, og vidnet har været på en del besøg hos dette selskab.

Foreholdt ekstrakten, side 187 A, faktura, forklarede vidnet, at han aldrig har set denne tidligere eller været bekendt med, at udstyret skulle være indkøbt af V1 ApS selv. Der er således tale om et sale og lease back lignende forhold, hvor den finansierende bank ville kræve ovennævnte revisorerklæring. Cito Leasings aftaler omfattende sjældent sale og lease back forhold.

Leasingselskabet foretog ikke kontrol af leasingudstyrets reelle markedspris.

Det var reelt det finansierende selskab, som bestemte, hvornår udbetalinger efter leasingaftalen kunne finde sted.

Leasingselskabet foretog normalt ikke kontrolbesøg i relation til tilstedeværelse af leaset udstyr. Vidnet er ikke bekendt med, om de finansierende banker selv foretog kontrolbesøg hos de enkelte leasingtagere.

Vidnet forklarede, at såfremt en leasingtager ikke selv kunne finansiere en udbetaling, kunne dette ske ved et salg af et andet aktiv til leverandøren. Det fandt også sted i et antal tilfælde, hvor V4 A/S var leverandør.

Vidnet forklarede, at SEB på et tidspunkt overfor leasingselskabet fremkom med en række erstatningskrav i relation til indgåede aftaler med blandt andet V1 ApS , hvor leaset udstyr ikke har kunnet fremfindes i forbindelse med leasingtagers konkurs. Ekstrakten side 207 f er udtryk herfor og vedrører denne sags forhold 14 og 15. Den videre dialog herom blev forestået af Cito Leasings advokat. Ekstrakten side 211 A f er udtryk herfor. Skrivelsen er blandt andet udtryk for, at man i Cito Leasing lagde leverandørfakturaer og leverancegodkendelser uprøvet til grund ud fra den antagelse, at aftalegrundlaget mellem leverendør og leasingtager hvilede på et sædvanligt professionelt og uafhængigt aftaleforhold. Der blev efterfølgende af leasingselskabet indgået en forligsmæssig aftale med SEB, hvorefter der blev betalt ”hvad man kunne”, dvs. reelt leasingselskabets likviditetsbeholdning, hvilket skete i 2009. Markedet for Cito Leasing forsvandt reelt i forbindelse med finanskrisen, hvor det ikke længere blev muligt at opnå finansiering af nye aftaler.

Foreholdt ekstrakten side 158, forklarede vidnet, at han ikke har foretaget den pågældende Side 77

politianmeldelse.

Vidnet forklarede, at det varierede, om de finansierende banker stillede krav omen modtage en fakturakopi fra lesingaftalens leverendør.

Vidnet forklarede, at han i 2008 underskrev på et lånedokument, hvorefter leasingselskabet ydede V1 ApS et kortfristet lån på 1 million kroner. Vidnet erindrer ikke baggrunden for dette lån, men erindrer at lånebeløbet blev udbetalt til V1 ApS . Vidnet kan ikke sige, hvorvidt lånet er tilbagebetalt.

Foreholdt ekstrakten side 23 f (forhold 15 A) forklarede vidnet, at det vedrørende denne aftale i udgangspunktet forholder sig som ovenfor forklaret. Der foreligger dog en særskilt leverancegodkendelse for denne aftale, ekstrakten side 25. Det er Cito Leasing, som har udfærdiget leasingaftalens bilag A, ekstrakten side 24 f. Serienumre er leverandøroplysninger. Minigraverne er leveret af V2 Tr. . Det har ikke været vidnet bekendt, at udstyret skulle være indkøbt af V1 ApS selv. Det ville have krævet nærmere dokumentation for det leasede i relation til eksistens og værdi, hvis en sådan aftale skulle være godkendt af Cito Leasing. Det var ikke sædvanligt, at en aftale omfattede to forskellige leverandører.

Vidnet forklarede, at der var tilfælde, hvor en leasingtager samtidig solgte en maskine til maskinleverandøren, og at slagsprisen for denne maskine erstattede en kontantudbetaling. I sådanne tilfælde foretog Cito Leasing ikke nærmere kontrol af dette forhold, herunder om der efterfølgende blev etableret et sale og lease back forhold vedrørende den pågældende maskine.

Vidnet kan ikke forklare, hvorfor der vedrørende det pågældende leasingforhold foreligger to forskellige leverancegodkendelser.

Foreholdt sin forklaring til politiet, ekstrakten side 114 øverst, kan vidnet vedstå den der gengivne forklaring.

Foreholdt ekstrakten side 1 forklarede vidnet, at han ikke har foretaget den der gengivne politianmeldelse. Anmeldelsen siger ikke vidnet noget.

Foreholdt sin forklaring til politiet, ekstrakten side 115 øverst, kan vidnet vedstå den der gengivne forklaring. Vidnet foretog ikke nærmere kontrol af de pågældende maskiner i relation til serienumre mv.

Vidnet forklarede, at navnet Vidne 3 ikke siger vidnet noget.

Foreholdt sin forklaring til politiet, ekstrakten side 113 nederst, kan vidnet vedstå den der gengivne forklaring, men vidnet erindrer ikke forklaringen detaljeret i dag.

Det havde generelt alene undtagelsens karakter, at Cito Leasing finansierede et sale og lease back forhold.

I relation til ekstrakten side 34 f (forhold 15 B) forklarede vidnet, at Cito Leasing ikke var Side 78

bekendt med faktureringen fra V2 Tr. til V4 A/S . Vidnet kan ikke med sikkerhed sige, om dette forhold ville have haft betydning for den indgåede leasingaftale. I udgangspunktet var det for Cito Leasing uden betydning, hvordan en leverandør erhvervede de effekter, der skulle omfattes af en leasingaftale, blot der ikke var tale om en form for et sale og lease back forhold. Vidnet opfattede V2 Tr.'s forhold til V1 ApS som en sædvanlig og uafhængig leverandør.

Foreholdt ekstrakten side 7 forklarede vidnet, at der meget sandsynligt blev indgået en rammeaftale med V1 ApS . Størrelsen heraf har formentligt været på 2-5 millioner kroner. Et sale og lease back forhold var ikke omfattet af en rammeaftale og skulle særskilt godkendes af den finansierende bank."

Vidne 51 vedstod forklaringen til retsbogen med de korrektioner, som fremgår af forklaringen nedenfor.

Vidnet forklarede, at det var leverandøren, som sendte fakturaen til leasingselskabet, så leverandø- ren var bekendt med leasingaftalen. Det kan sagtens være, at leverandøren ikke har kendt til den en- delige leasingaftale. Han er ikke klar over, hvad der skal lægges i en parallel leasingaftale.

Hvis der var tale om et sale og lease back forhold, ville de have krævet en revisorerklæring.

Han har kendskab til en gang, hvor Vidne 20 ønskede at se på udstyr på V1 ApS , men han meldte afbud på et tidspunkt, hvor vidnet allerede holdt på Amager.

Leverancegodkendelse og faktura blev som udgangspunkt sendt til bankerne, før de finansierede Ci- to Leasing. Der forelå altid en leverancegodkendelse.

De ville have sagt nej til leasingaftalen, hvis de havde været bekendt med konstruktionen, som be- skrevet i retsbogen, s. 387, sidste afsnit. De ville ikke have finansieret en aftale, hvor forholdene var som beskrevet. De fakturaer har de ikke set. Banken ville heller ikke have godkendt det.

Forespurgt af anklageren, om han er kommet i tanke om, hvad der lå bag lånet på 1 mio kr., har han forklaret, at det var Vidne 61 , der havde meget med lånet at gøre. Så vidt han husker kunne de tjene 50.000 kr. på en måned. Han tror ikke, at pengene kom hjem. Det har været i foråret/som- meren 2008. Han husker det, som det var godt vejr. Det var Vidne 61 for Cito Leasing og T1 for V1 ApS , der aftalte lånet.

Vidne 1 virkede som manden på gulvet. T1 sad og styrede på kontoret. Vidne 1 gik i hvide overalls. T1 havde mere almindeligt tøj på. T1 er en stor mand med langt hår. Vidnet har ikke talt med andre familiemedlemmer. Han ved, at T1 havde indsigt i andre leasingaftaler. Han ved, at T1 havde kontakt til en norsk bank, som afslog fi- nansiering, og så blev de af banken spurgt om Cito Leasing kunne hjælpe. Han kan ikke huske, om V4 A/S eller den norske bank spurgte først. Han ved ikke, om T1 havde kompetence til at beslutte, hvilke maskiner, der skulle indkøbes. Men det var ham, de drøftede betingelserne for lea- singaftalerne med. Drøftelserne var de samme som med andre leasingtagere. Det virkede som T1 var godt inde i stoffet. Side 79

Det var ikke V1 ApS , der kontaktede dem om om finansiering.

T1 viste ham rundt en gang på Område 1 , ellers foregik møderne på en byggeplads, ra- steplads eller MacDonalds. Han har også været på en byggeplads i Næstved.

Blankolånet på 1 mio. kroner var Cito Leasings egne penge. V1 ApS var en god kunde. De havde ik- ke på det tidspunkt noget udestående med V1 ApS .

Det var nok T1 , som kørte ham rundt på Område 1 . Der var mange aktiviteter, masser af materialer, masser af maskiner og mennesker. Det har været i forbindelse med de først leasingafta- ler.

Han har aldrig mødt V2 . Han kan ikke huske, at de har ringet sammen, men det kan de sagtens have gjort.

T1 løb næsten altid rundt med en Zero cola. Han virkede aldrig fuld. Han bød aldrig en øl. Han var altid rimelig skarp.

Når bankerne har ydet de kreditfaciliteter, som de gjorde, så har V1 ApS' regnskaber været gode. Foreholdt Rapport Cito Leasing af 30. juni 2009, ekstrakt forhold 14, 15 A og 15 B, SEB Leasing, Cito Leasing, s 114, 2. afsnit øverst, har han forklaret, at han aldrig har brugt ordet ”pengemænd”. Det var banker, de arbejdede sammen med. Det kan godt være, at det er rigtigt, at de i 2008 efter- spurgte et regnskab, som først kom noget senere. Den del af rapporten kan sagtens være rigtig.

SEB Leasing, forhold 14, 15A og 15B

Vidne 20's forklaring i retsmøde den 25. november 2019:

Vidnets forklaring til retsbog af 16, januar 2019 i sag 4503/2014 blev oplæst og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

"Vidnet forklarede behørigt formanet, at han fra 2006 og fortsat er ansat i SEB Bank. Blandt andet i 2008 og 2009 var vidnet ansvarlig for bankens leasingaktiviteter. Det varierede, om der var tale om egne indgåede aftaler eller aftaler overtaget fra en række samarbejdspartnere, herunder Cito Leasing A/S, hvorfra der blev erhvervet flere aftaler.

Foreholdt ekstrakten SEB Leasing/Cito Leasing side 177 f forklarede vidnet ad forhold 14, at der er tale om en aftale overdraget fra Cito Leasing til SEB Leasing. Overdragelsen fremgår af ekstrakten side 182 f, der er udtryk for en sædvanlig overdragelsesaftale. En leasingoverdragelsesaftale mellem Cito Leasing og SEB Leasing forudsatte en forudgående kreditgodkendelse af leasingtager hos SEB Leasing. Denne fandt sted på baggrund af blandt andet virksomhedsoplysninger, herunder regnskabsoplysninger, virksomhedsbudgetter m.v. og aktivsammensætningen af det leasede udstyr. Forud for overdragelsesaftalen mellem Cito Leasing havde SEB Leasing overtaget en anden leasingaftale med V1 ApS som leasingtager Side 80

indgået med en anden aftalepart. Vidnet forklarede, at han er sikker på, at SEB Leasing i forbindelse med overtagelsen af aftalen fra Cito leasing har fået oplyst serienumrene på det leasede materielt. Det var fast procedure, at udbetaling fra SEB Leasing forudsatte oplysning og kendskab til serienumrene på det udstyr, der var omfattet af aftalen. Vidnet var vist nok på aftaletidspunktet bekendt med V4 A/S .

Vidnet forklarede ad fakturaen gengivet i ekstrakten side 187 A, at man i SEB Leasing ikke har haft kendskab til denne faktura eller det bagved liggende forhold på det tidspunkt, da erhvervelsen af leasingaftalen fandt sted.

Vidnet forklarede i relation til ekstrakten side 192 til side 195, at mailkorrespondancen er et led i SEB Leasings undersøgelser i relation til tilstedeværelsen af leasede aktiver. Vidnet kan vedstå sin del af korrespondancen.

Foreholdt ekstrakten side 204, 205 og 206 forklarede vidnet, at det side 205 nederst til 206 øverst angivne udstyr blev tilbagetaget i forbindelse med en fogedforretning hos V1 ApS .

Foreholdt ekstrakten side 207 nederst til side 208 midt forklarede vidnet, at vidnet har deltaget i SEB Leasings undersøgelser i relation til det omtalte udstyr. Skrivelsen er udfærdiget ud fra oplysninger indhentet af vidnet. Vidnet kan således vedstå de i skrivelsen gengivne faktiske oplysninger. Der er ikke efterfølgende udfundet andre maskiner.

Vidnet forklarede, at vidnet i efteråret 2008 foretog et besøg hos V1 ApS på Vej 3 , hvor vidnet talte med T1 . Baggrunden for dette besøg var en række betalingsmisligholdelser fra V1 ApS . Vidne 51 fra Cito Leasing deltog også i mødet. Der var på tidspunktet for besøget ingen aktivitet på V1 ApS' plads på Vej 3 , hvilket undrede og bekymrede vidnet. Ekstrakten side 123 C, næstsidste afsnit, er udtryk for dette møde. Vidnet er sikker på, at mødet blev afholdt med T1 og ikke Vidne 1 .

Vidnet forklarede, at SEB Leasing på baggrund af de ikke udfundne aktiver efterfølgende rejste erstatningskrav mod Cito Leasing. SEB Leasing har ikke modtaget dækning for dette krav på grund af Cito Leasings konkurs.

Vidnet forklarede ad ekstrakten side 183 i relation til den dér gengivne aftales § 8, at Cito Leasing havde en aftalemæssig forpligtelse til kontrol af tilstedeværelsen af leasede aktiver, men vidnet fik det indtryk, at en sådan kontrol reelt nok ikke blev udført i alle tilfælde.

I relation til ekstrakten, side 205 midt , forklarede vidnet, at han ikke med sikkerhed kan sige, hvad betalingen til Cito Leasing dækker over. Vidnet kan ikke med sikkerhed udtale sig om størrelsen af aftalens formidlingshonorar til Cito Leasing eller Cito Leasings fortjeneste i forbindelse med aftalen, men den har sandsynligvis været mindre end det beløb, som skulle betales til Cito Leasing.

Vidnet forklarede, at SEB Leasing i forbindelse med overtagelse af leasing-aftaler ikke nødvendigvis skulle modtage leasingaftalens leverandørfaktura. Det var dog afgørende for SEB Leasing, at man modtog serienummeroplysninger for det leasede material. Det var i Side 81

praksis ofte således, at SEB Leasing modtog serienummeroplysningerne i form af angivelserne heraf i leverendørfakturaen. SEB Leasing modtog således i en del tilfælde forhandlerfakturaen for det leasede udstyr.

Vidnet forklarede, at man i SEB Leasing af realsikkerhedsmæssige årsager foretog en omtrentlig værdikontrol af markedsprisen for leaset udstyr. Det skulle i leasingaftaler særligt angives, såfremt en leasingaftale omfattede brugt udstyr.

Vidnet forklarede, at SEB Leasing ikke selv foretog kontrol af serienumre for leaset materiel.

Foreholdt ekstrakten side 23 til side 34 forklarede vidnet ad forhold 15 A og B, at denne aftale tillige er overtaget fra Cito Leasing, og at der vedrørende denne aftale i udgangspunktet gælder det samme som forklaret ovenfor. Vidnet har ikke nærmere erindring om fakturaerne, ekstrakten side 31 f. Fakturaen fra V2 Tr. til V4 A/S har SEB Leasing ikke været bekendt med i forbindelse med erhvervelsen af aftalen. I relation til mailkorrespondancen, ekstrakten side 41 f, forklarede vidnet i overensstemmelse med den ovenfor gengivne forklaring om samme korrespondance. Mailkorrespondancen, ekstrakten side 65 til 72, kan vidnet vedstå indholdsmæssigt for så vidt angår sin del af korrespondancen. Vidnets konklusion vedrørende de leasede minigravere var den, at graverne var solgt i andre lande.

Vidne 20 vedstod forklaringen og forklarede ad forhold 14, 15 A og 15 B, at han opfattede, at T1 var den daglige leder. Det var ham, der blev nævnt som kontakten til Cito Leasing, som var SEB Leasings kontakt. Det var ikke T1 , der havde skrevet noget under, men han virkede som han kendte leasingengagementerne.

Da han var på besøg på Område 1 så han et byggemarked og en kontorbygning. Da han kørte hjem, blev han noget bekymret over, at han ikke havde set nogen aktivitet. Han var bekymret for, om V1 ApS ville være i stand til at betale leasingydelserne. Han havde forestillet sig en noget større virksomhed med mere aktivitet og personer på kontorerne. Han var der indenfor arbejdstid sammen Vidne 51 fra Cito Leasing. Der var ikke nogen på kontorerne og ikke nogen udenfor. Han husker T1 som en forholdsvis stor mand med langt hår, måske hestehale. Der var ikke man- ge maskiner på pladsen, men de skulle selvfølgelig også være ude at arbejde. Han så ikke nogen af deres maskiner eller andre maskiner i arbejde. Han husker, at han kiggede ind i en hal, hvor der var byggematerialer. Desuden var de i en kontorbygning med kontorer i to plan, hvor der ikke var nogen mennesker. Mødet skete for at følge op på deres aftaler ikke for at indgå nye. Det var bekymring for kontrakterne, der var årsag til mødet i efteråret 2008.

Han tror ikke, at vilkårene for leasingkontrakterne blev drøftet. Kontrakterne var indgået.

Foreholdt ekstrakt 14, 15 A og 15 B, SEB Leasing Cito Leasing, har han forklaret, at specifikatio- nen af det leasede udstyr s. 23, fremgår s. 29. Når leasingaftalen bliver indgået, kan der være tale om en engangsydelse – depositum eller lignende, men det ser ikke ud til at have været tilfældet her. Han mener, at der inden hans besøg på Område 1 , havde været betalingsmisligholdelse af månedlige ydelser. Han tror, at det var før besøget, men han er ikke sikker på, at det ikke var efter.

Han kan ikke huske, at det blev drøftet noget om, at finanskrisen havde betydning for aktivitetsnive- Side 82

auet.

Vidne 1 er far til T1 og en ældre herre. Den mand, han talte med, var ikke en æld- re herre. Vidnet vidste formentlig fra Cito Leasing, at Vidne 1 var faren.

Som leasingselskab vil man meget gerne have sine ydelser, og at det er sikret, at det udleasede ud- styr findes og er i god stand. Derfor har de en forventning om, at de partnere, de har, har sikret sig netop det. Det fremgår også af SEB Leasings aftalevilkår. Hvis han selv havde skrevet under på en sådan aftale, ville han nok have undersøgt stelnummeret på de finansierede genstande, men det har man så ikke gjort det.

Han er ikke bekendt med omfanget af V1 ApS' byggepladser. Han fik at videt, at der var andre byg- gepladser end Område 1 , men ikke hvilke.

Focus Leasing A/S, forhold 16

Vidne 62's forklaring i retsmøde den 29. august 2019

Vidnets forklaring til retsbog af 21. juni 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

"Vidnet forklarede ad forhold 16, at han i en længere årrække har Udeladt og ansat i Focus Leasing A/S herunder i 2007. Vidnet har i perioder været Stilling . Vidnet har og havde både mere overordnede og konkrete opgaver i forbindelse med selskabets aktiviteter, herunder forestod han konkrete leasingaftaler. Der blev indgået flere leasingaftaler med V1 ApS i perioden 2006 til 2007.

Foreholdt ekstrakten, Focus Leasing, side 19-22 forklarede vidnet, at der er tale om en standardaftale. Der var forud for denne aftale indgået en række mindre aftaler med V1 ApS omkring blandt andet nogle sporingsenheder.

I relation til ekstrakten side 19 forklarede vidnet, at de fortrykte oplysninger muligvis er genererede af oplysninger fra leverandøren, men vidnet kan ikke med sikkerhed sige, i hvilken form oplysningerne er tilgået sagen. De med håndskrift påførte oplysninger hidrører formentlig fra leasingtager. Leasingselskabet har dog påført leasingnummeret. Vidnet har ikke overværet underskrivelsen af aftalen.

Vidnet har ikke været på leasingtagers adresse, og besøg af leasingselskabet på leasingtagers adresse var og er ikke sædvanligt.

En potentiel leasingtager kontrolleres før en aftale gennem kreditværdighedsoplysninger indhentet fra Købmandstandens Oplysningsbureau.

Maskinleverandøren i aftalen er V2 Tr. . Vidnet har aldrig mødt V2 , men har Side 83

talt i telefon med denne. Det er ikke usædvanligt, at der ikke er personlige møder med de enkelte maskinleverandører.

I relation til stelnumre, serienumre m.v. forklarede vidnet, at der som regel anvendes fakturaoplysningerne herom, og de pågældende numre fremgår således typisk ikke af selve leasingaftalen.

Leasingselskabet foretager normalt ikke udbetalinger, før der foreligger en faktura, der tjener som et slags underliggende bilag til selve leasingaftalen, og leasingaftalen underskrives af leasingselskabet normalt først på dette tidspunkt. Udbetalinger fra leasingselskabet sker således først på det tidspunkt, hvor leasingselskabet har modtaget en underskrevet leasingaftale, en underskrevet leverancegodkendelse samt faktura fra leverandøren.

Det er ikke normal fra leasingselskabets side at foretage besøg hos leasingtager og foretage kontrol af leveret udstyr. Leverancegodkendelsens oplysninger herom lægges således til grund.

Vidnet har ikke overværet underskrivelsen af leverancegodkendelsen, ekstrakten s. 21, der formentligt er modtaget hos leasingsselskabet pr. post. Vidnet har ikke været kontaktperson for aftalens leverandør uanset leasinggodkendelsens oplysninger herom. Vidnet var leasingselskabets kontaktperson i sagen.

Oplysningerne i leverancegodkendelsen hidrører fra leasingselskabet, og det er usædvanligt, at angivelsen af de leasede genstande ikke er i overenstemmelse med leasingaftalens oplysninger herom. Det må bero på en fejl. Vidnet kan ikke sige, hvorfor fejlen er opstået. Det er normalt leverandøren, der foranlediger leverancegodkendelsen underskrevet af leasingtager. Det varierer, om leasingaftalen og leverancegodkendelsen underskrives hver for sig eller samtidigt af leasingtager.

Foreholdt ekstrakten side 87 og side 88 forklarede vidnet, at han har en svag erindring om sin skrivelse af 15. september 2010. Han kan vedstå indholdet i denne skrivelse.

Foreholdt ekstrakten side 89 forklarede vidnet, at det er en kontoudskrift for Focus Leasing, der blandt andet angiver betalingen af sagens fakturabeløb.

Foreholdt ekstrakten side 90 forklarede vidnet, at der er tale om et internt bevillingsdokument. Regnskabsoplysningerne hidrører fra de indhentede regnskabsoplysninger fra Købmandstandens Oplysningsbureau. Det er ikke unormalt, at de enkelte leasingselskaber indbyrdes udveksler betalings-oplysninger i relation til en bestemt leasingtager.

I relation til ekstrakten side 91 forklarede vidnet, at der er tale om en PBS-tilmelding.

I relation til ekstrakten side 92 forklarede vidnet, at der er tale om en mortifikationstabel for Side 84

leasingaftalen. Betalinger på aftalen stoppede pr. 1. januar 2009.

Foreholdt ekstrakten side 93 forklarede vidnet, at der er tale om en betalingsoversigt for leasingaftalen.

I relation til de i forhold 16 angivne maskiner forklarede vidnet, at maskinerne ikke er modtaget retur. Leasingselskabet havde i forbindelse med sine tilbagetagelsesbestræbelser kontakt med Advokatfirmaet , men det medførte ikke noget resultat i relation til maskinernes tilbagetagelse. Vidnet erindrer, at han var til et møde med advokatfirmaet, hvor også Vidne 12 deltog. Vidnet opfattede det således, at advokatfirmaet havde antaget Vidne 12 til at bistå i forbindelse med tilbagetagelse af leasede effekter hos V1 ApS . Vidnet er ikke bekendt med, hvorledes Vidne 12 blev vederlagt.

Foreholdt ekstrakten, V1 ApS - Yderligere efterforskning, under faneblad 4, bilag 4-1, s. 2 øverst, forklarede vidnet, at det godt kan passe, at han har forklaret til politiet, at Vidne 1 skulle kautionere personligt for aftalen. Muligvis vedrrører denne kaution alene en tidligere aftale. I relation til underbilag til bilag 4-1, mails, forklarede vidnet, at den oprindelige leasingansøgning er indgivet til Focus Leasing af V2 Tr. .

Vidnet forklarede, at han ikke har kendskab til det interne forhold mellem V2 og V1 ApS .

Vidnet erindrer ikke at have haft kontakt med Vidne 1 .

Vidnet forklarede, at V1 ApS ikke havde betalingsmisligholdelser på indgåede aftaler forud for årsskiftet 2008/2009.

Vidnet forklarede, at han ikke kan sige, om der af leasingselskabet er foretaget kontrol i relation til værdiansættelsen af de leasede genstande, men værdien heraf har betydning for leasingselskabets risiko i tilfælde af betalingsmisligholdelse. Det varierer, hvilke muligheder der er for en reel værdikontol, herunder særlig i relation til brugte genstande. I forbindelse med værdikontrollen fortages eksempelvis opslag på relevante elektroniske salgssider.

Vidnet har i konkurssituationer aldrig været ude for, at kuratorer har nægtet udlevering af leasede genstande, når serienummer eller stelnummer fremgår af salgsfakturaen, men ikke af leasingaftalen."

Ad forklaringen i retsbogen side 364, 3. afsnit, 4. linje, bekræftede vidnet, at det må være ”leverancegodkendelse” i stedet for ”leasinggodkendelse”, han har forklaret.

Vidnet vedstod i øvrigt forklaringen og forklarede supplerende vedrørende forhold 16, og ad retsbo- gen side 363, 2. sidste adsnit, at han ikke har hørt om, at der skulle være andre leverandører, i hen- hold til denne faktura, end V2 Tr. . Side 85

Ad retsbogen side 364, 2. afsnit, forklarede vidnet, at de stolede på, at leasingtager tjekkede, at det korrekte udstyr, blev leveret, og at der mellem leasingtager og leverandør var aftalt den lavest muli- ge pris. Det er sådan det foregår i et reelt leasingforhold, og således i 99,9 % af tilfældene. Det er jo i leasingtagers interesse, at det korrekte leveres og til den laveste pris. De betaler først, når alt er le- veret. Leasingtager hæfter også selv for udstyret. De kontrollerer ikke alle forhold, da det næsten al- tid er, som det skal være, når leasingtager har underskrevet leverancegodkendelsen.

Adspurgt af forsvarer, advokat Jakob Iuel Lunøe, forklarede vidnet, at de som oftest samarbejder med leverandøren, og at det er leverandøren, der kontakter dem. De havde slet ikke kontakt med V1 ApS i dette tilfælde, men alene med leverandøren. Leasingaftalen sendes til leverandøren, der sørger for, at den bliver underskrevet af leasingtager. De udbetalte pengene til den i fakturaen angivne kon- to, det vil sige leverandørens konto. Vidnet har aldrig haft kontakt med T1 .

Vidne 63's forklaring i retsmøde den 15. august 2019:

Vidnets forklaring til retsbog af 13. juni 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

"Vidnet forklarede ad forhold 16, at Udeladt . I 2007 var der alene 2-3 ansatte, og vidnet arbejdede dengang med alle arbejdsopgaver. Der blev indgået i alt omkring 5 leasingaf- taler med V1 ApS .

I relation til leasingaftalen, forhold 16, forklarede vidnet ad ekstrakten (Focus Leasing A/S) , side 19 f, at aftalen er en standardaftale. Kontakten til leasingselskabet blev etableret af V2 V2 Tr. , der af vidnet blev anset som den egentlige kunde. V2 Tr. Tr. af var repræsenteret V2 . Aftalen er udfyldt af V2 for så vidt angår oplysnin-ger om lea- singtager og oplysningerne om de leasede genstande. Det er leasingselskabet, der har udfyldt leverandørfeltet. Feltet for adresseoplysninger for det leasede materiels placering udfyldes, hvis placeringsstedet er et andet en leasingtagers adresse. Feltet for leasingvilkår er genereret ud fra størrelsen af købsprisen (fakturabeløbet), og oplysningen om aftalens løbetid m.v. ud- fyldes af leverandøren. Vidnet kan ikke sige, hvem der har udfyldt feltet for betalingsmetode og kontooplysninger. Vidnet har ikke overværet aftalens underskrivelse af leasingtager, hvil- ket heller ikke var eller er normalt. Vidnet har underskrevet på vegne af Focus Leasing. Det er normalt, at leasingselskabet underskriver aftalen til sidst. Sædvanligvis er der ikke kontakt di- rekte mellem leasingselskabet og leasingtager, såfremt der ikke sker misligholdelse af den ind- gåede aftale. .

Der har fra leasingselskabet ikke været kontrolbesøg hos leasingtager i forbindelse med afta- len. Forinden en aftale forespørges af leasingselskabet hos et kreditoplysningsbureau i relation til leasingtagers økonomiske stilling , hvor blandt andet 3 års nøgletal for leasingtager oplyses. Der kan også rekvireres egentlige regnskaber for leasingtager efter behov. Vidnet går ud fra, at V2 Tr. har været leverandør til det leasede materiel.

Vidnet har aldrig mødte V2 personligt, men alene haft tele-fonisk kontakt med Side 86

denne. Det var på det tidspunkt ikke almindeligt med leverandørbesøg.

Oplysninger om stel- eller serienumre m.v. angives sædvanligvis ikke i selve leasingaftalen, men fremgår af leverandørens salgsfaktura. Det, der for leasingselskabet er det centrale, er prisoplysningerne i sagen samt at der kan ske kreditgodkendelse på baggrund heraf. Der er så- ledes mindre fokus på udstyrets art, eller om dette er brugt eller nyt. Focus Leasings standard- vilkår er udtryk for standardvilkår i branchen. I tilfælde af ejerskifte for leasingtager er det sædvanligt, at leasingselskabet forespørges he- rom, og at ny ejer godkendes .

I relation til ekstrakten side 21, leverancegodkendelse, forklarede vidnet, at denne er udfyldt af V2 Tr. . At ikke alt udstyr er medtaget, kan vidnet ikke oplyse baggrunden for. Vidnet har ikke overværet underskrift-handlingen for leverancegodkendelsen, der er leasingselskabets sikkerhed for, at der er foretaget levering, og at der derfor kan ske udbetaling til leverandøren. Det er ikke sædvanligt, at der på leverencegodkendelsen angives et stelnummer eller et serie- nummer. Denne praksis er fortsat gældende også i relation til indholdet af indgåede leasingaf- taler.

I relation til faktura, ekstrakten side 22, forklarede vidnet, at leasingaftalenummeret er påført af leasingselskabet. Ansøgningsdatoen hos leasingselskabet er den 10. juli 2007. Leasingafta- le, leverancegodkendelse og faktura er modtaget i leasingselskabet den 18. juli 2007, hvilket fremgår af leasingselskabets modtagestempler øverst på dokumenterne. Der sendes kopier af disse dokumenter, dog ikke af faktura, til leasingtager, og aftalen tilmeldes PBS-opkrævning. Der sker ikke udbetaling fra leasingselskabet før modtagelse af faktura.

Der foretages ikke kontrolbesøg af leasingselskabet hos en leasingtager, hvilket også er i over- ensstemmelse med nugældende praksis.

I relation til ekstrakten side 87 forklarede vidnet, at han ikke erindrer denne skrivelse. Det samme gælder ekstrakten side 88.

I relation til ekstrakten side 89 forklarede vidnet, at der er tale om en udskrift fra selskabets netbank.

Ekstrakten side 90 er leasingsselskabets interne salgsvurdering og indstilling vedrørende lea- singaftalen. Ved aftaler på en værdi over 500.000 kr. skal der indhentes investors forhånds- godkendelse indhentes før aftale kan indgås. Ved mindre aftaler er en sådan forhåndgodken- delse ikke fornøden. De angivne økonomiske oplysninger hidrører fra det anvendte kreditop- lysningebureau. Det er ikke usædvanligt, at der udveksles oplysninger om en leasingtagers be- talingshistorik mellem forskellige leasingselskaber.

Vidnet forklarede i relation til ekstrakten side 92, at der er tale om en mortifikationstabel.

Ekstrakten side 93 er et kontoudtog for Focus Leasing. Vidnet er ikke bekendt med, om at leasede udstyr er modtaget retur. Focus Leasing har ikke selv foretaget aktive skridt for at modtage materiellet retur. Det blev overladt til kurator. Vid- Side 87

net er ikke bekendt med en person ved navn Vidne 12 .

Forsikringsvilkårene for aftalen er som det fremgår af leasingselskabets standardvilkår, eks- trakten side 20.

I relation til ekstrakten ( V1 ApS - yderligere efterforskning) under faneblad 4, bilag 4-1, forklarede vidnet, at han ikke erindrer de dertil underliggende mails. Vidnet er ikke bekendt med, hvilken tilknytning V2 har til V1 ApS .

Vidnet forklarede supplerende, at der på de enkelte leasingaftaler opkræves en engangsydelse (ekstraordinær ydelse), og derefter betales løbende leasingydelser. Leasingselskabet opererede med en rente på 13 %. Der er af leasingselskabet ikke foretaget nogen priskontrol i relation til anskaffelsesværdier. Vidnet kan ikke oplyse, hvorfra oplysningen om serienumre på fakturaer stammer, eller hvordan nummeret i øvrigt fremkommer.

Vidnet forklarede yderligere, at det fortsat er således, at der ikke angives serie- eller stelnumre i de enkelte leasingaftaler.

Vidnet mener at erindre, at der er sket forsikringsudbetaling i relation til leasingsaftalens ma- teriel.

Det er ikke ualmindelig, at der i forbindelse med leasingaftaler reelt indgås et forhold tilsva- rende et sale and lease back forhold.

I relation til ekstrakten side 88 forklarede vidnet, at han ikke erindrer, at det leasede materiel er modtaget retur.

Focus Leasings fremgangsmåder og aftalevilkår er i det væsentlige i dag, som de var i 2007.

Det er af V1 ApS indtil betalingsstop betalt i overensstemmelse med leasingaftalens indhold herom, uanset at leverancegodkendelsen ikke fuldt ud angiver samtlige de effekter, som frem- går af leasingaftalen. Vidnet kan ikke konkret angive, hvorvidt der på de aftaler, der er indgået mellem V1 ApS og Focus Leasing, og som ikke er omfattet af denne sag, er sket betalingsmisholdelse forud for eller i forbindelse med V1 ApS' konkurs. Det samme gælder i relation til det spørgsmål, hvor- vidt der i disse tilfælde ikke er er sket tilbagelevering af de leasede genstande. "

Vidne 63 vedstod forklaringen og forklarede supplerende vedrørende forhold 16, at han ikke har kendskab til, at V1 ApS skulle have været reel leverandør af de aktiver, som Focus Leasing har finansieret. V2 Tr. er den eneste leverandør, de har haft kontakt til, og fakturaen kom der- fra.

Det er ikke sikkert, at det havde været et afslag fra deres side, hvis det havde været en sale og lease back aftale. Side 88

Foreholdt ekstrakt forhold 16, Focus Leasing, s. 19, leasingaftale, sammenholdt med faktura fra V2 V2 Tr. , s. 22, har han forklaret, at den ekstraordinære engangsydelse udgjorde 10 % . ForespurgtTr. om 20 fods skibscontainere kan han ikke forklare, hvorfor disse containere, der er nævnt i fakturaen s. 22 og i leasingaftalen side 19, ikke fremgår af leverancegodkendelsen s. 21. Han forstår det ikke, da leverancegodkendelsen er automatisk genereret fra leasingaftalen, hvor containerne fremgår.

Leasingselskabet indvidiualiserer deres aktiver på grundlag af fakturaen. Foreholdt fakturaen, s 22, kan han ikke sige, om det er minigraveren eller skovlen, der er forsynet med serienummer, men han vil tro, at det er minigraveren. De er ikke gået op i det. Han mener, at V1 ApS har betalt på af- talen, ellers havde de ikke lavet en ny kontrakt med dem. Vidne 1 har ikke skrevet under på, at det var de individualiserede maskiner, V1 ApS har modtaget. Focus Leasing sender ikke fakturaen sammen med leverancegodkendelsen til leasingtageren. Han vil tro, at V1 ApS har betalt den ekstraordinære ydelse direkte til dem. Var der ikke betalt, ville det være modregnet i for- hold til leverandøren.

Han var ikke med til fogedforretningen på Område 1 . Han ved, at det var svært at identificere maskinerne.

Han ved ikke, hvad der var standard for individualisering af en minigraver etc. Deres fokus var en kreditvurdering af kunden.

Priserne er forhandlet mellem leverandøren og modtageren. Focus Leasing gik ud fra, at fakturaen var i overensstemmelse med det forhandlede. Derfor sender de ikke fakturaen til kunden.

Hvis det var en sale og lease back situation, ville de have bedt en revisor lave en erklæring om vær- diansættelsen. De har ikke været uvillige til at lave sale og lease back aftaler, men det har aldrig væ- ret aktuelt. Det vil typisk være meget store aftaler, som falder udenfor deres kundesegment. Papir- gangen ville have været en anden, hvis det var en sale og lease back situation. Men kreditmæssigt ville det være det samme.

Han kender ikke til nogen personer hos V1 ApS .

Lion Leasing, forhold 17 A og 17 B

Vidne 64's forklaring i retsmøde den 15. august 2020:

Vidnets forklaring til retsbog af 11. september 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete un- dervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

"Vidnet forklarede ad forhold 17 A-B, at han var ansat i Lion Leasing i perioden 2005-2010. Vidnet havde titel af Stilling /sælger. Kontakten med V1 ApS skete på initiativ fra V1 ApS selv via en leasingansøgning.

Vidnet havde primært kontakt med T1 hos V1 ApS og havde et møde med denne på en byggeplads. Vidnet fik det det indtryk, at T1 var søn af Vidne 1 , og at Side 89

T1 var V1 ApS' reelle og daglige leder. T1 insisterede på, at alle leasingafta- ler skulle gå via V2 Tr. , idet T1 gav udtryk for, at ejeren af dette selskab var en barndomsven til ham.

Forud for indgåelsen af en leasingaftale blev der altid foretaget en kreditvurdering af leasingt- ager, men vidnet var ikke selv involveret heri. Den blev forestået af Stilling , Pers Person 70 . Som grundlag for kreditvurderingen indgik blandt andet tilgængelige regn- on 70 skabsoplysninger.

Der blev af leasingselskabet foretaget stikprøvekontrol i relation til faktisk leverance af de ef- fekter, som var omfattet af en leasingaftale. Det kunne ske ved kontrolbesøg eller tilsendelse af billedmateriale af det leasede fra leasingtager, men den primære kontrol var leverancegod- kendelsen fra leasingtager. Vidnet erindrer ikke, om der blev foretaget kontrolbesøg hos V1 ApS .

Vidnet har ikke mødt Vidne 3 , men vist nok talt i telefon med denne vedrørende manglende leasede genstande, men vidnet har ikke en detaljeret erindring herom. Telefonsam- talen fandt sted umiddelbart forud for en koordineret fogedforretning fælles for en række lea- singselskaber, som blev forestået af Advokatfirmaet på vegne af en række leasingselskaber. Vidnet deltog selv i fogedforretningen på V1 ApS' adresse på Vej 3 , men der blev efter vidnets erindring ikke udfundet materiel, som var omfattet af Lion Leasings aftaler.

Foreholdt ekstrakten, Lion Leasing, side 112 f (forhold 17 A) forklarede vidnet, at der er tale om en standardaftale. Vidnet har ikke selv underskrevet aftalen eller overværet underskrivel- sen heraf.

Det var leasingtager, som udvalgte leverandøren i det enkelte tilfælde.

Udbetalingen fra leasingselskabet forudsatte, at der forelå en underskrevet leasingaftale, en underskrevet leverancegodkendelse samt en leverandørfaktura. Den færdige og fuldt under- skrevne leasingaftale blev sendt til leasingtager, men ikke til leverandøren. Leverendørfaktura og leverancegodkendelse blev af leasingselskabet ofte modtaget samlet. Oplysningerne i disse dokumenter skulle være i overensstemmelse med leasingaftalens indhold.

Vidnet forklarede, at han ikke har været bekendt med, at det leasede skulle være blevet ind- købt af V1 ApS selv. Vidnet forklarede hertil, at der ikke har været andre tilfælde med tilsva- rende omstændigheder hos Lion Leasing. Vidnet kan således ikke med fuld sikkerhed sige, hvorvidt et sådan forhold ville være blevet accepteret af leasingselskabet, men der ville i det mindste være blevet stillet krav om, at ejendomsretten reelt var overgået til V2 Tr. , do- kumenteret blandt andet med en faktura, og der ville formentlig også være stillet krav om do- kumentation af V1 ApS' oprindelige købsfaktura.

Det var ikke unormalt, men snarere normalt, at leasingaftalen blev underskrevet forud for ud- færdigelsen og modtagelse af leverandørfaktura. Side 90

Lion Leasing havde samlet 2-3 leasingaftaler med V1 ApS .

Vidnet forklarede, at han ikke forud for ovennævnte fogedforretning har foretaget besøg hos V1 ApS på Vej 3 . Vidnet har aldrig truffet Vidne 1 .

Lion Leasing havde normalt ikke selvstændig kontakt med en leverandør i et leasingforhold. Det varierede, hvilke krav den finansierende bank stillede til individualisering af det leasede udstyr. Leasingforholdene beroede således delvist på tillid.

Lion Leasing udførte ikke en egentlig værdikontrol for leaset udstyr, men havde et ”indtryk” af markedsprisen, der dog ofte kunne variere afhængig af, hvad der i det enkelte forhold kunne aftales. En prisspredning på eksempelvis 20 % var således ikke usædvanlig.

Vidnet erindrer ikke at have mødt eller talt med V2 .

Vidnet forklarede, at leasingbetalingerne fra V1 ApS standsede omkring årsskiftet 2008/2009. Forud havde der ikke været betalingsmisligholdelser.

Vidnet forklarede, at han ikke har kendskab til sale og lease back aftaler i Lion Leasing regi.

Vidnet forklarede foreholdt ekstrakten side 23 f (forhold 17 B), at der for denne aftale i ud- gangspunktet gælder de samme forhold, som forklaret ovenfor. Det var en fast betingelse, at der forelå en leverancegodkendelse fra leasingtager.

Det var også for denne aftale vidnet ubekendt, at V1 ApS selv skulle have foretaget indkøb af det leasede materiel.

Foreholdt udskrift af fogedprotokollen fra den 30. januar 2009 vedrørende foretaget fogedfor- retning hos V1 ApS på Vej 3 forklarede vidnet, at han fortsat ikke erindrer, at der under fogedforretningen blev udleveret materiel tilhørende Lion Leasing."

Vidnet forklarede supplerende vedrørende leasingkontrakten, ekstrakten, Lion Leasing, 7, 7-1 og 7- 2, s. 112 ff., forhold 17 A, at leasingselskabet er ejer af aktivet. "Bruger" er den virksomhed, der lea- ser aktivet, og V2 Tr. er leverandør. Det er leverandøren, der leverer og fakturerer udstyret. I mange tilfælde har leasingselskabet set en ordrebekræftelse, de har set virksomheden og de har vur- deret, om udstyret holder sin værdi for virksomheden og for leasingselskabet. Risikoen for leasings- elskabet lægges ind i forrentningen. I dette tilfælde udgør den aftalte særskilte leasingydelse ca. 10 procent af værdien. Det var Person 70 , der underskrev på vegne Lion Leasing A/S. Vilkå- rene i leasingkontrakten er Lion Leasing A/S' standardvilkår.

Leverancegodkendelsen, samme ekstrakt, s. 115, er oprettet på Lion Leasing A/S' standardblanket. I langt de fleste tilfælde er leasingselskabet ikke tilstede ved leverancen, og det sker, at en leasing- modtager ikke vil godkende en leverance. Derfor opfyldes kontrakten først af leasingselskabet, når leverancegodkendelsen er modtaget. Systemet er tillidsbaseret. Arbejder leverandøren og brugeren sammen om noget, der ikke er i orden, vil man ofte ikke opdage det. Side 91

Foreholdt faktura nr. 1155 af 31. august 2006, udstedt af V2 Tr. til Lion Leasing A/S, samme ekstrakt, s. 116, har vidnet forklaret, at der er faktureret for de ting, det var aftalt, at V1 ApS skulle lease.

Sale and lease back er også noget man ser i branchen, men det er en sjælden konstruktion, hvor virksomheden først køber et aktiv, derefter sælger det til leasingselskabet og efterfølgende selv lea- ser det. I sale and lease back forhold vil leasingselskabet sikre sig, at virksomheden faktisk ejer akti- vet. Man vil se på, hvad baggrunden for virksomhedens ønske om arrangementet er, og man vil få fastsat markedsværdien.

Han mener, at mødet med T1 var i Næstved. Det var ved en flereetagers bygning. Han kan huske, at de kiggede på byggepladsen sammen, og T1 fortalte om deres forretning, og at den var i rivende udvikling. Han kan vedstå, at han fik indtryk af, at T1 var V1 ApS' dagli- ge leder. De var sammen inde i en skurvogn, hvor de sad i et rum bagved og drak en cola.

Det var T1 , der kontaktede Lion Leasing A/S. Det har nok været en on-line ansøgning. Det var i hvert fald T1 , der var oplyst som kontaktperson, for det var ham, vidnet ringede til og aftalte et møde med.

Han kan vedstå, at T1 fortalte ham, at direktøren for V2 Tr. var en barndomsven og en person, som V1 ApS gerne ville hjælpe. Sådan husker vidnet det.

Foreholdt leasingkontraktens datering den 28. august 2006 har vidnet forklaret, at Vidne 1 ikke har set fakturaen på det tidspunkt, hvor han underskrev leasingkontrakten. Det er en ordre- bekræftelse, som er grundlaget for leasingkontrakten. Han ved ikke, om Vidne 1 har set ordrebekræftelsen. Leasingselskabet sender fakturaen sammen med leverancegodkendelsen til bru- geren.

På et tidspunkt mente flere leasingselskaber, at der var noget galt med engagementerne med V1 ApS . Der blev holdt et møde, hvor rigtig mange kreditorer mødte op. Advokatfirmaet blev bedt om at repræsentere dem alle. Der var en fogedforretning under medvirken af politiet på Område 1 , hvor der blev fundet en del udstyr. Han var selv til stede. Han kan ikke hus- ke, om noget af deres udstyr var der. Måske var der nogle cementblandere. Der var en del entrepre- nørmateriel, som blev kørt til Nordsjælland. Han ved ikke, hvad der efterfølgende skete med det.

Han har ikke været med på en fogedforretning i Næstved. Det er hans opfattelse, at en del af de an- dre leasingselskaber også havde fået forevist byggepladsen i Næstved.

Foreholdt samme ekstrakt, s. 23, leasingkontrakt, og s. 24, faktura, forhold 17 B, forklarede han, at han er sikker på, at der har foreligget en leverancegodkendelse, før Lion Leasing A/S betalte faktura nr. 1154 af 22. august 2006.

Han kan ikke huske, hvad det var, der trickede hans opfattelse af, at T1 var den reelle og daglige leder af V1 ApS . Men der var en tredje aftale om nogle pallereoler med en anden leve- randør. T1 ringede og sagde, at de havde mulighed for at købe pallereolerne, og der blev Side 92

indgået en aftale på grundlag af fremsendt fotomateriale. Det var den største kontrakt, de havde med V1 ApS , som de havde et godt forhold til på det tidspunkt.

Foreholdt leasingkontrakten, ekstrakten forhold 17 A og B, forhold 17 A, side 112 forklarede han, at V1 ApS betalte oprettelsesgebyr og den særskilte leasingydelse. Beløbene blev faktureret i forbindelse med den første leasingydelse.

Lion Leasing har muligt fundet noget udstyr, som ikke har kunnet realiseres, og som derfor er an- meldt som et krav i konkursboet.

Så vidt han ved, blev der betalt på begge leasingkontrakter, forholdene 17 A og 17 B. Det kan godt passe, at det har været i 30 måneder. Den tredje leasingkontrakt blev også betalt, indtil firmaet gik ned.

Han har aldrig mødt Vidne 1 , og han har ikke set ham skrive under på noget.

Dnb Nor Leasing, forhold 18-22

Vidne 65's forklaring i retsmøde den 4. november 2019:

Vidnets forklaring til retsbog af 12. september 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete un- dervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter, med undtagelse af ekstrakten, DnB Nor Leasing, forhold 18-22, side 281:

"Vidnet forklarede ad forhold 18-22, at han var ansat i DnB Nor Finans A/S fra efteråret 2007 og frem til omkring maj eller juni 2009. Vidnet havde titel af finansieringskonsulent og forestod leasingaftaler blandt andet med V1 ApS . Kontaktpersonen i V1 ApS var T1 , som vidnet havde en række møder med blandt andet på V1 ApS' adresse på Vej 3 og i By 4 . Der var nok i alt 5-6 møder mellem dem. Det var vidnets indtryk, at T1 var V1 ApS' reelle leder. Vidnet har kort hilst på Vidne 1 , der var selskabets direktør. V1 ApS Det var V2 fra V2 Tr. , der stod for udfaktureringer og var leverandør til . Vidnet har haft et enkelt møde med V2 . Vidnet har ikke været bekendt med, at V2 skulle have haft et ansættelsesforhold i relation til V1 ApS .

Forud for indgåelse af leasingaftaler blev foretaget en kreditvurdering af en potentiel leasingtager, hvori som grundlag for vurderingen blandt andet indgik regnskabsoplysninger. Der blev således blandt andet indhentet revisoroplysninger for V1 ApS , herunder balance- og budgetoplysninger. Indtil årsskiftet 2008/2009 var der ingen betalingsmisligholdelser fra V1 ApS .

Foreholdt ekstrakten DnB Nor Leasing, side 21 f (forhold 18) forklarede vidnet, at der er tale om en standardaftale med V2 Tr. som leverandør. Vidnet har ikke overværet, at aftalen blev underskrevet. Leverancegodkendelsen, ekstrakten side 24 f, er leasingtagers bekræftelse på modtagelse af det leasede udstyr. Forsikringsdeklarationen, ekstrakten side 25, er udtryk Side 93

for normal praksis i et leasingforhold. Ekstrakten side 26 er aftalens faktura fra V2 Tr. .

Det varierede, om leasingselskabet foretog en aktiv kontrol af serienumre mv. i relation til leasede genstande. Ellers lagde man leverancegodkendelsen til grund, og forholdet var således i vidt omfang tillidsbaseret.

Visse leasingkunder havde nærmere definerede leasingfinansierings-rammer, herunder V1 ApS . Der blev i disse tilfælde udfærdiget et leverandørbrev til V2 Tr. med oplysning om størrelsen af den godkendte finansieringsramme indenfor hvilken, der kunne indgås leasingaftaler.

Forud for konkrete leasingaftaler forelå et leverandørtilbud eller andre, tilsvarende prisoplysninger fra leverandøren. Udbetaling i henhold til en leasingaftale forudsatte, at der forelå en underskrevet leasingaftale, en underskrevet leverancegodkendelse og en leverandørfaktura, ligesom en eventuel udbetaling skulle være erlagt. Den fuldt underskrevne leasingaftale blev tilsendt leasingtager.

Vidnet har ikke været bekendt med, at V1 ApS selv skulle have erhvervet de leasede genstande, hvilket for leasingselskabet var afgørende for i relation til vurderingen af, om der er tale om et frit aftaleforhold på markedskonforme vilkår. Principielt var det ikke udelukket, at der kunne finansieres et sale og lease back forhold, men i sådanne tilfælde var der skærpede krav for dokumentation af markedspris og tilstedeværelse af de leasede genstande. Der blev således i disse tilfælde normalt krævet en revisorerklæring om genstandenes tilstedeværelse samt om, at genstandende var frie og ubehæftede.

Det var normalt, at leasingselskabet modtog et leverandørtilbud eller tilsvarende forud for indgåelsen af en leasingaftale.

Vidnet forklarede, at han har set et mørtelværk hos V1 ApS i By 4 , men i forbindelse hermed blev der ikke kontrolleret stelnummer eller lignende.

Vidnet forklarede, at priserne på genstande, som skulle leases, i et vist omfang blev kontrolleret eksempelvis ved sammenligning med netpriser.

Vidnet forklarede, at leasingselskabets balance i 2008 var på omkring 1 milliard kroner.

Vidnet forklarede, at begyndelsestidspunktet i en leasingaftale ofte blev ændret, eksempelvis fordi forudsatte tidsfrister for en levendør ikke kunne overholdes. I sådanne tilfælde blev aftalen korrigeret i overensstemmelse med de faktiske forhold, og dette blev aftalemæssigt angivet i et aftaleappendiks.

Foreholdt ekstrakten side 100 f (forhold 19) forklarede vidnet, at forholdene vedrørende denne aftale i udgangspunktet tilsvarer dem, vidnet har forklaret om ovenfor.

På et tidspunkt ændrede man hos leasingselskabet praksis, således at leasingselskabet underskrev leasingaftalen først, hvorefter aftalen blev sendt til leasingtager til underskrift. Side 94

Vidnet erindrer ikke, om han har foretaget kontrol i relation til de leasede genstande omfattet af den pågælden aftale.

Foreholdt ekstrakten side 182 f (forhold 20) forklarede vidnet, at forholdene vedrørende denne aftale tilsvarer dem, som vidnet har forklaret om ovenfor.

Stemplet, ekstrakten side 187, er leasingselskabets udbetalingsstempel.

Stelnumre og tilsvarende angivelser blev af leasingselskabet modtaget på forskellig vis, men ofte igennem en ordrebekræftelse eller et leverandørtilbud.

Vidnet forklarede, at han ikke erindrer antallet af leasingaftaler med V1 ApS , men der var flere aftaler end 4.

Vidnet forklarede, at han har set en betonknuser på V1 ApS' adresse på Vej 3 , men vidnet erindrer ikke, om han foretog kontrol af stelnummer eller tilsvarende.

Foreholdt ekstrakten side 252 f (forhold 22) forklarede vidnet, at forholdene vedrørende denne aftale tilsvarer dem, som vidnet har forklaret om ovenfor.

Vidnet forklarede, at kontrolforanstaltningerne i leasingbranchen i dag tilsvarer dem, som var gældende på aftaletidspunktet.

Foreholdt V2's forklaring til politiet, ekstrakten side 238, forklarede vidnet, at vidnet ikke har drøftet andre forhold end finansiering. Vidnet opfattede det det således, at V2 V2 Tr. var en selvstændig tredjemand i forhold til V1 ApS , men at de to selskaber dog havde Tr. et tæt samarbejde.

Vidnet forklarede ad ekstrakten side 281, at leverandøren i henhold til en leasingaftale alene undtagelsesvis fik tilsendt en kopi af leasingaftalen. Det kunne eksempelvis være tilfældet, hvor der var et tidsmæssigt behov herfor i relation til papirgangen for aftalen."

Vidne 65 vedstod forklaringen, og forklarede supplerende ad forhold 18-22, at han ikke har set nogen fra V1 ApS skrive leasingaftaler under. Kontrakterne blev altid sendt. Når de modtog den underskrevne leasingaftale, foretog back office en kontrol af underskriften. Det var en fast pro- cedure på det tidspunkt, hvor regler vedrørende hvidvask var lempeligere end i dag. De modtog bil- ledlegitimation, fx i form af kopi af kørekort eller pas, hvor den pågældendes underskrift fremgik, og som de sammenlignede med.

Vidnet havde indtryk af, at T1 var den reelle leder af V1 ApS , idet det var T1 , der havde ideerne til, hvordan virksomheden skulle drives, han førte ordet og var ansigtet udadtil. Vid- net blev præsenteret for T1's far, Vidne 1 , der gik rundt på lageret, men vidnet havde ingen kontakt med ham. Det var også T1 vidnet kommunikerede med vedrørende he- le aftalegrundlaget. T1 fortalte om sine ideer og viste frem. T1 fremviste en byg- geplads i By 4 , samt en lokation på Område 1 , hvor de byggede en trælast. Det var hele tiden T1 vidnet havde kontakt med. Side 95

Vidnet så et mørtelværk i By 4 . Et mørtelværk bruges, når man opfører et større byggeri, som det V1 ApS var i gang med. I stedet for, at der er en konstant mørteltransport i betonblandemaskiner, kan man få et mobilt mørtelværk, der laver betonblandingen lokalt. Det er en stor beholder med en silo. Herfra bruges minidumpere til at køre mørtel og cement rundt på pladsen. Vidnet kan ikke hus- ke, hvor tæt han kom på maskinerne. Han erindrer ikke, at han tjekkede stelnumre.

Vidnet forklarede uddybende, at det ikke er et trepartsforhold, herunder et frit aftaleforhold på mar- kedskonforme vilkår, hvis der ikke er tale om en selvstændig leverandør. I et sædvanligt trepartsfor- hold regner man med, at markedsvilkårene regulerer prisen.

Adspurgt af forsvareren, advokat Torben Svensson, forklarede vidnet, at han har været på Vej 3 i forbindelse med møder. V1 ApS havde store kontorforhold. Første gang vidnet var ude på Omr Område 1 , blev han vist rundt og så blandt andet de faciliteter, der var til medarbejderne. Der varåde 1 blandt andet en biografsal. Han fik fortalt, at V1 ApS havde fokus på at behandle medarbejderne godt. Han var rundt på området, herunder inde i en hal, hvor de forsøgte at lave en trælast. Der var varer derinde. Og der var lastbiler. Det blev fortalt, at V1 ApS tog trælastvarer med hjem, blandt an- det fra ture til Tyskland, hvor varerne kunne indkøbes billigere. Der var varer på hylderne, men der var stille. Vidnet opfattede det som, at det alene var en erhvervsmæssig trælasthandel, og at den pri- mært skulle dække V1 ApS' egne behov. Der var således ikke kø udenfor. Vidnet så kun få medar- bejdere på området. Vidnet kan ikke udtale sig om aktivitetsniveauet. Der var et lager med flere maskiner. Han erindrer, at der også var et knuseanlæg bagved. V1 ApS havde også et bilprojekt, og han så således nogle små biler, men han kan ikke huske antallet.

Foreholdt ekstrakt, forhold 18-22, side 21 og 24, og bedt om at sammenholde underskrifterne, for- klarede vidnet, at det kan han ikke sige noget nærmere om. Det var ikke ham, men back office, der tjekkede underskrifter.

Leasing Fyn Bank A/S, forhold 23-26

Vidne 66's forklaring i retsmøde den 23. august 2019:

Vidnets forklaring til retsbog af 7. maj 2019 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

"Vidnet forklarede behørigt formanet ad forhold 23, at han siden 1998 har været ansat i Leasing Fyn Bank A/S, hvor vidnet er ansat som finansieringskonsulent og blandt andet beskæftiger sig med leasingaftaler med Leasing Fyn Bank som leasingselskab.

Selskabet V1 ApS er vidnet bekendt. Vidnet stiftede bekendtskab med selskabet vist nok i 2007 eller 2008. Kontakten til selskabet blev etableret via V2 fra V2 Tr. . Vidnet har været på virksomhedsbesøg hos V1 ApS på Vej 3 . I forbindelse med besøget deltog V2 og Vidne 1 fra V1 ApS . På pladsen var der en ny kontorbygning, men ikke andre personer ud over V2 og Vidne 1 , hvilket undrede vidnet. Vidnet fik oplyst, at V1 ApS var en entreprenørvirksomhed. Forud for vidnets besøg havde vidnet haft adgang til V1 ApS' regnskab. De så ”næsten for gode ud”, men vidnet fik oplyst, at firmaet havde indgået nogle gode entrepriser, hvilket også var Side 96

forklaringen på, at der ikke var andre personer til stede under vidnets besøg. Udenfor kontorbygningen stod et antal containere opstillet, som indeholdt værktøj. Vidnet foretog ikke kontrol i relation til dette værktøj herunder i relation til serienumre eller lignende. Vidnet fik den opfattelse, at V2 var antaget af V1 ApS med det formål for øje at skaffe maskiner til V1 ApS , mens Vidne 1's opgaver for vidnet fremstod som at ”sætte værktøj på plads”.

Foreholdt ekstrakten Leasing Fyn side 24-32, leasingaftale med tilhørende dokumenter, forklarede vidnet ad forhold 23, at han har deltaget i indgåelsen af denne aftale på vegne af Leasing Fyn. Det er ikke vidnet eller personer fra leasingselskabet, som med håndskrift har påført serienumre og andre identifikationsnumre på leasingaftalens bilag. ”LF-Mærker” er leasingselskabets klistermærker efter et fortløbende nummersystem. Disse mærker påsættes maskiner, der ikke er forsynet med et serienummer eller et tilsvarende identifikationsnummer. ”LF-mærker” tilsendes maskin-leverandøren, der skal påsætte mærkaterne på maskinerne forud for, at der sker levering til leasingtager. Aftalen er indgået efter henvendelse fra V2 V2 Tr. , der er leverendør efter aftalen. I sådanne tilfælde sørger leverandøren for, at Tr. leasingtager underskriver aftalens dokumenter herunder leasingaftale og leveringserklæring. Den færdige og underskrevne leasingaftale er efterfølgende tilsendt V1 ApS som leasingtager. Forud for aftalen var V2 Tr. ikke kendt af Leasing Fyn.

Leasing Fyn har ikke foretaget virksomhedsbesøg hos V2 Tr. eller foretaget en egentlig virksomhedskontrol i relation til dette selskab.

Der blev af Leasing Fyn ikke ført systematisk kontrol i relation til faktisk leverance til leasingtager, men alene stikprøvevis kontrol heraf og altid kontrol i forbindelse med meget store aftaler. I tilfælde af kontrol blev der foretaget kontrol af blandt andet maskinernes serienumre.

Udbetalinger fra leasingselskabet finder først sted, når samtlige leasingdokumenter er modtaget i leasingselskabet i underskrevet stand.

Vidnet forklarede, at han ikke har foretaget virksomhedsbesøg hos V1 ApS på selskabet adresse i Glostrup ( Adresse 1 ).

Vidnet forklarede, at navnet Vidne 3 ikke siger ham noget.

Vidnet forklarede, at Leasing Fyn i forbindelse med indgåelse af nye leasingaftaler foretog en skønsmæssig priskontrol af det leasede udstyr ud fra gængse prisoplysninger.

Vidnet forklarede, at det er hans erfaring, at en formidlingsvirksomhed tilsvarende den, som han har afgivet forklaring om i relation til V2 Tr. , ikke er usædvanlig eksempelvis i entreprenørbranchen. Det var dengang hans indtryk, at V2 Tr. var en selvstændig og uafhængig virksomhed i forhold til V1 ApS , og at relationerne mellem de to virksomheder alene var af forretningsmæssig karakter. "

Vidne 66 vedstod forklaringen, og forklarede supplerende ad forhold 23, at han ved Side 97

efterfølgende opslag kan præcisere, at han havde den første kontakt med V1 ApS den 5. juni 2007. Han havde kontakt med V2 .

Ad ekstrakten, forhold 23, leasingaftale side 24-32, herunder side 27, ”LF-mærker”, forklarede vidnet, at man anfører serienummer eller lign., hvis dette findes på maskinen eller udstyret, og ellers påsættes LF mærker.

Inden udbetaling kræves en underskrevet leasingaftale og leveringserklæring. Når der er meget udstyr, udarbejdes et bilag til leasingaftalen, som leasingtager underskriver samtidig med leveringserklæringen. De kontrollerer også leverandørens faktura. Først herefter sker der udbetaling.

Han er ikke bekendt med andre leverandører i henhold til dennne aftale end V2 Tr. .

Vidnet besøgte V1 ApS på Område 1 den 27. september 2009 ved V5 A/S . Det var ude ved det tidligere * . Han tog selv initiativ til besøget. V2 og Vidne 1 har underskrevet aftalen. Han er ikke stødt på andre navne, og han har ikke mødt nogen andre personer fra V1 ApS . * Virksomhed 35 (Virk. 38)

Umiddelbart syntes han at regnskabet var for godt til at være sandt, men han fik nogle gode forkla- ringer. Han var inde i en bygning med kontorer, og der var en plads bagved bygningen. Han erind- rer også, at der var andre bygninger, som de var rundt om. Han tjekkede i hvert fald en container med værktøj, og der var flere maskiner på pladsen. Han tjekkede låsen på containeren af hensyn til forsikringsselskabet. Han tjekkede ikke stelnummeret på værktøjet. Han husker ikke, om der sad no- gen af deres mærkater på værktøjet. Han har heller ikke kigget efter mærkater. Det var ikke formå- let med besøget.

Der var kontor og en plads uden for og en plads bagved, som virkede som en oplagringsplads, hvor der var maskiner og containere. Han kan ikke sige, hvor mange containere der var. Det var nok mere end to og mindre end 10.

På nuværende tidspunkt er "store aftaler", hvor der aflægges virksomhedsbesøg, på over 2 mio. kr., men dengang havde de ingen politik herom. Han kan ikke huske, hvor mange aftaler de havde med V1 ApS . Han var inde over allerede fra den første aftale, og de lavede flere aftaler med V1 ApS . V1 ApS må have betalt efter aftalen, ellers ville der ikke være lavet nye aftaler.

Han mødte V2 og Vidne 1 på Område 1 . Han har ikke talt med andre.

Adspurgt af advokat Torben Svensson, forklarede vidnet, at han tog på kundebesøg, da regnskabsrapporterne var for gode til at være sande, så han havde behov for at se det efter. Han var ikke inde i eller ovre ved den store hal. Han var inde i den bygning, hvor der var kontor og opmagasinering i kælderen. Lidt væk var der en plads. Han erindrer det som, at der var andre bygninger i området. De har ikke set nogen fra V1 ApS underskrive aftalen. De tjekkede ikke, at LF- mærker blev sat på.

Adspurgt af retsformanden forklarede vidnet, at Vidne 1 var ca. medio 50 år gammel. Vidnet ville ikke kunne genkende ham i dag. Han bed mærke i, at det var en midaldrende mand, der Side 98

gik i kælderen og satte skovle og koste på plads. Alt var nyt, og vidnet fik oplyst, at det var et depot.

Vidne 67's forklaring i retsmøde den 23. august 2019:

Vidnets forklaring til retsbog af 12. september 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

"Vidnet forklarede ad forhold 23-26, at han siden 2007 har været ansat i Leasing Fyn Bank A/ S som finansieringskonsulent og blandt andet forestod indgåelsen af leasingaftaler med V1 V1 ApS i perioden 2007-2008. Det var vidnet, som efter hans ansættelse havde Ap S hovedkontakten til V1 ApS . Kontakten til V1 ApS gik i den første tid via V2 Tr. ved V2 , som vidnet havde et møde med, og i et senere møde deltog også Vidne 1 , som var direktør i V1 ApS . På møderne fik vidnet en rundvisning på V1 ApS' adresse på Vej 3 . Vidne 1 fremstod for vidnet som en person, der var ”godt inde i tingene”. Vidnet har ikke haft kontakt med andre i V1 ApS regi end Vidne 1 . Vidnet har endvidere haft telefonisk kontakt med V2 i relation til konkrete leasingaftaler. Vidnet opfattede V2 som en uafhængig leverandør til V1 ApS . Vidnet har ikke været bekendt med, at V2 skulle have haft et ansættelsesforhold hos V1 ApS . Vidnets besøg på Vej 3 fremstod for vidnet som upåfaldende.

En leasingtager kreditvurderes altid, inden der indgås en leasingaftale. I kreditvurderingen indgår navnlig regnskabsoplysninger for leasingtager, og ud fra disse oplysninger kreditvurderes en leasingaftales størrelse og art.

Foreholdt ekstrakten, Leasing Fyn side 24 f (forhold 23) forklarede vidnet, at der er tale om en standardaftale. Vidnet har ikke konkret deltaget i udarbejdelsen af denne aftale. Leverandør efter aftalen var V2 Tr. . Leveringserklæringen, ekstrakten side 26, er leasingtagers bekræftelse på at have modtaget de effekter, der er omfattet af leasingaftalen.

Leasingselskabet havde identifikationsmærker, som blev påsat af leasingselskabet på leasinggenstande, som ikke havde egne serienumre. Det var således navnlig på mindre udstyr, at disse mærker blev påsat. En kollega til vidnet, som stod for aftalen, har oplyst til vidnet, at der vedrørende den pågældende aftale blev foretaget kontrol af serienumre og påsat leasingselskabets mærker (LF-mærker) på de genstande, som ikke var forsynet med egne stelnumre. Disse mærker anvendes fortsat i begrænset omfang af leasingselskabet.

Vidnet erindrer Vidne 1 som en person i halvtredserne, bred og skaldet eller tyndhåret.

Foreholdt ekstrakten side 74 f (forhold 24) forklarede vidnet, at han har forestået denne aftale på vegne af leasingselskabet. Det var V2 Tr. , som tog initiativet i forbindelse med nye aftaler. Vidnet var ikke til stede, da aftalen blev underskrevet. Ekstrakten side 76 er et følgebrev, der udsendes af leasingselskabet til leasingtager før aftalen underskrives af denne. Det var almindeligt, at leasingselskabet modtog underskrevne leasingaftaler forud for leveringserklæringen, men i visse tilfælde blev disse dokumenter dog modtaget samtidigt. Stelnumre mv. blev som oftest påført leveringserklæringen af leverandør eller leasingtager. Leverandørfakturaen blev typisk modtaget sammen med leveringserklæringen eller på et Side 99

senere tidspunkt. Det varierede, om leasingselskabet foretog efterfølgende kontrol af faktisk levering til leasingtager. Når det skete, fandt det som regel sted i forbindelse med kundemøder.

Udbetaling til leverandøren fandt først sted, når der forelå en underskrevet leasingaftale, en underskrevet leveringserklæring samt en leverandør-faktura. Det varierede, om leasingaftalen blev sendt i kopi til leverandøren.

Det har ikke været vidnet bekendt, at V1 ApS selv skulle have indkøbt de leasede genstande omfattet af aftalen. Vidnet opfattede V2 Tr. som en sædvanlig, uafhængig leverandør. Det ville have haft betydning for leasingselskabet, såfremt selskabet havde været bekendt med, at V1 ApS selv har forstået indkøbet af de leasede genstande. Leasingselskabet havde således en politik, hvorefter man ikke deltog i sale og lease back forhold.

Priser på leaset udstyr blev kontrolleret, såfremt leverandørprisen ikke hos leasingselskabet fremstod som umiddelbart forståelig eller indlysende.

Vidnet erindrer ikke, om han i relation til den pågældende aftale har foretaget kontrol af stelnumre.

Vidnet forklarede, at eventuelt ekstraordinære rater skulle være betalt, før der kunne ske leverandørbetaling, medmindre der var aftalt modregnings-adgang herfor i leverandørens fakturakrav.

Vidnet forklarede ad ekstrakten side 76, at der foreligger en forudgående skrivelse til denne skrivelse.

Vidnet forklarede, at den tidsmæssige datering af forholdets dokumenter ikke forekommer ham påfaldende eller usædvanlig.

Vidnet forklarede, at leasingaftale og leveringserklæring sædvanligvis sendes til leasingtager, men at dette ikke sker i forhold til leverandør-faktura.

Vidnet forklarede, at leasingselskabet ikke udførte kontrol med, hvem der påførte serienumre på leveringserklæringen.

Vidnet forklarede, at leasingselskabets kontrolforanstaltninger nu blandt andet indebærer, at der for leasingaftaler over to millioner kroner altid foretages kontrolbesøg hos leasingtager til sikring af, at der er sket faktisk levering.

Foreholdt ekstrakten side 98 f (forhold 25) forklarede vidnet, at denne aftale har tilsvarende forhold som forklaret ovenfor. Dog er leasingtager V3 ApS . Vidnet har mødt Vidne 3 én gang i forbindelse med en betalingsmisligholdelse vist nok omkring december 2008. Ekstrakten side 205 er formentlig en forudgående skrivelse hertil. Vidnet har derudover ikke truffet personer fra V3 ApS .

Der forelå en forudgående kreditvurdering af V3 ApS forud for aftalen. Side 100

Kreditvurderingen skete efter de kriterier, som vidnet har forklaret om ovenfor.

Leverandør i henhold til aftalen var V2 Tr. . Vidnet har ikke været bekendt med, at der mellem V3 ApS og V1 ApS skulle have været anden forbindelse, end at de to selskaber begge anvendte V2 Tr. som leverandør.

Foreholdt ekstrakten side 199 forklarede vidnet, at vitterlighedspåtegningen er foretaget sket efter ønske fra leasingselskabet.

Det var også for denne aftale vidnets indtryk, at V2 Tr. var leverandør efter aftalen.

Vidnet forklarede generelt, at han fortrinsvis havde en salgsfunktion, og at han selv i mindre grad beskæftigede sig med papirgangen for de enkelte leasingaftaler. Papirgangen blev primært forestået af leasingselskabets kontor.

V3 ApS har alene indgået 1 leasingaftale med Leasing Fyn.

Vidnet har ikke foretaget fysisk kontrol i relation til den konkrete aftale.

Vidnet forklarede, at han erindrer Vidne 3 som en ikke høj og spinkel person.

Vidnet forklarede, at han ikke erindrer at have ført en telefonsamtale med Vidne 3 .

Foreholdt ekstrakten side 286 f (forhold 26) forklarede vidnet, at omstændighederne ved denne aftale er tilsvarende som forklaret ovenfor. Vidnet har kontrolleret stelnumre i forbindelse med denne aftale.

Foreholdt ekstrakten side 295 forklarede vidnet, at han ikke erindrer, om han har modtaget andre mails fra Vidne 12 ."

Anklageren oplyste, at der under forklaringen side 398, tredje sidste afsnit, retteligt blev foreholdt fra ekstrakten side 198 (forhold 25).

Vidne 67 vedstod forklaringen og forklarede supplerende vedrørende forhold 26, og foreholdt ekstrakt, forhold 23-26, s. 290, faktura, side 289, leveringserklæring, og side 288, skrivelse af 22. juli 2008, vedrørende leasingaftalen med anførelse af stelnumre, at han ikke kan huske, om han var ude at kontrollere stelnumrene. Det er lang tid siden. Han har kun gjort det, hvis det var krævet i leasingselskabets kreditpolitik. Han huskede heller ikke, da han var i retten i september 2018, om han kontrollerede stelnumre, så der kan være faldet et ”ikke” ud, på retsbogens side 399, 4. sidste afsnit.

Adspurgt af forsvarer advokat Jakob Iuel Lunøe vedrørende identifikationsmærker påsat mindre udstyr, forklarede vidnet, at han ikke var ansat, da aftalen i forhold 23 blev indgået, så han ved det ikke. Proceduren var, at ved mindre aftaler under 100.000 kr. kunne man sætte sådanne mærker på.

Ad ekstrakten, forhold 23-26, side 27, bilag til leasingaftale og nærmere "LF-mærke", forklarede Side 101

vidnet, at han ikke kan svare på, om det var sådanne mærker, der blev sat på udstyret. Spørgsmålet må rettes til Vidne 66 , da vidnet husker det som, at han fortalte vidnet, at han havde sat mærkerne på. Vidnet har kun mødt V2 og Vidne 1 .

Adspurgt af forsvarer advokat Torben Svensson, forklarede vidnet, at han ikke kan huske, hvem der tog initiativ til besøget på Vej 3 . Han var der alene. Han var inde på nogle kontorer og et lagerlokale i samme bygning, og han var på nogle åbne arealer ikke så langt derfra. Han husker det som, at de gik derhen. Der var en hal. Han mener ikke, at den var kæmpestor. Da han var der, fik han oplyst, at der havde været vandskade, hvorfor lofter mv. var brækket op, og hvorfor der ikke var den store aktivitet eller personer til stede.

Vidnet husker det som, at Vidne 66 var ude at kontrollere containere, men han ved ikke, om Vidne 66 satte mærker på aktiverne i den forbindelse.

Jyske Finans, forhold 27

Vidne 26's forklaring i retsmøde den 22. november 2019:

Vidnets forklaring til retsbog af 24. oktober 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete under- vejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

"Vidnet forklarede ad forhold 27, at han har været ansat i Jyske Finans i mange år, herunder i årene 2007 - 2009, og frem til september 2015. Vidnet havde titel af finansiel rådgiver, og vidnets opgave inkluderede kundekontakt i relation til leasingaftaler. Kontakten til V1 ApS blev vist nok etableret via Person 1 fra V4 A/S . Der blev indgået flere leasingaftaler med V1 ApS , nok samlet 10-15 aftaler. Aftalerne omfattede primært entreprenørmaskiner. Kontaktpersonen i relation til V1 ApS var V2 , som over tid kom med flere forespørgsler om finansiering af maskinel. Der blev i forbindelse hermed forespurgt til underliggende købsfakturaer. Vidnet forstod det således, at V2's opgave i forhold til V1 ApS var at fremfinde udstyr til selskabet fra forskellige leverandører og således, at der blev faktureret via V2's selskab V2 Tr. . Vidnet opfattede det endvidere således, at V2's selskab erhvervede det pågældende udstyr, som så blev videresolgt til leasingselskabet i forbindelse med indgåelsen af den enkelte leasingaftale. I et antal tilfælde blev der dog ikke indgået aftaler i forbindelse med konkrete forespørgsler fra V2 , når der af leasingselskabet blev forespurgt til underliggende købsfakturaer, idet V2 i disse tilfælde oplyste, at der var indgået leasingaftaler vedrørende det pågældende udstyr med andre leasingselskaber.

Vidnet har hos V1 ApS haft kontakt med Vidne 1 og derudover hilst på T1 .

Vidnet forklarede, at han har været på V1 ApS' plads på Vej 3 3-4 gange, hvor han blev vist rundt, og hvor vidnet afhentede underskrevne dokumenter hos V1 ApS .

V1 ApS blev løbende kreditvurderet i forbindelse med de enkelte ansøgninger om nye leasingaftaler, men den endelige kreditvurdering fandt sted på leasingselskabets hovedkontor i Silkeborg. Der blev i forbindelse hermed indhentet regnskabsoplysninger for V1 ApS , og disse Side 102

fremstod for vidnet ikke påfaldende.

Vidnet forklarede præciserende, at han opfattede det således, at V2 på aftaletidspunkterne var uafhængig og selvstændig i forhold til V1 ApS .

Foreholdt ekstrakten Jyske Finans side 12-35 forklarede vidnet, at aftalen side 14 er udtryk for en standardaftale. Det er ikke usædvanligt, at leaset materiel ikke er individualiseret i leasingaftalen, idet der ofte bliver henvist til leverandørfakturaens oplysninger herom eller til leverancegodkendelsen. Vidnet har vitterlighedspåtegnet leasingaftalen, ekstrakten side 24, hvilket også er i overensstemmelse med det faktisk passerede. Tillægget til aftalen, ekstrakten side 25 f, er udtryk for et sædvanligt tillæg, hvor vidnet på samme vis har vitterlighedspåtegnet. Aftalens leverancegodkendelser fremgår af ekstrakten side 33 og 34-35. Vidnet så fem nye minigravere og fem nye motorbører i forbindelse med, at leverancegodkendelsen blev underskrevet af Vidne 1 , men vidnet kontrollerede ikke serienumre i forbindelse hermed. Leverandørfakturaerne fremgår af ekstrakten side 12 og side 13. Stemplet, ekstrakten side 12, er leasingselskabets stempel påført af hovedkontoret i Silkeborg.

Det var sædvanligt, at leasingtager selv fik en kopi af leasingaftalen i forbindelse med, at leasingtager underskrev aftalen og når vidnet underskrev som vitterlighedsvidne.

Vidnet forklarede, at det ikke var sædvanligt, at leasingselskabet fysisk kontrollerede stelnumre på leaset udstyr. Leasingaftalen var således i vidt omfang tillidsbaseret.

Vidnet forklarede, at han ikke har været bekendt med, at V1 ApS selv skulle have foretaget indkøb af de leasede genstande. Et sådan forhold har betydning blandt andet i relation til vurderingen af markedsprisen for det leasede materiel. I tilfælde af aftaler omfattet af sale med lease back kræves der af leasingselskabet en revisorerklæring om, at det leasede materiel er frit og ubehæftet og til stede, ligesom den underliggende købsfaktura efterspørges. Endvidere stilles i nogen tilfælde krav om en særskilt værdivurdering.

Vidnet forklarede, at der i relation til V2 Tr. blev udøvet pristjek, idet V2 Tr. alene var et tradingselskab. Således blev der af leasingselskabet efterspurgt dokumentation for de underliggende køb, ligesom der i et vist omfang fandt ”prismarkedstjek” sted også fordi, at der omkring 2008 var stor efterspørgsel på entreprenørmatereiel, og der på den baggrund let kunne opstå et vist prispres i opadgående retning.

Vidnet forklarede, at oplysningerne i en leasingaftale ofte fremkom på baggrund af oplysninger i en ordrebekræftelse eller fra en særskilt mail eksempelvis fra leverandøren.

Vidnet forklarede, at han opfattede det således, at V2 Tr. og V1 ApS var to selvstændige og uafhængige selskaber.

Vidnet forklarede, at V1 ApS' betalingsmisligholdelser først begyndte kort tid før selskabets konkurs. Side 103

Vidnet forklarede, at kontakten med V2 primært skete telefonisk.

Vidnet forklarede, at der hos leasingselskabet blev indgået en del leasingaftaler med V4 A/S som leverandør og med forskellige leasingtagere. Vidnet har ikke erindring om, at der i forbindelse med disse aftaler har været leverandørsvigt.

Vidnet forklarede, at det ikke er usædvanligt, at en leasingaftale indgås op til flere måneder forud for faktisk levering og at eksempelvis serienumre på det materiel, som skal leases, allerede af den grund ikke foreligger oplyst.

Vidnet forklarede, at leverandørbetaling fra leasingselskabet først foretages, når der foreligger en endeligt underskrevet leasingaftale, en underskrevet leveringsgodkendelse samt en leverandørfaktura.

Vidnet forklarede, at det ikke var sædvanligt, at der forelå en ordrebekræftelse fra leverandøren eller eksempelvis mailoplysninger om det udsyr, der skulle leases, og at disse oplysninger ofte dannede grundlag for leasingaftalens maskinplysninger.

Vidnet forklarede, at han mener at erindre at have set knuseudstyr hos V4 A/S beregnet til levering til V1 ApS . Det skete i forbindelse med en besigtigelse, idet vidnet på den måde ønskede at danne sig et indtryk af udstyrets værdi. Vidnet havde ikke forudgående erfaringer med knuseudstyr.

Foreholdt sin forklaring til politiet, ekstrakten Yderligere Efterforskning under faneblad 8, bilag 8-2, side 1 nederst, kunne vidnet vedstå den der gengivne forklaring."

Vidnet vedstod forklaringen og forklarede supplerende ad forhold 27, foreholdt retsbogen side 4, 2. sidste afsnit, at det er hans opfattelse, at T1 i V1 ApS havde en rolle med pladsstyring, til- budsafgivning og udøvelse af ledelse. Han gik ud fra, at T1 var involveret som partner eller direktør og i hvert fald ligestillet med den daglige ledelse. Vidnet er ikke i tvivl om, at T1 havde indflydelse og medbestemmelse i V1 ApS . T1 havde en ”udøvende og dømmende” funktion. Vidnet gik ud fra, at T1 traf beslutninger på vegne V1 ApS . Vidnets opfattelse var, at T1 var den udfarende, og den der havde mest kontakt til kunder, hvor Vidne 1 havde en mere administrativ rolle på hovedkontoret..

Foreholdt retsbogen, side 6, 2. afsnit, forklarede vidnet, at det fx var oplysninger om serienumre, de modtog efterfølgende pr. mail. Der blev typisk henvist til fakturaen med henblik på specifikation og dokumentation af ejerskab. Ved eventuel hjemtagelse af udstyr, skulle de fremvise leverandørgod- kendelse, faktura, og leasingaftale. Det var normalt, at stelnummeret ikke var anført i leasingkont- rakten.

Foreholdt retsbogen side 6, 4. sidste afsnit, forklarede vidnet, at hans forklaring ikke er gengivet korrekt, idet ”ikke” skal udgå i den første linje, da han retteligt forklarede, at det var sædvanligt, at der var en ordrebekræftelse mv. vedrørende det udstyr der skulle leases, hvilket dannede grundlag for leasingaftalens indgåelse. Dette er stadigvæk kutymen. Side 104

Foreholdt ekstrakten, forhold 27, Jyske Finans, side 36, skrivelse af 17. marts 2009 fra advokat Tom Jensen på vegne Jyske Finans, forklarede vidnet, at han ikke har givet advokaten oplysninger til brug for udfærdigelse af skrivelsen. Vidnet kan ikke forestille sig, at Jyske Finans har fået de 10 mi- nigravere retur. Vidnet arbejder ikke længere hos Jyske Finans, idet han stoppede i 2015.

Adspurgt af forsvareren, advokat Jakob Iuel Lunøe, forklarede vidnet, at han havde set 5 stk. mini- gravere hos V1 ApS , men han var ikke henne og tjekke stelnumre. Minigraverne var meget identiske med de leasede, men det kan sagtens have været nogle andres minigravere. Det var i hvert fald ikke deres, men det var vidnet ikke bekendt med på daværende tidspunkt.

Foreholdt ekstrakten, forhold 27, Jyske Finans, side 14, leasingaftale, forklarede vidnet, at Jyske Fi- nans’ backup funktion havde et system, der sikrede, at fakturaen kunne henføres til den rette leasin- gaftale, men vidnet har ikke nærmere kendskab hertil. Udstyret var ikke individualiseret i leasingaf- talen. Det kunne ske, at de i leasingaftalen henviste til et ordrenummer, men han mindes ikke, at det var standard. De henviste ikke til en faktura, da leasingaftalen typisk allerede var underskrevet, når fakturaen blev udstedt. Vidnet kender ikke nærmere til inkassoproceduren i forhold til konstatering af præcis hvilke maskiner, der hørte til en leasingaftale.

Vedrørende relationen mellem V4 A/S og V1 ApS , forklarede vidnet, at Person 1 hos V4 A/S rettede henvendelse til Jyske Finans og spurgte, om de ville finansiere materiel for V1 ApS . Vidnet husker det ikke helt, men mener, at han mødtes med V2 og Vidne 1 hos V4 A/S , og fik oplyst, at V2 var ansat på konsulentbasis, med henblik på at fremskaffe specifikke maskiner, som V1 ApS skulle bruge, og at han fik honorar herfor. Vidnet var således klar over V2's rolle i V1 ApS , og det undrede ham ikke, at fakturaen kom fra V2 . Men som forklaret lavede de et krydstjek, og det blev stikprøvevist kontrolleret, hvor meget V2 havde betalt for udstyret. Vidnet har ikke set fakturaen vedrørende de her omhandlede mi- nigravere. Vidnet husker, at han foretog kontrol i forbindelse med forespørgsel om finansiering af nogle store Volvoer og JLG lifte. Han nævnte, at han ville have en kopi af de underliggende faktura- er. De aftaler blev ikke til noget. Han fik ikke at vide hvorfor. Det var nogle af de sidste aftaler, der kom forespørgsler vedrørende.

Det var ikke atypisk, at V4 A/S var inde over som leverandør. Det er typisk, at leverandøren retter henvendelse til finansieringsselskabet. Vidnet var hos V4 A/S blandt andet i forbindelse med besig- tigelse af udstyr. Vidnet var tit forbi V4 A/S for at pleje relationen, da V4 A/S som leverandør hav- de kontakt til slutkunderne. Vidnet blev forespurgt, om han ville være med til at finansiere knusere, større specialenheder til nedrivning, hos V1 ApS . Da vidnet ikke var bekendt med denne type mas- kine, bad han om at se dem. Det var nogle meget store maskiner. De lå på paller. Der var forskellige typer med forskellige anvendelsesmuligheder, størrelser, farver, og producent. Han kan ikke huske nærmere om dem, herunder antal.

Foreholdt retsbogen side 4, 2. sidste afsnit på ny, forklarede vidnet nærmere vedrørende sit kend- skab til T1 , at han havde hilst på T1 , idet T1 tilfældigvis var der, da vidnet besøgte V1 ApS . Vidnet har ikke holdt møde med T1 . Hans indtryk af T1 kom fra den løbende dialog med V2 og Vidne 1 i forbindelse med de 10-15 aftaler, der blev indgået. Det lå i luften, at T1 var med til at træffe beslutningerne. Han forstod, at V1 ApS' specifikationer til det udstyr, de skulle bruge kom fra T1 eller Vidne 1 . Side 105

Vidne 1 virkede mere som den administrative leder ude på Område 1 . Foreholdt at T1 har forklaret, at han var byggepladsleder, forklarede vidnet, at det godt kan passe, og at det var hans indtryk, at T1 beskæftigede sig med praktiske ting på byggepladsen.

Vidnet kan ikke huske, om Person 1 havde en rammeaftale. Person 1 var leverandør. Han var meget kreativ, hvilket ikke skal opfattes som noget negativt. Han var løsningsorienteret og ihær- dig. Man kan diskutere, om han har været lidt for ihærdig. Han var arbejdsom. Som udgangspunkt var der ikke noget til hinder for at lave forretninger med ham, men man skulle være agtpågivende, da det gik lidt hurtigt. De havde et almindeligt forhandlersamarbejde.

Vidnet mindes ikke, at Person 1 skrev under som selvskyldnerkautionist i forbindelse med lea- singaftalerne med V1 ApS , men i andre tilfælde kan vidnet ikke afvise, at han nogle gange hæftede. Vidnet anser det for usandsynligt, han er faktisk 99 % sikker på, at Person 1 ikke har været selvskyldnerkautionist for V1 ApS , da V1 ApS , som vidnet erindrer det, havde gode regnskabsresul- tater, og Jyske Finans ikke stillede krav om ekstra opbakning dengang. Vidnets besøg gav ikke an- ledning til en revurderingheraf.

Vidnet har besøgt Område 1 , og han har efterfølgende været på byggepladser i By 24 /Ringsted og Nakskov samt på Område 1 , for at lede efter udstyr. Vidnet deltog i den store fogedforretning på Område 1 . Han husker ikke, at de fandt noget af deres udstyr på det tidspunkt. Der var mange containere, det var mørkt og regnvejr.

Jyske Finans havde indgået et samarbejde med en tidligere politibetjent, der var efterforsker. Det kan godt passe, at han hed Vidne 12 . Det var Vidne 12 , der dirigerede slaget og koordinere- de indsatsen. Vidnet husker ikke, at der blev hjemtaget udstyr i den forbindelse. Det var en stresset situation, idet der dukkede nogle mørke biler op. Fra hver bil stod der to store personer ud med hun- de. Det var folk, som de havde respekt for, og til sidst kom politiet også. Vidnet ved ikke, om T1 var blandt de personer, der dukkede op. Det var mørkt. De personer, der kom, blokerede indkørslen til og fra den rundkreds af 20 fods containere, som de befandt sig i.

Det var en koordineret indsats mellem leasingselskaberne, og der var fejeblade med. De var på ste- det adskillige timer. Han var noget rystet, da han kom hjem.

Da politiet kom, bad de vidnet vise sig rundt, herunder i den gamle trælast. Der var ikke særlig me- get materiale tilbage i hallen, i forhold til da vidnet tidligere havde set trælasten.

Vidnet var blevet kørt rundt på Område 1 , da han besøgte V1 ApS , og han havde set hallen med trælast. På det tidspunkt var der meget byggemateriale i hallen. Tanken var, at V1 ApS ville åbne en trælast. Der stod containere til byggematerialer. Tanken var, at håndværkere kunne komme og tage de materialer, de skulle bruge - typiske byggemarkedsmaterialer. Vidnet erindrer, at V1 ApS opkøb- te en masse 20 fods containere, som skulle bruges til opbevaring af byggemateriale, som de hjemtog fra Polen med egne lastbiler. Han husker ikke, at der var ekstraordinært meget eller lidt aktivitet hos V1 ApS på Område 1 . En entreprenør skal tjene sine penge på byggepladserne. Han husker, at der stod en neddeler til træaffald, som de tjente penge på.. Der var også store jordbunker, som kom fra byggepladser. De havde byggepladser over det meste af landet. Der var ikke noget, der forekom u- naturligt. Side 106

Den aften, politiet kom, var størstedelen af containerne tomme. Han mindes ikke at have set contai- nerne i forbindelse med sit første besøg i V1 ApS . De kom måske til senere. Han mener, at der stod nogle maskiner, større bæltekøretøjer/ gravemaskiner i den store hal, men det er en kæmpe hal, og det var mørkt.

Da han så hallen første gang var den fyldt op med byggematerialer, det vil sige relativt fyld, da hal- len er kæmpestor.

Vidnet blev aflønnet med en fast løn i Jyske Finans.

Adspurgt af forsvareren, advokat Torben Svensson, forklarede vidnet, at de i forbindelse med besø- get på Område 1 om aftenen, havde store lastbiler med. Det var en koordineret indsats. Besøget var en fredag, sidst på dagen eller hen under aftenen. De var der i nogle timer. Han vil tro, at de slut- tede ved 22-23 tiden. Det var regnfuldt og mørkt. Han kan ikke huske, om der blev foretaget regist- reringer af udstyr. Det var intenst og hektisk. Han husker ikke, om der var kontakt mellem politiet og de store mænd med hunde. Han mener, at de blev bedt om at forlade stedet af politiet. Det var ik- ke leasingselskaberne, der havde rekvireret politiet. Han kan ikke svare på, om de andre leasingsels- kaber havde låsesmed med, men han havde ikke. Vidne 12 og nogle andre repræsentanter for le- asingselskaber, samt vognmænd holdt der, da han kom. Han husker det som, at der holdt 3-4 lastbi- ler.

Han husker ikke at have været med til en egentlig fogedforretning. På det tidspunkt i processen, vil- le sagen også være overgivet til nogle andre.

Han mener, at Vidne 1 og T1 er i familie. Han kan ikke huske, at være stødt på V4 eller V5 .

Han har hentet underskrevne leasingaftaler hos V1 ApS og har også set Vidne 1 skrive under på leasingaftaler nogle af gangene, men ikke alle.

Foreholdt retsbogen side 5, 1. hele afsnit, forklarede vidnet, at regnskabsoplysningerne ikke var på- faldende. Det kunne de havde været, hvis der havde været en revisorpåtegning om kritiske forhold eller udsving af ekstraordinær karakter. Vidnet lavede ikke kreditvurderingen. Han skimmede blot regnskabet og konstaterede, at der var forklaringer på tallene. V1 ApS havde investeret i affaldstræ fra udlandet, i byggemarkedet, i containere mv. Forklaringerne herom var sammenhængende. Vid- net videregav de oplysninger, han fik, til kreditafdelingen, der granskede dem yderlige, hvis de fandt det nødvendigt.

Adspurgt af forsvareren, advokat Niels Henrik Kromann, forklarede vidnet, at han talte i telefon med V2 i forbindelse med, at V2 undersøgte muligheden for finansiering. Han kan ikke sige noget om, hvor ofte det var. I den sidste periode virkede det lidt mere hektisk, og der var tale om større beløb. Han er sikker på, at han da bad om yderligere oplysninger i form af do- kumentation for de underliggende køb. Han husker det ret tydeligt omkring de store Volvoer og lif- tene. Hvis det drejer sig om en maskine til over en mio. kroner, er det ikke uden betydning, hvis V2 Tr. forventer at tjene 200.000 - 300.000 kr. Side 107

Foreholdt at V2 har oplyst, at vidnet har ringet til ham efter misligholdelserne, forklare- de vidnet, at han ikke husker at have ringet efterfølgende, men at han ikke kan afvise, at han kan ha- ve ringet og bedt V2 fremskaffe dokumentation for eksistensen af minigraverne, og at han har forsøgt at skaffe deres udstyr tilbage.

V2 har vist ham rundt på Område 1 og fortalt, at han var ansat som konsulent for V1 ApS . Vidnet kom ikke ofte på Område 1 . Han vil tro, at han var der 3-4 gange. Han kom også på besøg for at pleje relationen og få nogle aftaler i stand. Han erindrer ikke at have været der fx med julegaver, men han kan ikke afvise det. De kørte rundt med julegaver til mange.

Adspurgt af retsformanden, forklarede vidnet, at Jyske Finans først efter misligholdelsen fandt ud af, at de tidligere havde haft dårlige erfaringer med personkredsen/ejerkredsen i * . Dette førte til, V34 ApS at de lavede et bedre arkiv over personer, de havde dårlige erfaringer med.

Vidnets indtryk af T1's rolle i V1 ApS stammede fra en løbende dialog med V2 og Vidne 1 i forbindelse med indgåelse af leasingaftalerne. Det lå i luften, at både Vidne 1 og T1 var involveret i indkøb af entreprenørmateriel. V2 fik til opgave at finde materiellet. Det var et vildt marked på det tidspunkt. V2 fik specifikationer og krav til udstyret, primært fra T1 . Vidne 1 virkede mere som, at han forestod det administrative på kontoret.

Vedrørende CE mærkning forklarede vidnet, at han ikke er fagspecialist eller maskinhandler, men han ved, at de fleste europæiske maskiner er typegodkendt til at operere i Europa, og at man ikke uden videre kan importere fx amerikanske modeller.

Jyllands Leasing, forhold 28-30

Vidne 68 har i retsmøde den 3. marts 2020 forklaret:

Vidnets forklaring til retsbog af 14. maj 2019 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

"Vidnet forklarede behørigt formanet, at han var ansat i virksomheden Jyllands Leasing A/S i perioden 2006 - 2010. Vidnet havde titel af leasingrådgiver. Vidnets opgave var blandt andet at servicere og opsøge nye, potentielle leasingkunder. Jyllands Leasing var i den periode en nyetableret virksomhed. Vidnet var eneste ansatte i virksomheden, hvorfor han havde ”alle opgaver” i relation til etableringen og indgåelsen af nyere leasingaftaler. Virksomheden var datterselskab af Hadsten Bank, og vidnet refererede som følge heraf til en bestemt person i denne bank, Person 71 . Det var også banken, som skulle kreditgodkende de enkelte lea- singtagere.

Vidnet kan ikke sige hvor mange leasingaftaler, der blev indgået i virksomheden. Der var in- gen faste leverandøraftaler, hvorfor kunder primært blev hentet fra bankens almindelige kun- dekreds og via opsøgende salg. Der var også samarbejde med Virksomhed 49 , der henviste kunder til Jyllands Leasing. Det var gennem en henvisning fra Virksomhed 49 , at Side 108

kontakten med V1 ApS blev etableret. Papirgangen i disse henvisningstilfælde gik via Virksomhed 49 eller direkte til leasingtager.

Potentielle leasingkunder blev kreditvurderet ud fra blandt andet virksomhedsregnskaber, op- lysninger i CVR-registret samt oplysninger og registreringer i kreditoplysningsbureauer.

Vidnet forklarede, at udbetaling fra leasingselskabet først kunne finde sted, når der forelå en underskrevet leasingaftale og en underskrevet leverance-erklæring samt når leasingselskabet havde modtaget en leverandørfaktura.

Vidnet forklarede, at han ikke har foretaget virksomhedsbesøg hos V1 ApS og erindrer i øvrigt ikke hvilken kontakt, der har været med dette selskab.

Foreholdt ekstrakten Jyllands Leasing side 11 f, leasingaftale, forklarede vidnet ad forhold 28, at der er tale om en standardaftale med tilhørende leverancegodkendelse og leverandørfaktura.

Vidnet forklarede, at han ikke erindrer virksomheden V2 Tr. , men husker navnet V2 .

Vidnet forklarede, at han har underskrevet leasingaftalen på vegne af leasingselskabet. Stel- nummeret på det leasede udstyr fremgår af leverandørfakturaen. Det beror på en fejl, at stel- nummeret ikke fremgår direkte af leasingaftalen. Vidnet erindrer ikke betalingshistorikken på aftalen.

Vidnet forklarede, at der ikke blev udført en egentlig priskontrol i relation til markedsværdien af leaset udstyr ud over et "forhandlertjek".

Vidnet forklarede, serienumrene på leasede maskiner ikke blev kontrolleret af leasingselska- bet, ligesom der ikke fandt kontrol sted i ralation til faktisk levering hos leasingtageren.

Vidnet forklarede, at Jyllands Leasing ikke havde egen nummerering eller mærkning af ud- styr, som var omfattet af indgåede leasingaftaler, hvilket vidnet bekendt en række andre lea- singselskaber havde, og at denne mærkning navnlig blev benyttet i tilfælde, hvor leaset mate- riel ikke af fabrikanten var forsynet med et serienummer.

Foreholdt ekstrakten side 90 f, leasingaftale med tilhørende dokumenter, forklarede vidnet ad forhold 29, at han har underskrevet aftalen på vegne af Jyllands Leasing. Aftalen er indgået via Virksomhed 49 , som har oplyst aftalens dataindhold til Jyllands Leasing. Vidnet har ikke selv haft kontakt med leasingtager i relation til aftalen, idet al kommunikation gik gennem Virksomhed 49 . Der er fordret selvskyldnerkaution for aftalen. Der er ikke angivet serienumre i af- talen, hvilket er en fejl. Vidnet erindrer ikke, om der i sådanne tilfælde efterfølgende i en al- longe skete en præcision af den indgåede aftale, således at aftalens serienumre fremgik heraf. Ekstrakten side 96 er aftalens leverandørfaktura. Vidnet kan ikke sige, hvorledes og hvornår serienummeret angivet med håndskrift er påført, men det er ikke vidnet, som har påført serie- nummeret på fakturaen. Vidnet er ikke bekendt med, om kautionsforpligtelsen i henhold til af- talen er blevet gjort gældende. Vidnet er heller ikke bekendt med det efterfølgende forløb, ef- Side 109

ter at betalingsmisligholdelse fandt sted.

Vidnet forklarede ad forhold 30 og i relation til ekstrakten side 186 f, leasingaftale med tilhø- rende dokumenter, at der vedrørende denne aftale gælder tilsvarende som forklaret ovenfor. Også denne aftale er indgået via Virksomhed 49 . Det var ikke usædvanligt, at leasingaftale og leverancegodkendelse blev udfærdiget forud for, at der forelå et serienummer oplyst. Leveran- dørfakturaen blev ikke tilsendt leasingtager. Den betalte provision til Virksomhed 49 fremgår af ekstrakten side 189 og blev vidst nok udregnet som en procentdel af aftalens værdi.

Vidnet forklarede, at der i visse tilfælde fra leverandøren blev modtaget en ordrebekræftelse forud fra modtagelsen af den egentlige leverandørfaktura. I nogle af disse tilfælde fremgik det leasede udstyrs serienumre af ordrebekræftelsen. Det har formentlig ikke været tilfældet for ovennævnte aftaler, da serienumrene ikke fremgår af de indgået leasingaftaler. "

Vidne 68 vedstod forklaringen til forhold 28-30.

Vidnet forklarede korrigerende til retsbogen side 4, 3. afsnit, at vidnet kunne kreditvurdere kunder- ne op til et vist beløb.

Vidnet forklarede supplerende, at han ikke ved hvem T1 , V5 eller V4 er. Han havde ikke hørt om T1 , før han modtog indkaldelsen til retsmødet i dag.

Vidnet aftrådte og indsender dokumentation for tabt arbejdsfortjeneste og kørselsgodtgørelse.

Brokervirksomheden Virksomhed 49 , forhold 35-37 og 41-42

Vidne 52's forklaring i retsmøde den 23. august 2019:

Vidnets forklaring til retsbog af 30. oktober 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

"... Vidnet forklarede ad forhold 35-37 og 41-42, at han er ejer af Virksomhed 49 der blev grundlagt i år 2000. Udeladt , driver brokervirksomhed med formidling af leasingaftaler til forskellige finansierende leasingselskaber. Vidnet har ikke kendskab til personer fra V1 ApS , men har haft telefonisk kontakt med V2 , der øn-skede finansiering af forskelligt entreprenørudstyr i relation til V1 ApS . Vidnet har ikke erindring om at have haft kontakt med andre personer i relation til V1 ApS end V2 . Vidnet foretager ikke kreditvurderinger i forbindelse med sin virksomhed.

Foreholdt ekstrakten, Nordisk Finans Leasing side 10 f (forhold 35) forklarede vidnet, at han har været broker på aftalen. Vidnet har ikke medvirket i forbindelse med udfærdigelse af aftalens dokumenter.

Foreholdt ekstrakten Yderligere efterforskning under faneblad 11, bilag 11-3, Side 110

fakturaunderbilag, forklarede vidnet, at hans opgaver i forbindelse med aftalen ophørte i forbindelse med fakturaudstedelsen. Vidnet kan ikke med sikkerhed sige, om han har set leasingaftalen. Vidnet har ikke besigtiget de leasede effekter eller foretaget kontrol i forbindelse hermed. Vidnet har ikke deltaget eller medvirket i forbindelse med Nordisk Finans Leasings kreditgodkendelse af V1 ApS herunder om kravet om selvskyldnerkaution. Foreholdt faktura, ekstrakten Nordisk Finans Leasing side 16, forklarede vidnet, at han ikke har nærmere kendskab hertil. Vidnet opfattede V2 Tr. som leasingsaftalens leverandør. Foreholdt, at V2 under sagen har forklaret, at V1 ApS selv har foretaget indkøb af de leasede genstande, forklarede vidnet, at han ikke har haft kendskab hertil.

Foreholdt ekstrakten side 71 f (forhold 36) forklarede vidnet, at der i udgangspunktet gælder det samme vedrørende denne aftale som forklaret ovenfor herunder om vidnets afregningsfaktura. Vidnet har ikke nærmere erindring om indholdet af vidnets telefonsamtaler med V2 .

Foreholdt ekstrakten side 122 f (forhold 37) forklarede vidnet, at det vedrørende denne aftale forholder sig som ovenfor forklaret. Vidnet har ikke nærmere kendskab til det leasede udstyr eller til aftalens leverandør.

Foreholdt ekstrakten DJS Leasing side 12 f (forhold 41) forklarede vidnet, at omstændighederne ved denne aftale er som forklaret ovenfor dog med DJS Leasing A/S som finansierende leasingselskab.

Foreholdt samme ekstrakt side 62 f (forhold 42) forklarede vidnet, at det for denne aftale forholder sig på tilsvarende vis som ovenfor forklaret. Vidnet erindrer ikke antallet af leasingaftaler med V1 ApS . Vidnet har ikke foretaget besøg hos V1 ApS .

Vidnet forklarede, at hans primære forretningsområde var og er leasingaftaler i relation til storkøkkener, men at han principielt formidler leasingaftaler indenfor alle områder herunder entreprenørudstyr indenfor hvilket område, der dog er mange udbydere. Dette leasingområde er derfor meget konkurrencepræget.

Vidnet forklarede, at det er hans indtryk, at leasingaftaler i vidt omfang er tillidsbaseret blandt andet i relation til faktisk tilstedeværelse af leasede genstande.

Vidnet forklarede, at han alene modtager honorar fra leasingselskaberne og ikke fra leasingleverandører.

..."

Vidne 52 vedstod forklaringen, dog således, at han korrigerede det på side 2, 5. afsnit anførte: "Vidnet kan ikke med sikkerhed sige, om han har set leasingaftalen. ", idet vidnet forklarede, at han altid så leasingaftalen. Det var ham, der sendte den til kunden, dengang formentlig via post eller ma- il.

Vidnet forklarede supplerende vedrørende forholdene 35-37 og 41-42, og foreholdt Rapport, Faktu- Side 111

raer til Nordisk Finans Leasing A/S (Udleveret i retsmødet), at han fik provision af sin finansielle samarbejdspartner, og at provisionen udgjorde en procentdel af aftalen. Fakturaen udstedt af Virksomhed 49 , der er vedhæftet rapporten, er en faktura, han har udstedt til leasingselskabet.

Vidnet kan huske V2 på grund af hans specielle navn. Det kan godt være, at han har talt med andre, men han kan ikke huske det. Han har aldrig oplevet, at en kunde af sig selv fortalte om, hvordan virksomheden var opbygget, og det var heller ikke noget, der interesserede ham. Det er leasingselskabet, der kreditvurderer og godkender leasingtager, og eventuelt stiller spørgsmål. Hans arbejde består i at forhandle eller formidle leasingaftaler, hvis f.eks. en virksomhed har fået et afslag fra et leasingselskab, så tager han kontakt til leasingselskabet og forhandler en aftale på plads på nogle vilkår, leasingselskabet vil gå med til, fx en højere udbetaling fra leasingtager.

Nordisk Finans Leasing A/S, forhold 35-37

Vidne 69's forklaring i retsmøde den 23. august 2019:

Vidnets forklaring til retsbog af 18. september 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

"Vidnet forklarede ad forhold 35-37, at han i perioden 2005-2013 var Udeladt - og ansat i Nordisk Finans Leasing A/S, hvor han havde titel af Stilling . Det var blandt andet vidnet, som behandlede leasingaftaler med V1 ApS . Kontrakter med en værdi over 250.000 kr. blev videresolgt til andre finansieringsselskaber, navnlig Nordea Finans A/S.

Kontakten til V1 ApS skete gennem Vidne 52 hos Virksomhed 49 , der således virkede som broker i forholdet mellem Nordisk Finans Leasing og V1 ApS . Vidnet har derfor ikke selv haft kontakt til personer i V1 ApS eller til V2 fra V2 Tr. .

Forud for indgåelsen af leasingaftaler blev foretaget en kreditvurdering. Når aftalen ikke skulle videresælges, blev kreditvurderingen foretaget af Nordisk Finans Leasing selv. Skulle aftalen videresælges, skete kreditvurderingen hos det finansierende selskab.

Foreholdt ekstrakten, Nordisk Finans Leasing side 10 f (forhold 35) forklarede vidnet, at der er tale om en standardaftale. Det var V2 Tr. , der var aftalens leverandør. Vidnet har underskrevet aftalen. Aftalens transporterklæring fremgår af ekstrakten side 12 og er udfærdiget til V1 ApS som modtager. Det var et krav fra Nordea Finans, at der blev stillet selvskyldnerkaution, ekstrakten side 13. Faktura til Nordea Finans fremgår af ekstrakten side 14. Salgsfaktura fra leverandør fremgår af ekstrakten side 16. Det var ikke sædvanligt, at leasingselskabet kontrollerede priser for leaset materiel, idet forudsætningen var, at der blev handlet på markedsvilkår mellem leverandør og leasingtager. Det var ikke sædvanligt, at der af leasingselskabet blev foretaget kontrol af faktisk leverance til leasingtager og af stelnumre gennem kontrolbesøg hos leasingtager. Aftalegrundlaget var således i vidt omfang tillidsbaseret.

Forud for aftaler til en værdi over 250.000 kroner skulle foreligge en kreditgodkendelse fra det reelt finansierende selskab. Derefter blev der udfærdiget en leasingaftale og evt. Side 112

kautionserklæring, der gik igennem Vidne 52 . Det varierede, om leverancegodkendelsen var en del af leasingaftalen eller var et særskilt dokument. Når disse oplysninger forelå i underskrevet tilstand, kunne der ske betaling, når der tillige forelå en leverandørfaktura.

Vidnet forklarede, at han ikke har været bekendt med, at V2 Tr. ikke reelt skulle have været leverandør efter den indgåede aftale. Vidnet kan ikke umiddelbart vurdere betydningen heraf, men leasingselskabet ville formegentligt have krævet at få forelagt den oprindelige købsfaktura til V1 ApS . I tilfælde af et sale og lease back forhold ville det tillige have forudsat en revisorerklæring om, at det leasede materiel var frit og ubehæftet.

Det var sædvanligt, at faktura blev udstedt efterfølgende levering.

Vidnet forklarede, at der samlet blev indgået fire leasingaftaler med V1 ApS . Det var normalt, at det blev oplyst, såfremt leaset materiel var brugt udstyr. Det var ikke ualmindeligt, at leasingaftaler ikke udtrykkeligt angav serienumre eller tilsvarende, da oplysningerne herom ofte ikke forelå på det tidspunkt, hvor aftalen blev udfærdiget. Forelå oplysningerne herom, blev de medtaget i leasingaftalen.

Leverandørfaktura blev ikke sendt til leasingtager, men fakturaen blev ofte af leverandøren selv sendt til leasingtager.

Vidnet forklarede, at leasingtagers leveranceerklæring i et vist omfang var tillidsbaseret, idet forudsætningen var den, at leasingtager ikke ville bekræfte en leverancemodtagelse, såfremt en sådan ikke havde fundet sted.

Vidnet forklarede, at der efterfølgende er indgået en forligsmæssig aftale med Nordea Finans vedrørende de indgåede leasingaftaler med V1 ApS . Denne aftale havde den baggrund, at Nordea Finans efterfølgende gjorde gældende, at det af leasingaftalerne omfattede udstyr faktisk ikke havde eksisteret.

Vidnet forklarede, at den endelige underskrevne leasingaftale blev tilsendt leasingtager for aftaler under en værdi af 250.000 kr. og muligvis også aftaler for aftaler over denne værdi.

Vidnet forklarede, at Nordea Finans var bekendt med, at Nordisk Finans Leasing ikke selv kontrollerede stelnumre på leasede effekter.

Foreholdt ekstrakten side 71 f (forhold 36) forklarede vidnet, at det i udgangspunktet vedrørende denne aftale forholder sig som ovenfor forklaret. Leasingaftalen er underskrevet af vidnets kompagnon på vegne leasingselskabet. Aftalen er også indgået via Vidne 52 . Vidnet er ikke bekendt med, hvorfor der er angivet serienumre i leasingselskabets faktura til Nordea Finans, ekstrakten side 74. Det varierede, om der i disse dokumenter blev angivet serienumre. Vidnet kan dog ikke udtale sig nærmere herom. I forbindelse med udfærdigelsen af leasingaftaler blev Vidne 52 forespurgt, om der på det tidspunkt forelå oplysninger om serienumre på de leasede genstande.

Vidnet forklarede, at det for Nordisk Finans Leasing ikke var afgørende, på hvilket tidspunkt serienumre forelå oplyst, men denne oplysning skulle foreligge forud for Side 113

udbetalingstidspunktet i henhold til leasingaftalen. Det var også et krav fra Nordea Leasing, at serienumre forelå oplyst.

Leasingselskabets fortjeneste var differencen mellem leverandørfakturaen og leasingselskabet faktura til Nordea Finans.

Foreholdt ekstrakten side 122 f (forhold 37) forklarede vidnet, at det i udgangspunktet vedrørende denne aftale forholder sig som ovenfor forklaret.

Foreholdt ekstrakten, Yderligere efterforskning under faneblad 11, bilag 11-1, side 2 nederst til side 3 nederst, forklarede vidnet, at det godt kan passe, at han har forklaret som deri angivet til politiet. Foreholdt samme rapport side 2 midt forklarede vidnet, at han ikke har forklaret som der angivet.

Aftalen med Nordea Finans var den, at Nordisk Finans Leasings fortjeneste udgjorde halvdelen af etableringsgebyret efter leasingaftalen. Vidne 52 blev vederlagt af Nordisk Finans Leasing.

Vidnet forklarede, at der hos Nordisk Finans Leasing ikke forelå faglig maskinindsigt.

Vidnet forklarede, at et eventuelt sale og lease back forhold skulle oplyses til Nordea Leasing i forbindelse med en ny aftaleindgåelse. Der var ikke mange af sådanne aftaler, der således ikke var almindelige. .

Vidnet forklarede, at Nordea Finans Leasing ikke foretog kontrol af de enkelte aftalers leverandører.

Vidnet forklarede, at Vidne 52 nok samlet formidlede 40-50 aftaler."

Vidne 69 vedstod forklaringen.

Vidnet forklarede ekstrakten, forhold 35-36, side 14, faktura, at det var faktureringen til Nordea Finans, for salget af leasingaftalen. De modtog 612.169,50 kr.

Vidnet forklarede, ad betalingskvittering, samme ekstrakt, side 15, at de modtog pengene, og ad side 16, faktura fra leverandøren, at deres fortjeneste var differencen mellem det beløb de modtog fra Nordea Finans på 612.169,50 kr., og det beløb de betalte leverandøren på 562.500 kr. fratrukket udgifter til broker og øvrige omkostninger.

Vidnet forklarede supplerende ad forhold 36, og foreholdt afhøringsrapport, telefonisk afhøring af vidnet den 31. oktober 2014, side 2-3, at det godt kan passe, at han forklarede sådan til politiet, og at det fortsat er sådan, han husker det, og adspurgt til side 2, midt, forklarede vidnet, at det er korrekt gengivet og at de tjente på rentemarginalen, men han erindrer ikke fordelingen. De fik halvdelen af etableringsgebyret på aftalen, og de betalte Vidne 52 et fee for leasingaftalen.

Foreholdt forklaringen til retsbogen side 401, forklarede vidnet, at de ikke tjekkede priser på det Side 114

udstyr, der blev indkøbt. Priserne beroede på en aftale mellem leasingtageren og leverandøren. De havde indtryk af, at der var tale om to selvstændige parter, der forhandlede priser på markedsvilkår.

Adspurgt af forsvarer advokat Jacob Iuel Lunøe og foreholdt ekstrakten, forhold 35-36, side 10, forklarede vidnet, at han ikke er bekendt med, hvornår der første gang manglede en betaling. Betalingen skulle ske til Nordea Finans. Han ved ikke, hvem Vidne 52 havde kontakt til hos V1 ApS . Han ved, at Vidne 1 havde underskrevet leasingaftalen.

Adspurgt af forsvarer advokat Torben Svensson, forklarede vidnet, at han ikke så leasingtager underskrive leasingaftalen. Han ved ikke, om Vidne 52 så det.

Nordisk Finans Leasing er lukket.

De Lage Landen, forhold 38

Vidne 70's forklaring i retsmøde den 16. august 2019:

Vidnets forklaring til retsbog af 19. september 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete un- dervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

Vidnet forklarede ad forhold 38, at han siden 2001 har været ansat i De Lage Landen Finans Danmark og nu har titel af Stilling . I 2008 havde vidnet titel af Stilling og havde den daglige ledelse af leasingselskabets kreditforhold.

Kontakten med V1 ApS blev etableret via V2 hos V2 Tr. . Den første kontakt med V2 fandt sted med henblik på finansiering af EDB udstyr, og derefter blev der indgået yderligere én leasingaftale.

Vidnet havde det indtryk, at V2 havde en slags broker stilling i forhold til V1 ApS , idet det var oplyst for vidnet, at V2 arbejdede sammen med forskellige leverandører, blandt andet V4 A/S . Det var man i leasingselskabet i udgangspunktet ikke så glade for, idet man havde den præference, at leverancer skete fra autoriserede importører og forhandlere. Der blev samlet indgået fire leasingaftaler med V1 ApS som leasingtager, og for en af disse aftalers vedkommende modtog leasingselskabet på anmodning en leverandørfaktura fra V4 A/S .

Vidnet erindrer ikke selv at have haft kontakt med V2 . V1 ApS Vidnet er ikke bekendt med, at V2 skulle have haft et ansættelsesforhold i .

Vidnet har ikke haft kontakt med personer fra V1 ApS herunder T1 og Vidne 1 .

Leasingselskabets kreditvurdering af V1 ApS var god og hvilede blandt andet på selskabets regnskabsoplysninger. Side 115

Foreholdt ekstrakten, De Lage Landen side 10 f (forhold 38) forklarede vidnet, at der er tale om en standardaftale, men at vidnet ikke var involveret i udfærdigelsen af de enkelte aftaler. Aftalens faktura fremgår af ekstrakten side 16. Vidnet har ikke været bekendt med, at V1 ApS selv skulle have forestået indkøb af de leasede genstande. En sådan oplysning ville formentligt have medført, at leasingselskabet ikke ville have indgået aftalen, idet leasingselskabet som tidligere forklaret foretrak, at leverancer skete igennem autoriserede importører og forhandlere. I tilfælde af et sale og lease back forhold ville man have krævet oplysning om den oprindelige indkøbspris via fakturaoplysninger samt revisorerklæring om, at genstandene var frie og ubehæftede.

Foreholdt ekstrakten side 17 forklarede vidnet, at han ikke har være involveret i de der nævnte undersøgelser.

I relation til V2 og V4 A/S forklarede vidnet, at der i alt blev indgået fire leasingaftaler med V1 ApS . For en af disse aftalers vedkommende modtog man i leasingselskabet en faktura fra V4 A/S . Baggrunden herfor var den ovenfor forklarede præferance hos leasingselskabet i relation til leasingleverendører. Vidnet har ikke selv haft kontakt til repræsentanter fra V4 A/S .

Udbetaling fra leasingselskabet forudsatte, at der forelå en underskrevet leasingaftale, en underskrevet leverancegodkendelse samt en leverandørfaktura.

Foreholdt ekstrakten side 60 forklarede vidnet, at leasingselskabets aftalenummersystem var fortløbende.

Vidnet forklarede, at han ikke har kendskab til, for hvilken leasingaftale V4 A/S har været leverandør.

Vidnet forklarede, at der fra V1 ApS blev tilbagetaget EDB udstyr og yderligere én maskine. Vidnet kan ikke forklare hvilken maskine, der blev tilbagetaget.

Vidnet forklarede ad ekstrakten side 11 øverst, at der ikke fandt udbetalinger sted fra leasingselskabet før en eventuel udbetaling (førstegangsydelse) var betalt. Vidnet forklarede ad forhold 38, at han siden 2001 har været ansat i De Lage Landen Finans Danmark og nu har titel af Stilling . I 2008 havde vidnet titel af Stilling og havde den daglige ledelse af leasingselskabets kreditforhold.

Kontakten med V1 ApS blev etableret via V2 hos V2 Tr. . Den første kontakt med V2 fandt sted med henblik på finansiering af EDB udstyr, og derefter blev der indgået yderligere én leasingaftale.

Vidnet havde det indtryk, at V2 havde en slags broker stilling i forhold til V1 ApS , idet det var oplyst for vidnet, at V2 arbejdede sammen med forskellige leverandører, blandt andet V4 A/S . Det var man i leasingselskabet i udgangspunktet ikke så glade for, idet man havde den præference, at leverancer skete fra autoriserede importører og forhandlere. Der blev samlet indgået fire leasingaftaler med V1 ApS som leasingtager, og for en af disse aftalers vedkommende modtog leasingselskabet på anmodning en Side 116

leverandørfaktura fra V4 A/S .

Vidnet erindrer ikke selv at have haft kontakt med V2 . V1 ApS Vidnet er ikke bekendt med, at V2 skulle have haft et ansættelsesforhold i .

Vidnet har ikke haft kontakt med personer fra V1 ApS herunder T1 og Vidne 1 .

Leasingselskabets kreditvurdering af V1 ApS var god og hvilede blandt andet på selskabets regnskabsoplysninger.

Foreholdt ekstrakten, De Lage Landen side 10 f (forhold 38) forklarede vidnet, at der er tale om en standardaftale, men at vidnet ikke var involveret i udfærdigelsen af de enkelte aftaler. Aftalens faktura fremgår af ekstrakten side 16. Vidnet har ikke været bekendt med, at V1 ApS selv skulle have forestået indkøb af de leasede genstande. En sådan oplysning ville formentligt have medført, at leasingselskabet ikke ville have indgået aftalen, idet leasingselskabet som tidligere forklaret foretrak, at leverancer skete igennem autoriserede importører og forhandlere. I tilfælde af et sale og lease back forhold ville man have krævet oplysning om den oprindelige indkøbspris via fakturaoplysninger samt revisorerklæring om, at genstandene var frie og ubehæftede.

Foreholdt ekstrakten side 17 forklarede vidnet, at han ikke har være involveret i de der nævnte undersøgelser.

I relation til V2 og V4 A/S forklarede vidnet, at der i alt blev indgået fire leasingaftaler med V1 ApS . For en af disse aftalers vedkommende modtog man i leasingselskabet en faktura fra V4 A/S . Baggrunden herfor var den ovenfor forklarede præferance hos leasingselskabet i relation til leasingleverendører. Vidnet har ikke selv haft kontakt til repræsentanter fra V4 A/S .

Udbetaling fra leasingselskabet forudsatte, at der forelå en underskrevet leasingaftale, en underskrevet leverancegodkendelse samt en leverandørfaktura.

Foreholdt ekstrakten side 60 forklarede vidnet, at leasingselskabets aftalenummersystem var fortløbende.

Vidnet forklarede, at han ikke har kendskab til, for hvilken leasingaftale V4 A/S har været leverandør.

Vidnet forklarede, at der fra V1 ApS blev tilbagetaget EDB udstyr og yderligere én maskine. Vidnet kan ikke forklare hvilken maskine, der blev tilbagetaget.

Vidnet forklarede ad ekstrakten side 11 øverst, at der ikke fandt udbetalinger sted fra leasingselskabet før en eventuel udbetaling (førstegangsydelse) var betalt.

Vidne 70 vedstod forklaringen. Forespurgt om den manglende leverancegodkendelse Side 117

vedrørende sagsnr. 8498182, forhold 38, lovede vidnet at finde leverancegodkendelsen frem og sen- de den til anklagemyndigheden.

Vidnet forklarede supplerende, at de Laage Landen i februar 2008 godt vidste, at V2 på en måde var tilknyttet V1 ApS . Han kan ikke svare på, hvorfor de kun i et tilfælde bad om en importørfaktura, men i de andre tilfælde nøjedes med en faktura som den, der fremgår af ekstrakten forhold 38, side 16. Hvis de havde fået en faktura fra importøren, ville de have konstateret, at serie- numrene ikke var korrekte. De undersøgte efterfølgende serienumrene på den faktura, og producen- ten oplyste, at det ikke var serienumre, de brugte. Han kan ikke svare på, om de undersøgte, om numrene kunne være f.eks. forhandlernumre.

Det er sikkert ham, som har undersøgt V1 ApS' kreditværdighed, og han husker, at der var en be- mærkning om skat eller moms, som ikke var afregnet, i et regnskab. Han ringede derfor til revisor, der oplyste, at det var på plads, men at det jo skulle fremgå af årsrapporten.

Der blev betalt på kontrakterne, indtil V1 ApS ophørte.

I dag ringer de heller ikke til producenterne og spørger til stelnummer/serienummer. Det er derfor de helst arbejder med registrerede importører.

Han havde ikke kontakt med personer fra V1 ApS .

Vidne 55's forklaring i retsmøde den 16. august 2019:

Vidnets forklaring til retsbog af 19. september 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete un- dervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

"Vidnet forklarede ad forhold 38, at han i perioden 2006 til 2011 var ansat i De Lage Landen Finans Danmark og havde titel af Stilling , og hans arbejdsområde var indenfor leasing.

Kontakten til V1 ApS blev etableret via en kollega til vidnet. V1 ApS havde blandt anden behov for finansiering af EDB udstyr. Vidnet tog herefter kontakt til V2 hos V2 Tr. , der skulle være leverandør af udstyret. Vidnet havde både personlig og telefonisk kontakt med V2 . Mødet fandt sted på Amager, hvor udstyret skulle opstilles i forbindelse med etableringen af et kontorhotel. Vidnet indhentede tillige oplysning om V1 ApS med henblik på, at der blev foretaget en kreditvurdering. Vidnet havde i forbindelse hermed kontakt til Vidne 1 hos V1 ApS . Vidnet har ikke i øvrigt haft kontakt med personer hos V1 ApS . Vidnet har ikke modtaget andre oplysninger om V2 , end at denne var leverandør til V1 ApS . Vidnet har således ikke været bekendt med, at V2 skulle have haft et ansættelsesforhold i relation til V1 ApS . Det var ikke vidnet, som foretog selve kreditvurderingen af V1 ApS , men heri indgik blandt andet regnskabsoplysninger og oplysninger fra kreditoplysningsbureauer samt kontrol af selskabets ledelse i relation til eventuelle tidligere konkurser. Der blev vist nok indgået to leasingaftaler med V1 ApS . Side 118

Foreholdt ekstrakten, De Lage Landen, side 10 f (forhold 38) forklarede vidnet, at leasingaftalen af leasingtager formentligt ikke er underskrevet under overværelse af en repræsentant fra leasingselskabet. Der er tale om en standardaftale. Vidnet har ikke nærmere kendskab til denuntiation, ekstrak-ten side 14. I et mindre antal tilfælde blev indgåede leasingaftaler solgt. Ekstrakten side 16 er aftalens leverandørfaktura.

På et tidspunkt blev det almindeligt, at leasingselskabet kontrollerede fakturapriser i forhold til markedsprisen. Baggrunden herfor var blandt andet sagen mod Stein Bagger. Før denne praksisændring blev fakturapriser ikke kontrolleret af leasingselskabet. Leasingselskabet har i en række tilfælde måtte konstatere, at der var ”finansieret luft”. Der blev i sjældne tilfælde foretaget kontrolbesøg hos leasingkunder i forbindelse med kundebesøg, men der blev ikke foretaget kontrol af eksempelvis serienumre i forbindelse med disse besøg.

På tidspunktet, hvor en leasingaftale blev udfærdiget, var der ikke altid oplysninger om stel- eller serienumre, hvorfor der i disse tilfælde skete henvisning til leverandørfakturaens oplysninger herom. Leasingaftalen blev sendt til leasingtager eller leverandøren med henblik på underskrift. Leasingtager skulle endvidere underskrive en leverancegodkendelse eller underskrive på leverandørens salgsfaktura om, at det leasede udstyr var modtaget. Underskrevet leasingaftale og leverancegodkendelse samt salgsfaktura skulle altid forelægge, før der kunne ske udbetaling fra leasingselskabet. Den færdige leasingaftale blev tilsendt leasingtager, men normalt ikke til leverandøren.

Vidnet har ikke været bekendt med, at V2 ikke skulle have været den egentlige leverandør af det leasede. De omstændigheder, som V2 har forklaret herom, har ikke været vidnet bekendt. I et sådant tilfælde ville leasingselskabet have krævet oplysninger om den oprindelige indkøbspris i form af den oprindelige købsfaktura samt en erklæring fra selskabets revisor om, at aktiverne var frie og ubehæftede. Det var alene helt undtagelsesvis, hvis leasingselskabet finansierede sale og lease back arrangementer.

Foreholdt ekstrakten side 17 forklarede vidnet, at han ikke har nærmere kendskab hertil.

Vidnet forklarede supplerende, at han ikke har nærmere viden om, hvilke byggeaktiviteter V1 ApS havde.

Vidnet er ikke bekendt med, om en del af det leasede udstyr er udleveret til leasingselskabet samt hvornår der indtraf betalingsmisligholdelse fra V1 ApS .

Der foretages ikke udbetalinger fra leasingselskabet før en eventuel engangsydelse af leasingtager er betalt.

Vidnet kan ikke sige, i hvilket omfang der måtte være blevet udleveret identifikationsskilte fra leasingselskabet til V1 ApS .

Vidnet forklarede, at det undrer ham, at der i sagens bilag ikke indgår en leverancegodkendelse. Leverancegodkendelserne indeholdt generelt oplysning om serie- eller stelnumre, eller der var henvisning herom til fakturaoplysningerne. Side 119

Vidnet forklarede, at selskabets leasingaftaler i et vidt omfang var tillidsbaseret. Leasingselskabets egenkontrol var alene som forklaret som ovenfor."

Foreholdt fra ekstrakt, forhold 38-40, forhold 38, side 10-13, leasingkontrakt underskrevet af V1 Ap Vidne 1 den 28. februar 2008 har vidnet bekræftet, at maskinerne ikke er individualiserede i leasin- S gaftalen. Leasingaftalen fastlægger, hvilket udstyr der er tale om og betalingsflowet. Individualise- ringen af udstyret sker først ved modtagelsen af leverancegodkendelsen eller fakturaen. Individuali- seringen er vigtig for leasingselskabet, mens kundens interesse typisk er finansieringen af det udstyr, han ved, hvad er.

Foreholdt fra samme ekstrakt, s. 16, to serienumre under Kioti minitraktor mm har han forklaret, at det fremgår af fakturaen, at der er tale om to traktorer, som har hver sit serienummer og så er der sat en skovl på. Den forskellige opbygning af serienumrene har ikke givet anledning til nærmere under- søgelse. Numrene kan afhænge af f.eks. produktionstidspunktet. Der er strammet op om individuali- seringen siden. Aftalegrundlaget var tillidsbaseret, og det var som forklaret Stein Bagger sagen, der vendte det hele på hovedet.

I nogle sager havde de klistermærker, som de forsynede kunden med, og som kunden skulle sætte på produktet. Det ville f.eks. være tilfældet med kontorinventar, som ikke er individualiseret på anden måde. Han er 99 % sikker på, at det ikke er tilfældet i denne sag, da de kun gjorde det, når et pro- dukt ikke havde et serienummer.

I deres system var kontrakten oprettet som en leasingramme. Hvis beløbet ændrede sig, ville man sende en ny kontrakt med nyt beløb og serienumre. Der skal være en leverancegodkendelse. Hvis den ikke er der, har sagsbehandlingen i de Laage Landen været forkert. Leverancegodkendelsen kunne bestå i fakturaen forsynet med en godkendelse.

Han sad i den afdeling, der finansierer IT. Det var en kollega, * , der finansierede den type mas- * Vidne 71 kiner, som fremgår af fakturaen. Der blev betalt på de kontrakter, de havde med V1 ApS , indtil sels- kabet lukkede. De havde ikke finansieret den anden kontrakt, hvis der ikke var blevet betalt på den første.

Han har været på Område 1 , hvor han hilste på Vidne 1 og V2 . Der var ik- ke ret mange maskiner. De var ikke færdige med at opbygge virksomheden, men var i gang med det. Han var ikke rundt i området.

De Laage Landen eksisterer stadigvæk. Leverancegodkendelsen skal være der.

Vidne 71's forklaring i retsmøde den 30. august 2019

Vidnets forklaring til retsbog af 14. maj 2019 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

"Vidnet forklarede behørigt formanet ad forhold 38, at han var ansat fra 2006 til 2014 i virk- somheden De Lage Landen Finans Danmark A/S. Vidnets opgaver omfattede blandt andet Side 120

indgåelse af leasingaftaler på vegne af De Lage Landen Finans Danmark. Sådanne aftaler blev primært etableret gennem maskinleverandørsamarbejder, men der blev også indgået aftaler di- rekte med de enkelte leasingtagere.

Foreholdt ekstrakten De Laage Landen side 10-12, leasingaftale, forklarede vidnet, at han ikke kan sige, hvor mange leasingaftaler der blev indgået med V1 ApS , eller hvorledes kon- takten med V1 ApS blev etableret. Vidnet erindrer at have foretaget et virksomhedsbesøg hos V1 ApS , men vidnet har i øvrigt ingen erindring om dette besøg herunder, hvem vidnet talte med, eller hvad der blev talt om.

Vidnet forklarede, at udbetaling fra leasingselskabet først fandt sted, når der forelå en under- skrevet leasingaftale og en underskrevet leverancegodkendel-se samt når leasingselskabet hav- de modtaget aftalens leverandørfaktura.

Vidnet forklarede, at De Lage Landen Finans ikke foretog en egentlig kontrol af markedspri- ser for det materiel, der skulle omfattes af en leasingaftale, udover at der blev udøvet et skøn ud fra en standard af ”almindelig markedsfornemmelse”.

Vidnet forklarede, at han har fået leverandøroplyst, at de påførte serienumre i leasingaftalen ikke er eksisterende. Ekstrakten side 17 er udtryk herfor, men vidnet har ikke nærmere erind- ring herom. Leasingaftalens serienumre er fremkommet ud fra leverandørfakturaen.

Vidnet forklarede, at virksomheden V2 Tr. ikke siger ham noget, men vidnet erindrer at have haft en telefonsamtale og et møde med V2 . Vidnet erindrer dog ikke nærme- re om denne kontakt.

Vidnet forklarede, at han er bekendt med, at visse leasingselskaber har et eget nummeridenti- fikationssystem for materiel, der ikke er forsynet med et serienummer.

Vidnet forklarede, at han ikke kan forklare nærmere om den indbyrdes datering mellem lea- singaftalen, ekstrakten side 12, og leverandørfakturaen, ekstrakten side 16. Vidnet kan ikke si- ge, hvornår leasingaftalen blev underskrevet af De Lage Landen Finans Danmark.

Vidnet forklarede ad ekstrakten side 14, at der er tale om en transport til SEB. SEB har betalt for overdragelsen. Vidnet mener at erindre, at SEB overfor De Lage Landen Finans Danmark efterfølgende gjorde gældende, at der er tale om overdragelse af fiktivt udstyr, og at der i den forbindelse blev aftalt et økonomisk opgør mellem SEB og De Lage Landen Finans Danmark. Vidnet kan ikke forklare nærmere herom.

Vidnet forklarede, at De Lage Landen Finans i en periode efter finanskrisen foretog stikprøve- vis kontrol i relation til faktisk, fysisk levering af leaset materiel til leasingtager.

Vidnet forklarede ad ekstrakten side 10, at det dér nævnte rammebeløb er udtryk for en samlet kreditramme indenfor hvilken, V1 ApS kunne indgå leasingaftaler.

Vidnet forklarede, at der ofte forud for leverandørfakturaen forelå en ordrebekræftelse fra lea- Side 121

singleverandøren, hvoraf leasingaftalens udstyrs- serienumre fremgik."

Vidnet vedstod forklaringen og forklarede supplerende vedrørende forhold 38, og ad retsbogen side 2, nederst, at han aldrig selv har mærket et leasingselskabs aktiver med et identifikationsnummer.

Adspurgt af forsvareren, advokat Torben Svensson, forklarede vidnet, at han var på besøg hos V1 ApS , men han kan ikke huske bygningen. Han kan huske, at han mødte to personer, men han kan ikke huske, hvem de var. Under det forrige retsmøde, skød han sig ind på, at det kan have været V2 . Han husker intet om aktivitetsniveauet derude den pågældende dag.

Ikano Finans A/S, forhold 39-40 Vidne 72's forklaring i retsmøde den 16. august 2019:

Vidnets forklaring til retsbog af 15. oktober 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete under- vejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

"Vidnet forklarede ad forhold 39-40, at han blandt andet i 2007 og 2008 var Stilling i Ikano Finans, nu Ikano Bank. Vidnets arbejdsområde var leasingaftaler. Kontakten til V1 ApS blev etableret via en leverandør, V2 , der havde firmaet V2 Tr. . V2 oplyste i forbindelse med sin henvendelse, at ville starte selvstændig virksomhed. Vidnet har ikke selv haft møde eller kontakt med V2 .

Leasingselskabets edb-system var indrettet således, at en leverandør selv kunne indtaste grundoplysningerne for en ønsket leasingaftale.

Der blev altid indhentet kreditoplysninger om en potentiel leasingtager. Den opgave blev ikke udført af vidnet selv, men en af vidnets underordnede og blev foretaget ud fra offentlige registreringer og regnskabsoplysninger.

Det var ikke almindeligt, at leasingselskabet foretog besøg hos den enkelte leasingtager.

Vidnet er ikke bekendt med, at leasingselskabet har haft kontakt med ansatte hos V1 ApS forud for selskabets betalingsmisligholdelser.

Det var ikke vidnet, men vist nok Person 72 hos leasingselskabet, som forestod leasingaftalerne med V1 ApS .

Foreholdt ekstrakten, Ikano Finans side 10 f (forhold 39) forklarede vidnet, at der er tale om en standardaftale. Leverandøropgaven efter aftalen var at indkøbe og fremskaffe de leasede effekter.

Det var sædvanligt, at leasede genstande ikke var individualiserede fx med et serienummer i selve leasingaftalen, men at disse oplysninger eksempelvis fremgår af leverandørfakturaen eller efterfølgende blev påført leasingaftalen. Side 122

Prissætningen af leasede genstande er et internt anliggende mellem leasingtager og leverandør.

Det er ofte leverandøren, som indhenter leasingtagers underskrift på leasing-aftalen, der efterfølges af leasingtagers underskrift på en leverancegodkendelse. Den fuldt underskrevne leasingaftale tilsendes leasingtager.

Udbetaling fra leasingselskabet sker først, når der foreligger en underskrevet leasingaftale, en underskrevet leveringsgodkendelse, en leverandørfaktura samt at aftalens førstegangsydelse er lagt. Det er tillige altid et vilkår, at de leasede genstande er forsikrede, og af kreditgodkendelsen af leasingtager kan fremgå yderligere betingelser, eksempelvis om selvskyldnerkaution.

Vidnet forklarede, at udgangspunktet er det, at der skal være fuld overensstemmelse mellem leasingaftalens udstyrsangivelse og leverandørfakturaens angivelse heraf. Der stilles krav om, at leverandørfakturaen altid angiver serienummer eller tilsvarende identifikation af de enkelte leasede genstande. Der blev fra leasingselskabets side ikke ført fysisk kontrol af serienumre bortset fra i meget store aftaler til en værdi på mere end 5 millioner kroner.

Vidnet forklarede, at leasingselskabet ikke var bekendt med, at V1 ApS selv skulle have foretaget indkøb af de leasede effekter. Dette ville selskabet ikke have accepteret, og forholdet skulle have været oplyst på forhånd.

Vidnet forklarede, at han ikke har været involveret i tilbagetagelsen af leasede genstande efter at der var indtruffet betalingsmisligholdelse fra V1 ApS .

Vidnet forklarede, at der blev indgået 2 eller 3 leasingaftaler med V1 ApS og to aftaler med selskabet V3 ApS .

Vidnet forklarede, at Ikano Finans i begrænset omfang også deltog i finansieringen af sale og lease back aftaler. For sådanne aftaler skulle foreligge en revisorerklæring for, at effekterne var frie og ubehæftede, ligesom den den oprindelige købsfaktura skulle foreligge. For effekter til en værdi af mere end 1 million kroner stilles tillige krav om indhentelse af en vurderingserklæring fra en uvildig vurderingsmand. Denne erklæring indeholder som oftest fotos af de pågældende effekter, hvoraf serienumre eller tilsvarende identifikationsdokumentation fremgår.

Vidnet forklarede, at leasingselskabet ikke har været bekendt med, at V2 skulle have været tilknyttet V1 ApS som konsulent.

Vidnet forklarede, at det er normalt, at det af en leasingaftale ikke fremgår, hvad leverandørprisen udgør.

Vidnet forklarede, at der ofte ikke blev udført en egentlig priskontrol i relation til leasede genstande. Leasingselskabets fokus var således primært en vurdering af leasingtagers kreditværdighed for et bestemt beløb. Det var en forudsætning, at at leasede effekter var nye. Det skulle således positivt oplyses, hvis der var tale om brugte effekter. Side 123

Vidnet forklarede, at leasingselskabet i visse tilfælde gennem mærkat-mærkning eller ved fysisk indhukning påførte leaset materiel leasingselskabets eget identifikationsnummer. Det sker i tilfælde af sale og lease back aftaler med en værdi, der overstiger 1 million kroner, og i øvrigt i andre tilfælde efter en konkret vurdering af det enkelte aktiv.

Vidnet forklarede, at ingen af de leasede genstande vidnet bekendt er returneret til leasingselskabet.

Vidnet forklarede, at vidnet på et tidspunkt havde en dialog med Vidne 12 i forbindelse med tilbagetagelse af et antal leasede skriveborde omfattet af en anden leasingaftale.

Vidnet forklarede, at serienumre ofte ikke foreligger oplyst på tidspunktet, hvor leasingtager underskriver en leasingaftale. Det er eksempelvis gældende i tilfælde, hvor leasingeffekterne skal ordreproduceres. I nogle tilfælde påfører leasingselskabet efterfølgende leasingaftalen serienumre, når disse foreligger oplyst, og det oplyses i leasingselskabets ”velkomstbrev” til leasingtager, der udsendes efterfølgende leasingtagers underskrift på leasingaftalen. Individualisering med serienumre eller tilsvarende sker således i disse tilfælde reelt efterfølgende leasingtagers underskrift på leasingaftalen. Det er ikke normalt, at leverandørfakturaen tilsendes leasingtager.

Vidnet forklarede, at der ham bekendt ikke er sket forsikringsudbetaling i relation til leasingaftalen. Leasingselskabet har formentligt foretaget politianmeldelse i sagen.

Foreholdt ekstrakten side 77 f (forhold 40) forklarede vidnet, at forholdene vedrørende denne aftale i udgangspunktet tilsvarer det, som er forklaret ovenfor. Leasingtager i denne aftale er dog V3 ApS . Vidnet har ikke nærmere kendskab til V3 ApS og har ikke selv deltaget i forbindelse med indgåelsen af aftalen. Vidnet kan ikke sige, hvem der har sagsbehandlet aftalen hos leasingselskabet. Vidnet har ikke selv haft kontakt med personer fra V3 ApS . Vidnet kender ikke personen Vidne 3 . Vidnet har ikke kendskab til, om V3 ApS har anmeldt de leasede genstande som stjålne overfor leasingselskabet. Serienumre er angivet i aftalen og tillægget hertil. Vidnet er ikke bekendt med, om der er stillet krav om selvskyldnerkaution i forbindelse med aftalen. Selvskyldnerkautionen har i givet fald været selvstændigt dokumentbåret og fremgår således ikke af leasingaftalen. Et eksempel på leasingselskabets selvskyldnerkautionserklæringer fremgår af ekstrakten side 37.

Vidnet forklarede, at lessingaftalens tillæg, ekstrakten side 78, dannes samtidig med selve hovedaftalen, ekstrakten side 77. Serienummerangivelsen er indlagt i leasingselskabets EDB system af aftalens leverandør V2 Tr. .

Foreholdt ekstrakten side 125 forklarede vidnet, at der er tale om et internt dokument hos leasingselskabet. Vidnet har ikke nærmere kendskab til dokumentet og baggrunden for oprettelsen af dette. Dokumentet er dannet i forbindelse med oprettelsen af leasingaftalen hos leasingselskabet. Det i bilaget angivne nummer, ANP 0015072, er et objektnummer for de af leasingsel-skabet ejede og udleasede aktiver og således et internt nummer hos leasing- selskabet. Side 124

Foreholdt ekstrakten side 130 og side 131 forklarede vidnet, at der for den pågældende aftale foreligger en separat leverancegodkendelse i forhold til selve leasingaftalen, ekstrakten side 130 og tillægget hertil, ekstrakten side 132. "

Vidne 72 vedstod forklaringen og forklarede supplerende vedrørende forholdene 39-40, at betin- gelserne for leasingen er afstemt mellem leverandøren og leasingtager. Ikano Finans ser ved ny kon- trakter på det tidligere samarbejde med leasingtager og der havde ikke været problemer.

Fakturaerne fremstår som, at maskinerne er individualiserede ved stelnumre/serienumre. Foreholdt faktura, forhold 39, side 16, og foreholdt, at Soroto ikke forsynede deres produkter med et serie- nummer, har vidnet forklaret, at der er tale om en maskine til 12.000 kr. og at man heller ikke i dag ville gå nærmere ind i det oplyste serienummer.

I visse tilfælde, særligt hvis der er tale om sale og lease back, tager de ud til kunden og banker deres eget nummer ind i den leasede genstand. De sendte aldrig mærkater, som kunderne selv kunne sætte på. De sætter klistermærker på f.eks. kontormøbler. Hvis det leasede er en maskine får de nogen til at banke et mærke ind i den. I andre tilfælde bliver serienummeret først påført i forbindelse med le- verancegodkendelsen.

Det er V2 , der har fået en unik adgang til deres system, og ham der har kunnet taste ind i systemet. Den unikke adgang er en en webadgang og en kode, der tilsendes i en mail. Modtageren vil kunne videresende til en anden.

DJS Leasing A/S, forhold 41 og 42 Vidne 73's forklaring i retsmøde den 30. august 2019:

Vidnets forklaring til retsbog af 19. september 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

"Vidnet forklarede ad forhold 41-42, at han har været ansat i DJS Leasing A/S siden 2006. I 2008 havde vidnet titel af Stilling . Vidne 52 fra Virksomhed 49 etablerede kontakten til V1 ApS . Vidnet erindrer ikke hvem i V1 ApS , vidnet har haft kontakt med, ligesom vid- net ikke erindrer, om han har haft et møde med V2 fra V2 Tr. .

DJS Leasing kreditvurderede altid leasingtager foud for indgåelse af en leasingaftale blandt andet ud fra regnskabsoplysninger samt ud fra de leasede aktivers karakter og art.

Foreholdt ekstrakten, DJS Leasing, side 12 f (forhold 41) forklarede vidnet, at der er tale om en standardaftale. Leverandøren efter aftalen fremgår af denne. Den endelige underskrevne leasingaftale tilsendes altid leasingtager.

Det er undtagelsesfrit, at leasingtager skal underskrive en leverance-godkendelse forud for en udbetaling fra leasingselskabet.. Side 125

Aftalens leverandørfaktura fremgår af ekstrakten side 14.

Leasingselskabet foretager alene stikprøvekontrol af det leasede materiels eksistens. Kontrol sker navnlig i sale og lease back forhold. I andre tilfælde forudsættes det af leasingselskabet, at leverandør og leasingtager handler på sædvanlige markedsvilkår. Der er således i vid udstrækning tale om et tillidsbaseret retsforhold.

Foreholdt ekstrakten side 14 forklarede vidnet, at det var sædvanligt, at en udbetaling tilgik direkte leverandøren, og at dette beløb så blev fradraget det totale leverandørfakturabeløb. Det er efter vidnets erfaring sædvanlig praksis i leasingbranchen.

Vidnet forklarede, at man i DJS Leasing ikke har været bekendt med, at V1 ApS selv skulle have foretaget indkøb af de leasede effekter. I et sådan tilfælde ville man have udbedt sig den oprindelige købsfaktura samt kræve en revisorerklæring om, at effekterne var frie og ubehæftede.

Udbetalinger fra leasingselskabet forudsatte en underskrevet leasingaftale, en underskrevet leverancegodkendelse, en underskrevet pantehaver-deklaration samt at der forelå en leverandørfaktura.

Vidnet forklarede, at leasingaftalen er indgået med Vidne 52 som mellemmand. Vidne 52 opnåede i hvert enkelt tilfælde et formidlingshonorar.

Vidnet forklarede, at der er indgået to leasingaftaler med V1 ApS .

Vidnet forklarede, at det varierede, om leasingaftaler papirmæssigt gik igennem aftalens leverandør, eller om en aftale blev sendt direkte til leasingtager.

Vidnet forklarede, at leasingselskabet kontrollerede prisen på leasede effekter via det elektroniske opslagssystem Mascus.

Vidnet forklarede, at V1 ApS betalte på indgåede leasingaftaler frem til selskabets konkurs.

Vidnet forklarede, at den danske maskinimportør ved forespørgsel til maskinproducenten har oplyst, at det leasede materiel med de i leasingaftalen angivne stelnumre aldrig har været produceret. Denne oplysning gælder i forhold til sagens forhold 42.

Vidnet forklarede, at en eventuel leasingengangsydelse skulle være betalt før udbetaling fra leasingselskabet kunne finde sted.

Vidnet forklarede yderligere, at tinglyste løsørepantsætninger af leasingselskabet blev kontrolleret i personbogen. Leasingselskabet foretog således i hvert enkelt tilfælde kontrol for en sådan pantsætning.

Vidnet forklarede, at såfremt en leasingaftale skulle omfatte brugt udstyr, havde oplysningen herom betydning i forbindelse med den forudgående kreditgodkendelse. Det var således generelt sværere at opnå kreditgod-kendelse for brugt udstyr end for nyt udstyr. Side 126

Vidnet forklarede, at stel- eller seienumre hos DJS Leasing skulle fremgå af leasingaftaler og leverancegodkendelser.

Vidnet forklarede, at der af leasingselskabet blev foretaget forespørgsler hos en relevant tredjemand såfremt der var tvivl om værdisætningen af matreiel, som skulle omfattes af en leasingaftale. .

Vidnet forklarede supplerende, at han nu er usikker på, om Mascus-systemet eksisterede i 2008.

Foreholdt ekstrakten side 62 f (forhold 42) forklarede vidnet, at det vedrørende denne aftale i udgangspunktet forholder sig som ovenfor forklaret. Aftalens leverancegodkendelse fremgår af ekstrakten side 66. Leverandørfakturaen har eksisteret på det tidspunkt, hvor leverance- erklæringen blev udfærdiget, og det var i disse tilfælde ikke usædvanligt, at der skete henvisning til fakturaoplysningerne herunder om stelnumre.

Modregningsadgangen, ekstrakten side 67, er udtryk for sædvanlig praksis.

Vidnet forklarede uddybende, at den ovenstående forklaring vedrørende ikke-producerede maskiner vedrører denne leasingaftale.

Vidnet forklarede endvidere uddybende, at i visse tilfælde forelå stelnummeroplysninger ikke på tidspunktet for leasingaftalens udfærdigelse. Det var eksempelvis i tilfælde, hvor det leasede materiel endnu ikke var produceret, men skulle ordreproduceres.

Vidnet forklarede, at leverandøren ofte fremdaterede sin faktura af hensyn til betalingsdatoen.

Foreholdt kreditindstilling, ekstrakten side 92 og 93, forklarede vidnet, at de der nævnte oplysninger er indhentet telefonisk fra V1 ApS . Der blev ikke foretaget kontrol af oplysningerne om konkrete entrepriseopgaver.

Foreholdt ekstrakten side 69 midt forklarede vidnet, at han er usikker på, om ovennævnte importør- og leverandøroplysninger vedrørende ikke-produceret materiel muligvis retelig har været, at de pågældende maskiner ikke har været importeret til Danmark."

Anklageren udleverede til retten ekstrakten, forhold 41-44, siderne 92-106.

Vidnet vedstod forklaringen og forklarede supplerende vedrørende forhold 41-42, og ad ekstrakten, forhold 41-44, side 92-93, kreditindstilling, at han har skrevet besøgsrapporten. Oplysningerne i rap- porten fik han fra V1 ApS . Han kan ikke huske, hvem han havde kontakt med. Der var vist to brød- re. Deres ældre far var også med. Vidnet har ikke været på besøg hos V1 ApS . Det er nok over tele- fonen, det er foregået. Han har ikke mødt nogen af de tre personer. Han kan ikke huske navnet på den person, han har talt med, og kan heller ikke huske, om det var direktøren. Foreholdt navnene Vidne 1 , T1 , V5 og V4 forklarede vidnet, at han godt kan huske navnene. Han kan ik- ke huske, hvilken stilling de havde i V1 ApS . DJS Leasing gik kun op i, hvem der var underskrifts- berettiget. Side 127

Ad retsbogen side 408, sidste afsnit, forklarede vidnet, at det der ligger i ”handler på sædvanlige markedsvilkår”, er at det var to selvstændige aktører. De regnede med, at de havde med ærlige men- nesker at gøre. De havde fået en faktura fra leverandøren, og der blev betalt i henhold til leasingafta- len. Der var således ikke noget, der gav anledning til spørgsmål. Der var ingen lamper, der lyste rødt.

I forlængelse af retsmødet, hvor han afgav forklaring, sendte han leverancegodkendelse mv. til poli- tiet.

Adspurgt af forsvarer, advokat Jakob Lunøe, ad besøgsrapport forklarede vidnet, at det var en per- son fra V1 ApS , han talte med. Foreholdt om det kunne være V2 , forklarede vidnet, at V2 , vidnet bekendt, var leverandøren. Han kan ikke afvise, at det er V2 , han har talt med.

Det var normalt, at man fremsendte leasingaftalen til kunden til underskrift, før fakturaen var mod- taget.

Udstyr mærkes ikke særskilt i dag, heller ikke hvis man er udlejningsfirma. Man anvender stelnum- meret fra fabrikken til at individualisere.

Dansk Erhvervsfinansiering, forhold 43 og 44

Vidne 74's forklaring i retsmøde den 2. september 2019:

Vidnets forklaring til retsbog af 2. oktober 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete under- vejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

"Vidnet forklarede ad forhold 43 og 44, at han var ansat i Dansk Erhvervsleasing A/S i perioden fra omkring 2006 til 2016. Vidnet havde titel af Stilling og Udeladt .

Kontakten til V1 ApS skete igennem en ansat i Mercedes i Greve. Vidnet foretog et besøg hos V1 ApS på Vej 3 forud for selskabets anden leasingaftale. På mødet deltog T1 fra V1 ApS . T1 viste rundt på pladsen på Vej 3 . Det var ikke usædvanligt, at der blev foretaget kundebesøg forud for indgåelse af leasingforhold.

Vidnet har derudover haft en kort telefonisk kontakt med Vidne 1 hos V1 ApS kort forud for selskabets konkurs i forbindelse med en betalingsmisligholdelse, men derudover har vidnet ikke haft kontakt med Vidne 1 . I samtalen henviste Vidne 1 til T1 .

Foreholdt ekstrakten, Dansk Erhvervsfinansiering, side 12 f (forhold 43) forklarede vidnet, at han ikke konkret har deltaget i indgåelsen af denne aftale.

Forud for aftalen blev der foretaget en sædvanlig kreditvurdering af V1 ApS , der blandt andet Side 128

byggede på selskabets regnskabsoplysninger, der ”var flotte”.

Vidnet forklarede, at der nok blev indgået i alt tre leasingaftaler med V1 ApS . Der var en tidsmæssig periode mellem første og anden aftale, hvor en leaset lastbil, der var omfattet af den første aftale, blev forevist under vidnets besøg på Vej 3 .

Foreholdt ekstrakten side 85 f (forhold 44) forklarede vidnet, at det forholder sig tilsvarende vedrørende denne aftale som forklaret ovenfor.

Vidnet forklarede, at han umiddelbart efter V1 ApS' konkurs foretog et nyt besøg på V1 ApS' adresse på Vej 3 , hvor Terex-anlægget under den leasingaftale, der fremgår af ekstrakten side 12, blev konstateret til stede. I forbindelse med dette besøg blev Terex- knuseanlægget udleveret sammen med den leasede Mercedeslastbil samt den trailer, som fremgår af leasingaftalen, ekstrakten side 85. Vidnet erindrer dog ikke nærmere omstændighederne ved denne udlevering, der fandt sted kort tid efter vidnets sidste besøg på V1 ApS' adresse på Vej 3 .

Vidnet forklarede, at leasingselskabet via den danske importør efterfølgende fik oplysning om, at den i ekstrakten side 85 nævnte teleskoplæsser med det der angivne serienummer er solgt i Australien.

Vidnet forklarede, at han erindrer at have haft en kontakt med Person 1 i relation til de pladevibratorer, der er omfattet af leasingaftalen, ekstrakten side 85, men vidnet har i dag ikke nærmere erindring herom. Yderligere udspurgt herom forklarede vidnet, at den nævnte Pers Person 1 meget muligt rettelig hedder Vidne 12 . on 1

Vidnet forklarede, at serienumre normalt fremgik af enten leasingaftalen, leverandørfakturaen eller leverancegodkendelsen eller i flere af disse dokumenter.

Vidnet forklarede, at et af leasingselskabet senere påført serienummer på en leasingaftale ville have medført, at den tilrettede aftale blev sendt til leasingtager til underretning."

Vidne 74 vedstod forklaringen, idet han dog korrigerede, at det rette navn på den virk- somhed, hans er ansat i, er Dansk Erhvervsfinansiering. Han var sammen med en kollega, Vidne Vidne 75 , da de besøgte V1 ApS og mødte T1 . 75's

Vidnet forklarede supplerende ad forhold 43-44, at T1 efter han opfattelse leder af selska- bet, selvom det formelt var Vidne 1 , der tegnede selskabet. T1 fortalte detaljer om virksomheden og viste dem rundt. Vidnet opfattede ham som V1 ApS' driftsdirektør. Det var jo i den egenskab, de mødte ham. Det spurgte ikke nærmere ind til hans formelle ansættelsesfor- hold. Han kan vedstå, at Vidne 1 i telefonsamtalen med ham henviste til T1 . Hele leasingselskabets kontakt har været til T1 .

De mødte T1 på en sommerdag. De var rundt og se noglet haller med bygningsmateriale og også noget maskineri. De så nogle kontorer, som var nyistandsatte, og et fitnessrum. De gik ned ad en længere gang med kontorer, hvor T1 oplyste, at bogholderiet sad, og han fortalte, hvem Side 129

der sad hvor og håndterede forskellige projekter. Han så ikke nogen medarbejdere der.

Han så også en bygning, hvor der var boliger til udenlandske medarbejdere.

Der har været tale om byggeprojekter, men han har ikke nogen erindring om, hvilke.

Han mener, at de mødte nogle mennesker i fitnesslokalet og i beboelsesområdet for udenlandske medarbejdere, men der var ikke mange medarbejdere. Han kan ikke sætte noget antal på. De kørte rundt, da V1 ApS havde flere ejendomme.

De så deres knuseanlæg og deres lastbil. Efter V1 ApS' konkurs forestod han selv salget af knu- seanlægget. Han så også nogle mindre maskiner i hallerne. Han husker kun nogle vibratorer, men der var også var andre maskiner. Forespurgt om en teleskoplæsser af mærket Terex, mente vidnet først ikke, at der eksisterede teleskoplæssere af det mærke, i øvrigt har han ingen erindring om at have set den.

Han så ikke et mørtelværk.

Der var byggemateriale i en meget stor hal.

Der stod nogle andre lastbiler og sideudstyr til dem det pænt hegnet ind. Han var ikke rundt og tjek- ke identifikationsnumre på det udstyr af deres, som de så, men de fik det udleveret sidenhen.

Leasingaftalerne forløb uden anmærkning indtil december 2008. Han tog meget hurtigt derefter fat i Vidne 1 , men Vidne 1 henviste, som nævnt, til T1 . Vidne 1 sagde ikke, at han var syg. I januar 2009 konstaterede de, at hele korthuset væltede.

Der var en større sag, hvor finansieringselskaberne prøvede at komme til deres materiel med advo- katbistand, men uden held, da de blev afvist af T1 og ved politiets hjælp. De blev sat i be- siddelse af deres aktiver gennem fogedretten.

Vidne 75's forklaring i retsmøde den 29. august 2019

Vidnets forklaring til retsbog af 2. oktober 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

"Vidnet forklarede ad forhold 43 og 44 blandt andet, at han var ansat i Dansk Erhvervsfinansiering A/S i perioden 2006-2008/2009 og igen fra 2015. Vidnets titel i Dansk Erhvervsfinansiering var Stilling . Der blev i relation til vidnets ansættelse indgået en række leasingaftaler blandt andet med V1 ApS .

Kontakten til V1 ApS blev etableret via en forretningsforbindelse Person 73 , der var ansat hos Mercedes i Greve. Vidnet har hos V1 ApS haft personlig kontakt med T1 og telefonisk kontakt med Vidne 1 . Det var vidnet, som rettede henvendelse til V1 ApS med henblik på et finansielt samarbejde. T1 afgav i den forbindelse en række oplysninger om V1 ApS , og der blev indhentet regnskabsoplysninger om selskabet. Det var Side 130

Mercedes i Greve, som skulle være leverandør i den første aftale, der omfattede en Mercedeslastbil.

Foreholdt ekstrakten, Dansk Erhvervsleasing, side 12 f (forhold 43) forklarede vidnet, at det er en af de leasingaftaler, som blev indgået med V1 ApS . Vidnet har set ovennævnte lastbil og leasingaftalens knuseanlæg hos V1 ApS på Vej 3 , og vidnet har vist nok også set betonknuseren. Vidnet har dog ikke i forbindelse hermed kontrolleret registreringsnumre og serienumre. Leverandøren, Virksomhed 63 A/S , var kendt af vidnet forud for leasingaftalen, mens V2 Tr. ved V2 ikke på det tidspunkt var vidnet bekendt. Leverandørens opgave var at levere det af leasingaftalen omfattede materiel. Vidnet har ikke kendskab til, om der skulle have eksisteret en særlig forretningsmæssig forbindelse mellem V1 ApS og V2 .

Kopi af den endeligt underskrevne leasingaftale blev altid sendt til leasing-tager. Aftalens leverandørgodkendelse fremgår af ekstrakten side 18. Serienumre fremgår typisk af leverandørfakturaen, idet leasingaftalen ofte indgås i forbindelse med en ordrebekræftelse. Det var i udgangspunktet almindeligt, at der var krav om selvskyldnerkaution, ekstrakten side 19. Ekstrakten side 21 er aftalens leverandørfaktura fra V2 Tr. .

Udbetaling fra leasingselskabet fandt altid først sted, når der forelå en endelig og underskrevet leasingaftale, en underskrevet leverancegodkendelse, en underskrevet selvskyldnerkaution, når der var stillet krav om en sådan, samt en leverandørfaktura.

Der blev ikke fra leasingselskabet foretaget kontrolbesøg hos leasingtager. Det var V1 ApS , der angav V2 Tr. som leverandør. Vidnet har ikke erindring om at have været i kontakt med V2 . Vidnet har ikke været bekendt med, at V1 ApS i relation til V2 Tr. selv skulle have foretaget indkøb af den leasede maskine. Et sådant forhold er usædvanligt i en leasingmæssig sammenhæng og ville have forudsat en række yderligere oplysninger, herunder fakturaoplysninger fra den oprindelige leverandør, men vidnet kan ikke med sikkerhed sige, hvilken konsekvens oplysningerne herom konkret ville have haft.

Det varierede, om aftalens papirdokumenter tidsmæssigt var samtidige eller om datoerne herfor afveg fra hinanden. Vidnet var ikke selv involveret i aftalens papirgang.

Vidnet erindrer ikke antallet af indgåede leasingaftaler med V1 ApS .

Vidnet forklarede, at der ikke fandt en egentlig priskontrol sted af leverandørpriser hos leasingselskabet. Leasingaftalen var således også i denne relation i vidt omfang tillidsbaseret.

Det er formentligt leasingselskabets kontor, der med maskine har påført serienumre på leasingaftalen.

Det er vidnets erfaring, at leverandørfakturaer i udgangspunktet ikke tilsendes leasingtager.

Der foretages ikke udbetalinger fra leasingselskabet før en eventuel ekstraordinær leasingydelse eller leasingafgift er modtaget indbetalt. Side 131

Modtagerstemplet på leasingaftalen er leasingselskabets stempel.

Det er en fast del af en leasingaftale, at der foreligger en forsikringsdækning for det leasede materiel. Vidnet kan ikke sige, hvem der har påført leasingaftalens forsikringsselskabsangivelse.

Vidnet forklarede ad leasingaftalens almindelige vilkår § 2, nr. 3, om revisorerklæring om tilstedeværelse af leaset udstyr, at denne bestemmelse for gængse leasingaftaler i praksis aldrig har været udnyttet.

Vidnet forklarede, at der i tilfælde af sale og lease back aftaler krævedes de samme oplysninger som ved leasingaftaler, men derudover den oprindelige leverandørfaktura samt en revisorerklæring om, at aktiverne var til stede, og at disse var frie og ubehæftede samt en ekstern vurdering af maskinen/materiellet.

Foreholdt ekstrakten side 85 f (forhold 44) forklarede vidnet, at der for denne aftales vedkommende i udgangspunktet gælder det samme som forklaret ovenfor. Vidnet har ingen konkret erindring om denne aftale, der muligvis er indgået indenfor en med V1 ApS aftalt kreditramme.

Vidnet forklarede, at flere leasingselskaber nu ikke indgår i sale og lease back aftaler. Generelt er leasingselskabernes kontrolforanstaltninger opstrammet i forhold til dem, som forelå før finanskrisen, men der udføres fortsat ikke en generel kontrol hos leasingtagerne."

Vidnet vedstod forklaringen og forklarede supplerende vedrørende forhold 43-44, og ad retsbogen side 2, 6. afsnit, at vidnet og Stilling var på besøg hos T1 på Område 1 , hvor vidnet så en Mercedes lastbil og et knuseanlæg. T1 viste dem rundt i lokalerne, og kørte dem rundt på stedet, hvor de blandt andet så et opholdsrum, hvor udenlandske medarbejdere boede. De var der 1-1½ time, hvor de fik forevist virksomheden.

Det var vidnets indtryk, at T1 drev V1 ApS sammen med sin far, at det var T1 , der tog beslutningerne, og at det var Vidne 1 , der skrev under. Dette indtryk havde han også som følge af samtaler med sælgeren, der retteligt hedder Person 73 , og ikke Person 73 , der havde fortalt, at det var T1 , som han drøftede opbygningen af lastbilen med. Det var også T1 , og ikke Vidne 1 , der viste dem rundt i virksomheden, præsente- rede virksomheden og fortalte vidt og bredt om den. Han kan ikke huske, om T1 direkte sagde, at han drev V1 ApS , men det fremgik, at det var ham, der besluttede hvad der skulle investe- res i osv.

Adspurgt af Jakob Iuel Lunøe, forklarede vidnet, at hver lastbil er individuelt opbygget. T1 gav specifikationerne, fx i forhold til hvor højt kranen skulle løfte osv. Det var vidnets indtryk, at T1 ikke sad i førerhuset hver dag, men kendte til anvendelsen af maskinerne. Vidnet husker ikke, om T1 fortalte, at han var formand for byggepladserne. De kørte rundt til flere lokatio- ner på Område 1 . Knuseanlægget stod et andet sted end kontorfaciliteterne. De kørte i T1's bil. Vidnet ved ikke, om Vidne 1 har kørekort. Side 132

Ved besøget så vidnet lastbilen og knuseanlægget. Da de gik igennem hallerne, så han også en del maskiner. Det var mindre maskiner, herunder stampere. T1's bil var en stor firehjulstrækker. Vidnet lagde ikke mærke til andre biler. T1 talte med sælgeren Person 73 om, hvad han skulle bruge. De har kendt Perso n 74 Person 73 i mange år, og har haft et uformelt samarbejde. Han ringede og spurgte vidnet, om de ville se på finansieringen.

De fik lastbilen tilbage og satte den til salg. Vidnet ved ikke om de fik knuseanlægget tilbage, da vidnet ikke havde noget med det at gøre. Vidnets tidligere chef ved det måske, da han blev i virksomheden i længere tid.

Adspurgt af forsvarer, advokat Torben Svensson, forklarede vidnet, at han ikke mødte Vidne 1 . Besøget lå sidst på eftermiddagen, og medarbejderne havde fået fri, men vidnet der var en fløj, hvor der var udenlandske medarbejdere. Han så forskelligt byggemateriel i hallen. Vidnet var ansat, da V1 ApS gik konkurs. Han ved at lastbilen blev taget tilbage. Han så den sat til salg hos en forhandler i Greve nær Køge Bugt motorvejen.

Nordea Finans Danmark A/S, forhold 45-47

Vidne 53's forklaring i retsmøde den 29. august 2019:

Vidnets forklaring til retsbog af 2. oktober 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

"Vidnet forklarede ad forhold 45-47, at hun siden 2004 har været ansat i Nordea Finans Danmark A/S og har titel af Stilling . Hun beskæftiger sig således med salg af leasingaftaler. Kontakten til V1 ApS skete igennem Nordisk Finans, idet Nordea Finans erhvervede de leasingaftaler, som blev indgået mellem Nordisk Finans og V1 ApS . Vidnet har haft et møde på Område 1 hos V1 ApS , hvor vidnet kort talte med Vidne 1 . Formålet med mødet var at "screene" selskabet med henblik på at få et indtryk af dette samt etablere en personlig kontakt til selskabet. Vidnet kan ikke sige, hvornår mødet fandt sted. Vidnet har ikke talt med T1 hos V1 ApS . På mødet blev vidnet vist rundt af V2 . Mødet var tidsmæssigt af omkring en halv times varighed inklusiv rundvisningen. V2 oplyste under mødet, at Vidne 1 havde ”outsourcet” alt indkøb af nyt materiel til ham. Vidnet kan ikke nærmere angive, hvad der ligger heri. Vidnet erindrer ikke den øvrige kontakt, hun har haft med V2 .

Forud for indgåelse af leasingaftaler foretager leasingselskabs kreditafdelingen altid en kreditvurdering af leasingaftager. Vidnet deltager ikke selv i denne proces.

Foreholdt ekstrakten, Nordea Finans, side 11 f, (forhold 45) forklarede vidnet, at der er tale om en standardaftale. Det er ikke vidnet, som har udfærdiget aftalen, idet vidnets opgave Side 133

alene var af formidlende karakter. Vidnet har ikke selv underskrevet aftalen.

Der skete ikke udbetaling af leasingsummen fra Nordea Finans før der forelå en underskrevet leasingaftale, en panthaver- og forsikringsdeklaration, en underskrevet leverandørgodkendelse samt en leverandørfaktura. Vidnet er sikker på, at der også for den konkrete aftale foreligger en leverancegodkendelse fra V1 ApS . Denne fremgår af ekstrakten side 16.

Vidnet forklarede, at hun ikke har været bekendt med, at V1 ApS selv skulle have foretaget indkøb af de leasede genstande. Det har betydning blandt andet i relation til udstyrsspecifikation og værdiansættelse.

I tilfælde af sale og lease back aftaler er det leasingselskabets nuværende praksis, at der stilles krav om forevisning af revisorerklæring, hvorefter aktiverne erklæres at være frie og ubehæftede, ligesom der stilles krav om en uvildig værdivurdering af det leasede materiel. Vidnet er ikke bekendt med, hvorledes lesaingselskabets praksis herfor var i 2007 og 2008.

Vidnet forklarede, at serienumre på leaset materiel normalt fremgår af leverandørfakturaen. Det var kundeserviceafdelingen i leasingselskabet og ikke vidnet, som forestod udfærdigelsen af leasingaftaler, ligesom det var kundeserviceafdelingen, der forestod ekspeditionerne i forbindelse med de til aftalen knyttede dokumenter, herunder leverancegodkendelse og leverandørfaktura.

Når vidnets formidlingsarbejdsopgaver var udført, var det ikke normen, at der på det tidspunkt forelå eksempelvis oplysninger om serienumre på for det materiel, der skulle leases. Oplysningerne herom fremkom som regel på et senere tidspunkt, og vidnet var ikke involveret i registreringen af denne oplysning.

Vidnet forklarede, at der blev indgået et mindre antal leasingaftaler med V1 ApS - nok tre aftaler - men vidnet kan ikke oplyse det præcise antal af aftaler med V1 ApS .

Vidnet forklarede, at der af Nordea Finans ikke blev udført værdikontrol i forhold til leaset udstyr. Aftalerne var også på denne baggrund i væsentlig grad baseret på tillid.

Vidnet forklarede, at hun i forbindelse med sit besøg hos V1 ApS ikke fik det indtryk, at V2 havde sin egen arbejdsplads på adressen på Vej 3 .

Foreholdt ekstrakten side 71 f (forhold 46) forklarede vidnet, at der vedrørende denne aftale gælder de samme forhold som forklaret ovenfor. I dette aftaleforhold foreligger dog endvidere en selvskyldnererklæring. Vidnet har ikke i øvrigt erindring om aftalen.

Foreholdt ekstrakten side 26 f (forhold 47) forklarede vidnet, at der for denne aftale gælder det samme som forklaret ovenfor. Vidnet har ikke en detaljeret erindring om aftalen. "

Anklageren oplyste, at de mangler side 15 og 16 i ekstrakten, og at de manglende sider medbringes ved det efterfølgende retsmøde. Side 134

Anklageren oplyste videre, at der i retsbogen side 7, 3. afsnit rettelig skal henvises til side 126 f (forhold 47).

Vidnet vedstod forklaringen og forklarede supplerende vedrørende forhold 45-47, og ad retsbogen side 5, at hun ikke har hørt om T1 . Det er V2 , hun havde kontakt med. Det kan godt være, at hun har set T1 , da hun var på besøg, men det ved hun ikke.

Adspurgt af forsvareren, advokat Torben Svensson, forklarede vidnet, at hun blev vist rundt på adressen på Område 1 , hvor der var noget golf i bygningen. Hun var ikke rundt på hele O1 . Hun mødte Vidne 1 og V2 . Vidne 1 virkede som en fin fyr. Der var ikke noget der gjorde, at hun tænkte, at han var en "Karl Smart". Der var mange mennesker og en del maskiner. Hun var der, for at danne sig et indtryk af Vidne 1 . Hun ville have studset over det, hvis der ikke var udstyr. Hun kan ikke huske, hvilken type udstyr der var. Der var udstyr, svarende til det, de havde finansieret. Hun tjekkede ikke stelnumre eller lignende. Forretningsmodellen baserer sig på tillid. Hun mener, at der var en lastbil. Område 1 (O1) Sparbank A/S, forhold 48-50

Vidne 76's forklaring i retsmøde den 21. februar 2020:

Vidnets forklaring til retsbog af 23. maj 2019 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

"Vidnet forklarede behørigt formanet ad forhold 48-50, at han tidligere har været ansat i Spar- bank A/S i perioden fra 1992 og frem til udgangen af 2007. Vidnet var under den sidste del af sin ansættelse i Sparbank placeret i bankens leasingafdeling, hvor vidnet var chef for ca. 7 me- darbejdere. Vidnet havde også selv kundekontakt. Der var i relation til nye aftaler opsøgende virksomhed, ligesom der i et vist omfang var samarbejder med forskellige leasingleverandø- rer. Potentielle leasingtagere blev altid kreditvurderet. I tilfælde, hvor leasede genstande skulle tilbagetages, skete det normalt gennem den oprindelige leverandør. Baggrunden herfor var navnlig den, at leasingleverandøren typisk selv kunne servicere tilbagetaget materiel og foreta- ge videresalg, hvilket Sparbank reelt ikke selv havde mulighed for. Det havde således en selv- stændig værdi for Sparbank, såfremt den enkelte leasingleverandør havde de nævnte kompe- tencer.

Vidnet forklarede, at han ikke selv har haft kontakt med V4 A/S herunder Person 1 . Virksomheden V2 Tr. siger ikke vidnet noget. Vidnet har heller ikke nu en detaljeret erindring om V1 ApS og den til selskabet knyttede personkreds, men erindrer at have be- søgt V1 ApS på virksomhedsadressen på Vej 3 . På det tidspunkt så selskabets regnskab efter vidnets erindring ”sundt ud”. Under vidnets besøg på Vej 3 blev der blandt andet forevist en leaset gravemaskine, men vidnet foretog i forbindelse hermed ikke kontrol af mas- kinens serienummer. Vidnet erindrer, at der efterfølgende besigtigelsen var en diskussion in- ternt i Sparbank omkring V1 ApS' kreditværdighed.

Foreholdt ekstrakten Sparbank side 11f, leasingaftale, forklarede vidnet ad forhold 48, at den- Side 135

ne aftale blev indgået, efter at vidnet var fratrådt sin stilling i Sparbank. Forud for aftalen har der i Sparbank været en intern finansieringsbevilling som forudsætning for, at aftalen kunne indgås. Aftalen siger ikke vidnet noget, men aftalen er udtryk for en standardaftale. Det var for Sparbank vigtigt, at det leasede materiels stelnumre fremgik af leasingaftalen eller af et doku- ment, som leasingaftalen henviste til. Leverandøroplysninger fremkom ofte via en ordrebek- ræftelse eller af leverandørfakturaen. Leveranceerklæringen, ekstrakten Yderligere Efterforsk- ning, bilag 17-5, er udfærdiget af Sparbank med baggrund i leverandøroplysninger.

Vidnet forklarede, at leasede maskiners markedspriser blev kontrolleret blandt andet ved for- handlerforespørgsler, men Sparbank udøvede ikke kontrol i relation til det leasede udstyrs se- rienumre bortset fra de tilfælde, hvor en leasingaftale relaterede sig til et tilfælde med sale og lease back."

Vidne 76 vedstod forklaringen. Han forklarede supplerende ad forhold 48-50, at han fratrådte Sparbank A/S den 31/12 2007. Han ved ikke, hvem han mødte på Vej 3 . Det var en mand. Han vil skyde på, at det har været en mand på ca. 55 år, 5 år ældre end han selv var. Han kan ikke huske, hvordan den pågældende præsenterede sig. Vidnet har formentlig spurgt til regnskaber og ak- tiviteter. Den information, han har fået, har han skrevet ned, og det ligger i den bevilling, som der ligger. Han skulle gerne have beskrevet noget om virksomhedens økonomi og indehaver. Beskrivel- sen er ikke identisk med det foreholdte bilag, ekstrakt, yderligere efterforskning, bilag 17, mail af 24. november 2014 fra Sparnord til politiet med kundelog. Han har udarbejdet en kreditbevilling, der også kaldes en kreditrapport. Den forventer han fortsat findes.

Foreholdt leasingaftalen, ekstrakten forhold 48-50, Sparbank, s 11, leasingaftale vedrørende Fuchs materialehåndteringsmaskine, forklarede han, at han ikke kan huske den konkrete sag, men helt generelt skulle depositum betales forud. På Område 1 blev han vist rundt i en stor bygning. Han så en stor hal og han så en maskine. Han så ikke ret mange medarbejde- re. Han ved ikke, om han så den maskine, Sparbank finansierede. Han husker en større maskine, som han fik at vide var leasingobjektet. Han kan dog ikke huske det præcist. Det var en stor entre- prenørmaskine. Han kan ikke beskrive den yderligere. Han kontrollerede ikke stelnummeret. Han havde ikke et specielt kendskab til entreprenørmaskiner, men han mener bestemt, at det blev oplyst, at det var den maskine, Sparbank finansiererede

Han startede kontakten op med V1 ApS . Han mener kun, at han har lavet den leasingkontrakt, som er blevet vist.

Vidne 77's forklaring i retsmøde den 27. februar 2020:

Vidnets forklaring til retsbog af 23. maj 2019 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

"Vidnet forklarede behørigt formanet ad forhold 48-50, at han i perioden 2007 til 2010 var an- sat i Sparbank A/S. Vidnet havde titel af Stilling og senere titel af Stilling . Vid- nets arbejdsområde var etablering af og administration af leasingaftaler.

Sparbank havde forretningsmæssig kontakt med V1 ApS forud for vidnets ansættelse i Side 136

Sparbank. Vidnet har deltaget i ét kundebesøg hos V1 ApS på Vej 3 vidst nok i første halvår af 2008. Person 74 fra Sparbank deltog også i dette besøg. Besøget fandt sted på baggrund af et muligt ønske fra Sparbank om at udvide kundearrangementet med V1 ApS , hvis regnskab på det tidspunkt så "godt ud". Det var T1 , der deltog i mødet på vegne af V1 ApS . I forbindelse med mødet fandt der en rundvisning sted. Der blev blandt andet forevist en nyindrettet kontorbygning.Vidnet fik samlet set under kundebesøget et godt indtryk af V1 ApS , som for vidnet fremstod som en dynamisk og veldrevet virksomhed.

Vidnet forklarede, at bevillingskompetencen i Sparbank i relation til indgåelse af nye leasingaftaler lå i en særlig kreditafdeling. Vidnet kunne således ikke selv kreditgodkende leasingkunder.

Vidnet forklarede ad forhold 48 og foreholdt ekstrakten Sparbank side 11f, leasingaftale, at vidnet ikke selv har deltaget i indgåelsen af denne aftale. En leasingaftale forudsætter en af leasingtager underskrevet leasingaftale, ligesom det kræves, at leasingtager har underskrevet en leverancegodkendelse. Derudover er det et krav, at der skal foreligge en leverandørfaktura. De leasede genstandes serienumre skal fremgå af leasingaftalen eventuelt i form af en henvisning til leverandørfakturaens oplysninger herom. Leveranceerklæringen for aftalen fremgår af ekstrakten, Yderligere Efterforskning, under faneblad 17, bilag 5 (bilag 17-5).

Foreholdt ekstrakten Sparbank side 62 f, leasingaftale, forklarede vidnet ad forhold 49, at vidnet vidst nok har deltaget i indgåelsen af denne aftale. Vidnet fik under det ovenfor angivne kundebesøg hos V1 ApS det indtryk, at V2 Tr. var antaget af V1 ApS til at bistå V1 ApS med indkøb af nye maskiner.

Vidnet forklarede, at der af Sparbank ikke blev indgået sale og lease back aftaler i relation til entreprenørmateriel.

Foreholdt ekstrakten side 124 f, leasingaftale, forklarede vidnet ad forhold 50, at vidnet også i et vidst omfang har deltaget i indgåelsen af denne aftale. Leverandørfakturaen fra V4 A/S fremgår af ekstrakten side 127. V4 A/S var i et antal tilfælde leasingleverandør i de leasingaftaler, som Sparbank indgik med forskellige leasingtagere. I disse tilfælde var det ofte således, at V4 A/S henviste en potentiel leasingtager til Sparbank, når en aftale skulle finansieres.

Vidnet forklarede, at V1 ApS betalingsmisligholdte de indgåede leasingaftaler i januar 2009.

Vidnet forklarede, at Sparbank primo 2009 deltog i en række leasingselskabers fælles bestræbelser for tilbagebetagelse af leasede genstande hos V1 ApS . I forbindelse med disse bestræbelser blev en del af det leasede udstyr tilbage taget af Sparbank. Vidnet forklarede i relation hertil, at Sparbank indgik flere leasingaftaler med V1 ApS ud over de 3 aftaler, som vidnet har afgivet forklaring om ovenfor.

Vidnet forklarede, at der af Sparbank ikke blev udført en egentlig markedspriskontrol i relation til værdien af det udstyr, som skulle omfattes af en leasing aftale. Sparbank havde således i relation til de enkelte leasingaftaler den forudsætning, at aftalen i forholdet mellem Side 137

leasingtager og leasingleverandør blev indgået mellem uafhængige parter, og at aftaleforholdet mellem disse i øvrigt blev indgået på sædvanlige markedsvilkår. Sparbank udførte heller serienummerkontrol i relation til leasede maskiner, ligesom Sparbank heller ikke påså, om pligtige servicevilkår efter leasingaftalen blev overholdt.

Vidnet forklarede, at vidnet deltog i fogedforretningen i januar 2009 på V1 ApS' adresse på Vej 3 . I forbindelse hermed fik vidnet det indtryk, at fogedretten foretog nøje kontrol af den enkelte maskines eller genstands serienummer før udlevering til det enkelte leasingselskab fandt sted. Der blev således ikke medtaget genstande fra pladsen uden fogedrettens forudgående tilladelse.

Foreholdt faktura fra V4 A/S , ekstrakten side 127, forklarede vidnet, at leverandør efter fakturaen er V4 A/S . Vidnet kan ikke med sikkerhed sige, om Sparbank har været bekendt med V2 Tr.'s fakturaer, ekstrakten side 128 og side 128A. Vidnet kan ikke konkret forholde sig til prisforskellen mellem V2 Tr.'s fakturaer og V4 A/S' fakturaer, men differencebeløbene forekommer ikke vidnet som påfaldende, såfremt forskelsbeløbene skal dække service- og garantiforpligtigelser, udgifter til maskintilpasning m.v. Vidnet erindrer ikke det reelle leverandørforhold for aftalen.

Vidnet forklarede, at leveringserklæringer blev udfærdiget af leasingselskabet, men at det forekom, at leasingtager påførte erklæringerne supplerende oplysninger i forbindelse med, at erklæringerne blev underskrevet og returneret til Sparbank.

Vidnet forklarede, at leverandøroplysninger til Sparbank til brug for de enkelte aftaler blev meddelt på forskellig vis herunder via ordrebekræftelser, leverandørfakturaer, mails og telefonisk."

Vidnet vedstod forklaringen til forhold 48-50.

Vidnet bekræftede, at der i retsbogen side 5, andet afsnit, skal tilføjes et ”ikke” i linje 7, før serie- nummerkontrol.

Foreholdt retsbogen side 4, første afsnit, forklarede vidnet supplerende, at hans indtryk på daværen- de tidspunkt var, at T1 var daglig leder af V1 ApS , og at han var sin fars højre hånd. T1 må have refereret til sin far, da det var faderen, der underskrev. T1 virkede implicit som en betroet og ledende medarbejder, da han havde styringen i forhold til de emner, de talte om. Sparbank indgik aftalerne med T1 , der virkede som om, at han var beslutningstageren, men aftalerne blev underskrevet af den tegningsberettigede, Vidne 1 . T1 fremstod på ingen måde beruset, da vidnet var på besøg.

Foreholdt retsbogen side 5, 4. afsnit, ekstrakten, forhold 48-50, side 127, faktura fra V4 A/S , sam- menholdt med side 128 og 128 a, faktura fra V2 Tr. , forklarede vidnet ad forhold 50, at en for- tjeneste på mindre end 200.000 kr., på at sælge varer for omkring 3 mio. kr., ikke er usædvanlig. En avance under 10 % er ikke påfaldende stor. Han har ikke indsigt i, hvilken fortjeneste deres davæ- rende leverandører havde. De interesserede sig alene for den pris, der blev faktureret. Side 138

Foreholdt ekstrakten, yderligere efterforskning, faneblad 17, bilag 17-5, mailkorrespondance med politiet, forklarede vidnet, at han vil tro, at det, der er anført i kundeloggen under signaturen Init. , " T1 er søn af Vidne 1 og "motoren" bag udviklingen" er anført af vidnet, men han husker det ikke. Inititaler (Init.)

Adspurgt af forsvareren advokat Jakob Iuel Lunøe, forklarede vidnet, at han ikke ved, om der var maskiner tilbage på Område 1 efter fogedforretningen på Område 1 , idet han forlod Område 1 , før fogedforretningen sluttede.

Adspurgt af forsvareren advokat Torben Svensson, forklarede vidnet, at de fik nogle af deres aktiver tilbage i forbindelse med fogedforretningen, men at han ikke husker, hvor mange. Det vil fremgå af Dommer 2's optegnelser.

Vidne 49's forklaring i retsmøde den 3. marts 2020:

Vidnets forklaring til retsbog af 3. oktober 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete under- vejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

"Vidnet forklarede ad forhold 48-50, at hun i perioden omkring 2001 og frem til begyndelsen af 2008 var ansat i Sparbank Leasing A/S. Vidnets arbejdsopgaver omfattede blandt andet indgåelse af leasingaftaler. V1 ApS var en af selskabets leasingtagere. Navnene Vidne 1 og T1 siger ikke vidnet noget. Det samme gør sig gældende i relation til V2 Tr. ved V2 . Vidnet har deltaget i et besøg på V1 ApS' plads vist nok på Vej 3 , men vidnet har ikke nærmere erindring om dette besøg.

Leasingtagere blev altid forud for en aftale kreditvurderet, hvilket skete navnlig ud fra leasingtagers regnskabsoplysninger. Vidnet har ingen erindringer om V1 ApS' regnskabsoplysninger.

Foreholdt ekstrakten, Sparbank Leasing side 11 f (forhold 48) forklarede vidnet, at hun ikke har nogen konkret erindring om, hvorvidt der var et forudgående besøg hos V1 ApS , men det har meget muligt været tilfældet henset til aftalens størrelse. Det var ikke sædvanligt, at aftalens leverandør blev angivet i leasingaftalen. Det varierede, om leasingaftalen ekspeditionsmæssigt gik igennem leasingleverandøren eller ej. Papirgangen skete pr. post. Ekstrakten side 14 er aftalens faktura. Vidnet har ingen konkret erindring om aftalen. I relation til aftalens almindelige betingelser, punkt 12, forklarede vidnet, at der ikke blev foretaget kontrol af leasingselskabet i relation til service og vedligehold. Vidnet erindrer ikke, om der af leasingselskabet blev foretaget værdikontrol i relation til leverandørpriser. Der blev ikke af leasingselskabet foretaget kontrol af stelnumre m.v. bortset fra i særlige tilfælde i relation til campingvogne.

Betaling til leasingleverendøren fra leasingselskabet forudsatte, at der forelå en underskrevet leveringserklæring. Ekstrakten, Yderligere Efterforskning under faneblad 17, anden sidste side, er aftalens leveringserklæring. Betaling fra leasingselskaber forudsatte endvidere en underskrevet leasingaftale, en leverandørfaktura samt at en eventuel udbetaling eller førstegangsydelse var betalt. Side 139

Når leasingaftalen var underskrevet af leasingtager og leasingsselskabet blev en kopi af aftalen sendt til leasingtager.

Det var leasingleverandørens opgave at fremskaffe og levere de leasede genstande. Vidnet har ikke været bekendt med, at V1 ApS selv skulle have erhvervet de genstande, som er omfattet af leasingaftalen.

Foreholdt ekstrakten, Yderligere Efterforskning under faneblad 17, fjerde sidste side, forklarede vidnet, at hun ikke har nærmere erindring herom.

Foreholdt ekstrakten, Sparbank, side 62 f (forhold 49), forklarede vidnet, at hun på aftaletidspunktet var fratrådt sin stilling hos Sparbank Leasing nogle måneder forud herfor.

Foreholdt ekstrakten side 124 f (forhold 50) forklarede vidnet, at det vedrørende denne aftale forholder sig på samme måde som forklaret under forhold 49.

Vidnet forklarede, at hun kender selskabet V4 A/S , som Sparbank Leasing havde et længerevarende leverandørsamarbejde med, hvorefter der skete finansieringshenvisning til leasingselskabet fra V4 A/S . Vidnets indtryk var, at V4 A/S drev virksomhed med maskinhandel.

Foreholdt forklaring fra Person 1 , retsbogen fra den 6. februar 2018 side 3, fastholder vidnet, at hun på det angivne tidspunkt ikke var ansat i Sparbank Leasing.

Vidnet forklarede, at der for visse leasingaftaler af leasingleverandøren blev udstedt en separat tilbagekøbsgaranti. Vidnet erindrer ikke, om V4 A/S har påtaget sig tilbagekøbsgarantier i forhold til Sparbank Leasing. Vidnet er ikke bekendt med, at Sparbank Leasing i forbindelse med konkrete leasing-aftaler har fremsat anmodning eller ønske om, at V4 A/S som maskinhandler skulle angives som aftalens leverendør.

Foreholdt ekstrakten Yderligere Efterforskning, under faneblad 17, bilag 17-1, side 2, andet afsnit, forklarede vidnet, at hun ikke erindrer nærmere herom. Foreholdt de efterfølgende afsnit forklarede vidnet, at det godt kan passe, at hun har forklaret således, som deri angivet, men vidnet har ikke nærmere erindring herom. Foreholdt samme rapport side 3 øverst kan vidnet vedstå den der gengivne forklaring. "

Anklageren oplyste, at der i retsbogen side 5, 4. afsnit, rettelig skal henvises til ekstrakten, Yderlige- re Efterforskning, faneblad 17, sidste side, i stedet for faneblad 17, anden sidste side. I retsbogen si- de 5, 7. afsnit, skal rettelig henvises til ekstrakten, Yderligere Efterforskning, faneblad 17, femte sidste side, i stedet for faneblad 17, fjerde sidste side.

Vidne 49 vedstod forklaringen til forhold 48-50.

Foreholdt ekstrakten, forhold 48-50, side 124 f, herunder at den sidste aftale, blev indgået den 13- 14. august 2008, at faktura fra V4 A/S til Sparbank, ekstrakten side 127, er dateret 14. august 2008, Side 140

og at faktura fra V2 Tr. til V4 A/S , ekstrakten side 128, er dateret 18. august 2008, bekræfte- de vidnet, at hun var fratrådt på disse tidspunkter.

Foreholdt ekstrakten, Yderligere Efterforskning, faneblad 17, bilag 17-1, afhøringsrapport, forklare- de vidnet supplerende, at hun blev afhørt af politiet i 2014, men at der er sket meget siden, herunder har hun haft meget kundekontakt, hvorfor hun husker det dårligt. Det hun sagde til politiet dengang, står hun ved.

Vidne 78's forklaring i retsmøde den 3. marts 2020:

Vidnets forklaring til retsbog af 29. maj 2019 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

"Vidnet forklarede behørigt formanet ad forhold 48 - 50, at hun var ansat i Sparbank A/S i pe- rioden fra 2006 til januar 2013 og placeret i bankens ”backoffice”. Vidnet havde titel af assi- stent, og hendes arbejdsopgaver bestod blandt andet i at efterbehandle indberetninger fra ban- kens leasingkonsulenter i tilfælde, hvor der skulle indgås nye leasingaftaler. Vidnet havde ik- ke selv kundekontakt. Kundedialogen gik således altid gennem leasingkonsulenterne. Efter- behandlingen i backoffice bestod navnlig i udfærdigelse af aftaler, registering af leasingeffek- terne, der enten var maskiner eller biler, samt angivelse af den enkelte aftales løbetid. Disse oplysninger skulle vidnet indsætte i den enkelte leasingkontrakt, der blev udarbejdet ud fra en standardformular. Ydelsesoplysninger for aftalen fremkom maskinelt ud fra anskaffelsesvær- dien på de leasede effekter og aftalens løbetid.

Foreholdt ekstrakten Sparbank, side 11 f, leasingaftale, forklarede vidnet, at det er en af de aftaler, som vidnet har udfyldt efter oplysninger fra en af bankens leasingkonsulenter og muligvis også på baggrund af oplysninger i en ordrebekræftelse eller en leverandørfaktura modtaget fra leasingkon-sulenten.

Vidnet forklarede, at hun selv kunne udskrive leasingaftaler op til en vis værdi, men vidnet kunne aldrig selv godkende aftaler. Når en leasingaftale var udfyldt, blev aftalen sendt til leasingtager til underskrift, hvorefter banken efter returneringen selv underskrev aftalen.

Foreholdt ekstrakten Yderligere Efterforskning under faneblad 17, bilag 17-5, side 7, leveringserklæring, forklarede vidnet, at teksten til denne fremkom automatisk i bankens edb- system eller via indtastning, Leverings-erklæringen blev sendt til leasingtager til underskrift sammen med leasingaftalen.

Foreholdt ekstrakten Sparbank side 124 f, leasingaftale, og ekstrakten Yderligere Efterforskning under faneblad 17, bilag 17-5, side 8, leveringserklæring, forklarede vidnet ad forhold 50, at der gælder tilsvarende for denne aftale som forklaret ovenfor. Foreholdt ekstrakten Sparbank side 127, faktura fra V4 A/S , forklarede vidnet, at vidnet vil afvise, at leasingaftalen er udfyldt efter de oplysninger, som fremgår af fakturaen. Vidnet er sikker herpå, idet leasingaftalen angiver de leasede maskiner med Dawoo som fabrikant, mens fakturaen angiver maskinerne som af fabrikatet Dossan. Vidnet foretog ikke selv en vurdering eller censur af de oplysninger, hun modtog fra leasingkonsulenten, men lagde disse uprøvet til Side 141

grund.

Vidnet forklarede, at hun ikke selv havde kontakt med de enkelte maskinleverandørere til de enkelte leasingaftaler , men vidnet kan ikke afvise, at hun i enkelte tilfælde er blevet kontaktet af en leverandør eller en leasingkunde, men vidnet har ikke nærmere erindring herom.

Vidnet forklarede, at hun også forestod kontrol med betalinger af de løbende leasingydelser. Vidnet har dog ingen konkret erindring om betalingerne fra V1 ApS herunder fra hvilket tidspunkt, betalingsmisligholdelse fandt sted.

Vidnet forklarede supplerende, at hun ikke har en konkret erindring om de enkelte leasingaftaler, herunder aftaler indgået med V1 ApS .

Foreholdt ekstrakten Yderligere Efterforskning under fanablad 17, bilag 17-5, sidste side, forklarede vidnet, at hun ikke erindrer, hvem der returnerede de dér nævnte dokumenter. Vidnet kan således ikke sige, om dokumenterne er modtaget fra V4 A/S eller fra V1 ApS . Vidnet forklarede, at hun har hørt om firmaet V4 A/S og personen Person 1 , men vidnet har ikke nærmere erindring herom. "

Anklageren oplyste, at der i retsbogen side 3, 4. afsnit, rettelig skal henvises til ekstrakten, Yderlige- re Efterforskning, faneblad 17, tredje sidste side, i stedet for faneblad 17, sidste side.

Vidne 78 vedstod forklaringen til forhold 48-50.

Vidnet forklarede supplerende, at hun ved nærmere eftertanke mener, at de til brug for udarbejdelse af leasingkontrakterne, fik tal fra leasingkonsulenterne, der blev indsat i en tabel, hvorefter der fremkom forslag til løbetid og leasingydelse. Hun kan ikke huske, om det var hende selv, der indta- stede tallene.

Vidnet mødte aldrig T1 . Hun havde aldrig kundekontakt.

Foreholdt retsbogen side 2, 3. afsnit, og ekstrakten, forhold 48-50, side 62-67, leasingaftale indgået den 27. juni og 4. juli 2008, ordrebekræftelse og faktura, forklarede vidnet supplerende ad forhold 49, at hun var ansat hos Sparbank A/S i perioden 2006 til januar 2013, og at hun underskrev den på- gældende leasingaftale. Det har været samme procedure, som forklaret om tidligere, der har været gældende i forbindelse med denne aftale.

Siemens Finansiel Services, forhold 51

Vidne 11's forklaring i retsmøde den 29. august 2019:

Vidnets forklaring til retsbog af 3. oktober 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

"Vidnet forklarede ad forhold 51, at han i perioden 2003-2009 var ansat i Siemens Finansiel Services og blandt andet som arbejdsområde behandlede leasingaftaler med V1 ApS . Side 142

Kontakten til V1 ApS blev etableret via V2 Tr. ved V2 . Der blev indgået to leasingaftaler med V1 ApS omfattende henholdsvis EDB udstyr og fitnessudstyr. V2 oplyste i forbindelse hermed, at V1 ApS havde er kundeforhold til V2's firma. Der blev foretaget en kreditvurdering af V1 ApS , men vidnet var ikke selv involveret heri. Vidnet har haft kontakt med Vidne 1 og T1 hos V1 ApS dog alene i forbin- delse med de senere indtrufne betalingsmisligholdelser på de indgåede leasingaftaler.

Foreholdt ekstrakten, Siemens Finansiel Services, ekstrakten side 13 f (forhold 51) forklarede vidnet, at denne aftale vedrører det af V1 ApS leasede EDB udstyr. Der var ikke forud for denne aftale aflagt besøg hos V2 eller V1 ApS , hvilket på det tidspunkt heller ikke var almindeligt. Vidnet opfattede V2 Tr. som aftalens leverandør. Vidnet har underskrevet aftalen på vegne af leasingselskabet. Kontrakten blev tilsendt V1 ApS via V2 . Det med håndskrift påførte på fakturaen, ekstrakten side 15, er påført af leasingselskabet, men ikke af vidnet selv. Bilagene, ekstrakten side 16 f, er bilag til leverandørfakturaen. Leverancegodkendelsen, ekstrakten side 22, er V1 ApS' accept på modtagelsen af det leasede materiel. Modtagerstemplet, ekstrakten side 13 øverst, er leasingselskabets stempel. Leasingaftale og leverandørgodkendelsen er modtaget samtidigt hos leasingselskabet. Det var ikke sædvanligt, at leasingselskabet kontrollerede stel- og serienumre m.v. hos leasingtager. Aftaleforholdet var således i væsentlig grad tillidsbaseret. Den endelige leasingaftale med underskrifter blev tilsendt leasingtager.

Leverandørbetaling fra leasingselskabet fandt først sted, når der forelå en underskrevet leasingaftale, en underskrevet leverancegodkendelse fra leasingtager samt en leverandørfaktura.

Vidnet forklarede, at de leasede effekter er ikke modtaget retur af leasingselskabet, idet det i forbindelse med V1 ApS' konkurs blev konstateret, at effekterne var omfattet af andre leasingaftaler indgået med andre leasingsel-skaber.

Vidnet forklarede, at han ikke har været bekendt med, at V1 ApS selv skulle have foretaget indkøb af de leasede effekter. Havde dette været vidnet bekendt, ville der ikke være blevet indgået en leasingaftale.

Vidnet forklarede, at han havde arbejdsopgaver i relation til V1 ApS' betalingsmisligholdelser, idet vidnet havde samtaler med Vidne 1 og T1 herom. Vidnet var også til stede i forbindelse med den episode, hvor advokat Vidne Vidne 10 skaffede sig adgang til V1 ApS' adresse på Vej 3 , men10's hvor episoden endte med, at de blev bortsvist fra stedet. Vidnet angiver, at dette besøg vist nok fandt sted i efteråret 2008 og før V1 ApS' konkurs. Efterfølgende besøget rettede T1 telefonisk kontakt til vidnet. Vidnet opfattede henvendelsen som truende.

Vidnet forklarede, at det leasede EDB udstyrs serienumre ifølge leasingaftalen ikke kunne genfindes på det udstyr, der efter konkursen blev forefundet på V1 ApS' adresse på Vej 3 .

Vidnet forklarede, at det i en aftale som den foreliggende ikke var sædvanligt at foretage Side 143

leverandørkontrol i relation til priser, hvilket heller ikke er sket i det foreliggende tilfælde.

Det var sædvanligt, at leverandørfaktura ikke blev sendt i kopi til leasingtager.

Vidnet forklarede, at det omkring 2008 ikke var unormalt, at leaset udstyr i selve leasingaftalen ikke var individualiseret. Det er nu mere almindeligt, at leasingaftaler indeholder en mere specifik udstyrsangivelse, ligesom der i videre omfang af leasingselskabet foretages kontrol af udstyrstilstedeværelse hos leasingtager. Det gælder særligt for større aftaler.

Vidnet forklarede, at leasingselskabet ikke foretog priskontrol i forhold til leverandørpriser.

Foreholdt sin forklaring til politiet, ekstrakten Yderligere Efterforskning under faneblad 18, bilag 18-2, side 3, tredje sidste afsnit, kan vidnet vedstå den der gengivne forklaring."

Vidnet vedstod forklaringen og forklarede supplerende vedrørende forhold 51, at han mest snakkede med Vidne 1 . Han har også snakket med T1 . Han var ude på Område 1 sam- men med Vidne 10 , hvor han mener, at det var T1 , han mødte. Det foregik stille og roligt. De blev blot blev bedt om at gå igen. T1 ringede så nogle dage efter til kon- toret. Vidnet havde ikke nogen fornemmelse af T1's rolle i V1 ApS .

Adspurgt af forsvarer, advokat Jakob Iuel Lunøe, forklarede vidnet, at det var V2 , der tog den første kontakt til leasingselskabet. Vidnet tog på det nævnte besøg på Område 1 , da de ikke modtog betaling fra V1 ApS . Det var formentlig i efteråret 2008, at betalingen første gang udeblev. Vidnet husker ikke helt tidspunktet, men V1 ApS gik konkurs i starten af 2009, og den første manglende betaling var lang tid før det.

Formålet med besøget på Område 1 med Vidne 10 var at se, hvorfor V1 ApS havde brug for så mange maskiner. De kiggede ind og kunne se en masse dyre biler. Derefter besluttede de sig for at få fat i en låsesmed, således at de kunne komme ind.

Vidnet husker ikke ansigter, på dem han mødte, men han mener, at det var T1 han mødte, idet T1 henviste til deres besøg i den efterfølgende telefonsamtale. Han mødte to personer derude. Han er sikker på, at det var T1 , der ringede til ham. Vidnet husker ikke nærmere om personernes udseende. Der var vist én, der ikke havde så meget hår på hovedet. Vidnet husker ikke, om der var nogen, der havde hestehale, eller om vidnet i så fald ville have bemærket det. Èn af dem havde en Rottweiler med.

På det tidspunkt gik de ikke så meget op i, hvilken type udstyr leverandøren leverede. Vidnet var bekendt med, at V2 Tr. også leverede sprøjtekabiner og fitness udstyr.

De lavede normalt ikke sale and lease back, men der kan godt have været enkelte tilfælde.

Forud for besøget på Vej 3 havde han ikke haft kontakt til T1 . Side 144

Adspurgt af forsvarer advokat Torben Svensson, forklarede vidnet, at det ikke indledningsvist undrede dem, at V1 ApS skulle have meget IT udstyr. De havde fået at vide, at der var mange medarbejdere i V1 ApS , der skulle bruge IT udstyr, og det samme i forhold til Fitness udstyr. Det første leveringssted var ikke Område 1 . V1 ApS havde vist adresse i Glostrup, men de fandt ud af, at V1 ApS var på Område 1 . Vidnet var ude på adressen i Glostrup, hvor han konstaterede, at der ikke var nogen. Der var kun en postkasse med firmanavn. Vidne 79's forklaring i retsmøde den 18. februar 2020:

Vidnets forklaring til retsbog af 27. september 2019 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

"Videt forklarede behørigt formanet ad forhold 51, at hun var ansat i Siemens Financial Servi- ce i perioden fra april 2003 til april 2010. Vidnets opgaver i leasingselskabet var administrati- on af indgåede leasingaftaler. Vidnets opgaver vedrørte således aftaler, der var indgået og un- derskrevet af den enkelte leasingtager. Aftaler blev ofte indgået efter en leverandørhenven- delse til leasingselskabet med anmodning om finansiering. Leasingaftaler forudsatte en forud- gående kreditgodkendelse af den enkelte leasingtager. Udbetalinger fra leasingselskabet fandt først sted, når underskrevet leasingaftale, underskrevet leverancegodkendelse og leverandør- faktura forelå.

Foreholdt ekstrakten Simens Financial Leasing side 13 f forklarede vidnet, at der er tale om en sædvanlig leasingaftale med bilag med tilhørende leverancegodkendelse og leverandørfaktura. Vidnet har ikke nærmere erindring om aftalen. Aftalens bilag og leverandørfaktura er sands- ynligvis modtaget samtidigt i leasingselskabet. Leasingaftalens bilag er mest sandsynligt ud- færdiget af aftalens leverandør. Der er i leasingselskabet ikke udført kontrol i relation til serie- numre eller af materielpriser i forhold til sædvanlig markedspris. Aftalen var således i vidt omfang tillidsbaseret og forudsatte, at der blev handlet på sædvanlige markedsvilkår og mel- lem uafhængige parter. Vidnet har ikke nærmere kendskab til personkredsen bag V1 ApS og V2 Tr. eller mødt personer fra disse selskaber. Vidnet kan ikke sige, om der er fore- taget kundebesøg hos V1 ApS eller V2 Tr. i forbindelse med den indgåede aftale.

Vidnet forklarede, at leaset udstyr altid skulle forsikres, men hun har ikke nærmere kendskab hertil.

Vidnet forklarede, at det med håndskrift påførte på aftalens faktura, ekstrakten side 15, er på- ført af leasingselskabet."

Vidne 79 vedstod forklaringen.

Foreholdt ekstrakten, forhold 51-52, Siemens Finansiel Service, forklarede vidnet supplerende ad forhold 51, at hun skrev under på fakturaen, da hun godkendte den. De var to, der skulle godkende. Hun tjekkede, at fakturaen stemte med leasingaftalen.

Adspurgt af Torben Svensson, forklarede vidnet, at hun ikke har set hverken leasingaftalen eller le- Side 145

verancegodkendelsen blive underskrevet.

GE Capital Solution Equipment Financing forhold 52

Vidne 80's forklaring i retsmøde den 18. maj 2020:

Vidnets forklaring til retsbog af 2. april 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

”Vidnet forklarede behørigt formanet ad forhold 32, at han var ansat i virksomheden GE Capital Solutions i årerne 2006 og 2007 og blandt andet beskæftigede sig med denne virksomheds finansiering af andre virksomheders entreprenørmaterial via leasingaftaler.

Foreholdt ekstrakten GE Capital Solutions side 15 - 21 forklarede vidnet, at han erindrer aftalen. V4 A/S skulle være leverandør efter aftalen, og V1 ApS skulle anvende det leasede materiel i forbindelse med et byggeri i Næstved. Vidnets kontaktperson i V4 A/S var Person 1 . Leasingaftalen er udtryk for en standardaftale. Leverancegodkendelsen, ekstrakten side 16, er også udtryk for en sædvanlig standard. Produktspecifikationen er baseret på oplysninger fra V4 A/S . Panthaverdeklarationen, ekstrakten side 19, er også udtryk for en standarderklæring. Det samme gælder panthaverdeklarationen, ekstrakten side 20. Ekstrakten side 21 er udtryk for, at der af leverandøren er taget brugt udstyr i bytte. Leasingaftalen er udfærdiget af GE Capital Solutions og baserer sig blandt andet på fakturaoplysninger fra V4 A/S . Det var GE Capital Solutions kreditafdeling, som i forbindelse med indgåelsen af nye leasingaftaler foretog en kreditvurdering af den enkelte leasingtager.

Leasingaftalen og de der tilhørende dokumenter blev typisk sendt til maskinforhandleren med henblik på, at denne opnået leasingtagers underskrift på aftaledokumenterne. Al dokumenthåndtering skete således gennem forhandleren herunder i relation til panthaverdeklarationer og leverancegodkendelser. Vidnet har derfor ikke selv haft direkte kontakt med V1 ApS i relation til aftalen. Udbetaling fra leasingselskabet forudsatte, at ovennævnte dokumenter var modtaget retur i leasingselskabet i underskrevet tilstand.

Vidnet forklarede, at han i 2006 eller 2007 foretog et virksomhedsbesøg hos V1 ApS på Vej 3 . På pladsen befandt sig en del maskiner og byggematerialer. Årsagen til dette besøg var et ønske om at få et indtryk af V1 ApS som virksomhed blandt andet på baggrund af, at der i selskabets regnskaber var medtaget forudbetalte arbejdsopgaver. Vidnet talte med en ”ældre herre” under besøget. Vidnet erindrer ikke navnet på den pågældende.

Vidnet forklarede, at han ikke kender en person ved navn V2 eller firmaet V2 V2 Tr. . Tr.

Vidnet forklarede, at han tillige foretog flere besøg hos virksomheden V4 A/S , hvor kontaktpersonen var Person 1 . Foreholdt ekstrakten side 25 - 29, faktura fra V4 A/S , forklarede vidnet, at fakturaen vedrører V4 A/S' leverance til V1 ApS i forbindelse med leasingaftalen. Side 146

Foreholdt faktura og ordrebekræftelse fra V2 Tr. til V4 A/S , ekstrakten side 22f, forklarede vidnet, at han ikke har erindring om at have haft kendskab hertil. Vidnet opfatter det således, at V2 Tr. var underleverandør i forhold til V4 A/S .

Vidnet forklarede, at han har set tilsvarende udstyr, som det leasingaftalen omfatter, på en byggeplads ved By 4 , men vidnet har i forbindelse med sin tilstedeværelse dér ikke foretaget kontrol af maskinernes serienumre eller tilsvarende. Vidnet drøftede kort behovet for de leasede maskiner i forbindelse med sit besøg hos V1 ApS på Vej 3 .

Vidnet forklarede, at han ikke erindrer, om GE Capital Solutions indgik sale og lease back aftaler i relation til entreprenørmaskiner, men der blev indgået sådanne aftaler i forbindelse med finansiering af eksempelvis gaffeltrucks. For sådanne aftaler blev det kontrolleret, at der ikke var tredjemands pant i de leasede maskiner Denne kontrol skete via en bank- og en revisorerklæring om, at aktivet var til stede og var ubehæftet.

Vidnet forklarede, at GE Capital Solutions ikke selv foretog en egentlig kontrol af tilstedeværelsen af leasede maskiner og disses serienumre. Leasingselskabet lagde i relation hertil leverancegodkendelsen og tilliden til faktisk levering fra forhandleren til grund.

Vidnet forklarede ad panthaverdeklarationen, ekstrakten side 20, at denne omfatter al materiel som angivet i produktspecifikationen, ekstrakten side 18, bortset fra Neuson-maskinen, der er omfattet af deklarationen, ekstrakten side 19.

Vidnet forklarede, at GE Capital Solutions foretog priskontrol i relation til leasede genstandes markedsværdi ved opslag i et internt værdiregistreringssystem.

Vidnet forklarede, at GE Capital Solutions samlet set nok har finansieret omkring 5 leasingaftaler, hvor V4 A/S har været maskinleverandøren.

Vidnet forklarede, at kontaktpersonen hos V4 A/S i relation til leasingaftalen, ekstrakten side 15f, var Person 1 . GE Capital Solutions kreditvurdering skete gennem virksomhedens kreditafdeling og uden om leasingaftalens maskinleverandør.

Vidnet forklarede, at der, så vidt vidnet erindrer, alene blev indgået én leasingaftale med V1 ApS , men at andre aftaler var på tale i forbindelse med andre leverandører end V4 A/S , men at disse potentielle aftaler ikke blev til noget.

Vidnet forklarede, at leaset udstyr oftest blev leveret direkte fra fabrikken og ikke via den enkelte maskinforhandler.”

Anklageren korrigerede, at forklaringen vedrører forhold 52

Vidne 80 vedstod forklaringen, men nu undrer han sig over, at der er flere mørtelværker/betonværker, der ser ret ens ud i ordrebekræftelsen, ekstrakt forhold 52, s. 24 B og 24 C. Der bruges normalt kun et af disse værker på en byggeplads ikke flere. En flismaskine, s. 24A, har heller ikke noget med en byggeplads at gøre. Side 147

Han forklarede supplerende ad forhold 52, at han nok har været hos Person 1 omkring tre gange. Han har også snakket med ham om denne aftale på udstillingen eller har været nede at tale med ham. Person 1 var serviceleverandør og i sidste ende gik de ud fra, at det var Person 1 , der var leverandør. Det vil sige, at Person 1 har lagt ordren til importøren eller fabrikken. Vidnet vil opfatte det som, at V2 Tr. har været importør eller en handelsvirksomhed. De har en forventning om, at forhandleren leverer det, han fakturerer. Endvidere fæster man lid til leverancegodkendelsen. Det er ikke unormalt med et mellemled, når der er så mange forskellige maskiner. En virksomhed som V4 A/S ville skulle have en partner for at kunne gennemføre en levering af denne type. Maskinerne er for store og indviklede til, at en enkelt forhandler dækker så bredt. V2 Tr. kunne godt have speciale i sådanne leveringer.

Forespurgt af advokat Christian Laubjerg har vidnet forklaret, at det er leasingtageren, der underskriver leverancegodkendelsen. Når de havde modtaget den, fik leverandøren sine penge. Handelsbanken Finans, forhold 53

Vidne 81's forklaring i retsmøde den 27. februar 2020:

Vidnets forklaring til retsbog af 1. november 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete un- dervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

"Vidnet forklarede ad forhold 53, at han i perioden fra midten af 1990’erne og indtil for tre år siden var ansat i Handelsbanken Finans, hvor hans arbejdsområde var leasingaftaler. Vidnet har ikke nogen sikker erindring om baggrunden for leasingselskabets indledende kontakt med V1 ApS . Vidnet erindrer ikke at have haft personlig kontakt med ansatte i V1 ApS . Vidnet erindrer navnet V2 fra V2 Tr. , der var leverandør til V1 ApS . Vidnet erind- rer ikke at have haft personlig kontakt med V2 .

Foreholdt ekstrakten Handelsbanken Finans side 11 f (forhold 53) forklarede vidnet, at der er tale om en standardaftale. Der har ikke været forudgående kundebesøg hos V1 ApS . Aftalens materielleverandør er V2 Tr. . Det med håndskrift påførte, ekstrakten side 11, er ikke påført af vidnet, men formentlig af en ansat hos leasingselskabet på baggrund af sagens fakturaoplysninger. Det var sædvanligt, at anpartshaveren i et anpartsselskab skulle påtage sig selvskyldnerkaution i forbindelse med indgåelsen af leasingaftaler. Leasingaftalen er på leasingselskabets vegne underskrevet af Person 52 og Person 75 . Leasingaftalens allonge fremgår af ekstrakten side 16, og aftalens leveringsgodkendelse fremgår af ekstrakten side 17. De der angivne stelnumre er formentlig påført efter aftalens fakturaoplysninger. Det varierede fra sag til sag, på hvilket tidspunkt serienummeroplysninger forelå. Disse kunne også fremkomme i forbindelse med mailoplysninger, i en ordrebe-kræftelse eller på anden måde. Det er udtryk for almindelig procedure, at der i forbindelse med en kautionserklæring kræves vitterlighedspåtegninger.

Vidnet forklarede, at der altid foretages en kreditvurdering af leasingtager forud for en aftaleindgåelse. Det sker på baggrund af blandt andet regnskabsoplysninger, oplysninger fra kreditoplysningsbureauer og offentlige registrer. Vidnet er ikke bekendt med, hvem der konkret har foretaget kreditvurderingen af V1 ApS . Side 148

Forud for udsendelse af en leasingaftale blev der udsendt et finansieringstilbud. Leasingaftalen med allonge udarbejdes af leasingselskabet sammen med en eventuel kautionserklæring og en leverancegodkendelse, der så samlet tilsendes leasingtager med henblik på underskrift af dokumenterne, der herefter returneres til leasingselskabet samlet eller hver for sig. Betaling til leasingleverendøren finder først sted, når disse dokumenter er returneret i underskrevet tilstand, og når der foreligger foreligger en leverandørfaktura.

Vidnet forklarede, at han ikke erindrer at have haft personlig kontakt med V2 .

Vidnet forklarede, at han ikke har været bekendt med, at V1 ApS selv skulle have foretaget indkøb af de leasede genstande.

Vidnet forklarede, at Handelsbanken Finans i visse tilfælde også finansierede sale og lease back aftaler. I sådanne tilfælde blev stillet krav om en separat værdiansættelse af de leasede effekter eksempelvis gennem en vurderingsmand eller via en revisorerklæring. Det var forudsætningen fra leasingselskabet, at køb fra leverandør skete på sædvanlige markedsvilkår, og at der var tale om nye aktiver medmindre andet var positivt oplyst. I relation hertil var der således tale om et tillidsbaseret forhold.

Vidnet forklarede, at det leasede materiel efter V1 ApS' konkurs ikke er blevet returneret til leasingselskabet.

Vidnet forklarede, at han ikke i dag har en konkret erindring om vidnets egen deltagelse i indgåelsen af den pågældende leasingaftale. Vidnet mener at erindre, at der blev indgået samlet to leasingaftaler med V1 ApS .

Vidnet forklarede, at det ikke var sædvanligt, at der på en leasingaftale og en leverancegodkendelse efterfølgende leasingtagers underskrift herpå blev påført serienumre for det leasede materiel på leasingaftalen og leverencegodkendelsen. Vidnet kan ikke med sikkerhed udtale sig om, på hvilket tidspunkt de håndskrevne oplysninger konkret er påført leasingaftalen og leverancegodkendelsen.

Vidnet forklarede, at han ikke har kendskab til, hvorvidt der i sagen foreligger en ordrebekræftelse.

Vidnet forklarede, at den normale forudsætning for leasingselskaber var den, at det leasede udstyr var nyt.

Vidnet forklarede, at leasingselskabet bortset fra i sale og lease back aftaler ikke foretog priskontrol i relation til værdien af det leasede udstyr bortset fra i helt særlige tilfælde, hvor købsprisen ikke fremstod som forklarelig. Der var således også i relation hertil i vidt omfang tale om et tillidsbaseret aftalegrundlag.

Foreholdt sin forklaring til politiet den 3. november 2014, ekstrakten Yderligere Efterforskning under faneblad 20, bilag 20-1, side 1 nederst f, forklarede vidnet, at det godt Side 149

kan passe, at han har forklaret således til politiet, men vidnet har i dag ikke nærmere erindring herom."

Vidne 81 vedstod forklaringen til forhold 53.

Vidnet forklarede supplerende, at han ikke har hørt om en person ved navn T1 . Vidne 1 , der underskrev aftalerne, var direktør for V1 ApS .

Nordfyns Finans A/S, forhold 54

V82's forklaring i retsmøde den 23. august 2019:

Vidnets forklaring til retsbog af 24. oktober 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

"Vidnet forklarede ad forhold 54, at han var ansat i Nordfyns Finans A/S med stillingsbetegnelsen finansieringskonsulent fra september 2007 til september 2009. Vidnets arbejdsopgaver indebar blandt andet kundekontakt i relation til leasingaftaler omfattende entreprenørmateriel. Kontakten til V1 ApS skete gennem V1 ApS' leverandør, V2 . Kontakten fandt sted telefonisk. Der blev foretaget en kreditvurdering af V1 ApS ud fra selskabets regnskabsoplysninger, som så ”ualmindeligt gode ud”. Efterfølgende var der også et besøg hos V1 ApS på Vej 3 , som vidnet foretog sammen med Vidne 83 , hvor V2 viste rundt, men Vidne 83 ønskede ikke at deltage i yderligere leasingarrangementer med V1 ApS , idet forholdene fremstod som ”uoverskuelige”. Derudover havde Vidne 83 et forudgående kendskab til T1, V4 og V5 fra et tidligere drevet selskab. Under besøget hilste man kort på V1 ApS' direktør, Vidne 1 .

Vidnet forklarede, at det i forbindelse med leasingaftalen blev oplyst til leasingselskabet, at V2 var leverandør til V1 ApS . Vidnet har ikke været bekendt med, at V2 skulle have haft en ansættelsesforhold eller anden særlig tilknytning til V1 ApS ud over sin leveradørstatus.

Vidnet forklarede, at han ikke har haft anden kontakt med Vidne 1 og dennes sønner end som forklaret ovenfor.

Foreholdt ekstrakten, Nordfyns Finans side 13 f, forklarede vidnet, at der er tale om den leasingaftale, som blev indgået med V1 ApS forud for vidnets og Vidne 83's besøg på Vej 3 . Der er tale om en standardaftale. Aftalens leverandør havde til opgave at levere det leasede materiel. Leveringserklæringen, ekstrakten side 15, er leasingtagers godkendelse og accept af, at levering i fuldt omfang har fundet sted. Aftalens faktura fremgår af ekstrakten side 16-17. Modregningsadgangen, ekstrakten side 17, omfatter aftalens første (ekstraordinære) ydelse og er udtryk for normal praksis for leasingselskabets aftaler. Det interne forhold mellem leasingtager og leverandør er generelt ikke leasingselskabet bekendt.

Udbetaling fra leasingselskabet fandt først sted, når der forelå en endeligt underskrevet Side 150

leasingaftale, en underskrevet leveringserklæring samt en leverandørfaktura.

Den endelige og fuldt underskrevne leasingaftale blev tilsendt leasingtager, når leasingselskabet selv havde underskrevet aftalen.

Der skete fra leasingselskabets side ikke kontrol af faktisk levering hos leasingtager bortset fra i tilfælde af meget store aftaler. Denne praksis er nu ændret, således at der i videre omfang, men ikke i alle tilfælde, af leasing-selskabet foretages kontrol af faktisk levering.

Vidnet forklarede, at han ikke har været bekendt med, at V1 ApS selv skulle have forestået indkøb af det leasede materiel. En sådan oplysning har blandt andet betydning for vurderingen af prissætningen af det leasede udstyr.

Vidnet forklarede, at vidnet og Vidne 83's besøg hos V1 ApS fandt sted i foråret 2008.

Foreholdt sin forklaring til politiet den 31. oktober 2014, ekstrakten Yderligere Efterforskning under faneblad 21, underbilag 20-3, side 3, kan vidnet vedstå den der gengivne forklaring. Vidnet erindrer ikke beløbsstørrelsen som angivet i forklaringen side 2, næstsidste afsnit.

Vidnet forklarede ad ekstrakten Nordfyns Finans, side 15, at stelnummeroplysningerne formentligt er påført af leasingtager.

Foreholdt ekstrakten side 25 og 26 forklarede vidnet, at han ikke har nærmere kendskab hertil. Ekstrakten side 26 er første side af fakturaen, og ekstrakten side 25 er anden side af fakturaen.

Vidnet forklarede, at praksis omkring 2007 og 2008 var den, at aftaler til en værdi under 1 million kroner ikke forudsatte et forudgående kundebesøg fra leasingselskabet.

Vidnet forklarede, at Vidne 1's underskrifter på leasingaftalen og leveringsgodkendelsen ikke er påført i overværelse af repræsentanter fra leasingselskabet.

Vidnet forklarede, at der alene blev indgået en leasingaftale med V1 ApS .

Vidnet forklarede, at hans opgaver i forbindelse med den indgåede leasing-aftale bestod i salgskontakten og kreditvurderingen af V1 ApS , men ikke udfærdigelse af leasingaftale og andre dokumenter. På det tidspunkt, hvor vidnet var involveret i forbindelse med aftaleindgåelsen, var de leasede genstande ikke individualiserede. Der blev ikke af leasingselskabet foretaget en egentlig priskontrol af markedsprisen på det leasede udstyr.

Vidnet forklarede, at det leasede udstyr blev forsikret i Struer Forsikring, idet leasingselskabet tilbød leasingtager en forsikringsordning, der økonomisk var fordelagtig. Det var obligatorisk, at de leasede genstande skulle være forsikrede.

Vidnet forklarede, at det ikke var ualmindeligt, at erlæggelse af en førstegangsydelse i henhold til en leasingaftale sker i form af leasintagers indbytning af andet brugt materiel til leverandøren. " Side 151

Anklageren oplyste, at der under forklaringen side 3, 6. afsnit, retteligt blev foreholdt fra underbilag 21-2, side 3, 2. afsnit og nedefter.

V82 vedstod forklaringen og afgav supplerende forklaring vedrørende forhold 54.

Foreholdt underbilag 21-2, side 3, 2. afsnit og nedefter, hvoraf fremgår: " Vidne 83 havde forhørt sig omkring V1 ApS i branchen, og han havde fået oplyst, at de ikke var helt fine i kanten, og specielt T1 havde et dårligt rygte i branchen. Da de spurgte V2 omkring T1 fik de halve forklaringer. Vidne 83 besluttede at de ikke skulle indgå flere aftaler med V1 ApS eller V2 Tr. . Kort herefter krakkede V1 ApS ", bekræftede vidnet at have forklaret sådan til politiet og forklarede, at det fortsat var sådan han huskede det.

Ad samme underbilag side 2, næstsidste afsnit, hvoraf fremgår: "Da aftalen havde kort en periode, V82 kunne ikke huske hvor læge, men en mindre periode blev V82 på ny kontaktet af V2 . Denne gang ville de gerne lave en stor aftale på, som V82 husker det 15.000.000 kr., som skulle bruges til finansiering af div. maskiner". Vidnet korrigerede forklaringen således, at V1 ApS gerne ville lave en væsentligt større rammeaftale. Vidnet kan ikke huske, om det var 5 eller 15 mio. kr.

Vidnet forklarede supplerende, at de fik halve forklaringer, og at V2 undgik at svare konkret, herunder når der blev spurgt ind til T1 og hans bror, der vist nok hed V5 , og om deres roller i V1 ApS . Der blev ikke svaret, men spurgt til, hvorfor de ville vide det. Det blev oplyst, at T1 var på en af byggepladserne. Det virkede uldent, og han formoder, at det medvirkede til, at Vidne 83 trak sig.

Der stod småt entreprenørmaskineri, stampere (pladevibratorer), gravemaskiner og håndværktøj i en bygning, som det blev oplyst, at de var i gang med at renovere. Det var maskiner, som ikke var ude at arbejde, og det indgik i deres vurdering af, at behovet for yderligere maskiner ikke var åbenlyst. De fik at vide, at de pladevibratorer, der var på stedet, ikke var dem, de havde finansieret. De fik at vide, at deres materiel var ude at arbejde. De kontrollerede ikke serienumre. Der var et areal på måske 5 x 10 meter, hvor materiel var "linet up". Bag den store Hal 5 var der lavet en indhegning med en masse containere. De så ikke, hvad der var i containerne. Vidnet kan ikke huske, hvad der stod af maskiner og biler.

Vidnet har aldrig mødt T1 , og han ved ikke, om andre fra leasingselskabet har haft kontakt til T1 .

Adspurgt af forsvareren advokat Torben Svensson, forklarede vidnet, at han ikke ved, om de var rundt over det hele. De var ved og i kontorbygningen, og bagefter blev de kørt over til den store hal, hvor der lå byggematerialer, træ osv. De foretog kundebesøget på baggrund af V1 ApS' henvendelse om at udvide samarbejdet. Der var andre medarbejdere til stede, herunder nogle der stak hovedet ud af en dør og lukkede den i igen.

Det var vidnets helt klare opfattelse, at det var sønnerne, der var "hands on" i V1 ApS . Denne opfattelse bygger på V2's fortælling om selskabet. Vidnet vidste, at Vidne 1 Side 152

var den officielle direktør. Vidne 1 var ikke så høj. Han var en trind, ældre herre, som han vil skyde til at være et par og 60.

Adspurgt af forsvareren, advokat Niels Henrik Kromann, forklarede vidnet, at V2 ikke ville komme ind på brødrenes rolle, da han spurgte ind til det ved mødet hos V1 ApS , men inden da, i forbindelse med den første aftale, fortalte V2 om sin kunde. Vidne 83 havde en baggrundsviden om V1 ApS , som han foreholdt V2 , der bekræftede, at det var sønnerne, som styrede tingene. Vidnet var med til mødet, hvor Vidne 83 spurgte ind til det.

Vidne 83's forklaring i retsmøde den 27. februar 2020:

Vidnets forklaring til retsbog af 23. maj 2019 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

"Vidnet forklarede behørigt formanet ad forhold 54, at han i mange år har været ansat i Nordfyns Finans A/S. Vidnet er Stilling . I perioden 2007- 2009 var der 8 - 12 ansatte i virksomheden.

Vidnet forklarede, at Nordfyns Finans indgik én leasingaftale med V1 ApS . Leasingkonsulent for denne aftale var V82 . Kontakten til V1 ApS blev etableret via en henvendelse fra V2 Tr. , der også var leverandør efter aftalen. Vidnet har ikke selv deltaget i indgåelsen af aftalen.

Foreholdt ekstrakten Nordfyns Leasing side 13 f, leasingaftale, forklarede vidnet, at det er den aftale, der blev indgået med V1 ApS . Det med håndskrift påførte serienummer er formentlig påført af en ansat i leasingselskabet efter leverandøroplysninger, meget muligt fra leverandørfakturaen. Om stelnummeroplysningerne på aftalen er påført før V1 ApS' underskrift på denne, kan vidnet ikke sige med sikkerhed. Leasingaftale og leveranceerklæring bliver af leasingselskabet sendt til leasingtager med henblik på, at denne underskriver dokumenterne og returnerer disse til leasingselskabet. Udbetalinger fra leasingselskabet sker først, når der modtaget en underskrevet leasingaftale og en underskrevet leveringserklæring samt når leverandørfakturaen foreligger.

Vidnet forklarede, at der blev udført en ”cirkapriskontrol” i leasingselskabet i relation til værdien af det udstyr, der skulle leases. Kontrollen blev udøvet med udgangspunkt i en sædvanlig markedspris, der blev udfundet ud fra almindelig markedskundskab i leasingselskabet og på baggrund af indhentede forhandleroplysninger. Der blev i leasingselskabets regi ikke udført kontrol i relation til serienumrene på de leasede genstande bortset fra de tilfælde, hvor leasingaftalen omfattede en aftale om sale og lease back. I disse tilfælde blev de leasede genstande besigtiget af en repræsentant for leasingselskabet, ligesom der i disse tilfælde blev stillet krav om en revisorerklæring i relation til tilstedeværelsen af aktiverne, og at disse var ubehæftede.

Vidnet forklarede, at det i 2007 ikke var sædvanligt, at leasingselskabet foretog virksomhedsbesøg hos leasingtagerne. Side 153

Vidnet forklarede, at vidnet har deltaget i et virksomhedsbesøg hos V1 ApS på dette firmas adresse på Vej 3 . Dette besøg fandt sted i forbindelse med et ønske fra V1 ApS om et rammebeløb på 15. mio. kr. I forbindelse med dette besøg mødte vidnet en ”fortravlet” Vidne 1 , der henviste til en repræsentant fra V2 Tr. , meget muligt V2 . Der blev af repræsentanten fra V2 Tr. givet en rundvisning på pladsen. Vidnet fik i forbindelse hermed umiddelbart det indtryk, at det så "meget flot og overdådigt ud”. I stedets kontorbygninger befandt sig dog blot en person. Der blev også forevist et større antal containere og en stor hal med byggematerialer. Der var meget få personer til stede på pladsen, hvilket undrede vidnet. Det samlede indtryk af besøget medførte hos vidnet en vis skepsis i relation til V1 ApS' kreditværdighed, hvilket førte til, at vidnet ikke ønskede at meddele den ønskede kreditramme eller en mindre ramme. Vidnet forklarede i forbindelse hermed, at V1 ApS' regnskab næsten ”så for godt ud”.

Vidnet forklarede, at V1 ApS' betalingsmisligholdelse i relation til den indgåede leasingaftale fandt sted samtidigt med, at selskabets aktiviteter ophørte.

Vidnet forklarede, at det var V82 hos Nordfyns Finans, som forestod leasingselskabets bestræbelser på at tilbagetage leaset udstyr efter betalingsmisligholdelsen. Der er i leasingselskabets regi ikke modtaget noget udstyr retur, hvorfor selskabets bruttokrav som følge af misligholdelsen blev anmeldt i V1 ApS' konkursbo.

Vidnet forklarede, at der i forbindelse med den indgåede leasingaftale blev afkrævet en frafaldserklæring for pant fra V1 ApS' bankforbindelse, Forstædernes Bank, hvilket er og var udtryk for sædvanlig praksis i tilfælde, hvor Nordfyns Finans fungerer som den finansierende part. Tilstedeværelsen af en sådan erklæring er således en forudsætning for leasingselskabets udbetaling til leasingaftalens leverandør.

Vidnet forklarede, at leasingselskabet ikke udførte kontrol i relation til leasingtagers betaling af den ekstraordinære leasingafgift som angivet i leasing-aftalen side 1 nederst, ekstrakten side 13 nederst.

Vidnet forklarede, at der ikke af leasingselskabet er modtaget forsikringsbetaling i relation til den indgåede leasingaftale med V1 ApS . Der er heller ikke meddelt leasingselskabet momsfradrag i relation til den indgåede aftale."

Vidne 83 vedstod forklaringen til forhold 54.

Vidnet forklarede supplerende, at i de i forhold til udbetaling fik en modregningsret på V2 Tr.'s faktura.

Da han var på besøg på Område 1 , så han andre personer end V2 og Vidne 1 , men de forsvandt lynhurtigt. Der var blandt andet et personalerum, et Casino eller et fitnesscen- ter, hvor han oplevede, at personerne, der var derinde, hurtigt forsvandt. Ellers så han ikke andre i forbindelse med besøget end en vagt, der gik rundt i Hal 5 , hvor der var byggevarer. Han har hørt T1 omtalt, men det er ikke én, han har været i kontakt med. Det var V82 , der Side 154

havde kundeansvaret, og spørgsmål herom, bør nok rettes til ham. Vidnet har ingen erindring om, at V2 skulle have nævnt T1 . Det er kun Vidne 1 , der er omtalt i deres sag.

Adspurgt til vidnets vurdering af V1 ApS' regnskab, forklarede han, at han undrede sig over, at for- retningen voksede så hurtigt, uden at omkostningerne fulgte med. Det så lidt for rosenrødt ud. Og efter vidnets erfaring skal man sige nej, hvis man er i tvivl.

Adspurgt af forsvareren advokat Jakob Iuel Lunøe, forklarede vidnet, at han ikke husker detaljerne omkring regnskabet, men at han på baggrund af regnskabet, og det han så på Område 1 , vurdere- de, at de ikke skulle gå videre. V82 var ikke helt glad for vidnets beslutning. Men en ram- me på 15 mio. kr. var meget for dem. Vidnet spurgte ikke selv ind til stigningen i omsætningen.

Adspurgt af advokat Torben Svensson, forklarede vidnet, at de havde kontakt med V2 fra V1 ApS , men det er V82 , der kan forklare nærmere herom.

Vidnet fik opfattelsen af, at Vidne 1 virkede fortravlet, idet han, i forbindelse med vidnets besøg på Område 1 , kom kørende i en lastbil, stoppede op, hilste og kørte videre. Den mand, der præsenterede sig som Vidne 1 , var på vidnets alder, det vil sige 60 år, plus/minus 5 år. I forbindelse med besøget var det vidnets fornemmelse, at V2 var huskendt. Han kunne åbne op de forskellige steder, de var, og han foreviste maskiner.

De talte ikke om rammeaftalen i forbindelse med besøget. Det var V82 , der drøftede dette med V1 ApS . Vidnet skulle blot se V1 ApS nærmere an ved besøget.

Grenke Leasing, forhold 55

Vidne 84's forklaring i retsmøde den 18. februar 2020

Vidnets forklaring til retsbog af 27. september 2019 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

"Vidnet forklarede behørigt formanet ad forhold 55, at han siden 2006 har været Stilling i Grenke Leasing. Der blev i dette selskabs regi indgået i alt to leasingaftaler med V1 ApS . Begge aftaler omfattede EDB-udstyr. Aftalerne kom i stand via firmaet V2 Tr. . Leasingselskabet havde ikke et forhåndskendskab til V2 Tr. . Der blev der- for i forbindelse med de 2 aftaler foretaget et kundebesøg hos V2 Tr. . Besøget blev fore- taget af en kollega til vidnet. Der blev også forud for aftalerne indhentet en kreditvurdering af V1 ApS . Kreditvurderingen blev forestået af et kreditratingbureau.

Foreholdt ekstrakten Grenke Leasing side 10 f forklarede vidnet, at det er en af de indgåede leasingaftaler med V1 ApS . Ekstrakten side 11 er aftalens leverancegodkendelse. Afta- lens faktura fremgår af ekstrakten side 12. Serienumre fremgår af ekstrakten side 15 f. Bilage- ne til aftalen er udarbejdet af V2 Tr. . Udbetaling til en leasingleverandør sker først, når leasingselskabet har modtaget en underskrevet leasingaftale og eventuelle bilag hertil, en un- derskrevet leverancegodkendelse samt en leverandørfaktura. Den fuldt underskrevne leasin- Side 155

gaftale og eventuelle bilag hertil sendes efterfølgende til leasingtager.

Vidnet forklarede, at han er bekendt med navnene Vidne 1 og Vidne 3 , men han har ikke selv truffet eller talt med de pågældende personer.

Vidnet forklarede, at han foretog et besøg på V1 ApS' adresse i Glostrup, efter at V1 ApS havde betalingsmisligholdt de indgåede aftaler, men adressen var tom.

Vidnet forklarede, at leasingaftalernes serienumre ikke blev kontrolleret af leasingselskabet. Vidnet kan ikke sige i hvilket omfang, der i leasingselskabet blev foretaget priskontrol i relati- on til markedsprisen for det leasede udstyr.

Vidnet forklarede, at der ikke er modtaget leaset udstyr retur fra V1 ApS . Det var generelt et krav i de indgåede leasingaftaler, at alt udstyr skulle omfattes af en forsikring.

Vidnet forklarede, at han ikke har talt med eller truffet V2 fra V2 Tr. .

Vidnet forklarede ad ekstrakten side 10 og 11, at udstyrsangivelsen er foretaget af V2 Tr. . Udstyrsbeskrivelsen i den indgåede aftale og leverandørfakturaren passer ikke sammen.

Videt forklarede, at de indgåede leasingaftaler i vidt omfang var tillidsbaseret herunder i rela- tion til, at leverandør og leasingtager giver korrekte oplysninger om det leasede materiel, og at disse parter i øvrigt er uafhængige af hinanden og indgår aftaler på sædvanlige markedsvilkår.

Vidnet forklarede, at ændret lovgivning og tabshensyn har ført til, at leasingselskabets kontrol i relation til leverandør og leasingtager nu er mere omfattende, end den var i den periode, hvor leasingaftalerne med V1 ApS blev indgået.

Vidnet forklarede, at han ikke selv har deltaget i indgåelsen af leasingaftalerne med V1 ApS . Det er ikke usædvanligt, at udstyr angives med stelnumre i et eller flere bilag til den en- kelte leasingaftale."

Vidne 84 vedstod forklaringen.

Foreholdt retsbogen side 2, 4. afsnit, forklarede vidnet supplerende ad forhold 55, at en kollega be- søgte V1 ApS i By 4 .

Foreholdt retsbogen side 2, sidste afsnit, og side 3, første afsnit, forklarede vidnet, at de finansierede 15 PC totalløsninger i henhold til leasingaftalen, hvilket ikke svarer til antallet i leverandørfaktura- en. Vidnet må erkende, at de ikke var skarpe nok til at tjekke det dengang. De bemærkede det ikke. V1 ApS havde skrevet under på, at de havde modtaget varerne i henhold til specifikationerne. Gren- ke Leasing gik derfor ud fra, at udstyret i henhold til fakturaen fra V2 Tr. var leveret.

Det var Vidne 1 , der skrev under som direktør. På et tidspunkt blev de informeret om, at Vidne 1 efterfølgende havde fået en mere tilbagetrukket rolle, og at Vidne 3 overtog ledelsen og kunne tegne selskabet. Vidnet har ikke kendskab til, hvem der stod for den dag- Side 156

lige drift.

Adspurgt af forsvareren advokat Jakob Iuel Lunøe og foreholdt ekstrakten, forhold 53-55, s. 11, le- verancegodkendelse, forklarede vidnet, at de ikke overværede, at Vidne 1 eller leverandø- ren skrev under. Leverandøren bekræftede ved sin underskrift på leverancegodkendelsen, at han havde leveret det leasede.

Vidne 54's forklaring i retsmøde den 15. august 2019:

Vidne 54 fremstod som vidne og blev behørigt formanet om vidnepligt og -ansvar.

Vidnets forklaring til retsbog af 29. august 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete under- vejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

"Vidnet forklarede ad forhold 55, at han i 2007 og 2008 var ansat i selskabet Grenke Leasing ApS og fungerede som Stilling i hovedstadsområdet for leasingsalg af navnlig IT udstyr.

Foreholdt ekstrakten, Grenke Leasing, side 10-11, forklarede vidnet, at kontakten med V1 ApS blev skabt med V2 Tr. som formidler.

Kontaktpersonen i V1 ApS var Vidne 1 . Oplysningen herom kom fra V2 hos V2 Tr. . Vidnet har ikke selv haft kontakt med V1 ApS . Aftalen, ekstrakten side 10 f, er en standardaftale. Aftalen er udfyldt af leasingselskabet. Det med håndskrift påførte er formentligt påført af en repræsentant fra V1 ApS . Vidnet har vist nok ikke været på V1 ApS' adresse i Glostrup. Det varierede, om leasingselskabet foretog besøg hos en leasingtager.

I alle sager blev kreditværdighed hos den enkelte leasingtager vurderet, og grundlaget herfor var offentligt tilgængelige oplysninger og oplysninger fra kreditoplysningsbureauer. I tilfælde af usikkerhed om kreditværdigheden blev der ofte krævet selvskyldnerkaution.

Det var V2 Tr. , der var leverandør af det leasede udstyr. Vidnet mener i relation hertil at erindre at have haft kontakt med V2 og at have foretaget besøg på V1 ApS' adres- se på Vej 3 , hvor han så, at der var opstillet IT udstyr.

Vidnet kan ikke med sikkerhed sige, om det af leasingaftalen omfattedeudstyr var nyt, men i udgangspunktet var der fra leasingselskabets side krav om, at der var tale om nyt udstyr.

Serienumre, ekstrakten side 15 F, er ikke blevet kontrollet af leasingselskabet, hvilket heller ikke var normalt.

I relation til leveringsgodkendelsen, ekstrakten side 11, forklarede vidnet, at han ikke har væ- ret til stede i forbindelse med underskrivelse heraf, hvilket heller ikke var normalt. Det samme gælder i relation til leasingaftalen. Det var således ikke normalt, at man i leasingselskabet stil- lede krav om, at dokumenter skulle underskrives i overværesle af en af selskabets repræsen- tanter. I relation til faktura og bilag hertil, ekstrakten s. 12-22, forklarede vidnet, at faktura og bilag formentlig er modtaget samlet. Side 157

Dokumenter blev sædvanligt stemplet i leasingselskabet med et modtagerstempel.

Vidnets besøg på Vej 3 skete sammen med V2 , hvor vidnet også hilste på Vidne 1 . Besøget fandt sted efter invitation fra V2 .

Vidnet kan ikke med sikkerhed sige, om det leasede udstyr er returneret i forbindelse med V1 ApS' konkurs.

Vidnets ansættelse i Grenke Leasing ophørte medio 2008.

Leasingbeløb blev normalt først udbetalt af leasingselskabet, når der forelå en leverandørerk- læring (faktura), en underskrevet leasingaftale samt underskrevet leverancegodkendelse. Lea- sinfbeløbet blev udbetalt til leverandøren, V2 Tr. .

Det var ikke unormalt, at leverancegodkendelsen ikke er udførligt specificeret i relation til det leasede udstyr.

Foreholdt sin forklaring til politiet, ekstrakten side 39, kan vidnet vedstå den der gengivne for- klaring i relation til Vidne 1 ."

Foreholdt ekstrakt, forhold 53- 55, vedrørende forhold 55 s. 12-22, har vidnet forklaret, at fakturaen bl.a. udgøres af de specificerede serienumre.

Han kan vedstå sin forklaring til politiet som foreholdt fra samme ekstrakt forhold 55. s. 39, Rap- port Grenke Leasing ApS, 3. og 4. afsnit:

" V2 havde ligeledes forevist det IT-udstyr, som skulle leases, og dette stod fortsat i uåb- nede kasser i et lokale/halvfærdigt kontor på stedet.

Afh. havde besigtiget kasserne og "ligesom sparket lidt til disse", hvorfor han helt klart for- nemmede, at IT-udstyret fortsat beroede i de uåbnede kasser."

Det var V2 Tr. , der skulle indkøbe udstyret. Vidnet er ikke bekendt med andet.

Foreholdt ekstraktens s. 10 og 11, leasingaftalen og leverancegodkendelse, forklarede han, at det var de to dokumenter, de krævede, før de betalte fakturaen. De var klar over, at V2 Tr. skulle ind- købe udstyret. Han ved ikke, hvem der har underskrevet på vegne leverandøren.

Han havde primært kontakt med V2 . Han har også mødt Vidne 1 . Han ville ikke kunne genkende Vidne 1 i dag. Han har mødt ham en gang. Han husker ham som en solid polstret mand, men kan ikke beskrive ham yderligere.

Som han erindrer det, sendte de ikke fakturaen til leasingmodtageren. Det var ikke af betydning for dem, at serienumre fremgik af leasingaftalen, blot leasingaftalen blev opbevaret sammen med faktu- Side 158

raen.

De havde på det tidspunkt lavet en række leasingkontrakter med V2 . Hans besøg hos V1 ApS var et hyggeligt kundebesøg på initiativ af V2 . Det var ikke normalt, at de besigtigede udstyr. V2 fremviste virksomheden, som han fortalte, at Vidne 1 var ved at starte op. V2 fremviste også en stor maskine, der kunne lave træflis. Det virkede, som V2 var en involveret part på virksomhedens it-front.

Han blev ansat i Grenke Leasing i 2004. Han havde haft kontakt med V2 flere gange før kontrakten med V1 ApS . Grenke Leasing beskæftigede sig kun med leasing af IT-udstyr på det tidspunkt. De andre kontrakter har formentlig været på nogle mindre kunder. Han havde typisk kun kontakt til leverandøren ikke til kunden.

Forklaringer vedrørende identifikation af maskiner

Doppstadt Scredder, forhold 1, og MB 90.3 betonknusere forhold 14

Vidne 14's forklaring i retsmøde den 21. februar 2020:

Vidnets forklaring til retsbog af 7. november 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete un- dervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

"Vidnet forklarede ad forhold 1, at han i perioden fra 1996-2004 var Stilling i selskabet Doppstadt Danmark A/S. Moderselskabet til dette selskab er et tysk selskab, der beskæftiger sig med produktion og salg af mobile og stationære anlæg til affaldssortering. Det danske sel- skab er importør og eneforhandler af Doppstadt maskiner i Danmark. Hver maskine er forsy- net med et typeskilt fra den danske fabrik. Skiltet angiver tillige blandt andet serienummeret på maskinen, hvilket nummer også er indhugget i maskinens chassis. Skiltet er anbragt umid- delbart synligt.

En maskine med betegnelsen Doppstadt DW 3060 er en maskine til knusning af affald. Der sælgers årligt 3 af sådanne maskiner i Danmark. Der bliver dog også importeret brugte maski- ner af denne type. Doppstadt Danmark har på intet tidspunkt solgt maskiner til V1 ApS eller V2 Tr. , ligesom vidnet ikke har kendskab til personen V2 . Maskinpri- sen for ovennævnte maskine udgør omkring 2,6-3 millioner kroner alt afhængig af, om der er tale om en mobilmaskine eller en maskine forsynet med larvebånd. Brugtprisen varier betyde- ligt og udgør omkring 1,2 og 1,5 millioner kroner for en fire år gammel og renoveret maskine.

Foreholdt ekstrakten Nykredit side 30, faktura, forklarede vidnet, at der reelt er tale om en langsomtgående neddeler. Maskinbetegnelsen for en sådan maskine forsynet med hjul er ”M” og ”K”, når maskinen er forsynet med larvebånd, og ”SA”, når maskinen er udformet med sættevogn. Det er ikke muligt ud fra fakturaen at sige, hvilken af de ovennævnte typer af mas- kiner, der er tale om. Talangivelserne i anden linje i fakturaen relaterer sig til maskinens mo- tor. Kapacitetsangivelsen på 250 tons pr. time er urigtig og kan ikke passe og eksisterer ikke. Kapaciteten er snare 30-50 tons pr. time. Der eksisterer ikke en sådan maskine med en total- Side 159

vægt på 23,5 ton. Vidnet går ud fra, at der er tale om en ”M-maskine”. Det angivne serienum- mer er ikke eksisterende. Et serienummer for en sådan type maskine starter næsten altid med et W. Det danske datterselskab giver ikke de enkelte maskiner særskilte numre.

Alle importerede nye maskiner er registrerede i det danske datterselskab. Det danske selskab udfører også maskinservice, herunder også på parallelimporterede, brugte maskiner, der så bli- ver registreret i virksomhedens registreringssystem. Der er forbundet meget service på maski- ner af den pågældende art. Vidnet er sikker på, at den angivne maskine aldrig har eksisteret. Maskinprisen er også urealistisk lav.

Foreholdt sin indenretlige forklaring, ekstrakten side 60-61, kan vidnet vedstå den der gengiv- ne forklaring. Salgstallet på 15 maskiner omfatter salg af alle maskintyper.

Foreholdt ekstrakten side 39 og 40 forklarede vidnet, at de der gengivne MB-maskiner er itali- ensk fremstillede. Nummerangivelserne er forkerte og skulle være ens systemmæssigt. Num- rene skal ende på tallet ”3”. Vidnet kan ikke med sikkerhed sige, om alle MB-maskiner har været forsynet med nummerangivelse. Der har været et meget lille salg af MB-maskiner i Danmark, som Doppstadt Danmark tidligere har været importør af. Der blev i alt over en cirka 10-årig periode solgt 4-5 MB-maskiner. Der eksisterer MB-maskiner med betegnelsen MB 90.3.

Foreholdt ekstrakten SEB Leasing/Cito Leasing side 187, faktura, forklarede vidnet, at prisen for salg fra importør af de angivne to styk MB 90.3 beton-knusere udgør cirka 400.000 kroner. Den angivne fakturapris på 1.450.000 er derfor meget høj. Doppstadt Danmark har aldrig haft et forretningsmæssigt samarbejde eller foretaget salg til V4 A/S . Vidnet har branchekendskab til V4 A/S og mødt selskabets direktør Person 1 en enkelt gang. V4 A/S har i maskinhandlerbranchen, der er lille, efter vidnets opfattelse ikke et godt ry.

Foreholdt ekstrakten Nykredit side 33-36 forklarede vidnet, at han er bekendt med denne kor- respondance. Vidnet havde en parallel korrespondance med den italienske fabrikant. Vidnet fik i den forbindelse oplyst, at en af maskinerne var solgt i Italien, og at de øvrige maskiner befandt sig hos producenten."

Vidne 14 korrigerede til, at han var Stilling i Doppstadt Danmark til 2014. I øvrigt vedstod han forklaringen. Han oplyste, at han i sidste retsmøde afleverede et foto af et typeskilt.

Han forklarede supplerende ad forhold 1, at det var en ansat, Person 76 , der skrev til italienerne. Doppstadt Danmark forhandlede 60 % af alle de maskiner, der blev solgt, inkl. de brugte maskiner. De brugte maskiner kom fra Italien, Polen, England m.fl. Brugte maskiner sælges typisk via en hjemmeside. Man googler maskinen og kan så se, hvilke maskiner der er til salg. De havde som tommelfingerregel, at der kunne sælges en maskine for hver 1 mio. indbyggere, så brugte maskiner kom i stort omfang fra England. Han var Stilling , montør og fejedreng i Doppstadt Danmark.

Alt var oppe at vende på hans bord. Serienummeret for en ”M-maskine”, 3060, starter alle med W, så det er misvisende, når det fremgår af retsbogen fra den tidligere sag, at det ”næsten altid starter Side 160

med W”. De anvendte typeskilte har ikke ændret sig over årene.

Terex teleskoplæssere, forhold 2, 22, 26, 34, 42 og 44

Vidne 85's forklaring i retsmøde den 25. november 2019:

Vidnets forklaring til retsbog af 7. november 2018 i sag 4503/2014 blev oplæst og der skete under- vejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

Vidnet forklarede ad forhold 2, 22, 26, 34, 42 og 44, at han i en længere årrække har været Stilling i V41 ApS . Virksomheden driver virksomhed med engrosudlejning af blandt andet lifte og teleskoplæssere af forskellige fabrikater herunder af fabrikatet Terex. Der er ti ansatte i virksomheden. Indkøb af maskinel foretages direkte fra den enkelte producent eller via en dansk importør. Terex-maskiner bliver købt både hos producenten og hos den danske importør afhængig af maskintype. Terex teleskoplæssere bliver i virksomheden alle købt hos den danske importør. Alle maskiner er forsynet med flere individuelle identifikationsnumre. Hver maskine er således forsynet med et stel-/serienummer, der er identiske, et fabrikationsnummer og i visse tilfælde også et dansk nummer. Det er producenten, der påfører maskinen serienummeret. Serienummeret påføres den enkelte maskine både ved indhugning i chassiet og ved en popnittet metalplade. Er en maskine tillige forsynet med dansk nummer, er der tale om et maskinnummer. De fleste serienumre indeholder som en del af nummeret det årstal, hvor maskinen er produceret. Maskinnummeret er normalt angivet på et påsat skilt. Vidnets virksomhed påsætter sine egne maskiner et eget fem cifret nummer, der angives på et metalskilt, der er popnittet på maskinen. Alle virksomhedens maskiner registreres i virksomhedens EDB system.

Vidnet forklarede, at der eksisterer en maskine af typen Terex teleskoplæsser 4013. Maskinen produceres vist nok i USA. Maskinen kan også som mærkefabrikat bære navnet Genie, ligesom maskinen kan have forskellige farver afhængig af, hvilken distributionskanal der har været anvendt ved den pågældende maskine.

Vidnet forklarede, at V41 ApS i mindre grad har udlejet maskiner til V1 ApS , herunder lifte. Virksomheden har derudover udlejet 180 containere til V1 ApS , der blev opstillet på V1 ApS' adresse på Vej 3 . Der var tale om nye, ubrugte containere. Disse containere er modtaget retur i forbindelse med V1 ApS' konkurs.

Vidnet forklarede, at vidnets virksomhed i enkelte tilfælde har udlejet maskiner til V34 ApS .

Foreholdt ekstrakten Nykredit side 172, faktura, forklarede vidnet, at vidnet ikke er bekendt med virksomheden V2 Tr. eller V2 . De to angivne fem-cifrede numre er muligvis V41 ApS' maskinnummer. Den angivne pris i fakturaen tilsvarer markedsprisen på det pågældende tidspunkt. Maskinerne er ombygget i Danmark med en mandskabskurv og fjernbetjening. Vidnet kan på den baggrund sige, at maskinerne er Side 161

importeret via den danske importør. Foreholdt samme ekstrakt side 185 og side 186 forklarede vidnet ad side 186, at det er vidnets mail til politiet. Oversigten side 180 er ikke udarbejdet af vidnet. Maskinerne på fortegnelsen er indkøbt af V41 ApS . To af disse maskiner blev leveret til V1 ApS , men blev returneret efter 14 dage. Maskinerne er modtaget hos V41 ApS som leasede maskiner, men med den mulighed, at maskinerne kunne videresælges. De angivne interne numre, ekstrakten side 185, er vidnets virksomheds fem- cifrede numre. Vidnet forklarede hertil, at det i praksis i visse tilfælde kan være vanskeligt at adskille de forskellige nummersystemer fra hinanden.

Vidnet forklarede, at de opstillede containere hos V1 ApS var tomme og nye containere. Der var også opstillet andre containere på V1 ApS' adresse på Vej 3 .

Vidnet forklarede, at en maskines modelnummer ikke ændre sig, uanset om maskinen bliver påmonteret en mandskabskurv.

Vidnet forklarede, at brugte Terex maskiner handles gennem flere kanaler, herunder via hjemmesider og via auktioner. Nye maskiner parallelimporteres også. Nu mere end tidligere.

Vidnet forklarede ad ekstrakten side 181, at de dér oplistede maskiner alle er teleskoplæssere, men af forskellig type og størrelse. Vidnet har ikke et detaljeret kendskab til alle maskinerne.

Vidnet forklarede, at han var på V1 ApS' adresse på Vej 3 flere gange. På pladsen var der en hal, hvorfra der skulle drives trælasthandel. Vidnet har set, at der i hallen var placeret mange varer, men vidnet har aldrig set trælasthandelen i drift. Vidnet mener, at han sidst var på V1 ApS' adresse på Vej 3 omkring et halvt år forud for V1 ApS' konkurs. Vidnet forklarede, at han fik oplyst, at de udlejede containere til V1 ApS skulle anvendes i forbindelse med trælasthandelen, således at den enkelte kunde kunne afhente bestilte varer, der så var placeret i en bestemt container. Kunder kunne på den måde opnå fri adgang til at afhente varer uanset tidspunkt."

Anklageren berigtigede, at oversigten, ekstrakten, forhold 1-6, Nykredit, s. s. 180 retteligt er s. 181.

Vidne 85 vedstod forklaringen ad forhold 2, 22, 26, 34, 42 og 44 og forklarede ekstrak- ten, forhold 1-6, Nykredit, s. 185, at det var hans maskiner. Det er ikke hans numre, der er angivet på s. 172. Hans numre står på s. 185. S. Numrene s. 172 ligner serienumre, men de er ikke helt iden- tiske med serienumrene på hans maskiner s. 185. Hans interne numre starter med 56.

Han købte selv fem teleskoplæssere på en gang. Han fik først en leverance på tre maskiner og deref- ter en på to. Da de to sidste kom, ville V1 ApS købe dem, og de blev leveret derud. Da det ikke blev til noget med købet, så hentede de dem igen efter 3-4 uger. Det er derfor, at han skrev til politiet, at de var på ”demo”. Han havde kontakt til Vidne 1 og til de tre brødre, V4 , T1 og V5 på kryds og tværs. Som hovedregel havde han aftaler med Vidne 1 . Han havde ikke indtryk af sønnernes rolle. Han talte også med T1 og V5 om maskinerne. V4 var vist mere ude i byen. Side 162

Aftalen om 80 containere indgik han med Vidne 1 og T1 .

Han har været i kontakt med Vidne 12 efter konkursen. Vidne 12 mente, at alt var hans. Ue- nigheden omhandlede containerne, som vidnet kune dokumentere var hans.

Der er masser af brugte Terex på markedet, bl.a. i forbindelse med salg franationale og internatio- nale auktionsfirmaer.

Han var på besøg på Område 1 flere gange. Det var hovedsageligt hans containerpark, der var spændende. Han så også deres kontorbyggeri og var imponeret. Men han så meget lidt aktivitet. Han sætter skilte på sine maskiner. Importøren sætter også deres numre på. Det er normalt at slutbrugere også gør det til brug for deres anlægskartotek.

Vidne 15's forklaring i retmøde den 27. februar 2020:

Vidnets forklaring til retsbog af 26. marts 2019 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete under- vejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

"Vidnet forklarede behørigt formanet, at han i perioden fra 2000 til 2015 var ansat i virksom- heden Atlet Danmark A/S, hvor vidnet beskæftigede sig med salg og service af entreprenør- maskiner. Alet Danmark er blandt andet eneimportør af Terex teleskoplæsere i Danmark. Maskinerne bliver importeret fra Italien. Hver maskine har et serienummer. Serienummeret fremgår af en popnittet typeplade, ligesom serienummeret er indhugget i maskinchassiet. Virksomhedens serviceydelser i relation til de enkelte maskiner sker ud fra et nummersystem, der består af 2 bogstaver og 4 ciffertal. Bogstaverne TX anvendes i forbindelse med nye mas- kiner, og bogstaverne BX i forbindelse med brugte maskiner. Bogstaverne efterfølges i begge tilfælde af et 4 cifret tal. Disse numre fremgår af maskinens typeplade.

Foreholdt ekstrakten Nykredit side 189 f, mailkorrespondance og skema, forklarede vidnet ad forhold 2, at han kan vedstå den der gengivet korrespondance for sit vedkommende. Maskinoversigten fremgår af ekstrakten side 193. De oplyste serienumre relaterer sig til maskiner, der er af en anden type end Terex 4013 maskiner, og maskiner, som er solgt i en række andre lande. De pågældende maskiner har aldrig været importeret til Danmark bortset fra maskinen ”GTH4017”, maskine nr. 3 på listen, ekstrakten side 189). En ”Mariner 25” er en betonblandemaskine. Et eksempel på en type-plade fremgår af ekstrakten side 195. Atlet Danmarks egen typeplade fremgår som et eksempel af ekstrakten side 194.

Videt forklarede, at der i et vist omfang foretages parallelimport af brugte maskiner til Danmark.

Vidnet forklarede, at teleskoplæsserne er CE-godkendte, hvilket blandt andet indebærer, at der skal udføres et lovpligtigt årligt sikkerhedssyn for hver maskine. Bevis herfor skal opbevares sammen med maskinen. De årlige sikkerhedseftersyn bliver udført af Atlet Danmark, men også af konkurrerende virksomheder.

Foreholdt faktura fra V2 Tr. , ekstrakten side 172, forklarede vidnet, at den pris, der er Side 163

angivet, overstiger sædvanlige markedspris med ca. 10 %.

Vidnet kender ikke virksomhederne V2 Tr. og V1 ApS .

Foreholdt ekstrakten DnB Nor Finans side 258, faktura, forklarede vidnet ad forhold 22, at der vedrørende denne maskine gælder tilsvarende som forklaret ovenfor. Det årlige salg af disse maskiner var i 2007 ca. 100 og i 2008 ca. 20 maskiner.

Foreholdt ekstrakten Leasing Fyn side 92, faktura, forklarede vidnet ad forhold 26, at det vedrørende den der nævnte teleskoplæsser gælder tilsvarende som forklaret ovenfor.

Foreholdt ekstrakten Syd Leasing side 226, faktura, forklarede vidnet ad forhold 34, at det vedrørende den der nævnte maskine forholder sig tilsvarende som forklarede ovenfor.

Foreholdt ekstrakten DJS Leasing side 67, faktura, forklarede vidnet ad forhold 42, at det vedrørende denne maskine forholder sig tilsvarende som forklaret ovenfor.

Foreholdt ekstrakten Dansk Erhvervsfinansiering side 94 forklarede vidnet ad forhold 44, at der vedrørende den der nævnte teleskoplæser gælder tilsvarende som forklaret ovenfor. Den angivne pris er mindst 100.000 kr. under markedsprisen for en ny maskine. Maskinen er ikke produceret med en 8 meter lift, men med en 7 meter lift. Maskinen er ikke udstyrsspecificeret. "

Anklageren berigtigede vedrørende fakturaen i forhold 26, at den rettelig findes i ekstrakt, 22-26, Leasing Fyn, s. 290. Vidne 15 vedstod forklaringen til forhold 2, 22, 26, 34, 42 og 44.

Forevist ekstrakten, forhold 1-6, side 195, foto, forklarede vidnet supplerende, at det er et foto af en popnittet typeplade, hvor der anføres maskinmodel, årgang, serienummer, vægt i kg., og motorstør- relse i KW.

Forevist ekstrakten side 194, foto, forklarede vidnet, at det er et foto af deres egen typeplade, der sættes på maskinerne, med angivelse af deres eget interne nummer, samt - i forhold til garantiperio- den - hvilken dato maskinen er leveret.

Foreholdt ekstrakten, side 193, mailkorrespondance, forklarede vidnet, at han er bekendt med kor- respondancen. Person 4 var deres Stilling i Sverige. Det var ham, de bestilte igennem. Person 4 sendte en forespørgsel til kontoret i Italien. ”4013” betyder at maskinen kan løfte 4 tons og i en højde på 13 meter. ”3512” er jo således en helt anden maskine. På fakturaen stod der, at det var en Terex 4013, og der var anført serienummeret 18458 GTH 3512 2008 UK. Serienummeret er rigtigt nok, men det er ikke en Terex 4013.

Agri har en omvendt opbygning. ”AGRI 730” betyder, at den kan løfte i 7 meters højde og løfte 3 tons. Ved ”GTH 4017 EX” er EX udtryk for at den har en helt speciel ventil. ”Mariner 25” kan selv lave beton. Det er en selvkørende blandemaskine/betonkanon. Man bruger ikke sådanne maskiner i Side 164

Danmark. Der skal være papir på, hvor beton der anvendes i Danmark, er produceret.

Foreholdt ekstrakten, forhold 1-6, side 192, mailkorrespondance, forklarede vidnet, at han også er bekendt med denne korrespondance, og at han er bekendt med, hvem Vidne 12 er, og at han var blevet sat på sagen.

Man kan ikke, såfremt man overholder reglerne, umiddelbart købe en maskine i USA og tage den i brug i Danmark, da den skal være CE godkendt. Men det kan jo gøres, såfremt man ikke overholder reglerne. Typisk vil man importere brugte maskiner fra fx Tyskland eller Holland, hvor maskinerne også er CE godkendt. Man vil typisk ikke importere maskinerne fra USA, både på grund af den manglende CE mærkning, men også på grund af omkostningerne til transport, der vil være høje.

Foreholdt ekstrakten, yderligere efterforskning, faneblad 10, bilag 10-2, forklarede vidnet, at han er bekendt med mulighederne for at konvertere en ANSI maskine til en maskine med CE mærkning. Men der er mange forskellige krav, der skal være opfyldt. Det er meget "langhåret".

Foreholdt retsbogen side 4, tredje sidste afsnit, forklarede vidnet, at tallene for deres årlige salg er korrekt gengivet. Det var deres salg af Terex maskiner. Det totale salg i Danmark, herunder af lig- nende maskiner af andre mærker, var højere.

Foreholdt ekstrakten, forhold 41-44, side 67, faktura, forklarede vidnet, ad forhold 42, at det angiv- ne nummer ikke umiddelbart er forbundet til en GTH maskine.

Det fremgår ikke af regler for CE mærkning, at der skal foretages en årlig kontrol og godkendelse af maskinerne. Det følger af arbejdstilsynets regler for sikkerhedseftersyn.

Maskiner uden CE mærkning er typisk billigere, da der ikke er samme sikkerhedsudstyr på. Der er skrappere krav i Europa. Vidnet vil tro, at det er dyrere at købe en maskine uden CE mærkning og eftermontere sikkerhedsudstyret. Det er ikke noget, nogen gør, med mindre det er en helt særlig maskine, man ellers ikke kan få fat i.

Der kommer kinesermaskiner til Europa. De er også CE mærket.

Adspurgt af advokat Torben Svensson, forklarede vidnet, at han er bekendt med, at udlejningsfirma- er sætter deres egne numre på maskinerne, og at nummersystemerne er individuelle for de enkelte virksomheder.

Foreholdt ekstrakten, forhold 1-6, side 193, forklarede vidnet, at det er maskintypen GTH 4017, der er forhandlet i Danmark.

Bomag tromle, forhold 3

Vidne 86's forklaring i retsmøde den 18. februar 2020:

Vidnets forklaring til retsbog af 26. marts 2019 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter: Side 165

"Vidnet forklarede behørigt formanet ad forhold 3, at han for ca. 20 år siden blev ansat i firmaet Löwender A/S, hvor vidnet har titel af Stilling . Vidnets virksomhed har indtil i år været eneimportør af maskiner af mærket Bomag, der produceres i Tyskland. Bomag producerer tromler, og hver maskine er forsynet med et serienummer, der er indhugget i maskinens chassis og tillige fremgår af en påsat plade.

Foreholdt mailkorrespondance og skema, ekstrakten Nykredit side 251 f, forklarede vidnet, at han kan vedstå korrespondancen for sit vedkommende. Vidnets svar beror på oplysninger fra Bomag.

Foreholdt faktura, ekstrakten side 236, forklarede vidnet ad den der angivet Bomag tromle, at serienummeret er urigtigt. Den pris, der er angivet, overstiger markedsprisen med ca. 50 procent. Vidnet kender ikke firmaerne V2 Tr. og V1 ApS . En Bomag tromle skal igennem et sikkerhedseftersyn en gang årligt, men det er sjældent, at der til den enkelte maskine er et servicehæfte eller tilsvarende. Det er sædvanligt, at tromlen forsynes med en godkendelsesmærkat i forbindelse med det årlige sikkerhedseftersyn. Det er normalt vidnets virksomhed, der foretager service og sælger reservedele i forbindelse med de enkelte maskiner, men andre virksomheder kan også forestå disse opgaver.

Vidnet forklarede, at vidnets selskabs kunder typisk er entreprenører og udlejningsfirmaer. Disse virksomheder har i nogle tilfælde deres eget maskinnummeridentifikationssystem, der adskiller sig fra maskinernes serienumre. Vidnet er bekendt med, at der er et mindre brugtmarked for Bomag tromler i Danmark, ligesom der også i mindre omfang sker import af brugte maskiner til Danmark."

Vidne 86 vedstod forklaringen.

Foreholdt ekstrakten, forhold 1-6, Nykredit, side 251, forklarede vidnet supplerende ad forhold 3, at serienummeret, der starter med ”101”, i princippet ser rigtigt nok ud. Han fik imidlertid at vide af producenten, at det ikke eksisterer.

Forevist foto, fotomappe, side 6, bekræftede vidnet, at der på fotoet ses en Bomag BW 211 tromle af den type, der er tale om.

Adspurgt af forsvareren advokat Torben Svensson, forklarede vidnet, at der efter service sættes en godkendelsesmærkat på maskinen, hvor anføres dato for eftersyn, timetal, og hvornår maskinen skal serviceres igen. Det er et universalmærkat. Der er således ikke en specifikation af maskinen med stelnummer på mærkatet. Alle maskiner og håndværktøj skal have et årligt eftersyn.

Trykluftstransportør, Estromat, forhold 4

Vidne 87's forklaring i retsmøde den 29. august 2020

Vidnets forklaring til retsbog af 21. november 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter: Side 166

"Vidnet forklarede ad forhold 4, at han har været ansat i virksomheden Bekoteknik A/S fra omkring år 2000. Vidnet har titel af Stilling . Bekoteknik driver virksomhed blandt andet med eneimport og salg af maskiner af mærket Estromat, der fremstilles i Tyskland. Hver maskine er forsynet med et maskinnummer, der fremgår af en fabriksplade påsat af fabrikanten. Den danske virksomhed fører en fortegnelse over importerede maskiner. En tryklufttransportør er et blandingsaggregat, der afgiver blandingsmassen ved hjælp af trykluft. Der eksisterer en Estromatmaskine med betegnelsen 260E, som der i alt er solgt fire styk af i Danmark. Den sidste maskine blev solgt for omkring 14 dage siden. Der er endvidere solgt en maskine til virksomheden Jasmin Entreprise, en maskine til Nordania Leasing samt en maskine til Murerkompagniet, derv er beliggende i Børkop. Virksomheden servicerer som oftest maskinerne og er derved bekendt med, hvem ejeren af den enkelte er. Bekoteknik har aldrig solgt maskiner til V1 ApS eller til virksomheden V2 Tr. .

Foreholdt ekstrakten Nykredit side 292 forklarede vidnet ad den dér nævnte Estromatmaskine, at der er tale om en sædvanlig angivelse af maskinen. Maskinen findes i forskellige udgaver afhængig af udstyr. Markedsprisen for den angivne maskine var på faktureringstidspunktet omkring 85.000 kr. plus moms. Maskintypen importeres alene efter ordre og er således ikke en lagervare. Maskinens specifikationer kan ses på virksomhedens hjemmeside.

Foreholdt mails m.v., ekstrakten side 309 f, forklarede vidnet, at han kan vedstå sine der gengivne svar. Fakturaens angivne serienummer, ekstrakten side 292, på Estromatmaskinen er ikke vidnet bekendt.

Foreholdt sin indenretlige forklaring, ekstrakten side 61, kunne vidnet vedstå den dér gengivne forklaring.

Vidnet forklarede, at han ikke har kendskab til parallelimport af Estromatmaskiner til Danmark. Vidnet har heller ikke konkret kendskab til import af brugte maskiner til Danmark."

Vidne 87 vedstod forklaringen og afgav supplerende forklaring vedrørende forhold 4.

Adspurgt af forsvarer, advokat Jakob Iuel Lunøe, og forevist en hjemmeside på advokatens compu- ter med et foto af en Estromat 260 E og en prisangivelse på 41.000 euro, forklarede vidnet, at den på fotoet viste Estromat 260 E, har en højere pris, end den af vidnet angivne markedspris på 85.000 kr., da det er en større model. Det er korrekt, at man ikke ud fra fakturaen, ekstrakten, forhold 1-6, Nyk- redit, side 292, faktura, kan se, hvilken størrelse maskinen har. Det kunne godt være en anden 260 E maskine end den med en markedspris på 85.000 kr.

Vidnet har ikke kendskab til parallelimport af maskinerne. Han har ikke kendskab til, at andre im- porterer den slags maskiner til Danmark, men han ved ikke, om det er sket. Han har ikke kendskab til, hvorvidt slutbrugere, forhandlere, lejere mv forsyner maskinerne med andre identifikationsnum- re.

Adspurgt af forsvarer, advokat Torben Svensson, forklarede vidnet, at stelnumrene er de samme u- Side 167

anset type maskine.

Adspurgt af retsformanden, forklarede vidnet ad samme ekstrakt side 292, faktura, at han ikke kan genkende de pågældende serienumre. Alle serienumrene, også dem på de store maskiner, starter på 26.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at de ikke har serviceret andre maskiner end dem, de har solgt. Maskinerne kræver ikke den store vedligeholdelse. Hvis man smører dem, kører de bare. De holder længe. Det kan være at der bliver behov for at kunden sætter en ny skovl i, men det kan de selv gøre. Han har ikke solgt reservedele til ukendte kunder. I det hele taget har de ikke solgt mange reservedele til disse maskiner.

Doosan, tidligere Daewoo, og Rhino betonknuser, forhold 5, 6, 13, 20, 43, og 50

Vidne 16's forklaring i retmøde den 25. november 2019:.

Vidnets forklaring til retsbogen af 20. november 2018 og retsbogen af 15. januar 2019 i sag 4503/ 2014 blev oplæst og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringerne nævnte dokumenter.

Retsbog af 20. november 2018:

Vidnet forklarede ad forhold 5, 6, 13, 20, 43 og 50, at hun i 1986 var med til at etablere virksomheden Jamas A/S, der blandt andet driver virksomhed med salg af entreprenørmaskiner, nye såvel som brugte. Virksomheden blev solgt i 2011. Vidnet er uddannet revisor og forestod virksomhedens papirarbejde. Virksomheden var eneimportør af maskiner af mærket Doosan (ttidligere Daewoo) fra omkring midten af 1990’erne samt af Rhino beton-knusere og udstyr hertil. Rhinomaskiner blev tidligere produceret og solgt under navnet Everdigm. Virksomheden førte et register over importerede maskiner. Doosanmaskinerne produceres i Korea og Belgien, og maskinerne har forskellige serienumre, med 4 eller 5 cifre, afhængig af producentlandet. Rhinomaskiner produceres vist nok udelukkende i Sydkorea. Jamas A/S har aldrig solgt maskiner til V1 ApS eller V2 Tr. V2 Tr. .

Foreholdt ekstrakten Nykredit side 366, faktura fra V2 Tr. , (forhold 5), forklarede vidnet, at maskinmodelbetegnelsen mangler en bogstavsbetegnelse. Når vidnet selv udstedte salgsfakturaer i Jamasregi, var det altid således, at maskinens serienummer, produktnavnet samt maskinstørrelsen blev angivet. Den samlede fakturapris virker umiddelbart høj for vidnet, men vidnet kan ikke sige dette med sikkerhed, da udstyret ikke er tilstrækkeligt specificereret. Foreholdt ekstrakten AB Finans, side 553 f, forklarede vidnet ad side 553, at det med håndskrift påførte er foretaget af vidnet. I relation til ekstrakten side 554 forklarede vidnet, at det er en besked fra vidnet. Indholdet af mailskrivelsen, ekstrakten side 555, kan vidnet vedstå. Den angivne lagermaskine var en indbyttet, brugt maskine, der blev udbudt til salg og var udstillet på virksomhedens adresse. Maskinen var fra fabrikken forsynet med en ID plade. Foreholdt ekstrakten Nykredit, side 395-396, forklarede vidnet, at det der omtalte vedrører indbytningsaftalen for maskinen. Ekstrakten side 393 viser maskinens ID plade, og ekstrakten side 394 viser den pågældende maskine typemæssigt. Foreholdt ekstrakten side 372 Side 168

forklarede vidnet, at maskinen er angivet øverst på fortegnelsen. Vidnet forklarede, at den pågældende maskine ikke har været udlejet. Vidnet har aldrig oplevet fejl i serienummereringen fra maskinfabrikanten. Foreholdt ekstrakten side 402 C sammenholdt med side 402 F fastholder vidnet, at maskinen ikke har været solgt og faktureret som brugt.

Vidnet forklarede ad forhold 6 foreholdt ekstrakten Nykredit side 434, faktura fra V2 V2 Tr. , at gravemaskinen på det tidspunkt bar begge fabrikatnavnene Daewoo og Tr.Doosan. Prisen virker umiddelbart høj på vidnet. Vidnet kan vedstå det om maskinen anførte, ekstrakten side 456. Maskinen er ikke importeret til Danmark, hvilket er bekræftet i mailkorrespondancen, ekstrakten side 460 f.

Anklageren dokumenterede fra ekstrakten side 442-451.

Vidnet forklarede ad forhold 13 og foreholdt ekstrakten AB Finans side 444, faktura fra V2 V2 Tr. , at der ikke er nogen serienummerangivelse på fakturaen. Bogstavbetegnelsen ”RHL” Tr. skal være ”RHC”, såfremt der er tale om en betonknuser. Serienummeret skualle have begyndt med et stort H efterfulgt af 3 cifre. Foreholdt ekstrakten Nykredit side 372 forklarede vidnet, at betonknuseren er angivet som maskine nr. 3.

Anklageren dokumenterede ekstrakten side 370-371.

Vidnet vedstod rapportindholdet heri.

Foreholdt ekstrakten V2 Tr. /Spar Bank side 150 nederst, mail, forklarede vidnet, at vidnets svar fremgår af hendes mail, ekstrakten side 149, som vidnet kan vedstå indholdsmæssigt.

Vidnet forklarede, at Jamas A/S havde eneforhandlingen af den omtalte knuser. Der var på det tidspunkt ikke noget stort brugtmarked. I meget begrænset omfang fandt der parallelimport sted. Alt supplerende maskinudstyr havde et individuelt serienummer."

Anklageren beklagede, at ekstrakt, forhold 1-6, Nykredit, s. 402 c til f ikke kunne forevises. Siderne vil blive kopieret til rettens mapper.

Retsbog af 15. januar 2019:

"Vidnet vedstod sin forklaring afgivet i retsmødet den 20. november 2018 med den ændring ad navneændringen for Rhino, at dette navn efterfølgende overgik til navnet Everdigm.

Retten bemærkede, at henvisningen i vidnets forklaring i retsbogen for den 20. november 2018, side 3 første linje, hvorefter der henvises til ekstrakten side 444, rettelig skal være en henvisning til ekstrakten side 544.

Foreholdt ekstrakten, DnB Nor leasing side 187 (forhold 20) forklarede vidnet behørigt for- manet supplerende ad den dér nævnte Rino betonknuser, at den angivne betegnelse er urigtig Side 169

af de samme grunde som tidligere forklaret. Det angive serienummer er også urigtigt. Den op- lyste kapacitetangivelse undrer vidnet. I relation til den angivne hydraulikhammer forklarede vidnet, at Doosan, vidnet bekendt, aldrig har produceret sådant udstyr. Vidnet har ikke set et serienummer svarende til det angivne nummer.

Foreholdt ekstrakten, side 216, mail, sammenholdt med side 209, forklarede vidnet, at det med håndskrift påførte er skrevet af vidnet. Vidnet kan vedstå sin mail, ekstrakten side 216.

Foreholdt ekstrakten Nykredit, side 434 (forhold 6), forklarede vidnet supplerende, at grave- maskinen med nummer 50621 efter fabrikantoplysning er solgt i Tyskland eller Østrig.

Forholdt ekstrakten Dansk Erhvervsfinans, side 21 (forhold 43), forklarede vidnet, at vidnets forklaring herom er tilsvarende den forklaring, som vidnet har afgivet ovenfor vedrørende an- den Rhino betonknuser i relation til betegnelse, serienummer og kapacitet.

Forholdt ekstrakten Sparbank, side 128 (forhold 50), faktura fra V2 Tr. til V4 A/S , forklarede vidnet, at Daewoos serienumre er med 5 cifre.

Vidnets virksomhed var leverandør til V4 A/S , ligesom vidnets virksomhed har købt brugte maskiner hos V4 A/S . Der var i relation hertil et godt samarbejde mellem de to virk- somheder. Vidnet har mødt Person 1 flere gange på messer mv. Forholdt ekstrakten side 128A forklarede vidnet, at serienummerangivelsen her er med 5 cifre. Foreholdt ekstrakten si- de 127, faktura fra V4 A/S til Spar Bank Vest, forklarede vidnet, at der for det angivne serienummer gælder tilsvarende som forklaret ovenfor. Vidnet kan ikke udtale sig nærmere om de angivne priser.

Foreholdt ekstrakten side 139 forklarede vidnet, at det med håndskrift påførte er skrevet af vidnet efter fabrikantoplysninger, jævnfør ekstrakten side 152 til 156. Det med håndskrift på- førte, ekstrakten side 152, er skrevet af vidnet.

Foreholdt sin forklaring til politiet, ekstrakten side 138, kan vidnet vedstå den dér gengive for- klaring.

Vidnet forklarede, at Jamas A/S normalt forestod service for solgte maskiner, herunder altid i maskinernes garantiperiode.

Vidnet forklarede ad ekstrakten side 139 nederst (forhold 25-3), at det er vidnet, som har ud- streget den sidste del af de der angivne serienumre, hvorefter vidnet har søgt på de 5 første ci- fre af serienumrene."

Vidne 16 vedstod forklaringerne. Hun forklarede supplerende ad forhold 5, 6, 13, 20, 43 og 50, at hun har søgt på numrene i skemaet, ekstrakten, forhold 48-50, Sparbank, s. 139. De har deres eget system, hvor de kan se, hvilke maskiner med hvilke stelnumre, de har solgt. Hun ken- der kun til maskiner med 4 numre, som er produceret i Korea. Maskinerne med 5 numre er produce- ret i Belgien. De stod for service på nye maskiner i Jamas. Det var i garantiperioden. Hvis det ikke Side 170

var fabriksnye maskiner, så er det ikke sikkert, at det er dem, der har serviceret maskinerne. De hav- de eneforhandling af reservedele. De har solgt virksomheden i 2011. Før virksomheden blev solgt, var det ikke muligt at ringe direkte til fabrikken og udenom dem at bestille reservedele eller maski- ner. Jamas var beskyttet af kontrakten med fabrikken.

Hun har ikke kendskab til, om slutbrugere påfører deres interne numre. Jamas har altid faktureret le- asingselskaber med det nummer, der sidder på pladen på maskinen.

De var nødt til at have certifikater i skuffen på CE mærkning. Maskinerne skal overholde de gæl- dende regler i EU. De fik certifikaterne i forbindelse med, at maskinerne kom til Danmark, og det skete, at større kunder udbad sig dem. Det er fabrikkerne, der laver certifikatet og indestår for, at maskinen er godkendt til brug i Europa. På maskinen står kun, at den er CE godkendt. Hun ved ik- ke, hvordan man håndterer det, hvis en maskine importeres fra et land uden for Europa. Hun har ik- ke kendskab til transportudgifter fra de lande. Men fra fabrikken i Belgien var transportomkostnin- gerne i størrelsesordenen 20.000 kr. Når de hentede maskiner fra Korea var det via fabrikken i Bel- gien, således at det blev sikret, at maskinerne var bygget til de nordiske forhold.

Vidnet skal bruge serienummeret påført fra fabrikken for at finde de korrekte reservedele.

Putzmeister, forhold 4, 18, 31, 32, 45, 46 og 52,

Vidne 31's forklaring i retsmøde den 4. februar 2020:

Vidnets forklaring til retsbog af 5. februar 2019 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

"Vidnet forklarede behørigt formanet, at hun har været ansat i V14 A/S i mange år. V14 A/S var indtil omkring 2013 eneimportør af maskiner fra den tyske producent Putzmeister. Vidnets opgaver i V14 A/S har primært omfattet kontakten til denne tyske producent. Hver maskine er forsynet med et indhugget serienummer. Dette nummer fremgår også af en påsat metalplade på maskinen. V14 A/S anvender stelnummeret som identifi- kationsnummer for den enkelte maskine. De importerede Putzmeister maskiner var betonpum- per, der monteres fast på en lastbil. I enkelte tilfælde er der dog tale om stationære anlæg til brug for meget store anlægsarbejder. Der blev endvidere importeret Putzmeister blandeanlæg. Alle importerede maskiner, bortset fra meget gamle maskiner, er elektronisk registret hos V14 V14 A/S . A/S

Foreholdt ekstrakten Nykredit Leasing side 324 til 328, skema og mailkorrespondance, forklarede vidnet ad forhold 4, at hun kan vedstå sin del af den der gengivne mailkorrespondance. Putzmeisters stelnumre er opbygget helt anderledes end de numre, som fremgår af skemaet. Foreholdt faktura fra V2 Tr. , ekstrakten side 292, forklarede vidnet ad beskrivelsen af et fuldautomatisk mørtelværk, at en sådant Putzmeistermaskine ikke eksisterer. Den oplyste mørtelkapacitet er meget lille, og serienummeret siger ikke vidnet noget. Mørtelpumper koster mellem 30.000 kr. og 600.000 kr. Betonpumper har en pris fra cirka 1,2 mio. kr. til omkring 5 mio. kr. Fotoekstrakten side 41 viser et antal mørtelpumper, og Side 171

øverst er illustreret en betonpumpe. Vidnet forklarede, at man i V14 A/S var bekendt med slutbrugerne af de enkelte maskiner, og at V14 A/S selv forestod service på maskinerne. Vidnet er bekendt med, at der er marked for brugte maskiner også for så vidt angår Putzmeistermaskiner. Putzmeisters serienumre består af en kombination af bogstaver og tal. Vidnet er ikke bekendt med, at aftagere af Putzmeistermaskiner selv påfører den enkelte maskine egne identifikationsnumre.

Foreholdt ekstrakten DnB Nor Leasing side 26, faktura fra V2 Tr. , forklarede vidnet ad forhold 18 i relation til det der nævnte fuldautomatiske betonværk, at betonværker er fast placeret et antal steder i landet. Sådanne anlæg købes af betonproducenter. Det undrer vidnet, at beskrivelsen af mørtelværket og betonværket er identiske. Beskrivelserne af de angivne anlæg giver ikke mening for vidnet.

Foreholdt ekstrakten Syd Leasing side 21, faktura fra V2 Tr. , forklarede vidnet ad forhold 31 i relation til det der nævnte fuldautomatiske mørtelværk, at der vedrørende dette værk gælder tilsvarende som forklaret ovenfor. De maskiner og maskindele, der i øvrigt er angivet, siger ikke vidnet noget.

Vidnet forklarede, at V1 ApS ikke har været kunde hos V14 A/S , men vidnet har set en tv-udsendelse, hvor V1 ApS blev nævnt. Vidnet har heller ikke kendskab til selskabet V2 Tr. .

Foreholdt samme ekstrakt side 110, faktura fra V2 Tr. , forklarede vidnet ad forhold 32, at der vedrørende det der nævnte mørtelværk gælder tilsvarende som forklaret ovenfor.

Foreholdt ekstrakten Nordea Finans side 19, faktura fra V2 Tr. , forklarede vidnet ad forhold 45, at der vedrørende det der nævnte fuldautomatiske mørtelværk gælder tilsvarende som forklaret ovenfor. Vidnet har ikke kendskab til fuldautomatiske mørtelværker. I relation til ekstrakten side 19 A forklarede vidnet, at der er tale om oversat materiale, som vidnet ikke kan kommentere.

Foreholdt samme ekstrakt side 76, faktura fra V2 Tr. , forklarede vidnet ad forhold 46, at der gælder tilsvarende for det der nævnte mørtelværk som forklaret ovenfor.

Foreholdt ekstrakten GE Capital Solution side 22 forklarede vidnet ad forhold 52, at der gælder tilsvarende som forklaret ovenfor. I relation til ekstrakten side 23 forklarede vidnet ad de der nævnte automatiske mørtel- og betonværker, at der vedrørende disse gælder tilsvarende som forklaret ovenfor. Putzmeister producerer ikke betonværker. Vidnet kender ikke firmaet V4 A/S . I relation til fakturaen fra V4 A/S , ekstrakten side 25 f, forklarede vidnet ad side 26 til 28, at hun kan henholde sig til det, som hun har forklaret ovenfor.

Vidnet forklarede, at der i 2008 og 2009 ikke var computerstyring af Putzmeisters betonpumper, men at der var en radiostyret fjernbetjening til disse maskiner. Mørtelpumper var i den periode manuelt trykknapbetjent."

Vidnet vedstod forklaringen. Side 172

Vidnet forklarede supplerende vedrørende forhold 4, 18, 31, 32, 45, 46 og 52, foreholdt retsbog af 5. februar 2019, side 2, 4. afsnit, og ekstrakten, forhold 1-6, Nykredit, side 292, at hun ikke har kend- skab til, at Putzmeister har lavet fuldautomatiske mørtelværk. Der findes fuldautomatiske betonvær- ker, der færdigblander beton med en kapacitet på 30-150 kubikmeter beton i timen. Sådanne værker har de solgt, men fra en anden fabrikant end Putzmeister. Putzmeister laver ikke den type maskine.

Putzmeister serienummeret er som regel opbygget på den måde, at hver maskine har et bestemt nummer, efterfulgt af et 5-6 cifret løbenummer. Betonpumper starter med cifrene ”2102” efterfulgt af løbenummer. Serienumrene for de små mørtelmaskiner er opbygget på samme måde.

Anklageren oplyste, at det alene er i forhold 4, at der i leasingaftalen, at det leasede er et fuldauto- matisk mørtelværk af mærket Putzmeister.

Vidnet forklarede videre, at der er stor prisforskel på mørtelpumper og betonpumper, og man kan ikke bruge betegnelserne i flæng.

Ad fotoekstrakten, side 41, udleveret i kopi i retten af anklageren, forklarede vidnet, at man der kan se alle de små mørtelpumper, med navnene MP 25, Mp 25 element osv. Øverst på siden ses en be- tonpumpe. Det er den store blå maskine. Den opbygges på en lastbil. På billedet kan man se selve fordelermasten. Der sidder en pumpeenhed mellem chassisrammen. Fordelermasten kan være fra 24 til 50 meter lang, og anvendes til at komme langt ind over et byggeri. Man kører lastbilen med be- tonpumpen ud til byggepladsen. En rotérvogn hælder beton i et stort kar på betonpumpen, hvorefter det pumpes ud med masten. Den har en kapacitet på 100 kubikmeter beton i timen, så det går stærkt, da der alene kan være 7-8 kubikmeter beton i en rotérvogn. Der skal således både være en beton- pumpe og en rotérvogn med beton, ellers giver det ikke mening. Betonpumpen er fastmonteret på lastbilen og tages ikke umiddelbart af og på.

Foreholdt ekstrakten, forhold 1-6, Nykredit, faktura fra V2 Tr. , side 292, ad maskinbeskrivel- sen, forklarede vidnet, at den angivne løftehøjde på 40 meter er uforståelig, og at slanger normalt vil være på betonpumpen, men ikke på selve værket, der laver materialet. Det er en helt forkert beskri- velse. Angivelsen af silo og vandtank giver heller ikke mening. Der er siloer på betonværker, men ikke en vandtank.

Beton produceres på fabrikker rundt om i Danmark. Betonværker er en fast installation, men de står ikke nødvendigvis under tag. Ved disse anlæg henter rotérvognene beton, som de kører til byggep- ladserne. Der bliver ikke produceret beton i rotérvognene. Rotérvognene holder bare beton flydende, indtil det skal anvendes. Nogle gange anvendes en betonpumpe, og nogle gange læsses det bare af fra rotérvognen.

Foreholdt retsbog af 5. februar 2019, side 2, andet sidste afsnit, forklarede vidnet, at det undrede hende, at beskrivelserne af mørtelværk og betonværk var identiske, da mørtelværker er noget andet end betonværker. Der anvendes et andet materiale – mørtel er et tørt materiale, der ankommer til byggepladsen fx i en silo, og hældes over i små maskiner, hvor det tilsættes vand. Man taler ikke om mørtelværker. Side 173

Foreholdt retsbog af 5. februar 2019, side 2, tredje afsnit, vedrørende stationære anlæg, forklarede vidnet, at der findes enkelte eksempler på stationære anlæg med pumpeenheder ved meget store an- lægsarbejder, fx ved arbejdet med Øresundsbroen og Storebæltsbroen.

Foreholdt retsbog af 5. februar 2019, side 2, tredje afsnit, sidste punktum, præciserede vidnet, at de meget gamle maskiner, der ikke er registreret elektronisk, er maskiner importeret før år 2000.

V14 A/S var eneimportør af Putzmeister maskinerne, og foretog service på maskinerne. De var ligeledes eneimportør af originale reservedele. Der fandtes et brugtmarked, herunder for brugte mas- kiner fra udlandet, samt for reservedele. Der er mange producenter af uoriginale reservedele, og de kan købes frit på markedet. Service af maskinerne kræver, at medarbejderne er uddannet på fabrik- kerne i Tyskland og anerkendt af producenten. Det er en maskine, der kan være meget farlig på en byggeplads, herunder pga. den store højde eller højt pres på rørene. Det kan være meget farligt, hvis rørene fx sprænger. En gang om året sendte de deres folk på kurser hos producenten i Tyskland. Man har efter maskindirektivet pligt til at servicere maskinerne hvert år.

Foreholdt ekstrakten, forhold 18-22, DNB Nor Finans A/S, side 296-298, mailkorrespondance mel- lem vidnet og Københavns politi af 18-19. februar 2019, kunne vidnet vedstå sin mail vedrørende opbygning af serienumrene, og forklarede, at ”2101” først i serienummeret angiver, at det er en be- tonpumpe. De første fire cifre er ens for alle maskinerne på nær Mixokret, der skiller sig ud med et anderledes opbygget stelnummer.

Vidnet har aldrig hørt om et fuldautomatisk mørtelværk. Et betonværk kan også lave mørtel, og et betonværk kan være fuldautomatisk. I de fakturaer, hun er blevet foreholdt, stemmer maskinbeskri- velsen heller ikke med et betonværk. Kapaciteten er for lille i de pågældende beskrivelser.

Der er omkring 50 producenter af betonværker i Europa. Putzmeister havde 80 % af markedsande- len vedrørende salg af mørtel- og betonpumper. Siden 2014 har de kun importeret mørtelmaskiner fra Putzmeister. Betonpumperne importerer de nu fra den tyske producent Liebherr. Putzmeister solgte deres produktion af betonpumper til et kinesisk firma. De vigtigste konkurrenter til Putzmei- ster var Schwing og Cifa, der også solgte betonpumper. De er imidlertid også overtaget af kinesiske firmaer.

Adspurgt af Torben Svensson, og foreholdt ekstrakten, forhold 45-47, Nordea Finans, side 19 A, print, forklarede vidnet, at et fuldautomatisk mørtelværk ikke eksisterer. Hun vil tro, at teksten er en oversættelse fra tysk, og hun ved ikke, hvordan den tyske tekst har været, så hun fastholder at hun ikke kan kommentere på det. Hun vil tro, at det er små mørtelmaskiner, der beskrives. Når maski- nerne får tilført tørre materialer via små pumper kan de vel kaldes fuldautomatiske. De koster typisk mellem 30.000 - 40.000 kr., og har en kapacitet på 3-4 kubikmeter i timen. Det er typisk mindre håndværker- og murerfirmaer, der lejer dem, hvis de skal spartle vægge eller sætte større elementer sammen. Det stemmer ikke overens med priserne på omkring 900.000 kr., der fremgår af de fore- holdte fakturaer.

Upright lifte, forhold 7

Vidne 88's forklaring i retsmøde den 2. september 2019: Side 174

Vidnets forklaring til retsbog af 20. november 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete un- dervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

"Vidnet forklarede ad forhold 7, at han Udeladt V64 A/S og var selskabets Stilling i en årrække, indtil selskabet blev solgt for nogle år siden. Selskabet driver blandt andet virksomhed med eneimport og salg af Upright lifte, der produceres i forskellige lande afhængig af lifttype m.v. Alle lifte er fra fabrikken forsynet med et serienummer, som er angivet på en påsat metalplade og indhugget i maskinens chassis. Der eksisterer en Upright lift med betegnelsen ”MX19”. Liften er en saxlift. I 2009 var det årlige salg nok 20-30 lifte, men årene før nok 100-150 lifte pr. år. Salg sker primært til udlejningsfirmaer. V64 A/S har på intet tidspunkt foretaget salg til V1 ApS eller firmaet V2 Tr. .

Foreholdt ekstrakten AB Finans side 39, faktura fra V2 Tr. , forklarede vidnet, at den dér angivne Upright saxlift er angivet med en sædvanlig betegnelse, dog var serienummeret i 2007 på fem cifre. For så vidt angår den nævnte Upright bomlift gælder formentligt det samme. Så vidt vidnet erindrer, indgik der ikke bogstaver i serienummeret. Der er i alt solgt tre maskiner af den pågældende slags, hvilket nok skete omkring 2007/2008. Maskiner af den pågældende slags indkøbes ikke til lager således, at køb udelukkende er ordrebaseret. To af bomliftene blev solgt til et firma i Vejle, Jytas. De angivne priser afviger ikke væsentligt fra markedsprisen på daværende tidspunkt. Foreholdt mailkorrespondance, ekstrakten side 71-75, kan vidnet vedstå sine der angivne svar."

Vidne 88 vedstod forklaringen, idet han dog korrigerede, at han ikke præcist kan sige noget om antallet af solgte lifte det ene år og andre år. Firmaet Jytas lå i Århus.

Vidnet forklarede supplerende ad forhold 7, at brugte lifte kan købes andre steder end hos dem. Liftene er forsynet med en typeplade. Serienummeret er stemplet ind i chassiset, og det vil kun kunne slibes væk. Det kan sidde mange forskellige steder. Typeplader er pånittet og kan derfor falde af, men den originale typeplade skal være på liften, når den skal godkendes i forbindelse med syn.

Han har set, at udlejningsfirmaer forsyner liftene med deres egne identifikationsnumre.

JLG saxlift, forhold 7

Vidne 89's forklaring i retsmøde den 21. februar 2020:

Vidnets forklaring til retsbog af 22. januar 2020 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete under- vejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

"Vidnet forklarede behørigt formanet ad forhold 7, at han i de sidste 10 år har været ansat i Ri- wal Danmark A/S, hvor vidnets arbejdsområde er skadesbehandling. Vidnet har titel af Stilling . Riwal Danmark A/S sælger og udlejer blandt andet lifte af mærket JLG. Hver lift er forsynet med et stelnummer. Tidligere bestod JGL´s stelnumre af 10 cifre, hvilket var gældende blandet andet i perioden 2006 - 2008. Den enkelte maskines serienummer fremgår af en typeplade og ved en indhugning i maskinens chassis. Alle Riwal Danmarks maskiner er Side 175

registreret ud fra serienummeret.

Foreholdt ekstrakten AB Finans side 39, faktura, forklarede vidnet ad den der angivet saxlift, at det angivne stelnummer er forkert. Prisoplysningen forekommer realistisk for vidnet, hvil- ket tillige gælder for den øvrige beskrivelse af maskinen.

Vidnet forklarede, at han ikke kender firmaerne V2 Tr. eller V1 ApS .

Foreholdt ekstrakten side 46 og 47, mailkorrespondance, kan vidnet vedstå sin del af den der gengivne korrespondance.

Vidnet forklarede foreholdt ekstrakten side 62 til 66, at han kan vedstå sin del af den pågæl- dende mailkorrespondance. De nævnte prints fremgår af ekstrakten side 67 og 68. Vidnet kan vedstå afhøringen, ekstrakten side 62.

Vidnet forklarede, at Riwal Danmark både sælger nye og brugte lifte. Vidnet forklarede, at Ri- wal Danmark udover stelnummeret påfører egne maskiner selskabets eget identifikationsnum- mer, der anvendes til internt arbejdsbrug i virksomheden. Dette nummer fremgår som et på- malet ciffernummer."

Vidne 89 vedstod forklaringen og forklarede supplerende ad forhold 7, at de har ad- gang til JLG’s on line system. Hvis on line systemet ikke kender serienummeret, er det ikke en mo- del, som JLG har produceret. Foreholdt ekstrakt, forhold 7-13, AB Finans, s. 68, screen dump, for- klarede han, at hvis systemet havde kendt serienummeret, ville man have tilgang til yderligere op- lysninger.

Slutbrugere, f.eks. udlejere, vil efter hans erfaring typisk identificere maskiner med egne numre, hvilket gør administrationen af tilbagelevering etc. enklere.

Knikmops, forhold 7 og 54, Kioti minitraktorer, forhold 24 og 38

Vidne 17's forklaring i retsmøde den 18. februar 2020

Vidnets forklaring til retsbog af 7. maj 2019 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter: Virksomhed 65 A/S (V65 A/S) "Vidnet forklarede behørigt formanet, at han er blikkenslager af uddannelse og har været ansat blandt andet i virksomhederne V4 A/S og V65 A/S . Vidnet mødte Person 1 vistnok i 1995. Omkring 2005 blev vidnet ansat i V4 A/S og arbejdede i dette selskab i omkring 3 år, hvorefter vidnet blev ansat i V65 A/S . Dette selskab blev ledet af vidnet og en anden person ved navn Navn 8 . Vidnet arbejdede i V65 A/S frem til 2009, hvor virksomheden blev lukket. Derefter arbejdede vidnet med salg af trailere. Vidnets opgaver i V4 A/S var salgsrettede og importrelateret. Vidnet havde de samme opgaver i V65 A/S . Vidnets senere ansættelser har også været relateret til Person 1 , og vidnet har nu også en familiemæssig tilknytning til Person 1 . Side 176

Vidnet forklarede ad forhold 7 og 54, at han har kendskab til maskiner af mærket Knikmops. Hver maskine har et serienummer, men vidnet erindrer ikke nærmere herom herunder om opbygningen af serienummeret. V65 A/S var eneimportør og havde eneforhandlingen af disse maskiner i Danmark. Foreholdt ekstrakten AB Finans side 39 og 40, faktura fra V2 Tr. V2 Tr. , forklarede vidnet, at han mener at erindre, at serienummeret for Knikmops maskiner begynder med en angivelse af maskinmodellen og med bogstaver. Den angivne maskinpris for Knikmops maskinen tilsvarer markedsprisen. Der er tale om en teleskoplæsser.

Vidnet forklarede, at han ikke erindrer, om han har talt med en person fra SKAT, men på et tidspunkt fik han en forespørgsel fra en person i relation til opbygninen af serienumre for Knikmopsmaskiner.

Foreholdt ekstrakten side 42 forklarede vidnet, at han godt kan have oplyst som dér angivet.

Vidnet forklarede, at firmaet V2 Tr. og personen V2 ikke siger ham noget. V1 ApS var kunde hos V4 A/S . Salgskontakten i V4 A/S blev i relation til V1 ApS forestået af Person 1 . Vidnet erindrer ikke konkrete personer fra V1 ApS udover, at han på et tidspunkt talte med en person fra dette firma. Vidnet erindrer den pågældenes navn som "T1 ". Samtalen drejede sig muligvis om en maskinlevering.

Foreholdt ekstrakten Nordfyns Finans side 16, faktura fra V2 Tr. , forklarede vidnet ad de der angivne Knikmopsmaskiner, at de nævnte læssere ikke er teleskoplæssere og derfor billigere end sidstnævnte maskiner. I relation til serienummerangivelsen forklarede vidnet, at modelbetegnelsen muligvis mangler. Vidnet kan vedrørende serienumre i øvrigt henholde sig til det ovenfor forklarede. Knikmopsmaskiner produceres i Belgien, og V4 A/S var i en periode eneimportør af disse maskiner til Danmark. Vidnet bekendt er der importeret en del brugte Knipmopsmaskiner fra Holland til Danmark af hollandske bønder.

Foreholdt ekstrakten Leasing Fyn side 88, faktura fra V2 Tr. , forklarede vidnet ad forhold 24, at vidnet har kendskab til Kioti traktorer, der bliver produceret i Korea. V65 A/S havde eneimporten af disse traktorer til Danmark. Hver traktor har et serienummer, men vidnet har i dag ikke nærmere erindring herom herunder om ombygningen af disse numre.

Foreholdt ekstrakten side 86, forklarede vidnet, at han godt kan have oplyst som dér angivet, men vidnet har i dag ikke konkret erindring herom.

Foreholdt ekstrakten De Lage Landen Finans side 16, faktura fra V2 Tr. , forklarede vidnet ad forhold 38, at der vedrørende de der angivne Kioti minitraktorer gælder tilsvarende som forklaret ovenfor.

Foreholdt ekstrakten AB Finans side 360, faktura fra V2 Tr. , forklarede vidnet ad forhold 11 ad de dér angivne Ahlmann-maskiner, at V4 A/S var forhandler af sådanne maskiner. Hver maskine er forsynet med et serienummer, der er indhugget i maskinchassiet, og nummeret fremgår tillige af en på den enkelte maskine påsat plade. Vidnet erindrer ikke opbygningen af maskinernes serienumre. Vidnet erindrer heller ikke priser på Ahlmann Side 177

maskiner, som der blev solgt en del af, nok ialt 10-20 maskiner årligt og af forskellige typer og størrelser.

Vidnet forklarede, at han har haft kontakt med forskellige leasingselskaber gennem sine forskellige ansættelser, men han har i dag ikke en detaljeret erindring herom. "

Vidne 17 vedstod forklaringen.

Foreholdt retsbogen side 5, 4. afsnit, forklarede vidnet supplerende, at han ikke husker andet end navnet T1 . Det er svært at skelne mellem, hvad han husker fra dengang, og hvad han har hørt siden.

Foreholdt retsbogen side 5, 1. afsnit, forklarede vidnet at han ikke husker nærmere om opbygningen af serienumre. Der var vist en angivelse af, hvilket land de var solgt i.

Foreholdt faktura, ekstrakten forhold 7-13, AB Finans, side 360, forklarede vidnet, at han ikke ved at kigge på serienummeret kan udtale sig om, hvorvidt det ser rigtigt eller forkert ud. Han ville skul- le sammenholde med et rigtigt serienummer.

Adspurgt af forsvareren advokat Jakob Iuel Lunøe, forklarede vidnet, at de registrerede maskinerne under stelnummeret i deres lagersystem. De brugte ikke andre numre.

Adspurgt af Torben Svensson forklarede vidnet, at han ikke har kendskab til, at maskiner forsynes med andre numre. Han har alene kendskab til, at udlejningsfirmaer sætter mærkater med egne num- re på deres maskiner.

Dynapac asfaltudlægger, forhold 9, 24, 28, 33 og 38

Vidne 18's forklaring i retsmøde den 27. februar 2020:

Vidnets forklaring til retsbog af 15. marts 2019 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete under- vejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter: Virksomhed 13 A/S "Vidnet forklarede behørigt formanet, at han siden 1985 har arbejdet i firmaet , hvor vidnet har titel af intern sælger. For mere end 30 år siden fik virksomheden ene- forhandlingen i Danmark af maskiner af fabrikatet Dynapac. Virksomhed 13 A/S er således eneimportør og eneforhandler af disse maskiner i Danmark. Dynapac producerer blandt andet asfaltudlæggere. Disse maskiner produceres i Tyskland og består af en trækenhed og et såkaldt ”strygejern”. Hver af disse enheder har sit eget serienummer. En asfaltudlægningsmaskine fremgår af ekstrakten AB Finans side 195. Serienummeret er påført den enkelte maskine via en popnittet plade. De enkelte maskiner registreres i vidnets virksomhed under serienumme- ret.

Vidnet forklarede ad forhold 9 og foreholdt ekstrakten AB Finans side 203 - 206, korrespon- dance, sammenholdt med skema, ekstrakten side 202, at han kan vedstå sin del af den der gen- givne korrespondance. I relation til ekstrakten side 206 forklarede vidnet, at der på det pågæl- dende tidspunkt i 2010 blev solgt 10 sådanne maskiner, og at der på det tidspunkt maksimalt Side 178

var 5 til 6 aftagere af sådanne maskiner i Danmark. Slutbrugerne oplyser til Virksomhed 13 A/S eget internt nummer for den enkelte maskine. Dette nummer anvendes hos Virksomhed 13 A/S som rekvisitionsnummmer i forbindelse med bestillinger til den enkelte maskine i forbindelse med reservedele og service. Det sker af hensyn til brugernes egne regnskaber. Det er Virksomhed 13 A/S , som sælger reservedele til og udfører service på de enkelte maski- ner.

Foreholdt ekstrakten side 181, faktura fra V2 Tr. , forklarede vidnet, at vidnet ikke ken- der firmaerne V2 Tr. og V1 ApS . Modelbetegnelsen er angivet forkert, og det sam- me gælder de angivne numre på fakturaen. Der er ikke tale om serienumre. En vibrationstrom- le er en selvstændig ma-skine. De angivne priser er omkring det dobbelte af vidnets firmas priser. De angivne numre er efter vidnets opfattelse ikke udtryk for et aftagerbrugernummer. Vidnet forklarede, at salg af sådanne maskiner altid sker til slutbrugerne. Brugte maskiner sælges i et vist omfang til udlandet, men der er i Danmark ikke et brugtmarked for disse mas- kiner. En vibrationstromle koster fra er par hundrede tusinde kroner. Prisen afhænger af trom- lens størrelse. Virksomhed 13 A/S har ikke solgt asfaltudlæggere i perioden 2005 til 2010. Markedet for sådanne maskiner er meget lille.

Foreholdt ekstrakten Leasing Fyn side 78, faktura fra V2 Tr. , forklarede vidnet ad for- hold 24, at der ikke er importeret asfaltudlægningsmaskiner i 2008. Der gælder tilsvarende for denne maskine som forklaret ovenfor. Den angivne tromle er af et andet fabrikat end Dynapac, og er en selvstændig maskine i forhold til en asfaltudlægger. Den samlede angivne pris for as- falt-udlæggeren og tromlen er ca. 4-500.000 kr. højere end Virksomhed 13 A/S' priser.

Foreholdt ekstrakten Jylland Leasing side 15, faktura fra V2 Tr. , forklarede vidnet ad forhold 28, at der for denne faktura gælder tilsvarende som forklaret ovenfor.

Foreholdt ekstrakten Syd Leasing side 167, faktura fra V2 Tr. , forklarede vidnet ad for- hold 33, at der for denne faktura gælder tilsvarende som forklaret ovenfor.

Foreholdt ekstrakten De Lage Landen Finans side 16, faktura fra V2 Tr. , forklarede vid- net ad forhold 38, at der vedrørende denne faktura gælder tilsvarende som forklaret ovenfor. Det angivne nummer kan teoretisk være et internt brugernummer, hvilket vidnet dog finder u- sandsynligt.

Vidnet forklarede, at serienummeret på på Dynapacmaskiner tillige er angivet ved indhugning på en chassisdel. "

Vidne 18 vedstod forklaringen til forhold 9, 24, 28, 33 og 38.

Foreholdt retsbogen side 3, sidste afsnit, forklarede vidnet supplerende, at det interne nummer slut- brugerne oplyser, er et nummer, der anvendes i slutbrugernes regnskaber.

En vibrationstromle er en selvstændig maskine, der indkøbes selvstændigt. Anvendelsen af en Dynapac asfaltudlægger kræver uddannelse. Der ligger en specialarbejderskole i Jylland, hvor man kan lære at betjene den. Det tager lang tid at lære, da man både skal lære elektro- Side 179

nik og styring. Vidnet ved ikke, hvor lang tid det tager, men det kan ikke læres på et par timer.

Omfanget af asfalt, der kan udlægges med asfaltudlæggeren, afhænger af tykkelsen og bredden på asfalten, der skal udlægges, og om der skal udlægges slidlag eller bundlag. Det står i brochuren, hvor meget den maksimalt kan udlægge om dagen. Det er angivet i ton. De asfaltfirmaer, man har i Danmark, har deres egne asfaltværker. Der fyldes asfalt på fra lastbiler. Der er 5-6 asfaltværker. Der er max 5-6 aftagere af asfaltmaskinerne, og de har egne asfaltværker og egne lastbiler. Småentrepre- nører kan sagtens købe 2 tons asfalt til at lappe omkring fx et kloakdæksel, men der anvender man ikke en asfaltudlægger. Der anvendes en pladevibrator.

Foreholdt retsbogen side 3, sidste afsnit og ekstrakten, forhold 7-13, AB Finans, side 206, mailkor- respondance, forklarede vidnet supplerende, at de havde solgt totalt 10 maskiner frem til 2010.

Adspurgt af forsvareren advokat Jakob Iuel Lunøe, forklarede vidnet vedrørende interne numre, at fx Københavns Kommune, der har tre asfaltudlæggere, har en stor til større veje benævnt ”Store Per”, en mellem til små villaveje benævnt ”Lille Per”, og en lille til cykelstier, benævnt ”Cykel Per”, har interne numre til disse, der hedder ”AS 38”, ”AS 39” osv. Pankas’ interne numre har to bogstaver og tre cifre. NCC’s interne numre har to bogstaver og tre cifre, fx UM efterfulgt af tre fortløbende numre. De pågældende interne numre oplyses overfor vidnet, fx i forbindelse med, at der skal bestilles en reservedel til maskinen, således at det kan påføres fakturaen, således at det hos slutbrugeren bogføres korrekt.

Han har ikke kendskab til brugte maskiner fra udlandet. Udeladt Virksomhed 13 A/S .

Adspurgt af advokat Torben Svensson, forklarede vidnet at han - udover slutbrugere – har kendskab til at udlejere sætter egne numre på deres maskiner. På en maskine vil der således være to numre, et der er fabriksidentifikationen og et fra udlejeren. Vidnet tror ikke, at leasingselskaber sætter egne numre på.

Foreholdt retsbogen side 4, afsnit 6, forklarede vidnet uddybende, at han finder det usandsynligt, at det på fakturaen, ekstrakten forhold 38-40, side 16, anførte nummer er slutbrugerens eget interne nummer, da sådanne numre typisk er numre, der er lette at huske.

Soroto tvangsblander og Soroto transportbånd, forhold 17 B, 32, 36, 39, 46, 53

Vidne 22's forklaring i retsmøde den 8. november 2019 og 32

Vidnets forklaring til retsbog af 15. marts 2019 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete under- vejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter. :

"Vidnet forklarede behørigt formanet, at Udeladt og har været ansat i selskabet Soro- to Maskiner ApS fra engang i 1990’erne. Vidnet har titel af Stilling og Stilling . Virksomheden producerer blandt andet transportbånd og tvangsblandere. Maskinerne delpro- duceres i udlandet, men færdiggøres i Danmark. Fra omkring 2013 er alle maskiner tildelt et Side 180

unikt serienummer. Tidligere var det alene selskabets transportbånd, som var forsynet med et individuelt sereienummer, mens dette ikke var gældende for blandt andet tvangsblanderne. Tvangsblandernes serienummer fremgår af et popnittet skilt, mens transportbåndenes serie- nummer er indhugget i maskinchassiet. Vidnets virksomhed servicerer og sælger også reeser- vedele til solgte maskiner.

Foreholdt ekstrakten Lion Leasing side 37f, mailkorrespondance, forklarede vidnet ad forhold 17B, at han kan vedstå sin del af den der gengivne mailkorrespondance. Det materiale, der henvises til i mailkorrespondancen, fremgår af ekstrakten side 39 og side 40.

Foreholdt faktura, ekstrakten side 47, forklarede vidnet, at virksomheden V2 Tr. ikke siger ham noget. Det samme gælder for virksomheden V1 ApS . Vidnets virksomhed sæl- ger alene til maskinforhandlere og maskinudlejere og ikke direkte til slutbrugerne, herunder entreprenørvirksomheder. De i fakturaen angivne priser er meget høje i forhold til vidnets pri- ser.

Vidnet er bekendt med, at der er et maskinbrugtmarked uden om vidnets virksomhed for de maskiner, som vidnets virksomhed producerer. Der produceres i indeværende år omkring 2500 tvangsblandere og omkring 700 transportbånd. Der blev solgt omkring det samme antal maskiner i årerne omkring 2007 og 2008, hvor vidnets virksomhed udelukkende solgte til danske kunder, mens eksportandelen nu udgør omkring 50 %. De motorer, der er påmonteret transportbåndene, har et påklistret motornummer, men dette nummer registreres ikke i vidnets virksomhed. Omkring 15 % af salget sker til maskinudlejere, men dette tal varierer en del år for år. Udlejere forsyner vidnet bekendt ofte deres maskiner med et eget nummersystem.

Foreholdt ekstrakten Syd Leasing side 110, faktura, forklarede vidnet ad forhold 32, at der for denne faktura gælder tilsvarende som forklaret ovenfor. Dog er prisen mere i overensstemmel- se med vidnets priser end forklaret ovenfor.

Foreholdt ekstrakten Nordisk Finans Leasing side 76, faktura, forklarede vidnet ad forhold 36, at der for denne faktura gælder tilsvarende som forklaret ad forhold 32. De angivne priser for transportbåndene er meget høje. De angivne serienumre er også for disse maskiners vedkom- mende ikke vidnets virksomheds serienumre. Tvangsblandernes nummerangivelser på faktu- raen siger ikke vidnet noget.

Foreholdt ekstrakten Ikano Finans side 12, faktura, forklarede vidnet ad forhold 39, at der for denne fakturas vedkommende gælder tilsvarende som forklaret ovenfor. Vidnets virksomhed har alene solgt 2 stk. 140 liters maskiner, hvilket skete omkring 2002/2003.

Foreholdt ekstrakten Nordea Finans side 76, faktura, forklarede vidnet ad forhold 46, at der for denne fakturas vedkommende gælder tilsvarende som forklaret ovenfor. De angivne priser for transportbåndene forekommer vidnet som meget høje.

Foreholdt ekstrakten Handelsbanken Finans side 20, faktura, forklarede vidnet ad forhold 53, at der for denne fakturas vedkommende gælder tilsvarende som forklaret ovenfor. Side 181

Vidnet forklarede supplerende ad ekstrakten Lion Leasing side 36, sidste afsnit, afhøringsrap- port, at han kan vedstå de der gengivet oplysninger. Der var et stort salg i den pågældende pe- riode."

Vidnet vedstod sin forklaring og foreviste på sin telefon et foto af en stelnummerplade. Han forkla- rede, at det af fotoet fremgår, at der på stelnummerpladen er anført dato, angivet med dag, måned og år, efterfulgt af et nummer. Stelnummerpladen er banket ind i et transportbånd.

Adspurgt af forsvarer, advokat Jakob Iuel Lunøe og foreholdt faktura, ekstrakten forhold 17a og b, Lion Leasing, side 24, forklarede vidnet, at han ikke kan genkende stelnumrene: ” 060339-625” og ” 060339-384”, der fremgår midt på siden, vedrørende Soroto Tvangsblandere, 80 l. Det er ikke Soro- to Maskiner, der har forsynet transportbåndene eller tvangsblanderne med disse numre. Tvangsblan- derne er først blevet forsynet med stelnumre fra 2013. Der er et brugtmarked for maskinerne.

Vidnet har kendskab til, at Stark på Frederiksberg, udlejede tilsvarende maskiner. De identificerer deres maskiner med et eget nummersystem på et skilt fastgjort til maskinen med en wire.

New Holland minigraver, forhold 10, 12, 15A, 16, 25, 27, 29, 37 og 40

Vidne 21's forklaring i retsmøde den 8. november 2019:

Vidnets forklaring til retsbog af 27. november 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete un- dervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter. :

"Vidnet forklarede behørigt formanet ad forhold 10, 12, 15A, 16, 25, 27, 29, 37 og 40, at hun fra omkring 2002 har været ansat i firmaet CNH Danmark A/S. I 2009 og 2010 havde vidnet vist nok titel af Stilling . Virksomheden CNH Danmark har blandt andet eneimpor- ten af maskiner produceret af selskabets moderselskab, herunder maskiner af mærket New Holland, der blandt andet består af minigravere. Disse maskiner blev tidligere produceret i Ja- pan. Salget i Danmark af blandt New Holland maskiner sker via et antal forhandlere. Alle maskiner har et serie- eller stelnummer. Dette nummer fremgår af en påsat plade på den enkel- te maskine. Pladen er placeret således, at den er umiddelbart synlig. Importerede maskiner til Danmark leveres direkte fra et europæisk centrallager til den enkelte forhandler. Alle importe- rede maskiner er registreret hos CNH Danmark og med serienummeret som identifikation. Se- rienummeret består af 9 tegn (både tal og bogstaver) ofte begyndende med bogstaverne PA. Den danske virksomhed importerer også reservedele til New Holland minigraverne.

Foreholdt ekstrakten AB Finans side 287 til side 306, skemaer og mails, forklarede vidnet ad side 305, at svarene er afgivet af vidnet. Den liste, der refereres til, ekstrakten side 303, frem- går af ekstrakten side 404. Forkortelsen LOC, ekstrakten side 303, er et ordresystem. Beteg- nelsen ”E09” er betegnelsen for en bestemt gravemaskine. ”IMOLA” er en fabrik i Italien.

Vidnet forklarede ad forhold 10 og foreholdt ekstrakten side 304, linje 16 - 20, at der ikke er produceret maskiner med de pågældende serienumre. Vidnet kan i øvrigt henholde sig til sine svar i mailkorrespondancen. I relation til fakturaen, ekstrakten side 265, forklarede vidnet, at Side 182

”Bekurshift" er et hurtigskift og staves med c og ikke k. Prisen forekommer umiddelbart vid- net lidt høj. I relation til sin forklaring til politiet, ekstrakten side 285, forklarede vidnet, at hun ikke erindrer afhøringen, men det kan godt passe, at hun har forklaret således som angivet i rapporten.

Anklageren dokumenteret fra ekstrakten side 281 til 283.

Vidnet forklarede, at den enkelte maskines identifikationsplade foruden se-rienummeret angi- ver produktionsår og produktionssted.

Vidnet forklarede, at de enkelte maskinhandlere indrapporterer køberen af de enkelte maski- ner til CNH Danmark blandt andet af hensyn til garantiforpligtelser og af hensyn til eventuelle fejlindrapporteringer. Eventuelt videresalg fra den enkelte maskinkøber registreres ikke i vid- nets virksomhed. Det er den enkelte forhandler, som forestår service på de enkelte makiner. Der eksisterer et brugtmarked for maskinerne, ligesom der også i et vidst omfang foregår en parallelimport og- eksport af brugte maskiner. Sådanne handler registreres heller ikke i vid- nets virksomhed.

Vidnet forklarede ad forhold 12 og foreholdt ekstrakten side 304, linje 30, og side 283, linje 6, at maskinen ikke er blevet produceret.

Vidnet forklarede ad forhold 15A og foreholdt ekstrakten side 304, linje 24 - 28, at landeangi- velserne er angivelser af de lande, hvor maskinerne er solgt, hvilket også fremgår af ekstrakten side 290 nederst.

Anklageren dokumenteret fra ekstrakten side 284.

Foreholdt ekstrakten SEB Leasing, side 31, faktura fra V2 Tr. , forklarede vidnet, at hun har samme bemærkninger til denne som forklaret ovenfor vedrørende fakturaen gengivet i ekstrakten AB Finans side 295.

Foreholdt ekstrakten AB Finans side 304, linje 21, forklarede vidnet ad forhold 16, at det for- holder sig tilsvarende som forklaret ovenfor vedrørende ikke producerede maskiner.

Anklageren dokumenterede fra ekstrakten side 283, linje 7.

Foreholdt ekstrakten Fokus Leasing, side 22, faktura fra V2 Tr. , forklarede vidnet i overensstemmelse med de fakturaer, som vidnet har forklaret om ovenfor. De enkelte forhand- lere fastsætter selv deres salgspriser.

Vidnet forklarede ad forhold 25 og foreholdt ekstrakten AB Finans, side 304, linje 22 og 23, at det vedrørende disse maskiner forholder sig tilsvarende som forklaret ovenfor.

Anklageren dokumenterede fra ekstrakten side 283, linje 8 og 9.

Foreholdt ekstrakten Leasing Fyn, side 206, faktura fra V2 Tr. , forklarede vidnet tilsva- Side 183

rende som forklaret ovenfor vedrørende andre fakturaer fra V2 Tr. .

Vidnet forklarede ad forhold 27 og foreholdt ekstrakten AB Finans, side 304, linje 6 til 15, at det forholder sig tilsvarende hermed som forklaret ovenfor.

Anklageren dokumenterede fra ekstrakten side 283, linje 10 til 19.

Foreholdt ekstrakten Jyske Finans, side 52 til 53, faktura fra V2 Tr. , forklarede vidnet tilsvarende som forklaret ovenfor vedrørende andre fakturaer fra V2 Tr. .

Vidnet forklarede ad forhold 29 og foreholdt ekstrakten AB Finans, side 305, at det vedrøren- de disse maskiner forholder sig tilsvarende som forklaret ovenfor vedrørende ikke-producere- de maskiner.

Anklageren dokumenterede fra ekstrakten side 283, linje 20.

Foreholdt ekstrakten Jyllands Leasing, side 96, faktura fra V2 Tr. , forklarede vidnet, at det vedrørende denne faktura forholder sig tilsvarende som forklaret ovenfor. Den angivne pris giver ikke vidnet anledning til bemærkninger.

Vidnet forklarede ad forhold 37 og foreholdt ekstrakten AB Finans, side 304, linje 31 og 32, at det forholder sig tilsvarende for disse maskiner som forklaret ovenfor vedrørende ikke-pro- duceret maskiner.

Anklageren dokumenterede fra ekstrakten side 284, linje 2 og 3.

Foreholdt ekstrakten Nordisk Finans, side 128, faktura fra V2 Tr. , forklarede vidnet, at hun til denne faktura har den samme forklaring som forklaret ovenfor vedrørende andre faktu- raer fra V2 Tr. .

Vidnet forklarede ad forhold 40 og foreholdt ekstrakten AB Finans side 305, at det vedrørende disse maskiner forholder sig på samme vis som forklaret ovenfor vedrørende ikke-producere- de maskiner.

Anklageren dokumenterede fra ekstrakten side 284, linje 4 og 5.

Foreholdt ekstrakten Ikano Finans, side 80, faktura fra V2 Tr. , forklarede vidnet tilsva- rende som angivet ovenfor vedrørende andre fakturaer fra V2 Tr. ."

Anklageren udleverede hjælpebilag, side 283a-284a, svarende til side 283-284 i ekstrakt, forhold 7- 13, og hjælpebilag side 304a, svarende til ekstrakten side 304 påført bemærkning om, hvilke forhold de enkelte maskiner vedrører.

Anklageren oplyste, at der i retsbogen af 27. november 2018, side 2, 2. afsnit af forklaringen, rette- lig skal henvises til side 304, i stedet for side 404. Side 184

Vidnet vedstod forklaringen og forklarede supplerende ad forhold 10, 12 15A, 16, 25, 27, 29, 37 og 40 og foreholdt ekstrakten, forhold 7-13, AB Finans, side 306, mailkorrespondance, at hun er over- bevist om, at det er det japanske hovedkontors adresse, der er spurgt til og angivet i mailen.

Foreholdt ekstrakten side 303, mailkorrespondance, forklarede vidnet, at hun af den italienske kolle- ga blev foreslået at tjekke, om stelnumrene passede til en anden og større type gravemaskine, der produceres i Italien.

Foreholdt retsbogen af 27. november 2018, side 2, 2. afsnit af forklaringen, forklarede vidnet, at LOC rettelig bør beskrives som et IT system.

I Europa ligger hovedkontoret i Torino i Italien. Kontakten til fabrikken i Japan foregår via hoved- kontoret i Torino. Det var derfor naturligt, at hun lod kontakten til det japanske hovedkontor gå gen- nem en medarbejder i Italien.

Foreholdt ekstrakten side 304, forklarede vidnet, at det er en liste over de New Holland stelnumre, de har fået oplyst og undersøgt. Det er anført, hvilke de har kunne genkende. Ud for de stelnumre, der er genkendt i systemet, er der anført land, og hvis der er tale om Danmark, tillige hvilken for- handler. Forhandleren, det vil sige ”dealer” på skemaet, er anført med et nummer. Vidnet kan huske, at forhandlernummeret 37410 er forhandleren Virksomhed 66 i By 6 , og at forhandlernummeret 37010 er forhandleren Virksomhed 67 i Aalborg.

De tjekkede de data, de blev bedt om. Vidnet kunne kun finde data på maskiner forhandlet i Dan- mark. Det er medarbejdere i Torino, der har tjekket de øvrige. Hun har ikke adgang til at tjekke maskiner, der er solgt eller produceret til udlandet. . Person 77 I mailkorrespondancen i ekstrakten side 302 svarer medarbejderen i Italien, P77 , at han har tjek- (P77) ket data i LOC, et system, som vidnet ikke har adgang til. I mailkorrespondancen i ekstrakten side 299, svarer han, at den pågældende maskine PA02014581 står på en opbevaringsplads i Parma.

I forhold til mailkorrespondancen i ekstrakten side 297-298, synes vidnet i det hele taget, at det er meget mærkeligt, dels at man ikke kan genkende stelnumrene, men også at maskinen i ekstrakten si- de 298 er benævnt Yanmar, da det er et helt andet mærke end New Holland.

Foreholdt ekstrakten side 292-293, forklarede vidnet, at Person 78 var * for CNH’s Danske af- deling, men at han er gået på pension nu. Stilling

Foreholdt ekstrakten side 290, mailkorrespondance, forklarede vidnet, at CMO er en italiensk for- handler. Det er de samme stelnumre, der refereres til.

Vidnet forklarede videre, at man kan sammenholde de data, der fremgår af besvarelsen fra Interpol Tokyo i ekstrakten side 284 og hjælpebilag 284a, vedrørende maskinerne med stelnummer PA0204056 og PA0204057 (forhold 15a), med de data, der er angivet i skemaet i ekstrakten side 304 og hjælpebilag side 304a, linje 24 og 25 (forhold 15a), hvor samme stelnumre fremgår. Den ja- panske fabrik bekræfter, at de to maskiner, der er bygget under navnet Kobelco, og som i øvrigt er blå og fuldstændig ens med New Holland maskinerne, er solgt i Japan. Side 185

Vidnet forklarede, at tilsvarende gør sig gældende, hvis man sammenholder de data, der fremgår af mailkorrespondancen i ekstrakten side 290, med de data, der er angivet i skemaet i ekstrakten side 304 og hjælpebilag side 304a, linje 28 (forhold 15a), hvor samme stelnummer fremgår. Den maski- ne stodfortsat hos forhandleren i Tyskland.

Maskinerne, hvor der er anført ”Italy” i skemaet i ekstrakten, side 304 og hjælpebilag side 304a, er på samme vis maskiner, der ér produceret, og det er oplyst, at de befinder sig på en opbevarings- plads i Parma i Italien.

De øvrige stelnumre, har vidnet og hendes kolleger ikke kunnet genkende. Det ligner opfundne stel- numre.

Vidnet kan ikke huske priserne på maskinerne, men hun har i forbindelse med, at hun skulle i retten, forhørt sig hos en kollega, der var sælger af den pågældende type maskine. Han fortalte, at prisen på de pågældende maskiner med 3 skovle var ca. 120.000 kr. Det er ikke så tit, at der sælges fem mas- kiner af samme type. Vidnet har svært ved se, at der skulle være solgt fem maskiner gennem en ikke autoriseret forhandler, uden at køberen forinden havde forhørt sig om priser mv. hos en autoriseret forhandler. Der blev solgt omkring 100 minigravere af den størrelse på et år. Forhandlerne har der- for rimelig godt styr på de enkelte handler. Såfremt en forhandler havde fået en henvendelse fra en mulig køber af fem maskiner, og de havde tabt så stor en handel, ville de have husket det, og de vil- le have taget fat i vedkommende, for finde ud af, hvorfor handlen gik tabt. Man kan få salgstallene fra brancheforeningen, salget varierer fra år til år. Maskinerne registreres efter vægt. Den pågælden- de type maskine vejer 900 kg.

Foreholdt ekstrakten, forhold 7-13, AB Finans, side 304, 4. sidste linje, ad serienummer PAD203220 og adspurgt af forsvareren advokat Jakob Iuel Lunøe, forklarede vidnet, at hun ved søgningen efter stelnumre startede med at indtaste de pågældende stelnumre i systemet, der også vi- ser stelnumre med omkringliggende numre. De har nogle gange henvendelser fra kunder, der skal have et CE certifikat på en gammel maskine. Det kan ske, at de oplyser stelnummeret på en gammel maskinen forkert, og derfor har de udviklet en vis fantasi ved søgning på numrene. Hun har søgt bredt med henblik på fejl på cifre eller numre. Hun har bl.a. sikret sig, at PAD ikke kunne være PA0. Hvis forsvareren mener, at G og D kan forveksles, kan hans bud være lige så godt som hendes. Stelnummeret står på en stelnummerplade, der ikke er beskidt eller slidt på en ny maskine, men kan være det på en ældre maskine. Vidnet går ud fra, at de pågældende maskiner var nye, da der stod år- gang 08 på flere af fakturaerne, hvilket er det år, de er bygget.

Der er et brugtmarked og også parallelimport af maskinerne. Købere af maskinerne vil typisk behol- de dem i kortere eller længere tid og derefter sælge dem videre. Hun sidder ikke i forhandlerledet, og hun kan derfor ikke prissætte brugte maskiner. Men det svarer til bilverdenen, hvor maskinerne hurtigt falder i værdi. For biler indgår antal kørte kilometer i et prisparameter. For deres maskiners vedkommende vil det være antallet af timer, maskinen har været brugt, der indgår. Der sidder en ti- metæller i maskinerne.

Vidnet har svært ved at forestille sig, at fem brugte maskiner af denne type skulle være solgt til 275.000 kr. pr. stk. Side 186

Adspurgt af forsvarer, advokat Torben Svensson, forklarede vidnet, at hun er bekendt med, at udle- jer kan give maskinerne andre navne og numre. Hun ved, at nogle fx har kaldt deres maskiner ”Betty” eller lignende.

Vidnet kan ikke huske, hvor mange maskiner af denne type, der blev solgt i 2008, men hun har tal- lene med fra brancheforeningen. Heraf kan hun se, at der i 2008 blev solgt 174 maskiner af denne type og i 2007 var det 100. Deer de tal, som de autoriserede forhandlere melder ind. Der er et brugt- marked herudover.

CE certifikatet bekræfter, at maskinen er godkendt til det europæiske marked. CE certifikatet følger altid maskinerne, når de sælger dem. Kravene til en certificering er forskellig alt efter, om maskiner- ne er beregnet til at blive brugt i Europa eller f.eks. Rusland og USA. En maskine, der er produceret til Rusland, må ikke bruges i Europa. Vidnet kender ikke til, i hvilket omfang dette kontrolleres. Hun kender ikke til konkrete tilfælde, hvor det er tjekket.

Adspurgt af forsvarer, advokat Eigil Strand, og foreholdt ekstrakten, forhold 7-13, AB Finans, side 284, forklarede vidnet, at hun ikke ved, hvorfor de har henvist til E9SR i den ene linje og E9S11 i linjen under. E9SR er en kommerciel kode, og det andet kan være en intern betegnelse. E9SR står for ”Excavator, 9 ton, Short Radio”. Fabrikken ligger i den italienske by Imola.

Adspurgt af forsvarer advokat Niels Henrik Kromann, forklarede vidnet, at hun mener, at CE mær- ket er et stykke papir, der følger med, når man køber maskinen. Vidnet husker ikke, om CE mærket også er påført maskinens stelnummerplade, hvor der i hvert fald er påført årgang og stelnummer.

Thwaites dumper, forhold 11 og 19

Vidne 19's forklaring i retsmøde den 30. august 2019:

Vidnets forklaring til retsbog af 21. november 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

"Vidnet forklarede ad forhold 11 og 19, at han fra 2007 har været ansat i firmaet Virksomhed 13 A/S i en salgsfunktion. Virksomheden er eneimportør af blandt andet Thwaites dumpere, der produceres i England. Alle maskiner er fra fabrikken forsynet med et serienummer, der fremgår af en påsat plade, men fremgår ikke tillige som et indhugget chassisnummer. Importerede maskiner bliver registreret i den danske virksomhed med sit serienumer. Det danske selskab forestår også service på maskinerne. V1 ApS og V2 V2 Tr. fremgår ikke af virksomhedens kundekartotek, og disse virksomheder er ikke Tr. vidnet bekendt. I 2008 blev der solgt i alt 170 dumpere og året forud ca.100 maskiner.

Foreholdt ekstrakten AB Finans side 360, faktura fra V2 Tr. , forklarede vidnet ad forhold 11, at det angivne serienummer på Thwaites dumperen er forkert og ikke siger vidnet noget. Maskinens serienummer skal begynde med bogstaverne SLCM og derefter angivelse af tre tal efterfulgt af bogstaverne ZZ med tre efterfølgende tal, et bogstav samt fire efterfølgende tal. Den anførte pris på fakturaen tilsvarer markedsprisen, og maskinens øvrige betegnelse er Side 187

ikke påfaldende for vidnet.

Foreholdt ekstrakten side 404 f, mailkorrespondance m.v., kunne vidnet vedstå indholdet af de dér gengivne svar dog for så vidt angår serienummer-angivelsen med den ændring, som følger af vidnets forklaring i dette retsmøde.

Vidnet forklarede, at der i et vist omfang sker parallelimport af brugte maskiner til Danmark. Disse maskiner serviceres også af vidnets virksomhed. Det forekommer, at fabrikspladen med maskinens serienummer på disse maskiner mangler.

Foreholdt ekstrakten DNB Nor Leasing, ekstrakten side 106, faktura fra V2 Tr. , forklarede vidnet ad forhold 19, at der gælder tilsvarende som forklaret ovenfor for så vidt angår den dér angivne dumper. Specifikationerne for en Thwaites dumper kan ses på internettet. Mange dumpere sælges til maskinudlejningsfirmaer, der kan have mange maskiner af den pågældende slags. Disse firmaer har efter vidnets erfaring ofte deres eget maskinnummersystem, og det derved fremkomne nummer er muligvis påsat den enkelte maskine ud over det nummer, som fremgår af serienummeret på fabrikantpladen."

Vidnet vedstod forklaringen og adspurgt af forsvarer, advokat Jakob Iuel Lunøe, forklarede vidnet supplerende vedrørende forhold 11 og 19, at der et par år var nogle som forsøgte at starte et firma med import og salg af de pågældende maskiner fra England, men kun brugte maskiner. De solgte ik- ke nye maskiner. Firmaet gik imidlertid konkurs.

Udlejningsfirmaer, der udlejer de pågældende maskiner, bruger typisk nummerpladen, eller deres eget nummersystem til at holde styr på maskinerne. Udlejningsfirmaernes nummersystemer ligner således blot et fortløbende nummersystem med 3-5 cifrede numre, der angiver, hvor mange maski- ner de har.

IHI maskiner, forhold 11 og 29

Vidne 90's forklaring i retsmøde den 30. august 2019:

Vidnets forklaring til retsbog af 16. januar 2019 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

"Vidnet forklarede behørigt formanet, at han i perioden 2007 til 2013 var ansat i virksomheden IH Maskiner A/S. I 2013 ophørte virksomheden, hvor den blev taget under komnkursbehandling. Vidnet var ansat som værkfører i selskabet, og hans arbejdsopgaver bestod primært i at forestå maskinservice for solgte maskiner.

IH Maskiner var eneimportør af IHI Maskiner. Der blev ført en fortegnelse over importerede maskiner blandt andet med angivelse af maskinernes stelnumre. IHI maskiner produceres i Japan. Stelnummeret er indhugget i maskinens chassis og fremgår endvidere af en på maskinen påsat plade. Stelnumre for IHI maskiner har altid i vidnets periode i IH Maskiner været opbygget efter samme princip. Side 188

Foreholdt ekstrakten AB Finans side 360, faktura, forklarede vidnet ad forhold 11 og ad de der nævnte IHI maskiner, at de angivne IHI stelnumre er opbygget med 2 bogstaver efterfulgt af 6 tal. Vidnet har ikke et egentligt kendskab til maskinpriser for de enkelte IHI maskiner.

Foreholdt skema og mailkorrespondance, ekstrakten side 392 til side 401, forklarede vidnet ad side 394, at han kan vedstå indholdet af den der angivne mailbesvarelse fra vidnet. Det samme gælder mails, ekstrakten side 393, side 396 samt side 397.

Vidnet forklarede, at firmanavene V2 Tr. og V1 ApS ikke siger vidnet noget.

Vidnet forklarede, at listerne, ekstrakten side 399 f, følger den systematik, som blev indført af producenten vidst nok fra omkring 1992. Den europæiske hovedimportør af IHI maskiner var placeret i Italien.

Vidnet forklarede, at eksempelvis udlejere af maskiner kunne have deres eget og supplerende maskinnummersystem påsat den enkelte maskine med typisk et klistermærke.

Vidnet forklarede, at der for IHI maskiner også var et brugtmarked. Vidnet har ikke konkret kendskab til eventuel import af brugte IHI maskiner til Danmark, men på et tidspunkt hørte vidnet rygter ”på vandrørene” herom.

Vidnet forklarede, at maskiner i forbindelse med service m.v. altid blev identificeret ud fra maskinens serienummer. Det var i vidt omfang IH Maskiner, der foretog service på importerede IHI Maskiner.

Vidnet forklarede, at IHI maskiner i hvert tilfælde fra 2007 alle havde en grøn farve. Vidnet har dog set ældre IHI maskiner med farven blå.

Foreholdt ekstrakten SEB Leasing/Cito Leasing side 100 til 103, fortegnelse og mails, forklarede vidnet ad forhold 15, at det forholder sig tilsvarende som forklaret ovenfor. Vidnet kan vedstå den pågældende mailkorrespondance.

Foreholdt fakturaer, ekstrakten side 32 f, forklarede vidnet, at vidnet kender firmaet V4 A/S som en makinforhandler.

Vidnet forklarede i relation til serienumre for IHI maskiner, at det forholder sig med disse numre som forklaret ovenfor. I relation til betegnelsen for IHI 65 gravemaskiner, ekstrakten side 34, mangler der en række bogstavsangivelser. Det er ikke usædvanligt, at maskiner bliver tilpasset den enkelte køber i relation til forskelligt udstyr m.v.

Foreholdt ekstrakten side 57 og 58 og side 123 C forklarede vidnet, at han aldrig har truffet på IHI maskiner med 000 som de første 3 cifre i serienummerangivelsen.

Foreholdt ekstrakten Jyllands Leasing side 160 til 169, skema og mails, forklarede vidnet ad forhold 29, at det forholder sig tilsvarende som forklaret ovenfor. Vidnet kan vedstå indholdet i de angivne mails. Side 189

Vidnet forklarede ad ekstrakten side 96 ad den der nævnte minigraver, at modellen angives med bogstaverne NXT. I relation til serienumre forholder det sig som forklaret ovenfor.

Vidnet kender ikke firmaet V3 ApS ."

Anklageren oplyste, at der mangler side 123 a i ekstrakten, forhold 14, 15a og b, og at han vil udle- vere en kopi ved næste retsmøde.

Vidnet vedstod forklaringen og forklarede supplerende vedrørende forhold 11 og 29, at kontakten ofte gik igennem den italienske hovedimportør, og derfor er spørgsmålene i de pågældende mails, sendt til Person 79 , der arbejder hos den italienske hovedimportør.

Adspurgt af retsformanden ad ekstrakten, forhold 28-30, side 96, faktura, hvor maskinen er angivet med IHI 18 NX, forklarede vidnet, at det er et nummer, der efter hans viden ikke eksisterer.

Adspurgt af forsvarer, advokat Jakob Iuel Lunøe, forklarede vidnet, at der findes en minigraver, der har nummeret 16NX. Han er bekendt med, at der er nogle, der sætter deres egne numre på maskinerne. Dette vil således typisk være i form af et påklistret mærke. Vidnet er også bekendt med, at der er et brugtmarked for salg af de pågældende maskiner, også uden om dem. Der er ingen regler herfor.

Adspurgt af forsvarer, advokat Torben Svensson, forklarede vidnet, at i de tilfælde, han havde set at der var påsat egne nummersystemer, var nummeret typisk ikke opbygget på en tilsvarende måde.

TCM trucks, forhold 16 og 17 A

Vidne 91's forklaring i retsmøde den 30. august 2019

Vidnets forklaring til retsbog af 10. oktober 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

"Vidnet forklarede ad forhold 16 og 17 A, at hun i mange år har været ansat i og fortsat er an- sat i selskabet NP Trucks. Vidnet har titel af Stilling . NP Trucks var blandt andet i perioden 2007-2010 eneimportør af TCM-Trucks til Danmark. TCM-Trucks produceres i Japan. Der importeres nok i størrelsesorden 50-80 trucks årligt. Hver truck er fra fabrikanten påført en så- kaldt typeplade blandt andet med angivelse af maskinens serienummer. Pladen er umiddelbart synlig. I forbindelse med importen påføres hver enkelt maskine yderligere en plade, hvor NP Trucks eget maskinnummer er påført. NP Trucks har således sit eget nummersystem, som fo- religger ved siden af serienummeret. NP Trucks plade indeholder endvidere en række andre oplysninger om maskinen. De to plader placeres ved siden af hinanden. Pladerne angiver sam- me serienummer for den enkelte truck. Oplysningerne på de to skilte er i vidt omfang identis- ke, men den danske plade har eksempelvis også firmanavnet NP Trucks påført. Motortrucks med NP Trucks eget nummersystem har altid som de første tal cifrene ”81”, der angiver mas- kintypen. De efterfølgende tal er udtryk for et løbende nummersystem. Det samlede cifferantal er på seks tal. Er maskinen brugt, hvilket for eksempel kan være tilfældet i forbindelse med Side 190

indbytning af en brugt maskine i forbindelse med køb af en ny maskine, er de første cifre ”90”, mens nummersystemet i øvrigt er ens. De sidste fire cifre fremkommer altid som fortlø- bende tal. Den oprindelige plade fra NP Trucks fjernes samtidig, når der sker indbytning af en brugt maskine, mens fabrikatens skilt bibeholdes. De sidste fire cifre i NP Trucks eget num- mersystem ændres også i forbindelse med, at en brugt maskine gives et nyt nummer.

Foreholdt ekstrakten, Focus Leasing side 22, faktura, (forhold 16) forklarede vidnet, at der ef- ter vidnets erindring ikke eksisterer en maskine med betegnelsen ”TCM Gastruck 1,8 ton”. Ud fra betegnelsen for den enkelte maskintruck angives maskinens drivmiddel. Er der tale om en gasdrevet truck, anvendes betegnelsen FG, er drivmidlet diesel anvendes betegnelsen FD, og er der tale om en elektrisk truck anvendes betegnelsen FB. Det angivne serienummer for mas- kinen kan vidnet ikke umiddelbart forholde sig til. Vidnet er ikke bekendt med fabrikkens se- rienummersystem.

Foreholdt ekstrakten Lion Leasing side 116 (forhold 17 A) forklarede vidnet, at der gælder det samme som forklaret ovenfor i relation til den der gengivne truck. I begge tilfælde er der hen- set til prisoplysningerne tale om brugte trucks.

Foreholdt ekstrakten, Focus Leasing side 60 f, forklarede vidnet ad side 61, at Person 80 er en kontoransat medarbejder. I relation til ekstrakten side 62 forklarede vidnet, at hun ikke har nærmere erindring herom. I relation til ekstrakten side 63 forklarede vidnet, at besvarelserne formentligt hidrører fra vidnet, men vidnet har ingen konkret erindring herom. I relation til ekstrakten side 64 forklarede vidnet, at hun ikke har nærmere erindring herom.

Vidnet forklarede, at såfremt et påsat maskinskilt forgår eller mistes, bliver skiltet erstattet af et nyt, identisk skilt. En sådan situation er ikke udsædvanlig.

Vidnet forklarede, at fabriksskiltet i visse situationer fjernes. Det sker navnlig, hvis der foreta- ges en ombygning af den enkelte truck. Baggrunden herfor er, at oplysningerne på skiltet så ikke reelt tilsvarer maskinens faktiske udformning.

Vidnet forklarede, at brugte trucks handles via forskellige salgskanaler, eksempelvis via aukti- on og via interne handler, ligesom der i et vist omfang importeres brugte maskiner fra udlan- det både af NP Trucks selv såvel som af andre.

Vidnet forklarede, at hun ikke er bekendt med, om serienumre på trucks indhakkes i truckens chassis."

Vidnet vedstod forklaringen og forklarede supplerende vedrørende forhold 16 og 17 a, at hun i for- længelse af retsmødet, hvor hun afgav forklaring, slog de to TCM truck numre op i NP Trucks IT- system, men uanset hvordan hun søgte, kom intet frem på de to serienumre. Hun tog et skærmprint af søgningen og sendte det til politiet.

Politirapport med de pågældende skærmprint blev udleveret i retsmødet og skal indsættes i ekstrak- ten, forhold 16, Focus Leasing, side 120-125. Side 191

Vidnet forklarede videre, at der er et skærmprint for hver af de to serienumre. Hun har også forhørt sig hos værkføreren Person 81 , men han kunne heller ikke genkende numrene. Hun spurgte ham også hvor serienumrene/stelnumrene sidder. Hun mener de sad i chassisrammen.

Foreholdt Rapport, Kontakt Vidne 91 , der blev udleveret i retsmødet, og skal indsættes på side 121 i ekstrakten, bekræftede vidnet, at det der anførte, om hvor serienummer/stelnummeret er placeret, er korrekt.

Det anførte nummer er heller ikke et internt NP Truck nummer. Hun søgte på både eksterne og interne numre.

Adspurgt af forsvarer, advokat Jakob Lunøe, bekræftede vidnet sin forklaring om, at der også er et brugtmarked med de pågældende maskiner, som de ikke er inde over.

Neusson gravemaskine, forhold 19, 26, 30 og 52 Vidne 23's forklaring i retsmøde den 21. februar 2020:

Vidnets forklaring til retsbog af 24. januar 2019 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete under- vejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter: Virksomhed 15 A/S (V15 A/S)

Vidnet forklarede behørigt formanet ad forhold 19, 26, 30 og 52, at han var ansat i V15 A/S i perioden 2006 til 2011. Vidnet havde titel af servicechef. Vidnets ar- bejdsopgaver i V15 A/S var relateret til maskinservice, efterservice, eftersalg med videre i relation til solgte maskiner, men vidnet havde ikke en egentlig salgsfunktion. V15 A/S var under vidnets ansættelse eneimportør i Danmark af blandt andet Neusson-maskiner, der pro- duceres i Østrig. Hver maskine er gennem en chassisindhugning forsynet med et serienummer. Serienummeret fremgår også af en popnittet plade på maskinen. Der føres via stelnummeret en fortegnelse i V15 A/S over de enkelte maskiner.

Foreholdt ekstrakten DnB Nor Leasing side 106, faktura, forklarede vidnet ad forhold 19 i re- lation til den der angivne Neusson gravemaskine, at beskrivelsen af maskinens serienummer forekommer vidnet forkert, idet Neusson-fabrikanten bogstavmæssigt på det tidspunkt efter vidnets erindring ikke var nået til bogstaverne AG.

Vidnet er ikke bekendt med firmaet V1 ApS .

Foreholdt ekstrakten side 143, skema, og side 144 til 147, mailkorrespondance, forklarede vidnet, at han kan vedstå sin del af den pågældende mailkorrespondance. I relation til maskin- nummeret, ekstrakten side 147, forklarede vidnet, at dette relaterer sig til et internt fakture- ringsnummer i V15 A/S . I relation til ekstrakten side 108 til 109, mailkorrespondance, for- klarede vidnet, at han kan vedstå sine der gengivne svar.

Vidnet forklarede, at han ikke har erindring om firmaet V2 Tr. . Side 192

Vidnet forklarede, at visse større kunder eller slutbrugere af solgte maskiner anvendte egne maskinnummersystemer. Sådanne numre fremgik typisk af en påklæbet mærkat.

Vidnet er bekendt med, at der er et brugtmarked for maskiner herunder for Neusson-maskiner.

Vidnet forklarede, at han mener at erindre, at hans ovennævnte mailsvar delvis beror på oplys- ninger fra producenten i Østrig. Vidnet har i dag ikke en konkret erindring om mailkorrespon- dancen.

Vidnet forklarede ad forhold 26 og foreholdt ekstrakten Leasing Fyn side 290, faktura, at det der gengivne serienummer for en Neusson gravemaskine af den samme grund som forklaret ovenfor er forkert.

Vidnet forklarede ad forhold 30 og foreholdt ekstrakten Jyllands Leasing side 192, faktura, ad den dér angivne Neusson kompaktdumper, at typenummeret retteligt er et motornummer. Der eksisterer ikke en sådan maskine med hydrostatisk knækstyring. Oplysningen herom, ekstrak- ten side 192 A, må være udtryk for en oversættelsesfejl. Der er formentlig tale om hydralisk knækstyring. Det serienummer, der fremgår af ekstrakten side 192, er forkert for så vidt angår bogstavangivelsen.

Vidnet forklarede, at et firmanavn, hvori navnet V3 ApS indgår, ikke siger vidnet noget.

Vidnet forklarede ad forhold 52 og foreholdt ekstrakten SE Capital Solutions side 22, faktura, ad den der nævnte Neusson gravemaskine, at der for denne maskine også er angivet et forkert serienummer. Vidnet har ikke kendskab til firmaet V4 A/S . I relation til ekstrakten side 25 forklarede vidnet, at der for den der nævnte Neusson maskine gælder tilsvarende for serie- nummeret som forklaret ovenfor, og at nummeret således er urigtigt.

Vidne 23 vedstod forklaringen. Vidnet bekræftede, at s. 192 A blev printet under retsmødet.

Han forklarede supplerende ad forhold 19, 26, 30 og 52, at det maskinnummer, der fremgår af eks- trakt, SE Capital Solution, s. 22, er et indkøbsnummer for V15 A/S . Et eksempel er som i det fo- reviste, at en indkøbt maskine er blevet tildelt nr. 3091. Den næste indkøbte maskine vil blive tildelt nr. 3092, uanset maskinens mærke. Maskinnummeret har intet at gøre med producenten. Nummeret fremgår ikke på maskinen noget sted. Han kan ikke svare på, hvorfor det er nævnt i V2 Tr.'s , men nummeret er fremgået af V15 A/S' faktura. I deres faktura nævnes både maskin- nummer og serienummer. Maskinnummeret er helt overflødigt i forhold til tredjemand. Maskinen beskrevet i fakturaen eksisterer.

En Neusson er produceret med et stelnummer. Endvidere vil der være serienummer på for og bagak- sel og et motornr. Store komponenter er identificeret ved et serienummer. Det forholder sig ham be- kendt også sådan i forbindelse med maskiner af andre fabrikater. Side 193

Værktøj, Scantool, Migatronic og Ridgid, forhold 23

Vidne 24's forklaring i sag 3-4503/2014, dokumenteret i retten den 17. august 2020:

"Vidnet forklarede behørigt formanet ad forhold 23, at han i perioden fra 2009 til 2014 var an- sat i forsikringsselskabet Codan, hvor vidnets opgaver blandt andet bestod i behandling af for- sikringssager, hvor der var mistanke om forsikringssvig.

Foreholdt ekstrakten Leasing Fyn side 34, skrivelse af 27. maj 2009, forklarede vidnet, at han har udfærdiget skrivelsen, hvis indhold vidnet kan vedstå. De lister, der er angivet i skrivel- sen, fremgår af ekstrakten side 26 - 32. Ekstrakten side 35 - 40 er udtryk for nogle af vidnets undersøgelser i relation til eksistensen af forsikret udstyr. Vidnet har dog ikke nu en aktuel erindring herom.

I relation til betegnelsen ”LF-mærke” forklarede vidnet, at betegnelsen dækker over Leasing Fyns eget nummersystem for udleasede genstande. Vidnet er bekendt med, at Leasing Fyn havde den praksis, at selskabet sendte klistermærker med Leasing Fyns eget leasingnummer til leasingtager med henblik på påklistring af mærkerne på det leasede materiel.

Vidnet forklarede, at forsikringsselskabet Codan i forbindelse med sin egen virksomhed ikke kontrollerede serienumre på forsikrede maskiner."

Mecalac gravemaskine, forhold 26 og 49

Vidne 25's forklaring i retsmøde den 28. februar 2020.

Vidnets forklaring til retsbog af 5. april 2019 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter: Virksomhed 68 A/S (V68 A/S)

"Vidnet forklarede behørigt formanet, at hun har været ansat i V68 A/S i perioden fra 2005 til 2014, hvor hun forestod virksomhedens administrative opgaver.

Virksomheden drev virksomhed med import og salg af entreprenørmaskiner, herunder af maskiner af fabrikatet Meclac. Virksomheden er eneimportør i Danmark af de pågældende maskiner. Hver maskine er forsynet med et serienummer. Serienummeret fremgår af en popnittet plade og ved indhugning af nummeret i maskines chassis.

Foreholdt ekstrakten Leasing Fyn side 306f forklarede vidnet ad forhold 26 og 49, at hun kan vedstå den dér gengivende mailkorrespondance for sit vedkommende.

Foreholdt faktura fra V2 Tr. , ekstrakten side 304, forklarede vidnet, at vidnet ikke kender firmanavnene V2 Tr. og V1 ApS . Den angivne Meclac gravemaskine overstiger prismæssigt markedsprisen med flere hundrede tusinde kroner. Det angivne nummer for maskinen giver ikke vidnet anledning til særlige bemærkninger. Side 194

Foreholdt ekstrakten Spar Bank side 66 og 67, faktura fra V2 Tr. , forklarede vidnet ad den dér gengivne Meclac gravemaskine, at der vedrørende denne maskine gælder tilsvarende som forklaret ovenfor. Når vidnet selv fakturerede for V68 A/S , blev der udfaktureret særskilt for eksempelvis skovle med angivelse af størrelse samt om skovlen var forsynet med tænder. Normalt er gravemaskiner angivet med en modelbetegnelse i form af en angivelse med ciffertal og bogstaver. Et eksempel herpå fremgår af ekstrakten side 72 øverst.

Vidnet forklarede, at V73 A/S' kunder typisk var udlejningsfirmaer og slutbrugere. Vidnet bekendt havde mange af disse virksomheder deres eget ma-skinidentifikationsnummersystem. V68 A/S foretog også service på solgte maskiner. Det samlede salg i perioden 2007 - 2014 af Meclac maskiner var 10-12 enheder. Ved siden af dette salg var der et mindre brugtmarked for disse maskiner. Meclac´serienumre består af 5 cifre, hvor de to første cifre er 80, og derefter er der et fortløbende nummer."

Vidne 25 vedstod sin forklaring.

Hun forklarede supplerende ad forhold 26 og 49, foreholdt retsbogen side 3, andet afsnit og ekstrak- ten forhold 23-26, Leasing Fyn, side 304, at det ”angivne nummer for maskinen”, der ikke giver vidnet anledning til bemærkninger er modelnummeret. Serienummeret er ikke identisk med Meca- lac serienummer. Serienummeret på fakturaen giver ikke nogen mening, da det skulle starte med 80.

Hun er bekendt med, at udlejningsvirksomheder har interne nummersystemer på deres udlejnings- maskiner. Hun vil tro at numrene også er påført maskinen på et popnittet skilt. Hun husker at have set et sådant nummersystem hos JJ maskinudlejning i Karlslunde.

Caddy G5 pumpestation mm, forhold 31, 36 og 52

Vidne 27's forklaring i retsmøde den 27. februar 2020:

Vidnets forklaring til retsbog af 27. marts 2019 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete under- vejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

"Vidnet forklarede behørigt formanet, at han fra omkring 1995 og indtil for 4-5 år siden var ansat i virksomheden Knauf Danogips A/S. Selskabets virksomhed omfatter primært produk- tion af gipsplader. Vidnet havde i virksomheden titel af Stilling . Virksomheden er datter- selskab af et tysk selskab. Et søsterselskab til det tyske moderselskab producerer blandet andet pumper. En af disse pumper benævnes PFT G5. Denne pumpe består af to dele, der kan skilles ad. Den ene del af pumpen er en elektronikdel, og den andel del af pumpen betegnes som cad- dydelen. En pumpe af nævnte type fremgår af sagens fotomappe side 84. Knauf Danogips har som eneimportør af disse pumper importeret 1 eller 2 stk. af disse maskiner. Knauf Danogips forestår også servicedelen for disse maskiner. Vidnet er bekendt med, at der i et vist omfang finder parallelimport sted af de pågældende pumper, herunder eksempelvis via polske entre- prenører, ligesom vidnet er bekendt med, at danske entreprenører har foretaget indkøb af så- danne pumper i eksempelvis Polen. Side 195

Vidner forklarede, at hver pumpe, uanset i hvilket land pumpen er købt, er forsynet med et serienummer. Serienummeret fremgår af en popnittet plade. Serienumrene for maskiner, som består af to dele, er ikke fuldstændig identiske for hver del, idet hver maskindel har sit eget serienummer. Serienummeret bliver anvendt til identifikation af den enkelte maskine.

Foreholdt ekstrakten Syd Leasing side 55 f, mailkorrespondance og skema, forklarede vidnet ad forhold 31, at han kan vedstå den der gengivne korrespondance for sit vedkommende. Vidnet forklarede, at ”00” i et serienummer indicerer, at der er tale om et blandetårn. ”10” i et serienummer indicerer, at der er tale om en caddyenhed.

Foreholdt faktura, ekstrakten side 21, forklarede vidnet ad den der nævnte pumpestation, at den pris, der er angivet, markant overstiger en sædvanlig markedspris, der på det pågældende tidspunkt var 60-70.000 kr. for en samlet maskine inklusiv udstyr. Det angivne fuldautomatiske mørtelværk er efter vidnets vurdering ikke en PFT maskine. De øvrige fakturaangivelser, bortset fra blandesnegle, siger ikke vidnet noget.

Vidnet er ikke bekendt med virksomhederne V2 Tr. og V1 ApS .

Vidnet forklarede, at Knaus Danogips´ kunder næsten udelukkende er trælastvirksomheder.

Foreholdt ekstrakten Nordisk Finans Leasing side 76, faktura, forklarede vidnet, at der vedrørende den der nævnte pumpestation gælder tilsvarende som forklaret ovenfor. Knaus Danogips´ betegnelse for en pumpestation inkluderer ikke, at ordet ”caddy" indgår i betegnelsen af den enkelte maskine. Det angivne fakturaudstyr til blandetårnet giver i sin helhed ikke mening for vidnet. Der foretages ikke som faktureret ”opsætning og test” af en pumpestation.

Foreholdt ekstrakten GE Capital Solutions side 22 - 24, faktura, forklarede vidnet ad forhold 52, at der ad den der nævnte pumpestation gælder tilsvarende som forklaret ovenfor. Serienummeret forekommer urigtigt for vidnet.

Vidnet forklarede, at han ikke kender firmaet V4 A/S .

Foreholdt ekstrakten side 25 - 29, viderefakturering fra V4 A/S , forklarede vidnet, at der gælder tilsvarende som forklaret ovenfor. "

Vidne 27 vedstod forklaringen til forhold 31, 36 og 52.

Vidnet forklarede supplerende, ad retsbogen side 2, 2. afsnit, at Knauf Danogips solgte 1-2 maski- ner på årsbasis, ikke i alt. De sælger også reservedele.

Anklageren udleverede foto af en ”Mixing pump G 5 Super”, der også findes i fotomappen s. 84.

Forevist det pågældende foto, forklarede vidnet, at det der ses til venstre i billedet er caddy’en, som er den styrende enhed med elektronikken. Det lodrette tårn er blandetårnet. Den hvide beholder til Side 196

højre er til påfyldning af materialer, hvor der også sidder en sav, der skærer posen i stykker, således at materialet i posen nemt kan vippes ned i beholderen. Der er en elektromotor øverst, samt forne- den bag den hvide påfyldningsbeholder. Maskinen sprøjter puds på vægge og facader, eller flydende gulvspartel på gulve. Bagved hjulet sidder en pumpeenhed, der kan skiftes ud afhængig af, hvor mange liter man vil have ud.

Knauf Danogips yder også service på maskinerne, men det er tysk kram, der meget sjældent går i stykker. Det er ikke så udbredt blandt danske håndværkere at bruge maskinerne, så det var en del af deres service, at tage ud og forevise og vejlede om brugen af dem på byggepladser. Danske hånd- værkere er konservative, og maskinerne anvender andre bindemidler end kalk, som er det normale i Danmark. Det var således ”op ad bakke” at sælge produkterne.

Foreholdt ekstrakten, forhold 31-34, side 21, faktura, forklarede vidnet ad forhold 31, at angivelsen ikke siger ham noget, da der ikke anvendes de sædvanlige, korrekte faglige termer. ”Gulvpuds” si- ger ham fx slet ikke noget, da puds ikke bruges på gulve. Prisen på caddy'en er voldsom.

Foreholdt ekstrakten, forhold 51-52, side 22-24, faktura, forklarede vidnet ad forhold 52, at serie- nummeret forekommer ham urigtigt, af de grunde der er refereret i mailkorrespondancen med politi- et.

Adspurgt af forsvareren advokat Jakob Iuel Lunøe forklarede vidnet, at de solgte maskiner til for- handlere, såsom Stark.

Tyske håndværkere er bekendt med maskinen.

Adspurgt af advokat Torben Svensson og foreholdt retsbogen side 2, midt, forklarede vidnet, at han ikke er bekendt med, at deres kunder påfører maskinerne interne numre. Det ville i så fald være svært at finde ud af, præcis hvilken maskine og herunder præcis hvilken reservedel, der skulle an- vendes til maskinen, hvis der blev anvendt interne numre om maskinen.

Kalmar truck, forhold 41 Vidne 28's forklaring i retsmøde den 21. februar 2020:

Vidnets forklaring til retsbog af 10. april 2019 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete under- vejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

"Vidnet forklarede behørigt formanet ad forhold 41, at hun i perioden fra 1989 til 2014 var an- sat i firmaet Toyota Material Handling Danmark A/S, hvor vidnet blandt andet havde en salgsfunktion. Vidnet er bekendt med den svenske maskinproducent "Kalmar", der blandt an- det producerer gaffeltrucks. Toyota selskabet er eneimportør af Kalmar maskiner til Danmark og importerer ligeledes reservedele til disse maskiner.

Foreholdt ekstrakten DJS Leasing side 16 - 17, mailkorrespondance, forklarede vidnet, at hun kan vedstå den dér gengivet korrespondance for sit vedkommende. Person 11 var ansat hos producenten Kalmar i Sverige. Side 197

Vidnet forklarede, at Kalmars serienummersystem for producerede maskiner består af et ”T” efterfulgt af 5 ciffertal, et punktum og 4 yderligere ciffertal. Vidnet kan ikke med sikkerhed si- ge, om et maskinnummer er identisk med et serienummer. Der eksisterer en Kalmar maskine med betegnelsen ”DC10-600”.

Vidnet forklarede, at hver Kalmar maskine er identificeret med et serienummer, der fremgår af en popnittet plade påsat maskinen, og serienummeret er vist nok også indhugget i maskinchas- siset.

Foreholdt ekstrakten side 18, faktura fra V2 Tr. , forklarede vidnet, at hun ikke kender firmaerne V2 Tr. og V1 ApS . Vidnet kan ikke forholde sig til den fakturapris, der er angivet. Der blev nok solgt omkring 20 trucks af den pågældende type i 2005.

Virksomhedskunderne er navnlig slutbrugerene af de pågældende maskiner og leasingselska- ber.

Vidnet forklarede, at der udenom virksomheden også eksisterer et brugtmarked for Kalmar gaffeltrucks."

Vidne 28 korrigerede til, at hun blev ansat i 1990. Hun vedstod i øvrigt forklaringen.

Hun forklarede supplerende ad forhold 41, at Toyota Material Handling påsatte maskinerne deres egne interne maskinnumre. Hun har ikke kendskab til, om slutbrugerne gjorde det samme, men hun kan forestille sig det. De maskinnumre, de brugte, bestod af et bogstav og efterfølgende fire cifre. De brugte bogstaverne A og B før de fire cifre. B var for brugte maskiner. De brugte maskinnumme- ret internt, men hun er ikke 100 % sikker på, at det også blev sat på maskinen. Det serienummer, som politiet spurgte til, var i det hele taget et ”sjovt nummer”, som hun ikke havde kendskab til.

Fuchs materialehåndteringsmaskine, forhold 8, 47 og 48

Vidne 29's forklaring i retsmøde den 18. februar 2020:

Vidnets forklaring til retsbog af 7. maj 2019 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

"Vidnet forklarede behørigt formanet, at Udeladt og ansat i virksomheden Kiesel Scandinavia A/S i perioden fra 2002 og frem til for ca. 6 år siden. Vidnet fungerede primært som Stilling i virksomheden. Kiesel er et tyskbaseret selskab og sælger blandt andet maskiner af mærket Fuchs.

Foreholdt ekstrakten Nordea Finans side 136 f, mailkorrespondance og fortegnelse, forklarede vidnet ad forhold 47 og 48, at han kan vedstå den dér gengivet korrespondance for sit vedkommende. Fuchsmaskiners serienumre består af 10 cifre. Vidnet forklarede, at han har Side 198

solgt en Fuchsmaskine til en repræsentant fra V1 ApS . Vidnet erindrer ikke repræsentantens navn, men den pågældende var stor og kraftig af bygning og på det tidspunkt * Familienavn 1 omkring 40 år. Den pågældendes efternavn var * . Maskinen var en brugt materialehåndteringsmaskine med modelbetegnelsen MHL 350. Maskinen blev solgt til V1 ApS fra et svensk søsterselskab for omkring 900.000 kr. Maskinens serienummer sluttede vist nok med cifrene 1142. Maskinen blev betalt kontant til det svenske søsterselskab.

Foreholdt ekstrakten AB Finans side 140, faktura fra Kiesel Scandinavia, forklarede vidnet ad forhold 48, at der er tale om den maskine, som vidnet har forklaret om ovenfor. Det i fakturaen angivne serienummer er det rigtige. Det med håndskrift påførte er påført af vidnet.

Foreholdt ekstrakten Nordea Finans side 130, faktura fra V2 Tr. , forklarede vidnet ad forhold 47, at maskinen er solgt i Ungarn. Vidnet har ikke erindring om firmaet V2 Tr. . Det i fakturaen angivne serienummer eksisterer ikke. Beskrivelsen af maskinen er sparsom. Nypris for maskinen var dengang omkring 2,2 mio. kr.

Foreholdt ekstrakten Spar Bank side 14, faktura fra V2 Tr. , forklarede vidnet ad forhold 48, at serienummeret er urigtigt og ikke eksisterende. Der gælder i øvrigt tilsvarende som forklaret ovenfor i relation til fakturaen ad forhold 47. Maskiner af den pågældende art skal gennem en årlig godkendelse, og godkendelsen skal fremgå af maskinens maskinjournal.

Vidnet forklarede, at Kiesel Scandinavia ikke har haft anden kontakt med V1 ApS end forklaret ovenfor. V1 ApS havde ”ikke noget godt rygte” i branchen.

Vidnet forklarede, at Kiesel Scandinavia var eneimportør i Danmark af Fuchsmaskiner. Der er der udover et vist brugtmarked, men dette er ikke stort.

Vidnet forklarede, at han ikke er bekendt med identifikationsnummer-systemer hos maskinaftagere, der kan forveksles med en Fuchsmaskines serienummer.

Vidnet forklarede, at det efter hans erfaring ikke har været almindeligt, at leasingselskaber har udført kontrol i relation til faktisk levering til de enkelte leasingtagere."

Anklageren oplyste, at der i retsbogen side 2, 5. afsnit, 2. linje, rettelig skal henvises til forhold 8, si- de 140, i stedet for forhold 48, side 140.

Vidne 29 vedstod forklaringen.

Foreholdt ekstrakten, forhold 7-13, AB Finans, s. 140, faktura, forklarede vidnet supplerede, at mas- kinen blev solgt for det beløb, der fremgår af fakturaen, 1.600.000 kr. og ikke de 900.000 kr.. som han forklarede i forrige retsmøde.

Foreholdt retsbogen side 2, 4. afsnit, midt, forklarede vidnet supplerende, at han på baggrund af ind- kaldelsen til retten vil tro, at det var T1 , han solgte en FUCHS maskine til, men han kan ik- ke sige det med sikkerhed. Han kan kun huske, at det var en stor bodybuildertype, der måske havde tatoveringer, men vidnet kan ikke huske yderligere. Vedkommende havde set maskinen i udstillin- Side 199

gen og forespurgte på prisen. Vidnet ville ikke dykke prisen, da det firma, manden repræsenterede, havde et blakket ry. Der skulle laves nogle småreparationer. Vidnet tilbød at lave service og forestå levering af maskinen. De gav hinanden håndslag og gik indenfor. Da der lidt efter kom en mekani- ker ind i rummet, kiggede manden fra V1 ApS op og spurgte, hvad vedkommende lavede der. Når han arbejdede der, ville der ikke blive nogen handel. Den pågældende gik fra stedet. Vidnet gik efter ham og tilbød, at han kunne købe maskinen af Kiesel i Sverige i stedet for hos vidnet. Dette gik han med til. Det var fuldstændig den samme maskine. Fakturaen blev udstedt fra Sverige. Maskinen blev ikke kørt til Sverige og derefter til DK, som den i princippet skulle have været. Og der er ikke moms på en svensk faktura, så det var nok ikke lige efter bogen.

Foreholdt ekstrakt forhold 45-47. Nordea Finans, forklarede han, at de fire sidste cifre i serienum- meret: ”1114”, angiver, at det er en maskine solgt i Ungarn, men det komplette serienummer eksi- sterer ikke. Det er cifrene 622 412 der er forkerte. Maskinen skal have cifrene ”350 210”, når det er dén model.

Han havde ikke tidligere handlet med V1 ApS og havde blot hørt om det blakkede ry fra andre sam- arbejdspartnere. Personen,vidnet handlede med, sagde, at han var direktør for V1 ApS . Det var der- for, de gik ind og fik en kop kaffe, for at skrive handlens detaljer ned. Nyprisen for maskinen var 2,2 mio. kr. ekskl. moms.

Foreholdt ekstrakt, forhold 7-13, AB Finans, s. 140, faktura, forklarede vidnet, at det korrekte serie- nummer på den solgte maskine er det, der står i fakturaen, dvs. med cifrene ”1026” til sidst, og ikke ”1142” til sidst. Han huskede det åbenbart ikke korrekt ved sidste retsmøde, hverken i forhold til pris eller faktura nummer.

Unic mobilkran, forhold 49

Vidne 30's forklaring i retsmøde den 27. februar 2020:

Vidnets forklaring til retsbog af 26. marts 2019 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete under- vejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter: Virksomhed 16 ApS (V16 ApS) "Vidnet forklarede behørigt formanet ad forhold 49, at han siden 2003 har været ejer af virk- somheden V16 ApS . Virksomheden driver agenturvirksomhed og er eneimportør af en række maskinfabrikater herunder maskiner fra virksomheden JLG (lifte), UNIC (kraner) og Prondo (brandbiler). Virksomheden har ca. 25 ansatte, og vidnet er selskabets direktør.

Virksomheden GGR UNIC er en engelsk virksomhed, som er den europæ-iske hovedagentvirksomhed for maskiner af mærket UNIC.

Hver UNIC-kran er forsynet med et serienummer. Nummeret fremgår dels af en typeplade påsat den enkelte kran, ligesom sereienummeret er indhugget i chassiset. Hver kran sælges med serienummeret som identifikation.

Foreholdt ekstrakten Spar Bank side 105 f, mailkorrespondance og skema, forklarede vidnet, at han kan vedstå den der gengivne korrespondance for sit vedkommende. I relation til Side 200

videresalgsoplysninger, ekstrakten side 107 nederst, forklarede vidnet, at videresalgsoplysningerne er blevet positivt bekræftet af de pågældende virksomheder.

Foreholdt fakturaer, ekstrakten side 66 og 67, forklarede vidnet ad den der beskrevet mobilkran, at den angivne pris vidst nok tilsvarer sædvanlig markedspris. Der eksisterer ikke en 4 slået 5-leds løftebom, der i øvrigt ikke giver nogen mening for vidnet. Det serienummer, der er angivet, er forkert.

Vidnet har ikke kendskab til firmaerne V2 Tr. og V1 ApS .

Vidnet forklarede, at vidnets firmas salg primært sker til udlejningsvirksomheder. Alle kraner skal efter gældende lovgivning sikkerhedsgodkendes en gang årligt samt i forbindelse med ejerskifte. Godkendelserne sker under serienummeret og foreståes normalt af vidnets virksomhed. Hver maskine skal endvidere have en særskilt maskinjournal, der dokumenterer sikkerhedsgodkendelsen.

Vidnet forklarede, at han er bekendt med, at materieludlejningsvirksomheder i nogle tilfælde anvender interne maskinnumre, der er forskellige fra maskinernes serienumre.

Vidnet forklarede, at vidnets virksomhed sælger 10-20 kraner om året. Kranerne er i forskellige størrelser. Der eksisterer i Danmark et meget lille brugtmarked for kraner, ligesom importen af brugte kraner til Danmark er meget lille.

Anklageren dokumenterede fra ekstrakten side 96 til 103, oplysninger indhentet via Interpol."

Vidne 30 vedstod forklaringen til forhold 49.

Vidnet forklarede supplerende, at der ved fabriksnyt udstyr normalt vil blive anført leveringsdato og garantiperiode på fakturaerne, jf. ekstrakten, forhold 48-50, side 66-67. At dette ikke er anført sprin- ger således i øjnene i forhold til, hvordan de normalt gør det.

For at anvende en UNIC kran af denne model, skal man selvfølgelig have lidt teknisk viden, men der er ikke certifikatpligt, da det er en lille kran. Kravet for at betjene den er, at man er 18 år og har læst og forstået brugsanvisningen. Løftehøjden er under 10-15 meter.

Der er anvendt en forkert faglig betegnelse i fakturaerne. Kranen defineres ud fra, hvor mange sekti- oner, der kan skydes ud. Den pågældende lille kran har 5 sektioner, der kan skydes ud, og det er den term, man bruger indenfor kraner. Den i fakturaen anvendte formulering giver ikke mening for en tekniker.

Udlejningsvirksomheder, der anvender interne numre, anvender som regel en forkortelse af serie- nummeret og en grupperingsbetegnelse, fx de sidste fire cifre i serienummeret og ved den pågæl- dende kran, betegnelsen: ”05”. Side 201

Acer, forhold 51

Vidne 92's forklaring i retsmøde den 28. februar 2020

Vidnets forklaring til retsbog af 5. april 2019 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

Vidnet forklarede behørigt formanet ad forhold 51, at hun i perioden fra 1994 til 2014 var ansat i virksomheden Acer. Foreholdt mailkorrespondance og fortegnelse, ekstrakten Siemens Finansiel Service side 39 - 41, forklarede vidnet, at hun kan vedstå den dér gengivne korrespondance for sit vedkommende. Den enkelte maskines varenummer er med punktum, mens serienummeret er uden punktum. Packard Bells serienumre er opbygget efter samme system som Acers serienumre. Vidnet er ikke bekendt med Packard Bells varenummersystem.

Vidne 92 vedstod sin forklaring.

Foreholdt ekstrakten forhold 51-52, side 39-41, mailkorrespondance, forklarede vidnet supplerende ad forhold 51, at det var varenummeret, der er de første 10 cifre, hun slog op i Acers system, og at det ikke fandtes dér. Ciffer 11 er produktionsåret. Ciffer 12 og 13 er produktionsugen. Det vil sige i bilag B, side 40 i ekstrakten er ”9” udtryk for år 2009 og ”52” udtryk for uge 52.

Hun kunne ikke tjekke Packard Bells varenumre, de var ikke i Acers system. Hun finder det dog meget usandsynligt, at det er et Packard Bell nr., fordi opbygningen af serienummeret er anderledes end i Acer, og det er samme produktionssted.

Vidnet aftrådte med vidnegodtgørelse 80 kr. og godtgørelse af togbillet 120 kr. t/r

Hewlett Packard Bell, forhold 51 Vidne 93's forklaring i retsmøde den 28. februar 2020:

Vidnets forklaring til retsbog af 5. april 2019 i sag 3-4503/2014 blev oplæst og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

"Vidnet forklarede behørigt formanet af forhold 51, at han i perioden fra 2006 til 2013 var ansat i firmaet Hawlett Packard A/S. Vidnets opgaver var blandt andet kunderådgivning og behandling af reklamationer.

Foreholdt ekstrakten Siemens Finansiel Service side 33f, mailkorrespondance og fortegnelser, forklarede vidnet, at han for sit vedkommende kan vedstå den dér gengivne korrespondance. Besvarelsen er sket efter opslag i virksomhedens database. Det angivne materiel omfatter pc’er, printere og servere. Vidnet erindrer ikke Hawlett Packards serienummersystem, herunder opbygningen af dette. Udstyrets serienumre og produktnumre er ikke identiske, men forskellige. Vidnet havde under sin ansættelse i virksomheden adgang til begge nummersystemer."

Vidne 93 vedstod sin forklaring. Side 202

Foreholdt retsbogen side 2, 6. afsnit forklarede han supplerende ad forhold 51, at serienumrene er u- nikke. Produktnumre kan godt være ens. Det er ikke mere komplekst end, at han mener, at man kan slå serienumre op på nettet. Han har selv slået dem op i deres system.

Forhold 56

Vidne 33's ) forklaring i retsmøde den 15. maj 2020:

Vidne 33 forklarede, at hun boede sammen med F1 , da han døde. De havde på det tidspunkt kendt hinanden fra 2007 eller 2008. Hun boede på en landbrugsejendom, hvor hun drev virksomhed med udlejning til erhverv. Han kom hos en af hendes lejere. Senere lejede hans selskab et lejemål. De blev nok kærester i starten af 2010 og var sammen til han døde den 20. marts 2013.

Den 20. marts 2013 kørte han hende på arbejde. Nogle dage forinden var der nogen, der havde skåret hendes fordæk op på parkeringspladsen på ridebanen på Christiansborg. Hun ringede til ham, og han sagde, at hun skulle blive, hvor hun var, og at han ville hente hende. Det undrede hende lidt, da hun havde tænkt at tage toget. Der var intet at mærke på ham, da han kørte hende på arbejde den morgen. Hun havde et ubesvaret opkald kl. 12.00 samme dag, som hun desværre ikke fik ringet tilbage på. Hun blev kørt hjem af en kollega. Da hun kom hjem, var hans firmabil der. Det skete ikke så tit på det tidspunkt. Da hun kom ind i huset, lå der på kogeøen hans mobiltelefon og kreditkortholder og noget mere. Desuden lå der en ”post it” om, at der lå et brev på kontoret. På tastaturet på kontoret lå der to stykker papir. Da hun begyndte at læse det, stod der, at ”når du læser det her, er jeg her ikke mere”. Derefter skimmede hun kun brevet, og nederst havde han skrevet, at ”her ligger nøglen til kontoret”. Og så lå der en nøgle. Så vidste hun, hvor hun skulle lede efter ham. Hun løb over til sin mor og hendes samlever og sagde, at de skulle finde F1 . Og slå løb hun ned til det sted, hvor firmaet lå. Hun fandt ham på første sal, hvor han lå med ansigtet ned og til venstre for ham lå en sølvfarvet pistol. Hun ringede 112 og fik at vide, at hun skulle vende ham om. Da havde han blå læber. Han var død. Hun fik at vide, at hun skulle give hjertemassage. Da hun trykkede, lød der en lyd, som han åndede, men han var død. Der kom ambulance og politi, og hun talte med en betjent i en politibil.

Hun ringede til en af F1's venner, som hed P17 , og han kom også. Hun ringede også til Person 17 (P17) Vid. 35 , som var F1's søn. Der var en sms på F1's telefon fra T1 , hvor der stod noget i retning af, ”så fik du bevist, at du ikke kan overholde en aftale”. Det fyldte en linje eller to. Hun blev nervøs for, om T1 ville dukke op. Hun havde hørt lidt om T1 og hans relationer fra F1 . Hun havde læst om V27 ApS og V1 ApS . Og hun vidste, at F1 kendte nogle gutter, bl.a. P14 . Hun ringede til P14 og sagde til ham, at han godt kunne sige til T1 , at Person 14 (P14) F1 var død. P14 hed vist P14 eller P14 til efternavn og var medlem af Bandidos. Hun havde hørt nogle navne gennem tiden, og hun ved, at F1 havde haft kontakt til P14 . Det stod også i brevet. Hun mener absolut også, at T1 har relation til Bandidos. Det er noget, hun har læst i pressen. Hun googlede ham. F1 har aldrig omtalt, at T1 var medlem af Bandidos, men der var en omgang med Bandidos. Vidne 36 , var medlem af Bandidos. Hun ved, at F1 kendte ham og at han talte i telefon med ham nogle gange. Hun har taget telefonen hjemme mere end en gang, hvor det var Vidne 36 , som ringede, er hun ret Virksomhed 27 ApS (V27 ApS) Side 203

sikker på.

I marts 2010 kørte hun med F1 op til hans sommerhus, og da fortalte han, at han var til rigtig mange møder på alle tider af døgnet, fordi der var nogen, der mente, at han skyldte dem nogle penge, som han ikke mente, han skyldte. Hun kendte ikke F1 supergodt privat dengang. Hun spurgte derfor ikke nærmere ind til det, men det virkede som, at han havde brug for at fortælle det til nogen. På et tidspunkt spurgte hun, om der var kommet styr på det. Og da svarede han, at der var ro på lige nu.

F1 kom hjem en aften i 2011 eller starten af 2012 og sagde ”nu er han fandme i gang igen, det dumme svin”, Hun spurgte, ”hvem?”. Han svarede "T1 ". Han bad hende google V27 ApS . Så sagde F1 , at det var T1 , der stod bag V1 ApS , hvor der var noget efterforskning i gang. F1 tog begge deres telefoner og lagde dem i entreen og kom ind i stuen og sagde, at ”der er noget, jeg skal fortælle dig”. Han fortalte om V1 ApS , at han var sigtet i sagen og at han ikke vidste, om han endte med at blive dømt. De snakkede lidt frem og tilbage, og hun sagde, at det var fra, før han mødte hende, men at han skulle vide, at hvis der blev mere, der lugtede af kriminalitet, så kunne hun ikke være i forholdet mere. Han fortalte om et leasinghalløj i V1 ApS , men hun forstod ikke ret meget af det. Men han sagde, at det var fup og svindel det hele. Han fortalte også, at han havde kørt maskiner eller måske materialer rundt. Han fortalte om T1 , at det med pengene, han skyldte, kom fra T1 , som var direktør i V1 ApS . Det var kun T1's navn, der blev nævnt. Hun spurgte, hvordan det gik med det. Hun fik ikke et klart svar. Han fortalte, at der havde været ballade omkring det, men før de flyttede sammen. Han fortalte, at der havde været fremsat trusler mod hans familie. Det var T1 , der havde truet. Hun ved ikke præcis, hvad truslerne gik ud på. Han nævnte ikke noget om trusler mod sig selv. Hun forstod, at han opfattede truslerne som alvorlige.

Hun ved positivt, at F1 var til møde den 20. februar 2010 sent om aftenen, hvor hun var ude med nogle venner på Hard Rock i Tivoli. Han havde ringet og sagt, at han ville kigge forbi, men så ringede han og sagde, at han var nødt til at køre nordpå. Det kan have været til Helsingør. Det var omkring kl. 23.00. Han fortalte intet om mødet.

Om det beløb F1 skulle skylde, ved hun kun det, der stod i afskedsbrevet, som hun ikke har genlæst.

F1 fortalte også, at det var på Område 1 V1 ApS holdt til, og at det var en vanvittig familie. Han havde også haft private oplevelser med T1 . Han fortalte bl.a., at når T1 sagde ”kom”, så skulle man komme. Han havde været tilsagt til et møde, hvor T1 var på bordel, og så havde F1 måttet sidde og vente, mens T1 blev færdig. Han fortalte også, at T1 brugte afsindigt mange penge på at købe designertasker til sine børn. Hun husker ikke andre specifikke oplevelser, bortset fra at F1 sagde, at T1 var en ubehagelig person. Hun ved, at F1 havde en relation til T1 allerede på det tidspunkt, hvor hun mødte F1 . Hun ved, at F1's ekskone, P13 , har mødt T1 . Person 13 (P13)

Hun har senere fundet nogle papirer vedrørende V23 ApS . Hun tror, at det var en faktura. Hun har den stadigvæk. Hun fandt også noget udbudsmateriale vedrørende en ejendom i Vej 1 , vistnok 6. Hun havde ikke hørt om V23 ApS , og hun ved ikke, hvem der var direktør. Et kvalificeret gæt kunne være . T1 F1 har ikke fortalt noget om V23 ApS . Hun ved ikke, om Virksomhed 23 ApS (V23 ApS) Side 204

det med Vej 1 var før hendes tid.

Vidne 34 er hendes veninde. Person 12 er Person 12 . Det var en, som F1 spillede fodbold sammen med. Vidne 3 i afskedsbrevet er Vidne 3 . F1 havde kontakt til Vidne 3 . Hun har mødt Vidne 3 på et tidspunkt, hvor hun overvejede at sælge sin ejendom. Han var lidt på banen som interesseret. Men det gik i sig selv. Måske havde han ikke pengene. Hun har forstået, at F1 og Vidne 3 havde noget forretningsmæssigt sammen. P13 i afskedsbrevet er F1's ekskone. P14 var P14

Virksomhed 69 var det selskab, der startede med at leje sig ind hos hende. Det var, mens F1 var gift med P13 . Virksomhed 69 var ejet af P13 .

V25 ApS var P17's selskab. Hun tror, at F1 gerne ville væk fra miljøet. Det var hendes indtryk, at P17's virksomhed var fin, og at de to var glade for hinanden. Virksomhed 25 ApS (V25 ApS)

Virksomhed 26 A/S (V26 A/S) var det firma, der boede til leje hos hende. Hun tror, at F1 var indtrådt som direktør, kort tid før han døde. Hun tror, at han lavede tilbud i selskabet. Hun ved ikke, om der bare var et samarbejde mellem V25 ApS og * . Hun havde aldrig blandet * V26 A/S sig i F1's selskabsforhold. F1 arbejdede i Virksomhed 69 . Det var P13 , der lavede kontorarbejdet. F1 lavede tilbud og arbejdede også selv i firmaet. Han beskæftigede sig med entreprenøropgaver i alt den tid, de var sammen.

Hun har været i en haveforening i By 9 . Hun kan ikke huske, hvorfor hun var der. Der var gravemaskiner i gang og fuld gang i arbejdet.

Forespurgt, hvem det var, der blev kaldt ”hund” i afskedsbrevet og foreholdt dette ekstrakt forhold 56, s. 15, forklarede hun, at det måtte være P13 , F1 henviste til. Det slutter hun ud fra, at han nævner P13 i linjen ovenover. Han var ordblind. Det er ikke et øgenavn.

Vidne 34 har en gang imellem hjulpet F1 lidt på kontoret. Vidne 34 var hendes veninde og F1 var ordblind. Hun har ikke talt med Vidne 34 om, hvad hun ved. Hun tror, at Vidne 34 har fortalt, at hun har set T1 . Hun har ikke kendskab til de 100.000 kr. i rentepenge, der nævnes i afskedsbrevet. F1 blev på et tidspunkt indlagt med trykken for brystet på akutmodtagelsen på Hvidovre, hvor han lå natten over. Hun kørte derover, og da var Vidne 34 der til hendes store overraskelse. Det var vist noget med, at Vidne 34 skulle sørge for en pengeoverførsel. Det undrede hende, at det ikke kunne vente, til han kom hjem.

De havde ikke fælles økonomi. F1 havde gæld til børnepenge m.m. Han havde stort set aldrig nogen penge, men har aldrig bedt hende om penge. Der var jævnligt breve fra inkassofirmaer og indkaldelser til fogedretten. Han betalte ikke af på gammel gæld. Hun gik bare ud fra, at han ikke fik ret meget i løn. Han arbejdede meget. Han stod tidligt op og tog afsted.

Hun fandt nogle kontoudtog, som hun udleverede til politiet. Hun har måske set nogle navne, som hun mente kunne være interessante for politiet. Foreholdt kontobevægelser på * konto, Konto * V26 A/S's Konto nr. 4 , ekstrakt 56, s. 90-93 har hun nok gjort opmærksom på betalingerne til nr. 4 V23 ApS , fordi det var ofte og relativt mange penge, der blev betalt til dem, set i sammenhæng med Side 205

afskedsbrevet.

Hun har udleveret F1's telefon til politiet. Hun er sikker på, at T1's telefonnr. var indkodet. Hun fandt senere et Mastercard tilhørende Vid. 35's daværende kæreste, Vidne 37 , på en hylde i køkkenet. F1 havde ikke lagt kortet sammen med sine egne kort. Hun ved ikke, hvorfor det lå i køkkenet. Vidne 37 var ikke en, hun talte med. Hun ved ikke, om F1 havde konti, som ikke stod i hans navn.

Hun har hørt V5's navn. Hun mener, at det var ham, der boede i Sverige. Det var måske noget med nogle luksusbiler og noget på Område 1 . Det er ikke ham, hun har hørt mest om. Der blev nævnt T1 , V5 , V4 og Vidne 1 , og at de ikke var et ”skidegodt” bekendtskab.

Hun ved ikke, om F1 havde udført noget arbejde for T1 . Hun ved slet ikke, om han har udført arbejde for V5 .

Hun husker en aften i december 2012, hvor F1 pludselig skulle afsted og aflevere nogle penge. Han sagde ikke, hvor mange penge det var, og hun så heller ikke nogen penge. Hun havde lovet sin søn, at de skulle pynte juletræ. F1 var ikke god til det tekniske, og det var derfor hende, som havde sat hans iPhone op. Hun havde også installeret ”Find my iPhone”. Hun valgte at tjekke, hvor hans telefon var, og det var i Næstved. Det var på en villavej i nærheden af Område 3 . Måske var det på Vej 8 . Telefonen stod stille der i et stykke tid, måske 10 minutter. Det var ikke sådan, at F1 var væk i megalang tid, når det tages i betragtning, hvor langt han havde været væk.

Forespurgt nærmere af forsvareren om mødet i Nordsjælland, måske i Helsingør, forklarede vidnet, at hun ikke ved, hvem F1 skulle møde. Hun ved ikke, om det havde noget at gøre med T1 .

Før afskedsbrevet vidste hun ikke noget om, hvem F1 skyldte penge. Det hun vidste inden da, er det hun har forklaret om, herunder sigtelsen af F1 og omstændighederne omkring V1 ApS .

P14 var medlem af Bandidos dengang og er det formentlig stadigvæk. F1 skrev i afskedsbrevet, at P14 havde forsøgt at hjælpe ham.

F1 kendte Vidne 36 . Hun ved, at de har talt i telefon sammen.

V24 ApS og V23 ApS ved hun ikke, var det samme selskab. Entreprisen på Vej 1 ved hun ikke noget om. Der lå noget udbudsmateriale, og hun mener, at der lå en købsaftale, og at det var F1 og P13's navne der stod på, og at det måske var vedrørende Adresse 9 . Virksomhed 24 ApS (V24 ApS) F1 havde ikke kongens mønt personligt, og hun kender ikke til, at han skulle købe noget af Familienavn 1 . Hun ved, at der ligger en faktura fra V1 ApS og også en fra V23 ApS .

Hun kender ikke til, at F1 udførte entreprenøropgaver for Familienavn 1 . Han fortalte hende ikke, hvem han skyldte penge i februar eller marts 2010. Side 206

F1 havde ikke nogen privatbiler. I virksomheden var der en grøn lastbil, MAN, og inden da var der en hvid Mercedes lastbil. Før hun lærte ham at kende, var der en orangefarvet bil, hvor der stod Virksomhed 19 ApS på siden. Det var, inden han blev lejer hos hende. Der har også været en Sprinter. Der var vist en køje i den hvide eller den grønne lastbil. Hun tror ikke, at han var i udlandet i lastbil. Han har ikke været i Spanien. I den tid, de boede sammen, overnattede han hjemme.

F1 omtalte aldrig T1 som medlem af en rockerfraktion. Han omtalte, at der var en relation mellem T1 og Bandidos.

Hun har ikke hørt, at Bandidos har truet F1 - kun at der var nogen, der havde truet hans familie.

Vid. 35 boede hos Vidne 37 , og hun er ikke sikker på, hvor det var. Hun ved ikke, om Vid. 35 og F1 arbejdede sammen. Hun var ikke super vild med Vid. 35 . Han var ikke hendes kop te. Hun kendte intet til Vid. 35's omgangskreds.

Hun kan ikke afvise, at hun har set kontoudtog fra tidligere end dem, hun har set i retten. Hun kan heller ikke afvise, at der har været pengeoverførsler i dem, men der har ikke været overførsler i samme omfang.

Hun har kontoudtogene fra firmaadressen. Firmaet gik konkurs, og der kom ikke nogen og ryddede op, så hun var nødt til at gøre et eller andet.

F1 kom en gang hjem med en vældig stor bule i panden. Han sagde, at han havde slået hovedet. Det talte de ikke mere om.

Vidne 37's forklaring i retsmøde den 15. maj 2020:

Vidne 37 forklarede, at hun var kæreste med Vid. 35 . De boede sammen fra 2012. Deres fælles søn er 7 år og de boede sammen i et år, før han blev født. Hun så måske F1 en gang om måneden. Hun så ham ikke på noget tidspunkt oftere. Han har aldrig bedt hende om at låne penge. Hun ved ikke, om han har fået udleveret et MasterCard, der tilhørte hende. Hun kan ikke huske, at han har fået det. Hun har stadigvæk et MasterCard. Foreholdt ekstrakt forhold 56, s. 213, 214 og overførsler til V25 ApS – fortsat til side 224 har hun forklaret, at det er kontoen tilknyttet hendes MasterCard. Hun har ikke hævet eller overført noget som helst. Bedt om at prøve at huske efter, har hun forklaret, at hun intet kan huske om et ekstra kort, men der blev lavet ret mange ting i hendes navn dengang. Hun har ikke udlånt sit kort. Hun ved, at Vid. 35 har brugt hendes kort et par gange. Han har lånt det til en dag ad gangen. Det kunne godt være et par dage i streg. Han havde aldrig penge på sin egen konto. Hun har aldrig udlånt kortet til F1 . Hun har aldrig kigget på sit kontoudtog. Hun fandt først nogle af sine breve, da hun skulle rydde op i sine ting, og efter Vid. 35 var kommet i fængsel.

Foreholdt, Afhøringsrapport Vidne, ekstrakt, forhold 56, s. 122, 2. afsnit, at F1 havde bedt om at låne penge af hende, at hun havde lånt ham sit MasterCard, og at han ikke havde afleveret det tilbage, har hun forklaret, at hun ikke kan huske det. Men nu hvor det bliver læst op, erindrer hun Side 207

noget om det. Hun kan stadigvæk ikke huske, at hun har lånt F1 sit MasterCard, men hun kan huske, at han spurgte om penge. Det var lige efter, hun var blevet 18 år, og hun havde fået sin børneopsparing. Hun tror, at den var på 15.000 kr., men hun havde brugt penge til at få kørekort, så der var ikke meget tilbage. Hun kan ikke huske, at F1 fik penge. Han fortalte ikke, hvad han ville låne kortet til. Det var vist noget med noget benzin, der skulle betales. Hun kan stadigvæk ikke huske, at han fik hendes MasterCard og pinkode. Foreholdt 3. afsnit, at hun fra sommeren 2012 ikke havde styr på sit MasterCard, men at hun havde haft en fornemmelse af, at det nok lå hjemme på Vidne 33's adresse, vedstod hun forklaringen. Hun har aldrig vidst, at F1 havde kortet. Hun vidste, at Vid. 35 brugte det, og at han arbejdede for sin far.

Spurgt, om der er en grund til, at hun nu nævner Vid. 35 i de sammenhænge, hvor hun tidligere har forklaret om F1 , forklarede hun, at hun måske var blevet bedt om det. Hun ved ikke, om hun er blevet bedt om at sige, at det var F1 , der lånte kortet, og ikke Vid. 35 . Det er et gæt.

Vid. 35 lånte kortet til at tanke og købe mad og smøger, Hun så ikke kontoudtogene. Hun mener ikke, at der var to kort. Foreholdt kontoudtogene på konto i Danske Bank, Konto nr. 3 , ekstrakt forhold 56, s. 213ff, forklarede hun, at hun kun havde et MasterCard. Hun kan ikke afvise, at hun har været med, når der er blevet tanket på Statoil. De store beløb kan hun ikke genkende. Hun har aldrig nogensinde brugt så store beløb.

Hun havde også en nem-konto. Foreholdt ekstrakt forhold 56, s. 204-212 vedrørende konto i Danske Bank, Konto nr. 2 , forklarede hun, at det kan godt være hendes nem-konto. Foreholdt overførsler fra Vid. 35 den 4. juni 2012 på 15.000 kr. og den 2. og 3. august 2012 på henholdsvis 15.600 kr. og 15.000 kr., samt at der er hævet 15.000 kr. på hver af de samme datoer, har hun forklaret, at hun ikke har indsat pengene eller hævet dem.

Hun kender ikke V25 ApS , men måske var det det, F1's selskab hed. Vid. 35 og F1 lavede mange ting. Hun har ikke kendskab til halvdelen af det, de lavede. Hun vil tro, at det er Vid. 35 , der har hævet pengene. Han havde hendes kode til netbank. Hun mener, at MasterCardet har været tilknyttet hendes nem-konto. F1 har aldrig sagt til hende, at han havde brug for et kontokort, der ikke var hans eget.

Det er ca. 5 år siden, hun så Vid. 35 i forbindelse med samvær med deres fælles søn.

Foreholdt Afhøringsrapport Vidne, ekstrakt forhold 56, s. 122, 4. afsnit, har hun forklaret, at hun har sagt ja til, at der kunne overføres penge til hendes konto, og at der kunne hæves penge. Hun tror, at det har været Vid. 35 , der har spurgt hende. Hun kan ikke huske, om hun spurgte, hvad pengene skulle bruges til. Hun kan ikke i dag huske, at det var F1 , der skulle have spurgt hende. Foreholdt samme side sidste afsnit kan hun godt huske noget med ”nogle folk”. Hun kan ikke huske særligt meget. Vid. 35's far talte meget med folk fra rockermiljøet. Det fortalte Vid. 35 om. Hun talte kun minimalt med F1 og aldrig om det. Vid. 35 sagde en gang, at der var nogen, der havde truet hans far, og at de skulle have nogle penge. Hun ved ikke, hvem det var, der truede ham. Hun fik at vide, at de ville hæve nogle penge på hendes kort. Det har en af gangene været grunden til, at hun har lånt Vid. 35 sit MasterCard. Vid. 35 har nok en eller to gange nævnt, at hans far blev truet på livet. Det var hendes tanke, at det var af rockere, men hun ved det ikke. Hun kendte ikke til deres Side 208

omgangskreds.

Foreholdt samme rapport, ekstrakt forhold 56, s. 123, 2. afsnit, kan hun ikke i dag huske, at F1 overførte penge til hendes konto, men det kan godt have været tilfældet ca. en gang om ugen. Det er noget, hun husker meget, meget svagt. Anklageren forespurgte nærmere om, hvorfor vidnet ikke kunne huske mere, og vidnet forklarede, at det egentlig er rart at afgive forklaring om det, men det bringer noget ubehageligt frem. Hele hendes liv var så rodet dengang.

Hun tror ikke, at hun har forklaret politiet noget, der var forkert, men i dag kan hun ikke huske det.

Hun tror ikke, at hun har været direktør i nogen selskaber. Hun tror, at de fik noget post til V26 A/S . Hun ved ikke om brevene var stilet til hende. Det var Vid. 35 , der tog sig af det.

Foreholdt udskrift fra Erhvervsstyrelsen vedrørende V26 A/S har hun forklaret, at hun ikke er bekendt med, at hun var direktør i selskabet. Person 16 (P16) er Vid. 35's halvsøster. Hun kender ikke Person 15 (P15) . Hun kan godt huske, at hun og P16 sad i bestyrelsen. De indtrådte, fordi F1 havde brug for det. Det var Vid. 35 , der spurgte, da F1 ville åbne et nyt selskab. Hun sagde ja til at indtræde i bestyrelsen, men hun vidste ikke, at hun var direktør. Hun kan huske, at hun og P16 sad sammen og skrev under. Foreholdt ekstrakt forhold 56, s. 233, salgsaftale mellem V23 ApS og V26 A/S dateret 31. maj 2012, kender hun ikke nogen af underskrifterne. Hun har ikke set aftalen.

Foreholdt ekstrakt forhold 56, s. 234-235 salgsaftale mellem V23 ApS og V26 A/S , dateret 31. maj 2012, kender hun ikke nogen af underskrifterne. Hun har ikke set aftalen.

Foreholdt ekstrakt forhold 56, s. 236-237, Entreprisekontrakt vedrørende Adresse 9 mellem V23 ApS og V26 A/S , kender hun ikke til aftalen.

Foreholdt ekstrakt forhold 56, brev af 31. maj 2012, hvor V25 ApS over for V23 ApS att: V5 , anerkender at skylde 1.125.000 kr. excl. moms efter færdig udført arbejde på Adresse 10 , kender hun intet til brevet.

Foreholdt ekstrakt forhold 56, s. 239-240, Entreprisekontrakt vedrørende Adresse 9 , V26 By 4 , kender hun ikke til entreprisen, og hun har ikke skrevet under den 15. august 2012. A/S.

Foreholdt ekstrakt forhold 56, s. 241-251, Købsaftale Erhvervsejendom, kender hun ikke til den, og det er ikke hende, der har skrevet under i hendes navn. Hun kender heller ikke til de andre underskrivere. Foreholdt vitterlighedsunderskrift, s. 252, forklarede hun, at hun ikke kender Vidne 3 .

Hun ved ikke, hvem der har skrevet under i hendes navn. Hun har skrevet noget under tre gange hos politiet, fordi det skulle sendes til en analyse. Side 209

Forevist ekstrakt forhold 56, s. 201, fotokopi af MasterCard, Konto nr. 3 , forklarede hun, at hun ikke har fået tilsendt et MasterCard af politiet. Foreholdt ekstrakt forhold 56, s. 202, Rapport udlevering af MasterCard, har hun ikke nogen erindring om, at hun har fået tilsendt et MasterCard af politiet.

Foreholdt, at MasterCardet ikke kan have være tilknyttet hendes nemkonto, da det er en anden konto, der er anført på MasterCardet, har hun forklaret, at hun dengang kun havde et Mastercard. Hendes mormor eller hendes mor hjalp hende med penge.

Igen foreholdt kontoudskrift fra Danske Bank vedrørende Konto nr. 2 , forklarede hun, at hun mener, at de brugte hendes kort på Dyrehospitalet. Hun mener, at Vid. 35 bad hende om at få et ekstra kort til en konto. Hun kan ikke huske, hvilken konto det var til. Der var nok to kort. Det var begge MasterCard.

Hun har ikke hørt om T1 , før hun blev afhørt af politiet. Hun fortalte politiet, at hun havde hørt om nogle brødre, der hed * . Det var nok fra Vid. 35 , hun hørte det. Måske var det noget *Familienavn 1 med, at Vid. 35 , F1 og T1, V4 og V5 skulle noget sammen. Vist nok, at Vid. 35 skulle ud at mødes med sin far og T1, V4 og V5 . Hun kan ikke huske, hvornår det var eller om, hvad det var. Vid. 35 virkede ikke særligt begejstret. Hun aner ikke noget om mødet.

Hun har ikke hørt om Vidne 36 .

Hun har ikke hørt om Vidne 38 .

Hun ved faktisk ikke, hvad Vid. 35 lavede for F1 , men Vid. 35 kørte i en stor varevogn, som hun går ud fra, var hans fars. Hun og Vid. 35 var kun sammen i et års tid. De gik fra hinanden i 2013. Vid. 35 blev fængslet i 2013. Hun mener, at det var for noget smugling.

Hun husker, at Vid. 35 var i Sverige, mens de var sammen, men ved ikke, at han skulle have været andre steder.

Foreholdt underskriften ekstrakt forhold 56, s. 235, på salgsaftale mellem V23 ApS og V26 A/S har hun ikke skrevet under. Hun ved ikke, hvem der har underskrevet. Hendes egne bogstaver hænger ikke sammen.

Vidne 34's forklaring i retsmøde den 15. maj 2020:

Vidne 34 forklarede, at F1 var kæreste med hendes gode veninde. F1 har ikke fortalt hende om gammel gæld. Hun har hjulpet ham med at betale regninger via netbank og skrive et brev. Han var ikke god til computere. Han var ordblind. Hun har ikke hjulpet med regnskaber. Hun har heller ikke talt med ham om kontanthævninger. Han omtalte på et tidspunkt nogle mennesker i Næstved, som var nogle grimme fyre. Hun er ikke sikker på, om det var T1 og en bror til ham, F1 henviste til. Han sagde, at det var nogle grimme fyre i Næstved. Hun kan ikke huske, at der blev sagt mere. Relationen til F1 var noget med arbejde. Hun er ikke sikker på, i hvilken forbindelse det kom frem, men hendes indtryk var, at der var noget med nogle grimme fyre og noget med Næstved. Hun har hørt om V1 ApS i medierne. Det er Vidne 33 , der Side 210

har omtalt det. Hun har ikke noget kendskab til T1 og hørte ikke noget om ham, før F1 døde. Hun så F1's afskedsbrev, da Vidne 33 ringede efter hende lige efter, det skete. Hun har ikke hørt om V5 .

Hun har hævet kontante penge på vegne F1 en gang, hvor han lå på hospitalet. Hun hævede penge i Jyske Bank og fik kort og kode og afleverede pengene og kort retur til F1 igen. Hun kan ikke huske, hvilket kort der var tale om

Foreholdt ekstrakt forhold 56, afhøringsrapport vidne, s 100, 1. afsnit om F1's oplysning om gammel gæld, som han mente var betalt, må hun have forklaret således. Foreholdt andet afsnit om F1's oplysning om, at kontante hævninger gik til nogle ”grimme mennesker”, har hun forklaret, at det må hun have forklaret. Det med, at hun skulle have hjulpet F1 med at taste ind i et regnskabsprogram må være en misforståelse. Hun har ikke forstand på regnskabsprogrammer. Men hun kan godt have set hævningen af nogle kontante beløb. Hun spurgte ikke ind til F1's oplysning om grimme mennesker.

I dag kan hun ikke huske, at der blev indbetalt større beløb til V23 ApS .

Foreholdt s. 101, 2. afsnit, at hun skulle have hævet 2 x 15.000 kr. på to forskellige kort, forklarede hun, at hun i dag ikke husker beløbet. I dag var hun overbevist om, at det bare var på et kort, men det har det så ikke været. Hun går ud fra, at hun hjalp, fordi Vidne 33 var hos F1 på hospitalet. Hun vil tro, at F1 beholdt kuverten med pengene. Hun er sikker på, at hun gav pengene til F1 . Hun kørte tilbage til hospitalet.

Hun kan vedstå forklaringen i 3. afsnit, at T1 var et af de ”grimme mennesker”. Det var det, hun forklarede om før og tror hun nok også en bror. Det kan godt passe, som det står i rapporten.

Hun har i øvrigt først hørt om T1 efterfølgende. Hun har googlet og snakket med Vidne 33 . Der har været noget i fjernsynet, en dokumentar. Hun har ikke hørt om V1 ApS i andre sammenhænge. Hun har ikke hørt om Vidne 36 .

De kontanter, der blev hævet, ved hun ikke hvad skulle bruges til.

Foreholdt s. 100, næstsidste afsnit, at hun engang imellem havde lavet lønregnskab for F1 , og at hans ansatte tit og ofte blev aflønnet i kontanter, kan hun have forklaret sådan, når det står der. I dag kan hun ikke huske det.

Hun kan ikke huske, om F1 var presset af andre. Foreholdt s. 101, 1. afsnit, kan hun ikke huske, at F1 var presset af Told og SKAT.

Spurgt nærmere om F1's udtalelse om T1 , forklarede hun, at formuleringen var, at T1 var et af de grimme mennesker. Det var nogle grimme fyre.

Hun vidste ikke, at Vid. 35 på et tidspunkt blev fængslet.

Vidne 36 var mødt. Side 211

Anklageren oplyste, at en sigtelse for afpresning, jf. forhold 56, er frafaldet over for vidnet

Vidne 36 blev herefter gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvar.

Vidne 36 forklarede ad forhold 56, at han aldrig er afhørt i sagen. Der kom tre betjente, som sigtede ham. De oplyste, at de ikke skulle afhøre ham. Han ved, hvem T1 er. Han lærte ham at kende tilbage i 90’erne. Vidnet var selv startet på prøve i Bandidos i By 28 , og på det tidspunkt var der nogle af brødrene, der var gode venner med T1 og havde ham med. Han har set ham 20-30 gange fra 1996 indtil for 6-7 år siden. Han har både hilst på T1 og talt med ham. T1 var rigtig gode venner med brødrene P82 og P83 . Vidnet har kun mødt T1 i klubhuset i By 28 . Person 82 (P82) Person 83 (P83)

Han vidste, hvem F1 var. F1 havde været med i en motorcykelklub i 80’erne. Han mødte ham ikke igen, før F1 kom over til ham i 2010/2011 og spurgte, om han ville købe en Chrysler, F1 havde på svenske plader. Vidnet købte bilen og solgte den til en kammerat. Vidnet solgte biler og motorcykler i den periode.

Han har ikke modtaget penge fra F1 . Han ved, at T1's bror havde et mellemværende med F1 . Det har han forstået på P82 , som er vidnets gode ven, og som også var rigtig gode venner med F1 . P82 er identisk med P82 . P82 var også gode venner med T1 . F1 skulle have købt nogle byggematerialer af T1's bror, V5 . Vidnet er ikke bekendt med noget mellemværende mellem T1 og F1 .

Han kender ikke Vid. 35 . Han har aldrig mødt ham. Han vidste godt, at F1 havde en søn. Det vidste han fra V5 og P82 . Han har mødt V5 . Han kan ikke huske, hvornår. Han tror, han har mødt ham tre-fire gange. Han har aldrig set V5 i klubhuset. Han har nok mødt V5 , fordi han var T1's bror.

Vidnet bliver kaldt KN . Kaldenavn (KN)

Foreholdt at det af F1's afskedsbrev fremgår, at han har betalt 100.000 kr. om måneden til T1 , har vidnet forklaret, at det har han ikke kendskab til. Vidner kender ikke til V1 ApS , V23 ApS og V29 ApS . Han kender ikke til et selskab ved navn V24 ApS. Virksomhed 29 ApS (V29 ApS) Foreholdt af forsvareren, at Vid. 35 har siddet i fængsel i Sverige, forklarede han, at han ikke kender Vid. 35 .

T1 har ikke været medlem af Bandidos. T1 kom i klubhuset, fordi han var gode venner med særligt P83 .

Han har ikke hørt, at F1 er blevet truet, har fået tæv eller er blevet forulempet.

Han kender ikke V4 . Han ved ikke, om V5 og T1 havde nogen brødre. Side 212

Vidnet aftrådte med vidnegodtgørelse 80 kr.

Vidne 45's forklaring i retsmøde den 18. maj 2020:

Vidne 45 forklarede ad forhold 56, at han kender mange, som hedder N9 . Han har 10-15 Navn 9 (N9) kammerater, som hedder N9 , så han kan ikke lige placere T1 .

Han var med i et firma for en del år siden. Han ved ikke, om han har været direktør. Navn 10 (N10)

Forespurgt om V5 , forklarede han, at han har kendt flere N10 . Han har aldrig hørt om V34 ApS. Han har ikke hørt om V1 ApS . Han kender ikke V23 ApS eller V29 ApS eller V24 ApS.

Foreholdt ekstrakt, forhold 56, s. 195, vedrørende V29 ApS , og at han er indtrådt som direktør 15. juni 2013 har han forklaret, at der er nogle ting, der står lidt uklart, efter han var ude for en motorcykelulykke for et år siden. Han har nok vidst, at han var direktør i selskabet. Han kan ikke huske selskabet, heller ikke forevist ekstrakten.

Forevist ekstrakt forhold 56, side 194 siger Adresse 17 for V23 ApS ham ikke noget.

Forevist salgsaftale vedrørende byggematerialer mellem V23 ApS og V26 A/S , ekstrakt forhold 56, s. 233, siger det ham ikke noget. F1 siger ham ikke noget. Foreholdt salgsaftale vedrørende betonanlæg mellem V23 ApS og V26 A/S , ekstrakt forhold 56, s. 234-235 og Entreprisekontrakt vedrørende Adresse 9 , By 4 , s. 236-237 forklarede han, at de ikke siger ham noget. Der er meget han ikke kan huske efter ulykken sidste år.

Foreholdt side 238, brev af 31. maj 2012 vedrørende accept af udført arbejde, er det heller ikke noget, der siger ham noget

Foreholdt Entreprisekontrakt vedrørende Adresse 9 , By 4 , 238-239 har han ikke set den før.

Foreholdt købsaftale erhvervsejendom, mellem V23 ApS og V26 A/S , s. 241-252, har vidnet forklaret, at han ikke var direktør og, at han ikke kan huske at have set aftalen før.

Vidne 37 siger ham ikke noget.

Han kender nogle stykker, der hedder N11 . Han ved ikke, hvad de hedder til efternavn. Navn 11 (N11)

Han mener ikke umiddelbart, at han kender nogen, som hedder Navn 12 .

Han er medlem af Bandidos. Han har ikke umiddelbart haft tilknytning til klubhuset By 28 .

Han ved ikke af, at der er nogen, der har bedt ham om at være direktør i et selskab. Side 213

Han har arbejdet med forskelligt. Lige nu arbejder han som blikkenslager. I de senere år har han arbejdet som ansat.

Hvis det er registreret, at han har været direktør, har han nok været det.

Vidnet fratrådte og frafaldt transport- og vidnegodtgørelse.

Anholdelsesbeslutningen vedrørende Vidne 45 ophæves.

Vid. 35's forklaring i retsmøde den 18. maj 2020:

Vidnets forklaring til retsbog af 6. juni 2018 i sag 3-4503/2014 blev oplæst, og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

"Vidnet forklarede vedrørende forhold 57 - 60 i relation til selskabet Virksomhed 21 ApS , at dette selskab blev stiftet af vidnets far, F1 . Vidnet var registeret direktør i selskabet. Der var ingen ansatte i selskabet. Vidnet er ikke bekendt med aktiviteten i selskabet. Vidnet har ikke deltaget i forbindelse med selskabets stiftelse. Vidnet har ikke indberettet moms for selskabet. Vidnet har i relation til selskabet og dennes aktiviteter alene haft den rolle, at han har været registreret som direktør. Vidnet er derfor ikke bekendt med selskabets forhold.

Foreholdt faktura, ekstrakten ( V2 betalinger) under faneblad 3, forklarede vidnet, at han ikke har udfærdiget fakturaerne , solgt de angivne maskiner eller påført de pågældende fakturaer med håndskrift. Selskabet havde adresse på Adresse 18 , 2500 Valby. På denne adresse boede en person, som vidnet ikke erindrer nærmere om.

Vidnet har intet kendskab til de ovenfor angivne fakturaer eller betalinger herfor

Vidnet har udført et dræningsarbejde for V2 på dennes bopæl i Næstved. Betalingen for arbejdet gik til vidnets far.Vidnet har iøvrigt ikke kendskab til V2 .

Foreholdt kontoudtog (forhold 3-1, bilag 36-11-B) forklarede vidnet, at han ikke har set kontoudtoget før. Vidnet erindrer ikke, om han har afgivet fuldmagt i relation til Virksomhed 21 ApS . Vidnet kender ikke firmaetne V2 Tr. , Virksomhed 18 A/S eller V37 ApS . Virksomhed 37 ApS (V37 ApS) Vidnet kender selskabet V1 ApS , men vidnet ønsker ikke at afgive forklaring i relation til dette selskab eller personer relateret hertil Vidnet ønsker ikke at oplyse baggrunden herfor. Vidne 3 blev på et tidspunkt udlejer for vidnet, og vidnet har udført lidt et arbejde for Vidne 3 .

Vidnet kender ikke Vidne 38 . Side 214

Virksomhed 19 ApS er vidnets fars tidligere selskab. Vidnet har været ansat i dette selskab. Firmaet havde bl.a. forskellige, mindre gravemaskiner, nok 4-5 stk.. Firmaet udførte jord- og betonarbejde.

Vidnet har ikke kendskab til Virksomhed 20 ApS .

Vidnet er bekendt med V17 ApS . Det var vidnets fars selskab, og selskabet drev tilsvarende virksomhed som Virksomhed 19 ApS . Vidnet har også været ansat i dette selskab." Virksomhed 17 ApS (V17 ApS)

Vid. 35 vedstod forklaringen.

Han forklarede supplerende og ad forhold 56, at han havde regelmæssig kontakt til sin far. De havde kontakt hver dag. Han kan ikke huske, om hans far havde særlige problemer. Han ved ikke, om hans far blev afpresset. Han kan ikke huske, at han har afleveret penge til ham.

Han kender T1 af navn. Han kan ikke sige med sikkerhed, om han har set ham. Hans fars forhold til T1 var vist fint nok efter, hvad han kendte til. Han har måske også mødt V5 . Hans fars firma lå på Adresse 7 i By 2 , og derfor er han også kommet der.

Han kender ikke til V23 ApS eller V29 ApS . * var hans fars selskab. Han ved ikke, om * V24 ApS * blev solgt til nogen. Han ved ikke, om hans far havde et forretningsmæssigt samarbejde med T1 eller V5 . Hans far var indlagt lige før selvmordet for stress. Der gik så mange rygter om, hvad der var årsagen, og det vil han ikke udtale sig om.

Vidne 37 var hans samlever. Han har slet ikke haft adgang til Vidne 37's konto. Han har ikke overført penge fra Vidne 37's konto til sig selv.

Foreholdt kontoudtog ekstrakten forhold 56, s. 206 vedrørende Vidne 37's konto Konto nr. 2 og, at der den 2. og 3. august er indsat 15.600 kr. og 15.000 kr. og at der på de samme dage er hævet 15.000 kr., og endvidere s. 209, at der efter overførsler fra angiveligt ham til kontoen på 14.980 kr. og 5.000 kr., er hævet 15.000 kr., forklarede han, at det ligger helt fast, at han ikke har overført pengene, og han har heller ikke hævet dem. Det er helt nyt for ham. Han ved ikke, hvem der har sat pengene ind, og han ved heller ikke, hvem der har hævet pengene. Han ved intet om pengene.

Han vil ikke udtale sig om nogen fra V1 ApS . Han kender ikke Vidne 36 .

Foreholdt ekstrakt forhold 56, s. 17 og 18, Afhøringsrapport vidne, forklarede han, at han kom ud på Adresse 7 , fordi Vidne 33 ringede. Han tror, at Vidne 33 og også Vidne 37 var der. Han var ret chokeret.

Foreholdt s. 17 sidste afsnit, og s. 18, 1. afsnit om, at hans far blev afpresset af T1 , forklarede han, at han ikke kan huske, om han har udtalt sig sådan. Han ved ikke, om det var rigtigt.

Foreholdt s. 18, 2. afsnit vedrørende, at han flere gange havde været ude at aflevere penge for sin Side 215

far, fordi han ikke selv turde, kan han ikke huske det. Der er nogle ting man vælger at fortrænge. Han kan ikke huske det i dag.

Forespurgt af anklageren vil vidnet ikke udtale sig om, hvorvidt han er bange. Hvis man ikke ved noget, så skal man holde sin mund. Han har ikke talt med nogen, der har forbindelse til sagen. Han har ikke hørt fra nogen i forbindelse med, at han er indkaldt til retten.

Det er ikke utænkeligt, at han har sagt, som politimanden har skrevet ned, men det er heller ikke sikkert.

Han har ikke noget at fortælle, han ved ikke noget.

Foreholdt ekstrakt forhold 56, Afhøringsrapport Vidne, s. 111, er det rigtigt, at han var til afhøring af politiet den 13. maj 2013, og at han var bistået af en advokat. Han har nok lige sagt, at T1 var en ”rigtigt giftig fyr”, for at slippe for at afgive forklaring. Det har nok været for at understrege et eller andet. Han kan vedstå, at han dengang sagde, at han ikke lige i øjeblikket ønskede at afgive forklaring.

Vidnets fængselsdom har intet at gør med hans far.

Vidne 37 var vist stifter af V26 A/S , og det vil derfor ikke undre ham, hvis hans far har haft hendes kort. Det var hende, der havde adgang til banken. Hun havde intet med selskabet at gøre. Det var hele vejen igennem hende, der stod for det i forhold til hans far. Han ved ikke, om han kan kende hendes underskrift.

Han kender ikke til ejendomshandler eller entreprisekontrakter i V26 A/S.

Han er ret sikker på, at det ikke er Vidne 37's underskrift på Købsaftale Erhvervsejendom, ekstrakt forhold 56, s. 251. P15 var en lille hyggeonkel. Han kan ikke huske, at han har mødt V5 .

Han var ansat i * og har kørt noget transport for selskabet. Han har ikke set nogen kontrakter, * V26 A/S som er indgået.

Det var aftalen med hans far, at det var et selskab, der skulle køre helt efter bogen. Det var betingelsen for, at Vidne 37 skulle indtræde.

Han har ikke kendskab til aftaler med selskaber, hvor V5 var direktør.

Han ved intet om V23 ApS , V27 ApS . Han har set, at skuespilleren Person 84 har reklameret for V27 ApS . Han vidste ikke, at det var V5 eller T1 , der ejede det. Han så, at der var en skandale omkring det, men han anede ikke, hvem der havde selskabet.

Måske har han været med til at lave noget kloakering i Vej 1 . Han tror, at selskabet dengang var Virksomhed 19 ApS . Side 216

* købte ikke noget betonanlæg ham bekendt. Han kender ikke til et selskab ved navn V25 ApS * V26 A/S Han kender ikke til, at * har købt noget i By 4 .

Han ved ikke, om hans far har kunnet disponere over konti, som ikke var hans egne.

Forholdene 59-60

Vidne 40's forklaring i retsmøde den 13. januar 2020:

Vidnets forklaring til retsbog af 30. maj 2018 i sag 4503/2014 blev oplæst og der skete undervejs dokumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

" Forhold .57-60

Vidnet forklarede, at han tidligere har arbejdet bl.a. som pædagogmedhjælper og håndværker.

Vidnet forklarede, at han i sommeren 2008 etablerede selskabet V37 ApS . Vidnet var i hele selskabets levetid, selskabets direktør. Sel-skabet blev tvangsopløst i oktober 2009. Vidnets broder, Vidne 39 , gav vidnet ideen til selskabet. Vidnet fik hjælp af en person ved navn V2 til at etablere selskabet. V2 boede i nærheden af Næstved. V2 fremskaffede pengene til selskabet, der blev betalt til en person ved navn Person 19 . Det var vidnets bror, der satte vidnet i forbindelse med V2 . Vidnet og vidnets bror, Vidne 39 , mødte V2 på en rasteplads ved Næstved.

Der var ingen ansatte i selskabet. Selskabet skulle drive virksomhed bl.a. med graveopgaver og flisearbejde. Vidnet og Vidne 39 udførte da også 5-6 småarbejder Vidnet har ikke modtaget betaling for disse arbejder og har aldrig udstedt en faktura i selskabets navn.

Foreholdt ekstrakten, forhold 57-60 ( V1 ApS Skat II), faneblad 16, side 79, forklarede vidnet, at postering nr. 2 og 4, formentlig vedrører selskabsetableringen. Udbetalingen på 120.000 kr. skete ved hævning i flere forskellige bankfilialer. Selskabet havde alene en bankkonto.

Foreholdt under samme faneblad, side 88-90, forklarede vidnet, at han ikke erindrer, at han har udstedt de pågældende fakturaer. Vidnet forklarede, at han dengang havde et meget turbulent liv, og at hans erindring for denne periode som følge heraf er meget begrænset. Vidnet erindrer heller ikke, om han i perioden har købt og solgt maskiner for samlet 4-5 mill. kr. Vidnet har dog ikke været hos en maskinhandler og købt maskiner.

Da vidnet selv var i retten i forbindelse med en straffesag mod ham selv, forklarede han sandheden.

Foreholdt ekstrakten under faneblad 16, side 81, konoudtog, sammenholdt med fakturaer under samme faneblad, side 85-88, forklarede vidnet, at han ikke har nærmere erindring Side 217

herom.

Foreholdt sin indenretlige forklaring under faneblad 13, side 7-8, forklarede vidnet, at han forklarede således. Vidnet har ikke nærmere erindring om den person, han mødte på Amager. Mødet fandt sted i et industriområde.

Vidnet har ikke nærmere erindring om et selskab ved navn V1 ApS og personer ved navnene T1 , V4 , V5 og Vidne 1 "

Anklageren oplyste, at der i retsbogen, side 4, 6. afsnit, rettelig skal henvises til faneblad 16 i stedet for faneblad 13.

Vidnet vedstod sin forklaring.

Vidnet forklarede supplerende ad forhold 57-60, at han var klar over, at der skulle laves ulovlige penge, og at han for så vidt var med til det. Men det var ikke ham, der styrede det, og han havde in- gen indtjening ved det. Derfor valgte han tidligere at sige, at han ikke havde noget med det at gøre.

Han kunne genkende V2 i det forrige retsmøde for ca. 1½ år siden, hvor vidnet afgav forklaring. Vidnet har set V2 mange gange. Vidnet ved ikke, om han hedder V2 til efternavn.

Vidnet var syg med depression og stress dengang, og var meget presset. Vidnet husker derfor ikke så meget. Han har fortrængt meget. Han kan huske, at han var med til at sende fakturaer, men han kan ikke huske præcis hvordan. Han har ikke underskrevet dokumenterne. Vidnets bror, Vidne 39 , * Vidne 40 ”har nok været * i det”.

Vidnet kan ikke huske nærmere detaljer om det industriområde, hvor han mødte en mand. Det var Virk. 35 vidnets bror, Vidne 39 , der kørte bilen. Vidnet ved ikke, hvor ligger. Han kender ikke noget til København, og særligt ikke dengang. Han har på nuværende tidspunkt boet i København i 4 ½ må- ned. Han husker ikke, om der var kæmpestore bygninger. Han husker blot, at der var industribygnin- ger. Han var 22 år dengang, og manden, han mødte, var måske 10-15 år ældre.

Adspurgt af forsvareren advokat Jakob Iuel Lunøe forklarede vidnet, at Person 19 havde kontor i nærheden af det sted, hvor man kører mod Hillerødmotorvejen ved Bispeengbuen, vist nok på V2 Vej 9 . Der var et gult skilt med hans navn på. Vidnets brors selskab blev formentlig lavet sam- me sted.

Vidnet kender ikke navnet Vidne 38 .

Første gang vidnet mødte V2 var, da han var ude at køre med sin bror, Vidne 39 . Vidnet talte ikke med V2 , men blev siddende i bilen. Det var vidnets bror, der talte med V2 . Det var ikke vidnet, men vidnets bror, der styrede forretningsgangen, men vidnet var klar over, at det der foregik var u- lovligt. Vidnet ved ikke, om vidnets bror har udstedt nogle af de fakturaer, der er i sagen, på vidnets vegne. Side 218

Vidnet levede et turbulent liv på daværende tidspunkt. Han havde et hashmisbrug. Han ryger stadig- væk hash.

Adspurgt af anklageren, forklarede vidnet, at han ikke kunne høre, hvad vidnets bror og V2 talte om, idet han sad i bilen. Vidne 39 fortalte ikke umiddelbart, hvad han talte med V2 om. Vidnet blev aldrig sat ind i det, men han kan regne ud, at det havde noget med fakturaerne at gøre

Adspurgt af retsformanden forklarede vidnet, at han ikke er blevet kontaktet af nogen af de i sagen involverede personer, inden sin forklaring i retten.

Adspurgt af forsvareren advokat Niels Henrik Kromann og foreholdt, at V2 har forkla- ret, at han ikke har mødt tiltalte og tiltaltes bror, Vidne 39 , og ikke har haft noget med dem at gøre, ej heller økonomisk, fastholdt tiltalte, at han ikke er blevet kontaktet af nogen i forbindelse med, at han skulle afgive forklaring i sagen, heller ikke i forbindelse med den tidligere vidneforklaringer. V2 må være den, der ikke taler sandt. Der er god grund til at lyve, når man står til en straf. Han er ikke blevet kontaktet af nogen, eller blevet instrueret af nogen om, hvad han skulle si- ge.

Vidne 39's forklaring i retsmøde den 13. januar 2020:

Vidnets forklaring til retsbog af 6. juni 2018 i sag 4503/2014 blev oplæst og der skete undervejs do- kumentation af de i forklaringen nævnte dokumenter:

" Vidnet forklarede ad forhold 57 - 60, at han er bror til Vidne 40 . Det er rigtigt, at vidnet har ejet Virksomhed 18 A/S fra januar 2008. Vidnet var direktør i selskabet. Der var ingen ansatte. Ideen til selskabet kom fra en arbejdskammerat, der også oplyste vidnet om hvorledes, man kunne etablere firmaet. Den pågældende person hedder V2 . V2 henviste til revisor Person 19 , og sammen var de hos denne med henblik på selskabsoprettelsen. Vidnet fik at vide, at der skulle åbnes en erhvervskonto til selskabet, hvortil der skulle indbetales 225.000 kr. Beløbet blev betalt kontant til Person 19 . V2 lånte vidnet beløbet, der efter kort tid fik beløbet tilbagebetalt.

Virksomhed 18 A/S skulle udføre håndværkerarbejdet. V2 oplyste, at han kunne anvise "masser af arbejde".

Selskabet havde bankkonto i Danske Bank. Det var alene vidnet, der kunne hæve på kontoen.

Foreholdt ekstrakten (forhold 57-61, V1 ApS - SKAT II) under faneblad 16, side 25 f og side 41 - 47, forklarede vidnet, at han har underskrevet disse fakturaer. I relation til fakturaerne, ekstrakten siderne 25-40, forklarede vidnet, at han har solgt materiel til V2 Tr. . Vidnet har ikke specifik erindring om de enkelte fakturaer. Materiellet blev købt på forskellige auktioner og i forskellige europæiske lande. Side 219

Selskabets regnskabsmateriale m.v. befinder sig hos politiet.

I forbindelse med salg af større maskiner blev disse leveret til en på forhånd opgivet adresse typisk i Næstved eller København. Mindre maskiner blev også håndudleveret til V2 eller til de enkelte byggepladser. Der var tale om mange forskellige maskiner og forskelligt værktøj. Fakturaangivelserne for de solgte genstande blev angivet efter instruktion af V2 . Fakturaerne blev betalt kontant eller via bank. Når der skete kontantbetaling, blev betalingen anført på fakturaen, der blev udleveret til V2 . Vidnet betalte leverandører med de kontante penge, han modtog fra V2 . Vidnets fortjeneste var en procentdel af fakturabeløbet. Procentsatsen var ikke ens i alle tilfælde. Der var også beløb, der blev tilbagebetalt V2 . Det var i de tilfælde, hvor vidnet ikke selv betalte til leverandørerne. Vidnet erindrer ikke omfanget heraf.

Faktureringspriserne var de samme, som vidnets indkøbspriser. Vidnet erindrer ikke, hvem han havde som leverandør. Vidnet erindrer heller ikke i hvilke tilfælde, der blev betalt kontant og i hvilke tilfælde, der blev bankbetalt. Betalinger til leverandører skete som oftest kontant ellers via bank Ved kontantbetalinger modtog vidnet kvittering for den enklete betaling. Disse kvitteringer befinder sig i dag hos politiet. Politiet beslaglagde alt materiale i forbindelse med en straffesag, der blev ført mod vidnet. Maskinerne, som vidnet købte, var en blanding af brugte og nye.

Der fremkom overskud i forbindelse med de enkelte handler. Dette overskud blev tilbagebetalt til V2 i kontanter. Vidnet kan ikke redegøre for, hvorledes disse overskud fremkom. Vidnet har anslået tilbagebetalt 1- 2 mill. kr. som overskud til V2 . Vidnet kan ikke oplyse størrelsen af sin egen fortjeneste i forbindelse med de enkelte salg.

Vidnet foretog ikke momsindberetningerpå vegne af selskabet, idet vidnet ikke har forstand herpå.

Vidnet har ikke solgt maskiner eller materiel til andre end V2 . I nogle tilfælde skulle faktureringen udstedes til andre firmaer. Fakturaerne, ekstrakten side 41 til 47, er eksempler herpå. Vidnet blev orienteret af V2 om, at V1 ApS i disse tilfælde skulle være fakturamodtager. For disse fakturaer gælder i øvrigt de samme forhold som forklaret ovenfor. Det undrede ikke vidnet, at der i nogle tilfælde skulle ske fakturaudstedelse til andre firmaer end V2 Tr. .

Foreholdt ekstrakten, faneblad 16, side 56 f, forklarede vidnet, at de der angivne betalinger relaterer sig til etableringen af Virksomhed 18 A/S . Udbetalingerne, ekstrakten side 57, på 15.000 kr. og 216.000 kr., er betalinger til V2 . Det samme gælder udbetalingerne, ekstrakten side 58. I forbindelse med disse betalinger blev der ikke købt og leveret maskiner eller andet materiel. Kontantbetalinger, som vidnet modtog fra V2 , blev som ovenfor forklaret anvendt til kontantbetalinger af maskinleverandører. Side 220

Disse kontantbetalinger gik således ikke ind over selskabets bankkontoe.

Entrepriseselskabets arbejde for andre blev kontantbetalt og fremgår som følge heraf ikke af selskabets bankkonto.

Foreholdt ekstrakten side 53 forklarede vidnet, at selskabet lejede maskiner og andet materiel men vidnet har ikke nærmere erindring herom. Betonformene blev vist nok anvendt til et arbejde i By 29 . Vidnet erindrer ikke antallet og mængden af lejede biler og maskiner. Alle betalinger i forbindelse med disse lejeforhold skete kontant. Lejebetalingerne i relation til maskiner og biler m.v. skete til V2 . Fakturaen, ekstrakten side 54, vedrører også et arbejde i By 29 , og for denne faktura gælder det samme som fakturaen, ekstrakten side 53.

Foreholdt ekstrakten side 77 forklarede vidnet, at det vedrører arbejde, som tiltalte har deltaget i. Vidnet erindrer ikke arbejdets tidsmæssige varighed. Vidnets timeløn var på omkring 400 kr. Vidnet går ud fra, at fakturaen er fremsendt, men har ikke konkret erindring herom.

Anklageren dokumenterede vidnets forklaring, ekstrakten under faneblad 16, siderne 4-6 og siderne 23-24.

Vidnet forklarede hertil, at hans forklaringer dengang blev afgivet i et forsøg på, at "slippe billigst muligt". Den rigtige forklaring er den, som vidnet har afgivet i retten i dag.

Foreholdt sin forklaring til politiet, ekstrakten side 49 øverst, forklarede vidnet, at han kan vedstå den der gengivne forklaring. Det samme gælder ekstrakten side 49, næstsidste afsnit. Person 85 var en arbejdskammerat. Vidnet kan også vedstå forklaringen som gengivet

ekstrakten side 50, næstsidste afsnit. I relation til forklaringen, ekstrakten side 51, fra linie 4, forklarede vidnet, at det der gengivne er urigtigt.

Foreholdt ekstrakten side 4, næstsidste afsnit, forklarede vidnet, at han ikke erindrer, at han har forklaret således.

Foreholdt sin forklaring til politiet, ekstrakten side 92 nederst til 93 øverst, forklarede vidnet, at den der gengive forklaring er urigtig. Vidnet forklarede, at han forklarede således, for at "slippe billigst muligt". Det samme gælder forklaringen ekstrakten side 93, næstsidste og sidste afsnit. Det var vidnet, der udfærdigede fakturaerne.

Foreholdt ekstrakten side 94, 2. afsnit, forklarede vidnet, at også denne del af forklaringen er urigtig. Det samme gælder forklaringen gengivet i andet sidste afsnit.

Foreholdt sin forklaring til politiet, ekstrakten side 97, 2. afsnit, forklarede vidnet, at han har forklaret således, men at forklaringen er urigtig. Side 221

Foreholdt 3. afsnit, forklarede vidnet, at der for denne del af forklaringen gælder det samme. Vidnet har forklaret, som det fremgår af side 97, sidste afsnit. og side 98, første afsnit. Foreholdt ekstrakten side 98, 2. og 3. afsnit, forklarede vidnet, at det der gengivne er urigtig. Forklaringen i 4. afsnit er rigtig.

Foreholdt sin forklaring til politiet, ekstrakten side 100, næstsidste og sidste afsnit, forklarede vidnet, at han ikke erindrer, om han har forklaret således. Forklaringen side 101 øverst er urigtig. Vidnet kan vedstå forklaringen, ekstrakten side 100, 2. sidste afsnit.

Vidnet forklarede, at han ikke kender personer med navnene Vidne 1 , T1 , V4 eller V5 . Vidnet har ikke haft kontakt med andre personer i V1 ApS end V2 .

Vidnet forklarede, at han alene har drøftet det forhold, at han skulle afgive vidneforklaring under nærværende sag, med sin bror Vidne 40 . Vidnet kender ikke Vidne 38 , men ved hvem denne er. Vidne 38 har tidligere været relateret til Bandidos.

Vidnet forklarede, at V2 oprindelig oplyste sit navn til vidnet som værende Navn 13 . Det var først i forbindelse med straffesagen mod vidnet selv, at han blev kendt med V2's rigtige navn.

Foreholdt sin forklaring, ekstrakten side 92, 3. sidste afsnit, forklarede vidnet, at det er urigtigt, at der var tale om to personer.

Forholdt sin forklaring, ekstrakten side 50 øverst, forklarede vidnet, at denne del af forklaringen også er urigtig.

Foreholdt ekstrakten side 97, 3. sidste afsnit, kan vidnet vedstå den der gengivne forklaring Dette samme gælder sidste linie, ekstrakten side 98, næstsidste afsnit. Den person vidnet der han refererer til er V2 .

Vidnet er ikke blevet truet i forbindelse med sin forklaring i retten i dag.

Vidnet er bekendt med, at der på de maskiner, han leverede, blev påsat et skilt med et nummer. Dette arbejde deltog vidnets selv i. Skiltet blev udleveret af V2 .

I relation til posteringen, ekstrakten side 58, næstsidste postering, forklarede vidnet, at denne betaling skete efter instruks fra V2 .

Vidnet forklarede, at han i forbindelse med sin egen sag ikke ønskede at navngive andre personer.

Anklageren oplyste, at der i retsbogen, side 4, 3. sidste afsnit, rettelig skal henvises til ”rapporten si- Side 222

de 4” i stedet for ”ekstrakten side 4”.

Vidnet vedstod forklaringen.

Forespurgt til uoverensstemmelserne i vidnets forklaring til politiet, i retten som tiltalt og i retten som vidne i sag 3-4503/2014, har vidnet forklaret, at han som tiltalt kunn sige, hvad han ville, og han fandt på noget at sige. Han kan ikke uddybe det nærmere. Han var utryg, vidste ikke hvad der skete, og blev foreholdt en masse tal.

Foreholdt retsbogen side 2 (side 338), 3. sidste afsnit, bekræftede vidnet, at han har solgt materiel til V2 Tr. , som han indkøbte på auktioner. Han kan ikke huske de enkelte auktioner. De uden- landske auktioner var i Tyskland, Holland, Sverige og Ukraine, men han husker ikke, i hvilke byer. Han husker det ikke helt. Han var både afsted alene og sammen med nogen. Han husker ikke, hvem han var afsted sammen med.

Foreholdt retsbogen side 2 (side 338), sidste afsnit, forklarede vidnet, at han ikke husker, hvor i Næstved eller København, han leverede maskiner. Det var på byggepladser, men han kan ikke huske adresserne. Han kan ikke huske specifikke navne eller mærker på de mange forskellige maskiner. Han mener dog, at det bl.a. var maskiner af mærkerne Zanussi og Bobcat. Det var alle mulige for- skellige mærker.

Foreholdt retsbogen side 2 (side 338), sidste afsnit, og side 3 (side 339), første afsnit, forklarede vidnet, at han ikke kan forklare, hvorfor V2 oplyste, hvad der skulle stå på fakturaen. Vidnet kan ikke nærmere forklare, hvorfor han skulle betale leverandørerne med de kontanter, han modtog fra V2 , andet end at vidnet blev ”taget i røven”. Han kan i dag regne ud, at de har brugt hans navn til at tjene penge. Dengang tænkte han ikke særlig meget over det, men det skulle han nok have gjort. Det var ikke lovligt, og han har jo også fået en dom, fordi der ikke blev indberettet moms. Han kan ikke forklare, hvorfor V2 ikke bare selv kunne betale leve- randørerne. Vidnet sagde bare ja til at gøre det.

Foreholdt ekstrakt, faneblad 16, side 53 og 54, faktura vedrørende leje af biler og lastbiler, og ad- spurgt til, hvem der kørte de pågældende biler, når vidnet ikke havde nogen ansatte, forklarede vid- net, at han ikke rigtig husker det, men at det kan have været folk, der arbejdede "sort" for ham, der kørte bilerne. Vidnet husker ikke i detaljer, hvem der udførte asfaltarbejde ved Holmen, men han udførte det ikke alene.

Foreholdt retsbogen side 5 (side 341), sidste afsnit, forklarede vidnet, at han husker, at han var med til at sætte skilte på de maskiner, han leverede. Vidnet husker det som, at skiltene var nittet eller skruet fast. Han husker ikke, hvorfor han var involveret i at påsætte skiltene.

Han er ikke blevet kontaktet af andre end rettens personale i forbindelse med, at han skulle afgive forklaring i dag.

Adspurgt af forsvareren advokat Jakob Iuel Lunøe, forklarede vidnet, at han ikke skyldte penge til Vidne 38's venner. Virksomhed 32 ApS siger ikke vidnet noget. Side 223

* Vidne 40's Både hans og * selskab blev stiftet af Person 19 , der var beliggende på Vej 9 . Person 19 er død. Det var V2 , der sagde, at de skulle henvende sig der.

Nogle af de personer vidnet var i kontakt med var en rødmosset fyr og V2 , der er be- nævnt personen A i politirapporterne. Vidnet ved ikke, om de havde en relation til Vidne 38 .

Vidnet afleverede kun de penge, han hævede på kontoen, til V2 , på nær hvis han brugte dem på at købe maskiner. Han købte hovedsageligt maskiner med kontanter.

Vidnet husker ikke helt, hvilke auktioner maskinerne blev indkøbt på, men vidnet husker det var fy- siske auktioner. Vidnet kan huske at have været på en auktion i Tyskland, men han kan ikke huske i hvilken by.

Adspurgt til, om vidnet er sikker på, at han leverede maskiner af mærket Zanussi, forklarede vidnet, at han godt kan have husket forkert. Der var tale om mange forskellige maskiner af forskellige mær- ker. Adspurgt til om der kunne være tale om maskiner af mærket New Holland, bekræftede vidnet dette.

Adspurgt af forsvarer, advokat Niels Henrik Kromann, og foreholdt at vidnet tidligere har forklaret, at han ikke kendte V2 , forklarede vidnet, at han ikke kendte hans navn, idet han havde fået oplyst et andet navn. Men pludselig dukkede V2 op som vidne i vidnets egen straf- fesag, hvorved vidnet fandt ud af, hvem V2 var. Han nævnte det ikke dengang, under sin egen sag, men han hviskede til sin advokat.

Foreholdt at V2 har forklaret, at han aldrig har mødt vidnet, forklarede vidnet, at han godt kan forstå, at V2 har forklaret sådan, men at det ikke passer.

Foreholdt retsbogen side 5 (side 341), hvortil der henvises til hans forklaring til politirapport, eks- trakten side 98, 4. afsnit, hvoraf fremgår, at han ønskede, at de rigtige blev straffet, forklarede vid- net, at han ikke dengang vidste, om der var én eller flere. Det er fra dengang, han var anklaget og sagde hvad som helst.

Vidnet har mødt V2 . Han er ikke blevet bedt om at gøre V2 til syndebuk el- ler forklare usandt i retten.

Adspurgt af retsformanden og foreholdt, at tiltalte til retsbog af 4. november 2019, side 18, 2. sidste afsnit, har forklaret, at der var to brødre i Virksomhed 18 A/S , at Virksomhed 18 A/S var en samarbejds- partner, og at han ikke kunne sige, om han måske havde mødt vidnet et par gange i byen, inden der- es samarbejde startede, forklarede vidnet, at han ikke skal kunne sige, om han har mødt T1 , men vidnet ved ikke, hvem han er.

Foreholdt at tiltalte til retsbog af 4. november 2019, side 19, 1. og 2. afsnit, har forklaret, at der har været meget samarbejde mellem Virksomhed 18 A/S og V1 ApS , og at de har afhentet kuverter med penge i dueslaget hos V1 ApS , herunder at tiltalte kan have givet vidnet kuverter med penge, forkla- rede vidnet, at dueslaget ikke siger ham noget. Han har kun været ude på Side 224

Område 1 i forbindelse med arbejdsopgaver, herunder asfaltudlægning. Han husker ikke, om han fik penge i kuverter i den forbindelse. Han fik på et tidspunkt et fjernsyn forærende af en person, der ejede bygningen. Han kan ikke i detaljer huske, hvordan manden, der ejede bygningen, så ud. Det var en lille mand.

Foreholdt at tiltalte har forklaret om flere drukture til Tyskland og Holland, hvor han og andre per- soner så på maskiner, forklarede vidnet, at tiltalte med 100% sikkerhed ikke var med på de samme ture som vidnet. Vidnet var alene afsted med sine egne kammerater. Vidnet kan ikke udtale sig om, hvorvidt V1 ApS har haft folk med rundt og se på maskiner.

[DOKUMENT] Afgørelse (156 sider) Københavns Byret

Adv. DØ 0100-76141-00436-09

Udskrift af dombogen DOM

afsagt den 28. september 2020 i sag

SS 1-21144/2018 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 (T1) CPR nr. 1

Sagens baggrund og parternes påstande

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 14. marts 2018.

T1 er tiltalt for

(Nykredit Leasing A/S forhold 1-6)

1. (3-5) (0100-76141-00590-09) bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, Virksomhed 1 ApS (V1 ApS) ved i perioden efter den 1. januar 2007 til den 9. februar 2007, i V1 ApS , Adresse 1 i Glostrup og Adresse 2 i København, som daglig leder af V1 ApS , CVR nr. 1 , i forening og efter fælles aftale med såvel Vidne 1 , der var direktør i V1 ApS , som med Vidne 2 Virksomhed 2 Trading (V2 Tr.) , der var direktør og indehaver af V2 Tr. , CVR nr. 2 , og hvis sager behandles særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre en uberettiget vinding, retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet Vidne 2 udstedte en fiktiv faktura, nr. 1202, dateret den 6. februar 2007, på 1 stk. flismaskine mrk. Doppstadt Scredder 3060, hvorpå de formåede personalet i Nykredit Leasing A/S til at indgå en leasingkontrakt nr. A21587 med V1 ApS og betale for maskinen til en fastsat værdi af 562.500 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af V2 Tr. til V1 ApS , uagtet maskinen aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsent- lig risiko herfor.

2. (3-1) (0100-76141-00436-09) Std 75327 side 2

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. juni 2008 til den 16. juli 2008, i V1 ApS , Adresse 1 i Glostrup og Adresse 2 i København, som daglig leder af V1 ApS , CVR nr. 1 , i forening og efter fælles aftale med såvel Vidne 1 , der var direktør i V1 ApS , som med Vidne 2 , der var direktør og indehaver af V2 Tr. , CVR nr. 2 , og hvis sager behandles særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre en uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet Vidne 2 udstedte en fiktiv faktu- ra, nr. 1463, dateret den 14. juli 2008, på 2 stk. Terex model 4013 teleskop- læsser, hvorpå de formåede personalet i Nykredit Leasing A/S til at indgå en leasingkontrakt nr. A28410 med V1 ApS og betale for maskinerne til en fastsat værdi af 1.937.500 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af V2 Tr. til V1 ApS , uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

3. (3-2) (0100-76141-00502-09) bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. juli 2008 til den 1. september 2008, V1 ApS , Adresse 1 i Glostrup og Adresse 2 i København, som daglig leder af V1 ApS , CVR nr. 1 , i forening og efter fælles aftale med såvel Vidne 1 , der var direktør i V1 ApS , som med Vidne 2 , der var direktør og indehaver af V2 Tr. , CVR nr. 2 , og hvis sager behandles særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre en uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet Vidne 2 udstedte en fiktiv faktu- ra, nr. 1484, dateret den 28. august 2008, på 1 stk. Bomag Tromle BW 211D, hvorpå de formåede personalet i Nykredit Leasing A/S til at indgå en leasingkontrakt nr. A29199 med V1 ApS og at betale for maskinen til en fastsat værdi af 1.118.750 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af V2 Tr. til V1 ApS , uagtet maskinen aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

4. (3-6) (0100-76141-00602-09) bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. september 2008 til den 8. oktober 2008, V1 ApS , Adresse 1 i Glostrup og Adresse 2 i København, som daglig leder af V1 ApS , CVR nr. 1 , i forening og efter fælles aftale med såvel Vidne 1 , der var direktør i V1 ApS , som med Vidne 2 , der var direktør og indehaver af V2 Tr. , CVR nr. 2 , og hvis sager behandles særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre en uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en side 3

vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet Vidne 2 udstedte en fiktiv faktura, nr. 1511, dateret den 6. oktober 2008, på 5 stk. trykluftstrans- portører og 1 stk. mørtelværk, hvorpå de formåede personalet i Nykredit Le- asing A/S til at indgå en leasingkontrakt nr. A29799 med V1 ApS og betale for maskinerne til en fastsat værdi af 2.683.750 kr. inkl. moms, angi- vet til at være leveret af V2 Tr. til V1 ApS , uagtet maskinerne al- drig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

5. (3-3) (0100-76141-00588-09) bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. september 2008 til den 3. november 2008, V1 V1 ApS , Adresse 1 i Glostrup og Adresse 2 i København, som Apdag- S lig leder af V1 ApS , CVR nr. 1 , i forening og efter fælles afta- le med såvel Vidne 1 , der var direktør i V1 ApS , som med Vidne 2 , der var direktør og indehaver af V2 Tr. , CVR nr. 2 , og hvis sager behandles særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre en uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet Vidne 2 udstedte en fiktiv faktura, nr. 1520, dateret den 31. oktober 2008, på 1 stk. Doosan gra- ver model 255, hvorpå de formåede personalet i Nykredit Leasing A/S til at indgå en leasingkontrakt nr. A30193 med V1 ApS og betale for maski- nen til en fastsat værdi af 2.812.500 kr. inkl. moms, angivet til at være leve- ret af V2 Tr. til V1 ApS , uagtet maskinen aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

6. (3-4) (0100-76141-00589-09) bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. september 2008 til den 13. november 2008, V1 V1 ApS , Adresse 1 i Glostrup og Adresse 2 i København, somApdag- S lig leder af V1 ApS , CVR nr. 1 , i forening og efter fælles afta- le med såvel Vidne 1 , der var direktør i V1 ApS , som med Vidne 2 , der var direktør og indehaver af V2 Tr. , CVR nr. 2 , og hvis sager behandles særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre en uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet Vidne 2 udstedte en fiktiv faktura, nr. 1526, dateret den 11. november 2008, på 2 stk. Daewood 225 gravemaskiner, hvorpå de formåede personalet i Nykredit Leasing A/S til at indgå en leasingkontrakt nr. A30370 med V1 ApS og at betale for maskinerne til en fastsat værdi af 4.362.500 inkl. moms, angivet til at være leveret af V2 Tr. til V1 ApS , uagtet maskinerne aldrig blev leve- ret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig ri- side 4

siko herfor.

(AB Finans forhold 7-13)

7. (4-3) (0100-76141-00350-09) bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. september 2007 til den 31. oktober 2007, V1 ApS , Adresse 1 i Glostrup og Adresse 2 i København, som daglig leder af V1 ApS , CVR nr. 1 , i forening og efter fælles aftale med såvel Vidne 1 , der var direktør i V1 ApS , som med Vidne 2 , der var direktør og indehaver af V2 Tr. , CVR nr. 2 , og hvis sager behandles særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre en uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet Vidne 2 udstedte en fiktiv faktura, nr. 1326, dateret den 26. oktober 2007, på 1 stk. Knipmops KM 90 Tele minilæsser, 1 stk. Saxlift, 3 stk. Saxlifte MX 19 samt 1 stk. U- pright SB47JRT teleskop bomlift, hvorpå de formåede personalet i AB Fi- nans til at indgå en leasingkontrakt nr. 5192 4275194 med V1 ApS og betale for maskinerne til en samlet fastsat værdi af 1.581.250 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af V2 Tr. til V1 ApS , uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

8. (4-7) (0100-76141-00733-13) bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden fra den 1. december 2007 til den 30. januar 2008, V1 ApS , Adresse 1 i Glostrup og Adresse 2 i København, som daglig leder af V1 ApS , CVR nr. 1 , i forening og efter fælles aftale med såvel Vidne 1 , der var direktør i V1 ApS , som med Vidne 2 , der var direktør og indehaver af V2 Tr. , CVR nr. 2 , og hvis sager behandles særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre en uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet de formåede AB Fi- nans til at indgå en leasingkontrakt nr. 1924285888 med V1 ApS og be- tale en FUCHS materiale håndteringsmaskine type MHL 350 til en opgivet købspris af 2.250.000 kr. inkl. moms, uagtet maskinen var indkøbt for 2.000.000 kr. inkl. moms, hvorved leasingselskabet blev påført et formuetab eller væsentlig risiko herfor på 250.000 kr. inkl. moms.

9. (4-4) (0100-76141-00353-09) bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, side 5

ved i perioden efter den 1. januar 2008 til den 27. februar 2008, V1 ApS , Adresse 1 i Glostrup og Adresse 2 i København, som daglig leder af V1 ApS , CVR nr. 1 , i forening og efter fælles aftale med såvel Vidne 1 , der var direktør i V1 ApS , som med Vidne 2 , der var direktør og indehaver af V2 Tr. , CVR nr. 2 , og hvis sager behandles særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre en uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet Vidne 2 udstedte en fiktiv faktura, nr. 1390, dateret den 25. februar 2008, på 1 stk. asfaltudlæg- ger mrk. Dynapaz S5C-VB-125, hvorpå de formåede personalet i AB Finans til at indgå en leasingkontrakt nr. 5192 4288635 med V1 ApS og betale for maskinen til en fastsat værdi af 1.343.750 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af V2 Tr. til V1 ApS , uagtet maskinen aldrig blev le- veret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

10. (4-1) (0100-76141-00346-09) bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. marts 2008 til den 25. april 2008, V1 ApS , Adresse 1 i Glostrup og Adresse 2 i København, som daglig leder af V1 ApS , CVR nr. 1 , i forening og efter fælles aftale med såvel Vidne 1 , der var direktør i V1 ApS , som med Vidne 2 , der var direktør og indehaver af V2 Tr. , CVR nr. 2 , og hvis sager behandles særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre en uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet Vidne 2 udstedte en fiktiv faktu- ra, nr. 1414, dateret den 24. april 2008, på 5 stk. New Holland E9SR mini- gravere, hvorpå de formåede personalet i AB Finans til at indgå en leasing- kontrakt nr. 5192 4296778 med V1 ApS og betale for maskinerne til en samlet fastsat værdi af 1.750.000 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af V2 Tr. til V1 ApS , uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvor- ved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko her- for.

11. (4-2) (0100-76141-00348-09) bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. marts 2008 til den 2. maj 2008, V1 ApS , Adresse 1 i Glostrup og Adresse 2 i København, som daglig leder af V1 ApS , CVR nr. 1 , i forening og efter fælles aftale med såvel Vidne 1 , der var direktør i V1 ApS , som med Vidne 2 , der var direktør og indehaver af V2 Tr. , CVR nr. 2 , og hvis sager behandles særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre en uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, side 6

hvorved nogen påførtes et formuetab, idet Vidne 2 udstedte en fiktiv faktu- ra, nr. 1421, dateret den 29. april 2008, på 1 stk. 9 tons dumper mrk. Thwai- tes, 2 stk. IHI NX65 6,5 tons graver samt 1 stk. Ahlman AF 60 6 tons maski- ne, hvorpå de formåede personalet i AB Finans til at indgå en leasingkont- rakt nr. 5192 4298014 med V1 ApS og betale for maskinerne til en samlet fastsat værdi af 3.100.000 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af V2 Tr. til V1 ApS , uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvor- ved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko her- for.

12. (4-5) (0100-76141-00530-09) bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. april 2008 til den 26. maj 2008, Adresse 3 i By 1 og Adresse 2 i København, som daglig leder af V1 ApS , CVR nr. 1 , i forening og efter fælles aftale med såvel Vidne 3 Virksomhed 3 ApS (V3 ApS) , som direktør for V3 ApS , CVR nr. 3 , som med Vidne 2 , der var direktør og indehaver af V2 Tr. , CVR nr. 2 , og hvis sager behandles særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre en uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet Vidne 2 udstedte en fiktiv faktura, nr. 1430, dateret den 14. maj 2008, på 1 stk. New Holland mi- nigraver E9SR, hvorpå de formåede personalet i AB Finans til at indgå en leasingkontrakt nr. 5192 4300299 med V3 ApS og betale for maskinen til en fastsat værdi af 350.000 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af V2 Tr. til V3 ApS , uagtet maskinen aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

13. (4-6) (0100-76141-00541-09) bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. april 2008 til den 26. maj 2008, V1 ApS , Adresse 1 i Glostrup og Adresse 2 i København, som daglig leder af V1 ApS , CVR nr. 1 , i forening og efter fælles aftale med såvel Vidne 1 , der var direktør i V1 ApS , som med Vidne 2 , der var direktør og indehaver af V2 Tr. , CVR nr. 2 , og hvis sager behandles særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre en uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet Vidne 2 udstedte en fiktiv faktu- ra, nr. 1436, dateret den 23. maj 2008, på 1 stk. Rhino betonknuser RHL 532, hvorpå de formåede personalet i AB Finans til at indgå en leasingkont- rakt nr. 5192 4301230 med V1 ApS og betale for maskinen til en fastsat værdi af 332.500 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af V2 Tr. til V1 ApS , uagtet maskinen aldrig blev leveret, hvorved leasingselska- bet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor. side 7

(Cito Leasing A/S forhold 14-15B)

14. (5-2) (0100-76141-00364-09) bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. maj 2008 til den 30. juni 2008, V1 ApS , Adr Adresse 1 i Glostrup og Adresse 2 i København, som daglig leder afess V1 eAp 1 V1 ApS , CVR nr. 1 , i forening og efter fælles aftale med såvel S Vidne 1 , der var direktør i V1 ApS , som med Person 1 (P1) , der var direktør og indehaver af V4 A/S , CVR nr. 4 , og hvis sager Virksomhed 4 A/S (V4 A/S) behandles særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre en uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet P1 udstedte en fiktiv faktu- ra, nr. 2280, dateret den 25. juni 2008, på 2 stk. betonknusere, hvorpå de for- måede Cito Leasing A/S til at indgå en leasingkontrakt nr. 10461 med V1 V1 ApS og betale for maskinerne til en fastsat værdi af 1.812.500 kr. Ap inkl. S moms, angivet til at være leveret af V4 A/S til V1 ApS , uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

15. A (5-1) (0100-76141-00366-09) bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. maj 2007 til den 10. juni 2007, V1 ApS , Adr Adresse 1 i Glostrup og Adresse 2 i København, som daglig leder afess V1 eAp 1 V1 ApS , CVR nr. 1 , i forening og efter fælles aftale med såvel S Vidne 1 , der var direktør i V1 ApS , som med Vidne 2 , der var direktør og indehaver af V2 Tr. , CVR nr. 2 , og hvis sager behandles særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vin- ding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet Vidne 2 udstedte en fiktiv faktu- ra, nr. 1448, dateret den 4. juni 2008 på 5 stk. minigravere, hvorpå de formå- ede personalet i leasingselskabet Cito Leasing A/S til at indgå en leasing- kontrakt nr. 10450 med V1 ApS og betale for de nævnte maskiner til en fastsat værdi af 1.718.750 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af V2 V2 Tr. til V1 ApS , uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorvedTr. lea- singselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

15. B (5-1) (0100-76141-00366-09) bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 4. juni til den 24. juni 2007, V1 ApS , Adresse 1 i Glostrup og Adresse 2 i København, som daglig leder af V1 ApS side 8

V1 ApS , CVR nr. 1 , i forening og efter fælles aftale med såvel Vidne 1 , der var direktør i V1 ApS , som med Vidne 2 , der var direktør og indehaver af V2 Tr. , CVR nr. 2 , samt P1 , der var direktør og indehaver af V4 A/S , CVR nr. 4 , og hvis sager behandles særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre u- berettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet P1 udstedte en fiktiv faktura, nr. 2272, dateret den 16. juni 2008, på 1 betonknuser og 1 gra- vemaskine til CITO Leasing A/S, og Vidne 2 udstedte en fiktiv faktura 1454 dateret den 24. juni 2008 til V4 A/S på 1 betonknuser og 1 grave- maskine, hvorpå de formåede personalet i leasingselskabet Cito Leasing A/S til at indgå en leasingkontrakt nr. 10450 med V1 ApS og betale for de nævnte maskiner til værdi af 1.735.500 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af V4 A/S og af V2 Tr. til V1 ApS , uagtet maskiner- ne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

(Focus Leasing A/S forhold 16)

16. (6-1) (0100-76141-00307-09) bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. maj 2007 til den 19. juli 2007, V1 ApS , Adre Adresse 1 i Glostrup og sse Adresse 2 i København, som daglig leder af 1V1 V1 ApS , CVR nr. 1 , i forening og efter fælles aftale med såvel Ap S Vidne 1 , der var direktør i V1 ApS , som med Vidne 2 , der var direktør og indehaver af V2 Tr. , CVR nr. 2 , og hvis sager behandles særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vin- ding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet Vidne 2 udstedte en fiktiv faktu- ra, nr. 1281, dateret den 16. juli 2007, på 1 stk. New Holland minigraver samt 1 stk. TCM gastruck, hvorpå de formåede personalet i Focus Leasing A/S til at indgå en leasingkontrakt nr. 1061031 med V1 ApS og betale for de nævnte maskiner til en samlet fastsat værdi af 329.375 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af V2 Tr. til V1 ApS , uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

(Lion Leasing A/S forhold 17.A-17.B)

17. A (7-1) (0100-76141-00354-09) bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. juli 2006 til den 9. september 2006, V1 ApS , Adresse 1 i Glostrup og Adresse 2 i København, som daglig leder af side 9

V1 ApS , CVR nr. 1 , i forening og efter fælles aftale med såvel Vidne 1 , der var direktør i V1 ApS , som med Vidne 2 , der var direktør og indehaver af V2 Tr. , CVR nr. 2 , og hvis sager behandles særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vin- ding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet Vidne 2 udstedte en fiktiv faktu- ra, nr. 1155, dateret den 31. august 2006, på 1 stk. TCM 1,8 tons Truck, hvorpå de formåede personalet i Lion Leasing A/S til at indgå en leasing- kontrakt nr. 962129 med V1 ApS og betale for den nævnte maskine til en fastsat værdi af 91.875 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af V2 V2 Tr. til V1 ApS , uagtet maskinen aldrig blev leveret, hvorved lea- Tr. singselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

17 B. (7-2) (0100-76141-00038-14) bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. juli 2006 til den 30. august 2006, V1 ApS , Adresse 1 i Glostrup og Adresse 2 i København, som daglig leder af V1 ApS , CVR nr. 1 , i forening og efter fælles aftale med såvel Vidne 1 , der var direktør i V1 ApS , som med Vidne 2 , der var direktør og indehaver af V2 Tr. , CVR nr. 2 , og hvis sager behandles særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vin- ding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet Vidne 2 udstedte en fiktiv faktu- ra, nr. 1154, dateret den 22. august 2006, på 2 stk. Soroto Tvangsblander samt 3 stk. Soroto Transportbånd, hvorpå de formåede personalet i Lion Le- asing A/S til at indgå en leasingkontrakt nr. 962021 med V1 ApS og betale for de nævnte maskiner til en fastsat værdi af 173.750 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af V2 Tr. til V1 ApS , uagtet maskiner- ne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

(DnB Nor Finans A/S forhold 18-22)

18. (8-4) (0100-76141-00659-09) bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. juni 2007 til den 23. juli 2007, V1 ApS , V1 Adresse 1 i Glostrup og Adresse 2 i København, som daglig leder afApS V1 V1 ApS , CVR nr. 1 , i forening og efter fælles aftale med såvel Ap S Vidne 1 , der var direktør i V1 ApS , som med Vidne 2 , der var direktør og indehaver af V2 Tr. , CVR nr. 2 , og hvis sager behandles særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vin- ding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet Vidne 2 udstedte en fiktiv faktu- side 10

ra, nr. 1278, dateret den 11. juli 2007, på 1 stk. fuldautomatisk mørtelværk og 1 stk. fuldautomatisk betonværk, hvorpå de formåede personalet i Dnb Nor Finans A/S til at indgå en leasingkontrakt nr. 25120300736 med V1 V1 ApS og betale for de nævnte maskiner til fastsat værdi af 2.250.000 Ap kr. S inkl. moms, angivet til at være leveret af V2 Tr. til V1 ApS , uag- tet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvaren- de formuetab eller væsentlig risiko herfor.

19. (8-1) (0100-76141-00314-09) bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. marts 2008 til den 6. maj 2008, V1 ApS , Adresse 1 i Glostrup og Adresse 2 i København, som daglig leder af V1 ApS , CVR nr. 1 , i forening og efter fælles aftale med såvel Vidne 1 , der var direktør i V1 ApS , som med Vidne 2 , der var direktør og indehaver af V2 Tr. , CVR nr. 2 , og hvis sager behandles særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vin- ding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet Vidne 2 udstedte en fiktiv faktu- ra, nr. 1425, dateret den 2. maj 2008, på 1 stk. Twaites 9 tons Dumper og 1 stk. Neusson 8003 8 tons Graver, hvorpå de formåede personalet i Dnb Nor Finans A/S til at indgå en leasingkontrakt nr. 25120304804 med V1 ApS og betale for de nævnte maskiner til fastsat værdi af 1.743.750 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af V2 Tr. til V1 ApS , uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

20. (8-3) (0100-76141-00544-09) bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. april 2008 til den 3. juni 2008, V1 ApS , Adre Adresse 1 i Glostrup og sse Adresse 2 i København, som daglig leder af 1Adr ess V1 ApS , CVR nr. 1 , i forening og efter fælles aftale med såvel e 1 Vidne 1 , der var direktør i V1 ApS , som med Vidne 2 , der var direktør og indehaver af V2 Tr. , CVR nr. 2 , og hvis sager behandles særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vin- ding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet Vidne 2 udstedte en fiktiv faktu- ra, nr. 1447, dateret den 30. maj 2008, på 1 stk. Doosan hydraulikhammer og 1 stk. Rhino betonknuser RHL 532, hvorpå de formåede personalet i Dnb Nor Finans A/S til at indgå en leasingkontrakt nr. 25120305258 med Adr ess V1 ApS og betale for de nævnte maskiner til fastsat værdi af 636.750 kr. e1 inkl. moms, angivet til at være leveret af V2 Tr. til V1 ApS , uag- tet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvaren- de formuetab eller væsentlig risiko herfor. side 11

22. (8-2) (0100-76141-00437-09) bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. august 2008 til den 19. september 2008, V1 ApS , Adresse 1 i Glostrup og Adresse 2 i København, som daglig leder af V1 ApS , CVR nr. 1 , i forening og efter fælles aftale med såvel Vidne 1 , der var direktør i V1 ApS , som med Vidne 2 , der var direktør og indehaver af V2 Tr. , CVR nr. 2 , og hvis sager behandles særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre u- berettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet Vidne 2 udstedte en fiktiv faktura, nr. 1504, dateret den 17. september 2008, på 4 stk. Terex mo- del 4013 teleskoplæsser, hvorpå de formåede personalet i Dnb Nor Finans A/S til at indgå en leasingkontrakt nr. 25120307595 med V1 ApS og betale for de nævnte maskiner til fastsat værdi af 3.675.000 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af V2 Tr. til V1 ApS , uagtet maskiner- ne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

(Leasing Fyn bank A/S forhold 23-26)

23. (9-2) (0100-76141-00349-09) bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. juni 2007 til den 20. juli 2007, V1 ApS , Adre Adresse 1 i Glostrup og sse Adresse 2 i København, som daglig leder af 1Adr ess V1 ApS , CVR nr. 1 , i forening og efter fælles aftale med såvel e 1 Vidne 1 , der var direktør i V1 ApS , som med Vidne 2 , der var direktør og indehaver af V2 Tr. , CVR nr. 2 , og hvis sager behandles særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vin- ding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet Vidne 2 udstedte en fiktiv faktu- ra, nr. 1285, dateret den 18. juli 2007, på diverse værktøj fra Scantool, Mi- gatronic samt Ridgid, hvorpå de formåede personalet i Leasing Fyn Bank A/ S til at indgå en leasingkontrakt nr. 21039350 med V1 ApS og betale for det nævnte værktøj til en fastsat værdi af 937.500 kr. inkl. moms, angi- vet til at være leveret af V2 Tr. til V1 ApS , uagtet værktøjet al- drig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

24. (9-4) (0100-76141-00516-09) bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, side 12

ved i perioden efter den 1. februar 2008 til den 14. marts 2008, V1 ApS , Adresse 1 i Glostrup og Adresse 2 i København, som daglig leder af V1 ApS , CVR nr. 1 , i forening og efter fælles aftale med såvel Vidne 1 , der var direktør i V1 ApS , som med Vidne 2 , der var direktør og indehaver af V2 Tr. , CVR nr. 2 , og hvis sager behandles særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre u- berettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet Vidne 2 udstedte en fiktiv faktura, nr. 1401, dateret den 12. marts 2008, på 1 stk. Dynapac asfal- tudlægger årg. 2008 og 2 stk. Kioti minitraktor DK451, hvorpå de formåede personalet i Leasing Fyn Bank A/S til at indgå en leasingkontrakt nr. 21041210 med V1 ApS og betale for de nævnte maskiner til en fastsat værdi af 2.228.750 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af V2 Tr. til V1 ApS , uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingsels- kabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

25. (9-3) (0100-76141-00511-09) bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. april 2008 til den 3. juni 2008, Adresse 3 i By 1 og Adresse 2 i København, som daglig leder af V1 ApS , CVR nr. 1 , i forening og efter fælles aftale med såvel Vidne 3 , der var direktør for V3 ApS , CVR nr. 3 , som med Vidne 2 , der var direktør og indehaver af V2 Tr. , CVR nr. 2 , og hvis sager behandles særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre u- berettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet Vidne 2 udstedte en fiktiv faktura, nr. 1440, dateret den 28. maj 2008, på 2 stk. New Holland Mi- nigravere, hvorpå de formåede personalet i Leasing Fyn Bank A/S til at ind- gå en leasingkontrakt nr. 21042016 med V3 ApS og betale for de nævn- te maskiner til en fastsat værdi af 356.250 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af V2 Tr. til V3 ApS , uagtet maskinerne aldrig blev leve- ret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig ri- siko herfor.

26. (9-1) (0100-76141-00264-09) bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. juni 2008 til den 22. juli 2008, V1 ApS , Adre Adresse 1 i Glostrup og sse Adresse 2 i København, som daglig leder af 1Adr ess V1 ApS , CVR nr. 1 , i forening og efter fælles aftale med såvel e 1 Vidne 1 , der var direktør i V1 ApS , som med Vidne 2 , der var direktør og indehaver af V2 Tr. , CVR nr. 2 , og hvis sager behandles særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vin- ding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, side 13

hvorved nogen påførtes et formuetab, idet Vidne 2 udstedte en fiktiv faktu- ra, nr. 1467, dateret den 18. juli 2008, på 1 stk. Mecalac 714 gravemaskine, 1 stk. Neuson 8003 gravemaskine samt 1 stk. Terex model 4013 teleskop- læsser, hvorpå de formåede personalet i Leasing Fyn Bank A/S til at indgå en leasingkontrakt nr. 21042481 med V1 ApS og betale for de nævnte maskiner til en fastsat værdi af 3.481.250 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af V2 Tr. til V1 ApS , uagtet maskinerne aldrig blev leve- ret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig ri- siko herfor.

(Jyske Finans A/S forhold 27)

27. (10-1) (0100-76141-00315-09) bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. april 2008 til den 2. juni 2008, V1 ApS , Adre Adresse 1 i Glostrup og sse Adresse 2 i København, som daglig leder af 1Adr ess V1 ApS , CVR nr. 1 , i forening og efter fælles aftale med såvel e 1 Vidne 1 , der var direktør i V1 ApS , som med Vidne 2 , der var direktør og indehaver af V2 Tr. , CVR nr. 2 , og hvis sager behandles særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vin- ding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet Vidne 2 udstedte to fiktive faktu- raer, nr. 1432 og nr. 1439, dateret henholdsvis den 15. maj og 22. maj 2008, på 10 stk. New Holland minigravere, hvorpå de formåede personalet i Jyske Finans A/S til at indgå en leasingkontrakt nr. 200000000061283 med Adr ess V1 ApS og betale for de nævnte maskiner til en fastsat værdi af 1.812.500 e1 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af V2 Tr. til V1 ApS , u- agtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsva- rende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

(Jyllands Leasing forhold 28-30)

28. (15-1) (0100-76141-00383-09) bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. februar 2008 til den 17. marts 2008, V1 ApS , Adresse 1 i Glostrup og Adresse 2 i København, som daglig leder af V1 ApS , CVR nr. 1 , i forening og efter fælles aftale med såvel Vidne 1 , der var direktør i V1 ApS , som med Vidne 2 , der var direktør og indehaver af V2 Tr. , CVR nr. 2 , og hvis sager behandles særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre u- berettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet Vidne 2 udstedte en fiktiv faktura, nr. 1400, dateret den 7. marts 2008, på 1 stk. Dynapac asfal- side 14

tudlægger, hvorpå de formåede personalet i Jyllands Leasing til at indgå en leasingkontrakt nr. 12008009 med V1 ApS og betale for den nævnte maskine til en fastsat værdi af 1.500.000 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af V2 Tr. til V1 ApS , uagtet maskinen aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

29. (15-2) (0100-76141-00614-09) bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. april 2008 til den 27. maj 2008, Adresse 3 i By 1 og Adresse 2 i København, som daglig leder af V1 ApS , CVR nr. 1 , i forening og efter fælles aftale med såvel Vidne 3 , der var direktør i V3 ApS , CVR nr. 3 , som med Vidne 2 , der var direktør og indehaver af V2 Tr. , CVR nr. 2 , og hvis sager behandles særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre u- berettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet Vidne 2 udstedte en fiktiv faktura, nr. 1434, dateret den 19. maj 2008, på 1 stk. New Holland mi- nigraver model E9RS og 1 stk. minigraver model IHI 18 NX, hvorpå de for- måede personalet i Jyllands Leasing til at indgå en leasingkontrakt nr. 12008033 med V3 ApS og betale for de nævnte maskiner til en fastsat værdi af 502.500 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af V2 Tr. til V3 ApS , uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingsels- kabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

30. (15-4) (0100-76141-00438-09) bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. april 2008 til den 30. maj 2008, Adresse 3 i By 1 og Adresse 2 i København, som daglig leder af V1 ApS , CVR nr. 1 , i forening og efter fælles aftale med såvel Vidne 3 , der var direktør i V3 ApS , CVR nr. 3 , som med Vidne 2 , der var direktør og indehaver af V2 Tr. , CVR nr. 2 , og hvis sager behandles særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre u- berettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet Vidne 2 udstedte en fiktiv faktura, nr. 1437, dateret den 23. maj 2008, på 1 stk. Neusson Dumper 3001 Yanmar, hvorpå de formåede personalet i Jyllands Leasing til at indgå en leasingkontrakt nr. 12008038 med V3 ApS og betale for den nævnte maskine til en fastsat værdi af 370.000 kr. inkl. moms, angivet til at være le- veret af V2 Tr. til V3 ApS , uagtet maskinen aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor. side 15

(Sydleasing (Sydbank A/S) forhold 31-34)

31. (16-5) (0100-76141-00661-09) bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. juli 2007 til den 10. september 2007, V1 ApS , Adresse 1 i Glostrup og Adresse 2 i København, som daglig leder af V1 ApS , CVR nr. 1 , i forening og efter fælles aftale med såvel Vidne 1 , der var direktør i V1 ApS , som med Vidne 2 , der var direktør og indehaver af V2 Tr. , CVR nr. 2 , og hvis sager behandles særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre u- berettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet Vidne 2 udstedte en fiktiv faktura, nr. 1304, dateret den 31. august 2007, på 1 stk. Caddy G5 su- per pumpestation, mobilt blandetårn samt 1 stk. fuldautomatisk mørtelværk, hvorpå de formåede personalet i Sydleasing (Sydbank A/S) til at indgå en le- asingkontrakt nr. A0009668 med V1 ApS og betale for de nævnte mas- kiner til en fastsat værdi 1.875.000 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af V2 Tr. til V1 ApS , uagtet maskinen aldrig blev leveret, hvor- ved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko her- for.

32. (16-4) (0100-76141-00660-09) bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. november 2007 til den 27. december 2007, V1 V1 ApS , Adresse 1 i Glostrup og Adresse 2 i København, som Apdag- S lig leder af V1 ApS , CVR nr. 1 , i forening og efter fælles afta- le med såvel Vidne 1 , der var direktør i V1 ApS , som med Vidne 2 , der var direktør og indehaver af V2 Tr. , CVR nr. 2 , og hvis sager behandles særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre u- berettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet Vidne 2 udstedte en fiktiv faktura, nr. 1352, dateret den 20. december 2007, på 1 stk. fuldauto- matisk mørtelværk, 3 stk. Soroto tvangsblandere 120L, 3 stk. Soroto tvangs- blandere 300L, 3 stk. Soroto transportbånd 4,5m og 2 stk. Soroto transport- bånd 6m, hvorpå de formåede personalet i Sydleasing (Sydbank A/S) til at indgå en leasingkontrakt nr. A0011240 med V1 ApS og betale for de nævnte maskiner til en fastsat værdi af 1.499.500 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af V2 Tr. til V1 ApS , uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væ- sentlig risiko herfor.

33. (16-1) (0100-76141-00396-09) side 16

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. januar 2008 til den 28. februar 2008, V1 ApS , Adresse 1 i Glostrup og Adresse 2 i København, som daglig leder af V1 ApS , CVR nr. 1 , i forening og efter fælles aftale med såvel Vidne 1 , der var direktør i V1 ApS , som med Vidne 2 , der var direktør og indehaver af V2 Tr. , CVR nr. 2 , og hvis sager behandles særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre u- berettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet Vidne 2 udstedte en fiktiv faktura, nr. 1391, dateret den 25. februar 2008, på 1 stk. Dynapac as- faltudlægger, hvorpå de formåede personalet i Sydleasing (Sydbank A/S) til at indgå en leasingkontrakt nr. A0012151 med V1 ApS og betale for den nævnte maskine til en fastsat værdi af 1.500.000 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af V2 Tr. til V1 ApS , uagtet maskinen aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væ- sentlig risiko herfor.

34. (16-2) (0100-76141-00442-09) bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. juni 2008 til den 25. juli 2008 , V1 ApS , Adresse 1 i Glostrup og Adresse 2 i København, som daglig leder af V1 ApS , CVR nr. 1 , i forening og efter fælles aftale med såvel Vidne 1 , der var direktør i V1 ApS , som med Vidne 2 , der var direktør og indehaver af V2 Tr. , CVR nr. 2 , og hvis sager behandles særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vin- ding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet Vidne 2 udstedte en fiktiv faktu- ra, nr. 1464, dateret den 15. juli 2008, på 1 stk. Terex 4013 teleskoplæsser, hvorpå de formåede personalet i Sydleasing (Sydbank A/S) til at indgå en le- asingkontrakt nr. A0013978 med V1 ApS og betale for den nævnte maskine til en fastsat værdi af 968.750 kr. inkl. moms, angivet til at være le- veret af V2 Tr. til V1 ApS , uagtet maskinen aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

(Nordisk Finans Leasing A/S forhold 35-37)

35. (18-2) (0100-76141-00658-09) bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. august 2006 til den 4. oktober 2006, V1 ApS , Adresse 1 i Glostrup og Adresse 2 i København, som daglig leder af V1 ApS , CVR nr. 1 , i forening og efter fælles aftale side 17

med såvel Vidne 1 , der var direktør i V1 ApS , som med Vidne 2 , der var direktør og indehaver af V2 Tr. , CVR nr. 2 , og hvis sager behandles særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre u- berettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet Vidne 2 udstedte en fiktiv faktura, nr. 1161, dateret den 19. september 2006, på 1 stk. Probst stenlægger-vogn, hvorpå de formåede personalet i Nordisk Finans Leasing A/S til at indgå en leasingkontrakt nr. NF00372 med V1 ApS , hvorefter Nordea Finans betalte for den nævnte stenlægger-vogn til en fastsat værdi af 562.500 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af V2 Tr. til V1 V1 ApS , uagtet maskinen aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet Ap led S et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

36. (18-3) (0100-76141-00006-10) bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. juni 2007 til den 24. juli 2007, V1 ApS , Adresse 1 i Glostrup og Adresse 2 i København, som daglig leder af V1 ApS , CVR nr. 1 , i forening og efter fælles aftale med såvel Vidne 1 , der var direktør i V1 ApS , som med Vidne 2 , der var direktør og indehaver af V2 Tr. , CVR nr. 2 , og hvis sager behandles særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vin- ding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet Vidne 2 udstedte en fiktiv faktu- ra, nr. 1277, dateret den 9. juli 2007, på 9 stk. tvangsblandere og 6 stk. trans- portbånd af mærket Soroto, hvorpå de formåede personalet i Nordisk Finans Leasing A/S til at indgå en leasingkontrakt nr. NF00361 med V1 ApS , hvorefter Nordea Finans betalte for de nævnte maskiner til en fastsat værdi af 553.875 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af V2 Tr. til V1 ApS , uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

37. (18-1) (0100-76141-00003-10) bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. juli 2007 til den 21. august 2007, V1 ApS , Adresse 1 i Glostrup og Adresse 2 i København, som daglig leder af V1 ApS , CVR nr. 1 , i forening og efter fælles aftale med såvel Vidne 1 , der var direktør i V1 ApS , som med Vidne 2 , der var direktør og indehaver af V2 Tr. , CVR nr. 2 , og hvis sager behandles særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vin- ding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet Vidne 2 udstedte en fiktiv faktu- ra, nr. 1293, dateret den 10. august 2007, på 2 stk. minigravere mrk. New Holland E9SR, hvorpå de formåede personalet i Nordisk Finans Leasing A/ side 18

S til at indgå en leasingkontrakt nr. NF00792 med V1 ApS , hvorefter Nordea Finans betalte for de nævnte maskiner til en fastsat værdi af 495.000 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af V2 Tr. til V1 ApS , u- agtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsva- rende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

(De Lage Landen Finans Danmark forhold 38)

38. (19-1) (0100-76141-00557-09) bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. januar 2008 til den 13. marts 2008, V1 ApS , Adresse 1 i Glostrup og Adresse 2 i København, som daglig leder af V1 ApS , CVR nr. 1 , i forening og efter fælles aftale med såvel Vidne 1 , der var direktør i V1 ApS , som med Vidne 2 , der var direktør og indehaver af V2 Tr. , CVR nr. 2 , og hvis sager behandles særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vin- ding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet Vidne 2 udstedte en fiktiv faktu- ra, nr. 1396, dateret den 29. februar 2008, på 1 stk. Dynapac asfaltudlægger samt 2 stk. Koti traktorer model 451, hvorpå de formåede personalet i De Lage Landen Finans Danmark til at indgå en leasingkontrakt nr. 8498182 med V1 ApS og betale for de nævnte maskiner til en fastsat værdi af 2.048.750 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af V2 Tr. til V1 V1 ApS , uagtet maskinen aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabetAp led S et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

(Ikano Finans A/S forhold 39-40)

39. (20-2) (0100-76141-00652-09) bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. november 2006 til den 29. december 2006, V1 V1 ApS , Adresse 1 i Glostrup og Adresse 2 i København, som Apdag- S lig leder af V1 ApS , CVR nr. 1 , i forening og efter fælles afta- le med såvel Vidne 1 , der var direktør i V1 ApS , som med Vidne 2 , der var direktør og indehaver af V2 Tr. , CVR nr. 2 , og hvis sager behandles særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre u- berettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet Vidne 2 udstedte en fiktiv faktura, nr. 1188, dateret den 18. december 2006, på 2 stk. Soroto tvangsblandere, hvorpå de formåede personalet i Ikano Finans A/S til at ind- gå en leasingkontrakt nr. 614754 med V1 ApS og betale for de nævnte maskiner til en fastsat værdi af 24.000 kr. excl. moms, angivet til at være le- veret af V2 Tr. til V1 ApS , uagtet maskinerne aldrig blev leveret, side 19

hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

40. (20-1) (0100-76141-00529-09) bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. maj 2008 til den 23. juni 2008, Adresse 3 i By 1 og Adresse 2 i København, som daglig leder af V1 ApS , CVR nr. 1 , i forening og efter fælles aftale med såvel Vidne 3 , der var direktør i V3 ApS , CVR nr. 3 , som med Vidne 2 , der var direktør og indehaver af V2 Tr. , CVR nr. 2 , og hvis sager behandles særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre u- berettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet Vidne 2 udstedte en fiktiv faktura, nr. 1453, dateret den 18. juni 2008, på 2 stk. New Holland mi- nigravere, hvorpå de formåede personalet i Ikano Finans A/S til at indgå en leasingkontrakt nr. 627726 med V3 ApS og betale for de nævnte maski- ner til en fastsat værdi af 256.250 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af V2 Tr. til V3 ApS , uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvor- ved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko her- for.

(DJS Leasing A/S forhold 41-42)

41. (22-2) (0100-76141-00565-09) bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. januar 2008 til den 26. februar 2008, V1 ApS , Adresse 1 i Glostrup og Adresse 2 i København, som daglig leder af V1 ApS , CVR nr. 1 , i forening og efter fælles aftale med såvel Vidne 1 , der var direktør i V1 ApS , som med Vidne 2 , der var direktør og indehaver af V2 Tr. , CVR nr. 2 , og hvis sager behandles særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre u- berettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet Vidne 2 udstedte en fiktiv faktura, nr. 1389, dateret den 22. februar 2008, på 1 stk. Kalmar DC10-600 Truck årg. 2005, hvorpå de formåede personalet i DJS Leasing A/S til at indgå en leasingkontrakt nr. 1001690 med V1 ApS og betale for den nævnte maskine til en fastsat værdi af 750.000 kr. inkl. moms, angi- vet til at være leveret af V2 Tr. til V1 ApS , uagtet maskinen al- drig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

42. (22-1) (0100-76141-00506-09) side 20

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. juni 2008 til den 4. august 2008, V1 ApS , Adresse 1 i Glostrup og Adresse 2 i København, som daglig leder af V1 ApS , CVR nr. 1 , i forening og efter fælles aftale med såvel Vidne 1 , der var direktør i V1 ApS , som med Vidne 2 , der var direktør og indehaver af V2 Tr. , CVR nr. 2 , og hvis sager behandles særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vin- ding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet Vidne 2 udstedte en fiktiv faktu- ra, nr. 1471, dateret den 31. juli 2008, på 2 stk. Terex model 4013 teleskop- læssere, hvorpå de formåede personalet i DJS Leasing A/S til at indgå en le- asingkontrakt nr. 1001967 med V1 ApS og betale for de nævnte maski- ner til en fastsat værdi af 1.937.500 kr. inkl. moms, angivet til at være leve- ret af V2 Tr. til V1 ApS , uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

(Dansk Erhvervsfinansiering A/S forhold 43-44)

43. (23-2) (0100-76141-00545-09) bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. maj 2008 til den 11. juni 2008, V1 ApS , Adre Adresse 1 i Glostrup og sse Adresse 2 i København, som daglig leder af Adr 1 ess V1 ApS , CVR nr. 1 , i forening og efter fælles aftale med såvel e 1 Vidne 1 , der var direktør i V1 ApS , som med Vidne 2 , der var direktør og indehaver af V2 Tr. , CVR nr. 2 , og hvis sager behandles særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vin- ding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet Vidne 2 udstedte en fiktiv faktu- ra, nr. 1449, dateret den 4. juni 2008, på 1 stk. Rhino betonknuser RHL532, hvorpå de formåede personalet i Dansk Erhvervsfinansiering A/S til at indgå en leasingkontrakt nr. A01489 med V1 ApS og betale for den nævnte maskine til en fastsat værdi af 345.000 kr. inkl. moms, angivet til at være le- veret af V2 Tr. til V1 ApS , uagtet maskinen aldrig blev leveret, hvor- ved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko her- for.

44. (23-1) (0100-76141-00503-09) bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. maj 2008 til den 10. juli 2008, V1 ApS , Adre Adresse 1 i Glostrup og sse Adresse 2 i København, som daglig leder af 1Adr ess V1 ApS , CVR nr. 1 , i forening og efter fælles aftale med såvel e 1 side 21

Vidne 1 , der var direktør i V1 ApS , som med Vidne 2 , der var direktør og indehaver af V2 Tr. , CVR nr. 2 , og hvis sager behandles særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vin- ding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet Vidne 2 udstedte en fiktiv faktu- ra, nr. 1456, dateret den 26. juni 2008, på 1 stk. Terex teleskoplæsser model Gladiator, hvorpå de formåede personalet i Dansk Erhvervsfinansiering A/S til at indgå en leasingkontrakt nr. A01590 med V1 ApS og betale for den nævnte maskine til en fastsat værdi af 281.250 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af V2 Tr. til V1 ApS , uagtet maskinen aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væ- sentlig risiko herfor.

(Nordea Finans Danmark A/S forhold 45-47)

45. (24-3) (0100-76141-00657-09) bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. juni 2007 til den 18. juli 2007, V1 ApS , Adre Adresse 1 i Glostrup og sse Adresse 2 i København, som daglig leder af 1Adr ess V1 ApS , CVR nr. 1 , i forening og efter fælles aftale med såvel e 1 Vidne 1 , der var direktør i V1 ApS , som med Vidne 2 , der var direktør og indehaver af V2 Tr. , CVR nr. 2 , og hvis sager behandles særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vin- ding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet Vidne 2 udstedte en fiktiv faktu- ra, nr. 1279, dateret den 11. juli 2007, på 1 stk. fuldautomatisk mørtelværk, hvorpå de formåede personalet i Nordea Finans Danmark A/S til at indgå en leasingkontrakt nr. 10495261 med V1 ApS og betale for den nævnte maskine til en fastsat værdi af 1.125.000 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af V2 Tr. til V1 ApS , uagtet maskinen aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

46. (24-2) (0100-76141-00656-09) bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. november 2007 til den 28. december 2007, V1 V1 ApS , Adresse 1 i Glostrup og Adresse 2 i København, som Apdag- S lig leder af V1 ApS , CVR nr. 1 , i forening og efter fælles afta- le med såvel Vidne 1 , der var direktør i V1 ApS , som med Vidne 2 , der var direktør og indehaver af V2 Tr. , CVR nr. 2 , og hvis sager behandles særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre u- berettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet Vidne 2 udstedte en side 22

fiktiv faktura, nr. 1356, dateret den 28. december 2007, på 1 stk. fuldauto- matisk mørtelværk, 3 stk. Soroto tvangsblandere 120L, 3 stk. Soroto tvangs- blandere 300L, 3 stk. Soroto transportbånd 4,5m og 2 stk. Soroto transport- bånd 6m, hvorpå de formåede personalet i Nordea Finans Danmak A/S til at indgå en leasingkontrakt nr. 10977711 med V1 ApS og betale for de nævnte maskiner til en fastsat værdi af 1.500.000 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af V2 Tr. til V1 ApS , uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væ- sentlig risiko herfor.

47. (24-1) (0100-76141-00505-09) bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. december 2007 til den 22. januar 2008, V1 ApS , Adresse 1 i Glostrup og Adresse 2 i København, som daglig leder af V1 ApS , CVR nr. 1 , i forening og efter fælles aftale med såvel Vidne 1 , der var direktør i V1 ApS , som med Vidne 2 , der var direktør og indehaver af V2 Tr. , CVR nr. 2 , og hvis sager behandles særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre u- berettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet Vidne 2 udstedte en fiktiv faktura, nr. 1367, dateret den 22. januar 2008, på 1 stk. Fuchs materia- le håndteringsmaskine, hvorpå de formåede personalet i Nordea Finans Dan- mark A/S til at indgå en leasingkontrakt nr. 11045073 med V1 ApS og betale for den nævnte maskine til en fastsat værdi af 2.250.000 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af V2 Tr. til V1 ApS , uagtet maskinen aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende for- muetab eller væsentlig risiko herfor.

(Sparbank A/S forhold 48-50)

48. (25-1) (0100-76141-00547-09) bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter 1. december 2007 til den 4. februar 2008, V1 ApS , Adresse 1 i Glostrup og Adresse 2 i København, som daglig leder af V1 ApS , CVR nr. 1 , i forening og efter fælles aftale med såvel Vidne 1 , der var direktør i V1 ApS , som med Vidne 2 , der var direktør og indehaver af V2 Tr. , CVR nr. 2 , og hvis sager behandles særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vin- ding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet Vidne 2 udstedte en fiktiv faktu- ra, nr. 1375, dateret den 31. januar 2008, på 1 stk. Fuchs materiale håndte- ringsmaskine, hvorpå de formåede personalet i Sparbank A/S til at indgå en leasingkontrakt nr. A005704 med V1 ApS og betale for den nævnte side 23

maskine til en fastsat værdi af 2.000.000 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af V2 Tr. til V1 ApS , uagtet maskinen aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

49. (25-2) (0100-76141-00571-09) bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. maj 2008 til den 7. juli 2008, V1 ApS , Adre Adresse 1 i Glostrup og sse Adresse 2 i København, som daglig leder af1 Adr ess V1 ApS , CVR nr. 1 , i forening og efter fælles aftale med såvel e 1 Vidne 1 , der var direktør i V1 ApS , som med Vidne 2 , der var direktør og indehaver af V2 Tr. , CVR nr. 2 , og hvis sager behandles særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vin- ding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet Vidne 2 udstedte en fiktiv faktu- ra, nr. 1460, dateret den 2. juli 2008, på 1 stk. mobilkran mrk. Unic 295 og 1 stk. Mecalac 14 tons graver, hvorpå de formåede personalet i Sparbank A/S til at indgå en leasingkontrakt nr. A006102 med V1 ApS og betale for de nævnte maskiner til en fastsat værdi af 1.968.750 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af V2 Tr. til V1 ApS , uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væ- sentlig risiko herfor.

50. (25-3) (0100-76141-00572-09) bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. juli 2008 til den 26. august 2008, V1 ApS , Adresse 1 i Glostrup og Adresse 2 i København, som daglig leder af V1 ApS , CVR nr. 1 , i forening og efter fælles aftale med såvel Vidne 1 , der var direktør i V1 ApS , som med Vidne 2 , der var direktør og indehaver af V2 Tr. , CVR nr. 2 , samt P1 , der var direktør og indehaver af V4 A/S , CVR nr. 4 , og hvis sager behandles særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre u- berettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet Vidne 2 udstedte en fiktiv faktura, nr. 1478, dateret den 8. august 2008, til V4 A/S på 1 stk. Daewoo 225 LC-V m. graveskovl og hydralikhammer samt 1 stk. Daewoo 225 LC-V m. graveskovl og hydralikhammer, og P1 udstedte en fiktiv faktura nr. 2361 til Sparbank A/S dateret den 14. august 2008, hvorpå de formåede personalet i Sparbank til at indgå en leasingkontrakt nr. A006262 med V1 ApS og betale for de nævnte maskiner til en fastsat værdi af 3.662.500 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af V4 A/S til V1 V1 ApS , uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet Ap S led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor. side 24

(Simens Finansiel Service forhold 51)

51. (28-1) (0100-76141-00533-09) bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. december 2007 til den 10. januar 2008, V1 ApS , Adresse 1 i Glostrup og Adresse 2 i København, som daglig leder af V1 ApS , CVR nr. 1 , i forening og efter fælles aftale med såvel Vidne 1 , der var direktør i V1 ApS , som med Vidne 2 , der var direktør og indehaver af V2 Tr. , CVR nr. 2 , og hvis sager behandles særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre u- berettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet Vidne 2 udstedte en fiktiv faktura, nr. 1361, dateret den 8. januar 2008, på diverse EDB-udstyr, hvorpå de formåede personalet i Siemens Financial Service til at indgå en le- asingkontrakt nr. 714651 med V1 ApS og betale for EDB-udstyret til en fastsat værdi af 451.494 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af V2 V2 Tr. til V1 ApS , uagtet EDB-udstyret aldrig blev leveret, hvorved Tr. leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

(GE Capital Solution Equipment Financing forhold 52)

52. (29-1) (0100-76141-00601-09) bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. august 2007 til den 2. oktober 2007, V1 ApS , Adresse 1 i Glostrup og Adresse 2 i København, som daglig leder af V1 ApS , CVR nr. 1 , i forening og efter fælles aftale med såvel Vidne 1 , der var direktør i V1 ApS , som med Vidne 2 , der var direktør og indehaver af V2 Tr. , CVR nr. 2 , samt P1 , der var direktør og indehaver af V4 A/S , CVR nr. 4 , og hvis sager behandles særskilt, for derigennem at skaffe sig el- ler andre uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet Vidne 2 udstedte en fiktiv faktura, nr. 1315, dateret den 19. september 2007 til V4 A/S på bl.a. 1 stk. Caddy G5 pumpestation, 1 stk. mobil blandetårn, 1 stk. Neuson 8003 gravemaskine, 1 stk. Probst stenlæggervogn samt 2 stk. fuldautomatisk Mørtelværk mrk. Putzmeister, og P1 udstedte en fiktiv faktura nr. 1745 til GE Capital Solutions dateret den 19. september 2007 på de samme maskiner, hvorpå de formåede personalet i CE Capital Solutions Equipment Financing til at indgå en leasingkontrakt nr. 30030882-0 med V1 V1 ApS og betale for de nævnte maskiner til en fastsat værdi af 5.905.987 Ap S kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af V4 A/S til V1 ApS , u- agtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsva- side 25

rende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

(Handelsbanken Finans forhold 53)

53. (30-1) (0100-76141-00609-09) bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter 1. november 2006 til den 7. december 2006, V1 ApS , Adresse 1 i Glostrup og Adresse 2 i København, som daglig leder af V1 ApS , CVR nr. 1 , i forening og efter fælles aftale med såvel Vidne 1 , der var direktør i V1 ApS , som med Vidne 2 , der var direktør og indehaver af V2 Tr. , CVR nr. 2 , og hvis sager behandles særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre u- berettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet Vidne 2 udstedte en fiktiv faktura, nr. 1179, dateret den 5. december 2006, på 3 stk. Soroto tvangsblandere 120 L, 3 stk. Soroto tvangsblandere 300L samt 3 stk. 4,5 m transportbånd og 3 stk. 6m transportbånd, hvorpå de formåede personalet i Handelsbanken Finans til at indgå en leasingkontrakt nr. 239650 med V1 V1 ApS og betale for maskinerne til en fastsat værdi af 354.375 kr. inkl. Ap S moms, angivet til at være leveret af V2 Tr. til V1 ApS , uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

(Nordfyns Finans A/S forhold 54)

54. (31-1) (0100-76141-00635-09) bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. februar 2008 til den 7. marts 2008, V1 ApS , Adresse 1 i Glostrup og Adresse 2 i København, som daglig leder af V1 ApS , CVR nr. 1 , i forening og efter fælles aftale med såvel Vidne 1 , der var direktør i V1 ApS , som med Vidne 2 , der var direktør og indehaver af V2 Tr. , CVR nr. 2 , og hvis sager behandles særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vin- ding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet Vidne 2 udstedte en fiktiv faktu- ra, nr. 1399, dateret den 5. marts 2008, på 4 stk. Knikmops KM minilæssere, hvorpå de formåede personalet i Nordfyns Finans A/S til at indgå en leasing- kontrakt nr. A03038 med V1 ApS og betale for maskinerne til en fast- sat værdi af 947.500 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af V2 Tr. til V1 ApS , uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved lea- singselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor. side 26

(Grenke Leasing ApS forhold 55)'

55. (38-1) (0100-76141-00699-10) bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. december 2007 til den 17. januar 2008, V1 ApS , Adresse 1 i Glostrup og Adresse 2 i København, som daglig leder af V1 ApS , CVR nr. 1 , i forening og efter fælles aftale med såvel Vidne 1 , der var direktør i V1 ApS , som med Vidne 2 , der var direktør og indehaver af V2 Tr. , CVR nr. 2 , og hvis sager behandles særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre u- berettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet Vidne 2 udstedte en fiktiv faktura, nr. 1362, dateret den 11. januar 2008, på PC Totalløsning x 15, hvorpå de formåede personalet i Grenke Leasing ApS til at indgå en lea- singkontrakt nr. 267 med V1 ApS og betale for udstyret til en fastsat værdi af 349.606 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af V2 Tr. til V1 ApS , uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingsels- kabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

56. (0100-76211-00026-13) Afpresning af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 281, stk. 1, nr. 1, jf. 286, stk. 1, ved i perioden fra den 1. januar 2009 til den 20. marts 2013, i forening med flere uidentificerede medgerningsmænd, at have truet med vold for derigen- nem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, idet tiltalte med flere truede Forurettede 1 (F1) med tæsk og stikke ham ned, hvis F1 ikke betal- te 100.000 kr. hver måned til dækning af påløbne renter af et fiktivt gældsforhold, hvorved F1 i ovennævnte periode betalte ca. 4-5 mio. kr.

57. (0100-76402-00028-11) overtrædelse af særligt grov karakter efter straffelovens § 289, jf. momslo- vens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, ved for perioden fra og med 3. kvartal 2004 til og med 4. kvartal 2007 og for oktober 2008, som daglig leder af V1 ApS , CVR nr. 1 , Adresse 1 i Glostrup, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, i forening og efter fælles aftale og forståelse med Vidne 1 , der var direktør og ejer af V1 ApS , og hvis sag behandles særskilt, at have afgivet urigtige op- lysninger til brug for afgiftskontrollen, hvorved statskassen blev unddraget moms med i alt 4.827.883 kr. side 27

58. (0100-76402-00026-13) overtrædelse af særligt grov karakter efter straffelovens § 289, jf. momslo- vens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., ved for perioden 1. januar 2008 til 31. april 2008, som daglig leder af V1 V1 ApS , CVR nr. 1 Apund- , Adresse 1 , Glostrup, med forsæt til at S drage statskassen afgift, i forening og efter fælles aftale og forståelse med Vidne 1 , der var direktør og ejer af V1 ApS , og hvis sag behandles særskilt, at have undladt at angive størrelsen af virksomhedens indgående og udgående afgift, hvorved statskassen blev unddraget moms med i alt 1.685.005 kr.

59. (0100-36402-00027-13) overtrædelse af særligt grov karakter efter straffelovens § 289, jf. momslo- vens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, ved for perioden 4. kvartal 2007 og for perioden den 1. juni til den 31. juli 2008, som daglig leder af V1 ApS , CVR nr. 1 , Adresse 1 , Glostrup, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, i forening og efter fælle aftale og forståelse med Vidne 1 , der var direktør og ejer af V1 ApS , og hvis sag behandles særskilt, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, hvorved statskassen blev unddraget moms med i alt 746.180 kr.

60. (0100-85150-00016-13) overtrædelse af særligt grov karakter efter straffelovens § 289, jf. momslo- vens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., ved for perioden januar 2008, som daglig leder af V1 ApS , CVR nr. 1 , Adresse 1 , Glostrup, med forsæt til at unddrage statskassen af- gift, i forening og efter fælles aftale og forståelse med Vidne 1 , der var direktør og ejer af V1 ApS , og hvis sag behandles særskilt, at have undladt at angive størrelsen af virksomhedens indgående og udgående afgift, hvorved statskassen blev unddraget moms med i alt 50.375kr.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, idømmes en tillægsbøde på 7.309.443 afrundet til 7.300.000 kr.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af straffelovens §79, stk. 2, 2. pkt., frakendes retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte person- ligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtigelser. side 28

Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom.

Tiltalte har påstået frifindelse for påstanden om frakendelse af retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtigelser.

Siemens Financial Services Filial af Siemens Financial Services AB, Sverige, har påstået, at T1 skal betale 582.158,84 kr. inkl. renter opgjort pr. 11. august 2020. Anklageren nedlagde påstandene på vegne følgende erstatningsparter: Grenke Leasing ApS, forhold 55, har påstået betaling af 698.512,21 kr. DNB Bank ASA, Norge, har påstået betaling af krav opgjort pr. 16. november 2009 i forhold 18 af 2.045.406,38 kr. incl. moms i forhold 19 af 2.359.263,03 kr. incl. moms i forhold 19 i forhold 20 af 931.759,10 kr. incl. moms Handelsbanken, forhold 53, har påstået betaling af 121.533 kr. Sydbank har påstået betaling i forhold 31 af 1.126.066, 08 incl. moms, i forhold 32 af 884.055,23 kr. incl. moms, i forhold 33 af 1.012.646,24 kr. incl. moms i forhold 34 af 782.719.22 kr. incl. moms Jyske Finans, forhold 27, har påstået betaling af 2.089.941,27 kr. incl. moms. DLL Finansiel Solution Partners, (de Lage Landen), forhold 38, har påstået betaling af 197.100 kr. Spar Nord har påstået betaling i forhold 48 af 1.545.752,66 kr. i forhold 49 af 3.319.084,34 kr. i forhold 50 af 3.520.919,39 kr. Ikano Finans har påstået betaling i forhold 39 af 109.433,06 kr. og i forhold 40 af 490.680,12 kr. side 29

Comitel moderselskab til Nordisk Finans Leasing A/S nedlagde påstand om betaling af 550.000 kr., for forholdene 35, 36 og 37 samt leasingkontrakt NF00361 [i retsbogen anført som NF 00761]. Nordfyns Finans A/S, forhold 54, har påstået betaling af 1.284.225,14 kr. Nordea Finans Danmark A/S har påstået betaling af i forhold 45 af 836.900 kr., i forhold 46 af 1.397,604,12 kr. og i forhold 47 påstand om betaling af 2.220.239,16 kr. Nordea Finans Danmark A/S har rejst et samlet krav på i alt 10 leasingkontrakter på 7.141.494,92 kr. Dansk Erhvervsfinansiering har påstået betaling af i alt 3.564.541,20 kr. fordelt på I forhold 43 med 1.938.343,53 kr. i forhold 44 med 1.370.947,60 kr. samt nægtet momsfradrag 255.250 kr. Tiltalte har påstået frifindelse for erstatningskravene, subsidiært at de henvises til civilt søgmål og mere subsidiært betaling af et mindre beløb.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidner som gengivet i dommens bilag, Bind I og II, forklaringer.

Oplysningerne i sagen

Generelt

Vidne 1 har været registreret direktør i V1 ApS fra den 2. ja- nuar 2004 til den 29. december 2008. Herefter var Vidne 3 registreret direktør indtil konkursen den 18. februar 2009.

Fra V1 ApS' revisors Planlægningsnotat af 2006/2007 er bl.a. doku- menteret (29. august 2019)

"Beskrivelse af virksomheden

Selskabet er ejet af Vidne 1 , der samtidig er direktør. Vidne 1 har 3 sønner T1 , V4 & V5 der ligeledes er med i forretningen. Vidne 4 (V4) I praksis er det sønnen T1 , der er den egenlige leder og forestår salg, Vidne 5 (V5) indkøb, betaling af regninger. side 30

Der er ingen decideret bogholderifunktion i virksomheden. Vidne 6 udfylder en kasseklade i Excel og sender denne til revisor til bogføring i C5.

De fleste betalinger fra debitorer og til kreditorer foregår efterhånden i bank. Familien kommer fra en branche hvor kontantbetaling har været brugt meget og der er en mistro til bankverdenen. Der er således en udlægskonto, der svinger meget i løbet af måneden. Jeg har indtil vi- dere noteret dette som en udlægskonto og ikke som et ulovligt anparts- haverlån. Forholdet er drøftet med ledelsen – men de gør som de ple- jer.

Virksomheden er i entreprenørbranchen med dels egne ansatte samt indlejede folk. Det største projekt har været renovering af Adresse 4 i Næstved. Inden for det sidste halve år er man begyndt at Virksomhed 5 A/S (V5 A/S) arbejde for V5 A/S på Område 1 . V5 A/S ejes af de store pensionskasser.

Bogføring forestås hos revisor i Navision C5. Bogføringen foretages med meget ujævnte mellemrum og der er ikke løbende kommunikati- on. Virksomheden står selv for afregning af offentlige skatter afgifter m.v. Jeg kan se, at der ikke altid er sammenhæng og disse forhold nævnes i protokol og påtegning.

Da direktør og sønner er meget involveret og i øvrigt har alle kontrol- poster er den interne kontrol meget begrænset og vi kan ikke basere vor revision herpå.

...

Edb-anvendelse

Vidne 1 og T1 forestår selv den daglige opkrævning af reg- ninger samt betaling af regninger etc. Revisor har forestået bogføring i C5. Kunden udarbejder kvartalsmæssig momsangivelse.

Mange poster foregår via bankkonti men der er ligeledes en udlægs- konto som Vidne 6 holder regnskab med.

Afhængigheden af edb ikke vurderes som problematisk.

...

De væsentligst revisionsområder

De væsentligste poster i årsrapporten udgøres af materielle anlægsakti- ver, varebehandling, tilgodehavender herunder igangværende arbejder side 31

samt likvide midler.

Da der ikke er en decideret kasse har vi valgt ikke at foretage kasseef- tersyn.

…

I resultatopgørelsen checkes den samlede bruttoavanceprocent. Avan- cen i procent er større end andre i branchen. Der er meget hård ind- købsstyring. Udbetalte lønninger afstemmes til indberetninger hvis det kan lade sig gøre. Øvrige omkostninger sammenholdes til tidligere pe- rioder. Finansiering afstemmes til kontoudskrifter fra pengeinstitutter. Der foretages forsikrings revision ud fra forsikringspolicer.

…

Soliditeten i selskabet udgør ca. 40 %..."

Ved anpartsoverdragelsesaftale af 2. januar 2009 blev anparterne i V1 ApS overdraget af Vidne 1 til Virksomhed 6 ApS (V6 ApS) .

Af overdragelsesaftalen fremgår bl.a.:

"INDHOLDSFORTEGNELSE …

Bilag:

Bilag 3.2 – Overdragelsesvilkår anparterne i datterselskaberne. Bilag 4.1 (i) – oversigt over Selskabets leasingkontrakter Bilag 4.1 (ii) – oversigt over Selskabets 7 medarbejdere Bilag 4.1 (iv) – Selskabets vedtægter Bilag 4.5.1 – oversigt over Selskabets øvrige lokalelejekontrakter Bilag 4.9.1 – oversigt over Selskabets forsikringsaftaler

…

4 Due Diligence og Sælgers indeståelser

4.1 Køber har siden 15. december 2008 haft fuld adgang til gennemgang af Selskabets forhold, har haft adgang til samtlige bilag omkring Selskabet og Selskabets bogføring og har bl.a. fået udleveret følgende:

(i) Samtlige Selskabets leasingkontrakter, bilag 4.1 (i) (ii) Ansættelseskontrakter for Selskabets 7 medarbejdere, side 32

bilag 4.1 (ii) (iii) Samtlige oplysninger om Selskabets engagement med Selskabets bankforbindelse, Forstædernes Bank A/S, herunder gennemgang af kontoudtog (iv) Selskabets vedtægter, bilag 4.1 (iv) og (v) Al offentlig tilgængelig information, herunder - uden begrænsning alle oplysninger, der er tilgængelige i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. …

5 Betingelser for Closing (Opfyldelse)

5.1 Gennemførelsen af denne Aftale er fra Sælgers side betinget af opfyldelsen af følgende betingelser:

(i) at oplysningerne i de i aftalen i nævnte bilag foreligger pr. underskrifts- og Closing Dagen (ii) at der senest pr. underskrifts- og Closing Dagen bliver etableret håndpant i selskabets anparter til sikring af købers betaling af restbeløbet, jf. punkt 3.1.

5.2 Hvis betingelserne i punkt 5.1 ikke er opfyldt senest den 14. 01. 2009, er Sælger berettiget til at hæve Aftalen.

6 Underskrift og Closing

6.1 Underskrift og Closing af overdragelsen af Anparterne finder sted samtidig på et møde hos Plesner, Amerika Plads 37, 2100 København Ø, den 14. 01. 2009 kl. 13.00, (”Closing Dagen”).

6.2 På mødet leverer Køber til Sælger:

(i) Dokumentation for at kontantbeløbet af Købesummen, kr. 250.000 er betalt. (ii) Erklæring fra Køber, hvori det bekræftes, at alle ønskede dokumenter har været forlagt/udleverede, at tilfredsstillende gennemgang med Selskabets revisor er foretaget, samt at ingen af Købers undersøgelser har givet anledning til bemærkninger. 6.3 På mødet leverer Sælger samtidig til Køber: (i) Dokumentation for at overtagelsen af datterselskaberne er gennemført og købesummen betalt til Selskabet (ii) Dokumentation for friholdelse for forpligtelser ifølge lejekontrakter og mellemværende med V5 A/S (iii) Kopi af Selskabets originale anpartshaverfortegnelse opdateret for så vidt angår Købers erhvervelse af side 33

Anparterne (iv) Dokumentation for Sælgers fratrædelse som direktør for Selskabet.

6.4 Parterne skal yderligere foretage alle andre handlinger, der måtte være nødvendige for, at overdragelsen i medfør af denne Aftale kan effektueres som forudsat. Denne forpligtelse gælder tillige efter Closing. 6.5 Parterne bekræfter ved sin underskrift af nærværende aftale, at de under punkt 6.2 og 6.3 nævnte leverancer er behørigt modtaget. 6.6 Parterne er enige om at Køber orienterer samtlige samhandelsparter omkring såvel ejerskiftet som direktørskifte. Sælger er berettiget til at få forevist orienteringen forinden denne sker. …

Bilag 4.1 (ii) - Oversigt over Selskabets 7 medarbejdere

Navn Cpr. Nr.

V4 Dato 1 -… V5 Dato 2 -… Vidne 1 Dato 3 -… Vidne 7 Dato 4 -… Vidne 8 Dato 5 -… Vidne 6 Dato 6 -… Person 2 Dato 7 -…

…

(viii) Bilag 4.9.1 - Oversigt over Selskabets forsikringsaftaler

Forsikrings selskab policenr.

Topdanmark E 6639 859 647 Topdanmark 0594 976 282 Topdanmark 0594 976 380 Topdanmark 0594 976 461 Topdanmark 0594 976 568 Topdanmark 0594 976 584 Topdanmark 0594 976 789 Topdanmark 0594 976 886 side 34

Topdanmark 3861 386 014 Topdanmark 3861 386 031 Topdanmark 3861 386 286 Topdanmark 3861 386 308 Topdanmark 3861 386 456 Topdanmark 3861 386 481 Topdanmark 3861 386 715 Topdanmark 3861 386 731 Topdanmark 6639 859 311 Topdanmark 6639 859 337 Topdanmark 6639 859 728 Topdanmark 6639 859 761 Topdanmark E 3861 386 146 Topdanmark E 3861 386 642 Topdanmark E 0594 976 959 Topdanmark E 0594 976 894 Topdanmark E 0594 976 258 Topdanmark E 0594 976 011

..."

Vidne 1 købte samme dato anparterne i Virksomhed 7 ApS for 125.000 kr. og anparterne i Virksomhed 8 ApS ligeledes for 125.000 kr. af V1 ApS .

Den 13. januar 2009 skrev Advokat 1 til Vidne 1 :

"Salget af V1 ApS , CVR nr. 1

Kære Vidne 1 og T1

Idet jeg henviser til telefonsamtaler med T1 vedrørende over- dragelsen af anparterne i V1 ApS , skal jeg hermed for en god or- dens skyld bekræfte, at vi hos Plesner alene har bistået med selve ud- færdigelsen af overdragelsesaftalen, der nu ønskes gennemført med selskabet V6 ApS , CVR nr. 5

Jeg skal derfor for en god ordens skyld ved nærværende påpege, at vi ikke har haft mulighed for at gennemgå nogen former for materiale side 35

vedrørende V1 ApS , herunder de løbende gensidige aftaler, der måtte være i V1 ApS , herunder men ikke begrænset til leasingaf- taler, forsikringsaftaler, lejeaftaler m.v.

Vi har således ikke haft til opgave at foretage en juridisk gennemgang af disse aftaler med henblik på en vurdering af konsekvensen ved en gennemførsel af overdragelsen af selskabet, og vi har derfor ikke haft mulighed for at rådgive om de konsekvenser, der kan være forbundet med overdragelsen af selskabet, herunder i de tilfælde, hvor Vidne 1 eventuelt hæfter personligt for V1 ApS' forpligtelser.

For så vidt angår betaling af købesummen bekræfter jeg for en ordens skyld, at der alene kan etableres sikkerhed herfor i form af håndpant i anparterne i V1 ApS .

Direktøren for køberselskabet, Vidne 3 har således efter det oplyste ikke ønsket at underskrive aftalen som selv- skyldnerkautionist eller stille andre aktiver til sikkerhed for købesum- mens betaling.

I den forbindelse bekræfter jeg for en god ordens skyld, at I er bekendt med det seneste offentliggjorte årsregnskab for køberselskabet, CVR V6 ApS , herunder at revisor i regnskabet har tagetnr.væ- 5 sentlige forbehold og blandt andet ikke er enig i ledelsens valg af at af- lægge årsregnskab med fortsat drift for øje.

Endvidere er I oplyst om, at selskabet har tabt mere end 40 % af sin anpartskapital og, at ledelsen i henhold til regnskabet i strid med an- partsselskabsloven ikke har foretaget handlinger med henblik på at re- tablere kapitalen.

Endvidere fremgår det af regnskabet, at selskabet har verserende skat- tesager til bedømmelse i landsskatteretten for regnskabsåret 2002/2003 og 2003/2004, men at eventuelle restskattebeløb endnu ikke er kendt og derfor ikke afsat i årsrapporten.

Jeg bekræfter således, at I er gjort bekendt med, at der er en væsentlig og stor risiko for, at køberselskabet ikke vil kunne betale afdragene i henhold anpartsoverdragelsesaftalen.

Jeg bekræfter endvidere, at I er bekendt med, at såfremt V1 ApS under købers ledelse bliver taget under tvangsopløsning eller under konkursbehandling, vil håndpantsætningen af anparterne være værdi- løs, og uden yderligere sikkerhed er der således en betydelig risiko for, at købesummen ikke vil blive indbetalt.

Da vi som anført ovenfor ikke har haft mulighed eller til opgave at fo- side 36

retage en gennnemgang af selskabets øvrige kontrakter, herunder fore- tage en egentlig due diligence af køberselskabet, skal jeg for god or- dens skyld gøre opmærksom på, at der tillige kan være yderligere væ- sentlige oplysninger, som vi ikke har haft mulighed for at tilvejebringe og dermed foretage en juridisk vurdering af og rådgivning om.

Jeg påpeger i den forbindelse for en god ordens skyld, at den første kø- ber, Virksomhed 9 ApS blev an- modet tvangsopløst af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forinden closing kunne finde sted.

Endelig bekræfter jeg for god ordens skyld, at I trods ovennævnte for- behold ønsker anpartsoverdragelsesaftalen gennemført, således at der sker signing og closing onsdag den 14. januar 2009 på mit kontor.

Jeg vedlægger derfor til orientering korrigeret anpartsoverdragelsesaf- tale til brug herfor, idet jeg venligst hører jeres eventuelle bemærknin- ger hertil.

Jeg skal venligst anmode jer om at medbringe nærværende skrivelse til mødet onsdag den 14. januar 2009 i underskrevet stand.

....

Læst og tiltrådt:

Den 14/1-09 2009 Den 14/1 2009

Vidne 1 (sign.) T1 (sign.) Vidne 1 T1 "

Den 22. januar 2009 indgav V5 Virksomhed 10 ApS "Anmeldelse omkring indbrud" til Københavns Politi.

Det fremgår bl.a. heraf:

"Vi ønsker hermed at anmelde følgende personer for indbrud på Adres Adresse 2 - København K. . se 2

Hr. Vidne 10 ( Advokatfirma )

Hr. Vidne 11 (Siemens Finans)

Hr. Person 3 (Siemens Finans)

Disse 3 personer, en låsesmed fra city låseservice samt nogle flyttefolk blev truffet i bygning mellem 1 og anden sal ondsdag den 21-1-2009 side 37

kl. 11.06 efter at der var blevet åbnet en dør uden godkendt nøgle men med ulovlig hjælp fra omtalte låsesmed af to medarbejder fra Virksom Virksomhed 10 ApS. hed 10 ApS

Efter telefon opkald til en betjent ved navn N1 kl. 11.06 lykkes det at Navn 1 (N1) få dem til at forlade bygningen for at tage plads uden for.

Da de blev opdaget under indbruddet og ikke da de var kommet væk fra bygningen kan der ikke være tale om evt. selvtægt som de har på- peget."

Den 23. januar 2009 indgav V5 Virksomhed 10 ApS "Anmeldelse om indbrud og Hærværk," hvoraf bl.a. fremgår:

"Vedr. arealet ved Adresse 5 – København K. .

Fredag den 23-1-2009 blev en Hr. Vidne 12 med mobil nr. 0045 [.. .. .. ..] i en sølvgrå BMW med Reg.nr. 1 og en blå peogeot med Reg.nr. 2 sammen med 4 lastbiler fra Virksomhed 11 med følgende Reg.nr. 3 – Reg.nr. 4 – Reg.nr. 5 – Reg.nr. 6 opdaget på adressen arealet ved Adresse 5 – københavn k. med maskiner på deres lastbiler.

Inde på pladsen som de havde skaffet sig ulovlig adgang til ved at ødelægge en stor jernport med hjælp fra en eller flere kranbiler hvorefter de var kørt ind. Skaderne var så omfattende at det ikke var muligt efterfølgende at sikre pladsen. Det har endnu ikke været muligt at opgøre omkostningerne på udbedring af skaderne. Der er også ulovligt åbnet et ukendt antal skibs-container muligvis med brug af værktøj.

Politiet blev tilkaldt kl. 17.18 efter samtaler med flere forskellige betjente tilkaldte de deres indsatsleder som ankom og tog bestik af situationen. de blev bedt om at aflæsse deres lastbiler og forlade pladsen og vi blev bedt om at anmelde de skader der er sket på nærmeste politi station..."

Vidne 9 , skadesinspektør i Topdanmark, har optaget en samtale med P1 i møde den 14. april 2009. Samtalen er afspillet i retten. Det fremgår bl.a.:

" P1 : Det her, det bliver nemlig op ad bakke og det sagde jeg også til Jyske Finans .... jeg sagde også til Ano. , jamen - det er bare at få fun- det det vi kan finde nu i en aller helvedes fart. Vidne 9 : Ja,. side 38

P1 : Og så havde jeg ... på Jyske Finans, der havde jeg to maskiner, jeg havde skrevet bagpå. Der fandt vi den ene med det samme og så fandt vi .... så fandt vi den anden .... den kørte vi, jeg tror, det var den vi kørte ud over volden derinde ... Vidne 9 : Ja

P1 : hvor vi ... simpelthen bare op over den store jordvold de havde og så ud - helt ud bagved, så kørte vi en lastbil derud og læssede den. Vidne 9 : Altså ude på Område 1 .

P1 : Ja - Øh, så var der ... så var der en stor knuser jeg havde skrevet bagpå også, det var ved Finans Nord. Ved Finans Nord der havde jeg skrevet på en knuser ... der var knuseren, og der var en Doosan og der var en gravemaskine, det var nok også en Doosan, så var der en gaf- feltruck og en gaffeltruck - så kan jeg kraftedme ikke huske, om der var en gaffeltruck mere, om der var tre af dem? Men de her ting, dem har jeg kautioneret for. Den her knuser her, den har jeg aldrig set ...

[mere om knuseren, der koster 3 mio. kr, og som ifølge P1 blev fundet af Vidne 12 ]

Af en ligeledes optaget telefonsamtale mellem de samme parter fremgår:

P1 : altså Huddig og hva har vi, altså så har vi solgt, æhhh vi har solgt en masse Doosan [Doosan fremgår ikke af referat, men hørt af retten] til dem, men der er jeg ikke importør af, der er jeg bare for- handler

Vidne 9 : Ja

P1 : og så har vi solgt æhh, jam men vi har solgt æhhh, alt muligt forskelligt

Vidne 9 : Ja så de der beton knusere...? et eller andet, med det kan jeg jo ikke rigtig umiddebart finde ud af, hvor kommer det, hvad er det for noget

P1 ; Knikmops [knikmops fremgår ikke af referat, men hørt af retten] dem er jeg også importør af

Vidne 9 : Dem er du også importør af

P1 : ja, og dem har jeg også fundet ud af, dem har de også bare, der har ham * også bare kørt nogle stelnumre ud, der ikke passer, der * = V2 Tr. har vi sendt nogle stelnumre til et eller andet leasing selskab og sagt at side 39

de ikke eksisterer.

...

P1 : øhhh- fordi jeg kan da godt se deres [leasingselskabernes] situa- tion også og jeg kan også se min egen ... altså jeg har stadigvæk mas- kiner jeg ikke har fået tilbage, som jeg har kaution på

Vidne 9 : ja

P1 : og dem kommer jeg jo ligesom til at vinke farvel til.

..."

Der er dokumenteret brev af 6. september 2009 fra Vidne 1 til Vidne 3 , underskrevet af Vidne 3 og to vitterlighedsvidner. Af brevet fra Vidne 1 frem- går bl.a.:

"I forbindelse med at de som direktør i selskabet V6 ApS købte alle anparter i selskabet V1 ApS og dermed blev indsat som direktør i V1 ApS den 29-12-2008.

Jeg skal i den forbindelse bede dem om at bekræfte at der i forbindelse med underskrift af salgs-kontrakt af henholdsvis den 2-1-2009 samt den 14-01-2009 blev forlagt liste med de leasingkontrakter der på da- værende tidspunkt var i selskabet V1 ApS .

De har tidligere oplyst at de på daværende tidspunkt gennemgik alle kontrakter og ved den lejlighed besigtige alle maskiner samt biler.

De har oplyst, at der ikke var nogen mangler på daværende tidspunkt.

Hvis de stadigvæk mener dette bedes de underskrive denne erklææring samt påføre 2 stk. vitterlighedsvidner.

Med venlig hilsen

Vidne 1 "

Den 5. marts 2010 blev holdt retsmøde i Retten i Roskilde i Anklagemyndigheden mod V5 og T1 om en beslaglæggelse på Adresse 6 , 4600 Køge. Der var sket beslaglæggelse af byggematerialer, som efter politiets opfattelse tilhørte konkursboet V1 ApS . side 40

V5 var mødt. T1 var ikke mødt.

Det fremgår bl.a. af retsbogen:

" V5 forklarede blandt andet, at han var daglig leder af V1 V1 ApS . I dag er han ansat som formand i Virksomhed 12 ApS. (V12Ap ApS) S Han var ikke ansat begge steder samtidig. I løbet af 2008 handlede de to selskaber sammen. Der blev udstedt fakturaer og der blev betalt. Han førte tilsyn med bogholderiet i V1 ApS . Hos V12 ApS fik han flyttet materialerne fra Glostrup til et billigere sted i Køge.

..."

Forhold 1-55

Nykredit tidligere LeaseIt

Retten i Glostrup frifandt i sag Nykredit Leasing A/S mod TopDanmark Forsikring A/S ved dom af 21. maj 2012 TopDanmark Forsikring A/S, for udbetaling af forsikringsdækning for det leasede udstyr med begrundelsen, at Nykredit Leasing A/S ikke havde ført bevis for, at udstyret havde eksiste- ret. side 41

Nykredit Leasing Forhold 1

Leasingaft. Leverandør, Leverance- Faktura Udstyr, godkendelse fortsat Dato, Faktura nr. Underskre- Faktura dato Udstyr Modregning vet af dato af 1. ydelse Udstyr Underskre- Andet vet af Leasingaftale V2 Tr. Ja Serienummer nr. A21587 8264773512- Udstyr: Faktura nr. Doppstadt 07 påført lea- Doppstadt 1202 3060 singaftale og 3060 06.02.2007 leverance- samt henvis- 06.02.2007 godkendelse i ning til faktu- Doppstadt Vidne 1 hånden ra for yderli- Scredder gere specifi- 3060 kation. Daimler Crysler motor 02.02.2007 OM 457 LA Vidne 1 315 Valselængde Kapacitet 250 08.02.07 ton pr. timer, LeasIT totalvægt 23,5 t. Ikke indre- gistreret Serienr. 8264773512- 07,

pris 562.500 kr. inkl. moms. 06.02.2007

Den af forholdet omfattede Doppstadt Scredder 3060 er nævnt i Vidne 13's liste over V2 Tr. v/ Vidne 2 fiktive serienumre på solgte leasingaktiver. side 42

Vidne 14 er foreholdt og har vedstået følgende indenretlige forkla- ring gengivet i Glostrup Rets dom af 21. maj 2012 i Nykredit Leasing A/S mod Topdanmark Forsikring A/S:

"Der findes en maskine, der hedder Doppstadt 3060. Serienummeret i fakturaen fra den 6. februar 2007 passer ikke. Doppstadts serienumre er opbygget af flere komponenter. Der er 3 forskellige slags DW 3060 maskiner. De 2 maskiner har et byggenummer og et chassisnummer. Der står altid W først og derefter et langt nummer. Det lange serie- nummer er stemplet på maskinen og fremgår også af registreringspapi- rerne. Det andet nummer refererer til, hvor mange fabrikken har lavet af den type, f.eks. "Bau nr. " Et skilt med bl.a. de numre bliver sat på maskinen. Den tredje maskine har kun et "bau nr." og DW 3060 trykt på maskinens side. Ingen Doppstadt maskiner bærer et sådant serie- nummer. ..." side 43

Forhold 2

Leasingaft. Leverandør Leverance- Faktura Udstyr, Faktura godkendelse fortsat Dato, Faktura dato Udstyr Underskre- Udstyr dato Modregning vet af Underskre- af 1. ydelse vet af Andet Leasingaftale V2 Tr. Ja Serienumrene nr. A 28410 Faktura nr. 18458 og 1463 2 x Terex te- 17968 er på- Udstyr: 14.07.08 leskoplæsser ført leveran- 2 xTerex tele- Antal 2 af Te- cegodken- skoplæssser rex model 14.07.08 delsen i hån- model 4013 4013, tele- Vidne 1 den samt henvis- skoplæsser ning til faktu- incl. mand- ra for yderli- skabskurv, gere specifi- fjernbetje- kation ning, skovl, pallegaffel 09.07.08 samt kran- Vidne 1 bom nr. 18458 15.07.08 nr. 17968 LeaseIT pris 1.937.500 kr. inkl. moms

Forholdets maskiner er nævnt i Vidne 13's liste over V2 Tr. v/ Vidne 2 fiktive serienumre på solgte leasingaktiver.

Vidne 15 er foreholdt korrespondance, har vedstået den for sit vedkommende og har forklaret, at maskinoversigten fremgår af ekstrakt Nykredit, forhold 1-6, s. 193. Person 4 er Atlet Danmark A/S' Stilling i Sverige.

Retten har forstået listen sådan, at de to første kolonner er forespørgslen, og de to sidste kolonner er svarene.

Terex 4013 18458 GTH 3512 2008 UK [forhold 2] Terex 4013 17968 Agri 730 2007 UK [forhold 2] Terex 4013 17868 GTH 4017 2007 UK [forhold 26] side 44

Terex 4013 19511 GTH 55-19 2008 USA [forhold 22] Terex 4013 19602 GTH 4017 EX 2008 Middle East [forhold 22] Terex 4013 18588 GTH 3007-AU 2007 Australia [forhold 22] Terex 4013 19022 GTH 55-195 2008 USA [forhold 22] Terex 4013 19438 GTH 4013EX 2008 Brasil [forhold 42] Terex 4013 18668 GTH 3512 2008 France [forhold 42] Terex 4013 17628 Mariner 25 2007 Spain [forhold 34]

Terex model telelift Gladiator 14221-08 GTH 3007 AU Australia [forhold 44]

Vidne 15 har bl.a. forklaret, at listens GTH 4017 17868, har været importeret til Danmark. Ingen af de øvrige maskiner har været impor- teret til Danmark. Der henvises til forklaringen. side 45

Forhold 3 Leasingaft. Leverandør Leverance- Faktura godkendelse fortsat Udstyr, Faktura nr. Udstyr Dato Faktura dato Dato Modregning Underskre- af 1. ydelse Underskre- Udstyr vet af vet af Pris Andet Leasingaftale V2 Tr. Ja Ifølge faktu- nr. A29199 for bl.a. Bo- raen må mod- Faktura nr. mag Tromle regnes Udstyr: 1484 BW211D 416.800 kr. + Bl.a. Bomag 10166490514 mom til dæk- tromle Bl.a. 21 ning af eks- BW211D Bomag traordinær samt henvis- Tromle 28.08.08 leasingydelse ning til faktu- BW211D ra for yderli- Perkins mo- Vidne 1 gere specifi- tor, lukket fø- kation erhus, kom- bitromle, To- 09.08.08 talvægt: Vidne 1 13800 kg. nr. 11.09.08 10166405142 Nykredit Lea- 1 sing pris, 895.000 kr. excl. moms

Faktura ialt 2.605.000 kr. Forholdets maskine er nævnt i Vidne 13's liste over V2 Tr. v/ Vidne 2 fiktive serienumre på solgte leasingaktiver.

Københavns Politi har via Interpol spurgt, om den af forholdet omhandlede tromle er produceret af Bomag GmbH. Interpol Wiesbaden har besvaret hen- vendelsen således:

"Firma BOMAG GmbH, Hellerwald, 56154 Boppard, blev tilskrevet, efter at der forinden var taget telefonisk kontakt med firmaets jurist, Advokat 2 , tlf. ..., e-mail .... Denne oplyste i mail af 154.5.2010, at det nævnte serienummer på valsekompressoren ifølge hendes oplysninger fra kontaktpersonen Person 5 ikke eksiste- rede. Der foreligger heller ingen udgangsfaktura. ..." side 46

Forhold 4

Leasingaft. Leverandør Leverancegod- Faktura fortsat kendelse Udstyr Faktura nr. Modregning af Faktura dato Udstyr 1. leasingydelse Dato Underskrevet Udstyr Dato Andet Underskrevet af V2 Tr. Ja Ifølge fakturaen Leasingaftale nr Faktura nr. .1511 må der modreg- A29799 0610.2008 "Der henvises til nes 575.000 kr. + Bl.a. Antal 5 Estromat leverandørens moms til dæk- Bl.a. 260E tryklufttransportør faktura for så vidt ning af ekstraor- blande og transportmaski- Putzmeister mør- ne til gulvbeton, kornstø- angår yderligere dinær leasingy- telværk S/N relse op til 16 mm. Vek- specifikation af delse selstrømsgearmotor 5,5 6584449801 kW, 400/ V/50 Hz udstyret" 5 stk Estromat Nødvendig kompressor: Min. 2,5 m3/h 260E trykluft- Transportkapacitet op til 4 06-10.08 transportør S/N m3/h Vidne 1 Blandekedel;: 260 l 32884001-4410- Indhold, nyttevolumen 4470-4815-5012 150 l nr. 32884001- samt henvisning 32884410 til faktura for 32884470- 32884815- yderligere speci- 32885012, fikation pris i alt 1.225.000 kr. excl. moms. Fuldautomatisk mørtel- 02.10.08 værk putzmeister incl. blandingscomputer vægte Vidne 1 samt silo og vandtank 6x13 meter slange mørtel- pumpe 6-9 kubikmeter pr. time løftehøjde 40 meter 07.10.08 slanger, koblinger og vandtilslutning pris Nykredit Leais- 922.000 excl. moms ning A/S nr. betonværk: 6584449801 nr. computer 0024515 922.000 kr. excl. moms

Forholdets maskiner er nævnt i Vidne 13's liste over V2 Tr. v/ Vidne 2 fiktive serienumre på solgte leasingaktiver.

Københavns Politi har ved mail af 26. februar 2010 via Interpol spurgt pro- side 47

ducenterne af Estromat trylufttransportører og Putzmeister, hvorvidt de af forholdet omhandlede maskiner eksisterede.

Af svaret fra Interpol Wiesbaden fremgår, at to kriminalbetjente har aflagt besøg hos producenten Uelzener Maschinenbau. Vedrørende tryklufttrans- portørerne fremgår det:

"På stedet kunne der føres en personlig drøftelse med hr. Person 6 , som er den ansvarlige for afvikling af salg i firmaet. Fore- spurgt oplyste denne, at det i k k e drejede sig om firmaets serienumre. Disse begynder som regel med produktnavnet på fabrikatet, i dette til- fælde 260 uden bogstavet E. Derefter tildeles et forløbende nummer, der er fem-cifret. Dette fremgår af alle fremstillede fabrikater og er fortløbende. Til sidst tildeles så et et-cifret tal for produktionsåret, for 2010 er det eksempelvis et nul.

Et serienummer ville derfor se ud som følger (feks.): 260 12345 0 - 260123450 fabrikat fortløbende nummer år 2010 serienummer

Det fortløbende nummer er imidlertid fem-cifret, da antallet af alle fremstillede fabrikater har oversteget 10.000. Før dette var det fire-ci- fret. ...."

Putzmeister Concret Pumps GmbH blev spurgt om 1 stk. mørtelværk af mrk. Putzmeister, serienummer 6584449801 [forhold 4] 1 stk. mørtelværk af mrk. Putzmeister, serienummer KNY5485521HK45 [forhold 18] 1 stk. mørtelværk af mrk. Putzmeister, serienummer KNY8005265O32 [forhold 18] 1 stk. mørtelværk af mrk. Putzmeister, serienummer 5236985455 [forhold 31] 1 stk. mørtelværk af mrk. Putzmeister, serienummer 8200458305 [forhold 32] 1 stk. mørtelværk af mrk. Putzmeister, serienummer 3228459601 [forhold 46] 1 stk. mørtelværk af mrk. Putzmeister, serienummer QNE582HI9635 [forhold 45]

samt forespørgsel på tilhørende blandingscomputere med numrene: 0024515 [forhold 4], 00258951KL02 [forhold 18], 00698425PL31 [forhold 18], QNE4852LK5215 [forhold 31], KMO9624ON7842 [forhold 32], JJY84520LK9654 [forhold 46] og 63548700254PJK2 [forhold 45]

Af meddelelse fra Interpol Wiesbaden til Interpol København af 20. juli 2010 fremgår bl.a.: side 48

"Politiet i Esslingen meddeler følgende:

Firma Putzmeiser kender hverken serienumrene på mørtelmaskinerne eller computerne" side 49

Forhold 5 Leasingaft. Leverandør Leverance- Faktura godkendelse fortsat Udstyr, Faktura nr. Dato Udstyr Modregning Dato dato af 1. ydelse Underskre- Udstyr vet af Underskre- Andet vet af Leasingaft. V2 Tr.'s Ja Ifølge faktu- nr. A30193 konto i Max Der henvises raen må Bank til leverandø- 450.000 kr. + Udstyr: Kt. nr. 1 er rens faktura, moms mod- Konto nr. 1 (Kt. nr. 1) Doosan gra- anført på fak- for så vidt an- regnes til ver model turaen går yderligere dækning af 255, incl ud- specifikation ekstraordinær styr. S/N Faktura nr. af udstyret leasingydelse 1109, årgang 1520 2008. Der 31.10.2008 Serienummer henvises til 1109 er an- leverandørens Doosan gra- ført i hånden faktura, for så ver model på leverance- vidt angår 255, 25 tons, godkendelsen yderligere Centralcmø- specifikation reanlæg, Air- af udstyret con nr. 1109 31.10.2008 Graveskovl, Vidne 1 Planerskovl, Hydraulisk hammer, nr. 31.10.2008 Hydraulisk Nykredit Lea- knuseskovl sing A/S mærke MB nr.

Forholdets maskine er nævnt i Vidne 13's liste over V2 Tr. v/ Vidne 2 fiktive serienumre på solgte leasingaktiver.

Vidne 16 har i retten vedstået korrespondance vedrørende Doosan mas- kiner, oprindeligt med Nykredit Leasing i mail af 25. februar 2009:

"Som svar på nedenstående kan jeg oplyse, at vi ikke kender V2 V2 Tr. og aldrig har faktureret dem Tr. side 50

Vedrørende maskinerne har vi følgende oplysninger:

Den første er nok en Daewoo S255LC-V, gravemaskine, s/n 1109, årgang 2004 (I 2004 var det ikke Doosan!!) Det er den eneste maskine vi kender med det s/n, og det er vores la- germaskine, byttet ind i 2008 fra en af vores faste kunder ved køb af en ny Doosan. Udstyret kender vi ikke til. Vi har stadigvæk maskinen på lager. [forhold 5]

Næste maskine er en Doosan Daewoo S 225LC-V, gravemaskine, s/ n 50518 solgt ny til en af vores faste kunder den 11/7 2006 og den kører stadigvæk hos ham. Udstyr kender vi ikke. " [forhold 6]

Sidste maskine med s/n 50621 kender vi ikke." [forhold 6]

Vidne 16 har endvidere i retten vedstået korrespondance med produ- centen, Doosan Infracore Europe. Af denne korrespondance fremgår bl.a. den 16. september 2009:

"Doosan 225 LC-V, s/n 50286, year 2006: we produced it and sold it to a German customer in October 2007 [forhold 50] Doosan 225 LC-V, s/n 50319, year 2006: we produced it and solt it to a Swiss Customer is December 2007 [forhold 50] Daewoo 225, s/n 50621, year 2008: we produced it (Doosan machine not Daewoo) and sold it to a German customer in August 2008" [forhold 6]"

Af mail af samme dato fremgår bl.a:

I took contact with our Swiss customer, and he confirmed me that the DX225LC 50319 is still in Switzerland so it can't be in Denmark." side 51

Forhold 6 Leasingaft. Leverandør Leverance- Faktura godkendelse fortsat Udstyr, Faktura nr. Faktura dato Udstyr Modregning Dato dato af 1. leasin- Underskre- Udstyr gydelse vet af Underskre- vet af Andet Leasingaftale V2 Tr.'s Ja Ifølge faktu- nr. A30370 bankkonto Daewoo 225 raen må mod- Max Bank graver m/ ud- regnes 2 stk. Kt. styr 698.000 kr. + Daewoo 225 nr. Kt. 1 nr. 1 er Daewoo 225, moms til graver m/ud- anført på fak- graver med dækning af styr. turaen. udstyr ekstraordinær S/N 50518, Faktura nr. leasingydelse årg. 2008 1526 serienumrene SN 50621 11.11.08 50518 og årg. 2008 50621 Udstyr Antal Serienumrene Der henvises 2 Daewoo 11.11.08 på leverance- til leverandø- 225 grave- Vidne 1 godkendelse rens faktura, maskine år- er i hånd- for så vidt an- gang 2008 skrift går yderligere centralsmøre- specifikation anlæg, aircon af udstyret. nr. 50518 og 50621 11.11.08 Hydraulisk Vidne 1 hammer og hydraulisk 12/11 knuseskovl Nykredit Lea- sing A/S Pris i alt 4.362.500 kr. inkl. moms

Forholdets maskiner er nævnt i Vidne 13's liste over V2 Tr. v/ Vidne 2 fiktive serienumre på solgte leasingaktiver.

Vedrørende eksistensen af maskiner med de pågældende serienumre henvi- ses til forhold 5. side 52

AB Finans Forhold 7 Leasingafta- Leverandør, Leverance- Faktura le godkendelse fortsat Faktura nr. Udstyr, Udstyr Modregning dato Faktura da- af 1. leasin- to Dato gydelse Underskre- Underskre- vet af Udstyr vet af Andet

Leasingaftale V2 Tr. Indkøbsordre nr. Faktura nr. og under- 51924275194 1326 skrevet af AB Bl.a. 26.10.07 Finans den Udstyr fremgår af allonge til leasingaf- Bl.a. 5.11.2007 og talen, hvor serie- 3 stk. den numre er anført i hånden. Upright sax- 26.10.2007 af 3 Upright MX19, lift V2 Tr. saxlifte, alle årg 2007, serienre: 243.000 excl. ved Vidne 2 9652581 962541, moms. Vidne 2 . 963311 Upright SB 47JRT Teleskop Bomlift, En Upright Leverandø- årg. 2007, serienr. QWX0244798 teleskop rerklæring JLG 4394RT Sax- bomlift, underskrevet lift, årg. 2007, seri- enr. 61155845 404.000 excl. af V2 Tr. Knikmops KM 90 moms v/ Vidne Tele Minilæsser, årg. 2007. Serie- Vidne 2 2 nummer 02BH5821 1 JLG 26.10.2007 4394RT Panthaver- 23.10.07 Saxlift deklarationer Vidne 1 421.000 kr. f.s.v. Knik- excl. moms mops KM 90 05.11.07 teleminilæs- Parterne har 1 Knikmops ser, JLG underskrevet KM 90 Tele 4394RT Sax- aftale inkl. al- minilæsser lift og U- longe 197.000 kr. pright excl. moms SB47JRT Te- leskop Fakturaen er i alt på 1.913.750 kr. inkl. moms side 53

Forholdets maskiner er nævnt i Vidne 13's liste over V2 Tr. v/ Vidne 2 fiktive serienumre på solgte leasingaktiver.

Politiet har via Interpol hos producenten UpRight, England, indhentet oplys- ninger om:

1. stk. eldreven lift af mrk. UpRight model MX19, serienummer 9652581 [forhold 7] 1. stk. eldreven lift af mrk. UpRight model MX19, serienummer 962541 [forhold 7] 1. stk. eldreven lift af mrk. UpRight model MX19, serienummer 963311 [forhold 7] 1. stk. teleskop bomlift af mrk. UpRight model SB47JRT, serienummer QWX0244798 [forhold 7]

Interpol London svarede følgende:

"Der er rettet henvendelse til selskabet UpRight,.... vedrørende nær- mere oplysninger om udstyr, som angiveligt skulle være fremstillet af UpRight, og hvis serienumre er anført på fakturaer, ...

En gennemgang af UpRights oplysninger har vist, at de anførte serie- numre ikke følger den af Upright anvendte nummerering. ..."

Vidne 17 har i retten vedstået, at han kan have givet neden- nævnte oplysninger til Vidne 13 , SKAT.

"Kontaktet Vidne 17 . Han oplyste, at selskabet er importør af Knikmops.

Han oplyste videre, at serienumrene på Knikmops bestod af 5 cifre ef- terfulgt af "KU90" for model KM 90 og "KU 130" for model KM 130.

Et konkret serienummer kunne være 71383KU90"

Forhold 8

Der er dokumenteret faktura nr 2008000078 4001 af 28. januar 2008 fra KI- ESEL Scandinavia til V1 ApS , "Er referens T1 ", vedrørende forholdets Fuchs MHL 350 serienr. 3502101026, årg. 2005 på 1.600.000 DKK.

Endvidere er dokumenteret V2 Tr.'s faktura af samme dato til AB Fi- nans, hvor samme maskine er faktureret med 1.800.000 kr. + moms, i alt 2.250.000 kr. side 54

Forhold 9

Leasingaftale Leverandør Leverancegod- Faktura fortsat kendelse Udstyr Faktura nr. Modregning af Faktura dato Udstyr 1. leasingydelse Dato Udstyr Dato Andet Underskrevet af Underskrevet af Leasingaftale V2 Tr. Nje nr. 51924275194 Faktura nr. 1390 Dynapac 25.02.2008 S5C-VB-125- 2008 Dynapac asfal- Stelnr. tudlægger ACC65846222- Model S5C-VB- 08 125 Nr. 29.02.2008 ACC6584622-08 Vidne 1 Arbejdsbredde 1,2 til 3,1 meter 07.03.08 Ekstra tilbehør ab finans Gasopvarmning Højderegulering Niveauregulering Vibrationstromle

1.343.750 kr. incl. moms

Forholdets maskine er nævnt i Vidne 13's liste over " V2 Tr. v/ Vidne 2 fiktive serienumre på solgte leasingaktiver".

Politiet har via Interpol spurgt producenten Dynapac Gmbh/Demag GmbH, Wardenburg, Tysland om eksistensen af asfalt udlæggere med nedennævnte serienumre:

1 stk. asfaltudlægger af mrk. Dynapac model S5C-VB-125, serienummer ACC65846222-08 [forhold 9] 1 stk. asfaltudlægger af mrk. Dynapac model S5C-VB-125,serienummer HNB3751488-08, [forhold 24] 1 stk. asfaltudlægger af mrk. Dynapac model S5C-VB-125,NCC8200138- 08, [forhold 28] 1 stk. asfaltudlægger af mrk. Dynapac model S5C-VB-125, serienummer side 55

ACC5450029-08 [forhold 33] og serienummer ACC6921034-08. [forhold 38]

Politiet i Hannover har herefter oplyst, at de har været på adressen og talt med hr. Person 7 (manager sales administration), der oplyste bl.a.

"1.De forespurgte type- og serienumre (SN) ikke svarer til originalbe- tegnelserne (numrene)!. Det er således ikke muligt at henføre numrene til noget. Det af fabrikken tildelte serienummer fremgår af det som bil- ag vedhæftede datablad (håndskrevet tilføjelse). 2. den pågældende vejbygningsmaskine består af to enkeltkomponen- ter (traktorenhed/kædemaskine og apparatenhed/arbejdsapparat) Beg- ge Komponenter har hver sit eget typeskilt og præget (!) serienummer. 3. samtlige maskiner, som fabrikken har eksporteret til Danmark, er solgt via generalimportøren Virksomhed 13 A/S (se bilag 2) i Danmark.

Vidne 18 har bl.a vedstået sit brev af 25. januar 2019 til Køben- havns Politi. Forholdets Dynapac er forelagt med stelnummer: ACC65846222-08

"Ud fra din skrivelse, henvendelser fra forskelige leasingselskaber samt SKAT i Taastrup, vil jeg gå ud fra, at tallet 5 og bogstavet C in- går i typebeskrivelsen. Det fremgår ikke helt tydeligt af de opgivne maskinbeskrivelser!

Dynapac GmBH/Demag GmbH, producerer en lille asfaltudlægger!

I Dynapac versionen hedder den F5C, og i Demag version hedder den DF45C!. Men det er samme maskine.

...

Dynapac strygejern starter med VB efterfulgt af tre cifre (120, 125, 126 eller 128).

Serienummer i Dynapac version starter ALLE med 92 efterfulgt af tre cifre eks 92255 Serienummeret på denne maskines strygejern vil så være 2255 Men ingen bogstaver!

..." side 56

Forhold 10 Leasingaft. Leverandør Leverancegod- Faktura fortsat kendelse Udstyr Faktura nr. Modregning af Faktura dato Udstyr 1. leasingydelse Dato Underskrevet af Udstyr Dato Andet Underskrevet af Leasingaftale nr. V2 Tr. Nej 5192 4296778 Faktura nr. 1414 5 New Holland 24.04.2008 Minigravere E9SR incl. skovl, Udstyr som i lea- hammer 2008, singaftale stelnumre PAG 215530, PAD 204581, PAG652224, PAA 669001 PAJ 206324

21.04.2008 Vidne 1

25.04.2008 ab finans

Parterne har un- derskrevet både aftale og allonge

Forholdets maskiner er nævnt i Vidne 13's liste over " V2 Tr. v/ Vidne 2 fiktive serienumre på solgte leasingaktiver".

Politiet har via Interpol Tokyo rettet henvendelse til Kobelco Construction Machinery Co.Ltd.. Interpol Tokyo har i mail af 8. april 2010 bl.a. anført:

"Kobelco Construction Machinery Co. Ltd a) Ikke bekræftet Kobelco Construction Machinery Ltd kunne ikke bekræfte gravema- skinerne med nedenstående serienumre. Ifølge Kobelco har de aldrig påført deres produkter disse serienumre.

1 minigravemaskine af mærket New Holland, model E9SR, serienum- side 57

mer PAG215530 [forhold 10] 1 minigravemaskine af mærket New Holland, model E9SR, serienum- mer PAD 204581 [forhold 10] 1 minigravemaskine af mærket New Holland, model E9SR, serienum- mer PAG652224 [forhold 10] 1 minigravemaskine af mærket New Holland, model E9SR, serienum- mer PAA669001 [forhold 10] 1 minigravemaskine af mærket New Holland, model E9SR, serienum- mer PAJ206324 [forhold 10] 1 minigravemaskine af mærket New Holland, model E9SR, serienum- mer PAG011622 [forhold 12] 1 minigravemaskine af mærket New Holland, model E9SR, serienum- mer 253511 [forhold 16] 1 minigravemaskine af mærket New Holland, model E9SR, serienum- mer PA8621511 [forhold 25] 1 minigravemaskine af mærket New Holland, model E9SR, serienum- mer PA8620556 [forhold 25] 1 minigravemaskine af mærket New Holland, model E9SR, serienum- mer PA 0564010 [forhold 27] 1 minigravemaskine af mærket New Holland, model E9SR, serienum- mer PA 564011 [forhold 27] 1 minigravemaskine af mærket New Holland, model E9SR, serienum- mer PA 0564050 [forhold 27] 1 minigravemaskine af mærket New Holland, model E9SR, serienum- mer PA 0564062 [forhold 27] 1 minigravemaskine af mærket New Holland, model E9SR, serienum- mer PA0564063 [forhold 27] 1 minigravemaskine af mærket New Holland, model E9SR, serienum- mer GU0613350 [forhold 27] 1 minigravemaskine af mærket New Holland, model E9SR, serienum- mer GU0613351 [forhold 27] 1 minigravemaskine af mærket New Holland, model E9SR, serienum- mer 6U0613356 [forhold 27] 1 minigravemaskine af mærket New Holland, model E9SR, serienum- mer GU0613362 [forhold 27] 1 minigravemaskine af mærket New Holland, model E9SR, serienum- mer GU0613381 [forhold 27] 1 minigravemaskine af mærket New Holland, model E9SR, serienum- mer GA0626060 [forhold 29] 1 minigravemaskine af mærket New Holland, model E9SR, serienum- mer GA0605560 1 minigravemaskine af mærket New Holland, model E9SR, serienum- mer GA0605561 1 minigravemaskine af mærket New Holland, model E9SR, serienum- mer GA0605570 1 minigravemaskine af mærket New Holland, model E9SR, serienum- mer GA0605579 side 58

1 minigravemaskine af mærket New Holland, model E9SR, serienum- mer GA0605594 1 minigravemaskine af mærket New Holland, model E9SR, serienum- mer PWA402114 [forhold 37] 1 minigravemaskine af mærket New Holland, model E9SR, serienum- mer PNA611420 [forhold 37] 1 minigravemaskine af mærket New Holland, model E9SR, serienum- mer PO6585445 [forhold 40] 1 minigravemaskine af mærket New Holland, model E9SR, serienum- mer PO6532485 [forhold 40]

...

Kobelco Construction Machinery Ltd. kunne ikke bekræfte gravemas- kinerne med nedenstående serienumre 1 minigravemaskine af mærket New Holland, model E9SR, serienum- mer PA0204056 [forhold 15A] 1 minigravemaskine af mærket New Holland, model E9SR, serienum- mer PA0204057 [forhold 15A]

Dog gav Kobelco os nedenstående oplysninger om køberen af grave- maskinerne af mærket Kobelco, ukendt model (men ikke E9SR), serienummer PA 0204056 mærket Kobelco, ukendt model (men ikke E9S11), serienummer PA 0204057 Nedenstående er oplysninger om køberen af gravemaskinerne af mær- ket Kobelco Firmanavn: West Japan Branch of Kobelco Constuction Machinery Co. Ltd.

b) Bekræftet Efter vores henvendelse om gravemaskinerne af mærket New Holland E9SR med serienumrene PA0204509, Pa0204061 og PA0204062, som er anført i Deres henvendelse fremkom Kobelco Construction Machinery Co. Ltd. med nedenstående oplysninger om køberen. Firmanavn: New Holland Kobelco, som er en del af Kobelco Cons- truction Machinery Co. Ltd. i Italien. [forhold 15A]" side 59

Forhold 11

Leasingaft. Leverandør Leverancegod- Faktura fortsat kendelse Udstyr Faktura nr. Modregning af Faktura dato Udstyr 1. leasingydelse Dato Underskrevet Udstyr Dato Andet Underskrevet af V2 Tr. Leasingaftale nr. Nej 5192 42 Faktura nr. 1421 Bla. 29.04.2008 Thwaites 9 tons dumper, årg.: Bl.a. Stelnr. NHJ Thwaites 9 tons dumper 65482-08 Nr. NHJ65482 2 IHI NX 65 6,5 598.000 ekskl. moms

tons graver, årg: 2 enheder IHI 6,5 tons graver 29.04.08 Nr. WJ03284-08 Vidne 1 Nr. LK42005-08 medflg. 2 stk. kipbar pla- nerskovl 2 stk. 40 skovle u/tænder 2 stk. 50 skovle u/tænder 30.04.08 2 stk. 60 skovle u/ tænder ab finans i alt 1.202.000 kr. excl. moms

Parterne har un- Ahlmann AF 60 6 tons Monteret med overfalds derskrevet både skovl og hydraulisk udtag aftalte og allonge. nr. AD 0874520 680.000 excl. moms

Allongens ind- Faktura i alt 3.356.350 kr.

holder stelnumre på forholdets maskiner, som er utydelige i eks- trakten

Forholdets maskiner er nævnt i Vidne 13's liste over V2 Tr. v/ Vidne 2 fiktive serienumre på solgte leasingaktiver.

Efter politiets henvendelse via Interpol til Interpol Tokyo med anmodning, side 60

om, at der blev rettet henvendelse til IHI Construction Machinery Ltd, har Interpol Tokyo i mail af 8. april 2010 svaret:

"a) Ikke bekræftet IHI Construction Machinery Ltd. kunne ikke bekræfte gravemaskiner- ne med nedenstående serienumre. Ifølge IHI har de aldrig påført deres produkter disse serienumre

1 gravemaskine af market IHI NX65, 6,5 tons, serienummer WJ03284-08 [forhold 11] 1 gravemaskine af mærket IHI NX65, 6,5 tons, serienummer LK42005-08 [forhold 11] 1 minigravemaskine af mærket IHI NX 65 6,5 tons, serienummer 6621211-08 [forhold 29]

b) I høj grad bekræftet Efter vores henvendelse om gravemaskinen af mærket IHI NX 65 med serienumrene 000149 og 0001666, som er anført i Deres henvendelse, fremkom IHI Construction Machinery Ltd. med nedenstående oplys- ninger om gravemaskinen med serienumrene WW000149 og WW000166. Gravemaskinen med serienummer WWW00149 antages at være den samme som den, der i Deres henvendelse er anført med nummer 00149 Gravemaskinen med nummer WW00166 antages også at være identisk med nummer 00166. Nedenstående er oplysninger om køberen af gravemaskinen med nummer WWW00149 [forhold 15B]:

Firmanavn: IHIMER S.P.A. Adresse: Localita Cusona 53037, San Gimignano (SI), Italien TEL: ... FAX: ... Afsendelsesdato: 21. april 2005 Motortype (motornummer): 4TNV94L (07560)

Nedenstående er oplysninger om køberen af gravemaskinen med num- mer WW00166

Firmanavn: IHIMER S.P.A. Adresse: Localita Cusona 53037, San Gimignano (SI), Italien TEL: ... FAX: ... Afsendelsesdato: 1. juni 2005 Motortype (motornummer): 4TNV94L (08458) "

Vidne 19 har i retten vedstået mailkorrespondance med politiet for sit vedkommende. Det fremgår heraf:

"Vi har ikke importeret eller solgt Thwaites maskiner med oplyste se- side 61

rienumre. Serienummeret skal se ud som dette SLCM 294 ZZ36 A 3064 294 er typebetegnelsen der ændrer sig hvis der sker tekniske ændring på maskinerne og hedder i dag 494. Og de sidste 4 tal er antal produ- cerede maskiner under dette typenummer. Nummerets opbygning er ikke ændret siden før 1982, som er de ældste bøger, jeg har på disse maskiner."

Politiet har gennem Interpol London, spurgt producenten, Thwaites Ltd. om de samme serienumre. Producenten har bl.a. svaret:

"De serienumre, der er anført i den oprindelige e-mail (se ovenfor), er ikke fuldstændige motorserienumre eller for den sags skyld korrekte serienumre. ..." side 62

Forhold 12

Leasingaft. Leverandør Leverancegod- Faktura Fortsat kendelse Udstyr Faktura nr. Modregning af Faktura dato Udstyr 1. leasingydelse Dato Underskrevet af Udstyr Dato Andet Underskrevet af Leasingaftale nr. V2 Tr. Nej Allonge til lea- 5192 4300299 singaftale, hvor Faktura nr. 1430 forholdets mini- Leasingtager 14.05.08 graver også ind- V3 ApS går er underskre- Bl.a. vet den 22. maj Bl.a. en New "New Holland 2008 på vegne af Holland Minigra- Minigraver E9SR V3 ApS un- ver E9SR Yan- Yanmar 2 cylin- derskrevet af Vidn mar, årg.:2008 der diesel motro Vidne 3 e, 3 Stelnr: PAG Bekuskift nr.: direktør 011622 1 stk. hydraulisk hammer 16.05.08 2 stk. 0-30 skov- Vidne 3 le, 3 stk. 0-40 skovle 5 stk. 0-50 skov- 23.05.08 le, 2 stk. pla- ab finans nerskov"

280.000 kr. excl. moms

Faktura i alt på 750.000 kr. inkl. moms

Forholdets maskine er ikke på Vidne 13's liste over V2 Tr. v/ Vidne 2 fiktive serienumre på solgte leasingaktiver.

Se under forhold 10 om eksistensen af en minigraver med det pågældende serienummer. side 63

Forhold 13

Leasingaft. Leverandør Leverancegod- Faktura fortsat kendelse Udstyr Faktura nr. Modregning af Faktura dato Udstyr 1. leasingydelse Dato Udstyr Dato Andet Underskrevet af Underskrevet af Leasingaftale nr. V2 Tr. 5192 4301230 Faktura 1436 23.05.2008 Bl.a. Rhino be- tonknuser RHL Bl.a: 532, årg:, Stelnr: Rhino betonknu- 0065249-08 ser RHL 532 (håndskrevet) For montering på 22.05.08 graver Vidne 1 Vægt 3 tons Kapacitet 28-36 tons medflg.: svejst fæstebeslag nr. 0065249-08 Pris 266.000 excl. moms

Pris i alt 597.500 kr. incl. moms

Forholdets maskine er nævnt i Vidne 13's liste over V2 Tr. v/ Vidne 2 fiktive serienumre på solgte leasingaktiver.

Forhandleren af Rhino betonknuser, JAMAS A/S, ved Vidne 16 har ved mail af 28. august 2009 besvaret forespørgsel fra Vidne 13 vedrørende følgende betonknusere:

RHL 532, 3 tons, 0065249-08 [forhold 13] RHL 532 3 tons, JU 6502541-08 kapacitet 28-36 tons RHL 532 tons, 32510596-08 kapacitet 28-36 tons [forhold 43] side 64

"Vedr. Rhino knuserne er betegnelsen RHC532 og nogle bogstaver f.eks. -B-SA og S/n er fe.ks H113 altså H og et tal. Vi har solgt en del RHC532, men kan ikke genkende de nr. du har."

Cito Leasing A/S Forhold 14

Leasingaft. Leverandør Leverancegod- Faktura fortsat kendelse Udstyr Faktura nr. Modregning af Faktura dato Udstyr 1. leasingydelse Dato Underskrevet af Udstyr Dato Andet Underskrevet af Leasingaftale nr. V4 A/S Overdragelse af 10.461 leasingkontrakten Faktura 2280 til Skandinaviska Udstyr: Der hen- 25.06.08 Enskilda Bank er vises til specifi- underskrevet af kationsbilag A. Bl.a. 2 stk. MB Vidne 1 90,3 betonknuse- den 24.06.08 Heraf fremgår re til maskinmon- og af Cito Lea- bl.a. 2 MB 90,3 tering for i alt sing dem betonknusere 1.450.000 ekskl. 25.06.08 Serienumre er ik- moms. ke anført V1 ApS fak- S/N 4808 og turerede ved fak- 24.06.08 4809 tura nr. 10686 Vidne 1 V4 A/S for Fakturaens sam- bl.a. 2 mb 90.3 lede pris var betonknuser, 25.06.08 5.468.750 kr. samlet pris Cito Leasing A/S 3.093.750 kr.

Vidne 20 , SEB, har vedstået sin korrespondance med MB S.p.A i Italien. Det fremgår af denne korrespondance:

Vidne 20 den 24. marts 2009

"I very much need your email confirmation as well, that the MB 90.3 serial number 4808 and 4809 are never sold, and still at your place in side 65

Italy. Olso that the 4808 is not MB 90.3, but only a MB 70.2. ... NB, If you have further information whether the 4705-08 is still in Ita- ly and never been i Denmark as well, I will of cource appriciate infor- mation regarding that as well. [forhold 15B]

Mailadresse 1 den 25. marts 2009

"Here it is the information that you need:

BF 90.3. s.n. 4809 is at the present in Greece at a trade fair. Should be back to Italy in the next days. [forhold 14]

BF 70.2. s.n. 4808 is in Maragnole (our workshop in Italy) [forhold 14]

..."

Mailadresse 1 den 26. marts 2009:

"The bf90 sold to the Italian company is in italy. This is what our cu- stomer told us yesterday." [forhold 15 B] side 66

Forhold 15A Leasingaft. Leverandør Leverancegod- kendelse Udstyr Faktura nr. Faktura dato Udstyr Dato Underskrevet af Udstyr Dato Underskrevet af Leasingaftale V2 Tr. Ja nr. 10450 Faktura 1448 Udstyr, der henvises til 04.06.2008 09.06-2008 specifikationsbilag A, hvor foruden udstyr nævnt Vidne 1 i forhold 15 B fremgår New Holland Mi- . bl.a. nigraver E9SR 5 New Holland Minigra- Årgang 08 vere PA0204056 Yanmar 2 cylin- PA0204057 der diesel motor PA0204059 PA0204061 Bekuskift, stelnr. PA0204062 og tilbehør som i 2 0-30 skovle 2 0-40 skovle leasingkontrakt 2 0-50 skovle 2 1-30 skovle 1-40 skovl Pris ialt 1-50 skovl 1.718.750 kr. 5 Pianerskovle 5 Hydralik hamre inkl. moms

Både V2 Tr. og V4 A/S er i bilag A nævnt som leve- randører. Leve- randør på aktuel- le maskiner er V2 Tr.

Forholdets maskiner er nævnt i Vidne 13's liste over V2 Tr. v/ Vidne 2 fiktive serienumre på solgte leasingaktiver

Se producentens svar vedrørende produktionen af de pågældende minigrave- re under forhold 10.

Vidne 20 , SEB, har endvidere søgt minigraverne gennem CNH Danmark A/S, som har forespurgt en kollega i Italien, som endvidere har forhørt sig i Japan. side 67

Efter yderligere forespørgsler fra Vidne 20 har Vidne 21 i mail af 19. maj 2009 skrevet:

""Herunder svar fra mine kolleger i udlandet:

the 2 units mkt Ita: They are invoiced to an our dealer (February 2008, dealer CMO)

the machine PA0204062 [forhold 15 A] Tyskland was invoiced to Schünke in 05/2008 I talked to our dealer Schünke and have the confirmation, that the unit PA0204062 is still in the yard of the dealer (26/3-09) ..." side 68

Forhold 15B

Leasingaft. Leverandør Leverancegod- Andet Udstyr Udstyr kendelse dato Faktura Udstyr underskrevet Dato Dato Underskrevet V4 A/S Ja. V2 Tr. fa- Leasingaftale nr. turerer ved faktu- 10450 Faktura 2272 ra nr. 1454 af V1 ApS 16.06.2008 09.06.2008 24.06.08 V4 A/S Udstyr, der hen- for bl.a. for- vises til specifi- Bl.a. Vidne 1 holdets betonk- kationsbilag A, MB 90.3 betonk- . nuser og IHI 65 hvor fremgår nuser 000149. bl.a. S/N: 4705-08 725.000 kr. excl. Priserne er iden- 1 MB 90.3 betonknuser, moms tiske med priser- serienummer 4705-08 og to IHI 65 gravemaski- ne i V4 A/S' ner med serienumre IHI faktura. 000149 og 000168. Gra- vemaskinerne er beskrevet Gravemaskine således. 000149 En overdragelse IHI 65 Gravemaskine icl. skovle og 665.000 kr. excl. af leasingkont- og IHI Gravemaskine incl. moms rakten til Skandi- skovle og fæste. Maskine- ne er opbygget til optimas naviska Enskilda flisetang. IHI Gravemaski- Bank blev under Ulæselig dato ne underskrevet af Vidne 1 000166 Vidne 1 kr. 680.000 excl. 09.08.08 og moms af Cito Leasing 11.06.08 10.09.08 Cito Leasing A/S

Både V2 Tr. og V4 A/S er i bilag A nævnt som leve- randører. Leve- randør på aktuel- le maskiner er V4 A/S

Det er fremgået af bevisførelsen, at den IHI NX 65, 6,5 Graver, hvor ankla- side 69

gemyndigheden antager, at fakturaen er fiktiv er 000149. Denne maskine og betonknuseren er nævnt i Vidne 13's liste over V2 Tr. v/ Vidne 2 fiktive serienumre på solgte leasingaktiver.

Se om eksistensen af MB90 betonknuser med det pågældende serienummer under forhold 14.

Se om eksistensen af IHI gravemaskinen med det omhandlede serienummer under forhold 11.

Focus Leasing A/S Forhold 16 Leasingaft. Leverandør Leverancegod- Faktura fortsat kendelse Udstyr Faktura nr. Modregning af Faktura dato Underskrevet af 1. leasingydelse Dato Underskrevet Udstyr Andet med Leasingaftale nr. V2 Tr. Ja 1061031 Faktura 1281 Udstyr som i Bl.a. 16.07.2007 kontrakt, bortset Minigraver, TCM fra 20" container, gas truck, årgang Bl.a. som ikke er om- 2003 New Holland mi- fattet af forholdet nigraver E9SR 11.07.07 Leveret med Be- 11.07.07 Vidne 1 kuskift, 300 Vidne 1 skovl og 600 18.07.07 Focus skovl, Leasing A/S serienr. 253511, 190.000 kr. ekskl. moms

TCM Gastruck 1,8 ton Serienr. 688752- 03 73.500 kr. ekskl. moms

Forholdets maskiner er nævnt i Vidne 13's liste over V2 Tr. v/ Vidne 2 fiktive serienumre på solgte leasingaktiver.

Se om eksistensen af New Holland minigraver med det pågældende serie- side 70

nummer under forhold 10.

Interpol Tokyo har i mail af 8. april 2010 oplyst følgende:

"Toyo Umpanki ltd. (TCM Corporation) TCM Corporation kunne ikke bekræfte truckerne med nedenstående serienumre. Ifølge TCM har de aldrig påført deres produkter disse se- rienumre 1 Gasdreven truck af mærket TCM, 1,8 tons, serienummer 688752-03 [Forhold 16] 1 Gasdreven truck af mærket TCM, 1,8 tons, serienummer 680018-06 ..." [Forhold 17 A]

Lion Leasing Forhold 17A

Leasingaft. Faktura nr. Leverancegod- Faktura fortsat Faktura dato kendelse Udstyr Modregning af Leverandør Udstyr 1. leasingydelse Dato Underskrevet af Udstyr Dato Andet Underskrevet af Leasingkontrakt V2 Tr. Ja, 962129 Faktura nr. 1155 Udateret "1,00 stk. Udstyr 31-08-2006 Vidne 1 jf. fakturar fra V2 Tr. , an- Bl.a. skaffelsespris . TCM 1,8 tons 226.500 kr." truck nr. 680018- 06 28.08.06 Pris 68.500 ekskl. Vidne 1 moms.

Samlet fakturabe- 13.09.06 af Lion løb svarer til be- Leasing A/S løbet i leasing- kontrakten, 283.125 kr. incl. moms

Forholdets maskine er nævnt i Vidne 13's liste over V2 Tr. v/ Vidne 2 fiktive serienumre på solgte leasingaktiver.

Se vedrørende eksistensen af en TCM Truck med det pågældende serienum- side 71

mer under forhold 16.

Forhold 17B

Leasingaft. Leverandør Leverancegod- Faktura fortsat kendelse Udstyr Faktura nr. Modregning af Faktura dato Udstyr 1. leasingydelse Dato Underskrevet af Udstyr Dato Andet Underskrevet af Leasingaftale nr. V2 Tr. Blandt det yderli- 962021 gere udstyr i fak- Fakturanr. 1154 turaen er en Soro- 1,00 stk. Maski- 22.08.06 to tvangsblander ner jf. faktura" 100 L uden stel- Bl.a.: nummer 27.08.2006 1 Soroto tvangs- Vidne 1 blander 80L Stelnr. 060339- 27.08.2006 384 Lion Leasing A/S Pris: 10.000 excl. moms 1 Soroto tvangs- blander 80L Stelnr. 060339- 625 Pris: 10.000 excl.. moms Transportbånd m/ vogn 4,5 m. So- roto årgang 2006, Stelnr. 68400-11 Pris. 35.000 excl. moms 2 stk transport- bånd m/vogn 6m, Soroto årgang 2006 Stelnr: 68600-51 68600-50 Pris: 2x42.000 excl. moms side 72

Forholdets transportbånd er nævnt i Vidne 13's liste over V2 V2 Tr. v/ Vidne 2 fiktive serienumre på solgte leasingaktiverTr.

På politiets forespørgsel om Soroto Transportbånd 4,5 m, serie nr. 68400-11 [Forhold 17B] 2 stk Soroto Transportbånd 6 m, serie 68600-50 og 68600-51 [forhold 17 B] 3 stk. Soroto Transportbånd 4,5 m serie nr. 41450-625, 44450-631 og 44450-632 [forhold 32] 2 stk. Soroto Transportbånd 6 m serie nr. 66400-06 og 66400-11 [forhold 32] 3 stk. Soroto Transportbånd 4,5 m, serie nr. 41450-22, 41450-23 og 41450- 24 [forhold 36]] 3 stk. Soroto Transportbånd, 4,5 m, serie nr. 45554-688, 45554-689 og 45554-690 [forhold 46] 2 stk. Soroto Transportbånd 6 m, serie nr. 60033-21 60033-121 [forhold 46] 3 stk. Soroto Transportbånd 4,5 m, serie nr. 68400-11, 68600-50 og 68600- 51 [forhold 53] 3 stk. Stk. Soroto Transportbånd 6 m, serie nr. 68600-54, 68600-62 og 68600-63 [forhold 53] samt på Soroto tvangsblandere har Vidne 22 , Soroto i mail af 27. januar 2010 svaret

"For det første er der kun vores transportbånd der har stel nr. og de er opbygget som på den vedhæftede fil :Dato/måneder/år/nr: Vores blandemaskiner har ikke noget serie nr. eller stel nr.

jeg kan på ingen måde genkende de nummer serier som fremgå af je- res fremsendte materiale. Jeg håber dette svare på dine spørgsmål.

....

Nedenstående er min mail til skat.

Svar til Skat:

Første bånd der er produceret i 2006 har stel nr. .020106.1283 Sidste bånd i 2007 har stel nr. .181207.2113 Der er i perioden lavet 830 bånd i forskellige længder (2m-3,3m-4,5m, 6,0m-8,0m" side 73

DnB Nor Leasing Forhold 18

Leasingaft. Leverandør Leverancegod- Andet kendelse Udstyr Faktura nr. Dato Udstyr Dato Udstyr Dato Underskrevet af Underskrevet Leasingaftale nr. V2 Tr. Ja 25120300736 Faktura 1278 Der er henvist til "Entreprenørud- 11.07.07 specificeret leve- styr. randørfaktura nr Fuldautomatisk mørtel- Der er afkrydset i værk 1278 rubrikken "Ny" incl. blandingscomputer + vægte Silo og vandtank Mørtelpumpe, slanger, 18.08.07 06.07.07 koblinger og vandtilslut- Vidne 1 ning. 6x13 meter slange. Vidne 1 Løftehøjde 40 meter. 6-8 kubikmeter pr. time Serienr. mørtelværk: 03.08.07 DnB KNY5485521HK45 Nor Finans A/S Serienr. computer: 00258951KL02 Pris: 900.000 ekskl. moms

Fuldautomatisk beton- værk, samme beskrivelse som under 1 Serienr. betonværk KNY8005265LO32 Serienr. computer 00698425PL31 Pris: 900.000 ekskl. moms

Forholdets maskiner er ikke nævnt i Vidne 13's liste over V2 V2 Tr. v/ Vidne 2 fiktive serienumre på solgte leasingaktiverTr.

Fakturaen nævner ikke mærket på mørtelværker og blandingscomputere, men politiet har forespurgt firmaet Putzmeister og deres Anonymiseret i Dan- Virksomhed 14 A/S (V14 A/S) mark 2013, V14 A/S , vedrørende serienumrene.

Se forhold 4 om eksistensen af Putzmeister mørtelværker og blandingscom- putere med de pågældende serienumre. Bemærk, at serie nr. KNY 8005265LO32 ikke er gengivet fuldstændigt identisk i forespørgslen. side 74

Forhold 19 Leasingaft. Leverandør Leverancegod- Faktura fortsat kendelse Udstyr Faktura nr. Modregning af Faktura dato Udstyr 1. leasingydelse Dato Udstyr Dato Andet Underskrevet af Underskrevet af Leasingaftale nr, Fakturanr. 1425 Ja 25120304804 02.05.2008 02.05.08 Vidne 1 Minigraver, dum- V2 Tr. . I leverance- per, gravemaski, godkendelsen er Der er afkrydset i Bl.a.: anført: "De bedes rubrikken "Ny" Thwaites 9 tons anføre serie nr. dumper nr. eller stel nr. for 28.04.08 KNL3645025 udstyret". I hån- DnB Nor 585.000 kr. excl. den er anført bl.a. 29.04.08 moms. Thwaites Vidne 1 KNL3645025 og Neusson 8003 8 Neusson AG tons graver med 06585 hydraulisk skift samt forplade nr. AG:06585 Planerskovl 1600 m/kip Planerskovl 1600 u/kip Skovl 400 Skovl 900 Sortergrap MD40S nr: 35125601 med rotator og hyd- raulik, Hydrau- lisk hammer 810.000 excl. moms

Fakturaens pris i alt 2.418.750 incl. moms side 75

Forholdets maskiner er nævnt i Vidne 13's liste over V2 Tr. v/ Vidne 2 fiktive serienumre på solgte leasingaktiver

Se om eksistensen af Thwaites 9 tons dumper med det pågældende serie- nummer under forhold 11.

Vidne 23 ( Virksomhed 15 A/S (V15 A/S) ) er foreholdt korrespondance med politiet vedrørende følgende maskiner:

8-1 1 stk. Neusson 8003 8 tons graver serie nr. AG06585 [forhold 19] 9-1 1 Neuson 8003 gravemaskine nr. PA51447520 [forhold 26] 15-4 1 stk, Neuson dumper 3001 Yanmar, type 3TNV88 serienr. VH225011G [forhold 30] 29-1 1 stk Neuson 8003 gravemaskine, serienr. 03091N [forhold 52]

I mail af 26. januar 2010 har han svaret:

"Vi har ikke importeret nogen af maskiner som er nævnt i skemaet.

8-1 Har den rigtige serie nr. struktur for en Neuson Gravemaskine, men maskinen med dette serie nr. er aldrig produceret da serie nr. skif- ter til AH efter serie nr. AG02500N [forhold 19] 9-1 Har aldrig været et Neuson serienr. [forhold 26] 15-4 Har aldrig været et Neuson serienr. strukturen er rigtig men høje- ste serie nr. starter i dag med AE + 6 tal og slutter med D el PD 29-1 Er vores interne maskine for Neuson 8003 serie nr. AD05647 (se vedhæftede faktura) [ad forhold 52] ... 29-1 Har vi solgt til V2 Tr. på faktura 168887 se vedhæftede." [ad forhold 52]

Politiet har via Interpol Østrig spurgt producenten, Wacker Neuson, om ek- sistensen af Neuson gravemaskiner med serienumrene AG0685, som ovenfor, AD05647 PA51447520, som ovenfor 3TNV88, som ovenfor.

Producenten har oplyst, at AG06585, PA51447520 og 3TNV88 ikke er dem bekendt. Endvidere at

"AD05647 er den 14. september 2006 solgt til V15 A/S , Skandi- navien" side 76

Forhold 20 Leasingaft. Leverandør Leverancegod- Faktura fortsat kendelse Udstyr Faktura nr. Modregning af Faktura dato Udstyr 1. leasingydelse Dato Underskrevet af Udstyr Dato Andet Underskrevet af Aftalenr. V2 Tr. Ja 25120305258 Faktura nr. 1447 Bl.a. "Div. entreprenø- 30.05.08 1 stk. Rhino Be- rudstyr" tonknuser s/n: Bl.a. JU6502541-08 28.05.08 Rhino Betonknu- DnB NOR ser RHL 532 For 1 stk. Doosan 30.05.08 montering på gra- Hydraulikham- Vidne 1 ver mer s/n: Vægt 3 tons E965584-08 Kapacitet 28-36 tons 30.05.08 medflg. svejst Vidne 1 fæstebeslag nr. JU6502541- 08 Pris 286.000 excl. moms

Hydraulikham- mer Doosan For gravemaskine 12-19 tons Driftstryk 160- 180 bar Hydraulisk flow 155l/min nr. E965584-08

Pris 223.400 excl. moms

Fakturaens pris i alt 930.500 kr. incl. moms side 77

Forholdets maskiner er nævnt i Vidne 13's liste over V2 Tr. v/ Vidne 2 fiktive serienumre på solgte leasingaktiver

Vidne 16 , tidligere Jamas A/S, er af politiet blevet forespurgt om Hyd- raulikhammer Doosan og har på skemaet svaret "Mangler model" ud for den aktuelle maskine. Hun har yderligere i mail af 3. september 2009 skrevet til Vidne 13 :

"Blot til orientering vedr. Doosan hydr hammer... Som eksempel: Doosan hydr. hammer, model DA80 silver clip, s/n s008a51420 Doosan hydr. hammer model DA 360, s/n s036b51615"

Hun er endvidere af Vidne 13 blevet spurgt om Rhino RHL, Be- tonknuser 0065249-08, og har svaret:

"Vedr, Rhino knuserne er betegnelsen RHC532 og nogle bogstaver f.eks. -B-SA og s/n er fe.ks. H113, altså H og et tal. Vi har solgt en del RHC532, men kan ikke genkende de nr. du har." side 78

Forhold 22

Leasingaft. Leverandør Leverancegod- Faktura fortsat kendelse Udstyr Faktura nr. Modregning af Faktura dato Udstyr 1. leasingydelse Dato Underskrevet af Udstyr Dato Andet Underskrevet af Leasingaftale nr. V2 Tr. Ja 25120307595 Faktura nr. 1504 17.09.2008 Udstyr: "4 stk. 4 stk Terex tele- fabriksnye Terex skoplæssere. Der Terex Model 4013 teleskop- er afkrydset i rub- 4013 teleskop- læssere, serienr. rikken "Ny" læsser incl. eller stelnr. er på- mandskabskurv, ført i hånden: 16.09 08 fjernbetjening, 19511, 19602, DnB NOR Finans skovl, pallegaffel 18588, 19022 A/S samt kranbom 17.09.08 nr. 19511 17.09.08 Vidne 1 nr. 19602 Vidne 1 nr. 18588 nr. 19022,

17.09.2008

Forholdets maskiner er nævnt i Vidne 13's liste over V2 Tr. v/ Vidne 2 fiktive serienumre på solgte leasingaktiver

Se om eksistensen af Terex teleskoplæssere med de pågældende serienumre under forhold 2. side 79

Leasing Fyn Bank A/S Forhold 23 Leasingaft. Leverandør Leverancegod- Faktura fortsat kendelse Udstyr Faktura nr. Modregning af Faktura dato Udstyr 1. leasingydelse Dato Underskrevet af Udstyr Dato Andet Underskrevet af Leasingaftale nr. V2 Tr. Ja Ekstraordinær le- 21039350 18.07.2077 asingydelse Faktura 1285 Vidne 1 75.000 kr. + 6 stk 20" contai- 18.07.2007 moms må mod- nere med værk- Udstyr i bilag, regnes ved beta- stedsudstyr og 2 "Materiale jvf. le- benævnt bilag til ling af faktura stk 40" containe- asingaftale leasingaftalen, li- re med en samlet 21039350 samt geledes under- En del af indhol- anskaffelsespris vedhæftet bilag skrevet af Vidne det i containerne på 750.000 excl. for leasingaftale Vidne 1 1 er ifølge bilaget moms som an- 937.500 kr. inkl. 18.07.07 til leasingkont- bringes på adres- moms. 2 stk. 20 fods rakten mærket sen Adresse 1 , container med LF-mærke Glostrup Serienr,: 4220- 07, 4222-07 Værktøj af mær- 11.07.07 med nærmere kerne Scantool Vidne 1 indhold og Migatronic er 133.000 kr. excl angivet med seri- 19.07.07 moms pr. stk. enumre. Leasing Fyn 2 stk. 20 fods container Værktøj af mrk. Serienr: 4223-07, Ridgid er bortset 4230-07 med fra bakker for nærmere indhold skæremaskine 121.200 excl angivet med seri- moms pr.stk. enumre. 2 stk. 20 fods containere Seri- enr. 4233-07 og 4234-07 med nærmere indhold 98.300 excl. moms pr. stk. 2. stk 40 fods containere 5150- 07 og 5151-07 uden indhold side 80

"Diverse udstyr, svejseværk Micgatronic", er nævnt i Vidne 13's liste over V2 Tr. v/ Vidne 2 fiktive serienumre på solgte leasin- gaktiver

Vidne 24's forklaring i sag 3-4503/2014 er dokumenteret under nær- værende sag, og det fremgår, at han har vedstået nedennævnte korrespon- dance for sit vedkommende:

Skadekonsulent hos Codan, Vidne 24 , skrev den 27. maj 2009 til bl.a.:

"Vores undersøgelse har dog indtil videre påvist, at udstyret af mrk. RIDGID - SCANTOOL - MIGATRONIC umiddelbart ikke eksiste- rer."

Vidne 24 har spurgt til serienumre hos Scantool, Migatronic og Rid- gid.

Salgsdirektør i Scantool-group, Person 8 svarede den 12. maj 2009 i mail bl.a.:

"Ingen af de serie numre du har sendt er registret hos os, i det de ikke er en del af vores fortløbende serie nr.. Samt der ligeledes ikke er helt enslydende serie numre i forhold til dem vi anvender.

Der til skal jeg sige, at vi ikke har haft nogen handel med V2 Tr. , på noget tidspunkt. Ej heller V1 ApS har været kunde hos os. Dermed skal det ikke være sagt at de evt kunne have handlet vores produkter andet sted. Men vi kan ikke genkende disse serie numre. Så skulle de være lavet om fra sælgers side, hermed menes V2 Tr. , som skulle have forestået dette. ..."

Servicemanager hos Migatronic A/S, Person 9 , svarede den 12. maj 2009:

"Serienummerne på vores svejsemaskiner består af 8 cifre hvor de 2 første cifre er året og de næste 2 cifre er måneden, hvor vi har produ- ceret maskinen.

eks. serienummrer 09051234 er fra 2009 - maj måned - med løbenr. 1234."

Sales & Marketing Co-ordinator hos Ridgid Scandinavia S/S, svarer i mail af 12. maj 2009 bl.a.:

"Jeg har nu sendt forespørgslen videre til vore tekniske chef på vort la- ger I Belgien. Jeg kommer tilbage så hurtigt som muligt. side 81

Med hensyn til V2 Tr. , er det ikke et firma jeg kender, men vi handler også kun igennem de store VVS-grossister, så firmaet kan sag- tens være kunde af dem"

Den 13. maj 2009 skrev hun igen:

"... Her kommer dog beskeden fra Belgien: AXB311-07 for a 535A should be like EBC123450808 UBH224-07 for a 1460 should be like 123450808 ..."

Den beskikkede forsvarer for T1 , Jakob Lunøe, har deltaget i retsmøderne i 3-4503/2014 side 82

Forhold 24 Leasingaft. Leverandør Leverancegod- Andet Udstyr kendelse Udstyr Faktura Udstyr Dato Dato Dato Underskrevet Underskrevet af Ja Stelnumre i leve- Leasingaftale nr- V2 Tr. Dynapac asfal- ringserklæring er 21041210 tudlægger årg påført i hånden. Faktura nr. 1401 2008, stel nr. Bl.a: 12.03.2008 HNB 3751488- Dynapac asfal- 08 tudlægger årg. Dynapac asfal- 2008 model s5c- tudlægger Kioti traktor mo- vb-125 med en stelnr. HBN del 451, årg. arbejdsbredde på 3751488-08, 2008 m/udstyr, 1,2 til 3,6 m, ga- 1.206.000 kr. stel nr. sopvarmning excl. moms 9820061K88LL samt højde og ni- veau regulering 2 stk. Kioti mini- Kioti traktor mo- traktorere nr. del 451 årg. 2008 Kioto traktor mo- 9820061K88LL m/udstyr, stel nr, del 451, årg 2008 og 8720139U34HN monteret med 8720139U34HN kost og sprøjtean- i alt 577.000 12.03.08 læg excl. moms Vidne 1 Kioti traktor mo- del 451, årg. Faktura i alt 2008 med kost og 2.250.000 kr. sprøjteanlæg inkl. moms.

05.03.08 Vidne 1

13.03.08 Leasing Fyn Bank A/S

Forholdets maskiner er nævnt i Vidne 13's liste over V2 Tr. v/ Vidne 2 fiktive serienumre på solgte leasingaktiver. side 83

Vidne 17 har i retten vedstået nedenstående notat fra Vidne 13 af 11. september 2009 vedrørende samtale med ham:

"Han [ Vidne 17 ] oplyste, at serienumrene på Kioti DK 451 minitraktorer starter med 2 bogstaver GC efterfulgt af 7 cifre, f.eks 1000035

Han kunne således bekræfte, at nedenstående 4 serienumre ikke var valide.

Det drejer sig om følgende serienumre:

V2 Tr.-faktura dato serienummer pris excl. moms Nr. 1396 29. feb. 2008 3258412Y54KL 288.500 kr. [forhold 38] nr. 1396 29. feb. 2008 6508402J63HH 288.500 kr. [forhold 38] nr. 1401 12. mar. 2008 9820061K88LL 288.500 kr. [forhold 24] nr. 1401 12. mar. 2008 8720139U34HN 288.500 kr. [forhold 24] ..."

Se under forhold 9 om eksistensen af en Dynapac asfaltudlægger med det pågældende serienummer. side 84

Forhold 25 Leasingaft. Leverandør Leverancegod- Faktura fortsat kendelse Udstyr Faktura nr. Modregning af Faktura dato Udstyr 1. leasingydelse Dato Underskrevet Udstyr Dato Andet Underskrevet af V2 Tr. Leveringserklæ- Stelnumre på le- Leasingaftale nr. ring veringserklærin- 21042016 Faktura nr. 1440 gen er håndskre- 28.05.2008 2 stk. New Hol- vet. Leasingtager V3 land minigraver, V3 ApS ApS 2 stk, New Hol- årg 2008, kipbar Depositum land minigraver. planerskovl, 80.000 kr. + Bl.a.: Medflg. 1 stk. stel nr. PA moms måt mod- 2 stk. New Hol- Kipbar planersk- 8621511 og PA regnes ved beta- land Minigraver ovl 1stk. 40 skovl 8620556 ling til V2 Tr. E9SR, årg. 2008, u/tænder kipbar planersk- nr. PA8621511 28.05.08 ov, 40 cm skov u/ og nr. Vidne 3 tænder PA8620556, ialt 285.000 kr. excl. 26.05.08 moms Vidne 3 Faktura i alt 02.06.08 500.000 kr. incl. Leasing Fyn moma Bank A/S

Forholdets maskiner er nævnt i Vidne 13's liste over V2 Tr. v/ Vidne 2 fiktive serienumre på solgte leasingaktiver.

Se under forhold 10 om eksistensen af New Holland Minigravere med de pågældende serienumre side 85

Forhold 26 Leasingaft. Leverandør Leverancegod- Faktura fortsat kendelse Udstyr Faktura nr. Modregning af Faktura dato Udstyr 1. leasingydelse Dato Underskrevet af Udstyr Dato Andet Underskrevet af Leasingaftale V2 Tr. Ja Stelnumrene i le- nr. 21042481 Udstyr identisk veringserklærin- Faktura nr. 1467 med faktura gen er håndskre- 18.07.2008 vet. Mecalac 714 gra- 18.07 2008 vemaskine med 3 Mecalac 714 gra- Vidne 1 delt bom, hydrau- vemaskine med 3 lisk hurtigskift og delt bom, hydrau- 2 skovle og kip- lisk hurtigskift og bar planer 2 skovle og kip- bar planer, stelnr. Terex teleskop- 415211-08 læsser model 4013 incl mands- Terex teleskop- kabskurv og læsser model fjernbetjening, 4013 incl mands- skovl, pallegaffel kabskurv og og kranbom, fjernbetjening, skovl, pallegaffel Neuson 8003 og kranbom, gravemaskine stelnr. 17868 med hydraulisk hurtigskift og 3 Neuson 8003 skovle, gravemaskine med hydraulisk 18.07.08 hurtigskift og 3 Vidne 1 skovle, stelnr. PA 51447520 22.07.08 Leasing Fyn Bank A/S

Forholdets maskiner er nævnt i Vidne 13's liste over V2 Tr. v/ Vidne 2 fiktive serienumre på solgte leasingaktiver side 86

Vidne 25 har vedstået foreholdt korrespondance, ekstrakt Leasing Fyn, s. 306 ff, hvor hun fik følgende svar ved henvendelse til Ahlmann Baumaschi- nen GmbH, Sales Manager Northern Europe, Person 10 :

" In voice date serial number Description - type

...

2. 2. juli 2008 V441251254-8 Mecalac 14 tons exca- vator with three piece boom [forhold 49] 3. 18. juli 2008 415211-08 Mecalac 14 tons exca- vator with 3 piece boom [forhold 26]

this is not an original serial number from Mecalac: s 714 MW should start with #80 ...; please double check the number!

...."

Se om eksistensen af Terex teleskoplæsser med det pågældende serienum- mer under forhold 2.

Se om eksistensen af Neuson 8003 gravemaskine med det pågældende serie- nummer under forhold 19 side 87

Jyske Finans A/S Forhold 27 Leasingaft. Leverandør Leverancegod- Faktura fortsat kendelse Udstyr Faktura nr. Modregning af Faktura dato Udstyr 1. leasingydelse Dato Udstyr Dato Andet Underskrevet af Underskrevet Leasingaftale nr. V2 Tr.'s kontonr. Ja to stk. V2 Tr.'s re- 20000000006128 Faktura nr. 1432 ference nr. i beg- 3 15.05.2008 for 5 styk New ge fakturaer er Bl.a.: Holland, som an- 89894314 Bl.a.: 5 stk. New Holland mini- ført i leasingkont- og fakturaerne er gravere E9SR Yanmar, 2 5 stk. New Holland E9SR rakt og i tillæg begge stemplet cylinder dieselmotor samt minigravemaskiner med tilhørende 15 skovle for- tilbehør som i leasing- uden stelnr/seri- og påført i hån- aftale delt med : 5 stk. kipbar nr.. GU0613350 enr. den aftale nr. 20- planerskovl, 2 styk 40 skovl U/ t, 2 styk 40 skovl nr. GU0613351 6183 henholdsvis nr. GU0613356 u/t, 2 stk. 50 skovl u/t, 2 nr. GU0613362 09.05.08 den 15.05. 2008 styk 30 skovl m/t, 1 styk 40 skov med 7 tænder, 1 nr. GU 0613381 Vidne 1 og og den 30.05. pris 725.000 excl. moms styk 50 skovl med 7 tæn- 27.05.08 2008 der Faktura i alt Vidne 1

09.05.08 1.162.500 kr. Vidne 1 incl. moms

09.05.08 Faktura 1439 Vidne 26 som 27.05.2008 vitterlighedsvid- Bl.a.: ne 5 stk. New Holland mini- gravere E9SR Yanmar, 2 cylinder dieselmotor + Tillæg til lea- nr PA0564010 nr. PA0564011 singkontrakten nr. PA0564050 Bl.a.: nr. PA0564062 nr. PA0564063 5 stk. New Hol- samt tilbehør til minigra- land Minigravere vere pris 725.000 kr.excl. med samme spe- moms cifikationer som ovenfor Faktura i alt 1.162.500 kr. 27.05.08 incl. moms Vidne 1

Vidne 26 som vitterlighedsvid- ner side 88

Forholdets maskiner er nævnt i Vidne 13's liste over V2 Tr. v/ Vidne 2 fiktive serienumre på solgte leasingaktiver.

Se om eksistensen af New Holland Minigravere under forhold 10

Jyllands Leasing Forhold 28 Leasingaft. Leverandør Leverancegod- Faktura fortsat kendelse Udstyr Faktura nr. Modregning af Faktura dato Udstyr 1. leasingydelse Dato Underskrevet af Udstyr Dato Andet Underskrevet af Leasingaftale nr V2 Tr. Ja Ekstraordinær le- 12008009 Udstyr angivet asingydelse kr. Faktura nr. 1400 som i leasingafta- 120.000 + moms Dynapac Asfal- 07.03.2009 le må ifølge faktu- tudlægger, Kom- 7/3 2008 raen modregnes bitromle, Model Dynapac asfal- Vidne 1 s5c-vb-125 tudlægger Model Kombitromle, s5c-vb-125 model ABG CR Nr. 24 NCC8200138-08 Vægt 4,5 tons 04.03.08 Arbejdsbredde Jyllands Leasing fra 1,2 til 3,6 me- ter 06.03.08 Gas opvarmning Vidne 1 Højde regulering Niveau regule- ring incl. kombitromle model ABG CR 24

Forholdets maskine er nævnt i Vidne 13's liste over V2 Tr. v/ Vidne 2 fiktive serienumre på solgte leasingaktiver

Se om eksistensen af Dynapac asfaltudlægger forhold 9 side 89

Forhold 29 Leasingaft. Leverandør Leverancegod- Faktura fortsat kendelse Udstyr Faktura nr. Modregning af Faktura dato Udstyr 1. leasingydelse Dato Underskrevet af Udstyr Dato Andet Underskrevet af Leasingaftale V2 Tr. Ja Ifølge fakturaen 12008033 med må modregnes V3 ApS Faktura 1434 Udstyr som i lea- 40.200 kr. + 19-05-08 singaftale moms til dæk- 1 stk. New Hol- ning af ekstraor- land E9SR Mini- New Holland mi- 15.05.08 dinær leasingy- graver nigraver E9SR delse med 1 stk. kipbar Medflg. Vidne 3 planerskovl og 1 1 stk. kipbar pla- stk. 40 skovl u/ nerskovl tænder 1 stk. 40 skovl u/ tænder 1 stk IHI 18NX nr. GA0626060 Minigraver med diverse udstyr IHI 18 NX mini- graver 08.05.08 Medflg Jyllands Leasing stk. kipbar pla- nerskovl 15.05.08 1 stk. planerskov Vidne 3 u/kip 1 stk hydraulik hammer med samtlige tilslut- ninger/koblinger 1 stk. 89 skovl u/ tænder 1 stk. 80 skovl u/ tænder 2 stk 60 skovl u/ tænder Nr. 6621 211 -08

Forholdets maskiner er nævnt i Vidne 13's liste over V2 Tr. v/ Vidne 2 fiktive serienumre på solgte leasingaktiver side 90

Se om eksistensen af New Holland Minigraver med det pågældende serienu- mer forhold 10

Se om eksistensen af IHI 18 NX minigraver med det pågældende serienum- mer forhold 11. side 91

Forhold 30 Leasingaft. Leverandør Leverancegod- Faktura fortsat Faktura nr. kendelse Udstyr Faktura dato Modregning af Udstyr 1. leasingydelse Dato Udstyr underskrevet af Dato Andet Underskrevet af Leasingaftale V2 Tr. Ja Ifølge fakturaen 12008038 Udstyr som i lea- må modrens med V3 ApS Fakturanr. 1437 singaftale 38.000 kr. + 23.05.2008 22/5 08 moms til dæk- Vidne 3 ning af ekstraor- Bl.a.: Bl.a.: dinær leasingy- 1 stk. Neusson Neuson Kom- delse kompakt Dumper paktdumper 3001 3001 med diverse Yanmar type 3 udstyr TNV88 Hydrostatisk 16.05.08 drift, 4 hjuls træk Jyllands Leasing Hydrostatisk knækstyring 22.05.2008 Rotorblink og hø- Vidne 3 tip nr.: VH 225011G 2 stk. Superskub pris 296.000 excl. Multibøre moms

Faktura i alt, 475.000 kr. incl. moms

Forholdets maskine er nævnt i Vidne 13's liste over V2 Tr. v/ Vidne 2 fiktive serienumre på solgte leasingaktiver

Se om eksistensen af forholdets maskine under forhold 19. side 92

Sydleasing Sydbank Forhold 31 Leasingaft. Leverandør Leverancegod- Faktura fortsat kendelse Udstyr Faktura nr. Modregning af Faktura dato Udstyr 1. leasingydelse Dato Underskrevet af Udstyr Dato Andet Underskrevet af Faktura nr. 1304 Ja Leasingaftale 31.08.2007 A000968 En leverancegod- V2 Tr. kelse underskre- Caddy G5 Super Caddy G5 Super pumpe vet for hver mas- pumpe station station kine. Serienumre Mobil blandetårn Serienr. PLH892001548 som i fakturaen. 271.500 kr. excl. moms m/ fjernbetjent Mobil blandetårn med start/stop af an- fjernbetjent start/stop af Serinumrene er anlæg læg Serienr. : KME skrevet på i hån- fuldautomatisk 662584630 den 256.000 excl. moms mørtelværk inkl. 2 enh. komplet slange 25 blandingscompu- m De tre leverance- 3 enh. Blander bøsning ter + vægte, leve- gulvpuds godkendelser er ring og opsæt- 3 enh. Blande tape gulv- underskrevet puds ning 3 enh. bøsning vægpuds 6 enh. blande snegle 31.08.07 2 enh håndtag med luft- 29.08.07 udtag komplet Vidne 1 Vidne 1 Fuldautomatisk Mørtel- værk 964.000 kr. incl. blandingscomputer + 31.08.07 vægte, Silo og vandtank Sydleasing Mørtelpumpe, slager kob- linger og vandtilslutning, 6x 13 meter slange, løfte- højde 40 meter, 6-8 ku- bikmeter pr. time Serienr. Mørtelværk 5236985455 Serienr. Computer: QNE4852LK5215 Levering mm 8.500 kr.

Forholdets Caddy G5 Super pumpe station og mobil blandetårn er nævnt i Vidne 13's liste over V2 Tr. v/ Vidne 2 fiktive serie- numre på solgte leasingaktiver. Mørtelværk er ikke nævnt i listen side 93

Københavns Politi har spurgt Vidne 27 , Knauf Danogips om føl- gende maskiner:

1 stk. Caddy G5 Super pumpestation serie nr. PLH892001548 mobil blande- tårn serie nr. KME662584630 [faktura i forhold 31] 1 stk. Caddy G5 Super pumpetation serie nr. 31201000176182 [forhold 36], mobil blandetårn, serie nr. 31200000032864 [forhold 36] 1 stk. Caddy G5 pumpestation serie nr. 355220101745956 mobil blandetårn serie nr. 335046855201451 [forhold 52]

Vidne 27 har vedstået korrespondance med Københavns Politi, hvor han bla. den 2. februar 2010 har mailet:

"Vi har ikke produceret eller importeret nogle af maskinerne i skemaet

Et serienummer til en G5 Super består normalt af 15 cifre. De første fire (3120) viser at det er en G5 Super. De næste to (00) er det er et blandetårn eller hvis de er (10) at det er en Caddy. De to næste er årst- allet. De 7 sidste er produktionsnummeret. Dvs.- en G5 Super består som standard af et blandetårn og en Caddy. Blandetårnet, hvis det er produceret i 2009, vil have serienummer 3120 00 009 efterfulgt af et 7 cifret produktionsnummer og Caddyen vil have serienummer 3120 10 09 efterfulgt af samme produktions- nummer. Det vil være muligt for et blandetårn og en Caddy at arbejde sammen selv om de ikke er solgt sammen. Numrene på G5 Super har ikke ændret sig. Nej [Svar på spørgsmålet: forsyner I selv produktet med numre, og hvorledes er disse så opbygget?] Vi har ikke videresolgt maskinerne på skemaet.

Nummeret i forhold 18-3 - 312010000176182 skal det ikke være 312000476182? [Dette bekræftes af kriminalassistenten]

Jeg går ud fra, at du er i besiddelse af de mails jeg har sendt til Vidne Vidne 13 fra Skat. ..." 26

Politiet har endvidere via Interpol Tyskland spurgt producenten om de sam- me serienumre, og det fremgår bl.a. af Interpols besvarelse:

"Som det fremgår af svaret fra firma Knauf PFT GmbH & Co. KG (se bilag 1), kan de fremsendte maskinnumre ikke henføres til noget. ..."

Der er ikke angivet mærke for mørtelværket og computer. Men Københavns Politi har undersøgt serienumrene hos Putzmeister og deres Anonymiseret ind- til 2013, V14 A/S . Se under forhold 4. side 94

Forhold 32 Leasingaft. Leverandør Leverancegod- Faktura fortsat kendelse Udstyr Faktura nr. Modregning af Faktura dato Udstyr 1. leasingydelse Dato Underskrevet af Udstyr Dato Andet Underskrevet af Leasingaftale V2 Tr. Ja A0011240 Udstyr som i lea- Ifølge fakturaen Faktura nr. 1352 singaftale mod der modreg- Mørtelværk inkl. 20.12.2007 20-12-07 nes 225.000 kr. + tilbehør Vidne 1 moms til dæk- Fuldautomatisk mørtel- værk ning af ekstraor- 19.12.07 Incl.blandingscomputer + dinær leasingy- vægte Vidne 1 Silo og vandtank delse. Mørtelpumpe,slanger kob- linger og vandtilslutning 6x13 meter slange 21.12.07 Løftehøjde 40 meter 6-8 kubikmeter pr. time Sydleasing Serienr mørtelværk: 8200458305 Serienr. computer: KMO9624ON7842 964.000 kr. excl. moms 3 enh. Soroto tvangsblan- der 120 liter Serienr. 440460-632 440460-884 440460-022, ialt 30.000 kr. excl. moms 3 enheder Soroto tvangs- blander 300 liter Serienr. 440486-188 440486-189 440486-190 i alt 45.000 kr. excl. moms 3 enheder Soroto trans- portbånd 4,5 meter Serienr. 41450-625 44450-631 44450-632 Enhedspris excl. moms 28.200 kr., i alt beregnet til 84.600 kr. excl. moms 2 enheder Soroto trans- portbånd 6 Serienr: 66400-06 66400-011, i alt excl. moms 76.000 kr.

Soroto transportbånd er nævnt i Vidne 13's liste over V2 Tr. v/ Vidne 2 fiktive serienumre på solgte leasingaktiver. Mørtelværk, computer og Soroto tvangsblander er ikke nævnt i listen side 95

Der er ikke angivet mærke for mørtelværket og computer. Men Københavns Politi har undersøgt serienumrene hos Putzmeister og deres Anonymiseret ind- til 2013, V14 A/S . Se under forhold 4.

Vedrørende eksistensen af Soroto transportbånd med de pågældende serie- numre og tvangsblandere se under forhold 17 B

Forhold 33 Leasingaft. Leverandør Leverancegod- Faktura fortsat kendelse Udstyr Faktura nr. Modregning af Faktura dato Udstyr 1. leasingydelse Dato Underskrevet af Udstyr Dato Andet Underskrevet af V2 Tr. Nej Ekstraordinær le- Leasingaftale asingydelse A0012151 Faktura nr. 1391 251.250 kr. inkl. 25.02.2008 moms må ifølge Dynapac asfal- fakturaen mod- tudlægger model Dynapac asfalt regnes ved beta- S5C-VB-125 udlægger Model ling Serienr: ACC S5C-VB-125 5450029-08 NR. ACC5450029-08 25.02.08 Vægt 5,4 tons Vidne 1 Arbejdsbredde 1,2 til 3,1 meter 27.02.08 Ekstra tilbehør Sydleasing Gasopvarmning Højderegulering Niveauregulering Vibrationstromle

Den omhandlede maskine er nævnt i Vidne 13's liste over V2 V2 Tr. v/ Vidne 2 fiktive serienumre på solgte leasingaktiver.Tr.

Vedrørende eksistensen af Dynapac asfaltudlægger med det pågældende se- rienummer se under forhold 9. side 96

Forhold 34 Leasingaft. Leverandør Leverancegod- Fakturar fortsat kendelse Udstyr Faktura nr. Modregning af Faktura dato Udstyr den 1. leasingy- Dato delse Underskrevet af Udstyr Dato Underskrevet af Andet V2 Tr. Nej Leasingaftale A0013978 Faktura nr. 1464 15-07-2008 Terex 4013 tele- Terex model skoplæsser 4013 teleskop- læsser incl. 09.07.08 mandskabskurv, Vidne 1 fjernbetjening, 16.07.08 skovl, pallegaffel Sydleasing samt kranbom. nr.: 17628

Forholdets maskine er nævnt i Vidne 13's liste over V2 Tr. v/ Vidne 2 fiktive serienumre på solgte leasingaktiver.

Se om eksistensen af Terex 4013 teleskoplæsser under forhold 2 side 97

Nordisk Finans Leasing A/S Forhold 35 Leasingaft. Leverandør Leverancegod- Faktura fortsat kendelse Udstyr Faktura nr. Modregning af Faktura dato Udstyr 1. leasingydelse Dato Underskrevet Udstyr Dato Andet Underskrevet af Nej Leasingaftale nr. V2 Tr. NF00372 Faktura nr. 1161 1 stk. Probst WM 19.09.06 204 Robotech stenlæggervogn. Stenlæggervogn Der henvises til Probst leverandørens Stelnr. faktura for nær- 90000906-2006 mere spec. af ud- Model WM204 styret Robotec hydrau- lisk 18.09.06 M/lukket fører- Vidne 1 hus, varme og joystick 22.09.06 Incl. tængerr Nordisk Finans Leasing A/S

Overdraget til Nordea Finans A/ S den 22/9 2006

Forholdets maskine er nævnt i Vidne 13's liste over V2 Tr. v/ Vidne 2 fiktive serienumre på solgte leasingaktiver.

Politiet har via Interpol indhentet oplysninger om stelnumre på stenlægger- vogne hos Probst Greiftechnik Verlegesysteme GmbH, Tyskland:

1 stenlæggervogn af mrk. Probst model WM 204, serienummer 90000906- 2006 [forhold 45] 1 stenlæggervogn af mrk. Probst model WM 204, serienummer 40000504- 2007 [forhold 52 - se også der bemærkning om det forelagte serienummer] side 98

Af svaret fra Interpol fremgår bl.a.:

"...De oplyste typebetegnelser WM 204 er åbenbart falske. De skulle rigtigt lyde på VM 204. Det er ikke muligt at henføre de anførte serie- numre til noget. Det er hér kun muligt på sikker måde at henføre mas- kinerne via stelnumrene. Disse befinder sig bag motorhjelmen på ven- stre side bag førerhuset. På grundlag af stelnumrene kan også findes frem til køberne." side 99

Forhold 36 Leasingaft. Leverandør Leverancegod- Faktura fortsat kendelse Udstyr Faktura nr. Andet Faktura dato Udstyr Dato Modregning af Underskrevet af Udstyr Dato 1. leasingydelse Underskrevet af V2 Tr. Nej Faktura fortsat:

Leasingaftale NF 3 enheder Soroto trans- 00761 Faktura nr. 1277 portbånd 6m 126.900 kr. excl moms 09.07.2007 Levering og transport Bl.a. 2.600 kr. excl. moms

9 stk tvangsblan- Bl.a.: dere Anklageskriftet 3 enh. Soroto tvangsblan- 3 stk. transport- der 120 l har anført bånd á 4,5 m nr. 080852-521 NF00361 som nr. 080852-496 nummeret på lea- 3 stk. transport- nr. 080852-497 bånd á 6 m 33.600 kr. excl. moms singaftalen Fakturaen vedrø- 3 enh. Soroto tvangsblan- Der henvises til der 300 l rer bl.a. enCaddy leverandørens nr. 080840-551 G5 super pumpe- nr. 080840-552 faktura for speci- nr. 080840-553 station fikation af udsty- 49.500 excl. moms Nr. ret 3 enh. Soroto tvangsblan- 31201000476182 der 100 l 182.000 excl. nr. 0808320-123 Leasingaftalen er nr.0808320-125 moms transporteret til- nr.0808320-126 Mobilblandetårn 28.500 kr. excl moms Nordea Finans A/ Nr. S 3 enheder Soroto trans- 3120000032864 portbånd 4,5 m incl kørevogn 46.000 excl. nr 41450-22 moms nr 41450-23 nr 41450-24 som ikke er 103.500 excl. moms nævnt i ankla- Fakturaen fortsætter i geskriftet, men sidste kolonne som indgår i an- klageskriftets op- gørelse af bedra- geriet.

Forholdets maskiner, bortset fra Soroto tvangsblandere, er nævnt i Vidne 13's liste over V2 Tr. v/ Vidne 2 fiktive serienumre på solgte leasingaktiver.

Se om eksistensen af Soroto transportbånd med de pågældende serienumre side 100

og Soroto tvangsblandere under forhold 17 B.

Forhold 37 Leasingaft. Leverandør Leverancegod- Faktura fortsat kendelse Udstyr Faktura nr. Udstyr Modregning af Faktura dato Dato 1. leasingydelse Dato Underskrevet nderskrevet af Udstyr Andet

Leasingaftale V2 Tr. Nej NF00792 Faktura nr. 1293 2 stk. minigraver 10.08.2007 New Holland E9sr 2 stk. New Hol- Leveres med 5 land minigravere planerskovle E9SR leveret størrelse 300 og med bekuskift 600 Serienr. PWA402114 8/8 2007 PNA611420 Vidne 1 samt 2 stk. pla- nerskovle størrel- se 300 og 15/8 2007 3 stk. planerskov- Nordisk Finans le størrelse 600 Leasing A/S

Leasingaftalen er transporteret til Nordea Finans A/ S den 15. august 2007

Forholdets maskiner er nævnt i Vidne 13's liste over V2 Tr. v/ Vidne 2 fiktive serienumre på solgte leasingaktiver.

Se om eksistensen af New Holland minigravere med de pågældende serie- numre under forhold 10. side 101

De Lage Landen Danmark Forhold 38 Leasingaft. Leverandør Leverancegod- Faktura fortsat kendelse Udstyr Faktura nr. Modregning af Faktura dato Udstyr 1. leasingydelse Dato Underskrevet af Udstyr Dato Andet Underskrevet af

Leasingaftale nr. V2 Tr. Ja 8498182 Faktura nr 1396 Bl.a.: 29.02.2008 1 stk. Dynapac asfalt udlægger Dynapac Asfaltudlægger Model s5c-vb-125 model s5c-vb- Vægt 4,5 tons 125, vægt 4,5 Arbejdsbredde fra 1,2 til 3,6 meter tons Gas opvarmning 1 stk. Kombit- Højde regulering Niveau regulering'NR romle model ACC8921034-08 ABG CR24, vægt 1.062.000 excl. moms 2,4 tons 2 enheder Kioti minitrak- 2 stk. Kioti trak- tor DK 451 Monteret med kost foran torer, model 451, og sprøjte anlæg bagpå, monteret med NR 3258412Y54KL 6508402J63HH kost foran og i alt 577.000 kr. excl sprøjte anlæg moms

bagpå Faktura i alt incl. moms 2.250.000 28.02.08 kr. Vidne 1

udateret De Lage Landen Finans Danmark

Leasingaftalen er den 25. marts 2008 overdraget til Skandinaviska Enskilda Bank (SEB)

Forholdets maskiner er nævnt i Vidne 13's liste over V2 Tr. v/ Vidne 2 fiktive serienumre på solgte leasingaktiver. side 102

Se om eksistensen af Dynapac asfaltudlægger med det pågældende stel/seri- enummer forhold 9.

Se om eksistensen af Kioti minitraktorer med de pågældende stel/serienumre forhold 24

Ikano Finans A/S Forhold 39 Leasingaft. Leverandør Leverancegod- Faktura fortsat kendelse Udstyr Faktura nr. Modregning af Faktura dato Udstyr 1. leasingydelse Dato Underskrevet af Udstyr Dato Andet Underskrevet af Leasingaftale nr. V2 Tr. . Nej Af fakturaen 614754 fremgår bl.a.: Faktura nr. 1188 Bl.a.: 18.12.2006 "Udbetaling kr. 2 stk. Soroto 75.000,00 + tvangsblander Udstyr, som i lea- moms er pr. 100 liter singaftale, nær- 18.12.06 indgået mere specificeret til leverandør" 13.02.06 Vidne 1 samt 2 enheder Soroto tvangsblander 28.02.06 140 liter Ikano Finans A/S Serienr. 2814963 - 2814964

pris for tvangs- blandere 24.000 excl. moms

Faktura i alt 312.500 kr. inkl. moms

Forholdets maskiner er ikke nævnt i Vidne 13's liste over V2 V2 Tr. v/ Vidne 2 fiktive serienumre på solgte leasingaktiver.Tr. side 103

Se om eksistensen af Soroto tvangsblandere med serienumre under forhold 17 B

Forhold 40 Leasingaft. Leverandør Leverancegod- Faktura fortsat kendelse Udstyr Faktura nr. Modregnet 1. le- Faktura dato Udstyr asingydelse Dato Underskrevet af Udstyr Dato Andet Underskrevet af V2 Tr. Nej Leasingaftale nr. 627726 med V3 Faktura nr. 1453 V3 ApS ApS 18-06-08

Bl.a.: Bl.a.: 2 stk. new hol- 2 enheder New land minigraver Holland minigra- E9SR ver E9SR 1 stk. nr. PO6585445 kipbar planersk- og PO6532485 ovl, 1 stk. 40 skovl u/tænder 10.09.08 nr. PO6585445 Vidne 3 og PO6532485

Pris i alt 285.000 19.06 2008 Ikano excl. moms Finans A/S Faktura i alt 500.000 kr. inkl. moms.

Anklageskriftet omfatter de to minigravere, men værdien heraf er i ankla- geskriftet begrænset til 256.250 kr.

Forholdets maskiner er nævnt i Vidne 13's liste over V2 Tr. v/ Vidne 2 fiktive serienumre på solgte leasingaktiver.

Se om eksistensen af E9SR New Holland minigravere med de pågældende serienumre under forhold 10 side 104

DJS Leasing A/S Forhold 41 Leasingaft. Leverandør Leverancegod- Faktura fortsat kendelse Udstyr Faktura nr. Modregning af Faktura dato Udstyr 1. leasingydelse Dato Underskrevet af Udstyr Dato Andet

Underskrevet af Leasingaftale V2 Tr. Nej Af fakturaen nr.1001690 fremgår at udbe- Faktura nr. 1389 taling 80.000 Kalmar DC 10 22-02-2008 incl. moms er -600 indgået til leve- S/N DPL Udstyr som i lea- randør, og må 16100124 singaftale fratrækkes. årg. 2005

22.02.08 Vidne 1

25.02.2008 DJS Leasing A/S

Forholdets maskine er nævnt i Vidne 13's liste over V2 Tr. v/ Vidne 2 fiktive serienumre på solgte leasingaktiver.

Vidne 28 har vedstået mailkorrespondance, ekstrakt 41-44, forhold 41 s. 16-17. Hun har oplyst, at Person 11 var ansat hos producenten Kalmar i Sverige. Det fremgår bl.a.

Sendt til Person 11 den 22. september 2009:

"Det er ikke sikkert at du kan hjælpe mig med denne forespørgsel, men findes der en maskine med serie nr. DPL16100124 (DC10-600) produceret af Kalmar?!

Sendt til Vidne 28 den 22. september 2009:

"Maskinen er tillverkad av Kalmar nogon gånga på slutet av 80-talet, ev b. början av 90-talet til Clark i Tyskland. side 105

Så här ser ett maskinnummer ut för denne produkten. C1630.0009.8035. Vill du se om du kan få fram mer info."

Forhold 42 Leasingaft. Leverandør Leverancegod- Faktura fortsat kendelse Udstyr Faktura nr. Modregning af Faktura dato 1. leasingydelse Dato Udstyr Underskrevet af Udstyr Andet Dato Underskrevet Leasingaftale nr. V2 Tr. Ja Af fakturaen 10019967 fremgår: Faktura nr. 1471 Udstyr, som lea- Terex 4013 tele- 31.07.2008 singaftale "Der må ved skoplæsser m/ modtagelse af kranbom & 2 enheder Terex Underskrifter helt denne faktura mandskabskurv Model 4013 tele- utydelige i eks- modregnes årgang 2008 skoplæsser, incl. trakt. 155.000,00 + mandskabskur, moms til ekstra- Terex 4013 tele- fjernbetjening, ordinær leasingy- skoplæsser m/ skovl, pallegaffel delse." kranbom og samt kranbom mandskabskurv nr.: 19438 årgang 2008 nr.: 18668 pris pr. enhed 29.07.08 775.000 excl. Vidne 1 moms

i alt 1.937.500 kr. 01.08.08 incl. moms DJS Leasing A/S

Forholdets ene maskine med stelnr. 18668 er nævnt i Vidne 13's liste over V2 Tr. v/ Vidne 2 fiktive serienumre på solgte leasin- gaktiver.

Se om eksistensen af teleskoplæsser med de anvendte stel/serienumre under forhold 2 side 106

Dansk Erhvervsfinansiering A/S Forhold 43 Leasingaft. Leverandør Leverancegod- Faktura fortsat kendelse Udstyr Faktura nr. Modregning af Dato Faktura dato Udstyr 1. leasingydelse

Underskrevet af Udstyr Dato Andet Underskrevet af Leasingaftale nr V2 Tr. : Leverancegod- En anden leve- A 01489 Faktura nr. 1449 kendelse randør står for 04.06.2008 levering af et mo- Bl.a. Udstyr som i lea- bilt knuseanlæg Rhino Betonknu- Rhino Betonknu- singkontrakt, Terex Pegson, ser RHL 532 ser RHL 532 men uden angi- som indgår i lea- Årgang 2008 For montering på velse af serienr. singaftalen Serienr. graver vedrørende Rhi- 32510596-08 Vægt 3 tons no Betonknuser Der henvises til Kapacitet 28-36 leverandørens tons 04.06.08 faktura for yderli- medflg. svejst Vidne 1 gere specifikation fæstebeslag af udstyret. nr. 32510596-08

04.06.08 345.000 kr. incl. Vidne 1 moms

10.06. 08 Dansk ErhversFi- nansiering A/S

Forholdets maskine er nævnt i Vidne 13's liste over V2 Tr. v/ Vidne 2 fiktive serienumre på solgte leasingaktiver.

Se om eksistensen af en Rhino betonknuser med det omhandlede stelnr/seri- enummer under forhold 13 side 107

Forhold 44 Leasingaft. Leverandør Leverancegod- Andet kendelse Udstyr Faktura nr. Faktura dato. Udstyr Dato Underskrevet f Udstyr Dato Underskrevet Leasingaftale V2 Tr. Ja A01590 Faktura nr. 1456 Udstyr som i lea- Bl.a. 26-06-2008 singkontrakten

Fabriksny tele- Bl.a. 04.07.08 skoplæsser Terex Vidne 1 model Tele Gla- Teleskoplæsser diator Terex Model Te- Årgang 2008 se- le lift Gladiator 8 rienr.: 14221-08 meter lift Nr: 14221-08 30.08.08 225.000 kr. excl. Vidne 1 moms

Den samlede pris 10.07.08 fakturerede pris Dansk Er- var 1.725.000 kr. hvervsfinansie- ring A/S

Forholdets maskine er ikke nævnt i Vidne 13's liste over V2 Tr. v/ Vidne 2 fiktive serienumre på solgte leasingaktiver.

Se om eksistensen af en Teleskoplæsser Terex model Tele Lift Gladiator 8 meter lift med det omhandlede stelnr/serienummer under forhold 2 side 108

Nordea Finans Danmark A/S Forhold 45 Leasingaft. Leverandør Leverancegod- Faktura fortsat kendelse Udstyr Faktura nr. Modregning af Faktura dato Udstyr 1. leasingydelse Dato Underskrevet af Udstyr Dato Andet Underskrevet af Leasingaftalen nr. V2 Tr. Ja 10495261/LVO/ TRA Faktura nr. 1279 Mørtelværk, 11.07.2007 blandingscompu- ter, vægte mv. Fuldautomatisk mørtelværk incl. 09.07.07 blandings com- Vidne 1 puter Vægte, silo samt vandtank 12.07.07 Mørtelpumpe 6-8 Nordea Finans kubikmeter pr. ti- me Løftehøjde 40 meter Slanger, koblin- ger og vandtil- slutning 6 x 13 meter slange Opsætning, pro- grammering af cpu Test af vandtryk samt løfteevne Serienr. mørtel- værk: QNE582HI9635 Serienr. compu- ter: 63548700254PJ K2

Forholdets maskine er ikke nævnt i Vidne 13's liste over V2 Tr. v/ Vidne 2 fiktive serienumre på solgte leasingaktiver. side 109

Der fremgår ikke mærke på mørtelværket i V2 Tr.'s faktura, men poli- tiet har spurgt Putzmeister Concret Pumps GmbH om eksistensen af et Putzmeister mørtelværk med computer med de pågældende serienumre. Se forhold 4. side 110

Forhold 46 Leasingaft. Leverandør Leverancegod- Faktura fortsat kendelse Udstyr Faktura nr. Modregning af Faktura dato Udstyr 1. leasingydelse Dato Underskrevet af Udstyr Dato Andet Underskrevet af Dato V2 Tr. Ja Stykprisen for 3 Leasingaftale Soroto transport- nr. 10977711/ Faktura nr. 1356 Udstyr: Mørtel- bånd 4,5 meter LVO/BWN 28.12.07 blander Serienr.: er i fakturaen an- Fuldautomatisk mørtel- jvf faktura ført med 28.200 Mørtelblander værk incl. blandingscom- kr. excl. moms. Specifikation puter + vægte 28.12.07 Som i alt er an- Silo og vandtank fremgår af faktu- Mørtelpumpe, slanger, Vidne 1 ført 84.600 kr. ra fra leverandø- koblinger og vandtilslut- incl. moms ning ren 6x13 meter slange Løftehøjde 40 meter 6-8 kubikmeter pr. time 27.12.07 Serienr mørtelværk: Vidne 1 3228459601 Serienr. computer JY84520LK9654 964.000 kr. excl. moms

28.12.07 3 enheder Soroto tvangs- Nordea Finans blander 120 liter i alt 30.000 excl. moms Danmark A/S 440460-006 440460-855 440460-398 I alt 30.000 kr. excl. moms

3 enheder Soroto tvangs- blander 300 loter serienr. 440486-334 440486-334 440486-335 I alt 45.000 kr. excl. moms

3 enheder Soro transport- bånd 4,5 meter Serienr, 45554-688 45554-689 45554-690 I alt 84.600 kr. excl. moms

2 enheder Soroto trans- portbånd 6 meter Serienr. 60033-21 og 60033-121 i akt 76.400 excæ- ,p,s

Kun de 5 Soroto transportbånd er nævnt i Vidne 13's liste over " V2 Tr. v/ Vidne 2 fiktive serienumre på solgte leasingaktiver". side 111

Der fremgår ikke mærke på mørtelværket i V2 Tr.'s faktura, men poli- tiet har spurgt Putzmeister Concret Pumps GmbH om eksistensen af et Putzmeister mørtelværk med computer. Se forhold 4.

Se om eksistensen af Soroto transportbånd med de omhandlede serienumre og Soroto tvangsblandere under forhold 17 B.

Forhold 47 Leasingaft. Leverandør Leverancegod- Faktura fortsat kendelse Udstyr Faktura nr. Modregning af Faktura dato Udstyr 1. leasingydelse Dato Underskrevet af Udstyr Dato Andet Underskrevet af Leasingaftale nr. V2 Tr. Nej 11045073/LVO/ TBR Faktura nr. 1367 22.01.2008 Fuchs Materiale Håndteringsmas- Fuchs Maeriale kine, type MHL Håndteringsmas- 350 kine Serie nr. 622 412 Model MHL 350 1114 Serienr.: 622 412 1114 21.01. 08 4 punkts afstøt- Vidne 1 ning Hydraulisk høj- 22.01.08 deregulerbar ka- Nordea Finans bine Danmark A/S 15 meter række- vidde Serienumrene er Centralsmøre an- tilføjet i hånd- læg skrift Magnetanlæg 11KW Monteret med fuchs polypgrap MDMS-0,6

Faktura nr. 1367 22.01.2008 Forholdets maskine er nævnt i Vidne 13's liste over V2 Tr. v/ Vidne 2 fiktive serienumre på solgte leasingaktiver. side 112

Vidne 29 har vedstået mailkorrespondance, ekstrakt Nordea Fi- nans, forhold 45-48, s. 136 f, for sit vedkommende. Det fremgår heraf, at politiet har spurgt ham om eksistensen af Fuchs håndteringsmaskine model MHL 350 serie nr. 6224121114 [forhold 47] Fuchs håndteringsmaskine model MHL 350 serie nr. 2354111142 [forhold 48]

Det fremgår bl.a. af Vidne 29's besvarelse i mail af 26. januar 2010:

"På alle maskiner er serie nummeret opbygget på samme måde, såle- des de 6 første cifre er en kode relaterende til maskintypen (eks. Fuchs MHL 350 er startende med 350210. ... De sidste mange år har det været således. 10-12 år. ... De i Excel skemaet anførte maskiner udfor Kiesel Scandinavia A/S er ikke med korrekt Serie nr. kode og de sidste 4 cifre er for 1146s ved- kommende solgt i Sverige og 1114 i Ungarn."

Det er dokumenteret, at Kiesel Scandinavia har solgte en Fuchs MHL 350 serienr: 3502101026 årgang 2005 timetal 2825 til V1 ApS . Af fakturaen fremgår: "Er referens T1 " [forhold 8] side 113

Sparbank A/S Forhold 48 Leasingaft. Leverandør Leverancegod- Faktura fortsat kendelse Udstyr Faktura nr. Modregning af Faktura dato Udstyr 1. leasingydelse Dato Underskrevet af Udstyr Dato Andet Underskrevet af Leasingaftale nr. V2 Tr. Nej A005704

FUCHS materia- Faktura nr. 1375 le håndterings- 22.01.2008 maskine, årg. 05, type MHL 350 FUCHS materiale håndte- m/tilbehør ringsmaskine Type: MHL 350 Serienr. 235 411 serie nr. 235 4111 1142 1142 Årgang 2005 I normal seriemæssige ud- førelse og derudover udru- 01.02 2008 stet med følgende massivgummi dæk Vidne 1 4 punkts afstøtning hydraulisk højderegulator læsse udstyr, 15 m række- vidde 05.02.2008 centralsmøringsanlæg af typen Lincoln Sparbank A/S - Magnetanlæg 11 kW med Leasing kabel frem til arm Radio med CD afspiller Aftagelig rotorblink 4 ekstrastore arbejdslyg- ter, 2 på læssearn og 2 på kabinetage foran Cyklon vorfilter 1 Fuchs polygrab, Type MDMS-06 indhold 0,6 m3 halvlukkede polypper mekanisk hurtigskifte som grab ophæng.

Forholdets maskine er nævnt i Vidne 13's liste over V2 Tr. v/ Vidne 2 fiktive serienumre på solgte leasingaktiver.

Se om eksistensen af en Fuchs materialehåndteringsmaskine med det pågæl- dende serienr. under forhold 47 side 114

Forhold 49 Leasingaft. Leverandør Leverancegod- Faktura fortsat kendelse Udstyr Faktura nr. Modregning af Faktura dato Udstyr 1. leasingydelse Dato Underskrevet af Udstyr Dato Andet Underskrevet af

V2 Tr. Nej Leasingaftale nr. A006102 Faktura nr. 1460 02.07.2008 Mecalac 14 tons graver med 3 delt Mobilkran Unic bom incl. tilbe- 295 hør, jf. ordrebek- Diesel motor på- ræftelse 2476 fra monteret med el- V2 Tr. kit 380 v 4 slået 5 leds løf- Ordrebekræftel- te bom fjernbetje- sen omhandler de ning samme maskiner Larvefødder som faktura nr. løfteevne 2,9 tons 1460 løftehøjde 8,4 metter 27.06. 2008 nr. 6002154741 Vidne 1 vh 475.000 kr. excl. moms 04.07.08 Sparbank A/S - Mecalac 14 tons leasing graver med 3 delt bom incl. 3 skovle samt hydraulisk planerskovl nr. V44 125 1254-8 1.100.000 excl. moms.

Faktura i alt 3.762.500 kr. side 115

Forholdets maskiner er nævnt i Vidne 13's liste over V2 Tr. v/ Vidne 2 fiktive serienumre på solgte leasingaktiver.

Københavns Politi har spurgt Vidne 30 fra agenturvirksomheden Vid V16 ApS om eksistensen af den omhandlede Unic Kran med det omhandle- ne 29's de serienummer. Vidne 30 har i retten vedstået korrespondancen for sit vedkommende. Det fremgår bl.a. af hans svar af 28. januar 2010:

"Vi har ikke importeret en maskine med dette s/n - det opgivne num- mer fiktivt - se næste svar.

...

s/n skal være opbygget på følgende måde URW295 (model) + 29CXXXX (serienumer = 13 tegn)

...

Vi har haft agentur på disse kraner siden 2005 og serienummer har ifølge vores oplysning fra producenter altid været opbygget på samme måde."

Unic Cranes Europe har på en forespørgsel på den omhandlede Unic Kran oplyst, at nævnte serienummer ikke vedrørte noget af deres udstyr.

Se om eksistensen af Mecalac gravemaskine med det omhandlede serienum- mer under forhold 26 side 116

Forhold 50 Leasingaft. Leverandør Leverancegod- Faktura fortsat kendelse Udstyr Faktura nr. Modregning af Faktura dato Udstyr 1. leasingydelse Dato Underskrevet af Udstyr Dato Andet

Leasingaftale nr. V4 A/S V2 Tr.'s A006262 Faktura nr. 2361 fakturerede Daewoo 225 LC- 14.08.2008 V4 A/S for V incl. hydr. fæ- Dossan 225LC-V forholdets maski- ste graveskovl, S/N 50286 09007 ner ved tiltplaner, årg. årg. 2006 2006 - serienr. timer 1400 Faktura nr. 1478 50286 1.030.000 kr. 18-08.2008 Sortergrab IMI excl. moms Daewoo 225 LV-V Hydraulikham- Incl. Hydr. fæste Årgang 2006 Timer 1400 mer, 2 ton, IMI, 1graveskovl, 1 s/n 50286-0907 serenr. 09007 tiltplaner incl. hyd. fæste 1 graveskovl Sotergrap 1 tilt planer Daewoo 225 LC- Hydr. Hammer 2 1 sotergrap

V incl. hydre fæ- ton. Imi 170 Hyd. hammer 2 ton IMI ste, graveskovl, S/N 09007 170

tiltplaner, årgang Daewoo 225 LC-V 2006 - serienr. Doosan 225LC-V Årgang 2006 Timer 1600 50319 S/N 50319-08607 s/n 50319-08607 Sortergrab IMI årg. 2006 incl. hyd fæste 1 graveskovl Hydraulikham- timer 1600 1 tilt plander'1 sotergrap mer, 2 ton, IMI Inkl. Hydr. fæste, 170, serienr. 1 graveskovl, 1 Hyd hammer 2 ton IMI 170 08607 tiltplaner skovl Sotergrap I alt 3.487.500 kr. 13.08.08 Hydr. Hammer 2 incl. moms Sparbank A/S ton. Imi 170 Leasing S/N 08607

14.08.08 I alt 3.662.500 kr. Vidne 1 incl. moms

Forholdets to Daewoo maskiner er nævnt i Vidne 13's liste over V2 Tr. v/ Vidne 2 fiktive serienumre på solgte leasingaktiver. side 117

Vidne 16 har vedstået korrespondance med bl.a. politiet om de af det- te forhold omhandlede maskiner.

Se om eksistensen af forholdets maskiner under forhold 5 side 118

Siemens Financiel Service Forhold 51 Leasingaft. Leverandør Leverancegod- Faktura fortsat kendelse Udstyr Faktura nr. Modregning af Faktura dato Udstyr 1. leasingydelse Dato Underskrevet af Udstyr Dato Andet Underskrevet af Leasingaftale nr Faktura 1361 Ja Faktura fortsat: 714651 08.01.08 30 enheder Norton antivi- rus 30 stk. arbejds- 5 enheder HP Pavillon A 8/1-08 2 enheder Window SBS 6133, SC stationer Intel Core, 2, 2 gb DDR- Server 2003 -20 klienter 1 enhed HP Proliant ML SDRRAM 350 G5 Server 500 GB harddisk 4/1- 08 MS Vista Serienr. iflg bilag D Belkin USB 2.0 kabel Vidne 1 Serienr. iflg. bilag A.

15 enheder Acer Media PC 1,8 GHZ intel Celeron 2x512 DDR, 320 GB 11/1-08 harddisk MS Vista Siemens Financi- Serienr. iflg. bilag B el Services 30 enheder HP Photos- mart D 6160 Serienr iflg. bilag C

25 enheder Samsung 2032BW TFT Skærm Serienr iflg. bilag E

5 enheder Samsung 2232 BW TFT skærm Serienr. iflg. bilag F

30 enheder MS Office 2007

Forholdets maskiner er ikke nævnt i Vidne 13's liste over V2 V2 Tr. v/ Vidne 2 fiktive serienumre på solgte leasingaktiver.Tr.

V2 Tr.'s faktura var som det fremgår vedhæftet bilagene A-F

De Lage Landen Finans Danmark har i henhold til en leasingkontrakt med V1 ApS ved fogedforretning i januar 2009 fået udleveret computerudstyr fra V1 ApS' adresse. Vidne 1 underskrev den. 21. august 2007 lejeaf- tale med De Lage Landen vedrørende diverse fabriksnye servere og pc'ere, og computerudstyret blev faktureret De Lage Landen af V2 Tr. ved side 119

faktura 1341 af 28. november 2007.

Bilagene A-F til fakturaen til De Lage Landen oplyser som bilagene A-F til fakturaen til Siemens Financiel Services om serienumrene på udstyret.

Serienumrene i begge bilag A, 5 Hp Pavillion PC, starter med chz.

Serienumrene i bilag B, Acer Multimedia pc,som består af 22 tal og bogsta- ver er fuldstændigt identiske bortset fra bogstav og cifre 10, 11, 12, 13 og 14.

Serienumrene i bilag C, HP Photosmart D6160, er fuldstændigt identiske, bortset fra, at de to begyndelsesbogstaver i serienummeret på ialt 10 bogsta- ver og tal adskiller sig.

Der er ingen sammenfald mellem de to fakturaers bilag D, henholdsvis De Lage Landen, Serienr. Microsoft Wireless desktop 5000 tastatur + mus og forhold 51, HP Proliant ML 350 Server.

Serienumrene i bilag E (Samsung 2032 BW tft skærm) er fuldstændigt iden- tiske bortset fra bogstaver/cifre 7, 8, 9 og 10 i serienumret på i alt 14 cifre og bogstaver.

Serienumrene i bilag F (Samsung 2232 BTW tft skærm) begynder i begge tilfælde med pe22h. I de to første serienumre adskiller cifre/bogstaver nr 7, 8, 9 og 10 sig fra hinanden. I de sidste fire serienumre er det de sidste 6 tal i serienummeret på ialt 14 cifre og bogstaver, der adskiller sig. side 120

GE Capital Solutions Equipment Financing Forhold 52 Leasingaft. Leverandør Leverancegod- Andet Udstyr Udstyr kendelse dato Faktura Udstyr underskrevet Dato Dato Underskrevet V4 A/S Faktura 1745 fra Leasingaftale nr. Faktura nr. 1745 V4 A/S fortsat 30030882-0 19.09.2007 2 stk. Fuldautomatisk møtrelværk incl. blanding Bl.a. computer Vægte samt silo 1 stk Caddy G5 pumpesta- tion, serienr. Bl.a. og vandtank 6 x 13 meter slange Mørtelpumpe 6-8 335220101745956 Caddy G5 pumpestation kubikmeter pr. time Løfte- 1 stk Mobil blande-tårn, Serienr. højde 40 m Slanger, kob- serienr. 335220101745956 linger og vandtilslutninger 3350468552011451 210.000 kr. excl. moms Mørtelværker Serienumre KNU5624856J05 og 1 stk. stenlæggervogn Mobil blandetårn komplet HNE6531450P38 Probst - Model WM204 med slange 25 meter Computere Serienumre Robotec, Serienr. 6 stk blandebøsninger for 03658876LP08 og 50000501-2007 vægpuds og gulvpuds 95200549FF84 6 stk. blandesnegle pris 2 x 1.492,470 kr. 1 stk. Neuson 8003 komplet håndtag med luft- excl. moms Serienr. 03091 udtag Serienr. Opsætning og levereing af 33504685520145 mørtel/betonværk 1 stk. Fuldautomatisk 184.800 kr. excl. moms Programmering af cpu mørtelværk trykprøvning af slanger/ Serinr. Stenlæggervogn Probst koblinger KNU5624856J055 Model WM 204 Robotec Vandtest (mørtelsværk)& hydraulisk m/lukket fører- Levering /opsætning af 03658876LP08 hus, varme og joystick Caddy C5 pumpestation (Computer) inc. 4 tænger test/trykprøvning 1 stk. fuldautomatisk mør- Stel nr. 50000504-2007 15.750 kr. excl. moms telværi Serienr. 489.300 excl. moms HNE6531450P385 (Mørtelværk)&95200549 Neuson 8003 8 tons gra- Den samlede fak- FF84 (Computer) ver med hydraulisk skift tura er på samt forplade S/N 03091 N 7.054.687,50 og Skovl 400 u/tænder der kan med fri- skovl 900 u/tænder skovl 600 m/tænder gørende virkning Planerskovl 1600 m/kip modregnes Planerskovl u/kip Sotergrap MD40S monte- 705.468,75 kr. ret med rotator hydraulik Hydrauliske Neuson hammer V2 Tr.'s Alle med slanger og be- konto er angivet i slag for montering 840.000 kr. excl moms faktura nr. 1315 af 19.09.2007 til V4 A/S . Se om denne faktura ne- denfor*

* V2 Tr. fakturerede V4 A/S de samme aktiver, som V4 A/S fakture- side 121

rede leasingselskabet for. Forholdets maskiner er identificeret identisk med forholdets maskiner i V4 A/S' faktura, bortset fra mørtelværk/betonværk 2 stk., hvor det fremgår, at de er af mærket Putzmeister. Priserne på maskiner og opsætning er noget reducerede i forhold til V4 A/S' faktura: Caddy G5 pumpestation er faktureret med 200.000 kr. excl. moms Mobil blandetårn er faktureret med 176.000 kr. excl. moms. Probst stenlæggervogn er faktureret med 466.000 kr. excl. moms Neuson 8 tons graver er faktureret med 800.000 kr. excl. moms 1 stk mørtelværk Putzmeister er faktureret med 1.421.400 kr. excl. moms 1 stk betonværk Putzmeister er faktureret med 1.421.400 kr. excl. moms Opsætning af mørtelværk/betonværk samt Caddy C5 pumpestation er faktu- reres med 15.000 kr. excl. moms.

V2 Tr.'s samlede faktura er på 6.718.750 kr. incl. moms

Forholdets maskiner er, bortset fra et Puzmeister mørtelværk og et Putzmei- ster betonværk, nævnt i Vidne 13's liste over V2 Tr. v/ Vid Vidne 2 fiktive serienumre på solgte leasingaktiver. ne 2

Se om eksistensen af en Probst stenlæggervogn med det omhandlede serie- nummer under forhold 35. Bemærk, at Probst er foreholdt serienr. 40000504-2007

Se om eksistensen af Caddy G5 med det omhandlede serienummer under forhold 31

Se om Neuson 8003 graver under forhold 19. Det fremgår her, at Neuson 03091N er identisk med en maskine, serienr. AD05647, og at denne maski- ne er solgt til V2 Tr. . Fakturaen til V2 Tr. var på 828.750 kr. incl. moms og er dateret den 23. november 2006. V1 ApS indgik den 15. no- vember 2006 en leasingaftale med SG Finans Danmark vedrørende denne maskine med anførte serienr. AD 05647. V2 Tr. fakturerede SG Fi- nans med 1. mio. kr. incl. moms for en Neuson 8003 8 tons graver med hyd- raulisk skift samt forplade serienr.: AD 05647 ved faktura 1171 af 21. no- vember 2006.

Serienumrene på de omhandlede Putzmeister mørtelværker og computere er ikke foreholdt Putzmeister Pumps GmbH, men er foreholdt Vidne 31 , som har vedstået sin del af korrespondancen:

Vidne 31's mail af 5. februar 2010:

"Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal besvare dine spørgsmål.

For det første ved jeg ikke hvad der menes med "fuldautmatisk mørtel- værk", side 122

For det andet fremstiller Putzmeister ikke mørtelværker. Putzmeister fremstiller betonpumper og mørtelpumper.

Vi har forhandling af Putzmeister maskiner for Danmark og importe- rer dem fra Tyskland.

Det er da muligt, at dem som har produceret de "fuldautomatiske mør- telværker" har brugt en Putzmeister mørtelpumpe, som en del af an- lægget. Ellers ved jeg ikke hvorfor Putzmeister navnet figurerer på disse anlæg. Endvidere ved jeg heller ikke hvad det er for computere, der er tale om.

Alle de nævnte stelnumre er fuldstændig ukendte for mig Putzmeister stelnumre er helt anderledes. ..." side 123

Handelsbanken Finans Forhold 53 Leasingaft. Leverandør Leverancegod- Faktura fortsat kendelse Udstyr Faktura nr. Modregninge af Faktura dato Udstyr 1. leasingydelse Dato Underskrevet af Udstyr Dato Andet Underskrevet af Leasingaftale nr. V2 Tr. Ja 239650 Faktura nr. 1179 5.12.2006 5.12.2006 Vidne 1 Bl.a. 3 stk. Soroto tvangsblan- Bl.a. Alle serienumre- dere 120 liter, serienr. 3. stk. Soroto tvangsblan- 060339-384/625/685 der 120 liter, ialt 30.000 ne er håndskrev- 3 stk. Soroto transport- kr. excl. moms ne bånd 4,5 meter, serienr. 68400-11 68600-51 3 stk. Soroto 68600-50 transportbånd incl. køre- 3 stk. Soroto Transport- vogn, 4,5 meter, ialt bånd 6 meter, serienr. 90.000 kr. excl. moms 68600-54/62/63 3 stk. Soroto tvangsblan- 3 stk. Soroto transporbånd der, 300 liter, serienr. incl. kørevogn 060340-422/423/424 6 meter, ialt 118.500 kr. 4.12.2006 excl. moms

Handelsbanken 3 stk. Soroto tvangsblan- Finans der 300 liter, ialt 45.000 kr. excl. moms 5.18.2006 Vidne 1 Serienumrene i fakturaen er identiske med serie- numrene i leasingaftale og Allongen til lea- leverings godkendelse. singaftale med samme aktiver og Pris i alt 375.000 samme serienum- kr. re, ligeledes un- derskrevet den 4.12. og 5.12. 2006 af Handels- banken Finans og Vidne 1

Alle serienumre er håndskrevne

De 6 transportbånd er nævnt i Vidne 13's liste over V2 Tr. v/ Vidne 2 fiktive serienumre på solgte leasingaktiver.

Se om eksistensen af Soroto transportbånd med de pågældende serienumre side 124

og om Soroto tvangsblandere under forhold 17B. side 125

Nordfyns Finans A/S Forhold 54 Leasingaft. Leverandør Leverancegod- Andet Udstyr Udstyr kendelse dato Faktura Udstyr underskrevet Dato Dato Underskrevet Leasingaftale nr. V2 Tr. Ja Der må ifølge A03038 Faktura nr. 1399 5.03.2008 fakturaen med Bl.a. 5.3.2008 Vidne 1 frigørende virk- 2 stk. Knikmops Bl.a. ning modregnes KM 130 minilæs- 2 enheder Stelnumrene er 150.000 kr. + Knikmops KM 130 mini- ser læsser årgang 2008 Mon- håndskrevede moms Årg 08 teret med standard skovl 2 Dobbelte hyd. udtage stelnr. 4 cylindre kubota motor ANN 8795652 Hydrostatisk drift Bredde 930/1140 mm AN 3002541 Længde inkl. skovl: 2 stk. KM 90 33225 mm Pendlende styreled Knikmops mini- Nr, ANN 8795652 og læsser ANN3002541 i alt 404.000 kr. excl. Årg. 08 moms VBG 9985016 2 enheder Knikmops KM 90 minilæsser NBJ 6037621 Årgang 2008 4.3.2008 Vidne 1 Monteret med satandard skovl 2 Dobbelte hyd. udtag 6.03.2008 3 cyllindret kubota motor på 26 HK Nordfyns Finans Hydrostatisk drift A/S Bredde: 930/1160 mm Længde inkl. skovl: 2850 mm stelnumrene er Pendlende styrreled Nr. VBG9985016 håmdskrevede NBJ6037621. I alt 354.000 kr. excl. moms

Fakturaens sam- lede pris 1.225.500 kr. incl. moms.

Forholdets maskiner er nævnt i Vidne 13's liste over V2 Tr. v/ Vidne 2 fiktive serienumre på solgte leasingaktiver.

Se om eksistensen af Knikmops minilæssere med de pågældende serie/stel- numre under forhold 7. side 126

Grenke leasing ApS Forhold 55

Leasingaft. Leverandør Leverancegod- Andet Udstyr Udstyr kendelse dato Faktura Udstyr underskrevet Dato Dato Underskrevet V2 Tr. Leasingaftale. In- tet nr. Faktura nr 1362 11.01.2008 iden- PC totalløsning x tisk med faktura 15 1341 til de Lage Landen nævnt 11.01.2008 under forhold 51, Vidne 1 bilag A-F med serienumre tillige identiske. Dog er 11.01.2008 30 stk. Microsoft Grenke Leasing Laser Desktop 5000, faktureret med 599 kr. styk- ket, hvor De Lage Landen er faktu- reret 589 kr. styk- ket.

Der er ved faktu- raen i forholdet faktureret mere end compute- rudstyr svarende til fakturaen til De Laage Lan- den. Anklagesk- riftet omfatter ik- ke disse gen- stande.

Forholdets maskiner er ikke nævnt i Vidne 13's liste over V2 V2 Tr. v/ Vidne 2 fiktive serienumre på solgte leasingaktiver.Tr. side 127

Pengestrømsanalyse

Der er dokumenteret pengestrømsanalyse for V2 Tr. for perionde 1. ja- nuar 2007 - 31. december 2008 for V2 Tr. .

Det fremgår bl.a.:

"Forudsætninger Nedenstående opgørelse er en oversigt over V2 Tr.'s bankkonto Oversigten er lavet på baggrund af følgende forudsætninger: - Vedrørende perioden 1. januar 2007 - 31. december 2008 - Der er medtaget alle posteringer over kr. 100.000 - Felter markeret med rød vedrører hævninger på V2 Tr.'s konto - Felter markeret med blå vedrører indsætninger på V2 Tr.'s kon- to

Der er endvidere foretaget afstemning af overførsler til V1 ApS' kon- to: Overførsler * dokumenteret: Overførslen er nævnt med navn på bå- V1 ApS (*) de V2 Tr.'s og V1 ApS' konto Overførsel V1 ApS ej dokumenteret: Overførslen stemmer med belø- bet på V2 Tr.'s konto og V1 ApS' konto indenfor et par dage."

Det ses endvidere af pengestrømsanalysen, at betaling af en række fakturaer Virksomhed 17 ApS (V17 ApS) fra V17 ApS til V2 Tr. fra 4. kvartal 2007 og ind i 2. kvartal 2008 er identificeret enten ved, at det udtrykkeligt fremgår af V2 Tr.'s konto, at der er hævet til betaling af disse eller ved, at beløb der svarer til fakturaerne er hævet i nær tidsmæssig tilknytning til V17 ApS' fakturaer. I anden og tredje kvartal 2008 er på tilsvarende måde identificeret betaling af fakturaer fra Virksomhed 18 ApS og Virksomhed 19 ApS . I 3. kvartal 2008 Virksomhed 20 ApS (V20 ApS) er der endvidere en bankoverførsel til V20 ApS og Virksomhed 21 .

Indsætninger på V2 Tr.'s konto i perioden 1. januar 2007 til 31. decem- ber 2008 var på i alt 144.476.096 kr. og hævningerne og overførslerne var på i alt 143.476.096 kr. Forskellen var således 1.078.892 kr.

Anklageren har tolket yderligere på pengestrømsanalysen og har i gennem- gået dokument af 9. december 2019 bl.a. anført:

...at der i 2007 foreligger "25 posteringer, hvor det med datoangivelser er anført, hvornår der indsættes penge på V1 ApS' konto. De 25 poste- ringer udgør samlet 13.581.015 kr.

For 2008 foreligger 46 posteringer, hvor det med datoangivelser er an- ført, hvornår der indsættes penge på V1 ApS' konto. De 46 posteringer udgør samlet 41.799,159 kr. side 128

Det samlede beløb for 2007 og 2008 udgør 55.380.174 kr.

Det fremgår endvidere af kontoen vedrørende V20 ApS , at der på denne konto indsættes 9.409.250 kr., hvilke modtagne beløb præcis modsvarer beløb, der er hævet typisk samme dag eller dagen forinden fra V2 Tr.'s konto.

Det fremgår endvidere af kontoen vedrørende V20 ApS , at der på denne konto indsættes 4.731.100 kr., hvor der er en mulig sammen- hæng mellem hævninger fra V2 Tr.'s konto og senere indsættel- ser på V20 ApS' konto.

...

Det fremgår endvidere af V2 Tr.'s kontoudtog, jf. pengestrømsa- nalysen, at der i 8 tilfælde i 2007 hæves beløb, hvor det i posterings- oversigten er anført at beløbet vedrøre V1 ApS eller * . Se som ek- * = V1 ApS sempel 9.2.2007 på side 1 i pengestrømsanalyse, hvor der hæves 200.000 kr. kontant. Disse beløb er hævet i perioden 9.2.2007 og til 12.11.2007, og udgør i alt: 2.509.800 kr.

..."

Det fremgår af anklagerens dokument, at mulig sammenhæng bl.a. vedrører Virksomhed 19 ApS (V19 ApS) bankoverførsler til V19 ApS og senere indsættelser fra V22 ApS , Adresse 3 på V20 ApS' konto. Virksomhed 22 ApS (V22 ApS)

Vidne 2 har udarbejdet en oversigt over hævninger, overførte beløb og checks fra V2 Tr.'s konto i 2008.

I følge denne er hævet 29.469.972,38 kr., overført 47.271.015,97 kr. og ud- stedt checks for 42.998.071, 00 kr., i alt i 2008 119.739.059,35 kr. Desuden har han udarbejde liste over diverse køb for V1 ApS i 2008 med bilag, i alt 218.501,27 kr. og diverse køb for V1 ApS uden bilag, men under henvisning til kontoudtog på 78.471,34 kr.

V20 ApS , CVR nr. 6 , blev stiftet af Vidne 1 den 24. april 2008 med adresse c/o V1 ApS , Adresse 1 , 2600 Glostrup. Vidne 1 var direktør, indtil han udtrådte den 30. decem- ber 2008, og Vidne 32 indtrådte som direktør. Vidne 32 udtrådte som direktør den 5. februar 2009, hvor V4 ind- trådte som direktør. Den 27. februar 2009 blev vedtægterne ændret, og nyt navn var V12 ApS . . Forhold 56 side 129

F1's afskedsbrev til Vidne 33 )

"Hej elskling når du læser dette er jeg her ikke mere. du skal vide at jeg elsker dig og b over alt på jorden. Du er det bedste der er sket for mig nogen sinde og jeg ville ønske der var en anden udvej jeg kan bare3 ikke klare preset mere om kring at skulle aflevere 100.000 om måneden i rente penge det er blev skrugen uden end jeg har i mange år betalt penge til T1 .V1 ApS OG V23 ApS ( Vidne 34 , Person 12 Virksomhed 23 ApS (V23 ApS) .Vidne 3 .og P13 har kent til dette det er det P14 har prøvet Person 13 (P13) at hjælpe mig med så jeg kunne komme vidre Person 14 (P14)

Men forgæves beløpet er bare steget og T1's roker vender har flere gange truget mig og givet mig nogen på hoved samt truget med at stikke mig ned jeg kan ikke se nogen anden ud vej da jeg har betalt omkring 4-5. milioner til T1 mm i de siste 4 år tid Vidne 34 kan bevidne at både i * og samt * Virksomhed 24 ApS (V24 ApS)

Virksomhed 25 ApS (V25 ApS) V26 er der over ført store sumer af penge til deres konto samt hævet Virksomhed 26 ApS (V26 ApS) store beløb kontant bare for at få lit fred .

Det started efter jeg havde hjulpet dem T1 V1 ApS på Område 1 da deres lisingt cirkus og snyd og bedrag blev opdaget skynt jeg hjalp dem med alt mulig så som at gæmme ting og flytte aktiver rundt

På hæmlige adreser rundt om på sjæland så politiet og kuratore ikke fant det

Der mente han lige pluslig at jeg skylte ham penge for dette skønt det blev gjort med mine folk og ikke nogen form for betaling

Det var en aftale at vi hjalp hinanden og støtede under udførelse af svindel om kring V1 ApS . Og alle holt tæt med deres viden, men de fik undt i pungen og lige pluslig havde T1 et krav på mig som jeg aldrig har set noget på kun muntligt men dan han kom andstigene med flere Rocker og jeg blev truget

Sage jeg ja for at får fred . men det er bare blevet være og være med tiden det hele startede da jeg

Havde en stor op gave i haveforeningen i ballerup i mit selskab V24 ApS der blev overført i snit 200.000 om månden til V23 ApS som deres firma heder i dag V27 ApS . Virksomhed 27 ApS (V27 ApS)

Vidne 34 kan deres konto nr. og kender rigtig godt til sagen så man kan finde vor meget side 130

P13 kænder og så til dette det var blant andet der for vi ikke delte Virksomhed 28 (Virk. 28) noget jeg tog kravet fra Virk. 28 med Person 15 (P15) Mig.hund er sigtet samen med mig. P15 og Vid. 35 i sagen mod dem Vidne 35 (Vid. 35) for lising snyd mm samt fakture /moms undravelse Advokat 3 kender og så sagen da han har alle 4 sigted på sit kontor

Envidre er Vidne 3 og så sigtet

DETTE ER EN TILSTÅELSE OMKring AlT VEDR. V1 ApS VED T1

DET ER T1 DER HAR TEGNET OG STÅET BAG ALT DER ER FOREGÅET I V1 ApS HAN ER HJERNEN.

Hej elskling jeg ved godt at det er tarveligt gjort men jeg kan ikke se anden udvej du skal vide at du er i mine tanker hele tiden og har tænkt meget på vordan jeg kunne løse dette så vi kan være samen for evigt

Men jeg kan ikke finde nogen løsning . jeg skal betalle 165000- i dag inden kl 13 men umuligt og jeg er så træt af alt samen at jeg ikke årker mere samt at blive ved med at udsætte jerg for mit gamle lort så der for

Denne løsning…

Jeg v il ikke leve med at Blive afprest mere

2/3 2013

din for altid

F1 min Kontor nøgle"

Der er dokumenteret fra opkaldsliste til F1's telefon den 2. marts 2013. T1 ( T1 ) har ringet kl. kl. 09.02.21 i 1 minut og 42 sekunder, og kl. 10.42.40, i 20. sekunder. Ubesvarede opkald fra T1 er indgået kl. 12.13.26, kl. 12.23.50, , kl. 12.29.49, kl. 12.47.23 og kl. 12.56.13 Den 20. marts 2012, skrev T1 kl. 12.58.04. "Vores aftale kl. 13.00"

Vid. 35 er foreholdt bl.a. følgende fra afhøringsrapport vidne den 20. marts 2013:

"Afhørte er meget påvirket og ophidset af situationen, hvorfor han var svær at afhøre og han sagde flere gange under afhøringen, at hvis side 131

politiet ikke gjorde noget ved T1 , så skulle han nok sørge for det.

Afhørte var bevidst om, at hans far blev afpresset af T1 (ejer Kaldenavn (KN) af V1 ApS og V27 ApS ) og nogen rockere, herunder KN (Vidne 36 pnr. ...) fra Bandidos. Hans far havde hjulpet T1 med et byggeri på Område 1 , hvor der blev opdaget en form for skattesnyd, så på en eller anden måde blev det vendt til at afdøde skyldte T1 penge. Han skulle betale 100000 kr. hver måned d. 20, som renter på et beløb han skyldte T1 .

Afdøde fortalte alt til afhørte omkring hans afpresning og flere gange havde afhørte selv været ude og aflevere penge for sin far, idet han ikke selv turde."

Af anmeldelsesrapport af 20. marts 2013 fremgår bl.a.:

"Ved søgning i POL-MAP_LITE var afdøde særdeles godt kendt i forbindelse med Bandidos."

V24 ApS / V29 ApS blev stiftet den 20. august 2008 af Virksomhed 29 ApS (V29 ApS) Person 13 . Den 25. februar 2009 flyttede selskabet til Adresse 7 , By 2 . Den 15. september 2009 udtrådte P13 af direktionen og V5 indtrådte. Den 12. april 2010 ændrede V24 ApS navn til V23 ApS .

V5 er foreholdt Rapport Ransagning Adresse 8 , Virks By 3 . Ransagningen var hos mistænkte T1 omh . Det fremgår bl.a. ed heraf: 29 ApS "Under ransagningen blev der ikke fundet noget af umiddelbar (V29 interesse for sagen. ApS)

På kontoret blev der dog fundet flere hundrede papirer/dokumenter/ fakturaer vedr. fimaet V29 ApS . Det var undertegnedes opfattelse, at der på adressen blev ført en form for regnskab/bogføring mv. vedr. firmaet V29 ApS .

I lejligheden blev der fundet adskillige personlige papirer og dokumenter tilhørende T1 . Lejligheden bar ikke præg af, at der var andre end T1 , som opholdt sig på adressen."

Stifter af V26 ApS var den 11. maj 2012 Virksomhed 30 ApS (V30 ApS) . I bestyrelsen var Vidne 37 , overmontør Person 15 (P15) og Person 16 . Direktør var Vidne 37 . Den 31. december 2012 udtrådte Vidne 37 af direktionen, og F1 side 132

intrådte-

V25 ApS blev stiftet af Person 17 den 16. juni 2011. Han udtrådte af direktionen den 31. december 2011 og i stedet intrådte Person 18 , som udtrådte samme dato. Selskabet trådte i likvidation den 3.12.2012 og gik konkurs samme dag.

Den 31. maj 2012 indgik V23 ApS (sælger) følgende salgsaftale med V26 A/S . For sælger, V23 ApS , underskrev V5 , og for køber, V26 A/S , formentlig F1 .

"§1. Parterne aftaler hermd at sælger overdrager de i liste af den 31. maj 2012 nævnte byggematerialer til køber pr. den 31. maj 2012, som vedlægges bilag 1 til denne liste

§ 2. Prisen aftales til 1.150.000.- ex. 25 % moms.

§ 3. Det er aftalt at sælger udstede faktura til køber på Dkr. 3000.000,- ex moms den 31. juli 2012

§4 Det er aftalt imellem parterne at hele salgsprisen på 1.150.000,- skal være fakturaret af sælger og indbetalt af køber inden den 1. februar 2013.

..."

Samme dato indgik V23 ApS (sælger) følgende salgsaftale med V26 A/S . For sælger, V23 ApS , underskrev V5 , og for V26 A/S formentlig F1 .

"§ 1 Parterne aftaler hermed at sælger overdrager 1. stk. Betonanlæg til køber pr. den 31. maj 2012 som herfter befinder sig på sælger grund for købers regning frem til køber har nedtaget Beton anlægget for EGEN regning.

§2 Prisen aftales til 800.000,- plus 25 % moms

§3 side 133

Det er aftalt at sælger udsteder faktura til køber på Dkr. 850.000,- plus 25 % som forfalder til omgående betaling straks køber har nedtaget anlægget MEN inden det bortkøres fra sælgers adresse som er Adresse 9 , By 4 .

§4 Det er aftalt imellem parterne at hele salgsprisen på 850.000,- plus 25 % moms skal være faktureraret af sælger og indbetalt af køber inden den 31. december 2012.

..."

Samme dato underskrev formentlig F1 på vegne V25 ApS sålydende brev til V23 ApS , Att: V5 :

"Jeg skal hermed oplyse at vi accepterer deres udførte arbejde på Adresse 10 By 5 . Som værende færdigt udført og acceptere at de har et tilgodehavende hos os På kr. 1.125.000,- excl. moms.

Som aftalt vil vi betale deres tilgodehavende strak efter vi modtager betaling fra vor kunde.

..."

Den 15. august 2012 underskrev F1 på vegne V26 A/S , som entreprenør en entreprisekontrakt mellem dette selskab og V23 ApS , som var bygherre. Entreprisekontrakten vedrørte Totalentreprise på istandsættelse af hal/renovering iht. entreprisebeskrivelse af 01.08.2012. Af denne kontrakt fremgår bl.a.:

4. Entreprisesummen

Arbejdet udførs for en samlet sum af

kr. 4.194.400 kr.

"

Kontrakten er ikke underskrevet af V23 ApS

Den 20. august 2012 fremgår det, at Vidne 37 og P15 som tegningsberettiget og bestyrelsesmedlem på vegne V26 A/S underskrev en købsaftale vedrørende erhvervsejendom Matrikel nr. 1 , beliggende Adresse 11 , By 4 med købspris 15.500.000 kr. til overtagelse den 15. januar 2013 med V23 ApS side 134

som sælger. For V23 ApS underskrev V5 som sælger. Vidne 38 underskrev til vitterlighed.

Købesummen skulle betales ved kontant deponering den 20. august 2012, og ved, at der hver den 1. hverdag i måneden fra 1/9 2012 til 1/1 2013 skulle deponeres 100.000 kr. i sælgers pengeinstitut, i alt 500.000 kr. Endvidere skulle panthaver Virksomhed 31 ApS indfris den 15. januar 2013 med 7 mio kr. og senest den 15. januar 2013 skulle yderligere deponeres 7.650.000 kr.

Kurator i V25 ApS under konkurs skrev bl.a. i meddelelse i henhold til konkurslovens § 110, stk. 4:

1. LEDELSESFORHOLD

... Kurator har en formodning om, at den reelle ledelse i selskabet har været F1 . Denne formodning er baseret på anmeldelser til gældbogen i konkursboet, hvoraf det fremgår, at kontaktpersonen var F1 , samt på samtaler med tidligere ansatte i selskabet, der ikke var sikre på efternavnet, men har oplyst om andre selskaber, hvor de vidste, at han ligeledes var direktør, herunder i V26 A/S .

...

3. BEVÆGELSER PÅ BANKKONTO

En gennemgang af selskabets bankkontoudskrifter for perioden 22. juli 2011 frem til konkursdekretet den 14. december 2012 har vist, at der er sket udokumenterede overførsler for i alt DKK 973.444,24 samt sket hævninger fra automat og ved kassen for i alt DKK 1.551.125.

Da selsksabet blev taget under konkurs, var der et indestående på bankkontoen på DKK 141,47, som er blevet overført til kurators konto.

Banken har oplyst at følgende personer har været berettigede til at disponere over kontoen i hele perioden:

- F1 , Adresse 7 , By 2 - Vidne 3 ... - Person 17 ....

Vidne 33 er blevet foreholdt kontoudtog fra Jyske Bank for V26 A/S , som hun har afleveret til politiet. Af side 135

kontoudtoget fremgår, at der er betalt 20.000 kr. til V23 ApS den 3. december 2012, 25.000 kr. den 5. december 2012 og 24.000 kr. den 6. december 2012 og 100.000 kr. den 3. januar 2013.

Vidne 37 og Vid. 35 er foreholdt kontoudtog fra Vidne 37's Konto nr. 2 i Danske Bank. Kontoudtoget er endvidere anset for dokumenteret. Heraf fremgår bl.a, at Vid. 35 indsatte 15.600 kr. den 2. august 2012, og at der samme dag blev hævet 15.000 kr. Den 3. august 2012 indsatte Vid. 35 15.000 kr. og samme beløb blev hævet samme dag. Den 15. november 2012 overførte Vid. 35 14.980 kr. og 5.000 kr. Der blev hævet 15.000 kr. samme dag.

Vidne 37 er endvidere forholdt eget kontoudtog fra Danske Bank vedrørende Konto nr. 3 .

Af rapport "Gennemgang kontudskrifter fra Vidne 37 " af 13- september 2013 fremgår bl.a.:

"Ovenstående viser, at der er blevet overført større beløb

Kr. 66.580 til Konto nr. 2 Kr. 309.000 til Konto nr. 3

som alle, og i de fleste tilfælde samme dag som overførslen, er blevet hævet i div. pengeautomater."

Det fremgår af rapporten, at overførslerne af beløb til Konto nr. 3 i fra den 3. april 2012 til den 6. juli 2012 skete fra V25 ApS . I august 2012 overførte V26 A/S 15.000 kr. henholdsvis den 6. august og den 22. august, og beløbene blev hævet i automat samme dag, dog kun 14.700 kr. den 22. august 2012. Vid. 35 overførte 4.000 kr. den 3. august 2012. Beløbet blev hævet samme dag. V26 A/S indsatte 5.000 kr. den 21. august 2012 og beløbet blev hævet i automat samme dag. Den 7. december 2012 indsatte Vid. 35 2.000 kr. Samme dag blev hævet 500 kr. og den 10. december 1.500 kr.

Forhold 59

Forholdet vedrører moms af fakturaer fra V17 ApS til V1 ApS

faktura nr. 795 af 7. december 2007 "salg af verktøj og maskiner ifølge aftale"

476.100 kr., moms 119.025 kr. I alt 595.125 kr. faktura nr. 802 af 12. december 2007 "verktøj og maskiner leveret efter aftale" side 136

492.500 kr., moms 123.125 kr. I alt incl. moms 615.625 kr. faktura nr. 804 af 17. december 2007

"Salg af div. matrial ifølge aftalle" 199.000 kr., moms 49.750 kr. I alt incl. moms 248.750 kr.

og moms af fakturaer fra Virksomhed 18 ApS til V1 ApS

faktura nr. 0437 af 20. juni 2008 "Salg af maskiner" 502.000 kr., moms 125.500 kr. I alt incl moms 627.500 kr.

faktura nr. 0442 af 2. juli 2008 "Salg af maskiner. Se liste." 501.500 kr., moms 125.375 kr. I alt incl. moms 626.875 kr.

faktura nr. 0443 af 7. juli 2008 "Salg af mask. Samt værktøj Se liste." 424.840, moms 106.210. I alt incl. moms 531.050 kr.

faktura nr. 0448 af 9. juli 2008 "Salg af værktøj" 215.000 kr., moms 53.750 kr. I alt incl. moms 268.750 kr.

faktura nr. 0457 af 16. juli 2008 "Salg af værktøj" 130.000 kr., moms 32.500 kr. I alt incl. moms 162.500 kr.

faktura nr. 0468 af 23. juli 2008 "Salg af værktøj" 125.000 kr., moms 31.250 kr. I alt incl. moms 156.250 kr.

faktura nr. 0475 af 30. juli 2008 "Salg af værktøj og maskiner" 411.280 kr., moms 102.820 kr. I alt incl. moms 514.100 kr.

F1 var registreret direktør for V17 ApS fra den 1. ok- tober 2007 til den 30. september 2009.

Vidne 39 , der var registreret direktør for Virksomhed 18 ApS blev ved Østre Landsrets dom af 21. september 2012 fundet skyldig i

" side 137

2. ...

overtrædelse af straffelovens § 289, stk. 1, jf. momslovens § 81, stk. 4, 1 pkt., ved for perioderne 2. og 3. kvartal 2008 som led i virksomheden Virksomhed 18 ApS , Adresse 12 , 3200 Helsinge, CVR nr. 7 , og som direktør herfor med forsæt at have udstedt 7 fakturaer med et urigtigt indhold til virksomheden V1 ApS 16 fakturaer med urigtigt indhold til virksomheden V2 Tr. v/ Vidne 2 i overensstemmelse med fakturaerne, i hvilken forbindelse fakturaerne var egnede til uretmæssigt at danne grundlag for opgørelse af et momsfradrag for V1 ApS på 577.405 kr. og for V2 Tr. v/ Vidne 2 på 2.443.750 kr., hvorefter der i alt er udskrevet 23 fakturaer, der alle var egnede til uretmæssigt at danne grundlag for et momsfradrag på samlet 3.021.155 kr…”

og idømt en tillægsstraf på et års fængsel. Dommen var en stadfæstelse af Københavns Byrets dom af 20. juni 2012.

Vidne 39 er blevet foreholdt den forklaringt, han af- gav i forbindelse med straffesagen mod ham. Han har ikke kunnet vedstå forklaringen. Det fremgår bl.a. af forklaringen:

"Tiltalte Vidne 39 forklarede, at han ikke havde erfaring med drift af et selskab, da han stiftede Virksomhed 18 ApS . Ideen til at stifte selskabet fik han fra en mand, han mødte i den tidli- gere DR-by, hvor han på daværende tidspunkt arbejdede i forbindelse med en ombygning. Tiltalte kender ikke navnet på denne mand, og han har ikke noget kendskab til, om manden har tilknytning til andre selskaber, der er involveret i denne sag.

Manden spurgte tiltalte, om han var interesseret i at starte eget firma, og de drøftede dette. Tiltalte ved ikke, hvorfor firmaet skulle være i selskabsform. Manden sagde til tiltalte, at han skulle rette henvendelse til en mand ved navn Person 19 , der kunne bistå med at stifte selska- bet. ... Tiltalte har ikke talt med V1 ApS eller personer fra dette selskab om oprettelse af et selskab. Han drøftede kun dette med man- den, og efterfølgende bistod Person 19 med at få selskabet oprettet.

...

Det kostede 125.000 kr. at oprette selskabet, og pengene hertil lånte * Vidne 40's han af en af sin bror * bekendte. Tiltalte vil ikke fortælle, hvem denne bekendt af hans bror er, men personen kommer ikke fra V1 ApS . Manden som tiltalte havde mødt i DR Byen, havde sagt, at belø- bet på 125.000 kr. skulle indbetales i selskabet, men at det var lovligt side 138

at trække pengene ud af selskabet igen, når det var stiftet. Han hævede 122.500 kr. på selskabets konto den 31. januar 2008 og afleverede dem til Vidne 40.

... Forevist 7 fakturaer udstedt til V1 ApS (bilag 3-4-2 til 3-3-8) be- kræftede tiltalte, at han har underskrevet disse fakturaer.

... Tiltaltes underskrivelse af fakturaer foregik på den måde, at den mand, han havde mødt i DR-byen, kom med fakturaerne og bad tiltalte om at underskrive. Det skete omkring 4 gange, og tiltalte underskrev de fak- turaer, som manden havde med. Et par af gangene kom der dog en an- den mand med fakturaerne. Tiltalte ved heller ikke, hvem denne mand er. ... Tiltalte så, hvad der stod på de faktura, der lå øverst, men han så ikke på de øvrige. Tiltalte underskrev fakturaerne med det samme, når manden kom med dem.

... Virksomhed 18 ApS Forevist fakturaer af 16. og 23. juli 2008 fra V1 ApS til (bilag 3-5 og 3-6) forklarede tiltalte, at han ikke kan huske at have set disse.

Forevist kontudskrift af 30. juni 2008 fra Virksomhed 18 ApS' kon- to (bilag 33-3-1) forklarede tiltalte, at der den 11. juni 2008 gik et be- løb på 231.875 kr. ind på kontoen fra V1 ApS . Det var tiltalte, der over tre gange hævede beløbet igen, og afleverede det til den mand, han havde mødt i DR-byen. Tiltalte forstod det sådan, at pengene var for arbejde, der skulle udføres, og som tiltalte havde solgt videre. Det ligeledes tiltalte, der foretog de senere hævninger, efter at V2 Tr. den 18., 24., og 30. juli 2008 havde foretaget delbetalinger til hans konto. Beløbene blev hævet over flere gange, og måske var årsagen hertil, at pengene skulle bestilles i banken, men tiltalte husker det ikke. Disse penge blev også afleveret til manden, som tiltalte havde mødt i DR-byen. Nogle få gange sendte manden dog en anden mand, som til- talte gav pengene til, og i de tilfælde havde tiltalte forinden fået be- sked om, at der ville komme en anden.

...

Virksomhed 18 ApS har aldrig indkøbt maskiner, værktøj el. lign. ligesom selskabet aldrig har solgt maskine, værktøj el. lign. eller i øv- rigt udført fysisk arbejde.

Tiltalte kender ikke hverken Vidne 2 , Vidne 1 eller T1 . Han har mødt Vidne 38 i sin omgangs- side 139

* Vidne 37's kreds, men han kender ham ikke. ... Foreholdt at * fingeraftryk findes på en af fakturaerne har tiltalte ingen forklaring på."

...

Tiltalte Vidne 39 har til retsbogen den 20. juni 2012 afgivet følgende forklaring:

"... Tiltalte Vidne 39 forklarede supplerende, at han kunne genkende vidnet Vidne 2 som værende den mand, tiltalte mødte i DR-byen."

Vidne 39 er foreholdt sin beskrivelse af A til politirapport af 24. november 2009:

"A: mand, meget kraftig, intet om højde og alder, langt hår, intet om farve."

Han har i den forbindelse forklaret, at forklaringen var urigtig.

Forhold 60

Forholdet vedrører en enkelt faktura udstedt af V17 ApS

Faktura nr. 807 af 4. januar 2008 "Salg af div entreprenør matrie ifølge aftale" 201.500 kr., moms 50.375 kr. I alt 251.875 kr.

Personlige oplysninger

Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse vedrørende til- talte, hvoraf det blandt andet fremgår, at tiltalte er fundet egnet til betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han bor i Næstved hos sin datter, svigersøn og barnebarn. Han passer barnebarn og har en lille en- keltmandsvirksomhed, som han arbejder i det omfang, det er foreneligt med hans helbred. Han lever af det, arveforskud og nogle penge, som han har få- et i arv efter sin mor. Han deltager i nogle forum omkring it og har en stor omgangskreds. Hans børn er voksne.

Tiltalte er tidligere straffet

ved hos Sydsjælland-Lolland-Falster Politi den 1. november 2012 for overtrædelse af færdselslovens § 4, stk. 1, jf. § 119a, at have vedta- side 140

get en bøde på 1.500 kr. og betinget frakendelse af førerretten i 3 år.

ved Retten i Glostrups dom af 12. oktober 2007 for overtrædelse af straffelovens § 286, stk. 2, jf. § 279 og § 283, stk. 1, nr. 3, idømt fængsel i 2 år og 3 måneder. Prøveløsladt den 6. august 2010 med en reststraf på 273 dage med en prøvetid på 2 år.

Sagens forløb

Anklageren har oplyst, at anmeldelsen til politiet af bedrageri og skattefor- holdene skete den 3. august 2009. Anklageren har yderligere oplyst, at sagen blev overleveret til anklagemyndigheden den 10. marts 2014. Retten anta- ger, at dette også omfatter forhold 56 om afpresning. Efterforskningsleder Vidne 41 har forklaret, at han afleverede sagen om bedrageri til juridisk sagsbehandling i 2011. Han har yderligere forklaret, at ialt 10-15 personer har været sigtet under efterforskningen.

Anklageskrift mod T1 og de tiltalte i parallelsagen blev indgivet i december 2014. Sagen var forhåndsberammet, og første retsmøde blev af- holdt den 8. januar 2015.

T1 udeblev stedse under parallelsagen, idet han fremsendte lægeerk- læring for lovligt forfald. Disse lægeerklæringer er forelagt Retslægerådet, som 4 gange har udtalt sig om, hvorvidt T1 havde haft lovligt for- fald.

Den 1. juni 2015 udtalte Retslægerådet bl.a.:

"Efter Retslægerådets opfattelse udgør de beskrevne forhold af psykia- trisk art ikke en hindring for, at T1 kan fremmøde til retsmø- der af den nævnte varighed."

Den 15. februar 2016 udtalte Retslægerådet bl.a.:

"Efter Retslægerådets opfattelse befinder T1 sig i en tilstand af kronisk fysisk og psykisk sygdom, idet hovedparten af de psykiske gener ikke har været tilgængelige for behandling.

Efter Retslægerådets opfattelse udgør de beskrevne forhold af psykia- trisk art ikke en hindring for, at T1 kan fremmøde til retsmø- der af den nævnte varighed."

Den 19. september 2016 udtalte Retslægerådet bl.a.:

Spørgsmål 1: ... side 141

Retslægerådet skønner, at ingen af T1's somatiske lidelser er hindrende for fremmøde til retsmøder af nævnte varighed.

Spørgsmål 2:

...

Retslægerådets vurdering er uafhængig af de nævnte skånehensyn. Rå- det finder det dog hensigtsmæssigt, at disse tilbydes."

Den 4. juli 2017 udtalte Retslægerådet bl.a.:

Spørgsmål 1:

...

De i sagen nytilkomne bilag er attester i forbindelse med dokumentti- on af sygdom i forbindelse med forfald ved møde i retten samt en spe- ciallægerklæring. Attesterne fra den 17.08.16 og den 02.09.16 samt en udateret attest beskriver voldsom diarré som følge af antibiotisk be- handling. Retslægerådet betragter dette som en lægefaglig begrundet årsag til forfald ved de nævnte retsmøder.

Attest og speciallægeerklæring fra 07.12.16 anfører forskellige smerte- problematikker, som ikke adskiller sig væsentligt fra dem, som er be- skrevet i tidligere materialer, og som Retslægerådet ikke finder hin- drende for møde i retten. Attesterne fra den 27.03.17 og den 28.03.17 beskriver besvimelsesepisoder og mulig epilepsi som årsag til forfald. I det omfang udredning af disse gener kræver indlæggelse finder Retslægerådet dette hindrende for fremmøde i retten, ellers ikke.

I speciallægeerklæring af 07.12.16 nævnes mulighed for operation, og at den opererede ikke vil kunne deltage i retsmøde 2 måneder herefter. Retslægerådet vurderer, at dette skøn er rimeligt.

Efter Retslægerådets opfattelse udgør de beskrevne forhold af hjerte- sygdom og diabetes type 2, ikke en hindring for, at T1 kan gi- ve fremmøde til retsmøder af den nævnte varighed."

Den 30. august 2017 blev T1's sag udskilt fra parallelsagen. Herefter blev nyt anklageskrift af 13. marts 2018 indleveret til retten, og hovedfor- handlingen begyndte den 8. februar 2019. T1 var sygemeldt på den- ne dag og i øvrigt flere andre dage under sagen. Han har desuden i vidt om- fang af retsformanden været fritaget for fremmøde under sagen. side 142

Rettens begrundelse og afgørelse

Generelt

Efter oplæsning af anklageskriftet i retten, påstod forsvareren sagen afvist, da V1 ApS' cvr. nr. fejlagtigt er angivet med begyndelsestal 3 i stedet for 2 i anklageskriftet i nogle af sagens forhold. Retten afgjorde, at sagen skulle fremmes, da fejlen ikke var af betydning for tiltaltes tilrettelæggelse af sit forsvar, jf. princippet i retsplejelovens § 883, stk. 4. Rettens neden- nævnte afgørelse vedrører i alle tilfælde V1 ApS med CVR nr. 1 .

T1 daglig leder

Der er ikke officielle registrerede oplysninger, der knytter T1 til V1 V1 ApS som daglig leder. Imidlertid finder retten, at kunne tilsidesætte Ap S hans forklaring om, at han blot var byggeleder, og at det var hans bror, V5 V5 , som traf alle afgørende beslutninger i V1 ApS - selvom de, der er nærmest til at forklare om T1's rolle i V1 ApS , har forklaret det samme. Det gælder således forklaringer afgivet af Vidne 1 , V5 og de tidligere ansatte, Vidne 7 og Vidne 42 .

De ovennævnte vidners forklaringer, der i øvrigt for så vidt Vidne 1 og V5's forklaringer står i diametral modsætning til den forklaring, de afgav i sag 3- 4503/2014, hvor de forklarede, at det var T1 , der traf de beslutninger, som denne sag handler om, kan med sikkerhed tilsidesættes. Retten lægger særligt vægt på, at V1 ApS' revisor, Vidne 43 , i Planlægningsnotat 2006/2007 skrev, at det i praksis var T1 , der var den egentlige leder og forestod salg, indkøb og betalinger af reg- ninger i selskabet, og at Advokat 1 i forbindelse med salget af V1 ApS bad ikke blot Vidne 1 , men også T1 om at skrive under på advokatens forbehold i forbindelse med salget. Desuden har retten lagt vægt på, at ingen af vidnerne fra leasingselskaberne har haft kontakt til andre end T1 , Vidne 2 og Vidne 1 , og at de, der havde flere møder med V1 ApS , opfattede T1 som den daglige leder. Retten har endvidere lagt vægt på, at Vidne 6 har forklaret, at T1 var den i Familienavn 1 , der tog sig af det øko- nomiske, og at tidligere direktør for V5 A/S , Vidne 32 , har for- klaret, at V1 ApS' lejekontrakter med V5 A/S blev forhandlet af T1 .

Endelig må det efter bevisførelsen lægges til grund, at V2 Tr. , der fak- turerede de fleste af sagens maskiner til leasingselskaberne, kun i ganske få tilfælde selv indkøbte maskiner. Efter modtagelsen af købesummerne fra le- asingselskaberne blev der stadigt fra V2 Tr.'s konto hævet penge kon- tant eller udskrevet checks, hvilke midler i et vist omfang kan spores til V1 Ap S side 143

V1 ApS' konto og V20 ApS' konto, som ifølge revisor Vidne 43 var ejet af T1's døtre, og ifølge T1 selv var ejet af Vidne 1 . Men der er også overført penge direkte til V1 V1 ApS eller andre selskaber. Det er ved en gennemgang af pengestrømsa- Ap S nalysen for V2 Tr. påfaldende, at de selskaber, der har modtaget pen- ge, eller de personer, der ledede selskaberne, synes at kunne knyttes nærme- re til T1's person end andre personer i V1 ApS eller V2 Tr. * Familienavn 2 . Det gælder F1 , Vidne 38 , * brødre- ne og Vidne 3 . Retten er opmærksom på, at Vidne 38 og * brødrene har taget afstand fra, at de kendte T1 , men de foreholdte tidligere forklaringer afgivet af disse, peger mere på T1 end på andre omkring V1 ApS eller V2 Tr. , og T1 har selv forklaret, at han har mødt Vidne 39 , og at han kender Vidne 38 .

Retten finder det således udenfor enhver rimelig tvivl bevist, at T1 var daglig leder af V1 ApS , og at han traf alle afgørelser vedrørende indgåelse af leasingkontrakter og selskabets regnskabsføring.

De tiltalte i sag 3-4503/2014 (parallelsagen)

Som nævnt er T1's sag udskilt fra en sag mod Vidne 1 , Vidne 2 , P1 og Vidne 3 i august 2017. Den sag verserer fortsat.

Ovennævnte personers medvirken fremgår af anklageskriftets gerningsbe- skrivelse. Det har ikke været denne rets opgave at vurdere, hvorvidt deres medvirken var forsætlig, således at de vidste, at de var med til at begå noget kriminelt. Rettens stillingtagen nedenfor vedrører alene, om deres medvir- ken har været nødvendig til den strafbare handlings gerningsindhold.

Forholdene 1-7, 9-20 og 22-55 (der er ikke et forhold 21 i anklageskriftet)

Retten finder, at T1's forklaring om, at alle maskiner omfattet af for- holdene har været tilstede, da V1 ApS blev solgt, kan tilsidesættes.

Retten lægger til grund, at der blev betalt på leasingkontrakterne indtil slut- ningen af 2009, hvor betalingerne ophørte. Retten finder det i den forbin- delse påfaldende, at ingen fra V1 ApS på det tidspunkt kontaktede lea- singselskaberne for at få en betalingsordning eller en aftale om tilbageleve- ring. Leasingselskabernes forsøg på at tilbagetage maskiner blev aktivt mo- darbejdet, og hverken T1 , Vidne 1 eller V5 har samarbejdet i forbindelse med, at leasingselskaberne selv, forsikringsselska- bet og politiet efterforskede maskinernes eksistens.

T1 og andre medlemmer af Familienavn 1 har forklaret, at den omstændighed, at ikke alle leasede maskiner er fundet, kan skyldes, at udle- side 144

jede maskiner ikke er dukket op, at leasingselskaberne og den af dem ansatte konsulent, Vidne 12 , ikke har forstået at aflæse de rigtige numre på mas- kinerne, og at maskinerne af V1 ApS var forsynet med egne numre.

Retten betvivler for så vidt ikke, at der i et vist omfang er sket udlån af ma- skiner fra V1 ApS til andre, men der er intet, der tyder på, at udlejning har fundet sted i større omfang. T1 eller Familienavn 1 har da hel- ler ikke kunnet gøre rede for, hvem lejerne var, ligesom selskabets revisor ikke har været bekendt med en udlejningsvirksomhed. Retten finder det helt usandsynligt, at maskinerne af V1 ApS i udlejningsøjemed er blevet af- mærket med de forholdsvis lange og komplicerede numre, som er gengivet i leasingkontrakterne, og som nærmere synes at illudere egentlige stelnumre/ serienumre end at være en del af et nummersystem til identifikation af egne maskiner. Retten finder det endvidere helt usandsynligt, at det var uvidenhed i V1 ApS eller hos V2 Tr. om, hvilke identifikationsnumre på maskiner, der skulle opgives ved indgåelse af en leasingkontrakt, der er år- sag til, at leasingselskaberne ikke har kunnet identificere de leasede maski- ner på grundlag af leasingkontrakterne, de dertil knyttede bilag og fakturaer. Retten bemærker i den forbindelse, at forhold 52 tydeligt illustrerer, at man kendte forskellen på serie/stelnummer og maskinnummer, da en Neuson 8003 8 tons graver blev anført med korrekt stelnummer i en leasingkontrakt, men efterfølgen i den fiktive faktura til brug for leasingkontrakten i forhold 52 blev den anført med maskinnummer.

En teori om, at maskinerne i vidt omfang er stjålet af andre entreprenører, Vidne 12 eller andre, må også tilsidesættes. Det ligger fast, at P1 har medvirket til på alternativ vis at sikre maskiner, som han har kautio- neret for, og at Vidne 12 med sine folk har været meget aktiv i sin efter- søgning af maskiner tilhørende leasingselskaberne. Men der er intet, der ty- der på, at der i stort omfang er stjålet maskiner tilhørende leasingselskaber- ne, og tyveri af identificerbare maskiner er da heller ikke anmeldt af V5 , Vidne 3 eller andre.

Henset til det ovenfor beskrevne, og at det ikke har været muligt at identifi- cere sagens maskiner ved de numre, de er identificerede med i leasingkont- rakterne, trods en omfattende efterforskning, der har omfattet både produ- center og importører, finder retten som anklagemyndigheden, at den eneste mulige forklaring er, at maskinerne er fiktive eller, at de eksisterer, men ikke er solgt til V2 Tr. . Den omstændighed, at både T1 , V5 og V4 har forklaret om en temmelig omfattende maskinpark og har kunnet støtte forklaringerne på fotos af maskiner i vidt omfang svarende til sagens maskiner, kan ikke føre til et andet resultat, da V1 ApS ube- stridt i hvert fald i 2006, 2007 og begyndelsen af 2008 havde opgaver som entreprenører, herunder ikke ubetydelige opgaver for V5 A/S , renovering af en lejlighedsejendom i Næstved og byggeri i By 4 , som blev løst ved bl.a. udenlandsk arbejdskraft, som i en periode har været huset på Område 1 . Endvidere var der ubestridt etableret en knuseplads på Område 1 . side 145

Særligt om tiltalen for mørtelværker/betonværker uden angivelse af mærke Forholdene 18, 31, 32, 45 og 46 drejer sig bl.a. om mørtelværker/betonvær- ker, hvor intet er anført i leasingkontrakterne eller V2 Tr.'s fakturaer om, hvem producenten er. Politiets efterforskning har koncentreret sig om Putzmeister, som er anført som producent af mørtelværker/betonværker i forhold 4 og 52 med angivelse af serienummer på mørtelværk og computer.

Retten har således ikke på grundlag af de numre, der er oplyst i leasingkon- trakterne kunnet konstatere, om værkerne eksisterer. Men retten har noteret sig, at de omhandlede værker er oplyst at have en værdi på lige omkring 1 mio. kr. og mere, samt at det må antages, at det er maskiner, der ikke er helt små, men som ingen i V1 ApS alligevel har kunnet medvirke til kom til veje eller belyse den nærmere eksistens af. Retten lægger endvidere vægt på, at Vidne 12 har forklaret, at de fik fat i alle de mørtelværk, som de måtte lade stå på Område 1 den 23. januar 2009.

Under de omstændigheder har retten fundet det ubetænkeligt at fastslå, at disse betonværker/mørtelværker uden angivelse af producent også er fiktive.

Soroto tvangsblandere Selvom fogedretten i januar 2009 har udleveret enkelte Soroto tvangsblan- dere med angivelse af serienummer, må det efter bevisførelsen lægges til grund, at tvangsblanderne i 2009 ikke var forsynede med serienumre. Henset hertil og til at Soroto tvangsblandere er maskiner af en beskeden værdi, un- der 20.000 kr. pr. stk., og at flere har forklaret, at tvangsblanderne nemt går til, hvis de ikke rengøres ordentligt, har retten fundet, at der skal frifindes for bedrageri vedrørende Soroto tvangsblandere.

Omfanget af en mulig domfældelse i forholdene 1-55, herunder formuetab og modregning af førstegangsydelse. Anklageskriftet er rejst således, at det er den fakturerede pris i den fiktive faktura for sagens maskiner, der er anført som leasingselskabets formuetab.

Sagens maskiner indgår alle i leasingforhold, hvor leasingtager dels betaler en førstegangsydelse og desuden leasingydelser, og hvor leasingselskaberne vil opgøre deres tab i henhold til den leasingkontrakt, som er indgået med V1 ApS , typisk ved en opgørelse af den manglende betaling af tilbage- diskonterede leasingydelser med fradrag af indtægten ved salg af den brugte maskine/ og i sagens forhold ikke eksisterende maskine.

Leasingselskabets ydelse i henhold til kontrakten var køb af de omhandlede maskiner til den af leverandøren fakturerede pris. Det er uden betydning for dette, om leverandøren, V2 Tr. eller V4 A/S , erklærede, at der ved be- talingen kunne ske modregning af den første leasingydelse, idet leasingsel- skabet ikke herved blev stillet økonomisk bedre, end hvis leasingselskabet havde betalt den fulde fakturerede pris og modtaget den første leasingydelse side 146

fra leasingtageren.

Retten kan således tiltræde, at der er et formuetab eller en væsentlig risiko for formuetab svarende til den fakturerede pris for sagens maskiner, som en- ten ikke eksisterede eller som ikke kunne leveres, fordi de var ejet af andre.

Forholdene 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 9, 10, 12, 13, 14, 15A, 15B, 16, 17A, 18, 19, 20, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 30, 31, 33, 34, 35, 37, 38, 40, 41, 42, 43, 44, 45, 47, 48, 49, 50, 51, 54 og 55 Retten finder, at det på grundlag af de oplysninger om sagens maskiner, som fremgår under dommens "Sagens oplysninger", og som er støttet af særligt vidneførslen af importører af tilsvarende maskiner samt bemærkningerne ovenfor om betonværker/mørtelværker, at det er bevist, at maskinerne i dis- se forhold var fiktive eller ikke leveret til V1 ApS . Henset til antallet af fiktive/ikke leverede maskiner, finder retten det helt usandsynlig, at T1 som daglig leder af V1 ApS og i flere tilfælde også leasingselska- bernes kontaktperson ikke vidste, at maskinerne ikke eksisterede eller ikke var leveret til V1 ApS . Retten finder det endvidere ved penge- strømsanalysen og Vidne 2's forklaring bevist, at de indtægter, V2 V2 Tr. havde på de fiktive fakturaer, i betydeligt omfang blev kanaliseret Tr. videre til V1 ApS , V1 ApS' kreditorer og V1 ApS' samar- bejdspartnere.

T1 er herefter skyldig i den rejste tiltale, som anført i anklageskrif- tet. Endvidere finder retten, at de øvrige tiltaltes medvirken, som beskrevet i anklageskriftet, har været nødvendig for at realisere gerningsindholdet.

Vedrørende forhold 26 bemærkes særligt, at det efter Vidne 15's forklaring lægges til grund at forholdets Terex 4013 ikke er identisk med den GTH 4017, som er importeret til Danmark.

Vedrørende forholdene 12, 25, 29, 30 og 40, hvor V3 ApS var leasing- tager bemærkes yderligere, at retten finder det bevist, at Vidne 3 og F1's adgang til V2 Tr. gik gennem T1 . Dels har Vidne 3 selv forklaret, at han ikke kendte Vidne 2 før parallelsagens begyndelse, men at han fra foråret 2008 havde hyppig kontakt med T1 . Dels finder retten, at det efterfølgende salg af an- parterne i V1 ApS til Vidne 3 på et tidspunkt, hvor det var endog meget tvivlsomt, om Vidne 3 kunne leve op til sine for- pligtelser, og hvor det forventeligt meget hurtigt ville blive afdækket, at en række leasede maskiner ikke eksisterede, støtter, at der har være en meget nær kontakt mellem Vidne 3 og T1 . T1 er derfor i samme omfang som ovenfor nævnt fundet skyldig i forholdene 12, 25, 29, 30 og 40.

T1 findes herefter i disse forhold skyldig efter anklageskriftet. side 147

Forhold 11 Der er ikke ført bevis for, at 1 stk. Ahlman AF 60 6 tons maskine ikke eksi- sterede. T1 frifindes derfor for bedrageri vedrørende denne maskine.

Retten finder i øvrigt T1 skyldig i forholdet af de grunde, som er an- ført under forhold 1 mfl.

Efter fradrag af 680.000 kr. + moms, i alt 850.000 kr., nedsættes værdien af forholdet til 2.250.000 kr.

Forhold 17B Som nævnt er der ikke ført bevis for, at Soroto tvangsblandere ikke eksiste- rede. T1 frifindes derfor for bedrageri vedrørende 2 Soroto tvangs- blandere.

Retten finder i øvrigt T1 skyldig i forholdet af de grunde, som er an- ført under forhold 1 mfl.

Efter fradrag af 20.000 kr. + moms, i alt 25.000 kr., sættes værdien af bedra- geriet til 148.750 kr.

Forhold 32 Som nævnt er der ikke ført bevis for, at Soroto tvangsblandere ikke eksiste- rede. T1 frifindes derfor for bedrageri vedrørende 6 Soroto tvangs- blandere.

Retten finder i øvrigt T1 skyldig i forholdet af de grunde, som er an- ført under forhold 1 mfl og det ovenfor generelt anførte om mørtelværker.

Efter fradrag af 75.000 kr. + moms, i alt 93.750 kr., sættes værdien af bedra- geriet til 1.405.750 kr.

Forhold 36 Det bemærkes, at rette leasingkontrakt nummer i forhold 36 er NF00761 og ikke NF00361, som anført i anklageskriftet, hvilket retten sammenholdt med sagens øvrige oplysninger finder har været uden betydning for tiltaltes mu- lighed for at tilrettelægge sit forsvar.

Som nævnt er der ikke ført bevis for, at Soroto tvangsblandere ikke eksiste- rede. T1 frifindes derfor for bedrageri vedrørende 9 Soroto tvangs- blandere.

Beskrivelsen af en Caddy G5 super pumpestation og et Mobil blandetårn indgår ikke i anklageskriftet, og T1 er heller ikke afhørt om maski- nernes eksistens. Han kan herefter ikke findes skyldig i bedrageri med hen- syn til disse maskiner. side 148

Retten finder i øvrigt T1 skyldig i forholdet af de grunde, som er an- ført under forhold 1 mfl.

Efter fradrag af 111.600 kr. + 182.000 kr. + 46.000 kr. + moms, i alt 339.600 kr..fastsættes værdien af bedrageriet til 129.375 kr.

Forhold 39 Retten kan ikke afvise, at de to 140 l. Soroto tvangsblandere i dette forhold er identiske med de to maskiner, som Vidne 22 , har for- klaret, at han solgte i 2002/2003. Retten har lagt vægt på, at Vidne 22 også har forklaret, at han ikke sælger til slutbrugere, og at le- asingaftalen i forhold 39 er fra 2006. Forholdets værdi er ifølge anklagesk- riftet 24.000 kr. excl. moms.

Retten finder herefter, at T1 skal frifindes også i dette forhold af de grunde, som er nævnt vedrørende Soroto tvangsblandere ovenfor.

T1 frifindes i forhold 39.

Forhold 46 Som nævnt er der ikke ført bevis for, at Soroto tvangsblandere ikke eksiste- rede. T1 frifindes derfor for bedrageri vedrørende 6 Soroto tvangs- blandere.

Retten finder i øvrigt T1 skyldig i forholdet af de grunde, som er an- ført under forhold 1 mfl.

Efter fradrag af 75.000 kr. + moms, i alt 93.750 kr., sættes værdien af bedra- geriet til 1.406.250 kr.

Forhold 52 Henset til at producenten af Probst stenlæggervogn er forelagt serienummer 40000504-2007 og til, at der ikke har været anden bevisførelse vedrørende den i sagen omhandlede stenlæggervogn med serienummer 50000504-2007, finder retten ikke, at det med tilstrækkelig sikkerhed er bevist, at forholdets stenlæggervogn ikke eksisterede.

Retten finder i øvrigt T1 skyldig i forholdet af de grunde, som er an- ført under forhold 1 mfl.

Efter fradrag af 489.300 kr. + moms, i alt 611.625 kr., sættes værdien af be- drageriet til 5.294.362 kr.

Forhold 53

Som nævnt er der ikke ført bevis for, at Soroto tvangsblandere ikke eksiste- side 149

rede. T1 frifindes derfor for bedrageri vedrørende 6 Soroto tvangs- blandere.

Retten finder i øvrigt T1 skyldig i forholdet af de grunde, som er an- ført under forhold 1 mfl.

Efter fradrag af 75.000 kr. + moms, i alt 93.750 kr., sættes værdien af bedra- geriet til 260.625 kr.

Forhold 8

Forhold 8 er en sag om overpris, idet T1 , som er anført som referen- ce i fakturaen, bestilte forholdets maskine hos KIESEL, Scandinavia. Maski- nen blev faktureret med 1.600.000 DKK excl. moms, da T1 med KIESEL Scandinavia aftalte, at maskinen skulle leveres fra Sverige. Faktu- raadressen var V1 ApS , men fakturaen blev betalt af V2 Tr. . Ef- terfølgende fakturerede V2 Tr. AB Finans 1.800.000 kr. + moms, i alt 2.250.000 kr. for den samme maskine.

Vidne 29 har forklaret, dels at han ikke ville "dykke prisen", dels at han, da T1alligevel ikke ville handle, tilbød, at T1 kunne købe den samme maskine gennem den svenske forhandler.

Henset til, at det ikke er oplyst for retten, hvad der ville være den korrekte danske pris, og til, at det er fremgået, at leasingselskaberne, hvor der har væ- ret anvendt brokere, har accepteret at blive faktureret betydelig provision, finder retten ikke, at bevisbyrden er løftet for, at det i forhold til leasingsels- kabet og de vilkår, de sædvanligvis handlede under, var en overpris.

T1 frifindes.

Forhold 56

Retten finder, at der ved F1's afskedsbrev skrevet før hans selvmord den 20. marts 2013 er skabt en stærk formodning for, at T1 afpressede F1 penge, som F1 ikke skyldte.

I forbindelse med politiets efterforskning af sagen, har T1's forsvarer fremsendt de aftaler om V26 A/S' køb af forskellige aktiver den 31. maj 2012 og den 20. august 2012 af V23 ApS (identisk med V29 ApS og tidligere V24 ApS ), som er gengivet under "Sagens oplysninger". Retten finder, at disse dokumenter kan tilsidesættes som uden realitet. Samtlige dokumenter forudsatte betaling af betydelige beløb fra F1's selskab, V26 A/S , uden at der er noget holdepunkt for, at selskabet side 150

ville kunne betale, hvilket personkredsen omkring V23 ApS ikke kunne være ubekendt med. V5 har da også forklaret, at han ikke ville vedstå aftalen om salg af Adresse 11 til V26 A/S , og at han aldrig havde tanke om at indgå en entreprisekontrakt vedrørende Adresse 9 . Salgsaftalerne vedrørende byggematerialer er ikke underskrevet af den tegningsberettigede for V26 A/S , ligesom det er helt udokumenteret, at V23 ApS rent faktiske ejede byggematerialer i det omfang. Salgs- aftalen vedrørende betonanlægget er meningsløs ud fra en forretningsmæs- sig vurdering. Således var ejeren af betonanlægget et leasingselskab, som havde valgt ikke at afhente det, og både Vidne 12 , der så betonværket i 2009, og Vidne 44 har forklaret, at det ikke kunne betale sig at flytte det. Brev af 31. maj 2012, kvittering for arbejde på Solgården, har V5 forklaret, at han ikke kendte til. Brevet står endvidere alene uden en arbejdsbeskrivelse, faktura eller lignende.

Retten finder herefter, at det med sikkerhed er bevist, at F1 eller hans selskaber ikke skyldte T1 , V5 eller selskaber, de var involveret i, penge.

Retten finder endvidere, at det er fremgået af sagen, at T1 har haft omgang med personer, der enten har været eller er tilknyttet rockergruppen Bandidos. Vidne 38 , som handlede med V1 ApS i Vidne 43 Virksomhed 32 ApS , og som underskrev som vitterlighedsvidne på ejendomshandlen mellem V26 A/S og V23 ApS den 20. august 2012, har forklaret, at han er tidligere medlem af Bandidos. Vidne 45 , som i juni 2013 indtrådte som direktør i V23 ApS / V29 ApS , har forklaret, at han er medlem af Bandidos.

Retten finder, at F1's beskrivelse i afskedsbrevet af, at han blev afpresset af T1 , at han blev truet med vold og med at han ville blive stukket ned, og at der skulle betales 165.000 kr. samme dag inden kl. 13, støttes af, at T1 dels ringede til F1 tidligere på dagen den 20. marts 2013, dels ringede til ham flere gange forgæves i løbet af formiddagen og desuden i en sms henviste til deres aftale kl. 13. Desuden finder retten, at den omstændighed, at F1 begik selvmord med den begrundelse, at han blev afpresset, styrker hans beskrivelse af af- presningen.

Retten finder, at beskrivelsen endvidere støttes af Vid. 35's forklaring til politiet den 20. marts 2013, men som Vid. 35 helt fragik i retten. Retten oplevede, at både han, Vidne 37 og Vidne 34 , var meget tilbageholdende med deres forklaringer i retten, idet forklaringer- ne i høj grad fremkom efter forehold af tidligere forklaringer.

Retten finder herefter, at det må være afgørende for, om T1 kan fin- des skyldig i afpresning, om F1's oplysninger om betaling side 151

kan dokumenteres. Retten bemærker i den forbindelse, at der ikke er doku- menteret kontoudtog for V23 ApS / V29 ApS , CVR nr. i8en perio- CVR nr. 8 , og at det således ikke er muligt at kontrollere, om der de, blev overført i snit 200.000 kr. om måneden til V23 ApS , som F1 beskriver i afskedsbrevet.

I den forbindelse bemærkes, at retten mener med sikkerhed at kunne tilside- sætte, at T1 var udenfor indflydelse i V29 ApS / V23 ApS , CVR nr. 8 . Således har Vidne 44 forklaret, at det var med T1 , at han aftalte lånet, der havde første prioritet i V23 ApS' ejendom, Adresse 11 , og at hans kontakt vedrørende grundene i Adresse 11 var T1 . Han kendte V5 , så det kan ikke være V5 , som var den unavngivne direktør, han senere fik kontakt med. Desuden var det politiets opfattelse ved en ransagning på T1's bopæl, at der på bopælen blev ført en form for regnskab for V29 ApS . At dette var noget, som V5 sad og ordnede, når T1 sov til middag, anses for utroværdigt.

Efter bevisførelsen kan det fastslås, at F1 faktisk havde mange kontanter til rådighed, og at han sikrede sig kontanter ikke blot fra selskaber, han havde rådighed over, særligt V25 ApS , men også fra konti tilhørende Vidne 37 . Det kan også konstateres, at han løbende omtrent tømte de konti, der gik penge ind på. Retten kan imidlertid ikke fastslå en sikker sammenhæng mellem disse hævninger og betalinger til T1 eller til selskaber, T1 havde indflydelse på, og der kan derfor ikke gives medhold for afpresning for 4-5 mio. kr. eller et mindre millionbeløb. I den forbindelse bemærkes, at det ikke kan udelukkes, at hævningerne også helt eller delvis kan skyldes, at F1 havde meget gammel gæld. Men retten har fundet det påfaldende, at der samme dag, som F1's selskab, V25 ApS , gik konkurs den 3. december 2012, og hans muligheder for kontante transaktioner i dette selskab ophørte, skete overførsler fra hans selskab, V26 V26 A/S , med 20.000 kr. til V23 ApS A/S og yderligere overførsler på i alt 49.000 kr. den 5. og 6. december 2012. Det fremgår ikke af kontoudtoget, hvad overførslerne vedrørte, lige- som det ikke fremgår i forbindelse med den yderligere overførsel på 100.000 kr., der skete den 3. januar 2013.

Henset til indholdet af F1's afskedbrev, Vid. 35's forkla- ring til politiet den dag, hans far begik selvmord, til T1's kontakter til F1 på dagen for selvmordet, og til at de netop nævnte overførsler til V23 ApS lå tæt på dødsdagen, at det er helt uoplyst, hvad overførslerne vedrørte, samt at F1 i afskedsbrevet op- lyser, at han tidligere havde overført beløb til T1 via V23 ApS , og det i øvrigt ovenfor anførte, finder retten det udenfor rimelig tvivl bevist, at T1 ved trussel om vold, som gengivet i anklageskriftet, har afpresset F1 169.000 kr. i tiden 3. december 2012 til 3. ja- side 152

nuar 2013. Endvidere finder retten, at det ved F1's afskeds- brev og de ovenfor nævnte omstændigheder, er bevist, at T1 yderli- gere forsøgte at afpresse F1 165.000 kr. den 20. marts 2013.

Henset til, at T1 kun er fundet skyldig i afpresning for 169.000 kr. og forsøg på afpresning for 165.000 kr. henføres forholdet til straffelovens § 285, stk. 1.

Forhold 57

Efter Vidne 13's forklaring lægges det til grund, at momstilsvaret, er opgjort på grundlag af V1 ApS' bogføring, som blev udleveret til SKAT af selskabets revisor. Det lægges videre til grund, at V1 ApS ef- ter at være gjort bekendt med opgørelsen af momstilsvaret, erklærede sig enig i opgørelsen og betalte. Retten finder det efter revisor Vidne 43's forklaring bevist, at T1 var den person, han havde kontakt med vedrørende bogholderi og momsangivelser, og at T1 på et tids- punkt udtrykte ønske om, at salgsmomsen i en periode i 2007 eller 2008 skulle udskydes. Foranlediget af T1's forklaring bemærkes, at retten finder det helt usandsynligt, at T1 , som også tidligere havde drevet virksomhed, på dette tidspunkt skulle være ubekendt med, hvornår salgs- moms skal bogføres.

Herefter og efter det indledningsvis anførte om T1's rolle i V1 ApS findes han skyldig efter anklageskriftet, idet retten som nævnt indled- ningsvis ikke har taget stilling til Vidne 1's forsæt.

Retten finder, at forholdet med rette er henført til straffelovens § 289. Retten lægger i den forbindelse vægt på størrelsen af den momsbetaling, der blev unddraget, men også at momsangivelserne i selskabet afveg så meget fra den bogførte moms – i perioder også til fordel for SKAT, at retten vurderer, at indberetningerne om moms i betydeligt omfang bevidst er indgivet i strid med selskabets bogføring.

Forhold 58

Da der ikke er indgivet momsangivelser i V1 ApS i perioden 1. januar 2008 til 31. april 2008 og da SKAT ved en gennemgang af selskabets bogføring har konstateret et momstilsvar på 1.685.005 kr. finder retten, at det måtte stå selskabet klart, at undladelsen ville medføre, at statskassen ville blive und- draget moms.

Herefter og efter det indledningsvis anførte om T1's rolle i V1 ApS findes han skyldig efter anklageskriftet, idet retten som nævnt indled- ningsvis ikke har taget stilling til Vidne 1's forsæt. side 153

Retten finder af de under forhold 57 anførte grunde, at forholdet med rette er henført til straffelovens § 289.

Forholdene 59 og 60

For så vidt fakturaerne fra Virksomhed 18 ApS finder retten, at det efter den samlede bevisførelse i sagen må lægges til grund, at der var en forbin- delse mellem V1 ApS og Vidne 39 som ejer af og direktør for Virksomhed 18 ApS . Det er uklart, hvilken forbindelse, der har været, men retten finder, at det udenfor rimelig tvivl er bevist, at Virksomhed 18 ApS ikke solgte værktøj og maskiner. Retten lægger i den forbindelse sær- ligt vægt på, at Vidne 13 har forklaret, at Vidne 39 i forbin- delse med en ransagning hos ham ikke kunne forklare nærmere om det solg- te eller dokumentere, at han selv havde indkøbt tilsvarende, samt på at fak- turaerne er helt uspecificerede.

For så vidt V17 ApS ligger det efter bevisførelsen fast, at V17 ApS udførte opgaver for V1 ApS , men retten har ikke fundet, at der er fremkommet oplysninger til støtte for, at V17 ApS handlede med mas- kiner og værktøj. Endvidere er V17 ApS' fakturaer helt uspecificerede.

Efter det anførte og under henvisning til det indledningsvis anførte om T1' T1's rolle i V1 ApS s findes han skyldig efter anklageskriftet, i begge forhold.

Selvom Vidne 13 har forklaret, at fakturaerne fra V17 ApS ikke interesserede ham særligt, da de gik i 0, fordi V1 ApS viderefaktu- rerede til V2 Tr. , på en ligeledes uspecificeret faktura, finder retten, at der ved vurderingen af grovheden må lægges vægt på, at fakturaerne var fik- tive, og at de i lighed med forholdene 57 og 58 indgik i urigtige momsangi- velser for selskabet. Retten tiltræder derfor, at forholdene er henført til straf- felovens § 289.

Strafudmåling Samtlige forhold er begået forud for T1's seneste dom. Forholdene 1, 16, 17A, 17B, 18, 23, 31, 35, 36, 37, 45, 52, og 53 er begået forud for dom- men for bedrageri den 12. oktober 2007.

T1 straffes med en tillægsstraf efter straffelovens § 286, stk. 2, jf. § 279, § 285, stk.1, jf. § 281, stk. 1, nr. 1, jf. til dels § 21 og straffelo- vens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., i det hele jf. straffelovens § 89 med fængsel i 4 år og 6 måneder.

Endvidere skal han i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, betale en tillægs- bøde på 7.300.000 kr. side 154

Forvandlingsstraffen i medfør af straffelovens § 54 fastsættes til fængsel i 60 dage.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at T1 er skyldig i om- fattende bedragerier begået i årene 2007 til 2009, til en værdi af samlet 78.687.212 kr. og i afpresning. I skærpende retning er lagt vægt på, at de fle- ste bedragerier er begået, efter han ved retten i Næstved blev idømt fængsel i 2 år og 3 måneder ligeledes for bl.a. groft bedrageri, og indtil kort før han begyndte afsoning af Retten i Næstveds dom.

Retten kan ikke udelukke, at særligt anklagemyndighedens behandling af bedrageriforholdene i en periode har ligget stille, men ved vurderingen heraf må indgå, at sagen, selvom den var færdigefterforsket af politiet har krævet tid til udfærdigelse af anklageskrift, samt at der ifølge Vidne 41 var i alt 10-15 sigtede i komplekset. Der er ved strafudmålingen taget hensyn til, at bedrageriforholdene i anklagemyndigheden muligt ikke er fremmet helt så hurtigt, som de burde.

For så vidt afpresningsforholdet blev sagen fremmet med den nødvendige hurtighed, og i forhold til T1 var det på det tidspunkt også rimeligt, at sagen vedrørende bedrageriforholdene afventede efterforskningen af dette forhold.

Sagens forhold er gamle, men den væsentligste grund til dette er, at T1 i 3-4503/2014 var sygemeldt i samlet 1 år og 8 måneder, og at han til sidst blev udskilt af sagen på grund af en ny sygemelding. Det kan herefter ikke bebrejdes anklagemyndigheden, at der gik nogen tid, før der blev indle- veret anklageskrift i den udskilte sag, og at retten ikke straks berammede sa- gen, som krævede berammelse med ikke blot T1's forsvarer, men også med forsvarerne i parallelsagen, samt indkaldelse af et stort antal vid- ner, som allerede havde afgivet forklaring i parallelsagen, og som ikke skul- le afsætte tid forgæves..

Det er dokumenteret, at Retslægerådet i alt væsentligt har fundet, at T1's sygemeldinger i 3-4503/2014 var uden lægefagligt grundlag.

Retten har herefter fundet, at hensynet til retshåndhævelsen kræver, at T1 straffes uden yderligere hensyn til forholdenes alder end de allerede nævnte.

Der foreligger ikke oplysninger om T1's helbredsforhold, der kan medføre, at en straf skal gøres betinget.

Under hensyn til sagens karakter og til, at T1 er dømt som daglig le- der af et selskab og tidligere er dømt for bedrageri som direktør eller med bestemmende indflydelse i et selskab, finder retten, at der er en nærliggende fare for, at en ny tilsvarende stilling vil blive misbrugt, hvorfor anklagemyn- side 155

dighedens påstand om, at T1 indtil videre skal frakendes retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtigelser, tages til følge i medfør af straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt. jf. § 79, stk. 1.

Erstatningskravene

Rettens juridiske dommer har besluttet at nægte de borgerlige kravs forfølg- ning under straffesagen, jf. retsplejelovens § 991, stk. 4, idet det bemærkes, at den nødvendige oplysning af kravene, hvis størrelse er bestridt, går væ- sentligt ud over de oplysninger, som er indgået i straffesagen.

Sagsomkostninger

T1 skal efter sagens udfald betale samtlige sagsomkostninger, her- under de salærer m.m., der er afholdt til hans beskikkede forsvarere i 3- 4503/2014 og til hans beskikkede forsvarer under denne sag. Det bemærkes, at udlæg vedrører speciallægeerklæringer, som retten har krævet til doku- mentation af lovligt forfald.

Thi kendes for ret:

T1 straffes med en tillægsstraf på fængsel i 4 år og 6 måne- der.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 7.300.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte frakendes indtil videre retten til at deltage i ledelsen af en er- hvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og u- begrænset for virksomhedens forpligtigelser.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder endeligt afholde salærer udbetalt af retten til den beskikkede forsvarer, advokat Jakob Lunøe, under nærværende sag, 616.935 kr. + moms, og for forsvarerens deltagelse i sag 3- 4503/2014, 878.790 kr. + moms. Han skal herudover betale de salærer og udlæg til speciallægeerklæringer, der er tilkendt advokat Jakob Lunøe i sag 3-4503/2014, 661.445 kr. + moms i salær og 27.500 kr. i udlæg, samt salæ- rer, kørselsgodtgørelse og udlæg, der er tilkendt hans tidligere beskikkede forsvarere i sag 3-4503/2014: Til advokat Berit Ernst 200.000 kr. + moms i salær, 2.264,86 kr. + moms i kørselsgodtgørelse og 3.517, 93 kr. i udlæg. side 156

Til advokat Morten Bjerregaard Nielsen 251.000 kr. + moms i salær og 1.500 kr. i udlæg. Til Michael Bjørn Hansen 472.250 kr. + moms og 32.150 kr. i udlæg.

Dommer

T1