BS-15284/2023-HJR · BS-15284/2023-HJR · Højesteret

Højesteret stadfæster landsrettens kendelse, således at sagen i 1. instans skal behandles ved byretten

[DOKUMENT] Domsresumé (1 sider) Henvisning til landsretten ikke tilladt

Sag om forhøjelse af skattepligtig indkomst i forbindelse med køb af et kolonihavehus skulle ikke behandles af landsretten som 1. instans

Sag BS-15284/2023-HJR Kendelse afsagt den 22. august 2023

Kærende, tidligere Sagsøger mod Skatteministeriet

Hovedsagen angår, om skattemyndighederne med rette har forhøjet Kærendes, tidligere Sagsøger skattepligtige indkomst med henvisning til, at hun har modtaget en skattepligtig gave i forbindelse med køb af et kolonihavehus. Forhøjelsen af den skattepligtige indkomst svarer til differencen mellem købesummen og haveforeningens vurdering af kolonihavehuset.

Efter anmodning fra Kærende, tidligere Sagsøger henviste byretten sagen til behandling ved landsretten som 1. instans. Efter retsplejelovens § 226, stk. 1, kan en byret henvise en sag til behandling ved landsret, hvis sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt. Landsretten sendte sagen tilbage til byretten, da landsretten fandt, at betingelserne for henvisning ikke var opfyldt.

For Højesteret var spørgsmålet, om hovedsagen skulle henvises fra byret til landsret.

Højesteret bemærkede, at afgørelsen af hovedsagen navnlig beror på konkrete bevisvurderinger, og at sagen angår retsanvendelse på et område, hvor de principielle retsspørgsmål allerede er afklaret. På den baggrund fandt Højesteret, at betingelserne for henvisning til landsretten ikke var opfyldt.

Højesteret stadfæstede herefter landsrettens kendelse.

/

[DOKUMENT] Dom (3 sider) HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 22. august 2023

Sag BS-15284/2023-HJR

Kærende, tidligere Sagsøger (advokat Nicolai Bo Sørensen)

mod

Skatteministeriet (advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

I tidligere instans er truffet afgørelse af Retten i Glostrup den 15. september 2022 (BS-6881/2022-GLO) og af Østre Landsrets 14. afdeling den 7. marts 2023 (BS-34712/2022-OLR).

I påkendelsen har deltaget tre dommere: Jan Schans Christensen, Kurt Rasmussen og Jens Kruse Mikkelsen.

Påstande Kærende, tidligere Sagsøger, har nedlagt påstand om, at sagen henvises til behandling i Østre Landsret som 1. instans.

Indkærede, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om stadfæstelse, således at sagen hjemvises til fortsat behandling ved byretten.

Højesterets begrundelse og resultat Efter retsplejelovens § 226, stk. 1, kan byretten efter anmodning fra en part hen-vise en sag til behandling ved landsret, hvis sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt.

/ 2

Efter forarbejderne til bestemmelsen er det bl.a. forudsat, at Højesterets ressour-cer som udgangspunkt ikke bør benyttes til at behandle sager, hvis udfald i det væsentlige afhænger af bevismæssige vurderinger, eller som angår retsanven-delse på områder, hvor de principielle retsspørgsmål allerede er afklaret.

Navnlig under hensyn hertil finder Højesteret på det foreliggende grundlag, at betingelserne for henvisning til landsretten, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1, ikke er opfyldt. Højesteret stadfæster herefter landsrettens kendelse.

THI BESTEMMES:

Landsrettens kendelse stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal Kærende, tidligere Sagsøger betale 5.000 kr. til Skatteministeriet.

Det tilkendte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretskendelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.

/ /