Legislator Case Law & Legislation
BS-1441/2010-ARH ECLI:DK:ARH:2022:BS0000004669 AI generated

BS-1441/2010-ARH · Retten i Aarhus

Case Number BS-1441/2010-ARH
Court / Authority
Jurisdiction Denmark (DK)
Decision Date

Legislator summary

AI generated

Kendelse om, at indbringelse for retten af Ankestyrelsens afgørelse ikke tillægges opsættende virkning samt kendelse om, at det tillades advokat at indhente og fremlægge en psykologisk udredning af klager

Legislator headnote

AI generated

BS-1441/2010-ARH · Retten i Aarhus: Kendelse om, at indbringelse for retten af Ankestyrelsens afgørelse ikke tillægges opsættende virkning samt kendelse om, at det tillades advokat at indhente og fremlægge en psykologisk udredning af klager

Keywords

AI generated
standing of private claimant psychological sequelae psychological impact assessment subjective capacity to plead refusal of psychiatric evaluation withdrawal of civil claim
AI generated

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Kendelse om, at indbringelse for retten af Ankestyrelsens afgørelse ikke tillægges opsættende virkning samt kendelse om, at det tillades advokat at indhente og fremlægge en psykologisk udredning af klager

[DOKUMENT] Retsbog med kendelse (2 sider) Retten i Århus

Den 16. juli 2010 kl. 12.00 blev rettens 4. afdeling sat af Dommer.

Der blev foretaget i ikke offentligt retsmøde sag nr. BS 4-1441/2010:

Klage fra Klager Adresse 8200 Århus N

mod

Ankestyrelsen

Ingen indkaldt eller mødt.

Der blev fremlagt e-mail af 23. juni 2010 fra advokat Torkil Rasmussen og brev af 12. juli 2010 fra advokat Christel Reymond Jensen.

Advokat Torkil Rasmussen har på vegne af Klager påstået ind-bringelsen for retten af Ankestyrelsens afgørelse om anbringelse af Barn tillagt opsættende virkning.

Ankestyrelsen har protesteret mod, at indbringelsen tillægges opsættende virkning.

Der blev afsagt kendelse:

Det fremgår af retsplejelovens § 469, stk. 3, at en begæring om indbringelse for retten af en administrativt bestemt frihedsberøvelse ikke hindrer frihedsberøvelsens iværksættelse, medmindre retten bestemmer det.

Begæringen om opsættende virkning er begrundet i, at Barn ef-ter afgørelsen om hans anbringelse uden for hjemmet er "gået under jorden", og at opsættende virkning muligt kan bidrage til at ændre herpå.

Opsættende virkning vil i en sådan situation betyde, at man kan undgå at skulle efterleve en myndighedsafgørelse ved at modsætte sig denne. Et sådant hensyn findes ikke at kan danne grundlag for at meddele opsættende virkning.

Retten tillægger derfor ikke i medfør af servicelovens § 170, stk. 2, jf. retsplejelovens § 469, stk. 3, indbringelsen for retten af Ankestyrelsens afgørel-se opsættende virkning.

Derfor bestemmes:

/ Side 2/2

Indbringelsen for retten af Ankestyrelsens afgørelse af 29. april 2010 tillægges ikke opsættende virkning.

Sagen udsat på berammelse af hovedforhandling.

Retten hævet.

Dommer

/ /

[DOKUMENT] Retsbog med kendelse (2 sider) Retten i Århus

Den 29. september 2010 kl. 12.00 blev rettens 4. afdeling sat af Dommer uden børnesagkyndige meddommere.

Der blev foretaget i ikke offentligt retsmøde sag nr. BS 4- 1441/2010:

Klage fra Klager Adresse 8200 Århus N

over

Ankestyrelsen

Ingen indkaldt eller mødt.

Der blev fremlagt Kammeradvokatens redegørelse af 30. august 2010 og processkrift af 12. september 2010 fra advokat Torkil Rasmussen.

Der blev endvidere fremlagt advokat Torkil Rasmussens breve af 31. august 2010 og 3. september 2010 med bilag og Kammeradvokatens brev af 2. sep-tember 2010 med bilag.

Advokat Torkil Rasmussen har anmodet om en psykologisk udredning af Klager.

Kammeradvokaten har protesteret mod, at der gennemføres en sådan udred-ning og har gjort gældende, at afgørelse herom skal træffes af det samlede dommerkollegium, efter at sagen er forelagt, og bevisførelsen har fundet sted.

Der blev afsagt kendelse

Ankestyrelsens afgørelse om, at Barn skal være anbragt uden for hjemmet med en genbehandlingsfrist på 1 år blev truffet den 29. april 2010.

Sagen blev ved Retten i Århus berammet til den 30. september 2010, men blev efterfølgende omberammet til den 14. januar 2011, idet det ikke var muligt på et tidligere tidspunkt at finde børnesagkyndige meddommere til behandling af sagen.

En afventning af en stillingtagen til anmodningen om en psykologisk udred-ning af Klager til under hovedforhandlingen vil således betyde, at sagen - hvis anmodningen tages til følge - ikke kan forventes afgjort inden for genbehandlingsfristen.

/ Side 2/2

Under disse omstændigheder træffes afgørelsen herom forud for hovedfor-handlingen uden medvirken af børnesagkyndige meddommere.

Under forudsætning af at den psykologiske udredning foreligger forud for hovedforhandlingen, tillades det advokat Torkil Rasmussen at indhente - og fremlægge - en sådan under sagen.

Derfor bestemmes

Det tillades advokat Torkil Rasmussen at indhente og fremlægge en psyko-logisk udredning af Klager.

Sagen udsat.

Retten hævet.

Dommer

/ /