SS-860/2017-OLR · Østre Landsret
Legislator summary
AI generatedByrettens dom stadfæstes
Legislator headnote
AI generatedKeywords
AI generatedRelated Decisions
Full text
Byrettens dom stadfæstes
[DOKUMENT] Afgørelse (5 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM
Afsagt den 21. september 2017 af Østre Landsrets 18. afdeling (landsdommerne Ulla Staal, Julie Arnth Jørgensen og Morten Juul Nielsen (kst.) med domsmænd).
18. afd. nr. S-860-17: Anklagemyndigheden mod Tiltalte
CPR nr.
(advokat Karoline Døssing Normann, besk.)
Dom afsagt den 3. marts 2017 af Retten i Glostrup (15-11078/2016) er anket af Tiltalte med påstand om formildelse.
Anklagemyndigheden har endeligt påstået stadfæstelse.
Supplerende sagsoplysninger Af forhørsprotokol for Herstedvester Fængsel for den 20. juni 2016 fremgår, at tiltalte for samme besiddelse i af mobiltelefon er idømt disciplinærstraf i form af 21 dages strafcelle.
Af e-mail af 9. maj 2017 fra Person , Kriminalforsorgen, Herstedvester Fængsel, til advokat Karoline Døssing Normann fremgår blandt andet:
”Jeg kan oplyse, at skærpelsen (forhøjelse af disciplinærstraffen) er en udløber af de tiltag, som justitsministeren offentliggjorde den 4. marts 2016, for at bekæmpe ulovlige mobiltelefoner i blandt andet lukkede fængsler og -2-
arresthuse. Skærpelsen blev meldt ud til de indsatte inden ikrafttræden ved opslag på opslagstavlerne og fremgår af fængslets såkaldte normalreaktionsskema.
Følgende tekst blev meldt ud til de indsatte ved opslag på opslagstavlerne på afdelingerne: ”Du må ikke have en mobiltelefon i fængslet. Lige nu er der meget stort fokus på at bekæmpe ulovlige mobiltelefoner i bl.a. fængslerne. I hele Kriminalforsorgen indføres der derfor strengere disciplinærstraffe, hvis en indsat har en ulovlig mobiltelefon, andet kommunikationsudstyr mm. Dette gælder fra den 29. april 2016.
Du kan regne med, at du: • første gang får 15 dages strafcelle, • anden gang indenfor 12 måneder får 21 dages strafcelle, og • tredje gang indenfor 12 måneder får 28 dages strafcelle.
Du bliver også anmeldt til politiet, du kan få udgangskarantæne, og du kan risikere at miste din prøveløsladelse, eller den kan blive udsat. Det er også ulovligt for din familie at tage en telefon med dig, når de besøger dig.””
Retsgrundlag Ved lov nr. 641 af 8. juni 2016 ændredes lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven og retsplejeloven med henblik på at styrke indsatsen mod mobiltelefoner i fængsler m.v. Af lovforslagets bemærkninger (L186/2016) fremgår blandt andet:
”1. Indledning og baggrund I de senere år er der fundet et betydeligt antal mobiltelefoner i danske fængsler og arresthuse. … Formålet med dette lovforslag er at styrke indsatsen mod mobiltelefoner i kriminalforsorgens institutioner på flere måder. For det første er det hensigten at indføre mere mærkbare reaktioner over for personer, der overtræder forbuddet mod mobiltelefoner. I forhold til indsatte lægges der op til, at overtrædelse af forbuddet skal medføre udgangskarantæne og skærpet disciplinærstraf, og i forhold til andre end indsatte foreslås en skær- pelse af normalstraffen for medvirken til overtrædelse af forbuddet. Endvidere foreslås, at strafansvaret for uretmæssig medtagelse af en mobiltelefon udvides til at omfatte både besøgende og andre personer. …
2. Lovforslagets hovedpunkter
…
2.3. Obligatorisk disciplinærstraf
… -3-
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser Uretmæssig besiddelse af mobiltelefoner i fængsler og arresthuse er et udbredt problem, og Justitsministeriet finder det nødvendigt at styrke indsatsen heri- mod. Det er i den forbindelse væsentligt, at de indsatte oplever, at der er klare og mærkbare konsekvenser forbundet med at overtræde forbuddet mod besid- delse mv. af mobiltelefoner. Samtidig har der været forskel på institutionernes praksis for, hvornår disciplinære sanktioner anvendes, herunder når den pågældende forseelse samtidig udgør et strafbart forhold og derfor anmeldes til politiet. Justitsministeriet finder på den baggrund, at det bør præciseres, at de i straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 1-8, nævnte forseelser altid skal være forbundet med en disciplinærstraf. …
2.3.3. Den foreslåede ordning Det foreslås, at straffuldbyrdelseslovens § 67 ændres, således at en indsat fremover skal ikendes en disciplinærstraf i de i nr. 1-8 nævnte tilfælde. Der ændres ikke ved, hvilke tilfælde der udløser en disciplinærstraf, eller hvilke former for disciplinærstraf der kan anvendes, men efter den foreslåede ordning vil det ikke længere være muligt for kriminalforsorgsområdet at undlade at ikende en form for disciplinærstraf. Det forudsættes i den forbindelse, at det på samme måde som i dag bevis- mæssigt kan lægges til grund, at den indsatte har gjort sig skyldig i det pågæl- dende forhold. … …
2.4. Skærpelse af straffen for indsmugling mv. af mobiltelefoner eller lignende kommunikationsudstyr
2.4.1. Gældende ret … 2.4.1.7. Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lov nr. 527 af 6. juni 2007 om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og retsplejeloven (Kriminalisering af at besidde mobiltelefoner i fængsler m.v.), jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 7198, at det som udgangspunkt for strafudmålingen forudsættes, at en overtrædelse af bestemmelsen i straffelo- vens § 124, stk. 4, 1. pkt., om indsattes uretmæssige besiddelse i førstegangs- tilfælde straffes med fængsel i 7 dage. For så vidt angår indsatte i kriminalforsorgens arresthuse og lukkede fængs- ler fremgår det, at fængselsstraffen almindeligvis bør fastsættes ubetinget, da gerningsmanden er tidligere straffet og udstår straf eller er varetægtsfængslet på gerningstidspunktet. … … Det angivne strafniveau er vejledende og kan fraviges af domstolene i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder. Det fremgår endvidere, at der ved fastsættelsen af det angivne strafniveau er taget hensyn til, at den indsatte for samme besiddelse af en mobiltelefon eller lignende kommunikationsudstyr eller forsøg herpå ofte kan være ikendt en dis- ciplinærstraf, jf. straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 7. En ikendt disciplinærstraf indebærer derfor ikke en fravigelse af det forudsatte strafniveau i nedadgående retning. -4-
…
…
2.4.3. Den foreslåede ordning … 2.4.3.2. … … Der er i øvrigt ikke tilsigtet ændringer i forhold til strafudmålingsniveauet for overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 4, 1. pkt., herunder for en indsats overtrædelse af bestemmelsen, jf. herom ovenfor pkt. 2.4.1.7. …
…
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
...
Til § 2
Til nr. 1 … Der er i øvrigt ikke tilsigtet ændringer i forhold til strafudmålingsniveauet for overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 4, 1. pkt., herunder for en indsats overtrædelse af bestemmelsen, jf. herom ovenfor i pkt. 2.4.1.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger. … Det forudsættes fortsat, at en ikendt disciplinærstraf eller disciplinærreak- tion heller ikke fremover indebærer en fravigelse af det forudsatte strafniveau i nedadgående retning.”
Landsrettens begrundelse og resultat Af forarbejderne til lov nr. 641 af 8. juni 2016 om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven og retsplejeloven (Styrket indsats mod mobiltelefoner i fængsler m.v.) fremgår, at formålet med lovændringen blandt andet er at indføre mere mærkbare reaktio- ner over for personer, der overtræder forbuddet mod mobiltelefoner, og i forhold til indsat- te lægges op til, at overtrædelse af forbuddet skal medføre udgangskarantæne og skærpet disciplinærstraf. Det anføres endvidere, at der ikke er tilsigtet ændringer i forhold til straf- udmålingsniveauet for overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 4, 1. pkt., og at det fortsat forudsættes, at en ikendt disciplinærstraf eller disciplinærreaktion heller ikke fremover in- debærer en fravigelse af det forudsatte strafniveau i nedadgående retning.
På denne baggrund finder landsretten, at den omstændighed, at tiltalte for samme besiddel- se af mobiltelefon er idømt en skærpet disciplinærstraf i form af 21 dages strafcelle, ikke -5-
kan begrunde en fravigelse af udgangspunkt, hvorefter straffen for overtrædelse af straffe- lovens § 124, stk. 4, ved som indsat i fængsel i andengangstilfælde at besidde en mobiltele- fon er fængsel i 10 dage.
Landsretten stadfæster derfor dommen.
Thi kendes for ret:
Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
(Sign.) ___ ___ ___ Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den