Legislator Case Law & Legislation
SS-506/2023-BOR ECLI:DK:BOR:2023:SS0000001242 AI generated

SS-506/2023-BOR · Retten på Bornholm

Case Number SS-506/2023-BOR
Court / Authority
Jurisdiction Denmark (DK)
Decision Date

Legislator summary

AI generated

Kendelse om varetægtsfængsling for forsøg på manddrab. Påstand om ransagning og beslaglæggelse

Legislator headnote

AI generated
SS-506/2023-BOR · Retten på Bornholm: Påstand om ransagning og beslaglæggelse «Efter det oplyste om sagens karakter og hensynet til afviklingen af retsmødet, hvor tre yderligere personer er anholdt og sigtede, finder retten, at politiet i medfør af retsplejelovens § 760, stk. 4, kan opretholde anholdelsen af sigtede i indtil 3x24 timer fra den 7. oktober 2023 efter afslutningen af dette retsmø-de.»

Keywords

AI generated
suspect in intentional murder threat of commission of offence unlawful detention conditions aggravated kidnapping burglary suspect unlawful deprivation of liberty

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Kendelse om varetægtsfængsling for forsøg på manddrab. Påstand om ransagning og beslaglæggelse

[DOKUMENT] Retsbog med kendelse (7 sider) RETTEN PÅ BORNHOLM

Udskrift af retsbogen

Den 7. oktober 2023 kl. 09.05 blev retten sat af Dommer.

Retsmødet var offentligt.

Rettens nr. 1-506/2023 Politiets nr. 2200-73112-00001-23

Anklagemyndigheden mod Sigtede CPR nr. (Født 1991)

Grundlovsforhør

Anklager var mødt for anklagemyndigheden og fremlagde fremstillingsbegæring af 6. oktober 2023 med bilag.

Advokat Peter Paldan Sørensen, der var mødt, blev beskikket som forsvarer for Sigtede.

Sigtede blev fremstillet kl. 09.05, bekræftede sit navn og sin fødselsdato, og at han blev anholdt g.d. kl. 09.47.

Anklageren begærede i henhold til sigtelsens karakter, og at der er flere per- soner, der er anholdt i sagen, at anholdelsen af sigtede skal opretholdes.

Forsvareren protesterede.

Retten afsagde

Kendelse

Efter det oplyste om sagens karakter og hensynet til afviklingen af retsmødet, hvor tre yderligere personer er anholdt og sigtede, finder retten, at politiet i medfør af retsplejelovens § 760, stk. 4, kan opretholde anholdelsen af sigtede i indtil 3x24 timer fra den 7. oktober 2023 efter afslutningen af dette retsmø-de.

Derfor bestemmes:

Anholdelse af sigtede opretholdes.

Std 75261

/ side 2

Forsvareren frafaldt kære.

Sigtede blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig.

Anklageren sigtede Sigtede for

forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21, ved mellem den 5. oktober 2023 kl. 18.00 og den 6. oktober 2023 ca. kl. 04:48 på Adresse 1, i Område, i By, i forening og efter forudgå-ende aftale eller fælles forståelse [ Udeladt ], at have forsøgt at dræbe Forurettede, idet de sigtede overfaldt ham med bl.a. slagvåben og stikvåben, hvorved Forurettede blev på-draget flere skader, herunder en mulig snitlæsion i ballen målt til 3 cm i læng-den og 8 cm i dybden, en skarprandet læsion skønnet til ca. 8-10 cm i læng-den, hvorved Forurettede kan have været i livsfare.

Sigtede havde mulighed for at tale med sin forsvarer.

Sigtede nægtede sig skyldig.

Anklageren anmodede om, at retten træffer afgørelse om navneforbud for så vidt angår den person, der optræder i sigtelsen.

Forsvareren ville ikke protestere.

Pressens repræsentant, Person 1, TV2 Bornholm, havde ingen be-mærkninger til anmodningen om navneforbud.

Retten afsagde

Kendelse

Efter sagens karakter vil en offentlig gengivelse af Forurettedes navn, stilling eller bopæl kunne indebære en unødvendig krænkelse, jf. rets-plejelovens § 31, stk. 1, nr. 2.

De hensyn, som er nævnt i retsplejelovens § 31, stk. 3, taler ikke mod at ned- lægge navneforbud, hvorfor

bestemmes:

Det forbydes offentligt at gengive navn, stilling og bopæl for Forurettede, eller at hans identitet på anden måde bliver offentliggjort.

Anklageren anmodede om, at retten træffer afgørelse om referatforbud.

Forsvareren ville ikke protestere.

/ side 3

Pressens repræsentant havde lejlighed til at udtale sig og havde ingen be- mærkninger hertil.

Retten afsagde

Kendelse

Efter sagens karakter vil en offentlig gengivelse af sagens forhandling, herun- der oplysninger i sigtelsen, der vedrører [ Udeladt ], skade sagens oplysning jf. retsplejelovens § 30, stk. 1, nr. 3, hvorfor

bestemmes:

Det forbydes offentligt at gengive den del af sigtelsen, der vedrører [ Udeladt ]. Anklageren anmodede om, at dørene blev lukket i medfør af retsplejelovens § 29, stk. 3, nr. 4, idet der er [ Udeladt ].

Forsvareren protesterede ikke.

Pressens repræsentant protesterede mod anklagemyndighedens anmodning om ldørlukning under hensyn til offentlighedens interesse.

Retten afsagde

Kendelse:

Efter det oplyste, herunder oplysningen om, at [ Udeladt ], må sagens behandling i et offentligt retsmøde antages på afgørende måde at hindre sagens oplysning. Anmodningen tages derfor til følge i medfør af retsplejelovens § 29, stk. 3, nr. 4, hvorfor

bestemmes:

Dørene lukkes.

Dørene blev lukket kl. 09.26.

Sigtede forklarede, at [ Dørlukning ]

/ side 4

[ Dørlukning ]

/ side 5

[ Dørlukning ]

/ side 6

[ Dørlukning ]

Dørene blev åbnet kl. 13.33.

Retten afsagde

Kendelse:

Efter de foreliggende oplysninger, herunder forurettedes forklaring til politi- rapport, er der begrundet mistanke om, at sigtede har begået den påsigtede lovovertrædelse.

Under hensynet til sigtedes stilling til sagen og sagens karakter, herunder at der [ Udeladt ], er der endvidere bestemte grunde til at antage, at sigtede på fri fod vil søge at påvirke efterforskningen selv el-ler gennem andre ved at fjerne beviser eller advare eller påvirke [ Udeladt ] vidner.

Betingelserne for varetægtsfængsling efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, er derfor opfyldt.

Herefter, og idet de efterforskningsskridt, der efter det oplyste forventes fo- retaget inden for fristen for varetægtsfængslingen, navnlig angår udfindelse og afhøring af [ Udeladt ], genafhøring af forurettede og vidner samt gennemgang og analyse af videoovervågningsmateriale og data, tages anmodningen om varetægtsfængsling til følge.

Derfor bestemmes:

Sigtede varetægtsfængsles.

Fristen efter retsplejelovens § 767, stk. 1, udløber den 3. november 2023.

/ side 7

Retsmøde til behandling af en eventuel anmodning om fristforlængelse blev fastsat til den 3. november 2023 kl. 08.45.

Sigtede frafaldt kære.

Sigtede blev overgivet til bevogtning på ny.

Retten bestemte, at næste retsmøde kan afholdes via videolink.

Sagen udsat.

Retten hævet kl. 13.36.

Dommer

/ /