SS-689/2010-OLR · SS-689/2010-OLR · Østre Landsret

Tiltalte blev frifundet

[DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM *Berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221, stk. 1. Østre Landsrets 8. afdeling, den 27. maj 2010.

Afsagt den 20. maj 2010 af Østre Landsrets 8. afdeling (landsdommerne M. Lerche, Lene Jensen og Lene Damkjær Christensen (kst.) med *(med domsmænd udgået).

8. afd. a.s. nr. S-689-10: Anklagemyndigheden mod Tiltalte 2

( CPR nr. 2 ) (advokat Claus Olsen, besk.)

Svendborg Rets dom af 16. februar 2010 (99-1582/2009) er anket af Tiltalte 2

med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne Vidne 1 , Vidne 2 og Vidne 4 .

Endvidere har Vidne 6 afgivet forklaring for landsretten.

Tiltalte har supplerende forklaret, at minibussen var så langt væk, at han under normale vejrforhold ville have kunnet nå over 3 gange. Han kørte ikke frem i hak, men i en gli- dende bevægelse. Han forsøgte ikke at bakke tilbage igen. Det ville have krævet tid at -2-

skifte gear, hvilket han ikke kunne nå, og han havde ikke mulighed for at se, om der kom biler bag bussen. Da der var tale om en bevægelse fremad, og han havde få sekunder til at reagere i, valgte han at fortsætte frem. Bussen løb ikke af vejen. Bussen var på vejbanen under hele kørslen. Han havde fornemmelsen af, at han var nået længere over vejen end vist på skitsen.

Vidne 1 har supplerende forklaret, at han så bussen første gang, da han var ca. 30-50 meter fra den, og den var på vej ud over hajtænderne. Det var så frygteligt et vejr, så han kunne ikke køre mere end 40-45 km/t. Han tror ikke, at bussen havde set ham inden fremkørslen. Han mener, han nåede at give bremsen et lille tryk. Han forsøgte at styre ven- stre om og nåede ikke mere, før han ramte bussen.

Vidne 2 har supplerende forklaret, at afstanden ikke var 25-50 me- ter, som hun forklarede i byretten. Hun har efterfølgende kørt strækningen og mener nu, at hun så minibussen første gang, da den var små 100 meter fra dem og lige var kommet op over bakken. Hun så ikke minibussen, da bussen holdt stille, men først da bussen var på vej ud. Hun syntes, at minibussen kom med høj fart, hvorfor de gjorde sig klar til et eventuelt sammenstød. Efter at bussen havde holdt stille, skulle den op ad en lille forhøjning og have fat i vejbanen. Da den havde fået fat og var på vej ud i krydset, fik hun øje på minibussen. Den lille forhøjning er nu væk, fordi busserne har svært ved at komme over den. Hun tror, at minibussen havde set dem, men måske var minibuschaufføren gået i chok. Hun var over- rasket over, at de bare kunne sidde og vente på et brag. Hun syntes, at deres buschauffør gjorde, som han skulle. Svinget tog længere tid end under normale vejrforhold.

Vidne 6 har forklaret, at hun sad i en minibus på det forreste sæde. Hun kunne se ud ad frontruden. Det var sjappet og glat. Buschaufføren sagde, at det var dårligt føre, hvorfor han kørte langsomt. Han havde dårligt sagt det, før der kørte en bus ud foran dem. Hun fik øje på bussen kort tid før sammenstødet. Hun mener, at bussen på dette tids- punkt kørte. De ramte bussen lige midt på. Hun tør ikke sige, hvorfor uheldet skete.

Vidne 4 har supplerende forklaret, at da han holdt bag bussen, så han minibussen og vurderede, at han kunne nå med bussen over. Han kan ikke vurdere, om minibussen kørte for hurtigt. Det undrede ham, at minibussen ikke tog farten af. Minibus- sen fortsatte uændret inden sammenstødet. -3-

De i byretten af vidnerne Vidne 3 og Vidne 5 (Bilinspektør) afgivne forkla- ringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det lægges efter tiltaltes og de samstemmende vidneforklaringer til grund, at tiltalte holdt stille og overholdt sin ubetingede vigepligt, inden han kørte frem i krydset.

Tiltalte har forklaret, at han vurderede, at han kunne nå at gennemføre svingningen, inden minibussen nåede frem, og at minibussen befandt sig så langt væk, at han under normale vejrforhold kunne nå over 3 gange.

Efter bilinspektørens beregninger befandt minibussen sig mellem 319 m og 383 m fra uheldsstedet på det tidspunkt, hvor tiltalte påbegyndte sin fremkørsel.

På denne baggrund, og efter vidneforklaringen afgivet af Vidne 4 , der holdt bag tiltalte, og som vurderede, at han kunne nå med bussen over, finder landsretten, at til- talte ved sin fremkørsel under de givne vejrforhold har udvist så ringe uagtsomhed, at han i det hele bør frifindes for den rejste tiltale, herunder for påstanden om betinget frakendelse af førerretten.

Thi kendes for ret:

Tiltalte 2 frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.