BS-36963/2019-OLR · Østre Landsret
Legislator summary
AI generatedSag om konkurskarantæne stadfæstet [DOKUMENT] Afgørelse (5 sider) ØSTRE LA N DSRET RETSB O G Den 2. januar 2020 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen i Bredgade 59, København K. Landsdommerne Ole Græsbøll Olesen, Joachim Kromann og Morten Lange (kst.) behandlede sagen. Sag BS-36963/2019-OLR (15. afdeling) Part A (beskikket advokat Claus Olsen) mod Advokat Stig Haack Pedersen som kurator i Virksomhed 1...
Legislator headnote
Keywords
Placeholder
Full text
Sag om konkurskarantæne stadfæstet
[DOKUMENT] Afgørelse (5 sider) ØSTRE LA N DSRET RETSB O G
Den 2. januar 2020 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen i Bredgade 59, København K.
Landsdommerne Ole Græsbøll Olesen, Joachim Kromann og Morten Lange (kst.) behandlede sagen.
Sag BS-36963/2019-OLR (15. afdeling)
Part A (beskikket advokat Claus Olsen)
mod
Advokat Stig Haack Pedersen som kurator i Virksomhed 1 A/S under konkurs (v/advokat Hans Lindstrøm Svendsen)
Ved kendelse af 9. august 2019 har Retten i Svendborgs skifteret (sag BS- 24879/2018-SVE) bestemt, at Part A pålægges konkurskarantæne i 3 år.
Part A har kæret afgørelsen med påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har Part A anført navnlig, at han ikke har til- sidesat sine pligter efter selskabslovens § 118, stk. 2, eller i øvrigt tilsidesat sine pligter på en sådan måde eller i et sådant omfang, at han er uegnet til at lede en erhvervsvirksomhed. Han arbejdede frem til sin sygemelding i efteråret 2017 på at sikre den nødvendige likviditet til at nyttiggøre de immaterielle rettigheder, der var blevet taget forbehold for i revisionspåtegningen i selskabets årsrapport for 2016. Det bør i øvrigt tillægges særlig vægt, at selskabets kreditorer ikke er blevet påført tab efter aflæggelsen af årsrapporten. 2
Kurator i Virksomhed 1 A/S under konkurs, ved advokat Stig Haack Pe- dersen, har under henvisning til sine anbringender for skifteretten nedlagt på- stand om stadfæstelse.
Skifteretten har ikke haft bemærkninger til kæremålet.
Det fremgår af sagens oplysninger, at Part A den 31. oktober 2013 indtrådte som bestyrelsesmedlem og direktør i selskabet Virksomhed 1A A/S . Den 12. september 2017 fratrådte han igen, og samme dag skiftede sel- skabet navn til Virksomhed 1 A/S . Nykredit indgav den 21. september 2017 konkursbegæring mod selskabet, og den 29. september 2017 blev selskabet erklæret konkurs.
Af selskabets årsregnskab for 2016, der blev godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 21. juli 2017, fremgår, at der ved udgangen af 2016 var gældsforpligtelser på i alt 8.086.499 kr., heraf 2.351.780 kr. til banker, og en egenkapital på 4.318.310 kr. Selskabets væsentligste aktiv var anført som ”er- hvervede patenter” og opgjort til en værdi af 8.500.000 kr. Af den uafhængige revisors revisionspåtegning på årsrapporten for 2016 fremgår blandt andet:
”Vi udtrykker ingen konklusion om årsregnskabet. På grund af betyde- ligheden af det forhold, der er beskrevet i afsnittet ”Grundlag for mang- lende konklusion”, har vi ikke været i stand til at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis, der kan danne grundlag for en konklusion om års- regnskabet.
Grundlag for manglende konklusion Selskabets finansielle situation er blevet forværret i indeværende år og vi tager forbehold for regnskabets aflæggelse som going concern, idet det finansielle beredskab på nuværende tidspunkt ikke er tilstrækkeligt sikret. Endvidere tager vi forbehold for værdiansættelsen af erhvervede imma- terielle rettigheder og udviklingsprojekter, idet værdien af disse ikke kan vurderes pålideligt som følge af selskabets finansielle situation. Vi tager forbehold for værdiansættelsen af tilgodehavender fra tilknyt- tede virksomheder, idet det ikke kan konstateres pålideligt om de vil være istand til at indfri deres forpligtelser overfor selskabet. Vi tager forbehold for om opgørelsen af selskabets gældsforhold er fuldstændig, idet vi ikke har opnået et tilstrækkeligt revisionsbevis her- for. På grundlag af forbeholdenes gennemgribende betydning samt at vi på væsentlige områder ikke har et tilstrækkeligt revisionsbevis ud- trykker vi ingen konklusion om regnskabet.”
Af posteringsoversigten for selskabets konto hos Nykredit fremgår, at selskabet i perioden fra den 18. marts 2016 frem til den 30. september 2016 oparbejdede 3
en gæld på ca. 2,1 mio. kr. og i perioden frem til den 3. juli 2017 forøgede gæl- den yderligere med ca. 600.000 kr. I samme perioder blev der månedligt over- ført betydelige beløb til selskabets MasterCard-konto i Nykredit, hvortil der var tilknyttet et MasterCard, som Part A var anført som bruger af. Efter den 30. september 2016 udgjorde disse overførsler den væsentligste aktivitet på kontoen. Af posteringsoversigten for denne konto fremgår, at der i perioden fra den 26. september 2016 og frem til den 1. juni 2017 på daglig basis blev foreta- get hævninger på kortet, herunder et ganske betydeligt antal kontanthævnin- ger.
I forbindelse med bobehandlingen anmodede kurator selskabets eksterne bog- holder, Revisionsfirma , om bilagsmateriale. Det fremgår, at kurator modtog bilagsmateriale for 2014, 2015 og en del af 2016. På kurators fo- respørgsel om det resterende bogføringsmateriale for 2016 og 2017 oplyste bog- holderen ved mail af 12. december 2017, at hun havde været samtlige mapper igennem og ikke var i besiddelse af yderligere bogføringsmateriale.
Af kurators statusoversigt og redegørelse af 6. februar 2018 fremgår blandt an- det, at der er anmeldt krav i boet for ca. 13,7 mio. kr., og at der på en konto i Spar Nord Bank henstod 8,22 kr. Af redegørelsen fremgår endvidere blandt an- det:
”Skyldneren meddelte ved e-mail af d. 07. september 2017 følgende:
” Virksomhed 1A A/S eller Virksomhed 2 A/S har ik- ke mange chancer for at overleve, med mindre at der laves noget omstrukturering. I hvert fald er det nødvendigt at tænke konstruk- tivt.
I skrivende stund er der således ikke nogen aktivitet i selskaberne.
Der er ikke nogen værdier af betydning i selskaberne, så en kon- kurs vil ikke give dividende til kreditorerne.
Tingene ser sorte ud, og det er ikke nemt at se lyset for enden af tunnelen.
Imidlertid er der dog noget der tyder på at nogle af de IP rettighe- der som selskabet besidder kan blive benyttet i den nærmeste frem- tid. Dette vil kunne indbringe penge der umiddelbart vil kunne ho- norere kreditorerne fuldt ud.”
Den 27. marts 2018 blev der holdt møde i skifteretten, hvor Part A forklarede blandt andet, at værdien af patentet nok er begrænset, og at han på grund af sygdom trak sig fra driften af selskabet i 1. kvartal 2017. Patentet er re- gistreret i Malaysia. 4
Landsretten afsagde
KENDELSE
Konkursbegæringen blev modtaget i skifteretten den 25. september 2017, og 1- årsfristen i konkurslovens § 157, stk. 1, skal derfor regnes fra den 25. september 2016. Efter sagens oplysninger tiltræder landsretten, at Part A , der først blev afmeldt som direktør og bestyrelsesmedlem den 12. september 2017, i den væsentligste del af bedømmelsesperioden har deltaget i ledelsen af selska- bet.
Det må efter sagens oplysninger lægges til grund, at der efter den 30. september 2016 ikke har været en driftsmæssig aktivitet i selskabet af nogen betydning, og at de hævninger, som er foretaget herefter, og med hensyn til hvilke bogførings- materiale ikke foreligger, er privathævninger foretaget af Part A .
Under disse omstændigheder tiltræder landsretten, at Part A på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed og derfor skal pålægges konkurskarantæne, jf. kon- kurslovens § 157, stk. 1 og 2. Landsretten tiltræder endvidere, at konkurskaran- tænen skal pålægges for 3 år, jf. konkurslovens § 158, stk. 1.
Landsretten stadfæster herefter skifterettens afgørelse.
Efter sagens forløb og udfald skal Part A erstatte statskassen udgif- terne til vederlaget til kurator og den beskikkede advokats salær med i alt 6.250 kr., jf. konkurslovens § 165, stk. 1 og 2.
THI BESTEMMES:
Skifterettens afgørelse stadfæstes.
Part A skal inden 14 dage erstatte statskassen udgifterne ved sagens førelse for landsretten med 6.250 kr.
Efter sagens karakter og omfang tillagdes der kurator et vederlag for landsret- ten på 3.000 kr. med tillæg af moms, jf. konkurslovens § 166. Beløbet betales fo- reløbigt af statskassen.
Efter sagens karakter og omfang tillagdes der endvidere den for Part A for landsretten beskikkede advokat, advokat Claus Olsen, et salær på 2.000 kr. med tillæg af moms, jf. konkurslovens § 163, 2. pkt. Beløbet betales forelø- bigt af statskassen. 5
Sagen sluttet.