SS-2047/2010-OLR · Østre Landsret
Legislator summary
AI generatedSag om, hvorvidt tiltaltes anke afvises
Legislator headnote
AI generatedSS-2047/2010-OLR · Østre Landsret: Sag om, hvorvidt tiltaltes anke afvises
Keywords
AI generatedRelated Decisions
AI generatedFull text
Sag om, hvorvidt tiltaltes anke afvises
[DOKUMENT] Retsbog med kendelse (4 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________
Den 16. december 2010 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen, Bredgade 42, København.
Som dommere fungerede landsdommerne Bloch Andersen, Sanne Kolmos og Alex Puggaard (kst.), førstnævnte som rettens formand.
Som protokolfører fungerede Medarbejder ved retten.
Der foretoges
21. afd. a.s. nr. S-2047-10: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (CPR nr. (Født 1987)) (advokat Ulla Fabricius)
Ingen var indkaldt eller mødt.
Der fremlagdes anklageskrift og ankemeddelelse af 2. juli 2010 fra Statsadvokaten for Fyn, Sydog Sønderjylland. Statsadvokaten anmoder om, at spørgsmålet om admittering af anken afgøres forlods og særskilt.
/ -2-
Endvidere fremlagdes skrivelse af 8. juni 2010, modtaget i Østre Landsret den 9. juni 2010, og 6. december 2010, modtaget i Østre Landsret den 7. december 2010, begge fra advokat Ulla Fabricius.
De modtagne bilag var til stede.
Efter votering afsagdes sålydende
k e n d e l s e:
Det fremgår af de foreliggende oplysninger, at Tiltalte den 6. april 2010 i Retten i Odense vedtog en bøde på 33.000 kr. samt en betinget frakendelse af førerretten for over-trædelse af justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 § 12, stk. 1, nr. 3, litra a, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 artikel 13.
Hjemmelen til en sådan indenretlig vedtagelse af bøde og frakendelse findes i færdselslovens § 119 a, stk. 4 (tidligere stk. 3).
Ved skrivelse af 20. april 2010 ansøgte advokat Ulla Fabricius ved advokat Laura Majbritt Riisgård for Tiltalte Procesbevillingsnævnet om tilladelse til anke.
Ved skrivelse af 26. maj 2010 til Procesbevillingsnævnet meddelte Statsadvokaten for Fyn, Sydog Sønderjylland, at indenretlige bødevedtagelser efter færdselslovens bestemmelser efter hans opfattelse skal ankes efter de almindelige bestemmelser i retsplejelovens § 902, stk. 2, jf. § 904.
Ved skrivelse af 31. maj 2010 ansøgte advokat Ulla Fabricius Østre Landsret om anketilladelse, jf. retsplejelovens § 910, stk. 2.
I skrivelse af 2. juni 2010 til Procesbevillingsnævnet fastholdt advokat Ulla Fabricius ved advokat Laura Majbritt Riisgård, at anke krævede Procesbevillingsnævnets tilladelse. Hun redegjorde nærmere for sit synspunkt.
I skrivelse af 8. juni 2010 til blandt andre Østre Landsret orienterede advokat Ulla Fabricius om sagens stade. / -3-
I skrivelse af 14. juni 2010 til advokat Laura Majbritt Riisgård meddelte Procesbevillingsnævnet, at nævnet ikke foretog videre på det foreliggende grundlag, idet advokaten i skrivelse af 31. maj 2010 havde ansøgt Østre Landsret om anketilladelse.
Ved ankemeddelelse af 2. juli 2010 indbragte Statsadvokaten for Fyn, Sydog Sønderjylland sagen for Østre Landsret. Statsadvokaten nedlagde påstand om, principalt at anken afvises som for sent indgivet, jf. retsplejelovens § 910, stk. 2, subsidiært stadfæstelse.
Parterne har over for landsretten oplyst, at de ikke ønsker at fremsætte yderligere bemærkninger vedrørende spørgsmålet om anketilladelse.
Landsrettens begrundelse og resultat
Ifølge retsplejelovens § 901 kan byrettens domme i straffesager ankes til landsretten i overensstemmelse med reglerne i kapitel 82.
Indenretlige bødevedtagelser, jf. retsplejelovens § 899, kan ifølge § 902, stk. 4, ikke indbringes for højere ret, medmindre Procesbevillingsnævnet giver tilladelse hertil, jf. retsplejelovens § 903, stk. 3, jf. stk. 1 og 2.
For indenretlig vedtagelse af bøde og frakendelse af førerretten, jf. færdselslovens § 119 a, stk. 4 (tidligere stk. 3), er der ikke fastsat særlige regler for anke.
Landsretten finder herefter, at retsplejelovens almindelige regler for anke må finde tilsvarende anvendelse.
Indbringelse af en indenretlig bødevedtagelse efter færdselslovens § 119 a, stk. 4 (tidligere stk. 3), for højere ret kan således kun ske med Procesbevillingsnævnets tilladelse.
Da Procesbevillingsnævnets tilladelse til anke ikke foreligger, afvises anken.
/ -4-
T h i b e s t e m m e s:
Tiltaltes anke afvises.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Tiltalte har selv sørget for sit forsvar.
Sagen sluttet.
Retten hævet.
/ /