BS-42553/2020-SHR · BS-42553/2020-SHR · Sø- og Handelsretten

Sagerne angår, om forbrugere, som har købt en vare på hjemmesiderne tilhørende sagsøgte 1, sagsøgte 2 og sagsøgte 3 i forbindelse med købet har indgået en bindende, løbende abonnementsaftale og, såfremt dette ikke er tilfældet, om selskaberne er forpligtet til at tilbagebetale modtagne abonnementsbetalinger til forbrugerne

[DOKUMENT] Afgørelse (114 sider) SØ- OG H ANDEL SRETT EN DOM afsagt den 16. september 2022

Sag BS-42547/2020-SHR

Forbrugerombudsmanden (Sofie Kyllesbech Andersen)

mod

Buuks.dk ApS (advokat Kristian Haagen Larsen)

og

Sag BS-42553/2020-SHR

Forbrugerombudsmanden (Sofie Kyllesbech Andersen)

mod

Group Buy ApS (advokat Kristian Haagen Larsen)

og

Sag BS-42558/2020-SHR

Forbrugerombudsmanden (Sofie Kyllesbech Andersen) 2

mod

Sayve ApS (advokat Kristian Haagen Larsen)

og

Group Buy ApS

Denne afgørelse er truffet af Dommer 1 sammen med de sagkyndige medlemmer Sagkyndige dommere 1 og 2 .

Sagernes baggrund og parternes påstande Sagerne, der er anlagt den 30. oktober 2020, og som er behandlet i forening med hinanden, angår, om forbrugere, som har købt en vare på hjemmesiderne tilhø- rende Buuks.dk ApS, Group Buy ApS og Sayve ApS i forbindelse med købet har indgået en bindende, løbende abonnementsaftale og, såfremt dette ikke er tilfældet, om selskaberne er forpligtet til at tilbagebetale modtagne abonne- mentsbetalinger til forbrugerne.

BS-42547/2020-SHR

Forbrugerombudsmanden har nedlagt følgende påstande:

Påstand 1 Buuks.dk ApS skal anerkende, at forbrugere, som har foretaget køb af varer via ordresiderne, som vist i bilag 6, 7, 39, 40, 41, 42, 43, 44, 45, 46 eller 47, og/eller som har foretaget køb af varer på www.buuks.dk i perioden 18. maj 2018 til 6. maj 2022 og/eller på www.buuks.se i perioden 22. november 2018 til 6. maj 2022, ikke er bundet af abonnementsaftaler med Buuks.dk ApS, der giver ad- gang til at handle eller opnå særlige priser på www.buuks.dk, www.pluus.dk, www.sayve.dk, www.buuks.se, www.pluus.se og/eller www.sayve.se.

Påstand 2 Principalt Buuks.dk ApS forbydes at opkræve abonnementsbetalinger fra forbrugere, som har foretaget køb af varer via ordresiderne, som vist i bilag 6, 7, 39, 40, 41, 42, 43, 44, 45, 46 eller 47, og/eller som har foretaget køb af varer på www.buuks.dk i perioden 18. maj 2018 til 6. maj 2022 og/eller på www.buuks.se i perioden 22. november 2018 til 6. maj 2022, og som i den forbindelse har fået oprettet en abonnementsaftale udbudt af Buuks.dk ApS, der giver adgang til at handle eller 3

opnå særlige priser på www.buuks.dk, www.pluus.dk, www.sayve.dk, www.buuks.se, www.pluus.se og/eller www.sayve.se.

Subsidiært Buuks.dk ApS forbydes at opkræve abonnementsbetalinger fra forbrugere, som har foretaget køb af varer via ordresiderne, som vist i bilag 6, 7, 39, 40, 41, 42, 43, 44, 45, 46 eller 47, og/eller som har foretaget køb af varer på www.buuks.dk i perioden 18. maj 2018 til 6. maj 2022 og/eller på www.buuks.se i perioden 22. november 2018 til 6. maj 2022, og som i den forbindelse har fået oprettet en abonnementsaftale udbudt af Buuks.dk ApS, der giver adgang til at handle eller opnå særlige priser på www.buuks.dk, www.pluus.dk, www.sayve.dk, www.buuks.se, www.pluus.se og/eller www.sayve.se, når den enkelte forbru- ger efterfølgende har gjort indsigelse mod abonnementsaftalen til Buuks.dk ApS.

Påstand 3 Principalt Buuks.dk ApS påbydes at tilbagebetale de abonnementsbetalinger, som Buuks.dk ApS har modtaget fra forbrugere, som har foretaget køb af varer via ordresiderne, som vist i bilag 6, 7, 39, 40, 41, 42, 43, 44, 45, 46 eller 47, og/eller som har foretaget køb af varer på www.buuks.dk i perioden 18. maj 2018 til 6. maj 2022 og/eller på www.buuks.se i perioden 22. november 2018 til 6. maj 2022, og som i den forbindelse har fået oprettet en abonnementsaftale udbudt af Buuks.dk ApS, der giver adgang til at handle eller opnå særlige priser på www.buuks.dk, www.pluus.dk, www.sayve.dk, www.buuks.se, www.pluus.se og/eller www.sayve.se, med tillæg af procesrente fra opkrævningerne af de en- kelte abonnementsbetalinger, subsidiært fra sagens anlæg.

Subsidiært Buuks.dk ApS påbydes at tilbagebetale de abonnementsbetalinger, som Buuks.dk ApS har modtaget fra forbrugere, som har foretaget køb af varer via ordresiderne, som vist i bilag 6, 7, 39, 40, 41, 42, 43, 44, 45, 46 eller 47, og/eller som har foretaget køb af varer på www.buuks.dk i perioden 18. maj 2018 til 6. maj 2022 og/eller på www.buuks.se i perioden 22. november 2018 til 6. maj 2022, og som i den forbindelse har fået oprettet en abonnementsaftale udbudt af Buuks.dk ApS, der giver adgang til at handle eller opnå særlige priser på www.buuks.dk, www.pluus.dk, www.sayve.dk, www.buuks.se, www.pluus.se og/eller www.sayve.se, når den enkelte forbruger efterfølgende har gjort indsi- gelse mod abonnementsaftalen til Buuks.dk ApS, med tillæg af procesrente fra opkrævningerne af de enkelte abonnementsbetalinger, subsidiært fra sagens anlæg. 4

Påstand 4 Buuks.dk ApS påbydes at orientere forbrugere, som har foretaget køb af varer via ordresiderne, som vist i bilag 6, 7, 39, 40, 41, 42, 43, 44, 45, 46 eller 47, og/eller som har foretaget køb af varer på www.buuks.dk i perioden 18. maj 2018 til 6. maj 2022 og/eller på www.buuks.se i perioden 22. november 2018 til 6. maj 2022, og som i den forbindelse har fået oprettet en abonnementsaftale udbudt af Buuks.dk ApS, der giver adgang til at handle eller opnå særlige pri- ser på www.buuks.dk, www.pluus.dk, www.sayve.dk, www.buuks.se, www.pluus.se og/eller www.sayve.se om, at de ikke er bundet af abonne- mentsaftalerne udbudt af Buuks.dk ApS.

Påstand 5 Buuks.dk ApS forbydes at sælge og markedsføre abonnementsaftaler udbudt af Buuks.dk ApS, der giver adgang til at handle eller opnå særlige priser på www.buuks.dk, www.pluus.dk, www.sayve.dk, www.buuks.se, www.pluus.se og/eller www.sayve.se, når ordresiden for købet ser ud som vist i bilag 6, 7, 39, 40, 41, 42, 43, 44, 45, 46 eller 47.

Buuks.dk ApS har heroverfor nedlagt påstand om frifindelse.

BS-42553/2020-SHR

Forbrugerombudsmanden har nedlagt følgende påstande:

Påstand 1 Group Buy ApS skal anerkende, at forbrugere, som har foretaget køb af varer via ordresiderne, som vist i bilag 6, 7, 49, 50, 51, 52, 53, 54, 55, 56 eller 57, og/eller som har foretaget køb af varer på www.pluus.dk og/eller på www.pluus.se i perioden 26. juni 2017 til 6. maj 2022, ikke er bundet af abon- nementsaftaler med Group Buy ApS, der giver adgang til at handle eller opnå særlige priser på www.buuks.dk, www.pluus.dk, www.sayve.dk, www.buuks.se, www.pluus.se og/eller www.sayve.se.

Påstand 2 Principalt Group Buy ApS forbydes at opkræve abonnementsbetalinger fra forbrugere, som har foretaget køb af varer via ordresiderne, som vist i bilag 6, 7, 49, 50, 51, 52, 53, 54, 55, 56 eller 57, og/eller som har foretaget køb af varer på www.pluus.dk og/eller på www.pluus.se i perioden 26. juni 2017 til 6. maj 2022, og som i den forbindelse har fået oprettet en abonnements-aftale udbudt af Group Buy ApS, der giver adgang til at handle eller opnå særlige priser på www.buuks.dk, www.pluus.dk, www.sayve.dk, www.buuks.se, www.pluus.se og/eller www.sayve.se. 5

Subsidiært Group Buy ApS forbydes at opkræve abonnementsbetalinger fra forbrugere, som har foretaget køb af varer via ordresiderne, som vist i bilag 6, 7, 49, 50, 51, 52, 53, 54, 55, 56 eller 57, og/eller som har foretaget køb af varer på www.pluus.dk og/eller på www.pluus.se i perioden 26. juni 2017 til 6. maj 2022, og som i den forbindelse har fået oprettet en abonnementsaftale udbudt af Group Buy ApS, der giver adgang til at handle eller opnå særlige priser på www.buuks.dk, www.pluus.dk, www.sayve.dk, www.bu-uks.se, www.pluus.se og/eller www.sayve.se, når den enkelte forbruger efterfølgende har gjort indsigelse mod abonnementsaftalen til Group Buy ApS.

Påstand 3 Principalt Group Buy ApS påbydes at tilbagebetale de abonnementsbetalinger, som Group Buy ApS har modtaget fra forbrugere, som har foretaget køb af varer via ordresiderne, som vist i bilag 6, 7, 49, 50, 51, 52, 53, 54, 55, 56 eller 57, og/eller som har foretaget køb af varer på www.pluus.dk og/eller på www.pluus.se i perioden 26. juni 2017 til 6. maj 2022, og som i den forbindelse har fået oprettet en abonnementsaftale udbudt af Group Buy ApS, der giver adgang til at handle eller opnå særlige priser på www.buuks.dk, www.pluus.dk, www.sayve.dk, www.buuks.se, www.pluus.se og/eller www.sayve.se, med tillæg af procesren- te fra opkrævningerne af de enkelte abonnementsbetalinger, subsidiært fra sa- gens anlæg.

Subsidiært Group Buy ApS påbydes at tilbagebetale de abonnementsbetalinger, som Group Buy ApS har modtaget fra forbrugere, som har foretaget køb af varer via ordresiderne, som vist i bilag 6, 7, 49, 50, 51, 52, 53, 54, 55, 56 eller 57, og/eller som har foretaget køb af varer på www.pluus.dk og/eller på www.pluus.se i perioden 26. juni 2017 til 6. maj 2022, og som i den forbindelse har fået oprettet en abonnementsaftale udbudt af Group Buy ApS, der giver adgang til at handle eller opnå særlige priser på www.buuks.dk, www.pluus.dk, www.sayve.dk, www.buuks.se, www.pluus.se og/eller www.sayve.se, når den enkelte forbru- ger efterfølgende har gjort indsigelse mod abonnementsaftalen til Group Buy ApS, med tillæg af procesrente fra opkrævningerne af de enkelte abonnements- betalinger, subsidiært fra sagens anlæg.

Påstand 4 Group Buy ApS påbydes at orientere forbrugere, som har foretaget køb af varer via ordresiderne, som vist i bilag 6, 7, 49, 50, 51, 52, 53, 54, 55, 56 eller 57, og/eller som har foretaget køb af varer på www.pluus.dk og/eller på www.pluus.se i perioden 26. juni 2017 til 6. maj 2022, og som i den forbindelse har fået oprettet en abonnementsaftale udbudt af Group Buy ApS, der giver adgang til at handle eller opnå særlige priser på www.bu-uks.dk, 6

www.pluus.dk, www.sayve.dk, www.buuks.se, www.pluus.se og/eller www.sayve.se om, at de ikke er bundet af abonnementsaftalerne udbudt af Group Buy ApS.

Påstand 5 Group Buy ApS forbydes at sælge og markedsføre abonnementsaftaler udbudt af Group Buy ApS, der giver adgang til at handle eller opnå særlige priser på www.buuks.dk, www.pluus.dk, www.sayve.dk, www.buuks.se, www.pluus.se og/eller www.sayve.se, når ordresiden for købet ser ud som vist i bilag 6, 7, 49, 50, 51, 52, 53, 54, 55, 56 eller 57.

Group Buy ApS har heroverfor nedlagt påstand om frifindelse.

BS-42558/2020-SHR

Forbrugerombudsmanden har nedlagt følgende påstande:

Påstand 1 Sayve ApS skal anerkende, at forbrugere, som har foretaget køb af varer via ordresiderne, som vist i bilag 9, 10, 59, 60, 61, 62, 63, 64, 65, 66 eller 67, og/eller som har foretaget køb af varer på www.sayve.dk og/eller på www.sayve.se i perioden 21. august 2018 til 6. maj 2022, ikke er bundet af abonnementsaftaler med Sayve ApS, der giver adgang til at handle eller opnå særlige priser på www.buuks.dk, www.pluus.dk, www.sayve.dk, www.buuks.se, www.pluus.se og/eller www.sayve.se.

Påstand 2 Principalt Sayve ApS forbydes at opkræve abonnementsbetalinger fra forbrugere, som har foretaget køb af varer via ordresiderne, som vist i bilag 9, 10, 59, 60, 61, 62, 63, 64, 65, 66 eller 67, og/eller som har foretaget køb af varer på www.sayve.dk og/eller på www.sayve.se i perioden 21. august 2018 til 6. maj 2022, og som i den forbindelse har fået oprettet en abonnementsaftale udbudt af Sayve ApS, der giver adgang til at handle eller opnå særlige priser på www.buuks.dk, www.pluus.dk, www.sayve.dk, www.buuks.se, www.pluus.se og/eller www.sayve.se.

Subsidiært Sayve ApS forbydes at opkræve abonnementsbetalinger fra forbrugere, som har foretaget køb af varer via ordresiderne, som vist i bilag 9, 10, 59, 60, 61, 62, 63, 64, 65, 66 eller 67, og/eller som har foretaget køb af varer på www.sayve.dk og/eller på www.sayve.se i perioden 21. august 2018 til 6. maj 2022, og som i den forbindelse har fået oprettet en abonnementsaftale udbudt af Sayve ApS, der giver adgang til at handle eller opnå særlige priser på www.buuks.dk, 7

www.pluus.dk, www.sayve.dk, www.buuks.se, www.pluus.se og/eller www.sayve.se, når den enkelte forbruger efterfølgende har gjort indsigelse mod abonnementsaftalen til Sayve ApS.

Påstand 3 Principalt Sayve ApS påbydes at tilbagebetale de abonnementsbetalinger, som Sayve ApS har modtaget fra forbrugere, som har foretaget køb af varer via ordresiderne, som vist i bilag 9, 10, 59, 60, 61, 62, 63, 64, 65, 66 eller 67, og/eller som har fore- taget køb af varer på www.sayve.dk og/eller på www.sayve.se i perioden 21. august 2018 til 6. maj 2022, og som i den forbindelse har fået oprettet en abon- nementsaftale udbudt af Sayve ApS, der giver adgang til at handle eller opnå særlige priser på www.buuks.dk, www.pluus.dk, www.sayve.dk, www.buuks.se, www.pluus.se og/eller www.sayve.se, med tillæg af procesren- te fra opkrævningerne af de enkelte abonnements-betalinger, subsidiært fra sa- gens anlæg.

Subsidiært Sayve ApS påbydes at tilbagebetale de abonnementsbetalinger, som Sayve ApS har modtaget fra forbrugere, som har foretaget køb af varer via ordresiderne, som vist i bilag 9, 10, 59, 60, 61, 62, 63, 64, 65, 66 eller 67, og/eller som har fore- taget køb af varer på www.sayve.dk og/eller på www.sayve.se i perioden 21. august 2018 til 6. maj 2022, og som i den forbindelse har fået oprettet en abon- nementsaftale udbudt af Sayve ApS, der giver adgang til at handle eller opnå særlige priser på www.buuks.dk, www.pluus.dk, www.sayve.dk, www.buuks.se, www.pluus.se og/eller www.sayve.se, når den enkelte forbru- ger efterfølgende har gjort indsigelse mod abonnements-aftalen til Sayve ApS, med tillæg af procesrente fra opkrævningerne af de enkelte abonnementsbeta- linger, subsidiært fra sagens anlæg.

Påstand 4 Sayve ApS påbydes at orientere forbrugere, som har foretaget køb af varer via ordresiderne, som vist i bilag 9, 10, 59, 60, 61, 62, 63, 64, 65, 66 eller 67, og/eller som har foretaget køb af varer på www.sayve.dk og/eller på www.sayve.se i perioden 21. august 2018 til 6. maj 2022, og som i den forbindelse har fået opret- tet en abonnementsaftale udbudt af Sayve ApS, der giver adgang til at handle eller opnå særlige priser på www.buuks.dk, www.pluus.dk, www.sayve.dk, www.buuks.se, www.pluus.se og/eller www.sayve.se om, at de ikke er bundet af abonnementsaftalerne udbudt af Sayve ApS.

Påstand 5 Sayve ApS forbydes at sælge og markedsføre abonnementsaftaler udbudt af Sayve ApS, der giver adgang til at handle eller opnå særlige priser på www.buuks.dk, www.pluus.dk, www.sayve.dk, www.buuks.se, www.pluus.se 8

og/eller www.sayve.se, når ordresiden for købet ser ud som vist i bilag 9, 10, 59, 60, 61, 62, 63, 64, 65, 66 eller 67.

Sayve ApS har heroverfor nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

De sagsøgte parter Buuks.dk ApS (herefter Buuks.dk) er et selskab, der har til formål at drive virk- somhed med handel og service samt enhver virksomhed i hermed stående for- bindelse (CVR-udskrift af 9. juli 2020). Selskabet, hvis reelle ejere er Person 1 og Person 2 , blev stiftet den 18. maj 2018.

Group Buy ApS (herefter Group Buy) er et selskab, der har til formål at drive virksomhed med handel og service samt aktiviteter i tilknytning hertil (CVR- udskrift af 28. august 2020). Selskabet, hvis reelle ejere er Person 1 og Person 2 , blev stiftet den 7. april 2017. Selskabet er indehaver af domænerne buuks.dk, der blev oprettet den 26. juni 2017, buuks.se, der blev oprettet den 22. november 2018, pluus.dk, der blev op- rettet den 26. juni 2017, pluus.se, der blev oprettet den 26. juni 2017, sayve.dk, der blev oprettet den 21. august 2018 og sayve.se, der blev oprettet den 21. au- gust 2018.

Sayve ApS (herefter Sayve) er et datterselskab til Group Buy, der har til formål at udøve virksomhed med handel og service samt aktiviteter i tilknytning hertil (CVR-udskrift af 3. september 2020). Selskabet, hvis reelle ejere er Person 1 og Person 2 , blev stiftet den 21. august 2018.

Webbutikkerne Det er ubestridt, at hjemmesiderne buuks.dk, buuks.se, pluus.dk, pluus.se, say- ve.dk og sayve.se har fulgtes ad rent udseendemæssigt.

Retten har under hovedforhandlingen fået forevist en video, der illustrerer de forskellige led i et bestillingsforløb på hjemmesiden buuks.dk pr. 22. september 2020.

Forside Af videoen og støttebilag 1 fremgår følgende på hjemmesiden buuks.dk pr. 22. september 2020 (1. forside, 2. produktside, 3. indkøbskurv, 4. afsluttede or- dreside, 5. betalingsside): 9 10 11

Produktside 12

Indkøbskurv

Der er enighed mellem parterne om, at retten ved sagens afgørelse kan lægge forløbet forud for ordresiden som anskueliggjort i den afspillede video og støt- tebilag 1 til grund vedrørende buuks.dk, buuks.se, pluus.dk, pluus.se, sayve.dk og sayve.se. Der er under sagen fremlagt skærmbilleder af forløbet fra forsiden frem til ordresiden vedrørende buuks.dk, pluus.dk, sayve.dk.

Ordreside 14

Den 22. oktober 2021 så ordresiden henholdsvis betalingssiden på Buuks.dk således ud: 20

Af skærmbillederne fremgår, at ordresiden den 5. maj 2022 havde information om medlemsskabspris, hvis der blev indtastet en e-mail, som tidligere havde været indtastet på buuks.dk.

Under sagen er der fremlagt tilsvarende dokumentation vedrørende bestillings- forløbet på hjemmesiderne pluus.dk og sayve.dk. Parterne er enige om, at ret- ten ved sagens afgørelse kan lægge samme forløb til grund vedrørende buuks.se, pluus.se og sayve.se.

Handels- og medlemsbetingelser For at kunne købe varer til medlemspris på hjemmesiderne skal forbrugeren oprette eller have oprettet et medlemskab, om hvis betingelser det for Buuks.dk fremgår blandt andet (8. juli 2020):

”…

BØGER TIL INDKØBSPRIS Buuks.dk er en bogklubb. Når du er medlem i vores bogklubb, kan du købe mere end 70.000 bøger til indkøbspris. Det koster 89,- om måne- den at være medlem i Buuks.dk. Dit abonnement giver dig samtidig adgang til samtlige fordelsklubber i Pluus-familien. På nuværende tidspunkt gælder det Sayve.dk og Pluus.dk (120.000+ dagligvarer til indkøbspris).

Hvordan bliver jeg medlem? Du gennemfører et køb på vores shop. Medlemskabet aktiveres herefter automatisk.

Hvor længe er jeg bundet som medlem? 21

Efter den første måned er der ingen opsigelse, så du kan altid afmelde dig, hvis du ikke har lyst til at være medlem.

Hvad får jeg ud af at blive medlem? Du får mulighed fir at købe samtlige bøger til indkøbspris. Derudover får du adgang til alle Plus-familiens fordelsklubber med dit Buuks- medlemskab: …

MEDLEMSBETINGELSER FOR BUUKS.DK Dit medlemskab hos Buuks.dk er et løbende abonnement. Dit medlem- skab er registeret på din emailadresse. Det er derfor vigtigt, at du bru- ger den samme e-mailadresse, når du handler. Hvis du bruger forskeli- ge mailadresser når du handler, vil der oprettes flere medlemskaber. Du logger ind på ”min konto” med den e-mailadresse, du brugt i for- bindelse med dit køb. Første gang du logger ind, skal du bruge funk- tionen "Mangler du password?". Du vil herefter modtage en email med et link til at vælge et kodeord, som du kan logge ind med (husk at kon- trollere dit spamfilter, hvis du ikke modtager mailen). Alle betalinger hos Buuks.dk foregår med betalingskort. Alle betalinger afholdes af Buuks.dk. …

ACCEPT AF MEDLEMSBETINGELSER Når du accepterer de gældende medlemsbetingelser på Buuks.dk, ac- cepterer du at Buuks.dk må trække det oplyste beløb periodevist, indtil du vælger at opsige dit medlemskab. Hvis du ikke har været medlem før, får du de første 40 dages medlemskab for 30 dages pris, altså 89 kr. Nye medlemmer får således 10 dages medlemskab gratis. Du modtager en ordrebekræftelse på e-mail ved dit første køb, der indeholder infor- mation om dit abonnement. Efterfølgende kvitteringer vil kunne findes, når du er logget ind på Buuks.dk på ”Min Konto” under punktet ”Kvit- teringer”. …

Medlemskabet kan hæves uden varsel med op til 10% en gang årligt, grundet prisjusteringer fra leverandører, forsendelsesomkostninger og administrationsomkostninger. Sker der prisstigninger på medlemskabet på over 15% varsles dette via e-mail, som du kan læse i “Min konto” på Buuks.dk.

OPSIGELSE AF MEDLEMSKAB OG BINDINGSPERIODE Du kan nemt opsige dit medlemskab hvis du ikke ønsker at benytte dig af det længere. Medlemskabet kan opsiges når som helst, ved enten at logge ind under "min konto" eller kontakt vores kundeservice på tele- fon eller mail, så hjælper de dig gerne. Du kan opsige dit medlemskab efter den første måneds medlemskab og derefter når du vil. Du er dog forpligtet til at betale første måneds medlemskab. …

FAIR BRUG

… 22

Et medlemskab kan eksempelvis blive lukket som følge af ”unfair use”. … Det er ligeledes ikke tilladt at placere mere end 4 ordrer indenfor en kalendermåned. Det er kun tilladt at bestille produkter til eget forbrug eller husstandsforbrug. …”

Der er under sagen fremlagt Buuks.dk’s handelsbetingelser og der er endvidere fremlagt tilsvarende medlems- og handelsbetingelser for Pluus.dk og Sayve.dk.

Forbrugerklager Forbrugerombudsmanden havde på tidspunktet for stævningens indgivelse den 30. oktober 2020 efter det oplyste modtaget flere end 450 klager over Buuks.dk, Group Buy og Sayve fra forbrugere vedrørende selskabernes mar- kedsføring på deres hjemmesider. Der er under sagen fremlagt en række navn- givne klager med bilag i perioden 2. oktober 2018 – 31. januar 2020 (og en enkelt fra 3. november 2017).

Der er endvidere fremlagt uddrag af behandlede kundehenvendelser over Buuks.dk, Group Buy og Sayve fra 2018 til 2020.

Forløbet hos Forbrugerombudsmanden Group Buy På baggrund af klager fra forbrugere over Group Buys markedsføring på dets hjemmeside rettede Forbrugerombudsmanden henvendelse til Group Buy ved brev af 2. oktober 2017.

Group Buy besvarede den 30. oktober 2017 Forbrugerombudsmanden brev af 2. oktober 2017. Besvarelsen var vedlagt en række designforslag af hjemmesiden. Vedrørende markedsføringen på hjemmesiden fremgår blandt andet:

”… Som det fremgår af 3. afsnit side 1, arbejder min klient fortsat på for- bedringer af design m.m. Dette har medført, at min klient har ændret designet på flere afgørende punkter. …

Min klient arbejder ihærdigt på at få gennemtestet løsningerne. Min kli- ent oplyser, at det nye design på den enkelte produktside vil blive im- plementeret inden udgangen af november 2017.

Samlet set har min klient således allerede afgørende ændret på design og informationsniveauet. Informationsniveauet vil blive yderligere for- bedret inden udgangen af november 2017. Samlet vil løsningen efter min opfattelse til fulde opfylde Markedsføringslovens regler.

Min klient har hele tiden oplyst om, at der var tale om en fordelsklub, hvorfor det er min klients opfattelse, at man hele tiden har oplyst for- brugerne i tilstrækkeligt omfang. …” 23

Forbrugerombudsmanden skrev den 21. december 2017 ”Vedr.: Markedsføring på pluus.dk” følgende til Group Buys advokat blandt andet:

”… Det er vores opfattelse, at din klients hjemmeside er vildledende i strid med markedsføringslovens §§ 5 og 6, sammenholdt med § 8, da det ik- ke fremgår tilstrækkelig tydeligt, at man tegner et medlemskab til 89 kr. om måneden, hvis man køber et produkt. …”

I brev af 6. marts 2018 rettede Group Buy ved sin advokat henvendelse til For- brugerombudsmanden. Af brevet fremgår blandt andet:

”… I mit brev af 30. oktober vedlagde jeg på vegne af min klient 3 forslag til re-design af siden. Det var mit og min klients håb, at FOM ville vejlede min klient med henblik på at tilsikre, at FOM anså ændringerne for til- strækkelige til overholdelse af de regler, som FOM anser for overtrådt.

Dette skete imidlertid ikke. Dette undrer såvel undertegnet som min klient. … Ændringen af designforslaget medførte, at min klient tilføjede oplys- ninger om medlemskab til hvert eneste (enkelt) produkt – pt. ca. 26.000 produktsider. … For at imødekomme FOM’s bekymring skal jeg foreslå, at der afholdes et kort møde omkring de ændringer, der er nødvendige. Dermed vil min klient tilsikre, at siden også overholder FOM’s krav. …”

Ved brev af 2. marts 2020 kontaktede Forbrugerombudsmanden på ny Group Buy og anførte blandt andet:

”… Vi modtager fortsat mange klager over hjemmesiden www.pluus.dk. Forbrugerombudsmanden er endvidere blevet opmærksom på, at I og- så har en hjemmeside målrettet svenske forbrugere, www.pluus.se. Ifølge klagerne fremgår det ikke med tilstrækkelig klarhed af hjem- mesiderne, at man ved bestilling af varer via hjemmesiden samtidig tegner et abonnement til 89 kr./md hhv. 129 sek./md.

Forbrugerombudsmanden har d.d. gennemgået jeres hjemmesider www.pluus.dk og www.pluus.se, og det er vores vurdering at:

1. Forbrugerne ikke klart og tydeligt er blevet oplyst om, at de bin- der sig til et abonnement, som koster penge, og derfor har ret til at få opkrævede abonnementsbetalinger tilbagebetalt, samt 2. de opkrævede abonnementsbetalinger er uautoriserede efter be- talingsloven. 24

Forbrugerombudsmanden har lavet en vejledning til webshops, der sælger abonnementer. [Kvikguide]. … Retsgrundlaget …”

I Group Buys svar af 16. marts 2020 til Forbrugerombudsmanden fremgår blandt andet, at det er Group Buys opfattelse, at selskabet overholder lovgiv- ningen og de krav, som fremgår af Forbrugerombudsmandens kvikguide. Af brevet fremgår endvidere blandt andet:

”… 1.2 Mouseover funktion

Inde i selve shoppen indeholder min klients hjemmesider de samme oplysninger i mouseover om de enkelte produkter, på samme vis som det er beskrevet i Forbrugerombudsmandens vejledning, se til eks.

…

1.4 Indkøbskurv

Min klients nuværende indkøbskurv, som er sidste skridt inden hand- len gennemføres, indeholder tillige oplysninger om, at kunden er ved at købe et produkt, der forudsætter medlemskab og at kunden ved gen- nemførelse af ordren accepterer et fortløbende abonnement.

Det er endvidere understreget overfor kunden, at denne ved godken- delse af ordren, og afkrydsning af ”JEG ACCEPTERER” tillige godken- der medlemsbetingelserne, som er understregede og repræsenteret med et link. Se nedenfor. 25

Den nuværende indkøbskurv har sine begrænsninger i forhold til mu- lighederne for at indsætte yderligere oplysninger, hvorfor min klient pt. afprøver en ny udgave, som snarest muligt vil blive inkorporeret på hjemmesiderne. …”

I et brev den 3. april 2020 oplyste Forbrugerombudsmanden, at det er Forbru- gerombudsmandens vurdering, at Group Buy med sine hjemmesider fortsat ikke overholder lovgivningen.

Buuks.dk Ved brev af 22. marts 2019 orienterede Forbrugerombudsmanden Buuks.dk om, at der var modtaget 26 klager fra forbrugere over Buuks.dk, som rejste spørgs- mål om overtrædelse af markedsføringsloven, forbrugeraftaleloven og beta- lingsloven.

Den 1. maj 2019 besvarede Buuks.dk Forbrugerombudsmandens brev af 22. marts 2019 og oplyste, at selskabet på baggrund af Forbrugerombudsmandens brev havde foretaget flere ændringer på sin website, herunder forsiden, pro- duktsiden, i indkøbskurven og den afsluttende ordre- og betalingsside. Af bre- vet fremgår endvidere blandt andet:

”… Dette skal dog ikke anses som en anerkendelse af, eller som udtryk for, at min klient er enig i alle de problemstillinger, som rejses af Forbru- gerombudsmanden. …

Overordnet mangler der efter min opfattelse vejledning til de erhvervs- drivende om drift af fordelsklubber, herunder særligt hvilket informa- tionsniveau der kræves, idet udviklingen tilsiger, at der bør komme nogle mere generelle retningslinjer, som kan supplere Forbrugerom- budsmandens vejledning om prismarkedsføring. …” 26

Forbrugerombudsmanden traf den 3. april 2020 beslutning vedrørende Buuks.dk og buuks.se. Det fremgår af beslutningen, at Forbrugerombudsman- den vurderer, at en række oplysninger ikke blev givet tilstrækkeligt tydelig og i fremhævet form umiddelbart før forbrugeren afgav sin bestilling. På den bag- grund anmodede Forbrugerombudsmanden selskabet om at underskrive et til- sagn om tilbagebetaling af alle modtagne abonnementsbetalinger, idet det var Forbrugerombudsmandens vurdering, at forbrugerne ikke var bundet af afta- lerne.

Sayve Den 22. marts 2019 kontaktede Forbrugerombudsmanden Sayve ApS og oply- ste, at der var modtaget 18 klager, som gav anledning til at rejse spørgsmål om overtrædelse af markedsføringsloven, forbrugeraftaleloven og betalingsloven.

Ved brev af 1. maj 2019 oplyste Sayve, at selskabet havde foretaget ændringer på hjemmesiderne sayve.dk og sayve.se for at imødekomme de problemet stil- linger, som Forbrugerombudsmanden havde rejst i sit brev af 22. marts 2019.

Forbrugerombudsmanden anmodede i ”beslutningsbrev” af 3. april 2020 Sayve om at underskrive et tilsagn om tilbagebetaling af alle modtagne abonnements- betalinger, da det var Forbrugerombudsmandens vurdering, at forbrugerne ikke var bundet af aftalerne.

Det videre forløb for alle tre selskaber Den 7. maj 2020 oplyste Buuks.dk, Sayve og Group Buy, at selskaberne var ue- nige i Forbrugerombudsmandens vurdering, og at selskaberne på den bag- grund ikke ville underskrive de anmodninger om tilsagn, som Forbrugerom- budsmanden havde fremsendt.

Ved brev af 4. juni 2020 uddybede selskaberne deres bemærkninger til de enkel- te forbrugerklager.

Efterfølgende havde parterne en dialog, hvorunder Forbrugerombudsmanden fastholdt sin vurdering og oplyste at ville indlede retslige skridt.

I forlængelse af sagsanlægget udsendte Forbrugerombudsmanden den 9. november 2020 en pressemeddelelse efter en høring af selskaberne, hvoraf fremgår blandt andet:

”… Det er første gang, at Forbrugerombudsmanden stævner webbutikker med krav om, at alle abonnementsbetalinger skal betales tilbage til for- brugerne. … 28

Øvrig dokumentation

Der er som bilag D fremlagt Forbrugerombudsmandens kvikguide om webs- hops’ salg af abonnementer og Forbrugerombudsmandens notat om indsigel- sesfristen for uautoriserede og fejlbehæftede betalingstransaktioner i betalings- lovens § 97.

Der er endvidere fremlagt en række anmeldelser af Buuks.dk, Pluus.dk, Say- ve.dk på Trustpilot fra 2017 til 2020 og en artikel i Børsen den 2. april 2017: ” Artikel 1 ”.

Bilag der henvises til i de nedlagte påstande (ordresider)

Sag BS-42547/2020-SHR

Bilag 6 48

Bilag 66

Bilag 67

Forklaringer Der er under sagen afgivet forklaring af Vidne 1 , Vidne 2 , Vidne 3 , Vidne 4 , Vidne 5 , Vidne 6 og Vidne 7 . 49

Vidne 1 har forklaret blandt andet, at han er uddannet søgemaskineekspert og har arbejdet med webshops i mellem 10 til 15 år.

Han er Stilling i flere selskaber, herunder Buuks.dk, Group Buy og Sayve som ejes af et holdingselskab. Konstruktionen er indrettet på samme måde i Dan- mark, Tyskland, Sverige og Finland.

Selskaberne sælger helt overordnet mærkevarer til indkøbspriser. Det kan for eksempel være bøger, parfume eller legetøj. For at kunne købe produkterne til indkøbspris er det nødvendigt at blive medlem, og medlemskabet er derfor og- så en form for produkt. Da varerne sælges til indkøbspris, har selskaberne ikke en indtjening på dem. Derimod omfatter deres indtægter abonnementerne, som tegnes for at blive medlemmer. Man bliver ikke løbende adviseret om, at der foretages træk – det gør Netflix jo heller ikke. Indtægten fra abonnementerne bruges til betaling af fragt, markedsføring, løn og andre driftsudgifter. Selska- berne omsætter for over 100.000.000 kr. om året.

I begyndelsen var de to ansatte og drev virksomheden fra lånte lokaler. Nu er de over 56 ansatte og har til huse i Priorparken, hvor der er 4.500 kvm med 46.000 varenumre på lageret. Herudover har de 140.000 varenumre, der kan leveres fra dag til dag.

Han vurderer, at der er ca. 460 ordrer om dagen på de webshops, som er en del af sagen. På Buuks.dk sælges der bøger. På Pluus.dk sælges parfume og kosme- tik til kvinder, og på Sayve sælges primært parfume og lignende til mænd. Han kan ikke huske, hvornår webshopsne blev oprettet.

Kunderne er alt fra eksisterende medlemmer til forbrugere, der har set et opslag via Facebook eller Google.

De har tidligere oplevet, at kendte mærker har anmodet dem om at sætte pri- serne op, og at de ellers ville ophøre med at levere til dem. I nogle af de tilfælde, hvor samarbejdet er ophørt, foretager de parallelimport af mærkerne.

Når en kunde opretter et medlemskab til en af hjemmesiderne, bliver kunden automatisk medlem af de andre hjemmesider til den samme pris.

Siden selskaberne blev stiftet, er valgmulighederne blevet udvidet. I begyndel- sen solgte de alene produkter til medlemspriser, men konceptet omfatter nu også muligheden for at købe produkter uden at være medlem.

Der har, siden selskaberne blev stiftet, været ca. 460.000 abonnenter. Hvis man sammenholder det tal med de 450 klager, som der er modtaget over selskaber- ne, så svarer det til en klage pr. 100 medlem. 50

Efter at Forbrugerombudsmanden offentliggjorde en pressemeddelelse om sel- skaberne, modtog de flere dårlige anmeldelser, og selskaberne følte sig ”dømte på forhånd”.

I ledelsen prøver de at forstå dårlige anmeldelser, og han har derfor personligt gennemgået alle de klager, som var vedlagt Forbrugerombudsmandens brev af 3. april 2020. Da han havde gennemgået dem, kunne han konstatere, at 10 pct. af klagerne ikke havde været kunder hos dem, og at mellem en tredjedel og en fjerdedel af klagerne havde erkendt at have læst om medlemskabet i forbindelse med købsindgåelsen.

Når en kunde klager, håndteres henvendelserne af kundeservice. Det kan være problemer med medlemskaber, at der er sendt noget forkert eller lignende. Hvis en kunde ikke ønsker at være medlem længere, kan vedkommende til enhver tid melde sig ud. I den forbindelse vil vedkommende få tilsendt et password, som skal bruges til at opsige medlemskabet. Brugernummeret er den pågæl- dende kundes e-mail. Når man logger ind på hjemmesiden, kan man også se de træk, der er lavet for abonnementet. Man får ikke automatisk et medlemslogin, når man bliver medlem. Det har de valgt ikke at gøre for at gøre det nemmere for medlemmerne.

Der er stor forskel på, hvor mange kunder som vælger at opsige deres medlem- skab, og i hvor lang tid vedkommende er medlem. Nogle er medlem i en må- ned og andre kan være medlemmer i tre måneder. Der er også kunder, som vælger at melde sig ind i perioder for at gøre brug af gode tilbud for derefter at melde sig ud, indtil de skal gøre brug af et godt tilbud igen. Det kan særligt væ- re studerende.

Med hensyn til ”Posteringsoversigt” (bilag 34) kan han ikke kan svare på, hvor- for det ser ud til, at vedkommende kun har købt en ting, men haft et medlem- sabonnement i otte måneder. Det er dog også svært at se præcist, hvad oversig- ten viser.

Ud af de handler, der bliver foretaget på hjemmesiderne, er det ca. 25 pct. af kunderne, som vælger at købe produkterne til ikke-medlemsprisen. Tallet har han modtaget fra sine IT-afdelinger.

Han mener, at dialogen med Forbrugerombudsmanden har været ikke- eksisterende. De har selv forsøgt at søge vejledning og finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert, men han føler ikke, at de har fået konkrete svar eller vejled- ning. 51

Som led i deres søgen efter vejledning blev de gjort opmærksom på Forbru- gerombudsmandens kvikguide om salg af abonnementer. Den har de forsøgt at rette sig efter. Kvikguiden var imidlertid ikke mulig at overføre én til én på de- res virksomhed, og derfor forsøgte de at tilpasse hjemmesiderne i overens- stemmelse med vejledningen, så godt som de kunne.

Selskabernes hjemmesider har gennemgået en stor udvikling fra lanceringerne til i dag. Oprindeligt købte de en standardiseret hjemmesideløsning af domæ- ne.dk. Løsningen var mere eller mindre en plug and play-løsning. Efterfølgende fandt de ud af, at en standardløsning ikke nødvendigvis var den optimale, og derfor ansatte de folk i Danmark og Ukraine, som fik til opgave at kode, vedli- geholde og udvikle hjemmesiderne. Han har også haft dialog med programmø- rerne om hvordan oplysningerne skal gives på hjemmesiden – både hvor og hvornår.

Baggrunden for valget af hjemmesideløsningen fra domæne.dk var også, at de var en opstartsvirksomhed, der ikke havde råd til at ansætte programmører. I dag er der 6 til 7 ansatte i IT-afdelingen.

Foreholdt støttebilaget oplyste han, at pop-up’en er placeret sådan, fordi den også er det i Forbrugerombudsmandens vejledning, som de har skelet til. Det samme er baggrunden for, at selve prisen på abonnementet ikke er oplyst på side 10 – uanset hvad, betaler man dog 89 kr. for et abonnement, hvis man vil købe en vare til indkøbspris. Da et medlemskab er 30 dage, kan der være forskel på bankdage, og hvornår beløbet bliver trukket. De trækker heller ikke abon- nementet med det samme, da man får 10 dage gratis. Hvis de trak beløbet med det samme, ville transaktionsvinduet ikke afspejle det, der rent faktisk blev be- talt, hvilket det skal. Han læser teksten på side 10 under ordresumé således, at man kan handle til indkøbspris i 40 dage, men at man kun betaler for 30 dage. De har ikke understreget rubrikken med oplysning om abonnementet på sam- me måde, som rubrikken med varerne er understreget. Det var ikke en bevidst handling. De kunne sagtens understrege abonnementet, men netop sådan en ting, ville de gerne have haft en dialog med Forbrugerombudsmanden om. De har også haft en dialog med bankerne, som også har en holdning til hvordan oplysningerne skal stå. Oplysningerne i transaktionsrækkefølgen har stået for- skellige steder på forskellige tidspunkter. Baggrunden for ændringerne skyldtes den rådgivning, som selskaberne har modtaget.

Vidne 2 har forklaret blandt andet, at hun er uddannet cand.it fra Århus Universitet i informationsvidenskab. Hun arbejder blandt andet med at opbygge webshops.

Hun klagede til Forbrugerombudsmanden i oktober 2020. Det gjorde hun, da hun via et kontoudskrift konstaterede, at hun var blevet trukket 89 kr. på må- 52

nedlig basis i 11 måneder. Hun kunne ikke genkende navnet på posteringerne, men fandt efterfølgende ud af, at hun var blevet tilmeldt et abonnement hos virksomheden Buuks.dk i forbindelse med, at hun købte en bog til sin nevø. Hun var ikke blevet adviseret, da trækningerne blev foretaget, og hun har al- drig oplevet noget lignende ved køb på andre hjemmesider.

Hun skrev en klage til Buuks.dk og havde herefter en dialog med virksomhe- den. Under denne dialog blev hun oplyst om, at hun var blevet informeret om, at hun ved køb af bogen indgik et abonnement.

Hvis hun havde vidst, at hun var blevet tilmeldt et abonnement for at købe bo- gen til den skitserede pris, ville hun aldrig have foretaget købet. Bogen var kun lidt billigere end andre steder, og det ville ikke være rentabelt, hvis hun havde vidst, at hun skulle betale 89 kr. oveni prisen.

Med sin baggrund som UX-designer er det hendes opfattelse, at virksomhedens hjemmeside ikke er bygget ordentligt op, og at det er usædvanligt, at man skal tegne et abonnement for at købe en vare.

I branchen bruger man en betegnelse der hedder ”Dark UX”, når man opbygger hjemmesider, der overholder lovgivningen, men hvor det for en almindelig for- bruger er svært at forstå indholdet. Af rent faglig interesse, og fordi hun følte sig indigneret over oplevelsen, lavede hun et UX-Review af hjemmesiden, hvor konklusionen var, at opsætningen af hjemmesiden ikke svarer til den klarhed, som man oplever andre steder. Som eksempel er medlemsprisen angivet med sorte og fede streger, mens normalprisen er angivet med grå og mindre tydelig skrift. Herudover står de to priser langt fra hinanden og medlemsprisen er valgt som standard. På hjemmesiden er der endvidere et lille informationsikon, der har en grå og utydelig farve. Hvis man klikker på ikonet, så kan man se, at man efterfølgende skal betale for et abonnement.

Da hun selv foretog købet, havde hun overset tingene og vidste ikke, at hun indgik et abonnement. Hun vil heller ikke forvente, at hun som forbruger skal trykke på små og utydelige ikoner for at vide, at hun indgår et abonnement. Det skal stå stort og tydeligt. Hun ved ikke, om der i et pop up-vindue har stået no- get om medlemskab og abonnement.

Hun er medlem af kundeklubber såsom Matas og Magasin, men her betaler man ikke med penge for at være medlem. Her betaler man med sine data. Hun har abonnement hos musiktjenesten Spotify, hvor man kan betale for at høre musik uden reklamer, og hvor det er tydeligt, at man indgår en abonnementsaf- tale. Hun får ikke adviseringer fra Spotify, når der sker løbende betalinger, men hun modtager nyhedsbreve og lignende. 53

Hun har ikke handlet på hjemmesiden før eller efter købet af bogen, og hun har ikke oplevet at få tilsendt mails eller lignende. Hun har heller ikke fået oplys- ninger om medlemsfordele osv. Det er hendes opfattelse, at virksomheden for- søger at gå ”under radaren”, så man ikke opdager, at man er blevet tilmeldt et abonnement.

Da hun skulle købe bogen, kom hun ind på hjemmesiden via Google. Sådan gør hun normalt, når hun handler på nettet, da hun ikke har en boghandel, som hun plejer at bruge.

Hun handler meget på nettet, og når hun gør det, leder hun efter en god pris. Det var også sådan, at hun kom ind på Buuks.dk.

Normalt går hun efter danske webshops, da hun er mere tryg ved at handle på hjemmesider, der er underlagt dansk lovgivning. Men hun handler også en gang i mellem på Amazon.

I forhold til selve købet kan hun ikke huske noget særligt ved Buuks.dk. Da hun havde foretaget købet, modtog hun en ordrebekræftelse. Når hun foretager et køb på nettet, lader hun altid hjemmesiden stå og loade indtil hun har modtaget en mail med bekræftelse på købet. Det gør hun, da hun ved, at det typisk er en tredjepart der faciliterer betalingen. Da hun modtog ordrebekræftelsen, husker hun ikke, at der i mailen stod nogle oplysninger om et medlemskab.

Vidne 3 har forklaret blandt andet, at han er uddannet bankmand og arbejder som økonomimedarbejder.

Han klagede til Forbrugerombudsmanden i februar 2021, da han blev opmærk- som på, at han i to et halvt år havde betalt til Buuks.dk uden at vide det og uden at have indgået en aftale herom. I den periode, hvor abonnementsaftalen er løbet, har han betalt over 2.000 kr. Betalingshistorikken, som var vedlagt hans klage, er et træk fra Buuks.dk.

Han havde købt en bog, som julegave i december 2018 på Buuks.dk, og det var første og eneste gang, at han har købt noget på hjemmesiden.

Da han købte bogen, foretog han en søgning på Google. Det er sådan, han plejer at gøre, når han foretager handler på nettet. Han køber generelt ikke mange ting, men han foretager ca. en til to handler om måneden på nettet.

Når han handler på nettet, er han påpasselig, og hvis han handler hos en virk- somhed, som han ikke har handlet hos før, vil han altid forsøge at finde infor- mation om den. 54

Han har ikke tidligere oplevet at skulle indgå en abonnementsaftale for at købe noget på en hjemmeside, og han fravælger altid nyhedsmails og lignende.

Selve hjemmesiden lignede en almindelig boghandel. Betalingen gik hurtigt, og han modtog bogen. Han studsede derfor ikke over købet.

I forbindelse med selve købstransaktionen mener han ikke, at der stod noget om et abonnement, men han kan ikke længere huske, hvordan hjemmesiden så ud. Hvis han var blevet introduceret for et abonnement, havde han ikke valgt at købe bogen hos dem. Han har aldrig oplevet noget lignende.

Han modtog ikke løbende orientering – hverken i form af nyhedsbreve eller om, at der blev foretaget træk på hans konto. Han blev derfor først opmærksom på abonnementsaftalen, da han på et tidspunkt gik i gang med at gennemgå hele sin økonomi. I den forbindelse kunne han konstatere, at der var mange overførsler af 89 kr. til et selskab, der hed Buuks.dk. På overførslerne stod der intet om en abonnementsaftale, og selve overførslerne er foretaget alle ugens dage, hvorfor de fremtræder vilkårligt.

Da han blev opmærksom på abonnementsaftalen, kontaktede han Buuks.dk, der frameldte abonnementet for ham. Han modtog samtidig et login til hjem- mesiden, hvor han kunne se betalingstrækningerne. De personer han talte med, vidste med det samme, hvad det drejede sig om, og han fik det indtryk, at det var deres forretningskoncept, samt at ”nu var der endnu en der havde opdaget det”.

Han kunne ikke få pengene tilbage fra selskabet, og hans bank afviste ligeledes hans indsigelse mod betalingerne.

Foreholdt formuleringen i støttebilaget side 10 er det volapyk for ham, at de første 40 dage får du for 30 dages pris, herefter 89 kr. pr. måned.

Vidne 4 har forklaret blandt andet, at hun har arbejdet som advokatse- kretær i 50 år, og at hun nu er pensioneret.

Hun klagede til Forbrugerombudsmanden, da hun blev opmærksom på, at hun i forbindelse med et køb i april 2018 var blevet tilmeldt et abonnement hos Pluus.dk. I den periode, hvor hun var medlem på hjemmesiden, har hun betalt over 2.000 kr. i abonnementsbetalinger.

Hun har ikke handlet på hjemmesiden hverken før eller efter købet i 2018. Da hun foretog købet, kom hun ind på hjemmesiden via en Google-søgning, og hun kan ikke huske, om hun lavede en prissammenligning, inden hun foretog købet. 55

De fleste af sine indkøb foretager hun på nettet, da det er nemmere end at køre ind til byen og finde parkeringsplads osv. Når hun handler på nettet, har hun aldrig oplevet at skulle betale for et abonnement for at få adgang til et køb.

Hun har før tilmeldt sig nyhedsbreve, hvis det har været virksomheder, hvor hun gerne vil høre om tilbud, og hun er meget omhyggelig, når hun handler på nettet.

Hvordan hjemmesiden så ud i forbindelse med købsindgåelsen, kan hun ikke huske, men hun bemærkede ikke, at hun indgik et abonnement. Det ville hun aldrig have gjort for at købe en vare til 29 kr. og hun havde heller aldrig købt varen, hvis hun havde vidst, at hun skulle betale for et abonnement for at få den til den pris.

Hun kan ikke huske, om hun modtog en kvittering i forbindelse med købet, men det har hun sikkert gjort. Hun ved dog, at hun ikke har modtaget løbende oplysninger om træk på sin konto og om abonnementet.

Da hun opdagede, at hun var blevet tilmeldt et abonnement, skrev hun til virk- somheden og fik det opsagt. Hun anmodede også om at få sine penge igen, hvilket ikke var muligt.

Vidne 5 har forklaret blandt andet, at han er ansat i Dansk Flygt- ningehjælp.

Han klagede til Forbrugerombudsmanden i februar 2020, da han opdagede, at han i forbindelse med et køb i august 2019 var blevet tilmeldt et abonnement. Selve abonnementet endte med at løbe over 6 måneder og koste ham mere end 700 kr.

Han fandt hjemmesiden via en almindelig Google-søgning, hvilket er den måde som han plejer at foretage køb på internettet på. Han handler ofte på nettet.

Han har ikke før oplevet at skulle indgå et abonnement for at købe noget, og han synes selv, at han er omhyggelig, når han handler på nettet.

Selve hjemmesiden kan han ikke længere huske, hvordan han oplevede. Det et tre år siden, at han foretog købet, men han går ud fra, at der var nogle sædvan- lige handelsbetingelser. Han ved dog, at han ikke læste noget om et abonne- ment, for så ville han ikke have købt varen. Han kan heller ikke huske, om han modtog en ordrebekræftelse eller en kvittering. 56

Efterfølgende har han ikke modtaget orientering om, at der blev foretaget træk, og han har heller ikke modtaget et login til hjemmesiden.

Hvis han indgik et abonnement, ville han forvente, at totalprisen også inklude- rede minimumsprisen på abonnementet, og han fik den fornemmelse, at sel- skabet ikke ville informere om, at de foretog hævningerne hos ham.

Da han kontaktede Pluus.dk oplyste de ham, at Forbrugerombudsmanden havde frafaldet en klage, og at de havde en udtalelse fra Forbrugerombuds- manden om, at selskabets fremgangsmåde overholdt alle givne retningslinjer. Han fik det samme at vide fra banken, da han foretog en indsigelse mod beta- lingerne.

Han har efterfølgende opdaget, at der findes en Facebook-side med over 500 medlemmer, som er tidligere kunder, og at der er over 2.000 utilfredse forbru- gere på Trustpilot.

Foreholdt bilag 6 (afsluttende ordreside) og bilag N (pop-up: ”velkommen til Pluus”) oplyste han, at han ikke kan huske, om hjemmesiden så sådan ud, da han foretog sit køb, men selv hvis den gjorde, så læser han det ikke sådan, at han indgår et abonnement.

Vidne 6 har forklaret blandt andet, at hun er uddannet pædagog, og at hun er ved at videreuddanne sig til psykoterapeut.

Det er ikke ualmindeligt, at hun handler på nettet, men hun kan godt lide at gå i fysiske butikker. De ting, som hun køber på nettet, er ofte ting, som hun kan få billigere end i fysiske butikker.

Hun har købt flere studiebøger hos Buuks.dk og har kun haft positive oplevel- ser. Inden hun købte noget hos dem, var hun blevet advaret om, at der var en retssag osv.

Hun vidste godt, at man skulle være medlem for at købe bøger hos Buuks.dk De gange, hvor hun har købt bøger hos dem, har hun meldt sig ind og derefter meldt sig ud igen. Samlet set vurderer hun at have sparet ca. 1000 kr.

Hun kan ikke huske, hvordan pop up-vinduet eller hjemmesiden så ud, da hun foretog sine køb, men hun var ikke i tvivl om, at man skulle være medlem for at købe bøger hos Buuks.dk

Hun har også oplevet andre steder, hvor man skal være medlem for at købe bøger. Det skal man for eksempelvis også være hos Saxo.dk. 57

Vidne 7 har forklaret blandt andet, at hun er uddannet fodterapeut, og at hun er ved at videreuddanne sig til sygeplejerske.

Generelt handler hun ikke særlig meget på nettet, men når hun gør, er det pri- mært bøger, som hun køber.

Hun har før oplevet, at andre butikker har en valgmulighed om medlemskab, som giver adgang til andre rettigheder. Det har Bog og Idé for eksempel også.

Første gang, hun handlede hos Buuks.dk, var tilbage i 2019 eller 2020. Hjem- mesiden fandt hun via en Google-søgning. Dengang købte hun børnebøger, og siden har hun foretaget fem til syv andre køb.

Når hun foretager købene, tilmelder hun sig automatisk et abonnement. Det er muligt at framelde sig abonnementet efter en måned. Hun husker det sådan, at det står tre steder, at man melder sig til et abonnement. På forsiden, lidt længe- re nede på siden, og når der skal kvitteres for købet.

Hun har oplevet det som nemt at framelde sig abonnementet. Man skriver blot en mail om, at man vil opsige det, og så modtages der hurtigt en bekræftelse på, at opsigelsen er foretaget.

Foreholdt støttebilaget side 10 oplyste hun, at hun ikke mener at have læst tek- sten før, men hun ved, at man ikke kan undgå at betale de 89 kr.

Hun blev opmærksom på den igangværende sag, da hun blev ringet op af sel- skabet, fordi hun havde skrevet en positiv anmeldelse på Trustpilot.

Parternes synspunkter For Forbrugerombudsmanden er der i det væsentlige procederet i overens- stemmelse med påstandsdokumentet af 30. maj 2022, hvoraf fremgår blandt andet:

”…

2. Hovedanbringender

Forbrugerne er ikke bundet af abonnementsaftalerne – forbrugerafta- leloven

1. De Sagsøgtes hovedprodukt på Buuks.dk, Buuks.se, Pluus.dk, Pluus.se, Sayve.dk og Sayve.se (”Webbutikkerne”) er salg af løben- de betalingsabonnementer, der giver adgang til at handle på Web- butik-kerne. 58

2. De Sagsøgtes Webbutikker er rettet mod forbrugere, og forbru- geraftaleloven finder derfor anvendelse på deres aftaler, jf. forbru- geraftalelovens § 1, stk. 1, jf. § 2 (MS s. 7).

3. Salget af betalingsabonnementet er gemt bag salg af fysiske pro- dukter. De Sagsøgte giver ikke tydeligt, i fremhævet form og umiddelbart før, forbrugeren afgiver sin bestilling de lovpligtige oplysninger om betalingsabonnementet, jf. forbrugeraftalelovens § 12, stk. 1, jf. § 8, stk. 1, nr. 1, 5, 6, 17 og 18 samt pr. 28. maj 2022 § 12, stk. 1, jf. § 8, stk. 1, nr. 1, 6, 7, 19 og 20 (MS s. 8-9, 14-16) med det re- sultat, at forbrugere ufrivilligt bliver tilmeldt et betalingsabonne- ment hos De Sagsøgte.

4. Det er på den afsluttende ordreside, at forbrugeren afgiver sin endelige bestilling, og det er derfor også den afsluttende ordreside, der er afgørende for, om forbrugeren har modtaget oplysningerne i overensstemmelse med forbrugeraftalelovens oplysningskrav (E s. 739, 801, 837, 871, 923, 957).

5. Oplysningerne om betalingsabonnementet, herunder den må- nedlige betalingsudgift og bindingsperioden for abonnementet, op- sigelsesbetingelserne og varernes samlede pris, er bevidst præsen- teret på en uhensigtsmæssig, uforståelig og uklar måde. Det frem- går derfor ikke tydeligt, at forbrugeren tegner et betalingsabonne- ment, til hvilken pris og vilkårene for abonnementet i øvrigt, her- under at medlemskabet ikke kan opsiges den første måned (E s. 739, 763, 772, 801, 817, 826, 837, 853, 862). De Sagsøgte har løbende opdateret teksten på ordresiderne for hhv. Danmark (E s. 763, 772, 817, 826, 853, 862) og Sverige (E s. 883, 890, 935, 942, 969, 976), men dette opfylder fortsat ikke kravene i forbrugeraftaleloven.

6. Heller ikke efter købet gør De Sagsøgte opmærksom på, at for- brugeren har købt et abonnement. Ordrebekræftelsen fremstår som en bekræftelse på køb af en fysisk vare, og man skal scrolle langt ned i handelsog medlemsbetingelserne for at få oplysninger om be- talingsabonnementet (E s. 374-379).

7. Væsentlige oplysninger, som kun bliver givet i handels- eller medlemsbetingelser, opfylder under ingen omstændigheder for- brugeraftalelovens krav om tydelighed og i fremhævet form, uan- set om accept af betingelserne er obligatorisk forud for gennemfø- relsen af købet (MS s. 88, 159).

8. Forbrugerne får heller ikke efter købet adviseringer om de må- nedlige abonnementstrækninger og kan alene se kvitteringerne for 59

trækningerne på De Sagsøgtes hjemmesider under ”Min konto” – en fane som forbrugeren ikke har fået login til på noget tidspunkt i købsprocessen (E s. 737, 803, 839, 873, 919, 953).

9. Oplysninger om betalingsabonnementet er heller ikke givet med tilstrækkelig tydelighed andre steder i Webbutikkerne, herunder i de forudgående steps inden ordresiden, jf. forbrugeraftalelovens § 8, stk. 1., nr. 1, 5, 6, 17 og 18 samt pr. 28. maj 2022 § 8, stk. 1, nr. 1, 6, 7, 19 og 20.

10. Bevisbyrden for, at oplysningskravene i forbrugeraftalelovens § 12, stk. 1, jf. § 8, stk. 1., nr. 1, 5, 6, 17 samt 18 og pr. 28. maj 2022 § 12, stk. 1, jf. § 8, stk. 1, nr. 1, 6, 7, 19 og 20, er opfyldt, påhviler De Sagsøgte, jf. forbrugeraftalelovens § 7, stk. 1, 2. pkt. (MS s. 8) En bevisbyrde de ikke har løftet.

11. Abonnementsaftalerne indgået med De Sagsøgte er følgelig ikke bindende for forbrugerne, jf. forbrugeraftalelovens § 12, stk. 2 samt pr. 28. maj 2022 § 12, stk. 3 (MS s. 9, 16).

12. Det skal tillægges processuel skadesvirkning, at De Sagsøgte ik- ke har besvaret Forbrugerombudsmandens opfordring (1) og (2) (E s. 25, 37, 50), hvor De Sagsøgte blev opfordret til at oplyse, hvorvidt ordresiden og betalingssiden på Webbutikkerne havde haft et an- det udseende i perioden forud for sagernes anlæg. Det kan derfor lægges til grund, at De Sagsøgtes ordresider og betalingssider i det væsentligste har set ud som på E s. 739-740, 801-802, 837-838, 871- 872, 923-924, 957-958 fra Webbutikkernes opstart til den 30. oktober 2020, som er den dato, der blev indleveret stævning i alle tre sager.

13. Forbrugeraftaleloven stiller klare objektive krav til, hvilke op- lysninger der skal gives i forbindelse med en forbrugeraftale. Gen- nemsnitsforbrugerbegrebet som anvendt i markedsføringsloven og som defineret i direktiv 2005/29 om urimelig handelspraksis, er så- ledes ikke relevant for denne sag.

Abonnementsaftalernes tilsidesættelse i medfør af aftaleloven

14. De Sagsøgte har fået adskillige henvendelser fra forbrugere og også en række henvendelser fra Forbrugerombudsmanden siden 2017 (E s. 339ff, 505ff, 597ff, 617ff, 534-538, 1067-1077). På trods af disse henvendelser har De Sagsøgte ikke gjort det mere tydeligt, at man ved køb af en fysisk vare i Webbutikkerne bliver tilmeldt et løbende betalingsabonnement. De Sagsøgte har dermed bevidst fortiet væsentlige oplysninger og selvsagt handlet svigagtigt, hvor- 60

for abonnementsaftalerne heller ikke på dette grundlag er bindende for forbrugeren efter aftalelovens § 30 (MS s. 23).

15. Retten skal ex officio påse, hvorvidt et relevant kontraktvilkår er urimeligt og derfor ikke bindende (MS s. 109). Forbrugerne er ikke blevet tilstrækkeligt oplyst om de væsentligste vilkår for aftalen, nemlig vilkårene vedrørende den løbende abonnementsbetaling. Det vil derfor være urimeligt og i strid med redelig handlemåde at gøre disse vilkår gældende over for forbrugerne, jf. aftalelovens § 38 c, jf. § 36 (MS s. 24).

16. De Sagsøgtes overtrædelse af den civilretlige forbrugerbeskyt- telseslovgivning er også i strid med god markedsføringsskik (MS s. 74), jf. markedsføringslovens § 3 (MS s. 17). Forbrugerombuds- mandens tilsyn med aftaleloven er pr. 28. maj 2022 kodificeret, jf. aftalelovens § 38 e.

17. De forbrugere, som ikke har været bevidst om, at de indgik en abonnementsaftale ved køb af varer i Webbutikkerne, har ikke af- givet et aftaleretligt bindende løfte eller en accept i forhold til abonnementskøbet. I disse tilfælde har der altså aldrig været ind- gået en gyldig og bindende aftale mellem parterne.

Abonnementsbetalingerne er uautoriserede

18. Uagtet om de underliggende abonnementsaftaler anses for bin- dende eller ej, har De Sagsøgte uretmæssigt og i strid med beta- lingslovens § 82 hævet abonnementsbetalingerne på forbrugernes konti ved hjælp af betalingskortoplysningerne, som er givet i for- bindelse med betaling for fysiske varer.

19. Betalingssiden på Webbutikkerne (E s. 740, 802, 838, 872, 924, 958) er det sted, hvor forbrugeren samtykker til betaling og dermed til opkrævning af det beløb, der oplyses på betalingssiden. Beløbe- ne, der er oplyst på betalingssiden, er alene prisen for de fysiske vare og altså ikke betalingen for abonnementet (E s. 739-740, 801- 802, 837-838, 871-872, 923-924, 957-958). Abonnementsbetalingerne er derfor også uautoriserede, jf. betalingslovens § 82 (MS s. 26).

20. Derudover er det selvsagt i strid med almindelige aftaleretlige principper at opkræve en betaling, som forbrugeren ikke har givet samtykke til, jf. også pkt. 15. 61

Retsvirkninger

21. Forbrugerombudsmanden kan anlægge retssager vedrørende markedsføringsloven og andre civilretlige forbrugerbeskyttelseslo- ve som led i sit tilsyn, jf. bekendtgørelsen om Forbrugerombuds- mandens virksomhed, § 3 (MS s. 41-42). Forbrugerombudsmanden kan anlægge retssager med påstande om forbud og påbud, jf. mar- kedsføringslovens § 32, stk. 1, 2. pkt., og betalingslovens § 244, stk. 6, jf. markedsføringslovens § 24 (MS s. 19, 27-28, 18).

22. Urimelige kontraktvilkår kan ikke tillades opretholdt, medmin- dre forbrugerne efter at være blevet orienteret om det urimelige kontraktvilkår og dets konsekvenser specifikt accepterer vilkåret (MS s. 109). De Sagsøgtes påstand om tusindvis tilfredse betalende forbrugere er således også irrelevant og i øvrigt udokumenteret (E s. 232, 284 og s. 31 i De Sagsøgtes påstandsdokument).

23. Der skal ske genoprettelse i overensstemmelse med markedsfø- ringslovens § 24 (MS s. 18), således at alle forbrugere, der er blevet tilmeldt et abonnement ved køb af varer på Webbutikkerne, skal have tilbagebetaling af abonnementsbetalingerne, jf. også betalings- lovens § 144, stk. 6 (MS s. 27-28).

24. Det er uden betydning for sagen, hvorvidt de enkelte forbrugere konkret har gjort indsigelse over for De Sagsøgte forud for sagens anlæg, fordi Forbrugerombudsmanden i medfør af markedsfø- ringslovens § 24, stk. 1, nr. 2, er berettiget til at påstå genoprettelse ved overtrædelser af loven, jf. også pkt. 16 og 21 ovenfor.

25. Kravet om tilbagebetaling er rimeligt i forhold til overtrædel- sernes klart retsstridige karakter, fordi retstillingen og retsvirknin- gen er klar både i medfør af forbrugeraftaleloven og i Forbruger- klagenævnets praksis (MS s. 281-304). De Sagsøgte har haft rig mu- lighed for at ændre opsætningen af hjemmesiderne, siden Forbru- gerombudsmanden første gang kontaktede De Sagsøgte den 2. ok- tober 2017. Et påbud er nødvendigt for at sikre fuld genoprettelse af den forud for den ulovlige handling eksisterende tilstand, bl.a. også henset til det store antal af berørte forbrugere.

26. Forbrugerombudsmandens påstand om tilbagebetaling om- handler udelukkende tilbagebetaling af abonnementsbetalingerne, og vil derfor ikke have urimelige aftalemæssige konsekvenser for De Sagsøgte eller de berørte forbrugere (MS s. 238 og aftalelovens § 38 c, stk. 2, pr. 28. maj 2022). 62

27. Indsigelser fra forbrugere mod urimelige aftalevilkår kan i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis ikke forældes (MS s. 279- 280). For så vidt angår tilbagebetalingskravene vil det være i strid med denne praksis, hvis forældelsesfristen begynder at løbe allerede ved aftaleindgåelsen. Forbrugerne er først blevet opmærk- somme på deres ret til tilbagebetaling på tidspunktet for Forbru- gerombudsmandens offentliggørelse af pressemeddelelse om rets- sagerne den 9. november 2020, hvorfor forældelsesfristen tidligst kan regnes fra denne dato, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2, alterna- tivt datoen for indgivelse af stævningen den 30. oktober 2020 (MS s. 32). Det har formodningen imod sig, at forbrugerne skulle være blevet bekendt med deres tilbagebetalingskrav forud for dette tids- punkt, men i så fald regnes forældelsesfristen fra det tidspunkt, hvor forbrugerne konkret er blevet bekendt med kravet.

De svenske hjemmesider

28. Webbutikkerne er underlagt dansk ret. Forbrugerombudsman- den kan som tilsynsførende myndighed håndhæve dansk lovgiv- ning over for virksomheder etableret i Danmark, der retter onli- nesalg imod andre medlemsstater, jf. e-handelslovens § 3, jf. § 2, nr. 8 (MS s. 29). Forbrugerombudsmanden har således kompetence til at inddrage de svenske hjemmesider i sagerne.

Renter

29. Procesrenterne skal tilskrives fra det tidspunkt, hvor forbruger- ne uretmæssigt betalte abonnementsbetalingerne til De Sagsøgte, dvs. fra datoerne for opkrævning af de enkelte abonnementsbeta- linger, som er forfaldsdatoen, jf. rentelovens § 3, stk. 1, og stk. 5, 1. pkt., således at De Sagsøgte ikke opnår en ugrundet berigelse ved ikke at skulle betale renter fra tidspunktet for den uretmæssige modtagelse af abonnementsbetalingerne og frem til sagernes an- læg.

30. Subsidiært skal procesrenterne betales fra sagernes anlæg, jf. rentelovens § 3, stk. 4 …”

Forbrugerombudsmanden har vedrørende påstand 3, 4 og 5 supplerende anført blandt andet, at det er fast praksis siden 2005, at Forbrugerombudsmanden kan anlægge sager om tilbagebetaling, hvilket er sket i Viasat, Europark og Viabill- sagerne. Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at der i forbindelse med en tilbagebetaling ikke skal ske tilbagelevering af de købte varer. 63

Retsvirkningerne af et ugyldigt kontraktvilkår fremgår af EU-domstolens prak- sis, jf. sag C 618/10, hvor retten i præmis 65 anfører, at:

”Det fremgår således af ordlyden af artikel 6, stk. 1, at de nationale ret- ter kun er forpligtede til at udelukke anvendelsen af et urimeligt kon- traktvilkår, således at det ikke binder forbrugeren, men at de ikke har kompetence til at ændre vilkårets indhold. Denne kontrakt skal nemlig principielt opretholdes uden nogen anden ændring end den, der følger af ophævelsen af urimelige kontraktvilkår, for så vidt som en sådan op- retholdelse af kontrakten retligt set er mulig i overensstemmelse med reglerne i national ret.”

En domstol har således ikke kompetence til at ændre det ugyldige vilkår, men resten af aftalen vil fortsat skulle opretholdes. Princippet fremgår af aftale- lovens § 38 c, stk. 2.

Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, at et urimeligt vilkår aldrig kan have eksisteret.

I den konkrete sag kan aftalen opretholdes uden det ugyldige abonnementsvil- kår. Forbrugerne har betalt for varerne og været klar over dette.

EU-domstolen understøtter, at der skal ske fuld tilbagebetaling. Der henvises til C 154/15 præmis 61 til 63, hvor det fremgår, at:

”Det følger af ovenstående redegørelse, at artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13 skal fortolkes således, at et kontraktvilkår, der er erklæret urime- ligt, i princippet skal anses for aldrig at have eksisteret, hvorfor det ikke kan have nogen virkning over for forbrugeren. En retslig konstatering af, at et sådant vilkår er urimeligt, skal følgelig principielt have den virkning, at den retlige situation og de faktiske forhold, som forbruge- ren ville have befundet sig i uden det nævnte vilkår, genoprettes.

Det følger heraf, at den nationale rets forpligtelse til at tilsidesætte et urimeligt kontraktvilkår, der pålægger betaling af beløb, der viser sig at være uretmæssige, i princippet medfører en dertil svarende pligt til til- bagebetaling af de samme beløb.

En manglende tilbagebetalingsforpligtelse ville kunne sætte den af- skrækkende virkning over styr, som ved artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13, sammenholdt med dette direktivs artikel 7, stk. 1, er forbundet med konstateringen af, at et vilkår i en kontrakt, som en erhvervsdri- vende har indgået med en forbruger, er urimeligt.” 64

Det er nødvendigt, at sanktionen for overtrædelse af et urimeligt kontraktvilkår er effektiv og afskrækkende. At de sagsøgte vil stå tilbage med en lukningstruet virksomhed, kan ikke komme forbrugerne til skade.

Hvis forbrugerne fortsat ønsker at være medlemmer, kan de sagsøgte blot spørge dem herom, når de sagsøgte skal orientere om, at kunderne ikke er bun- det af aftalen, hvis retten giver Forbrugerombudsmanden medhold i påstand nr. 4.

Et urimelig kontraktforhold kan ikke opretholdes medmindre forbrugerne er blevet orienteret og har accepteret, at vilkåret bliver opretholdt

Der henvises til markedsføringslovens § 24 som hjemmelsgrundlag for, at der kan nedlægges forbud og påbud overfor de sagsøgte. Det fremgår af markeds- føringslovens § 24, at Forbrugerombudsmanden i medfør af markedsføringslo- vens § 24, stk. 1, nr. 2, er berettiget til at påstå genoprettelse ved overtrædelser af loven.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår følgende om kriterierne for genop- rettelse:

”Erhvervsdrivende kan efter gældende ret forbydes fremtidigt at på- beråbe sig urimelige kontraktvilkår i allerede indgåede kontrakter. Be- stemmelsen giver derudover muligheder for f.eks. påbud om tilbagebe- taling af allerede opkrævede beløb.

Hvis en erhvervsdrivende hos kunder opkræver beløb, som ikke base- rer sig på et civilretligt krav - f.eks. enten fordi de pågældende aftaler ikke indeholder hjemmel til at opkræve beløbene – eller fordi vilkår om betaling af de pågældende beløb er ugyldige efter aftalelovens regler - vil der således i klare tilfælde, kunne gives påbud om tilbagebetaling af allerede modtagne beløb, forudsat at betingelserne herfor i øvrigt er op- fyldt.

Det foreslås i stk. 1, at handlinger i strid med loven kan forbydes ved dom, og at retten i forbindelse med et forbud kan meddele påbud, som anses nødvendige for at sikre forbuddets overholdelse og genoprettelse af retstilstanden forud for den ulovlige handling.

Bestemmelsens stk. 1, nr. 1, vil bl.a. kunne danne grundlag for en pligt for en erhvervsdrivende til at undersøge hvilke af den pågældendes kunder, der er berørt af en lovstridig markedsføring, f.eks. et urimeligt kontraktvilkår og underrette disse om, at vilkåret ikke kan håndhæves. 65

Bestemmelsens stk. 1, nr. 2, giver mulighed for i tilfælde, hvor det må anses nødvendigt for at sikre genoprettelse af status quo, at give de i så henseende nødvendige påbud. …”

Markedsføringslovens § 24, stk. 1, kan således danne grundlag for, at en er- hvervsdrivende skal undersøge, hvilke kunder som har været omfattet af den ugyldige aftale – og derefter sende meddelelse til disse kunder herom. Der er ingen begrænsninger i forbindelse med at iværksætte dette påbud, udover at det skal have til formål at foretage genopretning, og det skal være proportio- nalt.

Påbuddet skal således være nødvendigt, rimeligt og der skal være tale om en klar overtrædelse.

Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at der er tale om en klar overtræ- delse af forbrugeraftaleloven, og det fremgår direkte af forbrugeraftaleloven, at forbrugerne ikke er bundet af aftalerne.

Påbuddet er endvidere rimeligt i forhold til forseelsen.

Hvis retten finder, at forbrugerne ikke er bundet af abonnementsaftalerne, må retten tage påstand 4 til følge, uanset om der gives medhold i kravet om tilba- gebetaling. På den måde vil forbrugere, som ikke er opmærksomme på den verserende sag, og de, som i det hele taget ikke er opmærksomme på, at de har et krav mod de sagsøgte, blive orienteret herom.

At alene en brøkdel af de sagsøgtes kunder har klaget til Forbrugerombuds- manden, må antages at skyldes, at mange forbrugere ikke er opmærksomme på, at de har et krav. Orienteringspåstanden, påstand 4, er derfor nødvendig.

Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at hjemmesiderne fortsat ikke op- fylder de forbrugerbeskyttende regler.

Hjemmesiderne pr. 29. april 2022 giver således fortsat ikke oplysningerne i overensstemmelse med forbrugeraftaleloven, og prisen er ikke tydeligt angivet. Medlemsskabsoplysningen står samme sted i betalingsforløbet og er kun æn- dret en smule, men ikke tilstrækkeligt til, at reglerne overholdes. Samtidig er medlemskabet prævalgt, og forbrugerne foretager ikke et informeret valg ved selv at lægge det i kurven.

Det er fortsat ikke klart, at forbrugeren bliver bundet af en abonnementsaftale. og ordre- og betalingssiden følger ikke Forbrugerombudsmandens kvikguide. 66

For Sayve ApS, Buuks.dk ApS og Group Buy ApS er der i det væsentlige pro- cederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet af 25. maj 2022, hvoraf fremgår blandt andet:

”…

ANBRINGENDER

1.1 Overordnede anbringender

Det gøres overordnet til støtte for de nedlagte frifindelsespåstande gæl- dende, at de sagsøgte giver de oplysninger som kræves i forbrugerafta- lelovens § 12.

Herudover gøres det gældende, at de indgående abonnementsaftaler er bindende for forbrugeren, som har accepteret de sagsøgtes vilkår ved gennemførelse af køb til medlemspris.

Det afvises, at der skulle være grundlag for at underkende aftalerne, herunder at de foretagne trækninger på medlemmernes betalingskort skulle være sket uden samtykke (være uautoriserede).

Endelig gøres det under alle omstændigheder gældende, at der ikke er grundlag for at kræve tilbagebetaling af abonnementer trukket fra kun- der, som har accepteret vilkårene for at handle til medlemspris.

1.2 Forældelse

I forhold til de af Forbrugerombudsmanden ændrede påstande gøres det gældende, at krav der strækker sig længere tilbage end tre år fra sa- gens anlæg den 30. oktober 2020 skal anses for forældede.

Dette gør sig særligt gældende for Forbrugerombudsmandens påstande overfor Group Buy ApS, hvor Forbrugerombudsmanden påstande 1-4 strækker sig tilbage til 26. juni 2017, altså længere tilbage end tre år fra anlæggelse af nærværende sager.

Forhold der ligger forud for oktober 2017 vil således være forældet.

1.3 Gennemgang af de sagsøgtes sider

Nedenstående argumentation tager udgangspunkt i de meget grundige gennemgange de sagsøgte har foretaget af egne sider i de fremlagte svarskrifter henholdsvis Group Buy ApS s. 6 ff. (E 102) - bilag D og E (E 807 f & E 925 f), Buuks.dk s. 8 ff. (E 62 f) – bilag E og F (E 745 f & E 875 f), Sayve ApS s. 8 ff. (E 146 f) - bilag E og F (E 843 f & E 959 f), samt de 67

sagsøgtes processkrift C, s. 5 ff. (E 267 f) - bilag L og M (E 779 f & E 897 f).

Bilagene i de sagsøgtes svarskrifter er optaget fra de sagsøgtes sider pr. februar 2021, og bilagene i de sagsøgtes processkrift C er optaget pr. maj 2022.

Som supplement til ovennævnte bilag har de sagsøgte fremlagt et ud- snit af indsigelser, som de sagsøgte har behandlet igennem tiderne fra 2018 til 2020, sagens bilag N, (E ).

Herefter fremgår det blandt andet, at de sagsøgtes efter lanceringen af Forbrugerombudsmandens kvikguide indarbejdede de tiltag, som de efter deres opfattelse kunne udlede af Forbrugerombudsmanden guide, blandt andet mouseoverfunktionen og ”pop-up”.

De sagsøgte mener således, at de allerede i maj 2019 havde et oplys- ningsniveau, som kan sidestilles med det, som fremgår af Forbru- gerombudsmandens guide fra maj 2019.

…

3 FORBRUGERNE ER BUNDET AF AFTALEN

Til støtte for de nedlagte frifindelsespåstande overfor Forbrugerom- budsmandens påstande 1, 2, 3 og 5, gøres det overordnet gældende, at forbrugerne er bundet af den indgåede abonnementsaftale og dermed også forpligtet til - så længe abonnementet opretholdes – at betale den månedlige aftalte abonnementsydelse.

Som redegjort for i de sagsøgtes svarskrifter, herunder ved den grundi- ge gennemgang af de sagsøgtes individuelle websites, så er det de sagsøgtes opfattelse, at alle de krævede oplysninger er blevet givet til forbrugeren gentagende gange i tydelig og fremhævet form løbende igennem forbrugerens gennemførelse af en ordre, ligesom oplysninger- ne tillige gives, inden forbrugeren afslutter sin ordre på ordreafgivel- sessiden.

Forbrugerne er derfor bundet af den indgåede aftale om køb af varer til medlemspris og løbende abonnement.

3.1 Tydeligt

Det gøres til støtte for ovennævnte gældende, at forbrugeren igennem den samlede ”købsrejse” løbende bliver eksponeret for købsvilkårene i tydelig form. 68

Forbrugeren bliver for det første mødt af en Pop-Up, som præsenterer dem for vilkårene på sitet – både at der er tale om en fordelsklub, prisen for medlemskab og bindingsperioden.

Dette gentages på forsiden, hvor forbrugeren igen bliver præsenteret for, at der er tale om en fordelsklub, og at køb til medlemspris forud- sætter, at der tegnes et abonnement.

Forbrugeren er således allerede på dette tidspunkt tydeligt blevet op- lyst om, at køb til medlemsprisen forudsætter oprettelse af et fortløben- de abonnement, som kan opsiges efter 14 dage, men med en binding på én måned – herunder at prisen, på tidspunktet for anlæggelse af nær- værende sag, for abonnementet beløber sig til DKK 89 eller SEK 129 pr. måned.

Det er således ikke korrekt, når Forbrugerombudsmanden angiver, at betingelserne for abonnementet, i strid med forbrugeraftalelovens § 8, stk. 1, nr. 17 og 18, ikke oplyses tydeligt, og at oplysningerne alene fremgår af medlemsbetingelserne.

Til eksempel er nedenfor indsat screendumps af de relevante sider:

Pluus.dk pr. februar 2021 - bilag D (E 807 f)

Buuks.dk pr. februar 2021 – bilag E (E 745 f) 69

Sayve.dk pr. februar 2021 - bilag E (E 843 f)

Buuks.dk pr. maj 2022 - bilag L (E 779 f) 70

Pluus.dk pr. maj 2022 - bilag L (E 785 f)

Sayve.dk pr. maj 2022 - bilag L (E 791 f) 71

Det er således de sagsøgtes opfattelse, at betingelserne i forbrugeraftale- lovens § 8, stk. 1, nr. 1 og 6 er opfyldt.

Det er korrekt, at medlemskabet ikke kan købes til 0 DKK eller SEK, som Forbrugerombudsmanden angiver på s. 6 i sin stævning. Det be- strides imidlertid, at dette medfører, at de sagsøgte ikke opgiver den samlede pris for varen inkl. abonnement. Som nævnt ovenfor angives det løbende på de enkelte sider, at abonnementet koster DKK 89 eller SEK 129, samt at der er en måneds binding. De første ti dage er gratis, hvorfor prisen for abonnementet ikke er medtaget på ordresiden.

Det gøres derfor gældende, at betingelserne i forbrugeraftalelovens § 8, stk. 1, nr. 5 således opfyldt.

3.2 Fremhævet form – ordre detaljer

Forbrugerombudsmanden anvender i dennes stævning udtrykket ”fremhævet form” og giver efterfølgende læseren det indtryk, at Group Buy bevidst gemmer oplysningerne om medlemsbetingelserne for for- brugeren.

Dette bestrides. 72

Som det eksempelvis ses under pkt. 1.5 og 2.4 i Group Buy’s svarskrift, s. 13 og s. 20, (E 110 & E 116 f) anvender de sagsøgte samme skrifttype gennemgående for ordredetaljerne, og der ses ikke at være gjort an- strengelser for at gemme noget for forbrugeren, som tydeligt under de valgte produkter kan orientere sig om medlemsbetingelserne.

Forbrugeren er således klart og tydeligt, forinden denne placerer en or- dre, blevet informeret om vilkårene for køb til medlemspris, herunder har forbrugeren aktivt valgt at acceptere selskabets handels- og med- lemsbetingelserne.

På den svenske side skulle forbrugeren tilbage i 2021 endda acceptere medlemsbetingelserne særskilt. Denne ændringer efterfølgende imple- menteret på tværs af alle siderne, jf. også de sagsøgtes processkrift C, s. 5 ff. (E 267 f)

Det må desuden forventes, at forbrugeren gør sig bekendt med de be- tingelser, som denne accepterer i forbindelse med placering af en ordre. 73

Man har som forbruger også en forpligtigelse til at orientere sig, inden man indgår i økonomiske transaktioner.

Dette ses i hvert fald at være opfattelsen hos Vestre Landsret, som i sa- gen U2018.574 V, lagde til grund, at forbrugeren, som havde accepteret betingelserne for gennemførelsen af en booking på booking.com også var bundet heraf, selvom forbrugeren ikke havde gjort sig bekendt med teksten.

Det modsatte vil i øvrigt sætte den erhvervsdrivende i en urimelig situ- ation, hvis denne ikke kan håndhæve betingelser, som forbrugeren ak- tivt via en tilvalgsfunktion har accepteret.

Forbrugerombudsmanden bemærker i den forbindelse, at denne ikke anser det for tilstrækkeligt, at betingelserne er et ”klik væk”, når disse ikke er særligt fremhævet for forbrugeren.

De sagsøgte kan ikke tilslutte sig dette.

Efter de sagsøgtes opfattelse følger det ikke af lovteksten i forbrugeraf- taleloven, at den erhvervsdrivende skal fremhæve de fulde Handels- og Medlemsbetingelser men blot, at de for købet relevante betingelser, for indgåelse af købet, er præsenteret klart og tydeligt for forbrugeren, in- den denne accepterer/gennemfører ordren, jf. forbrugeraftalelovens § 12, stk. 2, jf. § 8, stk. 1, nr. 1, 5, 6, 17 og 18.

Som gennemgående argumenteret for, er det de sagsøgtes opfattelse, at dette er sket.

Der er således ikke grundlag for at ”underkende”, at forbrugeren aktivt tager stilling til, om denne vil acceptere medlemsbetingelserne inden forbrugeren gennemfører ordren.

Konsekvensen af Forbrugerombudsmandens synspunkt er, at det ikke vil være muligt for virksomheder, der indgår forbrugeraftaler, at regu- lere aftaleforholdet i sine forretningsbetingelser.

Som Forbrugerombudsmanden selv har henvist til i sit indlæg af 16. november 2020, skal vurderingen af sagsøgtes handelspraksis tage ud- gangspunkt i en gennemsnitsforbruger, sådan som begrebet er define- ret i direktiv 2005/29 om urimelig handelspraksis, betragtning 18;

”I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og for at den beskyt- telser, der ligger i det, rent faktisk kan fungere, anvender dette direktiv 74

som benchmark en under hensyntagen til sociale, kulturelle og sproglige forhold almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet gen- nemsnitsforbruger, således som denne fortolkes af Domstolen.”[min un- derstregning]

Det gøres således gældende, at de sagsøgte derfor må kunne gå ud fra, at deres kunder gør sig bekendt med vilkårene for købet, herunder vil- kårene for medlemskabet, i forbindelse med, at de accepterer vilkårene - især da de sagsøgtes forretningsbetingelser og medlemsvilkår hverken er urimeligt lange eller uklare.

3.3 Køb til normalpris

Forbrugerombudsmandens påstande forudsætter på et vist plan, at alle forbrugerne ikke har læst, forstået og accepteret medlemsbetingelserne, når de placerer en ordre hos de sagsøgte– en præmis, som efter de sagsøgtes opfattelse, er udokumenteret.

Det ses da også ud af de klager, som Forbrugerombudsmanden har modtaget, at op mod 30 % af klagerne erkender at have læst vilkårene, og dermed også har accepteret, at de ved at handle til medlemspris binder sig til et løbende abonnement, jf. bilag 16.

Det skal hertil bemærkes, at de klager, som Forbrugerombudsmanden har modtaget, udgør en forsvindende lille del af de sagsøgtes kunder.

Det er de sagsøgtes opfattelse, at størsteparten af deres kunder reelt læ- ser og forstår vilkårene for at handle til medlemspris, og dermed be- vidst træffer valget om, hvorvidt de vil tegne et abonnement eller ej – ellers ville de sagsøgte ikke fortsætte deres virksomhed.

Modsat mange af de andre virksomheder, som Forbrugerombudsman- den har rettet sin opmærksomhed på, da har de sagsøgte aldrig haft til hensigt at snyde deres kunder på nogen måde. Deres vision har været og er stadig at skabe en fordelsklub for deres medlemmer, hvor de mod betaling af et abonnement kan tilbyde deres kunder at handle til den indkøbspris, som de sagsøgte selv betaler for produkterne. De sagsøg- tes fortjeneste er alene abonnementsbetalingerne.

De sagsøgte kan da også konstatere, at op mod 23 % (opgjort i de sene- ste 6 måneder fra afgivelse af svarskrifter) af de sagsøgtes kunder hand- ler produkterne til normalpris, hvilket er en klar indikator på, at de på- gældende kunder aktivt har fravalgt at melde sig ind i fordelsklubben. 75

Ovennævnte faktum er med til at understrege, at forbrugeren handler ud fra et oplyst grundlag, og at der ikke er tale om bondefangeri, som Forbrugerombudsmanden reelt påstår og beskylder de sagsøgte for.

Den gennemgående præmis for Forbrugerombudsmandens argumenta- tion beror efter de sagsøgtes opfattelse på følgende punkter:

• Udformningen af teksten, hvori oplysningerne gives skal være udført på en særlig tydelig og fremhævet måde, jf. nærmere afsnit 3.3.1 nedenfor. • Oplysningerne skal gives direkte, inden ordren gennemfø- res. Forbrugerombudsmanden fremhæver her, at det skal ske på ordresiden og igen på betalingssiden, jf. nærmere af- snit 3.3.2 nedenfor.

3.3.1 Oplysningerne er afgivet tydeligt og i fremhævet form

De sagsøgte har under skriftvekslingen noteret sig, at Forbrugerom- budsmanden erkender, at oplysningerne påkrævet i forbrugeraftale- loven gives, men at disse ikke gives på den måde, Forbrugerombuds- manden nu havde forestillet sig.

I den forbindelse indføjer Forbrugerombudsmanden begrebet ”meddel- elseseffekt”, som Forbrugerombudsmanden har hentet fra blandt andet markedsføringsloven.

Her anvendes begrebet i forbindelse med formuleringen af tilbudsbe- tingelser i forbindelse med markedsføringsfremstød, hvor gode tilbud kan være fremhævet særligt.

Her skal meddelelseseffekt forstås således, at de særlige betingelser, f.eks. tidsmæssige eller kvantitative begrænsninger, som kan gøre sig gældende for brug af tilbuddet, skal være fremhævet, således at disse står med samme meddelelseseffekt som selve tilbuddet.

De sagsøgte mener imidlertid ikke, at begrebet er korrekt at bruge i de nærværende sager, da der ikke er tale om særlige tilbud eller blik- fangsmarkedsføring, men derimod tale om et kundeunivers, hvor alle priser er indkøbspriser, og hvor det står forbrugeren klart, at det at handle til medlemspriser koster penge.

Anvender man princippet på de sagsøgtes sider, ses det af nedenståen- de udklip, bilag D, s. 7, til Group Buys svarskrift (E 813), at alle oplys- ninger er angivet med samme farve, skrifttype og størrelse på skriften. 76

Der er intet i teksten, som står mere frem eller på nogen måde foranle- diger forbrugeren til ikke at læse den samlede tekst. Det faktum, at op- lysningerne fylder flere linjer end selve produktet, som forbrugeren kø- ber, kan ikke bruges som argument for, at oplysningerne ikke er frem- hævet. Oplysningerne fylder i sagens natur mere end ét produktnavn.

Hverken lovteksten eller forarbejderne til forbrugeraftaleloven angiver, hvordan den grafiske udformning af oplysningerne skal være, herun- der om ”særlig og tydelig og fremhævet” skal forstås således, at de en- kelte ord skal stå med flammeskrift eller skal være særligt fremhævet i forhold til al anden tekst, der angives. Der ses heller ikke at være hjælp at hente i direktivet.

De sagsøgte er derfor af den opfattelse, at forbrugeren tydeligt og i fremhævet form gøres opmærksom på de relevante oplysninger.

3.3.2 Ordresiden alene er ikke afgørende for, om oplysningerne er givet umiddelbart før, forbrugeren afgiver sin bestilling

Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at ”ordresiden og betalings- siden [er] det afgørende for, om oplysningspligten i forbrugeraftalelovens § 12, stk. 1, 2. pkt., er opfyldt”.

Denne præmis bygger Forbrugerombudsmanden blandt andet på præambelbetragtning 39 i forbrugerrettighedsdirektivet, hvor det er angivet, at oplysningerne skal gives ”i nærhed af den bekræftelse, der kræ- ves for at afgive ordren”. 77

Præmissen er efter de sagsøgtes opfattelse forkert. ”I nærhed af den be- kræftelse, der kræves for at afgive ordren” kan alene betyde, at oplysnin- gerne skal gives i forbindelse med købet, og inden ordren endeligt be- kræftes ved forbrugerens accept/tryk på bekræftelse af køb knappen.

Der er således ikke støtte i bestemmelsen til at kræve, at oplysningerne gengives på selve betalingssiden.

For at sætte den rette kontekst er det nødvendigt at se nærmere på hele bestemmelsen, hvor første led af bestemmelsen er formuleret således:

§ 12

Indgås en fjernsalgsaftale ved hjælp af elektroniske midler, og pålægger af- talen forbrugeren en betalingsforpligtelse, skal dette være angivet klart og tydeligt på det sted, hvor bestillingen afgives. [min understregning]

Første pkt. i bestemmelsen sætter således rammerne for, hvor i købsfor- løbet forbrugeren befinder sig. Bestemmelsen gennemfører forbruger- rettighedsdirektivets artikel 8, stk. 2, 2. afsnit, som har følgende formu- lering:

Den erhvervsdrivende skal sikre, at forbrugeren, når denne afgiver sin or- dre, udtrykkeligt erkender, at vedkommende er opmærksom på, at ordren medfører en betalingsforpligtigelse […]

Hensigten med første pkt. i forbrugeraftalelovens § 12 er således at sik- re, at den erhvervsdrivende klart og tydeligt markerer ”knappen”, hvorved forbrugeren accepterer, at denne påtager sig en betalingsfor- pligtigelse.

Som det blandt andet fremgår af Karnovs noter til forbrugeraftale- lovens § 12, stk. 1, 1. pkt., så er

Hensigten med bestemmelsen [ ] at sikre, at forbrugeren er i stand til at afgøre, på hvilket tidspunkt vedkommende påtager sig betalingsforpligtel- sen. Dette kan eksempelvis være uklart i situationer, hvor forbrugerens bekræftelse af aftalen eller en bestilling sker tidligt i bestillingsprocessen, f.eks. inden øvrige sædvanlige bestillingstrin, herunder angivelse af leve- rings- og fakturaadresse, er gennemført.

Bestemmelsen indebærer bl.a., at det i forbindelse med bestillinger, hvis afgivelse indebærer aktivering af en knap eller en tilsvarende funktion, er et krav, at knappen eller den tilsvarende funktion på let læselig måde er 79

brugeraftalelovens § 12, jf. ovenfor, anser de sagsøgte det for udelukket, at betalingssiden spiller en rolle i vurderingen af, om forbrugeraftale- lovens § 12 er opfyldt., idet betalingssiden efter de sagsøgtes opfattelse ligger efter aftalen indgås.

Forbrugerombudsmandens præmis er således forkert, når denne ind- drager betalingssiden i vurderingen af, om forbrugeraftalelovens § 12 er opfyldt.

Dernæst kan det diskuteres, om Forbrugerombudsmandens præmis om, at den afsluttende ordreside er afgørende for, om forbrugeraftalelovens § 12 er opfyldt, tillige er korrekt, idet de sagsøgte forstår Forbrugerom- budsmanden sådan, at alle oplysningerne skal gives på den afsluttende ordreside, og at det således ikke er tilstrækkeligt, at oplysningerne eller dele heraf gengives på afsluttende ordresiden, selvom forbrugeren lø- bende forinden har modtaget de i forbrugeraftalelovens § 8 nævnte op- lysninger.

Forbrugerombudsmanden fortolker i den forbindelse præambelbe- tragtning 39 således, at ”i nærhed af den bekræftelse, der kræves for at afgive ordren” skal forstås indskrænkende og lægger dermed til grund, at op- lysningerne skal gives på den afsluttende ordreside.

Forbrugerombudsmanden mener således ikke, at man skal forholde sig til, at forbrugeren på siden inden den afsluttende ordreside f.eks. også bliver informeret om betingelserne for køb til medlemspris.

Det synspunkt er de sagsøgte ikke enige i.

De sagsøgte mener, at ”i nærhed af den bekræftelse...” kan udstrækkes til i hvert fald også at omfatte siderne eller siden før den afsluttende or- dreside, idet målet med bestemmelsen, jf. blandt andet præambelbe- tragtning 39, er at gøre forbrugeren i stand til at forstå den aftale, som forbrugeren er ved at indgå – især fordi forbrugeren, jf. forbrugeraftale- lovens § 8, stk. 1, nr. 1, 5, 6, 17 og 18, lige inden denne accepterer købet igen bliver præsenteret for oplysningerne, som vist ovenfor under pkt. 3.3.1

Herudover bemærkes det, at forbrugeren som udgangspunkt kommer fra produktsiden, hvor forbrugeren har foretaget et bevidst og aktivt valg om at købe produktet til normal- eller medlemspris. Forbrugeren er således allerede i en beslutningsfase, og det må da forventes, at for- brugeren forud for denne valgte normal- eller medlemspris har sat sig ind i de betingelser/oplysninger, som denne er blevet præsenteret for. 80

3.4 De sagsøgtes bestillingsforløb lever op til lovgivningen

Indledningsvis skal de sagsøgte henvise til den grundige gennemgang af de sagsøgtes websites, som fremgår af de fremlagte svarskrifter hen- holdsvis Group Buy ApS s. 6 ff. (E 102) - bilag D og E (E 807 f & E 925 f), Buuks.dk s. 8 ff. (E 62 f) – bilag E og F (E 745 f & E 875 f), Sayve ApS s. 8 ff. (E 146 f) - bilag E og F (E 843 f & E 959 f), samt de sagsøgtes proces- skrift C, s. 5 ff. (E 267 f) - bilag L og M (E 779 f & E 897 f).

I forhold til Forbrugerombudsmandens bemærkninger skal det over- ordnet gøres gældende, at det er de sagsøgtes opfattelse, at forbrugeraf- talelovens bestemmelser er overholdt til fulde på de omhandlede webs- ites.

Der henvises herudover til bemærkningerne ovenfor i relation til tids- punktet for, hvornår oplysningerne jf. forbrugeraftalelovens § 12 skal gives.3.4.1 Pop-up

Forbrugerombudsmanden retter i replikken kritik af de sagsøgtes pop- up, som alene er blevet implementeret på de danske webshops med henvisning til Forbrugerombudsmandens kvikguide.

Forbrugerombudsmandens kritik går på, at en sådan pop-up, som fremvist nedenfor, hurtigt vil blive forvekslet med en cookiepop-up, hvilket de sagsøgte er enige i. Men samtidig mener de sagsøgte også, at forbrugeren reelt har muligheden for at forholde sig til indholdet af tek- sten, når denne besøger hjemmesiden, idet forbrugeren også skal tage aktivt stilling til en cookiepop-up.

Eksempel på pop-up og cookiepop-up fra processkrift C bilag L, (E 785) 81

Efter de sagsøgtes opfattelse giver indholdet af pop-up-vinduet forbru- geren en god introduktion til det univers, som denne er på vej ind i. Det forklares tydeligt, at der er tale om en medlemsklub, og at køb til ind- købspris forudsætter tegning af abonnement.

Formulering fra februar 2021

”Du vælger selv om du vil handle til vores normalpris, eller om du vil oprette et medlemskab og opnå de store medlemsrabatter.”

Formulering fra maj 2022

”Når du handler til medlemspris, opretter du samtidig et medlemskab. Det koster 119,- om måneden at være medlem hos Pluus.dk. og der er ingen binding efter første måned.”

Teksten vedrørende abonnement fremhævet af Forbrugerombudsman- den i popup fra februar 2021 giver endvidere efter de sagsøgtes opfat- telse forbrugeren et klart billede af omkostningen og bindingen på abonnementet.

”De første 40 dage…. til 30 dages pris” er en formulering, som er alminde- lig kendt og anvendt inden for tilbudsgivning, og bør derfor ikke være så svær for forbrugeren at gennemskue.

Forbrugeren er vant til, at en given periode tilbydes gratis, og der efter- følgende skal betales et månedligt abonnement.

I formuleringen gøres det da også klart for forbrugeren, at denne skal betale noget, idet ”til 30 dages pris” klart indikerer, at de 30 dage også 82

kendt som en måned koster et beløb. Prisen oplyses direkte her efter ”og derefter koster det 89,- om måneden”.

De sagsøgte er således ikke enige i Forbrugerombudsmandens betragt- ninger om de sagsøgtes pop-up.

Forbrugerombudsmanden bemærker endvidere, at den nævnte pop-up ikke kommer hver gang siderne besøges. Dette er ikke korrekt. Pop-up- vinduet kommer, hver gang en ny forbruger besøger siderne, men kan ved genbesøg samme dag godt udeblive alt efter, hvilke indstillinger den enkelte forbruger har i sin browser.

Fra oktober 2021 er indstillingerne ændret således at pop-up kommer hver gang siden besøges.

3.4.2 Forbrugerombudsmandens øvrige bemærkninger

Forbrugerombudsmandens øvrige bemærkninger bærer umiddelbart præg af, at Forbrugerombudsmanden grundlæggende finder de sagsøg- tes formulering fra deres ældre pop-up (februar 2021):

”Medlemspriserne er kun for medlemmerne. Du melder dig automatisk ind ved køb til medlemspriser. Første 40 dage får du for 30 dages pris, herefter 89 kr./md.”

utydelig og uigennemskuelig. Denne betragtning deler de sagsøgte selvsagt ikke, jf. blandt andet ovenfor. For det første fremstår teksten ganske tydeligt på skærmen, hvilket også fremgår af de af de sagsøgte fremlagte skærmprints. Teksten er hverken sløret eller uskarp eller uty- delig, som Forbrugerombudsmanden angiver.

For det andet mener de sagsøgte heller ikke, at teksten er uigennemskue- lig, jf. bemærkningerne overfor. Som tidligere angivet i svarskriftet må det forventes af forbrugeren, at denne gør sig bekendt med de vilkår, på hvilke forbrugeren indgår aftaler, og at der deri ligger, at forbrugeren også bruger tiden på at læse de tekster, som måtte fremgå af de hjem- mesider, de besøger. Det giver ingen mening at kræve, at de erhvervs- drivende skal afgive oplysninger, hvis det herefter accepteres, at forbrugerne ikke læser dem.

Forbrugerombudsmanden har ikke knyttet direkte bemærkninger til ordlyden af de sagsøgtes nye pop-up tekst, men det er de sagsøgtes op- fattelse, at også denne tekst klart og tydeligt oplyser den besøgende om vilkårene for at handle til medlemspris. 83

”Pluus.dk er en webshop og en medlemsklub - som medlem kan du opnå store besparelser på mere end 120.000 produkter ved at handle til medlem- spris. Når du handler til medlemspris, opretter du samtidig et medlem- skab. Det koster 119,- om måneden at være medlem hos Pluus.dk. og der er ingen binding efter første måned. Vi glæder os til at byde dig velkommen.”

4 TILSIDESÆTTELSE AF ABONNEMENTSAFTALERNE I HEN- HOLD TIL AFTALELOVEN

4.1 Ikke påtaleberettiget i henhold til aftaleloven

Aftaleloven regulerer umiddelbart aftalen mellem to parter – i nærvæ- rende tilfælde mellem de sagsøgte og forbrugeren (deres kunde).

Det vil således være mellem de to parter spørgsmålet om aftalens ind- gåelse skal/kan reguleres og ikke som en del af nærværende søgsmål, hvor Forbrugerombudsmanden søger forbud og påbud nedlagt over for de sagsøgte.

Aftalelovens § 30 angiver, ”at en viljeserklæring ikke er bindende for afgive- ren, hvis den, til hvem erklæringen er afgivet, har fremkaldt den ved svig ...”.

Det følger endvidere af bestemmelsens stk. 2, at det er den besvegne, der har bevisbyrden for, at han har været udsat for svig.

Allerede fordi sagen er anlagt af Forbrugerombudsmanden mod de sagsøgte, vil det derfor være udelukket, at Forbrugerombudsmanden som udenforstående tredjemand vil kunne påberåbe sig en bestemmel- se i aftaleloven, som regulerer forholdet mellem to aftaleparter.

Som de sagsøgte også tidligere har været inde på, savner Forbrugerom- budsmandens anbringende i de sagsøgtes øjne hjemmel til at kunne gennemføres, da Forbrugerombudsmanden herved over en kam umyndiggør den enkelte forbruger og tillægger forbrugeren en opfat- telse af aftalen, som ikke nødvendigvis står mål med virkeligheden.

Efter de sagsøgtes opfattelse kan Forbrugerombudsmanden således ik- ke støtte ret på aftalelovens bestemmelser som et argument for tilside- sættelse af aftalerne, da denne ret, jf. forståelsen af bevisbyrdereglen i aftalelovens § 30, stk. 2, jf. stk. 1, alene tilkommer den aftalepart, som mener at være udsat for svig. 84

Forbrugerombudsmandens anbringende skal således allerede af denne grund afvises.

Skulle Retten mod forventning finde, at Forbrugerombudsmanden kan påberåbe sig aftaleloven som grundlag for sin argumentation, også selvom denne ikke i nærværende sag repræsenterer de enkelte forbru- gere omfattet af sagen, henvises der til pkt. 4.2.

4.2 Ikke grundlag for tilsidesættelse efter aftalelovens § 30

Forbrugerombudsmanden angiver, at abonnementsaftalerne kan tilsi- desættes i henhold til aftaleloven, da de sagsøgte efter Forbrugerom- budsmandens opfattelse har handlet svigagtigt og bevidst fortiet oplys- ninger over for forbrugerne.

Forbrugerombudsmanden havde ikke nærmere uddybet sit anbringen- de i stævningen, men anbringendet synes nu blandt andet at være støt- tet på trustpilot anmeldelser.

Forbrugerombudsmandens synspunkt synes at være, at idet de sagsøg- te ikke har rettet ind på baggrund af kundeudtalelser på trustpilot, er dette ensbetydende med, at de bevidst og svigagtigt driver forretning med det formål ene og alene at bondefange forbrugeren.

Dette synspunkt kan ikke anerkendes.

For det første er det ikke korrekt, at de sagsøgte ikke har foretaget æn- dringer på deres sites med henblik på at efterkomme gældende lovgiv- ning. Dette er netop et af stridspunkterne i nærværende sag, da der over en årrække har været skriftveksling mellem parterne om netop de ændringer, som er blevet foretaget på de enkelte sites.

Det er således ganske urigtigt, når Forbrugerombudsmanden på s. 12 i replikken skriver, at de sagsøgte ikke løbende har søgt at sikre sig, at vilkårene for at handle på deres sites tydeliggøres.

For det andet bestrides det, at der på baggrund af dårlige anmeldelser på trustpilot skulle være grundlag for at statuere svig.

Alle erhvervsdrivende og offentlige organer kan modtage dårlige an- meldelser på trustpilot, og bruger den enkelte virksomhed ikke penge på at indgå et medlemskab med trustpilot, så er der helt frit spil for hvem som helst til at skrive en anmeldelse. 85

Den omstændighed, at de sagsøgte har fået dårlige anmeldelser på trustpilot og ikke retter ind i forhold til de enkelte forbrugere er ikke ensbetydende med, at de sagsøgtes ”manglende” handlinger skal tages som udtryk for, at de dermed lige pludselig har ”forsæt” til at begå svig over for forbrugeren.

Det ses da også, at de sagsøgte i de fleste tilfælde har besvaret de enkel- te forbrugere og gjort dem opmærksom på deres holdning til oplys- ningsniveauet på deres sites.

Alle forbrugerrettede virksomheder får negative anmeldelser fra tid til anden. Forbrugerombudsmanden har f.eks. i skrivende stund 82 % dår- lige anmeldelser på deres site på trustpilot, Totalkredit A/S 97 % dårlige anmeldelser, Viaplay.dk har 50 % dårlige anmeldelser og Jyske Bank 61 % dårlige anmeldelser.

Det virker således en smule useriøst, når Forbrugerombudsmanden bringer et sådant medie ind til støtte for et anbringende om svig.

For det tredje er det stadig de sagsøgtes opfattelse, at de fuldt ud lever op til lovgivningen og giver forbrugeren de oplysninger, som kræves, og at forbrugeren kontinuerligt udsættes for informationen.

Der henvises i den forbindelse til de sagsøgtes svarskrifter, hvor der er en minutiøs gennemgang af de sagsøgtes sites, herunder en nærmere præcisering af de oplysninger, som forbrugeren modtager, når de hand- ler hos de sagsøgte.

På baggrund heraf skal det derfor afvises, at de sagsøgte har optrådt svigagtigt over for de enkelte forbrugere.

4.3 Ikke grundlag for tilsidesættelse efter aftalelovens § 38c, jf. § 36

De sagsøgte opfordrede (opfordring (G)) under sagen Forbrugerom- budsmanden til nærmere at redegøre for, hvilke vilkår i aftalen mellem de sagsøgte og forbrugeren, som denne finder urimelige og dermed i strid med aftalelovens § 38c, jf. § 36.

De sagsøgte forstår umiddelbart Forbrugerombudsmandens svar og anbringende således, at det er selve det, at forbrugeren skal betale et abonnement for at opnå alle fordelene ved fordelsklubben, som er det urimelige vilkår. 86

Dette skal dog bestrides.

Aftalelovens § 38c og § 36 angår efter de sagsøgtes opfattelse spørgsmå- let om urimelige aftalevilkår/aftalebetingelser, hvorfor det vil være nær- liggende at se nærmere på de vilkår, som forbrugeren tiltræder, når de indgår en aftale med de sagsøgte.

For det første opnår forbrugeren ved indgåelsen af køb til medlemspris en væsentlig rabat i forhold til markedsprisen, idet de sagsøgte sælger produktet til deres indkøbspris.

For det andet opnår forbrugeren mod betaling af et månedligt abonne- ment muligheden for at købe alle produkterne på tværs af de sagsøgtes tre webshops til indkøbspris. Dette alene mod betaling af kr. 89 for 40 dages medlemskab.

Ønsker de ikke at benytte tilbuddet/medlemskabet længere, kan de uden videre opsige dette. Bindingsperioden er alene 1 måned, hvilket i øvrigt giver forbrugeren mulighed for at spare endnu flere penge.

Til eksempel vil en jurastuderende, der til semesterstart skal indkøbe bøger til faget obligationsret og markedsret, kunne opnå en meget stor besparelse på bogindkøb hos Buuks.dk, også selvom den pågældende studerende skal betale en måneds abonnement til kr. 89.

Der henvises i den forbindelse til beregningseksemplet i de sagsøgtes duplik s. 16 ff. (E 218 ff)

Som det fremgår af eksemplet, så vil den studerende kunne spare kr. 536 ved køb af bøger til bare to fag og dette inklusive medlemskab i én måned.

De sagsøgte har således svært ved at se, hvorledes den mellem parterne indgåede aftale om medlemskab er urimelig for forbrugeren, idet det hertil bemærkes, at der ikke er nogen begrænsning for, hvor mange for- skellige bøger den studerende kan købe i løbet af en måneds medlem- skab. Det kan derfor allerede af den grund afvises, at der skulle være grundlag for at tilsidesætte abonnementsaftalerne med henvisning til aftalelovens § 38c, jf. § 36.

De sagsøgte finder heller ikke, at der med baggrund i Forbrugerom- budsmandens bemærkninger på s. 12 i replikken af 13. august 2021, (E 193), er grundlag for en tilsidesættelse efter aftalelovens bestemmelser. 87

De sagsøgte er ganske uenige i, at en henvisning til ”medlemspris” og ”kun for medlemmer” ikke i sig selv informerer om, at der er tale om et løbende betalingsabonnement.

Forbrugerombudsmandens henvisning til at medlemskaber af bogklubber, loyalitetsprogrammer mv. ofte er gratis må umiddelbart også stå for For- brugerombudsmandens egen regning.

De sagsøgte kan ikke afvise, at et gratis medlemskab til Matas klub kan give en besparelse på enkelte produkter i løbet af medlemskabets peri- ode. Det forholder sig imidlertid ofte således, at det er begrænset til en- kelte produkter og i en begrænset periode, hvorimod et medlemskab hos de sagsøgte giver adgang til medlemspris på ALLE produkter i døgnets 24 timer.

Det er endvidere fornedrende over for gennemsnitsforbrugeren, når Forbrugerombudsmanden antager, at den enkelte forbruger ikke kan gennemskue, at det koster penge at være medlem af en fordelsklub, der tilbyder alle varerne til indkøbspris.

Endelig bemærker Forbrugerombudsmanden, at mange forbrugere ikke vil opdage, at de er blevet medlem af en medlemsklub – dette til trods for, at de på første side bliver præsenteret herfor og ved afslutning af købet accepterer medlemsbetingelserne efter de i øvrigt gentagende gange er blevet gjort opmærksom på betingelserne for køb til medlem- spris.

Den omstændighed, at de sagsøgte ikke sender en kvittering ved træk- ningen af abonnementet, er ikke anderledes end de andre abonnement- sydelser forbrugeren deltager/modtager. Betalingen af streamingtjene- ster som Netflix, HBO og lignende er også blot månedlige trækninger på det tilmeldte betalingskort uden særskilte kvitteringer.

Forbrugerombudsmanden fremsætter endvidere i replikken s. 13, (E 193), påstanden:

Såfremt forbrugerne var klar over, at de blev bundet af abonnement ved køb af varer på de sagsøgtes hjemmeside, ville de ikke have købt varer på hjemmesiden til medlemspris.

Påstanden bruges angiveligt til støtte for Forbrugerombudsmandens anbringende om, at købet mellem de sagsøgte og forbrugeren kan tilsi- desættes med henvisning til aftaleloven. 88

Synspunktet kan ikke anerkendes af de sagsøgte.

Forbrugerombudsmanden kan alene udtale sig i forhold til de klager, som Forbrugerombudsmanden har modtaget vedrørende de sagsøgtes hjemmesider. Den anførte udtalelse fremstår usaglig, da Forbrugerom- budsmanden ret beset ikke ved, hvad andre forbrugere mener, og da der helt oplagt er mange abonnenter, der er tilfredse med abonne- mentsordningen.

Det tilkommer ikke Forbrugerombudsmanden at udtale sig på vegne af de sagsøgtes samlede kundekreds. Det bemærkes i den forbindelse igen, at det antal klager, som Forbrugerombudsmanden har modtaget, er forsvindende lille i forhold til det samlede antal medlemmer, som de sagsøgte har i deres fordelsklubber, som pt. udgør i omegnen af 80.000 betalende abonnenter.

Desuden synes synspunktet at indeholde en nedvurdering af den dan- ske forbruger. Forbrugeren er prisbevidst, så allerede af den grund, at priserne, som forbrugeren tilbydes, ligger væsentligt under mar- kedsprisen bør medføre, at det står klart for forbrugeren, at det ikke vil være muligt at få et produkt til indkøbspris uden, at der er særlige vil- kår, der gør sig gældende. Disse vilkår fremgår også klart og tydeligt al- lerede for forbrugeren, når denne besøger forsiden af de sagsøgtes hjemmesider.

Heraf kan forbrugeren også gøre sig bekendt med det ret åbenlyse, nemlig at produkterne sælges til de sagsøgtes indkøbspris, hvorfor fortjenesten kommer fra abonnementsbetalingerne.

Der er således ikke grundlag for at kalde handelsvilkårene for urimeli- ge og endnu mindre grundlag for at påstå dem ugyldige med henvis- ning til aftalelovens regler.

5 BETALINGSLOVEN

5.1 Abonnementsbetalinger er autoriserede

Til støtte for frifindelsespåstandene til de af Forbrugerombudsmanden nedlagte påstande 1, 2, 3 og 5 gøres det overordnet gældende, at alle be- talingerne er autoriserede. Som argumenteret for under pkt. 2 er det de sagsøgtes opfattelse, at forbrugeren på behørig vis er oplyst om vilkårene for indgåelse af med- lemskabet, ligesom forbrugeren er behørigt oplyst om at køb til med- 89

lemspris forudsætter, at forbrugeren indgår aftale om et fortløbende abonnement.

Det ses også i flere tilfælde af føromtalte klager, at forbrugernes egne banker tillige anser betalingerne for autoriserede, jf. blandt andet bilag 10.2.

”Det er korrekt at Pluus.dk tidligere i 2018 har været i Forbrugerom- budsmandens søgelys, men herefter er der rettet op på kritikpunkterne og Pluus.dk tydeliggører nu at der er tale om medlemspriser, og at man som kunde tegner et månedligt abonnement på 89 kr. Både som skrift på forsi- den, men også i en pop-up besked man skal trykke OK til.”

Der er således ikke grundlag for at påstå, at abonnementstrækningerne, foretaget hos de sagsøgtes, medlemmer er uautoriserede.

Den omstændighed, at det alene er beløbet som fremgår af betalings- vinduet, har efter de sagsøgtes opfattelse, ingen betydning for vurde- ringen af, om forbrugeren har autoriseret/accepteret abonnementsbe- tingelserne, idet forbrugeren som ovenfor nævnt allerede har accepteret gennemførelsen af ordren.

Den betalingsservice, som de sagsøgte benytter sig af, udbyder alene et standardprodukt, hvor det ikke er muligt at ændre i tekst/oplysningerne. Dette skyldes blandt andet, at drift af en betalings- service forudsætter en del sikkerhedsmæssige protokoller/certifikater, som vil være bekostelige at opretholde og som vil kræve større pro- grammeringsarbejde at drifte og vedligeholde.

På den baggrund har de sagsøgte, ligesom størsteparten af alle webs- hops i Danmark, valgt at benytte en køreklar service fremfor at skulle bekoste udviklingen af deres egen.

Det stilles imidlertid ikke som et krav, jf. forbrugeraftaleloven, at op- lysningerne skal præsenteres igen ved gennemførelsen af betalingen, da forbrugeren forinden har accepteret at ordren skal gennemføres, og i forbindelse hermed er blevet gjort opmærksom på/har fået de for købet relevante oplysninger ”umiddelbart inden” købet gennemføres.

Forbrugerombudsmanden fremhæver i replikken afgørelsen U 2000.1853 V, som efter de sagsøgtes opfattelse er konkret begrundet i den mundtlige bevisførelse, der var under sagen. Afgørelsen har efter de sagsøgtes opfattelse således ingen relevans for nærværende sager, da forbrugeren tydeligt gøres opmærksom på de omkostninger, der er for- 90

bundet med gennemførelsen af et køb. Modsat afgørelsen, som fandt sted på en mørk stripperklub og ved anvendelse af en manuel dankort- terminal.

Forbrugerombudsmandens påstand om, hvorvidt betalingerne er uau- toriserede, skal således ikke tages til følge. Der henvises i øvrigt til be- mærkninger om aftalens indgåelse ovenfor i pkt. 2

5.2 Betalingsloven har relevans

De sagsøgtes forstår Forbrugerombudsmandens bemærkninger således, at betalingsloven ikke er relevant i relation sagen, udover § 82 som om- handler uautoriserede trækninger.

De sagsøgte er selvsagt ikke enige heri, og det følger da også af loven, at i det tilfælde, at en trækning anses for uautoriseret, da skal behand- lingen af den uautoriserede betaling ske i relation til lovens §§ 99-100, jf. blandt andet Susanne Karstoft, Karnov note 537 til § 82;

Forbrugerombudsmanden har i sag nr. 19/12371 udtalt, at hvis den erhvervs- drivende betalingsmodtager har tilsidesat sin oplysningforpligtelse iht. forbru- geraftalelovens § 12, er abonnementsbetalingerne uautoriserede, jf. betalings- lovens § 82, selv om forbrugeren vedkender at have købt en vare hos virksom- heden, og betalingen for varen er autoriseret. Forbrugerens indsigelser mod betalingstransaktionerne skal derfor behandles i overensstemmelse med betalingslovens §§ 99 og 100.[min fremhævning]

Hele formålet med betalingsloven er reguleringen mellem forbruger, betalingskortudbyderen(pengeinstituttet) og betalingsmodtageren(den erhvervsdrivende), og ønsker Forbrugerombudsmanden at påberåbe sig en bestemmelse i den pågældende lov, så kan man ikke – i hvert fald efter de sagsøgtes opfattelse – alene vælge en bestemmelse, og dermed ikke forholde sig til den resterende del af lovgivningen.

Som de sagsøgte læser Forbrugerombudsmandens argumentation, så forsøger hun at bruge betalingslovens § 82 som et støtteargument for, at forbrugeren ikke er bundet af den aftale der er indgået. Dette er imid- lertid ikke muligt.

Betalingslovens § 82 og spørgsmålet om en betaling af uautoriseret be- ror på det samlede aftalegrundlag, herunder om en aftale er indgået el- ler ej. 91

Er aftalen ikke indgået eller mener forbrugeren sig ikke bundet heraf, så kan forbrugeren igennem betalingslovens, herunder § 82 og §§ 99-100 søge beløbet dækket af betalingskortudbyderen(banken) under de for- udsætninger der er angivet i loven, f.eks. § 97 med den ultimative ind- sigelsesfrist.

Forudsætningen for ovenstående er imidlertid, at forbrugeren gør ind- sigelse – både overfor den erhvervsdrivende(betalingsmodtageren) og overfor betalingskortudbyderen(pengeinstituttet), hvilket ikke er tilfæl- det i de nærværende sager, som Forbrugerombudsmanden har rejst.

Det fastholdes således stadig, at i det tilfælde, at en forbruger ønsker at se sig fri af den gyldigt indgåede aftale, da vil det kræve, at den enkelte forbruger gør indsigelse, ellers må forbrugerens tavshed/manglende re- aktion tolkes således, at forbrugeren er fuldt ud indforstået med den indgåede aftale.

De sagsøgte mener ikke, at der er grundlag for at statuere det modsatte, ligesom de sagsøgte heller ikke ser at der er grundlag for, at Forbru- gerombudsmanden med et påbud kan ændre herpå.

5.3 Krav om indsigelse – betalingslovens § 97

Forbrugerombudsmanden undgår bevidst i både stævning og replik at tage stilling til/eller i øvrigt at behandle betalingslovens øvrige be- stemmelser udover muligheden for at erklære en betaling for uautorise- ret i henhold til betalingslovens § 82.

Dette selvom Forbrugerombudsmanden rent faktisk i brev af 3. april 2020 til de sagsøgte, jf. bilag 13 (E 457 f), selv bemærker, at der ikke umiddelbart er hjemmel i betalingsloven til at kræve en samlet tilbage- betaling af alle opkrævninger med henvisning til, at betalingerne skulle være uautoriserede.

Et synspunkt som de sagsøgte også har bestridt.

Ser man i første omgang bort fra, at det allerede er problematisk, at Forbrugerombudsmanden mener at kunne træffe beslutninger på vegne af forbrugeren, så står det klart, at betalingslovens bestemmelser op- regner nogle klare retningslinjer for, hvordan en uautoriseret betaling skal håndteres. 92

Det skal nemlig i tilfælde af, at en betaling regnes for uautoriseret, afgø- res, om der indtræder et krav om tilbagebetaling/hæftelse for betalings- tjenesteudbyderen, jf. blandt andet § 99 og § 100.

Dette er Forbrugerombudsmanden også klar over, da denne tilbage i 2014 fandt det relevant at lave et notat, som netop behandler emnet. Notatet er fremlagt som sagens Bilag K (E 986).

I notatets indledning fremgår følgende:

Nærværende notat, der alene vedrører forbrugerforhold, er blevet udarbej- det efter drøftelser mellem Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Finans Danmark og Finans og Leasing om det nærmere indhold og rækkevidden af betalingslovens § 97, der regulerer betalerens indsigelses- frist ved uautoriserede eller fejlbehæftede betalingstransaktioner. Notatet tager sigte på at klarlægge, hvornår indsigelsesfristen i betalingslovens § 97 udløber, samt om - og i givet fald hvornår, der kan indtræde passivitet.

Man kan derfor undre sig over, at Forbrugerombudsmanden kan komme til den konklusion, at der i nærværende sag skal ses bort fra de øvrige bestemmelser i betalingsloven, som netop regulerer forholdet.

Det er korrekt som angivet af Forbrugerombudsmanden, at betalings- lovens § 82 regulerer, om en betaling er autoriseret eller ej.

Bestemmelsen angiver følgende:

§ 82

En betalingstransaktion er kun autoriseret, hvis betaleren har meddelt samtykke til at gennemføre transaktionen. Betaleren kan autorisere beta- lingstransaktionen før eller efter gennemførelsen af denne, hvis det er af- talt mellem betaleren og dennes udbyder. Er der ikke meddelt samtykke, skal betalingstransaktionen anses for uautoriseret.

Forbrugerombudsmanden angiver her, at betalingerne i nærværende sag skal anses som uautoriserede, idet forbrugerne efter Forbrugerom- budsmandens opfattelse ikke har givet samtykke til trækningen.

Synspunktet anerkendes ikke af de sagsøgte.

Forbrugerombudsmanden slutter imidlertid allerede her, at dette vil være ensbetydende med, at alle forbrugerne derved skal have pengene tilbage. 93

Dette er imidlertid ikke korrekt, da betalingsloven videre i § 97 angiver, at der skal gøres indsigelse over for betalingstjenesteudbyderen og/eller betalingsmodtageren, ligesom bestemmelsen angiver nogle nærmere rammer for, hvornår en sådan indsigelse skal være modtaget hos beta- lingstjenesteudbyderen.

§ 97

Indsigelser mod uautoriserede eller fejlbehæftede betalingstransaktioner skal være udbyderen i hænde, snarest muligt efter at betaleren har konsta- teret en sådan betalingstransaktion og senest 13 måneder efter debiterin- gen af den pågældende betalingstransaktion. Fristen regnes fra det tids- punkt, hvor udbyderen har meddelt disse oplysninger eller stillet dem til rådighed, hvis ikke de er meddelt på forhånd. [min fremhævning]

Det fremgår heraf, at forbrugeren skal gøre indsigelse snarest muligt ef- ter at have konstateret en uautoriseret eller fejlbehæftet transaktion, og endeligt at denne indsigelse allersenest skal være betalingstjenesteud- byderen i hænde senest 13 måneder efter, at den uautoriserede betaling er debiteret forbrugerens konto.

I henhold til praksis fra Pengeinstitutankenævnet skal 13- månedersfristen anses som en ultimativ frist, jf. betalingslovens § 97, Susanne Karstoft, Betalingsloven med kommentarer, 1. udgave 2020, s. 644.

Bestemmelsen skal, som nævnt ovenfor, ses i sammenhæng med beta- lingslovens § 99 og § 100, der netop regulerer forbrugerens forhold over for betalingstjenesteudbyderen i det tilfælde, at betalingen erklæres uautoriseret.

Der er således ikke hjemmel til at slutte som gjort af Forbrugerom- budsmanden, heller ikke selv hvis Retten mod forventning måtte finde, at abonnementsopkrævningerne er uautoriserede.

Derimod vil tilbagebetaling kræve, at forbrugeren gør indsigelse over for den enkelte betalingstjenesteudbyder eller betalingsmodtager, som betalingslovens § 97 foreskriver det.

Allerede derfor bør de sagsøgte frifindes for den af Forbrugerombuds- manden nedlagte tilbagebetalingspåstand. 94

5.4 Indsigelsesfristen

Som § 97 foreskriver, skal forbrugeren ”snarest muligt efter at betaleren har konstateret en sådan betalingstransaktion og senest 13 måneder efter debi- teringen af den pågældende betalingstransaktion” gøre indsigelse over for betalingstjenesteudbyderen.

Dette betyder som udgangspunkt, at forbrugeren snarest muligt efter denne er blevet bekendt med den uautoriserede betaling skal rette hen- vendelse til sin betalingstjenesteudbyder og gøre indsigelse, jf. også ovenfor Susanne Karstoft, Betalingsloven med kommentarer, 1. udgave 2020, s. 644.

Snarest muligt skal i henhold til Forbrugerombudsmanden som ud- gangspunkt forstås som inden 14 dage, jf. Forbrugerombudsmandens notat, s. 7 nederst.

Om, hvornår der foreligger konkret viden om den uautoriserede beta- ling henvises der til samme notat fra Forbrugerombudsmanden.

Det skal imidlertid understreges, at bestemmelsen som nævnt ovenfor indeholder en ultimativ/absolut frist for indsigelse, som ligger 13 må- neder efter, betalingen er gennemført, se blandt andet PIA afgørelsen af 6. februar 2020, sagsnummer 425/2019, hvor betalingstjenesteudbyderen korrekt i henhold til betalingslovens § 97 tilbagebetalte de beløb, som var blevet trukket inden for den absolutte frist på 13 måneder, regnet fra det tidspunkt hvor betalingsmodtageren modtog indsigelsen.

Det betyder således, at store dele af det af Forbrugerombudsmandens fremsatte tilbagebetalingskrav allerede er faldet for den absolutte frist for indsigelse, og der vil således ikke være hjemmel til for forbrugeren at kræve tilbagebetaling inden for den tidsperiode, som Forbrugerom- budsmanden angiver.

6 TILBAGEBETALING

Forbrugerombudsmanden har i sagen nedlagt påstand om, at de sagsøgte pålægges at tilbagebetale alle abonnementsbetalinger for med- lemskaber oprettet i perioden for så vidt angår Group Buy ApS fra 26. juni 2017 til 6. maj 2022, for Buuks.dk ApS 28 maj 2018 til 6. maj 2022 (buuks.se dog fra 22. november 2018 til 6. maj 2022) og for Sayve.dk 21. august 2018 til 6. maj 2022. 95

Indledningsvis skal det bemærkes, at forhold der er ældre end oktober 2017 skal anses for forældende. I forhold til de resterende perioder, så skal følgende bemærkes.

6.1 Genoprettelse af en tilstand

Forbrugerombudsmanden henviser i den forbindelse til, at der efter markedsføringslovens § 24, stk. 1, nr. 2 er hjemmel til at kræve genop- rettelse af den forud for den ulovlige handling eksisterende tilstand.

De sagsøgte gør overordnet gældende, at betingelserne for at give et sådan påbud til genoprettelse af en forud for en ulovlig handling eksi- sterende tilstand, jf. markedsføringslovens § 24, stk. 1, nr. 2, ikke er op- fyldt, idet der ikke er tale om en tilstrækkeligt klar overtrædelse, lige- som et påbud af denne karakter ikke vil stå i rimeligt forhold til forseel- sen.

Herudover gøres det gældende, at Forbrugerombudsmanden savner hjemmel til at erklære aftalerne ugyldige for alle forbrugerne tilknyttet de sagsøgte, idet det er de sagsøgtes opfattelse, at kunderne reelt har accepteret vilkårene for medlemskabet og dermed netop har valgt at kunne handle de sagsøgte produkter til medlemspris.

Gives Forbrugerombudsmanden medhold i påstanden, da vil Forbru- gerombudsmanden dermed fratage de individuelle forbrugere egen rå- deret og umyndiggøre dem.

Det bemærkes endvidere, at gennemførelse af påbuddet vil medføre uoverskuelige aftalemæssige konsekvenser for de involverede forbru- gere, som ved tilbagebetalingen reelt får ophævet deres aftaler om køb, og derved reelt (købelovens § 57) skal tilbagelevere de købte varer, idet forbrugeren ellers vil opnå en uberettiget berigelse, som i givet fald skal tilbagebetales til de sagsøgte. Mere herom under pkt. 7

6.1.1 Kravet om klar overtrædelse

Baggrunden for bestemmelsen i markedsføringslovens § 24, stk. 1, nr. 2, fremgår af betænkning 1236/1992 om ny markedsføringslov, s. 26 (…):

”Bestemmelsen i § 8, stk. 1, 2. pkt., litra b [nu § 20, stk. 1, 2. pkt., nr. 2], er ny. Den giver mulighed for i tilfælde, hvor det må anses nødvendigt for at sikre genoprettelse af status quo, at give de i så henseende nødvendige påbud. (…) Et påbud skal dog stå i rimeligt forhold til forseelsen, ligesom påbud skal respektere retsordenens almindelige regler.” 96

I lovbemærkningerne til § 24, stk. 1, nr. 2 (L 40 af 12. oktober 2016), fremgår (…):

”Hvis en erhvervsdrivende hos kunder opkræver beløb, som ikke baserer sig på et civilretligt krav - f.eks. enten fordi de pågældende aftaler ikke in- deholder hjemmel til at opkræve beløbene - eller fordi vilkår om betaling af de pågældende beløb er ugyldige efter aftalelovens regler - vil der således i klare tilfælde, kunne gives påbud om tilbagebetaling af allerede modtagne beløb.”[min fremhævning]

Præciseringen i lovbemærkningerne om, at hjemlen kun kan anvendes til tilbagebetaling i klare tilfælde, må antages at skyldes de retssikker- hedsmæssige betænkeligheder, der er ved at pålægge en erhvervsdri- vende at tilbagebetale beløb, der er opkrævet i god tro, uden at der sker en individuel prøvelse af det enkelte krav.

I denne sag vil de sagsøgtes eksistensgrundlag således være truet, hvis Forbrugerombudsmanden får medhold i påstandene om tilbagebeta- ling, ligesom alle forbrugernes køb i realiteten så vil være ugyldige.

At markedsføringslovens § 24, stk. 1, nr. 2, kun kan anvendes til at give påbud om tilbagebetaling i klare tilfælde illustreres også af, at hjemlen de sagsøgte bekendt kun har været anvendt i tre retssager, heriblandt U.2005.2960.S ”Viasat-sagen” og U 2013.1181.S ”Europark-sagen”.

I Viasat-sagen forelå der en afgørelse fra Forbrugerklagenævnet, der fastslog, at Viasats vilkår om opsigelse og bindingsperiode var ugyldig. Samtidig var tilbagebetalingspåstanden begrænset til kunder, der på tidspunktet for domsforhandlingen aktivt havde meddelt Viasat, at de ikke mente at være forpligtet af det pågældende vilkår - altså en paral- lel til et opt-in i forbindelse med et gruppesøgsmål.

I Europark-sagen havde Højesteret i en tidligere afgørelse slået fast, at Europarks opkrævning af rykkergebyr var i strid med renteloven. Til- bagebetalingspåstanden var derfor begrænset til gebyrer, som Europark fortsat havde opkrævet i tiden efter Højesterets afgørelse. Af dommen fremgår:

”Da retstilstanden efter Højesterets dom af 4. marts 2010 har haft den fornødne klarhed, og da Europark A/S fortsatte opkrævningerne uden at ændre registreringsforholdene, findes et påbud om tilbagebetaling at stå i rimeligt forhold til forseelsen.”[min fremhævning] 97

Ud fra de ovennævnte to afgørelser må det kunne lægges til grund, at der alene kan gives medhold i tilbagebetaling af ulovligt opkrævede be- løb efter markedsføringslovens § 24, stk. 1, nr. 2, hvis der er tale om helt klare overtrædelser, hvor der ikke har været tvivl om retstilstanden, og hvor det ikke har været retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at pålægge den erhvervsdrivende at betale de pågældende beløb tilbage, uden en individuel prøvelse af hvert enkelt krav.

I nærværende sag er der ikke tale om tilbagebetaling af et gebyr, men en abonnementsbetaling, som er knyttet til et køb foretaget hos de sagsøgte– altså en samlet pakke. Konsekvensen af Forbrugerombuds- mandens påstand vil således være, at det samlede aftaleforhold er ugyldigt.

Forbrugerombudsmanden overser dermed den utilsigtede konsekvens den nedlagte påstand har, og man kan endvidere stille det spørgsmål, om Forbrugerombudsmanden overhovedet har hjemmel i markedsfø- ringsloven til at erklære det samlede aftaleforhold ugyldigt.

Efter de sagsøgtes opfattelses ses der ikke at være retspraksis, som klart og tydeligt afgør, hvad der kræves af oplysningsniveau, når der er tale om fordels-/medlemsklubber, hvor forbrugeren mod betaling af et abonnement opnår store besparelser på de varer, som den enkelte webshop tilbyder.

Det gøres således gældende, at det på baggrund af lovbemærkningerne til markedsføringslovens § 24, stk. 1, nr. 2 samt af retspraksis står klart, at der ikke er hjemmel til at give et påbud om tilbagebetaling af beløb, der har været opkrævet uberettiget, hvis der har eksisteret rimelig tvivl om, hvorvidt opkrævningen af beløbene har været uberettiget eller ej.

I modsat fald vil det efter de sagsøgtes opfattelse fordre, at der sker in- dividuel prøvelse af hver abonnement hos de sagsøgte.

Det gøres endvidere gældende, at Forbrugerombudsmanden savner hjemmel til at erklære samtlige aftaleforhold ugyldige, idet det må for- modes, at forbrugerne som udgangspunkt bevidst har accepteret vilkå- rene for at handle til medlemspris.

Endelig gøres det gældende, at der ikke i betalingsloven ses at være hjemmel til at kræve tilbagebetaling på vegne af forbrugeren, idet tilba- gebetaling forudsætter, at forbrugeren har rettet indsigelse overfor de sagsøgte og forbrugerens bank, jf. betalingsloven § 99 og § 100, hvilket ikke er tilfældet i nærværende sag - et synspunkt - som Forbrugerom- 98

budsmanden i øvrigt selv er inde på i deres brev af 3. april 2020, sagens bilag 13 (E 459 f).

Det ses da heller ikke, at Forbrugerombudsmanden har forholdt sig nærmere hertil.

6.1.2 I rimeligt forhold til forseelsen – uberettiget berigelse

Udover ovennævnte skal et påbud stå i rimeligt forhold til den begåede forseelse, og det vil et påbud om tilbagebetaling af alle opkrævede abonnementsbetalinger ikke gøre.

Et påbud om tilbagebetaling af samtlige opkrævninger vil umiddelbart være umuligt at gennemføre al den stund, at hele eksistensgrundlaget for selskabet i så fald vil forsvinde.

Som konceptet for de sagsøgte er bygget op på, så sælges selskabets va- rer til den indkøbspris, som selskabet betaler hos leverandøren. Der hentes således umiddelbart ingen profit på selve salget, idet man øn- sker at give forbrugeren den størst mulige besparelse.

Abonnementsindbetalingerne går således til dækning af den daglige drift af selskabet og dets leverancesystem.

Hertil skal det bemærkes, at medlemsprisen således alene kan tilbydes kunder, der accepterer at betale et løbende abonnement, idet de ellers har mulighed for at købe produktet til normalpris (markedspris).

Forbrugeren opnår således ved indmeldelsen en besparelse på det/de produkter denne køber og løbende kan købe mod, at denne tegner et abonnement.

Erklæres abonnementsaftalen ugyldig, og kræves abonnementsbetalin- gen tilbage, vil det have den umiddelbare betydning, at det samlede af- taleforhold, som ovenfor nævnt, dermed også bliver ugyldigt, da grundlaget for at modtage rabatprisen dermed er fjernet.

Konsekvensen heraf må derefter være, (i) at handlerne enten skal gå til- bage med de konsekvenser dette har i relation til kompensation for brug af de købte genstande, eller (ii) at samtlige forbrugere indbetaler den besparelse de har opnået ved købet til medlemspris, idet købet til medlemspris må anses for at være en samlet pakke, der ikke så at sige kan skilles ad. 99

Denne væsentlige konsekvens overser Forbrugerombudsmanden, og den udstiller klart og tydeligt, at et krav om tilbagebetaling af samtlige indbetalinger vil være urimeligt hold op mod den forseelse, som For- brugerombudsmanden beskylder de sagsøgte for at have begået.

Det skal endvidere bemærkes, at de sagsøgte gentagne gange har for- søgt at komme i dialog med Forbrugerombudsmanden netop omkring den nærmere indretning af deres forretningskoncept, hvilket med al ty- delighed viser, at de sagsøgte har haft et ønske om at indrette deres for- retning inden for lovens rammer.

7 RETSVIRKNINGEN AF FORBRUGEROMBUDSMANDENS PÅ- STAND 3

Forbrugerombudsmanden har nedlagt påstand om de sagsøgtes tilba- gebetaling af de modtagne abonnementsbetalinger principalt for alle forbrugere, der har tegnet et abonnement, subsidiært for de forbrugere, der har gjort indsigelse over for de sagsøgte.

Forbrugerombudsmanden støtter indledningsvis påstanden på aftale- lovens § 32, stk. 1.

Denne bestemmelse må afvises.

Bestemmelsen har sigte på de situationer, hvor en person afgiver en vil- jeserklæring, der på grund af fejlskrift, fortalelse eller anvendelse af ord i en urigtig betydning får et andet indhold end tilsigtet.

Dette er ikke tilfældet i nærværende sager.

Derudover er det et krav i bestemmelsen, at modtageren af viljeserklæ- ringen indså eller burde indse, at der forelå en fejltagelse. Dette krav er heller ikke opfyldt, da de sagsøgte netop ikke bør indse, at der forelig- ger en fejltagelse, når forbrugeren indgår den aftale, som de sagsøgte tilbyder.

Forbrugerombudsmanden støtter dernæst påstanden på det synspunkt, at abonnementsaftalerne er nulliteter, da den manglende overholdelse af oplysningspligten i forbrugeraftaleloven var til stede på tidspunktet for aftalernes indgåelse.

Dette er ikke en korrekt slutning. 100

Ved en nullitet forstås det forhold, at en erklæring ingen virkning har hverken interpartes eller over for tredjemand, uanset om ugyldigheden påberåbes eller ej. En nullitet er dermed modstykket til anfægtelighed, hvori ligger, at ugyldigheden først slår igennem, når den påberåbes af den ene part.

Allerede fordi forbrugeren kan ratihabere viljeserklæringen, kan der ik- ke være tale om en nullitet. Sondringen mellem nullitet og anfægtelig- hed stammer i øvrigt fra romerretten og har ingen plads i dansk aftale- ret.

Udgangspunktet i dansk ret er derimod, at den, der påstår, at der fore- ligger ugyldighed, har bevisbyrden herfor. Forbrugerombudsmandens synspunkt vedrørende nullitet bestrides derfor også, og allerede af denne grund kan Forbrugerombudsmanden ikke få medhold i sin prin- cipale del af påstand 3.

Forbrugerombudsmanden støtter for det tredje sin påstand på EU- rettens fortolkning af art. 6 i direktiv 93/13 om urimelige kontraktsvil- kår i forbrugeraftaler og henviser i den forbindelse til præmis 61-62 i de forenede sager C-154/15, C-307/15 og C-308/15.

For det første skal det bestrides, at kontraktvilkåret om abonnementsteg- ning er urimeligt.

Det følger af art. 3, nr. 1, jf. art. 2, i direktiv 93/13, at et kontraktvilkår anses for urimeligt, hvis det bevirker en betydelig skævhed i parternes rettigheder og forpligtelser til skade for forbrugeren.

Dette er ikke tilfældet.

Forbrugeren tilbydes en ordning, der indebærer, at forbrugeren mod et fast, relativt lavt månedligt beløb kan købe en mangfoldighed af varer til indkøbspriser. Både for den forbruger, der køber billige varer, men i stort omfang, og den forbruger, der køber dyre varer, men kun i enkelt- stående tilfælde, vil denne ordning være favorabel.

Eksempelvis vil en forbruger ved køb af Armani Acqua Di Gio Pour Femme EDT Spray 100 ml spare 223 kr. (abonnementspris 558 kr. – normalpris 781 kr.), hvilket giver ”gratis” adgang til favorable ind- købspriser i 2,5 måneder. Abonnementet er således ganske favorabelt og på ingen måde urimeligt – tværtimod – for den flerhed af forbruge- re, der nyder godt af abonnementet. 101

For det andet fremgår det af ovennævnte præmisser i de forenede sager, at et urimeligt kontraktvilkår skal betragtes, som om det aldrig har ek- sisteret, og derfor skal

”have den virkning, at den retlige situation og de faktiske forhold, som forbrugeren ville have befundet sig i uden det nævnte vilkår, genoprettes.”

Faktum er imidlertid, at den retlige situation og de faktiske forhold, som forbrugeren ville have befundet sig i, hvis vilkåret om abonnement fjernes, er én af disse to:

1 Der var indgået en aftale om køb af et produkt til fuld pris. Forbru- geren skal i dette tilfælde betale normalprisen for varen.

2 Der var ikke indgået en aftale. Forbrugeren skal i dette tilfælde til- bagelevere de modtagne varer i samme stand og mængde, hvori de blev modtaget.

Der er tale om ét samlet køb, hvormed forstås, at køb af varen til ind- købspris og tegning af abonnementet er indbyrdes afhængig. Forbruge- ren kan således ikke kun vælge én af delene, men må vælge alt eller in- tet. Af udkast til aftaleloven fremgår det, at den pågældende ugyldig- hedsgrund rammer aftalen som helhed. Udgangspunktet i dansk ret er således, at ugyldigheden rammer hele aftalen, hvilket også indebærer, at man som kontraktpart ikke kan tilvælge de vilkår i aftalen, man fin- der det gunstigt at være bundet af, mens man fravælger de i samme af- tale ugunstige kontraktvilkår. Dette gælder også, selvom forbrugere er sikret en særlig beskyttelse.

Forbrugerombudsmanden anfører i replikken, side 19, 2. nederste afsnit (E ), at

”Såfremt Sø- og Handelsretten måtte være enig med de sagsøgte i, at der er tale om en samlet aftale om køb af varer og abonnement, gøres det gæl- dende, at vilkåret om betalingsabonnementet følgelig er en nullitet og kan tilsidesættes særskilt. …”

Hvis Sø- og Handelsretten finder, at der er tale om ét samlet køb, ligger det implicit heri, at ikke kun abonnementsvilkåret kan tilsidesættes.

Det gøres i den forbindelse gældende, at forbrugeren vil opnå en ugrundet berigelse, hvis Sø- og Handelsretten finder, at forbrugeren kan bibeholde varekøbet, men annullere abonnementet og få abonne- mentsbetalingerne tilbage. 102

Forbrugerombudsmanden støtter for det fjerde sin påstand på EU- Domstolens dom af 20. juni 2021 i sag C-303/20, herunder art. 23 i direk- tiv 2008/48 (der er enslydende med art. 24 i direktiv 2011/83 om forbru- gerrettigheder), hvorefter sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende effekt.

I nærværende sager sælger de sagsøgte samtlige varer til indkøbspris, og de sagsøgtes indtjening, der skal dække såvel driftsomkostninger til indkøb, lager, logistik, transport, administration, lønninger osv. samt fortjeneste, genereres således kun af abonnementsbetalingen.

Hvis sanktionen fastsættes til tilbagebetaling af abonnementsbetalin- gerne, således som Forbrugerombudsmanden gør gældende, er det dermed ensbetydende med, at de sagsøgte ikke kan drive virksomhe- derne – en sanktion der ganske givet er effektiv og har afskrækkende effekt, men som på ingen måde står i rimeligt forhold til overtrædelsens karakter og heller ikke er i forbrugernes interesse.

Det fremgår af præmis 36 i ovennævnte dom, at

”Det følger således af Domstolens praksis, at selv om artikel 23 i direktiv 2008/48 kræver, at sanktionerne skal have en afskrækkende virkning, skal retterne ligeledes have en skønsmæssig beføjelse, der giver dem mulighed for alt efter omstændighederne i den konkrete sag at vælge en foranstalt- ning, der står i et rimeligt forhold til den konstaterede grovhed af tilside- sættelsen af forpligtelsen … De nationale retsinstanser skal derfor tage hensyn til samtlige de nationale retsregler og i videst muligt omfang for- tolke dem i lyset af ordlyden af og formålet med dette direktiv med henblik på at opnå et resultat, der er foreneligt med de målsætninger, der forfølges med direktivet…”

Hvis Forbrugerombudsmanden får medhold i, at de sagsøgte skal fra- tages den økonomiske fordel, gøres det derfor gældende, at denne ikke kan eller skal beløbe sig til hele abonnementsbetalingen.

Forbrugerombudsmanden gør for det femte gældende, at de sagsøgte har handlet utilbørligt, herunder svigagtigt. Dette bestrides, jf. også bemærkningerne ovenfor under pkt. 4.

Forbrugerombudsmanden anfører i den forbindelse, at de sagsøgte har handlet svigagtigt, fordi de ikke har rettet op på deres ordreside i over- ensstemmelse med Forbrugerombudsmandens anbefalinger. 103

For det første har de sagsøgte rettet op på adskillige forhold i overens- stemmelse med Forbrugerombudsmandens anbefalinger; for det andet har de sagsøgte forgæves forsøgt at få Forbrugerombudsmandens kon- krete tilkendegivelser, og for det tredje er der ikke tale om svig, blot fordi der er utilfredse kunder, eller fordi de sagsøgte ikke i alle forhold har rettet ind efter Forbrugerombudsmandens anbefalinger.

De sagsøgte har i tusindvis af tilfredse kunder, og dårlige ratings fra kunder er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at kunderne har ret. Det er heller ikke alle Forbrugerombudsmandens anbefalinger, der tek- nisk og samtidigt økonomisk forsvarligt er mulige, ligesom de sagsøgte heller ikke nødvendigvis deler Forbrugerombudsmandens juridiske vurderinger. Det gør ikke de sagsøgtes handlinger svigagtige.

Forbrugerombudsmanden henviser i den forbindelse til Sø- og Han- delsrettens dom gengivet i U 2013.1181. Faktum i den sag var imidler- tid, at parkeringsselskabet havde fået både Vestre Landsret og Højeste- rets ord for, at det placerede girokort (betalingspåkravet) ikke kunne anses for at være kommet frem. Derfor kunne parkeringsselskabet na- turligvis heller ikke opkræve rykkergebyrer, som om betalingspåkravet var kommet frem. Desuden omhandlede sagen rykkergebyrer og hjem- ler i renteloven og markedsføringsloven, hvilket ikke er tilfældet i nær- værende sager. Sagen er dermed ikke sammenlignelig med nærværen- de sager. Tilsvarende kan anføres om dommen gengivet i U 2018.2569, som Forbrugerombudsmanden ligeledes anfører til støtte for sine syns- punkter.

Forbrugerombudsmanden henviser efterfølgende til EU-Domstolens dom i sag C- 618/10 og fremhæver præmis 65, som indebærer, at

”Denne kontrakt skal nemlig principielt opretholdes uden nogen anden ændring end den, der følger af ophævelsen af urimelige kontraktvilkår, for så vidt som en sådan opretholdelse af kontrakten retligt set er mulig i overensstemmelse med reglerne i national ret.” [min fremhævning]

Forbrugerombudsmanden har understreget første led af sætningen, mens de sagsøgte hermed understreger sidste led af sætningen.

Som det er gennemgået ovenfor, er der tale om ét samlet køb, hvor vil- kårene om køb til indkøbspris og abonnementstegning udgør ét hele.

Det fordelagtige i det ene vilkår opvejer det (for nogle forbrugere) ufor- delagtige i det andet vilkår, men aftalen var ikke blevet indgået, hvis ikke begge vilkår havde været til stede. 104

Forbrugeren ønsker således det fordelagtige vilkår om lav pris, men dette kan alene tilbydes af den erhvervsdrivende, hvis der samtidig tegnes abonnement. Forbrugeren havde ikke indgået aftalen, hvis der ikke var tilbudt en lav pris på varen, og den erhvervsdrivende havde ikke indgået aftalen, hvis der ikke samtidig var tegnet et abonnement.

En opretholdelse af aftalen, men med ophævelse af abonnementsvilkå- ret, er således reelt en knægtelse af aftalefriheden, idet den erhvervs- drivende – de sagsøgte – dermed tvinges til at indgå aftaler, der inde- bærer et økonomisk tab.

... ...

Sammenfattende bestrides det således, at alle forbrugere har krav på til- bagebetaling af samtlige abonnementsbetalinger.

Det bestrides endvidere, at forbrugeren kan opretholde det gunstige af- talevilkår om betaling af indkøbspris og samtidig fravælge abonne- mentsvilkåret.

Hvis Sø- og Handelsretten giver Forbrugerombudsmanden medhold i, at abonnementsvilkåret er ugyldigt, skal retsvirkningen i overensstem- melse med dansk ret være, at forbrugeren enten betaler den fulde pris for varen eller tilbageleverer den modtagne vare i væsentligt samme stand og mængde, som den blev modtaget i.

Afgørelserne støtter således ikke Forbrugerombudsmandens synspunkt om tilstrækkelig klarhed i relation til overtrædelsen af forbrugeraftale- loven, ligesom de overhovedet ikke forholder sig til konsekvensen af tilbagebetalingen.

8 FORBRUGEROMBUDSMANDENS PÅSTAND 4

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det med henvisning til det ovenfor anførte gældende, at de sagsøgte ikke har handlet i strid med loven, og at der derfor ikke er grundlag for at pålægge de sagsøgte at skulle informere forbrugerne som angivet af Forbrugerombudsman- den. 105

9 FORBRUGERKLAGENÆVNET

Forbrugerombudsmanden har i sagen fremlagt fire afgørelser fra For- brugerklagenævnet, som omhandler en webshop ved navn Hjemmeside 1 .

Forbrugerombudsmanden nævner i den forbindelse, at den omhandle- de webshop blev drevet på samme måde som de sagsøgtes webshops. Dette skal umiddelbart bestrides, da de sagsøgtes forretninger tilbyder varerne til indkøbspris og ikke med rabat, ligesom de sagsøgtes gene- relle forretningsførelse adskiller sig væsentligt fra den virksomheds- Virksomhed 1 (Virk.1) form, som ejerne bag Virk. 1 drev.

Det bemærkes her, at virksomheden Virk. 1 er taget under konkurs- behandling, hvilket også kommer til udtryk i de fremlagte afgørelser, idet Virk. 1 ikke har svaret Ankenævnet.

Det er således vigtigt at holde sig for øje, at forretningsmodellen for ejerne bag Virk. 1 ud fra de oplysninger der er tilgængelige på nettet blandt andet fra Forbrugerombudsmanden, var en helt anden end den forretningsmodel, som de sagsøgte arbejder ud fra.

Som Forbrugerombudsmanden også selv var inde på kort inden, sel- skabet gik konkurs, så varierede selskabets abonnementstrækninger i størrelse og frekvens alene med det formål at trække flest mulige penge ud af deres medlemmer.

Denne form for forretningsmodel svarer på ingen måde til de sagsøgtes. De sagsøgte har hele tiden for øje at sikre deres medlemmer flest muli- ge produkter til den bedst mulige pris.

De fremlagte afgørelser skal således ses i lyset heraf.

I forhold til de konkrete afgørelser bærer disse i øvrigt præg af, at Virk. 1 enten ikke har svaret eller alene har svaret benægtende over for Ankenævnet. Afgørelserne er således meget ensidigt præsenteret og forholder sig i øvrigt ikke til konsekvenserne af tilbagebetalingen.

Endelig er oplysningsniveauet på de sagsøgtes sider væsentligt større, hvorfor der ikke kan ske en direkte sammenligning heraf. 106

10 AD FORBRUGEROMBUDSMANDENS NYE PÅSTAND 5

De sagsøgte kan konstatere, at Forbrugerombudsmanden foruden de tidligere nedlagte påstande om forbud nu tillige har nedlagt en selv- stændig forbudspåstand, hvori Forbrugerombudsmanden mener at de sagsøgte skal pålægges et forbud mod fremadrettet at sælge og mar- kedsføre abonnementsaftaler, der giver adgang at handle på særlige vilkår på de respektive sider www.buuks.dk, www.sayve.dk og www.pluus.dk.

De sagsøgte påstår overfor denne påstand frifindelse, idet de sagsøgte ikke mener, at der er sket opkrævning af abonnement i strid med for- brugeraftaleloven, og at der derfor er noget grundlag for at udstede et forbud imod fremtidigt salg. Der henvises i den forbindelse til det over- for anførte, samt det i de sagsøgtes tidligere fremkomne processkrifter desangående.

Herudover bemærkes det, at et sådan forbud går langt udover, hvad der må anses som en passende straf, hvis retten mod forventning måtte komme frem til, at de sagsøgte på et tidspunkt i den årrække de har drevet virksomhed, skulle have forbrudt sig imod reglerne, som påstået af Forbrugerombudsmanden.

Det bemærkes her, at Forbrugerombudsmanden alene henviser til få hundrede klager mod de sagsøgtes trofast medlemsskare som tæller mange titusinder.

Det udstiller også det overskyggende problem nærværende sag kaster af sig, idet nedlægges der et forbud imod de sagsøgte, så medvirker ret- ten også til at undergrave selvstændigheden af titusinder af medlem- mer, som helt frivilligt benytter sig af de sagsøgtes services.

Det gøres således gældende, at der ikke er grundlag for at nedlægge forbud mod de sagsøgtes fremtidige salg og markedsføring af abonne- menter og salg til medlemspris.

11 AD FORBRUGEROMBUDSMANDENS BEMÆRKNINGER TIL RENTE

Forbrugerombudsmanden argumenterer i sit processkrift af 6. maj 2022 for, at der i nærværende sag er særlige omstændigheder der gør, at undtagelsesbestemmelsen i renteloven, § 3, stk. 5, 1.pkt, finder anven- delse. 107

Forbrugerombudsmanden har dog ikke videre redegjort for de særlige omstændigheder, som skulle gøre, at undtagelsesbestemmelsen skulle finde anvendelse i nærværende sag.

De sagsøgte mener ej heller, at der skulle være grundlag for at forrent- ningen skulle ske tidligere end fra sagens anlæg.

Hertil skal det endvidere bemærkes, at det vil sætte de sagsøgtes kun- der i absurd gunstig situation, idet det som tidligere bemærket må have formodningen i mod sig, at alle de sagsøgtes kunder deler samme op- fattelse af forretningskonceptet, som Forbrugerombudsmandens og de enkelte klager, som denne henviser til.

En tidligere forrentning vil således begunstige de enkelte medlemmer med en positiv forrentning af det abonnement, som de efter aftale med de sagsøgte har betalt i perioden, samtidig med, at de har opnået en væsentlig rabat på de produkter, som de har købt hos de sagsøgte.

Det gøres derfor gældende, at der i nærværende sag ikke er grundlag for at benytte undtagelsesbestemmelsen i rentelovens § 3, stk. 5, 1. pkt.

Det bemærkes endvidere, at domstolen i praksis har været meget tilba- geholdende med at anvende bestemmelsen. …”

Rettens begrundelse og resultat

Påstand 1 i alle 3 sager

Forbrugeraftaleloven finder anvendelse med hensyn til de aftaler, som forbru- gere indgår i de webbutikker, som er omfattet af disse sager, jf. forbrugeraftale- lovens § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1.

Det følger af forbrugeraftalelovens § 12, stk. 1, at en betalingsforpligtelse, som forbrugeren indgår i forbindelse med en aftale som omhandlet under nærvæ- rende sager, skal være angivet klart og tydeligt på det sted, hvor bestillingen afgives. Endvidere skal den erhvervsdrivende tydeligt og i fremhævet form, og umiddelbart før forbrugeren afgiver sin bestilling, gøre forbrugeren opmærk- som på de oplysninger, der fremgår af lovens § 8, stk. 1, nr. 1, 5, 6, 17 og 18 (se- nere § 8, stk. 1, nr. 1, 6, 7, 19 og 20, jf. lov 2021-11-27 nr. 2158).

Det er efter bestemmelsen ordlyd og formål rettens opfattelse, at de krav til klarhed og tydelighed mv., der stilles efter såvel forbrugeraftalelovens § 12, stk. 108

1, første pkt. som bestemmelsens 2. pkt., skal foreligge opfyldt på det sted, hvor forbrugeren afgiver sin bestilling, det vil sige på webbutikkernes ordresider.

På grundlag af en gennemgang af de sagsøgtes ordresider på deres respektive webbutikker, som de er forelagt under sagerne, finder retten, at oplysningerne om den betalingsforpligtelse, som forbrugeren påtager sig ud over selve købet af den ønskede vare, nemlig den månedlige betalingsudgift for indgåelse af abonnement, er angivet på en uklar, ikke forståelig og ikke tydelig måde på dis- se ordresider. Dette gælder tilsvarende med hensyn til oplysningerne om pris- og udgiftsforhold samt i forhold til vilkårene med hensyn til at tegne abonne- ment mere generelt, herunder med hensyn til varighed, bindingsperiode og opsigelsesvilkår. At der om de nærmere, væsentlige vilkår om medlemskabet kan indhentes oplysninger i handels- og medlemsbetingelserne, findes ikke kunne føre til, at kravene om tydelighed, henholdsvis kravet om, at oplysnin- gerne skal ske i fremhævet form, kan anses for opfyldt. Dette gælder uanset, om forbrugerne skal markere en accept af disse betingelser, før købet kan gennem- føres. Heller ikke de foreliggende oplysninger om pop-up-vinduer, herunder disses funktion og indhold, giver et tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at kra- vene i § 12, stk. 1, er opfyldt.

Herefter og idet retten bemærker, at den fornødne klarhed og tydelighed, jf. ovenfor, heller ikke ses etableret efter købet i webbutikken, lægger retten til grund, at de sagsøgte ikke har løftet den dem påhvilende bevisbyrde, jf. forbru- geraftalelovens § 7, stk. 1, for at have opfyldt deres oplysningspligt, jf. forbru- geraftalelovens § 12, stk. 1 jf. § 8, stk. 1, nr. 1, 5, 6, 17 og 18 (senere § 12, stk. 1, jf. § 8, stk. 1, nr. 1, 6, 7, 19 og 20). De abonnementsaftaler, som forbrugerne har indgået med de sagsøgte, er som en konsekvens af det anførte ikke bindende for forbrugerne, jf. forbrugeraftalelovens § 12, stk. 2 (senere § 12, stk. 3).

Da der efter de foreliggende oplysninger ikke er grundlag for at anlægge en anden vurdering for en del af den periode, som påstanden angår, og da der, som sagen er forelagt og med henvisning til det, som Forbrugerombudsmanden har anført, heller ikke er grundlag for en vurdering, der med hensyn til de svenske webshops, www.buuks.swe, www.pluus.se og www.sayve.se, kan føre til et andet resultat, tages Forbrugerombudsmanden påstand 1 til følge i alle tre sager.

Retten finder herefter ikke tilstrækkelig anledning til at foretage en vurdering af, om Forbrugerombudsmandens påstand tillige ville kunne tages til følge med henvisning til øvrige påberåbte lovbestemmelser, herunder i aftaleloven. 109

Påstand 2 i alle 3 sager

Som en følge af, at forbrugerne, jf. forbrugeraftalelovens § 12, stk. 2, (senere § 12, stk. 3) som fastslået under det anførte vedr. påstand 1 ikke er bundet af de abonnementsaftaler, som de har indgået, tages Forbrugerombudsmandens for- budspåstand, jf. påstand 2 til følge for så vidt angår påstandens principale led i alle 3 sager.

Påstand 3 i alle 3 sager

De aftaler, som forbrugerne i de omhandlede perioder, jf. Forbrugerombuds- mandens påstande, har indgået med de sagsøgte selskaber, hvis hjemmesider, herunder hjemmesidernes ordresider løbende har undergået ændringer, er efter de oplysninger, der er fremkommet under sagen, herunder de afgivne forkla- ringer, blevet tilgået af forbrugere med vidt forskellige forudsætninger og be- vidsthed om aftalernes nærmere vilkår, herunder sammenhængen mellem abonnement og pris for det egentlige varekøb. Også de enkelte aftalers økono- miske konsekvenser for de forbrugere, der har foretaget køb på websiderne, kan lægges til grund at have været vidt forskellige i de enkelte tilfælde, der har været tale om, hvilket blandt andet er illustreret ved de forklaringer, der er af- givet at forbrugere under disse sager.

Et eventuelt påbud fra Forbrugerombudsmanden om tilbagebetaling til forbru- gerne af disses abonnementsbetalinger er hjemlet i markedsføringslovens § 24, stk. 1, jf. markedsføringslovens § 32, stk. 1, 2. pkt., og for betalingslovens ved- kommende jf. denne lovs § 144, stk. 6. Efter markedsføringslovens § 24, stk. 1, nr. 2, er et sådant påbud begrundet i et hensyn om genoprettelse af den forud den ulovlige handling eksisterende retstilstand. Under særligt hensyn til afta- lernes karakter og endvidere det ovenfor anførte vedrørende forbrugernes for- hold finder retten efter en samlet vurdering, at et påbud om generel tilbagebeta- ling af de abonnementsbetalinger, som de sagsøgte selskaber har modtaget, savner det fornødne klare grundlag.

Forbrugerombudsmanden påstand 3 tages herefter ikke til følge, hverken med hensyn til påstandens principale eller subsidiære led.

Påstand 4 i alle 3 sager

Under hensyn til det vedrørende påstand 1 og 2 anførte finder retten, at de sagsøgte skal påbydes at orientere forbrugerne om, at de ikke er bundet af de indgåede abonnementsaftaler, jf. markedsføringslovens § 24, stk. 1. Et sådant påbud for de sagsøgte selskaber som påstået af Forbrugerombudsmanden fin- des således at være proportionalt og nødvendigt for at sikre, at de berørte for- 110

brugere kan varetage deres interesser med hensyn til at rejse krav om tilbagebe- taling.

Påstand 5 i alle 3 sager

Under hensyn til sagernes forløb og det, der er anført ovenfor, hvorefter de i påstandene omhandlede ordresider ikke opfylder de krav, der stilles i forbru- geraftaleloven, findes betingelserne at være opfyldt for at tage Forbrugerom- budsmandens påstande om forbud til følge, som de er nedlagt.

Sagsomkostninger

Efter sagernes udfald, omstændigheder og forløb skal de sagsøgte betale sagsomkostninger til Forbrugerombudsmanden med i alt 60.000 kr., der tillige omfatter Forbrugerombudsmandens udgifter til retsafgift med 2.500 kr. pr. sag, eller 7.500 kr. i alt, samt vidneomkostninger med 1.131,23 kr. i henhold til sær- skilt opgørelse.

THI KENDES FOR RET:

Sag BS-42547/2020-SHR

Buuks.dk ApS skal anerkende, at forbrugere, som har foretaget køb af varer via ordresiderne, som vist i bilag 6, 7, 39, 40, 41, 42, 43, 44, 45, 46 eller 47, og/eller som har foretaget køb af varer på www.buuks.dk i perioden 18. maj 2018 til 6. maj 2022 og/eller på www.buuks.se i perioden 22. november 2018 til 6. maj 2022, ikke er bundet af abonnementsaftaler med Buuks.dk ApS, der giver ad- gang til at handle eller opnå særlige priser på www.buuks.dk, www.pluus.dk, www.sayve.dk, www.buuks.se, www.pluus.se og/eller www.sayve.se.

Buuks.dk ApS forbydes at opkræve abonnementsbetalinger fra forbrugere, som har foretaget køb af varer via ordresiderne, som vist i bilag 6, 7, 39, 40, 41, 42, 43, 44, 45, 46 eller 47, og/eller som har foretaget køb af varer på www.buuks.dk i perioden 18. maj 2018 til 6. maj 2022 og/eller på www.buuks.se i perioden 22. november 2018 til 6. maj 2022, og som i den forbindelse har fået oprettet en abonnementsaftale udbudt af Buuks.dk ApS, der giver adgang til at handle eller opnå særlige priser på www.buuks.dk, www.pluus.dk, www.sayve.dk, www.buuks.se, www.pluus.se og/eller www.sayve.se.

Buuks.dk ApS påbydes at orientere forbrugere, som har foretaget køb af varer via ordresiderne, som vist i bilag 6, 7, 39, 40, 41, 42, 43, 44, 45, 46 eller 47, og/eller som har foretaget køb af varer på www.buuks.dk i perioden 18. maj 2018 til 6. maj 2022 og/eller på www.buuks.se i perioden 22. november 2018 til 111

6. maj 2022, og som i den forbindelse har fået oprettet en abonnementsaftale udbudt af Buuks.dk ApS, der giver adgang til at handle eller opnå særlige pri- ser på www.buuks.dk, www.pluus.dk, www.sayve.dk, www.buuks.se, www.pluus.se og/eller www.sayve.se om, at de ikke er bundet af abonne- mentsaftalerne udbudt af Buuks.dk ApS.

Buuks.dk ApS forbydes at sælge og markedsføre abonnementsaftaler udbudt af Buuks.dk ApS, der giver adgang til at handle eller opnå særlige priser på www.buuks.dk, www.pluus.dk, www.sayve.dk, www.buuks.se, www.pluus.se og/eller www.sayve.se, når ordresiden for købet ser ud som vist i bilag 6, 7, 39, 40, 41, 42, 43, 44, 45, 46 eller 47.

Buuks.dk ApS frifindes for Forbrugerombudsmandens påstand 3.

Sag BS-42553/2020-SHR

Group Buy ApS skal anerkende, at forbrugere, som har foretaget køb af varer via ordresiderne, som vist i bilag 6, 7, 49, 50, 51, 52, 53, 54, 55, 56 eller 57, og/eller som har foretaget køb af varer på www.pluus.dk og/eller på www.pluus.se i perioden 26. juni 2017 til 6. maj 2022, ikke er bundet af abon- nementsaftaler med Group Buy ApS, der giver adgang til at handle eller opnå særlige priser på www.buuks.dk, www.pluus.dk, www.sayve.dk, www.buuks.se, www.pluus.se og/eller www.sayve.se.

Group Buy ApS forbydes at opkræve abonnementsbetalinger fra forbrugere, som har foretaget køb af varer via ordresiderne, som vist i bilag 6, 7, 49, 50, 51, 52, 53, 54, 55, 56 eller 57, og/eller som har foretaget køb af varer på www.pluus.dk og/eller på www.pluus.se i perioden 26. juni 2017 til 6. maj 2022, og som i den forbindelse har fået oprettet en abonnements-aftale udbudt af Group Buy ApS, der giver adgang til at handle eller opnå særlige priser på www.buuks.dk, www.pluus.dk, www.sayve.dk, www.buuks.se, www.pluus.se og/eller www.sayve.se.

Group Buy ApS påbydes at orientere forbrugere, som har foretaget køb af varer via ordresiderne, som vist i bilag 6, 7, 49, 50, 51, 52, 53, 54, 55, 56 eller 57, og/eller som har foretaget køb af varer på www.pluus.dk og/eller på www.pluus.se i perioden 26. juni 2017 til 6. maj 2022, og som i den forbindelse har fået oprettet en abonnementsaftale udbudt af Group Buy ApS, der giver adgang til at handle eller opnå særlige priser på www.buuks.dk, www.pluus.dk, www.sayve.dk, www.buuks.se, www.pluus.se og/eller www.sayve.se om, at de ikke er bundet af abonnementsaftalerne udbudt af Group Buy ApS. 112

Group Buy ApS forbydes at sælge og markedsføre abonnementsaftaler udbudt af Group Buy ApS, der giver adgang til at handle eller opnå særlige priser på www.buuks.dk, www.pluus.dk, www.sayve.dk, www.buuks.se, www.pluus.se og/eller www.sayve.se, når ordresiden for købet ser ud som vist i bilag 6, 7, 49, 50, 51, 52, 53, 54, 55, 56 eller 57.

Group Buy ApS frifindes for Forbrugerombudsmandens påstand 3.

Sag BS-42558/2020-SHR

Sayve ApS skal anerkende, at forbrugere, som har foretaget køb af varer via ordresiderne, som vist i bilag 9, 10, 59, 60, 61, 62, 63, 64, 65, 66 eller 67, og/eller som har foretaget køb af varer på www.sayve.dk og/eller på www.sayve.se i perioden 21. august 2018 til 6. maj 2022, ikke er bundet af abonnementsaftaler med Sayve ApS, der giver adgang til at handle eller opnå særlige priser på www.buuks.dk, www.pluus.dk, www.sayve.dk, www.buuks.se, www.pluus.se og/eller www.sayve.se.

Sayve ApS forbydes at opkræve abonnementsbetalinger fra forbrugere, som har foretaget køb af varer via ordresiderne, som vist i bilag 9, 10, 59, 60, 61, 62, 63, 64, 65, 66 eller 67, og/eller som har foretaget køb af varer på www.sayve.dk og/eller på www.sayve.se i perioden 21. august 2018 til 6. maj 2022, og som i den forbindelse har fået oprettet en abonnementsaftale udbudt af Sayve ApS, der giver adgang til at handle eller opnå særlige priser på www.buuks.dk, www.pluus.dk, www.sayve.dk, www.buuks.se, www.pluus.se og/eller www.sayve.se.

Sayve ApS påbydes at orientere forbrugere, som har foretaget køb af varer via ordresiderne, som vist i bilag 9, 10, 59, 60, 61, 62, 63, 64, 65, 66 eller 67, og/eller som har foretaget køb af varer på www.sayve.dk og/eller på www.sayve.se i perioden 21. august 2018 til 6. maj 2022, og som i den forbindelse har fået opret- tet en abonnementsaftale udbudt af Sayve ApS, der giver adgang til at handle eller opnå særlige priser på www.buuks.dk, www.pluus.dk, www.sayve.dk, www.buuks.se, www.pluus.se og/eller www.sayve.se om, at de ikke er bundet af abonnementsaftalerne udbudt af Sayve ApS.

Sayve ApS forbydes at sælge og markedsføre abonnementsaftaler udbudt af Sayve ApS, der giver adgang til at handle eller opnå særlige priser på www.buuks.dk, www.pluus.dk, www.sayve.dk, www.buuks.se, www.pluus.se og/eller www.sayve.se, når ordresiden for købet ser ud som vist i bilag 9, 10, 59, 60, 61, 62, 63, 64, 65, 66 eller 67.

Sayve ApS frifindes for Forbrugerombudsmandens påstand 3. 113

Sagsomkostninger

Buuks.dk ApS, Group Buy ApS og Sayve ApS skal inden 14 dage til Forbrugerombudsmanden betale sagsomkostninger med i alt 60.000 kr. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.