BS-31962/2018-SHRBS-31962/2018-SHR · Sø- og Handelsretten

Sag om Konkurskarantæne

[DOKUMENT] Afgørelse (4 sider) SØ- OG H A N D ELSRE TTEN RETSB O G

Den 15. februar 2019 kl. 08.23 holdt Sø- og Handelsretten offentligt retsmøde i retsbygningen.

Dommer behandlede sagen.

Sag BS-31962/2018-SHR

Advokat Thomas Markert som kurator i Virksomhed ApS under konkurs, CVR nr. (advokat Thomas Markert)

mod

Part A (beskikket advokat Sophie Becher)

Advokat Sophie Becher har den 27. september 2018 anmodet om, at Ledernes Hovedorganisation indtræder i sagen som mandatar for Part A .

Retten har den 9. oktober 2018 meddelt, at Ledernes Hovedorganisation ikke kan indtræde i sagen som mandatar for Part A , men at der var mulighed for, at en navngivet advokat kunne beskikkes.

Advokat Sophie Becher har den 12. oktober 2019 fastholdt anmodningen om at Ledernes Hovedorganisation indtræder i sagen som mandatar og har til støtte herfor anført blandt andet, at reglerne i retsplejelovens § 260 regulerer, hvilke situationer, der er undtaget for advokaternes eneberettigelse til at møde i retten. Derimod regulerer retsplejelovens § 124, stk. 3, organisationens adgang til at 2

udøve advokatvirksomhed. Konkurskarantænesager, der de seneste år er tilta- get betydeligt i antal og omfang, har en væsentlig indflydelse på organisations medlemmers arbejdsforhold, såvel når disse er ansatte og registrerede som le- delsesmedlemmer, når de er medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, eller når de driver selvstændig virksomhed. Sagerne har endvidere karakter af egentlige retssager med skriftudveksling og ofte også med afholdelse af mundt- lig hovedforhandling. Ledernes Hovedorganisation er derfor uforstående over- for, at organisationen – som forudsat i retsplejelovens § 124 – kan optræde som mandatar for de sagsøgte.

Advokat Sophie Becher har anmodet om, at retten afsiger kendelse om spørgs- målet, og at hun foreløbig beskikkes for Part A .

Retten afsagde sålydende

K E N D E L S E:

Efter retsplejelovens § 260, stk. 6, der er en undtagelse til advokaters eneberetti- gelse til at møde i retten for en part jf. retsplejelovens § 260, stk. 2 og § 131, stk. 1, kan ansatte i foreninger, interesseorganisationer og lign., der virker som part- srepræsentanter i det arbejdsretlige system, møde for en part i byretten i retssa- ger vedrørende løn- og ansættelsesforhold, som foreningerne, interesseorgani- sationerne og lign. som mandatar udfører for deres medlemmer inden for fore- ningens interesseområde.

En sag om pålæg af konkurskarantæne, hvor sagsøgte protesterer, er en skifte- retlig tvistsag jf. konkurslovens 164, stk. 1, og skifteretten kan efter konkurslo- vens § 163 beskikke en advokat for den, der begæres pålagt konkurskarantæne.

En sådan skifteretlig tvist om pålæg af konkurskarantæne kan ikke, selv efter en udvidet ordlydsfortolkning, indeholdes i den sproglig forståelse af sagstypen om løn- og ansættelsesforhold, der giver møderet for interesseorganisationer ved retten. Det bemærkes, at en sag om pålæg af konkurskarantæne ikke vedrø- rer ansættelsesforhold mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager, men er en sag mellem kurator og et ledelsesmedlem om dennes tidligere forretningsførelse i den konkursramte virksomhed.

Der er således hverken efter retsplejelovens regler eller efter konkurslovens reg- ler hjemmel til at beskikke en interesseorganisation som mandatar for, den der er begæret pålagt konkurskarantæne.

Efter retsplejelovens § 124, stk. 3, må foreninger, interesseorganisationer og lign. som mandatar udføre retssager for deres medlemmer inden for foreningens in- 3

teresseområde. Denne bestemmelse er en del af retsplejelovens kapital 12, der regulerer under, hvilke betingelser et selskab eller lign. må udøve advokatvirk- somhed. Af de generelle bemærkninger i LLF 1990-01-17 nr. 150 om ændringer af retsplejeloven, dommeres habilitet, SSP og advokatselskabet mv. om ændring af retsplejelovens § 124 fremgår blandt andet:

”..

c. I lovforslaget er der taget stilling til, under hvilke betingelser et selskab må udøve advokatvirksomhed.

Af forslaget følger endvidere, at andre juridiske personer end advokatselskaber ik- ke må udøve advokatvirksomhed.

Ved vurderingen af, om en juridisk person kan anses for at udøve advokatvirksom- hed, vil det efter forslaget være afgørende, om de hensyn, der ligger bag de opstil- lede betingelser for etableringen af advokatselskaber, gør sig gældende i samme omfang for så vidt angår den virksomhed, som den pågældende juridiske person udøver. Det gælder navnlig behovet for at sikre advokatvirksomhedens uafhængig- hed. Det bemærkes i den forbindelse, at de rådsøgende til begrebet og titlen »ad- vokat« traditionelt knytter en forventning om uafhængighed og dermed loyal vareta- gelse af klientens interesser.

Advokatvirksomhed kan med udgangspunkt i eneretten for advokater til at udføre retssager for andre, jf. retsplejelovens § 131, beskrives som juridisk rådgivning og i forbindelse hermed økonomisk og anden rådgivning til klienten samt repræsenta- tion af denne for domstolene og over for andre offentlige myndigheder og organisa- tioner samt i retslige spørgsmål og tvister i øvrigt.

Efter »vinkelskriverloven«, jf. lovbekendtgørelse nr. 565 af 28. august 1986 om ydelse af juridisk bistand samt om incasso- og detektivvirksomhed m.v., er det end- videre kun advokater, der lovligt kan tilbyde juridisk rådgivning og bistand og an- noncere med disse tjenesteydelser.

Afgørende for, om advokatvirksomheden reelt må anses for udøvet af en juridisk person, vil efter en gennemførelse af lovforslaget ikke alene være, om den er udø- vet af en advokat, men vil tillige bero på den ramme, hvorunder den juridiske bi- stand ydes. Er den pågældende advokat således - f.eks. gennem en instruktions- beføjelse fra en juridisk person eller på grund af en juridisk persons finansiering af virksomhedens kapitalgrundlag - afhængig af interesser, der er advokatvirksomhe- den uvedkommende, vil den juridiske person efter lovforslaget drive advokatvirk- somhed.

Er en advokat ansat hos en juridisk person (et selskab, en forening m.v.) med det formål bl.a. at yde den juridiske persons klienter, kunder eller medlemmer bistand i form af juridisk rådgivning og vejledning samt i tilknytning hertil at føre sager for ad- ministrative eller dømmende myndigheder for disse persongrupper, må den juridi- ske person efter lovforslaget anses for at drive advokatvirksomhed.

Højesteret har i en kendelse af 27. april 1989 (Ugeskrift for Retsvæsen 1989, side 591) taget stilling til, hvorvidt en advokat, der er ansat i en landboforening med det formål bl.a. at yde advokatbistand til foreningens medlemmer, har møderet for by- retten. Den pågældende advokat var lønnet af foreningen og principielt undergivet instruktionsbeføjelse fra foreningens bestyrelse. Højesteret fandt, at retten til at gi- ve møde for byret og for Sø- og Handelsretten, der efter retsplejelovens § 132 til- kommer enhver advokat, ikke berøres af den pågældende advokats ansættelses- forhold. 4

Spørgsmålet om, hvorvidt landboforeningen kunne siges at udøve advokatvirksom- hed (gennem den i foreningen ansatte advokat), blev ikke afgjort under sagen. Gennemføres dette lovforslag, vil det følge heraf, at der i et sådant tilfælde vil være tale om advokatvirksomhed, der kun må udøves af et advokatselskab efter lovens regler.

Efter det anførte vil en gennemførelse af lovforslaget således medføre, at en fore- ning ikke vil kunne tilbyde sine medlemmer juridisk bistand som beskrevet ovenfor gennem en i foreningen ansat advokat, medmindre foreningen opfylder de betin- gelser, der efter lovforslaget stilles for at sikre advokatvirksomhedens uafhængig- hed.

Den mere begrænsede form for juridisk rådgivning og bistand, som traditionelt har været ydet af ikke-erhvervsdrivende landboforeninger, husmandsforeninger, fagfor- eninger og lignende, som et accessorium til foreningens øvrige serviceydelser over for dennes medlemmer, herunder f.eks. dokumentudfærdigelse, vil dog ikke blive berørt af forslaget. Vinkelskriverloven forbyder dog en egentlig markedsføring af sådanne accessoriske ydelser.

…”

Retsplejelovens § 124 stk. 3, findes herefter ikke at give hjemmel til, at en inter- esseorganisation kan møde for skifteretten i en sag om pålæg af konkurskaran- tæne.

D E T B E S T E M M E S:

Ledernes Hovedorganisation kan ikke indtræde som mandatar for Part A .

Sagen udsat.