BS-32481/2019-OLR · Østre Landsret

Skifterettens kendelse ophæves

[DOKUMENT] Afgørelse (12 sider) ØSTRE LA N DSRET RETSB O G

Den 30. september 2019 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen i Køben- havn K.

Landsdommerne Joachim Kromann, Anne Thalbitzer og Berit Holmelund (kst.) behandlede sagen.

Sag BS-32481/2019-OLR (15. afdeling)

Kære af spørgsmål om adgangen til at optræde som mandatar under Sø- og Handelsrettens skifterets behandling af konkurskarantænesagen

Kurator for Virksomhed ApS under konkurs, advokat Thomas Markert (advokat Thomas Markert)

mod

Part A (advokat Sophie Becher)

Ved kendelse af 15. februar 2019 har Sø- og Handelsrettens skifteret (sag BS- 31962/2018-SHR) bestemt, at Ledernes Hovedorganisation ikke kan indtræde som mandatar for Part A .

Påstand Part A har med Procesbevillingsnævnets tilladelse ved Part A kæreskrift af 26. juni 2019 kæret skifterettens afgørelse med påstand om, at tillades under konkurskarantænesagen at lade sig re- præsentere ved Ledernes Hovedorganisation som mandatar.

Supplerende sagsfremstilling Virksomhed ApS blev stiftet den 5. februar 2013. 2

Part A var direktør i selskabet i perioden fra den 24. juli 2017 til den 30. november 2017.

Ved dekret afsagt af Sø- og Handelsrettens skifteret den 6. april 2018 blev Virks. Virksomhed ApS erklæret konkurs på baggrund af en konkursbegæring indgivet 1 ApS af en lønmodtager den 6. februar 2018.

Advokat Thomas Markert blev udnævnt som kurator i boet.

Ved brev af 1. august 2018 fremkom kurator med en begrundet indstilling til skifteretten om, at der i medfør af konkurslovens § 160, stk. 1, indledes sag om konkurskarantæne mod selskabets seneste direktør Part A .

Skifteretten tog ved beslutning af 3. august 2018 indstillingen til følge.

Ved stævning af 31. august 2018 anlagde kurator herefter sag mod Part A med påstand om, at han pålægges konkurskarantæne i 3 år. Af kurators stævning fremgår blandt andet:

”Som led i kurators behandling af konkursboet Virksomhed ApS er kurator forpligtet til at undersøge, hvorvidt der er foretaget ledelses- mæssige dispositioner, som kan danne grundlag for at indlede sag om konkurskarantæne i henhold til konkurslovens regler herom.

Denne sag omhandler således, hvorvidt Part A i sin egenskab af direktør for Virksomhed ApS , CVR nr. , har ud- vist en adfærd, der må betragtes som groft uforsvarlig forretningsførel- se i overensstemmelse med reglerne i konkurslovens § 157.

…

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det indledningsvist gældende, at Part A har misbrugt Virksomhed ApS' midler ved at overføre en ikke aftalt forudbetaling til Virksomhed . Part A var klar over, at forudbetaling ikke var aftalt, og at det ikke var kutyme for selskabet at lave forudbetalinger i den størrelsesorden.

Desuden gøres det gældende, at Part A i sin egen- skab som direktør var klar over på tidspunktet for dispositionen, at Virksomhed ApS' økonomi var presset.

Ved dispositionen handlede Part A ligeledes ud over den bemyndigelse, som han havde som direktør i Virksomhed ApS , ved ikke at få Person 1's accept til en for selskabet så væsent- lig beslutning. 3

Forudbetalingen forringede afgørende Virksomhed ApS' økonomi, li- gesom dispositionen har skadet selskabets øvrige kreditorer, idet Virksomheden er blevet begunstiget på disse kreditorer.

Afslutningsvis gøres det gældende, at Part A's ledelse af Virksomhed ApS har været groft uforsvarlig, hvorfor han bør på- lægges konkurskarantæne efter konkurslovens § 157.”

Advokat Sophie Becher, Ledernes Hovedorganisation, meddelte den 27. sep- tember 2018 skifteretten, at Ledernes Hovedorganisation indtræder i sagen som mandatar for Part A .

Skifteretten meddelte den 9. oktober 2018 advokat Sophie Becher, at Ledernes Hovedorganisation ikke kan indtræde i sagen som mandatar for Part A , men at der var mulighed for, at en navngiven advokat kunne beskikkes som advokat for Part A .

Advokat Sophie Becher anmodede skifteretten om afsigelse af kendelse om spørgsmålet. Hun anmodede endvidere om, at hun foreløbig beskikkes som ad- vokat for Part A .

Ved retsbog af 25. oktober 2018 beskikkede skifteretten i medfør af konkurslo- vens § 163, stk. 1, advokat Sophie Becher som advokat for Part A .

Ved svarskrift af 22. november 2018 nedlagde advokat Sophie Becher, Ledernes Hovedorganisation, på vegne af Part A påstand om frifindelse.

Anbringender Advokat Sophie Becher har på vegne af Part A anført, at Ledernes Hovedorganisation oplever et stigende antal konkurskarantænesa- ger, der på forskelligt grundlag indledes mod organisationens medlemmer. Der er ofte tale om, at organisationens medlem, som registreret ledelsesmedlem i en nu konkursramt virksomhed, oplever en nær sammenhæng mellem denne rolle og vedkommendes ansættelsesforhold, blandt andet som følge af, at medlem- met i sin rolle som ledelsesansvarlig skal agere i forhold til ejere eller andre le- delsesmedlemmer, som i det daglige har instruktionsbeføjelse over for medlem- met.

Det bestrides, at det efter retsplejelovens § 260, stk. 6 skulle være udelukket, at Ledernes Hovedorganisation kan give møde som mandatar. Betydningen af Sø- og Handelsrettens henvisning til retsplejelovens § 260, stk. 6, er, at Sø- og Han- delsretten herefter afgrænser Ledernes Hovedorganisations adgang til at møde 4

som mandatar for medlemmer til de sager, der vedrører ”løn- og ansættelses- forhold”, jf. ordlyden af stk. 6.

Retsplejelovens § 124, stk. 3, regulerer grundlæggende en organisations adgang til at udøve advokatvirksomhed og dermed repræsentere medlemmer. Det af- gørende er, at der er tale om udførelse af en retssag inden for foreningens inter- esseområde. Det bestrides således, at kærende i denne sag er begrænset til at la- de sig repræsentere af sin fagorganisation til sager, der falder ind under § 260, stk. 6.

Konkurskarantænesager, som de seneste år er tiltaget betydeligt i antal og om- fang, har som nævnt en væsentlig indflydelse på Ledernes Hovedorganisations medlemmers arbejdsforhold. Sagerne påvirker desuden ofte medlemmer i lang tid efter deres fratrædelse fra den stilling, som har givet anledning til indled- ning af konkurskarantænesag, og derfor vil en sådan sag ofte påvirke et med- lems aktuelle og fremadrettede erhvervsmuligheder. Endelig har sagerne ofte tæt sammenhæng med en verserende eller varslet sag om erstatningsansvar for ledelsen, hvilket er sager, som Ledernes Hovedorganisation også bistår med- lemmer i.

Sagerne har endvidere karakter af egentlige retssager, med skriftveksling og of- te også afholdelse af mundtlig hovedforhandling. Det er i den forbindelse efter Ledernes Hovedorganisations opfattelse uden betydning, at konkurskarantæ- nesager anlægges af kurator og altså ikke involverer et medlems tidligere ar- bejdsgiver, idet dette f.eks. også vil være tilfælde i erstatningsansvarssager.

I Sø- og Handelsrettens kendelse er, for så vidt angår retsplejelovens § 124, stk. 3, henvist til de generelle bemærkninger i lovforslag nr. 150 af 17. januar 1990. Det gøres gældende, at disse bemærkninger imidlertid ikke indeholder en stil- lingtagen til den aktuelle problemstilling vedrørende mandatarrollen i kon- kurskarantænesager, hvor mandataren giver møde ved en ansat, bestallings- havende advokat.

Sammenfattende gøres gældende, at Sø- og Handelsrettens kendelse ikke har hjemmel i retspleje- eller konkurslov, og at kendelsen bør ændres således, at det tillades kærende at lade sig repræsentere via mandatar.

Retsgrundlag Efter konkurslovens § 160, stk. 2, behandles sager om konkurskarantæne efter konkurslovens kapitel 20 og i øvrigt finder konkurslovens § 243 tilsvarende an- vendelse. 5

Det fremgår af konkurslovens § 243, at behandlingen af tvister foregår efter retsplejelovens regler om borgerlige sager med de ændringer, som følger af for- holdets natur.

Retsplejelovens § 124 er affattet således:

”§ 124. Advokatvirksomhed må ud over i enkeltmandsvirksomhed eller i et fællesskab af advokater kun udøves af et advokatselskab, der drives i aktie-, anparts- eller kommanditaktieselskabsform (partnerselskabs- form). Stk. 2. Et advokatselskab må alene have til formål at drive advo- katvirksomhed. Et advokatselskab, der alene ejes af advokater, og hvis eneste formål og aktivitet er at eje aktier eller anparter i et andet advo- katselskab, kan dog eje aktier eller anparter i et advokatselskab. Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2 må foreninger, interesseorganisationer og lign. som mandatar udføre retssager for deres medlemmer inden for foreningens interesseområde.”

Bestemmelsen i stk. 3 blev – som § 124, stk. 1, 3. pkt. – indsat i retsplejeloven ved lov nr. 403 af 13. juni 1990 om ændring af retsplejeloven (Dommeres habili- tet, SSP-samarbejdet og advokatselskaber m.v.).

I det lovforslag, der ligger til grund for nævnte lovændring, jf. lovforslag nr. L 150, der blev fremsat den 17. januar 1990, var der ikke lagt op til en regel sva- rende til retsplejelovens § 124, stk. 3. Af lovforslagets almindelige bemærknin- ger fremgår om den juridiske virksomhed, der udøves af organisations- og fore- ningsansatte advokater, således blandt andet:

”c. I lovforslaget er der taget stilling til, under hvilke betingelser et selskab må udøve advokatvirksomhed. Af forslaget følger endvidere, at andre juridiske personer end advo- katselskaber ikke må udøve advokatvirksomhed. … Er en advokat ansat hos en juridisk person (et selskab, en forening m.v.) med det formål bl.a. at yde den juridiske persons klienter, kunder eller medlemmer bistand i form af juridisk rådgivning og vejledning samt i tilknytning hertil at føre sager for administrative eller dømmen- de myndigheder for disse persongrupper, må den juridiske person efter lovforslaget anses for at drive advokatvirksomhed. Højesteret har i en kendelse af 27. april 1989 (Ugeskrift for Retsvæsen 1989, side 591) taget stilling til, hvorvidt en advokat, der er ansat i en landboforening med det formål bl.a. at yde advokatbistand til forenin- gens medlemmer, har møderet for byretten. Den pågældende advokat var lønnet af foreningen og principielt undergivet instruktionsbeføjelse fra foreningens bestyrelse. Højesteret fandt, at retten til at give møde for byret og for Sø- og Handelsretten, der efter retsplejelovens § 132 tilkom- mer enhver advokat, ikke berøres af den pågældende advokats ansæt- telsesforhold. 6

Spørgsmålet om, hvorvidt landboforeningen kunne siges at drive ad- vokatvirksomhed (gennem den i foreningen ansatte advokat), blev ikke afgjort under sagen. Gennemføres dette lovforslag, vil det følge heraf, at der i et sådant tilfælde vil være tale om advokatvirksomhed, der kun må udøves af et advokatselskab efter lovens regler. Efter det anførte vil en gennemførelse af lovforslaget således medføre, at en forening ikke vil kunne tilbyde sine medlemmer juridisk bistand som beskrevet ovenfor gennem en i foreningen ansat advokat, …”

En række foreninger og brancheorganisationer mv., herunder De Danske Land- boforeninger, Danske Husmandsforeninger, Dansk Arbejdsgiverforening, Håndværksrådet og FTF, var kritiske over for den fremtidige retsstilling for de- res ansatte advokater, og Folketingets Retsudvalg stillede i den anledning en række spørgsmål til ministeren om rækkevidden af den foreslåede lovændring.

På spørgsmål nr. 66 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget, hvor- efter ”[vil] lovforslaget […] indebære, at de faglige organisationers og brancheorganisa- tioners ansatte advokater kan repræsentere organisationen eller et medlem af denne ved andre retter end Arbejdsretten, eksempelvis i sager vedrørende afskedigelse eller arbejds- skadesager?”, svarede justitsministeren følgende:

”Lovforslaget indebærer ikke nogen ændring i reglerne om rettergangs- fuldmægtige i retsplejelovens kapitel 25.

Faglige organisationer og brancheorganisationer vil således som hidtil kunne lade sig repræsentere i retten ved en ansat advokat.

En organisations ansatte advokater vil endvidere kunne møde i retten for et medlem af organisationen, såfremt organisationen som mandatar har påtaget sig at føre en sag, der ligger inden for organisationens inter- esseområde. Denne sag vil f.eks. kunne dreje sig om et principielt an- sættelsesretligt spørgsmål, der har væsentlig betydning også for organi- sationen.

Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger og de tidligere besva- relser vil en gennemførelse af lovforslaget kun få betydning, såfremt bi- standen til medlemmet udstrækker sig til, at en ansat advokat møder i retten som advokat for medlemmet ved de almindelige domstole, her- under i de i spørgsmålet nævnte typer sager og i sager f.eks. skilsmisse, køb og salg af fast ejendom m.v.

Det er denne form for juridiske virksomhed – at føre almindelige retssa- ger for andre – der er kerneområdet for advokatvirksomhed. Det er på dette område, at advokatvirksomhedens uafhængighed af uvedkom- mende interesser er af fundamental betydning.”

På spørgsmål nr. 237 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del – bilag 452), hvoref- ter ”Ministeren bedes uddybe svaret på spørgsmål nr. 66 (L 150 – bilag 62), navnlig med baggrund i henvendelserne fra DA, Landboforeningerne, Håndværksrådet, FTF, 7

ansatte advokater i landbo- og/eller husmandsforeninger m.fl. idet ministeren særlige bedes uddybe, hvorvidt det for mandatarbegrebet tidligere anførte (L 150 – bilag 65) be- tyder, at ovenstående interesseorganisationer kan videreføre den juridiske bistand – her- under førelse af sager ved de almindelige domstole – man tidligere har udøvet”, svarede justitsministeren følgende:

”I henvendelsen fra Dansk Arbejdsgiverforening til Retsudvalget er det anført, at der for Dansk Arbejdsgiverforenings vedkommende gør sig en række særlige forhold gældende.

Det fremhæves således, at Dansk Arbejdsgiverforening igennem en lang årrække har ydet medlemmer juridisk bistand inden for det ar- bejdsmarkedsretlige område. De ansatte advokater har derfor opnået en betydelig ekspertise inden for deres område.

I vidt omfang behandles disse sager i det almindelige arbejdsretlige sy- stem, herunder ved faglig voldgift eller i Arbejdsretten.

Et mindretal af sagerne kan dog ikke behandles i dette system, idet der ikke er tale om et overenskomstdækket område. Enkelte af disse sager har derfor måttet behandles ved de almindelige domstole.

På denne baggrund vil en gennemførelse af lovforslaget ikke være til hinder for, at Dansk Arbejdsgiverforening og dens medlemsorganisa- tioner som et accessorium til den almindelige bistand til medlemmerne fortsat vil kunne påtage sig at føre disse arbejdsmarkedsretlige sager ved de almindelige domstole som mandatar og møde i retten ved sine ansatte advokater.

Med hensyn til f.eks. landboforeninger, Håndværksrådet og FTF følger det af besvarelsen af spørgsmål nr. 66, at disse interesseorganisationer vil kunne videreføre den juridiske bistand til medlemmerne ved som mandatar at påtage sig at føre sager, der ligger inden for organisatio- nernes interesseområde, ved de almindelige domstole.

Disse organisationer vil derimod ikke kunne føre almindelige retssager for medlemmerne vedrørende f.eks. spørgsmål om arv og skilsmisse.”

På spørgsmål nr. 72 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget, hvor- efter ”Vil en organisation eller forening m.v. kunne indgå som mandatar for et medlem i en sag der berører den pågældende organisations eller forenings interesseområde, så- fremt sagen ikke er af principiel eller væsentlig betydning for den pågældende fore- ning?”, svarede justitsministeren følgende:

”Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 66 og 237, skal en sag, der falder ind under mandatarordningen, ligge inden for organisatio- nens eller foreningens interesseområde. I besvarelsen af spørgsmål 66 er som et eksempel herpå nævnt en sag, som drejer sig om et principielt ansættelsesretligt spørgsmål, der har væsentlig betydning også for or- ganisationen. 8

Det kan endvidere oplyses, at mandatarordningen således ikke vil kun- ne benyttes i et tilfælde, hvor der reelt vil være tale om en omgåelse af de foreslåede regler, idet retssagen alene berører et enkeltmedlems for- hold uden for organisationens interesseområde ifølge vedtægterne eller lignende.”

På spørgsmål nr. 74 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget, hvor- efter ”Udvalget udbeder sig teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag til lovforslaget, der imødekommer de ønsker, der er fremsat af håndværksrådet m.fl., og som indebærer, at der lovgives om foreningernes ret til at yde advokatbistand gennem selve lovteksten og ikke gennem lovforslagets bemærkninger m.v.”, svarede justitsministe- ren følgende:

I en del af de henvendelser, der er modtaget fra de forskellige organisa- tioner og foreninger m.v., er det område, hvor man ønsker at kunne fø- re sag for sine medlemmer, enten ikke nærmere præciseret eller angivet uden begrænsninger. …

Skal en bestemmelse udformes på dette grundlag, vil anvendelsesområ- det skulle angives uden nærmere begrænsninger og også omfatte sager, der falder uden for området for mandatarordningen og f.eks. vedrører arve- og ægteskabsspørgsmål.

En sådan bestemmelse vil f.eks. kunne indsættes som 3. pkt. i den fore- slåede § 124, stk. 1, og affattes således:

”Uanset 1. og 2. pkt. må advokater, der er ansat i foreninger, interesse- organisationer og lignende udøve advokatvirksomhed for medlemmer- ne af den pågældende forening m.v.”

Det bemærkes, at en sådan bestemmelse vil indebære, at de betingelser, der opstilles for advokatselskaber om uafhængighed med hensyn til ejerforhold, ledelsesforhold m.v., i strid med hele formålet med lovgiv- ningen, ikke vil gælde for advokatvirksomhed, der udøves i forenings- regi af ansatte advokater.

Det bemærkes endvidere, at der efter Justitsministeriets opfattelse ikke er behov for i selve lovteksten at fastsætte bestemmelser om den be- skrevne mandatarordning, der heller ikke hidtil har været nærmere lov- reguleret ud over de almindelige regler i retsplejelovens § 131 og § 260, stk. 2.”

Under tredjebehandlingen af lovforslaget den 30. maj 1990 blev behandlingen af lovforslaget stillet i bero.

Den 31. maj 1990 fremsatte justitsministeren et ændringsforslag, hvorefter der i den i lovforslaget foreslåede affattelse af retsplejelovens § 124 i stk. 1 efter 2. pkt. foresloges indsat følgende: 9

”Uanset 1. og 2. pkt. må en forening, interesseorganisation og lignende som mandatar udføre retssager for sine medlemmer inden for forenin- gens interesseområde.”

Af bemærkningerne til den foreslåede ændring fremgår af ændringsforslaget følgende:

”Med ændringsforslaget fastsættes det, at en forening m.v. ved sine ansatte advokater kan føre retssager for medlemmerne inden for fore- ningens interesseområde. Herved tilgodeses de berettigede ønsker og behov, som foreninger og foreningsansatte advokater har for at kunne yde medlemmerne juridisk bistand også ved de almindelige domstole.”

Under tredjebehandlingen af lovforslaget den 1. juni 1990 vedtoges justitsmini- sterens ændringsforslag uden afstemning, hvorefter lovforslaget i sin helhed blev vedtaget.

Af Retsplejerådets betænkning nr. 1468/2005 om reform af den civile retspleje IV, kapitel 2, side 66 ff., fremgår om mandatarinstituttet blandt andet:

”Efter fast praksis kan en part i visse tilfælde repræsenteres af en man- datar i retssager. Mandataren er ikke part i sagen. Mandataren er heller ikke procesfuldmægtig for parten, men mandatarens stilling kan dog sammenlignes hermed. Mandataren kan føre sagen på partens vegne på samme måde som en procesfuldmægtig, og mandatarens optræden i sa- gen bygger på partens bemyndigelse, der når som helst kan tilbagekal- des. Mandataren hæfter imidlertid for sagsomkostninger, som den re- præsenterede part måtte blive pålagt, og mandataren behøver ikke at være advokat eller omfattet af retsplejelovens § 260, stk. 2. Mandataren kan på sin side lade sig repræsentere af en advokat eller af en person omfattet af retsplejelovens § 260, stk. 2.

Optræden som mandatar kan inden for de grænser, som traditionen sætter, ikke anses for omfattet af reglerne i retsplejelovens § 124 om ad- vokatvirksomhed. Dette gælder, selv om § 124, stk. 1, 3. pkt., indehol- der en udtrykkelig lovregel om, at foreninger, interesseorganisationer og lignende som mandatar må udføre retssager for deres medlemmer inden for foreningens interesseområde. Efter bestemmelsens forhistorie kan det således næppe antages, at der hermed udtømmende er gjort op med juridiske personers mulighed for at optræde som mandatar.

Langt de fleste mandatarer er ganske vist foreninger, der optræder som mandatar for et medlem inden for foreningens interesseområde, jf. ek- semplerne nedenfor. Samtidig er der imidlertid også et antal sager, hvor mandataren ikke er en forening (eller lignende), eller hvor en fore- ning optræder som mandatar for andre end et af foreningens medlem- mer, jf. nedenfor, uden at det er blevet opfattet som en overtrædelse af retsplejelovens § 124, hvorved bemærkes, at overtrædelse af retspleje- lovens § 124 er strafsanktioneret. 10

Som nævnt forekommer det i meget vidt omfang i praksis, at en fore- ning kan optræde som mandatar for et medlem i sager inden for fore- ningens interesseområde. …

…

Det er vanskeligt at sammenfatte, hvem der kan optræde som mandatar i hvilke situationer, da der er yderst få trykte afgørelser herom og så vidt ses navnlig om ændringer efter sagens anlæg.

…

I alle de ovenfor anførte eksempler var der imidlertid tale om, at man- dataren havde en interesse i sagen. I mange tilfælde var der tale om en ideel interesse i at varetage mandatarens medlemmers interesser, mens der i et mindre antal tilfælde forelå en direkte økonomisk interesse i sa- gen for mandataren selv. Endelig var der tilfælde, hvor mandataren havde en generel interesse i det pågældende spørgsmål.

På den baggrund kan man måske opstille den regel, at en fysisk eller juridisk person kan optræde som mandatar i en retssag, når denne har en retlig interesse i udfaldet af sagen, svarende til kriteriet for, hvornår en person kan indtræde i sagen som biintervenient.

En sådan regel, som hverken er lovfæstet eller kommet klart til udtryk i retspraksis eller den retsvidenskabelige litteratur, synes at være nød- vendig og tilstrækkelig til at udskille de tilfælde, hvor en optræden som mandatar ville være en omgåelse af advokaternes almindelige eneret til at udføre retssager for andre.”

Om Retsplejerådets overvejelser om ændring af retstilstanden på mandatarom- rådet fremgår af betænkningens kapitel 4, side 194-195, følgende:

”De gældende regler om mandatarer er i vidt omfang ulovbestemte. Retsplejerådet har overvejet, om reglerne burde lovfæstes, men har ikke fundet grundlag herfor. Retsplejerådet finder således, at ordningen fun- gerer hensigtsmæssigt i praksis, og at der er tale om et emne, hvor eventuelle tvivlsspørgsmål, som måtte opstå, er egnet til løsning gen- nem retspraksis.

Retsplejerådet bemærker, at formuleringen af retsplejelovens § 124, stk. 1, 3. pkt., efter rådets opfattelse er mindre heldig, da bestemmelsen kan give indtryk af, at den indeholder en udtømmende regulering af man- datarinstituttet. Dette er imidlertid ikke tilfældet, jf. nærmere kapitel 2, afsnit 3.3. Retsplejerådet har som nævnt ikke fundet grundlag for en nærmere lovregulering af mandatarinstituttet, og frem for en ændring af ordlyden af § 124, stk. 1, 3. pkt., med henblik på en bedre overens- stemmelse med, hvordan mandatarinstituttet anvendes i praksis, ville det derfor efter rådets opfattelse være bedre at ophæve § 124, stk. 1, 3. pkt., således at reglerne om mandatarer i det hele var ulovbestemte. 11

Da retsplejelovens § 124 har nær sammenhæng med advokaters møde- retsmonopol i civile sager, som for tiden overvejes i det udvalg vedrø- rende advokater, som Justitsministeriet har nedsat, jf. afsnit 3.1 ovenfor, har Retsplejerådet imidlertid ikke fundet fuldt tilstrækkeligt grundlag for på nuværende tidspunkt at foreslå bestemmelsen ændret.”

Den i 2007 gennemførte ændring af retsplejelovens regler om advokater, jf. lov nr. 520 af 6. juni 2007 om ændring af retsplejeloven (Revision af regler om advo- katers virksomhed), bygger på Advokatudvalgets betænkning nr. 1479/2006. Lovændringen indeholdt ikke ændringer af retsplejelovens § 124, stk. 1, 3. pkt. Bestemmelsen blev ved en lovændring i 2009, jf. lov nr. 187 af 18. marts 2009 om ændring af retsplejeloven (Advokatselskabers navn, sammensætningen af ad- vokatselskabers direktion og bestyrelse m.v.), videreført uændret i retspleje- lovens § 124, stk. 3.

Landsretten afsagde

KENDELSE

Konkurskarantænesagen er anlagt mod Part A i den- nes egenskab af direktør for Virksomhed ApS .

Da sagen således relaterer sig til Part A's direktøran- sættelse, finder landsretten, at sagen ligger inden for Ledernes Hovedorganisa- tions interesseområde.

Under disse omstændigheder kan Ledernes Hovedorganisation i medfør af retsplejelovens § 124, stk. 3, jf. denne bestemmelses ordlyd og forarbejder, re- præsentere Part A som mandatar under den ved skif- teretten mod ham anlagte konkurskarantænesag.

Landsretten ophæver herefter skifterettens kendelse.

Landsretten bemærker, at der ikke kan ske advokatbeskikkelse i en konkurska- rantænesag, der føres af en faglig organisation som mandatar for den, der på- stås pålagt karantæne.

Landsretten bemærker endelig, at der ikke med nærværende kendelse er taget stilling til, hvorvidt en advokat ansat i en faglig organisation kan beskikkes som advokat for den, der påstås pålagt karantæne, i medfør af konkurslovens § 163, stk. 1.

THI BESTEMMES: 12

Skifterettens kendelse ophæves.

Kæreafgiften tilbagebetales.

Sagen sluttet.